SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 344: Patientombuddets årsberetning for 2011 + årsberetninger fra de 4 nævn

IndholdForord ............................................................................................................ 41 Indledning .................................................................................................. 52 Præsentation af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ............................... 63 Nøgletal ...................................................................................................... 84 Sagsgang .................................................................................................. 104.1 Dialog .................................................................................................... 104.2 Hvordan bliver klagen behandlet? .............................................................. 115 Principielle afgørelser ............................................................................... 135.1 Manglende information om beslutning om at undlade genoplivning ................ 135.2 Behandling uden informeret samtykke ....................................................... 155.3 Journalføring og opbevaring af journaler .................................................... 185.4 Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger i forbindelse medbehandling af patienter ............................................................................ 206 Sager ved Folketingets Ombudsmand og domstolene ............................... 236.1 Sager ved Folketingets Ombudsmand ........................................................ 236.2 Retssager mod Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn .................................... 237 Læring ...................................................................................................... 258 Forventninger til fremtiden ....................................................................... 26Bilag ............................................................................................................ 27

ForordDen 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Som et led i det ny pati-entklagesystem blev Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn oprettet og afløste såledesSundhedsvæsenets Patientklagenævn.Denne årsberetning er derfor Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns første.Disciplinærnævnet har som mål med årsberetningen at bidrage til kvalitetsudviklingog kvalitetssikring i sundhedsvæsenet. Ved at udbrede kendskabet til nævnets afgø-relser i konkrete klagesager medvirker nævnet til at gøre det muligt for den enkeltesygehusafdeling og den enkelte sundhedsperson at lære af behandlingsforløb, sompatienterne har oplevet som så utilfredsstillende, at de har klaget til disciplinærnæv-net.Ved at afgøre konkrete klager fastlægger disciplinærnævnet grænsen mellem den fag-lige virksomhed, der lever op til lovgivningens krav om omhu og samvittighedsfuldhedog den virksomhed, der ikke lever op til dette krav.Disciplinærnævnets første år blev især præget af, at disciplinærnævnet overtog etstort antal klagesager fra det nu nedlagte Patientklagenævn. Disse sager var relativtgamle og dermed også noget tungere end nyere sager. Hovedparten af de sager, somnævnet afgjorde i 2011, var sager fra Patientklagenævnet.Det må forventes, at antallet af sager til afgørelse i disciplinærnævnet vil falde noget ide kommende år. Det skyldes, at det ny klagesystem giver patienter mulighed for atvælge at få deres klage afgjort af enten disciplinærnævnet eller Patientombuddet.Hertil kommer, at antallet af gamle sager fra Patientklagenævnet allerede ved udgan-gen af 2011 var reduceret så meget, at disse sager ikke vil fylde meget i de kommen-de år.

1 IndledningDen 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Formålet med det ny pa-tientklagesystem er at styrke patienternes retsstilling ved at give patienterne bedreklagemuligheder, lettere klageadgang og mulighed for en hurtigere afgørelse af klage-sager. Samtidig skal det ny patientklagesystem understøtte, at der i endnu højeregrad end hidtil sker en læring i hele sundhedsvæsenet.Som et led i det ny patientklagesystem blev Sundhedsvæsenets Patientklagenævnerstattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Samtidig blev Patientombuddet op-rettet som en ny statslig styrelse under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har nu i defleste tilfælde mulighed for at vælge, om deres klage skal afgøres af Sundhedsvæse-nets Disciplinærnævn eller Patientombuddet. Disciplinærnævnet har mulighed for atkritisere en konkret sundhedsperson, mens Patientombuddet har mulighed for at kriti-sere et behandlingssted, for eksempel et sygehus. Disciplinærnævnet og Patientom-buddet anvender samme grundlag for vurderingen, nemlig om behandlingen var ioverensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard eller ej.Med etableringen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er der er sikret en ligeligrepræsentation af patientrepræsentanter og sundhedsfagligt uddannede repræsentan-ter i nævnet. Samtlige lægmandsrepræsentanter i nævnet beskikkes nu efter indstil-ling fra Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet og Danske Patienter. Somnoget nyt fik Danske Patienter som den største paraplyorganisation for patientfor-eningerne – ud over Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet – adgang til atindstille medlemmer til nævnet, mens Danske Regioners og Kommunernes Landsfor-enings ret til at indstille medlemmer til nævnet bortfaldt.

2 Præsentation afSundhedsvæsenets DisciplinærnævnSundhedsvæsenets Disciplinærnævn er en offentlig, administrativ myndighed, der eroprettet ved lov.Disciplinærnævnet sekretariatsbetjenes af Patientombuddet.Disciplinærnævnet har til opgave at behandle patienters klager over sundhedsperso-ners sundhedsfaglige virksomhed. Sundhedsfaglig virksomhed omfatter blandt andetundersøgelse, diagnose og behandling. Disciplinærnævnet behandler også patientersklager over sundhedspersoners pligter som journalføring, tavshedspligt og videregi-velse og indhentelse af helbredsoplysninger, information samt indhentelse af samtyk-ke. Derimod kan disciplinærnævnet ikke tage stilling til klager i forbindelse med an-modning om aktindsigt. Sådanne sager kan kun behandles af Patientombuddet.Disciplinærnævnet behandler også sager, hvor Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddel-styrelsen har indberettet sundhedspersoners faglige virksomhed til nævnet, fordi sty-relsen finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for en konkretsundhedsperson.Disciplinærnævnet skal først og fremmest tage stilling til, om en eller flere konkretesundhedspersonen har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed ved pati-entbehandlingen, det vil sige om sundhedspersonen har levet op til normen for almin-delig anerkendt faglig standard.Ved afgørelsen af, om der er grundlag for at udtale kritik, vurderer nævnet, om deenkelte sundhedspersoner har begået fejl. Nævnet tager således ikke stilling til, omen patient har modtaget den bedst mulige behandling.Selv om sundhedspersonen ikke har handlet under normen for almindelig anerkendtfaglig standard, kan resultatet af behandlingen af og til være ringere end det, patien-ten og sundhedspersonen havde forventet. Det kan skyldes et hændeligt uheld, uven-tede komplikationer eller bivirkninger og lignende. Et dårligt behandlingsresultat erderfor ikke altid ensbetydende med, at den person, der er ansvarlig for behandlingen,har begået fejl.Disciplinærnævnet træffer afgørelse i sager, hvor behandlingen har fundet sted iDanmark. Siden den 19. december 2011 har disciplinærnævnet også haft kompetencetil at træffe afgørelse i sager, der vedrører behandling på Færøerne, idet klage- ogerstatningsloven blev sat i kraft ved kongelig anordning. Det er også hensigten, atdisciplinærnævnet får kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor behandlingenhar fundet sted i Grønland.Ved afgørelsen af den enkelte sag er disciplinærnævnet på samme måde som Patient-klagenævnet sammensat af fem medlemmer, heraf en formand eller næstformand, tofagligt udpegede medlemmer og to lægmandsrepræsentanter. Formanden og de trenæstformænd er alle dommere. I modsætning til sammensætningen af det daværen-

de Patientklagenævn er begge lægmandsrepræsentanter i disciplinærnævnet udpegetefter indstilling af Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet og Danske Patien-ter. Der er på den måde lige mange sundhedsfaglige medlemmer som patientrepræ-sentanter i nævnet. De sundhedsfaglige medlemmer deltager ikke som eksperter,men som repræsentanter for en faggruppe. Nævnet er dermed sammensat med detsigte at sikre såvel tilstedeværelse af juridisk ekspertise som en nuanceret hensynta-gen til faggruppers og patienters synspunkter ved nævnets bedømmelse af den enkel-te klagesag.Efter klage- og erstatningsloven kan nævnets formand og næstformænd træffe afgø-relse uden deltagelse af nævnsmedlemmer i sager, der skønnes ikke at give anledningtil tvivl. Det er de såkaldte formandsafgørelser. I praksis er det yderligere en betingel-se for formandsafgørelser, at der ikke udtales kritik, og at patienten ikke er død somen følge af behandlingen.Disciplinærnævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling ogafgørelse.Disciplinærnævnets afgørelser kan fastslå, at der er - eller ikke er - grundlag for kritikaf en eller flere konkrete sundhedspersoner. I alvorlige tilfælde kan kritik ledsages afen indskærpelse af, at sundhedspersonen i fremtiden skal udvise større omhu ogsamvittighedsfuldhed. I meget alvorlige tilfælde har nævnet mulighed for at rettehenvendelse til anklagemyndigheden med anmodning om tiltale for strafbart forhold(grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed).Når disciplinærnævnet giver kritik med indskærpelse eller gentagen kritik (tre gangeinden for fem år), skal nævnets afgørelse offentliggøres med sundhedspersonens titelog navn. Det samme gælder afgørelser med kritik af kosmetisk behandling. Afgørel-serne offentliggøres på sundhed.dk og Patientombuddets hjemmeside, og skal slettesefter at have været offentligt tilgængelige i to år.Disciplinærnævnets afgørelser er administrativt endelige. Det er derfor ikke muligt atklage over nævnets afgørelse til andre administrative myndigheder. En sag kan doggenoptages, hvis disciplinærnævnet modtager nye oplysninger. Disse oplysninger skaldog være så væsentlige, at der er sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andetudfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved nævnets oprindelige afgørelse af sa-gen. Hvis der er begået alvorlige sagsbehandlingsfejl, vil sagen ligeledes kunne gen-optages.Nævnets afgørelser kan dog indbringes for Folketingets Ombudsmand, som tager stil-ling til, om forvaltningslovens regler er overholdt i forbindelse med behandling af sa-gen. Ombudsmanden tager ikke stilling til sundhedsfaglige skøn. Nævnets afgørelserkan indbringes for domstolene, som tager stilling til afgørelsen, herunder de sund-hedsfaglige skøn.Reglerne for nævnets virksomhed findes navnlig i lov om klage- og erstatningsadganginden for sundhedsvæsenet (lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011) og inævnets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010).

Der er tale om en stigning på 2,6 procent i forhold til 2010. Stigningen kan dog delvistforklares med, at patienter i det ny klagesystem har fået mulighed for at klage overen række patientrettigheder, der ikke tidligere var omfattet af retten til klage.I de seneste fem år er antallet af patientklager steget med omkring 1.000 svarende tilen stigning på 23 procent.Ser man alene på klager over behandling, så modtog Patientombuddet 3.950 nye pa-tientklager over behandling i 2011, og heraf valgte patienterne, at 1.200 klager skulleafgøres af Patientombuddet. De resterende 2.750 klager afgøres af disciplinærnævnet.AfgørelserDisciplinærnævnet afgjorde 2.437 patientklager i 2011.En stor del af afgørelserne vedrører sager, der blev overtaget fra SundhedsvæsenetsPatientklagenævn.

4 SagsgangDisciplinærnævnet sekretariatsbetjenes af Patientombuddet. Det er Patientombuddetsopgave at forberede disciplinærnævnets behandling og afgørelse af patientklager overkonkrete sundhedspersoners sundhedsfaglige behandling.Sekretariatsopgaven varetages af Patientombuddets Patientklagecenter. Centret ledesaf to kontorchefer og en overlæge. Centret er organiseret i syv team, der er speciali-seret i behandling af bestemte medicinske specialer og faggrupper. Der er endvidereoprettet et visitationsteam, som gennemgår klagen og vurderer, om formalitetskrave-ne til at klage er opfyldt. Det bliver kontrolleret, om klagen er forældet, om klagen erunderskrevet, og om der er vedlagt fuldmagt i de tilfælde, hvor klagen er indgivet påvegne af en anden. Visitationsteamet begynder herefter indhentning af udtalelser ogandre oplysninger til behandlingen af sagen.I det ny patientklagesystem er der tre væsentlige ændringer i sagsgangene: indførel-se af dialog, sagsoplysning flyttet fra embedslægerne til Patientombuddet og ændrin-ger i omfanget af partshøring.

4.1 DialogVed etableringen af det ny patientklagesystem fik patienter en lovbestemt ret til at fåtilbudt en dialog om deres klage med regionen.Klage- og erstatningsloven pålægger Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Discipli-nærnævn at tilbyde patienter, der klager over den sundhedsfaglige behandling i enregion, en dialog med regionen. Indgives en formel klage til det regionale patientkon-tor, kan patientkontoret med det samme tilbyde patienten dialog og skal samtidig un-derrette Patientombuddet om klagen.Ved at skabe en ubureaukratisk mulighed for at patienter i dialog med sundhedsvæ-senet kan få rettet misforståelser og få svar på spørgsmål om behandlingen finderparterne ud af, om patientens henvendelse kan løses med en forklaring, en undskyld-ning eller en oplysning om, at procedurer ændres for fremtiden. Det er nemlig erfarin-gen, at patienters motiv til at klage oftest er et ønske om, at der drages læring af etutilfredsstillende forløb. Dialogen giver også mulighed for øget lokal læring.Visitationsteamet sørger for, at klageren bliver tilbudt en dialog med regionen, før Pa-tientombuddet går i gang med at realitetsbehandle klagen. Hvis klageren accepterertilbuddet, sender Patientombuddet klagen til regionen. Det er regionen, der bestem-mer, hvordan dialogen skal foregå. Dialogen skal dog være afholdt inden fire uger ef-ter, klagen er modtaget hos regionen.Hvis klagen opretholdes efter afholdelse af dialog, skal regionen returnere sagen tilPatientombuddet med de oplysninger, der er relevante for den videre behandling afsagen, inden fristen på de fire uger udløber. Patientombuddet kan også bede om op-lysninger fra andre sundhedspersoner, der kan belyse klagen. De sundhedspersoner,der er omfattet af klagen, har pligt til at give Patientombuddet enhver oplysning, her-

4.2 Hvordan bliver klagen behandlet?Hvis klager ikke ønsker at tage imod tilbuddet om dialog, fortsætter Patientombuddetbehandlingen af klagen. Hvis formalitetskravene er opfyldt, modtager klageren et brevom, at patientombuddet påbegynder behandlingen af klagen.Når Patientombuddet finder, at der er indhentet tilstrækkeligt materiale til at belysesagen, bliver den fordelt efter medicinsk speciale eller involveret faggruppe til et af desyv sagsbehandlerteam. Når Patientombuddet har gennemgået sagen og formuleretklagepunkter, får sagens parter tilsendt en kopi af det materiale, der er blevet indhen-tet, og de får dermed lejlighed til at kommentere det. Det gælder dog ikke, hvis der ertale om materiale, som parterne allerede kender. Herefter bliver der taget stilling til,om sagen skal vurderes af en eller flere sagkyndige konsulenter.I sager, hvor en sagkyndig konsulent har vurderet, at en sundhedsperson har handletunder normen for almindelig anerkendt faglig standard, bliver sundhedspersonenpartshørt over den sagkyndige konsulents udtalelse og får lejlighed til at kommentereden. Der partshøres ikke over Patientombuddets forslag til afgørelse.Ansættelse af sagkyndige konsulenter ved Patientombuddet foregår i samarbejde medde videnskabelige selskaber eller lignende faglige organisationer. Der er indgået ensamarbejdsaftale mellem Patientombuddet og de videnskabelige selskaber. Ifølgedenne aftale medvirker de videnskabelige selskaber ved beskrivelsen af de faglige op-gaver i den pågældende stilling i forbindelse med opslag af ledige konsulentstillingerog bedømmer efter ansøgningsfristens udløb ansøgernes faglige kvalifikationer ogvurderer, om ansøgerne er kvalificerede eller eventuelt særligt kvalificerede. Det erPatientombuddet, der gennemfører ansættelsessamtaler og ansætter sagkyndige kon-sulenter.Ved udgangen af 2011 var der ansat i alt 322 sagkyndige konsulenter fordelt inden formange forskellige medicinske specialer og faggrupper. Alle konsulenter deltager i un-dersøgelse, behandling eller pleje af patienter i deres hverdag og har dermed første-håndserfaring med de forhold, som de skal bedømme i sagerne.De sagkyndige konsulenter bedømmer såvel sager vedrørende konkrete sundhedsper-soners faglige virksomhed (disciplinærsager) som sager vedrørende sundhedsvæse-nets faglige virksomhed (patientombudssager). Det sker for, at der i videst muligtomfang sikres ensartethed ved fastlæggelsen af normen for almindelig anerkendt fag-lig standard.Når en sagkyndig konsulent skal lave en vurdering til brug for disciplinærnævnet, ta-ger konsulenten som udgangspunkt alene stilling til den/de involverede sundhedsper-soner, som tilhører samme speciale som konsulenten. Dermed er de berørte sund-

5 Principielle afgørelserI 2011 afgjorde Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn godt 2.400 patientklager. Nogleaf disse afgørelser er offentliggjort med sundhedspersonens titel og navn, fordi næv-net har givet alvorlig eller gentagen kritik eller kritik for kosmetisk behandling. Andreafgørelser er offentliggjort i anonymiseret stand, fordi nævnet har anset dem for prin-cipielle eller vejledende.Nedenfor gennemgås en række afgørelser, der ikke tidligere har været offentliggjort.De første vedrører information og samtykke, de næste ansvar for journalføring og op-bevaring af journaler og endelig indhentelse af elektroniske helbredsoplysninger. Dis-se afgørelser er valgt, fordi de er af principiel betydning og egnet til at belyse nævnetspraksis.

5.1 Manglende information om beslutning om at undladegenoplivningDisciplinærnævnet afgjorde i 2011 to klagesager, hvor der var klaget over, at patien-ten ikke blev informeret om, at lægerne havde truffet beslutning om, at patienten ikkeskulle søges genoplivet i tilfælde af hjertestop.I begyndelsen af 2011 var der stor debat i pressen vedrørende spørgsmålet om så-kaldt ’hemmelige koder’ på landets hospitaler. En række patienter havde fundet ud af,at en forkortelse i deres journaler angav, at de ikke skulle genoplives, hvis de fik hjer-testop. Patienterne oplyste, at de hverken var informerede om eller havde samtykkettil denne beslutning.Sundhedsstyrelsen udsendte i den anledning en vejledende skrivelse til regionernevedrørende lægers informationspligt. Sundhedsstyrelsen understregede i sin vejled-ning, at det er lægen, der tager stilling til, om genoplivning skal iværksættes, men atlægen har pligt til at informere og medinddrage patient eller pårørende i sin beslut-ning. Sundhedsstyrelsen anførte videre, at baggrunden for beslutningen og patientensholdning hertil skal noteres i journalen.Disciplinærnævnet kan oplyse, at der sædvanligvis hos kritisk syge patienter bør ta-ges stilling til, hvordan man forholder sig ved et eventuelt hjertestop, også selv omder ikke umiddelbart er fare herfor, fordi denne vurdering ikke bør tages akut af vagt-havende læger. Stillingtagen til, om genoplivning skal forsøges, er en lægelig vurde-ring. En læge vil imidlertid under alle omstændigheder være berettiget til at afviseforsøg på genoplivning, hvis det ikke er sandsynligt, at det vil genoprette hjertets elleråndedrættets funktion, eller hvis det kan forudses, at patienten herefter vil opleveflere hjertestop med efterfølgende død.Ifølge sundhedslovens § 15 må ingen behandling indledes eller fortsættes uden pati-entens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fast-sat i henhold til lov eller af §§ 17-19 i sundhedsloven.

Reglerne om information og samtykke vedrører altså tilfælde, hvor behandling skalindledes eller fortsættes, mens der ikke i sundhedsloven er regler, som pålægger ensundhedsperson at indhente samtykke til at undlade behandling.Det er på den baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at beslutningen om at undladegenoplivning ved hjertestop ikke forudsætter patientens eller de pårørendes samtyk-ke.Det er imidlertid disciplinærnævnets opfattelse, at en patient bør informeres om læ-gens beslutning, medmindre patienten har frabedt sig denne information.Sundhedsloven stiller krav til sundhedsvæsenet om at sikre respekt for det enkeltemenneske, dets integritet og selvbestemmelse. Disse principper er specifikt udmønteti sundhedslovens regler om information og samtykke, hvorefter en patient har ret tilinformation om sin helbredstilstand og relevante behandlingsmuligheder.De samme principper om omhyggelig information gør sig gældende i forhold til en kri-tisk syg patient, som også har krav på information om det påtænkte terminale be-handlingsniveau, herunder om lægerne har vurderet, at genoplivning ved hjertestopskal undlades.Reglerne om omhu og samvittighedsfuldhed i autorisationslovens § 17 indebærer så-ledes, at en læge skal informere patient eller pårørende om sin beslutning.Konkrete sagerSundhedsvæsenets Disciplinærnævn traf i 2011 to afgørelser vedrørende spørgsmåletom genoplivning ved hjertestop.Genoplivning ved hjertestopDen ene sag handlede om en 74-årig mand med fremskreden lungekræft,nedsat nyrefunktion og KOL, som blev indlagt med åndedrætsbesvær. Underindlæggelsen vurderede en læge på baggrund af patientens tilstand, at derikke var indikation for kardiologisk overvågning (telemetri), og at patientenheller ikke skulle genoplives i tilfælde af hjertestop eller respirationsstop.Lægen noterede videre, at der heller ikke var indikation for intensiv behand-ling. Patienten blev ikke orienteret om beslutningen.Disciplinærnævnet fandt, at beslutningen om det begrænsede behandlingsni-veau var en lægelig beslutning, som ikke krævede patientens samtykke.Nævnet fandt endvidere med baggrund i patientens sygdom, at den sund-hedsfaglige vurdering vedrørende det begrænsede behandlingsniveau var ioverensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.Nævnet fandt dog med baggrund i autorisationslovens § 17 grundlag for atkritisere, at lægen ikke havde informeret patienten om beslutningen og bag-grunden for denne.

Genoplivning ved hjertestopDen anden sag handlede om en 59-årig mand, der havde en større kræft-svulst i struben/svælget og metastaser til lungerne, blev indlagt til pleje ogsondeanlæggelse, idet han ikke længere kunne synke. Lægen noterede ijournalen, at patienten var fuldt orienteret om sin situation, og at familiengav udtryk for interesse i hospice. Lægen noterede videre, at der ikke skullekaldes et bestemt firecifret lokalnummer, hvilket betød, at der ikke skulleforetages genoplivning ved hjerte- eller respirationsstop.Ifølge klagen havde patienten og hans familie klart givet udtryk for, at deønskede genoplivning ved eventuelt hjertestop samt anden livsforlængendebehandling og havde på ingen måde givet udtryk for, at de ønskede detmodsatte.Lægen bekræftede i sin udtalelse til sagen, at patienten og hans familie ikkedirekte var blevet informeret om beslutningen.Disciplinærnævnet fandt, at beslutningen om at undlade genoplivning vedeventuelt hjertestop var en lægelig beslutning, der ikke krævede patientenssamtykke. Nævnet fandt endvidere med baggrund i patientens terminalesygdom, at den sundhedsfaglige beslutning om at undlade genoplivning vedhjertestop var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendtfaglig standard. Nævnet fandt dog med baggrund i autorisationslovens § 17grundlag for at kritisere beslutningen om ikke at informere patienten.

5.2 Behandling uden informeret samtykkeDe ovenstående sager er eksempler på tilfælde, hvor sundhedspersoner har pligt til atinformere om beslutninger om at undlade behandling. Den følgende sag er et eksem-pel på, at patienter klager over, at sundhedspersonen har behandlet uden at indhenteinformeret samtykke.Det er som nævnt en helt grundlæggende regel i sundhedsloven, at ingen behandlingmå indledes eller fortsætte uden patientens informerede samtykke. Nedenståendeafgørelse er et eksempel på en af 22 afgørelser, hvor der var klaget over den sammespeciallæge. Det gennemgående tema i klagerne var ukorrekt behandling samt be-handling uden informeret samtykke.Næsten alle klagerne oplyste, at de havde set programmet ’Operation X’ på TV2,hvoraf det fremgik, at speciallægen under påskud af at give akupunktur til patienternegav dem injektioner med binyrebarkhormon, mens de havde vendt ryggen til ham.Sundhedsstyrelsen opfordrede herefter på styrelsens hjemmeside alle patienter til atklage over behandlingen.Speciallægens advokat oplyste i forbindelse med sagerne blandt andet, at speciallæ-gen havde destrueret journalerne, idet han havde afsluttet sin praksis kort tid efter, at

han havde haft ’besøg’ af TV2. Advokaten oplyste, at destruktionen skyldtes en rets-vildfarelse om, at man skulle destruere journalerne, såfremt man afsluttede sin prak-sis, idet dette fremgik af en tidligere gældende bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen.Da der således ikke forelå journalmateriale i nogen af sagerne, og da disciplinærnæv-net ikke kunne lægge det enkelte tilfælde i tv til grund i alle sagerne, kunne nævnetikke tage stilling til behandlingen eller den manglende information. Disciplinærnævnetvalgte herefter at tage stilling til den manglende opbevaring af journalerne, herunderat speciallægen havde pligt til at holde sig orienteret om de gældende regler for opbe-varing af journaler, og valgte at give kritik med indskærpelse.I det følgende resumeres en af sagerne.

Informeret samtykke og destruktion af journalEn 55-årig kvinde, der havde opsøgt speciallægen for at blive behandlet modallergi, klagede over, at speciallægen løbende sprøjtede binyrebarkhormon ihendes ryg uden hendes vidende i stedet for at give hende akupunktur.Speciallægens advokat anførte, at speciallægen kun behandlede patientenmed akupunktur og aldrig med nogen former for injektioner.Behandling og informationDisciplinærnævnet lagde vægt på, at der ikke forelå nogen journal.Der forelå således modstridende oplysninger fra patienten og speciallægenom, hvorvidt patienten modtog indsprøjtninger med binyrebarkhormon. Derforelå ikke yderligere oplysninger i sagen, der kunne understøtte den eneforklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet havde ikke mulighed for atfå sagen yderligere belyst, da journalerne var blevet destrueret, og da derikke fandtes yderligere journalmateriale vedrørende behandlingen.Disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og har i modsæt-ning til domstolene ikke mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelsemed behandlingen af sagen.Disciplinærnævnet lagde vægt på, at kritik af en sundhedsperson er en ind-gribende reaktion, og nævnet fandt derfor, at tvivlen skulle komme den ind-klagede til gode.Disciplinærnævnet havde derfor ikke grundlag for at fastslå, at patienten iperioden fra den 1. juli 2005 til ultimo marts 2010 var blevet behandlet medbinyrebarkinjektion.Disciplinærnævnet havde derfor heller ikke mulighed for at behandle den delaf patientens klage, der vedrørte manglende information og samtykke til

behandling med binyrebarkhormon.Opbevaring af patientens journalDet fremgik af speciallægens advokats udtalelse til sagen, at speciallægendestruerede alle patientjournalerne i forbindelse med sit praksisophør underhenvisning til § 15, stk. 1, i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 af13. oktober 2003 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser. Det frem-gik af denne bekendtgørelse, at en læges pligt til at opbevare journalen op-hører efter, at lægen ophører med at praktisere.Videre anførte advokaten i sin udtalelse, at det fremgik af Sundhedsstyrel-sens tidligere vejledning nr. 118 af 13. oktober 2003 om lægers journalfø-ring, at journaler ved ophør af praksis kunne destrueres.Det fremgik videre af advokatens udtalelse, at speciallægen ophørte med atdrive praksis primo 2010 og var uvidende om, at reglerne var ændret medvirkning fra 1. januar 2007.Disciplinærnævnet fandt, at speciallægen havde handlet væsentligt undernormen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin manglende videre-givelse af patientens journal vedrørende behandlingen i perioden fra den 1.juli 2005 til ultimo marts 2010 til Sundhedsstyrelsen.Disciplinærnævnet oplyste, at det fremgår af § 25, stk. 1, i lov om autorisa-tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, at patientjour-nalen skal opbevares i mindst 10 år efter den seneste optegnelse i journa-len.Disciplinærnævnet oplyste videre, at det fremgår af § 12 i Sundhedsstyrel-sens gældende bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om blandtandet lægers patientjournaler, at opbevaringsperioden fortsat gælder, selvom en sundhedsperson er ophørt med at drive praksis. Det fremgår videreaf § 16, at når en sundhedsperson ophører med at drive praksis, og praksisikke er overdraget til fortsat drift, skal patientjournalerne videregives tilSundhedsstyrelsen ved embedslægeinstitutionen i regionen til fortsat opbe-varing indenfor opbevaringsperioden jf. § 12.Det var derfor disciplinærnævnets opfattelse, at speciallægen burde havevideregivet patientens journal til Sundhedsstyrelsen i overensstemmelsemed § 25 stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-hedsfaglig virksomhed samt § 16 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr.1373 af 12. december 2006 om lægers patientjournaler.Det var tillige disciplinærnævnets opfattelse, at speciallægen havde pligt tilat holde sig bekendt med gældende lovgivning.

5.3 Journalføring og opbevaring af journalerAnsvar for journalføringFolketingets Ombudsmand indledte i 2010 en undersøgelse af egen drift af det nunedlagte Patientklagenævns praksis ved behandling af klager over sygehuslægersjournalføring.Ombudsmanden fandt, at læger – herunder sygehuslæger – har en lovbestemt jour-nalføringspligt, der også indebærer, at lægerne har ansvaret for lægejournalerne.Ombudsmanden fandt endvidere, at en læge ikke kan delegere det lovbestemte an-svar for journalføringen til en sekretær. Dog kan lægen anvende sekretærbistand.Samlet fandt ombudsmanden grundlag for at kritisere Patientklagenævnets mangeåri-ge praksis vedrørende lægers ansvar for journalføringen. Han henstillede til nævnet atindrette praksis efter den gældende lovgivning. Patientklagenævnet måtte som mini-mum meddele den pågældende læge, at vedkommende efter loven er ansvarlig forjournalføringen, uanset om sundhedspersonen kan siges at have udvist adfærd, somer i strid med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Efter omstændighe-derne kan Patientklagenævnet således undlade at ledsage konstateringen af en ulov-lighed med kritik.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har taget den retsopfattelse, som FolketingetsOmbudsmand har givet udtryk for, til efterretning.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har kun haft lejlighed til at træffe afgørelse i fåsager om manglende eller mangelfuld journalføring som følge af fejl eller lignende hosandre end den behandlende sundhedsperson. Der blev ikke givet kritik i disse sager.Nævnet har i sagerne generelt anført:”Ifølge § 21, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008 af lov om autori-sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed skal læger, tandlæger,kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, opti-kere og kontaktlinseoptikere føre patientjournaler over deres virksomhed.Patientjournalen tjener flere formål, idet den både dokumenterer den udførte behand-ling og pleje, sikrer kontinuitet i behandlingen og plejen, informerer patienten og sik-rer udveksling af relevant information mellem fagpersoner, der er involveret i behand-lingen af patienten.Ansvaret for journalføringen af behandling (herunder undersøgelse m.v.) påhviler ef-ter lovgivningen den sundhedsperson, der har forestået behandlingen. Ansvaret kanikke delegeres til andre, f.eks. en lægesekretær.Sundhedspersonen kan benytte sekretærbistand til at føre journalen. Sundhedsperso-nen er imidlertid efter lovgivningen ansvarlig for journalføringen, uanset om sund-

hedspersonen har benyttet sekretærbistand. Ansvaret indebærer dog ikke, at sund-hedspersonen i hvert enkelt tilfælde, hvor sundhedspersonen har benyttet sekretærbi-stand til at føre journalen, er forpligtet til at kontrollere journaltilførslen.Efter disciplinærnævnets opfattelse må sundhedspersonen dog under visse konkreteomstændigheder have pligt til at kontrollere journaltilførslen, herunder hvis der fore-ligger konkrete omstændigheder, der svækker formodningen for, at sekretærfunktio-nen er udført fagligt korrekt. Efter disciplinærnævnets opfattelse må sundhedsperso-nen endvidere have pligt til at reagere, hvis sundhedspersonen er blevet bekendtmed, at journaltilførslen er mangelfuld.Det beror således på en konkret vurdering, om en sundhedspersons manglende kon-trol af journaltilførslen i det enkelte tilfælde skal give anledning til kritik.”Opbevaring af journaler mm.I 2011 traf Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgørelse i en sag, hvor der blev kla-get over, at en patient, der havde skåret sig i låret med en hobbykniv, kun blev over-fladisk tilset af en sygeplejerske ved ankomst til hospitalet. Til brug for sagens be-handling var det ikke muligt at fremskaffe den midlertidige skadejournal, som blevudfyldt ved patientens ankomst. På denne baggrund tog nævnet også stilling til mang-lende opbevaring af de midlertidige skadesedler.Det fremgår af autorisationslovens § 17, at en autoriseret sundhedsperson under udø-velsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Detfremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefag-lige optegnelser, at pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, forudsætter ord-nede optegnelser af planlagt og udført sygepleje.Nedenstående sag illustrerer, at den ledende oversygeplejerske har et ansvar for, atsygeplejerskerne på en afdeling efterlever opbevaringspligten, eksempelvis ved at ud-arbejde retningslinier i overensstemmelse med opbevaringspligten.

Retningslinjer i forbindelse med opbevaringspligtenI 2010 henvendte en 49-årig mand sig på hospitalet efter at have fået endyb flænge i låret, hvor han oplyste, at han var i blodfortyndende behand-ling. Den indledende vurdering af patientens behandlingsbehov blev foreta-get af en sygeplejerske. Det var i klagen anført, at sygeplejerskens undersø-gelse var for overfladisk.Da det ikke var muligt at indhente den midlertidige skadeseddel, til brug forsagens behandling, blev sygeplejerskens udtalelse og patientens ord lagt tilgrund.Det kunne på denne baggrund konstateres, at sygeplejersken ikke havdeløftet den komprimerende bandage, som patienten havde anlagt hjemmefrafor at stoppe blødningen.

Sygeplejersken oplyste til sagen, at dette skyldtes, at patienten ikke ønske-de bandagen løftet.Der var imidlertid modstridende oplysninger fra patienten og sygeplejerskenom, hvorvidt sygeplejersken ved den indledende undersøgelse oplyste, atdet var imod hendes råd og vejledning, at bandagen ikke blev løftet, såledesat såret kunne blive tilset.Da det ikke var muligt at komme nærmere, hvad der var sagt i forbindelsemed undersøgelsen, og henset til at kritik af en sundhedsperson er en ind-gribende reaktion, og at tvivlen skal komme den indklagede til gode, blevder ikke fundet grundlag for at fastslå, at sygeplejersken handlede undernormen for almindelig anerkendt faglig standard.Da det ikke havde været muligt at indhente den midlertidige skadeseddel,tog disciplinærnævnet herefter spørgsmålet om opbevaring af de midlertidi-ge skadesedler op.Den ledende oversygeplejerske oplyste til sagen, at man først senere sam-me år var begyndt at opbevare de midlertidige skadesedler, hvorpå sygeple-jerskerne dokumenterede deres indledende vurderinger.Disciplinærnævnet fandt grundlag for at kritisere den ledende oversygeple-jerske for ikke at sikre, at det sygeplejefaglige personale efterfulgte journal-opbevaringspligten, herunder eventuelt ved udfærdigelse af retningslinjerherom.Disciplinærnævnet lagde vægt på, at de midlertidige skadesedler, som ud-færdiges ved patienters ankomst til skadestuen, og hvoraf fremgår, hvilkenvurdering der er foretaget, er at betragte som en del af journalen.Disciplinærnævnet lagde videre vægt på, at sygeplejerskers forpligtigelse tilat udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnedeoptegnelser om patientens tilstand, pleje- og observationsbehov, således atde efterfølgende sygeplejersker kan udføre en forsvarlig sygepleje.Endelig lagde disciplinærnævnet vægt på, at det påhviler den ledende over-sygeplejerske på skadestuen at instruere personalet i, at de midlertidigeskadesedler opbevares som en del af journalen.

Den efterhånden udstrakte brug af elektroniske databaser i sundhedsvæsenet harimidlertid gjort det nødvendigt at fastsætte regler om, i hvilket omfang sundhedsper-soner må indhente oplysninger i disse databaser. Bestemmelsen i sundhedslovens §42 a regulerer sundhedspersoners adgang til både med og uden patientens samtykkeat indhente sådanne helbredsoplysninger i forbindelse med behandling ved opslag ielektroniske databaser.Indhentning af oplysninger, som ikke sker ved opslag i elektroniske systemer, er ikkereguleret i sundhedsloven.Sundhedslovens § 42 a er senest ændret med virkning fra 1. september 2011. Heref-ter har læger, tandlæger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsas-sistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence, når betingel-serne er opfyldt, lovligt adgang til at foretage opslag i elektroniske systemer.Det er blandt andet en betingelse, at opslaget er nødvendigt i forbindelse med aktuelbehandling af patienten. Sundhedspersonen kan foretage opslaget uden samtykke frapatienten, når sundhedspersonen må forstå, at patienten har givet samtykke tilbe-handlingen.En patient kan frabede sig, at sundhedspersonen indhenter elektroniske oplysninger,jævnfør § 42 a, stk. 7.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har kompetence til at behandle klager over, atsundhedspersoner har overtrådt reglerne om elektronisk indhentning af helbredsop-lysninger, i henhold til klage- og erstatningslovens § 2. Ligeledes har Patientombuddetkompetence til at behandle klager over, at sygehuse, klinikker med flere har indhentetelektroniske helbredsoplysninger i strid med sundhedsloven, jævnfør klage- og erstat-ningslovens § 1.I det følgende resumeres en afgørelse, som er truffet af Sundhedsvæsenets Discipli-nærnævn i 2011, vedrørende sundhedslovens § 42 a.

Speciallægen havde blandt andet indhentet en journal fra et neurologiskambulatorium, som var blevet sendt til ham med fax. Disciplinærnævnethavde ikke kompetence til at behandle denne del af klagen over indhentnin-gen, da speciallægen ikke havde fået adgang til denne journal ved opslag iet elektronisk system.Speciallægen havde ved opslag i elektroniske systemer indhentet en epikrisefra en hæmatologisk afdeling, en skadestuejournal og en epikrise fra engenoptræningsafdeling.Disciplinærnævnet fandt, at indhentningen skete i forbindelse med aktuelbehandling af en patient. Det var således disciplinærnævnets opfattelse, aten undersøgelse til brug for en speciallægeerklæring var omfattet af definiti-onen af behandling i sundhedslovens § 5, hvorved forstås undersøgelse, di-agnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundheds-faglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkeltepatient.Endvidere fandt disciplinærnævnet, at det ikke var i strid med sundhedslo-vens § 42 a, stk. 1, at speciallægen havde skønnet, at der kunne findes re-levante oplysninger til brug for undersøgelsen af patienten i de elektroniskesystemer.Disciplinærnævnet kunne hertil oplyse, at en læge kan foretage opslag i etelektronisk system, når han har formodning om, at systemet indeholder op-lysninger, som kan være relevante for aktuel behandling. Det er ikke en for-udsætning, at lægen på forhånd ved, at der findes relevante oplysninger.Lægen skal begrænse sit opslag til den del af det elektroniske system, sommå forventes at indeholde relevante oplysninger.På denne baggrund fandt disciplinærnævnet ikke grundlag for at kritiserespeciallægen for den elektroniske indhentning af helbredsoplysninger. Disci-plinærnævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere, at speciallægenhavde videregivet de indhentede oplysninger til patientens bopælskommune.Disciplinærnævnet lagde herved vægt på, at patienten havde givet samtykketil, at kommunen kunne indhente helbredsoplysninger om hende. Samtykketfremgik af den anmodning, som kommunen sendte til speciallægen. Discipli-nærnævnet lagde desuden vægt på, at der var tale om en medicinsk kom-pleks sag, som omfattede nervesystemet og bevægeapparatet, hvorfor detefter nævnets opfattelse var relevant at videregive oplysningerne til kom-munen, herunder også oplysninger om biokemi, som kan have betydning forbalanceevnen.

6 Sager ved Folketingets Ombudsmandog domstolene6.1 Sager ved Folketingets OmbudsmandSundhedsvæsenets Disciplinærnævn er oprettet med hjemmel i klage- og erstatnings-loven. I lovforslagets almindelige bemærkninger anføres, at ’Klager over konkretesundhedspersoners faglige virksomhed skal som hidtil afgøres at etuafhængigt dom-stolslignende nævn(fremhævet her, red.), der fremover benævnes Disciplinærnæv-net’. Der kunne derfor opstå tvivl om, hvorvidt Folketingets Ombudsmand ville ansesig kompetent til at behandle klager over disciplinærnævnets afgørelser. FolketingetsOmbudsmand udtalte den 21. juni 2011 i forbindelse med en konkret sag, at om-budsmanden anser disciplinærnævnet for omfattet af hans kompetence (FOB j.nr.2011-0320-4200/LY1).Folketingets Ombudsmand har i 2011 behandlet en række klager over Sundhedsvæ-senets Patientklagenævn og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Ingen af disse hargivet anledning til kritik.

6.2 Retssager mod Sundhedsvæsenets DisciplinærnævnDer var ingen verserende retssager pr. 1. januar 2011.Disciplinærnævnet modtog den 19. december 2011 en stævning i en sag, hvor Pati-entklagenævnet havde truffet afgørelse. Sagen resumeres nedenfor.En 59-årig mand, som led af en alvorlig nyre- og hjertesygdom, blev i august 2004skrevet op til nyretransplantation. Der blev foretaget nyretransplantation i november2004, hvorefter patienten blev sat i immundæmpende behandling. Herefter udvikledepatienten imidlertid en såkaldt CMV-sygdom, som er sygdom forårsaget af et humantherpesvirus. Patientens tilstand blev herefter gradvist forværret, og i maj 2005 blevden transplanterede nyre bortopereret. Patienten afgik ved døden den 22. juli 2005.Der blev klaget over, at der skete et såkaldt CMV-mismatch ved nyretransplantatio-nen, og at den immundæmpende behandling ikke blev givet relevant. Der blev endvi-dere klaget over, at der gik for lang tid, inden den transplanterede nyre blev bortope-reret, og at patienten ikke blev tilstrækkeligt informeret om sin tilstand.Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 28. april 2010 ikke grundlag for at kriti-sere de involverede læger for behandling og information af patienten. Nævnet fandtderimod grundlag for at kritisere en overlæge for ikke at have journalført, hvilken in-formation patienten havde fået. Patientklagenævnet kunne i øvrigt ikke tage stillingtil, hvorvidt den antivirale behandling ikke blev iværksat hurtigt nok efter transplanta-tionen, da den læge, der var ansvarlig herfor, var afgået ved døden.Klager lagde den 29. oktober 2011 sag an mod Sundhedsvæsenets Disciplinærnævnog det behandlende sygehus. Sagsøger har blandt andet fremsat påstand om, at di-sciplinærnævnet skal tage stilling til hele klagen, at disciplinærnævnet skal anerken-

7 LæringNævnets afgørelser bruges på adskillige måder til at forbedre patientsikkerhed ogkvalitet i sundhedssektoren.Nævnets afgørelser sendes naturligvis til sagens parter. Der er ingen tvivl om, at densundhedsperson, der får kritik for sin faglige virksomhed, vil være særligt agtpågiven-de i tilsvarende situationer i fremtiden.Afgørelserne sendes også til orientering til sundhedspersonens arbejdsgiver, oftestregionen. På mange sygehuse er der faste rutiner for at følge op på nævnets afgørel-ser, således at det bliver overvejet, om sagen giver anledning til at ændre instrukser,rutiner eller lignende.Sundhedsstyrelsen får en kopi af alle nævnets afgørelser.Sundhedsstyrelsen bruger nævnets afgørelser i tilsynet med sundhedspersoner.Sundhedsstyrelsen sætter en sundhedsperson under skærpet overvågning, hvis hunhar fået kritik af nævnet for fejl, som styrelsen bedømmer som så alvorlig, at en gen-tagelse af fejlen vil føre til konkrete overvejelser om at udstede pålæg eller påbud tilsundhedspersonen. Hvis der i de følgende 12 måneder ikke kommer yderligere afgø-relser fra nævnet med kritik, tilbageføres sundhedspersonen til den almindelige over-vågning.Sundhedsstyrelsen bruger også afgørelserne fra disciplinærnævnet i det generelle til-syn med sundhedsvæsenet. Afgørelserne kan være med til at henlede styrelsens op-mærksomhed på forhold i sundhedsvæsenet, hvor der er grund til at udsende nationa-le anbefalinger.Patientombuddet benytter også nævnets afgørelser – sammen med rapporteringer afutilsigtede hændelser og afgørelser fra Patientforsikringen og Patientskadeankenæv-net - til at identificere områder, hvor der er behov for udmeldinger til sundhedssekto-ren. Afgørelserne fra nævnet er derfor et vigtigt element i Patientombuddets lærings-aktiviteter. I 2011 indgik afgørelser fra disciplinærnævnet i to temarapporter, nemligtemarapport om meningitis og temarapport om Cardiotocografi (elektronisk overvåg-ning af fostrets hjertefrekvens og den fødendes ve-aktivitet). Endvidere indgik afgø-relser fra disciplinærnævnet i en OBS-meddelelse om forveksling af lægemidlet Truxalmed anden medicin.Patientombuddet stiller herudover afgørelser fra nævnet til rådighed for sundhedsvæ-senets indsats for kvalitetsudvikling ved at offentliggøre et udsnit af nævnets afgørel-ser i anonymiseret stand. I denne årsberetning og i nyhedsbreve offentliggøres yderli-gere en række afgørelser. Endelig udarbejder Patientombuddet sammenfatninger afnævnets praksis på udvalgte områder, og disse sammenfatninger vil indeholde resu-méer af afgjorte sager.Nævnet skal også – uden anonymisering af sundhedspersonens navn - offentliggøreafgørelser med kritik, der har et indhold af alvorlighed eller gentagelse samt sagermed kritik vedrørende kosmetiske indgreb.

8 Forventninger til fremtidenVi forventer, at antallet af sager til afgørelse i disciplinærnævnet vil falde i de kom-mende år.Det skyldes især, at patienter har fået mulighed for at lade deres klage afgøre af Pati-entombuddet, og vi regner med, at en større andel af patienterne i de kommende årvil vælge at lade deres klage afgøre af ombuddet. Hertil kommer, at disciplinærnæv-net i 2011 afgjorde en stor del af de sager, som nævnet havde overtaget fra Patient-klagenævnet, hvoraf hovedparten af de resterende ventes afgjort i 2012.Når antallet af sager til disciplinærnævnet falder, vil antallet af nævnsmøder også bli-ve reduceret. Der er derfor grund til at overveje, om antallet af udpegede nævnsmed-lemmer står i fornuftigt forhold til antallet af nævnsmøder.Patientombuddet vil i løbet af 2012-13 gå over til fuld elektronisk sagsbehandling. Detskaber mulighed for, at materiale til nævnsmøder kan udsendes til nævnsmedlem-merne i elektronisk form, således som det allerede sker for andre nævn, som ombud-det sekretariatsbetjener.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns opgaver og sammensætning§ 1.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over sundhedspersoners sundhedsfaglige virksom-hed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, jf. § 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet og regler fastsat i medfør heraf.Stk. 2.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler desuden sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundheds-styrelsen eller Lægemiddelstyrelsen, jf. § 2 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.§ 2.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn består af en formand og et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antalnæstformænd samt et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal beskikkede medlemmer, jf. § 14 i lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Kapitel 2

Forberedelse af sagerne§ 3.Formanden afgør, om en klage falder inden for nævnets kompetence, om klageren har tilstrækkelig retlig interesse isagen, og om en klage skal afvises på grund af en overskridelse af klagefristen, jf. § 4 i lov om klage- og erstatningsadganginden for sundhedsvæsenet.Stk. 2.Skønner formanden, at en klage eller en indberetning fra Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen vil kunne føretil en straffesag mod en eller flere sundhedspersoner, kan formanden beslutte, at sagen sendes til politimæssig efterforskningfør nævnsbehandling.Stk. 3.Formanden kan bemyndige sekretariatet, jf. § 4, stk. 1, til at træffe beslutninger efter stk. 1.§ 4.Patientombuddet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. § 13, stk. 4, i lov omklage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 2.Sekretariatet bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager, jf. dog stk. 5 og § 3, stk. 2.Stk. 3.Sekretariatet er ansvarligt for oplysning af sagen, indhentelse af fornøden sagkyndig vurdering og udarbejdelse afforslag til afgørelse.Stk. 4.Sekretariatet kan under sagsforberedelsen forelægge en sag for Retslægerådet og Sundhedsstyrelsen.Stk. 5.Nævnets formand kan fastlægge generelle eller konkrete retningslinjer for sekretariatets virksomhed.Kapitel 3

Afholdelse af møde m.v.§ 5.Nævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder telefonmøder eller lignende, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Formand og næstformænd kan træffe afgørelser i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at giveanledning til tvivl, herunder afvise anmodninger om genoptagelse af sager, jf. dog § 14, stk. 3. Dette gælder dog ikke sager,som skønnes at give anledning til at udtale kritik over for den pågældende sundhedsperson, jf. § 13, nr. 3-6.Stk. 3.Sager, som formanden eller vedkommende næstformand skønner egnet til skriftlig votering, kan sendes til medlem-merne med indstilling om afgørelse.§ 6.Ved afgørelsen af en sag sammensættes Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn af1) formanden eller en næstformand,2) to lægmandsmedlemmer beskikket efter § 14, stk. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,3) to sundhedsfagligt uddannede medlemmer beskikket efter § 14, stk. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-hedsvæsenet inden for den eller de sundhedsfaglige områder, sagen vedrører.

§ 7.Formanden afgør, hvilke medlemmer, jf. § 6, der skal indkaldes til et nævnsmøde.Stk. 2.Formanden fastsætter tid, sted og dagsorden for nævnsmøderne.Stk. 3.Vedrører en sag flere sundhedsfaglige områder, deltager de sundhedsfagligt uddannede medlemmer, jf. § 6, stk. 1,nr. 3, alene ved afgørelsen af de delspørgsmål, som vedrører de pågældendes eget fagområde.Stk. 4.Nævnsmøderne indkaldes med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen vedlægges en dagsorden over de sager, der skalbehandles på mødet, et forslag til nævnets afgørelse af hver af sagerne, og det sagsmateriale, der er nødvendigt, for at nævnetkan træffe afgørelse i hver enkelt sag.Stk. 5.Formanden kan bemyndige sekretariatet til at varetage formandens opgaver efter stk. 1-4.§ 8.Formanden eller vedkommende næstformand leder og tilrettelægger mødet.Stk. 2.Nævnet er ved afgørelsen af sager i møder beslutningsdygtigt, når formanden eller vedkommende næstformandsamt et medlem omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2, og et medlem omfattet af § 6, stk. 1, nr. 3, er til stede.§ 9.Nævnets møder er ikke offentlige.Stk. 2.Nævnets formand eller vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltageuden stemmeret ved nævnets behandling af en sag.Kapitel 4

Afgørelser m.v.§ 10.Nævnets afgørelser, jf. § 6, træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommendenæstformands stemme udslagsgivende.Stk. 2.Nævnets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, som underskrives af formanden eller vedkommende næstfor-mand. Et medlem kan kræve en kort begrundelse for sit standpunkt tilført protokollen.Stk. 3.Afgørelser udfærdiges skriftligt, med begrundelse og med angivelse af, om det er et enigt nævn eller et flertal afnævnets medlemmer, der har truffet afgørelse. I afgørelsen angives navnene på de nævnsmedlemmer, der har deltaget i afgø-relsen. Et medlems eventuelle særstandpunkt anføres kort i afgørelsen med angivelse af medlemmets navn.§ 11.Nævnets afgørelse sendes til klageren samt de personer, hvis faglige virksomhed afgørelsen vedrører.Stk. 2.Afgørelsen sendes endvidere til Sundhedsstyrelsen, jf. § 16, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet, jf. lovens § 12, stk. 3, 1. pkt.Stk. 3.Afgørelsen kan desuden sendes til myndigheder, der er arbejdsgiver eller lignende i forhold til den eller de berørtepersoner inden for sundhedsvæsenet og andre med berettiget interesse.§ 12.Nævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form, hvis de er af principiel betydning eller har almen interesse oger egnede som vejledning om nævnets praksis.§ 13.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan, jf. § 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,benytte følgende reaktioner i sine afgørelser:1) sagen giver ikke grundlag for kritik af sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed,2) sagen giver ikke grundlag for kritik, idet sundhedspersonen ikke har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 eller 9,3) sagen giver grundlag for kritik af sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed, idet sundhedspersonen ikke har udvistden fornødne omhu og samvittighedsfuldhed, jf. § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-somhed,4) sagen giver grundlag for kritik, idet sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9,5) sagen giver grundlag for kritik, jf. nr. 3 og 4, og yderligere grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at være mere om-hyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke,6) sagen giver grundlag for kritik, jf. nr. 3 og 4, og yderligere grundlag for berettiget mistanke om, at sundhedspersonen vedsin sundhedsfaglige virksomhed kan have gjort sig skyldig i et strafbart forhold. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan påden baggrund anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale.§ 14.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandlingog afgørelse, jf. § 13, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 2.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 13, stk. 2, i lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 3.Fremkommer der i en sag, som er afgjort af nævnet, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, tager næv-net sagen op til fornyet behandling og afgørelse. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen.Kapitel 5

Forskellige bestemmelser§ 15.Nævnets medlemmer er ved udøvelsen af deres virksomhed for nævnet underlagt tavshedspligt, jf. forvaltningslovens§ 27.§ 16.Nævnets medlemmer er ved udøvelsen af deres virksomhed for nævnet omfattet af forvaltningslovens regler om in-habilitet.Stk. 2.Et nævnsmedlem har pligt til at underrette nævnet om forhold, som kan medføre vedkommendes inhabilitet, ligesomethvert af nævnets andre medlemmer, der er bekendt med sådanne forhold, har pligt til at oplyse nævnet herom.Stk. 3.Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i blandt andre følgende situationer:1) hvis nævnsmedlemmet har nære personlige relationer til en af sagens parter,

2) hvis nævnsmedlemmet har deltaget i behandlingen af samme sag i en anden institution, eksempelvis Retslægerådet ellerPatientforsikringen,3) hvis klager på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af nævnsmedlemmet,4) hvis klager i forbindelse med det påklagede forhold er blevet undersøgt eller behandlet på den sygehusafdeling, klinik m.v.,hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget,5) hvis den indklagede sundhedsperson er ansat på den sygehusafdeling, klinik m.v., hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget,6) hvis et nævnsmedlem har været beskæftiget på den indklagede sundhedspersons sygehusafdeling, klinik m.v. på det tids-punkt, hvor den påklagede virksomhed har fundet sted,7) hvis der i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om den pågældendes uvildig-hed.Stk. 4.Hvis et nævnsmedlem er i tvivl om sin habilitet, kan spørgsmålet drøftes med sekretariatet.Stk. 5.Nævnet afgør, om et nævnsmedlem kan deltage i behandlingen af en sag. Nævnsmedlemmet må ikke deltage i be-handlingen og afgørelsen af spørgsmålet om vedkommendes inhabilitet. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller ved-kommende næstformands stemme afgørende.§ 17.Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver en årsrapport om sin virksomhed, som sendes til indenrigs- ogsundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen samt regioner og kommuner, jf. § 16, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadganginden for sundhedsvæsenet, jf. lovens § 12, stk. 4, 1.-3. pkt. Årsrapporten forberedes af sekretariatet.Kapitel 6

Formand for nævnet:Landsdommer Henrik Gunst AndersenNæstformænd for nævnet:Dommer Lene HjerrildLandsdommer Ole Michael KistrupDommer Carsten MichelsenMedlemmer udpeget af Danske HandicaporganisationerVivi BjørnmoseKaren ThomsenElsemarie KraulLisbeth HolmgaardHans PaulsenFreddy NielsenJanus TarpPer JacobsenNiels JensenMedlemmer udpeget af ForbrugerrådetElisabeth BergJakob BjerreKlaus Melvin JensenPer JensenRut JørgensenJacob EgevangInge PallesenSine JensenRegitze BuckwaldtMedlemmer udpeget af patientforeningernes paraplyorganisation Danske Pa-tienterAnne PetersenKaja Brolykke EldingBirthe Byskov HolmLisbet Due MadsenGina ØbakkeJesper ThaarupMette ChristensenInger Duus NielsenMarianne Guldager NielsenMedlemmer udpeget af LægeforeningenAksel OtkjærMogens HüttelAnja Mitchell

Mogens TangøPoul Anders HansenKasper Peiter JensenJette Skjøde Hoffmann-PetersenMarianne Ingerslev HoltJakob LykkeLise ForsomSteen Hartvig HansenLis Haack OlsenAnne-Birgit OlsenHans Arne PescettiniGustav GerstrømMedlemmer udpeget af TandlægeforeningenMarianne Walentin JensenJohn OrloffMedlemmer udpeget af Tandlægernes Nye LandsforeningErik SørensenBirgit Susanne Jagd KlausenMedlemmer udpeget af Dansk SygeplejerådAnne BondesenBirthe Runoberg NielsenKaren Lundager VilsgaardNiels AagaardTove FiskerAnne Gerth SahlTelse BrixMedlemmer udpeget af JordemoderforeningenChristina FlemsHanne EngelundAlice BorgenCharlotte Egholm LyngsøMedlemmer udpeget af ErgoterapeutforeningenGunner GamborgUlla GarbølMedlemmer udpeget af Danske FysioterapeuterVibeke Laumann JørgensenBrian Errebo-jensenMedlemmer udpeget af Landsforeningen af Statsautoriserede FodterapeuterPia Sølvsten AndersenUlla EngelstoftMedlemmer udpeget af Foreningen af Kliniske DiætisterGinny Rhodes

Anette Damsgaard KochMedlemmer udpeget af Landsforeningen af Kliniske TandteknikereFlemming Mogens FinøenMedlemmer udpeget af TandteknikerforeningenCarsten Berggren FlindtMedlemmer udpeget af Dansk Kiropraktor ForeningGrethe ThøstesenHanne Nøddeskou-FinkMedlemmer udpeget af Optikerfagets FællesudvalgBirger Borch LarsenPeter SmaakjærMedlemmer udpeget af Dansk Psykolog ForeningBirgitte BräunerLouise Brückner WiweMedlemmer udpeget af Dansk TandplejerforeningElisabeth GregersenHelle SvenssonMedlemmer udpeget af S.I.K.Ruth Møller JensenJakobine JensenMedlemmer udpeget af Foreningen af Radiografer i DanmarkCharlotte Graungaard BechKaren Lisbeth BrædstrupMedlemmer udpeget af Danmarks ApotekerforeningLene Hübertz OlesenInga VilstrupMedlemmer udpeget af FarmakonomforeningenSusanne EngstrømInge-May PetersenMedlemmer udpeget af PharmadanmarkLinda JefferyLene Hurup KristoffersenMedlemmer udpeget af Danske BioanalytikereKarin NørgaardElse-Marie FischerMedlemmer udpeget af 3F – Fagligt Fælles ForbundJohn Larsen