Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer(Stofindtagelsesrum)

§1

I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008, foretages føl-gende ændringer:

1.

I§ 3, stk. 1, 3. pkt.,indsættes efter ”stoffer”: ”, jf. dog § 3 b”.

2.

Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b.

Ministeren for sundhed og forebyggelse kan efter ansøgning fra vedkommendekommunalbestyrelse meddele konkrete tilladelser til oprettelse og drift af kommunale sto-findtagelsesrum for personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følgeaf et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere bestemmelser omkommunale stofindtagelsesrum som nævnt i stk. 1.«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes ikraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Lovforslagets baggrund2.1. Dødsfald, sundhedsmæssige skader og sociale problemer samt gener for borgere,herunder børnefamilier, i lokalmiljøet2.1.1. Sundhedsmæssige skader2.1.2. Sociale problemer2.1.3. Gener for borgere, herunder børnefamilier, i lokalmiljøet2.1.4. Personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende mis-brug af euforiserende stoffer2.2. Skadesbegrænsning og stofindtagelsesrum2.2.1. Skadesbegrænsende foranstaltninger2.2.2. Kommunernes indsats2.2.3. Statslige initiativer2.2.4. Kommunalt ønske om stofindtagelsesrum2.2.5. Erfaringer fra udlandet2.2.6. Regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”3. Gældende ret3.1. Lov om euforiserende stoffer3.2. FN’s narkotikakonventioner4. Lovforslagets indhold4.1. Ændringer4.2. Begrebet stofindtagelsesrum4.3. Foranstaltningen stofindtagelsesrum4.3.1. Kommunalt ansvar4.3.2. Lavtærskeltilbud4.3.3. Målgruppe4.3.4. Stofmængde4.3.5. Stoftyper og -indtagelsesmåder4.3.6. Indretning og faciliteter4.3.7. Personale og opgaver4.3.8. Social- og sundhedsfaglige tilbud4.3.9. Ansøgning4.3.10. Afrapportering og evaluering4.4. Håndhævelse af forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5.1. Samfundsøkonomisk besparelse5.2. Konsekvenser for kommunerne5.3. Konsekvenser for regionerne5.4. Konsekvenser for staten6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgere8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer mv.11. Sammenfattende skema

1. IndledningRegeringen har den holdning, at alle borgere skal have mulighed for at tage del i samfun-det. Ingen skal holdes udenfor. De mest udsatte grupper fortjener efter regeringens opfat-telse en særlig opmærksomhed, og det enkelte menneske skal være omgivet af både re-spekt, krav og omsorg. Regeringen ønsker at gøre op med marginalisering, udstødelse oguværdige livsbetingelser og har den ambition, at den store dødelighed blandt misbrugerepå gaden i bl.a. København skal nedbringes, og at de skader, problemer og gener, som erforbundet med gademisbrug, skal begrænses. Derfor vil regeringen åbne mulighed for op-rettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum.Formålet med lovforslaget er at skabe det retlige grundlag for, at der efter tilladelse fra mi-nisteren for sundhed og forebyggelse kan oprettes og drives kommunale stofindtagelses-rum. Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges således til efter ansøgning fravedkommende kommunalbestyrelse at meddele konkrete tilladelser til oprettelse og drift afkommunale stofindtagelsesrum for personer på 18 år eller derover med en stærk afhæn-gighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer. Ministerenfor sundhed og forebyggelse bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere bestemmelserom kommunale stofindtagelsesrum.Regeringens forslag om at tilvejebringe et sådant retsgrundlag er udtryk for en imødekom-melse af det af enkelte kommuner gentagne gange fremsatte ønske om at kunne tilrette-lægge den social- og sundhedsfaglige indsats således, at stofindtagelsesrum kan indgåsom en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunens samlede tilbud til stofmisbruger-ne.Det kommunalt fremsatte ønske skal ses i lyset af, at stofmisbrug ofte har meget alvorligesundhedsmæssige og sociale konsekvenser for stofmisbrugerne selv, hvortil kommer ge-nerne for de borgere, herunder børnefamilier, som bor og færdes i lokalområder berørt afstofmisbrug. Det liv, som personer med en stærk afhængighed som følge af et længere ogvedvarende misbrug af euforiserende stoffer lever, indebærer, at denne gruppe er særlighårdt ramt, når det gælder narkotikarelaterede dødsfald, sundhedsmæssige skader og so-ciale problemer. Hertil kommer, at dette liv ofte er forbundet med gademisbrug, og i lokal-miljøer berørt af sådant misbrug er generne i form af utryghed og ubehag for borgerne,herunder børnefamilierne, særligt alvorlige.Erfaringer fra udlandet synes at bekræfte, at stofindtagelsesrum vil kunne medvirke til delsat nedbringe dødeligheden blandt og forbedre forholdene for stofmisbrugere, dels at be-grænse generne for det omgivende samfund, således som det har været anført fra kommu-nal side i forbindelse med fremsættelsen af ønsket om at kunne oprette og drive stofindta-gelsesrum.Efter regeringens opfattelse vil oprettelse og drift af et stofindtagelsesrum være i overens-stemmelse med FN’s narkotikakonventioner:hvis der i forvejen eksisterer en bred vifte af behandlingsmæssige og skadesbegræn-sende foranstaltninger, som stofindtagelsesrummet ikke erstatter, men supplerer,hvis der er en gruppe personer med en stærk afhængighed som følge af et længere ogvedvarende misbrug af euforiserende stoffer, som er særlig hårdt ramt af narkotikarela-

terede dødsfald, sundhedsmæssige skader og sociale problemer, og som det er vanske-ligt at nå ud til med de eksisterende foranstaltninger,hvis besiddelse og indtagelse af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrummet er forbe-holdt personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende mis-brug af euforiserende stoffer,hvis der alene er tale om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug og medhenblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet,hvis videreoverdragelse, herunder videresalg, af euforiserende stoffer ikke finder sted istofindtagelsesrummet,hvis besiddelsen og indtagelsen af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrummet sker ihygiejniske omgivelser og under overvågning af kvalificeret personale,hvis der i stofindtagelsesrummet er adgang til relevante social- og sundhedsfaglige til-bud, oghvis oprettelsen og driften af stofindtagelsesrummet sker med de ansvarlige statsligemyndigheders, herunder politiets, fulde vidende og indsigt.

Der etableres lovhjemmel for, at ministeren for sundhed og forebyggelse efter ansøgningfra vedkommende kommunalbestyrelse kan meddele konkrete tilladelser til oprettelse ogdrift af kommunale stofindtagelsesrum for personer på 18 år eller derover med en stærkafhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, ogfor, at ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om kommunale stofindtagelses-rum.Forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre end medicinske og videnskabe-lige formål fastholdes. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at besiddelse af eufori-serende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et kommunalt stofindtagelses-rum i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis den pågældende er fyldt 18 år og somfølge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk afhængig-hed af det pågældende stof.2. Lovforslagets baggrund2.1. Dødsfald, sundhedsmæssige skader og sociale problemer samt gener for borgere,herunder børnefamilier, i lokalmiljøetAntallet af stofmisbrugere i Danmark skønnes at være 33.000, hvoraf 13.000 skønnes atvære aktive injektionsmisbrugere. Stofmisbrug har meget ofte alvorlige sundhedsmæssigeog sociale konsekvenser for stofmisbrugerne selv. Hertil kommer generne for de borgere,herunder børnefamilier, som bor og færdes i lokalområder berørt af stofmisbrug.2.1.1. Sundhedsmæssige skaderDe sundhedsmæssige konsekvenser er omfattende fysiske og psykiske helbredsskader,som dels kan være livstruende, dels kan udvikle sig til kroniske sygdomstilstande.Stofmisbrugere har en stærkt forhøjet dødelighed på grund af forgiftninger og sygdomme,herunder infektionssygdomme som hiv/aids og leverbetændelse, og stofmisbrugere, der erløsladt fra fængslerne, har en særlig høj dødelighed kort tid efter løsladelsen.Efter en årrække med fald steg antallet af narkotikarelaterede dødsfald ifølge Rigspolitietsregister fra 239 i 2008 til 276 i 2009. Med 273 dødsfald var antallet på samme niveau i2010. Ud af disse 273 dødsfald skyldtes 204 – svarende til 75 % – forgiftninger. Ud af de204 forgiftningsdødsfald skyldtes 156 – svarende til 77 % – heroin/morfin, metadon eller etaf disse stoffer i kombination med et andet stof.

Ifølge en opgørelse fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotika-misbrug (EMCDDA) har Danmark blandt EU-medlemsstaterne samt Kroatien, Norge ogTyrkiet det femte højeste antal narkotikarelaterede dødsfald pr. million indbyggere i alders-gruppen 15-64 år. Kun i Estland, Norge, Irland og Storbritannien er antallet højere. Der mådog tages forbehold for opgørelsen, ifølge hvilken Rumænien, Tyrkiet, Ungarn og Slovakiethar det laveste antal narkotikarelaterede dødsfald pr. million indbyggere i aldersgruppen15-64 år. Ifølge EMCDDA betyder forskelle i datakilder og rapporteringsmetodologi således,at sammenligning mellem landene skal foretages med forsigtighed.Stofmisbrugere, som indtager euforiserende stoffer intravenøst, har en forhøjet risiko for atpådrage sig blodoverførte infektionssygdomme. Smitte sker som følge af dårlig hygiejne iform af urene hænder og i forbindelse med genbrug af injektionsudstyr, herunder deling afkogekar, vand, vat, filtre og skeer.I perioden 1999-2010 har antallet af nypåviste hiv-positive med intravenøst stofmisbrugværet mellem 10 og 31 pr. år, og i 2010 var antallet 14 svarende til 5 % af alle nypåvistehiv-positive. I samme periode har antallet af nydiagnosticerede aids-tilfælde med intrave-nøst misbrug været mellem 3 og 11 pr. år, og i 2010 var antallet 5 svarende til 11 % af allenydiagnosticerede.Leverbetændelse og især den form, som forårsages af hepatitis C-virus, er særdeles ud-bredt blandt danske stofmisbrugere. Der er tale om en potentielt alvorlig infektion, som kanmedføre skrumpelever og leverkræft. Ca. 90 % af de intravenøse stofmisbrugere i Danmarkregnes for smittet med hepatitis C-virus, og i op til 65-80 % af tilfældene bliver hepatitis C-infektionen kronisk, hvorved evnen til at videresmitte bliver livslang.Ud over hiv/aids og leverbetændelse er blodforgiftninger, blodpropper og hjerteklapbetæn-delse samt komplikationer i form af amputationer af arme og ben risici, som er forbundetmed stofmisbrug. Også andre lidelser som f.eks. lunge-, tand- og underlivssygdomme sesofte hos stofmisbrugere. Disse lidelser er ikke direkte forårsaget af misbruget, men er for-bundet med de betingelser, hvorunder mange misbrugere lever.I tillæg til de forskellige somatiske sygdomme er psykiske lidelser hos stofmisbrugere vel-kendt. Stofmisbrug optræder således ofte sammen med egentlig psykisk sygdom eller psy-kiske problemer i form af panikreaktioner, angstanfald, depressioner og personlighedsfor-styrrelser. I 2010 blev i alt 5.031 personer indlagt på psykiatriske afdelinger med en stofre-lateret hoved- eller bidiagnose (dobbeltdiagnose).2.1.2. Sociale problemerDer er en tydelig sammenhæng mellem stofmisbrug og problematiske sociale og økonomi-ske livsvilkår. Den sociale marginalisering af stofmisbrugere er stor. Ser man på de socialesamt uddannelses- og boligmæssige forhold blandt stofmisbrugere er det tydeligt, at der ertale om en marginaliseret gruppe sammenlignet med befolkningen i øvrigt. De mest bela-stede stofmisbrugere har omfattende sociale problemstillinger som ustabil boligsituationsamt beskæftigelses- og indtægtsforhold.2.1.3. Gener for borgere, herunder børnefamilier, i lokalmiljøetUd over stofmisbrugerne selv berører misbruget også det omgivende samfund. Borgere,herunder børnefamilier, som bor og færdes i visse lokalområder, lider direkte under følger-ne af stofindtagelsen.

Det skaber utryghed, når stofmisbrugere opholder sig på gaden, i trappeskakter, på trappe-sten og i trappeopgange for at tage deres stoffer, og ubehag, når kanyler og andet uhygiej-nisk og farligt affald samt afføring og urin efterfølgende ligger tilbage. Følelsen af magtes-løshed over for den marginalisering og udstødelse samt de uværdige livsbetingelser, sombeboerne er vidner til, er stor, og især børn og unge er sårbare i den henseende.2.1.4. Personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende mis-brug af euforiserende stofferDet liv, som personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarendemisbrug lever, indebærer, at denne gruppe er særlig hårdt ramt, når det gælder narkotikare-laterede dødsfald, sundhedsmæssige skader og sociale problemer. Hertil kommer, at detteliv ofte er forbundet med gademisbrug, og i lokalmiljøer berørt af sådant misbrug er gener-ne i form af utryghed og ubehag for borgerne, herunder børnefamilierne, særligt alvorlige.For personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrugaf euforiserende stoffer er helbredelse i form af stoffrihed ofte – i hvert fald på kort sigt – eturealistisk mål, men skadesbegrænsende foranstaltninger kan forbedre situationen både fordisse stofmisbrugere selv og for det omgivende samfund.2.2. Skadesbegrænsning og stofindtagelsesrum2.2.1. Skadesbegrænsende foranstaltningerDer eksisterer mange forskellige foranstaltninger, der kan begrænse de skader, som stof-misbrugerne påfører sig selv og det omgivende samfund. I visse tilfælde er skadesbe-grænsning selve formålet med en foranstaltning, hvilket udlevering af sterilt injektionsudstyrer et eksempel på. I andre tilfælde er det at behandle stofmisbruget hovedformålet med enforanstaltning, som dog samtidig har en afledt skadesbegrænsende virkning f.eks. i form afen begrænsning af illegalt misbrug og risikoadfærd, en forbedring i psykiske og fysiske hel-bredsfunktioner samt sociale funktioner.2.2.2. Kommunernes indsatsDen forebyggende indsats, herunder indsatsen for at forebygge dødsfald, sygdomme ogandre problemer som følge af stofmisbrug, er forankret i kommunerne, som efter sundheds-lovens § 119 har ansvaret for at etablere forebyggende tilbud til borgerne. Behandlingsind-satsen er ligeledes forankret i kommunerne, som efter samme lovs § 142 og efter service-lovens § 101 har ansvaret for at tilbyde henholdsvis lægelig og social stofmisbrugsbehand-ling.Kommunerne er nær på borgerne og har det lokalkendskab, som er nødvendigt for nærme-re at tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats, der tager sigte på at begrænsede skader, som stofmisbrugerne påfører sig selv og det omgivende samfund.Misbrugsmønstrene kan være forskellige fra kommune til kommune og fra lokalområde tillokalområde, hvilket sammen med forskelle i stofmisbrugsproblemernes omfang og betyd-ning kan begrunde en vis variation i, hvordan den enkelte kommune tilrettelægger sin soci-al- og sundhedsfaglige indsats, herunder hvilke skadesbegrænsende foranstaltninger derefter kommunens opfattelse bør indgå i kommunens samlede tilbud til stofmisbrugerne.2.2.3. Statslige initiativerMed flere satspuljeaftaler og med Social- og Integrationsministeriets pulje til forbedring afden sociale indsats over for stofmisbrugere (Narkopuljen) er der fra statslig side taget en

række konkrete initiativer med henblik på at understøtte kommunerne i at løfte de opgaver,som følger med deres ansvar for den social- og sundhedsfaglige indsats, der tager sigte påat begrænse de skader, som stofmisbrugerne påfører sig selv og det omgivende samfund,jf. afsnit 2.2.2.Med satspuljeaftalen for 2004 blev der bl.a. afsat midler til en fremadrettet gennemgang afhele den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling med henblik på atforbedre behandlingskvaliteten. Med aftalen blev der desuden afsat midler, så kommunernekan lægge ampuller med sterilt vand i de sæt med injektionsudstyr, som udleveres til stof-misbrugerne. Endvidere blev der med samme aftale og med satspuljeaftalen for 2006 afsatmidler først til etablering og dernæst til udvidelse af en gratis vaccinationsordning mod deformer for leverbetændelse, som forårsages af hepatitis A- og B-virus.Med satspuljeaftalen for 2006 blev der bl.a. afsat midler til en øget indsats mod hepatitis C,som man ikke kan vaccinere mod. Herudover blev der afsat midler til indførelse af meta-doninjektion som behandlingsmulighed, til indførelse af et målrettet sundhedsfagligt tilbud tilde hårdest belastede stofmisbrugere og til oprettelse af en Vesterbro-pulje, som bl.a. harmedfinansieret et forsøg, hvor man på et og samme sted kombinerer et værested i form afen café og et sundhedsrum, hvor gademisbrugere tilbydes social- og sundhedsfaglig hjælp.Med satspuljeaftalen for 2008 blev der bl.a. afsat midler, så kommunerne i højere grad endtidligere kan bruge substitutionsstoffet buprenorphin, som er forbundet med en langt mindreforgiftningsrisiko end metadon. Endvidere blev der afsat midler til indførelse af et kvalitets-sikringsværktøj, som giver kommunerne bedre muligheder for at monitorere den lægeligestofmisbrugsbehandling og følge op med henblik på kvalitetssikring heraf. Endelig blev dermed aftalen afsat midler til indførelse af ordningen med lægeordineret heroin, hvortil derblev skabt lovhjemmel med vedtagelsen af lovforslag nr. 138 af 27. marts 2008 om ændringaf lov om euforiserende stoffer (Ordination af heroin som led i lægelig behandling af stof-misbrugere), jf. lov nr. 535 af 17. juni 2008.Med satspuljeaftalen for 2011 blev der bl.a. afsat midler til kvalitetssikring af den sundheds-faglige kokainbehandling og til oprettelse af en pulje til forsøg med sundhedsrum. Med ud-møntningen af puljen er der sikret videreførelse af det med Vesterbro-puljen medfinansie-rede forsøg i Københavns Kommune og iværksættelse af lignende initiativer i AarhusKommune, Odense Kommune og Esbjerg Kommune.Det økonomiske fundament for kommunernes indsats er således styrket markant medsatspuljeaftalerne for 2004 og frem, og der er i vidt omfang tale om en permanent styrkelse,idet der er sikret varig finansiering af de fleste af de omhandlede initiativer. Det betyder, atkommunerne varigt får dækket de merudgifter, som f.eks. er forbundet med indførelsen afordningen med lægeordineret heroin og andre – også økonomisk set – væsentlige initiati-ver.2.2.4. Kommunalt ønske om stofindtagelsesrumSom supplement til de eksisterende foranstaltninger, der bl.a. som følge af statslige initiati-ver, jf. afsnit 2.2.3., er blevet flere og bedre, har enkelte kommuner gentagne gange frem-sat et ønske om at kunne tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats således, atstofindtagelsesrum kan indgå som en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunenssamlede tilbud til stofmisbrugerne.

Københavns Kommune rettede i oktober 2001 henvendelse til den daværende regeringmed et ønske om tilvejebringelse af det nødvendige retlige grundlag for, at kommunen kun-ne gennemføre forsøg med stofindtagelsesrum. I sit budget for 2003 afsatte kommunenmidler til stofindtagelsesrum, hvorefter kommunen over for den daværende regering i no-vember 2004, juli og august 2005, juni og oktober 2009 samt januar 2011 gentog sit ønske,som senest er gentaget over for regeringen i oktober 2011.Odense Kommune rettede i oktober 2010 henvendelse til den daværende regering med etlignende ønske om tilvejebringelse af det nødvendige retlige grundlag for, at kommunenkunne gennemføre forsøg med stofindtagelsesrum. Kommunen har gentaget sit ønske overfor regeringen i december 2011.I forbindelse med kommunernes fremsættelse af ønsket om at kunne tilrettelægge den so-cial- og sundhedsfaglige indsats således, at stofindtagelsesrum kan indgå som en skades-begrænsende foranstaltning i kommunens samlede tilbud til stofmisbrugerne, har det medhenvisning til erfaringer fra udlandet bl.a. været anført, at stofindtagelsesrum vil kunnemedvirke til dels at nedbringe dødeligheden blandt og forbedre forholdene for stofmisbruge-re, dels at begrænse generne for det omgivende samfund.2.2.5. Erfaringer fra udlandetEfter de for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreliggende oplysninger er der opret-tet stofindtagelsesrum i seks europæiske lande; nemlig Luxembourg, Nederlandene, Norge,Schweiz, Spanien og Tyskland, samt i to lande uden for Europa; nemlig Australien og Ca-nada.Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) har ipublikationen “European report on drug consumption rooms” fra 2004 gennemgået denforeliggende viden om stofindtagelsesrum, således som den til og med 2003 var beskrevet iforskningsrapporter og -artikler mv. På grundlag af denne gennemgang og senere publice-rede forskningsrapporter og -artikler mv. har EMCDDA i publikationen “Harm reduction:evidence, impacts and challenges” fra 2010 set nærmere på stofindtagelsesrum og deresvirkning.EMCDDA opregner i sidstnævnte publikation en række fordele, som er forbundet med sto-findtagelsesrum. Fordelene hænger sammen med det forhold, at man med stofindtagelses-rum rent faktisk kan nå ud til de gademisbrugere mv., som det kan være vanskeligt at nå udtil med de eksisterende tilbud.Med hensyn til dødeligheden blandt stofmisbrugerne tyder den foreliggende viden ifølgeEMCDDA på, at stofindtagelsesrum kan begrænse overdosisdødsfald, hvis dækningenmed stofindtagelsesrum og deres kapacitet er passende.Med hensyn til forbedring af forholdene for stofmisbrugere er der de umiddelbare sund-hedsmæssige fordele, som følger af, at stofmisbrugerne kan indtage deres stoffer i hygiej-niske omgivelser og under overvågning af kvalificeret personale. Ud over at begrænse risi-koen for overdosisdødsfald begrænser stofindtagelsesrum ifølge EMCDDA også ekspone-ringen for infektionssygdomme.Med hensyn til forbedring af forholdene for stofmisbrugere er der endvidere de sundheds-mæssige fordele, som følger af, at stofmisbrugerne i forbindelse med stofindtagelsen kan

vejledes, så særlig risikofuld indtagelsespraksis kan begrænses, og ifølge EMCDDA for-bedres målgruppens sundhedstilstand.Med hensyn til forbedring af forholdene for stofmisbrugere er der endelig de sociale ogsundhedsmæssige fordele, som følger af, at der i stofindtagelsesrum kan skabes kontakt tilgademisbrugere mv., som det kan være vanskeligt at få skabt kontakt til med de eksiste-rende foranstaltninger. Ifølge EMCDDA kan stofindtagelsesrum adressere behov, som an-dre foranstaltninger ikke har kunnet opfylde, og målgruppens adgang til sociale og sund-hedsmæssige tilbud, herunder stofmisbrugsbehandling, øges.Med hensyn til begrænsning af generne for det omgivende samfund er der den fordel, atstofindtagelsesrum ifølge EMCDDA begrænser stofmisbrug i offentligheden. Stofmisbru-gerne opholder sig i mindre omfang på gaden, i trappeskakter, på trappesten og i trappe-opgange for at tage deres stoffer og efterlader dermed også i mindre omfang kanyler ogandet uhygiejnisk og farligt affald samt afføring og urin. Det begrænser den utryghed og detubehag, som følger med gademisbruget. Samtidig begrænses den marginalisering og ud-stødelse samt de uværdige livsbetingelser, som beboerne er vidner til og føler sig magtes-løse over for. Ifølge EMCDDA tyder intet på, at stofindtagelsesrum fører til mere berigel-seskriminalitet, og efter EMCDDA’s opfattelse er det forhold, at der er narkotikahandel imindre målestok omkring stofindtagelsesrum, ikke overraskende stofindtagelsesrummenesbeliggenhed taget i betragtning. Ifølge EMCDDA er stofindtagelsesrum da også almindeligtaccepterede i lokalsamfundene og af nøgleaktørerne eller i det mindste tolererede som etmindre onde.EMCDDA anfører i øvrigt, at stofindtagelsesrum ikke tilskynder til stofmisbrug eller intrave-nøs stofindtagelse. Ifølge EMCDDA tyder således intet på, at stofindtagelsesrum forøgeromfanget af stofmisbrug eller risikofyldte misbrugsmønstre.Selv om EMCDDA slår fast, at man bør have realistiske forventninger til stofindtagelsesrumog deres virkning, fordi de ikke adresserer alle problemer forbundet med stofmisbrug, her-under ikke ændrer det forhold, at misbrugerne køber deres stoffer på det illegale narkoti-kamarked, så konkluderer EMCDDA, at stofindtagelsesrum er en effektiv foranstaltning,som medfører klare fordele for stofmisbrugerne såvel som for det omgivende samfund. Ihvilken grad fordelene opnås, afhænger ifølge EMCDDA bl.a. af adgangen til stofindtagel-sesrum, deres åbningstider og kapacitet.For at være en effektiv foranstaltning er det dog efter EMCDDA’s opfattelse bl.a. en forud-sætning, at stofindtagelsesrum er en blandt flere foranstaltninger, som tager sigte på atbegrænse skader som følge af stofmisbrug, og at stofindtagelsesrum bl.a. er baseret påsamarbejde mellem lokale nøgleaktører, hvilket i dansk sammenhæng vil sige kommunensom ansvarlig for den sociale og sundhedsmæssige indsats, politiet, lokalsamfundet ogstofmisbrugerne selv.Samme år, som EMCDDA’s “Harm reduction: evidence, impacts and challenges” blev pub-liceret, dvs. i 2010, publiceredes i tidsskriftet Drug and Alcohol Dependence artiklen ”Injec-tion drug use cessation and use of North America’s first medically supervised safer injectingfacility”, som beskriver resultater af en undersøgelse af sammenhængen mellem stofmis-brugeres brug af et stofindtagelsesrum i Vancouver, Canada, og deres eventuelle efterføl-gende påbegyndelse af stofmisbrugsbehandling og ophør med intravenøs stofindtagelse.Undersøgelsen viser, at der er en sådan sammenhæng.

Stofindtagelsesrummet i Vancouver, Canada, har været genstand for en anden undersø-gelse, hvis resultater er beskrevet i artiklen ”Reduction in overdose mortality after the ope-ning of North America’s first medically supervised safer injecting facility: a retrospectivepopulation-based study”, som er publiceret i tidsskriftet The Lancet i 2011. Undersøgelsenviser, at overdosisdødeligheden blev nedbragt efter åbningen af stofindtagelsesrummet, ogat den især blev nedbragt i nærheden af stofindtagelsesrummet. Således konstateredes etfald på 35 % i det område, som ligger inden for 500 meter fra stofindtagelsesrummet, mensfaldet i andre dele af Vancouver udgjorde 9 %.Erfaringer fra udlandet synes således at bekræfte, at stofindtagelsesrum vil kunne medvirketil dels at nedbringe dødeligheden blandt og forbedre forholdene for stofmisbrugere, dels atbegrænse generne for det omgivende samfund, således som det har været anført fra kom-munal side i forbindelse med fremsættelsen af ønsket om at kunne tilrettelægge den social-og sundhedsfaglige indsats således, at stofindtagelsesrum kan indgå som en skadesbe-grænsende foranstaltning i kommunens samlede tilbud til stofmisbrugerne, jf. afsnit 2.2.4.2.2.6. Regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”I regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” har regeringen tilkendegivet, at demest udsatte grupper – hvortil personer med en stærk afhængighed som følge af et længe-re og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer må siges at høre – fortjener en særligopmærksomhed, og at det enkelte menneske skal være omgivet af både respekt, krav ogomsorg. Regeringen ønsker at gøre op med marginalisering, udstødelse og uværdige livs-betingelser.At opholde sig på gaden, i trappeskakter, på trappesten og i trappeopgange for at tage sinestoffer er uværdigt. Det er også uhygiejnisk og farligt.Regeringen har den ambition, at den store dødelighed blandt misbrugere på gaden i bl.a.København skal nedbringes, og at de med gademisbrug forbundne sundhedsmæssigeskader og sociale problemer samt gener for borgere, herunder børnefamilier, skal begræn-ses.På den baggrund og i lyset af, at erfaringer fra udlandet synes at bekræfte, at stofindtagel-sesrum vil kunne medvirke til dels at nedbringe dødeligheden blandt og forbedre forholdenefor stofmisbrugere, dels at begrænse generne for det omgivende samfund, således som dethar været anført fra kommunal side, jf. afsnit 2.2.4. og 2.2.5., foreslår regeringen at imøde-komme det fra kommunal side fremsatte ønske om at kunne tilrettelægge den social- ogsundhedsfaglige indsats således, at stofindtagelsesrum kan indgå som en skadesbegræn-sende foranstaltning i kommunens samlede tilbud til stofmisbrugerne.Regeringen foreslår, at imødekommelsen sker ved at give de kommuner, som måtte ønskedet, mulighed for at oprette og drive stofindtagelsesrum for personer på 18 år eller derovermed en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforise-rende stoffer.I hvert fald i flere af de andre lande, hvori der er oprettet stofindtagelsesrum, har man fast-holdt forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer. Det gælder i Schweiz, hvor mantolererer overtrædelse af forbuddet i stofindtagelsesrum, i Nederlandene og Tyskland, hvorman afstår fra at strafforfølge overtrædelse af forbuddet i stofindtagelsesrum, samt i Norge,hvor man har bestemt, at overtrædelse af forbuddet ikke straffes, hvis overtrædelsen sker iet stofindtagelsesrum, og reglerne herom i øvrigt er fulgt. I Norge har man i den forbindelse

lagt speciel vægt på signaleffekten ved gennem fastholdelse af forbuddet at understrege, atbrug af narkotika fortsat er uønsket i samfundet.Frem for helt at lovliggøre besiddelse af euforiserende stoffer et bestemt sted for en be-stemt persongruppe finder regeringen det mest hensigtsmæssigt som i Nederlandene, Nor-ge, Schweiz og Tyskland at fastholde forbuddet, således at det som udgangspunkt gælderalle steder og for alle personer. For at sikre, at stærk afhængighed som følge af et længereog vedvarende misbrug af euforiserende stoffer ikke medfører unødigt tab af værdighed ogrespekt, forudsættes det imidlertid med lovforslaget, at personer på 18 år eller derover meden sådan afhængighed i almindelighed ikke vil blive strafforfulgt for besiddelse af euforise-rende stoffer til eget forbrug med henblik på indtagelse i et godkendt kommunalt stofindta-gelsesrum, hvis besiddelsen konstateres i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet.Dette indebærer, at politiet normalt ikke bør søge de pågældende stoffer beslaglagt ellerkonfiskeret fra denne særlige persongruppe, hvis stofferne er beregnet til egen indtagelse istofindtagelsesrummet og findes i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet.Det bemærkes i den forbindelse, at besiddelse af euforiserende stoffer i strid med lovenherom kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Besiddelse af sådanne stoffer til egetforbrug vil imidlertid efter gældende praksis ofte medføre en advarsel, hvis besiddelsen afstoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrugaf euforiserende stoffer, jf. § 3, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer.Det er med lovforslaget hensigten, at der fremover heller ikke bør meddeles en advarsel tileller i øvrigt indledes strafferetlig forfølgning mod personer med en sådan afhængighed,hvis der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug med henblik på indta-gelse i et godkendt kommunalt stofindtagelsesrum, og besiddelsen konstateres i umiddel-bar nærhed af stofindtagelsesrummet.Det vil bero på en konkret vurdering fra politiet, om der i det enkelte tilfælde er tale om be-siddelse af en sådan karakter, at beslaglæggelse, konfiskation og meddelelse af advarseleller strafforfølgning i øvrigt bør undlades.Det vil bl.a. kunne indgå i denne vurdering, om der igennem år er opbygget en så stærkafhængighed af euforiserende stoffer, at pågældende bruger disse stoffer dagligt.Det betyder også, at for personer med en stærk afhængighed som følge af et længere ogvedvarende misbrug af euforiserende stoffer vil det forhold, at besiddelse af sådanne stofferi og i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrum ikke medfører beslaglæggelse og konfiska-tion eller meddelelse af advarsel, i praksis ikke udgøre et stort skridt i forhold til gældenderet, hvorefter denne persongruppe i almindelighed alene meddeles en advarsel, dvs. denmildeste strafferetlige sanktion, for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug.Helt at lovliggøre besiddelse af euforiserende stoffer frem for som foreslået af regeringenblot at håndhæve forbuddet særlig lempeligt i forhold til en bestemt persongruppe undernærmere bestemte omstændigheder kunne i øvrigt give anledning til tvivl om ordningensoverensstemmelse med FN’s narkotikakonventioner, herunder særligt enkeltkonventionensart. 36, psykotropkonventionens art. 22 og kontrolkonventionens art. 3, jf. afsnit 3.2.Samtidig med at regeringen foreslår at give de kommuner, som måtte ønske det, mulighedfor at oprette og drive stofindtagelsesrum, skal regeringen understrege vigtigheden af at

være opmærksom på, at man – som Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika ogNarkotikamisbrug (EMCDDA) har slået fast, jf. afsnit 2.2.5. – bør have realistiske forvent-ninger til stofindtagelsesrum og deres virkning.F.eks. kan det – selv om erfaringer fra udlandet synes at bekræfte, at stofindtagelsesrum vilkunne medvirke til at nedbringe dødeligheden blandt stofmisbrugere – næppe forventes, atstofindtagelsesrum vil resultere i et markant fald i antallet af narkotikarelaterede dødsfald.Det skyldes, dels at dødsfaldene ikke alene er forårsaget af forgiftninger, men også af bl.a.vold og ulykker, dels at dødsfaldene ikke alene sker i de større byer med gademisbrug,men over hele landet. I 2010 skete således alene 38 af de 273 narkotikarelaterede dødsfaldi Københavns Kommune.Tages de realistiske forventninger til stofindtagelsesrum og deres virkning i betragtning, stårdet klart, at stofindtagelsesrum ikke kan stå alene i forhold til at begrænse de skader, somstofmisbrugerne påfører sig selv og det omgivende samfund. Stofindtagelsesrum kan altsåikke erstatte, men alene supplere de eksisterende behandlingsmæssige og skadesbegræn-sende foranstaltninger, og kun hvor der i forvejen er en bred vifte af sådanne foranstaltnin-ger, bør det overvejes at tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats således, atstofindtagelsesrum skal indgå som en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunenssamlede tilbud til stofmisbrugerne.3. Gældende ret3.1. Lov om euforiserende stofferHovedformålet med og hovedindholdet af lov om euforiserende stoffer og den i medfør her-af udstedte bekendtgørelse om euforiserende stoffer er reguleringen af den lovlige anven-delse af euforiserende stoffer. Den lovlige anvendelse af euforiserende stoffer er megetudbredt – og helt uundværlig – i sundhedsvæsenet, og bl.a. lægers behandling med ogudlevering af sådanne stoffer samt patienters modtagelse heraf er reguleret i lovgivningenom euforiserende stoffer. Med reguleringen af den lovlige anvendelse sætter lovgivningenogså grænser for denne anvendelse og definerer dermed bl.a., hvornår besiddelse af eufo-riserende stoffer er forbudt.Ministeren for sundhed og forebyggelse er efter § 1, stk. 1, i lov om euforiserende stofferbemyndiget til at bestemme, at euforiserende stoffer, som efter internationale vedtagelsereller efter Sundhedsstyrelsens skøn frembyder ganske særlig fare i anledning af deres eu-foriserende egenskaber, ikke må forefindes her i landet, medmindre ministeren under gan-ske særlige omstændigheder og på nærmere fastsatte vilkår meddeler tilladelse dertil. Mi-nisteren kan dog efter § 1, stk. 2, bestemme, at sådanne stoffer kan besiddes mv. i medi-cinsk øjemed som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug. Bortset fra forholdomfattet af en tilladelse efter § 1, stk. 1, eller en behandling efter § 1, stk. 2, er det forbudtat besidde sådanne stoffer, jf. § 1, stk. 3.Bl.a. det euforiserende stof heroin, som er udbredt blandt personer med en stærk afhæn-gighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, og somofte er forbundet med gademisbrug, er optaget på bekendtgørelse om euforiserende stofferi medfør af § 1, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer og må derfor som udgangspunkt ikkebesiddes her i landet.Ministeren for sundhed og forebyggelse er efter § 2, stk. 1, i lov om euforiserende stofferbemyndiget til at bestemme, at stoffer, som vel ikke er af den i lovens § 1 omhandlede art,men som dog efter internationale vedtagelser eller efter Sundhedsstyrelsens skøn fremby-

der fare i anledning af deres euforiserende egenskaber, her i landet kun må anvendes imedicinsk eller videnskabeligt øjemed. Besiddelse mv. af sådanne stoffer er tilladt for depersoner og virksomheder, som af ministeren har fået særlig tilladelse dertil, jf. § 2, stk. 2,og for dem, der modtager stofferne i henhold til en lovlig recept eller rekvisition, jf. § 2, stk.3. I andre tilfælde er det forbudt at besidde sådanne stoffer, jf. § 2, stk. 4.Bl.a. det euforiserende stof kokain, som har vundet større og større udbredelse blandt per-soner med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af eufo-riserende stoffer, og som oftere og oftere er forbundet med gademisbrug, er optaget påbekendtgørelse om euforiserende stoffer i medfør af § 2, stk. 1, i lov om euforiserende stof-fer og må derfor som udgangspunkt kun besiddes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed.Det følger således af lov om euforiserende stoffers § 1, stk. 3, jf. stk. 1, og § 2, stk. 4, jf. stk.1, at stofmisbrugeres besiddelse af euforiserende stoffer til rusformål uden lægelig ordinati-on er forbudt, og stofferne vil blive søgt beslaglagt og konfiskeret, jf. straffelovens § 75, stk.2, og Rigsadvokatens meddelelse nr. 6/2006 (rettet august 2011) om sanktionspåstandemv. i narkotikasager. Dette gælder også i tilfælde, hvor der er tale om besiddelse til egetforbrug, og i tilfælde, hvor besiddelsen er udslag af en stærk afhængighed som følge af etlængere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.Det forhold, at der er tale om besiddelse til eget forbrug, og det forhold, at besiddelsen erudslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af eufori-serende stoffer, kan have betydning for straffastsættelsen, jf. § 3 i lov om euforiserendestoffer og Rigsadvokatens meddelelse nr. 6/2006 (rettet august 2011) om sanktionspåstan-de mv. i narkotikasager, men også i disse tilfælde vil besiddelsen altså være ulovlig, ogstofferne vil blive søgt beslaglagt og konfiskeret.Eftersom lov om euforiserende stoffer for visse stoffers vedkommende som udgangspunktudelukker lovlig besiddelse og for andre stoffers vedkommende reserverer den lovlige be-siddelse til medicinske og videnskabelige formål, kræver oprettelse og drift af stofindtagel-sesrum en særlig hjemmel.IEkspertgruppen vedrørende indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere,som i2001 blev nedsat af den daværende sundhedsminister, og som i 2002 afgav sin redegørel-se til den daværende indenrigs- og sundhedsminister, var der enighed om, at oprettelse afstofindtagelsesrum ville kræve lovhjemmel. Enigheden omfattede også det ene ud af de syvmedlemmer, som gik ind for oprettelse af stofindtagelsesrum.3.2. FN’s narkotikakonventionerDanmark er part i og bundet af FN’s narkotikakonventioner; nemlig Enkeltkonvention af 30.marts 1961 om kontrol med narkotiske midler (enkeltkonventionen), der omhandler naturligtforekommende stoffer som f.eks. cannabis, heroin og kokain, Konvention af 21. februar1971 om psykotrope stoffer (psykotropkonventionen), der omhandler kemisk fremstilledestoffer som f.eks. amfetamin og lsd, og FN-konventionen af 20. december 1988 imod han-del med narkotika og psykotrope stoffer (kontrolkonventionen), der tager sigte på bekæm-pelse af ulovlig handel dels med de stoffer, som er omfattet af enkeltkonventionen og psy-kotropkonventionen, og som i Danmark sædvanligvis går under fællesbetegnelsen euforise-rende stoffer eller blot narkotika, dels med de såkaldte prækursorer, der er stoffer, som ikkei sig selv er narkotiske, men som kan anvendes i forbindelse med fremstillingen af narkoti-ka.

Ingen af FN’s narkotikakonventioner indeholder bestemmelser, som specifikt omhandlerstofindtagelsesrum eller lignende foranstaltninger. En stillingtagen til, hvordan oprettelse ogdrift af stofindtagelsesrum forholder sig konventionerne, må derfor bero på konventionernesgenerelle bestemmelser om besiddelse og brug af narkotika samt ikke mindst på konventi-onernes formål, som overordnet set er menneskers sundhed og velfærd samt bekæmpel-sen af stofmisbrug såvel som de skader og risici, som misbruget medfører.Enkeltkonventionen indeholder i art. 4 en generel bestemmelse om, at konventionens par-ter skal træffe de lovmæssige og administrative foranstaltninger, som er nødvendige for atbegrænse bl.a. besiddelse og brug af narkotika til medicinske og videnskabelige formål. Enlignende bestemmelse findes i art. 5 i psykotropkonventionen, som i art. 7 tillige indeholderen bestemmelse om, at konventionsparterne for visse af konventionen omfattede stoffersvedkommende skal forbyde al brug, som ikke sker i medicinsk eller videnskabeligt øjemed.Enkeltkonventionen indeholder i art. 33 en bestemmelse om, at konventionsparterne ikkeskal tillade narkotikabesiddelse mv., som ikke er lovhjemlet, og i art. 36 en bestemmelseom, at konventionsparterne skal træffe foranstaltninger med henblik på at gøre ulovlig nar-kotikabesiddelse mv. strafbar. En lignende bestemmelse findes i psykotropkonventionensart. 22.Kontrolkonventionen indeholder i art. 3 en bestemmelse om, at konventionsparterne skaltræffe de foranstaltninger, som er nødvendige for, at bl.a. narkotikabesiddelse til eget for-brug anses som en forbrydelse.Enkeltkonventionen indeholder imidlertid også i art. 38 en bestemmelse, som forpligterkonventionsparterne til at drage særlig omsorg for og træffe alle gennemførlige foranstalt-ninger med henblik på bl.a. forebyggelse af stofmisbrug samt tidlig opsporing og behandlingaf stofmisbrugere. En lignende bestemmelse findes i psykotropkonventionens art. 20. Hertilkommer, at kontrolkonventionens art. 14 indeholder en bestemmelse, som forpligter kon-ventionsparterne til at træffe passende foranstaltninger med det sigte at eliminere eller be-grænse narkotikaefterspørgslen bl.a. med henblik på at begrænse menneskelig lidelse.International Narcotics Control Board (INCB), som er FN’s narkotikakontrolorgan nedsat ihenhold til enkeltkonventionen, og som bl.a. har den særlige opgave at følge konventions-parternes overholdelse af FN’s narkotikakonventioner, har gentagne gange tilkendegivet sinbekymring over eksistensen af stofindtagelsesrum, som efter INCB’s opfattelse er i stridmed FN’s narkotikakonventioner, og INCB har i den forbindelse særligt påpeget den gene-relle bestemmelse i enkeltkonventionens art. 4 om, at konventionsparterne skal træffe delovmæssige og administrative foranstaltninger, som er nødvendige for at begrænse bl.a.besiddelse og brug af narkotika til medicinske og videnskabelige formål. INCB har somkonsekvens heraf opfordret de relevante konventionsparter til at tage skridt til lukningen afeksisterende stofindtagelsesrum.I lyset af INCB’s særlige mandat og opgaver bør der som udgangspunkt lægges stor vægtpå organets autoritative konventionsfortolkning. Det bør dog også tages i betragtning, atINCB alene er et rådgivende organ, som i forbindelse med løsningen af sine opgaver førstog fremmest skal lægge vægt på samarbejde og dialog med konventionsparterne. INCB’stilkendegivelser kan derfor ikke i sig selv anses som afgørende for fortolkningen af FN’snarkotikakonventioner, som i sidste instans må henhøre under domstolene. Heller ikke allekonventionsparter anerkender da INCB’s konventionsfortolkning på dette punkt, og det målægges til grund, at de ansvarlige myndigheder i de lande, hvori der er stofindtagelsesrum,

jf. afsnit 2.2.5., er af den opfattelse, at oprettelse og drift af stofindtagelsesrum ikke er i stridmed FN’s narkotikakonventioner.Tilkendegivelser fra INCB må i øvrigt tillægges mindre vægt, når det drejer sig om fortolk-ningen af i udgangspunktet politiske spørgsmål, der – som spørgsmålet om stofindtagelses-rum – ikke var anledning til at tage stilling til i forbindelse med FN-konventionernes indgåel-se. Da konventionerne blev indgået var det ikke muligt for konventionsparterne at forudse,at der uanset gennemførelsen af forbuddet mod al narkotikabrug, som ikke sker i medicinskeller videnskabeligt øjemed, og på trods af udviklingen af en omfattende social- og sund-hedsfaglig indsats, der tager sigte på at begrænse skaderne som følge af stofmisbrug, fort-sat ville være en gruppe af personer med en stærk afhængighed som følge af et længereog vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, som er særlig hårdt ramt af narkotikarela-terede dødsfald, sundhedsmæssige skader og sociale problemer, og som det kan værevanskeligt at nå med de eksisterende foranstaltninger.Det kan efter regeringens opfattelse næppe som udgangspunkt stride imod FN’s narkotika-konventioners overordnede formål at komme den omhandlede gruppe i møde med en for-anstaltning, som ingen konventionsparter havde forestillet sig, da konventionerne blev ind-gået, men som – synes det bekræftet – vil kunne medvirke til at nedbringe dødelighedenblandt og forbedre forholdene for stofmisbrugerne, jf. afsnit 2.2.5. Tværtimod kan nedbrin-gelsen af dødeligheden blandt og forbedringen af forholdene for stofmisbrugerne tale for, atstofindtagelsesrum kan være i overensstemmelse med konventionernes overordnede for-mål. I hvert fald er der intet, som tyder på, at de – ifølge en opgørelse foretaget af Det Eu-ropæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) i 2010 – mereend 90 stofindtagelsesrum, der – begyndende for mere end 20 år siden – er oprettet i Lu-xembourg, Nederlandene, Norge, Schweiz, Spanien og Tyskland samt Australien og Cana-da, har forværret menneskers sundhed og velfærd eller forhindret bekæmpelsen af stof-misbrug såvel som de skader og risici, som stofmisbruget medfører. Stofindtagelsesrumtilskynder således ikke til stofmisbrug, og intet tyder på, at de forøger omfanget heraf, jf.afsnit 2.2.5.Imidlertid må en stillingtagen til, hvorvidt oprettelse og drift af stofindtagelsesrum er i stridmed FN’s narkotikakonventioner, bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder,hvorunder oprettelsen og driften finder sted. Efter regeringens opfattelse vil oprettelse ogdrift af et stofindtagelsesrum være i overensstemmelse med konventionerne under følgen-de omstændigheder:Der eksisterer i forvejen er en bred vifte af behandlingsmæssige og skadesbegrænsen-de foranstaltninger, som stofindtagelsesrummet ikke erstatter, men supplerer.Der er en gruppe personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og ved-varende misbrug af euforiserende stoffer, som er særlig hårdt ramt af narkotikarelatere-de dødsfald, sundhedsmæssige skader og sociale problemer, og som det er vanskeligtat nå ud til med de eksisterende foranstaltninger.Besiddelse og indtagelse af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrummet er forbeholdtpersoner med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug afeuforiserende stoffer.Der er alene tale om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug og med henblikpå indtagelse i stofindtagelsesrummet.Videreoverdragelse, herunder videresalg, finder ikke sted i stofindtagelsesrummet.Besiddelsen og indtagelsen af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrummet sker i hygi-ejniske omgivelser og under overvågning af kvalificeret personale.

Der er adgang til relevante social- og sundhedsfaglige tilbud i stofindtagelsesrummet.Oprettelsen og driften af stofindtagelsesrummet sker med de ansvarlige statslige myn-digheders, herunder politiets, fulde vidende og indsigt.Oprettelsen og driften af stofindtagelsesrum, hvormed gruppen af personer med en stærkafhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer bed-re vil kunne nås, hvorved gruppens adgang til sociale og sundhedsmæssige tilbud, herun-der stofmisbrugsbehandling, øges, kan endog siges at bidrage til opfyldelsen af forpligtel-sen efter enkeltkonventionens art. 38 og psykotropkonventionens art. 20 til at drage særligomsorg for og træffe alle gennemførlige foranstaltninger med henblik på bl.a. forebyggelseaf stofmisbrug samt tidlig opsporing og behandling af stofmisbrugere såvel som til opfyldel-sen af forpligtelsen efter kontrolkonventionens art. 14 til at træffe passende foranstaltningermed det sigte at eliminere eller begrænse narkotikaefterspørgslen bl.a. med henblik på atbegrænse menneskelig lidelse. Tilsvarende kan stofindtagelsesrum siges at bidrage til op-fyldelsen af forpligtelsen efter art. 25 i FN’s menneskerettighedserklæring om retten tilsundhed og forpligtelsen efter art. 12 i FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturel-le rettigheder om retten til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed.4. Lovforslagets indhold4.1. ÆndringerSom anført ovenfor under afsnit 3.1. kræver oprettelse og drift af stofindtagelsesrum ensærlig hjemmel.Med lovforslaget foreslås det på den baggrund at indsætte en ny bestemmelse i lov omeuforiserende stoffer (§ 3 b, stk. 1), hvorved ministeren for sundhed og forebyggelse be-myndiges til efter ansøgning fra vedkommende kommunalbestyrelse at meddele konkretetilladelser til oprettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum for personer på 18 år ellerderover med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug afeuforiserende stoffer.Med lovforslaget indsættes i lov om euforiserende stoffer en ny bestemmelse (§ 3 b, stk. 2),hvorved ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærmere be-stemmelser om kommunale stofindtagelsesrum.Om den forventede udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelserne henvises til bemærknin-gerne til lovforslagets § 1.4.2. Begrebet stofindtagelsesrumI lovforslaget anvendes begrebet ”stofindtagelsesrum”. Det skyldes, dels at det i dansksammenhæng traditionelt anvendte begreb ”fixerum” kan opfattes som stigmatiserende ogkan vise sig at være for snævert i den forstand, at det alene refererer til intravenøs stofind-tagelse, dels at det alternative begreb ”sundhedsrum” ikke forekommer helt dækkende ogdesuden allerede anvendes om en anden foranstaltning, jf. afsnit 2.2.3. ”Stofindtagelses-rum” svarer i øvrigt til det på engelsk typisk anvendte ”drug consumption room” og i Tysk-land og Schweiz anvendte ”Drogenkonsumraum”, og det er også det begreb, som Køben-havns Kommune anvender.4.3. Foranstaltningen stofindtagelsesrum4.3.1. Kommunalt ansvarSom ansvarlige for den social- og sundhedsfaglige indsats, der tager sigte på at begrænsede skader, som stofmisbrugerne påfører sig selv og det omgivende samfund, jf. afsnit

2.2.2., er det den enkelte kommunes ansvar at beslutte, hvorvidt den ønsker at tilrettelæg-ge indsatsen således, at stofindtagelsesrum skal indgå som en skadesbegrænsende foran-staltning i kommunens samlede tilbud til stofmisbrugerne. Overvejelser herom bør kun ske,hvor der i forvejen er en bred vifte af behandlingsmæssige og skadesbegrænsende foran-staltninger, og i overvejelserne bør det indgå, at stofindtagelsesrum ikke kan erstatte, menalene supplere disse foranstaltninger, jf. afsnit 2.2.6. I lyset af erfaringerne fra udlandet, jf.afsnit 2.2.5., bør den enkelte kommunes stillingtagen ske i samarbejde med politiet, da op-rettelsen af stofindtagelsesrum er forbundet med betydelig politimæssig interesse. Derud-over bør lokalsamfundet og så vidt muligt de berørte stofmisbrugere inddrages.Den borgernærhed og det lokalkendskab, herunder med hensyn til misbrugsmønstre samtstofmisbrugsproblemernes omfang og betydning, som er nødvendig for kommunernesnærmere tilrettelæggelse af den social- og sundhedsfaglige indsats, der tager sigte på atbegrænse skader som følge af stofmisbrug, er tilsvarende nødvendig for – efter en beslut-ning om at tilrettelægge indsatsen således, at stofindtagelsesrum skal indgå som en ska-desbegrænsende foranstaltning i kommunens samlede tilbud til stofmisbrugerne – at tagestilling til adgangen til stofindtagelsesrum, herunder inklusions- og eksklusionskriterier, de-res åbningstider og kapacitet samt beliggenhed, indretning, faciliteter, personale, kontrol,stoftyper og -indtagelsesmåder, social- og sundhedsfaglige tilbud samt ordensregler mv.Som ansvarlige for den social- og sundhedsfaglige indsats må de kommuner, som måtteønske at oprette og drive stofindtagelsesrum, således tage stilling hertil. I lyset af erfarin-gerne fra udlandet, jf. afsnit 2.2.5., bør den enkelte kommunes stillingtagen ske i samarbej-de med politiet, lokalsamfundet og så vidt muligt de berørte stofmisbrugere.Efter sundhedslovens § 142 kan den enkelte kommune vælge at tilvejebringe tilbud omlægelig behandling bl.a. ved indgåelse af aftaler herom med private institutioner, og efterservicelovens § 4 kan kommunen opfylde sit ansvar for at tilvejebringe tilbud om socialstofmisbrugsbehandling efter samme lovs § 101 bl.a. ved samarbejde med private tilbud.De kommuner, som måtte ønske at tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats,der tager sigte på at begrænse skader som følge af stofmisbrug, således at stofindtagelses-rum skal indgå som en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunens samlede tilbud tilstofmisbrugerne, vil have en tilsvarende adgang til at indgå aftale om driften af et stofindta-gelsesrum med en selvejende institution med driftsoverenskomst med kommunen.Det kan overvejes, hvorvidt de kommuner, som måtte ønske at tilrettelægge den social- ogsundhedsfaglige indsats, der tager sigte på at begrænse skader som følge af stofmisbrug,således at stofindtagelsesrum skal indgå som en skadesbegrænsende foranstaltning ikommunens samlede tilbud til stofmisbrugerne, tillige skal have adgang til at indgå aftalemed andre end selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen om drift afstofindtagelsesrum.Selv om den social- og sundhedsfaglige indsats i stofindtagelsesrum ikke nødvendigvis vilvære mere specialiseret end den behandlingsindsats, som finder sted efter sundhedslovens§ 142 og servicelovens § 101, og derfor fagligt set formentlig uden problemer ville kunneforestås af andre end kommunerne selv eller selvejende institutioner med driftsoverens-komst med kommunen, forekommer det på grund af denne foranstaltnings særegne karak-ter mest hensigtsmæssigt at lade ansvaret for at drive stofindtagelsesrum være forbeholdtkommuner eller selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen. Det føl-ger derfor af den foreslåede § 3 b, at stofindtagelsesrum skal være kommunale, som altså i

denne sammenhæng også omfatter selvejende institutioner med driftsoverenskomst medkommunen.Det kan imidlertid ikke udelukkes, at erfaringerne med kommunale stofindtagelsesrum vilgive grundlag for at give kommunerne adgang til tillige at indgå aftale med andre end selv-ejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen om drift af stofindtagelsesrum,hvilket i givet fald vil kræve en ændring af den foreslåede § 3 b. Hvorvidt der er grundlagherfor, vil blive overvejet i forbindelse med evalueringen i 2015, jf. afsnit 4.3.10.4.3.2. LavtærskeltilbudFor at opnå de ønskede fordele med hensyn til nedbringelse af dødeligheden blandt ogforbedring af forholdene for stofmisbrugere samt begrænsning af generne for det omgiven-de samfund bør stofindtagelsesrum være lavtærskeltilbud. Det betyder, at bl.a. adgangen tilstofindtagelsesrum, deres åbningstider og kapacitet bør afspejle de lokale behov. Bl.a. der-for vil der fra statslig side kun blive opstillet få og overordnede krav til, hvordan de kommu-ner, som måtte ønske at oprette og drive stofindtagelsesrum, skal gøre det.Det forhold, at besiddelse og indtagelse af euforiserende stoffer i kommunale stofindtagel-sesrum er forbeholdt personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følgeaf et længere og vedvarende misbrug af sådanne stoffer, kan siges at begrænse adgangentil stofindtagelsesrum, som dog ikke derved mister karakteren af at være lavtærskeltilbud.Bestemmelsens øvrige indhold har ingen betydning for, hvorvidt der er tale om lavtærskel-tilbud eller ej.For at stofindtagelsesrum i realiteten skal kunne drives som lavtærskeltilbud vil overvågningaf stofindtagelsen, udlevering af udstyr til brug herfor og vejledning herom ikke i dennesammenhæng blive betragtet som behandling omfattet af sundhedsloven eller som virk-somhed omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-somhed (autorisationsloven). Det betyder bl.a., at der hverken vil skulle indhentes samtykkefra stofmisbrugeren i forbindelse med stofindtagelsen eller føres patientjournal i forbindelsemed eventuelt autoriseret sundhedspersonales varetagelse af overvågnings-, udleverings-og vejledningsopgaverne. For den driftsansvarlige kommune vil der naturligvis være enalmindelig forventning om, at alt personale i stofindtagelsesrum – på lige fod med andrekommunalt ansatte – varetager deres opgaver med omhu og samvittighedsfuldhed, mender vil for autoriseret sundhedspersonales vedkommende – i og med at der ikke med vare-tagelsen af overvågnings-, udleverings- og vejledningsopgaverne anses at være etableretnoget sundhedsperson-patient forhold – ikke være tale om omhu og samvittighedsfuldhed iautorisationslovens forstand. Hvis der i forlængelse af stofindtagelsen, hvortil der er udleve-ret udstyr og givet vejledning, enten ydes førstehjælp som følge af en overdosis eller enanden nødsituation eller ydes et til stofindtagelsesrummet knyttet sundhedsfagligt tilbud, jf.afsnit 4.3.8., så vil der være tale om behandling omfattet af sundhedsloven og om virksom-hed omfattet af autorisationsloven.I forbindelse med ministeren for sundhed og forebyggelses fastsættelse af bestemmelser imedfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2, vil der være opmærksomhed på, atder så vidt muligt ikke opstilles krav med den konsekvens, at stofindtagelsesrum misterkarakteren af at være lavtærskeltilbud. Kravene forventes således at være få og alene atomhandle helt overordnede forhold vedrørende indretning og faciliteter, jf. afsnit 4.3.6., per-sonale og opgaver, jf. afsnit 4.3.7., social- og sundhedsfaglige tilbud, jf. afsnit 4.3.8., samtafrapportering, jf. afsnit 4.3.10. Bl.a. vil der altså ikke fra statslig side blive opstillet krav om,at stofmisbrugere skal identificere sig, endsige lade sig registrere for at få adgang til stofind-

tagelsesrum. Sådanne krav kan heller ikke begrundes i en journalføringspligt, medmindreder i forlængelse af stofindtagelsen, hvortil der er udleveret udstyr og givet vejledning, ydesførstehjælp eller et til stofindtagelsesrummet knyttet sundhedsfagligt tilbud, jf. ovenfor omvirksomhed omfattet af autorisationsloven.De kommuner, som måtte ønske at tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats,der tager sigte på at begrænse skader som følge af stofmisbrug, således, at stofindtagel-sesrum skal indgå som en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunens samlede tilbudtil stofmisbrugerne, bør i forbindelse med deres stillingtagen til adgangen til stofindtagelses-rum, herunder inklusions- og eksklusionskriterier, deres åbningstider og kapacitet samt be-liggenhed, indretning, faciliteter, personale, kontrol, stoftyper og -indtagelsesmåder, social-og sundhedsfaglige tilbud samt ordensregler mv., jf. afsnit 4.3.1. ligeledes være opmærk-somme på, at der så vidt muligt ikke opstilles krav med den konsekvens, at stofindtagelses-rum mister karakteren af at være lavtærskeltilbud.Også for så vidt angår personalets håndhævelse af ordensregler mv. og praksis med hen-syn til bortvisning, er det vigtigt, at stofindtagelsesrum ikke mister karakteren af at værelavtærskeltilbud. I øvrigt vil der over bortvisning fra et kommunalt stofindtagelsesrum i lig-hed med anden kommunal faktisk forvaltningsvirksomhed uden en specifik klageinstanskunne klages til kommunens øverste ansvarlige for det kommunale personale. Endvidere vilder kunne rettes henvendelse til statsforvaltningen som kommunal tilsynsmyndighed. Medhensyn til klagemuligheder kan det i øvrigt nævnes, at der over førstehjælp som følge af enoverdosis eller en anden nødsituation og over et til stofindtagelsesrummet knyttet sund-hedsfagligt tilbud, som måtte blive ydet af autoriseret sundhedspersonale i forlængelse afstofindtagelsen, hvortil der er udleveret udstyr og givet vejledning, vil kunne klages til Pati-entombuddet.4.3.3. MålgruppeDet følger af den foreslåede § 3 b, at målgruppen for stofindtagelsesrum er personer på 18år eller derover, der er stærkt afhængige stofmisbrugere med et længere og vedvarendemisbrug af euforiserende stoffer. Gruppen er særlig hårdt ramt, når det gælder narkotikare-laterede dødsfald, sundhedsmæssige skader og sociale problemer, og disse stofmisbruge-res liv er forbundet med gademisbrug, og i lokalmiljøer berørt af sådant misbrug er genernei form af utryghed og ubehag for samt følelse af magtesløshed hos børn og voksne særligtalvorlige. For disse stofmisbrugere er helbredelse i form af stoffrihed ofte – i hvert fald påkort sigt – et urealistisk mål, og det kan være vanskeligt at få skabt kontakt til dem med deeksisterende foranstaltninger, som ikke har kunnet opfylde deres behov.Gruppen af personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge af etlængere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer omfatter personer, som igennemår har opbygget en så stærk afhængighed af stoffer som f.eks. heroin og kokain, at de bru-ger disse stoffer dagligt.Det har i debatten om stofindtagelsesrum være anført, at målgruppen herfor skulle væreden gruppe, der betegnes som de hårdest belastede stofmisbrugere. Det er imidlertid engruppe, som det ikke er ukompliceret at afgrænse, og da gruppen må antages i praksis atvære mere eller mindre sammenfaldende med gruppen af personer med en stærk afhæn-gighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, forekom-mer det mest hensigtsmæssigt at lade sidstnævnte gruppe, som i forvejen er nævnt i lovom euforiserende stoffer, være målgruppe. Efter denne lovs strafbestemmelse er det for-hold, at besiddelse af et stof er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og

vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, således en af betingelserne for, at hovedreg-len om, at advarsel i almindelighed ikke kan meddeles, kan fraviges, jf. lovens § 3, stk. 1,Kvalificeret personale i stofindtagelsesrum må antages at kunne bedømme, hvorvidt enstofmisbruger tilhører gruppen af personer med en stærk afhængighed som følge af etlængere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, og politiet har i almindelighed etgodt kendskab til denne gruppe af personer. Ingen synes således bedre end kvalificeretpersonale i stofindtagelsesrum og politiet at kunne bedømme, hvorvidt en stofmisbrugertilhører målgruppen.Selv om det i praksis vil være det kvalificerede personale, som således vil skulle vurdere,hvem der kan få adgang til stofindtagelsesrummet, vil det fortsat være politiet, der skal vur-dere, om der bør rejses sigtelse mod en person for overtrædelse af lov om euforiserendestoffer. Politiet foretager allerede i dag en vurdering af, om der er tale om en person med enstærk afhængighed af euforiserende stoffer som følge af et længere og vedvarende for-brug, idet dette kan være afgørende for, om den pågældende skal tildeles en advarsel elleren bøde. At politiet kan foretage en umiddelbar vurdering af, hvorvidt en person er omfattetaf personkredsen, ligger således i forlængelse af den ordning, som er blevet administreretaf politiet siden vedtagelsen af lov nr. 526 af 6. juni 2007. Det kan imidlertid ikke udelukkes,at der kan opstå enkeltstående tilfælde, hvor vurderingen kan være særlig vanskelig. Der vilsåledes i praksis kunne forekomme tilfælde, hvor det ikke umiddelbart er muligt for politietat skønne, om forudsætningerne for at undlade at håndhæve forbuddet mod besiddelse afeuforiserende stoffer er til stede. Dette gælder også vurderingen af, om en konstateretovertrædelse er begået i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum. Også i sådanne til-fælde vil vurderingen imidlertid i sagens natur bestå i et politifagligt skøn, der skal foretagespå stedet. I tilfælde hvor politiet vurderer, at den pågældende ikke er omfattet af den per-sonkreds, der er nævnt i den foreslåede § 3 b, stk. 1, vil der være mulighed for at få rettensprøvelse af spørgsmålet (f.eks. ved at den pågældende nægter at vedtage et bødeforelægeller en udenretlig konfiskationserklæring). Det bemærkes, at retten i så fald vil kunne med-dele den pågældende en advarsel, jf. retsplejelovens § 900 samt § 3, stk. 1, 2. pkt., i lovenom euforiserende stoffer.De, der som f.eks. mindreårige, førstegangsbrugere, lejlighedsvise brugere og andre per-soner uden en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af eufo-riserende stoffer falder uden for målgruppen, vil i praksis næppe opsøge stofindtagelses-rum, og bedømmelsen af, hvorvidt en stofmisbruger tilhører målgruppen eller ej, vil derfor ivirkelighedens verden næppe give anledning til problemer. Hvis en stofmisbruger uden formålgruppen alligevel opsøger et stofindtagelsesrum, bør der henvises til andre social- ogsundhedsmæssige foranstaltninger, herunder behandlingstilbud.Den enkelte kommune, som måtte ønske at oprette og drive stofindtagelsesrum, bør tagestilling til, hvorvidt den med loven fastsatte målgruppedefinition skal suppleres med fastsæt-telse af specifikke regler om adgangen til stofindtagelsesrum, herunder inklusions- og eks-klusionskriterier samt om kontrollen hermed. Kommunens stillingtagen hertil bør ske i sam-arbejde med politiet, lokalsamfundet og så vidt muligt de berørte stofmisbrugere.4.3.4. StofmængdeFor så vidt angår personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge afet længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, der er i besiddelse af euforise-rende stoffer til eget forbrug med henblik på indtagelse i kommunale stofindtagelsesrum,forudsættes det med lovforslaget, at politiet i praksis normalt ikke vil beslaglægge og konfi-

skere stofferne i og i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet eller meddele en advar-sel.Det er alene i de tilfælde, hvor der er tale om besiddelse af euforiserende stoffer til egetforbrug, at politiet bør være tilbageholdende med at søge stofferne beslaglagt og konfiske-ret i og i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet, og at der i almindelighed ikke vilblive meddelt en advarsel. Dette skal begrænse risikoen for videreoverdragelse, herundervideresalg, i stofindtagelsesrum.I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale om besiddelse af euforiserende stoffertil eget forbrug – i modsætning til besiddelse med henblik på videreoverdragelse, herundervideresalg – spiller mængden i praksis en stor rolle. Større mængder kan almindeligvis ikkeanses for bestemt til eget forbrug. I forarbejderne til lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændringaf lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven (Skærpet indsats mod narkomv.), jf. lovforslag nr. L 175 af 26. februar 2004, pkt. 2.1.4, er det for forskellige stoftyperanført, indtil hvilken mængde der anses som bestemt til eget forbrug, medmindre andreoplysninger peger på det modsatte.I Rigsadvokatens meddelelse nr. 6/2006 (rettet august 2011) om sanktionspåstande mv. inarkotikasager, pkt. 4.2, nævnes en række konkrete omstændigheder, der kan pege på, atbesiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer end de i de omhandlede forarbejderangivne er bestemt til videreoverdragelse. Der kan f.eks. være tale om besiddelse af enmindre mængde opdelt i små portioner, besiddelse af værktøj til opvejning af små portioner(vægt mv.), besiddelse af genstande til opbevaring af små portioner (”pølsemandsposer”),besiddelse af regnskab og besiddelse af et sortiment af flere forskellige stoftyper.I forlængelse af, at lovforslaget alene omfatter besiddelse af euforiserende stoffer til egetforbrug, følger det fortsat direkte af loven, at euforiserende stoffer ikke må videreoverdra-ges, herunder videresælges, i stofindtagelsesrum. I tilfælde heraf forudsættes det, at per-sonalet tilkalder politiet med henblik på indledning af strafferetlig forfølgning.For at begrænse risikoen for videreoverdragelse, herunder videresalg, i stofindtagelsesrumbør den enkelte kommune, som måtte ønske at oprette og drive stofindtagelsesrum, underhensyn til de lokale forhold tage stilling til den nærmere tilrettelæggelse af kontrollen medhensyn til stofmængde. Kommunens overvejelser herom bør ske i samarbejde med politiet,lokalsamfundet og så vidt muligt de berørte stofmisbrugere.4.3.5. Stoftyper og -indtagelsesmåderUd over at forskelle i stofmisbrugsproblemernes omfang og betydning sammen med detforhold, at misbrugsmønstrene kan være forskellige fra kommune til kommune, kan be-grunde en vis variation i, hvordan den enkelte kommune tilrettelægger sin social- og sund-hedsfaglige indsats, herunder hvilke skadesbegrænsende foranstaltninger der efter kom-munens opfattelse bør indgå i kommunens samlede tilbud til stofmisbrugerne, jf. afsnit2.2.2., betyder forskellene, at der i forbindelse med oprettelse og drift af stofindtagelsesrumkan vise sig at være forskellige behov med hensyn til stoftyper og -indtagelsesmåder.Den enkelte kommune, som måtte ønske at oprette og drive stofindtagelsesrum, bør underhensyn til de lokale forhold tage stilling til, hvilke stoftyper der ønskes adgang til at indtage idet enkelte stofindtagelsesrum, og hvilke indtagelsesmåder der ønskes adgang til at benyt-te, samt hvilke konsekvenser dette på grund af praktiske samt ordens-, arbejdsmiljø- og

lovgivningsmæssige hensyn, herunder hensynet til lov om røgfri miljøer, skal have for ind-retning og faciliteter mv.Københavns Kommunes generelle overvejelser herom er, at der i stofindtagelsesrum prin-cipielt skal være adgang til at indtage alle stoftyper og til at benytte alle indtagelsesmåder,hvis det medvirker til at begrænse skaderne som følge af stofmisbrug, men at dette princi-pielle udgangspunkt kan fraviges på grund af praktiske samt ordens- og arbejdsmiljømæs-sige hensyn. Konkret overvejer Københavns Kommune med hensyn til stoftyper, at der ikkeskal være adgang til at indtage hash og i øvrigt heller ikke det legale rusmiddel alkohol.Med hensyn til indtagelsesmåder overvejer kommunen, at der skal være adgang til bådeintravenøs indtagelse og indtagelse ved rygning.Den enkelte kommunes stillingtagen til, hvilke stoftyper der ønskes adgang til at indtage idet enkelte stofindtagelsesrum, og hvilke indtagelsesmåder der ønskes adgang til at benyt-te, bør ske i samarbejde med politiet, lokalsamfundet og så vidt muligt de berørte stofmis-brugere. Hvis der i den enkelte kommune er tale om flere stofindtagelsesrum, så skal dermed hensyn til stoftyper gælde det samme for alle stofindtagelsesrummene. Baggrundenfor, at der skal gælde ensartede regler for alle stofindtagelsesrum i samme kommune, erhensynet til håndhævelsen af forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til andreend medicinske og videnskabelige formål såvel som til retssikkerheden. Det vil såledeskunne give anledning til retshåndhævelsesmæssige problemer for politiet, hvis det inden forsamme kommune gælder ét med hensyn til besiddelse af visse stoftyper i og i umiddelbarnærhed af et stofindtagelsesrum og noget andet med hensyn til besiddelse af de sammestoftyper i og i umiddelbar nærhed af et andet stofindtagelsesrum. Tilsvarende vil uensarte-de regler i samme kommune kunne give anledning til tvivl blandt stofindtagelsesrummenesbrugere, hvilket vil udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem.Det skal af kommunens ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremgå,hvilke stoftyper der ønskes adgang til at indtage, og hvilke indtagelsesmåder der ønskesadgang til at benytte i det enkelte stofindtagelsesrum, jf. afsnit 4.3.9.4.3.6. Indretning og faciliteterI medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2, vil det blive fastsat, at besiddelsenog indtagelsen af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrum skal ske i hygiejniske omgivel-ser, hvilket skyldes sammenhængen mellem de hygiejniske omgivelser og de sundheds-mæssige fordele, som er forbundet med stofindtagelsesrum, jf. afsnit 2.2.5.Med hygiejniske omgivelser forstås, at stofindtagelsesrum skal være indrettet på en mådeog have faciliteter, som bidrager til at begrænse den sundhedsmæssige risiko forbundetmed stofindtagelsen. Der kan f.eks. være tale om adgang til at vaske hænder inden stofind-tagelsen og udlevering af sterilt udstyr til brug for stofindtagelsen.Den enkelte kommune, som måtte ønske at oprette og drive stofindtagelsesrum, bør underhensyn til de lokale forhold, herunder misbrugsmønstrene samt stofmisbrugsproblemernesomfang og betydning, tage stilling til indretningen af og faciliteterne i det enkelte stofindta-gelsesrum, således at det sikres, at indretningen og faciliteterne bidrager til at begrænseden sundhedsmæssige risiko forbundet med stofindtagelsen. Kommunens stillingtagenhertil bør ske i samarbejde med politiet, lokalsamfundet og så vidt muligt de berørte stof-misbrugere.

4.3.7. Personale og opgaverI medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2, vil det blive fastsat, at besiddelsenog indtagelsen af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrum skal ske under overvågning afkvalificeret personale, hvilket skyldes sammenhængen mellem overvågningen og de sund-hedsmæssige fordele, som er forbundet med stofindtagelsesrum, jf. afsnit 2.2.5., og atovervågningen begrænser risikoen for videreoverdragelse, herunder videresalg, af stoffer istofindtagelsesrum.Med overvågning forstås, at der skal være personale til stede i det eller de lokaler, hvoristoffer besiddes og indtages, og med kvalificeret forstås, at det personale, som overvågerstofindtagelsen, skal være i stand til at udlevere det relevante udstyr til brug for stofindta-gelsen, at vejlede om stofindtagelsen og at give førstehjælp, hvis der indtages en overdosiseller opstår en anden nødsituation.I medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2, vil det endvidere blive fastsat, atder i stofindtagelsesrum skal være adgang til relevante social- og sundhedsfaglige tilbud, jf.afsnit 4.3.8. Ud over personale, der skal være i stand til at varetage de opgaver, som knyt-ter sig til overvågning af stofindtagelsen, skal der i stofindtagelsesrum være personale, somer kvalificeret til at varetage de opgaver, der knytter sig til disse tilbud.For så vidt angår opgaver, der i denne sammenhæng vil blive betragtet som behandlingomfattet af sundhedsloven og som virksomhed omfattet af lov om autorisation af sund-hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, henvises der til afsnit 4.3.2.Den enkelte kommune, som måtte ønske at oprette og drive stofindtagelsesrum, bør underhensyn til de lokale forhold, herunder misbrugsmønstrene samt stofmisbrugsproblemernesomfang og betydning, tage stilling til sammensætningen af det enkelte stofindtagelsesrumspersonale, herunder med hensyn til normering og faglige kvalifikationer, således at det sik-res, at personalet kvalificeret kan varetage de opgaver, som knytter sig til overvågning afstofindtagelsen samt til de social- og sundhedsfaglige tilbud, som kommunen finder rele-vante i stofindtagelsesrummet. Er der, for så vidt angår de sundhedsfaglige tilbud, tale omlægeforbeholdt virksomhed, gælder de almindelige regler om lægens anvendelse af med-hjælp.Ud over at besiddelsen og indtagelsen af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrum skalske under overvågning af kvalificeret personale, vil det i medfør af den foreslåede bemyn-digelse i § 3 b, stk. 2, blive fastsat, at stofmisbrugeren selv skal foretage indtagelsen. Bag-grunden herfor er, at personalets og andre stofmisbrugeres indgivelse af euforiserendestoffer kunne give anledning til tvivl om strafbar besiddelse samt til ansvarsmæssige og forførstnævnte gruppes vedkommende tillige fagligt-etiske problemer. Hertil kommer, at derikke i praksis synes at være problemer med udelukkelse af stofmisbrugere fra den eksiste-rende heroinordinationsordning som følge af, at misbrugerne selv skal indtage den lægeor-dinerede heroin. Det forudsættes, at den almindelige drift af stofindtagelsesrum i overens-stemmelse med ministeren for sundhed og forebyggelses tilladelse ikke vil kunne medførestrafansvar for personalet efter loven eller bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, her-under for medvirken til andres overtrædelser, jf. straffelovens § 23.4.3.8. Social- og sundhedsfaglige tilbudI medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2, vil det blive fastsat, at der i stofind-tagelsesrum skal være adgang til relevante social- og sundhedsfaglige tilbud, hvilket skyl-des de sociale og sundhedsmæssige fordele, der kan opnås ved, at der i stofindtagelses-

rum kan skabes kontakt til gademisbrugere mv., som det kan være vanskeligt at få skabtkontakt til med de eksisterende foranstaltninger, hvorved der opstår mulighed for at adres-sere behov, som andre foranstaltninger ikke har kunnet opfylde, jf. afsnit 2.2.5. Kravet skal iøvrigt ses i sammenhæng med, at stofindtagelsesrum i lyset af FN’s narkotikakonventionerindholdsmæssigt bør byde på mere end blot et sted, hvor stofmisbrugere lovligt kan indtageeuforiserende stoffer, jf. afsnit 3.2.De social- og sundhedsfaglige tilbud bør afspejle misbrugsmønstrene samt stofmisbrugs-problemernes omfang og betydning lokalt, og den enkelte kommune, som måtte ønske atoprette og drive stofindtagelsesrum, bør under hensyn til de lokale forhold tage stilling til,hvilke social- og sundhedsfaglige tilbud der er relevante i det enkelte stofindtagelsesrum.Der vil formentlig i vidt omfang være tale om tilbud, der – som f.eks. motiverende samtalerog egentlig stofmisbrugsbehandling – i forvejen eksisterer i kommunen, og som derfor blotskal integreres med stofindtagelsesrummet uden nødvendigvis at blive fysisk placeret heri.Det afgørende er således, at der i stofindtagelsesrummet er adgang til tilbuddene, og den-ne adgang kan også sikres gennem brobygning fra stofindtagelsesrummet til eksternt pla-cerede tilbud.Københavns Kommunes overvejelser herom er, at adgangen til stofindtagelse i hygiejniskeomgivelser og under overvågning af kvalificeret personale skal suppleres med en adgang tilsocial- og sundhedsfaglige tilbud, som afhængig af de praktiske og økonomiske mulighederbør være pleje, mad, rådgivning og brobygning til somatisk og psykiatrisk behandling evt.udbygget med misbrugsbehandling og overnatning.For så vidt angår opgaver, der i denne sammenhæng vil blive betragtet som behandlingomfattet af sundhedsloven og som virksomhed omfattet af lov om autorisation af sund-hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, henvises der til afsnit 4.3.2.Det forhold, at der i stofindtagelsesrum skal være adgang til relevante social- og sundheds-faglige tilbud, er ikke ensbetydende med, at der skal stilles krav til de stofmisbrugere, derbenytter stofindtagelsesrum, om, at de også skal gøre brug af et eller flere af disse tilbud.Det skal med andre ord være muligt for stofmisbrugere alene at benytte tilbuddet om atindtage euforiserende stoffer i hygiejniske omgivelser. Dette skal ses i lyset af, at stofindta-gelsesrum bør være et lavtærskeltilbud, jf. afsnit 4.3.2., og er udtryk for en erkendelse af, atdet for nogle stofmisbrugeres vedkommende meget vel kan være sådan, at de først efter ien periode at være kommet i et stofindtagelsesrum for at indtage deres stoffer vil være mo-tiverede for også at benytte de social- og sundhedsfaglige tilbud. Enkelte stofmisbrugere vilmuligvis aldrig blive motiverede herfor, men selv for disse vil der kunne opnås fordele aleneved at indtage stofferne i hygiejniske omgivelser og gennem den kontakt, som trods altskabes herved.4.3.9. AnsøgningKommuner, som måtte ønske at oprette og drive stofindtagelsesrum, skal sende Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse en ansøgning herom, hvorefter ministeren for sundhed ogforebyggelse i medfør af den foreslåede § 3 b, stk. 1, kan meddele konkret tilladelse til op-rettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum. Ansøgningen skal indeholde oplysningerom stofindtagelsesrummets beliggenhed, herunder dets nærmere afgrænsning i forhold tilomgivelserne, og åbningstider, adgangen til stofindtagelsesrummet, herunder inklusions-og eksklusionskriterier, samt de stoftyper, som der ønskes adgang til at indtage, og de stof-indtagelsesmåder, som der ønskes adgang til at benytte i det enkelte stofindtagelsesrum.

Hvis der foretages ændringer med hensyn til de forhold, hvorom der er givet oplysninger iforbindelse med ansøgningen, skal kommunen give Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-se meddelelse herom.Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen udformer ansøgningens nærmere indhold underinddragelse af den lokale politikreds. Det kan f.eks. ske i regi af de kredsråd, som er nedsati hver politikreds i medfør af retsplejelovens § 111. I modsat fald – eller hvis der er uenig-hed mellem kommunen og politiet – forudsættes det, at ministeren for sundhed og forebyg-gelse hører politiet, herunder om de påtænkte vilkår for oprettelsen og driften af stofindta-gelsesrum, inden en ansøgning imødekommes.Efter de almindelige regler om tilbagekaldelse vil en allerede meddelt tilladelse til at opretteog drive stofindtagelsesrum ikke uden videre kunne tilbagekaldes, idet tilladelsen er en be-gunstigende forvaltningsafgørelse. Vurderingen af, om der kan ske lovlig tilbagekaldelseberor på en afvejning af modstående interesser, herunder bl.a. også om ønsket om tilbage-kaldelse skyldes nye faktiske oplysninger eller omvurdering af kendte oplysninger. Er detsidste tilfældet, taler det imod en tilbagekaldelses lovlighed.I forbindelse med behandlingen af senere ansøgninger om tilladelse til at oprette og drivestofindtagelsesrum vil den almindelige lighedsgrundsætning finde anvendelse. Hvis en tidli-gere ansøgning således er imødekommet, og omstændighederne i øvrigt er de samme, såvil den senere ansøgning som udgangspunkt også skulle imødekommes.4.3.10. Afrapportering og evalueringDet nødvendige retlige grundlag for kommunal oprettelse og drift af stofindtagelsesrum børefter regeringens opfattelse tilvejebringes på permanent basis og ikke på forsøgsbasis.Om stofindtagelsesrum og deres virkning er der således allerede foretaget betydelige un-dersøgelser, som er beskrevet i forskningsrapporter og -artikler mv., jf. afsnit 2.2.5., hvortilkommer, at de forventeligt positive resultater gør det urealistisk at forestille sig, at det efter-følgende skulle være muligt at beslutte ikke at lade et forsøgsmæssigt tilvejebragt rets-grundlag overgå til at blive permanent i en eller anden form.Det forhold, at det nødvendige retsgrundlag tilvejebringes på permanent basis er imidlertidikke ensbetydende med, at retsgrundlaget ikke vil kunne ændres, efterhånden som der op-nås erfaringer med stofindtagelsesrum i Danmark. Med henblik på at kunne vurdere beho-vet for sådanne ændringer vil det i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2,blive fastsat, at de kommuner, som måtte ønske at oprette og drive stofindtagelsesrum, iårlige afrapporteringer til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal give oplysninger omdriften heraf.De årlige afrapporteringer skal ud over de oplysninger, som skal gives i forbindelse medkommunens ansøgning om oprettelse og drift af stofindtagelsesrum, jf. afsnit 4.3.9., bl.a.indeholde oplysninger om de social- og sundhedsfaglige tilbud, der er adgang til i stofindta-gelsesrummet, og hvordan adgangen er sikret, hvis der er tale om eksternt placerede til-bud. Afrapporteringerne skal endvidere indeholde oplysninger om de opnåede resultater ogom eventuelle opståede problemer, herunder hvad man fra kommunens side har gjort for atløse disse problemer og status herfor.

På baggrund af afrapporteringerne for årene 2013 og 2014 vil Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse under inddragelse af Social- og Integrationsministeriet samt Justitsministerietforetage en evaluering i 2015 med henblik på den fremtidige tilrettelæggelse af ordningen.Ud over evalueringen i 2015 vil Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse som led i sin al-mindelige løbende opfølgning på ministeriets lovgivning bl.a. på baggrund af de årlige af-rapporteringer følge den virkning, som lovgivningen om stofindtagelsesrum har i praksis.Ministeriet vil i den forbindelse bl.a. påse, at lovgivningen lever op til sit formål, at de forud-sætninger, som den hviler på, holder, og at lovgivningens målsætninger og virkemidler fort-sat er aktuelle og relevante. Ministeriet vil også være opmærksomt på, hvorvidt lovgivnin-gen i praksis giver anledning til væsentlige tvivlsspørgsmål. Skulle den løbende opfølgningafdække et ændringsbehov, som ikke kan afvente evalueringen i 2015, vil Ministeriet forSundhed og Forebyggelse afhængig af ændringernes indhold fremsætte lovforslag heromeller gennemføre dem administrativt.4.4. Håndhævelse af forbuddet mod besiddelse af euforiserende stofferMed den foreslåede § 3 b etableres lovhjemmel for, at ministeren for sundhed og forebyg-gelse efter ansøgning fra vedkommende kommunalbestyrelse kan meddele konkrete tilla-delser til oprettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum for personer på 18 år ellerderover med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug afeuforiserende stoffer, og for, at ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om kom-munale stofindtagelsesrum.Forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre end medicinske og videnskabe-lige formål fastholdes. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at besiddelse af eufori-serende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et kommunalt stofindtagelses-rum i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis den pågældende er fyldt 18 år og somfølge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk afhængig-hed af det pågældende stof.Som nævnt under afsnit 4.3.4. lægges der i praksis stor vægt på mængden af euforiseren-de stoffer ved vurderingen af, om der er tale om besiddelse af stoffer til eget forbrug, idetstørre kvanta almindeligvis ikke kan anses for bestemt til eget forbrug, jf. herved også for-arbejderne til lov. nr. 445 af 9. juni 2004 og Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/2006. Der kansåledes også i forhold til besiddelse i stofindtagelsesrummet være omstændigheder somdem, der er nævnt i Rigsadvokatmeddelse nr. 6/2006, der kan føre til, at det må lægges tilgrund, at stoffet er bestemt til videreoverdragelse. F.eks. besiddelse af mere end etkøbsbrev af 0,2 gram af det pågældende stof.I stofindtagelsesrum vil der således for andre end personer på 18 år eller derover med enstærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stof-fer ikke blive tale om, at politiets håndhævelse af forbuddet mod besiddelse af stoffer æn-dres, heller ikke selv om der alene er tale om besiddelse til eget forbrug, og forbuddet vil foralle, herunder også personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og ved-varende misbrug af euforiserende stoffer, blive håndhævet som hidtil i tilfælde af besiddelseaf en større stofmængde, end hvad der kan anses for bestemt til eget forbrug.Den nærmere fastlæggelse af området for umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummetmå bero på en konkret vurdering, bl.a. af de geografiske forhold det pågældende sted. Deomfattede personer, der er i besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i kommunalestofindtagelsesrum, vil således efter politiets konkrete skøn ikke få beslaglagt og konfiske-

ret stofferne i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet eller blive meddelt en advarsel,når det ud fra de foreliggende omstændigheder må lægges til grund, at de er på vej til stof-indtagelsesrummet med henblik på indtagelse af stoffet. Det findes ikke muligt at angive”umiddelbar nærhed” i en præcis afstand, da det som anført vil bero på en konkret vurde-ring. Det vil almindeligvis omfatte den pågældende vej, hvor stofindtagelsesrummet er be-liggende, ligesom de omkringliggende boligblokke i kvarteret efter omstændighederne kanvære omfattet. Det forudsættes således, at politiets håndhævelse af forbuddet mod besid-delse af euforiserende stoffer til andre end medicinske og videnskabelige formål uden fordette område ikke vil blive ændret.Det er en politimæssig opgave at håndhæve forbuddet mod besiddelse af euforiserendestoffer til andre end medicinske og videnskabelige formål (også) i stofindtagelsesrum ogumiddelbar nærhed heraf. I medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2, vil detblive fastsat, at personalet skal tilkalde politiet i tilfælde af videreoverdragelse, herundervideresalg, af euforiserende stoffer i stofindtagelsesrum, jf. afsnit 4.3.4.For så vidt angår håndhævelsen af forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer tilandre end medicinske og videnskabelige formål uden for stofindtagelsesrummet og i denumiddelbare nærhed heraf, vil det – som det generelt gælder i dag, og som det bl.a. udøvesi forbindelse med bedømmelsen af, hvem der er personer med en stærk afhængighed somfølge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer – være overladt til etpolitifagligt skøn at forholde sig til besiddelse af euforiserende stoffer. Da oprettelsen afkommunale stofindtagelsesrum sker efter drøftelse med politiet, vil politiet være bekendtmed det enkelte stofindtagelsesrums beliggenhed og de fastsatte vilkår for oprettelsen ogdriften af stofindtagelsesrummet. Disse oplysninger vil sammen med hensynet til at få stof-indtagelsesrummet til at fungere efter hensigten og hensynet til beboerne omkring stofind-tagelsesrummet blive inddraget i det politifaglige skøn over, hvorvidt betingelserne i denforeslåede § 3 b er opfyldt eller ej.Både for så vidt angår håndhævelsen af forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffertil andre end medicinske og videnskabelige formål i og uden for stofindtagelsesrum gælder iøvrigt de almindelige regler om indgreb, orden og sikkerhed i retsplejeloven og i lov ompolitiets virksomhed.Ændringsforslaget udelukker derfor heller ikke, at politiet foretager kontrol i eller i umiddel-bar nærhed af et stofindtagelsesrum, eksempelvis med henblik på at sikre, at de fastsattevilkår for oprettelsen og driften af stofindtagelsesrummet efterleves i praksis.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5.1. Samfundsøkonomisk besparelseOm stofindtagelsesrum og deres virkning er der foretaget betydelige undersøgelser, som erbeskrevet i forskningsrapporter og -artikler mv., og undersøgelserne synes at bekræfte, atstofindtagelsesrum vil kunne medvirke til dels at nedbringe dødeligheden blandt og forbed-re forholdene for stofmisbrugere, dels at begrænse generne for det omgivende samfund, jf.afsnit 2.2.5. Undersøgelserne synes dog kun i meget begrænset omfang at omhandlespørgsmålet om, hvorvidt der ud over disse fordele for stofmisbrugere og det omgivendesamfund også er samfundsøkonomiske fordele forbundet med stofindtagelsesrum. Imidler-tid omhandler artiklen ”A cost-benefit and cost-effectiveness analysis of Vancouver’s super-vised injection facility”, som er publiceret i tidsskriftet International Journal of Drug Policy i2010, netop dette spørgsmål.

Selv om de i den omhandlede artikel beskrevne resultater hviler på nogle antagelser, somikke nødvendigvis vil gælde i Danmark, og derfor kun med forsigtighed kan overføres tildanske forhold, og selv om de samfundsøkonomiske fordele forbundet med stofindtagel-sesrum her i landet også må antages at afhænge af den enkelte kommunes stillingtagen tilbl.a. adgangen til det enkelte stofindtagelsesrum, dets åbningstider og kapacitet, jf. afsnit2.2.5., så kan den undersøgelse, som er beskrevet i artiklen, give en indikation af, hvorvidtder kan være samfundsøkonomiske fordele forbundet med stofindtagelsesrum i Danmark.I den omhandlede undersøgelse sammenholdt man udgifterne til driften af et stofindtagel-sesrum i Vancouver, Canada, med den estimerede besparelse som følge af stofindtagel-sesrummets forebyggelse af hiv-infektioner og dødsfald blandt intravenøse stofmisbrugere.Undersøgelsen viser, at den estimerede besparelse er væsentlig større end driftsudgifter-ne.På den baggrund og i lyset af, at besparelsen må antages at være endnu større, hvis manikke alene ser på forebyggelsen af hiv-infektioner og dødsfald, men også på f.eks. forebyg-gelsen af andre infektionssygdomme blandt målgruppen og forbedringen af dens sund-hedstilstand, jf. afsnit 2.2.5., synes der at være indikation for, at stofindtagelsesrum kanvære samfundsøkonomisk fordelagtige.I dansk sammenhæng vil det primært være regionerne, som gennem stofindtagelsesrumssygdomsforebyggelse kan opnå en besparelse i udgifterne til behandling hos praktiserendesundhedspersoner og på sygehus, men på grund af den kommunale medfinansiering afregionernes sundhedsudgifter kan der også opnås en besparelse for den enkelte kommu-ne, som afholder udgifterne til oprettelse og drift af stofindtagelsesrum.5.2. Konsekvenser for kommunerneLovforslaget har alene økonomiske konsekvenser for de kommuner, som måtte ønske attilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats således, at stofindtagelsesrum skalindgå som en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunens samlede tilbud til stofmis-brugerne. For disse kommuner vil konsekvenserne afhænge af antallet af stofindtagelses-rum og kommunens stillingtagen til adgangen til det enkelte stofindtagelsesrum, herunderinklusions- og eksklusionskriterier, dets åbningstider og kapacitet samt beliggenhed, indret-ning, faciliteter, personale, kontrol, stoftyper og -indtagelsesmåder, social- og sundhedsfag-lige tilbud samt ordensregler mv., jf. afsnit 4.3.1.Den foreslåede § 3 b fastlægger alene de retlige rammer for stofindtagelsesrum i den for-stand, at der tilvejebringes det nødvendige retlige grundlag for kommunal oprettelse og driftaf stofindtagelsesrum for personer med en stærk afhængighed som følge af et længere ogvedvarende misbrug af euforiserende stoffer. Med bestemmelsen stilles der således ingenindholdsmæssige krav til stofindtagelsesrum. Det skal i den forbindelse bemærkes, at denenkelte kommune kan beslutte, at den med loven fastsatte målgruppedefinition skal supple-res med fastsættelse af lokale regler, som begrænser målgruppen, og som dermed be-grænser udgifterne til stofindtagelsesrummet. Det kan f.eks. være regler om adgangen tilstofindtagelsesrum, herunder inklusions- og eksklusionskriterier, jf. afsnit 4.3.3., og ligele-des kan kommunen med sine beslutninger om stoftyper og -indtagelsesmåder, jf. afsnit4.3.5., begrænse målgruppen og dermed udgifterne.I medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk.2, forventes der alene stillet få ind-holdsmæssige krav til stofindtagelsesrum, og disse krav vil omhandle helt overordnede

forhold vedrørende indretning og faciliteter, personale og opgaver samt social- og sund-hedsfaglige tilbud.Det vil blive fastsat, at besiddelsen og indtagelsen af euforiserende stoffer i stofindtagelses-rum skal ske i hygiejniske omgivelser, men det vil være op til den enkelte kommune at tagebeslutning om indretningen af og faciliteterne i det enkelte stofindtagelsesrum, så det sik-res, at indretningen og faciliteterne bidrager til at begrænse den sundhedsmæssige risikoforbundet med stofindtagelsen, jf. afsnit 4.3.6.Endvidere vil det blive fastsat, at besiddelsen og indtagelsen af euforiserende stoffer i sto-findtagelsesrum skal ske under overvågning af kvalificeret personale, men det vil være optil den enkelte kommune at beslutte sammensætningen af det enkelte stofindtagelsesrumspersonale, så det sikres, at personalet kvalificeret kan varetage opgaverne i stofindtagel-sesrummet, jf. afsnit 4.3.7.Endelig vil det blive fastsat, at der i stofindtagelsesrum skal være adgang til relevante soci-al- og sundhedsfaglige tilbud, men det vil være op til den enkelte kommune at beslutte,hvilke social- og sundhedsfaglige tilbud der er relevante i det enkelte stofindtagelsesrum,og det skal i den forbindelse bemærkes, at der formentlig i vidt omfang vil være tale omtilbud, som i forvejen eksisterer i kommunen, og som derfor blot skal integreres med stof-indtagelsesrummet uden nødvendigvis at blive fysisk placeret heri, jf. afsnit 4.3.8.Det forhold, at der alene forventes stillet disse få indholdsmæssige krav om helt overordne-de forhold, betyder, at det vil være muligt for den enkelte kommune at opfylde de statsligekrav, uden at det indebærer uforholdsmæssigt store udgifter for kommunen. Det vil såledesførst og fremmest være kommunens egne ønsker til indholdet, som bestemmer udgifternesstørrelse.Kommunerne vil formentlig have forskellige ønsker til indholdet, og for så vidt angår de so-cial- og sundhedsmæssige tilbud, vil der som følge heraf være variation i, hvorvidt disse iforvejen eksisterer i kommunen og derfor blot skal integreres med stofindtagelsesrummet.Det betyder, at det kun meget vanskeligt kan skønnes, hvilke udgifter der vil være forbundetmed oprettelsen og driften af et stofindtagelsesrum.Lægges imidlertid et forsigtigt skøn fra Københavns Kommune til grund, vil oprettelsesud-gifterne afhængig af stofindtagelsesrummets kapacitet udgøre 2-4 mio. kr. (ren byggeudgift,hvortil skal lægges udgifter til projektering, inventar, montering, uddannelse osv.) og drifts-udgifterne afhængig af rummets kapacitet og åbningstid udgøre 4,5-13,3 mio. kr. pr. år(alene basale udgifter, hvortil skal lægges udgifter til bl.a. ledelse/administration og kursersamt til evt. tilbud i form af stabilisering, rådgivning, behandling og skadesreduktion).Københavns Kommunes forsigtige skøn, som er fra 2011, er, for så vidt angår driftsudgifter,noget højere end et skøn fra Odense Kommune. Ifølge dette skøn, som er fra 2010, vil ud-gifterne til drift af et stofindtagelsesrum udgøre 1,5-4,0 mio. kr. pr. år. Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse er ikke bekendt med, hvorvidt Odense Kommune tillige har foretagetet skøn over udgifterne til oprettelse af et stofindtagelsesrum.Hvis en kommune ønsker at tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats således,at stofindtagelsesrum skal indgå som en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunenssamlede tilbud til stofmisbrugerne, synes der at være indikation for, at der kan opnås enbesparelse i sundhedsudgifterne i den region, som har behandlingsansvaret, og dermed en

besparelse i kommunens medfinansiering heraf, jf. afsnit 5.1. Det er ikke muligt at anslåstørrelsen af denne besparelse, som bl.a. må antages at afhænge af den enkelte kommu-nes stillingtagen til bl.a. adgangen til det enkelte stofindtagelsesrum, dets åbningstider ogkapacitet, jf. afsnit 2.2.5.Lovforslaget har alene administrative konsekvenser for de kommuner, som måtte ønske attilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats således, at stofindtagelsesrum skalindgå som en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunens samlede tilbud til stofmis-brugerne, og disse konsekvenser vil være begrænsede. Der skal ske en forberedelse afkommunens stillingtagen til adgangen til det enkelte stofindtagelsesrum, herunder inklusi-ons- og eksklusionskriterier, dets åbningstider og kapacitet samt beliggenhed, indretning,faciliteter, personale, kontrol, stoftyper og -indtagelsesmåder, social- og sundhedsfagligetilbud samt ordensregler mv., jf. afsnit 4.3.1. Endvidere skal der inden oprettelsen af detenkelte stofindtagelsesrum sendes ansøgning herom til Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse, jf. afsnit 4.3.9., og derefter en årlig afrapportering til ministeriet om driften heraf,jf. afsnit 4.3.10.5.3. Konsekvenser for regionerneHvis en kommune ønsker at tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats således,at stofindtagelsesrum skal indgå som en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunenssamlede tilbud til stofmisbrugerne, synes der at være indikation for, at der kan opnås enbesparelse i sundhedsudgifterne i de regioner, som har behandlingsansvaret, jf. afsnit 5.1.Det er ikke muligt at anslå størrelsen af denne besparelse, som bl.a. må antages at afhæn-ge af den enkelte kommunes stillingtagen til bl.a. adgangen til det enkelte stofindtagelses-rum, dets åbningstider og kapacitet, jf. afsnit 2.2.5.Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for regionerne.5.4. Konsekvenser for statenLovforslaget er udtryk for en imødekommelse af det af enkelte kommuner gentagne gangefremsatte ønske om at kunne tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats således,at stofindtagelsesrum kan indgå som en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunenssamlede tilbud til stofmisbrugerne, og ikke for en forventning om, at disse eller andre kom-muner gør brug af muligheden for at oprette og drive stofindtagelsesrum, jf. afsnit 2.2.4. og2.2.6. Det vil således være valgfrit for kommunerne at oprette og drive stofindtagelsesrum.Det har i debatten om stofindtagelsesrum være anført, at stofindtagelsesrum vil have enpositiv effekt på ressourceforbruget i forbindelse med ordens- og sikkerhedsmæssige politi-opgaver i lokalmiljøer berørt af stofmisbrug. Bl.a. fordi stofindtagelsesrum ikke ændrer detforhold, at stofmisbrugerne køber deres stoffer på det illegale narkotikamarked, jf. afsnit2.2.5., kan oprettelsen og driften af stofindtagelsesrum imidlertid ikke forventes at have ensådan positiv effekt. En negativ effekt på det omhandlede ressourceforbrug forventes dogheller ikke, hvilket bl.a. hænger sammen med, at intet tyder på, at stofindtagelsesrum førertil mere berigelseskriminalitet, jf. afsnit 2.2.5.For staten har lovforslaget begrænsede administrative konsekvenser i form af arbejdet for-bundet med meddelelsen af tilladelser i medfør af den foreslåede § 3 b, stk. 1, og fastsæt-telsen af nærmere bestemmelser i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2,såvel som med gennemgangen af kommuners meddelelser og årlige afrapporteringer omhenholdsvis oprettelse og drift af stofindtagelsesrum samt udarbejdelsen af en evaluering i2015, jf. afsnit 4.3.10.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.7. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos:Advokatrådet, Brugerforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Centerlederforeningen,Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk Social-rådgiverforening, Den Danske Dommerforening, Embedslægeforeningen, Foreningen afKommunalt Ansatte Læger, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialche-fer, Foreningen Fixerum, Gadejuristen, KL, Københavns Kommune, Landforeningen af For-svarsadvokater, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud,Landsforeningen af Væresteder (LVS), Landsforeningen for Human Narkobehandling,Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen KRIM, Lægeforeningen,Odense Kommune, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Socialt Udsat-te, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH), samtlige byretter, Soci-alpædagogernes Landsforbund, Vestre Landsret og Østre Landsret.11. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterFor kommuner med stofind-tagelsesrum mulig besparel-se i medfinansiering af regi-onale sundhedsudgifter.Størrelsen kan ikke anslås.Negative konsekven-ser/merudgifterFor kommuner med stofind-tagelsesrum ifølge Køben-havns Kommunes forsigtigeskøn oprettelsesudgift på 2-4 mio. kr. pr. stofindtagel-sesrum afhængig af kapaci-tet (ren byggeudgift, hvortilskal lægges udgifter til pro-jektering, inventar, monte-ring, uddannelse osv.)For kommuner med stofind-tagelsesrum ifølge OdenseKommunes skøn driftsudgiftpå 1,5-4,0 mio. kr. pr. år. pr.stofindtagelsesrum og ifølgeKøbenhavns Kommunesforsigtige skøn driftsudgiftpå 4,5-13,3 mio. kr. pr. år pr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det følger af lov om euforiserende stoffers § 1, stk. 3, jf. stk. 1, og § 2, stk. 4, jf. stk. 1, atlovlig besiddelse for visse stoffers vedkommende som udgangspunkt er udelukket her ilandet, og at lovlig besiddelse for andre stoffers vedkommende er reserveret til medicinskeog videnskabelige formål. Stofmisbrugeres besiddelse af euforiserende stoffer til rusformåluden lægelig ordination er således forbudt, og stofferne vil blive søgt beslaglagt og konfi-skeret, jf. straffelovens § 75, stk. 2, og – i forhold til personer med en stærk afhængighedsom følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer – vil advarsel blivemeddelt, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 6/2006 (rettet august 2011) om sanktionspå-stande mv. i narkotikasager.Oprettelse og drift af stofindtagelsesrum kræver derfor en særlig hjemmel.Med den foreslåede § 3 b, stk. 1, etableres lovhjemmel for, at ministeren for sundhed ogforebyggelse efter ansøgning fra vedkommende kommunalbestyrelse kan meddele konkre-te tilladelser til oprettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum for personer på 18 åreller derover med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrugaf euforiserende stoffer.Det forudsættes med lovforslaget, at besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i ogi umiddelbar nærhed af et kommunalt stofindtagelsesrum i praksis normalt ikke forfølges afpolitiet, hvis den pågældende er fyldt 18 år og som følge af et længere og vedvarende mis-brug af euforiserende stoffer har en stærk afhængighed af det pågældende stof.Ansvaret for at oprette og drive stofindtagelsesrum er forbeholdt kommuner, fordi det pågrund af denne foranstaltnings særegne karakter forekommer mest hensigtsmæssigt. Deter den enkelte kommunes ansvar at beslutte, hvorvidt den ønsker at tilrettelægge indsatsensåledes, at stofindtagelsesrum skal indgå som en skadesbegrænsende foranstaltning ikommunens samlede tilbud til stofmisbrugerne. Overvejelser herom bør kun ske, hvor der iforvejen er en bred vifte af behandlingsmæssige og skadesbegrænsende foranstaltninger,og i overvejelserne bør det indgå, at stofindtagelsesrum ikke kan erstatte, men alene sup-plere disse foranstaltninger. I lyset af erfaringerne fra udlandet bør den enkelte kommunesstillingtagen ske i samarbejde med politiet, da oprettelsen af stofindtagelsesrum er forbun-det med betydelig politimæssig interesse. Derudover bør lokalsamfundet og så vidt muligtde berørte stofmisbrugere inddrages. De kommuner, som måtte ønske at oprette og drivestofindtagelsesrum, må tage stilling til adgangen til stofindtagelsesrum, herunder inklusions-og eksklusionskriterier, deres åbningstider og kapacitet samt beliggenhed, indretning, facili-teter, personale, kontrol, stoftyper og -indtagelsesmåder, social- og sundhedsfaglige tilbudsamt ordensregler mv. I lyset af erfaringerne fra udlandet bør den enkelte kommunes stil-lingtagen ske i samarbejde med politiet, lokalsamfundet og så vidt muligt de berørte stof-misbrugere. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, herunder særligt afsnit4.3.1.

Gruppen af personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge af etlængere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer omfatter personer, som igennemår har opbygget en så stærk afhængighed af stoffer som f.eks. heroin og kokain, at de bru-ger disse stoffer dagligt. Gruppen er i forvejen nævnt i lov om euforiserende stoffers § 3,stk. 1, som er lovens strafbestemmelse. Kvalificeret personale i stofindtagelsesrum må an-tages at kunne bedømme, hvorvidt en stofmisbruger tilhører gruppen, som politiet i almin-delighed har et godt kendskab til. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,herunder særligt afsnit 4.3.3.Det forhold, at det alene er i de tilfælde, hvor der er tale om besiddelse af euforiserendestoffer til eget forbrug, at politiet bør være tilbageholdende med at søge stofferne beslaglagtog konfiskeret i og i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet, og at der i almindelighedikke vil blive meddelt en advarsel, skal begrænse risikoen for videreoverdragelse, herundervideresalg, i stofindtagelsesrum. I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale ombesiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug – i modsætning til besiddelse med hen-blik på videreoverdragelse, herunder videresalg – spiller mængden i praksis en stor rolle.Større mængder kan almindeligvis ikke anses for bestemt til eget forbrug. I forarbejderne tillov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdel-sesloven (Skærpet indsats mod narko mv.), jf. lovforslag nr. L 175 af 26. februar 2004, pkt.2.1.4, er det for forskellige stoftyper anført, indtil hvilken mængde der anses som bestemt tileget forbrug, medmindre andre oplysninger peger på det modsatte. I Rigsadvokatens med-delelse nr. 6/2006 (rettet august 2011) om sanktionspåstande mv. i narkotikasager, pkt. 4.2,nævnes en række konkrete omstændigheder, der kan pege på, at besiddelse af mindremængder euforiserende stoffer end de i de omhandlede forarbejder angivne er bestemt tilvidereoverdragelse. I forlængelse af, at lovforslaget alene omfatter besiddelse af euforise-rende stoffer til eget forbrug, følger det fortsat direkte af loven, at euforiserende stoffer ikkemå videreoverdrages, herunder videresælges, i stofindtagelsesrum. Der henvises i øvrigt tilde almindelige bemærkninger, herunder særligt afsnit 4.3.4.Med lovforslaget indsættes i lov om euforiserende stoffer en ny bestemmelse (§ 3 b, stk. 2),hvorved ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærmere be-stemmelser om kommunale stofindtagelsesrum for personer på 18 år eller derover med enstærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stof-fer.I medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2, forventes der alene stillet få ind-holdsmæssige krav til stofindtagelsesrum, og disse krav vil omhandle helt overordnedeforhold vedrørende indretning og faciliteter, personale og opgaver samt social- og sund-hedsfaglige tilbud.Det vil blive fastsat, at besiddelsen og indtagelsen af euforiserende stoffer i stofindtagelses-rum skal ske i hygiejniske omgivelser, men det vil være op til den enkelte kommune at tagebeslutning om indretningen af og faciliteterne i det enkelte stofindtagelsesrum, så det sik-res, at indretningen og faciliteterne bidrager til at begrænse den sundhedsmæssige risikoforbundet med stofindtagelsen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, her-under særligt afsnit 4.3.6.Endvidere vil det blive fastsat, at besiddelsen og indtagelsen af euforiserende stoffer i sto-findtagelsesrum skal ske under overvågning af kvalificeret personale, men det vil være optil den enkelte kommune at tage beslutning om sammensætningen af det enkelte stofindta-gelsesrums personale, så det sikres, at personalet kvalificeret kan varetage opgaverne i

stofindtagelsesrummet. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, herundersærligt afsnit 4.3.7.Endelig vil det blive fastsat, at der i stofindtagelsesrum skal være adgang til relevante soci-al- og sundhedsfaglige tilbud, men det vil være op til den enkelte kommune at tage beslut-ning om, hvilke social- og sundhedsfaglige tilbud der er relevante i det enkelte stofindtagel-sesrum, og det skal i den forbindelse bemærkes, at der formentlig i vidt omfang vil væretale om tilbud, som i forvejen eksisterer i kommunen, og som derfor blot skal integreresmed stofindtagelsesrummet uden nødvendigvis at blive fysisk placeret heri. Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger, herunder særligt afsnit 4.3.8.Med henblik på at kunne vurdere behovet for at foretage ændringer i retsgrundlaget for sto-findtagelsesrum vil det i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2, blive fastsat,at de kommuner, som måtte ønske at oprette og drive stofindtagelsesrum, i årlige afrappor-teringer til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal give oplysninger om driften heraf.På baggrund af afrapporteringerne for årene 2013 og 2014 vil Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse under inddragelse af Social- og Integrationsministeriet samt Justitsministerietforetage en evaluering i 2015. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, her-under særligt afsnit 4.3.10.Til § 2For hurtigst muligt at give de kommuner, som måtte ønske det, mulighed for at oprette ogdrive stofindtagelsesrum som en skadesbegrænsende foranstaltning i kommunens samledetilbud til stofmisbrugerne, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2012.Bestemmelser i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2, forventes fastsat,således at de kan træde i kraft samtidig med eller hurtigst muligt efter lovens ikrafttrædelse.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder forFærøerne og Grønland, men at den dog ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Fæ-røerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget

§1

I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008, foreta-ges følgende ændringer:

§ 1.

Ministeren for sundhed og forebyggelsebemyndiges til at bestemme, at stoffer, somefter internationale vedtagelser eller efterSundhedsstyrelsens skøn frembyder gan-ske særlig fare i anledning af deres eufori-serende egenskaber, ikke må forefindes heri landet, medmindre ministeren under gan-ske særlige omstændigheder og på nærme-re af ham fastsatte vilkår meddeler tilladelsedertil. En given tilladelse kan senere tilba-gekaldes.Stk. 2.Ministeren for sundhed og fore-byggelse kan bestemme, at euforiserendestoffer omfattet af stk. 1 kan ind- og udføres,sælges, købes, udleveres, modtages, frem-stilles, forarbejdes, besiddes og anvendes imedicinsk øjemed som led i lægelig be-handling af personer for stofmisbrug.Stk. 3.Bortset fra forhold omfattet af entilladelse efter stk. 1 eller en behandlingefter stk. 2 er ind- og udførsel, salg, køb,udlevering, modtagelse, fremstilling, forar-bejdning og besiddelse af sådanne stofferforbudt.

§ 2.

Ministeren for sundhed og forebyggelsebemyndiges endvidere til at bestemme, atstoffer, som vel ikke er af den i § 1 omhand-lede art, men som dog efter internationalevedtagelser eller efter Sundhedsstyrelsensskøn frembyder fare i anledning af dereseuforiserende egenskaber, her i landet kunmå anvendes i medicinsk eller videnskabe-ligt øjemed.Stk. 2.Ind- og udførsel, salg, køb, udle-vering, modtagelse, fremstilling, forarbejd-ning og besiddelse af disse stoffer er tilladtfor apotekere og for personer eller firmaer,som af ministeren for sundhed og forebyg-gelse har fået særlig tilladelse dertil. Mini-steren kan fastsætte almindelige begræns-

ninger med hensyn til de pågældendes virk-somhed i så henseende og kan endvidereoverfor enhver af de pågældende fastsættesærlige begrænsninger, ligesom han kanindskrænke eller tilbagekalde rettighedernemed hensyn til stofferne.Stk. 3.Køb og modtagelse fra apotekereog besiddelse af stofferne er endvidere til-ladt for dem, der modtager stofferne i hen-hold til en efter almindelige regler lovlig re-cept eller rekvisition, jf. § 26 i lov nr. 209 af11. juni 1954 om apotekervæsenet og de imedfør deraf udstedte forskrifter.Stk. 4.I øvrigt er ind- og udførsel, salg,køb, udlevering, modtagelse, fremstilling,forarbejdning og besiddelse af disse stofferforbudt.

§ 2 a.

Bestemmelserne i §§ 1 og 2 findertilsvarende anvendelse på stoffer, der kanomdannes til stoffer med euforiserendeegenskaber.

§ 3.

Overtrædelse af denne lov eller de i

1.

I§ 3, stk. 1, 3. pkt.,indsættes efter ”stof-medfør af den udfærdigede forskrifter straf- fer”: ”, jf. dog § 3 b”.fes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Vedudmåling af straffen, herunder ved fastsæt-telse af bøder, skal der lægges vægt påskadevirkningerne af de pågældende stof-fer. Advarsel kan i almindelighed ikke med-deles, medmindre sociale forhold taler for atmeddele en advarsel og besiddelsen af stof-fet er udslag af en stærk afhængighed somfølge af et længere og vedvarende misbrugaf euforiserende stoffer. På samme mådestraffes den, der ved meddelelse af urigtigeeller vildledende oplysninger eller ved svig-agtig fortielse opnår eller søger at opnå til-ladelse i henhold til loven eller forskrifterne,eller som handler i strid med vilkår for engiven tilladelse. På samme måde straffesendvidere den, der ved henvendelse om enrecept eller rekvisition på et af de i § 2 eller§ 2 a, jf. § 2, omhandlede stoffer eller omanden ordination af stoffet giver urigtigskriftlig oplysning om sit navn, sin bopæleller sin stilling.Stk. 2.Ved straffens udmåling skal detbetragtes som en betydelig skærpende om-stændighed, at der er tale om1) gentagne tilfælde af salg af et særlig far-ligt eller skadeligt stof eller2) salg eller vederlagsfri overdragelse medhenblik på senere salg af de i §§ 1 og 2omhandlede stoffer på restaurationer, her-

§1

1.

2.