SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Rapport om undersøgelsen af muligheden for tilsætning af ildelugtende stoffer til lightergas, fra erhvervs- og vækstministeren

BAGGRUND ................................................................................................................... 1SAMMENFATNING ........................................................................................................ 2MISBRUG AF LIGHTERGAS ......................................................................................... 2Indtagelse ....................................................................................................................... 2Doser .............................................................................................................................. 3Effekt og bivirkninger ...................................................................................................... 3EMBALLAGE .................................................................................................................. 3Teknologisk Institut ......................................................................................................... 3Emballagedesign ............................................................................................................ 4Producenter/importører af lightergas .............................................................................. 4ERFARINGER FRA STORBRITANNIEN ....................................................................... 5ANDRE MULIGE LØSNINGER ...................................................................................... 6KONKLUSION ................................................................................................................ 6

BAGGRUNDSikkerhedsstyrelsen er ved at afklare muligheden for tilsætning af odoranter til lighter-gas. Lightergas består at en blanding af propan, butan og isobutan. Denne blanding bru-ges også som drivgas i aerosolprodukter som fx hårspray og spraymaling. Sikkerheds-styrelsen har igangsat projekter, der tilsammen skal belyse dels farligheden ved stoffer,der kan sniffes og dels, hvordan risikoen ved snifning kan afhjælpes. Fokus har i førsteomgang været på lightergas og DHI har derfor for Sikkerhedsstyrelsen tidligere udar-bejdet rapporter med titlerne ”Toksikologisk vurdering af lightergas anvendt til snif-ning” og ”Sundhedsmæssig screening af mulige odoranter til Lightergas”, som vurderermuligheden for at modvirke snifning af lightergas ved tilsætning af en række forskelligeduftstoffer til lightergas samt sundhedsfaren herved.Sikkerhedsstyrelsen ønsker en screening af, hvilke eventuelle tekniske muligheder forændring af lightergasemballage samt en vurdering af anvendelighed og konsekvenser afsådanne løsninger.Formålet med denne forundersøgelse er derfor at kortlægge om der findes tekniske løs-ninger, som kan tænkes anvendt til modvirkning af snifning af lightergas samt konse-kvenserne af disse løsninger.Der er søgt bredt via internettet og ved kontakt til producenter, brancheforeninger, vi-denscentre mm. for information om mulige tekniske løsninger i relation til ændringer afaerosolbeholdere.

SAMMENFATNINGFor at kortlægge om der findes tekniske løsninger, som kan tænkes anvendt til mod-virkning af snifning af lightergas, er der taget kontakt til en række personer med kend-skab til aerosolbranchen. Inden kontakten til disse personer har det dog været nødven-digt, at skaffe overblik over, hvordan lightergas misbruges i praksis.Kortlægningen har vist, at det er muligt at finde tekniske løsninger, der sandsynligviskan begrænse tilgængeligheden og dermed misbruget af lightergas. Kortlægningen hardog samtidig vist, at det er vanskeligt at finde en teknisk løsning, der med sikkerhed ik-ke kan omgås.

MISBRUG AF LIGHTERGASFor at kunne interviewe relevante personer, der ved noget om eventuelle tekniske løs-ninger til modvirkning til snifning af lightergas, har det været nødvendigt at indhenteoplysninger om, hvordan lightergas misbruges i praksis. Denne viden er opnået bl.a. vedinterview af en tidligere lightergasmisbruger. Interviewet foregik hos Københavns AmtsBehandlingscenter for Stofbrugere, KABS, som er en virksomhed under Glostrupkommune, der årligt har behandlingsmæssig kontakt til 1.300 stof misbrugere i mereend 15 kommuner i Storkøbenhavn.Tilstede ved interviewet var den tidligere lightergasmisbruger, en misbrugskonsulent fraKABS samt Peter Kortegaard og Toke Winther fra DHI. Misbrugskonsulenten kunneoplyse at KABS’ ungeafdeling Rusnavigatørerne, der er et ambulant behandlingstilbudfor børn og unge op til 25 år, kun har ganske få i behandling for lightergasmisbrug. Derfindes dog tilsyneladende ingen statistiske opgørelser over antallet af lightergas misbru-gere, idet dette ikke registreres systematisk. Misbrugskonsulenten oplyste samtidig, atflere ældre stofmisbrugere har kendskab til misbrug af lightergas – enten fra deres teen-ageår eller som erstatningsstof, når det ikke er muligt at skaffe andet. Vores interview-person falder ind under denne kategori, idet han som ung (fra ca. 12 år) havde et ca. treår langt misbrug af lightergas og stadig indimellem anvender stoffet som erstatnings-stof. Ifølge misbrugskonsulenten og misbrugeren har lightergas blandt ældre misbrugereet ry som ”taberstof” og er derfor ikke specielt udbredt i denne gruppe.

IndtagelseIfølge vores interviewperson findes der to metoder til snifning af lightergas. Den mestbrugte metode er at sætte studsen fra lightergasdåsen mellem tænderne og sprøjte gas-sen direkte ind i munden. En alternativ metode er såkaldt ”bagging”, hvor man fylder enpose fx. en frysepose, hvorfra man så inhalerer gassen. Vores interviewperson gav ud-tryk for, at ”bagging” er den mest besværlige metode, idet det kan være vanskeligt tryk-ke studsen ned med fingrene. Ved ”bagging” kan man dog indhalere en større mængdepå én gang og derved opnå en længerevarende rus – denne kan yderligere forøges vedgentagne ind- og udåndinger ned i posen.For vores interviewperson var lightergas et socialt stof, som typisk blev indtaget sam-men med andre. Senere i misbrugsforløbet anvendte han det dog også alene. bl.a. om af-tenen inden han skulle sove.

DoserDet er ifølge bl.a. misbrugeren individuelt hvor meget lightergas, der indåndes i forbin-delse med en rus. Vores interviewperson nævner mængder, der spænder fra en enkeltlunge (én indånding) og op til næsten en hel dåse lightergas. Efter en kvart dåse begynd-te vores interviewperson at falde i søvn. Han var dog stadig i stand til at holde studsenmellem tænderne, og ved at anvende sin vægt var han i stand til at fortsætte med at snif-fe. På denne måde kunne han fortsætte til dåsen var tom.Rusens varighed afhænger af den mængde, der sniffes. En enkelt lunge resulterer i enrus, der varer ca. et minut, mens en halv til en hel dåse giver en rus på op mod en halvtime.Vores interviewperson har selv anvendt mængder på mellem 4 og 20 dåser pr. dag, menpointerer samtidigt, at det er højt i forhold til andre misbrugere af lighergas. Han gavsamtidig udtryk for, at unge, der begynder at sniffe lightergas, typisk vil være flere (2-3unge) om at dele en dåse lightergas.Ud fra de mængder vores interviewperson nævner samt rusens varighed tyder det på, atsnifning af lightergas fra engangslightere er et yderst begrænset problem – det er ganskeenkelt for besværligt i forhold til den opnåede rus.

Effekt og bivirkningerDe umiddelbare effekter ved en lightergasrus er bl.a. fornemmelsen af varme i hovedetog kroppen, talebesvær og hallucinationer. Effekterne opstår efter få sekunder. Vedsnifning af større doser oplevede vores interviewperson at rusen varede længere og athan faldt i søvn.Vores interviewperson oplevede umiddelbart ikke fysisk afhængighed som en effekt, oghan følte heller ikke, at han med opnåede større tolerance overfor lightergas. Der mådog formodes at være en vis afhængighed af selve rusen. Derudover gav han udtryk for,at han følte, at lightergasmisbruget, havde ”dræbt nogen af hans hjerneceller”.

EmballagedesignFor at opnå viden om designet og de forskellige typer af aerosoldåser på markedet, erder taget kontakt til den europæiske brancheorganisation for producenter af aerosoldå-ser. Desuden er der søgt teknisk viden om konstruktionen af aerosoldåser på diversehjemmesider.Lightergas leveres i aerosoldåser, hvor gassen opbevares under tryk. Det mest anvendtedesign til aerosoldåser består af en trykbeholder med en ventil i toppen og designet an-vendes til en lang række produkter, der sælges på aerosolform. Ventilen kan være på-monteret en dispenseringsanordning, f.eks. en sprayanordning (som på dåser medspraymaling). Aerosoldåsen fyldes med det flydende produkt og en drivgas, der driverproduktet ud gennem ventilen. Drivgassen kan findes både flydende og på gasform indei aerosoldåsen. Der findes flere forskellige drivgasser fx kuldioxid, lattergas, dimethy-lether eller en blanding af propan, butan og isobutan (lightergas). Hvilken man anven-der, afhænger bl.a. af produkttypen.I et andet design af aerosoldåser anvendes en pose om produktet inde i aerosoldåsen, så-ledes at drivgassen ikke blandes med selve produktet, men udelukkende trykker produk-tet ud gennem posen. Drivgassen frigives dermed ikke under brug.For lightergas er det anderledes, da drivgassen også udgør selve produktet. Det er derforikke relevant at anvende designmodellen med pose, når der er tale om lightergas. Der ernormalt ikke påmonteret en dispenseringsanordning på lightergasdåser. Derimod frigi-ves gassen når studsen i ventilen trykkes ned.

Producenter/importører af lightergasFor at afklare branchens holdning til eventuelle tekniske tiltag, der kan forhindre snif-ning af lightergas, er der udført et telefoninterview med Kenneth Eriksen (KE), der erformand for den danske Aerosol Industris Brancheforening (AIB). Samtidig er KE di-rektør for en virksomhed, der fylder aerosolprodukter på dåse - herunder lightergas.Aerosol Industriens Brancheforening er en lille brancheforening med kun 5 medlemmer.KE er dog også medlem af den Europæiske brancheforening - European Aerosol Fede-ration og har derfor et godt kendskab til, hvad der rører sig i branchen.Som formand for AIB, har KE gjort sig mange overvejelser omkring muligheden for atlave tekniske foranstaltninger, der kan forhindre snifning af lightergas. De to tekniskeforanstaltninger - tilsætning af odoranter til lightergas og ændring af aerosoldåsernesdesign, har dog begge ulemper.KE har som direktør for en virksomhed, der fylder aerosoler på dåse, selv nogen erfa-ring med at ændre designet af aerosoldåser (dog ikke lightergasdåser) og mener, at deter muligt at modificere aerosoldåserne, så snifning vanskeliggøres.KE forestiller sig to mulige designændringer af lightergasdåserne, så snifning besvær-liggøres. Den ene mulighed er at ændre på dåsens ventil, så man kun kan få en begræn-set mængde lightergas ud af dåsen ad gangen. Den anden mulighed er at indsætte enchip i dåsen og i de lightere, der skal fyldes – chippen skal så fungere som en slagsstartspærre. Begge metoder, vil dog gøre aerosoldåser dyrere, og vil muligvis kræve

omstilling i fyldelinier. Ved en evt. designændring kan det overvejes, om det bliver forbesværligt for den almindelige bruger at genfylde sine lightere, eller om genfyldeligelightere vil blive fravalgt til fordel for engangslightere.KE ser tilsætning af odoranter til lightergas som den mest realistiske løsning, fx som iEngland, hvor man har forsøgt sig med at tilsætte bitterstoffet Bitrex. Tilsætning af enodorant har dog også ulemper, ligesom det kan have indflydelse på prisen.Tilsætning af odoranter til lightergas vil muligvis kunne give gener for den almindeligeforbruger ved anvendelse af aerosolprodukter, hvor der er anvendt propan/butan/isobutan-blandingen som drivgas. Produkter som fx hårspray og bilplejeprodukter påaerosolbasis vil også lugte af den valgte odorant, hvis man vælger at tilsætte odorantentil alt propan/butan/isobutan på produktionsstedet. Dette problem kan løses teknisk vedkun at tilsætte odoranten til den del af propan/butan/isobutan blandingen, der rent fak-tisk sælges som lightergas. Hvis man vælger denne løsning vil det dog stadig være mu-ligt at misbruge aerosolprodukter, der anvender lightergas som drivgas, hvis produktetikke ligger i en pose inden i aerosoldåsen.

ERFARINGER FRA STORBRITANNIENI Storbritannien har man haft mange dødsfald (63 i 2002) som følge af misbrug af for-brugerprodukter, der kan misbruges ved snifning. Ifølge den Britiske aerosolbranche-forening - British Aerosol Manufacturers' Association (BAMA) oplyser man, at ca. 60% af disse dødsfald skyldes snifning af lightergas.De mange dødsfald har gjort, at man nu på alle aerosoldåser skriver ”SOLVENTABUSE CAN KILL INSTANTLY”Derudover har man sat gang i stort projekt for at finde tekniske løsninger, der kan for-hindre misbrug. Projektet endte ud med fire anbefalinger:1. En designændring, så misbrugeren ikke kun får drivgas ud, når aerosoldåsenvendes på hovedet (har betydning ved misbrug af aerosolprodukter, hvor driv-gassen kan misbruges).2. En form for sporingsmekanisme, der kan afsløre folk, som har sniffet.3. En slags timer på aerosoldåsen, så man kun kan få en begrænset mængde ud afgangen.4. Tilsætning af en odorant.Efter et interview med 11 misbrugere valgte man dog ikke at gå videre med de tre før-ste, idet misbrugerne gav udtryk for at de ville kunne omgå dem – i nogle tilfælde påmåder, der ville udsætte dem for yderligere farer (som fx at lave et hul i dåsen).Ifølge BAMA har man forsøgt at tilsætte Bitrex til forbrugerprodukter, der kan misbru-ges ved snifning, herunder lightergas. Forsøget er dog blevet standset, hvilket begrundesmed:••usikkerhed omkring doseringen og toksiciteten af Bitrexat det ikke er alle, der finder Bitrexlugten ubehagelig, og at man kan vænne sigtil den ubehagelige lugt

ANDRE MULIGE LØSNINGEREn anden teknisk løsning kan være at reducere størrelsen af emballagen til lightergas, sådet sælges i langt mindre emballagestørrelser end de ca. 250 ml, der normalt ses. Enlighter indeholder typisk få ml.En anden effekt ved at reducere størrelsen på lightergasemballagen er, at det reducererfaren for eksplosioner, hvis lightergassen misbruges i mindre rum. Kigger man på eks-plosionsfaren ved at tømme en hel dåse lightergas på 250 ml, kan det beregnes at manskal være i et rum på mere end 7 kubikmeter for at holde sig under den nedre eksplosi-onsgrænse (dvs. koncentration af lightergas i luften for at luft/lightergas-blandingen kanantændes og eksplodere). Dette svarer til et rum med en normal loftshøjde på 2,3 meterog et gulvareal på 3-4 kvadratmeter.

KONKLUSIONIfølge denne undersøgelse er det muligt at finde tekniske løsninger, der kan hindre ellerbegrænse lightergasmisbrug. Det er dog usikkert om en ændring af aerosoldåserne somfx at ændre på ventilen eller indsætte en chip, ikke vil kunne omgås. Der er en udbredtopfattelse af, at der er en stor kreativitet i misbrugskredse, når det handler om misbrug.I Storbritannien har man lavet forsøg med tilsætning af odoranten Bitrex til lightergasog andre forbrugerprodukter for at forhindre misbrug ved snifning. Forsøget er dog afforskellige grunde standset. Tilsætning af en anden odorant kan dog jf. rapporten”Sundhedsmæssigscreening af mulige odoranter til Lightergas”muligvis være en løs-ning. Denne løsning har dog en bivirkning, idet andre forbrugerprodukter, hvor der an-vendes en propan/butan/isobutan-blanding som drivgas også vil kunne lugte af denvalgte odorant. Dette afhænger af, hvilken type aerosoldåse, der anvendes, og om odo-ranten generelt tilsættes blandingen af propan/butan/isobutan, eller kun den mængde,der fyldes og sælges som lightergas.At gøre lightergasdåserne mindre vil ikke kunne hindre misbrug af lightergas, men vildog kunne gøre det mere besværligt, idet især garvede lightergasmisbrugere sniffer sto-re mængder ad gangen.Fælles for alle de mulige tekniske løsninger er, at prisen på lightergas sandsynligvis vilblive påvirket.

1. Indsamling af viden omkring lightergasmisbrug i praksisFor at hjemhente viden omkring, hvordan lightergas misbruges i praksis, er der påinternettet søgt efter misbrugskonsulenter med ekspertviden omkring lightergasmis-brug. Denne søgning har dog ikke givet noget, hvorefter der i stedet er søgt eftermisbrugs- og behandlingscentre.Der er taget kontakt til Nordsjællands Misbrugscenter (tlf. 48 20 02 20), de har dogikke ønsket at deltage og henviser i stedet til søgning på internettet.Via personligt netværk er der taget kontakt til Københavns Amts Behandlingscenterfor Stofbrugere (KABS). KABS har ikke selv nogen misbrugskonsulenter med eks-pertviden omkring lightergasmisbrug, men fik arrangeret et interview med en tidli-gere lightergasmisbruger under overværelse af en af KABS’ misbrugskonsulenter.2. Indsamling af viden omkring emballageFor at indsamle viden omkring lightergasemballage (aerosoldåser), er der taget kon-takt til: Teknologisk Institut – Emballagetest (tidligere Emballageinstituttet). Heroplyser ekspert i test af emballage - Henning Sølberg (tlf. 72 20 31 67), at de nu kunbeskæftiger sig med emballage til transport at farligt gods.Efter søgning på internettet er der fundet frem til den europæiske brancheorganisati-on: Aerobal - European Association of Aluminium Aerosol Container Manufactu-res.Aerobal deltog i et telefoninterview, men ønskede i sidste ende ikke at blive citeretuden først at have forelagt problematikken for sine medlemmer. Der er ikke fulgt oppå dette.Der er søgt på internettet efter emballagedesignere i Danmark. Efter gennemlæsningaf flere hjemmesider (Gudiksen D&I, BJÖRKLUND emballage design, Pack De-sign og Brændgaard+Hartung), er der ikke fundet nogen emballagedesignere, derbeskæftiger sig med aerosoldåser. Søgningen er dog ikke fuldstændig.Yderligere information omkring emballagedesign er hentet fra hjemmesiden:http://www.howstuffworks.com/aerosol-can.htm3. Indsamling af viden fra producenter/importørerFor at afklare branchens holdning til eventuelle tekniske løsninger, der kan forhin-dre snifning af lightergas, er der lavet et telefoninterview med Kenneth Eriksen (tlf.75 89 23 55), der er formand for Aerosol Industriens Brancheforening (AIB).4. Indsamling af viden omkring Storbritanniens erfaringer med at tilsætte Bitrextil lightergasEfter aftale med Sikkerhedsstyrelsen er der fulgt op på Storbritanniens erfaringermed at tilsætte Bitrex til forbrugerprodukter, der kan misbruges ved snifning - her-under lightergas. Kenneth Eriksen henviser til Sue Rogers (SueRo-[email protected]) fra den Britiske aerosolbrancheforening - British Aerosol Manu-facturers' Association (BAMA). Sue Rogers oplyser i en mailkorrespondanceomkring erfaringerne med Bitrex og henviser til John Ramsey([email protected]) fra St George’s, University i London for yderligere informa-tion omkring de toksikologiske overvejelser. Der er ikke fulgt op på dette.