SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 340: Henvendelse af 31/5-12 fra Osteoporoseforeningen vedr. forebyggelse af knogleskørhed

Hvordan kommer vi videre?For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperteret samarbejde med myndighederne. Behovet for en opprioriteret indsats er i dag særdelesveldokumenteret, og det er helt afgørende, at dokumentationen snarest muligt omsættes til konkrethandling, så vi undgår de invaliderende menneskelige og betydelige samfundsøkonomiskekonsekvenser af mange års underbehandling.Følgende kerneproblemstillinger er særligt aktuelle:1. Der er meget forskellige behandlingstilbud til patienter med knogleskørhed afhængigt af,hvor de bor i landet.2. Det nationale indikatorprojekt (NIP) for hoftefraktur er mangelfuldt og misvisende i forholdtil behandling af knogleskørhed, idet dette projekt betragter et dagligt tilskud af calcium ogvitamin D som behandling af knogleskørhed. I alle andre sammenhænge betragtes dette somplacebo behandling.3. De manglende nationale retningslinjer for diagnostik og behandling af knogleskørhed. Deter problematisk ikke mindst i relation til højrisiko-patienter, patienter med knoglebrud, derikke sendes videre, patienter i steroidbehandling (binyrebarkhormon), der ikke undersøges

og behandles for knogleskørhed, patienter med bryst- og prostatakræft, der får medicin, derøger risikoen for knogleskørhed, men oftest ikke tilbydes undersøgelser herfor osv.4. Røntgenlægers manglende opmærksomhed på knogleskørhed. Når patienter får taget etrøntgenbillede af hjerte og lunger kan knoglerne også ses, men selvom der er tydeligerygsammenfald beskrives disse ikke konsekvent.5. DRG-systemet virker uhensigtsmæssigt. Osteoporose-afsnittene på sygehusene får en visydelse for at lave DXA-undersøgelser (knogleskanninger), men hvis de samme dag ogsålaver VFA (den røntgenlignende undersøgelse af ryggen, som kan udføres ved hjælp afDXA skannere, og som medfører langt mindre stråling for patienten end et alm.røntgenbillede), tager undersøgelsen længere tid for bioanalytikeren og for den læge, derskal beskrive undersøgelsen, men osteoporoseafsnittet får ikke ekstra DRG. Hvis patientenimidlertid indkaldes igen den følgende dag, får osteoporoseafsnittet DRG-pointene!

Tilsvarende gælder, hvis en patient sendes til røntgen mhp. et røntgenbillede. Det giverpatienten en stor mænge unødig stråling, men osteoporoseafsnittet får DRG-points.”Systemet” forhindrer altså et godt, smidigt, tids- og administrationseffektivt patientforløb.6. Den ældgamle ordning med at al behandling, der gives på et sygehus, skal være gratis forpatienten, er uhensigtsmæssig (hvorfor skal fx en Aclasta-behandling, som gives påsyehuset, være gratis for patienten, mens patienten selv skal betale for Prolia, der gives hosden praktiserende læge?). Ordningen bør revideres, så patienterne får den behandling, somer optimal for dem og ikke blot den, der passer bedst ind i sygehusenes økonomi.7. Der mangler en national standard for, hvorledes DXA-undersøgelser udføres: Fx at man skalvære uddannet inden for DXA for at kunne udføre skanninger, at skanninger skal udføresefter bestemte retningslinjer, og at skanningerne altid skal beskrives og ledsages af enindividuel vejledning til den henvisende læge.

Målsætninger for en national handlingsplanForekomsten af underbehandling af patienter med knogleskørhed i Danmark skal nedbringes, hvisDanmark skal opfylde målene og ambitionerne i planen ”Sund hele livet – de nationale mål ogstrategier for folkesundheden 2002-2010”.Der bør oprettes et ekspertudvalg med deltagelse af en repræsentant for Dansk KnoglemedicinskSelskab, førende eksperter fra relevante medicinske og kirurgiske specialer, repræsentanter for depraktiserende læger, patientforeningen og fx en ledende sundhedsøkonom, som kan foreståudarbejdelsen af et oplæg til en national handlingsplan, der sikrer, at barrierer og flaskehalseelimineres, og at man efter implementeringen fortsat vil monitorere og evaluere indsatsen.Udvalget skal inddrage videnskabelig dokumentation, internationale guidelines for udredning ogbehandling af osteoporose, egne erfaringer fra f.eks. klinisk praksis, livet som patient - i forslaget tilden samlede nationale handlingsplan.Sygdommens mangeårige ”lave profil” har bevirket, at der ikke er indsamlet viden om de nøjagtigeøkonomiske konsekvenser af sygdommen i Danmark. En styrket indsamling af viden vil kunnebidrage yderligere til at fokusere indsatsen og dirigere ressourcerne hen, hvor de har den størsteeffekt. Ekspertudvalget skal, på baggrund af videnskabeligt dokumentationsmateriale og medinddragelse af f.eks. omkostningseffektivitetsberegninger af forskellige behandlings- ellerforebyggelsesmetoder (f.eks. medicinsk behandling, brug af hoftebeskyttere etc.) evaluere de bedsteforebyggende og behandlingsmæssige metoder og ud fra disse udstikke anbefalinger til en nationalhandlingsplan. Udvalget skal ligeledes komme med anbefalinger, som tilsikrer, at handlingsplanenløbende opdateres af myndighederne, i takt med at der indsamles ny viden på området.

1) Styrket samarbejde mellem medicinske og kirurgiske specialer samt almen praksis,med henblik på sammenhængende udrednings- og behandlingsforløbDet er afgørende at styrke samarbejdet mellem de specialer, som er involveret idiagnosticering, udredning og behandling af knogleskørhed. Det skal sikres, atfrakturpatienter og patienter med øget risiko for udvikling af knogleskørhed udredes. I denforbindelse er der behov for, at ortopædkirurger, endokrinologer, reumatologer, geriatere

2) Bedre adgang til knoglescanning for patienter i risikogrupper, herunderbedre udnyttelse af eksisterende DXA-scannereDe fleste dele af landet har installeret DXA-scannere, men disse scannere kansandsynligvis udnyttes bedre mange steder. En af forklaringerne kan være manglendebemanding. Det er afgørende for en hensigtsmæssig allokering af ressourcerne, atopstillingen af scannere ledsages af de fornødne økonomiske og personalemæssigedispositioner, så ventetiden for patienterne minimeres.

3) Gennemgang af hensigtsmæssigheden af de nuværende regler for medicintilskud(enkelttilskud) til medicinsk behandling af osteoporoseEkspertudvalget skal vurdere, om de nuværende regler for medicintilskud (enkelttilskud)til medicinsk behandling af knogleskørhed fortsat er hensigtsmæssig. Behovet for enrevision skal ligeledes ses i lyset af den af DSI dokumenterede massive underbehandling.Danmark er det eneste EU-land, som ikke automatisk giver generelt eller klausulerettilskud til osteoporosemedicin. Det rejser ligeledes spørgsmålet om, hvorvidtenkelttilskudsordningen er en tidssvarende løsning på de udfordringer, som behandlingenaf knogleskørhed i Danmark står over for.

4) Politiske tiltag med henblik på styrkelse af information af sundhedsfagligt personaleog offentligheden om betydningen af fx motion, kalk og D-vitamin i forebyggelsen afknogleskørhedForebyggelse er et uhyre væsentligt element i den langsigtede strategi. Motion, calcium ognavnlig D-vitamin er afgørende for opbygningen af sunde og stærke knogler.”Opsparingen” i knoglerne afgør risiko og udvikling, når afkalkningen sætter ind efter 25-års alderen. Derfor bør den gavnlige effekt af sund og varieret kost, motion, calcium og D-vitamin i forebyggende øjemed kommunikeres til såvel offentlighed som sundhedsfagligtpersonale, så opbygning af stærke knogler (forebyggelse af knogleskørhed) bliver ennaturlig og integreret del af ”det sunde liv”.

Osteoporoseforeningen iværksætter i 2012 en kampagne om arvens betydning forudvikling af knogleskørhed, men foreningens ressourcer er utilstrækkelige til at sikretilstrækkelig udbredelse af budskaberne og til at sikre en bredere tilgang til emnet. Der ersåledes behov for en kampagne med råd om forebyggelse og risikofaktorer, og med enopfordring til borgere i risikogruppen om at konsultere deres praktiserende læge for endrøftelse af knogleskørhed.Set i lyset af den kraftige stigning, der pga. demografiske forhold kan forventes inden forknogleskørhed bør der snarest muligt med udgangspunkt i det rådgivende ekspertudvalgsanbefalinger og i samarbejde med fx de videnskabelige selskaber, DSAM, DADL og PLOiværksættes en specifik efteruddannelsesindsats målrettet læger og sundhedsfagligtpersonale. Et sådan initiativ er en fremtidsrettet og logisk investering, hvis målsætningen”Sund hele livet”, skal realiseres.