SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 360: Miljøstyrelsens rapport om kemiske stoffer i tatoveringsfarver, som er en opfølgning på Vedtagelse V 18 fra november 2009, fra miljøministeren

IndholdFORORDSAMMENFATNING OG KONKLUSIONERSUMMARY AND CONCLUSIONS1KORTLÆGNING1.1FORMÅL MED KORTLÆGNINGEN1.2AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER1.2.1Afgrænsning1.2.2definitioner1.3FREMGANGSMÅDE1.4RESULTATER AFKORTLÆGNING NR. 2, 20021.5RESULTATER FRA ANDRE STUDIER1.5.1Generelle observationer1.5.2Specifikke undersøgelser1.6RESULTAT AF KORTLÆGNINGEN–INTERVIEWS20101.6.1Anvendte tatoveringsfarver1.6.2Fordelingen mellem anvendte farver1.6.3Tatoveringer – alder og køn1.7INDKØBTE PRODUKTER1.8KOSMETIKBEKENDTGØRELSEN1.9KLASSIFICERINGSFORORDNING NR. 1272/20081.10 VALG AF KEMISKE ANALYSER OG TATOVERINGSFARVER TIL ANALYSE1.10.1 Metaller og andre grundstoffer1.10.2 Carbon black1.10.3 Phthalocyaniner1.10.4 Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)1.10.5 Primære aromatiske aminer (PAA) afspaltet fra azofarvestoffer1.10.6 p-phenylendiamin (PPD)1.10.7 Sammenfatning af analyseprogram2LOVGIVNING2.12.22.32.433.13.23.33.43.53.64DANSK LOVGIVNINGEUROPARÅDETMEDICINSKE TATOVERINGERFJERNELSE AF TATOVERINGER571319191919192021222223252526262730313131323333333435363637373739

4.2.3TGA-analyse for carbon black504.2.4Farvetest for phthalocyaniner504.2.5GC/MS-analyse (A) for PAH504.2.6GC/MS-analyse (B) for primære aromatiske aminer (PAA) afspaltetfra azofarvestoffer samt frie PAA514.2.7GC/MS (C) analyse for p-phenylendiamin (PPD) samt frie PAA 524.3RESULTATER AF KEMISKE ANALYSER524.3.1Resultater for metaller og andre grundstoffer524.3.2Resultater for carbon black544.3.3Resultater for phthalocyaniner554.3.4Resultater for PAH564.3.5Resultater for p-phenylendiamin (PPD)604.3.6Resultater for PAA afspaltet fra azofarvestoffer604.3.7Resultater for PAA fra andre kilder664.3.8Andre PAA påvist ved GC/MS-analyse704.4SAMMENFATNING AF RESULTATER AF KEMISKE ANALYSER715 SUNDHEDSMÆSSIG VURDERING: UDVALGTE KEMISKESTOFFER I TATOVERINGSFARVER5.1SUNDHEDSMÆSSIG VURDERING: PRINCIPPER5.1.1Farevurdering: Principper5.1.2Risikokarakterisering: Principper5.2UDVÆLGELSE AF STOFFER TIL SUNDHEDSMÆSSIG VURDERING5.3FAREVURDERING AF DE UDVALGTE KEMISKE STOFFER5.3.1Grundstoffer5.3.2Carbon black5.3.3Phthalocyaniner5.3.4Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)5.3.5Primære aromatiske aminer (PAA)5.3.6Opsummering: Farevurdering5.4RISIKOKARAKTERISERING AF DE UDVALGTE KEMISKE STOFFER5.4.1Begrænsninger / manglende viden: Eksponeringsvurdering5.4.2Begrænsninger / manglende viden: Farevurdering5.4.3Begrænsninger / manglende viden: De udvalgte kemiske stoffer5.4.4Risikokarakterisering: Konklusion6SUNDHEDSMÆSSIG VURDERING: PATIENTREAKTIONER6.16.26.36.4BAGGRUNDGENERELLE FORHOLDCASESKONKLUSION OG SAMMENFATNING74747575767878878888909799100102103108109109109112114

ForordProjektet ”Kemiske stoffer i tatoveringsfarver” er udført i perioden september 2010til december 2011.Nærværende rapport beskriver resultaterne af projektet. Rapporten omfatterkortlægning, lovgivning, eksponeringsscenarier, kemiske analyser af udvalgtetatoveringsfarver og sundheds- og risikovurdering af udvalgte indholdsstoffer itatoveringsfarverne samt patientreaktioner.Projektet er gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med BispebjergHospital og Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet.Projektdeltagerne er:Teknologisk Institut, Kemisk og Mikrobiologisk Laboratorium samt Kemi- ogBioteknik:Kvalitetsleder, konsulent, cand.scient. Eva Jacobsen - projektlederKonsulent, cand.arch. Kathe TønningKonsulent, Eva PedersenLaboratorieleder, civilingeniør Nils Bernth.Bispebjerg Hospital, Dermatologisk afdeling D:Overlæge Jørgen SerupLæge Trine Høgsberg.DTU Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, afdeling for Toksikologiog Risikovurdering:Seniorrådgiver, lic.pharm. Elsa Nielsen.Projektet er fulgt af en følgegruppe bestående af:Dorte Bjerregaard Lerche, MiljøstyrelsenLouise Fredsbo Karlsson, MiljøstyrelsenElisabeth Paludan, MiljøstyrelsenEva Jacobsen, Teknologisk InstitutKathe Tønning, Teknologisk InstitutJørgen Serup, Bispebjerg HospitalElsa Nielsen, DTU Fødevareinstituttet.Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen.Rapporten afspejler forfatternes holdninger og synspunkter, men giver ikkenødvendigvis udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Sammenfatning ogkonklusionerI Danmark er antallet af professionelle tatovører steget, og det anslås, at 13 % afden voksne befolkning, dvs. omkring 600.000 personer, er tatoverede.Miljøstyrelsen gennemførte i 2002 et projekt om undersøgelse af farvestoffer itatoveringsfarver. Nærværende projekt er igangsat med det formål at få belyst,hvilke tatoveringsfarver der i 2010 anvendtes af professionelle danske tatovører,analysere indholdet af udvalgte stoffer og vurdere den eventuelle sundhedsmæssigerisiko ved tatovering.Af kapitel 1 fremgår kortlægningen af tatoveringsfarver på det danske marked.Formålet med kortlægningen har været ved interviews at identificere, hvilketatoveringsfarver der anvendes på det danske marked, og udvælge produkter tilanalyse.I alt ni tatovører er interviewet. De kontaktede tatovører har oplyst, hvilketatoveringsfarver de anvender og anslået den forholdsmæssige fordeling mellemderes forbrug af seks hovedfarver - sort, rød, blå, grøn, gul og hvid. Tatovørernebeskrev desuden fordeling af tatoverede på alder og køn.Ud over de kontaktede tatovører er det via Dansk Tatovør Laug1oplyst, hvilketatoveringsfarver/-serier medlemmerne anvender.Af Tabel 0.1 fremgår en oversigt over, hvilke farveserier der er fremkommet vedkortlægningen. Endvidere fremgår, hvor mange tatovører der har oplyst, at deanvender de enkelte serier. En tatovør anvender typisk farver fra flere end en serie.Oplysninger fra medlemmer af Dansk Tatovør Laug (fra i alt 34 tatovører) omfatterdog kun én serie pr. tatovør, idet disse alene har oplyst deres foretrukne serie, seTabel 0.2.Tabel 0.1 Oversigt over anvendte tatoveringsfarver/-serier anvendt af deinterviewede tatovørerFarveserieAntal tatovørerStarbrite6Micky Sharpz4Eternal4Classic2Alla prima2MOM’s2Dermaglo2Dannys tattoo supplies1Silverback1Intenze1ONE1Dynamic1

Samtlige interviewede tatovører oplyser, at den farve, der langt overvejendeanvendes, er sort. Sort anvendes til optegning af tatoveringen, til sort/hvidtatoveringer og til skygger. De fleste af de interviewede tatovører nævner rød somden næstmest anvendte tatoveringsfarve.Der er mange mellem 18 og 30 år, der får foretaget tatoveringer, men tatovørerneoplyser, at kunderne repræsenterer alle aldersgrupper - dog færre i aldersgruppenover 50 år end under 50 år.Flere og flere kvinder får udført tatoveringer. Flere tatovører oplyser, at de har enlille overvægt af kvindelige kunder.Der blev indkøbt i alt 65 tatoveringsfarver fra 10 forskellige farveserier. Af disseblev der udvalgt følgende antal tatoveringsfarver til efterfølgende analyser:61 tatoveringsfarver til analyse for metaller og andre grundstoffer5 tatoveringsfarver til analyse for carbon black6 tatoveringsfarver til analyse for indhold af phthalocyaniner19 tatoveringsfarver til analyse for udvalgte polycykliske aromatiskehydrocarboner (PAH)19 tatoveringsfarver til analyse for udvalgte primære aromatiske aminer(PAA) afspaltet fra azofarvestoffer30 tatoveringsfarver til analyse for p-phenylendiamin (PPD).Af kapitel 2 fremgår den danske lovgivning samt europæiske tiltag på området.Der er i dag ingen særlig regulering af, hvilke kemiske stoffer der må anvendes tiltatoveringer. Tatoveringsfarver er kemiske produkter, som er omfattet af bådeproduktsikkerhedsloven og REACH og de dertil hørende begrænsninger på enrække kemiske stoffer. Desuden gælder blybekendtgørelsens regler for kemisk bly.Tatoveringsfarver er ikke omfattet af lovgivningen om kosmetiske produkter ellerom lægemidler.Tatoveringsfarver skal ligeledes overholde reglerne om mærkning ogklassificering, som gælder alle kemiske produkter, herunder i forhold til indholdetaf CMR-stoffer. Det betyder fx, at hvis en tatoveringsfarve indeholder mere end0,1 % af et kræftfremkaldende stof, må den ikke anvendes til tatovering, medmindre det er anmeldt til arbejdstilsynet.For 19 ud af de 65 indkøbte farver kunne der ikke fremskaffessikkerhedsdatatblade. I 10 tilfælde var der ikke overensstemmelse mellem depigmenter, som var angivet på embalagen og de pigmenter, der var angivet isikkerhedsdatabladet.Europarådet, som ikke er en del af EU, og hvis resolutioner er at betragte somforslag, angav i resolutionen ResAp (2008)1 specifikationer for tatoveringsfarver,farvernes acceptable sammensætning, emballering, mærkning, sterilitet mv.Resolutionen indeholder desuden en negativliste over aromatiske aminer, derkunne være carcinogene eller mutagene, samt en liste over tilladte metaller ogsporstoffer med angiven maksimal tilladt koncentrationer.

Af kapitel 3 fremgår eksponeringsscenarier, herunder hvorledes tatoveringsfarvenindføres i huden.Tatoveringerne dækker i gennemsnit 2,5 % af hudoverfladen svarende til arealet af2½ håndflade for en person.Ved tatovering føres tatoveringsfarven med et elektrisk vibrerende apparat frahudoverfladen ind i huden, hvor pigmentet langvarigt deponeres. Efter installation ilæderhuden fordeler pigmentet sig, idet det dels søger ud af huden, men fangesunder overhuden, dels søger ind i karrene og særligt lymfekarrene, der dræner tillymfeknuderne. I lymfeknuderne findes ofte tatoveringspigment, og tatovering afhuden er indirekte en tatovering af lymfeknuden, der dræner det tatoveredehudområde. I initialfasen efter tatovering antages det ud fra studie i mus, at enstørre del af tatoveringsfarven forsvinder ud af huden og bliver deponeret ilymfeknuden eller kommer i systemisk cirkulation og sluttelig deponeres i andrevæv, nedbrudt eller udskilt af kroppen. Initialfasen følges af en årelang fase medlangsom siven af pigment ud af huden parallelt med, at tatoveringen evt. blegessynligt. Fordeling og elimination af tatoveringspigment vil være forskellig for deforskellige tatoveringsfarver. Forsøg i rotte har vist, at små partikler af typennanopartikler går direkte over i blodstrømmen, mens større partikler fanges ilymfeknuder. Ud fra dette er den systemiske fordeling af pigment og eksponeringaf andre organer, og dermed risikoprofil og elimination, afhængig afpartikelstørrelse af pigmentet ud over at være afhængig af de kemiske egenskaberaf farvestoffet. Mange tatoveringsfarver er nanopartikulære.Hyppigheden af gener ved tatovering og egentlig hud komplikationer er ikkeopgjort. Ud fra den medicinske litteratur er raporter om dermatologiskekomplikationer dog ret sjældne. Der er rapporteret overførsel af infektionerherunder HIV og hepatitis og specielle komplikcationer i form af lichenoidereaktioner, pseudolymfomer og granulomatøse og sarkoidale reaktioner. Der errapporter hudcancer i form af basalcellecarcinomer og ondartet modermærke, menset i forhold til den høje hyppighed af hudcancer i baggrundsbefolkningen kancancer i tatovering være et simplet statistisk sammenfald, uden attatoveringspigmentet har forårsaget udvikling af klinisk hudcancer. Betydningen afpigment lejret i lymfekirtler i tæt kontakt med immunsystemet og detbloddannende væv er ikke undersøgt.Af kapitel 4 fremgår kemiske analyser, herunder metodebeskrivelser og resultater.Der er påvist en lang række forskellige metaller og andre grundstoffer i 61tatoveringsfarver. Der er ikke påvist en sammenhæng mellem tatoveringsfarve(kulør) og indhold af bestemte grundstoffer. Der er foretaget en sammenligning afresultaterne med Europarådets ResAP(2008)12anbefalinger for maksimale indholdaf As, Ba, Cd, Co, Hg, Ni, Pb, Se, Sb, Sn og Zn. Otte farver overskrider grænsenfor barium, en farve overskrider grænsen for cadmium, fire farver overskridergrænsen for bly, og en farve overskrider grænsen for zink. Alle farver indeholdernikkel.Carbon black-indholdet er bestemt i en grå og fire sorte farver til hhv. 5.500 �g/g,334.000 �g/g, 316.000 �g/g, 108.000 �g/g og 332.000 �g/g.Phtalocyaniner er påvist i blå, grønne og lilla farver. De fire farver med det højestekobberindhold, blev brugt til beregning af phthalocyanine Blue 15:3. Der er påvist2

de højeste indhold af phthalocyaniner i de blå farver, efterfulgt af de grønne. Dethøjeste indhold er påvist i en blå farve, hvor indholdet af phthalocyanine Blue 15:3er estimeret til 189.000 �g/g.Ved kvantitativ analyse for udvalgte polycykliske aromatiske hydrocarboner(PAH) er der påvist indhold af PAH over 0,5 �g/g i 14 ud af de 19 undersøgtetatoveringsfarver, hvor Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler koncentration på<0,5 �g/g (<0,5 ppm). Indholdet af PAH varierer både mht. koncentration oghvilke PAH’er, der er til stedet. De højeste koncentrationer er fundet i nogle sortefarver. Der er også fundet sorte farver på markedet, som ikke indeholder PAH’er.Der er ikke påvist p-phenylendiamin (PPD) i de 30 tatoveringsfarver, der blevundersøgt herfor.Der er påvist indhold af primære aromatiske aminer (PAA) i 20 ud af 30undersøgte tatoveringsfarver. Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler, at der ikke erindhold af de påviste PAA. For fem af farverne er der påvist et så højt indhold afPAA, at det kan tyde på, at disse fem farver indeholder et azofarvepigment, somkan nedbrydes til PAA. I tre af disse farver er der påvist o-anisidin. I de to andrefarver er der påvist anilin og 4-Methyl-m-phenylendiamin, men det har ikke væretmuligt inden for dette projekts rammer at identificere de azofarver, som kan giveanledning til disse nedbrydningsprodukter. Der er registreret reaktioner i huden vedtatoveringsfarver indeholdende de tre nævnte PAA. Det er ikke muligt ud fraresultaterne for analyse af PAA at konkludere, at bestemte farver indeholderspecifikke PAA, da indholdet i farverne er meget forskellig både mht.koncentration og mht., hvilke PAA der er påvist.Den sundhedsmæssige vurdering (risikovurdering) består af en farevurdering, eneksponeringsvurdering og en risikokarakterisering. I relation til tatovering, hvorkemiske stoffer i tatoveringsfarver deponeres i huden, er den sundhedsmæssigevurdering en vurdering af, hvorvidt et givent kemisk stof deponeret i huden erforbundet med en sundhedsmæssig risiko. Vurderingen omfatter lokale effekter ihuden såvel som systemiske effekter, dvs. effekter, der opstår i kroppens væv ogorganer efter optagelse af stoffet fra det tatoverede hudområde.Der er udvalgt 21 stoffer/stofgrupper til den sundhedsmæssige farevurdering: ottegrundstoffer, 10 aromatiske aminer, carbon black, PAH og phthalocyaniner.Farevurderingen dvs. identifikation af de(n) kritiske effekt(er) for de udvalgtestoffer er dels baseret på EU-klassificeringen af stofferne i henhold til Annex I i67-Direktivet (Directive 67/548/EEC) såvel som IARC’s klassificering forkræftfremkaldende effekt, dels på de kritiske effekter udpeget i udvalgte nationaleog internationale ekspertvurderinger. NOAEL/LOAEL er generelt taget fra deudvalgte nationale og internationale ekspertvurderinger.Kræftfremkaldende effekt er vurderet som den kritiske effekt i relation tiltatovering for PAH samt de 10 udvalgte PAA. For disse to stofgrupper (PAH ogPAA) er det vurderet, at der ikke er en nedre grænse (tærskel) for effekt, hvorforder ikke kan fastlægges DNEL. For en enkelt PAH (benz(a)pyren) samt for to PAA(anilin og o-anisidin) er der angivet DMEL. For resten af stofferne har det ikkeværet muligt at angive eller fastlægge DMEL på baggrund af de tilgængelige data.Sensibilisering er vurderet som en kritisk effekt i relation til tatovering for enrække af de udvalgte stoffer (aluminium, chrom, nikkel, anilin, p-chloranilin, 3,3’-dichlorbenzidin og 4-methyl-m-phenylendiamin). Disse stoffer er, med undtagelseaf aluminium, i EU klassificeret ’R43 – kan give overfølsomhed ved kontakt med

huden’. For de udvalgte stoffer er datagrundlaget ikke tilstrækkeligt med henblikpå vurdering af potens eller tærskelværdi, hvorfor der ikke kan fastsættes en DNELfor sensibilisering.For flere af de udvalgte stoffer er andre effekter end kræftfremkaldende effekt ogsensibilisering vurderet som den kritiske effekt i relation til tatovering: Barium(effekter på hjerte-karsystemet), bly (effekter på nervesystemet hos børn og detufødte barn), cadmium (effekter på knogler og nyrer) og phthalocyaniner (effekt pårøde blodlegemer). For barium, cadmium og phthalocyaner er der fastsat en DNEL.For bly kan der ikke fastsættes en DNEL, da en nedre tærskel for den kritiskeeffekt af bly (effekterne på nervesystemet hos børn og det ufødte barn) ikke eridentificeret.For enkelte stoffer (kobber, titanium (titandioxid) og carbon black) kunneeventuelle kritiske effekt(er) i relation til tatovering ikke identificeres, hvorfor derikke kan fastsættes DNEL/DMEL for den eventuelle kritiske effekt.Ved risikokarakteriseringen sammenholdes resultaterne af farevurderingen (DNELeller DMEL) med resultaterne af eksponeringsvurderingen, idet den såkaldterisikokarakteriseringsratio (RCR) beregnes. RCR er således forholdet mellem denberegnede eksponering og den fastsatte DNEL eller DMEL. DNEL/DMEL fastsatfor de kritiske (systemiske) effekter af de udvalgte kemiske stoffer i de analyseredetatoveringsfarver er udtrykt i enheden ’mg/kg legemsvægt per dag’. Den beregnedeeksponering skal derfor udtrykkes i samme enhed, for at RCR kan beregnes.For at kunne udtrykke eksponeringen i form af en systemisk dosis udtrykt ienheden ’mg/kg legemsvægt per dag’ er det nødvendigt at vide, hvor meget af detstof, der deponeres i huden ved tatovering, som efterfølgende optages i kroppen.Viden om optagelsen af et givent stof fra det tatoverede hudområde er således envæsentlig del af den sundhedsmæssige vurdering af dette stof i relation tiltatovering.Dette projekt har afdækket, at der mangler viden med henblik på at kunne vurdereoptagelse og transport af stoffer fra tatoverede hudområder til kroppens væv ogorganer. Dette betyder, at det ikke er muligt med den nuværende viden at foretageen regelret kvantitativ eksponeringsvurdering, dvs. beregne en systemiskeksponering for de udvalgte kemiske stoffer i de analyserede tatoveringsfarver.Hertil kommer, at der også mangler viden i relation til farevurderingen for enrække af de udvalgte kemiske stoffer.Den manglende viden i relation til eksponeringsvurderingen for de udvalgtekemiske stoffer i de analyserede tatoveringsfarver såvel som i relation tilfarevurderingen for en række af de udvalgte stoffer betyder, at det ikke har væretmuligt at foretage en regelret risikokarakterisering i henhold til REACHvejledningerne, dvs. beregning af RCR.På baggrund af den nuværende viden kan det således ikke vurderes, hvorvidt deudvalgte kemiske stoffer /stofgrupper vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risikoved tatovering med tatoveringsfarver, der indeholder de udvalgte stoffer som sådaneller indeholder andre kemiske forbindelser, hvorfra de udvalgte stoffer kanfrigives i huden efter tatovering.Det skal dog bemærkes, at der er flere cases, der beskriver patientreaktioner eftertatovering med flere af de analyserede tatoveringsfarver.Reaktioner på tatoveringer omfatter både straks-reaktioner og sen-reaktioner, ogdet kliniske billede er relativt mangfoldigt og altså ikke mono-morft. Dette taler

for, at reaktionerne ikke kan relateres til et enkelt kemisk stof eller type af stof, enenkelt fysisk egenskab eller en enkelt udløsningsmekanisme.Dette bekræftes af observationer i otte cases. Pigmenterne i farverne udviste storvariation – kun et pigment, CI 77891, gik igen i 2 cases, muligvis en tilfældighed.Tatoveringsreaktion kunne ikke relateres til et bestemt pigment som karakteriseretved det af producenten angivne CI-nummer.Allergitest (laptest) af personerne med et generelt allergitestpanel og medtatoveringsfarven, der gav den enkelte reaktion, faldt negativt ud, også med hensyntil nikkel og krom. Dette taler mod, at allergisk mekanisme er almindelig, navnligidet farverne blev anlagt koncentreret, dog med den reservation, attatoveringsfarver er partikulære og evt. coatede og dermed ikke sikkert egnede tillaptest. Nikkel eller kromallergi synes ikke at have betydning.Personen med særlig kraftig reaktion i form af sår med nekrose i huden i rødtatovering reagerede derimod kraftigt (3+ reaktion) ved laptest, og analyser af PAAi tatoveringsfarven indikerede, at det røde farvestof var af typen azofarvestof. Dettecasus er et index casus egnet til dybere studium.Cases bekræfter, at reaktion i rød farve eller røde blandingsfarver er hyppig ogmuligvis relateret til indhold af azofarvestoffer under en eller anden form, der ikkekan aflæses ud fra det angivne CI-nummer eller indholdsdeklaration på farvernesemballage. Azofarvernes partikulære form, deres evt. coating og andresystematiske forhold omkring disse pigmenter, p.t. ukendte, kan være særligtbetydningsfulde for, at klinisk reaktion opstår. Det kan ligesom den lokaleomsætning af azofarvestof i huden og eliminationen gøres til genstand forfremtidigt studie.Casene peger ikke entydigt på et bestemt pigment, der på et dokumenteret grundlagkan eller bør søges elimineret fra tatoveringsfarver.

Summary and conclusionsIn Denmark, the number of professional tattooists has increased and it is estimatedthat 13 % of the adult population, i.e. app. 600.000 persons, have a tattoo.In 2002, the Danish Environmental Protection Agency carried out a project on theinvestigation of colorants in tattoo inks. The objective of this project is to illustratewhich tattoo inks were used by professional Danish tattooists in 2010, analyse thecontent of selected substances and estimate the possible health-related risksconnected with tattooing.The survey of tattoo inks on the Danish market appears from Chapter 1. Theobjective of the survey was through interviews to identify which tattoo inks areused on the Danish market and to select products for analysis.A total of nine tattooists were interviewed. The contacted tattooists informed whichtattoo inks they use and specified the proportional distribution among theirconsumption of six main colours – black, red, blue, green, yellow and white. Inaddition, the tattooists described the distribution according to age and sex.Apart from the contacted tattooists, Danish Tattooist Guild (Dansk Tatovør Laug3)informed which colour series/brands the members use.Tabel 0.1 gives an outline of which colour series appeared during the survey. Italso shows how many tattooists informed that they use the individual series. Atattooist typically uses colours from more than one series.However, the information from the members of the Danish Tattooist Guild (from atotal of 34 tattooists) only comprises one series per tattooist as they alone haveinformed about their preferred series, see Table 0-2.Table 0.1 Outline of applied tattoo inks/series used by the interviewed tattooists.Colour seriesNumber of tattooistsStarbrite6Micky Sharpz4Eternal4Classic2Alla prima2MOM’s2Dermaglo2Dannys tattoo supplies1Silverback1Intenze1ONE1Dynamic1

All interviewed tattooists informed that black is the predominant ink. Black is usedto draw up the tattoo, for black/white tattoos and to make shadows. Most of theinterviewed tattooists stated that they use red tattoo ink second-most.Many people between 18 and 30 years of age get a tattoo; however, the tattooistsstated that the customers represent all age groups – still, there are less customers inthe age group over 50 years than under 50 years.More and more women get a tattoo. Several tattooists informed that they have asmall majority of female customers.A total of 65 tattoo inks were purchased from 10 different colour series. Amongthem, the following number of tattoo inks were selected for the various analyses:61 tattoo inks to be analysed for metals and other elements5 tattoo inks to be analysed for carbon black6 tattoo inks to be analysed for content of phthalocyanines19 tattoo inks to be analysed for selected aromatic polycyclic aromatichydrocarbons (PAH)19 tattoo inks to be analysed for selected primary aromatic amines (PAA)liberated from azo colorants30 tattoo inks to be analysed for p-phenylendiamin (PPD).Danish legislation and European steps in the field appear from Chapter 2.Today, no special regulation exists concerning which chemical substances may beused for tattoos. Tattoo inks are chemical products that are covered by the ProductSafety Act as well as by REACH and the related restrictions on a number ofchemical substances. In addition, the rules and regulations of the Executive Orderon lead apply to chemical lead. Tattoo inks are not comprised by legislation oncosmetic products or on medicine.Likewise, tattoo inks have to meet the regulations of labelling and classificationthat apply to all chemical products, including in relation to the content of CMRcompound. That e.g. means that if a tattoo ink contains more than 0.1 % of acarcinogenic substance, then it must not be used for tattooing unless it has beenreported to the the Danish Working Environment Service.It was not possible to procure safety data sheets for 19 of the 65 purchased inks. In10 cases there was not agreement between the pigments stated on the label and thepigments stated in the safety data sheet.The Council of Europe is not part of the EU and their resolutions should beregarded as proposals. In resolution ResAP (2008)1 the Council of Europe statedspecifications for tattoo inks, their acceptable composition, packaging, labelling,sterility etc. In addition, the resolution has a negative list of aromatic amines thatcould be carcinogenic or mutagenic and a list of permitted metals and elementswith stated max. permitted concentrations.

The exposure scenarios appear from Chapter 3, including how tattoo ink is enteredinto the skin.In average, the tattoos cover 2.5 % of the skin surface corresponding to an area of2½ palms per person.When making a tattoo, the tattoo ink is transferred via an electric vibrating devicefrom the skin surface into the skin where the pigment is deposited for a long time.After installation in the derma the pigment distributes itself as it partly trys to getout of the skin but is caught under epidermis, partly trys to move into the vesselsespecially into the lymphatics that drain to the lymph nodes. Tattoo pigment oftenexists in the lymph nodes and tattooing of the skin is indirectly a tattooing of thelymph node that drains the tattooed skin area. In the light of a study on mice, it isanticipated that a larger part of the tattoo ink in the initial phase after tattooingdisappears out of the skin and is deposited in the lymph node or comes intosystematic circulation and finally is deposited in other tissue, metabolised orreleased by the body. The initial phase is followed by several years of slow oozingof pigment out of the skin at the same time as the tattoo perhaps is visiblybleached. Distribution and elimination of tattoo pigment will differ according towhich tattoo ink is used. Tests in rats have proven that small particles such asnanoparticles go directly into the bloodstream while larger particles are caught inthe lymph nodes. On that basis, the systematic distribution of pigment and theexposure of other organs and thus the risk profile and elimination are dependent onthe particle size of the pigment in addition to the chemical properties of thecolorant. Many tattoo inks are nano-particulate.The frequency of adverse events due to tattooing and actual skin complications hasnot been assessed. According to the medical literature, reports on dermatologicalcomplications are rather rare. Cases of transfer of infections, including HIV andhepatitis and special complications such as lichenoid reactions, pseudolymphomaand granulomatous and sarcoid reactions have been reported. Skin cancer has beenreported in the form of basal cell carcinoma and malignant melanoma, butcompared to the high frequency of skin cancer in the background population,cancer in a tattoo can be a simple statistic coincidence without the tattoo pigmentsbeing the reason why clinical skin cancer has developed. The effect of pigmentbeing deposited in the lymph glands in close contact to the immune system and theblood-forming tissue has not been examined.Chemical analyses, including method descriptions and results appear in chapter 4.A wide range of different metals and other elements were demonstrated in 61 tattooinks. No link was demonstrated between tattoo inks (colour) and content of certainelements. The results were compared with the recommendations ofResAP(2008)14of the Council of Europe for max. content of As, Ba, Cd, Co, Hg,Ni, Pb, Se, Sb, Sn and Zn. Eight colours exceed the limit for barium, one colourexceeds the limit for cadmium, four colours exceed the limit for lead and onecolour exceeds the limit for zinc. All colours contain nickel.The carbon black content was determined in one grey and four black inks at 5.500�g/g, 334.000 �g/g, 316.000 �g/g, 108.000 �g/g and 332.000 �g/g, respectively.Phthalocyanines were demonstrated in blue, green and violet inks. The four colourswith the highest copper content were used to calculate phthalocyanine Blue 15:3.4

The highest content of phthalocyanines was demonstrated in the blue coloursfollowed by the green colours. The highest content was demonstrated in a bluecolour, where the content of phthalocyanine Blue 15:3 was estimated to 189.000�g/g.Quantitative analyses for selected polycyclic aromatic hydrocarbons (PAH)demonstrated a content of PAH exceeding 0.5 �g/g in 14 of the 19 investigatedtattoo inks. ResAP(2008)1 of the Council of Europe recommends a concentrationof <0.5 �g/g (<0.5 ppm). The content of PAH varies with regard to concentrationas well as to which PAH’s are present. The highest concentrations were found insome black colours. Black colours with no content of PAH’s were also found onthe market.p-Phenylendiamine (PPD) was not demonstrated in the 30 investigated tattoo inks.A content of primary aromatic amines (PAA) was demonstrated in 20 of the 30investigated tattoo inks. ResAP(2008)1 of the Council of Europe recommends nocontent of the demonstrated PAA. Five of the inks demonstrated a content of PAAthat was so high that it might indicate that the five colours contain an azo pigmentthat can be decomposed to PAA. o-Anisidine was demonstrated in three of theinks. In the two other inks, aniline and 4-Methyl-m-phenylendiamine weredemonstrated, but it was not possible within the framework of this project toidentify the azo colorants that might give rise to these break-down products. Skinreactions were registered in connection with tattoo inks containing the threementioned PAA. In the light of the results of the analysis of PAA it was notpossible to conclude that certain colours contain specific PAA as the content in thecolours differs a lot with regard to concentration as well as to which PAA havebeen demonstrated.The health effect assessment (risk assessment) consists of a hazard assessment, anexposure assessment and a risk characterisation. In relation to tattooing wherechemical substances in the tattoo inks are deposited in the skin, the health effectassessment is an assessment of whether a given chemical substance deposited inthe skin is associated with a health risk. The health effect assessment includes localeffects in the skin as well as systemic effects, i.e. effects that occur in tissues andorgans in the body after absorption of the substance from the tattooed skin area.Twenty-one substances / substance groups were selected for the health effectassessment: Eight elements, ten aromatic amines, carbon black, PAH andphthalocyanines.The hazard assessment included an identification of the critical effect(s) in relationto tattooing and establishment of DNEL (Derived No Effect Level) or DMEL(Derived Minimal Effect level) for the critical effect(s) if possible. Theidentification of the critical effect(s) was based on the EU classification of theselected substances according to Annex I of the Council Directive 1967/548/EECand the IARC classification for carcinogenic effects when available, as well as onthe critical effects identified in selected expert opinions from national andinternational bodies. The NOAELs / LOAELs were generally those presented inthe selected expert opinions from national and international bodies.Carcinogenicicity was considered as the critical effect in relation to tattooing forPAH and the ten selected PAA. For these two groups of substances (PAH andPAA) it is considered that there is no lower limit (threshold) for the carcinogeniceffects and therefore, a DNEL cannot be established. For one of the PAH(benzo(a)pyrene) and for two of the PAA (aniline and o-anisidine), a DMEL has

been established. For the remaining substances in these two groups, a DMEL couldnot be established based on the available data.Sensitisation was considered as a critical effect in relation to tattooing for a numberof the selected substances (aluminium, chromium, nickel, aniline, p-chloroaniline,3,3’-dichlorobenzidine and 4-methyl-m-phenylenediamine). In the EU, thesesubstances are, with the exception of aluminium, classified ‘R43 - may causesensitisation by skin contact’ according to Annex I of the 67-Directive. For theselected substances, the available data are not sufficient for an evaluation of neitherthe potency nor the threshold value for sensitisation and therefore, a DNEL forsensitisation could not be established for these substances.For a number of the selected substances, other effects than carcinogenicity andsensitisation were considered as the critical effect in relation to tattooing: Barium(effects on the cardiovascular system), lead (effects on the developing nervoussystem), cadmium (effects on bones and kidney) and phthalocyanines (decreasednumber of red blood cells). For barium, cadmium and phthalocyanines, a DNELwas established for the critical effect. For lead, a DNEL could not be establishedfor the critical effect as a threshold for the critical effect (effects on the developingnervous system) has not been identified.For some substances, (copper, titanium (titanium dioxide) and carbon black), acritical effect in relation to tattooing could not be identified.In the risk characterisation, the outcome of the exposure assessment (exposureestimate) is compared with the outcome of the hazard assessment (DNEL/DMELfor the critical effect) and the so-called risk characterisation ratio (RCR) iscalculated. RCR is thus the ratio between the exposure estimate and theDNEL/DMEL (RCR = exposure/DN(M)EL). If the exposure estimate is lower thanthe DNEL/DMEL, i.e. the RCR <1, the exposure is not considered to pose a riskfor the given application. The DNEL / DMEL established for the critical (systemic)effects for the selected chemical substances in the analysed tattoo inks aregenerally expressed in the unit ‘mg/kg bw per day’. Therefore, the exposureestimates also have to be expressed in the same unit for an RCR to be calculated.In order to express the exposure in the form of a systemic dose expressed in theunit ‘mg/kg bw per day’, it is necessary to know how much of the substancedeposited in the tattooed skin area following tattooing is subsequently absorbed,i.e. to know the percentage of the deposited substance that is transported from thetattooed skin area to the tissues and organs in the body via the blood circulationand /or lymphatic system.This project has revealed a number of limitations as well as lack of knowledge inorder to evaluate the uptake and transport of substances from a tattooed skin area tothe tissues and organs in the body. Consequently, it is not possible with currentlyavailable knowledge to perform a valid quantitative exposure assessment, i.e. toestimate the systemic dose of the selected chemical substances in the analysedtattoo inks. In addition, the project has also revealed limitations and lack ofknowledge in relation to the hazard assessment (identification of critical effect inrelation to tattooing and establishment of DNEL/DMEL for the critical effects) fora number of the selected chemical substances.The limitations and the lack of knowledge in relation to the exposure assessmentfor the selected chemical substances / substance groups in the analysed tattoo inks,as well as in relation to the hazard assessment for a number of the selected

substances, imply that a valid risk characterisation according to the REACHguidance documents (calculation of RCR) could not be performed.Overall, based on the current knowledge, it could not be evaluated whether theselected chemical substances / substance groups would pose a health risk followingtattooing with tattoo inks containing the selected chemical substances / substancegroups as such, or containing other chemical substances (pigments, coformulants,chemical impurities) from which the selected chemical substances / substancegroups might be released in the skin following tattooing.It should be noted that several case studies have described adverse reactions amongtattooed individuals who have been tattooed with several of the tattoo inks analysedin this project.Reactions to tattoos comprise immediate reactions and delayed reactions and theclinical picture is rather manifold and not mono-morph. Therefore, the reactionscannot be related to one single chemical substance or type of substance, one singlephysical property or one single release mechanism.That is confirmed by observing 8 cases. The pigments in the inks varied a lot –only one pigment, CI 77891, recurred in 2 cases, possibly by pure chance. Thetattoo reaction could not be related to a certain pigment as characterised by the CInumber from the manufacturer.The allergy test carried out on persons with a general allergy test panel and withthe tattoo ink that gave the particulate reaction had a negative result also withregard to nickel and chrome. That indicates that allergic mechanism is ordinaryespecially as the colours were concentrated, however, with the reservation thattattoo inks are particulate and possibly coated and therefore probably not suited forpatch tests. Nickel or chrome allergy does not seem to have any importance.However, the person with a very severe reaction in the form of wounds withnecrosis in the skin in a red tattoo, had a serious reaction (3+ reaction) to the patchtest and analyses of PAA in the tattoo ink indicated that the red colorant was of theazo type. This case should be examined more closely.The cases confirm that reactions in red ink or red ink mixtures are frequent andperhaps related to the content of azo colorant in some or other form that cannot beread from the stated CI number or the declaration of contents on the ink labels. Theparticulate form of the azo colorants, their possible coating and other systematicconditions concerning the pigments, currently unknown, can be especiallyimportant for the occurrence of a clinical reaction. Like local metablism of azocolorant in the skin and its elimination it could become the object of a future study.These cases do not unambiguously point at one specific pigment that according todocumentation can or should be eliminated from tattoo inks.

1 KortlægningEt stigende antal mennesker får foretaget en tatovering5. De tatovører, der iforbindelse med nærværende projekt har været kontaktet, oplyser samstemmende,at der gennem de senere år har kunnet konstateres en stigning både i antallet afudførte tatoveringer og i antallet af tatovører. Ifølge de kontaktede tatovører er detikke alene antallet af professionelle tatovører, der er steget, også antallet afhjemmetatovører, de såkaldte ”køkkenbordstatovører”, er steget. I Danmark anslåsi 2010 13 % af den voksne befolkning, dvs. omkring 600.000 personer, at væretatoverede med en eller flere permanente tatoveringer (se også kapitel 3 undereksponeringsscenarie).1.1 Formål med kortlægningenFormålet med kortlægningen har været at:Identificere, hvilke tatoveringsfarver der anvendes på det danske markedUdvælge og indkøbe produkter til kemiske analyser.En kort beskrivelse af relateret lovgivning fremgår af kapitel 2, og af afsnit 1.5fremgår et overblik over tidligere gennemførte litteraturstudier (med fokus påTyskland, Schweiz og Sverige).Endelig er der foretaget en vurdering af mærkningen af produkterne ud fra, omindholdsstofferne i de enkelte indkøbte produkter er opført iklassificeringsforordning nr. 1272/2008, bilag 6, del 3. Resultaterne af dennevurdering fremgår af afsnit 1.8.1.2 Afgrænsning og definitioner1.2.1 AfgrænsningKortlægningen omfatter alene tatoveringsfarver anvendt af professionelle tatovører,der er udført med traditionelle metoder, hvor farven indføres i huden ved hjælp afen nål.Farver, der anvendes til semikosmetiske tatoveringer, er ikke omfattet afkortlægningen.Farver til midlertidige tatoveringer, der males på huden, og som typisk forsvinder iløbet af relativt kort tid (”hennatatoveringer”), indgår ikke i kortlægningen,ligesom de af børn meget anvendte ”tatoveringer”, hvor et billede overføres tilhuden (overføringstatoveringer), heller ikke er medtaget i undersøgelsen.1.2.2 definitionerDer er forskellige typer af tatoveringer:5

Traditionelle, permanente tatoveringerudført som selvvalgt skrift, tegneller motiv eller udført som permanent makeup, hvor fx øjenbryn ellerlæbekontur permanent tatoveres ved indføring af tatoveringsfarve ilæderhuden (se også hudens opbygning i afsnit 3.3.). Udføres aftraditionelle tatovører.Semipermanente tatoveringer,også kaldet kosmetiske tatoveringer, hvor fxøjenbryn eller læbekontur tatoveres med farvestof, der tilsigtes at forsvindeefter nogle måneder. Farvestoffet installeres i læderhuden med sammeteknik. Udføres oftest af kosmetolog.”Henna”-tatoveringer,hvor et traditionelt tatoveringsmotiv males medpensel på hudens overflade og simulerer permanent tatovering. Farvenafstødes sammen med overhudens spontane fornyelse på få uger, og farvennår ikke ned i læderhuden. Udføres oftest på turiststeder.Medicinske tatoveringer,der udføres i sundhedsvæsnets regi, fx sommarkeringstatovering af strålefelt eller som genskabelse af pigmenteringomkring brystvorten efter cancerkirurgi. Udføres som permanenttatovering under brug af samme teknik og samme type farve som andenpermanent tatovering. Udføres af læger eller professionelle tatovører pålægens ansvar.Legetøjstatoveringerer billeder af tatoveringer, som klæbes på huden somet overføringsbillede. Typisk anvendt af børn og indkøbt i legetøjsbutik.

Vedtatoveringsfarveforstås det brugsfærdige produkt, der anvendes til tatovering,hvad enten det er et kommercielt produkt eller en primitiv farve.Vedpigmentforstås mikro- eller nanopartikulære elementer (krystaller ellerpartikler) typisk opbygget af et kemisk enkeltstof (farvestof), som i molekylærformkan være farvet eller ufarvet. Det er pigmentet, som giver farven i produkter solgtsom tatoveringsfarver, og som gør tatoveringen permanent.Vedopløsningsmiddel,de såkaldte dispersionsmidler, forstås mediet i hvilkettatoveringsfarver eller pigmenter er opløst eller opslæmmet, og som betingertatoveringsfarvens flydende konsistens.Vedtilsætningsmidlerforstås kemiske stoffer tilsat tatoveringsfarven med etbestemt formål, som fx konservering eller justering af konsistens ellerflydeegenskaber (tixotropi).Vedcoating-middelforstås kemisk stof anvendt til overfladebehandling afpigmenter, der indgår i tatoveringsfarve.Vedkontaminanterforstås kemiske stoffer af enhver art eller mikroorganismer, derutilsigtet forekommer i den færdige tatoveringsfarve.Nærværende rapport omhandler udelukkende permanente tatoveringer udført afprofessionelle tatovører og kommercielle tatoveringsfarver indkøbt somfærdigvarer.1.3 FremgangsmådeKortlægningen er gennemført i september måned 2010.For at kortlægge, hvilke tatoveringsfarver der anvendes af tatovører i Danmark idag, er der taget kontakt til en række professionelle tatovører – enten telefoniskeller ved personligt møde. Disse tatovører er blevet interviewet om, hvilke

farveserier de anvender, og hvordan forbruget fordeler sig på de enkelte farver(med vægt på hovedfarverne sort, rød, blå, grøn, gul og hvid).Der er tidligere gennemført en kortlægning af tatoveringsfarver ”Miljøstyrelsen -Kortlægning nr. 2, 2002, Undersøgelse af farvestoffer i tatoveringsfarver”. En kortbeskrivelse af resultaterne af denne rapport fremgår af afsnit 1.4.Endvidere fremgår resultater af andre studier af afsnit 1.5. Oplysning fra dissestudier tjener som baggrund for valget af produkter, der analyseres i denne rapport,og for valget af analyseprogram.For samtlige stoffer, der er angivet i de fremskaffede sikkerhedsdatablade, er derforetaget en søgning på CAS-nr. i listen over farlige stoffer på Miljøstyrelsenshjemmeside, og resultatet af denne søgning er sammenholdt med mærkningen påemballagen og/eller i sikkerhedsdatabladet6.1.4 Resultater af Kortlægning nr. 2, 2002Formålet med den undersøgelse, der ligger bag rapport nr. 2, 2002 fraMiljøstyrelsen - ”Undersøgelse af farvestoffer i tatoveringsfarver”, var atidentificere de pigmenter, der på daværende tidspunkt blev anvendt itatoveringsfarver på det danske marked. Nedenstående baserer sig på indholdet idenne rapport.Det var undersøgelsens mål at klarlægge, hvilke brancher der bruger”pigmentfarver”, samt at undersøge, hvilke af disse farver der allerede var blevetvurderet i andre sammenhænge.Ved undersøgelsen blev der rettet henvendelse til både traditionelle tatovører ogkosmetiske tatovører med det formål at identificere leverandører aftatoveringsfarver, der anvendes på det danske marked. Efterfølgende blevleverandørerne kontaktet for identificering af de pigmenter, der forekommer itatoveringsfarverne.Hvad angår kontakten til traditionelle tatovører, viste undersøgelsen, at samtligekontaktede tatovører (bortset fra én, der selv fremstillede sine tatoveringsfarver)anvendte tatoveringsfarver, der blev fremstillet i udlandet.Undersøgelsen viste en høj grad af ensartethed i valg af leverandører, idet flertalletaf kontaktede tatovører fortrinsvis anvendte tatoveringsfarver fra en og sammeleverandør.Der blev identificeret i alt 17 pigmenter i de produkter, det i undersøgelsenlykkedes at få oplysninger om. Disse pigmenter var alle generelt anvendte,industrielle pigmenter, og de adskilte sig ikke fra, hvad der blev anvendt i andrebrancher. Der blev anvendt såvel uorganiske pigmenter, i form af jernoxid ogtitandioxid, som organiske pigmenter, af azo-, phtalocyanin-, acridin-, ognaphtoltyperne, foruden carbon black. En oversigt over de identificerede pigmenterfremgår af Bilag A.

Der blev i undersøgelse fra 2002 ikke foretaget nogen vurdering af desundhedsmæssige risici ved anvendelse af de fundne pigmenter tiltatoveringsformål.Der blev i undersøgelsen registreret 53 tatovører i Danmark. Via interviews blevfølgende leverandører af tatoveringsfarver identificeret:Custom Tattoo SuppliersDavis’s Tattooing SuppliesDermagraphics manufacturing & Supply Inc.Dynamic Color Co.Huck Spaulding Enterprice Inc.Mickey Sharpz Supplies LimitidNational Tattoo Supply Inc.Robinson & DixonSkin & Colors tattoo produktTattoo InKorporated Ltd.Tattoo-Shop.Derudover fremgår det af rapporten, at der fandt en udbredt anvendelse sted af sortblæk på trods af, at sort blæk er beregnet til og markedsføres til tegne- ogskriveformål, og på trods af at leverandørerne udtrykkeligt fremhæver, produkterneikke kan anbefales til tatovering.1.5 Resultater fra andre studier1.5.1 Generelle observationerKommercielle tatoveringsfarver består af et tørstof i form af et eller flerepigmenter, der er krystaller eller korn af størrelse 20-900 nanometer, og af etopslæmningsmiddel, der er flydende, og som består af bl.a. vand, alkohol ogglycerin. Dertil kommer forskellige tilsætningsstoffer, som fx konserveringsmidlerog viskositetsskabende stoffer.Pigmenterne er som oftests farvede i kraft af deres krystal- eller kornstruktur.Nedbrydes de til kemiske molekyler, bliver de farveløse, og sker dette i huden, fxunder indflydelse af lys, vil tatoveringen miste farve.Pigmenterne er industrielle pigmenter fra internationale leverandører, hvishovedafsætning er til lakindustri, læderindustri, tekstilindustri oa.Da tatoveringsfarverne er udvalgt til at være holdbare, dvs. permanente ibrugssituationen, er de generelt tungtopløselige og som nævnt i krystalform.Farvestoffet i en rød tatoveringsfarve er i et studie konstateret at have lav kemiskrenhedsgrad, ca. 80 %. Dette kan ikke udelukkes at være typisk fortatoveringsfarver, idet råvaren er industrielt fremstillet, og idet renhedskontrol ikkeer dokumenteret. Der kan derfor i en tatoveringsfarve findes et ukendt antalbeslægtede eller ubeslægtede kemiske forbindelser ud over det deklareredefarvestof angivet ved et CAS-nummer eller Colour index-nummer7.En del tatoveringsfarver er blandingsfarver af flere pigmenter, og ofte ertitaniumdioxyd anvendt som lysner. Blandingsfarver kan synligt segmentere ved7

henstand. Tørstofindholdet i tatoveringsfarver er i gennemsnit 47 % regnet somvægtprocent (spændvidde 31-62 %)8.Opslæmningsmidlet kan inderholde konserveringsmiddel og stoffer, som bidragermed viskositet og flydeegenskaber (tixotropi), samt uorganiske og organiskeurenheder fra produktionen.Stoffer ud over pigmentet fremgår normalt ikke hverken af mærkningen afprodukterne eller af datablade for produkterne og er således ukendte, selvom dekan udgøre en væsentlig del af tørstofindholdet af en farve.Ud over det kemiske stof er måden, udkrystalliseringen sker på, afgørende forkrystallernes form og størrelse og i stor udstrækning også for farven.Krystalformerne kan variere for et givet kemisk stof. Det er ukendt, i hvilketomfang krystallerne/partiklerne er behandlet med et coating-stof.Det har ikke været muligt at få belyst, hvilke tilsætningsstoffer produktionen aftatoveringsfarver indebærer, og hvilke kontaminanter produktionen eventuelttilfører. Endelig er det ukendt, under hvilke sterilitetsforhold produktion og videreforarbejdning til kommercielle tatoveringsfarver sker.Sammensætningen af tatoveringsfarver har i de seneste årtier undergået storændring og domineres nu af syntetiserede, kemiske stoffer som azofarvestoffer ogthalocyaniner9.Der finder stadig udbredt anvendelse sted af titaniumdioxyd og kul i form afcarbon black, mens farver som okker (jernoksyder blandet med ler), kviksølv,krom, kadmium og mangan er fortrængt.1.5.2 Specifikke undersøgelserEt tysk studie fra 1988 karakteriserede 41 kommercielle tatoveringsfarver10ogpåviste indhold af stoffer som kadmium, krom, kobolt, kviksølv og aluminiumforuden titaniumdioxid (anastase og rutil form) og organiske farvestoffer.I et andet tysk studie fra 2000 af 41 tatoveringsfarver fandtes ved omfattendeanalyse 16 forskellige syntetiske stoffer inden for grupperne azofarvestoffer,thalocyaniner o.a., og som lysnere fandtes titaniumdioxyd, både som anastase ogrutilkrystalformer11. Kemisk analyse var vanskelig pga. stoffernes ringeopløselighed. Krystalstørrelsen varierede mellem 20 og 900 nanometer, dvs. medindhold af nanopartikler. Undersøgelsen omfattede ikke sorte pigmenter.I et amerikansk studie fra 2001 af 29 tatoveringsfarver fra leverandøren HuckSpaulding Enterprices Inc. og af tusch (carbon black) undersøgtes specieltindholdet af uorganiske elementer ved radiodiffraktionsmetode, som bestemmeralle stoffer i prøven med atomvægt over 1112.

Følgende indhold fandtes i prøverne: aluminium 87 %, oxygen/oxider 73 %,titanium 67 %, klor 29 %, jern 15 %, silicium 12 %, kobber 12 % og stoffer sommagnium og svovl i under 10 % af prøverne. Krom fandtes i en enkelt prøve. Vedanalysen fandtesikkecadmium, kobolt, kviksølv eller bly.I et andet amerikansk studie udført af FDA i 2004 blev 7 gule tatoveringsfarver frakommercielle leverandører analyseret. Monoazo-pigmentet Yellow 74 forekomhyppigt. Pigmentet undergik let kemisk ændring ved lyspåvirkning, herunder sollysof fotodekomposition, med dannelse af en række nye kemiske stoffer13.I et studie fra Italien fra 2009 blev 56 prøver af tatoveringsfarver fra 4leverandører, herunder farver af mærket Starbrite, analyseret for indhold afmetaller14.De dominerende metaller var aluminium, barium, kobber og jern. Metaller somkadmium, mangan, bly, antimon (Sb) og vanadium var over 1 �g/g. Metaller, derkan give allergi ved en defineret koncentration over 1 �g/g, fandtes: krom, nikkelog kobolt i hhv. 63, 16 og 2 % af prøverne med den højeste koncentration forkrom.I et tysk studie fra 2009 udført af Bundesministerium für Ernährung,Landwirtschaft und Verbraucherschutz (udført i anledning af indførelse afregulering af tatoveringsområdet i Tyskland med ikrafttrædelse 1. maj 2009)undersøgtes metalindhold og indhold af konserveringsmidler i 148 kommercielletatoveringsfarver. Der fandtes i prøverne et større indhold af kobber, jern, krom ogzink og en mindre mængde tin, bly, mangan, selen, arsen, thallium, kviksølv oguran15.I 6,7 % af prøverne kunne der måles indhold af konserveringsmiddel (test af 23midler). De dominerende konserveringsmidler var benzosyre, benzisothiazolon,metylisothiazolin og octylthiazolon.I en rapport fra den svejtsiske tilsynsmyndighed Federal Office of Public HealthFOPH fra 2009, hvor 152 tatoveringsfarveprøver blev indsamlet af inspektører fra55 tatovører og analyseret og vurderet med hensyn til indholdsstof, konserveringog mikrobiologi, var kun 36 % af prøverne acceptable ud fra schweizisk standardfor indholdsstoffer i tatoveringsfarver, mens et stort antal var kritisable ellergenstand for forbud, oftest grundet indhold af ikke-tilladt art eller mængde afpigment eller konserveringsmiddel16.Schweiz har fra 1. januar 2006, med en overgangsperiode på 2 år, indført reglernefor tatoveringsfarver iflg. Europarådets ResAP 2003 anbefaling i modificeret form.Litteraturen efter år 2000 kan sammenfattes som følgende:I kemisk bestemmelse af indhold af tatoveringsfarver indtager syntetiske pigmentersom azofarvestoffer og pthalocyaniner en førende position sammen med carbonblack og titaniumdioxyd, både i anastase og rutilform, de to kendte krystalformer aftitaniumdioxyd.13

Jernholdigt pigment spiller stadig en rolle, men visse ældre typer af pigmenter, somkadmium og kviksølv, synes fortrængte. Aluminium findes i mange farver tiltatovering, ligesom der findes mange sporstoffer.Potentielt sensibiliserende metaller, særligt krom, indgår fortsat i farverne.Få tatoveringsfarver er tilsat konserveringsmiddel.Tatoveringsfarverne er pga. fysisk og kemisk kompleksitet herunder krystalform ogdårlig opløselighed af de kemiske indholdsstoffer vanskelige at karakterisereanalytisk.1.6 Resultat af kortlægningen – interviews 2010I alt ni tatovører er kontaktet og interviewet. Nogle ved personligt møde og andrevia telefonisk kontakt.Samtlige kontaktede tatovører har været hjælpsomme og positive over for denaktuelle undersøgelse og har desuden været interesserede i, at de anvendtetatoveringsfarver bliver analyseret. De kontaktede tatovører har alle været optagetaf, at de farver, som de anvender, ikke skal medføre allergi,overfølsomhedsreaktioner eller andre gener for deres kunder.De kontaktede tatovører har oplyst, hvilke farveserier/mærker/leverandører deanvender og anslået den forholdsmæssige fordeling mellem deres forbrug af 6hovedfarver - sort, rød, blå, grøn, gul og hvid. De beskrev desuden fordeling påalder og køn af de tatoverede personer.Ud over de kontaktede tatovører er det via Dansk Tatovør Laug17oplyst, hvilkefarveserier/mærker medlemmerne anvender.De kontaktede tatovører oplyste, at de havde meget få eller slet ingen tilfælde afallergi/overfølsomhedsreaktioner hos kunderne. En af de interviewede tatovøreroplyste, at han havde haft i alt seks overfølsomhedsreaktioner i løbet af 20 år, ogsamtlige tilfælde var knyttet til brug af rød farve.En anden tatovør oplyste, at han havde set nogle tilfælde af voldsommeoverfølsomhedsreaktioner ved brug af en specifik rød farve.1.6.1 Anvendte tatoveringsfarverAf Tabel 1.1 fremgår en oversigt over, hvilke farveserier der er fremkommet vedkortlægningen. Endvidere fremgår, hvor mange tatovører der har oplyst, at deanvender de enkelte serier. En tatovør anvender typisk farver fra mere end en serie.Oplysninger fra medlemmer af Dansk Tatovør Laug (fra i alt 34 tatovører) omfatterdog kun én serie pr. tatovør, idet disse alene har oplyst deres foretrukne serie, seTabel 1.2.Tabel 1.1 Oversigt over anvendte tatoveringsfarveserier anvendt af de interviewedetatovørerFarveserieAntal tatovørerStarbrite6Micky Sharpz417

Enkelte tatoveringsfarver, der blev identificeret i nærværende undersøgelse, blevogså registreret i undersøgelsen fra 2002 (se afsnit 1.4).Tatoveringsfarver anvendt i Danmark er helt overvejende importerede færdigvarerproduceret i udlandet. Tatovørerne køber ofte selv farverne direkte fra leverandør iudlandet via internettet.Producenter af tatoveringsfarver blev forsøgt lokaliseret ved søgninger påleverandørers hjemmesider samt ved direkte kontakt til leverandører. Producenterblev forsøgt lokaliseret med henblik på at fremskaffe sikkerhedsdatablade i detilfælde, hvor dette ikke var lykkedes ved kontakt til leverandører.1.6.2 Fordelingen mellem anvendte farverSamtlige interviewede tatovører oplyste, at den farve, der langt overvejendeanvendes, er sort. Sort anvendes til optegning af tatoveringen, til sort/hvidtatoveringer og til skygger. Nogle tatovører oplyser, at de anvender mellem to ogfire gange så megen sort tatoveringsfarve som de øvrige farver, og andre tatovøreroplyser, at de anvender op til 10 gange så meget sort som de øvrige farver.De fleste af de interviewede tatovører nævner rød som den næstmest anvendtetatoveringsfarve. Derefter er det individuelt, om det er blå eller grøn, der anvendesmest. Gul nævnes slet ikke af de interviewede tatovører, mens hvid anvendes i etvist omfang til bl.a. at blande nuancer af de øvrigt anvendte farver.1.6.3 Tatoveringer – alder og kønFlere af de interviewede tatovører oplyste, at der kommer en del unge, der, så snartde er fyldt 18 år, skal have foretaget en tatovering. Der er mange personer mellem18 og 30 år, der får foretaget tatoveringer; men tatovørerne oplyser, at kundernerepræsenterer alle aldersgrupper - dog færre i aldersgruppen over 50 år end under50 år.Flere og flere kvinder får udført tatoveringer. Flere tatovører oplyser, at de har enlille overvægt af kvindelige kunder. Ofte er de tatoveringer, kvinder får foretaget,mindre og placeret således, at de let kan tildækkes. Der er dog et stigende antalkvinder, der får foretaget store tatoveringer – fx helrygge.Den første tatovering, folk får foretaget, er som regel af begrænset størrelse ogplaceret et ikke alt for synligt sted.

P.t. er helarmstatoveringer meget moderne blandt mænd. Det tager mellem 25 og100 timer at få lavet en helarmstatovering afhængig af detaljeringsgraden.1.7 Indkøbte produkterAf Tabel 1.3 fremgår de produkter, der blev udvalgt til indkøb.Tatoveringsfarverne er indkøbt hos europæiske leverandører. Nogle udenlandskeleverandører har i første omgang afvist at sælge deres produkter til kunder iudlandet, og det har afstedkommet lang leveringstid på produkterne, fordileverandøren først har skullet indhente tilladelse til salget. Andre leverandører harafvist at sælge til ikke-professionelle tatovører.I forbindelse med indkøb af farverne er der blevet bedt om sikkerhedsdatablade forde bestilte farver. Det er imidlertid ikke alle udenlandske leverandører ogproducenter, som har reageret på henvendelsen om sikkerhedsdatablade på trods affremsendelse af en rykker, og det har derfor ikke været muligt at fremskaffesikkerhedsdatablade for alle tatoveringsfarver. Der er derfor yderligere søgt eftersikkerhedsdatablade på internettet, fx på www.painfulpleasures.com.Indholdet af nogle sikkerhedsdatablade omfatter ikke alle ønskede informationer,fx tatoveringsfarvestoffet, og der er ingen oplysninger om koncentration afpigmenterne. Ud fra kontakt med tatovører er det indtrykket, at tatovører normaltikke har kendskab til eller efterspørger sikkerhedsdatablade.Der er indkøbt i alt 65 tatoveringsfarver fra 10 forskellige farveserier fordelt somfølger:11 sorte12 røde10 grønne8 blå6 hvide8 gule3 orange3 ferskenfarvede3 lilla1 brunValget af indkøbte farveserier og farver er foretaget ud fra følgende:De fire serier, som flest tatovører anvender, se Tabel 1.1 og Tabel 1.2.Der er indkøbt flest sorte og røde farver, da de ifølge de gennemførteinterviews er angivet som de mest anvendte farver.Ved interviews har tatovørerne nævnt nogle konkrete nuancer inden forfarverne sort, rød, blå, grøn, gul, hvid, fersken og orange, som de anvendermeget. En række af disse farver er købt.En sort farve er valgt, fordi den ifølge en leverandør sælges til tatovører påtrods af, at det er angivet på internettet, at det ikke er en tatoveringsfarve.Bispebjerg Hospital, dermatologisk afdeling, har registreret en rækketatoveringsfarver, som forbindes med reaktioner i huden. Derudover er derfundet beskrivelser på internettet om reaktion i huden ved anvendelse af tobestemte farver, ligesom en tatovør har nævnt én farve. Det har væretmuligt at identificere ni af disse farver og købe dem hos leverandører aftatoveringsfarver. De ni indkøbte farver er markeret med ”*” ved ”Farve

nr.” i Tabel 1.3. Se nærmere beskrivelse af tatoveringsfarver, som erregistreret i forbindelse med reaktionerne i huden i Kapitel 6.I Bilag B findes en tabel, hvori de indkøbte tatoveringsfarver er delt op efter deresfarve og med angivelse af, hvilke pigmenter de indeholder. Oplysningerne ompigmenterne er afskrift af oplysninger på emballage og sikkerhedsdatablade. Der erikke i alle tilfælde overensstemmelse mellem de pigmenter, som er angivet påemballagen, og de pigmenter, der er angivet i sikkerhedsdatabladet.De fleste pigmenter i Bilag B tilhører en af følgende grupper af pigmenter:azofarvestoffer, phthalocyaniner, acridiner, carbon black og uorganisk pigment(titaniumdioxid).Begrundelse for valg af farver til analyse fremgår af afsnit 1.10.Tabel 1.3 Indkøbte tatoveringsfarverFarve nr.FarveSikkerhedsdatablad1RødNejTekst på emballageSynthetic pigment, anionicsurfactant, non-ionic sufatant,humectants, preservativesSynthetic pigment, anionicsurfactant, non-ionic sufatant,humectant, preservativesCI# 77266, Pigment, glycerine,alcohol, preservativeCI# 77891, Pigment, glycerine,alcohol, preservativeCI# 12475, Pigment, glycerine,alcohol, Isopropanol, polyether,anti foamCI# 77891 CI# 74260Pigment, glycerine, alcohol,preservativeCI# 77891 CI# 74160CI# 13980 CI# 21108, Pigment,glycerine, alcohol, preservativeCI# 77891 CI# 74160, Pigment,glycerine, alcohol, preservativeCI# 21160 CI# 21108, CI#13980Pigment, glycerine, alcohol,preservativePigment number: 77266Pigment, glycerine, alcohol,preservativeCI# 77226, Alcohol, glycerinCI# 77226, Alcohol, glycerinCI# 74260, Alcohol, glycerinCI# 77891, Alcohol, glycerinCI# 77891 CI# 74160, Alcohol,glycerinCI# 11741 CI# 74260, Alcohol,glycerinCI# 12477, Alcohol, glycerinCI# 12390, Alcohol, glycerinCI# 11741, Alcohol, glycerinCI# 12477 CI# 77491, Glycol,rubbing alcohol 99 %CI# 12477 CI# 77891, CI# 11741Glycol, rubbing alcohol 99 %CI# 77891, glycerin, isopropanol

Tekst på emballageCI# 77226, glycerin, isopropanolCI# 73915 CI# 21110, CI# 77891CI# 12477, glycerin, isopropanolCI# 77891 CI# 74160, Glycerine,witch hazelCI# 11740 CI# 74160, CI#11740CI# 77891, glycerin, isopropanolCI# 11740 CI# 77891Proprietary, glycerin, isopropanolCI# 11740 CI# 77891, CI#21110glycerin, isopropanolCI# 77891 CI# 73915, CI# 21110Glycerine, witch hazel /isopropanol, glycerinCI# 77266 CI# 12490, Glycerin,isopropylCI# 77266 CI# 77891, CI#12485CI# 74260, Glycerin, isopropylCI# 12485 CI# 12490, CI# 77266Glycerin, isopropylCI# 12477 CI# 11740, CI#21110glycerin, isopropanolCI# 73900, glycerin, isopropanolCI# 21108 CI# 77891Alcohol, glycerinCI# 15880 CI# 74160, CI# 77891CI#74260, Alcohol, glycerinCI# 74160 CI# 77891Isopropyl, alcoholCI# 12475 CI# 77891Isopropyl, alcoholCI# 11741 CI# 77891Isopropyl, alcoholCI# 74260 CI# 21110 CI# 77891Isopropyl, alcoholCI# 77266, Isopropyl, alcohol

1.8 KosmetikbekendtgørelsenUd fra oplysningerne om CAS-nr. fra datablade og mærkning af emballage er detundersøgt, om tatoveringsfarvestofferne (pigmenterne) er anført som tilladte ellerikke-tilladte i Kosmetikbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 422 af 4. maj 2006, seTabel 1.4.Pigment Orange 5 er ikke tilladt og er angivet i sikkerhedsdatablad for tretatoveringsfarver fra samme farveserie (farve nr. 60, 61 og 64). Pigmentertilhørende anvendelsesområde 4 er farvestoffer, der udelukkende er tilladt ikosmetiske produkter, som er bestemt til kun at komme i kortvarig berøring medhuden. Det drejer sig om Pigment Yellow 83 (farve nr.7, 26 og 36 ), Pigment Red122 (farve nr. 24, 29 og 35) og Pigment Violet 19 (farve nr. 35) - de angivnefarvenumre tilhører tre forskellige farveserier. Farve nr. 24, 35, 36 er registreret iforbindelse med reaktioner i huden, se Kapitel 6.Der foreligger ingen oplysninger om koncentrationen af disse pigmenter isikkerhedsdatablade eller i teksten på emballagen. Bestemmelse af koncentraionenaf disse pigmenter indgår ikke i dette projekt.Tabel 1.4 Pigmenter fundet i Kosmetikbekendtgørelsen

2. Farvestoffer tilladt i alle kosmetiske produkter med undtagelse afkosmetiske produkter til anvendelse omkring øjnene, navnlig øjenmakeupog rensemidler hertil3. Farvestoffer, der udelukkende er tilladt i kosmetiske produkter, som ikke erbestemt til at komme i berøring med slimhinderne4. Farvestoffer, der udelukkende er tilladt i kosmetiske produkter, som erbestemt til kun at komme i kortvarig berøring med huden.1.9 Klassificeringsforordning nr. 1272/2008For alle stoffer opgivet i sikkerhedsdatablade eller på mærkning af emballage erder foretaget en søgning på CAS-nr. i listen over farlige stoffer.18Alle pigmentermed CAS-nr. er vist i Bilag B.Samlet er der kun fundet et stof, som er klassificeret i listen over farlige stoffer.Det drejer sig om isopropyl alkohol F;R11 XI;R36 R67.Dette stof indgår typisk i de fleste produkter, hvor det har været muligt atfremskaffe sikkerhedsdatablade. Koncentrationen af stoffet er under grænsen påmax 20 % for krav om mærkning af produktet som lokalirriterende.Det skal bemærkes, at der burde være udarbejdet danske sikkerhedsdatablade forde produkter, der importeres og sælges videre til erhverv (tatovører). Det har ikkeværet muligt at skaffe sådanne.1.10 Valg af kemiske analyser og tatoveringsfarver til analyseI dette afsnit er beskrevet kriterier for valg af kemiske analyser og kriterier for,hvilke tatoveringsfarver der er udvalgt til de forskellige analyser. I Kapitel 4 erbeskrevet de kemiske analyser og resultater.1.10.1 Metaller og andre grundstofferDer er ingen eller begrænset information i sikkerhedsdatablade fortatoveringsfarverne vedr. indhold af metaller og andre grundstoffer.I sikkerhedsdatabladene for tre af de indkøbte tatoveringsfarver (farve nr. 38, 39 og42, hhv. blå, rød og sort) tilhørende samme farveserie beskrives indhold affølgende grundstoffer og metaller: Ba, Cu, Ni, Pb, Sn, Zn og Cr. Et genereltsikkerhedsblad for en anden farveserie (farve nr. 43-50, hhv. sort, grøn, blå, hvid,gul, to røde og lilla) beskriver, at tatoveringsfarverne er testet for udvalgtetungmetaller (<1 ppm).På hjemmesiden http://ctl-tattoo.eu findes en database over tatoveringsfarver ogpermanente make-up farver, som er blevet testet i henhold til Europarådets ResAP(2008)119, hvor der er angivet en række anbefalede maksimalt tilladtekoncentrationer for grundstoffer i tatoveringsfarver, se Tabel 1.5.18

I dette projekt er der udvalgt 61 tatoveringsfarver ud af de 65 indkøbte farver tilanalyse for metaller og udvalgte grundstoffer, for at undersøge om der er ensammenhæng mellem farverne og indhold af grundstoffer og for at sammenlignemed grænserne angivet i Tabel 1.5. Alle de indkøbte farvenuancer og farveserier errepræsenteret.Farve nr. 52, 54, 55 og 56 er fravalgt, idet de tilhører en farveserie, som deinterviewede tatovører ikke anvender. Farverne er alene indkøbt, fordi de sælges ien samlet pakke med to tatoveringsfarver, som er registreret i forbindelse medreaktioner i huden (farve nr. 53 og 57).1.10.2 Carbon blackPå sikkerhedsdatabladene og mærkningen af de sorte tatoveringsfarver, står der påsyv ud af de 11 indkøbte tatoveringsfarver, at carbon black er anvendt sompigment, se Bilag B. Der er ingen angivelse af, hvor stor en procentdel aftatoveringsfarverne, der udgøres af carbon black. I dette projekt analyseresindholdet i fem sorte tatoveringsfarver (farve nr. 10, 12, 23, 30 og 43).Af de fem udvalgte farver er tre farver valgt, fordi de indgår i de mest anvendtefarveserier (farve nr. 12, 23 og 43). En farve er valgt, fordi den er en lysere nuanceaf sort (grå, farve nr. 10) og den anvendes af en af de interviewede tatovører. Detforventes, at den grå tatoveringsfarve demonstrerer et lavere indhold af carbonblack. Den sidste farver er en sort farve, som sælges til tatovører, men hvor det påleverandørens internetside er angivet, at det ikke er en tatoveringsfarve (farve nr.30). For den grå (farve nr. 10) og to af de sorte farver (farve nr. 12 og 23) er derangivet ved mærkning af tatoveringsfarverne, at de indeholder carbon black.

1.10.3 PhthalocyaninerPå 18 farver er det angivet på emballagen eller i sikkerhedsdatabladet, at deindeholder phthalocyaniner (Phthalocyanine Blue 15:3 og Phthalocyanine Green7), se Bilag B. Der er tale om syv grønne (farve nr. 6, 7, 13, 16, 26, 41, 60), seksblå (farve nr. 8, 15, 25, 32, 38, 62) og en lilla farver (farve nr. 37).Der er til analyse udvalgt seks tatoveringsfarver (farve nr. 31, 35, 44, 45, 50, 60),hvor der hverken på emballagen eller i sikkerhedsdatabladet er angivet, om deindeholder phthalocyaniner. Der er udvalgt grønne, blå eller lilla farver, dalignende tatoveringsfarver som nævnt indeholder phthalocyaniner. Farverne blevvalgt mellem de mest anvendte tatoveringsserier. En af farverne (farve nr. 35) erregistreret i forbindelse med reaktioner i huden, se afsnit 1.7.Der udvælges 4 tatoveringsfarver, hvor der ved analyserne for grundstoffer påviseshøjt indhold af kobber, og hvor der ifølge sikkerhedsdatablade er indhold afphthalocyanine Blue 15:3 og ikke andre phthalocyaniner (vælges blandt farve nr. 7,8, 15, 25, 38, 62, se Bilag B). For disse tatoveringsfarver foretages en estimering afindholdet af phthalocyanine Blue 15:3 ud fra den målte koncentration af kobber.1.10.4 Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)I Europarådets ResAP (2008)1 er der angivet en anbefalet, maksimalt tilladtkoncentration for polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) itatoveringsfarver på 0,5 ppm, dog 5 ppb for benzene-a-pyrene (BaP). I en netoppubliceret undersøgelse21er der påvist indhold af PAH i en række sortetatoveringsfarver, som indeholder carbon black.Carbon black kan bruges til at mørkne andre farver, og derfor kan der ogsåforventes indhold af carbon black og relaterede PAH i andre farvenuancer end isort. I følge sikkerhedsdatablade indeholder farve nr. 31, 32, 33 og 60 (i farvernegrøn, rød og blå) carbon black. I den svenske rapport ”Farliga ämnen itatueringsfärger” er der rapporteret fund af PAH i orange, lilla og blå farver.Der er udvalgt i alt 19 tatoveringsfarver for PAH (farve nr. 2, 3, 10, 11, 12, 15, 17,18, 20, 23, 30, 42, 43, 45, 48, 49, 50, 51, 58). De udvalgte tatoveringsfarver er sort,orange, lilla, blå og rød, idet de mest anvendte farveserier er repræsenteret.Der er analyseret for følgende PAH, som indgår i Europarådets ResAP (2008)1:naphthalen, acenaphthylen, acenaphten, fluoren, phenanthren, anthracen,fluoranthen, pyren, benz(a)anthracen, chrysen, benz(b)fluorathen,benz(k)fluoroanthen, benz(a)pryen, indeno(1,2,3)pyren, dibenz(ah)anthracen ogbenz(ghi)perylen.1.10.5 Primære aromatiske aminer (PAA) afspaltet fra azofarvestofferI Europarådets ResAP (2008)1 er der angivet en række primære aromatiske aminer(PAA), som ikke bør forefindes i tatoveringsfarverne, og som ikke bør fremkommeved afspaltning fra azofarvestoffer.I den svenske rapport ”Farliga ämnen i tatueringsfärger” er der rapporteret fund afPAA i orange, røde, gule, grønne og brune farver.Der er udvalgt 19 tatoveringsfarver til analyse for PAA afspaltet fra azofarvestoffer(farve nr. 1, 5, 7, 18, 20, 24, 26, 27, 35, 36, 37, 44, 45, 48, 49, 53, 57, 60, 65).21

Farverne er røde, grønne, blå, gule, lilla, orange og brune. Der er lagt vægt på atudvælge tatoveringsfarver, hvor det ikke er oplyst, hvilke pigmentertatoveringsfarven indeholder, samt de mest anvendte tatoveringsfarver (rød, grønog blå) fra de mest anvendte farveserier, se Tabel 1.1 og Tabel 1.2. Desuden erudvalgt de tatoveringsfarver, som forbindes med reaktioner i huden, se afsnit 1.7(farve nr. 18, 24, 35, 36, 37, 48, 49, 53, 57).Der er analyseret for følgende PAA, som indgår i Europarådets ResAP (2008)1 ogDS/EN 14362-122: anilin, 4-aminobiphenyl, benzidin, 4-chlor-o-toluidin, 2-naphthylamin, 5-nitro-o-toluidin, p-chloranilin, 4-methoxy-m-phenylendiamin,4,4'-methylendianilin, 3,3'-dichlorbenzidin, 3,3'-dimethoxybenzidin, 3,3'-dimethylbenzidin, 3,3'-dimethylendianilin, 6-methoxy-m-toluidin, 4,4,'-methylenbis(2-chloranilin), 4,4'-oxydianilin, 4,4'-thiodianilin, o-toluidin, 4-methyl-m-phenylendiamin, 2,4-5-Trimethylanilin, o-anisidin og 2,4-xylidin/2,6-xylidin.Desuden bestemmes indhold af p-phenylendiamin, se afsnit 1.10.6.Sort er den mest anvendte tatoveringsfarve, men er ikke udvalgt, da der ifølgelitteraturen, se afsnit 1.5, og sikkerhedsdatablade anvendes carbon black og ikkeazofarvestoffer. De sorte farver analyseres for indhold af frie PAA i forbindelsemed analysen for PPD, se afsnit 1.10.6.Ved PAA-analysen bestemmes det totale indhold af PAA, det vil sige både PAA,som er afspaltet fra azofarvestoffer ved analysen, forureninger fra produktionen afazofarvestoffer samt PAA, som er tilsat produktet for at give farve (de tosidstnævnte er i rapporten beskrevet som ”frie PAA”). Resultatet vil altså være ensum af forureninger/tilsat PAA (”frie PAA”), og PAA afspaltet fra azofarvestoffer.1.10.6 p-phenylendiamin (PPD)p-Phenylendiamin (PPD) er angivet i Europarådets ResAP (2008)1 over stoffer,som ikke ønskes i tatoveringsfarver, fordi de muligvis er carcinogene. PPD er enprimær aromatisk amin (PAA), som anvendes i bl.a. sorte hennatatoveringer samt ihårfarve til at mørkne farven, og som kan give allergiske reaktioner23, 24.Der er udvalgt 24 tatoveringsfarver til analyse for PPD (farve nr. 5, 7, 8, 10, 12, 13,15, 18, 20, 23, 24, 25, 30, 34, 35, 36, 37, 43, 45, 48, 49, 50, 53, 57). Der erfortrinsvis valgt mellem mørke farver (sort, rød, blå, grøn, orange, lilla), farverhvor der ikke er oplyst pigmenter, og farver fra de mest anvendte farveserier, seTabel 1.1 og Tabel 1.2. Desuden er udvalgt de tatoveringsfarver, som er registrereti forbindelse med reaktioner i huden, se afsnit 1.7 (farve nr. 18, 24, 35, 36, 37, 48,49, 53, 57).I det PPD er en primær aromatisk amin (PAA), vil der ved analyse for PAAafspaltet fra azofarvestoffer, se afsnit 1.10.5, også blive bestemt eventuelt indholdaf PPD. Derfor er der yderligere seks tatoveringsfarver, som er undersøgt for PPD(farve nr. 1, 8, 26, 27, 44, 60, 65).I alt undersøges 30 tatoveringsfarver for PPD.22

Ved denne analyse for PPD bestemmes desuden indholdet af PAA, som kan væretilsat produktet for at give farve eller forureninger fra produktionen afazofarvestoffer. Denne gruppe er i rapporten beskrevet som ”frie PAA”. Analysenkan ikke kvantificere indhold af PAA afspaltet fra azofarvestoffer med undtagelseaf eventuelle nedbrydningsprodukter.1.10.7 Sammenfatning af analyseprogramDer er udvalgt følgende antal tatoveringsfarver til de forskellige analyser:61 tatoveringsfarver til analyse for metaller og andre grundstoffer5 tatoveringsfarver til analyse for carbon black6 tatoveringsfarver til analyse for indhold af phthalocyaniner19 tatoveringsfarver til analyse for udvalgte polycykliske aromatiskehydrocarboner (PAH)19 tatoveringsfarver til analyse for udvalgte primære aromatiske aminer(PAA) afspaltet fra azofarvestoffer30 tatoveringsfarver til analyse for p-phenylendiamin (PPD).Metodebeskrivelser for de kemiske analyser og resultater er beskrevet i kapitel 4.Resultaterne anvendes i kapitel 5.

2 Lovgivning2.1 Dansk lovgivningDer er i dag ingen særlig regulering af, hvilke kemiske stoffer der må anvendes tiltatoveringer.Tatoveringsfarverne er kemiske produkter, som er omfattet af bådeProduktsikkerhedsloven og REACH og de dertil hørende begrænsninger på enrække kemiske stoffer.Tatoveringsfarver skal ligeledes overholde reglerne om mærkning ogklassificering, som gælder alle kemiske produkter, herunder i forhold til indholdetaf CMR-stoffer. Det betyder fx, at hvis en tatoveringsfarve indeholder mere end0,1 % af et kræftfremkaldende stof, må den ikke anvendes til tatovering.Kosmetikbekendtgørelsen og EU-kosmetikdirektivet, der gælder for produkter tilforbedring af hudens udseende, rensning og pleje, finder ikke anvendelse påområdet tatoveringsfarver, idet kosmetiske produkter påføres hudens overflade,uden at hudbarrieren gennembrydes, som det er tilfældet ved tatovering.Iflg. lov om tatovering af 8.6.1966 med virkning fra 15.6.1966 straffes den, dertatoverer en person under 18 år med bøde eller hæfte, medmindre højere straf erforskyldt efter den øvrige lovgivning. På samme måde straffes den, der tatoverer enperson i hoved, på hals eller på hænder.Der er ingen anden lovbestemmelse om tatovering. Loven gælder ikke forGrønland og Færøerne.Loven tager ikke stilling til, hvem der må udføre tatovering, om det er en amatør,en halvamatør eller en professionel tatovør med lang erfaring.I en sag, hvor en professionel tatovør fra Vesterbro, København tatoverede en teksti stor type tværs over en persons ansigt, blev tatovøren ved Københavns Byretidømt en bøde på 1.000 DKK25.I en aktuel undersøgelse ved Bispebjerg Hospital26, se afsnittet om eksponering,fandtes blandt 72 tatoverede tilhørende aldersgruppen 20-25-årige, at 19,4 % varblevet tatoveret inden deres 18. år, 10 % var tatoverede i ansigt/på hals og 7 % påhænder. Overtrædelser af loven sker ofte, men det sker sjældent, at overtrædelsenbliver påtalt.Der er 20.11.2009 i Folketinget27enstemmigt vedtaget et forslag, V18, omtatovørerhvervet, som pålægger regeringen inden udgangen af 2010 at fremsætteforslag om en autorisationsordning af tatovører.

Tatoveringsfarver betragtes i Danmark som værende kemiske produkter. De er ikkeomfattet af lovgivningen om kosmetiske produkter og om lægemidler, selvomfarverne injiceres i huden og er genstand for en grad af systemisk absorption.2.2 EuroparådetEuroparådet, som ikke er en del af EU, og hvis resolutioner er at betragte somforslag, som det ikke er lovpligtigt at implementere nationalt, angav i resolutionResAP (2003)2 specifikationer for tatoveringsfarver, deres acceptablesammensætning, emballering, mærkning, sterilitet mv. med en negativliste overaromatiske aminer, der kunne være carcinogene eller mutagene.Resolutionen forbød konserveringsmidler og introducerede forseglede, sterileenkeltdosispakninger. Resolutionen introducerede brugerinformation, men den togikke stilling til, hvilke uddannelseskrav og kompetencer, tatovører skal have. I denopdaterede resolution ResAP (2008)1 tillades derimod brug af konserveringsmidlerog gentagen tatovering ved brug af samme tatoveringsfarve fra en størreflergangsemballage, efter at emballagen er brudt. Kravet om sterileenkeltdosispakninger er således udgået, og begrænset brug af konserveringsmiddeler tilladt.En form for positivliste over tilladte metaller og sporstoffer med angiven maksimaltilladt koncentration introduceres. I udviklingen af Europarådets resolutioner harSchweiz og Holland bidraget med baggrundsmateriale om tatoveringsfarver påmarkedet og om mikrobiologien i produkterne. Resolutionerne er ikkeimplementeret i Danmark. Resolutionerne er i original eller modificeret formimplementeret i Schweiz, Tyskland, Frankrig og Holland, og resolutionerneovervejes indført i Sverige28.Europarådets resolutioner er anbefalinger af intervention baseret på teoretiskovervejelse. Resolutionerne savner konkret klinisk-epidemiologisk validering ellernærmere sandsynliggørelse i forhold til tatovering, som det sker i praksis.2.3 Medicinske tatoveringerI Danmark udfører læger medicinske tatoveringer i form af markeringstatoveringerved strålebehandling til sikring af strålefeltets konstans. Dette falder ind underSundhedsloven. Læger kan også udføre tatovering med kosmetisk sigte iforbindelse med korrektiv brystkirurgi efter brystcancer med genskabelse afbrystvortens farve og pigmenteringen af areola omkring denne. En professioneltatovør kan udføre ligeledes behandlingen. I begge tilfælde falder aktiviteten indunder Sundhedsloven, idet tatovøren i så fald fungerer som lægens assistent.2.4 Fjernelse af tatoveringerFjernelse af tatoveringer med lasere er ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens”Bekendtgørelse om kosmetisk behandling” af 1. december 2007 og kan udføres afenhver, uden at de krav til information, journalføring mv., som læger er underlagtved laser brugt til kosmetisk behandling, er gældende. Fjernelse af tatoveringer

3 Eksponeringsscenarier3.1 Hyppighed af tatoveringerHistorisk set var placeringen af tatovørsteder koncentreret omkring havnebyer, ogkundekredsen var domineret af søfolk og folk i havnemiljøet29. I dag findeskommercielle tatovørsteder udbredt i hele landet, og tatovering er populær i etbredt usnit af befolkningen og ikke knyttet til specielle professioner.En undersøgelse med interview og undersøgelse af 140 voksne personer i periodenaugust-september 2010 med et tilfældigt udsnit af hudsygdomme viste, at 18 vartatoverede (13 %), syv kvinder og 11 mænd, gennemsnitsalder 40,8 år (spændvidde19-72)30. Personerne kom fra Storkøbenhavn og Sjælland.I en interviewundersøgelse af 1.112 unge danskere i alderen 15-25 år udført afGallup analyseinstitut for Berlingske Tidende blev oplyst, at hver ottende – iundersøgelsen var det 13 % - havde en eller flere tatoveringer, og 43 % angav, atde helt bestemt eller muligvis ville have en tatovering på et senere tidspunkt.Undersøgelsen viste også, at af de 143, der angav, at de havde en tatovering, havde41 % mere end en tatovering31.En undersøgelse med telefoninterview af 1.007 repræsentativt udvalgte danskere ialderen 18-74 år angav, at 12 % var tatoverede32.Hyppigheden af tatovering i et aldersmæssigt bredt udsnit af den danske befolkninger derfor omkring 13 %. 13 % tatoverede indebærer, at omkring 600.000 voksnedanskere er tatoverede i 2010.Der er tydeligvis segmenter af befolkningen, hvor tatovering er meget hyppig, detgælder blandt andre rockere, som fx Hells Angels, for hvem tatoveringerne harkarakter af stammemærke, som bæres af alle godkendte medlemmer.3.2 Eksponerede arealer af kroppenI en klinisk undersøgelse af 72 personer med tatoveringer, 42 kvinder og 30 mænd,fra Storkøbenhavn tilhørende ungdomssegmentet i perioden august-september2010 fandtes 171 tatoveringer, dvs. 2,4 tatovering per person33. Tatoveringernedækkede i gennemsnit 2,5 % af hudens overfladeareal opgjort efter ”palm of thehand” metoden. Idet en persons håndfladeareal svarer til 1 % af personens totalehudoverflade indebærer fundet, at en gennemsnitlig tatovering dækker et område,der svarer til 2½ håndflade.Hudens overfladeareal er iflg. REACH standard 1,69 m2for kvinder og 1,94 m2formænd og med 2,5 % af huden tatoveret, var det tatoverede areal i gennemsnit 423

cm2for kvinder og 485 cm2for mænd, i gennemsnit for begge køn 454 cm2–hvilket svarer til et kvadratisk område på 21,3 x 21,3 cm.9 personer havde større tatoveringer dækkende 3-12 % af hudoverfladen, igennemsnit 6,4 % af hudoverfladen. Der var således en undergruppe af særligteksponerede, hvor det tatoverede gennemsnitsareal var 1.090 cm2for en person,svarende til et kvadratisk område på 33,0 x 33,0 cm.De tatoverede kropsregioner var for de 171 tatoveringer som følger: på armeinklusive håndledsregion 59 (35 %), ben inklusive fodledsregion og genitalregion15 (9 %), kroppen 71 (42 %), hænder 7 (4 %), fødder 10 (6 %) og ansigt og hals 10(6 %).I alt 17 (10 %) af tatoveringerne var udført på ansigt, hals eller hænder, selv om”tatoveringsloven” forbyder det.3.3 Eksponering af kroppenHuden består af overhuden, læderhuden og det underliggende fedt, se Figur 1.Overhuden (epidermis) består af et tyndt hornlag yderst og af et cellerigt lag nedmod læderhuden (dermis), som er rig på kollagene fibre.Tatoveringspigment samler sig i den yderste 1/3 af læderhuden og koncentrereslige under overhuden, hvor den såkaldte basalmembran ikke tillader pigmentersvidere passage ud i overhuden og dermed ud af huden.Overhuden fornys på få uger og indeholder i den indhelede tatovering ikkepigment. Læderhuden indeholder kar og karslynger, særlig op mod overhuden.Blodkarrene dræner sig til venesystemet og kroppens store kar. Lymfekarrenedræner sig via større kar i underhudsfedtet til de regionale lymfeknuder, der har enfilterfunktion, hvorefter lymfen går videre til de centrale kar og over iblodstrømmen. De regionale lymfeknuder findes i knæhaser og albuebøjninger, ilysker og armhuler, på halsen og inde i kroppen langs rygsøjlen og sammen medkarforsyningen til de store organer. Der er således to drænveje fra en tatovering,dels direkte over i venesystemet, dels via lymfebaner og lymfeknuder og over iblodbanen. Det er ikke klart, hvad der bestemmer vævelementers vej væk fra huden– formentlig er det et spørgsmål om molekylestørrelse, formentlig således atmakromolekyler og partikler overvejende går via lymfen og filtreringen ilymfeknuderne.I huden findes specielle strukturer som hår (A), talgkirtler (B), muskelfibre knyttettil hårsække (C), svedkirtler (D), føleorganer knyttet il nervefibre (E) og frienerveender (F). Under dermis findes den tykkere underhud (subcutis), der udgør etfedtpolster mod underliggende strukturer.I de hudområder, som normalt tatoveres (arme, krop, ben), er overhuden 0,1-0,2mm tyk og hudens totaltykkelse 0,6-1,5 mm, på kroppen op til 2,5 mm34. Kvindershud er ca. 0,2 mm tyndere end mænds, men med tættere ekkostruktur(ekkostrukturen er udtryk for tætheden af kollagenfibre i huden, som måles ved

Hudens barriere for indtrængning af kemikalier ligger i de yderste 3-5 cellelag, derudgør overhudens hornlag, som hovedsageligt består af døde overhudsceller, dernormalt undergår afstødning som skæl. Det er svært at trænge ind – kun småfedtopløselige molekyler kan passere og kun i små mængder. Fx mht.lokalvirkende lægemidler trænger kun 1-5 % ind gennem barrieren. Langt detmeste ligger ubrugt på overfladen og falder af med skæl eller vaskes af.Ved tatovering er farvestoffet partikler, som mekanisk føres gennem barrieren vedindprikning med tatovørnål i den underliggende læderhuds øverste del, altså indunder overhuden. Normalt bløder huden ikke ved tatovering, da tatoveringsnåle erudformet som stumpe nåle i modsætning til injektionsnåle til medicinsk brug, hvorspidsen er skærende og typisk slebet med en facetslibning. Ved utilsigtet karlæsionved tatovering med synlig blødning, der oftest kommer frem på hudoverfladen,vaskes pigment ud af huden, og det er en almindelig erfaring, at tatoveringen vedblødning risikerer at blive ujævn i farve med områder med for lidt farve.Karlæsionen ved blødning afbryder karrets kontinuitet, og risikoen for installationaf farve direkte i karsystemet ved nålelæsion af kar må vurderes som yderst ringe.Tatoveringsnåle består af flere meget små nåle samlet som en slags pensel itatoveringsnålen, der monteres i det elektriske tatoveringsudstyr. Nåle til tatoveringaf punkter består typisk af 3-5 små enkeltnåle, og nåle til toning af større områderog skyggelægning består typisk af et større antal nåle, evt. monteret som en vifte.Ved apparatets hastigt vibrerende bevægelse af nålen, og idet nålen regelmæssigtdyppes i tatoveringsfarve, føres farve med indhold af partikler gennem overhudenog ned i læderhuden. Den anvendte mængde farve er afhængig af tatovøren, hans

håndværksmæssige færdighed og hans hensigt med hensyn til at dosere farvenmere eller mindre intenst.Ved såkaldt overtatovering, hvor en tidligere tatovering ønskes dækket af andenfarve, doseres farven særlig kraftigt. Der vil således alene betinget af teknik ogformål, herunder det udvalgte motiv, være en stor variation i den lokale doseringmed tatoveringsfarve.Formanden for Dansk Tatovør Laug angiver ud fra et praktisk eksempel, at 1 mltatoveringsfarve dækker et areal optegnet som 11 x 11 cm svarende til en dosis på8,3 mg/cm2. Under tatovering foretages der imidlertid regelmæssig aftørring afoverskudsfarve med serviet, og det indprikkede volumen i huden er noget mindre.Mere præcis bestemmelse af effektiv dosis kræver måling af mængden deponeretinde i huden.I et studie med kemisk ekstraktion og analyse af azopigment (Pigment Red 22) fratatoveringer udført af en erfaren tatovør på menneske og på gris fandtes vedekstraktion depotet af pigment i huden at variere fra 0,6 til 9,4 mg/cm2,middelværdi 2,5 mg/cm2, afhængig af tatoveringsteknikken35.Idet tørstofindholdet (dvs. pigmentet) af tatoveringsfarver er 30-60 % og underhensyn til, at noget farve aftørres med serviet, er der således god overensstemmelsemellem litteraturens angivelse af dosis af pigment i huden og tatovørens vurderingaf doseringen af tatoveringsfarve.Under forudsætning af et tatoveret gennemsnitsareal på 454 cm2for en person oggennemsnitsdosering på 2,53 mg/cm2er den gennemsnitlige eksponering, forståetsom mængde af pigment i kemisk ekstraherbar form deponeret i huden, 1.149 mgfor en person. For gruppen med tatoveringer, der dækker et stort areal dvs. 1.090cm2og med den højeste dosering dvs. 9,42 mg/cm2, vil eksponeringen være 10.268mg pigment for en person.Noget af det i huden deponerede pigment vil, uanset om det er partikulært elleropløst stof, passere direkte over i lymfekar og blodkarsystemet (isærnanopartikler), og noget kan under indflydelse af lys dekomponeres til andrekemiske stoffer eller nedbrydes lokalt i huden.Som udgangspunkt er kommercielle tatoveringsfarver ikke kemisk rene, hvilket devarierende fund ved de kemiske analyser i dette projekt også tyder på. Der vilsåledes i huden i den tidlige fase findes et bredt register af kemiske stoffer medforskellig omsætning i huden, forskellige opløselighedsegenskaber og forskelligkinetik, overgang til kroppen og omsætning i denne.I de første uger vil pigmentet i de vertikale stik fysisk set bevæge sig lokalt i hudenog samle sig som et nogenlunde jævnt lag i den yderste del af læderhuden ligeunder overhuden. Tatoveringsfarven fremtræder i nylige tatoveringer set underlupforstørrelse jævnt fordelt uden synlige prikspor svarende til de oprindeligenålestik, hvorved farven blev introduceret i huden. I gamle tatoveringer kan farvensprede sig ud i den omgivende hud og fremtræde diffus og affarvet som følge afpigmentets videre vandring inde i læderhuden.

Pigmentet, der er et fremmedlegeme, søger ud af huden ad alle veje – i årevis.Kinetikken er studeret i mus, ligeledes under brug af Pigment Red 2236.42 dage efter tatovering var pigmentet i huden reduceret til 32 % af den initialedosis. Ved systematisk udsættelse for sollys var reduktionen større. I forløbet,særligt ved lyspåvirkning herunder laser, blev der dannet nye kemiske stofferklassificeret som carcinogene kemiske stoffer, og lys og laser reduceredestofmængden kraftigt.Der er således en initialfase i ugerne efter tatovering med fysisk omfordeling afpigmentet lokalt i huden, udvaskning til kroppen og lokal nedbrydning bl.a. underlyspåvirkning, hvorved farvestoffet for en væsentlig del forlader huden elleromdannes til stof af beslægtet kemisk sammensætning. Det er behæftet med storusikkerhed at angive størrelsen af distribution, omdannelse og elimination, som måantages at være forskellig for de forskellige pigmenter, idet disse kemisk ogstrukturelt er meget forskellige.I initialfasen forsvinder eller nedbrydes 2/3 af det primært deponerede pigment,vurderet ud fra bestemmelse af azopigmentet Pigment Red 22 i mus som ovenforrefereret. Den histologiske struktur af musehud er meget forskellig fra strukturen afmenneskehud, idet musehud er tyndere. Resultatet kan derfor ikke ukritiskoverføres til mennesker. Hudens struktur varierer i øvrigt i forskelligekropsregioner f.eks. er huden på ansigt/hals tykkere end huden på arme og ben,men huden på ansigt/hals er alligevel mere penetrabel f.eks. for cortison creme37.Efter initialfasen kommer der en fase med langsom frigivelse, og kinetikkenformodes derfor at være tofaset, idet tatoveringen trods initial frigivelse erpermanent.Det er en generel erfaring, at sort farve er mere langtidsholdbar som tatovering endandre farver, og det er en hyppig praktisk erfaring, at farverne rød, gul og grønaftager i intensitet efter nogle år, og at tatoveringer med disse farver helt kan mistekulør med tiden som udtryk for, at farvestoffet enten forsvinder fra huden ellerdekomponeres til farveløse kemiske stoffer.Idet passage af pigment fra huden til den regionale lymfeknude er hyppig, medsekundær deponering i lymfeknuden og synlig farvning af denne, er en tatoveringaf hud indirekte en tatovering af den regionale lymfeknude. Det er velkendt ud frasektioner af afdøde, at regionale lymfeknuder til tatovering i hud kan bære synligfarvning svarende til tatoveringens dominerende farve, ligesom det er velkendt, attobaksrygere ofte har sorte lymfeknuder ved hovedbronkierne.Ved fjernelse af lymfeknuder som led i operation for ondartet modermærke, kanfund af synligt mørke eller sorte lymfeknuder give tolkningsproblem, dersompersonen i lymfeknudens dræningsområde bærer en sort tatovering.Forekomst af synlig farvning af lymfeknuder,der dræner hudområder medtatovering, indikerer, at en væsentlig del af tatoveringspigmentet opfanges iregionale lymfeknuder. Knuden bag en rød tatovering er rød, bag en grøn er dengrøn osv., som det er kendt blandt patologer ud fra sektioner. I dyrestudier er detobserveret, at ca. � af den ved tatoveringen primært indgivne mængde af farve36

kan genfindes i lymfeknuderne. Pigment sekundært deponeret i lymfeknuden udgøren særlig eksponering, idet pigmentet her er i direkte kontakt med detbloddannende system og med immunapparatet, hvis hovedorganer erlymfeknuderne og knoglemarven.Omfanget af deponering af pigment i lymfeknuden (ovenfor anslået til � af det vedtatoveringen indgivne pigment) må ud fra dyreeksperimentelt studie, se under 3.4,formodes at afhænge af størrelsen af pigmentpartiklerne, idet små partikler afnanostørrelse både ud fra det nævnte eksperiment og ud fra den generelle viden omnanopartiklers kinetik i legemet, må formodes i et større omfang end partikler overnanostørrelse at passere ufiltreret gennem lymfeknuden og videre til densystemiske blodcirkulation med mulig eksposition af mange væv i kroppen.Under antagelse af at ca. 1/3 af det ved tatoveringen i huden installerede pigmentdeponeres i huden, og at resten ikke elimineres lokalt i huden og udelukkendeudgøres af nanopartikler, vil den hypotetiske systemiske eksponering i initialfasenkunne udgøre op til 2/3 af den indgivne mængde af tatoveringspigment.Beskrivelsen af eksponering kompliceres yderligere af, at pigmenterne optræder påpartikelform. Dermed kan der måske også finde langsom afgivelse af kemiskestoffer sted fra overfladen af partikler (som endda kan være coatede kemisk).Under den kemiske analyse af tatoveringsfarver blev det observeret, at der er megetstor variation i kemisk sammensætning af tatoveringsfarver. I undersøgelsen hardet desuden ikke været muligt at redegøre for samtlige kemiske stoffer, der findes ifarverne. De kemiske stoffer i farverne kan have indflydelse på pigmenterneskinetik og dermed den lokale, regionale og systemiske eksponering.3.4 Nanomaterialer i tatoveringsfarverPigment i form af nanopartikler ned til 20 nm i størrelse er som nævnt fundet itatoveringsfarver ud fra analyse af tilfældige farver.Ved elektronmikroskopi af hudtatoveringer er fundet hudceller i læderhuden medpartikler af sort, rød, gul og grøn farve, der i størrelse er i nanoområdet38. Dissepartikler er også fundet ophobet omkring kar, hvor deres lokalisation indikerer, atde i redistributionsfasen efter tatovering søger ind i karbanen.Det er som nævnt velkendt, at pigmentkorn af tatoveringsfarve findes ilymfeknuder, der dræner det tatoverede hudområde. Forsøg i rotter med injektionaf sølvnanopartikler og større partikler i underhuden viste, at nanopartikler også nårud i blodcirkulationen og fordeler sig til nyre, lever og milt, mens større partiklerover nanostørrelse ikke overgik i blodet39. Forholdet, at nanopartikler kan fordelesig anderledes i kroppen end opløseligt stof og større partikler, udnyttes som ”drugtargeting” i forbindelse med udvikling af vacciner40. Tatoveringsfarvers indhold afnanopartikler skaber i særlig grad usikkerhed om, hvilke organer der egentligtbliver eksponerede ud over huden og lymfeknuder, der dræner tatoveringsområdet.

Nanopartikler har særlige biologiske effekter betinget af deres ringe størrelse ogkemiske reaktioner på partiklernes overflade, effekter der ligger ud over effekten afdet kemiske stof, partiklerne består af. Fx kan titanium dioxyd nanopartikler i musinducere skade og instabilitet i cellernes genetiske kode, DNA, hvorimodtitaniumdioxid normalt anses for at være inert41. Der er stigende udvikling ogforståelse af området nanotoksikologi42.Partikeldistributionen i et repræsentativt udvalg af forskellige tatoveringsfarver ersystematisk undersøgt og under publicering43.3.5 Definition af dermatologiske fagtermer.Lichenoide reaktionerdvs godartede knudedannelser i huden over dennes niveauevt. med tørhed og skæl på overfladen, ofte kløende og generende.Pseudolymfomdvs rundagtige knudedannelser i huden med indhold af strukturer ogceller svarende til leukæmi iflg. mikroskopi, men oftest med et klinisk godartetforløb.Granulomatøs reaktiondvs en rundagtig knudedannelse, der hæver sig kuplet overhuden, og som har en særlig mikroskopisk struktur med indhold af såkaldtepitheloide celler og evt. sarkoidal struktur, dvs en struktur med kæmpeceller isærligt arrangement, en struktur der kan minde om tuberkulose og ses ved dette,udløst af tuberkelbacillen. Små fremmedlegemer i huden såsom metalpartikler,særlig aluminium, kan udløse fremmedlegemegranulomer.3.6 Kendte dermatologiske og andre bivirkninger til tatoveringEU har i 2003 givet en oversigt over bivirkninger til tatovering baseret på engennemgang af den videnskabelige litteratur44. En dansk oversigtsartikel netoptrykt i Ugeskrift for Læger giver en aktuel status45.Overførsel af infektioner i forbindelse med tatovering som hepatitis, HIV,stivkrampe, syfilis, tuberkulose og lepra kendes og tilskrives mangelfuld hygiejne.Lokale infektioner i huden med stafylokokker, streptokokker og pseudomonasbakterier samt svampe findes og tilskrives ligeledes mangelfuld hygiejne ellerforurening af tatoveringsfarven. Blandt de ikke-infektiøse bivirkninger omtalesallergiske, granulomatøs/lichenoide, pseudo-lymfomatøse, sarcoidale og keloidalereaktioner samt hudcancer inklusive ondartet modermærkecancer.Set i forhold til udbredelsen af tatovering er rapporter om bivirkning i denmedicinske litteratur dog sjældne, og det er oftest i form af beskrivelse afenkeltstående tilfælde. Der er høj grad af usikkerhed om, hvordan allergiske

reaktioner fremstår rent klinisk, og hvordan forekomsten af allergiskudløsningsmekanisme dokumenteres.Allergitest i form af laptest (epikutantest) er ikke egnet til testning af partikulæreprovokationer og ikke udviklet eller valideret til dette formål, idet eksponeringensker nede i huden og ikke oven på huden. Det formodes, at allergi mod permanentdeponeret stof i læderhuden er klinisk anderledes end almindeligt kontakteksem,hvor eksemreaktionen udløses af allergenets kontakt med hudoverfladen. Ofteantages det, at kronisk, skællende reaktioner med lichenoid eller granulomatøsfremtoning kan have en allergisk årsag. Men andre mekanismer som kemiskirritationsreaktioner, biologiske reaktioner af ikke-allergisk art ogfremmedlegemereaktioner er også mulige.I huden er beskrevet udvikling af knudeformede elementer, der ved mikroskopi eren leukæmisk tilstand, diagnosticeret som pseudolymfom eller som B-celle lymfomopstået i et pseudolymfom46 47 48. Hudcancer i form af basalcellekarcinom,pladecellecarcinom og ondartet modermærkecancer direkte i en tatovering erbeskrevet, men sjældent og kun som enkeltstående tilfælde i form af case reports.Det er, idet hudcancer i form af epithelcellekarcinomer er meget hyppig – denhyppigste cancerform hos mennesket - uanset tatovering, mest sandsynligt, athudcancer i en tatovering blot er et tilfældigt fund, en koincidens49. Den svenskekemikalieinspektion har i sin rapport detaljeret gennemgået litteraturen med sammekonklusion, at en sammenhæng mellem hudcancer og tatovering ikke er bevist elleregentlig sandsynlig50.Som nævnt tidligere transporteres tatoveringspigment til den regionalelymfeknude, som kan blive svullen med mikroskopisk og makroskopisk indhold aftatoveringspigment, ligesom der kan opstå mere udbredt lymfeknudesvulst51 52 53.Ud over huden og lymfeknuder er der ikke rapporteret sikre bivirkninger fratatoveringer i andre organer. Der er ikke opmærksomhed om forholdet og ingenstudier, der som formål har haft at detektere sådanne fjernkomplikationer, og dennetype af risiko er ikke systematisk belyst.Der er rapporteret flere tilfælde af øjenkomplikation i form afregnbuehindebetændelse opstået i tilslutning til tatovering udført et tilfældigt stedpå kroppen uden nødvendigvis at være lokaliseret i nærheden af øjenregionen.54Regnbuehindebetændelse er oftest udtryk for en immunologisk reaktion, ogregnbuehindebetændelse ses typisk i forbindelse med gigtlidelser bl.a. ledegigt.

Gutermuth J. et al. Cutaneous pseudolymphoma arising after tattoo placement. J EurAcad Dermatol 2007;21:566-6747Arminger WG, Caldwell EH. Primary lesion of a non-Hodgkin’s lymphoma occurring ina skin tattoo: case report. Plast Reconstr Surgery 1978;62:125-2748Sangueza OP et al. Evolution of B-cell lymphoma from pseuolymphoma. Am JDermtopahtol 1992;14:408-1349Kluger et al. Skincancers Arising in Tattoos: Coincidental or not? Dermatology2008;217:219-22150Kemikalieinspektionen rapport 3/10, Farliga ämnen i tatueringfärger, 2010, www.kemi.se51Goldstein N. Complications from tattoos. J Dermatol Surg Oncol 1979;5:869-87852Friedman T. et al. Tattoo pigment in lymph nodes mimicking metastatic malignantmelanoma. Plast Reconstr Surgery 2003;111:2120-2253Moehrie M. et al. Tattoo pigment mimics positive sentinel lymph node in melanoma.Dermatology 2001;203:342-4454Rorsman H et al. Tattoo granuloma and uveitis. Lancet 1969;2:27; Saliba N. et al. Tattoo-asociated uveitis. Eye (London) 2010;24:1406

4 Kemiske analyser4.1 Formål med analyserneDe kemiske analyser skal belyse, hvorvidt der i en række udvalgtetatoveringsfarver er et indhold af en eller flere af følgende stoffer samtmængde/koncentration af stofferne:Metaller og andre grundstofferCarbon blackPhthalocyaninerPolycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)Primære aromatiske aminer (PAA) fremkommet ved afspaltning fraazofarvestofferp-Phenyldiamin (PPD).Ved analyserne for PAA og PPD vil der samtidig blive bestemt indholdet af PAA,som kan være tilsat produktet for at give farve, forurening fra produktionen afazofarvestoffer samt evt. nedbrydningsprodukter. Disse PAA i fri form er irapporten beskrevet som ”frie PAA”.Begrundelser for valg af tatoveringsfarver til de enkelte analyser er beskrevet iafsnit 1.10.I dette kapitel om de kemiske analyser beskrives de anvendte metoder i afsnit 4.2og resultaterne af analyserne i afsnit 4.3. Kapitlet afsluttes med en sammenfatningaf resultaterne i afsnit 4.4.Analyseresultaterne anvendes til sundheds- og risikovurdering i Kapitel 5.4.1.1 Oversigt over analyser og tatoveringsfarverI Tabel 4.1 er analyseprogrammet angivet. X betyder, at tatoveringsfarven eranalyseret med den angivne metode. Farve nr. mærket med * angiver, attatoveringsfarven er registreret i forbindelse med reaktioner i huden, se ogsåKortlægningen afsnit 1.7 og Kapitel 6.Tabel 4.1 Oversigt over analyser af tatoveringsfarverFarve FarveICP/MSTGAFarvetestnr.(metaller og(carbon(phthalo-grundstoffer)black)cyanin)123456789101112RødSortSortHvidRødLys grønMørk grønBlåGulGråSortSortXXXXXXXXXXXXGC/MS A(PAH)GC/MS B(PAA+PPD)1)XXXXXXXXXXGC/MS C(PAA+PPD)2)

4.2 MetodebeskrivelserI det følgende er det beskrevet, hvordan delprøver er udtaget, ligesom de anvendteanalysemetoder er beskrevet.4.2.1 Udtagning af delprøverTatoveringsfarverne er leveret i forskellige typer af plastflasker.Tatoveringsfarverne er visuelt meget forskellige, idet nogle ser homogene ud, mensandre har bundfald, og farven er ikke homogent fordelt i flasken. Nogletatoveringsfarver er tyndtflydende, mens andre er tyktflydende.Alle tatoveringsfarver blev omrystet kraftigt umiddelbart før udtagning af delprøvetil analyser for at opnå en så homogen prøve som muligt. Der er ved prøvetagninganvendt vægt frem for volumen, da det ved nogle tatoveringsfarver var umuligt atudtage et kendt volumen pga. høj viskositet (tyktflydende).4.2.2 ICP/MS-screeningsanalyse for metaller og andre grundstofferAnalysen er kvantitativ. Til bestemmelse af metaller og andre grundstoffer er derforetaget en prøvepræparation med syre og efterfølgende ICP/MS-screeningsanalyse. Der anvendes ekspertprogrammet TotalQuantIII, der ud fra eninstrumentresponskurve for grundstofferne fra masse 6 (Li) til masse 238 (U)kvantificerer indholdet.De afvejede delprøver opvarmes med koncentreret salpetersyre (SubboilingQuality) vha. mikrobølger i en kvartsautoklave. Herefter filtreres og fortyndesprøven. Blindprøver fremstilles på tilsvarende vis.De præparerede prøver tilsættes Ge, Rh og Re som interne standarder online ogscreenes for indhold af grundstoffer ved induktivt-koblet-plasma-massespektrometri (ICP/MS) under anvendelse af ekspertprogrammetTotalQuantIII. Instrumentresponskurven opdateres før og efter prøvemålingerneved hjælp af en multielementstandard indeholdende grundstoffer, som dækker helemasseområdet. Grundstoffer som Br, C, Cl, F, I, N, O og S kvantificeres ikke pågrund af interferenser.Vejledende detektionsgrænser i måleopløsningen er 0,5-50 ng/ml.Detektionsgrænser i �g/g er anført i resultatskemaer.En række stoffer kan have indflydelse på analyseresultatet for andre stoffer, såledesat de bliver beregnet til at være større end det korrekte indhold i prøven.

Et højt indhold af klor kan have indflydelse på resultatet for vanadium og arsen. Ethøjt indhold af kulstof kan have indflydelse på resultatet for chrom. Et højt indholdaf calcium kan have indflydelse på resultatet for nikkel. Meget højekoncentrationer kan være underestimerede pga. afvigelse fra linearitet, som det sesi nogle af prøverne for kobber.Koncentrationen af grundstoffer som Al, Ti, Zr, Hf og Th kan væreunderestimerede, idet de sandsynligvis vil være vanskelige at få i opløsning vedden anvendte metode. Tilsvarende kan koncentrationerne af Ba og Sr væreunderestimerede, afhængig af hvilke salte de forekommer i i prøverne, fx vilsulfatsaltene medføre en underestimering.Udvalgte prøver med høje indhold af kobber er desuden fortyndet og analyseretved ICP-AES.4.2.3 TGA-analyse for carbon blackAnalysen er kvantitativ. Til bestemmelse af carbon black i tatoveringsfarver er derudført en TGA-analyse. Ved analysen forgasses prøverne under nitrogen, ogvægttabet vejes. Efterfølgende afbrændes prøven under ilt (kønrøg), hvorvedindholdet af carbon black bestemmes.Analysen er udført med udgangspunkt i ASTM D 1603-06, Standard Test Methodfor Carbon Black Content in Olefin Plastics, med følgende betingelser:50 �C-60 �C i nitrogen med 1 �C/min.60 �C-600 �C i nitrogen med 20 �C/min.600 �C-200 �C i nitrogen med 100 �C/min.200 �C-900 �C i oxygen med 30 �C/min.Resultatet for carbon black kan være overestimeret, hvis der i prøven er indhold afandre ikke-flygtige organiske stoffer eller forkoksede organiske stoffer.4.2.4 Farvetest for phthalocyaninerAnalysen er kvalitativ. Ved denne analyse bestemmes indhold af blå eller grønnephthalocyaniner, som indeholder kobber. Testen består af hhv. en farvereaktion ogen fnugdannelse.Analysen er udført efter ASTM D 3256-86, Chemical Analysis of PhthalocyanineBlue and Green Pigments. Der afvejes ca. 0,05 g prøve i et 50 ml bæger, og 30 mlsvovlsyre tilsættes. Der omrøres i 15 min., og der opvarmes evt. for at få opløstpigmentet. Dannelse af en mørk grøn-gul farve indikerer indhold af phthalocyaninblå, og dannelse af en rødlig farve indikerer indhold af phthalocyanin grøn.Opløsningen hældes over i 250 ml vand og omrøres. Indeholder prøvenphthalocyanin-pigmentet, vil det øjeblikkeligt udfældes som fnug.4.2.5 GC/MS-analyse (A) for PAHAnalysen er kvantitativ. Ved denne analyse bestemmes indholdet af polycykliskearomatiske hydrocarboner (PAH) i tatoveringsfarver. Metoden er baseret påartiklen ”Tattoo inks contain polycyclic aromatic hydrocabons that additionallygenerate deleteriuous singlet oxygen”, Experimental Dermatology 2010;19:e275-e281.

Delprøve af tatoveringsfarven (ca. 1 g nøjagtigt afvejet) blandes med 1 ml acetonepå en whirleymixer. Der tilsættes 100 �l intern standard (naphthalen-d8, antracen-d10, pyren-d10 og benz(a)pyren-d12) og 2 ml benzen, som blandes påwhirleymixeren. Der opvarmes i ultralydsbad i 60 min. ved 60 �C og centrifugeresved 3000 rpm i 10 min. Supernatanten overføres til nyt glas og gemmes.Ekstraktion gentages yderligere 2 gange med 1 ml acetone og 2 ml benzen.Supernatanten pooles med de foregående. Der inddampes til ca. 1 ml og filtreres,hvis prøven er uklar, hvorefter prøves fortyndes 1:10 med dichlormethan.Analyse ved kapillar gaschromatografi kombineret med massespektrometri(GC/MS):Large volume injektion: 25 �lKolonne: Phenomenex ZB-1MS 20 m x 0,18 mm x 0,18 �m.Temperaturprogram: 40 �C (1 min.) til 320 �C (5 min.), rate 20 �C/min.He: 13 psiScan: 45-350 amuKalibreringsstandarder blev fremstillet i benzen:acetone (2:1) tilsat internestandarder (naphthalen-d8, antracen-d10, pyren-d10 og benz(a)pyren-d12) ogfortyndet i dichlormethan (1:10). Detektionsgrænserne er 0,15-0,5 �g/g, hvis ikkeandet er angivet i resultatskemaerne.4.2.6 GC/MS-analyse (B) for primære aromatiske aminer (PAA)afspaltet fra azofarvestoffer samt frie PAAAnalyserne er kvantitative. Ved denne analyse bestemmes primære aromatiskeaminer (PAA) som sum af PAA afspaltet fra azofarvestoffer samt indhold af PAAfra andre kilder, fx forurening eller PAA tilsat som farve (kaldes ”frie PAA”).Metoden er baseret på metoder beskrevet i Europarådets Resolution”ResAp(2008)1 on requirements and criteria for the safety of tattoos andpermanent make-up”, som er en modificeret metode af ”DS/EN 14362-1, Metodertil bestemmelse af visse aromatiske aminer afspaltet fra azofarvestoffer og -pigmenter”.Delprøve af tatoveringsfarven (ca. 0,5 g nøjagtigt afvejet) tilsættes 5 ml 5 %dithionitopløsning i citratbuffer, rystes mekanisk i 30 min. og opvarmes til 70 �C i90 min. under jævnlig omrystning. Opløsningen ekstraheres med 2 x 5 ml MTBEtilsat interne standarder af anilin-d5og naphthalen-d8 ved mekanisk rystning i 10min. Der udføres dobbeltbestemmelse.Ekstrakterne blev analyseret ved kapillar gaschromatografi kombineret medmassespektrometri (GC/MS):Kolonne: Varian CP Sil 8 MS 30 m x 0,25 mm x 0,5 �m.Temp. program: 45 �C (0,5 min.) til 320 �C (5 min.), rate 15 �C/min.He: 15 psiScan: 50-275 amuKalibreringsstandarder fremstilles i MTBE tilsat interne standarder af anilin-d5 ognaphthalen-d8.Genfinding bestemmes ved fremstilling af kontrolstandarder i 5 % dithionit-opløsning i citratbuffer med efterfølgende præparation tilsvarendetatoveringsfarverne. Detektionsgrænser er anført i resultatskemaer.

4.2.7 GC/MS (C) analyse for p-phenylendiamin (PPD) samt frie PAAAnalyserne er kvantitative. Ved denne analyse bestemmes p-phenylendiamin samtprimære aromatiske aminer, som ikke er afspaltet fra azofarvestoffer, men er tilsatpå anden vis, fx som en del af farven. Primære aromatiske aminer kan ligeledesvære til stede i form af en forurening eller et nedbrydningsprodukt (kaldes ”friePAA”). Metoden adskiller sig fra metoden GC/MS (B) ved, at der ikke tilsættesdithionit-opløsning, og dermed nedbrydes azofarvestofferne ikke.Delprøve af tatoveringsfarven (ca. 0,5 g nøjagtigt afvejet) tilsættes 5 mlcitratbuffer. Ultralydsekstraktion i 60 min. Opløsningen ekstraheres med 2 x 5 mlMTBE tilsat interne standarder af anilin-d5og naphthalen-d8 ved mekaniskrystning i 10 min. Der udføres dobbeltbestemmelse.Ekstrakterne analyseres ved kapillar gaschromatografi kombineret medmassespektrometri (GC/MS):Kolonne: Varian CP Sil 8 MS 30 m x 0,25 mm x 0,5 �m.Temp. program: 45 �C (0,5 min.) til 320 �C (5 min.), rate 15 �C/min.He: 15 psiScan: 50-275 amuKalibreringsstandarder fremstilles i MTBE tilsat interne standarder af anilin-d5 ognaphthalen-d8. Genfinding bestemmes ved fremstilling af kontrolstandarder icitratbuffer med efterfølgende præparation tilsvarende tatoveringsfarverne.Detektionsgrænser er anført i resultatskemaer.4.3 Resultater af kemiske analyser4.3.1 Resultater for metaller og andre grundstofferDer er foretaget ICP/MS-screeningsanalyse for metaller og andre grundstoffer i 61tatoveringsfarver. Resultaterne ses i Bilag C. I Tabel 4.2 er angivet de højestekoncentrationer, som er fundet i tatoveringsfarverne.Der er foretaget sammenligning af resultaterne fra analyse for metaller og andregrundstoffer med Europarådets ResAP(2008)155anbefalinger i sammenfatningen iafsnit 4.4.Tabel 4.2 Højeste koncentrationer ved ICP/MS-screeningsanalyse, �g/gAnalytHøjeste koncentrationer Farve nr.�g/gFe2500049*CuCaAlNaZrBBaMg200001600011000580028002600180017001553*4624626163

Der er ikke påvist Be, Ru, Te, Tb, Ho, Tm, Os eller Ir i nogen aftatoveringsfarverne.Der er påvist indhold af Ni i alle farverne. Der er ingen tatoveringsfarver, som ermærket med, at de indeholder Ni.De hvide farver indeholder titaniumdioxid, hvilket svarer til påvisning af Ti i dehvide tatoveringsfarver. Ti er også bestemt i andre tatoveringsfarver, datitaniumdioxid anvendes til at lysne farver. Resultatet for Ti er underestimeret, seforklaring i metodebeskrivelse for ICP/MS, afsnit 4.2.2.Højt indhold af Cu formodes at stamme fra phthalocyaniner, hvilket stemmeroverens med fund i de blå og grønne tatoveringsfarver, som ifølge mærkning påemballage og sikkerhedsdatablade indeholder phthalocyaniner. Fire udvalgtetatoveringsfarver er analyseret for at bestemme indholdet af Cu mere præcist, seresultater for phtahalocyaniner. Ved den anvendte metode bestemmes summen afCu indeholdt i phthalocyaniner og evt. tilsat kobber på fri form. Det var derfor ikkemuligt at bestemme opløseligt kobber i tatoveringsfarverne.Al er påvist i både høje og lave koncentrationer i mange tatoveringsfarver, menformodes ikke at være anvendt som pigment. Ved de lave koncentrationer kan detsandsynligvis skyldes en forurening ved produktionen, mens høje koncentrationerkan tyde på, at aluminium kan være tilsat (fx i form af aluminiumsilicat ellermagnesium-aluminiumsilikat) for at påvirke evnen til at flyde (thixotroposiskeegenskaber).Ud over ovenstående beskrivelser for Ti og Cu var der ingen sammenhængmellem tatoveringsfarve og indhold af bestemte grundstoffer.4.3.2 Resultater for carbon blackDet kvantitative indhold af carbon black er undersøgt i fem sorte tatoveringsfarver.Resultaterne af TGA-analysen ses af Tabel 4.3.Tabel 4.3 Resultater af TGA-analyseFarve nr.Farve% vægttabN2(50-200 �C)10Grå78,712Sort47,023Sort46,130Sort68,943Sort39,2% vægttabN2(200-500 �C)-4,03,66,29,1% vægttabO2(kønrøg)0,5533,431,610,833,2Rest% vægttab20,815,618,714,118,5

Farverne nr. 12 og 23 er sorte tatoveringsfarver, som ifølge oplysninger påemballagen forventes at indeholde carbon black. Der foreligger ingen oplysningerom indhold af carbon black i farve nr. 43, men ud fra TGA-analysen ses, at dennetatoveringsfarve har indhold af carbon black svarende til farve nr. 12 og farve nr.23.Farve nr. 10 er en grå farve, hvilket stemmer overens med, at denne farveindeholder mindre mængde af carbon black end de øvrige sorte farver.Farve nr. 30 er en sort farve, som sælges til tatovører, men som ikke er beregnet tiltatovering.4.3.3 Resultater for phthalocyaninerDer blev undersøgt seks tatoveringsfarver. Resultaterne af testene ses i Tabel 4.4.Tabel 4.4 Resultater af test for PhthalocyaninerFarve nr.Farve Phthalocyanine bluePhthalocyanine greenFnug-pigment (gul-grønpigment (rødligdannelsefarvereaktion)farvereaktion)31GrønPositivPositiv35*LillaPositivPositiv44GrønPositivPositiv45BlåPositivPositiv50LillaPositivPositiv60GrønPositivPositiv’*’ Tatoveringsfarve, som er registreret i forbindelse med reaktion i huden

Alle de seks undersøgte tatoveringsfarver indeholder phthalocyaniner.Phthalocyaniner indeholder et metal – eksempelvis indeholder Pigment Blue 15kobber. Resultater fra ICP/MS-screening stemmer overens med forventningerne,idet indholdet af kobber i farverne varierer, således at der er lavere indhold i delyse farver end i de mørkere, se Bilag C. Der er fundet de højeste indhold af kobberi mørke blå farver.Ud fra oplysninger på emballagen og fra datablade er der fundet 4 farver, somindeholder Phthalocyanine Blue 15:3 (Pigment Blue 15, CAS-nr. 147-14-8), oghvor der samtidig er målt et højt indhold af kobber ved ICP/MS-screeningen, seTabel 4.5.Indholdet af kobber i disse farver er efterfølgende bestemt kvantitativt ved ICP-AES for at opnå en bedre kvantificering. Resultatet af denne analyse er anvendt tilat estimere indholdet af Phthalocyanine Blue 15:3 i disse farver.Resultaterne i Tabel 4.5 viser, at de blå tatoveringsfarver har et højt indhold afkobber og phthalocyanin, efterfulgt af den grønne farve. Den lyseblå farve har somforventet et lavere Cu-indhold end de mørke blå farver og dermed laverephthalocyanin-indhold.Beregningen i Tabel 4.5 er foretaget ved anvendelse af molvægtene for kobber(63,5 g/mol) og Phthalocyanine Blue 15:3 (576,1 g/mol), idet resultatet for kobberganges med 576,1 og divideres med 63,5.Tabel 4.5 Beregning af indhold af Phthalocyanine Blue 15:3 i udvalgte farverFarve nr.FarveIndhold afBeregnet indhold afVægtprocentCuPhthalocyanine Blue% w/w�g/g15:3�g/g

4.3.4 Resultater for PAHDet kvantitative indhold af udvalgte polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)er bestemt i 19 tatoveringsfarver (sorte, blå, røde, orange og lilla farver).Der er påvist indhold af PAH over 0,5 �g/g i 14 af de 19 undersøgtetatoveringsfarver. Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler <0,5 �g/g (<0,5 ppm).Det er i de sorte farver, der er påvist de højeste indhold af PAH, og det er samtidigde sorte farver, som har de højeste indhold af carbon black. Dette kan indikere ensammenhæng mellem indhold af carbon black og påvisning af PAH. Det kan ikkeudelukkes, at PAH også kan stamme fra anden kilde.Det højeste indhold af PAH er påvist i to sorte tatoveringsfarver (farve nr. 3 og 11).I farve nr. 3 er der bestemt et indhold af naphthalen på 81 �g/g og pyren på 27�g/g, mens der i farve nr. 11 er bestemt indhold af pyren på 28 �g/g ogbenz(a)pyren på 5,3 �g/g (de angivne resultater er gennemsnit afdobbeltbestemmelser).Der er ikke påvist indhold af de udvalgte PAH over detektionsgrænserne (0,15-0,5�g/g) i fem tatoveringsfarver, se Tabel 4.6.Tabel 4.6 Tatoveringsfarver, der ikke indeholder PAHFarve nr.Farve30Sort42Sort48Rød49 *Rød50Lilla’*’ Tatoveringsfarve, som er registreret i forbindelse med reaktion i huden

Tabel 4.8 Resultat af GC/MS-analyse for PAH, sorte farver, �g/gFarve nr.NavnNaphthalenAcenaphthylenAcenaphtenFluorenPhenanthren/anthracenFluoranthenPyrenBenz(a)anthracen/chrysenBenz(b)fluoranthenBenz(k)flouranthenBenz(a)pyrenIndeno(123)pyrenDibenz(ah)anthracenBenz(ghi)perylen12, sort12a2,11,2<DL<DL1,64,121<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL12b2,31,4<DL<DL1,95,226<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,74,6230,20,83Gens.2,21,3SD0,10,123, sort23a2,81,4<DL<DL<DL1,512<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL23b3,11,8<DL<DL<DL2,117<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,8150,44Gens.2,91,6SD0,20,343, Sort43a3,1<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL43b2,9<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DLGens.3,0SD0,251, sort51a0,8<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL51b0,8<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DLGens.0,8SD0,158, sort58a4,7<DL<DL<DL<DL<DL0,76<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL58b5,3<DL<DL<DL<DL<DL0,71<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,730,03Gens.5,0SD0,5

4.3.5 Resultater for p-phenylendiamin (PPD)Der er ikke påvist p-phenylendiamin (CAS-nr. 106-50-3) over detektionsgrænsenpå 4 �g/g i de 30 undersøgte tatoveringsfarver, se Tabel 4.1 for farvenummer.4.3.6 Resultater for PAA afspaltet fra azofarvestofferDer er foretaget kvantitativ analyse for indhold af udvalgte primære aromatiskeaminer (PAA) afspaltet fra azofarvestoffer i 19 tatoveringsfarver. Ved denneanalyse bestemmes også PAA, som er til stede i fri form og ikke nødvendigvis erafspaltet fra azofarvestoffer, men kan være tilsat eller være en forurening ellernedbrydningsprodukt.Der er påvist indhold af primære aromatiske aminer (PAA) i alle de undersøgtetatoveringsfarver, fx er anilin og o-toluidin påvist i 13 af tatoveringsfarverne og o-anisidin i 15 tatoveringsfarver.I fem produkter er der påvist et særligt højt indhold af PAA - det drejer sig omfarve nr. 26 (grøn), 27 (gul) og 49 (rød), hvor der er påvist o-anisidin, samt 53 (rød)og 57 (brun), hvor der er påvist anilin og 4-methyl-m-phenylendiamin.Tatoveringsfarverne nr. 49, 53 og 57 er registreret i forbindelse med reaktioner ihuden.For farve nr. 53 (rød) og 57 (brun) er der indikation for indhold af et eller flereazofarvestoffer, som kan afspalte PAA. Dette er begrundet i, at der ved analyse forPAA, som ikke afspaltes fra azofarverstoffer, er påvist et langt mindre indhold afPAA, se afsnit 4.3.7. Farverne nr. 53 og 57 er fra samme producent, og derforeligger ingen oplysninger om, hvilke pigmenter disse farver indeholder fraleverandør/producent.Farve 26, 27 og 49 er ikke analyseret for PAA, som ikke er afspaltet fraazofarvestoffer, se afsnit 4.3.7. Det vurderes dog, at det høje indhold af PAA, kantyde på, at disse tre farver også kan indeholde et azofarvepigment, som kannedbrydes til PAA. Farverne 26 og 27 er fra samme producent.Det har ikke været muligt indenfor dette projekts analyseprogram at identificereazofarvestoffer, og dermed ikke været muligt at verificere teorierne om, at kildentil de påviste høje indhold af PAA i de fem produkter er azofarvestoffer.Det er ikke muligt ud fra resultaterne at konkludere, at bestemte farver indeholderspecifikke PAA, da indholdet i farverne er meget forskelligt både mht.koncentration og mht., hvilke PAA der er påvist.Resultaterne ses af Tabel 4.10-Tabel 4.14. Gns. er gennemsnittet afdobbeltbestemmelsen, og SD er den beregnede standardafvigelse pådobbeltbestemmelsen. Angivelse af <DL betyder, at resultatet er underdetektionsgrænsen.

Tabel 4.10 Resultat af GC/MS-analyse for sum af frie PAA og PAA afspaltet fra azofarvestoffer, CAS-nr. og detektionsgrænser, røde farver, �g/gFarve nr.NavnAnilin4-AminobiphenylBenzidin4-Chlor-o-toluidin2-Naphthylamin5-Nitro-o-toluidinp-Chloranilin4-Methoxy-m-phenylendiamin4,4'-methylendianilin3,3'-Dichlorbenzidin3,3'-Dimethoxybenzidin3,3'-Dimethylbenzidin3,3'-Dimethylendianilin6-Methoxy-m-toluidinp-Cresidin4,4,'-Methylenbis(2-chloranilin)4,4'-Oxydianilin4,4'-Thiodianilino-Toluidin4-Methyl-m-phenylendiamin2,4-5-Trimethylanilino-AnisidinCAS-nr.62-53-392-67-192-87-595-69-291-59-899-55-8106-47-8615-05-4101-77-991-94-1119-90-4119-93-7838-88-0120-71-8101-14-4101-80-4139-65-195-53-495-80-7137-17-711010122212102111DL0,512221, rød1A0,491,1<DL1,1<DL<DL1,1<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL101,2<DL1B0,58<DL<DL1,2<DL<DL1,1<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL101,2<DL101,20,301,101,20,1Gens.0,541,1SD5, rød5A<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,2<DL<DL5B0,76<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,91<DL<DL0,950,680,930,681,10,2Gens.0,76SD00,06 0,7618*, rød18A*2,0<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,03 930<DL18B*2,0<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL96<DL952Gens. *2,0SD024*, rød24A*26<DL<DL<DL<DL15<DL<DL<DL7,3<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL6,82,4<DL3,3<DL24B*24<DL<DL<DL<DL13<DL<DL<DL5,1<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL6,21,9<DL2,7<DL3,00,46,21,6141Gens. *25SD1

Tabel 4.11 Resultat af GC/MST-analyse for sum af frie PAA og PAA afspaltet fra azofarvestoffer, røde farver, �g/gFarve nr.NavnAnilin4-AminobiphenylBenzidin4-Chlor-o-toluidin2-Naphthylamin5-Nitro-o-toluidinp-Chloranilin4-Methoxy-m-phenylendiamin4,4'-methylendianilin3,3'-Dichlorbenzidin3,3'-Dimethoxybenzidin3,3'-Dimethylbenzidin3,3'-Dimethylendianilin6-Methoxy-m-toluidin4,4'-Oxydianilin4,4'-Thiodianilino-Toluidin4-Methyl-m-phenylendiamin2,4-5-Trimethylanilino-Anisidinp-Cresidin4,4,'-Methylenbis(2-chloranilin)48*, rød48A*13<DL<DL<DL<DL<DL2,6<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL4,0<DL<DL4248B*9,0<DL<DL<DL<DL<DL2,2<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL4,6<DL<DL6855184,30,42,40,3Gens.*11SD349*, rød49A*<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL28<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL>42449B*<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL51<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL>425<DL>4244016Gens.*SD53*, rød53A*320<DL<DL<DL<DL15099<DL<DL5,9<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL21>400<DL5,7<DL53B*280<DL<DL<DL<DL150100<DL<DL5,6<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL19>400<DL1,4<DL3,63,020>40015,80,215010061Gens.*300SD28

Tabel 4.12 Resultat af GC/MS-analyse for sum af frie PAA og PAA afspaltet fra azofarvestoffer, blå og grønne farver, �g/gFarve nr.NavnAnilin4-AminobiphenylBenzidin4-Chlor-o-toluidin2-Naphthylamin5-Nitro-o-toluidinp-Chloranilin4-Methoxy-m-phenylendiamin4,4'-methylendianilin3,3'-Dichlorbenzidin3,3'-Dimethoxybenzidin3,3'-Dimethylbenzidin3,3'-Dimethylendianilin6-Methoxy-m-toluidinp-Cresidin4,4,'-Methylenbis(2-chloranilin)4,4'-Oxydianilin4,4'-Thiodianilino-Toluidin4-Methyl-m-phenylendiamin2,4-5-Trimethylanilino-Anisidin2,4-Xylidin/2,6-xylidin7, grøn7A7BGens.SD<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL<DL <DL2,62,62,6026, grøn26A<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1800<DL26B<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1750<DL177535Gens.SD44, grøn44A<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL132<DL<DL9,6<DL44B<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL133<DL<DL1,4<DL5,55,81331Gens.SD45, blå45A<DL<DL<DL13<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,92<DL<DL0,96<DL45B<DL<DL<DL17<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,54<DL0,75153Gens.SD60, grøn60A2,0<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL42<DL<DL0,30 <DL<DL60B1,4<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL42<DL<DL<DL<DL420Gens.1,7SD0,4

Tabel 4.13 Resultat af GC/MS-analyse for sum af frie PAA og PAA afspaltet fra azofarvestoffer, gule og orange farver, �g/gFarve nr.NavnAnilin4-AminobiphenylBenzidin4-Chlor-o-toluidin2-Naphthylamin5-Nitro-o-toluidinp-Chloranilin4-Methoxy-m-phenylendiamin4,4'-methylendianilin3,3'-Dichlorbenzidin3,3'-Dimethoxybenzidin3,3'-Dimethylbenzidin3,3'-Dimethylendianilin6-Methoxy-m-toluidinp-Cresidin4,4,'-Methylenbis(2-chloranilin)4,4'-Oxydianilin4,4'-Thiodianilino-Toluidin4-Methyl-m-phenylendiamin2,4-5-Trimethylanilino-Anisidin2,4-Xylidin/2,6-xylidin20, orange20A55<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL57<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL56127, gul27B<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,66<DL<DL141<DL0,68Gens. SD<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,70<DL<DL<DL36*, gul36A* 36B* Gens.* SD3,1<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL2,5<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,03 <DL<DL<DL5,6<DL<DL2,9<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL2,5<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL5,5<DL<DL5,60,12,503,00,165, orange65A110<DL<DL<DL2,8<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,413<DL<DL<DL<DL65B110<DL<DL<DL2,4<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,118<DL<DL<DL<DL1,3160,242,60,3Gens. SD110020B Gens. SD 27A

Tabel 4.14 Resultat af GC/MS-analyse for sum af frie PAA og PAA afspaltet fra azofarvestoffer, lilla og brun farve, �g/gFarve nr.NavnAnilin4-AminobiphenylBenzidin4-Chlor-o-toluidin2-Naphthylamin5-Nitro-o-toluidinp-Chloranilin4-Methoxy-m-phenylendiamin4,4'-methylendianilin3,3'-Dichlorbenzidin3,3'-Dimethoxybenzidin3,3'-Dimethylbenzidin3,3'-Dimethylendianilin6-Methoxy-m-toluidinp-Cresidin4,4,'-Methylenbis(2-chloranilin)4,4'-Oxydianilin4,4'-Thiodianilino-Toluidin4-Methyl-m-phenylendiamin2,4-5-Trimethylanilino-Anisidin2,4-Xylidin/2,6-xylidin35*, lilla35A*4,4<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,5<DL<DL0,54<DL35B*4,0<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,4<DL<DL0,49<DL0,520,041,50,1Gens.*4,2SD0,337*, Lilla37A* 37B*9,8<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL4,1<DL10,2<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL4,2<DL<DL4,20,1Gens.*10SD0,357*, brun57A*240<DL<DL<DL<DL>40072<DL<DL4,0<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL13>200<DL1,4<DL<DL57B*220<DL<DL<DL<DL>40072<DL<DL4,0<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL13>200<DL6,6<DL<DL4,03,71304,00720Gens.*230SD14

4.3.7 Resultater for PAA fra andre kilderDet kvantitative indhold af udvalgte primære aromatiske aminer (PAA), der ikke erfremkommet ved nedbrydning af azofarvestoffer, er analyseret i 24tatoveringsfarver. Disse PAA kaldes ”frie PAA” i denne rapport. Kilderne kan fxvære urenheder ved fremstilling af pigmenter eller nedbrydning af pigmenter.Analysen er foretaget sammen med analysen for PPD, se resultater for PPD i afsnit4.3.5. Desuden er indhold af frie PAA også blevet påvist ved analyse for PAA, derafspaltes fra azofarvestoffer, idet resultaterne i afsnit 4.3.6 er en sum af frie ogafspaltede PAA.Der er ikke påvist indhold af PAA over detektionsgrænsen i 10 af de 24analyserede tatoveringsfarver. Det drejer sig om farve nr. 5, 7, 8, 10, 12, 13, 15, 20,30 og 43 (rød, grøn, blå, grå og sort).Af de 24 tatoveringsfarver er der analyseret ni farver, som er registreret iforbindelse med reaktioner i huden, se afsnit 1.7. I otte af de ni farver er der påvistindhold af PAA, der ikke stammer fra nedbrydning af azofarvestof (farve nr. 18,24, 35, 36, 37, 48, 53 og 57).De højeste indhold af PAA, der ikke stammer fra nedbrydning af azofarvestoffer,er fundet i tatoveringsfarverne 53 (rød) og 57 (brun), som også er registreret iforbindelse med reaktioner i huden.I forbindelse med analysen for PDD, er der for farve nr. 53 påvist højere indhold af5-Nitro-o-toluidin, end der blev påvist ved analyse for PAA afspaltet fraazofarvestoffer inkl. PAA fra andre kilder, se afsnit 4.3.6. Denneuoverensstemmelse formodes at skyldes problematikken ved at udtage en homogendelprøve, se afsnit 4.2.1.Yderligere 6 produkter er analyseret for PAA i forbindelse med analyse for PAA,som kan afspaltes fra azofarvestoffer, se 4.3.6, hvor der blev påvist PAA i alleundersøgte farver. I alt er der derfor påvist indhold af PAA i 20 ud af 30undersøgte farver.Det er ikke muligt ud fra resultaterne at konkludere, at bestemte farver indeholderspecifikke PAA, da indholdet i farverne er meget forskelligt både mht.koncentration og mht., hvilke PAA der er påvist.Resultaterne for påviste PAA, der ikke er fremkommet ved nedbrydning afazofarvestoffer ses af Tabel 4.15-Tabel 4.17. Gens. er gennemsnittet afdobbeltbestemmelsen, og SD er den beregnede standardafvigelse pådobbeltbestemmelsen. Angivelse af <DL betyder, at resultatet er underdetektionsgrænsen.

Tabel 4.15 Resultat af GC/MS-analyse for PAA, der ikke er fremkommet ved nedbrydning af azofarvestoffer. CAS-nr. og detektionsgrænser, sort, blå og brun farve,�g/gFarve nr.NavnAnilin4-AminobiphenylBenzidin4-Chlor-o-toluidin2-Naphthylamino-Aminoazotoluen5-Nitro-o-toluidinp-Chloranilin4-Methoxy-m-phenylendiamin4,4'-methylendianilin3,3'-Dichlorbenzidin3,3'-Dimethoxybenzidin3,3'-Dimethylbenzidin3,3'-Dimethylendianilin6-Methoxy-m-toluidinp-Cresidin4,4,'-Methylenbis(2-chloranilin)4,4'-Oxydianilin4,4'-Thiodianilino-Toluidin4-Methyl-m-phenylendiamin2,4-5-Trimethylanilino-AnisidinCAS #62-53-392-67-192-87-595-69-291-59-897-56-399-55-8106-47-8615-05-4101-77-991-94-1119-90-4119-93-7838-88-0120-71-8101-14-4101-80-4139-65-195-53-495-80-7137-17-7DL112221051101012221210211123, sort23A<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL23B<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DLGens. SD25, blå25A<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL4,6<DL25B<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL5,2<DL4,90,4Gens. SD45, blå45C<DL<DL<DL5,8<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL45D<DL<DL<DL6,0<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL5,90,1Gens. SD57*, brun57C*80<DL<DL<DL<DL<DL582,2<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,01,7<DL<DL0,457D*77<DL<DL<DL<DL<DL571,9<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,01,8<DL<DL0,40,40,01,01,800,1582,10,70,2Gens.* SD792

Tabel 4.16 Resultat af GC/MS-analyse for PAA, der ikke er fremkommet ved nedbrydning af azofarvestoffer. Gul, lilla og rød, �g/gFarve nr.NavnAnilin4-AminobiphenylBenzidin4-Chlor-o-toluidin2-Naphthylamino-Aminoazotoluen5-Nitro-o-toluidinp-Chloranilin4-Methoxy-m-phenylendiamin4,4'-methylendianilin3,3'-Dichlorbenzidin3,3'-Dimethoxybenzidin3,3'-Dimethylbenzidin3,3'-Dimethylendianilin6-Methoxy-m-toluidinp-Cresidin4,4,'-Methylenbis(2-chloranilin)4,4'-Oxydianilin4,4'-Thiodianilino-Toluidin4-Methyl-m-phenylendiamin2,4-5-Trimethylanilino-Anisidin36*, gul36C* 36D* Gens.* SD2,3<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL4,52,2<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL4,74,60,12,30,135*, lilla35C* 35D* Gens.* SD2,0<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,90<DL<DL<DL2,0<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,80<DL<DL<DL0,852,0037*, lilla37C* 37D* Gens.* SD1,6<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,07 <DL<DL<DL0,40<DL1,6<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL0,30<DL0,350,071,6050, lilla50C<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL2,0<DL<DL<DL<DL50D<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL2,0<DL<DL<DL<DL2,00Gens.SD18*, rød18C* 18D* Gens.* SD<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL4,6<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL5,2<DL4,90,4

Tabel 4.17 Resultat af GC/MS-analyse for PAA, der ikke er fremkommet ved nedbrydning af azofarvestoffer. Rød, �g/gFarve nr.NavnAnilin4-AminobiphenylBenzidin4-Chlor-o-toluidin2-Naphthylamino-Aminoazotoluen5-Nitro-o-toluidinp-Chloranilin4-Methoxy-m-phenylendiamin4,4'-methylendianilin3,3'-Dichlorbenzidin3,3'-Dimethoxybenzidin3,3'-Dimethylbenzidin3,3'-Dimethylendianilin6-Methoxy-m-toluidin p-Cresidin4,4,'-Methylenbis(2-chloranilin)4,4'-Oxydianilin4,4'-Thiodianilino-Toluidin4-Methyl-m-phenylendiamin2,4-5-Trimethylanilino-Anisidin24*, rød24C*4,1<DL<DL<DL<DL<DL6,5<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL2,8<DL<DL0,6024D*3,3<DL<DL<DL<DL<DL5,9<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL2,9<DL<DL0,500,550,072,90,16,20,4Gens.*3,7SD134, rød34A<DL<DL<DL<DL<DL<DL6,0<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL3434B<DL<DL<DL<DL<DL<DL6,5<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL343406,30Gens.SD48*, rød48C*<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,1<DL<DL8,7<DL48D*<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,2<DL<DL9,3<DL9,00,41,20,1Gens.*SD49*, rød49C*<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL15<DL49D*<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL15<DL150Gens.*SD53*, rød53C*27<DL<DL<DL<DL<DL1906,1<DL<DL3,7<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,42,6<DL<DL<DL53D*29<DL<DL<DL<DL<DL1906,5<DL<DL3,7<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL1,32,6<DL<DL<DL1,42,60,103,701906,330,3Gens.*28SD1

4.3.8 Andre PAA påvist ved GC/MS-analyseVed GC/MS-analyserne i afsnit 4.3.6 og 4.3.7 er der konstateret indhold af andrePAA, som er bestemt semikvantitativt over for anilin. Stofferne er identificeret vedhjælp af deres massespektre ved søgning i NIST MS-bibliotek.Resultaterne viser, at i otte ud af de ni tatoveringsfarver, som er registreret iforbindelse med reaktioner i huden, er der påvist andre PAA (farve nr. 18, 24, 35,37, 48, 49, 53 og 57).Der kan være forskel på indholdet bestemt ved metode GC/MS B, se afsnit 4.2.6,og GC/MS C, se 4.2.7, idet metode C måler de PAA, der ikke er fremkommet vednedbrydning af azofarvestoffer (”frie PAA”), mens metode B er sum PAA afspaltetfra azofarvestoffer og PAA fra andre kilder (”frie PAA”).Tabel 4.18 Semikvantitativ bestemmelse af andre PAA ved metode GC/MS B, røde farver, �g/gNavnCAS-nr.Farve nr.rød1A2-Ethoxybenzenamin3-MethoxybenzenaminChlor-toluidin4-Methyl-1,2-benzendiaminDichlorbenzamin4-Amino-2-hydroxytoluenTrichlorbenzamin94-70-2536-90-395-74-9/615-65-6496-72-0/95-70-5/2687-25-495-82-9/95-76-1/608-27-52835-95-2634-91-3/634-93-5/636-30-6/634-67-3634-91-3/634-93-5/636-30-6/634-67-389-62-397-50-76358-64-12834-92-61020rød5A250rød230rød10rød25rød60140rød25121420130718A* 24A*48A* 49A* 53A*

4.4 Sammenfatning af resultater af kemiske analyserDer er påvist en lang række forskellige metaller og andre grundstoffer, fx Ba, Pb,Hg, Cd, Cu, Zn, Cr, Ni, Ag, Au, Sn, Al, Si og As, i tatoveringsfarverne, se afsnit4.3.1 og Tabel 4.2. Der er ikke påvist en sammenhæng mellem tatoveringsfarve(kulør) og indhold af bestemte grundstoffer ud over det forventede Cu i detatoveringsfarver, som indeholder phthalocyaniner (fx grønne og blå farver), og Tii de tatoveringsfarver, som indeholder titaniumdioxid (fx hvid farve).Der er for 61 tatoveringsfarver foretaget sammenligning af resultaterne fra analysefor metaller og andre grundstoffer med Europarådets ResAP(2008)156anbefalinger(se også Tabel 1.5 i afsnit 1.10.1):As er påvist i 51 tatoveringsfarver, dog alle i koncentrationer <2 �g/g (<2ppm), som Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler.Ba er påvist i alle 61 tatoveringsfarver, og i 53 tatoveringsfarver erkoncentrationen <50 �g/g (<50 ppm), som Europarådets ResAP(2008)1anbefaler. I otte tatoveringsfarver er koncentrationen >50 �g/g (>50 ppm)(farve nr. 13, 26, 27, 28, 33, 34, 61 og 63, hhv. to grønne, to gule, enorange og tre røde). Den højeste koncentration er ca. 1800 �g/g (farve nr.61, gul). Koncentrationen af Ba kan være underestimeret, hvis stoffetforekommer som bariumsulfat.Cd er påvist i 45 tatoveringsfarver, dog alle i koncentrationer <0,2 �g/g(<0,2 ppm), som Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler. En enkelt farvehar en koncentration på 0,27 (farve nr. 64, fersken).Co er påvist i 43 tatoveringsfarver, dog alle i koncentrationer <25 �g/g(<25 ppm), som Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler.56

Cr er påvist i 57 tatoveringsfarver, og den højeste koncentration er 31 �g/g(farve nr. 20, orange). Der kan ikke skelnes mellem Cr III og Cr VI vedden anvendte analysemetode (ICP/MS), og det er derfor ikke muligt atsammenligne med Europarådets ResAP(2008)1, der angiver engrænseværdi for Cr VI på 0,2 �g/g.Cu er påvist i alle 61 tatoveringsfarver. Ved den anvendte analysemetode(ICP/MS) er det ikke muligt at skelne mellem opløseligt kobber og kobberfra phthalocyaniner. En række tatoveringsfarver, som ikke forventes atindeholde phthalocyaniner pga. de ikke er grønne/blå, indeholder Cu ikoncentrationer <25 �g/g (<25 ppm), som Europarådets ResAP(2008)1anbefaler. To tatoveringsfarver nr. 20 og 57 (hhv. orange og brun)indeholder hhv. 100 og 140 �g/g, hvilket kan være opløseligt kobber ellerkobber fra phthalocyaniner. Ingen af de to tatoveringsfarver oplyserindhold af phthalocyaniner eller opløseligt kobber.Hg er påvist i to tatoveringsfarver med koncentration på 0,11 �g/g (0,11ppm) (farve nr. 29, fersken) og 0,038 �g/g (0,038 ppm, farve nr. 45, blå),hvilket er under Europarådets ResAP(2008)1 anbefaling på <0,2 ppm.Ni er påvist i alle 61 tatoveringsfarver. Den højeste koncentration af Ni er18 �g/g (farve nr. 20, orange). Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler, atdet skal fremgå af mærkningen på produktet, hvis der er indhold af Ni, ogat detektionsgrænsen skal være teknisk lavest muligt. Der er ingentatoveringsfarver, som er mærket med, at de indeholder Ni.Pb er påvist i alle 61 tatoveringsfarver, men langt de fleste indeholderkoncentrationer <2 �g/g (<2 ppm), som Europarådets ResAP(2008)1anbefaler. Der er fundet koncentrationer af Pb på hhv. 3,2, 5,7, 9,3 og 10�g/g i fire tatoveringsfarver fra samme farveserie (farve nr. 7, 8, 6 og 4,hhv. grøn, blå, lys grøn og hvid).Se er påvist i 53 tatoveringsfarver, dog alle i koncentrationer <2 �g/g (<2ppm), som Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler.Sb er påvist i 12 tatoveringsfarver, dog alle i koncentrationer <2 �g/g (<2ppm), som Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler.Sn er påvist i 21 tatoveringsfarver, dog i koncentrationer <50 �g/g (<50ppm), som Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler.Zn er påvist i alle 61 tatoveringsfarver, dog alle i koncentrationer <50 �g/g(<50 ppm), som Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler, undtagen i enenkelt tatoveringsfarve (farve nr. 33, rød) med koncentration på 53 �g/g(53 ppm).

Indholdet af carbon black er bestemt i fem farver til hhv. 5.500 �g/g, 334.000 �g/g,316.000 �g/g, 108.000 �g/g og 332.000 �g/g (hhv. farve nr. 10, 12, 23, 30 og 43),se afsnit 4.3.2. De tre farver med de højeste indhold er sorte tatoveringsfarver frade mest anvendte farveserier (farve nr. 12, 23 og 43). Farven med laveste indhold(5.500 �g/g) er grå (farve nr. 10).Der er undersøgt for phthalocyaniner i seks tatoveringsfarver (blå, grønne og lilla),hvor det ved mærkning eller i sikkerhedsdatabladet ikke er angivet, hvorvidt deindeholder phthalocyaniner, se afsnit 4.3.3. Analysen viste, at alle de seksundersøgte tatoveringsfarver indeholder phthalocyaniner.Phthalocyaninerne indeholder ofte kobber, og vurderet ud fra fundene af Cu vedICP/MS-screening er der påvist de højeste indhold af phthalocyaniner i de blåfarver, efterfulgt af de grønne. Det højeste indhold er påvist i en blå farve (farve nr.15), hvor indholdet af phthalocyanine Blue 15:3 er estimeret til 189.000 �g/g, seafsnit 4.3.3.

Ved kvantitativ analyse for udvalgte polycykliske aromatiske hydrocarboner(PAH) er der påvist indhold af PAH over 0,5 �g/g i 14 ud af de 19 undersøgtetatoveringsfarver (sorte, røde, blå, orange og lilla), se afsnit 4.3.4. EuroparådetsResAP(2008)1 anbefaler <0,5 �g/g (<0,5 ppm). Det er de sorte farver, som har dehøjeste indhold, hvilket stemmer overens med højt indhold af carbon black. De tohøjest påviste koncentrationer er naphthalen på 81 �g/g og pyren på 27 �g/g i farvenr. 3 (resultaterne er gennemsnit af dobbeltbestemmelser).Der er ikke påvist p-phenylendiamin (PPD) i de 30 undersøgte tatoveringsfarver(sort, rød, blå, grøn, orange og lilla), se afsnit 4.3.5.Der er påvist indhold af primære aromatiske aminer (PAA) i alle de 19 undersøgtetatoveringsfarver (i farverne rød, gul, orange, blå, grøn, lilla og brun), se afsnit4.3.6., som er analyseret kvantitativt for indhold af udvalgte PAA afspaltet fraazofarvestoffer. Fx er anilin og o-toluidin påvist i 13 af tatoveringsfarverne og o-anisidin i 15 tatoveringsfarver. Europarådets ResAP(2008)1 anbefaler, at der ikkeer indhold af de påviste PAA. Analysen inkluderer PAA, som kan være til stede ifri form eller som en forurening, og dermed er resultatet ikke et udtryk for at alle19 tatoveringsfarver indeholder azofarvestoffer, som kan afspalte PAA.I fem produkter ud af 19 undersøgte er der påvist et særligt højt indhold af PAA -det drejer sig om farve nr. 26 (grøn), 27 (gul) og 49 (rød), hvor der er påvist o-anisidin, samt 53 (rød) og 57 (brun), hvor der er påvist anilin og 4-Methyl-m-phenylendiamin. Tatoveringsfarverne nr. 49, 53 og 57 er registreret i forbindelsemed reaktioner i huden se afsnit 1.7. Det vurderes, at de påviste PAA kan væreafspaltet fra azofarvestoffer. Det har ikke været muligt indenfor dette projektsanalyseprogram at verificere denne teori om indhold af azofarvestoffer, som kanafspalte PAA.24 tatoveringsfarver er analyseret for indhold af frie PAA, dvs. PAA som ikke erafspaltet fra azofarvestoffer, men stammer fra en anden kilde, fx tilsat direkte,urenheder ved fremstilling af pigmenter eller nedbrydning af pigmenter. Der erpåvist indhold af frie PAA over detektionsgrænsen i 14 af de analyseredetatoveringsfarver. Ved analyse for PAA, som kan afspaltes fra azofarvestoffer eryderligere 6 farver undersøgt for indhold af PAA, hvor alle farver indeholdt PAA.Der er derfor påvist PAA i 20 ud af 30 undersøgte farver.I alle de ni farver, som er registreret i forbindelse med reaktioner i huden ved brugaf tatoveringsfarven, se afsnit 1.7 og Kapitel 6, er der påvist indhold af frie PAA(farve nr. 18, 24, 35, 36, 37, 48, 49, 53 og 57), se afsnit 4.3.6, 4.3.7 og 4.3.8.Ud over de PAA, som er nævnt i Europarådets ResAP(2008)1, er der i en rækketatoveringsfarver påvist andre primære aromatiske aminer, se afsnit 4.3.8.Det er ikke muligt ud fra resultaterne for analyse af PAA at konkludere, atbestemte farver indeholder specifikke PAA, da indholdet i farverne er megetforskelligt både mht. koncentration og mht., hvilke PAA der er påvist.

5 Sundhedsmæssig vurdering:Udvalgte kemiske stoffer itatoveringsfarverDen sundhedsmæssige risiko forbundet med tatoveringsfarver diskuteres jævntligt.Da de anvendte farver ved tatovering indføres direkte i huden, er der mulighed for,at kemiske stoffer i tatoveringsfarven kan optages i kroppen på en anden måde endkemiske stoffer i farver, der påsmøres huden.Tatoveringsfarver indeholder et eller flere farvestoffer (pigmenter) og derudovernogle hjælpestoffer som for eksempel bindemiddel (ofte bariumsulfat), additiv(stoffer løst bundet til pigmentet for at modificere pigmentets egenskaber), ogopløsningsmiddel (ofte ethanol og isopropanol). Der kan også forekommeurenheder i den færdige tatoveringsfarve. (Kemikalieinspektionen 201057).Formålet med den sundhedsmæssige vurdering i dette projekt har været at vurdereeventuelle sundhedsmæssige risici, der måtte være forbundet med udvalgtekemiske stoffer i de analyserede tatoveringsfarver efter tatovering.5.1 Sundhedsmæssig vurdering: PrincipperDen sundhedsmæssige vurdering er udført efter de retningslinier, der er beskrevet iMiljøstyrelsens Vejledning til udarbejdelse af ”Kortlægning af kemiske stoffer iforbrugerprodukter” af 18. juni 200958.Ifølge denne vejledning skal den sundhedsmæssige vurdering følge de sammeretningslinjer, som bruges til kemikalievurderinger i REACH. Disse retningslinjerer beskrevet i REACH vejledningerne, som findes på det EuropæiskeKemikalieagentur’s (ECHA’s) hjemmeside59.En sundhedsmæssig vurdering (risikovurdering) består af en farevurdering, eneksponeringsvurdering og en risikokarakterisering. Principperne for farevurderingog risikokarakterisering er kort beskrevet i de efterfølgende afsnit (5.1.1 og 5.1.2).Farevurderingen af udvalgte kemiske stoffer i de analyserede tatoveringsfarver erbeskrevet i afsnit 5.3, og risikokarakteriseringen er beskrevet i afsnit 5.4.

5.1.1 Farevurdering: PrincipperEn farevurdering tager udgangspunkt i undersøgelser af det enkelte stofssundhedsskadelige effekter i mennesker og i dyr.Udsættelse for et kemisk stof kan medføre forskellige typer effekter afhængig afeksponeringsvej, eksponeringens størrelse og varighed. Lettere grader af effekterkan være forbigående gener i form af for eksempel hudirritation, mens alvorligeregrader af effekter kan være udvikling af allergi (sensibilisering), fosterskader ellerkroniske sygdomme som kræft. (Nielsen et al. 200560, Miljøstyrelsen 200661).For langt de fleste typer effekter vurderes der at være en tærskel, der adskillereffektniveauer fra ikke-effektniveauer, dvs. dosis skal overskride en vis tærskel, førder udløses en effekt. Dosisniveauet umiddelbart under denne tærskel betegnesnuleffektniveauet, dvs. den højeste dosis der ikke medfører effekt, ofte benævntNOAEL (No Observed Adverse Effect Level). Dosisniveauet umiddelbart overtærsklen betegnes det laveste effektniveau, dvs. den laveste dosis der medførereffekt, ofte benævnt LOAEL (Lowest Observed Adverse Effect Level). (Nielsen etal. 2005, Miljøstyrelsen 2006).For visse typer af effekter antages der ikke at være en tærskel, for eksempel forvisse typer af skader på arveanlæg (mutagene/genoksiske effekter) og deraffølgende kræftfremkaldende effekt. For disse typer af effekter kan der ikkefastsættes et NOAEL eller LOAEL. I stedet angives en såkaldt Benchmark Dose(fx BMDL10eller T25). (Nielsen et al. 2005, Miljøstyrelsen 2006).Farevurderingen munder ud i en udpegning af de(n) kritiske effekt(er), det vil sigede(n) effekt(er), der anses for at være den væsentligste effekt for den efterfølgenderisikovurdering. For kritiske effekter med en tærskel fastsættes NOAEL ellerLOAEL, og for kritiske effekter uden en tærskel angives en BMDL10eller en T25.Baseret på det fastsatte NOAEL/LOAEL/BMDL10/T25, benævnt ’Point ofDeparture’ (PoD), beregnes et ’Derived No Effect Level’ (DNEL, for effekter medtærskel) eller ’Derived Minimal Effect Level’ (DMEL, for effekter uden tærskel)under anvendelse af relevante usikkerhedsfaktorer, ofte kaldet assessment faktorer(AF). (ECHA 200862).5.1.2 Risikokarakterisering: PrincipperPå baggrund af farevurderingen, dvs. udpegning af den kritiske effekt og beregningaf DNEL/DMEL, og en eksponeringsvurdering, foretages en risikokarakterisering.DNEL/DMEL angiver den maksimale eksponering, mennesker bør udsættes for. Irisikokarakteriseringen sammenholdes de beregnede eksponeringer med denberegnede DNEL/DMEL, og der beregnes en såkaldt risikokarakteriseringsratio(RCR), hvor RCR = eksponering/DN(M)EL). Hvis eksponeringen er lavere end

DNEL/DMEL, dvs. RCR < 1, vurderes eksponeringen ikke at udgøre en risiko vedden givne anvendelse. (ECHA 200863).5.2 Udvælgelse af stoffer til sundhedsmæssig vurderingDe kemiske analyser (kapitel 4) har afdækket, at der er meget stor variation i denkemiske sammensætning af de analyserede tatoveringsfarver såvel som ikoncentrationen af de kemiske stoffer i de analyserede tatoveringsfarver. Det ersåledes ikke praktisk muligt inden for rammerne af dette projekt at vurdere alle dekemiske stoffer fundet, der er fundet i de 61 udvalgte tatoveringsfarver. Det harderfor været nødvendigt at foretage en udvælgelse af stoffer til densundhedsmæssige vurdering. Baggrunden for udvælgelsen af stofferne er beskreveti dette afsnit.I dette projekts kortlægningsfase (kapitel 1) er undersøgt, hvilke tatoveringsfarverder anvendes i Danmark. Der er efterfølgende indkøbt 65 tatoveringsfarver (tabel1.3), og indholdet af udvalgte kemiske stoffer i 61 tatoveringsfarver er undersøgt iprojektets kemiske analysefase (kapitel 4).Ved udvælgelsen af stoffer til den sundhedsmæssige vurdering er der tagetudgangspunkt i koncentrationerne af de stoffer, der er fundet i de analyseredetatoveringsfarver. Stoffer, hvor koncentrationen i de analyserede tatoveringsfarverer højere end anbefalingerne i Europarådets Resolution ResAP(2008)164vedrørende tatoveringsfarver, er udvalgt til den sundhedsmæssige vurdering.Derudover er udvalgt andre stoffer, som umiddelbart vurderes at kunne væresundhedsmæssigt betænkelige ved de fundne koncentrationer.I 61 af de indkøbte tatoveringsfarver er der analyseret for indhold af et eller flere affølgende kemiske stoffer / stofgrupper (tabel 4.1):Udvalgte grundstoffer (61 farver)Carbon black (4 sorte farver og en enkelt grå farve)Phthalocyaniner (6 farver)Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) (19 farver)Primære aromatiske aminer (PAA) frigivet fra azofarvestoffer (19 farver)PAA som ikke er frigivet fra azofarvestoffer, kaldet ’frie’ PAA (24 farver)

Der er analyseret for 23 forskellige PAA (frie PAA såvel som summen af frie PAAog PAA frigivet fra azofarvestoffer). De 23 PAA repræsenterer 15 af de 20aromatiske aminer, der er på Europarådets ResAP(2008)1 liste (tabel 1 iresolutionen) over aromatiske aminer, der (som følge af deres kræftfremkaldende(carcinogenic), genskadende (mutagenic), reprotoksiske (reprotoxic) ogsensibiliserende (sensitising) egenskaber) ikke bør være i tatoveringsfarver ellerfrigives fra azofarvestoffer i tatoveringsfarver, samt alle 7 aromatiske aminer der iEuroparådets ResAP(2008)1 liste (tabel 1 i resolutionen) er nævnt som værendeklassificeret for kræftfremkaldende egenskab (kategori 1, 2 og 3) i henhold til 67-Direktivet, herunder p-phenylendiamin.Endvidere er indholdet af anilin også analyseret. Anilin er ikke på EuroparådetsResAP(2008)1 liste (tabel 1 i resolutionen).Følgende stoffer / stofgrupper er fundet i højere koncentrationer end EuroparådetsResAP(2008)165anbefalinger: Chrom (56/61 farver), nikkel (alle 61 farver),barium (8/61 farver), kobber (17/61 farver), bly (4/61 farver), cadmium (2/61farver), PAH (14/19 analyserede farver), og benz(a)pyren (1/19 analyseredefarver).For chrom skal det bemærkes, at der i analyserne ikke kunne skelnes mellemCr(III) og Cr(VI). Europarådets anbefalede maksimale koncentration er for Cr(VI).For kobber skal det bemærkes, at det ved den anvendte analysemetode ikke ermuligt at skelne mellem opløseligt kobber og kobber fra phthalocyaniner.Europarådets anbefalede maksimale koncentration er for opløseligt kobber.De 6 nævnte grundstoffer samt PAH udvælges til den sundhedsmæssige vurdering.Ved analyserne for frie PAA (24 farver) såvel som for summen af frie PAA ogPAA frigivet fra azofarvestoffer (19 farver) er der i op til 2/3 dele af farvernefundet en eller flere af de aromatiske aminer, der er på Europarådets ResAP(2008)1liste (tabel 1 i resolutionen) over stoffer, der ikke bør være i tatoveringsfarver ellerfrigives fra azofarvestoffer i tatoveringsfarver.Følgende PAA er fundet: o-anisidin (14 farver: sum 11 / fri 5), 5-nitro-o-toluidin (4farver: sum 3 / fri 4), p-chloranilin (4 farver: sum 4 / fri 2), 3,3’-dichlorbenzidin (4farver: sum 4 / fri 1), 4-methyl-m-phenylendiamin (5 farver: sum 5 / fri 2), 4-methoxy-m-phenylendiamin (en enkelt farve: sum 1 / fri 0), 4-chlor-o-toluidin (enenkelt farve: sum 1 / fri 1), 2-naphthylamin (en enkelt farve: sum 1 / fri 0), og o-toluidin (12 farver: sum 11 / fri 5). Det skal bemærkes, at der ikke er fundet p-phenylendiamin (PPD).Der er også fundet anilin (ikke på Europarådets liste) (11 farver: sum 11 / fri 6).De 10 forskellige PAA, der er fundet i de analyserede farver, udvælges til densundhedsmæssige vurdering.Der er fundet aluminium (>10 �g/g) i langt de fleste farver (52/61) og titanium(>10 �g/g) i godt halvdelen af farverne (34/61). Begge stoffer udvælges til densundhedsmæssige vurdering.For 7 sorte farver fremgår det af emballagen og/eller datablad, at carbon black eranvendt som pigment (bilag B). Carbon black er fundet i meget højekoncentrationer (>100.000g/g)i de 4 analyserede sorte farver samt i den gråfarve (5.500g/g).Carbon black udvælges til den sundhedsmæssige vurdering, dadet forekommer i de fleste sorte farver og i høje koncentrationer i de analyseredefarver, og da sort er den mest anvendte farve (afsnit 1.6.2).

For 13 farver (6 blå, 6 grønne, 1 lilla) fremgår det af emballagen /og eller datablad,at de indeholder phthalocyaniner (bilag B). Phthalocyaniner er analyseret i 6 farver,hvor det hverken af emballagen eller datablad fremgik, at farven indeholderphthalocyaniner. Phthalocyanin blev fundet i alle 6 farver.Phthalocyaniner udvælges til den sundhedsmæssige vurdering, da de forekommer imange farver.5.3 Farevurdering af de udvalgte kemiske stofferFor de stoffer, der er udvalgt til sundhedsmæssig vurdering, er der foretaget enidentifikation af de sundhedsmæssigt kritiske effekter i relation til tatovering, ogder er angivet en DNEL eller DMEL for de(n) kritiske effekt(er) hvis muligt. Detvurderes, at effekttyperne akut giftighed samt lokal irritation i øjne og luftveje ikkeer relevante i relation til en sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer itatoveringsfarver, hvorfor disse effekttyper ikke er omtalt nærmere i denne rapport.Identifikationen af de(n) kritiske effekt(er) er dels baseret på EU klassificeringen afstofferne i henhold til Annex I i 67-Direktivet66såvel som IARC’s klassificeringfor kræftfremkaldende effekt, dels baseret på de kritiske effekter udpeget i udvalgtenationale og internationale ekspertvurderinger. NOAEL / LOAEL er generelt tagetfra de udvalgte nationale og internationale ekspertvurderinger.5.3.1 Grundstoffer5.3.1.1 AluminiumAluminium er ikke klassificeret for sundhedsskadelige egenskaber i henhold tilAnnex I i 67-Direktivet og er ikke vurderet af IARC.I Danmark er der fastsat et sundhedsmæssigt baseret kvalitetskriterium foraluminium og uorganiske aluminiumsalte i drikkevand (Beltoft and Nielsen200167). Den kritiske effekt blev vurderet at være neurologiske forstyrrelser set hosmennesker. På baggrund af de tilgængelige data kunne der ikke fastsættes NOAELeller LOAEL for den kritiske effekt.JECFA har sidenhen vurderet aluminium som tilsætningstof (JECFA 200768). Dekritiske effekter blev vurderet at være effekter på reproduktionssystemet samt pånervesystemet under udvikling. Det er anført, at de tilgængelige studier har mangebegrænsninger og derfor ikke er tilstrækkelige mhp. at vurdere dosis-responssammenhænge. På baggrund af en række studier med rotter, mus og hunde, der fikaluminium via foderet, har JECFA vurderet LOAEL til at ligge mellem 50 og 75mg Al/kg legemsvægt per dag.Med udgangspunkt i den lave værdi i intervallet (50 mg Al/kg legemsvægt per dag)og anvendelse af en samlet usikkerhedsfaktor på 300 (10 for ekstrapolation afLOAEL for dyr til LOAEL for mennesker, 10 for biologisk variation mellemmennesker, 3 pga. et mangelfuldt datagrundlag), samt det forhold at aluminium kan66

ophobes i kroppen, har JECFA fastsat en PTWI (Provisonal Tolerable WeeklyIntake) på 1 mg Al/kg legemsvægt.Denne PTWI kan omregnes til dosis på ca. 0,2 mg Al/kg legemsvægt per dag,hvilket i princippet svarer til DNEL.Det er nævnt i baggrundsdokumentet for kvalitetskriteriet i drikkevand (Beltoft andNielsen 2001), at enkelte personer har udvist en usædvanlig følsomhed mod vissetyper aluminiumsholdige antiperspiranter og reageret med hududslæt. Dennereaktion er muligvis relateret til aluminium.Et velbelyst tilfælde af tatoveringsgranulom udløst af aluminium er publiceret(beskrevet i kapitel 6). Aluminium kan udløse allergiske reaktioner i huden samteksem og inflammation, men det er stadig uafklaret, om disse reaktioner erallergiske eller af anden natur, for eksempel toksiske med baggrund i de speciellefysisk-kemiske reaktioner, der kan udspille sig omkring partikler herundernanopartikler.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af aluminium i relation tiltatovering at være granulomdannelse i tatoveringer udviklet som følge af en lokalfremmedlegemereaktion. Det kan ikke udelukkes, at en allergisk reaktion også gørsig gældende med mulighed for udvikling af eksem og inflammation i huden. Derkan ikke fastsættes DNEL for den kritiske effekt.De kritiske systemiske effekter af aluminium vurderes at være effekterne påreproduktionssystemet samt på nervesystemet under udvikling. PTWI er af JECFAsat til 1 mg Al/kg legemsvægt, ca. 0,2 mg Al/kg legemsvægt per dag, hvilket iprincippet svarer til DNEL.5.3.1.2 BariumBarium er ikke klassificeret for sundhedsskadelige egenskaber i henhold til AnnexI i 67-Direktivet.Bariumsalte (med undtagelse af bariumsulfat, nogle organiske salte samt salte derer selvstændigt optaget i Annex I), er klassificeret ’Xn; R20/22 – farlig vedindånding og ved indtagelse’.Bariumchlorid er klassificeret ’T; R25 – giftig ved indtagelse’ og ’Xn; R20 – farligved indånding’.Barium er ikke vurderet af IARC.I Danmark er der fastsat sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier for barium oguorganiske bariumsalte i jord og i drikkevand (Nielsen and Ladefoged 200669).Den kritiske effekt blev vurderet at være effekter på hjerte-karsystemet observerethos mennesker.Med udgangspunkt i NOAEL på 0,21 mg Ba/kg legemsvægt per dag og anvendelseaf en samlet usikkerhedsfaktor på 10 (for biologisk variation mellem mennesker) erTDI (Tolerable Daily Intake) beregnet til 0,021 mg Ba/kg legemsvægt.TDI svarer i princippet til DNEL.69

Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af barium i relation tiltatovering at være effekter på hjerte-karsystemet. DNEL fastsættes til 0,02 mgBa/kg legemsvægt per dag.5.3.1.3 BlyBly er ikke klassificeret for sundhedsskadelige egenskaber i henhold til Annex I i67-Direktivet.Blyforbindelser (med undtagelse af forbindelser der er selvstændigt optaget iAnnex I), er klassificeret ’Repr. Cat. 1; R61 – kan skade barnet under graviditeten’,’Repr. Cat. 3; R62 – mulighed for skade på forplantningsevnen’, ’Xn; R20/22 –farlig ved indånding og ved indtagelse’, og ’R33 – kan ophobes i kroppen eftergentagen brug’.IARC (IARC 200670) har klassificeret uorganiske blyforbindelser i gruppe 2A’sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: begrænset;evidens i forsøgsdyr: tilstrækkelig) og organiske blyforbindelser i gruppe 3 ’kanikke klassificeres for kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens:utilstrækkelig; evidens i forsøgsdyr: utilstrækkelig). I relation til de organiskeblyforbindelser er det bemærket, at disse omsættes delvist til bly på ionform bådehos mennesker og dyr og vil således kunne medføre de samme sundhedsmæssigeeffekter, som uorganisk bly.I Danmark er der fastsat et sundhedsmæssigt baseret kvalitetskriterium for bly oguorganiske blyforbindelser i jord (Nielsen 200471).De kritiske effekter blev vurderet at være effekter på nervesystemet, rødeblodlegemer, forplantningsevnen og det ufødte barn observeret hos menneskersamt den kræftfremkaldende effekt. Det skal bemærkes, at virkningsmåden forudvikling af kræft ikke er fuldstændigt klarlagt, samt at tumorer kun er set ved rethøje doser. Den kræftfremkaldende effekt af bly anses derfor ikke som en kritiskeffekt i relation til tatovering.Med henblik på fastsættelse af kvalitetskriteriet blev effekterne på nervesystemtvurderet som værende den mest kritiske effekt. Det er stadig omdiskuteret,hvorvidt der findes en nedre tærskel for effekterne på nervesystemet. Der kunnesåledes ikke fastsættes NOAEL eller LOAEL for den mest kritiske effekt.EFSA’s CONTAM Panel har i deres seneste vurdering konkluderet, at der ikke erbevis for en nedre tærskel for de kritiske effekter af bly (EFSA 201072). Baseret påde tilgængelige data blev BMDL01(95thpercentile lower confidence limit of thebenchmark dose (BMD) of 1% extra risk) for de kritiske effekter på nervesystemetunder udviklingen (børn såvel som det ufødte barn) beregnet til 12 �g Pb/liter.Under anvendelse af en ”Integrated Exposure Uptake Biokinetic (IEUBK) model”for bly hos børn, er BMDL01på 12 �g Pb/liter omregnet til en værdi for dagligindtagelse af bly fra fødevarer på 0,50 �g Pb/kg legemsvægt per dag.

I en opinion vedrørende bly i smykker, der i foråret 2011 blev vedtaget af ECHAsCommittee for Risk Assessment (RAC), har RAC vurderet, at der ikke eridentificeret en tærskel for de kritiske effekter af bly hos mennesker (ECHA201173). RAC har i deres risikovurdering anvendt 1/10 af EFSA’s BMDL01på 0,50�g/kg legemsvægt per dag dvs. 0,05 �g/kg legemsvægt per dag som en slagstolerabel DMEL.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af bly i relation tiltatovering at være effekterne på nervesystemet under udviklingen (børn såvel somdet ufødte barn). Der kan ikke fastsættes DNEL for den kritiske effekt.ECHA/RAC har fastsat 0,05 �g/kg legemsvægt per dag som en slags tolerabelDMEL.5.3.1.4 CadmiumCadmium er ikke klassificeret for sundhedsskadelige egenskaber i henhold tilAnnex I i 67-Direktivet.Cadmiumforbindelser (med undtagelse af forbindelser der er selvstændigt optaget iAnnex I), er klassificeret ’Xn; R20/21/22 – farlig ved indånding, ved hudkontaktog ved indtagelse’.Cadmiumchlorid og cadmiumsulfat er klassificeret ’Carc. Cat. 2; R45 – kanfremkalde kræft’, ’Muta. Cat. 2; R46 – kan forårsage arvelige genetiske skader’,’Repr. Cat. 2; R60-61 – kan skade forplantningsevnen og barnet undergraviditeten’, ’T+; R26 – meget giftig ved indånding’, ’T; R25 – giftig vedindtagelse’ og ’T; R48/23/25 – giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tidspåvirkning ved indånding og indtagelse’.IARC (IARC 199374) har klassificeret cadmium og cadmiumforbindelser i gruppe1 ’kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: tilstrækkelig; evidens iforsøgsdyr: tilstrækkelig). Det er bemærket, at man i evalueringen har inddragetden viden, at cadmium på ionform har forårsaget genetiske skader i forskelligetyper af pattedyrsceller, herunder humane celler. Denne bemærkning skalformentligt ses i lyset af, at cadmium primært har vist kræftfremkaldende effekt ilungerne efter indånding, men der er også set tumorer i andre organer (prostata ognyrer). Der blev ikke ændret på vurderingen ved IARC’s ekspertmøde i marts 2009(Straif et al. 200975).Cadmium og cadmiumoxid er vurderet i EU’s risikovurderingsprogram foreksisterende stoffer (EU-RAR 200776). Risikovurderingsrapporten omhandler ogsåsundhedsskadelige effekter af cadmium ionen.Ved risikokarakteriseringen er de kritiske effekter efter gentagen eksponeringgennem længere tid vurderet at være effekterne på knogler og nyrer observeret hosmennesker, og der er fastsat LOAEL på 2 �g Cd/g creatinin. Der er fastsat en73

ECHA (2011). Opinion on an Annex XV dossier proposing restrictions on lead and leadcompounds in jewellery. ECHA/RAC/RES-O-0000001304-85-03/F adopted 10 March2011. European Chemicals Bureau, Committee for Risk Assessment (RAC), Helsinki,Finland.74IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans, Volume 58,Beryllium, Cadmium, Mercury, and Exposures in the Glass Manufacturing Industry. IARC,Lyon, France, 1993, p. 119.75Straif K, Benbrahim-Tallaa L, Baan R, Grosse Y, Secretan B, El Ghissassi F, Bouvard V,Guha N, Freeman C, Galichet L, Cogliano V (2009). A review of human carcinogens - PartC: metals, arsenic, dusts, and fibres, on behalf of the WHO International Agency forResearch on Cancer Monograph Working Group. International Agency for Research onCancer, Lyon, France. Lancet 10, 453-454.76European Union Risk Assessment Report. Cadmium oxide. CAS No.: 1306-19-0,EINECS No: 215-146-2. European Communities, 2007.

reference MOS (Margin of Safety) på 3 (fordi der ikke kunne fastsættes NOAEL).Reference MOS svarer i princippet til en samlet usikkerhedsfaktor.For effekter på forplantningsevnen og det ufødte barn er det anført, at disse er setved høje doser i undersøgelser af forsøgsdyr, der fik vandopløselige cadmiumforbindelser indgivet via munden. Der er fastsat NOAEL på 1 mg Cd/kglegemsvægt per dag for effekter på forplantningsevnen hos forsøgsdyr (rotter). Vedrisikokarakteriseringen er der fastsat en reference MOS på 100 (10 forekstrapolation af NOAEL for rotter til NOAEL for mennesker, 10 for biologiskvariation mellem mennesker).For den kræftfremkaldede effekt såvel som for genetiske skader er det vurderet, atder ikke er en tærskel for effekt, og dermed er der ikke fastsat NOAEL ellerLOAEL. Det skal bemærkes, at cadmium primært er kræftfremkaldende iluftvejene efter indånding, hvorfor den kræftfremkaldende effekt af cadmium ikkeanses som en kritisk effekt i relation til tatovering.Med udgangspunkt i LOAEL på 2 �g Cd/g creatinin (ca. 40 �g Cd/dag svarende tilca. 0,6 �g Cd/kg legemsvægt per dag for en voksen person, der vejer 70 kg) oganvendelse af en samlet usikkerhedsfaktor på 3 kan DNEL beregnes til ca. 0,2 �gCd/kg legemsvægt per dag. Det skal bemærkes, at da cadmium ophobes i kroppenbør DNEL fastsættes som en gennemsnitlig værdi over en uge eller en måned.EFSA har i 2009 fastsat en TWI (Tolerable Weekly Intake) på 2,5 �g Cd/kglegemsvægt (kan omregnes til ca. 0,4 �g Cd/kg legemsvægt per dag) baseret påeffekter på nyrerne observeret hos mennesker (EFSA 201177). JECFA (JECFA201078) har fastsat en PTMI (Provisional Tolerable Monthly intake) på 25 �gCd/kg legemsvægt (kan omregnes til ca. 0,8 �g Cd/kg legemsvægt per dag) baseretpå de samme data som EFSA har anvendt til fastsættelse af deres TWI (EFSA2011).Det skal bemærkes, at den beregnede DNEL (ca. 0,2 �g Cd/kg legemsvægt perdag) er af samme størrelsesorden som EFSA’s TWI omregnet til daglig dosis (ca.0,4 �g Cd/kg legemsvægt per dag) og JECFA’s PTMI omregnet til daglig dosis(ca. 0,8 �g Cd/kg legemsvægt per dag).Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes de kritiske effekter af cadmium i relation tiltatovering at være effekterne på knogler og nyrer. DNEL fastsættes til 0,2 �gCd/kg legemsvægt per dag. Det skal bemærkes, at da cadmium ophobes i kroppenbør DNEL fastsættes som en gennemsnitlig værdi over en uge eller en måned.5.3.1.5 ChromChrom er ikke klassificeret for sundhedsmæssige egenskaber i henhold til Annex Ii 67-Direktivet.Chromforbindelser (med undtagelse af forbindelser der er selvstændigt optaget iAnnex I), er klassificeret ’Carc. Cat. 2; R49 – kan fremkalde kræft ved indånding’og ’R43 – kan give overfølsomhed ved kontakt med huden’.IARC (IARC 199079) har klassificeret chrom(VI)forbindelser i gruppe 1’kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: tilstrækkelig; evidens i77

forsøgsdyr: tilstrækkelig), og metallisk chrom samt chrom(III)forbindelser i gruppe3 ’kan ikke klassificeres for kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens:utilstrækkelig; evidens i forsøgsdyr: utilstrækkelig). Der blev ikke ændret påvurderingen ved IARC’s ekspertmøde i marts 2009 (Straif et al. 200980).Det skal bemærkes, at chrom(VI)forbindelser primært har vist kræftfremkaldendeeffekt i luftvejene (lunger, næsehule, bihuler) efter indånding.Fem specifikke chrom(VI)forbindelser (chromtrioxid, natriumchromat,natriumdichromat, ammoniumchromat, kaliumchromat) er vurderet i EU’srisikovurderingsprogram for eksisterende stoffer (EU-RAR 200581). Det er irisikovurderingsrapporten bemærket, at når chrom(VI) optages i kroppen, såreduceres det til chrom(III), samt at chrom ophobes i i en række væv og organer.Ved risikokarakteriseringen er sensibilisering nævnt som værende relativtalmindelig hos mennesker efter hudkontakt med chrom(VI).Den kritiske effekt efter gentagen eksponering gennem længere tid er vurderet atvære effekter på nyrerne observeret hos arbejdere. Det blev vurderet, at data ikke ertilstrækkelige mhp. fastsættelse af NOAEL eller LOAEL.For den kræftfremkaldede effekt blev det vurderet, at der ikke er en tærskel foreffekt, og dermed er der ikke fastsat NOAEL eller LOAEL. Det skal bemærkes, atchrom(VI)forbindelser er klassificeret for at være kræftfremkaldende i luftvejeneefter indånding, hvorfor den kræftfremkaldende effekt af chrom(VI)forbindelserikke anses som en kritisk effekt i relation til tatovering.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af chrom(VI) i relation tiltatovering at være sensibilisering. Der kan ikke fastsættes DNEL for den kritiskeeffekt.5.3.1.6 KobberKobber er ikke klassificeret for sundhedsskadelige egenskaber i henhold til AnnexI i 67-Direktivet.Kobberchlorid er ’klassificeret ’Xn; R22 – farlig ved indtagelse’.Kobbersulfat er klassificeret Xn; R22 – farlig ved indtagelse’ og ’Xi; R36/38 -irriterer øjnene og huden’.Kobber er ikke vurderet af IARC.I Danmark er der fastsat et sundhedsmæssigt baseret kvalitetskriterium for kobber idrikkevand (Nielsen 199782). Den kritiske effekt blev vurderet at være irritativeeffekter i mave-tarmkanalen observeret hos mennesker. På baggrund af detilgængelige data kunne der ikke fastsættes NOAEL eller LOAEL for den kritiskeeffekt. De eneste systemiske effekter, der er rapporteret, er effekter på leveren hosmindre børn. Det skal dog bemærkes, at det er omdiskuteret, hvorvidt effekterneset på leveren kan tilskrives kobber.80

Kobbersulfat, men ikke kobberchlorid, er klassificeret for at kunne give irritationved hudkontakt. Kobber samt fire specifikke kobbersalte (kobbersulfat,kobber(I)oxid, kobber(II)oxid og trihydroxidet af kobberchlorid) har væretdiskuteret i EU’s risikovurderingsprogram for eksisterende stoffer, idetkobberindustrien på frivillig basis har fremsendt en risikovurderingsrapport (V-RAR 200783). Af risikovurderingsrapporten fremgår det, at der ikke er humane datavedrørende hudirritation. Data fra dyreeksperimentelle undersøgelser udført ihenhold til nutidige guidelines viste, at kobbersulfat og kobber(I)oxid gav mildgrad af hudirritation (kun i en enkelt undersøgelse). På baggrund af disse data blevdet konkluderet, at disse to kobbersalte ikke skal klassificeres for hudirritation ihenhold til EU klassifikationskriterier.Baggrunden for at kobbersulfat, men ikke kobberchlorid, er klassificeret for atkunne give irritation ved hudkontakt, kendes ikke. Set i lyset af data vedrørendehudirritation i risikovurderingsrapporten, vurderes det, at hudirritationsandsynligvis ikke vil være en kritisk effekt af kobber i relation til tatovering.Konklusion:På baggrund af ovenstående kan eventuelle sundhedsmæssigt kritiske effekter afkobber i relation til tatovering ikke identificeres.5.3.1.7 NikkelNikkel er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat. 3; R40 –mulighed for kræftfremkaldende effekt’, ’T; R48/23 – giftig: alvorlig sundhedsfareved længere tids påvirkning ved indånding’ og ’R43 – kan give overfølsomhed vedkontakt med huden’.Nikkelsulfat er klassificeret ’Carc. Cat. 1; R49 – kan fremkalde kræft vedindånding’, ’Muta. Cat. 3; R68 – mulighed for varig skade på helbred’, ’Repr. Cat.2; R61 – kan skade barnet under graviditeten’, ’T; R48/23 – giftig: alvorligsundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding’, ’Xn; R20/22 – farlig vedindånding og ved indtagelse’, ’Xi; R38 – irriterer huden’ og ’R42/43 – kan giveoverfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden’.Nikkelchlorid er klassificeret ’Carc. Cat. 1; R49 – kan fremkalde kræft vedindånding’, ’Muta. Cat. 3; R68 – mulighed for varig skade på helbred’, ’Repr. Cat.2; R61 – kan skade barnet under graviditeten’, ’T; R23/25 – giftig ved indåndingog ved indtagelse’, ‘T; 48/23 – giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tidspåvirkning ved indånding’, ‘Xi; R38 – irriterer huden’ og ‘R42/43 – kan giveoverfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden’.Nikkelnitrat er klassificeret ’Carc. Cat. 1; R49 – kan fremkalde kræft vedindånding’, ’Muta. Cat. 3; R68 – mulighed for varig skade på helbred’, ’Repr. Cat.2; R61 – kan skade barnet under graviditeten’, ’T; R48/23 – giftig: alvorligsundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding’, ‘Xn; R20/22 – farlig vedindånding og ved indtagelse’, ‘Xi; R38 – irriterer huden’, ’Xi; R41 – risiko foralvorlig øjenskade’ og ‘R42/43 – kan give overfølsomhed ved indånding og vedkontakt med huden’.IARC (IARC 199084) har klassificeret nikkel(II)forbindelser i gruppe 1’kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: tilstrækkelig; evidens i83

forsøgsdyr: begrænset), og metallisk nikkel i gruppe 2B ’muligviskræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: utilstrækkelig; evidens iforsøgsdyr: tilstrækkelig). Der blev ikke ændret på vurderingen ved IARC’sekspertmøde i marts 2009 (Straif et al. 200985).Det skal bemærkes, at nikkel(II)forbindelser primært har vist kræftfremkaldendeeffekt i luftvejene (lunger, næsehule, bihuler) efter indånding.Metallisk nikkel og fire specifikke nikkelforbindelser (nikkelsulfat, nikkelchlorid,nikkelnitrat, nikkelcarbonat) er vurderet i EU’s risikovurderingsprogram foreksisterende stoffer. Danmark var rapporteur og har således stået for udarbejdelsenaf risikovurderingsrapporterne. På baggrund af disse er der udarbejdet etbaggrundsdokument med henblik på fastsættelse af et sundhedsmæssigt baseretkvalitetskriterium for uorganiske nikkelsalte i drikkevand (Nielsen and Larsen201086).Det er anført, at sensibilisering efter udsættelse for nikkel er yderst velkendt hosmennesker, og det menes, at nikkel er det stof, som hyppigst giver anledning tiloverfølsomhedsreaktioner hos mennesker.Den kritiske effekt efter gentagen eksponering gennem længere tid er vurderet atvære effekter på det ufødte barn, da der er set alvorlige effekter på afkommet i enundersøgelse af rotter. Med udgangspunkt i NOAEL på 1,1 mg Ni/kg legemsvægtper dag og anvendelse af en samlet usikkerhedsfaktor på 200 (10 for ekstrapolationaf NOAEL for rotter til NOAEL for mennesker, 10 for biologisk variation mellemmennesker, 2 pga. de alvorlige effekter (dødsfald) set ved LOAEL, som kun erdobbelt så høj som NOAEL) er TDI (Tolerable Daily Intake) beregnet til 5,5 �gNi/kg legemsvægt.For den kræftfremkaldede effekt er det vurderet, at der ikke er en tærskel for effekt,og dermed er der ikke fastsat NOAEL eller LOAEL. Det skal bemærkes, at nikkeler klassificeret for at være kræftfremkaldende i luftvejene efter indånding, hvorforden kræftfremkaldende effekt af nikkel ikke anses som en kritisk effekt i relation tiltatovering.TDI svarer i princippet til DNEL.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af nikkel i relation tiltatovering at være sensibilisering. Nikkelsulfat, nikkelchlorid og nikkelnitrat erklassificeret for hudirritation, og det kan ikke udelukkes, at hudirritation kan væreen kritisk effekt i relation til tatovering. Der kan ikke fastsættes DNEL for de(n)kritiske effekt(er).De kritiske systemiske effekter af nikkel vurderes at være effekterne på det ufødtebarn. DNEL fastsættes til 5,5 �g Ni/kg legemsvægt per dag.5.3.1.8 TitaniumTitanium og titandioxid er ikke klassificeret for sundhedsskadelige egenskaber ihenhold til Annex I i 67-Direktivet.

IARC (IARC 198987) har klassificeret titandioxid i gruppe 3 ’kan ikke klassificeresfor kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: utilstrækkelig; evidens iforsøgsdyr: begrænset). Det skal bemærkes, at der kun sås kræftfremkaldendeeffekt i lungerne efter indånding, hvorfor en eventuel kræftfremkaldende effekt aftitandioxid ikke anses som værende relevant i relation til tatovering.Titandioxid kan fremstilles som krystaller i anatase- eller rutilform.JECFA har vurderet titandioxid som tilsætningstof (JECFA 196988). Der blev ikkefastsat en ADI (Acceptable Daily Intake), da titandioxid er et meget tungtopløseligtstof, og da adskillige undersøgelser af forsøgsdyr såvel som mennesker har vist, attitandioxid ikke optages efter indtagelse ej heller ophobes i kroppen. JECFAskelnede i deres vurdering ikke mellem anatase- og rutilformerne af titandioxid.I EU er titandioxid (E 171) godkendt som farvestof. Under specifikationen er detanført, at titandioxid er på anataseformen (Directive 94/36/EC89) dvs. at kunanataseformen blev godkendt som tilsætningsstof.EFSA har sidenhen vurderet rutilformen som alternativ til anataseformen ogkonkluderet, at de to former kemisk set er ens, men adskiller sig med hensyn tilsåvel den krystallinske struktur som optiske egenskaber (EFSA 200490). Som følgeaf at biotilgængeligheden stort set er den samme for begge former, blev detvurderet, at de tilgængelige data kan anvendes ved vurdering af begge formerunder et. På baggrund heraf blev det konkluderet, at anvendelse af rutilformen ipladeform eller amorf form, ligesom anataseformen, heller ikke ville giveanledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Denne konklusion erefterfølgende blevet implementeret i EU lovgivningen, således rutilformen nu ogsåer tilladt som tilsætningsstof (farvestof) (Direktiv 2006/33/EF91).Titandioxid er anset for at være et inert stof og dermed for ikke at havesundhedsskadelige egenskaber. Titandioxid forekommer imidlertid ofte i form afnanopartikler i tatoveringsfarver. Det er for nyligt rapporteret, at titandioxidnanopartikler har forårsaget effekter (ændringer i ekspression af gener relateret tilinflammation og immunreaktioner) efter inhalation (Halappanavar et al. 201192). Påbaggrund af den nuværende viden er det således ikke muligt at vurdere eventuellesundhedsmæssigt kritiske effekter af titandioxid som nanopartikler.Konklusion:På baggrund af ovenstående kan eventuelle sundhedsmæssigt kritiske effekter aftitanium eller titandioxid (nanopartikler) i relation til tatovering ikke identificeres.

IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans, Volume 47,Titanium dioxide. IARC, Lyon, France, 1989. p. 307.88150. Titanium dioxide. FAO Nutrition Meetings Report Series 46a.89European Parliament and Council Directive 94/36/EC of 30 June 1994 on colours for usein foodstuffs. Official Journal of the European Communities L 237/13, 10.9.1994.90Opinion of the Scientific Panel on Food Additives, Flavourings, Processing Aids andmaterials in Contact with Food on a request from the Commission related to the safety inuse of rutile titanium dioxide as an alternative to the presently permitted anatase form. TheEFSA Journal (2004) 163:1-12.91Kommissionens direktiv 2006/33/EF af 20. marts 2006 om ændring af direktiv 95/45/EFfor så vidt angår sunset yellow FCF (E 110) og titandioxid (E 171) (EØS-relevant tekst).EU-Tidende nr. L 082 af 21/03/2006 s. 0010-0013.92Halappanavar S. Jackson P., Williams A., Jensen K.A., Hougaard K.S., Vogel U., YaukC.L., Wallin H. Pulmonary response to surface-coated nanotitanium dioxide particlesincludes induction of acute phase response genes, inflammatory cascades, and changes inmicroRNAs: A toxicogenomic study. Environ Mol Mutagen 2011; DOI 10.1002/em.20639.

5.3.2 Carbon blackCarbon black er ikke klassificeret for sundhedsskadelige egenskaber i henhold tilAnnex I i 67-Direktivet.IARC (IARC 200693) har klassificeret carbon black i gruppe 2B ’muligviskræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: utilstrækkelig; evidens iforsøgsdyr: tilstrækkelig). Klassificeringen er sandsynligvis baseret på enkræftfremkaldende effekt i undersøgelser af forsøgsdyr (rotter) udsat for carbonblack ved indånding, hvorfor en eventuel kræftfremkaldende effekt af carbon blackikke anses som værende relevant i relation til tatovering.JECFA har vurderet carbon black som tilsætningstof (JECFA94). Der blev ikkefastsat en ADI (Acceptable Daily Intake) af følgende grunde:1) Carbon black, som stammer fra kulstofkilder, har vist sig at indeholdeforskellige kræftfremkaldende stoffer i variende mængder. Det er nævnt i detteprojekts afsnit vedrørende valg af kemiske stoffer og tatoveringsfarver til analyse(afsnit 1.10.4), at der i en nyligt publiceret undersøgelse er påvist indhold af PAH ien række sorte tatoveringsfarver, som indeholder carbon black.2) Man har ikke viden om, hvorvidt mennesker er i stand til at ekstrahere dissekræftfremkaldende stoffer i carbon black efter indtagelse.3) Data fra dyreforsøg, hvor dyrene er blevet fodret med defineredesammensætninger af carbon black, er begrænsede.Der er ikke fundet andre ekspertvurderinger af carbon black, som er relevante irelation til carbon black i tatoveringsfarver.Carbon black har længe været anset for at være et inert stof og dermed for ikke athave sundhedsskadelige egenskaber. Carbon black forekommer ofte i form afnanopartikler i tatoveringsfarver. Det er rapporteret, at carbon black nanopartiklerkan forårsage genetiske skader i celler fra lunger hos forsøgsdyr (Jacobsen et al.200895, Jacobsen et al. 200796). Det kan ikke udelukkes, at carbon black somnanopartikler også vil kunne forårsage genetiske skader i celler fra andre organerog væv. På baggrund af den nuværende viden er det således ikke muligt at vurdereeventuelle sundhedsmæssigt kritiske effekter af carbon black som nanopartikler.Konklusion:På baggrund af ovenstående kan eventuelle sundhedsmæssigt kritiske effekter afcarbon black (nanopartikler) i relation til tatovering ikke identificeres. Det skalbemærkes, at carbon black, som stammer fra kulstofkilder, kan indeholdeforskellige kræftfremkaldende stoffer (for eksempel PAH) i varierende mængder,hvilket muligvis kan være en kritisk effekt af carbon black i tatoveringsfarver. Derkan ikke fastsættes DNEL/DMEL for den eventuelle kritiske effekt af carbonblack.

5.3.3 PhthalocyaninerPhthalocyaniner danner komplekser med de fleste elementer i det periodiskesystem. Generelt har alle komplekserne meget lav opløselighed i de flesteopløsningsmidler, herunder vand.Phthalocyaniner er ikke klassificeret for sundhedsskadelige egenskaber i henholdtil Annex I i 67-Direktivet og er ikke vurderet af IARC.Kobber phthalocyanin (CAS nr. 147-14-8) er vurderet i OECD’s SIDS program(OECD97). Her gengives de, i relation til tatovering, vigtigste oplysninger:Pigmentet er uopløseligt i vand og stabilt i de fleste opløsninger dvs. nedbrydesikke.Hos rotter er set nedsat antal røde blodlegemer efter oral administration af stoffetmed sonde (1000 mg/kg legemsvægt) dagligt i 28 dage. NOAEL var 200 mg/kglegemsvægt per dag.Hos rotter og mus sås ingen effekter efter administration af stoffet i foderet (0,3-5%) i 13 uger.Der er ikke set tumorer hos mus, der fik stoffet i 8 måneder.Stoffet forårsagede ikke genetiske skader i en række forskellige tests.Hos rotter sås ingen påvirkning af forplantningsevnen og ingen effekter påafkommet efter oral administration af stoffet med sonde (0, 40, 200, 1000 mg/kglegemsvægt) dagligt i 42 dage for hanner og fra 14 dage før parring til 3 dage efternedkomst hos hunner. NOAEL var 1000 mg/kg legemsvægt per dag for afkomsåvel som for forældredyrene.Den kritiske effekt efter gentagen eksponering gennem længere tid vurderes påbaggrund af ovenstående at være effekten på antallet af røde blodlegemer. Medudgangspunkt i NOAEL på 200 mg/kg legemsvægt per dag og anvendelse af ensamlet usikkerhedsfaktor på 100 (10 for ekstrapolation af NOAEL for rotter tilNOAEL for mennesker, 10 for biologisk variation mellem mennesker) kan DNELberegnes til 2 mg/kg legemsvægt per dag. Det skal bemærkes, at det i OECDvurderingen ikke er angivet, hvor stort faldet i antal røde blodlegemer hoseksponerede dyr er i forhold til kontrolgruppen, så det kan ikke vurderes, hvorvidteffekten er statistisk og biologisk signifikant eller ej. Der må således tages etforbehold for den beregnede DNEL.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af phthalocyaniner irelation til tatovering at være effekten på antallet af røde blodlegemer. DNELfastsættes til 2 mg/kg legemsvægt per dag. Det skal bemærkes, at der må tages etforbehold for den beregnede DNEL.5.3.4 Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)I projektets analysefase (kapitel 4) er der analyseret for følgende 16 PAH:Acenaphthen, acenaphthylen, anthracen, benz(a)anthracen, benz(b)fluoranthen,benz(k)fluoranthen, benz(a)pyren, benz(ghi)perylen, chrysen,dibenz(a,h)anthracen, fluoranthen, fluoren, indeno(1,2,3-cd)pyren, naphthalen,phenanthren og pyren.PAH som gruppe er ikke klassificeret for sundhedsskadelige egenskaber i henholdtil Annex I i 67-Direktivet.

Benz(a)pyren (BaP) er klassificeret ’Carc. Cat. 2; R45 – kan fremkalde kræft’,’Muta. Cat. 2; R46 – kan forårsage arvelige genetiske skader’ og ’Repr. Cat. 2;R60-61 – kan skade forplantningsevnen og barnet under graviditeten’.IARC (IARC 200598) har vurderet 60 forskellige PAH.BaP er som den eneste klassificeret i gruppe 1 ’kræftfremkaldende hos mennesker’.Tre PAH (herunder dibenz(a,h)anthracen) er klassificeret i gruppe 2A’sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker’.Elleve PAH (herunder benz(a)anthracen, benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen,chrysen og indeno(1,2,3-cd)pyren) er klassificeret i gruppe 2B ’muligviskræftfremkaldende hos mennesker’.De resterende 45 PAH (herunder acenaphthen, anthracen, benz(ghi)perylen,fluoranthen, fluoren, phenanthren og pyren) er klassificeret i gruppe 3 ’kan ikkeklassificeres for kræftfremkaldende hos mennesker’. IARC placerer stoffer igruppe 3, når det på baggrund af de tilgængelige data ikke kan konkluderes,hvorvidt stoffet ikke er (gruppe 4) / muligvis er (gruppe 2B) / sandsynligvis er(gruppe 2A) / er (gruppe 1) kræftfremkaldende hos mennesker.Af de analyserede PAH er følgende ikke med i IARC vurderingen: Acenaphthylen,naphthalen.Det er i IARC monografien bemærket, at de forskellige PAH congener samtblandinger heraf varierer meget med hensyn til potens, dvs. at der er stor forskel ide doser, der medfører kræftfremkaldende effekt for de forskellige PAH.I Danmark er der fastsat et sundhedsmæssigt baseret kvalitetskriterium for PAH ijord (Larsen 200499).Den kritiske effekt blev vurderet at være den kræftfremkaldende effekt, en effektsom med al sandsynlighed kan tillægges evnen til at skade generne. Hvortumorerne udvikles afhænger af eksponeringsvejen. Således ses tumorer primært imave-tarm kanalen efter indtagelse, tumorer primært i luftveje og lunger efterinhalation og tumorer primært i huden efter hudkontakt. Der er dog for enkeltePAH også set tumorer i kroppen, primært i leveren. Det er ikke muligt ud fra datavedrørende den kræftfremkaldende effekt af PAH som gruppe eller af BaP atfastsætte en nedre grænse (tærskel) for den kræftfremkaldende effekt.For stoffer / stofgrupper, hvor det vurderes, at der ikke er en tærskel for denkræftfremkaldende effekt, anses den gennemsnitlige daglige dosis, der gennem enhel livstid medfører ét ekstra kræfttilfælde blandt en million personer (10-6livstidsrisiko) sædvanligvis at være en tolerabel dosis. For BaP er det (for alletumorer kombineret) beregnet (kvantitativ risikoberegning), at en dosis på 0,6-5nanogram/kg legemsvægt per dag svarer til en livstidsrisiko på 10-6dvs. dentolerable dosis. Denne dosis svarer i princippet til en DMEL.BaP er hidtil anset som værende den mest potente PAH og dermed den mestanvendte markør ved sundhedsmæssige vurdering af PAH, men der er også andrelige så potente eller mere potente PAH (EHC 1998100). I den efterfølgende liste erpotensen af de forskellige PAH angivet i forhold til potensen af BaP, hvor en faktor0,1 betyder, at potensen er 10 gange mindre end potensen af BaP, en faktor 1,0 atpotensen er den samme som for BaP, og en faktor 100 at potensen er 100 gange

Af de 16 PAH, der er medtaget i de kemiske analyser, er 7 PAH med påovennævnte liste: BaP, benz(a)anthracen, benz(b)fluoranthen, benz(k)fluoranthen,chrysen, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-cd)pyren.På baggrund af de relative potenser i ovennævnte liste kunne der i princippetberegnes forskellige DMEL for forskellige blandinger af disse 7 PAH. Men dayderligere 9 andre PAH er analyseret i tatoveringsfarverne, og da ikke alle de 16analyserede PAH er fundet i alle farverne, er beregninger af DMEL for blandingeraf forskellige PAH i de forskellige analyserede farver ikke foretaget.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af BaP, samt en rækkeandre PAH, at være den kræftfremkaldende effekt i relation til tatovering. DMELfor BaP fastsættes til 0,6-5 ng/kg legemsvægt per dag. Der kan ikke fastsættesDMEL for øvrige PAH fundet i de analyserede farver. Der kan ligeledes ikkefastsættes DMEL for blandinger af forskellige PAH i de analyserede farver.5.3.5 Primære aromatiske aminer (PAA)En række azofarver anvendes som tatoveringsfarvestoffer. Azofarver erkarakteriseret ved at indeholde en eller flere såkaldte azoforbindelser dvs.dobbeltbindinger mellem to kvælstofatomer. Azoforbindelsen er ikke stabil og vilunder visse forhold kunne nedbrydes til azofarvestoffets oprindelige byggestenedvs. aromatiske aminer. Disse aminer kan også forekomme som urenheder iazofarven (rester fra fremstillingen).5.3.5.1 AnilinAnilin er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat. 3; R40 –mulighed for kræftfremkaldende effekt’, ’Muta. Cat. 3; R68 – mulighed for varigskade på helbred’, ’T; R23/24/25 – giftig ved indånding, ved hudkontakt og vedindtagelse’, ’T; R48/23/24/25 – giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tidspåvirkning ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse’, ’Xi; R41 – risiko foralvorlig øjenskade’ og ‘R43 – kan give overfølsomhed ved kontakt med huden’.

IARC (IARC 1987101) har klassificeret anilin i gruppe 3 ’kan ikke klassificeres forkræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: utilstrækkelig; evidens iforsøgsdyr: begrænset).Anilin er vurderet i EU’s risikovurderingsprogram for eksisterende stoffer (EU-RAR 2004102).Det er konkluderet, at anilin forårsager kontaktallergi hos mennesker, og at der erset krydsreaktion med strukturlignende aromatiske aminer (aromatiske aminer medgrupper i para-stilling).Den kritiske effekt efter gentagen eksponering gennem længere tid er vurderet atvære alvorlige effekter som følge af påvirkning af de røde blodlegemer(hæmolytisk anæmi og dannelse af methæmoglobin samt følgevirkninger heraf)observeret hos forsøgsdyr, og der er fastsat LOAEL på 7 mg/kg legemsvægt perdag (2-års undersøgelse i rotter). Ved risikokarakteriseringen for arbejdere er derangivet flere ekstrapolationsfaktorer: En faktor 10 for ekstrapolation af LOAEL forrotter til LOAEL for mennesker, en faktor 5 for biologisk variation mellemmennesker (faktor 5 er ’default’ for arbejdere), en faktor 3 da LOAEL anvendes istedet for NOAEL. Den samlede faktor på 150 svarer i princippet til en samletusikkerhedsfaktor. Ved risikokarakteriseringen for forbrugere er der ikke fastsat enreference MOS (Margin of Safety) for oral eksponering.Det er konkluderet, at anilin sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker(tumorer primært i milten), og at der ikke er en tærskel for denne effekt. T25 (forrotter) er beregnet til 46 mg/kg legemsvægt per dag. HT25 (T25 for mennesker) fororal eksponering er beregnet til 4,6 mg/kg legemsvægt per dag (faktor 10 forekstrapolation af T25 for rotter til HT25 for mennesker).Med udgangspunkt i LOAEL på 7 mg/kg legemsvægt per dag og anvendelse af ensamlet usikkerhedsfaktor på 300 (10 for ekstrapolation af LOAEL for rotter tilLOAEL for mennesker, 10 for biologisk variation mellem mennesker, 3 da etLOAEL anvendes i stedet for et NOAEL), kan DNEL beregnes til ca. 0,02 mg/kglegemsvægt per dag.Med udgangspunkt i HT25 på 4,6 mg/kg legemsvægt per dag og anvendelse af enHtLF (High to low dose risk extrapolation factor) på 250.000 (’default’ for 10-6livstidsrisiko når T25 anvendes som PoD), kan DMEL beregnes til ca. 2 x 10-5mg/kg legemsvægt per dag (ca. 20 nanogram/kg legemsvægt per dag).Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes de kritiske effekter af anilin i relation tiltatovering at være sensibilisering samt den kræftfremkaldende effekt. Der kan ikkefastsættes DNEL for sensibilisering. DMEL for kræftfremkaldende effektfastsættes til ca. 2 x 10-5mg/kg legemsvægt per dag.5.3.5.2 o-Anisidino-Anisidin er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat. 2; R45 –kan fremkalde kræft’, ’Muta. Cat. 3; R68 – mulighed for varig skade på helbred’og ’T; R23/24/25 – giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse’.IARC (IARC 1999103) har klassificeret o-anisidin i gruppe 2B ’muligviskræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: utilstrækkelig; evidens iforsøgsdyr: tilstrækkelig).101

o-Anisidin er vurderet i EU’s risikovurderingsprogram for eksisterende stoffer(EU-RAR 2002104).Det er anført, at der er tegn på sensibilisering i en enkelt undersøgelse af marsvin,mens der ikke er viden om sensibilisering hos mennesker. På baggrund heraf blevdet konkluderet, at o-anisidin ikke er undersøgt tilstrækkeligt med henblik påvurdering af sensibiliserende egenskaber ved hudkontakt.Den kritiske effekt efter gentagen eksponering gennem længere tid er vurderet atvære alvorlige effekter som følge af påvirkning af de røde blodlegemer(hæmolytisk anæmi og dannelse af methæmoglobin samt følgevirkninger heraf)observeret hos forsøgsdyr, og der er fastsat NO(A)EL på 16 mg/kg legemsvægt perdag (28-dages undersøgelse i rotter). Det er anført, at dette NO(A)EL anvendes vedrisikokarakteriseringen, dels fordi længerevarende undersøgelser (op til 2 år) viste,at effekterne af o-anisidin ikke blev signifikant forværret ved at forlængeeksponeringstiden, dels fordi der ikke kunne fastsættes NOAEL på baggrund af delængerevarende undersøgelser (højere doser end i 28-dages undersøgelsen). Vedrisikokarakteriseringen for forbrugere er der ikke fastsat en reference MOS(Margin of Safety) for oral eksponering. Men NO(A)EL på 16 mg/kg legemsvægtper dag er omregnet til en såkaldt ’human NAEL’ på 0,07 mg/kg legemsvægt perdag, idet der er anvendt en faktor 4 for omregning af NO(A)EL for rotter tilNO(A)EL for mennesker, en faktor 6 fordi der tages udgangspunkt i en 28-dagesundersøgelse i stedet for en langtidsundersøgelse, og en faktor 10 fordi menneskerer meget mere følsomme med hensyn til dannelse af methæmoglobin end rotter.Denne samlede faktor på 240 svarer i princippet til en samlet usikkerhedsfaktor.Det er konkluderet, at den kritiske effekt af o-anisidin er den kræftfremkaldendeeffekt (tumorer primært i blæren), og at der ikke er en tærskel for denne effekt. T25(for rotter) er beregnet til 39,7 mg/kg legemsvægt per dag. HT25 (T25 formennesker) for oral eksponering er beregnet til 9,9 mg/kg legemsvægt per dag(faktor 4 for ekstrapolation af T25 for rotter til HT25 for mennesker).Med udgangspunkt i NOAEL på 16 mg/kg legemsvægt per dag og anvendelse afen samlet usikkerhedsfaktor på 600 (10 for ekstrapolation af NOAEL for rotter tilNOAEL for mennesker, 10 for biologisk variation mellem mennesker, 6 fordi dertages udgangspunkt i en 28-dages undersøgelse), kan DNEL beregnes til ca. 0,03mg/kg legemsvægt per dag. Det skal bemærkes, at DNEL i dette tilfælde ikke er ligmed ’human NAEL’ i EU risikovurderingen, da der ved beregning af sidstnævnteikke er taget højde for biologisk variation mellem mennesker.Med udgangspunkt i HT25 på 9,9 mg/kg legemsvægt per dag og anvendelse af enHtLF (High to low dose risk extrapolation factor) på 250.000 (’default’ for 10-6livstidsrisiko når T25 anvendes som PoD), kan DMEL beregnes til ca. 4 x 10-5mg/kg legemsvægt per dag (ca. 40 nanogram/kg legemsvægt per dag).Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af o-anisidin i relation tiltatovering at være den kræftfremkaldende effekt. DMEL fastsættes til ca. 4 x 10-5mg/kg legemsvægt per dag. Det skal bemærkes, at o-anisidin ikke er undersøgttilstrækkeligt med henblik på vurdering af sensibiliserende egenskaber vedhudkontakt.

5.3.5.3 p-Chloranilinp-Chloranilin er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat. 2;R45 – kan fremkalde kræft’, ’T; R23/24/25 – giftig ved indånding, ved hudkontaktog ved indtagelse’ og ‘R43 – kan give overfølsomhed ved kontakt med huden’.IARC (IARC 1993105) har klassificeret p-chloranilin i gruppe 2B ’muligviskræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: utilstrækkelig; evidens iforsøgsdyr: tilstrækkelig).p-Chloranilin er vurderet i CICAD programmet (internationalt program sponsoreretaf UNEP / ILO / WHO i fællesskab) (CICAD 2003106).Det er anført, at p-chloranilin forårsager sensibilisering ved hudkontakt.Den kritiske effekt efter gentagen eksponering gennem længere tid er vurderet atvære alvorlige effekter som følge af påvirkning af de røde blodlegemer(hæmolytisk anæmi og dannelse af methæmoglobin samt følgevirkninger heraf)observeret hos forsøgsdyr, og der er fastsat LOAEL på 2 mg/kg legemsvægt perdag (2-års undersøgelse i rotter). Med udgangspunkt i LOAEL på 2 mg/kglegemsvægt per dag og anvendelse af en samlet usikkerhedsfaktor på 1000 (10 forekstrapolation af NOAEL for rotter til NOAEL for mennesker, 10 for biologiskvariation mellem mennesker, 10 da et LOAEL anvendes i stedet for et NOAEL) eren tolerabel indtagelse beregnet til 0,002 mg/kg legemsvægt per dag.Det er konkluderet, at p-chloranilin er kræftfremkaldende hos rotter og giversamme type af sjældne tumorer i milten som anilin. Det er anført, at mekanismenfor den kræftfremkaldende effekt ikke er klarlagt. Der er ikke angivet PoD (fx T25)for den kræftfremkaldende effekt.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes de kritiske effekter af p-chloranilin i relationtil tatovering at være sensibilisering samt den kræftfremkaldende effekt. Der kanikke fastsættes DNEL/DMEL for de kritiske effekter.5.3.5.4 4-Chlor-o-toluidin4-Chlor-o-toluidin er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat.2; R45 – kan fremkalde kræft’, ’Muta. Cat. 3; R68 – mulighed for varig skade påhelbred’ og ’T; R23/24/25 – giftig ved indånding, ved hudkontakt og vedindtagelse’.IARC (IARC 2000107, IARC 2008108) har klassificeret 4-chlor-o-toluidin i gruppe2A ’sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: begrænset;evidens i forsøgsdyr: tilstrækkelig).Det amerikanske National Cancer Institute (NCI 1979109) har undersøgt 4-chlor-o-toluidin for kræftfremkaldende effekt efter administration af stoffet i foderet. Dersås tumorer (hæmangiosarcomer, en sjælden tumorform som udvikles fra blodkarud i det omgivende væv) hos mus, men ikke hos rotter.105

Der er ikke fundet andre ekspertvurderinger af 4-chlor-o-toluidin, som er relevantfor vurdering af sundhedsskadelige effekter af 4-chlor-o-toluidin itatoveringsfarver.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af 4-chlor-o-toluidin irelation til tatovering at være den kræftfremkaldende effekt. Der kan ikkefastsættes DMEL for den kritiske effekt.5.3.5.5 3,3’-Dichlorbenzidin3,3’-Dichlorbenzidin er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc.Cat. 2; R45 – kan fremkalde kræft’, ’Xn; R21 – farlig ved hudkontakt’ og ‘R43 –kan give overfølsomhed ved kontakt med huden’.IARC (IARC 1987110) har klassificeret 3,3’-dichlorbenzidin i gruppe 2B ’muligviskræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: utilstrækkelig; evidens iforsøgsdyr: tilstrækkelig).IARC (IARC 2008111) har klassificeret benzidin i gruppe 1 ’kræftfremkaldende hosmennesker’ (human evidens: tilstrækkelig; evidens i forsøgsdyr: tilstrækkelig). Deter for 3,3’-dichlorbenzidin angivet, at evidens i forsøgsdyr er tilstrækkelig, men derer ikke angivet en ’overall evaluation’ for 3,3’-dichlorbenzidin. Der er ingenhumane data i IARC monografien.3,3’-Dichlorbenzidin er vurderet i CICAD programmet (internationalt programsponsoreret af UNEP / ILO / WHO i fællesskab) (CICAD 1998112).Det er anført, at dermatitis er rapporteret hos arbejdere (en enkelt begrænsetundersøgelse, ingen yderligere detaljer), og at der ikke er fundet data vedrørendesensibilisering hos forsøgsdyr.Det er anført, at data ikke er tilstrækkelige med henblik på vurdering af effekterefter gentagen eksponering gennem længere tid.Det er konkluderet, at den kritiske effekt af 3,3’-dichlorbenzidin er denkræftfremkaldende effekt, og at der ikke er en tærskel for denne effekt. TD0,05(dendosis der giver 5% øget forekomst af tumorer, for rotter) er beregnet til 0,74-1,4mg/kg legemsvægt per dag afhængigt af hvilken type tumor, TD0,05er baseret på(mamma tumorer: 0,74; leukæmi: 1,4). Med udgangspunkt i 0,74 mg/kglegemsvægt per dag og anvendelse af en samlet faktor på 5.000-50.000 er envejledende værdi beregnet til 1,48 x 10-4- 1,48 x 10-5mg/kg legemsvægt. Det erbemærket, at den tilgrundliggende undersøgelse er meget begrænset, da der kun eren enkelt dosis og eksponeringen var kortere end 2 år (op til 488 dage), hvilket detanbefales at tage højde for ved brug af den vejledende værdi.Den vejledende værdi svarer i princippet til en DMEL. Den tilgrundliggendeundersøgelse lever dog ikke op til nutidens kvalitetskrav, hvorfor en DMEL ikkekan fastsættes på baggrund af denne undersøgelse.Konklusion:

På baggrund af ovenstående vurderes de kritiske effekter af 3,3’-dichlorbenzidin irelation til tatovering at være sensibilisering samt den kræftfremkaldende effekt.Der kan ikke fastsættes DNEL/DMEL for de kritiske effekter.5.3.5.6 4-Methyl-m-phenylendiamin4-Methyl-m-phenylendiamin (2,4-diaminotoluen / 2,4-toluendiamin) er i henholdtil Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat. 2; R45 – kan fremkalde kræft’,’Muta. Cat. 3; R68 – mulighed for varig skade på helbred’, ’Repr. Cat. 3; R62 –mulighed for skade på forplantningsevnen’, ’T; R25 – giftig ved indtagelse’, ’Xn;R21 – farlig ved hudkontakt’, ’Xn; R48/22 – farlig: alvorlig sundhedsfare vedlængere tids påvirkning ved indtagelse’ og ‘R43 – kan give overfølsomhed vedkontakt med huden’.IARC (IARC 1978113) har klassificeret 4-methyl-m-phenylendiamin i gruppe 2B’muligvis kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: ingen; evidens iforsøgsdyr: tilstrækkelig).Diaminotoluener er vurderet af WHO/IPCS (EHC 1987114).Det er anført, at diaminotoluener muligvis giver anledning til sensibilisering vedhudkontakt.Efter gentagen eksponering gennem længere tid er set dannelse af methæmoglobinsamt effekter på nyrerne.Det er konkluderet, at 2,4-diaminotoluen er kræftfremkaldende hos forsøgsdyr(rotter og mus, tumorer i leveren), samt at stoffet forårsager skade påarvematerialet.Der er ikke fundet nyere ekspertvurderinger af 4-methyl-m-phenylendiamin, somer relevant for vurdering af sundhedsskadelige effekter af 4-methyl-m-phenylendiamin i tatoveringsfarver.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes de kritiske effekter af 4-methyl-m-phenylendiamin i relation til tatovering at være sensibilisering samt denkræftfremkaldende effekt. Der kan ikke fastsættes DNEL/DMEL for de kritiskeeffekter.5.3.5.7 4-Methoxy-m-phenylendiamin4-Methoxy-m-phenylendiamin (2,4-diaminoanisol) er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat. 2; R45 – kan fremkalde kræft’, ’Muta. Cat. 3;R68 – mulighed for varig skade på helbred’ og ’Xn; R22 – farlig ved indtagelse’.IARC (IARC 2001115) har klassificeret 4-methoxy-m-phenylendiamin i gruppe 2B’muligvis kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: utilstrækkelig;evidens i forsøgsdyr: tilstrækkelig).Der er ikke fundet andre ekspertvurderinger af 4-methoxy-m-phenylendiamin, somer relevant for vurdering af sundhedsskadelige effekter af 4-methoxy-m-phenylendiamin i tatoveringsfarver.Konklusion:

På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af 4-methoxy-m-phenylendiamin i relation til tatovering at være den kræftfremkaldende effekt. Derkan ikke fastsættes DMEL for den kritiske effekt.5.3.5.8 2-Naphthylamin2-Naphthylamin er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat. 1;R45 – kan fremkalde kræft’ og ’Xn; R22 – farlig ved indtagelse’.IARC (IARC 1987116, IARC 2008117) har klassificeret 2-naphthylamin i gruppe 1’kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: tilstrækkelig; evidens iforsøgsdyr: tilstrækkelig).Der er ikke fundet andre ekspertvurderinger af 2-naphthylamin, som er relevant forvurdering af sundhedsskadelige effekter af 2-naphthylamin i tatoveringsfarver.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af 2-naphthylamin irelation til tatovering at være den kræftfremkaldende effekt. Der kan ikkefastsættes DMEL for den kritiske effekt.5.3.5.9 5-Nitro-o-toluidin5-Nitro-o-toluidin er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat.3; R40 – mulighed for kræftfremkaldende effekt’ og ’T; R23/24/25 – giftig vedindånding, ved hudkontakt og ved indtagelse’.IARC (IARC 1990118) har klassificeret 5-nitro-o-toluidin i gruppe 3 ’kan ikkeklassificeres for kræftfremkaldende hos mennesker’ (human evidens: ingen;evidens i forsøgsdyr: begrænset).Der er ikke fundet andre ekspertvurderinger af 5-nitro-o-toluidin, som er relevantfor vurdering af sundhedsskadelige effekter af 5-nitro-o-toluidin itatoveringsfarver.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af 5-nitro-o-toluidin irelation til tatovering at være den kræftfremkaldende effekt. Der kan ikkefastsættes DMEL for den kritiske effekt.5.3.5.10 o-Toluidino-Toluidin er i henhold til Annex I i 67-Direktivet klassificeret ’Carc. Cat. 2; R45 –kan fremkalde kræft’, ’T; R23/25 – giftig ved indånding og ved indtagelse’ og ’Xi;R36 – irriterer øjnene’.IARC (IARC 2008119) har klassificeret o-toluidin i gruppe 1 ’kræftfremkaldendehos mennesker’ (human evidens: tilstrækkelig; evidens i forsøgsdyr: tilstrækkelig).o-Toluidin er vurderet i CICAD programmet (internationalt program sponsoreret afUNEP / ILO / WHO i fællesskab) (CICAD 1998120).116

Det er anført, at der ikke er fundet data vedrørende sensibilisering hos forsøgsdyr.Det er konkluderet, at den kritiske effekt af o-toluidin er den kræftfremkaldendeeffekt. Det er anført, at mekanismen for den kræftfremkaldende effekt ikke erklarlagt, men at der sandsynligvis ikke er en tærskel for denne effekt. Der er ikkeangivet PoD (fx T25) for den kræftfremkaldende effekt, da datagrundlaget blevvurderet ikke at være tilstrækkeligt.o-Toluidin er vurderet i OECD’s SIDS program (OECD 2004121).Det er anført, at der ikke er data med henblik på en vurdering af sensibiliserendeegenskaber.Den kritiske effekt efter gentagen eksponering gennem længere tid er vurderet atvære alvorlige effekter som følge af påvirkning af de røde blodlegemer (dannelseaf methæmoglobin samt følgevirkninger heraf) observeret hos forsøgsdyr, og der erfastsat LOAEL på ca. 25 mg/kg legemsvægt per dag (14-dages undersøgelse irotter).Det er konkluderet, at o-toluidin er kræftfremkaldende hos forsøgsdyr (rotter ogmus, tumorer i en række organer), samt at stoffet forårsager skade påarvematerialet.Med udgangspunkt i LOAEL på 25 mg/kg legemsvægt per dag og anvendelse af ensamlet usikkerhedsfaktor på 1800 (10 for ekstrapolation af LOAEL for rotter tilLOAEL for mennesker, 10 for biologisk variation mellem mennesker, 3 da etLOAEL anvendes i stedet for et NOAEL, 6 fordi der tages udgangspunkt i en 14-dages undersøgelse i stedet for en langtidsundersøgelse), kan DNEL beregnes tilca. 0,01 mg/kg legemsvægt per dag.Konklusion:På baggrund af ovenstående vurderes den kritiske effekt af o-toluidin i relation tiltatovering at være den kræftfremkaldende effekt. Der kan ikke fastsættes DMELfor den kritiske effekt.5.3.6 Opsummering: FarevurderingDer er udvalgt 21 stoffer / stofgrupper til den sundhedsmæssige farevurdering: 8grundstoffer, 10 aromatiske aminer, carbon black, PAH og phthalocyaniner.Farevurderingen dvs. identifikation af de(n) kritiske effekt(er) for de udvalgtestoffer er dels baseret på EU klassificeringen af stofferne i henhold til Annex I i 67-Direktivet (Directive 67/548/EEC122) såvel som IARC’s klassificering forkræftfremkaldende effekt, dels på de kritiske effekter udpeget i udvalgte nationaleog internationale ekspertvurderinger. NOAEL / LOAEL er generelt taget fra deudvalgte nationale og internationale ekspertvurderinger.Kræftfremkaldende effekt er vurderet som den kritiske effekt i relation tiltatovering for PAH samt de 10 udvalgte PAA (anilin, o-anisidin, p-chloranilin, 4-chlor-o-toluidin, 3,3’-dichlorbenzidin, 4-methyl-m-phenylendiamin, 4-methoxy-m-phenylendiamin, 2-naphthylamin, 5-nitro-o-toluidin og o-toluidin).For disse to stofgrupper (PAH og PAA) er det vurderet, at der ikke er en nedregrænse (tærskel) for effekt, hvorfor der ikke kan fastlægges DNEL. For en enkeltPAH (benz(a)pyren) samt for to PAA (anilin og o-anisidin) er der angivet DMEL.120121

For resten af stofferne har det ikke været muligt at angive eller fastlægge DMEL påbaggrund af de tilgængelige data.Også andre af de udvalgte stoffer er kræftfremkaldende. Cadmium, chrom(VI) ognikkel er i EU klassificeret for kræftfremkaldende effekt og af IARC klassificeret igruppe 1 ’kræftfremkaldende hos mennesker’. Det skal bemærkes, at for alle 3stoffer ses den kræftfremkaldende effekt i luftvejene efter indånding. På baggrundheraf anses den kræftfremkaldende effekt af disse tre stoffer ikke som en kritiskeffekt i relation til tatovering.Bly er af IARC klassificeret i gruppe 2A ’sandsynligvis kræftfremkaldende hosmennesker’, men ikke klassificeret i EU. Det skal bemærkes, at virkningsmådenikke er fuldstændigt klarlagt, samt at tumorer kun er set ved ret høje doser. Påbaggrund heraf anses den kræftfremkaldende effekt af bly ikke som en kritiskeffekt i relation til tatovering.Sensibilisering er vurderet som en kritisk effekt i relation til tatovering for enrække af de udvalgte stoffer: Aluminium, chrom, nikkel, anilin, p-chloranilin, 3,3’-dichlorbenzidin og 4-methyl-m-phenylendiamin. Disse stoffer er, med undtagelseaf aluminium, i EU klassificeret ’R43 – kan give overfølsomhed ved kontakt medhuden’.Det er omdiskuteret, hvorvidt kontaktallergi er en effekttype, hvor der foreligger entærskel, før der udløses en effekt, eller ej. At der findes en tærskel for induktion afallergi (sensibilisering), er vist for nogle kontaktallergener. Ligeledes er derstudier, der har vist, at der også findes en tærskel for udløsning af allergi(elicitation) hos sensibiliserede personer. Da kontaktallergener varierer meget medhensyn til den relative potens, så udviser de sandsynligvis også stor variation irelation til en tærskel for både induktion og udløsning af allergi. Densundhedsmæssige vurdering af kemiske kontaktallergener kan kun foretages, hvispotens og tærskelværdi er nøje belyst for det givne kemiske allergen. (Nielsen et al.2005123).For de udvalgte stoffer er datagrundlaget ikke tilstrækkeligt med henblik påvurdering af potens eller tærskelværdi, hvorfor der ikke kan fastsættes en DNELfor sensibilisering.Det skal bemærkes, at der helt generelt mangler viden vedrørende sensibiliseringsom følge af tatovering (beskrevet i afsnit 3.6 og 6.2), samt at allergi modpermanent deponeret stof / pigment i huden formodentligt er klinisk anderledes endalmindeligt allergisk betinget kontakteksem.For flere af de udvalgte stoffer er andre effekter end kræftfremkaldende effekt ogsensibilisering vurderet som den kritiske effekt i relation til tatovering: Barium(effekter på hjerte-karsystemet), bly (effekter på nervesystemet hos børn og detufødte barn), cadmium (effekter på knogler og nyrer) og phthalocyaniner (effekt pårøde blodlegemer). For barium, cadmium og phthalocyaner er der fastsat en DNEL.For bly kan der ikke fastsættes en DNEL, da en nedre tærskel for den kritiskeeffekt af bly (effekterne på nervesystemet hos børn og det ufødte barn) ikke eridentificeret.For enkelte stoffer kunne eventuelle kritiske effekter i relation til tatovering ikkeidentificeres: Kobber, titanium (titandioxid) og carbon black.Visse kobbersalte kan forårsage hudirritation. Det er dog vurderet, at hudirritationsandsynligvis ikke vil være en kritisk effekt af kobber i relation til tatovering.123

Titandioxid forekommer ofte i form af nanopartikler i tatoveringsfarver. Det er fornyligt rapporteret, at titandioxid som nanopartikler har forårsaget effekter(ændringer i ekspression af gener relateret til inflammation og immun reaktioner)efter inhalation. På baggrund af den nuværende viden er det ikke muligt at vurdereeventuelle sundhedsmæssigt kritiske effekter af titandioxid som nanopartikler.Carbon black, som stammer fra kulstofkilder, kan indeholde forskelligekræftfremkaldende stoffer (for eksempel PAH) i varierende mængder, hvilketmuligvis kan være en kritisk effekt af carbon black i tatoveringsfarver. Carbonblack forekommer ofte i form af nanopartikler i tatoveringsfarver. Det er for nyligtrapporteret, at carbon black som nanopartikler har forårsaget genetiske skader iceller i lunger fra forsøgsdyr. På baggrund af den nuværende viden er det ikkemuligt at vurdere eventuelle sundhedsmæssigt kritiske effekter af carbon black somnanopartikler.Der kan på denne baggrund ikke fastsættes DNEL/DMEL for eventuelle kritiskeeffekter af kobber, titanium (titandioxid) eller carbon black.5.4 Risikokarakterisering af de udvalgte kemiske stofferDen sundhedsmæssige vurdering (risikovurdering) består, som tidligere nævnt, afen farevurdering, en eksponeringsvurdering og en risikokarakterisering. I relationtil tatovering, hvor kemiske stoffer i tatoveringsfarver deponeres i huden, er densundhedsmæssige vurdering en vurdering af, hvorvidt et givent kemisk stofdeponeret i huden er forbundet med en sundhedsmæssig risiko. Vurderingenomfatter lokale effekter i huden såvel som systemiske effekter dvs. effekter, deropstår i kroppens væv og organer efter optagelse af stoffet fra det tatoveredehudområde.Ved risikokarakteriseringen sammenholdes resultaterne af farevurderingen (DNELeller DMEL) med resultaterne af eksponeringsvurderingen, idet den såkaldterisikokarakteriseringsratio (RCR) beregnes. RCR er således forholdet mellem denberegnede eksponering og den fastsatte DNEL eller DMEL. DNEL/DMEL fastsatfor de kritiske (systemiske) effekter af de udvalgte kemiske stoffer i de analyseredetatoveringsfarver er udtrykt i enheden ’mg/kg legemsvægt per dag’. Den beregnedeeksponering skal derfor udtrykkes i samme enhed, for at RCR kan beregnes.For at kunne udtrykke eksponeringen i form af en systemisk dosis udtrykt ienheden ’mg/kg legemsvægt per dag’ er det nødvendigt at vide, hvor meget af detstof, der deponeres i huden ved tatovering, som efterfølgende optages i kroppen.Dvs. det er nødvendigt at have viden om, hvor stor en procentdel af det deponeredestof der transporteres fra det tatoverede hudområde til kroppens væv og organer viablodbanen og/eller lymfesystemet.Viden om optagelsen af et givent stof fra det tatoverede hudområde er således envæsentlig del af den sundhedsmæssige vurdering af dette stof i relation tiltatovering. Dette projekt har imidlertid afdækket, at der er en række begrænsningersamt manglende viden med henblik på at kunne vurdere optagelse og transport afstoffer fra tatoverede hudområder til kroppens væv og organer. Dette betyder, atdet ikke er muligt med den nuværende viden at foretage en regelret kvantitativeksponeringsvurdering dvs. beregne en systemisk eksponering for de udvalgtekemiske stoffer i de analyserede tatoveringsfarver. Hertil kommer, at projektet ogsåhar afdækket, at der er flere begrænsninger og manglende viden i relation tilfarevurderingen (identifikation af kritisk effekt i relation til tatovering samtfastsættelse af DNEL/DMEL) for en række af de udvalgte kemiske stoffer.

Begrænsningerne samt den manglende viden i relation til eksponeringsvurderingenfor de udvalgte kemiske stoffer i de analyserede tatoveringsfarver (uddybet i afsnit5.4.1) såvel som i relation til farevurderingen for en række af de udvalgte stoffer(uddybet i afsnit 5.4.2) betyder, at det ikke er muligt at foretage en regelretrisikokarakterisering i henhold til REACH vejledningerne, dvs. beregning af RCR.5.4.1 Begrænsninger / manglende viden: EksponeringsvurderingTatoveringsfarver indeholder et eller flere farvestoffer (pigmenter) samthjælpestoffer. Der kan også forekomme kemiske urenheder i tatoveringsfarverne.Ved en vurdering af eksponeringen for de udvalgte kemiske stoffer i deanalyserede tatoveringsfarver vil udgangspunktet være de koncentrationer, somstofferne er fundet i ved analyserne af tatoveringsfarverne.De fleste PAA, PAH og grundstoffer, der er fundet i de analyseredetatoveringsfarver, anvendes ikke som farvestoffer (pigmenter) eller hjælpestoffer isig selv, men kan muligvis forekomme i tatoveringsfarverne ved nedbrydning afpigmenter/hjælpestoffer (for eksempel PAA fra azofarvestoffer) eller som kemiskeurenheder i tatoveringsfarverne og/eller tatoveringsfarvestofferne (for eksempelPAH i carbon black og PAA som rester fra fremstillingen). Nogle af de fundnestoffer i tatoveringsfarverne er sandsynligvis frigivet i forbindelse med selveanalyseringen af tatoveringsfarverne (for eksempel titanium fra titandioxid ogbarium fra bariumsulfat). Dette betyder, at det valgte analyseprogram ikkeafdækker, hvilke pigmenter, hjælpestoffer og kemiske urenheder der reeltforekommer i de analyserede tatoveringsfarver, og som en tatoveret person dermedeksponeres for. En begrænsning i relation til eksponeringsvurderingen er såledesden manglende viden om, hvilke pigmenter, hjælpestoffer og kemiske urenheder enperson reelt eksponeres for ved tatovering.Pigmenterne forekommer i tatoveringsfarverne som partikler med enpartikelstørrelse ned til 20 nanometer dvs. nanopartikler (afsnit 1.5). Pigmenterneer generelt tungt- eller uopløselige, da det er hensigten, at de skal forblive i huden,for ellers vil tatoveringen forsvinde efter ret kort tid. Også hjælpestoffer samtkemiske urenheder i tatoveringsfarverne kan forekomme i form af partikler.Pigmenternes (partikler generelt) meget lave opløselighed betyder, at de veddeponering i huden vil opføre sig væsentligt anderledes end stoffer, der eropløselige helt eller delvist i biologiske væsker som for eksempel blod ellerlymfevæsken. Pigmenterne kan være overfladebehandlede (coatede) for at hæmmeopløsning og nedbrydning, hvilket vil påvirke frigivelse af nedbrydningsprodukterog kemiske urenheder i pigmenterne. Både opløselighed og coatning har såledesstor betydning for optagelsen af pigmenter fra huden og efterfølgende transport ogfordeling til kroppens væv og organer.Viden om optagelse og fordeling af pigmenter i tatoveringsfarver er beskrevetdetaljeret i denne rapports afsnit 3.3 og 3.4. I det efterfølgende gives en kortopsummering med fokus på de usikkerheder, begrænsninger og manglende viden,der er i relation til at kunne foretage en kvantitativ eksponeringsvurdering forpigmenterne.I en undersøgelse med et azofarvestof (Pigment Red 22) fandt man, at mængden afpigment deponeret i huden (på menneske og gris) varierede fra 0,60 til 9,42mg/cm2(middelværdi 2,53 mg/cm2), afhængigt af tatoveringsteknikken. Baseret pådenne middelværdi samt et gennemsnitligt tatoveret areal (454 cm2) er dengennemsnitlige mængde af pigment deponeret i huden beregnet til 1.149 mg. Forgruppen med tatoveringer, der dækker et stort areal (1090 cm2), og den højeste

dosering er eksponeringen beregnet til 10.268 mg. Som det fremgår, er der såledesstor variation i mængden af pigment deponeret i huden, afhængigt aftatoveringsteknikken, ligesom der også er stor forskel på det tatoverede areal fraperson til person. Begge forhold betyder således, at der er en endog stor variationblandt tatoverede personer med hensyn til mængden af pigment(er) deponeret ihuden. En begrænsning i relation til en kvantitativ eksponeringsvurdering forpigmenterne er således usikkerheden som følge af den store individuelle variation imængden af pigment(er) deponeret i huden ved tatovering. Samme begrænsning vilogså gælde for hjælpestoffer og kemiske urenheder, der forekommer itatoveringsfarverne i form af partikler.I de første uger efter tatovering vil pigmenterne bevæge sig lokalt i huden. Noget afdet deponerede pigment nedbrydes lokalt i huden til andre kemiske stoffer bl.a.under lyspåvirkning. Selvom det er hensigten, at pigmenterne forbliver i huden, såvil en delmængde passere over i lymfekar og blodbanen, især nanopartiklerne, ogdermed kan pigmenterne optages i kroppen og fordeles til kroppens væv ogorganer. Som et eksempel herpå kan nævnes, at pigmenter kan deponeres i deregionale lymfeknuder, hvorfra der er direkte kontakt med det bloddannendesystem (knoglemarven) og immunsystemet (lymfeknuderne).Kinetikken er undersøgt i mus ligeledes med azofarvestoffet Pigment Red 22. Manfandt, at 42 dage efter tatovering var mængden af pigmentet i huden reduceret til32% af den initiale dosis. Ved udsættelse for sollys var reduktionen større. Der erimidlertid ingen viden om, hvor stor en del af den initiale dosis der blev optaget ikroppen, og hvor stor en del der blev nedbrudt lokalt i huden. En begrænsning irelation til en kvantitativ eksponeringsvurdering for Pigment Red 22 anvendt idenne undersøgelse er således den manglende viden vedrørende forholdet mellemoptaget og nedbrudt pigment deponeret lokalt i huden. Samme begrænsning vilogså gælde for andre pigmenter såvel som for hjælpestoffer og kemiske urenheder,der forekommer i tatoveringsfarverne i form af partikler.Det skal endvidere bemærkes, at strukturen af musehud er meget forskellig frastrukturen af menneskehud. Dette betyder, at optagelse og nedbrydning af PigmentRed 22 i menneskehud kan være ganske anderledes end i musehud. Endnu enbegrænsning i forhold til en human eksponeringsvurdering for Pigment Red 22 ersåledes manglende viden vedrørende betydningen af de strukturelle forskellemellem menneskehud og musehud for optagelse og nedbrydning af Pigment Red22 deponeret i huden. Samme begrænsning vil også gælde for andre pigmentersåvel som for hjælpestoffer og kemiske urenheder, der forekommer itatoveringsfarverne i form af partikler.De fleste pigmenter i de indkøbte tatoveringsfarver tilhører en af følgende grupper:Carbon black, phthalocyaniner, azofarvestoffer, acridiner og uorganisk pigment(for eksempel titandioxid) (Bilag B). Disse pigmenter er både kemisk og struktureltmeget forskellige. Det vil således være behæftet med meget stor usikkerhed atangive størrelsen af deponering, optagelse, fordeling, omdannelse og udskillelse afde forskellige pigmenter i de analyserede tatoveringsfarver på baggrund af enenkelt undersøgelse af et enkelt pigment (Pigment Red 22), idet ovennævnteparametre sandsynligvis vil variere for de forskellige pigmenter som følge af dekemiske og strukturelle forskelligheder. Samme forhold vil også gælde forhjælpestoffer og kemiske urenheder, der forekommer i tatoveringsfarverne i formaf partikler. Det skal bemærkes, at acridiner ikke har indgået i dette projektsanalyseprogram og derfor heller ikke i den sundhedsmæssige vurdering.For nanopartikler injiceret i underhuden er det beskrevet (afsnit 3.4), at disse kanfordeles til organer i kroppen (lever, nyrer, milt), mens større partikler ikkepasserer over i blodbanen. Fordelingen af nanopartikler i kroppen er anderledes end

for opløste stoffer og større partikler. Tatoveringsfarvernes indhold af nanopartiklerskaber således i særlig grad usikkerhed om, hvilke organer der bliver eksponeret,ud over huden og de lymfeknuder, der dræner det tatoverede område. Endnu enbegrænsning i relation til en kvantitativ eksponeringsvurdering for pigmenter såvelsom for hjælpestoffer og kemiske urenheder, der forekommer i tatoveringsfarvernei form af partikler er således usikkerheden omkring, hvordan nanopartikler optagesog fordeles til kroppens væv og organer.Ud fra et forsigtighedsprincip kunne det antages, at pigmenter såvel som andrepartikulære stoffer i tatoveringsfarverne opfører sig som stoffer, der er fuldstændigtopløselige i biologiske væsker og dermed optages fuldstændigt (100%) fra dettatoverede hudområde og efterfølgende transportes og fordeles til kroppens væv ogorganer. For pigmenternes vedkommende er dette imidlertid en fuldstændigurealistisk ’worst case’ antagelse, idet pigmenter med meget lav opløselighed netoper valgt for at sikre, at de forbliver i huden efter tatovering. Samme forhold vil ogsågælde for hjælpestoffer og kemiske urenheder, der forekommer i tatoveringsfarveri form af partikler.Med udgangspunkt i kinetikstudiet med Pigment Red 22 i mus kunne det antages,at ca. 1/3 del af et givent pigment deponeres i huden, og at den resterende 2/3 delikke nedbrydes lokalt i huden og udelukkende udgøres af nanopartikler. Hervedkunne den systemiske eksponering således være helt op til 2/3 dele af den indgivnemængde pigment, dvs. kunne transporteres og fordeles til kroppens væv organer ogder udøve en effekt. Dette ’worst case’ skøn er imidlertid, som beskrevet ovenfor,behæftet med en stor usikkerhed relateret til at ekstrapolere resultatet for et enkeltpigment i en enkelt undersøgelse med mus til en human eksponeringsvurdering forde forskellige pigmenter såvel som for de partikulære hjælpestoffer og kemiskeurenheder i de analyserede tatoveringsfarver.Som følge af de usikkerheder og variable relateret til eksponeringsvurderingen, derer beskrevet ovenfor, konkluderes det, at den nuværende viden er utilstrækkeligmed henblik på en kvantitativ eksponeringsvurdering for de udvalgte kemiskestoffer i de analyserede tatoveringsfarver såvel som for pigmenter samt partikulærehjælpestoffer og kemiske urenheder i tatoveringsfarver helt generelt. Det vurderes,at kvantitative eksponeringsestimater baseret på ’worst case’ skøn og antagelsersandsynligvis vil være mere misvisende end retvisende. I erkendelse heraf er dersåledes ikke i dette projekt foretaget en kvantitativ eksponeringsvurdering for deudvalgte kemiske stoffer i de analyserede tatoveringsfarver.5.4.2 Begrænsninger / manglende viden: FarevurderingVed farevurderingen er de(n) kritiske effekt(er) for de udvalgte kemiske stoffer irelation til tatovering så vidt muligt identificeret, og der er fastsat DNEL/DMELfor de(n) kritiske effekt(er), hvis muligt (afsnit 5.3).Projektet har afdækket, at en begrænsning i relation til farevurderingen er, at detfor de fleste af de udvalgte stoffer / stofgrupper ikke har været muligt at fastsætteDNEL/DMEL for de(n) kritiske effekt(er), som oftest kræftfremkaldende effektog/eller sensibilisering ved hudkontakt.Med hensyn til den kræftfremkaldende effekt er datagrundlaget for flertallet af deudvalgte stoffer, hvor en kræftfremkaldende effekt er vurderet som den kritiskeeffekt (PAH og de 10 udvalgte PAA), ikke tilstrækkeligt med henblik på atfastsætte en DMEL. Således har det kun været muligt at angive DMEL for enenkelt af de 16 analyserede PAH samt for to af de 10 udvalgte PAA.Med hensyn til sensibilisering ved hudkontakt er datagrundlaget for de udvalgtestoffer, hvor sensibilisering er vurderet som en kritisk effekt (aluminium, chrom,

nikkel, anilin, p-chloranilin, 3,3’-dichlorbenzidin og 4-methyl-m-phenylendiamin),generelt ikke tilstrækkeligt med henblik på en vurdering af potens ellertærskelværdi, hvorfor der ikke kan fastsættes en DNEL.For et enkelt stof (bly) kan der ikke fastsættes en DNEL, da en nedre tærskel forden kritiske effekt af bly (effekterne på nervesystemet hos børn og det ufødte barn)ikke er identificeret.For tre stoffer (kobber, titanium (titandioxid) og carbon black) kan kritiskeeffekt(er) i relation til tatovering ikke identificeres på baggrund af den nuværendeviden, og der kan således ikke fastsættes DNEL/DMEL for disse stoffer.Der mangler helt generelt viden vedrørende udvikling af kræft som følge aftatovering. Det er tidligere beskrevet (afsnit 3.6), at pigmenter i tatoveringsfarverkan transporteres fra det tatoverede hudområde til de regionale lymfeknuder, hvorder kan opstå tumorer. Hvorvidt udviklingen af tumorer i lymfeknuderne errelateret til pigmentets iboende egenskaber eller er en følge af deponering af etpartikulært fremmedstof i lymfeknuden kan ikke vurderes på baggrund af dennuværende viden. En eventuel sammenhæng mellem udvikling af hudkræft ogtatovering er også diskuteret tidligere (afsnit 3.6). Det er konkluderet, at ensammenhæng ikke er bevist eller sandsynliggjort.Der mangler ligeledes helt generelt viden vedrørende sensibilisering som følge aftatovering. Det er andetsteds beskrevet (afsnit 3.6 og 6.2), at der er høj grad afusikkerhed om, hvordan allergiske reaktioner i relation til tatovering fremstår rentklinisk, og hvordan forekomsten af allergisk udløsningsmekanisme dokumenteres.Dette skyldes, at de gængse tests for kontaktallergi ikke er egnet til testning afpartikulære provokationer i form af tatoveringsfarvestoffer ej heller er udvikledeeller validerede til dette formål. Hertil kommer, at allergi mod permanentdeponeret stof / pigment i huden formodentligt er klinisk anderledes endalmindeligt kontakteksem. På baggrund af den nuværende viden er det således ikkemuligt at vurdere, hvorvidt sensibilisering som følge af hudkontakt med deudvalgte stoffer reelt er en kritisk effekt i relation til tatovering. Men ud fra etforsigtighedsprincip bør sensibilisering vurderes som en mulig kritisk effekt for deovennævnte stoffer i relation til tatovering.5.4.3 Begrænsninger / manglende viden: De udvalgte kemiskestofferDer er i dette projekt udvalgt 21 stoffer / stofgrupper til den sundhedsmæssigevurdering: Carbon black, phthalocyaniner, 10 PAA, PAH og 8 grundstoffer. Der eridentificeret en række begrænsninger samt manglende viden med henblik på atkunne foretage kvantitative eksponeringsvurderinger (afsnit 5.4.1) såvel som irelation til farevurderingen for flertallet af de udvalgte stoffer (afsnit 5.4.2).Begrænsningerne samt den manglende viden betyder, at det i praksis ikke er muligtat foretage en regelret risikokarakterisering i henhold til REACH vejledningerne,dvs. beregning af RCR.De væsentligste begrænsninger samt manglende viden for de enkelte udvalgtekemiske stoffer / stofgrupper opsummeres i dette afsnit.5.4.3.1 Carbon blackCarbon black anvendes i sig selv som et tatoveringsfarvestof og er analyseret somsådan i de udvalgte tatoveringsfarver (4 sorte farver og en enkelt grå farve). Iprincippet skulle det således være muligt at beregne en systemisk eksponeringbaseret på analyseresultaterne. Men som beskrevet i afsnit 5.4.1 er det helt genereltikke muligt at give et kvantitativt eksponeringsestimat for partikler deponeret i

huden på baggrund af den nuværende viden. Hertil kommer, at carbon black ofteforekommer i form af nanopartikler i tatoveringsfarver. Som følge af usikkerhedenomkring, hvordan nanopartikler optages og fordeles til kroppens væv og organerfra et tatoveret hudområde er det ligelede ikke muligt at give et kvantitativteksponeringsestimat for carbon black (nanopartikler) på baggrund af dennuværende viden.Det er for nyligt rapporteret, at carbon black som nanopartikler har forårsagetgenetiske skader i celler i lunger fra forsøgsdyr. På baggrund af den nuværendeviden er det dog ikke muligt at vurdere eventuelle sundhedsmæssigt kritiskeeffekter af carbon black som nanopartikler. Det skal endvidere bemærkes, atcarbon black, som stammer fra kulstofkilder, kan indeholde forskelligekræftfremkaldende stoffer (for eksempel PAH) i varierende mængder, hvilketmuligvis kan være en kritisk effekt af carbon black i tatoveringsfarver. Der erimidlertid ikke viden nok herom, hvorfor der ikke kan fastsættes DNEL/DMEL foreventuelle kritiske effekter af carbon black.På baggrund af den nuværende viden kan det således ikke vurderes, hvorvidtcarbon black vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko ved tatovering medcarbon black holdige tatoveringsfarver.5.4.3.2 PhthalocyaninerPhthalocyaniner anvendes i sig selv som tatoveringsfarvestoffer. Phthalocyaninerdanner komplekser med de fleste elementer i det periodiske system. Generelt haralle komplekserne meget lav opløselighed i de fleste opløsningsmidler, herundervand.Der er foretaget en kvalitativ analyse for phthalocyaniner i en blå farve, i tregrønne farver og i to lilla farver. Alle 6 farver indeholdt phthalocyaniner. Dennekvalitative analyse kan imidlertid ikke anvendes som udgangspunkt for eneksponeringsvurdering.Der er også foretaget en kvantitativ beregning af indholdet af phthalocyaniner i engrøn farve og tre blå farver. Den kvantitative beregning er baseret på indholdet afkobber i de pågældende farver. Resultaterne af denne beregning kunne, iprincippet, anvendes som udgangspunkt til at beregne en systemisk eksponering forde fundne kobberholdige phthalocyaniner. Men som beskrevet i afsnit 5.4.1 er dethelt generelt ikke muligt at give et kvantitativt eksponeringsestimat for partiklerdeponeret i huden på baggrund af den nuværende viden.Den kritiske effekt af phthalocyaniner i relation til tatovering vurderes at væreeffekten på antallet af røde blodlegemer. DNEL er fastsat til 2 mg/kg legemsvægtper dag. Det skal bemærkes, at der må tages et forbehold for den beregnede DNEL(se afsnit 5.3.3).På baggrund af den nuværende viden kan det således ikke vurderes, hvorvidtphthalocyaniner vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko ved tatovering medphthalocyanin holdige tatoveringsfarver.5.4.3.3 Primære aromatiske aminer (PAA)En række azofarver anvendes som tatoveringsfarvestoffer. Azofarver erkarakteriseret ved at indeholde en eller flere såkaldte azoforbindelser dvs.dobbeltbindinger mellem to kvælstofatomer. Azofarvestoffer er ikke stabile og vilunder visse forhold nedbrydes til azofarvestoffets oprindelige byggestene dvs.PAA.

I dette projekt er der ikke analyseret for azofarvestoffer som sådan, hvorforanalyserne i praksis ikke kan danne udgangspunkt for en eksponeringvurdering forazofarvestoffer som sådan.En indikation af tilstedeværelse af azofarvestoffer i tatoveringsfarver er i detteprojekt repræsenteret ved at analysere for PAA frigivet fra azofarvestoffer. PAAkan imidlertid også forekomme som urenheder i azofarvestoffer (for eksempelrester fra fremstillingen) eller være tilsat tatoveringsfarverne, i dette projektrepræsenteret ved analyse for frie PAA. Det er på baggrund af analyserne i detteprojekt kun muligt for nogle af de analyserede tatoveringsfarver at vurdere,hvorvidt de fundne PAA i tatoveringsfarverne forekommer i sig selv som urenhed itatoveringsfarverne eller i azofarvestofferne, eller om de fundne PAA forekommeri de analyserede tatoveringsfarver som følge af nedbrydning af azofarvestoffer iforbindelse med selve analyseringen. Der mangler viden om, hvorvidt nedbrydningaf azofarvestoffer og dermed frigivelse af byggestenene PAA vil kunne forekommei huden efter tatovering. Endvidere mangler der viden omkring, hvordan deudvalgte PAA optages og fordeles til kroppens væv og organer fra et tatoverethudområde. På baggrund af den nuværende viden er det således ikke muligt at giveet kvantitativt eksponeringsestimat for de udvalgte PAA.En række PAA er kræftfremkaldende hos mennesker eller mistænkt for at værekræftfremkaldende. Ved den konkrete farevurdering af de 10 udvalgte PAA er denkræftfremkaldende effekt vurderet som den kritiske effekt i relation til tatoveringfor alle 10 PAA. For to af stofferne har det været muligt at angive DMEL. Forresten af stofferne har det ikke været muligt at angive eller fastlægge DMEL påbaggrund af de tilgængelige data. IARC (IARC 2008124) har vurderet en rækkearomatiske aminer, herunder 3 (4-chlor-o-toluidin, 2-naphthylamin og o-toluidin)af de 10 udvalgte PAA. I det indledende afsnit af IARC monografien er detkonkluderet, at de fleste, om ikke alle, aromatiske aminer er kræftfremkaldende,samt at virkningsmåden tilsyneladende er fælles for de aromatiske aminer. Det ersåledes sandsynligt, at der vil være en samspilseffekt, hvis der er flere PAA tilstede i en tatoveringsfarve.Sensibilisering ved hudkontakt er også vurderet som en kritisk effekt i relation tiltatovering for fire af de 10 udvalgte PAA. Datagrundlaget ikke imidlertid ikketilstrækkeligt med henblik på vurdering af potens eller tærskelværdi, hvorfor derikke kan fastsættes en DNEL. Der mangler ligeledes helt generelt viden vedrørendesensibilisering som følge af tatovering, og det er således ikke muligt at vurdere,hvorvidt sensibilisering som følge af kontakt med de udvalgte stoffer reelt er enkritisk effekt i relation til tatovering.På baggrund af den nuværende viden kan det således ikke vurderes, hvorvidt deudvalgte PAA vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko (udvikling af kræft,sensibilisering) ved tatovering med PAA holdige tatoveringsfarver.5.4.3.4 Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)PAH anvendes ikke i sig selv som tatoveringsfarvestoffer, men er i en nyligtpubliceret undersøgelse påvist i en række sorte tatoveringsfarver, som indeholdercarbon black (afsnit 1.10.4), hvor de formentligt forekommer som urenheder icarbon black. Der er i dette projekt analyseret for 16 forskellige PAH i 19forskellige tatoveringsfarver. Det højeste PAH indhold er fundet i sorte farver, somogså har et højt indhold af carbon black. Dette kunne indikere en sammenhæng

mellem indhold af carbon black og PAH. Men det kan heller ikke udelukkes, atPAH stammer fra andre kilder. Der er kun fundet BaP i en enkelt farve.Det ikke muligt på baggrund af analyserne at vurdere, hvorvidt de fundne PAHforekommer i sig selv som urenheder i tatoveringsfarverne eller er frigivet fracarbon black ved analysen. Der mangler viden om, hvorvidt frigivelse af PAH fracarbon black vil kunne forekomme i huden efter tatovering. Endvidere mangler derviden omkring, hvordan PAH optages og fordeles til kroppens væv og organer fraet tatoveret hudområde. På baggrund af den nuværende viden er det således ikkemuligt at give et kvantitativt eksponeringsestimat for PAH.Den kritiske effekt af BaP, samt en række andre PAH, i relation til tatoveringvurderes at være den kræftfremkaldende effekt. Der er angivet DMEL for en enkeltPAH (BaP). For de øvrige PAH fundet i de analyserede tatoveringsfarver har detikke været muligt at angive eller fastlægge DMEL på baggrund af de tilgængeligedata. Virkningsmåden for den kræftfremkaldende effekt er sandsynligvis fælles forde kræftfremkaldende PAH om end potensen varierer (se afsnit 5.3.4). Det ersåledes sandsynligt, at der vil være en samspilseffekt, hvis der er flere PAH tilstede i en tatoveringsfarve. På baggrund af den nuværende viden er det dog ikkemuligt at fastsættes DMEL for blandinger af de forskellige PAH, der er fundet i deanalyserede tatoveringsfarver.På baggrund af den nuværende viden kan det således ikke vurderes, hvorvidt PAHvil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko (udvikling af kræft) ved tatoveringmed PAH holdige tatoveringsfarver.5.4.3.5 GrundstofferDe udvalgte grundstoffer (aluminium, barium, bly, cadmium, chrom, kobber,nikkel, titanium) anvendes ikke i sig selv som tatoveringsfarvestoffer ellerhjælpestoffer. Det er ikke muligt på baggrund af analyserne i dette projekt atvurdere, hvorvidt de fundne grundstoffer forekommer i sig selv som urenheder ipigmenter og/eller hjælpestoffer eller i selve tatoveringsfarven. Eller om de fundnegrundstoffer forekommer i de analyserede tatoveringsfarver som følge af frigivelsefra pigmenter, hjælpestoffer og/eller kemiske urenheder i tatoveringsfarverne ellertatoveringsfarvestofferne i forbindelse med selve analyseringen. Dette betyder, atanalyserne rent faktisk ikke kan anvendes som udgangspunkt foreksponeringsvurderinger for de udvalgte grundstoffer såvel som de pigmenter,hjælpestoffer og/eller kemiske urenheder, som de fundne grundstoffer kunnestamme fra. Hertil kommer, at der mangler viden om, hvorvidt frigivelse af diversegrundstoffer fra pigmenter, hjælpestoffer og/eller kemiske urenheder itatoveringsfarverne eller tatoveringsfarvestofferne vil kunne forekomme i hudenefter tatovering. På baggrund af den nuværende viden er det således ikke muligt atgive et kvantitativt eksponeringsestimat for de udvalgte grundstoffer såvel som depigmenter, hjælpestoffer og/eller kemiske urenheder, som de fundne grundstofferkunne stamme fra.Den kritiske effekt af aluminium i relation til tatovering vurderes at væregranulomdannelse i tatoveringer udviklet som følge af en lokalfremmedlegemereaktion. Det kan ikke udelukkes, at en allergisk reaktion også gørsig gældende med mulighed for udvikling af eksem og inflammation i huden. Derkan ikke fastsættes DNEL for den kritiske effekt.Barium i form af sulfat er tungtopløseligt og dermed relativt inert i modsætning tilbariumionen og opløselige bariumsalte som chlorid, nitrat og hydroxid (frigiverbariumionen i kroppen), der er toksiske i flere organer, bl.a. nervesystem og nyre

foruden hjerte. Den kritiske effekt af barium i relation til tatovering vurderes atvære effekter på hjerte-karsystemet. Der er fastsat en DNEL for den kritiske effekt.Bariumsalte kan være basiske og dermed have lokale effekter. Barium kan reageremed titandioxid, hvorved det uopløselige salt bariumtitanat dannes. Dette kan havesærlig betydning i tatoveringsfarver, hvor både opløselige bariumsalte ogtitandioxid forekommer. Omfanget af omdannelse af bariumsulfat og bariumtitanattil opløselige bariumsalte lokalt i huden, hvorved den toksiske bariumion frigives,kendes ikke.Den kritiske effekt af bly i relation til tatovering vurderes at være effekterne pånervesystemet hos børn og det ufødte barn. Der kan ikke fastsættes DNEL for denkritiske effekt.De kritiske effekter af cadmium i relation til tatovering vurderes at være effekternepå knogler og nyrer. Der er fastsat en DNEL for de kritiske effekter. Det skalbemærkes, at da cadmium ophobes i kroppen bør DNEL fastsættes som engennemsnitlig værdi over længere tid fx en uge eller en måned.Den kritiske effekt af chrom(VI) i relation til tatovering vurderes at væresensibilisering ved hudkontakt. Der kan ikke fastsættes DNEL for den kritiskeeffekt. Der mangler ligeledes helt generelt viden vedrørende sensibilisering somfølge af tatovering, og det er således ikke muligt at vurdere, hvorvidtsensibilisering som følge af kontakt med chrom(VI) reelt er en kritisk effekt irelation til tatovering. Det skal bemærkes, at der i analyserne ikke kunne skelnesmellem chrom (III) og chrom (VI), og der mangler således viden om, hvorvidtchrom forekommer som chrom (III) og/eller chrom (VI). Der mangler endvidereviden om eventuelle sundhedsskadelige effekter af chrom(III).På baggrund af den nuværende viden kan eventuelle sundhedsmæssigt kritiskeeffekter af kobber i relation til tatovering ikke identificeres. Det vurderes somsandsynligt, at kobber fundet i de analyserede tatoveringsfarver kan stamme frakobberholdige phthalocyaniner.Den kritiske effekt af nikkel i relation til tatovering vurderes at være sensibiliseringved hudkontakt. Der kan ikke fastsættes DNEL for den kritiske effekt. Der manglerligeledes helt generelt viden vedrørende sensibilisering som følge af tatovering, ogdet er således ikke muligt at vurdere, hvorvidt sensibilisering som følge af kontaktmed nikkel reelt er en kritisk effekt i relation til tatovering. Nikkelsulfat,nikkelchlorid og nikkelnitrat er klassificeret for hudirritation, og det kan ikkeudelukkes, at hudirritation kan være en kritisk effekt i relation til tatovering. Derkan heller ikke fastsættes DNEL for hudirritation.Det er for nyligt rapporteret, at titandioxid som nanopartikler har forårsageteffekter (ændringer i ekspression af gener relateret til inflammation og immunreaktioner) efter inhalation. Titandioxid forekommer ofte i form af nanopartikler itatoveringsfarver. På baggrund af den nuværende viden er det dog ikke muligt atvurdere eventuelle sundhedsmæssigt kritiske effekter af titandioxid somnanopartikler. Det skal bemærkes, at der i dette projekt ikke er analyseret fortitandioxid. Det vurderes dog som sandsynligt, at grundstoffet titanium fundet ianalyserne af tatoveringsfarverne stammer fra titandioxid.På baggrund af den nuværende viden kan det således ikke vurderes, hvorvidt deudvalgte grundstoffer vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko ved tatoveringmed tatoveringsfarver, der indeholder de udvalgte grundstoffer som sådan ellerindeholder andre kemiske forbindelser, hvorfra de udvalgte grundstoffer kanfrigives i huden efter tatovering.

5.4.4 Risikokarakterisering: KonklusionDer er udvalgt 21 stoffer / stofgrupper til den sundhedsmæssige vurdering: Carbonblack, phthalocyaniner, 10 PAA, PAH og 8 grundstoffer.Der er identificeret en række begrænsninger samt manglende viden med henblik påat kunne foretage kvantitative eksponeringsvurderinger. Som følge af deusikkerheder og variable relateret til eksponeringsvurderingen, der er beskrevetdetaljeret i afsnit 5.4.1, konkluderes det, at den nuværende viden er utilstrækkeligmed henblik på en kvantitativ eksponeringsvurdering for de udvalgte kemiskestoffer i de analyserede tatoveringsfarver såvel som for pigmenter samt partikulærehjælpestoffer og kemiske urenheder i tatoveringsfarver helt generelt. Det vurderes,at kvantitative eksponeringsestimater baseret på ’worst case’ skøn og antagelsersandsynligvis vil være mere misvisende end retvisende. I erkendelse heraf er dersåledes ikke i dette projekt foretaget en kvantitativ eksponeringsvurdering for deudvalgte kemiske stoffer / stofgrupper i de analyserede tatoveringsfarver.Der er endvidere identificeret nogle begrænsninger samt manglende viden i relationtil farevurderingen for en række af de udvalgte stoffer (afsnit 5.4.2). En afbegrænsningerne er, at det for en række af de udvalgte stoffer / stofgrupper ikkehar været muligt at fastsætte DNEL/DMEL for de(n) kritiske effekt(er), som oftestkræftfremkaldende effekt og/eller sensibilisering. Hertil kommer, at der heltgenerelt mangler viden vedrørende udvikling af kræft såvel som vedrørendesensibilisering som følge af tatovering.Begrænsningerne samt den manglende viden i relation til eksponeringsvurderingenfor de udvalgte kemiske stoffer såvel som i relation til farevurderingen for enrække af de udvalgte stoffer betyder, at det ikke har været muligt at foretage enregelret risikokarakterisering i henhold til REACH vejledningerne, dvs. beregningaf RCR.På baggrund af den nuværende viden kan det således ikke vurderes, hvorvidt deudvalgte kemiske stoffer / stofgrupper vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risikoved tatovering med tatoveringsfarver, der indeholder de udvalgte stoffer som sådaneller indeholder andre kemiske forbindelser, hvorfra de udvalgte stoffer kanfrigives i huden efter tatovering.Det skal dog bemærkes, at der er flere cases, der beskriver patientreaktioner eftertatovering med flere af de analyserede tatoveringsfarver (beskrevet i detefterfølgende kapitel).

6 Sundhedsmæssig vurdering:PatientreaktionerDer er i kortlægningen registreret en række tatoveringsfarver, som forbindes medpatientreaktioner efter tatovering med den pågældende farve. Resultaterne afundersøgelserne er beskrevet i dette kapitel.6.1 BaggrundHøj grad af evidens vedr. tatoveringsfarvernes sammensætning og eventuellebivirkninger kan opnås ved direkte studie af personer, der har haft synligebivirkninger fra en tatovering, hvor den anvendte farve samtidig kan fremskaffesog og analyseres. Ændringer i huden og reaktionsmønstre kan være entydige ogfølge et eller flere mønstre relateret til et bestemt pigment, en bestemt kemisk typeaf pigment eller en bestemt farve, eller være multiple og derfor vanskelige atindkredse og karakterisere. Konsolidering af viden om specifikke mønstre kræveret større antal observationer, hvor konklusionen er den samme.Der er, idet hudens barriere for indtrængning af kemisk stof udefra er meget tæt,stor forskel på, om kemisk stof kommer i kontakt med huden udefra, fx ved kontaktmed kosmetiske produkter, eller om kontakten sker ved, at stoffet injiceres i huden,som det sker ved installation af tatoveringsfarve med tatovørens nål og vedinjektion af lægemiddel med nål og sprøjte.På Bispebjerg Hospital, Dermatologisk afdeling D er et større antal personer medtatoveringsreaktioner, som led i et afdelingsprojekt, blevet undersøgt. Desuden erder foretaget en række parakliniske undersøgelse i form af bl.a. allergitest ogbiopsier. Som regel er det ikke muligt for de undersøgte personer at fremskaffepræcise oplysninger om, hvilken farve de er tatoverede med, men enkelte kan. Defarver, som det ved kortlægningen har været muligt at identificere, er blevetindkøbt ogindholdsstofferne er blevet undersøgt i nærværende projekt.Disse udvalgte cases er suppleret med cases fra andre kilder, hvor der både erinformation om reaktion og anvendt farve, og det vil blive vurderet, om der påbasis heraf kan drages generelle konklusioner om eventuel sammenhæng mellemtatoveringsfarve og klinisk risiko.Nogle generelle observationer vil indledningsvis blive præsenteret og generellemønstre og mekanismer skitseret.6.2 Generelle forholdVed selve tatoveringen, der er ledsaget af smerte, får alle umiddelbart en vis rødmei huden og en vis hævelse på grund af de talrige stik af nålene i huden. Underdenne inflammationstilstand frigøres histamin i huden – dette stof frigøres ved alleformer for hudtraume af et vist omfang og udløser ud over smerte og svieforbigående reaktion i hudens kar med rødme og varme. I dagene efter og i indtil

flere uger derefter kommer der en afstødningsreaktion af beskadiget hud og iforbindelse hermed en vis afstødning af overskudspigment, som findes i hudensoverfladiske lag og i skorper. Huden kan i starten være fugtig og væskende. Iophelingen kommer der en fase med tørhed og skældannelse, og der kan opstårevner. Ofte anvendes en fugtighedscreme efter tatovørens anvisning. Ved etukompliceret forløb vil huden være helet efter 3-4 uger. Helingen kan værekompliceret af infektion fra hudens bakterier eller fra mikroorganismer indeholdt itatoveringsfarven.Kroniske komplikationer af permanent karakter kommer først efter nogle måneder.Huden bliver i de tilfælde ofte fortykket, evt. voldsomt fortykket, medskældannelse og generende kløe og smerte. Denne type komplikation kræverdermatologisk behandling.Kroniske gener i form af hævelse og kløe når tatoveringen udsættes for sollys er enanden komplikation eller gene, som er almindeligt kendt. Den tatoverede søger ofteikke læge for dette og anvender blot en solfaktorcreme på tatoveringen ellerdækker den rutinemæssigt med beklædning. Reaktionerne falder til ro på få timerog efterlader ingen følger. Kommer konsekvent ved ny udsættelse for sol.De kroniske reaktioner af permanent karakter kan principielt udløses enten afpartiklerne eller af de kemiske stoffer i farverne, eller evt. af kemisk stof påpartiklernes overflade.Partikler er fremmedlegemer. Fremmedlegemer udløser generelt en såkaldtfremmedlegemereaktion i huden i organismens forsøg på enten at indkapsle oginaktivere partiklen eller i forsøget på at bane vej til hudoverfladen og udstødefremmedlegemet. Ved mikroskopi ses dannelse af indkapslede reder af partikler ogceller, såkaldte granulomer. Tatoveringsreaktioner er ret hyppigt af denne type.Klinisk ses tatoveringsgranulomer som indtil ærtstore kuplede vævsmasser i enbestemt farve i tatoveringen.En hyppig permanent reaktionstype er lichenoid reaktion, hvor overhudenfortykkes voldsomt med skællede, forhornede dannelser af indtil 5-10 mm itykkelse i alle dele af tatoveringen, hvor en bestemt farve findes, oftest rød125. Imikroskopi har overhudscellerne delt sig, og der er i huden stor forekomst af hvideblodlegemer, såkaldt inflammation. Inflammationsmeditorerne udløser kløe oggener. Denne type af reaktion forklares ikke som fremmedlegemereaktion og kanskyldes flere forskellige mekanismer:Kemisk irritation fra pigment og/eller kemiske stoffer i tatoveringsfarvenaf uspecifik karakter med en kronisk inflammationstilstand til følge.Irritationen kan evt. have baggrund i, at der er tatoveret for meget farve indi huden. Irritationen kan variere fra let til svær og evt. manisfestere sig somen lichenoid reaktion.Allergisk reaktion rettet mod kemisk stof (f.eks. pigment eller urenhed) ifarven, kemisk stof fraspaltet pigmentet eller eksponeret på pigmentetsoverflade, eller i form af urenhed indeholdt i pigmentpartiklerne.Allergenet, der er den direkte udløser af allergi, kan være det kemiske stofi sig selv eller stoffet i forbindelse med et vævsprotein eller en aminosyre,et hapten. Allergenet opfattes af immunsystemet som artsfremmed ogsøges elimineret ved, at immunsystemet danner lymfocyter, der er specifiktrettet mod allergenet, og som koncentreres i tatoveringen med en kronisk

reaktion til følge, evt. i form af en lichenoid reaktion rent klinisk.Allergiske reaktioner i tatoveringer kan også skyldes andre stoffer endpigmentet, herunder forureninger fra produktion som fx nikkel og krom.Tatoveringsfarver er ikke velegnede til allergitest i form afepikutantest/laptest, idet farvestoffet i farverne er delvist ukendt,partikulært og ikke i opløst form, og idet partiklerne kan være kemiskcoatede. For øvrigt er en del tatoveringsfarver blandingsfarver, derindeholder flere forskellige pigmenter. Det vil derfor ikke være muligt veden laptest at konkludere, hvad der i tatoveringsfarven specifikt udløser denallergiske reaktion og overføre det til andre tatoveringsfarver. Komplekseallergiske reaktioner i kroppen udløst af tatovering i form af udbredtereaktioner i karsystemet, vaskulitis, og i form af regnbuehindebetændelse iøjet, ligeledes efter tatovering, kan være udløst allergisk af et pigment-proteinkompleks, og allergiske reaktioner mod tatoveringsfarver er ikkeobligat begrænset til et simpelt kemisk stof som udløser. Det anførteindikerer, at allergi mod tatoveringsfarver kan omfatte flere typer afallergiske mekanismer og ikke blot type IV-allergi (kontaktallergi).Reaktion med dyb sårdannelse i huden, dvs. ulceration, og evt.nekrotisering med sår ned i underhuden, der ikke vil hele. Mekanismen idisse svære reaktioner kan være direkte vævspåvirkning fra en farve, derudgør en meget kraftig basisk kemisk irritant, en kraftig allergisk reaktioneller eksponering for et kemisk stof i farven, som har en cytotoksiskvirkning. Disse reaktioners sjældne forekomst og deres langvarige ogterapiresistente forløb taler for, at reaktionerne typisk er allergiske, og atallergien er meget svær. Manifestationen kan resultere i invaliditet, og derkan opstå behov for kirurgisk behandling inkl. amputation. Der kanudvikles en generaliseret allergisk reaktion.

Specielle mekanismer og reaktioner på tatovering består af:Virkning af pigment og/eller kemiske stoffer på hudens celler og væv medudløsning af en abnorm biologisk reaktion i huden gennem en påvirkningaf hudens celler og væv som et veldefineret proliferativt respons med øgetdeling af bestemte typer af celler – ved øget deling af overhudsceller (enlichenoid reaktion - se ovenfor), ved stimulation af hudenskollagendannende celler, fibroblasterne, abnormt øget ardannelse itatoveringen i form af et keloid, ved initiering af koncentration af hvideblodlegemer i huden dannelse af et pseudolymfom, en godartet variant afleukæmi.Carcinogen virkning på hudens celler resulterende i uhæmmet nydannelseaf celler og aggressiv vækst med hudcancer, særlig basalcellecancer ogmelanom, eller med videre udvikling af pseudolymfom til en egentligleukæmisk tilstand. Hyppigheden heraf og årsagssammenhæng mellemtatoveringsfarve og cancer opstået i tatovering er dog p.t. ikke konkluderet,da der kun foreligger spredte observationer. En carcinogen virkning kunnemanifesteres i lymfekirtler, der dræner et tatoveret hudområde, særlig hvistatoveringen er stor i areal.Fosterskadende virkning, teratogen effekt, forudsætter systemiskcirkulation af stof fra tatoveringen. Denne virkning, som kunne være afklinisk betydning for tatoveringer udført i graviditetens første trimester, ogsom kan udløses af en lille stofmængde, har ikke været systematiskundersøgt og er dermed ikke belyst og kan ikke udelukkes.

6.3 CasesTabel 6.1 viser fund i otte personer med ni tatoveringsreaktioner, heraf er femundersøgt og udredt på Bispebjerg Hospital, Dermatologisk afdeling D. Der erforetaget en klinisk vurdering og, hvor det var praktisk muligt, suppleret medhudbiopsi og standardallergitest (epikutantest) for kontaktallergi, inklusive test forallergi for nikkel og krom samt testning med egne, fra tatovøren fremskaffedetatoveringsfarver.Ud fra oplysninger på mærkaterne på tatoveringsfarver anvendt på 5 personerindgik der i de anvendte tatoveringsfarver 12 forskellige pigmenter, oplyst vedderes CI-nummer, dog således at CI 77891 som det eneste pigment gik igen i toanvendte farver. Dette er muligvis en tilfældig observation, og tabellen viser, at derikke findes et enkelt eller få pigmenter, som er hovedansvarlig eller gennemgåendeansvarlig for reaktionerne.Ingen af de fem personer undersøgt på Bispebjerg Hospital med standardallergitestudviste reaktion for nikkel eller krom, og aktiv allergisk reaktion mod dissemetaller var derfor usandsynlig som årsag til tatoveringsreaktionerne uansettatoveringsfarvernes analytiske indhold af disse metaller. Enten var eksponeringenfor disse metalioner ved tatovering under en mulig tærskel for sensibilisering, ellerogså var disse metalioner ikke på fri form i tatoveringsfarverne, men bundet i enkemisk forbindelse (pigment/hjælpestof/kemisk urenhed). Endelig kunne en muligforklaring være, at personerne ikke var disponerede for denne specifikke allergi.Med hensyn til typen af reaktion var der tre tilfælde af lichenoid reaktion iforskellig grad. Ved lichenoide reaktioner udviklede forandringerne sig over ugertil måneder og bestod i en knudeagtig, skælbelagt fast hævelse i tatoveringen i alleområder, hvor den udløsende farve var brugt. Ved mikroskopi var der udtalt reaktivfortykkelse af overhuden og infiltration med hvide blodceller i den underliggendelæderhud, hvor pigmentet, der udløser reaktionen, findes. Ved inflammatoriskreaktion var der hurtigt indsættende rødme og hævelse i huden efterfulgt afopheling efter en kortere eller længere periode. Ved sår med nekrose (dødt kød) varder meget kraftig rødme og hævelse i huden med dyb sårdannelse og dødt kød itatoveringen, afstødning af tatoveringen og huden i fuld tykkelse over nogle ugerefterladende et dybt sår til underhuden. Såret helede langsomt over måneder.Tabel 6.1 Observerede eller rapporterede kliniske reaktioner i relation tiltatoveringsfarverFarve nr. Tekst på emballageKildeKlinisk reaktion18 rødCI# 12390BBH/Patient 1Lichenoid reaktion,Alcohol, glycerinsvær24 rødCI# 73915 CI# 21110InterviewReaktionstype uoplystCI# 77891 CI# 12477Proprietary, glycerin,isopropanol35 lillaCI# 73900BBH/Patient 2Lichenoid reaktion,Proprietary, glycerin,moderatisopropanol36 gulCI# 21108 CI# 77891BBH/Patient 3Inflammatorisk reaktionAlcohol, glycerin(tidligerevaccinationsgranulom)37 lillaCI# 15880 CI# 74160BBH/Patient 4Lichenoid reaktion,CI# 77891 CI#74260sværAlcohol, glycerin48 rødUoplystInternetUoplyst49 rødUoplystInternetUoplyst53 rødUoplystBBH/Patient 5Sår med hudnekrose,

De kemiske analyser i denne rapport er foretaget på in duplo indkøbte friske prøveraf tatoveringsfarver og ikke direkte på de prøver, som personerne med reaktionerindhentede hos deres tatovør. Prøvematerialet er dermed ikke strikte autentisk. Vedallergitestning er de autentiske prøver anvendt.To af tre personer med lichenoide reaktioner var tatoverede med farver med højtindhold af aluminium, mens analyse af PAA ikke viste specielle fund.Personen med kendt vaccinationsgranulom, der skyldes fremmede legemer i formaf aluminiumspartikler fra tidligere vaccination, havde ikke specielt højt indhold afaluminium i den anvendte tatoveringsfarve, og reagerede ikke med engranulomatøs reaktion i tatoveringen. Årsagen til personens inflammatoriskereaktion er uopklaret, men næppe relateret til aluminium.Personen med sår og hudnekrose i tatoveringen afveg ved dels at have en alvorlig,invasiv komplikation i sin tatovering, dels ved at have kraftig positiv reaktion vedallergitest for den anvendte røde farve foruden kraftig positiv allergitest for brunfarve i samme serie, uanset at personen ikke var tatoveret med brunt (den brunefarve antages at indeholde samme pigment som i rødt i opblanding med andrepigmenter, herunder carbon black som mørkner). Serien var importeret fra Taiwan.Mærkningen oplyste ikke producent eller CI-nummer, og der var dermed ingenoplysning om det kemiske pigment.Serien bestod af i alt 6 farver, hvoraf de 4 ikke-røde farver var allergitest-negative.Den røde og brune farve var allergitest-positiv, og tatoveringsfarverne blevanalyseret. Der blev påvist højt indhold af PAA i dem begge, som kan indikereindhold af et azofarvestof. Konklusionen vedrørende denne person var, atvedkommende sandsynligvis var allergisk sensibiliseret mod et rødt azofarvestofeller PAA’er (f.eks. til stede i form af urenhed eller nedbrudt fra azofarvestoffet),og at vedkommende havde udviklet denne allergi som følge af tatoveringen medrød farve, idet der var en latenstid på nogle uger fra tatovering, til reaktionenudviklede sig. Reaktionen faldt til ro uden anden komplikation, da huden i hele sintykkelse var afstødt, og pigmentet dermed elimineret.Personerne, som havde lichenoide reaktioner, blev alle testet med den anvendtefarve. To viste usikre toksiske reaktioner af mild grad, men ingen havde reaktioner,der kunne tolkes som allergiske.De nævnte tilfælde antyder, at allergisk reaktion mod azofarvestof eller PAA’er(f.eks. til stede i form af urenhed eller nedbrudt fra azofarvestoffet) i rødtatoveringsfarve findes, og kan give kraftig reaktion med sår og hudnekrose, idetallergenet er deponeret direkte inde i huden. Bag de lichenoide reaktioner liggernæppe allergisk sensibilisering, men snarere en reaktiv tilstand i huden, hvorvedfremmedstof i huden søges elimineret transepidermalt resulterende i en særlig,reaktion i overhuden med tumorøs fortykkelse og lichenoid skældannelse. Det erdog ikke udelukket, at der i de lichenoide reaktioner kan gemme sig reaktioner modsvage allergener eller allergener med lille udskillelse i huden, for eksempel grundetcoatning af pigmentet. Granulomatøse tatoveringsreaktioner, der harlighedspunkter med vaccinationsgranulomer, er ligesom pseudolymfomer (dvs.leukæmi lignende reaktioner) i tatoveringer ikke mulige at belyse nærmere ud fra

de data, denne rapport bygger på. Det er dog ud fra litteraturen om bl.a.vaccinationsgranuloner meget sandsynligt, at granulomatøse reaktioner itatoveringer er fremmedlegemereaktioner mod bl.a. partikulært aluminiumindeholdt i farverne.Det er ikke er muligt at belyse den eventuelle skadelige virkning aftatoveringspigment deponeret i lymfeknuder eller pigment distribueret systemtiskeventuelt i form af nanopartikler, idet dette ikke er belyst igennem studier.I projektet er der ikke analyset hvilket azofarvestof, der udgjorde det røde pigment,som hos personen med allergisk reaktion med sår og hudnekrose var det skyldigeallergen. En karakterisering af dette kan have helt afgørende betydning foropklaringen af, hvorfor røde tatoveringsfarver særligt hyppigt rapporteres at givebivirkning.Der er rapporteret allergilignende reaktioner af typen granulomatøse reaktioner hoset antal tatoverede. Reaktionerne er sandsynligvis relateret til aluminium, daaluminium findes i alle tatoveringsfarver med kun ganske få undtagelser, seresultater af kemiske analyser Bilag C. Det drejer sig i tatoveringsfarversandsynligst overvejende om partikulært aluminium i form af silikat eller somanden forbindelse, der som i malinger tilsættes med det formål at justere viskositetog gøre produktet tixotropt. Et velbelyst tilfælde af tatoveringsgranulom udløst afaluminium er publiceret af McFadden et al. (1989)126.Det er kendt siden 1970’erne, at aluminium i DiTePol-vacciner, der injiceres iunderhuden, kan give langvarige knudedannelser med vævstruktur af granulomer,der tolkes som fremmedlegemegranulomer dannet med udgangspunkt i partikler ivaccinerne af aluminiumhydroxidhydrat (Chong et al. 2006127).Aluminium kan udløse reaktioner i huden med eksem og inflammation, men det erstadig uafklaret, om disse reaktioner er allergiske eller af anden natur, fx toksiskemed baggrund i de specielle fysisk-kemiske reaktioner, der kan udspille sig påpartiklernes overflade. Aluminium granulomer har været sat i forbindelse medgranulomdannelse ved sarkoidose med lungeaffektion, og det er muligt, at derfindes en individuel disposition for granulomdannelse, en disposition der også kanhave betydning ved tatoveringsgranulomer.6.4 Konklusion og sammenfatningReaktioner på tatoveringer omfatter både straks-reaktioner og sen-reaktioner, ogdet kliniske billede er relativt mangfoldigt og har altså ikke samme kliniskefremtoning. Dette taler for, at reaktionerne ikke kan relateres til et enkelt kemiskstof eller type af stof, en enkelt fysisk egenskab eller en enkeltudløsningsmekanisme.Dette bekræftes af observationer i otte cases. Pigmenterne i farverne udviste storvariation – kun et pigment, CI 77891, gik igen i to cases, muligvis en tilfældighed.Tatoveringsreaktion kunne ikke relateres til et bestemt pigment som karakteriseretved det af producenten angivne CI-nummer.126

Seks personer blev allergitestet (laptest) med tatoveringsfarven, der gav en afpersonerne kraftig reaktion, samt med et generelt allergitestpanel med de 42hyppigste kontaktallergener inkl. nikkel og krom. Testene var negative, undtagetfor den person, som tidligere havde reageret overfor tatoveringsfarven. Dette talermod, at allergisk mekanisme er almindelig, navnlig idet farverne blev anlagtkoncentreret på huden. Tatoveringsfarver er dog partikulære og evt. coatede ogdermed ikke sikkert egnede til laptest. Nikkel eller kromallergi synes ikke at havebetydning.Personen med særlig kraftig reaktion i form af sår med nekrose i huden i rødtatovering reagerede derimod kraftigt (3+ reaktion) ved laptest med den anvendtetatoveringsfarve. Påvisning af højt indhold af PAA i tatoveringsfarven ved analyseindikerede, at det røde farvestof var af typen azofarvestof. Dette betyder dog ikke,at det specifikt fundne PAA var udløser af reaktionen.Cases bekræfter, at reaktion i rød farve eller røde blandingsfarver er hyppig ogmuligvis relateret til indhold af azofarvestoffer eller deres nedbrydningsprodukterPAA’er. Azofarvernes partikulære form, deres evt. coating og andre systematiskeforhold omkring disse pigmenter, p.t. ukendte, kan være særligt betydningsfuldefor, at klinisk reaktion opstår. Casene peger ikke entydigt på et bestemt pigment.

Bilag ASammenligning af pigmenter i tatoveringsfarver med kosmetikbekendtgørelsenForklaring til Tabel 1, ”Anvendelsesområde kosmetik”:1. Farvestoffer tilladt i alle kosmetiske produkter2. Farvestoffer tilladt i alle kosmetiske produkter med undtagelse af kosmetiske produkter tilanvendelse omkring øjnene, navnlig øjenmakeup og rensemidler hertil3. Farvestoffer, der udelukkende er tilladt i kosmetiske produkter, som ikke er bestemt til atkomme i berøring med slimhinderne4. Farvestoffer, der udelukkende er tilladt i kosmetiske produkter, som er bestemt til kun atkomme i kortvarig berøring med huden.Tabel 1 Pigmenter anvendt i tatoveringsfarver og som fremgår af kosmetikbekendtgørelsenNavnCAS-nr.Kemisk navnAnvendelses-områdekosmetikPigment Violet 236358-30-18,18-dichlor-5,15-diethyl-5,15-Gruppe 4dihydrodiindol[3,2-b:3',2'-m]triphenodioxazinPigment Red 122980-26-75,12-Dihydro-2,9-dimethylquino[2,3- Gruppe 4b]acridin-7,14-dionPigment Yellow 12512-29-02-[(4-methyl-2-nitrophenyl)azo]-3-Gruppe 3oxo-N-phenylbutyramidPigment Orange 434424-06-0Bisbenzimidazo[2,1-b:2',1'-Gruppe 3i]benzo[lmn][3,8]phenanthrolin-8,17-dionPigment Green 71328-53-6PolychlorkobberphthalocyaninGruppe 2Pigment White 613463-67-7TitandioxidGruppe 1Pigment Red 1011309-37-1Jern(III)OxidGruppe 1Pigment Blue 15147-14-8Tetrabenzo-5,10,15,20-Gruppe 1diazaporphyrinphthalocyaninPigment Blue 15:3147-14-8tetrabenzo-5,10,15,20-Gruppe 1diazaporphyrinphthalocyaninPigment Black 71333-86-4Carbon BlackGruppe 1Pigment White 6Pigment Brown 6Pigment Red 101JernoxidPigment Yellow 42Sudan RødFood Yellow 13Mangan VioletFood Red 1713463-67-752357-70-71309-37-11345-25-151274-00-11229-55-68004-92-010101-66-325956-17-6TitandioxidJernoxidJern(III)oxidJern(II)oxidJern(III)oxid, monohydrat1-[(2-methoxyphenyl)azo]-2-Naphthalenol2-(1,3-Dioxoindan-2-yl)quinolindisulfonsyrenatriumsalt;Manganammoniumpyrophosphat2-Naphthalensulfonsyre, 6-hydroxy-5-((6-methoxy-4-svovl-m-tolyl)azo)-, dinatriumsaltDinatriumbis[4-(N-ethyl-N-3-sulfonatophenylmethyl)aminophenyl]-2- sulfonatophenylmethylium2,4,5,7-TetrabromfluoresceinGruppe 1Gruppe 1Gruppe 1Gruppe 1Gruppe 1Gruppe 1Gruppe 1Gruppe 1Gruppe 1

Tabel 2 Pigmenter i tatoveringsfarver og som ikke fremgår af kosmetikbekendtgørelsenNavnCAS-nr.Kemisk navnCI-nummerPigment Orange 3612236-62-32-((4-chlor-2-nitrophenyl)azo)-N-11780(2,3-dihydro-2-oxo-1H-benzimidazol-5-yl)-3-oxobutanamidPigment Yellow 746358-31-22-[(2-methoxy-4-nitrophenyl)azo]-11741N-(2-methoxyphenyl)-3-oxobutyramidPigment Red 1462786-76-74-[[4-12475(aminocarbonyl)phenyl]azo]-N-(2-ethoxyphenyl)-3-hydroxynaphthalen-2-carboxamidPigment Yellow 9712225-18-2N-(4-chlor-2,5-dimethoxyphenyl)-117672-[[2,5-dimethoxy-4-[(phenylamino)-sulfonyl]-phenyl]-azo]-3-oxo-butanamidPigment Red 1465280-68-2N-(4-chlor-2,5-dimethoxyphenyl)-124853-hydroxy-4-[[2-methoxy-5-[(phenylamino)carbonyl]phenyl]azo]naphthalen-2-carboxamidPigment Brown 256992-11-64-[(2,5-dichlorphenyl)-azo]-N-12510(2,3-dihydro-2-oxo-1H-benzimidazol-5-yl)-3-hydroxy-2-naphthalencarboxamidPigment Red 26636968-27-1Naphthol rød12474

Bilag BOplysninger om pigmenter i de indkøbte farve.Indhold af et pigment i en farve er markeret med et X i tabellerne.Oplysningerne er afskrift fra emballage og sikkerhedsdatablade.Der er ikke i alle tilfælde overensstemmelse mellem de pigmenter, som er angivet på emballagen, og de pigmenter, der er angivet i sikkerhedsdatabladet. Dette ertilfældet for 10 af de indkøbte tatoveringsfarver. For de 10 tatoveringsfarver er oplysninger, som ikke er angivet på emballagen, men alene stammer frasikkerhedsdatabladet markeret med X*.Tabel 1 Grønne farverOplysning på produkt ellersikkerhedsdatabladTitanium DioxideCI# 77891CAS# 13463-67-7Pigment Green 7 /Phthalocyanine Green 7CI# 74260CAS# 1328-53-6Phthalocyanine Blue 15:3 /Pigment Blue 15CI# 74160CAS# 147-14-8Pigment yellow 151CI# 13980CAS# 31837-42-0Pigment yellow 83CI# 21108CAS# 5567-15-7Pigment Yellow 74 / ArylideYellowCI# 11741CAS# 6358-31-2Pigment yellow 65CI# 11740CAS# 6528-34-3Pigment black 7CI# 77266Carbon black 7CI# 77226PigmentTitaniumdioxidType af pigmentUorganisk pigmentGrøn, Farve nr.6713XX

Bilag CResultater af ICP/MS-screeningI dette bilag er anført resultater af ICP/MS-screening, se Kapitel 4.Resultaterne af ICP/MS-screeningsanalyserne ses i de følgende tabeller, idetresultaterne er delt ind efter farver. Tatoveringsfarver, som er registreret iforbindelse med reaktioner i huden, er markeret med *. Angivelse af <DL erresultater under detektionsgrænsen.Tabel 1 Resultat af ICP/MS-screeningsanalyse for sorte og grå tatoveringsfarver, �g/gAnalytDLFarve nr.Sort2LiBNaMgAlSiPKCaScTiVCrMnFeCoNiCuZnGaAsSeRbSrYZrNbMoCdInSnSbCs0,04110,10,20,40,2110,010,020,10,040,0110,010,020,020,20,010,040,040,010,010,010,010,010,010,010,010,040,010,011,6260058007,51,78,01131580,0120,088<DL1,10,1613<DL1,30,250,89<DL0,0860,0810,0280,72<DL4,3<DL0,0930,024<DL<DL<DL0,024Sort3<DL5,8140104713013120300,0413,10,691,90,30250,0180,500,612,7<DL0,190,490,0320,200,0155,4<DL0,078<DL<DL<DL<DL<DLSort11<DL<DL4101511345,945680,0260,770,411,82,13800,0240,481,01,1<DL0,0850,0450,0130,35<DL0,031<DL0,0820,017<DL0,0490,58<DLSort12<DL<DL510174634290680630,0262,070,573,022,163600,0610,693,470,450,0190,240,370,0870,350,0122,8<DL0,24<DL<DL0,0640,51<DLSort421,4220045006,21,4251120910,0210,40<DL0,740,0926,3<DL0,960,241,2<DL0,140,130,0290,46<DL3,1<DL0,13<DL<DL<DL<DL0,025Sort23<DL<DL1407,71629<DL89300,0151,40,741,80,15170,0170,460,630,84<DL0,120,250,0240,190,0163,9<DL0,0460,013<DL<DL0,0880,021Sort301,4220056009,82,6139,8251000,0161,2<DL1,10,198,9<DL1,20,302,3<DL0,0950,0680,0450,70<DL5,5<DL0,15<DL<DL<DL<DL0,043Sort430,0836,7890873458<DL871900,0262,70,508,91,22400,0370,72182,90,0120,0670,15<DL3,30,0438,20,0120,15<DL<DL<DL1,2<DLSort51<DL<DL2906,65,8190,7939280,0130,65<DL4,40,62360,0352,50,40230,0510,250,130,0240,180,0638,0<DL0,0580,0450,0100,160,048<DLSort58<DL<DL12018310968,4150370,0211,70,122,30,871600,0220,630,920,990,0530,050<DL0,0180,31<DL0,20<DL0,120,012<DL<DL<DL<DLGrå10<DL<DL330254,044150123600,0321,10,121,40,73320,0310,330,485,3<DL0,401,3<DL0,70<DL1,2<DL0,0610,015<DL<DL<DL<DL

Tabel 2 Resultat af ICP/MS-screeningsanalyse for røde tatoveringsfarver, �g/gAnalytDLFarve nr.Rød1LiBNaMgAlSiPKCaScTiVCrMnFeCoNiCuZnGaAsSeRbSrYZrNbMoPdAgCdSnSbCsBaLaCePrNdSmEu0,04110,10,20,40,2110,010,020,10,040,0110,010,020,020,20,010,040,040,010,010,010,010,010,010,010,010,010,040,010,010,010,010,010,010,010,010,012,22,992067230024065300960,137,00,18112,51800,157,31,23,10,790,941,714,22,54,1700,101,6<DL0,0160,0260,53<DL0,434,50,250,620,0790,310,087<DLRød50,451,659019260030050223000,18300,811,60,331000,0190,110,401,80,640,720,330,180,770,112,4<DL0,020<DL<DL0,015<DL<DL0,0281,10,160,280,0370,120,023<DLRød17<DL<DL64233,020462875<DL0,31<DL0,530,2610<DL0,130,172,0<DL0,0440,081<DL0,53<DL0,89<DL0,016<DL<DL0,041<DL<DL<DL21<DL<DL<DL<DL<DL<DLRød18 *<DL<DL5823590973324720,0531000,260,630,259,50,0110,310,611,60,0510,041<DL<DL0,54<DL110<DL<DL<DL0,0250,0210,065<DL<DL19<DL<DL<DL<DL<DL<DLRød24 *<DL<DL200167101707616760,043570,353,80,4123<DL0,280,682,60,0980,120,170,0280,780,01618<DL<DL0,14<DL0,036<DL<DL<DL29<DL0,044<DL<DL<DL<DLRød33<DL<DL150130027049013313500,1943<DL<DL0,9752<DL0,2111530,0510,350,150,0251,7<DL0,83<DL<DL<DL<DL0,042<DL<DL0,041140<DL0,027<DL<DL<DL<DLRød34<DL<DL991912013021149300,06221<DL3,60,42230,0120,242,11,80,0300,130,150,0425,90,0131,9<DL0,016<DL<DL0,051<DL<DL<DL100<DL0,016<DL<DL<DL<DLRød39<DL<DL1606,722030127,5370,01645<DL6,30,3116<DL0,181,51,50,0430,0270,0740,0110,16<DL210,0310,0360,180,0130,040<DL<DL<DL0,53<DL2,8<DL<DL<DL<DLRød48 *<DL2,03107606110011045960,0382,2<DL1,80,4727<DL0,180,698,10,0180,0510,130,0220,380,0174,7<DL0,082<DL<DL0,058<DL<DL<DL0,89<DL0,041<DL<DL<DL<DLRød49 *<DL<DL2106605212012012860,0446,60,266,94,60,211,43,88,90,250,86<DL0,0160,390,0429,50,110,52<DL0,01500,410,039<DL4,60,0150,094<DL<DL<DL<DLRød53 *0,063<DL50010023392619160000,0381,5<DL6,42,60,0423,40,334,80,0140,096<DL0,0199,90,185,8<DL0,0590,017<DL0,017<DL0,014<DL250,0570,0680,0120,051<DL<DLRød630,059<DL52170021021013261300,0785,60,503,90,91500,0180,858,01,50,0450,110,310,0273,80,14490,0000,0880,360,0000,051<DL<DL<DL1800,0120,025<DL0,012<DL0,013

Tabel 3 Resultat af ICP/MS-screeningsanalyse for orange, fersken, lilla og brun tatoveringsfarver, �g/gAnalytDLFarve nr.Orange20LiBNaMgAlSiPKCaScTiVCrMnFeCoNiCuZnGaAsSeRbSrYZrNbMoPdAgCdSnSbCsBaLaCePrNdSmEu0,04110,10,20,40,2110,010,020,10,040,0110,010,020,020,20,010,040,040,010,010,010,010,010,010,010,010,010,040,010,010,010,010,010,010,010,010,010,811,752076110019033551200,128,21,73142140002,218100240,670,70<DL0,101,190,0822,30,0392,1<DL0,0210,0354,130,140,011430,611,20,0730,210,038<DLOrange28<DL<DL1502426001702,92624000,121400,453,60,47210,0150,651,11,60,290,0660,210,0556,70,022360<DL<DL<DL0,0660,086<DL<DL<DL2500,0130,038<DL<DL<DL0,018Orange651,7<DL2702017002002,9130680,138,60,402,31,5640,0750,450,641,10,710,0510,140,0380,790,0613,3<DL0,049<DL<DL0,0430,10<DL<DL110,300,570,0590,210,032<DLFersken210,28<DL180147100170<DL20700,274000,210,960,90190,0291,33,42,20,88<DL0,0410,0180,700,02313000,012<DL110,220,190,069<DL<DL1,30,0590,100,0100,032<DL<DLFersken29<DL<DL4902509300173,6462200,333700,311,52,8560,0481,70,683,51,10,300,900,300,940,1419000,0150,014150,310,0550,26<DL0,0193,70,180,360,0640,180,025<DLFersken640,16<DL3202408400664,1801700,394000,440,772,4540,0401,41,22,61,00,260,910,210,620,1122000,022<DL160,330,270,24<DL<DL1,40,0790,140,0200,0730,017<DLLilla35 *<DL<DL210141,81710013530,0131,5<DL1,30,168,6<DL0,181,00,89<DL0,140,180,0170,51<DL2,3<DL0,056<DL<DL<DL<DL<DL<DL8,8<DL<DL<DL<DL<DL<DLLilla37 *<DL<DL5302210301301819870,083430,161,20,37220,0680,4410201,70,120,0810,230,0142,70,033220<DL0,023<DL0,044<DL0,14<DL<DL44<DL<DL<DL<DL<DL<DLLilla50<DL1,2330156,29,22106066<DL1,1<DL1,50,2520<DL0,190,690,62<DL<DL0,0930,0180,32<DL1,7<DL0,063<DL<DL<DL<DL0,039<DL0,49<DL0,020<DL<DL<DL<DLBrun57 *<DL<DL4506714159,21810000,0140,64<DL1,50,30250,0191,01402,5<DL0,0880,140,0171,90,0152,1<DL0,23<DL<DL0,025<DL0,012<DL11<DL<DL<DL<DL<DL<DL

Tabel 4 Resultat af ICP/MS-screeningsanalyse for blå tatoveringsfarver, �g/gFarve nr.AnalytDLBlåBlåLys blå BlåLys blå BlåBlå8LiBNaMgAlSiPKCaScTiVCrMnFeCoNiCuZnGaAsSeRbSrYZrNbMoPdAgCdSnCsBaLaCePrNdGdDyEr0,04110,10,20,40,2110,010,020,10,040,0110,010,020,020,20,010,040,040,010,010,010,010,010,010,010,010,010,040,010,010,010,010,010,010,010,010,010,040<DL370123300110400120610,0481800,761,20,55320,481,5190002,90,620,350,750,0270,390,142,30,180,130,0430,0260,011<DL<DL1,40,0140,026<DL<DL<DL0,0140,02015<DL<DL54111900605,233520,0981900,870,430,26130,0521,4200001,40,270,0490,120,0160,360,077680<DL2,45,30,140,0180,14<DL1,69<DL0,012<DL<DL<DL<DL<DL25<DL<DL120127400542,511560,211200,681,72,92500,0272,253001,70,82<DL0,120,0140,590,02314000,0120,028<DL110,24<DL<DL100,0150,027<DL0,009<DL<DL<DL32<DL<DL21015390742,314580,02857<DL0,310,256,9<DL0,75120002,90,0670,0950,150,0120,50<DL0,17<DL0,047<DL0,0180,023<DL0,0730,22<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL38<DL<DL13015340030447,51100,016930,610,670,118,00,0361,618003,00,42<DL<DL0,0110,62<DL2,20,0430,016<DL0,0170,015<DL<DL1,30,0110,011<DL<DL<DL<DL<DL45<DL0,832405,62400846,15,3320,0971500,391,31,3680,0331,7160003,90,260,0420,16<DL0,29<DL650<DL1,15,00,160,058<DL<DL0,58<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DL620,082<DL2502006500373,2533300,31980,443,12,1700,0803,072002,30,870,170,630,131,00,1015010,0120,016100,230,0220,065<DL2,30,0510,0960,0130,0520,011<DL<DL

Tabel 5 Resultat af ICP/MS-screeningsanalyse for grønne tatoveringsfarver, �g/gAnalyt DLFarve nr.Lysgrøn6LiBNaMgAlSiPKCaScTiVCrMnFeCoNiCuZnGaAsSeRbSrYZrNbMoPdAgCdSnSbBaLaCePrNdEuDyHo0,04110,10,20,40,2110,010,020,10,040,0110,010,020,020,20,010,040,040,010,010,010,010,010,010,010,010,010,040,010,010,010,010,010,010,010,010,010,061<DL62015610026650230550,0222401,00,350,244,70,00880,8921003,90,970,290,660,0420,360,231,50,18<DL<DL<DL0,022<DL<DL1,20,0160,028<DL<DL<DL0,017<DLGrøn70,076<DL2801301700120300733300,060810,661,31,4660,280,87120003,20,350,360,920,100,650,113,40,0650,140,0600,0160,033<DL<DL2,10,0380,075<DL0,035<DL0,0100,000Grøn13<DL<DL15064140161,2281400,0161,010,0802,011,3280,0361,6170002,040,0510,220,700,0101,80,02612<DL0,850,240,0120,0230,680,011300<DL<DL<DL<DL0,023<DL<DLLysgrøn160,39<DL150223801502,234780,115,20,230,840,23290,130,4915001,050,170,170,540,0320,750,0224,6<DL0,082<DL<DL<DL0,040<DL0,550,100,200,0180,052<DL<DL<DLLysgrøn26<DL<DL3005813001203,93229000,084720,70121,5670,161,253003,10,140,110,260,069110,028300<DL<DL0,0330,0640,057<DL<DL4800,0160,047<DL0,0120,033<DL<DLGrøn31<DL<DL607,217187,617360012<DL<DL0,0896,1<DL0,043168,8<DL0,0540,12<DL0,54<DL0,96<DL0,015<DL<DL0,020<DL<DL0,61<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DLGrøn41<DL2,5650201100502444920,023450,330,561,4130,530,502600140,200,0980,180,0240,50<DL0,780,014<DL<DL0,026<DL<DL<DL1,2<DL0,025<DL<DL<DL<DL<DLLys grøn44<DL4,51802999732,426830,0402,2<DL4,21,9863,61,2100004,30,0380,120,330,0140,450,083280,0152,2<DL0,0230,0881,10,0110,810,0130,15<DL<DL<DL<DL<DLGrøn600,10<DL4309525001205,2191100,191200,280,771,7570,0210,651,13,80,340,0720,170,0780,580,056660<DL<DL<DL0,110,0151,1<DL0,690,0390,065<DL0,029<DL<DL<DL

Tabel 6 Resultat af ICP/MS-screeningsanalyse for gule tatoveringsfarver, �g/gAnalytDLFarve nr.Gul9LiBNaMgAlSiPKCaScTiVCrMnFeCoNiCuZnGaAsSeRbSrYZrNbMoPdAgCdSnBaLaCePrNdSmEuHfPt0,04110,10,20,40,2110,010,020,10,040,0110,010,020,020,20,010,040,040,010,010,010,010,010,010,010,010,010,040,010,010,010,010,010,010,010,010,01<DL<DL525,82,38,53,926270,0160,16<DL<DL0,0432,8<DL0,0250,462,4<DL<DL<DL0,0130,11<DL0,12<DL<DL<DL<DL0,022<DL0,210,094<DL<DL<DL<DL<DL<DL<DLGul190,67<DL1201910002400,9328710,13120,360,790,20310,0580,290,361,90,320,0690,190,0410,670,0230,89<DL0,015<DL<DL0,043<DL0,680,200,360,0380,100,016<DL0,012<DLGul27<DL<DL14032140011001603238000,0901300,585,90,75430,0240,517,85,30,120,190,520,082110,028240<DL<DL0,0130,0500,020<DL4300,0160,040<DL<DL<DL0,0353,60,034Gul36 *<DL<DL1209,89601102,719430,084780,350,330,124,2<DL0,271,22,10,100,0830,240,0120,28<DL240<DL<DL<DL0,048<DL0,870,33<DL<DL<DL<DL<DL<DL3,10,044Gul40<DL1,4110036160053326,21800,018340,360,340,131,2<DL0,110,451,20,190,0420,075<DL0,93<DL0,810,027<DL<DL<DL<DL<DL1,5<DL0,020<DL<DL<DL<DL<DL<DLGul470,280,7371104202202,522460,129,10,180,720,091110,0250,15130,760,140,110,390,0270,38<DL1,6<DL0,052<DL<DL<DL<DL0,260,0710,140,0140,043<DL<DL0,019<DLGul610,070<DL1304797741304,53922000,069760,260,370,43270,0330,260,791,90,111<DL0,052<DL200,065190<DL<DL0,0150,0340,0380,1618000,0430,063<DL0,0300,0130,123,00,022

Tabel 7 Resultat af ICP/MS-screeningsanalyse for hvide tatoveringsfarver, �g/gAnalytDLFarve nr.Hvid4LiBNaMgAlSiPKCaScTiVCrMnFeCoNiCuZnGaAsSeRbSrYZrNbMoPdAgCdSnCsBaLaCePrNdSmGdDy0,04110,10,20,40,2110,010,020,10,040,0110,010,020,020,20,010,040,040,010,010,010,010,010,010,010,010,010,040,010,010,010,010,010,010,010,010,01<DL3,76508,26800100710240480,0589601,30,250,169,3<DL0,831,36,41,040,240,260,0430,350,26200,80<DL0,190,019<DL<DL<DL1,30,0230,034<DL<DL<DL<DL0,020Hvid14<DL<DL788,65200301,511530,221300,500,170,373,60,0111,5121,70,61<DL0,0350,0150,390,02617000,0120,0120,0170,290,0950,036<DL0,780,0120,019<DL<DL<DL<DL<DLHvid22<DL<DL1109,27800100<DL14480,221400,460,130,363,8<DL1,50,271,90,71<DL0,0440,0180,320,02313000,011<DL100,210,019<DL<DL0,520,0170,025<DL<DL<DL<DL<DLHvid46<DL1,71109,51100033<DL12620,374600,660,241,53,70,0193,86,33,00,99<DL0,0530,0240,430,03428000,020,015210,510,028<DL<DL0,530,0220,029<DL0,012<DL<DL<DLHvid590,12<DL4303109000212,0212800,543300,820,712,3510,041,90,523,01,10,170,500,200,800,1223000,0250,015170,400,072<DL0,0131,00,0890,160,0220,0880,0160,0160,015

Bilag DReferencerResolution ResAP(2008)1 on requirements and criteria for the safety oftattoos and permanent make-upwww.berlingske.dk/danmark/tatoverings-boom-blandt-unge-danskerewww.politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/levevis/561318/tatoveringer-er-blevet-allemandseje/Lokalavisenhttp://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Stoflister+og+databaser/Listen+over+farlige+stoffer/Søgning+i+farlige+stoffer.htmEngel, modern tat cause, contact dermatitis 2007Schmidt H. Tatoveringer. Kulturhistoriske, kunstneriske og medicinskeaspekter. Løvens Kemiske Fabrik 1967; Nordstrøm J. Dansk Tatovering.Nordstrom, 2009. ISBN 978-87-993150-0-0Lehmann G et Pierchalla P. Tätovierungsfarbstoffe. Derm Beruf Umvelt1988;36:152-56Baumler W et al. Q-switch laser and tattoo pigments: first results of thechemical and photophysical analysis of 41 compounds. Lasers in Surgeryand Medicine 2000;26:13-21Anthony L et al. In vitro quantitative chemical analysis of tattoo pigments.Arch Dermatol 2001;137:143-47Cui Y et al. Photodecomposition of pigment yellow 74, a pigment used intattoo inks. Photochemistry and Photobiology 2004;80:175-84Forte G et al. Market survey on toxic metals contained in tattoo inks.Science of the Total Environment 2009; 407:5997-6002www.aktionsplan-allergien.dewww.foph-report_tattoo-colours_control-campainBekendtgørelse nr. 329, 2002 om klassificering, emballering, mærkning,salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Stoflister+og+databaser/Listen+over+farlige+stoffer/Søgning+i+farlige+stoffer.htmResolution ResAP(2008)1 on requirements and criteria for the safety oftattoos and permanent make-up (superseding Resolution ResAS(2003)2 ontattoos and permanent make-up)Farliga ämnen I tatueringfärger. Utredning av tellsynsansvar samt behov avytterligare reglering – rapport från ett regeringsupdrag som utförts i samrådmed Läkemedelsverket, Socialstyrelsen och Konsumentverket.Kemikalieinspektionen, juni 2010.Tattoo inks contain polycyclic aromatic hydrocabons that additionallygenerate deleteriuous singlet oxygen, Experimental Dermatology2010;19:e275-e281DS/EN 14362-1 Metoder til bestemmelser af visse aromatiske aminerafspaltet fra azofarvestoffer og pigmenter”Hårfarve-, herunder hårblegemidler, Miljøstyrelsens kosmetikguide”http://www.mst.dk/Borger/Kemikalier/Kosmetikguiden/V%C3%A6lg+et+produkt/02010700.htmKommissionens direktiv 2009/130/EF af 12. oktober 2009 om ændring afRådets direktiv 76/768/EØF om kosmetiske midler med henblik påtilpasning af bilag III til den tekniske udvikling (EØS-relevant tekst). EU-Tidende nr. L 268 af 13/10/2009 s. 0005 – 0008Ekstra Bladet 28.4.2010www.ft.dk/dokumenter/tingdok

Kemikalieinspektionen, Farliga ämnen i tatueringsfärger, rapport 3/10 afjuni 2010, www.kemi.seNordstrøm J. Dansk Tatovering. Nordstrom, 2009. ISBN 978-87-993150-0-0Berlingske Tidende 9.7.2010MetroExpress 16.9.2009 med reference til YouGov ZaperasDanmarkspanelOlsen L, Takiwaki H, Serup J. High-frequency ultrasound characterizationof normal skin. Skin thickness and echographic density of 22 anatomicalsites. Skin Res Technol 1995;1:74-84Engel E et al. Modern tattoos cause high concentrations of hazardouspigments in skin. Contact Dermatitis 2008;58:228-233Engel E et al. Tattooing of skin results in transportation and light-induceddecomposition of tattoo pigments – a first quantificationin vivousing amouse model. Exp Dermtol 2009;19:54-60Feldman RJ, Maibach HI. Regional variation in percutaneous penetrationof C-14 cortisol in man. J Invest Dermatol 1967;48:181-183Tang J et al. Distribution, translocation and accumulation of silvernanoparticles in rats. J Nanosci Nanotechnol 2009;8:4924Nasir A. Nanoparticles in vaccine development: a step forward. J InvestDermatol 2009;129:1055-1059Trouiller B et al. Titanium dioxide nanoparticles induce DNA damage andgenetic instability in vivo in mice. Cancer Res 2009;69, 8784-9Oberdörster G. Nanotoxicology: an emerging discipline evolving fromstudies of ultrafine particles. Environmental Health Perspectives2005;113:823-39EC. Risks and Health Effects from Tattoos, Body Piercing and RelatedPractices, Ispra, 05 May, 2003Hoegsberg T, Serup J. Tatoveringer i dermatologisk perspektiv. UgeskrLaeger 2011;173:34-39Gutermuth J. et al. Cutaneous pseudolymphoma arising after tattooplacement. J Eur Acad Dermatol 2007;21:566-67Arminger WG, Caldwell EH. Primary lesion of a non-Hodgkin’slymphoma occurring in a skin tattoo: case report. Plast Reconstr Surgery1978;62:125-27Sangueza OP et al. Evolution of B-cell lymphoma from pseuolymphoma.Am J Dermtopahtol 1992;14:408-13Kluger et al. Skincancers Arising in Tattoos: Coincidental or not?Dermatology 2008;217:219-221Kemikalieinspektionen rapport 3/10, Farliga ämnen i tatueringfärger, 2010,www.kemi.seGoldstein N. Complications from tattoos. J Dermatol Surg Oncol1979;5:869-878Friedman T. et al. Tattoo pigment in lymph nodes mimicking metastaticmalignant melanoma. Plast Reconstr Surgery 2003;111:2120-22Moehrie M. et al. Tattoo pigment mimics positive sentinel lymph node inmelanoma. Dermatology 2001;203:342-44Rorsman H et al. Tattoo granuloma and uveitis. Lancet 1969;2:27; SalibaN. et al. Tattoo-asociated uveitis. Eye (London) 2010;24:1406Resolution ResAP(2008)1 on requirements and criteria for the safety oftattoos and permanent make-upResolution ResAP(2008)1 on requirements and criteria for the safety oftattoos and permanent make-up

Farliga ämnen I tatueringfärger. Utredning av tellsynsansvar samt behov avytterligare reglering – rapport från ett regeringsupdrag som utförts i samrådmed Läkemedelsverket, Socialstyrelsen och Konsumentverket.Kemikalieinspektionen Rapport Nr 3/10, 2010.Vejledning til udarbejdelse af ”Kortlægning af kemiske stoffer iforbrugerprodukter”. MILJØstyrelsen, Kemikalier, Forbrugergruppen, 18.juni 2009.http://reach.jrc.it/docs/guidance_document/information_requirements_en.htm?time=1222948859Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblikpå fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand. Elsa Nielsen,Grete Østergaard, John Christian Larsen og Ole Ladefoged. Afdeling forToksikologi og Risikovurdering, Danmarks Fødevareforskning.Miljøprojekt Nr. 974 2005.Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luftog drikkevand med henblik på at beskytte sundheden. Vejledning fraMiljøstyrelsen Nr. 5 2006.Guidance on information requirements and chemical safety assessmentChapter R.8: Characterisation of dose [concentration]-response for humanhealth. European Chemicals Agency, 2008.Guidance on information requirements and chemical safety assessmentChapter R.8: Characterisation of dose [concentration]-response for humanhealth. European Chemicals Agency, 2008.Europarådets Resolution ResAP(2008)1 on requirements and criteria forthe safety of tattoos and permanent make-up. Adopted by the Committee ofMinisters on 20 February 2008 at the 1018th meeting of the Ministers’Deputies.Europarådets Resolution ResAP(2008)1 on requirements and criteria forthe safety of tattoos and permanent make-up. Adopted by the Committee ofMinisters on 20 February 2008 at the 1018th meeting of the Ministers’Deputies.Council Directive 67/548/EEC of 27 June 1967 on the approximation oflaws, regulations and administrative provisions relating to theclassification, packaging and labelling of dangerous substances. OfficialJournal of the European Communities L 196, 16.8.1967, p. 1.Beltoft V. and Nielsen E (2001): Evaluation of health hazards by exposureto aluminium and inorganic compounds and estimation of a qualitycriterion in drinking water. Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi,Fødevaredirektoratet. Baggrundsrapport udarbejdet for Miljøstyrelsen.JECFA (2007). Aluminium from all sources, including food additives(addendum). In: WHO Food Additive Series 58, pp. 119-207.Nielsen E. and Ladefoged O. (2006): Evaluation of health hazards byexposure to Inorganic water-soluble barium compounds. Afdeling forToksikologi og Risikovurdering, Danmarks Fødevareforskning.Baggrundsrapport udarbejdet for Miljøstyrelsen.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 87, Inorganic and Organic Lead Compounds. IARC, Lyon,France, 2006.Nielsen E (2004): Evaluation of health hazards by exposure to lead andinorganic lead compounds and estimation of a quality criterion in soil.Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, Fødevare- ogVeterinærinstituttet. Baggrundsrapport udarbejdet for Miljøstyrelsen.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 58, Beryllium, Cadmium, Mercury, and Exposures in the GlassManufacturing Industry. IARC, Lyon, France, 1993, p. 119.142

Straif K, Benbrahim-Tallaa L, Baan R, Grosse Y, Secretan B, El GhissassiF, Bouvard V, Guha N, Freeman C, Galichet L, Cogliano V (2009). Areview of human carcinogens - Part C: metals, arsenic, dusts, and fibres, onbehalf of the WHO International Agency for Research on CancerMonograph Working Group. International Agency for Research on Cancer,Lyon, France. Lancet 10, 453-454.European Union Risk Assessment Report. Cadmium oxide. CAS No.:1306-19-0, EINECS No: 215-146-2. European Communities, 2007.Scientific Opinion: Statement on tolerable weekly intake for cadmium.EFSA Panel on Contaminants in the Food Chain (CONTAM), EFSAJournal 2011;9(2):1975.Cadmium. In: Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives.Seventy-third meeting, Geneva, 8-17 June 2010. Summary andConclusions, p. 17. Issued 24 June 2010.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 49, Chromium, nickel and welding. IARC, Lyon, France, 1990.pp. 257-446.Straif K, Benbrahim-Tallaa L, Baan R, Grosse Y, Secretan B, El GhissassiF, Bouvard V, Guha N, Freeman C, Galichet L, Cogliano V (2009). Areview of human carcinogens - Part C: metals, arsenic, dusts, and fibres, onbehalf of the WHO International Agency for Research on CancerMonograph Working Group. International Agency for Research on Cancer,Lyon, France. Lancet 10, 453-454.European Union Risk Assessment Report. Chromium trioxide, sodiumchromate, sodium dichromate, ammonium dichromate and potassiumdichromate. CAS-No.: 1333-82-0, 7775-11-3, 10588-01-9, 7789-09-5 and7778-50-9, EINECS-No.: 215-607-8, 231-889-5, 234-190-3,232-143-1 and231-906-6. European Communities, 2005.Nielsen E. (1997). Evaluation of health hazards by exposure to copper andestimation of a limit value in drinking water. Instituttet for Toksikologi,Levnedsmiddelstyrelsen. Baggrundsrapport udarbejdet for Miljøstyrelsen.European Union Risk Assessment Report. Copper, copper II sulphatepentahydrate, copper(I)oxide, copper(II)oxide, dicopper chloridetrihydroxide. CAS No.: 7440-50-8, 7758-99-8, 1317-39-1, 1317–38–0,1332-65-6, EINECS No: 231–159–6, 231–847–6, 215-270-7, 215–269–1,215-572-9. Voluntary Risk Assessment, European Copper Institute, June2007.IARC (1990). IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risksto humans, Volume 49, Chromium, nickel and welding. IARC, Lyon,France, 1990. pp. 257-446.Straif K, Benbrahim-Tallaa L, Baan R, Grosse Y, Secretan B, El GhissassiF, Bouvard V, Guha N, Freeman C, Galichet L, Cogliano V (2009). Areview of human carcinogens - Part C: metals, arsenic, dusts, and fibres, onbehalf of the WHO International Agency for Research on CancerMonograph Working Group. International Agency for Research on Cancer,Lyon, France. Lancet 10, 453-454.Nielsen E and Larsen PB (2010): Evaluation of health hazards by exposureto nickel, inor-ganic and soluble salts and proposal of a health-basedquality criterion for drinking water. Afdeling for Toksikologi ogRisikovurdering, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet /Miljøstyrelsen. Baggrundsrapport udarbejdet for Miljøstyrelsen.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 47, Titanium dioxide. IARC, Lyon, France, 1989. p. 307.150. Titanium dioxide. FAO Nutrition Meetings Report Series 46a.

European Parliament and Council Directive 94/36/EC of 30 June 1994 oncolours for use in foodstuffs. Official Journal of the EuropeanCommunities L 237/13, 10.9.1994.Opinion of the Scientific Panel on Food Additives, Flavourings, ProcessingAids and materials in Contact with Food on a request from theCommission related to the safety in use of rutile titanium dioxide as analternative to the presently permitted anatase form. The EFSA Journal(2004) 163:1-12.Kommissionens direktiv 2006/33/EF af 20. marts 2006 om ændring afdirektiv 95/45/EF for så vidt angår sunset yellow FCF (E 110) ogtitandioxid (E 171) (EØS-relevant tekst). EU-Tidende nr. L 082 af21/03/2006 s. 0010-0013.Halappanavar S. Jackson P., Williams A., Jensen K.A., Hougaard K.S.,Vogel U., Yauk C.L., Wallin H. Pulmonary response to surface-coatednanotitanium dioxide particles includes induction of acute phase responsegenes, inflammatory cascades, and changes in microRNAs: Atoxicogenomic study. Environ Mol Mutagen 2011; DOI10.1002/em.20639.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 93, Carbon Black. IARC, Lyon, France, 2006.636. Carbon Black. WHO Food Additive Series 22.Jacobsen N.R., Pojana G., White P., Møller P., Cohn C.A., Korsholm K.S.,Vogel U., Marcomini A., Loft S., Wallin H. Genotoxicity, cytotoxicity andreactive oxygen species induced by single- walled carbon nanotubes andC60 fullerenes in the FE1-MutaTMMouse lung epithelial cells. EnvironMol Mutagen 2008;49:476-87.Jacobsen N.R., Saber A.T., White P., Møller P., Pojana G., Vogel U., LoftS., Gingerich J., Soper L., Douglas G.R., Wallin H. Increased mutantfrequency by carbon black, but not quartz, in the lacZ and cII transgenes ofmuta mouse lung epithelial cells. Environ Mol Mutagen 2007;48:451-61.Copper phthalocyanine. CAS No.: 147-14-8. OECD SIDS, UNEPPublications.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 92, Some Non-heterocyclic Polycyclic Aromatic Hydrocarbonsand Some Related Exposures. IARC, Lyon, France, 2010.Evaluation of health hazards by exposure to PAH and estimation of aquality criterion in soil. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering,Fødevare- og Veterinærinstituttet. Baggrundsrapport udarbejdet forMiljøstyrelsen.Polycyclic aromatic hydrocarbons, selected non-heterocyclic.Environmental Health Criteria 202. IPCS, WHO, 1998.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Supplement 7, Aniline. IARC, Lyon, France, 1987, p. 99.European Union Risk Assessment Report. Aniline. CAS No.: 62-53-3,EINECS No.: 200-539-3. European Communities, 2004.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 73,ortho-Anisidine.IARC, Lyon, France, 1999, p. 49.European Union Risk Assessment Report.o-Anisidine.CAS No.: 90-04-0,EINECS No.: 201-963-1. European Communities, 2002.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 57,para-Chloroaniline.IARC, Lyon, France, 1993, p. 305.4-Chloroaniline. Concise International Chemical Assessment Document48. WHO, 2003.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 77, 4-Chloro-ortho-toluidine. IARC, Lyon, France, 2000, p. 323.144

IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 99, Some Aromatic Amines, Organic Dyes, and RelatedExposures. IARC, Lyon, France, 2010.Bioassay of 4-chloro-o-toluidine hydrochloride for possiblecarcinogenicity, CAS No. 3165-93-3. National Cancer Institute,Carcinogenesis Technical Report Series No. 165, 1979.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Supplement 7, 3,3'-Dichlorobenzidine. IARC, Lyon, France, 1987, p. 193.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 99, Some Aromatic Amines, Organic Dyes, and RelatedExposures. IARC, Lyon, France, 2010.3,3'-Dichlorobenzidine. Concise International Chemical AssessmentDocument 2. WHO, 1998.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 16, 2,4-Diaminotoluene. IARC, Lyon, France, 1978. pp. 83.Diaminotoluenes. Environmental Health Criteria 74. IPCS, WHO, 1987.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 79, 2,4-Diaminoanisole. IARC, Lyon, France, 2001, p. 621.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Supplement 7, 2-Naphthylamine. IARC, Lyon, France, 1987, p. 261.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 99, Some Aromatic Amines, Organic Dyes, and RelatedExposures. IARC, Lyon, France, 2010.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 48, 5-Nitro-ortho-toluidine. IARC, Lyon, France, 1990. p. 169.IARC Monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans,Volume 99, Some Aromatic Amines, Organic Dyes, and RelatedExposures. IARC, Lyon, France, 2010.o-Toluidine. Concise International Chemical Assessment Document 7.WHO, 1998.o-Toluidine, CAS No.: 95-53-4. OECD SIDS 2004, UNEP Publications.Council Directive 67/548/EEC of 27 June 1967 on the approximation oflaws, regulations and administrative provisions relating to theclassification, packaging and labelling of dangerous substances. OfficialJournal of the European Communities L 196, 16.8.1967, p. 1.