IndholdForord ............................................................................................................ 41 Indledning .................................................................................................. 52 Præsentation af Patientskadeankenævnet .................................................. 73 Nøgletal ...................................................................................................... 84 Sagsgang .................................................................................................. 124.1 Indhentelse af oplysninger........................................................................ 124.2 Sagens forberedelse ................................................................................ 124.3 Nævnsbehandling .................................................................................... 124.4 Afgørelsens indhold ................................................................................. 134.5 Orientering om afgørelsen ........................................................................ 135 Eksempler på typiske nævnsafgørelser ..................................................... 145.1 Kravet om en behandlingsudløst skade ...................................................... 145.2 Ansvarsgrundlaget................................................................................... 175.3 Fejldiagnoser/forsinket diagnosticering ...................................................... 245.4 Ulykkestilfælde ....................................................................................... 265.5 Skader i forbindelse med behandling af lægemidler ..................................... 296 Sager ved Folketingets Ombudsmand og domstolene ............................... 316.1 Klager til Folketingets Ombudsmand .......................................................... 316.2 Sager ved retten ..................................................................................... 317 Læring ...................................................................................................... 417.1 Patientskadenævnet og Læringsenheden .................................................... 417.2 Internationalt samarbejde ........................................................................ 417.3 Brugertilfredshedsundersøgelse i 2011 ....................................................... 428 Forventninger til fremtiden ....................................................................... 44Bilag ............................................................................................................ 45

ForordJeg har siden 2010 været formand for Patientskadeankenævnet. Formandsskabet ud-gøres yderligere af fem næstformænd. Formanden og næstformændene varetagerhver en fast nævnsafdeling, der holder månedlige møder, hvor afgørelserne blivertruffet.Patientskadeankenævnet er ankeinstans for Patientforsikringsforeningens afgørelserom erstatning for patientskader, og formanden/næstformændene har her til opgave atlede nævnsmøderne og holde et kort oplæg om hver enkelt sag, før den bliver be-handlet. I nævnsmøderne deltager som udgangspunkt otte medlemmer, der repræ-senterer en ligelig sammensætning af henholdsvis lægelig og juridisk ekspertise samtpartsinteresser.Nævnssekretariatet er fra 2011 placeret i Patientombuddets Erstatningscenter, hvorsagerne bliver forberedt og lagt til rette af et sekretariat med sagsbehandlere, der haren juridisk eller kontormæssig baggrund. Sammensætningen af Patientskadeanke-nævnets medlemmer er ikke blevet ændret, og det er også de samme dygtige medar-bejdere fra det tidligere sekretariat, der er overflyttet til Erstatningscentret, hvilkethar været afgørende for, at vi trods organisationsændringen og den fysiske flytninghar kunnet opretholde stabilitet og kvalitet i nævnsarbejdet.Patientskadeankenævnet har de seneste år modtaget flere og flere nye ankesager, ogvi har derfor gennem årene udvidet med nye faste nævnsafdelinger med henblik på atfå afgjort sagerne indenfor en rimelig tid. Det blev på trods heraf i 2011 alligevel nød-vendigt at afholde ekstra nævnsmøder for at følge med sagsstigningen, og det er pla-nen, at vi i 2012 udvider med endnu en ny nævnsafdeling for at kunne følge med ud-viklingen.Vi fik i 2011 alle nævnsafdelinger gjort ’elektroniske’ – det vil sige, at alle møder fra2011 nu afholdes helt uden papir. Det har været en udfordrende, men samtidig megetpositiv og spændende proces, der har lettet nævnsarbejdet i bogstaveligste forstand. Istedet for at bære på en kuffert med mange kilo papirsager til nævnsmøderne, med-bringer hvert nævnsmedlem nu kun et USB-stick med alle nævnssagerne, og mødelo-kalerne er indrettet med computere til hvert medlem.Det lykkedes os i 2011 at nå alle de fastsatte mål, og vi vil også i 2012 arbejde fremmod fortsat at levere afgørelser af så høj kvalitet som muligt indenfor en rimelig tid.

1 Indledning2011 blev et begivenhedsrigt og lidt anderledes år for Patientskadeankenævnet.Med virkning fra den 1. januar 2011 blev sekretariatsbetjeningen af Patientskadean-kenævnet overført til Patientombuddet, som er en nyoprettet myndighed under mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse. Der er dog ikke ændret på Patientskadeanke-nævnets virke eller sammensætning, og nævnet fungerer således fortsat som en selv-stændig juridisk enhed, der er uafhængigt i sin virksomhed.Patientskadeankenævnet havde tidligere til huse på Vimmelskaftet i København, mensom følge af organisationssammenlægning flyttede vi den 1. juli 2011 kontoret til Pa-tientombuddets nye domicil på Finsensvej på Frederiksberg.Derudover bød året på flere spændende udfordringer blandt andet i form af samarbej-de med Patientforsikringen om elektronisk udveksling af akter. Et behov, der blevsærlig nødvendigt på grund af den fysiske flytning. Flytningen betød nemlig, at de fy-siske papir-akter ikke længere kunne bæres frem og tilbage mellem de to instanser iIndre København. For at undgå øgede udgifter til porto af de mange tusinde sagerefter flytningen, valgte vi at foretage en hurtig omlægning af sagsprocedurerne, ogPatientforsikringen foretog de nødvendige udvidelser af deres sagssystem, så det frasommeren 2011 blev muligt for os selv at hente sagerne elektronisk hos Patientforsik-ringen.2011 blev også året, hvor vi overgik til kun at afholde papirløse nævnsmøder. Vi be-gyndte allerede i slutningen af 2010 med forsøgsvist at afholde elektroniske nævns-møder, det vil sige hvor sagerne i stedet for udsendelse på papir blev scannet ind oglagt på en USB-nøgle, som blev sendt til nævnsmedlemmerne. Det blev hurtigt enstor succes, og i løbet af 2011 udvidede vi ordningen til at gælde alle nævnsmøder.Patientskadeankenævnet har seks faste nævnsafdelinger med hver otte faste med-lemmer, der mødes månedligt, og alle afdelinger arbejder således nu kun med sager-ne i elektronisk form. Patientskadeankenævnets møder bliver afholdt i Patientombud-dets mødelokaler, der fast er indrettet med mødecomputere, og nævnsmedlemmernemedbringer således kun deres personlige USB-nøgle med alle mødesagerne.Der blev i 2011 nævnsbehandlet over 1.900 sager, og den nye måde at nævnsbe-handle sager på har betydet et væsentligt fald i forbruget af papir og kopiering samtikke mindst portoudgifter. Denne overgang til elektroniske nævnsmøder er forløbetuden væsentlige problemer, hvilket i høj grad må tilskrives den positive tilgang ogsamarbejdsvillighed, som nævnsmedlemmerne har udvist i processen – en samar-bejdsvillighed, der nok til en vis grad er motiveret af ikke længere at skulle bære demange kilo tunge papirsager frem og tilbage til København.Ud over den succesfulde overgang til elektroniske nævnsmøder lykkedes det samtidigPatientskadeankenævnet at slå alle tidligere rekorder både for så vidt angår antalletaf afgørelser og hurtig gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Vi formåede således at af-

2 Præsentation af PatientskadeankenævnetPatientskadeankenævnet behandler klager over afgørelser fra Patientforsikringen omerstatning for patientskader. Patientskadeankenævnet tager stilling til, om en patienter kommet til skade som følge af en behandling eller en undersøgelse i sundhedsvæ-senet. Det kan for eksempel være på et hospital eller hos egen læge. Nævnet kan og-så tage stilling til erstatningsudmålingen som følge af en anerkendt patientskade. Nårvi har truffet afgørelse i en sag, er der ikke flere klagemuligheder i det administrativesystem. Der er imidlertid mulighed for at få prøvet sagen ved domstolene.Patientskadeankenævnet er nedsat i medfør af § 34, i lov om klage- og erstatnings-adgang inden for sundhedsvæsenet. Nævnet består af en formand og syv medlem-mer. Nævnet er organiseret i seks afdelinger, der ved afgørelsen af den enkelte sag ersammensat af en formand, der er dommer, og som er udpeget af ministeren forSundhed og Forebyggelse. Herudover består nævnet af to sagkyndige medlemmerudpeget af Sundhedsstyrelsen, samt ét medlem udpeget af Advokatrådet. Herudoverer der udpeget to patientrepræsentanter fra henholdsvis Danske Handicaporganisatio-ner og Forbrugerrådet, samt to repræsentanter for de driftsansvarlige, henholdsvisDanske Regioner og Kommunernes Landsforening.Hver nævnsafdeling afholder ét månedligt møde svarende til cirka 11 møder årligt.Møderne er ikke er offentlige.

Som det fremgår af figur 1 er antallet af nye sager steget kraftigt de seneste 10 år,men nævnet har i takt med den stigende tilgang formået samtidigt at øge antallet afafsluttede sager løbende, sådan at de to kurver følges nogenlunde. Det har været af-gørende for, at der ikke ophobes sagsbunker med lange sagsbehandlingstider til følge.Det har dog ikke været muligt at nå at træffe helt så mange afgørelser i 2011 som derblev modtaget nye sager. Tallet af nye sager udgjorde således 2.117, hvor antallet afafsluttede sager blev 2.005. Vi havde dog kun budgetteret med at skulle afslutte1.800 sager i 2011, og resultatet må derfor anses som meget tilfredsstillende. Dogstiller det også krav om en øget produktivitet de kommende år.

Tabel 1 indeholder en oversigt over resultatet af afgjorte nævnssager i perioden 2011-2011. Opgørelsen er eksklusiv antallet af formandsafgørelser, og er således kun ud-tryk for de sager, der er blevet afgjort på nævnsmøder. Antallet af formandsafgørelservar i 2011 på 225, svarende til 11,8 procent af det samlede antal afgørelser. Antalletaf afsluttede sager uden afgørelser var i 2011 på 112.Tabellen viser, hvordan nævnets afgørelser fordeler sig i forhold til antal tiltrådte ogændrede afgørelser. Nævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse i ca. 13 procentaf sagerne i 2011 mod 16 procent af sagerne i 2010. Ændringsprocenten har de sene-ste mange år ligger på omkring 15-16 procent, og nedgangen til de nu 13 procent kanmåske forklares ved, at vi fra 2011 ændrede beregningsmetoden, da vi opgør og fra-drager sager i kategorien ”andet” og samtidig regner formandsafgørelserne med.

4.1 Indhentelse af oplysningerNår Patientombuddet modtager en klage over en afgørelse fra Patientforsikringen, op-rettes der en sag, og vi undersøger i den forbindelse, om klagefristen på tre månederer overholdt. Patienten vil blive bedt om at give samtykke til, at der kan indhentesrelevante oplysninger. Herefter anmoder sekretariatet Patientforsikringen om en udta-lelse over klagen og udlån af sagens akter. Når dette materiale er modtaget, vil sa-gens parter, det vil som oftest sige patient og region, få tilsendt kopi af udtalelsenmed anmodning om eventuelle bemærkninger.Hvis der mangler relevante oplysninger i sagen, indhenter sekretariatet disse. Det kanfor eksempel være journaler fra sygehus eller læge, kommunale akter eller oplysnin-ger fra patienten selv.

4.3 NævnsbehandlingKlageren vil cirka to til tre uger inden sagen skal behandles på nævnsmøde få beskedom den præcise mødedato. Møderne er ikke offentlige. På mødet vil nævnet træffe enafgørelse, og hvis ikke alle nævnsmedlemmer er enige, er det flertallet, der afgør sa-gen. Hvis det ikke har været muligt at afgøre sagen på mødet, vil parterne få beskedherom. Det kan i nogle tilfælde ske, at sagen bliver udsat, for eksempel fordi der skalindhentes supplerende oplysninger.Hvis vi vurderer, at der ikke foreligger tvivl i sagen, kan formanden i henhold til næv-nets forretningsorden træffe afgørelse på nævnets vegne. Det er typisk i sager, somalene vedrører erstatningsberegning, sager hvor skaden falder uden for lovens dæk-ningsområde, sager med anmodning om genoptagelse, sager med manglende klage-berettigelse, klager over aktindsigt, sager hvor betingelserne for anerkendelse af er-statningsansvar efter loven anses for helt klart opfyldte, og i øvrigt er ukompliceredeog sager med overskridelse af klagefrist/forældelse. I 2011 udgjorde formandsafgø-relserne cirka 12 procent af de afgjorte sager i Patientskadeankenævnet.

4.5 Orientering om afgørelsenIndenfor cirka to uger efter nævnsmødet vil parterne modtage afgørelsen i sagen. Afafgørelsen vil det fremgå, hvad nævnet har lagt vægt på, og hvilke lovregler sagen erafgjort efter. Hvis der foreligger en udtalelse fra nævnets lægekonsulent, kan manbede om at få udtalelsen, når sagen er afgjort. Det gælder, selv om der er tale om etinternt notat.Når Patientskadeankenævnet har truffet afgørelse i sagen, er der ikke flere klagemu-ligheder i det administrative system. Hvis en part ikke er enig i Patientskadeanke-nævnets afgørelse, er der mulighed for at få prøvet sagen ved domstolene. I det til-fælde skal parten eventuelt i samarbejde med en advokat indgive en stævning vedretten. Fristen for indbringelse af sagen for domstolene er inden seks måneder efter,at afgørelsen er meddelt.

5 Eksempler på typiske nævnsafgørelserIndtil 1992 blev patienters adgang til at opnå erstatning reguleret efter den almindeli-ge erstatningsretlige regel, den såkaldte culparegel. Efter denne regel var det patien-ten, der skulle bevise, at der var indtrådt en skade i forbindelse med behandlingen, ogat skaden var forvoldt ved forsætlig eller uagtsom adfærd. Det var med andre ord retsvært at få erstatning.I 1992 indførtes patientforsikringsloven. Hovedformålet med loven var at indføre enordning, der sikrer patienterne en lettere, hurtigere og billigere adgang til erstatning,når de er blevet påført en skade ved behandling, undersøgelse eller lignende på etoffentligt hospital. I begyndelsen havde langt de fleste amter forsikringsdækning forpatientskaderne i et forsikringsselskab, men i dag er alle regioner selvforsikrende.Oprindeligt var det kun fysiske skader, der var omfattet af patientforsikringsloven,men pr. 1. januar 2004 blev loven udvidet til også at dække psykiske skader. Endvi-dere blev dækningsområdet udvidet således, at behandling på blandt andet privatho-spitaler, hos vagtlæger og hos privatpraktiserende læger også blev omfattet.Senest er samtlige regler om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenetsamlet i én lov: Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (kla-ge- og erstatningsloven), der trådte i kraft den 1. januar 2007.Loven opstiller en række kriterier for, at en skade kan anses for omfattet af lovensdækningsområde, men erstatningens størrelse fastsættes efter reglerne i erstatnings-ansvarsloven. Klage- og erstatningsloven indeholder dog den begrænsning, at der kunkan ydes erstatning, hvis den samlede erstatning overstiger 10.000 kroner.Der vil nedenfor blive foretaget en gennemgang af et udsnit af de afgørelser, som Pa-tientskadeankenævnet har truffet i henhold til klage- og erstatningsloven i 2011. Deciterede afgørelser er valgt, fordi de er egnede til at give et indblik i de grundlæggen-de betingelser for, at en skade kan anses for omfattet af loven. Betingelserne fremgåraf lovens §§ 19 til 23.For at lette forståelsen og betydningen af de enkelte afgørelser er afgørelserne inddeltefter hvilken paragraf, de primært vedrører, og der er for hver paragraf foretaget enkort gennemgang af bestemmelsens indhold.

ikke en betingelse, at patienten skal være påført et mén som følge af behandlingen.En skade i lovens forstand kan således for eksempel bestå i en forlænget sygeperiode,fordi patienten har måttet reopereres.Der foreligger herefter en patientskade, hvis det efter en undersøgelse af sagens kon-krete omstændigheder fremstår som overvejende sandsynligt, at skaden er forårsagetaf behandlingen. I princippet er selv en minimal sandsynlighedsovervægt tilstrækkelig(det vil sige lidt over 50 procent).Selve det forhold, at behandlingen ikke får den ønskede effekt, eller at der er givetutilstrækkelig information om eventuelle risici forud for behandlingen, er ikke skader ilovens fortand.Afgørelser efter § 19, stk. 1:Løs knæprotese var ikke en skade (2011-00-766)En 39-årig mand fik i marts 2008 indsat en protese i venstre knæ på grundaf slidgigt. Efterfølgende røntgenkontrol viste, at protesen sad, som denskulle. På grund af vedvarende knægener fik han i april 2010 foretaget enknogleskintigrafi, som viste, at protesen sad løst. Han måtte derfor haveforetaget en ny operation med udskiftning af protesen.Patientskadeankenævnet fandt ligesom Patientforsikringen, at patientenikke var påført en skade som følge af behandlingen. Nævnet lagde blandtandet vægt på, at operationen var forløbet planmæssigt og uden umiddel-bare komplikationer. Endvidere lagde nævnet vægt på, at protesen var vel-placeret. Løsningen af protesen kunne derfor ikke tilskrives behandlingen.Sagen viser, at det ved skadesvurderingen er afgørende at fastslå, om deter behandlingen, der er årsag til en skade eller komplikations opståen. Selvom et kunstigt knæ er en behandling, så var det i ovenstående eksempelikke forhold ved behandlingen, der gjorde, at protesen måtte skiftes, ogdermed var der ikke indtrådt en skade eller komplikation i lovens forstand.

Nervegener efter blokade ( 2011-0-968)En 23-årig kvinde med talrige tidligere ledskred og operationer i den eneskulder blev i april 2010 indlagt, fordi skulderen atter var gået af led. Manforsøgte at sætte skulderen på plads under anlæggelse af en skalenerbloka-de (smertebehandling, hvor man ved halsroden indsprøjter et bedøvelses-middel, der bedøver nerverne til skulder og arm). Efterfølgende blev detkonstateret, at der var sket en beskadigelse af nerven til deltamusklen (ner-vus axillaris).Patientskadeankenævnet fandt ligesom Patientforsikringen, at patientenmed overvejende sandsynlighed ikke var påført en skade som følge af be-handlingen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at nervegrenene endnu

ikke har delt sig på det sted, hvor blokaden anlægges. En isoleret skade pånervus axillaris ville derfor være meget lidt sandsynlig. Endvidere lagdenævnet vægt på, at blokaden var anlagt ved anvendelse af korrekt metode,samt på, at ledskred i skulderen kan forårsage en sådan nerveskade, sompatienten fik. Selv om patienten ikke tidligere havde oplevet nervegener iforbindelse med sine mange ledskred, og selv om patienten ikke havde be-mærket nervegenerne før anlæggelsen af blokaden, fandt nævnet det derforikke overvejende sandsynligt, at nerveskaden var udløst af behandlingen.Sagen viser, at skadesvurderingen beror på en konkret afvejning af muligeårsagsfaktorer. Er det efter en afvejning af de mulige årsagsfaktorer mestsandsynligt, at skaden skyldes grundlidelsen, kan skaden ikke anerkendessom omfattet af loven. Den blotte hypotetiske mulighed og tidsmæssigsammenhæng er ikke tilstrækkeligt.

Hjerneskade kunne ikke have været undgået (2010-0-1309)En 27-årig mand blev i juli 2009 indlagt på et sygehus på grund af mistankeom meningitis. Ved indlæggelsen var han ikke nakke-rygstiv, han havde ikkelysskyhed, og samtlige blodprøver tydede på, at der var tale om en virusin-fektion. På grund af fortsat høj temperatur, mathed og manglende evne tilat lade vandet blev han efter cirka en uge overflyttet til et andet sygehus.Her fortog man straks en lumbalpunktur (undersøgelse af rygmarvsvæsken),der viste, at manden havde en virusbetinget infektion i centralnervesyste-met. I forløbet udviklede han forbigående lammelse af øjennerverne, længe-revarende ophævet evne til at lade vandet og kognitive gener.Patientforsikringen vurderede, at betingelserne for at tilkende erstatning ik-ke var opfyldt. Man lagde herved vægt på, at behandlingen havde været ioverensstemmelse med, hvorledes en erfaren specialist på området ville ha-ve handlet. Der havde således ikke været indikation for at foretage en lum-balpunktur på et tidligere tidspunkt, og dermed kunne følgerne af diagnose-forsinkelsen ikke tilskrives behandlingen.Patientskadeankenævnet fandt dog, at behandlingen ikke havde været ioverensstemmelse med erfaren specialiststandard. Nævnet lagde blandt an-det vægt på, at patienten ved indlæggelsen på det første sygehus havdesymptomer, der frembød mistanke om meningitis eller hjernebetændelse.Man burde derfor allerede på den første indlæggelsesdag have foretaget enlumbalpunktur.Nævnet vurderede dog, at dette ikke med overvejende sandsynlighed villehave ført til, at patienten havde undgået følgerne af hjernebetændelsen.Nævnet lagde herved blandt andet vægt på, at lumbalpunkturen viste, atinfektionen i hjernen hverken var forårsaget af bakterier eller af herpesvirus,og at man derfor ikke ville have kunnet iværksætte en behandling, der medovervejende sandsynlighed ville havde hindret de efterfølgende geners op-ståen. Patienten var derfor ikke påført en erstatningsberettigende skade.

5.2 Ansvarsgrundlaget§ 20, stk. 1 (ansvarsgrundlaget)§ 20, stk. 1. Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldtpå en af følgende måder:1) Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område underde i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandlingel.lign., hvorved skaden ville være undgået,2) hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet ud-styr, der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign.,3) hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp afen anden til rådighed stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som udfra et medicinsk synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af patien-tens sygdom, eller4) hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behand-ling indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mereomfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tageshensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigtsamt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for densindtræden i betragtning.KEL § 20 stk. 1, nr. 1-4, anvendes på den måde, at man først undersøger, om nr. 1 eropfyldt. Hvis dette er tilfældet, gives erstatning efter § 20, stk. 1, nr. 1. Hvis skadenikke falder ind under nr. 1, går man videre og undersøger, om den eventuelt falderind under nr. 2 og så fremdeles.

§ 20, stk. 1, nr. 4, kaldes også rimelighedsreglen, fordi bestemmelsen omfatter ska-der, der er mere sjældne og alvorlige, end hvad patienten med rimelighed må tåle.Meningen med reglen er således at fastslå, at patienterne selv må bære visse risici forkomplikationer til behandlingen, fordi de eventuelle komplikationer er af underordnetbetydning i forhold til de følger, som grundsygdommen, altså den sygdom, patientenbehandles for, sandsynligvis ville have fået, hvis behandling ikke var sat i værk. Detbetyder, at komplikationer i forbindelse med behandling af meget alvorlige sygdommesom oftest ikke er omfattet, men det er dog altid en konkret vurdering, hvorvidt enhændelig skade må tåles.Grænsen for, hvornår en skade betragtes som sjælden, ligger sædvanligvis ved 1-2procent. Skader, der indtræder hyppigere, falder som udgangspunkt for sjældenheds-kriteriet og kan derfor ikke medføre erstatning.

Afgørelser efter § 20, stk. 1, nr. 1 (specialistreglen):Lammelse af ansigtsnerve kunne være undgået (2010-0-1682)En 18-årig kvinde havde siden barndommen haft nedsat hørelse på højreøre. Ved en mindre operation blev det konstateret, at hun havde en godartetsvulst i øret (et kolesteatom). Hun fik derfor foretaget en kikkertoperation,hvor man dog ikke kunne fjerne hele svulsten, idet den havde bredt sig indigennem loftet til mellemøret og ind over indre øregang under den hårdehjernehinde og hjernens tindingelap. Man måtte derfor foretage endnu enoperation. Efter operationen havde kvinden en total lammelse af højre sideaf ansigtet.Patientforsikringen vurderede, at behandlingen havde været i overensstem-melse med erfaren specialiststandard, og at der derfor var tale om en hæn-delig komplikation. Da skade på ansigtsnerven ikke er sjældent forekom-mende ved den type operation, og da svulsten ubehandlet kunne have væretlivstruende, fandt Patientforsikringen ikke, at der kunne ydes erstatning.Patientskadeankenævnet ændrede afgørelsen, idet nævnet fandt, at kvindenvar berettiget til erstatning efter § 20, stk. 1, nr. 1. Ved afgørelsen lagdenævnet vægt på, at en erfaren specialist ville have foretaget en monitoreringaf ansigtsnervens funktion under operationen, og at dette med overvejendesandsynlighed ville have forhindret eller i al væsentlighed begrænset lam-melsen af ansigtsnerven.Sagen er et eksempel på, at en patient er fundet berettiget til erstatning,fordi behandlingen ikke har været i overensstemmelse med, hvorledes enerfaren specialist på området ville have handlet.

Utilstrækkelig kræftoperation medførte forlænget sygeforløb(2011-00-831)En 53-årig kvinde blev i juli 2010 opereret for kræft i livmoderen. Underoperationen fjernede man livmoder, æggestokke og æggeleder. Man vurde-rede, at der var foretaget tilstrækkelig operation, og at der ikke var behovfor yderligere behandling. Til kontrol i oktober 2010 konstaterede man, atder var blevet efterladt godt en centimeter af livmoderhalsen ved operatio-nen. Man fandt det derfor nødvendigt med endnu et indgreb, hvor man fjer-nede den resterende del af livmoderhalsen samt lymfeknuderne i lysken.Patientforsikringen vurderede, at behandlingen havde været i overensstem-melse med, hvorledes en erfaren specialist på området ville have handlet.Man fandt således ikke, at der havde været indikation for at fjerne livmoder-halsen under operationen.Patientskadeankenævnet ændrede afgørelsen, idet nævnet fandt, at en erfa-ren specialist på området ikke ville have efterladt et stykke af livmoderhal-sen under operationen. Nævnet fandt det overvejende sandsynligt, at kvin-den kunne have undgået reoperationen og det dertil knyttede forlængedesygeforløb, såfremt behandlingen havde været i overensstemmelse med er-faren specialiststandard.Betingelserne for tilkendelse af erstatning var der-for opfyldt.Sagen viser, at det ikke er en betingelse for tilkendelse af erstatning, at pa-tienten bliver påført en varig skade som følge af, at behandlingen ikke leve-de op til den erfarne specialists standard. Hvis behandlingen har afveget fraerfaren specialiststandard, og hvis patienten som følge heraf har fået sit sy-geforløb forlænget, er forlængelsen omfattet af lovens dækningsområde.

Afgørelser efter § 20, stk. 1, nr. 2 (svigt i apparatur):Vævsnekrose som følge af udsivende kemovæske (200-0-1320)En 40-årig kvinde fik i forbindelse med behandling for brystkræft injiceretkemovæske i en kapsel (port-a-cath). Der opstod efterfølgende vævsnekro-se sandsynligvis som følge af udsivende kemovæske. Patientforsikringenvurderede, at der ikke var begået fejl i forbindelse med behandlingen og atder således var tale om en hændelig komplikation, der ikke var tilstrækkeligalvorlig til at kunne anerkendes efter lovens § 20, stk. 1., nr. 4. Patientska-deankenævnet tiltrådte efterfølgende Patientforsikringens afgørelse.Patienten valgte at indbringe sagen for retten og i forbindelse med retssa-gens behandling fremkom der nye oplysninger ved Retslægerådets vurde-ring af sagen.Retslægerådet udtalte under sagen blandt andet følgende:”I forbindelse med indgift af kemoterapi har man overholdt de foreliggende

retningslinjer. Indikationen har været velmotiveret, og man har sikret sigtilbageløb før indgift af kemoterapien. Alle generelle retningslinjer synes atvære overholdt, og skaden må derfor betegnes som en hændelig komplika-tion.[…]På det foreliggende er der næppe tvivl om, at patientens vævsnekrose erforårsaget af den udsivende kemoterapi. De skader, der foreligger, tyderafgørende i retning af vævsnekrose forårsaget af kemoterapi og ikke infekti-on.[…]Den indgivne kemovæske kan kun komme i forbindelse med brystvævet,hvis den er indgivet forkert, det vil sige uden for kapslen eller kapslen harværet utæt. […]”På den baggrund genoptog nævnet sagen og anerkendte, at patienten varpåført en skade i form af vævsnekrose efter udsivning af kemoterapi fra in-jektionskapsel. Der var sket et svigt af apparatur, jf. § 20, stk. 1. nr. 2.

Afgørelser efter § 20, stk. 1, nr. 4 (rimelighedsreglen):Tarmlækage efter fedmeoperation måtte tåles (2011-00-043)En 28-årig overvægtig kvinde fik i februar 2009 foretaget en kikkertoperati-on, hvor man indsnævrede hendes mavesæk. I forbindelse med operationenopstod der et lille hul på tyndtarmen. Hun måtte derfor gennemgå endnu enoperation dagen efter. Herefter var hun plaget af vedvarende mavesmerter.Patientskadeankenævnet vurderede i lighed med Patientforsikringen, at ska-den på tyndtarmen var en hændelig komplikation til behandlingen. Nævnetvurderede endvidere, at skaden var sjældent forekommende. Imidlertidfandtes skaden ikke tilstrækkeligt alvorlig til, at den kunne anses for omfat-tet af loven. Nævnet lagde ved vurderingen blandt andet vægt på, at kvin-den inden operationen havde et BMI på 44, og at hun på grund af sin over-vægt havde psykiske gener samt belastningsgener i både knæ og ryg. Ope-rationen var derfor nødvendig for at hindre, at hun ville få tiltagende generog mere alvorlige følgesygdomme. Endvidere lagde nævnet vægt på karak-teren af operationen, idet der var tale om et større kirurgisk indgreb medrisiko for en række komplikationer.Sagen viser, at det efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, bå-de er en betingelse, at skaden er sjældent forekommende, og at den er me-re alvorlig, end hvad patienten med rimelighed må tåle. I rimelighedsvurde-ringen indgår en afvejning af skadens alvor set i forhold til den sygdom, somblev behandlet, farligheden af behandlingen samt patientens generelle hel-bredstilstand.

Hjerneskade efter bypassoperation (2010-00-861)En 61-årig mand, ryger og med kendt sukkersyge, havde i foråret 2009 pro-blemer med manglende heling af et sår på den ene hæl. Der blev konstate-ret manglende blodforsyning til benet, og han fik derfor i juli 2009 foretageten bypass-operation, hvor man indsatte en kunststofprotese i lyskevenen.Efter cirka en måned måtte manden dog genindlægges, idet han havde fåeten svær blødning fra lysken og infektion. Han blev opereret akut, og mankonstaterede, at den indsatte karprotese var stoppet til. Manden gennemgikherefter et kompliceret forløb med blandt andet blodforgiftning og flere hjer-testop. Efterfølgende kunne det konstateres, at manden havde fået varigeskader på hjernen. Han var ikke længere i stand til at klare sig selv, og måt-te anvende kørestol og rollator.Patientforsikringen fandt, at de indtrådte komplikationer måtte anses forhændelige, og at skaderne som følge heraf ikke var tilstrækkeligt alvorligetil, at der kunne ydes erstatning. Patientforsikringen fandt endvidere, atblødning og infektion i forbindelse bypassoperation med indsættelse af kar-protese var for hyppigt forekommende til at kunne anerkendes.Patientskadeankenævnet ændrede afgørelsen, idet nævnet fandt, at dybinfektion i protesen, akut blødning, hjertestop og deraf følgende hjerneskadevar sjældne og alvorlige komplikationer til behandlingen. Nævnet lagdeblandt andet vægt på, at patientens grundlidelse ubehandlet med overve-jende sandsynlighed ville have ført til amputation af benet, og at den stati-stiske dødelighed uanset behandlingen ville være tre procent, idet årefor-kalkning i benene ofte er fulgt af svær åreforkalkning andre steder, særligt ihjertet. Undersøgelse af patientens hjerte havde dog ikke vist tegn på åre-forkalkning. Endelig lagde nævnet vægt på omfanget af hjerneskaden, derhavde medført betydelige kognitive forandringer i form af manglende hu-kommelse og ændret personlighed, og at patienten ikke længere kunne bo ieget hjem. Nævnet fandt derfor, at skaden var mere omfattende, end hvadpatienten med rimelighed måtte tåle.Sagen viser, at det ikke er tilstrækkeligt at se på den indtrådte komplikati-ons sjældenhed. Der skal derimod foretages en vurdering af sjældenhedenaf den indtrådte skade, herunder at patienten fik hjertestop på grund af denkraftige blødning og den deraf følgende hjerneskade. Som i den ovenfornævnte sag om tarmlækage er denne sag endvidere et eksempel på denskønsmæssige afvejning, der ligger til grund for rimelighedsvurderingen.

Psykisk skade efter livstruende blødning (2010-00-698)En 55-årig kvinde fik i februar 2004 bortopereret skjoldbruskkirtlen, der varsvært forstørret (struma). Dagen efter operationen blev kvinden pludseligmeget syg. Halsen hævede kraftigt op, og hun kunne ikke trække vejret.Man foretog akut spaltning af såret og udtømte en større blodansamling.Hendes vejrtrækning bedredes herefter lidt, hvorefter man opererede hen-de. Under operationen fandt man to blødende kar, som man lukkede. Efter-følgende måtte kvinden overflyttes til intensiv, hvor hun blev lagt i respira-tor på grund af iltmanglen. Få dage efter var hun kommet sig så meget, athun kunne flyttes tilbage på stamafdelingen. På grund af episoden, hvor hunnær var blevet kvalt, udviklede kvinden en voldsom psykisk krisereaktion,der medførte en ændring af hendes personlighed. Hun var nu nærtagende,ængstelig, usikker, havde tilbøjelighed til at isolere sig, havde fået hukom-melsesbesvær og nedsat koncentrationsevne.Patientforsikringen vurderede, at der ikke kunne ydes erstatning, idet manfandt blødning efter en strumaoperation for hyppigt forekommende til, atlovens betingelse om sjældenhed var opfyldt.Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnetfandt, at en blødning af det omfang efter en operation for struma indtræderi langt under 2 procent af alle tilfældene. Endvidere fandt nævnet, at følger-ne af komplikationen var tilstrækkeligt alvorlige til at udløse erstatning.Nævnet lagde blandt andet vægt på forløbets karakter, herunder at kvindennær var blevet kvalt på grund af blødningen, at det var nødvendigt at fore-tage akut spaltning af såret for at skabe luftvej, og at man efterfølgendemåtte gennemføre endnu en operation. Videre lagde nævnet vægt på om-fanget af de efterfølgende psykiske gener, og på at kvinden før operationenvar psykisk velbefindende.Sagen er endnu et eksempel på, at der ved sjældenhedsvurderingen skalforetages et skøn over den konkrete skades hyppighed. Endvidere er sagenet eksempel på, at en skade både kan være af fysisk og af psykisk karakter.Ved skader, der er forårsaget før 1. januar 2004 er rene psykiske skaderikke omfattet, og derfor sondres der mellem, om den psykiske skade er enfølge af en fysisk skade, eller om der er tale om en såkaldt ren psykisk ska-de, det vil sige en skade, der ikke udspringer af en fysisk skade. Sondringener dog ikke længere nødvendig indenfor patientskadeområdet, da både fysi-ske og psykiske skader nu er omfattet, men anvendes stadig ved lægemid-delskader, hvor rene psykiske skader ikke er omfattet.

5.3 Fejldiagnoser/forsinket diagnosticering§ 21, stk. 1 (fejldiagnoser/forsinket diagnosticering)§ 21, stk. 1. Skade som følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af pati-entens sygdom, erstattes kun i de i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde.Bestemmelsen fastslår, at der er grundlag for at yde erstatning, hvis der ikke er ble-vet stillet en rigtig diagnose, og hvis patienten som følge heraf er blevet påført enskade.Skaden skal med overvejende sandsynlighed være forvoldt på en af de i § 20, stk. 1,nr. 1, eller nr. 2, nævnte måder. Det vil sige, at diagnosticeringen på undersøgelses-tidspunktet ikke har levet op til kravet om den erfarne specialists standard, eller atdiagnosticeringsfejlen skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andetudstyr.Vurderingen af, om den rigtige diagnose burde være stillet på et tidligere tidspunkt,skal foretages ud fra en konkret vurdering af den viden om patientens tilstand, somforelå på tidspunktet for behandlingens udførelse. Det afgørende ved vurderingen ersåledes, om den erfarne specialist ville have handlet anderledes i den pågældendesituation - om diagnosen herved ville være stillet, og om man ved en tidligere diagno-sticering med overvejende sandsynlighed kunne have hindret skadens opståen.Patientskadeankenævnet har ikke i 2011 haft nogen sager, der omhandler forsinketdiagnosticering på grund af fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andetudstyr (§ 20, stk. 1, nr. 2). De nedenfor citerede afgørelser vedrører derfor alle situa-tioner, hvor spørgsmålet var, om specialiststandarden var fulgt.Afgørelser efter § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1:

Erstatning for manglende viderehenvisning (2011-0-1193)En 18-årig mand fik i forbindelse med ishockeyspil en puck i ansigtet, og hanbeskadigede blandt andet sine læber og slog to tænder ud. Han blev visite-ret i skadestuens venteværelse kl. 19.06 medbringende den ene tand i salt-vand. Kl. 22.30 blev han undersøgt af en læge, der viderehenviste ham til etandet hospital på grund af manglende specialister i mund-, tand- og kæbeki-rurgi. Manden blev behandlet på det andet hospital kl. 23.15, men på dettetidspunkt kunne den udslåede tand ikke genindsættes i munden.Patientforsikringen fandt, at der ikke kunne ydes erstatning, idet 3½ timesventetid på skadestuen lå inden for den tilladelige ventetid efter erfaren spe-cialiststandard, når der hensås til, at der var tale om en tandskade.Patientskadeankenævnet fandt i modsætning hertil, at man ved henvendel-

Hjerteskade kunne ikke anerkendes (2010-0-1900)En 62-årig mand henvendte sig på en ferie i august 2009 til lægevagten pågrund af smerter under højre skulder og i maven. Lægen lyttede på hjerteog lunger, og han tog et EKG (elektrokardiogram), som viste normale for-hold. Smerterne tolkedes som galdestensprægede, og manden blev sat i be-handling med smertestillende medicin. På grund af vedvarende anstrengel-sesudløst åndenød, slaphed og træthed henvendte manden sig otte dagesenere til egen læge, der straks indlagde ham til observation for blodprop ilungerne. På sygehuset konstaterede man, at han havde en blodprop i hjer-tet. Man foretog ballonudvidelse, men mandens hjertepumpefunktion var nunedsat til 25 procent svarende til cirka halvdelen af det normale.Patientskadeankenævnet vurderede ligesom Patientforsikringen, at vagtlæ-gen havde undersøgt manden i overensstemmelse med, hvad der kunne for-ventes af en erfaren specialist på det pågældende område. Skaden på hjer-tet kunne følgelig ikke tilskrives behandlingen.Sagen viser, at det ved forsinket diagnosticering er en betingelse for aner-kendelse, at udredningen ikke var i overensstemmelse med erfaren specia-liststandard. Fejldiagnosticering er altså ikke i sig selv tilstrækkeligt til, atder kan ydes erstatning.

Forsinket kræftdiagnose anerkendt (2011-00-881)En 51-årig kvinde blev i juli 2007 undersøgt hos en privatpraktiserende øre-,næse-, halslæge på grund af skorpedannelse i næsen. Kvinden havde i åre-vis brugt Otrivin næsespray dagligt, og der fandtes som følge heraf hul inæseskillevæggen. Kvinden blev anbefalet behandling med vaseline, salt-vandsskylninger og næsespray med binyrebarkhormon. Ved kontrol den ef-terfølgende måned oplyste kvinden, at der opstod blodige skorper ved an-vendelse af næsesprayen med binyrebarkhormon, og hun var generet afkontant hovedpine i højre side af hovedet og kraniet.Behandlingen blev ændret til Singulair (astmamiddel). Ved kontrol månedenefter fandtes der rødme og hårdhed på højre næsefløj samt store skorpe-mænger i begge næsebor. Kvinden blev behandlet med antibiotika. To må-neder senere blev kvinden viderehenvist til et sygehus til eventuel laserbe-handling af næseblødningen.

På sygehuset oplyste kvinden, at næsen var meget øm, og at især vævetved højre næsefløj føltes underligt fast og fibrøst. Kvinden var forpint afkonstante smerter i højre overkæbe og af daglig næseblod.Man mistænkte, at der var tale om en bindevævssygdom og henviste tilreumatologisk afdeling. I den efterfølgende periode forværredes tilstandenmed sårdannelse bag overmundens fortænder samt smerter trods anvendel-se af smertestillende medicin. I november 2007 fik kvinden foretaget for-skellige vævsprøver, der viste, at der var tale om kræftsygdom (planocellu-lært karcinom), som formentlig var udgået fra den forreste del af næsehulen(vestibulum nasi). Kvinden blev herefter i december 2007 opereret med fjer-nelse af tumorvæv fra blandt andet næsen og overmunden. Hun blev be-handlet med stråler, og måtte efterfølgende gennemgå flere operationer medrekonstruktion af ansigtet.Patientforsikringen fandt, at udredningen havde været i overensstemmelsemed erfaren specialiststandard, hvorfor der ikke var grundlag for tilkendelseaf erstatning.Patientskadeankenævnet ændrede afgørelsen, idet nævnet fandt, at den di-agnostiske udredning hos øre-, næse- halslægen og på sygehuset ikke havdeværet i overensstemmelse med erfaren specialiststandard. Nævnet lagdeblandt andet vægt på, at kvinden havde flere symptomer, der ikke var sæd-vanlige ved langvarigt forbrug af næsespray. Da den iværksatte behandlingmed vaseline, binyrebarkhormon og saltvandsskylninger ikke hjalp, burdekvinden derfor med det samme have været henvist til et sygehus med hen-blik på udredning for kræft. På sygehuset burde man straks have tagetvævsprøver. Nævnet fandt, at kvindens kræftsygdom på grund af diagnose-forsinkelsen var blevet mere fremskreden, og at behovet for operation ogstrålebehandling med overvejende sandsynlighed ville have været mindreomfattende ved hurtigere diagnosticering.Sagen er et eksempel på anerkendelse af en skade som følge af forsinketdiagnosticering. I sagen havde udredningen ikke været i overensstemmelsemed erfaren specialiststandard, og patienten havde som følge heraf fået enforværring af sin grundsygdom.

Bestemmelsen omfatter personer, der befinder sig på sygehusets område med henblikpå behandling eller undersøgelse. Eventuelle ledsagere eller besøgende er altså ikkeomfattet.Det er ikke nogen betingelse, at ulykkestilfældet sker direkte i forbindelse med foreta-gelse af undersøgelse eller behandling. Tværtimod vil ulykkestilfælde under selve be-handlingen oftest falde ind under specialistreglen i § 20, stk. 1, nr. 1. Det typiske an-vendelsesområde for bestemmelsen er situationer, hvor sygehuset ved fejl eller for-sømmelse har tilsidesat sin vedligeholdelsespligt af bygninger eller bygningsindretnin-ger, og situationer hvor sygehuset har tilsidesat sin tilsynspligt med patienten.Afgørelser efter § 21, stk. 2:Fald fra ulåst bækkenstol (2010-0-1831)En 63-årig kvinde fik i august 2006 indopereret et kunstigt knæ. Den efter-følgende dag skulle hun flyttes fra hospitalssengen over i en såkaldt bæk-kenstol, hvilket er en særlig stol med hjul på, som bruges i forbindelse medblandt andet badning. I forbindelse med, at kvinden skulle flytte sig over påstolen, rullede den, og hun faldt ned og slog sit nyopererede knæ. Sygehu-set oplyste i forbindelse med sagen, at man havde en uskrevet regel om, aten bækkenstol skal låses, når en patient bliver efterladt på en sådan.Patientskadeankenævnet fandt i lighed med Patientforsikringen, at bækken-stolen burde have været låst af personalet, inden patienten forsøgte at sæt-te sig på den. Man fandt endvidere, at falduheldet herved med overvejendesandsynlighed ville have været undgået. Der blev ved vurderingen lagt vægtpå sygehusets interne retningslinjer for anvendelse af bækkenstole.Sagen viser, at sygehuset kan pålægges et erstatningsansvar i situationer,hvor personalet ikke følger retningslinjerne for anvendelse af hospitalets ud-styr. Det skal dog bemærkes, at erstatningsansvar ikke er betinget af, atretningslinjerne er overtrådt, eller at der overhovedet er retningslinjer pådet pågældende område.

Fald i dørmåtte var hændeligt uheld (2010-0-1749)En 74-årig kvinde, der skulle til undersøgelse på et sygehus, faldt i dørmåt-ten til sygehusets indgang. I faldet brækkede hun den ene skulder og øde-lagde sine briller til en værdi af 8.695 kroner. Sygehuset valgte af egen driftat erstatte kvindens briller. Kvinden oplyste i forbindelse med erstatnings-søgsmålet, at det var en fold i dørmåtten, der var årsag til hendes fald. Sy-gehuset oplyste, at dørmåtterne var cirka halvandet år gamle, skridsikre ogmed skridhæmmende underside. Videre oplyste sygehuset, at måtternedagligt blev tjekket af rengøringsassistenten, der vurderede, om måtterneskulle udskiftes, samt at måtterne lå tæt til gulvet. Sygehuset havde ikkekendskab til lignende uheld.Patientskadeankenævnet vurderede ligesom Patientforsikringen, at uheldetikke var en følge af en sådan fejl eller forsømmelse fra sygehusets side, atder var grundlag for at pålægge sygehuset et erstatningsansvar. Nævnetlagde vægt på, at sygehuset forud for falduheldet havde taget relevante for-holdsregler med henblik på at sikre, at dørmåtterne forblev plane med gul-vet, ligesom måtterne var forholdsvis nye og blev tjekket dagligt. Herudoverblev der lagt vægt på, at sygehuset ikke kendte til andre falduheld i dørmåt-terne, hvorfor man ikke havde haft grund til at iværksætte tiltag i form afyderligere sikring eller udskiftning af måtterne. Den omstændighed, at sy-gehuset af egen drift havde vagt at erstatte kvindens briller, kunne ikke føretil, at kvinden også var berettiget til erstatning for skulderskaden.Sagen viser, at sygehuset kun kan pålægges at betale erstatning, hvis årsa-gen til et uheld skyldes fejl eller forsømmelse (uagtsomhed) fra sygehusetsside. Hvis sygehuset har taget alle rimelige forholdsregler for at undgå, atuheld af den pågældende type indtræder, er der tale om et hændeligt uheld,som patienten selv bærer risikoen for. Selv om sygehuset indirekte har på-taget sig ansvaret for uheldet ved at udbetale erstatning for en eventueltingsskade, kan det ikke føre til, at personskaden anses for omfattet af kla-ge- og erstatningsloven.

Ingen erstatning trods gentagne falduheld (2011-00-696)En 66-årig mand blev i maj 2010 indlagt på et sygehus, fordi CT-skanninghavde vist tegn på blodprop. Han havde usikker gang, og havde derfor be-hov for gangassistance. Det blev vurderet, at han var urealistisk omkring sinegen fysiske formåen, og at han var faldtruet. Man havde valgt ikke at giveham en rollator og i stedet anmodet ham om at tilkalde hjælp, hvis hanskulle op at gå. Endvidere havde man fastgjort klokkesnoren til hans tøj,givet ham skridsikre sokker på, sat sengen i laveste position og slået senge-hesten op. I forbindelse med indlæggelsen faldt han flere gange og slogherunder blandt andet hovedet så kraftigt, at han i en periode måtte over-

flyttes til et andet sygehus. Ifølge udtalelse fra sygehuset havde man en in-struks for faldtruede patienter, og instruksen var i patientens tilfælde blevetfulgt.Patientskadeankenævnet fandt i lighed med Patientforsikringen, at patien-tens falduheld ikke kunne henføres til en sådan fejl eller forsømmelse frasygehusets side, at der var grundlag for at pålægge det et erstatningsansvarefter almindelige erstatningsretlige regler. Nævnet lagde blandt andet vægtpå, at man i forbindelse med indlæggelsen foretog en konkret sygeplejefag-lig vurdering af patientens tilstand, at man overholdt afdelingens sædvanligepraksis, og at sygehusets instruks for faldtruede patienter var fulgt.Sagen er endnu et eksempel på, at sygehuset ikke pådrager sig et erstat-ningsansvar, hvis det har taget alle rimelige forholdsregler for at undgå, atuheld af den pågældende type indtræder.

5.5. Skader i forbindelse med behandling af lægemidler§ 21, stk. 3 (skader i forbindelse med behandling med lægemidler)§ 21, stk. 3. Erstatning efter dette kapitel ydes ikke for skader, der skyldes egenska-ber ved de lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling el.lign.Når patienter påføres skader i forbindelse med behandling med lægemidler, må derskelnes mellem situationer, hvor skaden kan tilskrives måden, som lægemidlet er an-vendt på og potentielt skadelige egenskaber ved selve lægemidlet (bivirkninger). Hvisskaden skyldes egenskaber ved lægemidlet, er der tale om en lægemiddelskade, ogdenne type skader er undtaget fra lovens kapitel 3 om patientforsikringsskader.Skader, der er omfattet af lovens kapitel 3 om patientforsikringsskader, falder over-ordnet i tre grupper:tilfælde, hvor der ikke har været den fornødne lægelige indikation for behand-lingen med det pågældende lægemiddel. Det kan for eksempel være på grundaf fejldiagnosticering eller på grund af forkert præparatvalg.tilfælde, hvor lægemidlet har været ordineret i forkerte doser.tilfælde, hvor lægemidlet er administreret forkert. Et eksempel herpå kunnevære medicin, der er beregnet til injektion i en blodåre, men som bliver injice-ret udenfor blodåren og herved forårsager skade på det omkringliggende væv.

Afgørelser efter § 21, stk. 3Psykisk skade efter behandling med Prednisolon (2010-0-1207)En 41-årig kvinde med kendt stofskiftesygdom blev i december 2007 sat ibehandling med højdosis Prednisolon på grund af en truende øjenskade. In-denfor få dage udviklede kvinden symptomer i form af uro i kroppen, søvn-besvær, manglede sultfornemmelse og hyperaktivitet. I starten af januar2008 blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor man konstaterede, athun havde et manisk adfærdsmønster. Efter aftale med en øjenlæge trappe-de man Prednisolonbehandlingen ned til et minimum, og kvinden kunne ud-skrives efter cirka en uge.Patientskadeankenævnet vurderede ligesom Patientforsikringen, at behand-lingen med højdosis Prednisolon var i overensstemmelse med, hvorledes enerfaren specialist på området ville have handlet. Selve udviklingen af denmaniske psykose var derfor ikke omfattet af klage- og erstatningslovens ka-pitel 3 om patientforsikringsskader. Nævnet vurderede dog, at psykosen varblevet diagnosticeret for sent, jf. lovens § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.Der blev herved lagt vægt på, at patienten allerede ved kontrollen 12 dageefter behandlingsopstart præsenterede så klare maniske tegn, at hun burdehave været set af en psykiater eller være sat i behandling med antipsykotiskmedicin. Der var derfor som udgangspunkt grundlag for tilkendelse af er-statning for det forlængede sygeforløb.Sagen er et eksempel på, at skader, der skyldes egenskaber ved et læge-middel (her udviklingen af en manisk psykose), ikke er omfattet af klage- ogerstatningslovens kapitel 3 om patientforsikringsskader, fordi behandlingsin-dikation og dosis var korrekt. Endvidere er sagen et eksempel på, at forsin-ket diagnosticering af en lægemiddelskade efter omstændighederne godtvære omfattet af lovens kapitel 3. I så tilfælde anses lægemiddelskaden sompatientens grundsygdom.

6 Sager ved Folketingets Ombudsmand ogdomstolene6.1 Klager til Folketingets OmbudsmandDet kan ske, at en patient klager over vores sagsbehandling til ombudsmanden. Deter imidlertid sådan, at ombudsmanden ikke behandler sådanne klager over Patient-skadeankenævnet (eller Lægemiddelskadeankenævnet).Det følger af ombudsmandsloven, at domstolene ikke er omfattet af ombudsmandensvirksomhed. Som følge af denne begrænsning har han også anset sig for at være in-kompetent over for en række domstolslignende nævn.Da Patientskadeankenævnet består af et antal udpegede medlemmer og en formand,som er dommer, anser ombudsmanden sig som inkompetent over for nævnet pågrund af nævnets domstolslignende karakter.Fordi han anser sig for inkompetent over for nævnet, behandler han heller ikke klagerover Patientombuddet i det omfang, Patientombuddet agerer som sekretariat for Pati-entskadeankenævnet.

6.2 Sager ved retten6.2.1 Indbragte sagerHvis man ikke er tilfreds med en afgørelse fra Patientskadeankenævnet, kan man ind-bringe afgørelsen for retten inden seks måneder. Det sker normalt ved, at man kon-takter en advokat, som indgiver stævning og i øvrigt varetager at føre sagen i retten.Stævning indgives ved byretten, hvor man bor.Det kræver retlig interesse at sagsøge Patientskadeankenævnet, og i langt de fleste afretssagerne er det patienter eller efterladte, som er sagsøgere. Det er ret sjældent, atdet er den professionelle part i en patientskadesag (normalt regionen), der er sagsø-ger. Ved en tidligere højesteretsdom er det fastslået, at Patientforsikringen ikke harsøgsmålskompetence i en patientskadesag.Den rette sagsøgte i en patientskadesag er Patientskadeankenævnet. Der er tidligereeksempler på, at både Patientforsikringen og Sundhedsministeriet har været sagsøgt,hvilket betød, at retten afviste sagerne. Det er kammeradvokaten, der fører Patient-skadeankenævnets retssager.Hvis man ikke kan få fri proces eller retshjælpsdækning, vil der være omkostningerforbundet med at indbringe en sag for retten. Hvis man får medhold i sagen mod Pati-entskadeankenævnet, vil retten imidlertid normalt bestemme, at Patientskadeanke-nævnet skal betale sagsøgers sagsomkostninger.

I 2011 blev der afsluttet 73 sager ved retten. Af de afsluttede sager var der 36 sager,hvor sagen blev ført helt til ende, og der blev afsagt dom, mens der var 37 sager,hvor sagsøger hævede sagen undervejs.Der kan være forskellige årsager til at en sagsøger vælger at hæve en sag. Det kanvære fordi, at der ikke opnås fri proces eller retshjælpsdækning. Det kan være fordi,at udsigten til at vinde sagen er ringe, efter at udtalelse fra Retslægeråd og/eller Ar-bejdsskadestyrelsen foreligger. Det kan også være fordi, at Patientskadeankenævnetunder retssagen har genoptaget den administrative sagsbehandling og truffet en nyafgørelse, som giver sagsøger helt eller delvist medhold.Da der i 2011 blev indbragt lidt flere sager, end der blev afsluttet, er der således sketen stigning i antallet af verserende sager i forhold til året før. Ved udgangen af 2010verserede der 247 sager ved domstolene, mens tallet ved udgangen af 2011 var 268.I nedenstående figur kan ses, hvor mange retssager der er indbragt og afsluttet desidste år.

deankenævnet følger retssagen nøje og efter omstændighederne genoptager sagen,hvis der fremkommer nye oplysninger, der viser, at patienten har helt eller delvist reti sin påstand. Nye oplysninger under en sag vil typisk være en udtalelse fra Retslæge-rådet eller Arbejdsskadestyrelsen, som ikke harmonerer med nævnets afgørelse. HvisPatientskadeankenævnet genoptager sagen og træffer en ny afgørelse, vil sagsøgertypisk hæve sagen eller i hvert fald tilpasse påstanden.Retssystemet i Danmark består af 24 byretter, 2 landsretter og Højesteret. Der er taleom et to-instans system, således at der er mulighed for at anke en afsagt dom til enhøjere instans.Indtil 2007 skulle sager mod Patientskadeankenævnet anlægges ved landsretten,hvilket betød, at der automatisk var mulighed for at anke til Højesteret.Ved en domstolsreform i 2007 blev instansordningen i civile sager ændret. Formåletvar blandt andet at sikre en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse ved domsto-lene, så Højesteret i højere grad kunne koncentrere sig om at behandle principiellesager. Siden 2007 har sager mod Patientskadeankenævnet skullet anlægges ved by-retten, hvilket betyder, at der kan ankes til landsretten, men ikke til Højesteret. Dogkan byretten efter anmodning i visse tilfælde kan henvise sager af principiel karaktertil behandling i landsretten som 1. instans. Det er imidlertid ret sjældent, at det sker.Der verserer stadig nogle retssager, som er anlagt ved landsretten som 1. instansmed ankeadgang til Højesteret.De afsagte domme i 2011 er fordelt således, at 28 er afsagt af byretten (1. instanssa-ger), 2 er afsagt af landsretten (1. instanssager) og 6 er afsagt af Højesteret (ankein-stanssager).

Det kan tage lang tid at få behandlet en sag ved domstolene. Det kan tage flere år pr.instans.I en sag, hvor der blev afsagt dom af Højesteret den 22. december 2011(U2012.939/2H, j.nr. 2003-00-720) var det af patienten gjort gældende, at det var enkrænkelse af menneskerettighederne, at sagen havde taget så lang tid. Efter en sam-let bedømmelse af sagens forløb og kompleksitet og under hensyn til, at sagen angikforhøjelse af den allerede tilkendte godtgørelse, fandt Højesteret ikke grundlag for atfastslå, at sagens varighed krænkede kvindens ret til rettergang inden for en rimeligtid.Der var heller ikke ved beslutninger om ikke at tillade hende at indhente yderligereudtalelser sket en krænkelse af menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1.Højesteret udtalte om sagens forløb blandt andet, at kvinden ved Patientforsikringensafgørelse af 28. maj 2003 fik anerkendt patientskaden, og ved Patientskadeankenæv-nets afgørelse af 30. marts 2004 blev méngraden forhøjet til 10 procent.Behandlingen af sagen ved domstolene angik hendes påstande om en yderligere for-højelse af méngraden og om ændring af stationærtidspunktet. Hun fandt det nødven-digt, at sagen for både landsret og Højesteret blev forelagt for Retslægerådet, og

17 ud af 36 domme vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet var sket enpatientskade (såkaldt ansvarsgrundlag). Det er altså tilfælde, hvor Patientskadeanke-nævnet ikke har anerkendt, at der er sket en patientskade, og hvor der af patienteneller de efterladte er indbragt en sag for retten med påstand om, at Patientskadean-kenævnet skal anerkende en patientskade. Over halvdelen af disse domme om an-svarsgrundlag vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var sket en skade ved behand-lingen, hvilket er en af flere betingelser for at få anerkendt en patientskade.Nedenfor fremgår et par eksempler på domme, som illustrerer vurderingen af, om derer sket en skade ved behandlingen.Dom afsagt den 27. april 2011 af Retten i Holstebro(j.nr. 2008-00-695)Denne dom er et eksempel på, at manglende heling efter et brud ikke anerkendessom en patientskade, hvis den manglende heling ikke kan henføres til selve behand-lingen.En kvinde pådrog sig ved et fald den 25. november 2005 et brud på højre overarm.Bruddet blev i første omgang lagt i gips, men en uges tid senere blev det besluttet atoperere med indsættelse af marvsøm. Kvinden gik efterfølgende til en række kontrol-ler og genoptræning, men blev ved med at have gener fra armen. I august 2006 kon-staterede man, at der ikke var sket sammenvoksning af bruddet, og man måtte ope-rere igen, nu med ekstern fiksation. Først i oktober 2007 var hun færdigbehandlet, ogder var visse varige gener. Patientforsikringen fandt, at hun ikke var påført en pati-entskade i forløbet, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt.Retten fandt, at kvinden ikke var påført en patientskade. Det var på baggrund afblandt andet Retslægerådets udtalelser om, at behandlingen havde været udført efteranerkendte retningslinjer, og at den manglende heling ikke specifikt kunne henføres

til den operative behandling eller ambulante kontrolbesøg. Nævnet blev således fri-fundet.Dom afsagt den 8. juli 2011 af Retten i Odense(j.nr. 2008-00-556)Denne dom viser, at der ikke nødvendigvis kan anerkendes en patientskade, selv ombehandlingen ikke har været optimal. I denne sag fandt retten, at der ikke var sket enpatientskade, selvom der var sket forsinket diagnosticering af et brud.En ung mand kom til skade den 29. april 2007, da en pige sprang op på hans ryg,hvorved han faldt ned på sin højre skulder med hele deres samlede vægt. På grund afsmerter i skulderen blev patienten set samme dag på skadestuen. Ifølge journalenviste en røntgenundersøgelse ikke brud eller ledskred. Behandlingen var løs mitella(armslynge) i en uge. Patienten blev endvidere opfordret til at bevæge armen tilsmertegrænsen nogle gange om dagen. Han fik en tid til kontrol den 11. maj 2007.Af et journalnotat fra den 30. april 2007 – dagen efter uheldet – fremgår det, at dersås ’udisloceret abscisio af tuberositas major’ (uforskudt knogleafsprængning af etsenefæste), og at der skulle tages røntgen ved kontrol den 11. maj 2007.Af et journalnotat fra den 11. maj 2007 fremgår det, at en røntgenundersøgelse visteet brud svarende til et fremspring opadtil på den ydre side af overarmsbenet. Detfremgår endvidere, at patienten ikke havde haft den fikserede mitella på, og derforskulle han nu fortsætte med løs mitella til næste kontrol to uger senere. Det blev en-delig tilføjet i journalnotatet, at der aldrig var blevet ordineret en fikseret mitella tilpatienten.Patienten anmeldte sagen til Patientforsikringen som afviste, at patienten var påførten skade i forbindelse med behandlingen på skadestuen, selvom behandlingen ikkelevede op til bedste specialiststandard, idet bruddet ikke blev diagnosticeret. Det hav-de været optimalt, hvis man havde orienteret patienten umiddelbart efter røntgen-gennemgang den 30. april 2007, hvor man erkendte bruddet. Patientforsikringen lag-de imidlertid vægt på, at patienten blev behandlet korrekt uden operation og medarmslynge. Det var ikke i strid med erfaren specialiststandard, at man undlod at an-vende fikseret armslynge. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgø-relse. Nævnet bemærkede, at den konservative behandling i form af armslynge, derstraks blev iværksat, var korrekt, og hvis man havde diagnosticeret bruddet på ska-destidspunktet, ville behandlingen have været præcis den samme.Patienten anlagde herefter retssag mod Patientskadeankenævnet med påstand om, athan var påført en patientskade. Retten lagde vægt på, at Retslægerådet havde vurde-ret, at patientens skuldergener mest sandsynligt skyldtes patientens grundlidelse -bruddet i den store omdrejningskno - mens manglende behandling med armslyngealene kunne have været en medvirkende årsag til generne. Patienten havde ikke løftetsin bevisbyrde for, at skaden med overvejende sandsynlighed var forvoldt af skade-stuen, uanset om skadestuen overså bruddet den 29. april 2007, og uanset om hanfik en armslynge allerede den 29. april 2007 eller først den 11. maj 2007. Patientska-deankenævnet blev således frifundet.

Dom afsagt den 12. januar 2011 af Højesteret(U2011.1019H, j.nr. 2004-00-975)Denne dom illustrerer, at det af og til er de efterladte, som indbringer en sag, idet demener, at et dødsfald skal anerkendes som en patientskade. Højesteret kom i sagenfrem til, at en ældre kvindes død ikke skyldtes sygehusets behandling eller mangel påsamme.En ældre, svagelig kvinde blev indlagt på grund af en forstuvet ankel. Under indlæg-gelsen blev det nødvendigt at anlægge kateter i blæren, og i den forbindelse opstodder infektion. Patienten blev mere og mere svagelig og døde på hospitalet 10 dageefter indlæggelsen.Højesteret bemærkede, at sagens hovedspørgsmål var, hvad der havde forvoldt pati-entens død. Højesteret lagde vægt på Retslægerådets udtalelser, hvorefter dødsårsa-gen ikke fremgik klart af journalen, men at den kunne være kronisk sygdom, Parkin-sons sygdom, overvægt, sengeleje, behov for afvanding og urinvejsinfektion eller enkombination af disse tilstande.Det kunne ikke udelukkes, at en urinvejsinfektion forårsaget af kateteranlæggelsekunne have været en medvirkende årsag til forløbet, men det var ingenlunde bevisteller bare sandsynliggjort. Under indlæggelsen sløjede patienten af, og ved medicin-ske tilsyn kort tid før dødsfaldet blev hun beskrevet som feberfri, varm og tør, mensamtidig præget af hjertesvigt med meget dårligt blodomløb, dårlig iltmætning trodsilttilskud, dårlig reaktion på vanddrivende midler, syreforgiftning, nyresvigt og lavtblodtryk.Retslægerådet konkluderede, at det var nærliggende, at det var hjerte-lungeproblemer som hovedårsag til forløbet. På den baggrund fandt Højesteret detusandsynligt, at patientens død var forårsaget af sygehusets anlæggelse af blæreka-teter eller sygehusets efterfølgende behandling af urinvejsinfektionen. Dermed blevlandsrettens frifindende dom af 10. august 2009 stadfæstet.Dom afsagt den 1. juni 2011 af Højesteret(U2011.2487H, j.nr. 2001-00-798)Denne dom viser, at en patient en gang imellem fører sin egen sag (er selvmøder)uden brug af advokat. Retten kom til, at patientens ryggener ikke kunne tilskrives sy-gehusbehandling eller mangel på samme.En mand konsulterede i november 1987 sin egen læge, idet han under en løfteopgavevar gledet og havde fået lændehold. Han havde i årene derefter en del gener fra læn-den, og han gik til forskellige undersøgelser. I august 1995 var han udsat for et cykel-styrt, hvorved han blandt andet fik smerter i ryggen. Han var i perioden derefter tilyderligere undersøgelser.Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet fandt, at han i undersøgelsesforløbetpå sygehuset i 1995 og 96 ikke var blevet påført en erstatningsberettigende patient-skade. Sagen blev herefter indbragt for domstolene.

Landsretten fandt, at det efter Retslægerådets besvarelse måtte lægges til grund, atsagsøgers grundlidelse lod sig diagnosticere som uspecifikke rygsmerter. Ifølge Rets-lægerådets besvarelse viste optagne røntgenbilleder identiske fund i form af diskreteslidgigtforandringer, som ikke havde selvstændige behandlingsmæssige konsekven-ser. På denne baggrund fandt landsretten det ikke godtgjort, at sagsøger som følge afforkert eller manglende behandling på sygehuset i 1995 og 96 var påført en fysiskskade. Betingelserne for at tilkende erstatning efter patientforsikringsloven var såle-des ikke opfyldt, og Patientskadeankenævnet blev frifundet.Sagen blev herefter anket til Højesteret, som fandt, at det efter Retslægerådets be-svarelse måtte lægges til grund, at sagsøger havde en grundlidelse, uspecifikke ryg-smerter på grund af slidgigtforandringer i ryggen, og at han også led af denne grund-lidelse forud for cykeluheldet. Efter Retslægerådets erklæringer fandt Højesteret, atdet måtte anses for usandsynligt, at sagsøgers ryggener var forårsaget af forkert di-agnosticering eller manglende behandling på sygehuset i perioden 1995-2012, og pådenne baggrund vurderede Højesteret, at betingelserne for at tilkende erstatning efter§ 1, stk. 1, i den dagældende patientforsikringslov ikke var opfyldt. Patientskadean-kenævnet blev herefter frifundet.Dom afsagt den 15. marts 2011 af Højesteret(U2011.1607/2H, j.nr. 2003-00-788)Denne dom er et eksempel på, at Patientskadeankenævnet ikke fik medhold. Amputa-tion af en lillefinger var anerkendt som en patientskade, og Højesteret fandt underhensyntagen hertil, at også gener fra 3. og 4 finger skyldtes patientskaden.En mand pådrog sig i 1999 et brud i sin venstre hånd. Han blev behandlet med gips-skinne i fire uger. Herefter havde han vedvarende smerte og en strækkemangel påcirka 90 grader i lillefingerens mellemled. Han blev tilset på sygehuset, hvor man vur-derede, at fejlstillingen skulle rettes op ved en operation, der blev gennemført i de-cember 2000.Efterfølgende tilstødte et skred i stillingen, hvorefter han blev reopereret i juni 2001.Også efter denne operation havde han en strækkemangel i lillefingeren og vedvarendesmerter, hvorefter han blev opereret på ny. Da dette ikke hjalp, blev lillefingeren am-puteret først gennem mellemleddet, senere i 2003 omkring grundleddet. Herefter ud-viklede han en smertefuld strækkemangel i ringfingeren, som blev amputeret gennemmellemleddet i januar 2004, hvorefter han udviklede en smertefuld strækkemangel ilangfingeren.Efter de lægelige erklæringer måtte det lægges til grund, at patienten havde udvikletet såkaldt clenched fist syndrom (dystoni). Det var karakteristisk for dette syndrom,at den starter med en ukontrollabel, vedvarende og smertefuld knytning af en finger,hvilket ofte fører til amputation af denne finger, hvorefter tilstanden griber over pånabofingeren, og hvis denne bliver amputeret, over på næste finger og så videre.Patientforsikringen vurderede, at han ved operationen i 2000 var blevet påført en pa-tientskade, idet operationen ikke var udført i overensstemmelse med bedste specia-liststandard, i henhold til dagældende patientforsikringslovs § 2, stk. 1, nr. 1. Der blevlagt vægt på, at fiksationen ikke var tilstrækkelig, idet der kun blev indsat én skrue i

det distale fragment. Patientskadeankenævnet traf i 2005 afgørelse om, at han somfølge af patientskaden var påført et varigt mén på otte procent svarende til taksten fortab af håndens lillefinger. Nævnet lagde i den forbindelse til grund, at amputationen aflillefingeren kunne tilskrives patientskaden, mens nævnet fandt, at hans gener fra 4.og 3. finger ikke med overvejende sandsynlighed skyldtes patientskaden.Højesteret lagde til grund, at han udviklede dystoni i venstre hånds lillefinger, og atogså hans gener i blandt andet venstre hånds 4. og 3. finger skyldtes dystonien. Hø-jesteret bemærkede videre, at det i Patientskadeankenævnets afgørelse var lagt tilgrund, at der var årsagsforbindelse mellem den utilstrækkelige fiksation i forbindelsemed operationen den 1. december 2000 og amputationen af lillefingeren. Da det påbaggrund af de lægelige erklæringer måtte anses for overvejende sandsynligt, atdystonien havde bredt sig til 4. og 3. finger på hans hånd som følge af amputationenaf lillefingeren, fik han medhold i, at det var godtgjort med overvejende sandsynlig-hed, at der var årsagssammenhæng mellem den anerkendte patientskade og gener iform af dystoni i blandt andet 3. og 4. finger. Højesteret ændrede hermed landsret-tens dom af 15. april 2008.

14 domme ud af 36 afsagte domme i 2001 vedrørte selve erstatningsberegningen.Det er således sager, hvor patienten har fået anerkendt, at der foreligger en patient-skade og har fået opgjort erstatningen. Disse domme vedrører derfor sager, hvor pa-tienten mener at være berettiget til mere erstatning end fastsat af Patientskadeanke-nævnet. Når en patient har fået anerkendt en patientskade, opgøres erstatningensstørrelse efter erstatningsansvarsloven. Der er blandt andet muligt at få erstatning forsvie og smerte, varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Fire domme i2011 vedrører imidlertid muligheden for at få erstatning for behandlingsudgifter ogandet tab. To af dem gengives nedenfor.Dom afsagt den 30. marts 2011 af Retten i Holbæk(j.nr. 2007-00-279)Denne dom viser, at udgifter til privathospital ikke kunne erstattes.En kvinde blev påført en erstatningsberettigende patientskade i form af følger efterforsinket diagnose af menisklæsion og overrivning af forreste korsbånd i venstre knæog fik tilkendt godtgørelse for svie og smerte for en forlængelse af sygeperioden. Så-vel Patientforsikringen som Patientskadeankenævnet afviste imidlertid at yde erstat-ning for udgifter til kørsel til og undersøgelse/behandling på privathospital.Kvinden indbragte Patientskadeankenævnets afgørelse for retten. Hun gjorde blandtandet gældende, at hun blev henvist til behandling på samme sygehus, som var årsagtil fejlbehandlingen. Hun gjorde også gældende, at hun med rimelighed ønskede atbenytte det privathospital, der i forbindelse med kikkertoperation havde stillet korrektdiagnose og foretaget operation af hendes forreste korsbånd, i modsætning til det of-fentlige sygehus, der havde overset læsionen i korsbåndet. Hun gjorde endvideregældende, at hun ikke var henvist til anden hospitalsbehandling i det offentlige regi,at hun dermed med rimelighed valgte at få behandling på privathospital, hvilket i øv-

rigt medførte en betydeligt kortere sygdomsperiode og dermed blandt andet mindresvie- og smertegodtgørelse og andre gener.Retten frifandt Patientskadeankenævnet under henvisning til, at skadelidte kunne ha-ve fået en tilsvarende operation med et tilsvarende resultat vederlagsfrit på et offent-ligt sygehus. Retten fandt det ikke godtgjort, at skadelidte var afsluttet i det offentligesygehussystem og fandt, at det hverken kunne tillægges vægt, at skadelidte muligvisblev behandlet tidligere, end det ville være sket i det offentlige sygehussystem, ellerat hun ikke længere havde tillid til det offentlige sygehus. Patientskadeankenævnetblev således frifundet.Dom afsagt den 11. august 2011 af Højesteret(U2011.3098H, j.nr. 2005-00-999)Denne dom illustrerer, at udgifter til adoption ikke kunne erstattes.En kvinde modtog i 2002 akut behandling i forbindelse med komplikationer underhendes graviditet. I forbindelse med fødslen, som blev iværksat ved kejsersnit, dødehendes nyfødte søn. I en afgørelse truffet i 2004 udtalte Patientforsikringen, at hunhavde pådraget sig en tilstand, der kaldes Ogilvis syndrom (pseudoobstruktion af tyk-tarmen), og at tilstanden med overvejende sandsynlighed var udløst af kejsersnittetog kunne anerkendes som en patientskade. Kvinden fik i den forbindelse udbetalt engodtgørelse for svie og smerte. I 2005 anerkendte Patientforsikringen, at kvinden, derreelt ikke længere kunne blive gravid, var berettiget til en godtgørelse for varigt ménfor infertilitet. Kvinden anmodede om, at hendes dengang påregnede udgifter til adop-tion skulle erstattes, men dette krav blev afvist af Patientforsikringen, og siden henPatientskadeankenævnet, under henvisning til at sådanne udgifter ikke kunne erstat-tes som et ’andet tab’ i henhold til erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, og at udgif-terne i stedet måtte anses for indeholdt i godtgørelsen for varigt mén. I 2007 og 2009adopterede kvinden og hendes ægtefælle to børn fra udlandet til en samlet udgift på ialt 191.513 kroner. Hun anlagde i 2006 retssag mod Patientskadeankenævnet medkrav om, at nævnet skulle anerkende, at de (dengang) fremtidige udgifter til adoptionvar omfattet af udtrykket ’andet tab’ i erstatningslovens § 1, stk. 1, jævnfør den da-gældende patientforsikringslovs § 5, stk. 1.Højesteret anførte, at det fremgår af forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 1,stk. 1, at udtrykket ’andet tab’ omfatter udgifter, som skadelidte har i tiden umiddel-bart efter skaden, men hvis størrelse og sammenhæng med skaden vanskeligt kandokumenteres. Efter forarbejderne kan der som ’andet tab’ i overensstemmelse meddaværende praksis ydes erstatning til personer under uddannelse, som har fået ud-dannelsen forlænget.Udtrykket ’andet tab’ er endvidere anvendt for at udelukke en for restriktiv praksismed hensyn til ’helbredelsesudgifter’, som i første række dækker udgifter til rimeligeog nødvendige foranstaltninger, som har til formål at søge skadelidte helbredt, ellersom står i forbindelse med skadelidtes helbredelse. Således omfattes for eksempeludgifter til fremtidig udskiftning af hjælpemidler eller til ændring af bolig af ’andettab’, selv om disse udgifter ikke kan bidrage til skadelidtes helbredelse.

7 Læring7.1 Patientskadenævnet og LæringsenhedenPatientskadeankenævnet bidrager på forskellig vis til Patientombuddets læringsaktivi-teter. Senest har Patientskadeankenævnets og Lægemiddelskadeankenævnets sekre-tariat (Erstatningscenteret) bidraget i en proces med kortlægning af mønstre i klage-og erstatningssager. Formålet er at skabe et overblik over problemområder, der kanindgå i en samlet prioritering af forslag til indsatsområder for Læringsenheden.Vi har på den måde medvirket til at beskrive problemstillinger, som vi er blevet op-mærksom på i forbindelse med sagsbehandling af patienternes henvendelser til Pati-entombuddet i patientskade- og lægemiddelskadesager. Det har især været de pro-blemer og forhold, som patienterne har oplevet som interessante, hvilket ikke nød-vendigvis er de juridiske problemstillinger. Det har været et mål fra Læringsenhedenat få viden om problemstillinger, som hyppigt beskrives, som er alvorlige eller somburde være lette at gøre noget ved. Arbejdet med identifikation og bearbejdning afproblemfelter fortsætter i 2012.

7.2 Internationalt samarbejdeDer har igennem årene siden patientforsikringsordningens start været et vist samar-bejde mellem de nordiske patientforsikringer og patientskadeankenævn. Et sådansamarbejde er muligt, fordi de nordiske patientskadeordninger i grove træk er byggetover samme læst, og dermed har vi en lang række ligheder. Da de nordiske patient-skadeankenævn, ud over det fælles lovgrundlag, har en række fælles udfordringersom ankeinstans, hvor man kan drage nytte af at udveksle erfaring og viden på meresystematisk vis, blev der i 2003 taget initiativ til at formalisere samarbejdet.Der har således fra 2004 været afholdt konferencer hvert andet år med deltagelse afde nordiske patientskadeankenævn, hvor Sverige, Norge, Finland og Danmark delta-ger med hver en delegation bestående af nævnsformænd og sekretariatsmedarbejde-re. Typisk deltager der fra hvert land cirka10 personer. Hver konference består af envekselvirkning mellem plenumindlæg og gruppedebat om diverse emner, hvilket sikreren meget effektiv erfaringsudveksling for samtlige deltagere.De år, hvor der ikke afholdes konferencer, afholdes der formøder med en mere snæ-ver deltagerkreds på cirka tre personer fra hvert land. Det primære formål med for-møderne er at fastlægge programmet for næste års konference, ligesom hvert landfremlægger en situationsrapport, som er grundlag for diverse drøftelser og erfarings-udveksling.I 2004 blev der således afholdt konference i Stockholm, i 2006 i København, i 2008 iOslo og i 2010 i Helsinki. Næste konference vil blive afholdt i Stockholm i september2012.Konferencerne og formøderne har alle været meget udbytterige og har givet grundlagfor, at landene også drøfter diverse problemstillinger i løbet af året. Således har der

fra de andre lande siden sidste konference især været efterspørgsel efter at se denmodel, som det danske patientskadeankenævn anvender ved jævnlige kvalitetsunder-søgelser og brugertilfredshedsundersøgelser, hvilke undersøgelser iværksættes for athøjne kvaliteten af sagsbehandling og afgørelser.Der har også været efterspørgsel efter at se, hvordan Danmark konkret udformernævnsafgørelser, og hvordan nævnet arbejder med at nedbringe sagsbehandlingsti-den. Der har fra Norge, hvor sekretariatet fører deres egne retssager, været efter-spørgsel efter dansk praksis på specifikke erstatningsretlige områder i forbindelse mednogle hovedforhandlinger. Sidst har der i december 2011 været en delegation fra Sve-rige på besøg i Danmark for at høre nærmere om, hvordan det danske patientskade-ankenævn og lægemiddelskadeankenævn afholder elektroniske nævnsmøder, hvilketSverige nu også har planer om at gå i gang med.

7.3 Brugertilfredshedsundersøgelse i 2011Patientskadeankenævnet har i 2011 gennemført en undersøgelse af brugernes til-fredshed med den sproglige udformning af afgørelse og information/service fra Pati-entskadeankenævnet. Der har tidligere i 2006, 2007 og 2009 været foretaget en lig-nende undersøgelse. Brugerundersøgelsens resultater kan dels anvendes som led ibestræbelserne på løbende at forbedre nævnets afgørelser i sprogligt henseende, så-ledes at afgørelserne gøres mere forståelige, dels anvendes som led i bestræbelsernepå at videreudvikle den information og service, der ydes under sagsbehandlingen iPatientskadeankenævnet.Undersøgelsen blev gennemført i sidste kvartal i 2011 via et spørgeskema, som blevsendt ud til brugerne i forbindelse med, at deres sag blev afsluttet med en afgørelse.Undersøgelsen bygger på svar fra 103 brugere, hvilket kan opgøres til en svarprocentpå 37 procent.Undersøgelsen viser, at 73 procent af de forespurgte brugere finder, at Patientskade-ankenævnets afgørelse er skrevet i let forståeligt sprog. Med hensyn til information,finder 88 procent af brugerne, at de er blevet tilstrækkelig informeret om sagsgangmed videre ved klagens indgivelse, mens færre brugere svarende til knap 70 procentfinder, at de under sagens forløb er blevet tilstrækkelig informeret om, hvad Patient-skadeankenævnet foretog sig i sagen. Endvidere mener 80 procent af de forespurgte,der har henvendt sig telefonisk til Patientskadeankenævnet, at de er blevet behandlettilfredsstillende.Undersøgelsen viser i lighed med de tidligere undersøgelser, at brugere, som har fåetmedhold i deres klage, på alle punkter er mere tilfredse, end de brugere, som ikke harfået medhold.Endelig fremgår det, også i lighed med de tidligere undersøgelser, at professionellepartsrepræsentanter (typisk advokater eller fagforbund) på alle punkter er markantmere tilfredse end de patienter, som selv har påklaget en sag til nævnet.Brugertilfredshedsundersøgelsen er opbygget over et pointsystem, der er udformetsåledes, at der for hvert svar er tildelt et antal point, der afspejler, hvor positiv den

8 Forventninger til fremtidenI 2012 vil Patientskadeankenævnets primære udfordring være at få afgjort ankesa-gerne i takt med, at sagsantallet stiger. Vi oplevede i 2011 en væsentlig stigning i tal-let af ankesager, og denne stigning ser ud til at fortsætte i 2012 også. Vi vil derfor i2012 udvide Patientskadeankenævnet med endnu en nævnsafdeling med henblik på,at sagsstigningen ikke kommer til at betyde, at patienter og regioner skal vente læn-gere tid på at få afgjort deres sager.Dette stiller samtidig krav til tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen i sekretariatet ogud over det løbende arbejde med at kvalitetsudvikle og optimere sagsgangene, for-venter vi, at indførelsen af et nyt IT-system i 2012-13 med fuldt elektronisk sagsbe-handling vil smidiggøre sagsbehandlingen, herunder samarbejdet med nævnets sag-kyndige konsulenter og nævnsmedlemmer, så vi fortsat kan opretholde en gennem-snitlig sagsbehandlingstid på under seks måneder.Patientskadeankenævnet forventer i 2012 at kunne træffe afgørelse i flere sager, somder i 2011 har været en del offentlig fokus på i forbindelse med Patientforsikringensafgørelse af sagerne. For eksempel har ankenævnet et antal sager under behandling,der vedrører lægemidlet prednisolon (binyrebarkhormon), herunder spørgsmål omeventuelle skader som følge af manglende forebyggende behandling med kalk og d-vitamin.Vi forventer også at modtage flere ankesager vedrørende skader efter indsættelse afhofteproteser i 2012, da der var været stor offentlig fokus på de såkaldte ’metal-hofter’, der har vist sig at medføre mulige skader som følge af materialesvigt. Det erendnu uvist hvor mange anmeldelser, der samlet set vil komme til Patientforsikringeni disse sager, og hvis det viser sig, at patienterne i stort omfang får tilkendt den øn-skede erstatning i Patientforsikringen vil det, som naturlig følge, begrænse antallet afankesager til Patientskadeankenævnet.Patientskadeankenævnet havde pr. 31. december 2011 268 verserende retssager veddomstolene. Der anlægges hvert år 90-100 nye sager ved domstolene, et tal der sti-ger i takt med at nævnet træffer flere afgørelser. Der er flere juridisk interessante sa-ger berammet til domsforhandling i 2012, og dommene vil løbende blive lagt på voreshjemmeside og beskrevet nærmere i årsberetning for 2012.

Patientskadeankenævnets opgaver og sammensætning

§ 1.

Patientskadeankenævnet er klageinstans for afgørelser truffet af den patientforsikringsforening, der er oprettet i medføraf lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 2.Skadelidte, vedkommende forsikringsselskab eller vedkommende erstatningspligtige myndighed, jf. § 29 i lov om kla-ge- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, samt anden med retlig interesse i sagen kan indbringe en klage forPatientskadeankenævnet efter stk. 1.

§ 2.

Patientskadeankenævnet kan virke i flere sideordnede afdelinger, jf. § 34, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadganginden for sundhedsvæsenet.Stk. 2.Ved afgørelsen af den enkelte sag består en nævnsafdeling af en af ministeren for sundhed og forebyggelse udpegetformand eller næstformand og 7 andre beskikkede medlemmer, jf. § 34, stk. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet.Stk. 3.Efter indstilling fra de myndigheder m.v., der er nævnt i § 34, stk. 4, nr. 2-7, i lov om klage- og erstatningsadganginden for sundhedsvæsenet, udpeges der suppleanter for de 7 medlemmer, der er repræsenteret i Patientskadeankenævnet.Kapitel 2

Forberedelse af sagerne

§ 3.

Klager over de i § 1 nævnte afgørelser kan indbringes for Patientskadeankenævnet, der har den endelige administrativeafgørelse jf. § 35 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 2.Formanden eller en næstformand afgør, om klageren har tilstrækkelig retlig interesse i sagen, og om fristen for ind-givelse af klagen er overholdt jf. § 35, stk. 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Er fristen over-skredet, og er der ikke særlig grund hertil, kan klagen afvises jf. § 35, stk. 3 i lov om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet.

§ 4.

Patientombuddet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Patientskadeankenævnet, jf. § 34, stk. 11, i lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Stk. 2.Sekretariatet bestemmer rækkefølgen for behandling af de indkomne klager.Stk. 3.Sekretariatet er ansvarlig for oplysning af sagen, indhentelse af fornøden sagkyndig vurdering og udarbejdelse af ind-stilling til afgørelse.Stk. 4.Anmeldelser af erstatningskrav efter gældende regler om patientforsikring, der sendes til Patientombuddet, anses forindgivet til rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages af Patientombuddet. Anmeldelserne videresendes straks tilPatientforsikringsforeningen jf. § 60 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

§ 5.

Når en klage modtages, sendes en bekræftelse herom til klageren med oplysning om den forventede sagsbehandlings-procedure.Stk. 2.Klagen sendes inden forelæggelsen for nævnet til Patientforsikringsforeningen, som sender nævnet sagens akter tilli-ge med en udtalelse over den indsendte klage. Sekretariatet kan fastsætte en frist for Patientforsikringsforeningens afgivelse afudtalelse i tilfælde, hvor særlige hensyn tilsiger dette.Stk. 3.Når særlige hensyn taler herfor, kan formanden eller en næstformand efter begrundet anmodning fra en klageberet-tiget beslutte, at klagen helt eller delvist skal have opsættende virkning med hensyn til udbetaling af eventuelt erstatningsbe-løb. Beslutning skal være truffet inden 14 dage fra modtagelsen af anmodningen.Kapitel 3

Afholdelse af møde m.v.

§ 6.

Nævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder telefonmøder eller lignende, jf. dog §§ 10 og 11.Stk. 2.Sekretariatet indkalder til nævnsmøder med et rimeligt varsel. Indkaldelsen vedlægges en dagsorden over de sager,der skal behandles på mødet, en indstilling til nævnets afgørelse af hver af sagerne og det sagsmateriale, der er nødvendigt, forat nævnet kan træffe afgørelse i hver enkelt sag.

§ 7.

Formanden eller en næstformand leder nævnsmødet.Stk. 2.Nævnet er beslutningsdygtigt, hvis nævnet ved afgørelsen af den enkelte sag består af en formand eller næstfor-mand samt mindst 4 medlemmer, heraf mindst 1 sagkyndigt medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen, 1 medlem udpeget af

standpunkter kort anføres i beslutningsprotokollen. I disse tilfælde kan nævnsmedlemmerne tillige forlange bemærkning omderes særstandpunkter optaget i selve afgørelsen med begrundelse for henholdsvis flertallets og mindretallets standpunkter ogmed angivelse af antallet af stemmer for de respektive standpunkter.

§ 10.

Formand og næstformænd kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.Stk. 2.Følgende sagskategorier falder typisk inden for bemyndigelsen i stk. 1:1) Sager, der alene vedrører erstatningsberegning.2) Sager, hvor skaden falder uden for lovens dækningsområde.3) Sager vedrørende anmodning om genoptagelse af afgjorte sager, hvor der ikke foreligger nye og for sagens afgørelse væ-sentlige oplysninger.4) Sager, hvor klagen er indgivet af en ikke klageberettiget.5) Sager vedrørende klage over aktindsigtsspørgsmål.6) Sager, hvor betingelserne for anerkendelse af erstatningsansvar efter loven i den konkrete sag anses for helt klart opfyldte,og i øvrigt er ukomplicerede.7) Sager vedrørende overskridelse af anke- eller forældelsesfrister efter loven.Stk. 3.Afgørelser truffet af formanden eller næstformanden vil i lighed med afgørelser truffet på et nævnsmøde kunne ind-bringes for retten.Stk. 4.Nævnets øvrige medlemmer kan orienteres om de afgørelser, der træffes af formand og næstformænd.

§ 11.

Sager, som formanden eller næstformanden skønner egnet til skriftlig votering, kan udsendes til medlemmerne medindstilling om afgørelse. Såfremt et medlem anmoder herom, skal disse sager dog drøftes på et møde.

§ 12.

Nævnets afgørelser kan have følgende indhold:1) at nævnet tiltræder, ændrer eller ophæver Patientforsikringsforeningens afgørelse,2) at nævnet hjemviser sagen til fornyet afgørelse i Patientforsikringsforeningen,3) at nævnet afviser klagen, eller4) at nævnet tager stilling til klager over aktindsigtsspørgsmål vedrørende sager, som behandles i Patientforsikringsforeningen.

§ 13.

Nævnets afgørelser sendes til skadelidte, Patientforsikringsforeningen, vedkommende forsikringsselskab og vedkom-mende erstatningspligtige myndighed, jf. § 29 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, samt efteromstændighederne andre med berettiget interesse i sagen.

§ 14.

Patientskadeankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørel-se.Stk. 2.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 35, stk. 1 i lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

§ 15.

Fremkommer der i en sag, som nævnet har afgjort, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, kan nævnetbeslutte at tage sagen op til fornyet behandling og afgørelse. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbe-handlingen.Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 16.

Patientskadeankenævnets medlemmer og andre, der deltager i nævnets arbejde, er ved udøvelsen af deres virksom-hed for nævnet underlagt tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

§ 17.

Patientskadeankenævnets medlemmer er i forbindelse med deres virksomhed for nævnet omfattet af forvaltningslo-vens regler om inhabilitet.Stk. 2.Et nævnsmedlem har pligt til at underrette nævnet om forhold, som kan medføre vedkommendes inhabilitet, ligesomethvert af nævnets andre medlemmer, der er bekendt med sådanne forhold, har pligt til at oplyse nævnet herom.Stk. 3.Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i blandt andre følgende situationer:1) hvis nævnsmedlemmet har nære personlige relationer til en af sagens parter,2) hvis nævnsmedlemmet har deltaget i behandlingen af samme sag i en anden institution, eksempelvis Retslægerådet ellerPatientforsikringsforeningen,3) hvis skadelidte på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af nævnsmedlemmet,

4) hvis skadelidte i forbindelse med det behandlingsforløb, der har givet anledning til anmeldelse af skaden, er blevet behandletpå den sygehusafdeling, klinik m.v., hvor nævnsmedlemmet er beskæftiget,5) hvis der i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om den pågældendes uvildig-hed.Stk. 4.Hvis et nævnsmedlem er i tvivl om sin habilitet, kan spørgsmålet drøftes med sekretariatet.Stk. 5.Nævnet afgør, om et nævnsmedlem kan deltage i behandlingen af en sag. Nævnsmedlemmet må ikke deltage i be-handlingen og afgørelsen af spørgsmålet om vedkommendes inhabilitet. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller ved-kommende næstformands stemme afgørende.

§ 18.

Nævnet afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed, som sendes til ministeren for sundhed og forebyggelse. Re-degørelsen forberedes af sekretariatet.Stk. 2.Afgørelser, der er af principiel betydning og egnet som vejledning om nævnets praksis, offentliggøres i anonymiseretog eventuelt resumeret form.Kapitel 6

Formænd og næstformænd udpeget af Indenrigs- og sundhedsministerenLandsdommer Jan Uffe Rasmussen (Formand)Dommer Merete Engholm (Næstformand)Dommer Lis Hævdholm (Næstformand)Præsident Bjarne Pedersen (Næstformand)Landsdommer Karen Foldager (Næstformand)Dommer Niels Stener Foldberg (Næstformand)Sagkyndige medlemmer udpeget af SundhedsstyrelsenOverlæge, dr.med. Helle ØrdingOverlæge Viggo KristiansenOverlæge Paul OstriOverlæge, dr.med. Mogens VejtorpLedende overlæge Mogens TangeLedende overlæge Sten LarsenOverlæge, dr.med. Henrik SchrøderOverlæge Mark KrasnikAdm. overlæge Jens KramhøftPraktiserende læge Peter StæhrOverlæge, dr.med. Jens Benn SørensenLedende overlæge Peter GebuhrSuppleanterOverlæge, dr.med. Bente Danneskiold-SamsøeKlinikchef, dr.med. Claus Falck LarsenOverlæge Michael NielsenOverlæge Allan HjortrupOverlæge, dr.med. Morten la CourMedlemmer udpeget af Danske RegionerKontorchef Birgitte HaahrKontorchef Pernille FendingeFlemming NielsenKontorchef Marie Helene JakobsenKontorchef Inge HunePatientvejleder Laila DahlSuppleanterJurist Charlotte LindstrømJurist Eva Friis SunesenChefkonsulent Peter Mondrup BraadMedlemmer udpeget af Kommunernes LandsforeningForvaltningsdirektør Jakob Bigum LundbergUdviklingskonsulent Vibeke OlsenSocial- og psykiatrichef Jens Damsø PedersenVicekontorchef Mogens DamsøSundhedschef Børge Alstrup

Chefkonsulent Britt Toftgaard JensenSuppleanterSocialoverlæge Tine Boesen LarsenSundhedschef Anne KrøjerVicekontorchef Lars Flindt-AndersenMedlemmer udpeget af AdvokatrådetAdvokat Jesper S. PerregaardAdvokat Jacob KiilAdvokat Henrik Juel HalbergAdvokat Thomas ArlethAdvokat Søren IsaksenAdvokat Christina NeugebauerSuppleanterAdvokat Lone HougaardAdvokat Jens Andersen-MøllerAdvokat Berit Møller LenschewMedlemmer udpeget af Danske HandicaporganisationerElsemarie KraulAnette ThomsenThorkil KjærFreddy NielsenHanne BendixenEjnar PedersenSuppleanterKaren ThomsenLisbeth HolmgaardJørgen SolmoseMedlemmer udpeget af ForbrugerrådetRådsmedlem Kirsten NielsenRådsmedlem Jeppe JuulRådsmedlem Bent OlufsenInge PallesenRådsmedlem Lone ScocozzaSine JensenSuppleanterRådsmedlem Klaus Melvin JensenMedlem Nina RahbekLilly Jørgensen