SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 344: Patientombuddets årsberetning for 2011 + årsberetninger fra de 4 nævn

IndholdForord ............................................................................................................ 41 Om os ......................................................................................................... 52 Husets aktiviteter i tal og overskrifter ........................................................ 72.1 Patientklager ............................................................................................. 72.2 Ankesager................................................................................................. 92.3 Læring...................................................................................................... 92.4 International sygesikring .......................................................................... 103 Læring ...................................................................................................... 113.1 Rapportering af utilsigtede hændelser ........................................................ 113.2 Læringsstrategien .................................................................................... 114 Dialog ....................................................................................................... 144.1 Hvad er formålet med dialog? .................................................................... 144.2 Hvem får tilbudt dialog?............................................................................ 144.3 Hvordan foregår dialogen? ........................................................................ 154.4 Hvad blev resultatet af dialogerne? ............................................................ 164.5 Læring med baggrund i dialog ................................................................... 185 Patientombuddets afgørelser .................................................................... 185.1 Behandlingsklager .................................................................................... 195.2 Rettighedsklager ...................................................................................... 225.3 Det Rådgivende Praksisudvalg ................................................................... 256 Nævnenes virksomhed .............................................................................. 266.1 Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn .......................................................... 266.2 Patientskadeankenævnet .......................................................................... 276.3 Lægemiddelskadeankenævnet ................................................................... 276.4 Det Psykiatriske Ankenævn ....................................................................... 287 International sygesikring .......................................................................... 307.1 Administration af regler ............................................................................ 307.2 International Sygesikrings arbejdsområder ................................................. 317.3 Regnskabsfunktioner tilknyttet International Sygesikring .............................. 317.4 Større opgaver i 2011 .............................................................................. 32Bilag ............................................................................................................ 33

ForordVi vil bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet.Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed isundhedsvæsenet. Og det har vi gode muligheder for.Ved at samle administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase, behandlingen afpatientklager og ankesager vedrørende erstatning i én organisation får Patientombud-det en unik samling af data, der - rigtigt anvendt – vil være værdifuld for arbejdetmed kvalitet og patientsikkerhed.Patientombuddets første leveår var præget af, at Patientombuddet er en ny myndig-hed. Arbejdet med at få Patientombuddet etableret rigtigt med vision og mission,strategier, sagsprocesser, ny it-understøttelse, personalepolitikker og meget andethar præget 2011.Særligt behandlingen af patientklager har været genstand for betydelige ændringer.De fleste ændringer skyldes lovgivningen om det ny patientklagesystem. Patienternefik fra 2011 mulighed for at vælge at indgå i en dialog med regionen om deres klageog mulighed for at vælge, at eventuel kritik for behandlingen ikke skulle rettes moden bestemt sundhedsperson, men mod behandlingsstedet. I det sidste tilfælde afgøresklagen ikke af disciplinærnævnet, men af Patientombuddet.Allerede efter ét år kan det konstateres, at dialog har været en succes. Fire patienterud af ti, der sagde ja til at deltage i dialog med regionen, valgte efter dialogen at fra-falde klagen. Og i nærheden af en tredjedel af patienterne valgte at lade deres klageafgøre af Patientombuddet.Vi har på de følgende sider samlet uddrag af de mange aktiviteter, udfordringer, sagerog nyheder, der særligt prægede Patientombuddet og vores enheders hverdag og ar-bejde i 2011.

1 Om osDen 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft, der gør det lettere forpatienter at klage, udvider patienters adgang til at klage, nedbringer sagsbehand-lingstiden og lægger øget vægt på at drage læring af patienternes henvendelser. Det-te nye patientklagesystem varetages af Patientombuddet.Patientombuddet er en ny statslig styrelse under Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse.Patientombuddet blev oprettet som et led i det ny patientklagesystem ved en sam-menlægning af sekretariaterne for det tidligere Patientklagenævn og Patientskadean-kenævnet samt den del af Sundhedsstyrelsen, der varetog driften af Dansk Patient-sikkerhedsdatabase. Samtidig flyttede enheden International Sygesikring fra depar-tementet i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Patientombuddet.Patientombuddet har adresse på Frederiksberg, hvor vi i et samlet hus beskæftigeromkring 125 årsværk. Den største del af vores ansatte er jurister, den næststørstegruppe er HK-ansatte . De øvrige ansatte har andre uddannelser, herunder en delmed sundhedsfaglig baggrund.Det er Patientombuddets primære opgave at behandle patienters klager og ankesagerom erstatninger. Denne opgave kan kun løses, hvis vi råder over omfattende sund-hedsfaglig ekspertise. Patientombuddet har derfor tilknyttet flere end 400 eksperter,der virker som sagkyndige konsulenter i alle sager, der kræver sundhedsfaglig ek-spertise.Patientombuddet behandler årligt tusindvis af henvendelser fra borgere, der har ople-vet episoder i sundhedsvæsenet, som de ønsker at klage over. Det er vores ambition,at det skal være nemt og overskueligt for borgeren at klage. Vores myndighed erblandt andet opstået ud fra ønsket om, at patienter skal have en nem, samlet indgangtil at klage over behandling i sundhedsvæsenet.Patientombuddet har både patienternes og sundhedspersonernes retssikkerhed i fo-kus. Det betyder, at man både som patient og som sundhedsperson kan forvente engrundig og kvalificeret behandling af sagerne.Patientombuddet består af fire centre og enheder, der hver især varetager en rækkeopgaver. De to centre, Patientklagecentret og Erstatningscentret, sekretariatsbetjenerhver to nævn. Patientklagecentret sekretariatsbetjener Sundhedsvæsenets Discipli-nærnævn og Det Psykiatriske Ankenævn. Erstatningscentret sekretariatsbetjener Pati-entskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet.

Der er grund til at fremhæve, at selv om antallet af patientklager er steget år for år,så er det samlede antal patientklager ikke højt. Antallet af patientklager skal ses i ly-set af de mange millioner patientkontakter, der er i sundhedsvæsenet hvert år. Og ilyset af de næsten 100.000 rapporteringer af utilsigtede hændelser, der var i 2011.I 2011 blev der afsluttet omkring 4.600 patientklager. Heraf blev 3.300 patientklagerafgjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Patientombuddet tilsammen, og1.300 afsluttet som følge af forældelse, tilbagetrækning af klage og lignende.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for patientklager afgjort af disciplinærnævnetog Patientombuddet blev 11,3 måneder.

Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har i de fle-ste tilfælde mulighed for at vælge at deltage i en dialog med regionen om klagen. Re-gionerne har indberettet, at der blev afholdt 546 dialoger i regionerne, og i 239 tilfæl-de fandt patienten, at der herefter ikke var grund til at opretholde klagen. Dialogpro-cessen er mere udførligt omtalt i afsnit 4.Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har i de fle-ste tilfælde også mulighed for at vælge, om deres klage skal afgøres af Sundhedsvæ-senets Disciplinærnævn eller Patientombuddet.Disciplinærnævnet har mulighed for at kritisere en konkret sundhedsperson, mensPatientombuddet har mulighed for at kritisere et behandlingssted, for eksempel et sy-gehus. Disciplinærnævnet og Patientombuddet anvender samme grundlag for vurde-ringen, nemlig om behandlingen var i overensstemmelse med almindelig anerkendtfaglig standard.

2.2 AnkesagerPatientombuddet er sekretariat for tre ankenævn: Patientskadeankenævnet, Læge-middelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn.Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet afgør klager over Patient-forsikringens afgørelser. Sekretariatsbetjeningen af de to nævn varetages af Erstat-ningscentret i Patientombuddet. Det Psykiatriske Ankenævn afgør klager over de loka-le psykiatriske patientklagenævns afgørelser. Sekretariatsbetjeningen af dette nævnvaretages af Patientklagecentret i Patientombuddet.Patientombuddet modtog i 2011 i alt 2.350 ankesager.Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet afsluttede i 2011 i alt2.137 ankesager.Det Psykiatriske Ankenævn afsluttede i 2011 i alt 96 ankesager.De enkelte nævns virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 6.

2.3 LæringMed det ny klagesystem blev behandlingen af patientklager og ankesager i erstat-ningssystemet samt administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase samlet iPatientombuddet. Det giver Patientombuddet en unik mulighed for at videreformidleden viden og læring, der kan uddrages af både patienternes henvendelser og rappor-teringen af utilsigtede hændelser.Læringsenheden i Patientombuddet har til opgave at sikre, at de mange data, somPatientombuddet har, bliver udnyttet til at udvikle kvalitet og patientsikkerhed i sund-hedsvæsenet til gavn for patienterne. Disse mål og forventninger kan Patientombud-det indfri ved at formidle viden fra de tre datakilder, ved at udnytte den ekspertise desagkyndige konsulenter i Patientombuddet har, og gennem et efterspørgselsrelateretsamarbejde med sundhedsvæsenets aktører, hvor Patientombuddet stiller data til rå-dighed.I 2011 blev en ny version af Dansk Patientsikkerhedsdatabase taget i brug, og det gavpatienter og pårørende adgang til at rapportere utilsigtede hændelser.

3 LæringDet ny klagesystem skal understøtte, at der i endnu højere grad sker en læring i helesundhedsvæsenet.Med samlingen af patientklager, anker i erstatningssager og rapporteringer om utilsig-tede hændelser i Patientombuddet har vi en unik mulighed for at samle viden om util-sigtede hændelser i hele sundhedsvæsenet. Samtidig giver dialogprocessen i klagesa-ger nye muligheder for lokal læring, se afsnit 4.Det er Patientombuddets Læringsenhed, der har til opgave at sikre, at denne videnbliver analyseret og dernæst formidlet ud til de rette instanser i sundhedsvæsenet.Patientombuddets Læringsenhed varetager også administrationen af rapporteringssy-stemet for utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).

3.1 Rapportering af utilsigtede hændelserRapporteringen af utilsigtede hændelser har eksisteret i otte år inden for sygehusvæ-senet og godt et år for resten af sundhedsvæsenet. En utilsigtet hændelse kan manbetegne som noget, der ikke bør ske, men som er sket eller var tæt ved at ske. Detkan for eksempel være en patient, der falder ud af sengen, fordi sengegærdet ikkevar oppe, eller en patient, der får forkert medicin, fordi fagpersonen ikke dobbelttjek-ker, at patienten hedder Olsen og ikke Olsson. Alle autoriserede sundhedspersonerhar pligt til at rapportere, når der sker en utilsigtet hændelse.1. september 2011 blev rapporteringssystemet endnu en gang udvidet, således at og-så patienter og pårørende har fået mulighed for at rapportere, hvis de i deres berøringmed sundhedsvæsenet opdager eller bliver udsat for utilsigtede hændelser. Fra sep-tember til december 2011 rapporterede patienter og pårørende 693 utilsigtede hæn-delser. Det er en lovende start, og vi håber, at endnu flere vil benytte sig af mulighe-den i 2012.I 2011 blev der rapporteret lidt flere end 98.500 utilsigtede hændelser til Dansk Pati-entsikkerhedsdatabase mod 41.500 i 2010.Selv om dette tal umiddelbart virker voldsomt, har undersøgelser vist, at det reelt kuner 1 ud af 10-20 hændelser, der bliver rapporteret. Samtidig skal tallene også ses ilyset af de mange millioner patientkontakter, sundhedsvæsenet hvert år håndterer.

Læringsstrategien indebærer i hovedtræk, at:Patientombuddet afdækker kritiske sammenhænge blandt andet ved at sam-menstille den viden, der er tilgængelig i klage- og erstatningssystemet med denviden, der findes i rapporteringerne om utilsigtede hændelser.Patientombuddet gennem formidling til sundhedsvæsenets aktører og offentlig-heden medvirker til, at ombuddets viden omsættes til forbedringer af kvalitetog patientsikkerhed i sundhedsvæsenet.Patientombuddet ved indgåelse af partnerskaber medvirker til gennemførelse afprojekter i sundhedsvæsenet, som resulterer i bedre aktiviteter med størregennemslagskraft.Patientombuddet sikrer størst muligt udbytte af sine aktiviteter gennem koordi-neret samarbejde med andre aktører i sundhedsvæsenet.Patientombuddet leverer den viden, som efterspørges af sundhedsvæsenets ak-tører.

Formidlingen af viden kan ske på flere måder. Patientombuddet publicerer både ny-hedsbreve, OBS-meddelelser, tema-rapporter, advarsler og pjecer, ligesom ombuddetogså bidrager til øget patientsikkerhed gennem oplæg og undervisning.I 2011 udsendte Patientombuddet fire nyhedsbreve, tre OBS-meddelelser, tre tema-rapporter og en advarsel samt en række pjecer og plakater. I to af de tre tema-rapporter indgår data fra såvel Dansk Patientsikkerhedsdatabase som klage- og er-statningssager.Det er vigtigt, at det arbejde, vi udfører for at udvikle kvalitet og patientsikkerhed bli-ver modtaget og opfattet som relevant og vedkommende af både det kliniske perso-nale og de beslutningstagere, der har ansvaret for at følge op på Patientombuddetsudmeldinger. Derfor vil vi sikre relevansen af vores læringsaktiviteter ved blandt an-det at indgå et partnerskab med centrale aktører i sundhedsvæsenet.Patientombuddet har blandt andet indledt partnerskab med Kræftens Bekæmpelse omen analyse af utilsigtede hændelser om kræft i primærsektoren og med Gigtforeningenvedrørende fejl i forbindelse med Methotrexate-behandling.Patientombuddet har etableret Det Nationale Forum med det formål at skabe en sam-arbejdsorganisation, der på et overordnet strategisk niveau kan koordinere læring påtværs af rapporterings-, erstatnings- og klagesystemet og samtidig inddrage erfarin-gerne fra dialogordningen og de regionale patientvejledere.Medlemmerne af Nationalt Forum er udpeget blandt de centrale aktører i sundheds-væsenet.

4 DialogMange patienter henvender sig helt naturligt til den sundhedsperson eller det behand-lingssted, som har udført en behandling, som patienten er utilfreds med. Patienter harogså mulighed for at henvende sig til de regionale patientkontorer. Og denne uformel-le kontakt fører mange gange til, at patienten ikke føler behov for at indgive en formelklage.Det er dog også erfaringen, at ganske mange patienter klager direkte til Patientom-buddet uden forudgående at have kontaktet det regionale patientkontor eller behand-lingsstedet.Ved etableringen af det ny patientklagesystem den 1. januar 2011 fik patienter enlovbestemt ret til at få tilbudt en dialog om deres klage med regionen.Den lokale dialog er en meget vigtig del af det ny klagesystem. Pligten til at tilbydepatienter dialog om deres klage understreger, at vi i det ny klagesystem tillægger detstor betydning at give patienter mulighed for en ubureaukratisk kontakt med de an-svarlige for behandlingen og en mulig afslutning på klagen. Både for patienterne ogsundhedsvæsenet er det mere tilfredsstillende, hvis der gennem dialog kan opnås enafslutning på en klage frem for gennem en afgørelse i klagesystemet.Alle regioner har indberettet nøgletal om dialogprocessen til Patientombuddet.

4.1 Hvad er formålet med dialog?Klage- og erstatningsloven pålægger Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Discipli-nærnævn at tilbyde patienter, der klager over den sundhedsfaglige behandling, endialog med den pågældende region. Indgives en formel klage til det regionale patient-kontor, kan patientkontoret med det samme tilbyde patienten dialog og skal samtidigunderrette Patientombuddet om klagen.Ved at skabe en ubureaukratisk mulighed for at patienter i dialog med sundhedsvæ-senet kan få rettet misforståelser og få svar på spørgsmål om behandlingen, finderparterne ud af, om patientens henvendelse kan løses med en forklaring, en undskyld-ning eller en oplysning om, at procedurer ændres for fremtiden. Det er nemlig erfarin-gen, at patienters motiv til at klage oftest er et ønske om, at der drages læring af etutilfredsstillende forløb, så det ikke gentages for fremtidige patienter. Dialogen givernemlig mulighed for lokal læring det sted, som patienten har klaget over.

Der er derimod ikke en lovbestemt pligt til at tilbyde dialog, når klagen vedrører be-handling, som regionen ikke afholder udgifterne til. Vedrører klagen for eksempel denkommunale hjemmesygepleje eller behandling for patientens egen regning på privat-hospital, er der ikke pligt til at tilbyde dialog.Det er patienten selv, der afgør, om patienten ønsker dialog med regionen. Den lokaledialog skal i givet fald gennemføres, inden klagen behandles og inden for fire uger. I2011 tog 17 procent af patienterne eller pårørende til afdøde imod tilbuddet om dia-log.Der var i 2011 væsentligt flere kvinder end mænd, der deltog i dialog. Cirka 60 pro-cent af de patienter, der tog imod tilbuddet om dialog, var kvinder.Det fremgår af regionernes indberetninger om dialog til Patientombuddet, at langt defleste dialoger vedrørte behandling på offentlige sygehuse.Hvor mange dialoger vedrørte behandlingPå offentligt, somatisk sygehus?På offentligt, psykiatrisk sygehus?På privat sygehus?I praksissektoren?Antal4022314103

4.3 Hvordan foregår dialogen?Når patienten tager imod tilbuddet om dialog, har regionen pligt til at iværksætte dia-logen. Lovgivningen forpligter regionen til som minimum skriftligt eller mundtligt atkontakte patienten, men lovgivningen indeholder ikke nærmere bestemmelser om,hvorledes dialogen skal tilrettelægges.I langt de fleste tilfælde tilbyder regionen at afholde dialogen som et møde.Det forekommer dog også, at dialogen gennemføres ved telefonisk kontakt. I 2011foregik lidt under en tredjedel (28 procent)i form af telefonisk kontakt. Region Nord-jylland har oplyst, at regionen har haft gode erfaringer med telefonisk kontakt, idetflere patienter har valgt at afslutte deres klage efter telefonisk dialog og enkelte pati-enter har sagt, at det var godt, at dialogen kunne ’klares’ hjemmefra. Region Hoved-staden har oplyst, at det især var i praksissektoren, at dialogsamtaler blev gennem-ført ved telefonsamtale (cirka 67 procent).Ved dialog om behandling på sygehus deltager oftest en repræsentant for afdelingsle-delsen samt den eller de involverede sundhedspersoner. I Region Sjælland deltog af-delingsledelsen dog i dobbelt så mange dialogsamtaler som det behandlingsansvarlige

Region Nordjylland oplyser, at det afgørende for, hvorvidt patienterne trækker deresklage tilbage eller oplever dialogen som tilfredsstillende, er oplevelsen af at blive lyttettil og taget alvorligt. Særlig stor betydning har det for patienterne, hvis sundhedsper-sonalet giver udtryk for at man ’vil passe bedre på den næste patient’ og måske æn-dre eller forbedre forhold på sygehuset, så det utilfredsstillende behandlingsforløb ikkevil gentage sig. Region Hovedstaden oplyser, at i 80 procent af tilfældene blev klagenover sygehusbehandling trukket tilbage, fordi patienten eller de pårørende havde fåeten forklaring eller afklaret misforståelser.Der er mellem regionerne forskel på, hvor ofte dialog fører til, at patienten trækkersin klage tilbage. Nedenstående tabel viser, hvor stor en procentdel af alle dialoger iregionen, der førte til, at patienten trak sin klage tilbage.Tilbagetrækningi procent41 procent31 procent58 procent54 procent53 procent

5 Patientombuddets afgørelserI det ny patientklagesystem har patienterne indflydelse på, hvordan deres klage overbehandlingen skal behandles.Patienterne har fået to valg.Patienterne har for det første fået mulighed for at vælge en dialog med regionen, førbehandlingen af deres klage går i gang. Denne dialog er nærmere beskrevet i afsnit 4.For det andet kan patienterne vælge, om de ønsker deres behandlingsklage afgjort afSundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Patientombuddet. Afgørelser fra discipli-nærnævnet kan gå ud på at kritisere konkrete sundhedspersoner for den sundheds-faglige behandling af patienten, mens afgørelser fra Patientombuddet kan gå ud på, atbehandlingsstedet for eksempel et sygehus kritiseres.Med det ny klagesystem har patienter samtidig fået mulighed for at klage til Patient-ombuddet over en række patientrettigheder som for eksempel frit sygehusvalg, mak-simale ventetider og tolkebistand (rettighedsklager).Når Patientombuddet behandler klagesager (både behandlingsklager og rettighedskla-ger), er Patientombuddet uafhængigt, og er dermed - som disciplinærnævnet - ikkeundergivet instruktion om de enkelte sagers behandling og afgørelse.Patientombuddets afgørelser kan ikke indbringes for andre administrative myndighe-der. Patientombuddets afgørelser er ’administrativt endelige’. Når Patientombuddetkritiserer et behandlingssted for en sundhedsfaglig behandling, har patienten dog mu-lighed for efterfølgende også at få behandlet sin klage i disciplinærnævnet. Der varingen patienter, der benyttede denne mulighed i 2011.Patientombuddet er en klageinstans og har derfor ikke kompetence til af egen drift ativærksætte undersøgelse af sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller af regionerseller kommuners efterlevelse af patientrettigheder. Patientombuddet har derfor hellerikke kompetence til at indbringe sager for disciplinærnævnet. Sundhedsstyrelsen harpå den anden side kompetence til at indberette sager for disciplinærnævnet. Sund-hedsstyrelsen modtager kopi af Patientombuddets afgørelser af behandlingssager.

5.1 BehandlingsklagerPatientombuddet afgør klager over den sundhedsfaglige behandling, når patienten harvalgt, at afgørelsen skal træffes som en patientombudssag. Det betyder helt konkret,at Patientombuddet afgør behandlingsklagen uden forelæggelse for et nævn – det vilsige i modsætning til, hvis sagen skulle forelægges disciplinærnævnet.Ministeren for sundhed og forebyggelse har nedsat Det Rådgivende Praksisudvalg forat sikre, at repræsentanter for relevante organisationer, herunder patientorganisatio-ner, får adgang til at præge udviklingen af Patientombuddets praksis for afgørelsen afbehandlingsklager. Det Rådgivende Praksisudvalg er nærmere omtalt nedenfor.

Patientombuddet har kompetence til at afgøre klager over sundhedsvæsenets sund-hedsfaglige virksomhed. Ved sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed forståssundhedsfaglig virksomhed i det offentlige sundhedsvæsen. Patientombuddets kompe-tence afhænger således af, om udgifterne til behandlingen helt eller delvist er afholdtaf en region, en kommune eller staten. Kerneområdet er behandling på offentligt sy-gehus eller privat sygehus efter aftale med regionen, behandling hos alment praktise-rende læge eller behandling i den kommunale hjemmesygepleje. Det er i praksis an-taget, at også behandling ved fængselslæger er omfattet af Patientombuddets kompe-tence. Fængselslæger er oftest alment praktiserende læger, der ansættes af Direkto-ratet for Kriminalforsorgen i en deltidsstilling.Behandlingsklager oplyses og afgøres i Patientombuddets Patientklagecenter. Desundhedsfaglige vurderinger leveres af samme korps af sagkyndige konsulenter, somanvendes i forberedelsen af sager for disciplinærnævnet. Juristerne i Patientklagecen-tret behandler dermed både sager, der afgøres af Patientombuddet, og sager, der af-gøres af disciplinærnævnet. Denne organisering er valgt for at medvirke til, at der an-vendes samme norm ved den faglige vurdering af behandlingen i både disciplinærsa-ger og patientombudssager.Der gælder samme frister for indbringelse af klager over den sundhedsfaglige behand-ling for Patientombuddet som for disciplinærnævnet.Det behandlingssted, som klagen vedrører, får naturligvis lejlighed til at udtale sig omklagen, ligesom de relevante journaler indhentes. I øvrigt foretages partshøring ioverensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser.Patientombuddet vurderer, om patientbehandlingen må anses for at være under al-mindelig anerkendt faglig standard. Der er tale om samme faglige standard, som kon-krete sundhedspersoners faglige virksomhed bedømmes ud fra i disciplinærnævnet. Imodsætning til disciplinærnævnet skal Patientombuddet imidlertid ikke undersøge ogtage stilling til, om konkrete sundhedspersoner kan drages til ansvar for, at behand-lingen var under almindelig anerkendt faglig standard.Bevisvurderingen i Patientombuddet svarer principielt til bevisvurderingen i discipli-nærnævnet. Når Patientombuddet kritiserer et behandlingssted har det imidlertid ennoget anden karakter, end når disciplinærnævnet kritiserer en navngiven sundheds-person. Kritik af en sundhedsperson er en sanktion rettet mod en konkret enkeltper-son, hvorfor behovet for beskyttelse af personens retssikkerhed må veje tungt.Dette hensyn gør sig naturligvis også gældende i forhold til behandlingssteder, menikke altid med fuldt samme vægt. I praksis ses patientens oplysninger om et konkretforhold lagt til grund i videre omfang i Patientombuddets afgørelser end i disciplinær-nævnets. Det gælder i tilfælde, hvor der ikke er oplysninger i journalen om det på-gældende forhold, og myndigheden ikke i sin udtalelse til Patientombuddet har be-stridt patientens oplysning. Nedenstående sag er et eksempel herpå.

Patientens oplysning om, at sygehuset anlagde en slynge på den for-kerte arm, lagt til grund i Patientombuddets afgørelsePå grund af mistanke om brud i venstre skulder fik patienten anlagt slynge.Patienten oplyste, at slyngen blev anlagt på den forkerte arm. Det fremgikhverken af journal eller sygeplejejournal på hvilken arm, slyngen blev anlagt.Det fremgik heller ikke af sygehusets udtalelse over klagen på hvilken arm,slyngen blev anlagt.Da sygehuset ikke havde bestridt, at slyngen blev anlagt på den forkertearm, lagde Patientombuddet patientens oplysning til grund. Patientombuddetfandt derfor grundlag for at kritisere den behandling, som patienten modtogpå sygehuset.

Patientombuddet kan ikke behandle en klage som en patientombudssag, hvis densamtidig er eller har været under behandling i disciplinærnævnet.Når Patientombuddet vurderer, at patientbehandlingen var under almindelig aner-kendt faglig standard, kan behandlingsstedet kritiseres. Det gælder også, selv om detmåtte stå klart, at det ikke var en konkret sundhedsperson, der havde ansvar for dendårlige behandling. Patientombuddet kan nemlig også tage stilling til handlinger, derer foretaget af personer uden sundhedsfaglig uddannelse så som lægesekretærer, derikke omfattes af disciplinærnævnets kompetence. Nedenstående sag er et eksempelpå, at Patientombuddet kan træffe afgørelse, uden at det er nødvendigt at klarlægge,hvem der måtte have begået fejlen.Manglende opfølgning på vurdering af MR-scanningEfter en faldulykke blev patienten undersøgt på sygehus 1 blandt andet veden MR-scanning af nakkerygsøjlen. MR-scanningen blev sendt til sygehus 2,der skulle vurdere scanningen. Ifølge patienten blev han udskrevet uden op-lysning om, hvorledes sygehus 2 havde vurderet scanningen. Det fremgårikke af journalen, hvorledes der blev fulgt op på svaret, og om der var plan-lagt yderligere information af patienten efter udskrivning.Patientombuddet fandt, at patienten burde have været informeret om svaretpå MR-scanningen fra sygehus 2, således at patienten fra sygehus 1 kunnemodtage information om, hvorvidt der var grundlag for yderligere behand-ling. Patientombuddet fandt derfor grundlag for at kritisere sygehus 1.

5.2 RettighedsklagerAllerede i 2007 fik patienter mulighed for at klage til det daværende Patientklagenævnover visse afgørelser truffet af kommuner og regioner.Det blev da for eksempel muligt at klage over kommunernes afgørelser vedrørendeindplacering i sikringsgruppe, betaling for sundhedskort og begravelseshjælp.For afgørelser truffet af regionerne blev det muligt at klage over for eksempel befor-dring og befordringsgodtgørelse til sygehus og tilskud til behandling i praksissektoren iDanmark og andre EU-/EØS-lande.I forbindelse med etableringen af det ny patientklagesystem, blev borgernes adgangtil at klage over kommuners og regioners afgørelser udvidet. Det er nu muligt at klageover kommunernes afgørelser om omsorgs- og specialtandpleje, og for regionernesvedkommende at klage over retten til at få sygehusbehandling i udlandet, retten tilfrit og udvidet frit sygehusvalg og retten til behandling af visse kræft- og hjertesyg-domme inden for fastsatte maksimale ventetider. Ligeledes blev der adgang til at kla-ge for patienter med Sjøgrens Syndrom og patienter, der har fået kemo- eller stråle-behandling, som har fået afslag på tilskud til tandbehandling.Patientombuddet behandler desuden klager fra personer, der mener, at deres ret tilaktindsigt i sundhedsfaglige journaler ikke er blevet imødekommet.Alle disse klager kaldes i Patientombuddet for rettighedsklager.Før den 1. januar 2011 skulle patienten sende rettighedsklagen til den myndighed,som havde truffet afgørelsen, således at myndighed kunne revurdere sagen, indenden eventuelt blev sendt til Patientklagenævnet som en klage. Patienten kan nu, somi alle andre sager, sende sin klage direkte til Patientombuddet. Patientombuddet be-gynder herefter behandlingen af sagen ved at indhente sagsakter fra den myndighed,der er klaget over.Sager om befordring og befordringsgodtgørelse til sygehus udgør den største del afrettighedsklagerne. Det frie sygehusvalg betyder, at mange patienter behandles på etsygehus, som ligger længere fra patientens bopæl end det sygehus, som patientensædvanligvis ville være blevet visiteret til. Mange patienter har den forventning, at dekan få befordringsgodtgørelse til det sygehus, hvor de faktisk blev behandlet, hvilketreglerne ofte ikke giver dem ret til. Det samme gør sig gældende, når patienten efterreglerne om det udvidede frie sygehusvalg er blevet behandlet på et privathospitalmed videre.Patientombuddet har i 2011 truffet adskillige afgørelser i sager, som vedrører denneproblematik. Nedenfor resumeres to sager:

Regionens afgørelse blev ændret, da regionen ikke kunne henvise tilen midlertidigt suspenderet visitationspraksisEn patient var af region 1 efter det udvidede frie sygehusvalg blevet visiterettil behandling på et privathospital, som var beliggende i region 2. Region 1gav afslag på befordringsgodtgørelse, da patienten efter region 1’s sædvan-lige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på sygehus A. Patientenopfyldte ikke betingelserne for at få befordringsgodtgørelse til sygehus A.Patienten anførte, at behandlingen ikke kunne udføres på sygehus A, når detikke var muligt at få en tid til behandling.Det fremgik af indkaldelsesbrevet til sygehus A, at man på grund af midlerti-dig lægemangel ikke kunne tilbyde en dato for behandling.Det var Patientombuddets opfattelse, at en region ikke kunne henvise til enmidlertidigt suspenderet visitationspraksis på sygehus A med den følge, ateventuel befordringsgodtgørelse skulle beregnes til dette sygehus.Det var endvidere Patientombuddets opfattelse, at beregningen af befor-dringsgodtgørelse skulle basere sig på afstanden fra patientens bopæl til detnærmeste sygehus i region 1 eller nærmeste samarbejdssygehus, som kun-ne tilbyde behandling.På denne baggrund ændrede Patientombuddet regionens afgørelse.

Regionens afgørelse tiltrådt, da patienten havde benyttet sig af detfrie sygehusvalgEn patient havde efter henvisning fra en speciallæge i neurologi søgt be-handling på sygehus B i region 2. Region 1, hvor patienten havde bopæl,gav afslag på befordringsgodtgørelse, da patienten kunne være blevet be-handlet på sygehus A i region 1.Patienten anførte, at det var den henvisende læge, der henviste til sygehusB, og at der ikke tilbydes behandling af hendes lidelse på sygehus A.Det var Patientombuddets opfattelse, at en patient, der søger behandling pået andet sygehus end det, som regionsrådet ville have visiteret patienten til,efter omstændighederne har benyttet sig af det frie sygehusvalg, uanset ompatienten var vidende herom. Det påhviler den henvisende læge at informe-re patienten om konsekvenserne af, at lægen henviser patienten til et syge-hus efter det frie sygehusvalg. Det forhold, at lægen muligvis ikke har infor-meret patienten herom, kan ikke føre til, at patienten opnår en ret til befor-dringsgodtgørelse, som patienten ellers ikke har efter reglerne herom.Patientombuddet lagde ved sin afgørelse vægt på, at det fremgår af Sund-hedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- oglandsdelsfunktioner i sygehusvæsenet gældende fra 2001 til oktober 2011,at behandling af patientens lidelse, kunne foretages på både sygehus A ogpå sygehus B.På denne baggrund tiltrådte Patientombuddet regionens afgørelse.

Patientombuddet oplyste om de gældende regler, hvorefter en patient medden pågældende kræftsygdom skal tilbydes operation senest 2 uger fra dendato, hvor patienten har givet informeret samtykke til operationen. Hvisdenne frist ikke kan overholdes, skal patienten tilbydes operation på et an-det sygehus.Det var Patientombuddets opfattelse, at venteperioden, også når patientenhar givet samtykke til operation på ét sygehus og herefter henvises til ope-ration på et andet sygehus, skal beregnes fra den dato, hvor patienten gavsit samtykke, også selv om det er nødvendigt, at patienten inden operatio-nen skal indkaldes til en samtale på det andet sygehus.Patientombuddet fandt på denne baggrund, at region 1 havde overtrådtsundhedslovens § 88, stk. 2, ved ikke at have tilbudt patienten operation pået andet sygehus.

5.3 Det Rådgivende PraksisudvalgMinisteren for sundhed og forebyggelse har nedsat Det Rådgivende Praksisudvalg forat sikre, at repræsentanter for relevante organisationer, herunder patientorganisatio-ner, får adgang til at præge udviklingen af Patientombuddets praksis for afgørelsen afklager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed (behand-lingsklager).Praksisudvalget har til opgave at rådgive Patientombuddet om ombuddets fremtidigeafgørelser af sammenlignelige sager.Udvalget skal have mulighed for at drøfte baggrunden for udfaldet i enkelte sagermed Patientombuddet samt kunne tilkendegive synspunkter om afgørelserne, herun-der påpege eventuelle afgørelser, hvor fremtidige sammenlignelige sager efter prak-sisudvalgets opfattelse bør få et andet udfald, eller hvor der efter praksisudvalgetsopfattelse i højere grad bør tages højde for nærmere bestemte forhold.Praksisudvalget har endvidere til opgave at rådgive Patientombuddet om læringen afsagerne.Praksisudvalget vil kunne pege på sundhedsfaglige områder, som efter udvalgets op-fattelse kræver en særlig opmærksomhed eller indsats med hensyn til læring, ligesomudvalget vil kunne rådgive Patientombuddet om, hvilke læringsinitiativer, der efterudvalgets opfattelse bør iværksættes.Udvalget holdt sit første møde i oktober 2011. I mødet blev udvalgets kommissoriumdrøftet, og udvalget tilkendegav, at blandt andet plejesager og i den forbindelse in-formation og samtykke var emner, som udvalget ønskede behandlet på et møde i2012. I bilag 1 er en komplet liste over medlemmerne i Det Rådgivende Praksisud-valg.

6.1 Sundhedsvæsenets DisciplinærnævnSundhedsvæsenets Disciplinærnævn er en offentlig, administrativ myndighed, der eroprettet ved lov.Disciplinærnævnet har til opgave at behandle patienters klager over sundhedsperso-ners sundhedsfaglige virksomhed.Disciplinærnævnet skal først og fremmest tage stilling til, om en eller flere konkretesundhedspersoner har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed ved pati-entbehandlingen, det vil sige om sundhedspersonen har levet op til normen for almin-delig anerkendt faglig standard.Ved afgørelsen af den enkelte sag er disciplinærnævnet sammensat af fem medlem-mer, heraf en formand eller næstformand, to fagligt udpegede medlemmer (udpegetud fra sagens fagområde) og to lægmandsrepræsentanter (patientrepræsentanter).Formand og næstformænd er alle dommere.Disciplinærnævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling ogafgørelse.Disciplinærnævnets afgørelser er administrativt endelige.I 2011 afgjorde Disciplinærnævnet 2.437 klagesager. 716 gav anledning til kritik sva-rende til 29 procent. I 2010 var kritikprocenten 28.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev 12,9 måneder mod 12,7 måneder i 2010.Den lille stigning i sagsbehandlingstiden skyldes, at disciplinærnævnet afgjorde etstort antal gamle sager, der var overtaget fra Patientklagenævnet. Den gennemsnitli-ge sagsbehandlingstid for patientklager afgjort af disciplinærnævnet og Patientom-buddet blev 11,3 måneder, og dermed 1,4 måneder lavere end i 2010.Disciplinærnævnet holdt 38 møder i 2011.

6.2 PatientskadeankenævnetPatientskadeankenævnet er en offentlig, administrativ myndighed, der er oprettet vedlov.Patientskadeankenævnet har til opgave at behandle klager over afgørelser fra Patient-forsikringen om erstatning for patientskader.Patientskadeankenævnet tager stilling til, om en patient er kommet til skade som føl-ge af behandling eller undersøgelse i sundhedsvæsenet. Nævnet tager også stilling tiludmåling af erstatningen for en anerkendt patientskade.Ved afgørelsen af den enkelte sag er Patientskadeankenævnet sammensat af ottemedlemmer, heraf en formand eller næstformand, to sagkyndige medlemmer, en ad-vokat, to patientrepræsentanter og to repræsentanter for de driftsansvarlige myndig-heder. Formand og næstformænd er alle dommere.Patientskadeankenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behand-ling og afgørelse. Patientskadeankenævnet afgørelser er administrativt endelige.Antallet af nye ankesager steg fra 1.808 i 2010 til 2.117 i 2011.I 2011 afsluttede Patientskadeankenævnet 2.005 ankesager, hvoraf 1.668 blev afgjorti nævnsmøder, 225 sager blev afgjort som formandsafgørelser og 112 blev afsluttetpå anden vis. 208 sager gav anledning til ændring af Patientforsikringens afgørelsesvarende til 13 procent.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev reduceret med 0,4 måneder fra 5,7 må-neder i 2010 til 5,3 måneder i 2011.Patientskadeankenævnet holdt 68 møder i 2011.Der er gjort nærmere rede for Patientskadeankenævnet virksomhed i 2011 i nævnetsårsberetning, som kan læses på Patientombuddets hjemmeside(www.patientombuddet.dk).

Nævnet består af en formand og otte andre udpegede medlemmer. Nævnet er vedafgørelsen af den enkelte sag sammensat af en formand, der er dommer, og som erudpeget af ministeren for Sundhed og Forebyggelse. Herudover består nævnet af ottemedlemmer, hvoraf to repræsenterer patientinteresser, to repræsenterer sundheds-væsenets driftsansvarlige, to repræsenterer sundhedsmyndighederne og to udpeget afministeren for sundhed og forebyggelse.Lægemiddelskadeankenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sagsbehandling og afgørelse. Nævnets afgørelser er administrativt endelige.Antallet af nye ankesager faldt fra 127 i 2010 til 115 i 2011.I 2011 afsluttede Lægemiddelskadeankenævnet 132 ankesager. I fem procent af af-gørelserne ændrede nævnet Patientforsikringens afgørelse.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev reduceret med 1,4 måneder fra 9,0 må-neder i 2010 til 7,6 måneder i 2011.Lægemiddelskadeankenævnet holdt syv møder i 2011.Der er gjort nærmere rede for Lægemiddelskadeankenævnets virksomhed i 2011 inævnets årsberetning, som kan læses på Patientombuddets hjemmeside(www.patientombuddet.dk).

6.4 Det Psykiatriske AnkenævnDet Psykiatriske Ankenævn er en offentlig, administrativ myndighed, der er oprettetved lov.Det Psykiatriske Ankenævn har til opgave at behandle klager over afgørelser fra depsykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningerne.Det Psykiatriske Ankenævn tager stilling til, om betingelserne for at udøve tvang (isærtvangsbehandling) var opfyldt på det tidspunkt, hvor tvangsindgrebet blev udført.Ved afgørelsen af den enkelte sag er Det Psykiatriske Ankenævn sammensat af femmedlemmer. En formand, to speciallæger i psykiatri og to patientrepræsentanter.Formanden skal være dommer.Det Psykiatriske Ankenævn er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags be-handling og afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser er administrativt ende-lige.Antallet af nye ankesager steg fra 97 i 2010 til 124 i 2011. Det svarer til en stigningpå 28 procent.I 2011 afgjorde Det Psykiatriske Ankenævn 69 ankesager. 25 sager gav anledning tilændring af det psykiatriske patientklagenævns afgørelse svarende til 36 procent. Her-

7.1 Administration af reglerRegler om koordinering af offentlige sundhedsydelser mellem flere lande findes dels iEU-retten, dels i sociale sikringsoverenskomster som Danmark har indgået med eteller flere andre lande.I EF-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, kaldetgrundforordningen, er fastsat regler om koordinering af EU-landenes sociale sikrings-ordninger, herunder også sundhedsydelser for borgere, der rejser mellem landene.Den mere praktiske gennemførelse af reglerne i grundforordningen er fastlagt i EU-forordning 987/09, kaldet gennemførelsesforordningen.Grundforordningen indeholder en række fælles regler om generelle principper, for ek-sempel et princip om ligebehandling af borgerne i EU, og regler om hvilket lands lov-givning der skal finde anvendelse (lovvalgsreglerne). Disse regler gælder for alle ty-per af sociale sikringsydelser, der er omfattet af grundforordningen, for eksempelpension, børnefamilieydelser, arbejdsløshedsydelser og sundhedsydelser. Derudoverer der en række specifikke regler, der knytter sig til de enkelte typer af ydelser.Når det efter lovvalgsreglerne er fastlagt, hvilket lands lovgivning en person er omfat-tet af (forsikringslandet), så indebærer koordineringen på sundhedsområdet, at det erdette land, der skal betale for sundhedsydelser, der gives til forsikringstageren ogdennes familiemedlemmer. Forsikringslandet er som hovedregel det land, en personarbejder i. Forsikringslandet skal ikke blot betale sundhedsydelser, der gives i forsik-ringslandet. Forsikringslandet skal også betale sundhedsydelser, der gives til forsik-ringstageren, hvis han bor og modtager sundhedsydelser et andet land, typisk engrænsearbejder, eller hvis forsikringstageren bliver syg under ophold i et EU- land påferie, uddannelsesophold, erhvervsrejse eller lignende.EU-forordningen fastlægger desuden regler for hvilket land, der skal betale for sund-hedsydelser, der gives til pensionister, der rejser eller flytter mellem EU-lande, foreksempel danske pensionister, der bor i Spanien.Udover de EU-retlige regler er der fastsat regler om koordinering af sundhedsydelser iNordisk Konvention om Social Sikring. Danmark har også indgået en række bilateralesocialsikringsaftaler med andre lande.

7.2 International Sygesikrings arbejdsområderInternational Sygesikring vejleder kommuner og regioner om EU-rettens regler gen-nem skriftlige vejledninger og ved rådgivning om behandling af enkeltsager. Vi vejle-der borgere, virksomheder og offentlige myndigheder generelt og konkret om forstå-elsen og anvendelsen af EU-retten. Vi udarbejder information blandt andet om, hvor-dan det blå EU-sygesikringskort dækker udgifter til læge- og hospitalsbehandling ogmedicin, hvis man bliver syg eller kommer til skade i et af de 31 lande, hvor kortetkan anvendes. Vi indhenter oplysninger fra andre lande om refusion efter EU-retten afudgifter til behandling og medicin, som danske sikrede har betalt i udlandet. Vi gen-nemfører kurser primært for ansatte i kommuner og regioner om EU-rettens regler ogandre lignende emner.International Sygesikring fungerer som dansk ’forbindelsesorgan’ under EU-forordningerne for så vidt angår koordinering af sundhedsydelser.International Sygesikring deltager i forhandlingerne i Den Administrative Kommission,Revisionsudvalget og Teknisk udvalg i Bruxelles, alle embedsmandsudvalg, der be-handler tiltag til gennemførelse eller fortolkning af EU-forordninger. Udvalgene vurde-rer løbende behovet for at ændre de gældende forordninger eller udarbejde nye for-ordninger, og udarbejder konkrete forslag til nye forordningsregler, der skal vedtagesi Rådet (af beskæftigelses- og socialministre).Vi deltager med ekspertviden i den hjemlige proces til forberedelse af Rådsmøder, derbehandler spørgsmål om koordinering af EU-landenes sundhedsordninger.Vi deltager i en nordisk arbejdsgruppe, der behandler tekniske og administrativespørgsmål om anvendelsen af EU-retten og den nordiske konvention.

7.3 Regnskabsfunktioner tilknyttet International SygesikringPatientombuddet varetager alle opgaver i forbindelse med afregning af udgifter tilsundhedsydelser mellem EU-landene samt andre lande – herunder EØS og Norden. Endel af de regnskabsmæssige funktioner har i 2011 været udført af en regnskabsenhedi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på vegne af Patientombuddet. Regnskabs-enheden er i januar 2012 flyttet til Patientombuddet.I 2011 blev der udbetalt 246 millioner kroner for danske sikredes behandling i andreEU-lande. Tyskland tegner sig for det største beløb med mere end 110 millioner kro-ner. Derefter følger Frankrig med knap 55 millioner kroner og Spanien med knap 50millioner kroner. Der blev behandlet flere end 90.000 regninger.Danmark modtog 32 millioner kroner for behandling her i landet af indbyggere fra an-dre EU-lande.

7.4 Større opgaver i 20117.4.1 EESSI-projektetMed grundforordningens og gennemførelsesforordningens ikrafttræden vedtog alleEU-landene, at udvekslingen af sociale sikringsdata mellem landenes institutioner, deri dag helt overvejende foregår ved udveksling af blanketter eller ved anvendelse afEU-sygesikringskortet, fra den 1. maj 2012 skulle overgå til elektronisk udveksling.Det er nu udskudt til 1. maj 2014.Tilrettelæggelsen af denne it-dataudveksling foregår i et EU-projekt kalder EESSI –Electronic Exchange of Social Security Information.7.4.2 Det blå EU-sygesikringskortPatientombuddet, International Sygesikring har i 2011 indsamlet data fra 30 lande omden praktiske anvendelse af EU-sygesikringskortet i det enkelte land og på den bag-grund lavet beskrivelser af borgernes rettigheder i det enkelte land.

Bilag 1Sammensætningen af Det Rådgivende PraksisudvalgPatientombuddets direktør Steffen Egesborg Hansen er formand for udvalget.Praksisudvalget er sammensat således:Kvalitetsdirektør Peder RingKonsulent Thilde LydiksenNæstformand Dorte SteenbergTandlæge Kirsten MelchiorOvertandlæge Henning Michael TønningFormand Flemming FinøenAfdelingsjordemoder Kit Dynnes HansenFaglig chef Karen LangvadKiropraktor Lisbeth HartvigsenSektorformand Karen StæhrForhenværende sundhedsministerEster LarsenSundhedspolitisk medarbejder Sine JensenUdviklingschef Jørgen LengerOverlæge, dr.med. Erik KristensenAlment praktiserende læge Peter MagnussenLæge Mette MarklundDanske RegionerKommunernes Lands-forening (KL)Dansk SygeplejerådTandlægeforeningenTandlægernes NyeLandsforeningLandsforeningen afKliniske TandteknikereJordemoderforeningenDanske FysioterapeuterDansk Kiropraktor-foreningFag og Arbejde (FOA)Danske PatienterForbrugerrådetDanske Handicap-organisationerLægeforeningenLægeforeningenLægeforeningen