IndholdForord ............................................................................................................ 41 Indledning .................................................................................................. 52 Præsentation af nævn ................................................................................. 63 Nøgletal ...................................................................................................... 74 Sagsgang .................................................................................................... 94.1 Indhentelse af oplysninger .......................................................................... 94.2 Forberedelse af sagen ................................................................................ 94.3 Nævnsbehandling ...................................................................................... 94.4 Afgørelsens indhold .................................................................................. 104.5 Orientering om afgørelsen......................................................................... 105 Typiske afgørelser i Lægemiddelskadeankenævnet .................................. 115.1 Kravet om en fysisk skade ........................................................................ 115.2 Manglende effekt og fejl/forsømmelse i forbindelse med ordination ................ 145.3 Rimelighedsreglen.................................................................................... 156 Sager ved Folketingets Ombudsmand og domstolene ............................... 196.1 Klager til Folketingets Ombudsmand .......................................................... 196.2 Retssager ............................................................................................... 197 Læring ...................................................................................................... 228 Forventninger til fremtiden ....................................................................... 23Bilag ............................................................................................................ 24

ForordDen 1. januar 2011, den samme dag, som Patientombuddet blev oprettet, tiltrådte jegsom formand for Lægemiddelskadeankenævnet, der nu var blevet en del af den nyop-rettede myndighed.Jeg har som tidligere medlem i Procesbevillingsnævnet erfaring fra nævnsarbejde,men lægemiddelskadeområdet var nyt for mig, og jeg har derfor brugt det første år tilat sætte mig ind i dette spændende retsområde.Lægemiddelskadeankenævnet er ankeinstans for Patientforsikringsforeningens afgø-relser om erstatning for lægemiddelskader, og her har jeg som formand til opgave atlede nævnsmøderne og holde et kort oplæg om hver enkelt sag, før den bliver be-handlet.I nævnsmøderne deltager som udgangspunkt ni medlemmer, som blandt andet re-præsenterer en meget høj farmakologisk og anden lægefaglig ekspertise. Sagernebliver i Patientombuddet forberedt og lagt til rette af et sekretariat med sagsbehand-lere, der har en juridisk baggrund.Disse sagsbehandlere udfører et meget grundigt arbejde af meget høj kvalitet, og bå-de nævnet og sekretariatet bestræber sig på at få sagerne behandlet så hurtigt, somdet er muligt, uden at det går ud over kvaliteten af afgørelserne.Nævnet holder seks til otte møder på årsbasis, og nogle sager bliver behandlet i løbetaf ganske få måneder. Andre sager kan trække ud, fordi der skal indhentes op til flereudtalelser fra eksterne specialister, eller fordi der måske endda skal foretages yderli-gere undersøgelser af klageren.En sådan længere sagsbehandling er naturligvis en belastning for den, der venter påen afgørelse. Dette er vi opmærksomme på både i nævnet og sekretariatet, og vi be-stræber os alle på at arbejde så hurtigt, som kvalitetskravene til vores afgørelser tilla-der det.Selv om jeg er nylig tiltrådt som formand, kan jeg se på antallet af afgørelser, som vihar truffet på årsbasis de senere år, at vi hele tiden og med gode resultater arbejderhen imod en hurtigere sagsbehandling.Vores mål for 2012 og frem skal være, at vi fortsat kan levere afgørelser af en så højkvalitet som muligt – og så hurtigt som muligt.

1 IndledningMed virkning fra den 1. januar 2011 blev sekretariatsbetjeningen af Lægemiddelska-deankenævnet overført til Patientombuddet, som er en nyoprettet myndighed underMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse. Der er dog ikke ændret på Lægemiddelska-deankenævnets virke eller sammensætning, og nævnet fungerer således fortsat somen selvstændig juridisk enhed, der er uafhængig i sin virksomhed.Lægemiddelskadeankenævnet havde sammen med Patientskadeankenævnet tidligeretil huse på Vimmelskaftet i København, men som følge af organisationssammenlæg-ningen flyttede vi den 1. juli 2011 kontoret til Patientombuddets nye domicil på Fin-sensvej på Frederiksberg.Lægemiddelskadeankenævnet overgik i 2011 til afholdelse af elektroniske nævnsmø-der, dvs. at sagerne i stedet for at blive kopieret og udsendt på papir, bliver scannetind og lagt på en USB-nøgle som blev sendt til nævnsmedlemmerne. Lægemiddelska-deankenævnets møder bliver afholdt i Patientombuddets mødelokaler, der fast er ind-rettet med mødecomputere, og nævnsmedlemmerne medbringer nu kun deres per-sonlige USB-nøgle med alle mødesagerne. Denne overgang til elektroniske nævnsmø-der er forløbet uden væsentlige problemer, hvilket i høj grad må tilskrives den positi-ve tilgang og samarbejdsvillighed, som nævnsmedlemmerne har udvist i processen –en samarbejdsvillighed der nok til en vis grad er motiveret af ikke længere at skullebære de mange kilo tunge papirsager frem og tilbage til København.

2 Præsentation af nævnLægemiddelskadeankenævnet behandler klager over afgørelser fra Patientforsikringenom erstatning for lægemiddelskader. Lægemiddelskadeankenævnet tager stilling til,om en patient har fået en sjælden og alvorlig bivirkning af medicin. Nævnet kan ogsåtage stilling til erstatningsudmålingen som følge af en anerkendt lægemiddelskade.Når Lægemiddelskadeankenævnet har truffet afgørelse i en sag, er der ikke flere kla-gemuligheder i det administrative system. Der er imidlertid mulighed for at få prø-vet sagen ved domstolene.Lægemiddelskadeankenævnet er nedsat i medfør af § 56, i lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Nævnet består af en formand og otte andre udpegede medlemmer. Nævnet er vedafgørelsen af den enkelte sag sammensat af en formand, som er dommer og er udpe-get af ministeren for Sundhed og Forebyggelse. Herudover består nævnet af med-lemmer hvoraf to repræsenterer patientinteresser (Forbrugerrådet og Danske Handi-caporganisationer) to repræsenterer sundhedsvæsenets driftsansvarlige (regionsråde-ne i forening), to repræsenterer sundhedsmyndighederne (Sundhedsstyrelsen og Læ-gemiddelstyrelsen) og to udpeget af ministeren for Sundhed og Forebyggelse.Nævnet afholder cirka syv møder årligt. Møderne er ikke er offentlige.

4.1 Indhentelse af oplysningerNår Patientombuddets Erstatningscenter, der er sekretariat for Lægemiddelskadean-kenævnet, modtager en klage over en afgørelse fra Patientforsikringen, oprettes deren sag. Vi undersøger i den forbindelse, om klagefristen på tre måneder er overholdt.Patienten vil blive anmodet om at give samtykke til, at der kan indhentes relevanteoplysninger. Herefter anmoder sekretariatet Patientforsikringen om en udtalelse overklagen og udlån af sagens akter. Når dette materiale er modtaget, vil patienten få til-sendt kopi af udtalelsen med anmodning om eventuelle bemærkninger.Hvis der mangler relevante oplysninger i sagen, bliver de indhentet af sekretariatet.Det kan for eksempel være journaler fra sygehus eller læge, kommunale akter elleroplysninger fra patienten selv.

4.3 NævnsbehandlingKlageren vil cirka tre uger inden, at sagen behandles på nævnsmøde, få besked omden præcise mødedato. Møderne ikke er offentlige, og parterne, det vil sige patientenog regionen må ikke deltage. På mødet vil nævnet træffe en afgørelse. Hvis ikke allenævnsmedlemmer er enige, er det flertallet, der afgør sagen. Hvis det ikke har væretmuligt at afgøre sagen på mødet, vil parterne få besked om dette. Det kan i nogle til-fælde ske, at sagen udsættes, for eksempel fordi der skal indhentes supplerende op-lysninger.Der har ikke tidligere været hjemmel i lov klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet til at træffe formandsafgørelser på Lægemiddelskadeankenævnet. Imedfør § 56, stk. 2 og 5, i lov klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæse-net, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 og nævnets nyeste for-retningsorden af 1. februar 2012 har Lægemiddelskadeankenævnet nu fået hjemmeltil at træffe formandsafgørelser, hvis sagen ikke skønnes at frembyde tvivl. Det viltypisk være sager, som alene vedrører erstatningsberegningen, sager hvor skadenfalder uden for lovens dækningsområde, sager med anmodning om genoptagelse, sa-ger med manglende klageberettigelse, sager med klager over aktindsigt, sager hvorbetingelserne for anerkendelse af erstatningsansvar efter loven anses for helt klartopfyldte, og i øvrigt er ukomplicerede og sager med overskridelse af klage-frist/forældelse.

4.5 Orientering om afgørelsenIndenfor cirka to uger efter nævnsmødet vil parterne modtage afgørelsen i sagen. Afafgørelsen vil det fremgå, hvad nævnet har lagt vægt på, og hvilke lovregler sagen erafgjort efter. Hvis der foreligger en udtalelse fra nævnets lægekonsulent, kan manbede om at få udtalelsen, når sagen er afgjort. Det gælder, selv om der er tale om etinternt notat.Når Lægemiddelskadeankenævnet har truffet afgørelse i sagen, er der ikke flere kla-gemuligheder i det administrative system. Hvis en part ikke er enig i Lægemiddelska-deankenævnets afgørelse, er der mulighed for at få prøvet sagen ved domstolene. Idet tilfælde skal parten, eventuelt i samarbejde med en advokat, indgive en stævningved retten. Fristen for indbringelse af sagen for domstolene er inden seks månederefter, at afgørelsen er meddelt.

5 Typiske afgørelser i LægemiddelskadeankenævnetLov om erstatning for lægemiddelskader trådte i kraft den 1. januar 1996 og gælderfor lægemidler, der er udleveret efter denne dato. Som på området for behandlings-skader (klage- og erstatningslovens kapitel 3), har lægemiddelskadeordningen til for-mål at lette patienters mulighed for at få erstatning for eventuelle skader, der er ud-løst af lægemidler.Pr. 1. januar 2007 blev reglerne lagt ind i kapitel 4 i klage- og erstatningsloven, derfinder anvendelse på skader, hvor lægemidlet er udleveret efter lovens ikrafttrædelse.I modsætning til lovens kapitel 3 om behandlingsskader, der er finansieret af regio-nerne, er lægemiddelskadeordningen finansieret af staten.Såfremt en skade er omfattet af patientforsikringsordningen, finder lægemiddelskade-ordningen ikke anvendelse. En skade kan altså ikke være omfattet af begge ordnin-ger.Betingelserne for, at der kan tilkendes erstatning, fremgår i det væsentlige af §§ 38-44. Selve beregningen af erstatningen foretages dog i henhold til erstatningslovensregler. Indenfor lægemiddelskadeområdet gælder det, at der kun kan ydes erstatning,hvis den udmålte erstatning udgør minimum 3.000 kroner.I det følgende vil der blive foretaget en gennemgang af nogle af de afgørelser, somLægemiddelskadeankenævnet har truffet i 2011. For at lette forståelsen af afgørelser-ne, er de opdelt efter den paragraf, som de primært vedrører, og der er for hver pa-ragraf foretaget en kort gennemgang af bestemmelsens indhold.

5.1 Kravet om en fysisk skade§ 38, stk. 1:§ 38, stk. 1. Til patienter, der påføres fysisk skade som følge af egenskaber ved læ-gemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling el.lign. (lægemiddelskade),ydes erstatning efter reglerne i dette kapitel. Det samme gælder for efterladte til så-danne patienter.Begrebet ’patienter’ skal forstås i bred forstand. Det er altså ikke et krav, at man erindlagt eller på anden måde tilknyttet en behandler. Raske p-pillebrugere og personer,der tager håndkøbsmedicin, er således også omfattet.Bestemmelsen fastslår, at erstatning er betinget af, at patienten er påført en fysiskskade. Psykiske skader, der ikke er følger af en fysisk skade, er altså undtaget fra lo-vens dækningsområde. Begrebet ’fysisk skade’ skal forstås på samme måde som ilovens kapitel 3. Patienten behøver altså ikke at være påført et mén som følge af be-handlingen – en forlænget sygeperiode kan efter omstændighederne være tilstrække-ligt.

Bestemmelsen fastslår endvidere, at lægemiddelskadeordningen kun omfatter skader,der skyldesegenskaberved det anvendte lægemiddel. Formålet med formuleringen erat foretage en afgrænsning i forhold til behandlingsskaderne i lovens kapitel 3. Ska-der, der skyldes måden, som lægemidlet er anvendt på – for eksempel hvis det ergivet på forkert indikation eller i for høje doser – er altså ikke omfattet.Kravet om, at patienten skal være påført en skade, skal læses i nær sammenhængmed § 44, der lyder som følger:§ 44. Der ydes kun erstatning, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forår-saget ved brug af lægemidler.Overvejende sandsynlighed skal forstås således, at det skal være mere end 50 pro-cent sandsynligt, at skaden er forårsaget af lægemidlet end af andre faktorer. Er detmindre end 50 procent sandsynligt, at der er årsagssammenhæng, anses patientenikke for at være påført en lægemiddelskade.Afgørelser efter § 38, stk. 1, og § 44:Tvillingeabort efter vaccination (2010-0-1119)En 35-årig kvinde, der var gravid i 12. uge med tvillinger, blev i november2009 set hos egen læge på grund af pletblødning. Hun fik råd om aflastningog fik ved samme lejlighed en vaccination med Pandemrix mod svineinfluen-za (type H1N1). Den efterfølgende dag blev hun behandlet med Tamiflu, dahendes søn havde fået svineinfluenza. Fem dage senere kunne man i forbin-delse med nakkefoldsscanningen konstatere, at der ikke var hjerteaktion inogen af fostrene, som herefter måtte fjernes.Lægemiddelskadeankenævnet fandt ligesom Patientforsikringen, at der medovervejende sandsynlighed ikke var årsagssammenhæng mellem behandlin-gen med Pandemrix og Tamiflu og kvindens abort. Nævnet lagde vægt på,at der ifølge den medicinske litteratur ikke var årsagssammenhæng mellemspontan abort og behandling med Pandemrix og Tamiflu. Endvidere lagdenævnet vægt på, at der ved alle graviditeter er en ikke ubetydelig risiko forspontan abort særligt i graviditetens begyndelse.Sagen viser, at det ved vurderingen af årsagssammenhængen ikke er til-strækkeligt at se på den tidsmæssige sammenhæng. Der må også ses på,om der er en vis lægelig evidens for, at skaden kan være forårsaget af læ-gemidlet, og om der er andre faktorer, der med en lige så høj grad af sand-synlighed kan have udløst skaden.

Psykisk skade efter behandling med Prednisolon (2010-0-1207)En 41-årig kvinde med kendt stofskiftesygdom blev i december 2007 sat ibehandling med højdosis Prednisolon på grund af en truende øjenskade. In-denfor få dage udviklede kvinden symptomer i form af uro i kroppen, søvn-besvær, manglede sultfornemmelse og hyperaktivitet. I starten af januar2008 blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor man konstaterede, athun havde et manisk adfærdsmønster. Efter aftale med en øjenlæge trappe-de man Prednisolonbehandlingen ned til et minimum, og kvinden kunne ud-skrives efter cirka en uge.Lægemiddelskadeankenævnet vurderede ligesom Patientforsikringen, atkvinden ikke var påført en fysisk skade som følge af behandlingen medPrednisolon. Hendes skade var derfor ikke omfattet af lægemiddelskadeord-ningens dækningsområde, selv om nævnet fandt det overvejende sandsyn-ligt, at der var årsagssammenhæng mellem behandlingen med Prednisolonog udviklingen af en manisk lidelse. Nævnet lagde ved årsagsvurderingenvægt på, at mani er en relativt hyppigt forekommende bivirkning til behand-ling med Prednisolon.Sagen viser, at patienter ikke kan få erstatning for psykiske skader, selv omskaden med overvejende sandsynlighed er udløst af et lægemiddel. Sagen erogså refereret i Patientskadeankenævnets årsberetning under afsnittet omklage- og erstatningslovens § 21, stk. 3, vedrørende grænsedragningen mel-lem behandlings- og lægemiddelskader, hvor Patientskadeankenævnet aner-kendte, at den maniske tilstand var blevet for sent diagnosticeret.

Blodprop i hjernen var ikke udløst af p-piller (2010-0-1236)En 16-årig kvinde blev i august 2008 sat i behandling med p-piller af mær-ket Gestonette. I januar 2009 blev hun indlagt på et sygehus på grund afkraftnedsættelse i højre side af kroppen og lammelse af højre side af ansig-tet. En CT-skanning viste, at hun havde haft en blodprop i hjernen. Manfastslog, at hun var disponeret for udvikling af blodpropper, idet hun havdesåkaldte lupus antistoffer, kardiolipinantistoffer samt var heterozygot forFaktor V Leidin mutation. Kvinden havde ikke øvrige risikofaktorer.Lægemiddelskadeankenævnet fandt i lighed med Patientforsikringen, at detikke var overvejende sandsynligt, at blodproppen i hjernen var udløst af p-pillerne. Nævnet lagde vægt på, at risikoen for at få blodpropper i en pulsåre(arterie) ved indtagelse af Gestonette er beskeden, og at patienten ikkehavde øvrige risikofaktorer som rygning, overvægt, forhøjet blodtryk, ure-gelmæssig hjerterytme, hjerteklapsygdom eller familiære dispositioner. Hunhavde dog risikofaktorer i form af en kombination af lupus antikoagulans ogkardiolipinantistof, hvilket disponerer for udvikling af arterielle blodpropper.Nævnet fandt det på denne baggrund overvejende sandsynligt, at blodprop-pen kunne tilskrives disse særlige risikofaktorer og ikke indtagelsen af Ge-

5.2 Manglende effekt og fejl/forsømmelse i forbindelse medordination§ 42:§ 42. Som lægemiddelskade anses ikke sygdomme eller anden skade, som1) skyldes, at lægemidlet ikke har haft den tilsigtede effekt på den pågældendepatient, eller2) skyldes fejl eller forsømmelse i forbindelse med ordination eller udlevering aflægemidlet til patienten.Bestemmelsen fastslår i nr. 1, at der ikke ydes erstatning i tilfælde, hvor lægemidletikke virker som ønsket. Et eksempel herpå kunne være, at patienten får en blodproptrods indtagelse af blodfortyndende medicin. Blodproppen er her udløst af forhold hospatienten selv og ikke af medicinen.Bestemmelsens nr. 2 skal forstås i overensstemmelse med dansk rets almindelige an-svarsnorm, culpareglen. Fejlekspedition på apoteket, fejlskøn af dosis, eller forkertinstruktion i, hvordan lægemidlet skal bruges, kan således for eksempel ikke medføreerstatning. Sådanne tilfælde vil dog efter omstændighederne være omfattet af lovenskapitel 3 om behandlingsskader, jævnfør § 20, stk. 1, nr. 1 (specialistreglen).Afgørelser efter § 42:Fejlagtig medicinsk behandling var patientskade ikke lægemiddel-skadeEn 48-årig mand blev i februar 2006 indlagt på et sygehus på grund af mis-tanke om gigt. Hans højre hånd var hævet, der var farvevekslinger på hu-den, udslæt og han var smerteplaget. Man mente, at det muligvis var et re-gionalt smertesyndrom og begyndte behandling med Prednisolon. I juli 2006blev manden set på hudafdelingen på et andet hospital, hvor man mistænk-te, at der var tale om en bakteriel infektion (mycobakterium/swimmingpoolgranulom). Man tog en biopsi, som man tolkede som morbus Sweet, hvorformanden blev sat i yderligere immunhæmmende behandling. Manden fik detgradvist værre, og måtte i januar 2007 indlægges på et tredje hospital med

voldsom forværring af hudforandringerne, som havde spredt sig til det me-ste af kroppen. Man intensiverede behandlingen med immunhæmmendemedicin, herunder med blandt andet Remicade og Methotrexat, men dettehavde ikke en blivende effekt. Mandens hudgener forværredes yderligere, ogi marts 2007 måtte han indlægges på et fjerde hospital. Her konstateredeman efter en uge, at der alligevel var tale om en infektion med mycobakteri-um, som han formentlig havde pådraget sig i forbindelse med, at han havderenset sit akvarium. Han blev nu flyttet tilbage til det tredje hospital medhenblik på behandling af infektionen. Her fulgte et langt og kompliceret ind-læggelsesforløb, hvor manden blandt andet udviklede midlertidigt nyresvigt.Manden havde ved behandlingens afslutning blandt andet svære arvævs-dannelser overalt på kroppen og vansiring af ansigtet.Patientforsikringen vurderede, at de opståede skader ikke var mere alvorli-ge, end hvad patienten burde tåle, idet de langt overvejende kunne tilskrivesudviklingen af grundlidelsen og ikke den immunhæmmende behandling. Manfandt nyresvigtet udløst af behandlingen med lægemidlet Myambutol, menfandt heller ikke dette tilstrækkeligt alvorligt henset til, at nyresvigtet varmidlertidigt, og til den meget alvorlige og progressive grundlidelse. Patient-forsikringen fandt slutteligt, at de ordinerede lægemidler var givet på korrektindikation og korrekt dosis.Sagen blev anket til både Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadean-kenævnet. Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse,idet man fandt, at den svære forværring af grundsygdommen og de under-vejs opståede bivirkninger kunne tilskrives behandlingen med blandt andetimmunhæmmende medicin. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at man-dens tilstand ikke lignede en gigtsygdom, idet tilstanden i lang tid kun varlokaliseret til den ene hånd og arm. Endvidere var der gradvis forværringtrods den immunhæmmende behandling, og alle skanninger havde kun vistopladning i huden og ikke i led. Man burde derfor være ophørt med medici-nen og have iværksat fornyede udredningstiltag for at finde årsagen til man-dens gradvist tiltagende lidelse. Nævnet vurderede, at mandens infektionmed overvejende sandsynlighed var forsvundet af sig selv, hvis man ikkehavde iværksat den immunhæmmende behandling.Lægemiddelskadeankenævnet fandt under henvisning til lægemiddelskade-lovens § 5, nr. 2 (nu klage- og erstatningslovens § 42, nr. 2), og til Patient-skadeankenævnets afgørelse, at sagen ikke var omfattet af lægemiddelska-deloven. Sagen blev derfor afvist.

over, hvad skadelidte med rimelighed bør acceptere. Bestemmelsen omfatter bådekendte og ukendte samt konkret påregnelige og upåregnelige bivirkninger.Stk. 2.Ved afgørelser i henhold til stk. 1 skal der særligt tages hensyn til:1) arten og sværhedsgraden af den sygdom, som behandlingen rettede sig imod,2) den skadelidtes helbredstilstand,3) skadens omfang og4) mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for skadens indtræden i betragtning.I tilfælde, hvor en patient er blevet påført en skade, der med overvejende sandsynlig-hed skyldes behandlingen med et lægemiddel, fastslår § 43, under hvilke betingelser,der kan ydes erstatning. Bestemmelsen fastslår i stk. 1, at den opståede skade skalvære mere omfattende, end hvad den skadelidte med rimelighed bør acceptere. Stk. 2fastslår, hvilke kriterier der særligt skal lægges vægt på ved rimelighedsvurderingen.Som det fremgår, skal der i vurderingen tages hensyn til grundsygdommens alvor,skadelidtes generelle helbredstilstand, skadens omfang og risikoen for skadens ind-træden. Overordnet gælder det, at jo mere alvorlig grundsygdommen er, desto merealvorlige skader må patienten acceptere.Rimelighedsvurderingen svarer i det væsentlige til den vurdering, der foretages i hen-hold til klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, indenfor patientskadeområdet.Afgørelser efter § 43:Gener efter børnevaccination (2010-00-702)En tre måneder gammel pige blev i september 2007 vaccineret i højre lårmod difteri, stivkrampe, kighoste og hæmophilus influenzae type b (DI-Te-Ki-Pol-Hib vaccine). Efter vaccinationen udviklede hun et knudret og kløendeområde ved indstiksstedet. I september 2008 var generne stadig ikke for-svundet, og hun fik derfor foretaget ultralydsskanning af låret. Skanningenviste to knuder i fedtvævet, og det blev konkluderet, at der formentlig vartale om en reaktion overfor indholdet af aluminium i vaccinen. Forældreneklagede over, at pigen i det daglige var meget generet af eksemet på låret,og at hun ofte måtte have plaster på benet for ikke at kradse sig selv.Patientforsikringen fandt, at generne ikke var tilstrækkeligt alvorlige til atudløse erstatning. Der blev blandt andet lagt vægt på, at knuderne medovervejende sandsynlighed ville forsvinde af sig selv, og at skaden ikke hav-de medført gener i nævneværdigt omfang.Lægemiddelskadeankenævnet vurderede dog, at skaden var mere omfatten-de, end hvad patienten burde acceptere. Der blev herved lagt afgørendevægt på, at vaccinationen blev givet i forebyggende øjemed og dermed ikkemed henblik på behandling af en eksisterende sygdom eller tilstand.Sagen viser, at der i tilfælde, hvor behandlingen er sket i forebyggende øje-med, og hvor der er tale om en i øvrigt rask patient, stilles forholdsvis be-skedne krav til, at en skade kan anerkendes.

Hjertestop måtte tåles (2010-0-1505)En 55-årig mand fik i 2007 konstateret kræft af typen adenokarcinom i enlymfeknude på halsen og i venstre armhule uden kendt primærtumor. Man-den modtog strålebehandling og efterfølgende kemoterapibehandling medgod effekt. I august 2009 konstaterede man dog, at sygdommen var kom-met igen, hvorfor han atter blev sat i behandling med kemoterapi (dennegang Oxaliplatin og Xeloda). I slutningen af november 2009 faldt han ommed hjertestop, men blev genoplivet. Efterfølgende havde han udtalte pro-blemer med korttidshukommelsen, men der var ikke sket skade på hjertet.En måned senere var manden kommet sig så meget, at han kunne genopta-ge sit arbejde på fuld tid. På grund af bivirkningen måtte man skifte kemote-rapibehandlingen til et andet præparat.Lægemiddelskadeankenævnet vurderede ligesom Patientforsikringen, athjertestoppet med overvejende sandsynlighed var forårsaget af behandlin-gen med Xeloda. Det blev videre vurderet, at den indtrådte skade i form afhjertestop og efterfølgende midlertidigt hukommelsestab ikke var mere al-vorligt, end hvad patienten måtte tåle i forbindelse med behandlingen afhans kræftsygdom. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at manden ledaf en særdeles alvorlig grundsygdom, og at behandlingen havde et lindrendeog muligt livsforlængende formål. Endvidere lagdes der vægt på, at patien-ten ikke havde fået varige skader, at han kunne genoptage sit arbejde efteren cirka en måned, og at behovet for at skifte behandlingen til et andetpræparat ikke havde medført en forringelse af overlevelsesprognosen.Sagen viser til sammenligning med den ovenfor nævnte sag om vaccinati-onsskaden, at tålegrænsen er betydeligt højere, når patienten lider af enmeget alvorlig grundsygdom.

Multiple gener efter behandling med Lyrica (2010-0-1910)En 49-årig kvinde med kendt slidgigt, svær overvægt, forhøjet kolesteroltalog depression fik i maj 2010 ordineret Lyrica på grund af neurogene skulder-smerter. Cirka en uge efter behandlingsstart, blev hun indlagt på et sygehuspå grund af mistanke om blodprop i hjernen. Hun havde hovedpine, sværtved at finde ord, gangproblemer og indskrænket synsfelt på højre øje. Hver-ken MR- eller CT-skanning viste tegn på forandringer i hjernen. Under ind-læggelsen ophørte hun med Lyrica, og hendes tilstand blev forbedret. Hunkunne udskrives efter cirka to uger, dog med fortsatte gener på højre øje.Patientforsikringen vurderede, at der med overvejende sandsynlighed ikkevar årsagssammenhæng mellem genernes opståen og behandlingen medLyrica. Man fandt det mest sandsynligt, at hun havde haft en lille blodprop ihjernen.Lægemiddelskadeankenævnet vurderede, at alle generne på nær synsfor-styrrelserne med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives behandlingenmed Lyrica. Nævnets lagde vægt på, at der var tale om kendte bivirkningertil lægemidlet. Nævnet fandt dog ikke, at bivirkningerne var tilstrækkeligt

sjældne og alvorlige til, at der kunne ydes erstatning. Der blev herved lagtvægt på, at bivirkningerne var almindeligt forekommende, samt på kvindensgenerelle helbredstilstand. Hvad angik generne på højre øje, fandt nævnetdem ikke med overvejende sandsynlighed udløst af behandlingen. Der blevblandt andet lagt vægt på, at synsforstyrrelser efter behandling med be-slægtede typer lægemidler kun ses efter længerevarende behandling og i såfald på begge øjne. Denne patients synsudfald var derimod kun på det eneøje og behandlingen med Lyrica havde kun været kortvarig.Sagen viser, at der ved mange skader skal foretages en vurdering af hverenkelt skade for sig. Endvidere er sagen et eksempel på den afvejning, dermå foretages ved alvorlighedsvurderingen. Som det fremgår, kan der ikkeydes erstatning for almindeligt forekommende bivirkninger, og en genereltdårlig helbredstilstand øger grænsen for, hvilke bivirkninger, der må accep-teres.

6 Sager ved Folketingets Ombudsmand ogdomstolene6.1 Klager til Folketingets OmbudsmandDet kan ske, at en patient klager over sagsbehandlingen til ombudsmanden. Det erimidlertid sådan, at ombudsmanden ikke behandler sådanne klager over Lægemiddel-skadeankenævnet (eller Patientskadeankenævnet).Det følger af ombudsmandsloven, at domstolene ikke er omfattet af ombudsmandensvirksomhed. Som følge af denne begrænsning har han også anset sig for at være in-kompetent over for en række domstolslignende nævn.Da Lægemiddelskadeankenævnet består af et antal udpegede medlemmer og en for-mand, som er dommer, anser ombudsmanden sig som inkompetent over for nævnetpå grund af nævnets domstolslignende karakter.Fordi han anser sig for inkompetent over for nævnet, behandler han heller ikke klagerover Patientombuddet i det omfang, Patientombuddet agerer som sekretariat for Læ-gemiddelskadeankenævnet.

6.2 RetssagerHvis man ikke er tilfreds med en afgørelse fra Lægemiddelskadeankenævnet, kan manindbringe afgørelsen for retten inden seks måneder. Det sker normalt ved, at mankontakter en advokat, som indgiver stævningen og i øvrigt varetager at føre sagen iretten. Stævning indgives ved byretten, hvor man bor.Hvis man ikke kan få fri proces eller retshjælpsdækning, vil der være omkostningerforbundet med at indbringe en sag for retten. Hvis man får medhold i sagen mod Pati-entskadeankenævnet, vil retten imidlertid normalt bestemme, at Patientskadeanke-nævnet skal betale sagsøgers sagsomkostninger.I 2011 blev der afsagt to domme, som gennemgås nedenfor.Dom afsagt den 3. februar 2011 af Retten i Roskilde(j. nr. 2005-00-618)Sagen drejede sig om, hvorvidt behandlingen af en patient med lægemidlet Roaccutanmed overvejende sandsynlighed havde medført enkronisklidelse.En mand blev behandlet for en hudsygdom, der medførte rødme over næse og kinder(rossacia). Efter cirka et halvt års behandling oplevede manden, at der kom blod i af-føringen og mave/tarmproblemer, og man påviste inflammatoriske forandringer i tar-men.

Patientforsikringen anerkendte, at skaden i form afmidlertidigtarminflammation varomfattet af lov om erstatning af lægemiddelsskader, og tilkendte patienten 19.260kroner, heraf 7.500 kroner i erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, og11.760 kroner i godtgørelse for svie og smerte. Lægemiddelskadeankenævnet tiltråd-te Patientforsikringens afgørelse.Nævnets afgørelse blev indbragt for Retten i Roskilde, og sagen blev vurderet af Rets-lægerådet.På grundlag af Retslægerådets udtalelse blev sagen revurderet i Lægemiddelskadean-kenævnet, som den 30. september 2009 traf afgørelse om ikke at genoptage sagen.Retten lagde til grund, at patienten led af en kronisk tarmlidelse. På baggrund af Rets-lægerådets udtalelse i sagen lagde retten endvidere til grund, at spørgsmålet om,hvorvidt tarmlidelsen var en følge af den anerkendte lægemiddelskade i form af bi-virkning til lægemidlet Roaccutan, ikke kunne besvares entydigt. Retslægerådet harvedrørende årsagssammenhængen udtalt, at det ikke kan udelukkes, at patientenstilstand har været udløst af behandlingen med Roaccutan, da der er en sådan tids-mæssig sammenhæng, men at tilstanden også kan være udløst af behandling medgigtmedicin, eller at den er uden kendt årsag.Ved dom af 3. februar 2011 fandt Retten i Roskilde det ikke godtgjort, at det varovervejende sandsynligt, at patientens kroniske tarmlidelse var forårsaget af behand-lingen med Roaccutan. Lægemiddelskadeankenævnet blev derfor frifundet. Patientenankede sagen til Østre Landsret, der forventes at afsige dom i 2012.Dom afsagt af retten i Viborg den 15. juli 2011(j.nr. 2009-00-722)Denne sag handler om forældelse i en lægemiddelskadesag.En kvinde blev den 11. maj 1999 indlagt på sygehus, hvor det blev konstateret, athun havde haft en lille blodprop. Det fremgår af journalen, at hun blev tilrådet atstoppe med p-piller. Den 14. september 2000 anmeldte patienten sygdommen til Ar-bejdsskadestyrelsen som en arbejdsskade, da hun mente, at blodproppen kunne væreen følge af ’stort psykisk arbejdspres’. Den 26. november 2001 afviste Arbejdsskade-styrelsen, at blodproppen kunne anerkendes som en arbejdsskade. Afgørelsen blevpåklaget, og Arbejdsskadestyrelsen revurderede sagen, men den 16. januar 2002fastholdt styrelsen sin afgørelse, idet der konkret var mere nærliggende private for-klaringer på sygdomsbilledet i form af tobak, p-piller og forhøjet homosystein. Afgø-relsen blev påklaget til Den Sociale Ankestyrelse, der den 17. januar 2003 fastholdt,at sagen ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade.Den 17. juli 2008 anmeldte patienten sagen til Patientforsikringen med henvisning tilindtagelse af p-piller. Patientforsikringen traf den 15. april 2009 afgørelse om, at sa-gen var forældet i medfør af § 22 i lov om erstatning for lægemiddelskader. Afgørel-sen blev anket til Lægemiddelskadeankenævnet, som den 10. maj 2010 tiltrådte Pati-entforsikringens afgørelse. Sagen blev indbragt for domstolene, og patienten gjordegældende, at hun først blev opmærksom på en mulig sammenhæng mellem brugen af

p-piller og blodpropper, da hun i sommeren 2007 så en fjernsynsudsendelse om em-net.Retten lagde til grund, at patienten under sin indlæggelse fik oplyst, at hun skullestoppe med at tage p-piller. Hun fik ikke i den forbindelse oplyst, at p-pillerne kunnevære medvirkende årsag til blodproppen. Retten lagde endvidere til grund, at patien-ten modtog Arbejdsskadestyrelsens brev af den 16. januar 2002, og at det deraffremgår, at der var flere nærliggende private forklaringer på sygdomsbilledet i form afblandt andet brugen af p-piller. På baggrund af denne oplysning sammenholdt medafslaget fra Arbejdsskadestyrelsen, burde patienten i hvert fald på dette tidspunkt ha-ve fået kendskab til, at brugen af p-piller kunne være årsag til blodproppen.Da anmeldelsen til Patientforsikringen først blev indgivet den 17. juli 2008, og da enanmeldelse af en skade efter § 22 i den dagældende lov om erstatning for lægemid-delskader skal være anmeldt senest tre år efter, at patienten har eller burde have fåetkendskab til skaden, og at denne kunne være forårsaget af p-pillerne, var patientenskrav forældet, og Lægemiddelskadeankenævnet blev frifundet.

7 LæringNævnet bidrager på forskellig vis til Patientombuddets læringsaktiviteter. Senest harLægemiddelskadeankenævnets og Patientskadeankenævnets sekretariat bidraget i enproces med kortlægning af mønstre i klage- og erstatningssager. Formålet er at skabeet overblik over problemområder, der kan indgå i en samlet prioritering af forslag tilindsatsområder for Læringsenheden. Vi har således medvirket til at beskrive problem-stillinger, som vi er blevet opmærksom på i forbindelse med sagsbehandling af patien-ternes henvendelser til Patientombuddet i patientskade- og lægemiddelskadesager.Det har således især været de problemer og forhold, som patienterne har oplevet sominteressante, hvilket ikke nødvendigvis er juridiske problemstillinger. Det har været etmål fra Læringsenheden at få viden om problemstillinger, som hyppigt beskrives, somer alvorlige eller som burde være lette at gøre noget ved. Arbejdet med identifikationog bearbejdning af problemfelter fortsætter i 2012.

8 Forventninger til fremtidenI 2012 vil Lægemiddelskadeankenævnets primære udfordring fortsat være at få af-gjort ankesagerne hurtigst muligt.Vi forventer kun en lille stigning i antallet af nye sager over den næste årrække. An-tallet af sager i lægemiddelskadeerstatningsordningen er relativ lille, og Patientforsik-ringen traf således også kun 352 afgørelser i 2011 mod 425 afgørelser i 2010. Da an-tallet af patienter, der vælger at anke deres sag til Lægemiddelskadeankenævnet, ty-pisk ligger på omkring 30 procent regner vi ikke med at se en væsentlig stigning i an-tallet af nye sager i 2012.Vi arbejder løbende på hele tiden at forbedre tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen isekretariatet. Ud over det løbende arbejde med at kvalitetsudvikle og optimere sags-gangene, forventer vi at indføre et nyt IT-system i 2012 med fuldt elektronisk sags-behandling. Vi forventer, at det vil smidiggøre sagsbehandlingen, herunder samarbej-det med nævnets sagkyndige konsulenter og nævnsmedlemmer, så vi fortsat kan op-retholde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på cirka 7,5 måned.

Lægemiddelskadeankenævnets opgaver og sammensætning

§ 1.

Lægemiddelskadeankenævnet er klageinstans for afgørelser truffet af Patientforsikringsforeningen i sager om erstat-ning for lægemiddelskader.Stk. 2.Skadelidte, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt andre med retlig interesse i sagen, kan indbringe en klagefor Lægemiddelskadeankenævnet efter stk. 1.

§ 2.

Lægemiddelskadeankenævnet består af en formand samt 8 beskikkede medlemmer, jf. § 56, stk. 1, i lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 2.Nævnet kan blandt sine medlemmer udpege en næstformand til, i formandens fravær, at varetage formandens op-gaver efter denne bekendtgørelse.Stk. 3.Efter indstilling fra de myndigheder m.v., der er nævnt i § 56, stk. 1, nr. 2-7, i lov om klage- og erstatningsadganginden for sundhedsvæsenet, udpeges en suppleant for hver af de 6 grupper til Lægemiddelskadeankenævnet.Kapitel 2

Forberedelse af sagerne

§ 3.

Klager over de i § 1 nævnte afgørelser kan indbringes for Lægemiddelskadeankenævnet der har den endelige admini-strative afgørelse jf. § 57, stk. 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 2.Formanden eller en næstformand afgør, om klageren har tilstrækkelig retlig interesse i sagen, og om fristen for ind-givelse af klagen er overholdt jf. § 57, stk. 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Er fristen over-skredet, og er der ikke særlig grund hertil, kan klagen afvises jf. § 57, stk. 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet.

§ 4.

Patientombuddet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Lægemiddelskadeankenævnet, jf. § 56, stk. 6, i lov om kla-ge- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 2.Sekretariatet bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager.Stk. 3.Sekretariatet er ansvarlig for oplysning af sagen, indhentelse af fornøden sagkyndig vurdering og udarbejdelse af ud-kast til afgørelse.Stk. 4.Anmeldelser af erstatningskrav efter gældende regler om erstatning for lægemiddelskader, der sendes til Patientom-buddet, anses for indgivet til rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages af Patientombuddet. Anmeldelserne videre-sendes straks til Patientforsikringen jf. § 60 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

§ 5.

Når en klage modtages, sendes en bekræftelse herom til klageren med oplysning om den forventede sagsbehandlings-procedure.Stk. 2.Klagen sendes inden forelæggelsen for nævnet til Patientforsikringsforeningen, som sender nævnet sagens akter tilli-ge med en udtalelse over den indsendte klage. Sekretariatet kan fastsætte en frist for Patientforsikringens afgivelse af udtalelsei tilfælde, hvor særlige hensyn tilsiger dette.Stk. 3.Når særlige hensyn taler herfor, kan formanden, jf. § 57, stk. 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-hedsvæsenet efter anmodning fra en klageberettiget beslutte, at klagen helt eller delvist skal have opsættende virkning medhensyn til udbetaling af eventuelt erstatningsbeløb. Beslutningen skal være truffet inden 14 dage fra modtagelsen af anmod-ningen.Kapitel 3

Afgørelse m.v.

§ 9.

Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.Stk. 2.Nævnets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, som underskrives af formanden.Stk. 3.I tilfælde, hvor en afgørelse ikke kan træffes ved enstemmighed, kan nævnsmedlemmerne forlange, at deres sær-standpunkter kort anføres i beslutningsprotokollen. I disse tilfælde kan nævnsmedlemmerne tillige forlange bemærkning omderes særstandpunkter optaget i selve afgørelsen med begrundelse for henholdsvis flertallets og mindretallets standpunkter ogmed angivelse af antallet af stemmer for de respektive standpunkter.

§ 10.

Formanden kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.Stk. 2.Følgende sagskategorier falder typisk inden for bemyndigelsen i stk. 1:1) Sager der alene vedrører erstatningsberegning.2) Sager, hvor skaden falder uden for lovens dækningsområde.3) Sager vedrørende anmodning om genoptagelse af afgjorte sager, hvor der ikke foreligger nye og for sagens afgørelse væ-sentlige oplysninger.4) Sager, hvor klagen er indgivet af en ikke klageberettiget.5) Sager vedrørende klage over aktindsigtsspørgsmål.6) Sager, hvor betingelserne for anerkendelse af erstatningsansvar efter loven anses for helt klart opfyldte, og i øvrigt er ukom-plicerede.7) Sager vedrørende overskridelse af anke- eller forældelsesfrister efter loven.Stk. 3.Afgørelser truffet af formanden vil i lighed med afgørelser truffet af nævnet kunne indbringes for retten.Stk. 4.Nævnets øvrige medlemmer kan orienteres om de afgørelser, der træffes af formanden.

§ 11.

Sager, som formanden skønner egnet til skriftlig votering, kan udsendes til nævnsmedlemmerne med indstilling omafgørelse. Såfremt et medlem anmoder herom, skal disse sager dog drøftes på et møde.

§ 12.

Nævnets afgørelser kan have følgende indhold:1) at nævnet tiltræder, ændrer eller ophæver Patientforsikringsforeningens afgørelse,2) at nævnet hjemviser sagen til fornyet afgørelse i Patientforsikringsforeningen,3) at nævnet afviser klagen, eller4) at nævnet tager stilling til klager over aktindsigtsspørgsmål vedrørende sager, som behandles i Patientforsikringsforeningen.

§ 13.

Nævnets afgørelser sendes til skadelidte, Patientforsikringsforeningen, Lægemiddelstyrelsen og efter omstændighe-derne andre med berettiget interesse i sagen.Stk. 2.Indenrigs- og Sundhedsministeriet og vedkommende lægemiddelproducent eller importør underrettes om de afgørel-ser, hvori Lægemiddelskadeankenævnet har fastslået, at skadelidte har krav på erstatning og/eller godtgørelse.Stk. 3.Patientombuddet udbetaler erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med Patientforsikringens og Lægemiddel-skadeankenævnets afgørelser.Stk. 4.Erstatningen udbetales af Patientombuddet med hjemmel i § 54, stk. 2 i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet og på baggrund af bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2011 om administration af sager om lægemiddelska-deerstatning.

§ 14.

Lægemiddelskadeankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og af-gørelse.Stk. 2.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed jf. § 57, stk. 1 i lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

§ 15.

Fremkommer der i en sag, som nævnet har afgjort, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, kan nævnetbeslutte at tage sagen op til fornyet behandling og afgørelse. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbe-handlingen.Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 16.

Lægemiddelskadeankenævnets medlemmer og andre, der deltager i nævnets arbejde, er ved udøvelsen af deres virk-somhed for nævnet underlagt tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

§ 17.

Lægemiddelskadeankenævnets medlemmer er i forbindelse med deres arbejde for nævnet omfattet af forvaltningslo-vens regler om inhabilitet.Stk. 2.Et nævnsmedlem har pligt til at underrette nævnet om forhold, som kan medføre vedkommendes inhabilitet, ligesomethvert af nævnets andre medlemmer, der er bekendt med sådanne forhold, har pligt til at oplyse nævnet herom.Stk. 3.Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i blandt andre følgende situationer:1) hvis nævnsmedlemmer har nære personlige relationer til en af sagens parter,

2) hvis nævnsmedlemmet har deltaget i behandlingen af samme sag i en anden institution, eksempelvis Retslægerådet ellerPatientforsikringsforeningen,3) hvis skadelidte på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af nævnsmedlemmet,4) hvis der i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om det pågældendes uvildig-hed.Stk. 4.Hvis et nævnsmedlem er i tvivl om sin habilitet, kan spørgsmålet drøftes med sekretariatet.Stk. 5.Nævnet afgør, om et medlem kan deltage i behandlingen af en sag. Medlemmet må ikke deltage i behandlingen ogafgørelsen af spørgsmålet om vedkommendes inhabilitet. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 18.

Nævnet afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed, som sendes til ministeren for sundhed og forebyggelse. Re-degørelsen forberedes af sekretariatet.Stk. 2.Afgørelser, der er af principiel betydning og egnet som vejledning om nævnets praksis, offentliggøres i anonymiseretog eventuelt resumeret form.

§ 19.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2012.Stk. 2.Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 195 af 11. marts 1997 om forretningsorden for Lægemiddelskadeankenævnet.

Udpeget af ministeren for sundhed og forebyggelseDommer Christian PedersenAdvokat Christina NeugebauerSuppleantApoteker Helle Kristensen BaunmøllerUdpeget af LægemiddelstyrelsenFunktionsleder, klinisk farmaceut Dagmar BertelsenSuppleantSygehusapoteker, cand. pharm. Lars NielsenUdpeget af SundhedsstyrelsenProfessor, overlæge, dr. med. Jesper SonneSuppleantOverlæge, ph.d. Stig Ejdrup AndersenUdpeget af Danske RegionerCheflæge Hans Peder GraversenChefkonsulent Karen ArpeSuppleantFuldmægtig Bjarne AabyeUdpeget af Danske HandicaporganisationerCand.jur. Flemming Kjersgaard JohansenSuppleantIrene HjortshøjUdpeget af ForbrugerrådetSundhedspolitisk medarbejder Sine JensenSuppleantAnkenævnsmedarbejder Regitze Buchwaldt