Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 330
Offentligt
Jeg har som tidligere misbruger, clear på 13 år, gennem mange år fuldt debatten og udviklingen omhvorvidt de hårdest ramte misbruger i Danmark skal have ordineret heroin.Lad mig starte med at sige at jeg er dybt i mod, og mener at vi som samfund giver op over for menneskeri dyb krise, og spiller fallit som velfærdssamfund.Jeg har læst mange af de forsøg der har været, som stort set alle mener at det vil være en hjælp atbehandle på denne måde. Det vil mindske kriminaliteten, mindske sygdomme, og skabe en bedere dialogmed misbrugerne. Men jeg stiller store spørgsmåls tegn ved projektet.Nu er det ikke ret mange der vil komme i betragtning som hårdt ramt misbruger , og ikke ret mangepladser der er oprettet. Hvad med alle de andre misbrugere der er ? Er der ikke en risiko for de bliverglemt fordi man kan have en tendens til at sige at vi gør noget ?De misbrugere der får ordineret heroin, hvad sker der med dem når, den ordinerede dosis ikke længere ernok. Vil i så øge deres dosis ? Eller skal de starte et side misbrug ? En misbrugers dosis øges konstantfordi kroppen vender sig til stoffet. Der er en grund til man tager stoffer og oftest er det fordi der er sketnoget i ens liv der er så svært at håndtere at det syntes lettere at bedøve sig og flygte. Når man indtagerstoffer lukker man af, man kan ikke mærke sine egne følelser og man flygter fra sig selv og sin smerte.Derfor vil der stort set altid ske det at når en bestemt dosis stoffer ikke længere lukker for følelserne ogvirkeligheden kommer for tæt på, så vil man øge sin dosis.En helt anden ting jeg ikke kan se noget om i alt det her er de familier og børn der lever med enmisbruger. Hvad med dem ? De børn der vokser op sammen med en misbruger, er dybt skadet børn.-Opvækstmiljøet i misbrugsfamilier er oftest præget af ustabilitet, utryghed, uforudsigelighed, isolationog mangel på netværk samt materiel og kulturel fattigdom. Det medfører risiko for understimulation,omsorgssvigt og overgreb, inklusive seksuelle overgreb. Dertil kommer, at mange familier medmisbrugsproblemer ikke gør brug af sundhedssystemet i samme grad som andre, og især ikke af tilbudsom svangreundersøgelser, børneunder-søgelser og vaccinationer- Generelt har børn af misbrugsfamilierflere helbredproblemer af somatisk, psykosomatisk og psykisk karakter end andre børn. De kommer udfor flere ulykker end andre børn, og de har flere skoleproblemer såvel indlæringsmæssigt somadfærdsmæssigt. Også langt op i voksenalderen har disse opvækstvilkår betydning. Flere undersøgelserviser, at børnene også i voksenlivet har flere helbredsproblemer, psykiske lidelser, psykiatriskeindlæggelser, psykosomatiske klager, misbrugsproblemer, kriminalitet og sociale problemer end voksne,som har haft en opvækst uden misbrugsproblemer.Hvordan kan vi give udtryg overfor de børn at det mareridt de lever i er ok ? Det er simpelthen et forkertsignal at sende til dem at vi syntes det er ok deres forældre indtager stoffer. Det skære mig dybt i hjertetfor de børn. Jeg har selv været i behandling 2 år sammen med mine dengang 2 børn på 5 og 2 år, og de varødelagte. Det værste var at de slet ingen tillid havde til mig eller andre voksne. Hvordan skal de børnhave tillid til omverden hvis vi fra samfundets side giver deres forældre stoffer ? Deres mistillid vil kunvokse.Hvorfor er det der ikke bliver prioriteret mere og bedere behandling ? Man kan ikke stoppe et misbruguden intensiv hjælp. Hvorfor skal misbrugerne den dag de kommer og side de vil i behandling ikkekomme af sted med det samme ? Som misbruger lever du fra dag til dag og ikke ret mange kan møde fastop over længere tid for at vise deres vilje til behandling.Jeg ved godt at meget af alt dette handler om økonomi, men jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan mankan sætte penge over menneske liv. Jeg ved os godt at det er kommunerne der skal henvise til behandlingog at pengene er små. De vælger oftes dagtilbud og samtaler et par gange i uge, det bare bare langt franok. Hvis vi skal hjælpe disse mennesker, så skal der flere døgnbehandlings tilbud til. Vi kan bare ikketillade os at kalde os et velfærds samfund hvis vil ikke giver vores svageste og mest udsatte en værdighjælp. Misbrugere har i forvejen minimal tiltro til myndighederne, så når de gang på gang bliver mødtmed lukkede døre så forsvinder de længere væk fra samfundet og mister troen på vi vil og kan hjælpedem.Der er for tiden enormt fokus på børn der enten er anbragt eller hjemme udsættes for overgreb, ogpolitikerne står i kø for at finde syndebukke ude i kommunerne. De glemmer dog at hjælpen skal starteinde fra dem selv.Det er efterhånden pinligt hvordan vi behandler misbrugere, deres familier og børn.