Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 295
Offentligt
1108110_0001.png
1108110_0002.png
1108110_0003.png
1108110_0004.png
1108110_0005.png
1108110_0006.png
1108110_0007.png
1108110_0008.png
1108110_0009.png
1108110_0010.png
1108110_0011.png
1108110_0012.png
1108110_0013.png
1108110_0014.png
1108110_0015.png
1108110_0016.png
1108110_0017.png
1108110_0018.png
1108110_0019.png
1108110_0020.png
1108110_0021.png
1108110_0022.png
1108110_0023.png
1108110_0024.png
1108110_0025.png
1108110_0026.png
Sundhedsklinik forudokumenterede migranter
Halvårsrapport 24. august 2011 – 29. februar 2012
Klinikken drives af Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp
1
IndledningSundhedsklinikken for udokumenterede migranter har nu været åben ½ år og det er tid til førstestatus.Denne halvårsrapport vil indeholde dels en kort beskrivelse af det historiske forløb, dels en kortøkonomisk redegørelse og dels statistik om patientgruppen. Som bilag vil der ligge nogle små casestil illustration af patientgruppen.Halvårsrapporten er det første forsøg på at give et indblik i målgruppens behov og sygdomsbilleder.Oplysninger alene baseret på det første halve års udviklingsarbejde kan dog ikke bruges som validestatiske oplysninger. Rapportens oplysninger og tal er kun et udtryk for præcis de mennesker, somhar henvendt sig til klinikken – ikke for hele gruppen af udokumenterede migranter, der opholder sig iDanmark.Klinikken var aldrig blevet til noget uden stor støtte og opbakning. Flere fonde og fagligeorganisationer valgte at støtte sundhedsklinikken økonomisk. Vi er også lykkedes med at indsamle endel penge og inventar fra private mennesker.Tak for alle store som små økonomiske bidrag og inventar.Klinikken var heller ikke blevet til noget foruden alle de frivilliges indsats. Læger, sygeplejersker,jordemødre, tolke, bioanalytikere, psykologer og speciallæger har nærmest stået i kø for at give enhånd med.Tak til hver og en af de frivillige for jeres flotte indsats her i opstartsfasen.Endelig skal der lyde en tak til to frivillige, som brugte to dage på manuelt at trække oplysninger udaf lægejournalerne til denne rapports statistik. Samt en tak til forskningsmedarbejdere ved MESU,som har hjulpet med kategorisering af data fra lægejournalerne.Vi håber, at denne første rapport kan give samarbejdspartnere, frivillige og andre læsere et lilleindblik i vores arbejde og målgruppens sundhedsbehov.
På vegne af Røde KorsVibeke Lenskjold, projektleder af sundhedsklinikken
2
Grundlaget for sundhedsklinikkenI efteråret 2010 fandt Lægeforeningen, Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors sammen om at gøre enindsats for en gruppe af mennesker, som opholder sig ulovligt i landet, og som synes at have sværtved at få det nødvendige sundhedstilbud.Hos mange læger og i Lægeforeningen er der ikke tvivl. Alle mennesker har ret til den nødvendigelægehjælp og læger skal hjælpe mennesker, der har brug for lægehjælp, det foreskriver lægeløftet.Dansk Flygtningehjælp har i kraft af deres rådgivningsarbejde til asylansøgere mødt mennesker udenopholdstilladelse. Her kender man til disse menneskers problemer med både at få juridisk hjælp menogså at få lægehjælp.I Røde Kors er den vigtigste opgave at forhindre og afhjælpe menneskelig nød, lidelse ogdiskrimination. Det betyder også at sikre nødvendig lægebehandling. For Røde Kors har det været enhjertesag at være ansvarlig for administration og drift af sundhedsklinikken.Sundhedsloven giver mulighed for akut behandling af alle mennesker, men der synes at være storusikkerhed om, hvordan akut skal defineres. Og der synes at være stor usikkerhed om, hvordan mani det offentlige sundhedsvæsen kan behandle og registrere mennesker uden cpr.nr. Samtidig er derstor usikkerhed hos målgruppen – hvad er deres rettigheder, tør de bruge et offentligt system udenat blive anmeldt, skal man betale etc.?De tre samarbejdspartnere henvendte sig til daværende sundhedsminister med de problemstillinger,de kunne se i forhold til de udokumenterede migranter og deres muligheder for sundhedshjælp.Ministeren fandt ikke anledning til at gøre yderligere, men henviste til akutlovgivningen. Men der blevheller ikke lukket for muligheden at oprette et privatfinansieret sundhedstilbud. Der er ikke juridisknoget ulovligt i at drive en privat sundhedsklinik for mennesker uden opholdstilladelse.Her efter gik samarbejdspartnerne i gang med at researche på tilsvarende sundhedsklinikker i Norgeog Sverige, hvor de respektive nationale Røde Kors også er involveret. Og i begyndelsen af 2011 varman klar med en rammebeskrivelse af projektet og til at ansætte en projektleder, som skulle fåklinikken i gang og være daglig leder med ansvar for drift og de frivillige.Resten af foråret og sommeren blev brugt på at finde et egnet lejemål, få ansat de frivillige,udarbejdet informationsmateriale, få indsamlet det mest nødvendige inventar og bestykning ogudarbejde de første procedurer for arbejdet i klinikken.Der skulle også afholdes en del møder mellem samarbejdspartnerne. Alle de faglige organisationer,som relaterede sig til de frivillige i klinikken, blev inviteret til møde. Det var vigtigt, at de fagligeorganisationer bakkede op om klinikken og de frivilliges arbejde.Endelig skulle finansieringen på plads. Der var blevet sendt en del ansøgninger til fonde og iværksatindsamlinger.
Målgruppen
Sundhedsklinikkens patientgrundlag er udokumenterede migranter i Danmark. Det ermennesker, som af en eller anden grund ikke har lovligt ophold. Det kan være udenlandskekvinder og mænd i prostitution eller tvangsarbejde, afviste asylansøgere og deres familier,slægtninge til herboende, som ikke kan få bevilget familiesammenføring, herunder kvinder, derbliver gift med en herboende mand. Det kan være mennesker, som søger familiesammenføring,
3
og som er kommet til landet, inden tilladelsen foreligger. Det kan være studerende fratredjeverdens lande og au pair-piger, der ikke rejser hjem, når deres opholdstilladelse udløber.Fælles for målgruppen er, at de ikke har cpr.nr., ikke har private sygeforsikringer og dermed ikke kanmodtage og betale lægehjælp i det offentlige sundhedsvæsen.Ydelser i klinikkenDet blev besluttet, at sundhedsklinikken skulle tilbyde den nødvendige lægehjælp. Begrebet akutlægehjælp var for svært at håndtere. Hvornår er noget akut? Hvad sker der med sygdomme, somikke bliver behandlet, hvornår vil det udvikle sig til akutte tilfælde? Hvad med kroniske lidelser,graviditet, smitsomme sygdomme mv.? Hvis lægeløftet skulle holdes, måtte vi tage os af alt detnødvendige for både at hjælpe den enkelte patient men også sikre mod smitsomme sygdomme, derkan brede sig til andre borgere.Fra begyndelsen besluttede vi at have åbent to aftener om ugen – mandag og onsdag fra kl. 17 – 20.Der skulle være en læge og to sygeplejersker samt den daglige leder til stede hver gang. Ret hurtigtviste der sig et behov for jordemødre, da flere gravide kvinder henvendte sig. Allerede i oktober blevydelserne udvidet med jordemødre om onsdagen samt en ekstra læge og sygeplejerske ommandagen.Vi kunne fra start henvise til frivillige speciallæger, som tilbyder undersøgelser i egen klinik eller isundhedsklinikken. På lignende vis kan vi henvise til psykologer og en enkelt tandlæge.Vi har hen ved 22 frivillige tolke, som vi efter behov kan ringe til i åbningstiden og få telefontolkning.Vi troede fra starten, at vi ville få meget brug for disse tolke, men det har vist sig, at behovet ikke erså stort, da de fleste patienter har en med sig, som kan hjælpe med at oversætte oftest via engelsk. Inogle tilfælde har vi haft brug for tolkning til rumænere og polakker. En enkelt gang har der været entolk til stede ved en psykologsamtale.Mulighederne for at tage diverse blodprøver og test i klinikken blev støt og roligt udvidet. Vi havdefået stillet forskellige apparatur til rådighed til låns, men det blev ikke helt udnyttet helt. Derfor blevdet besluttet at ansætte frivillige bioanalytikere, som skal varetage alle prøver og test.Bioanalytikerne begyndte i december. Det er en stor fordel, at vi kan tage så mange prøver sommuligt, hvor vi kan få svar med det samme. Målgruppen er sårbar og for nogle kan det være svært atkomme igen for svar på prøver. Med hurtige svar kan vi hurtigt sætte patienterne i behandling.Efter påske udvider vi igen med akut tandbehandling og fysioterapi. Det betyder også en ekstraåbningsaften – om torsdagen.De frivilligeAllerede i det tidlige forår 2011 kom der en del uopfordrede henvendelser fra læger ogsygeplejersker, som gerne ville arbejde frivilligt i den kommende sundhedsklinik. Undervejs kom derogså henvendelser fra jordemødre, fysioterapeuter, bioanalytikere og andre, som gerne ville give enhånd.Det var helt fantastisk at starte et nyt projekt og så på forhånd have langt flere frivillige, end der varbehov for. Vi behøvede på ingen måde at annoncere.Ansættelse af de frivillige skete ved, at alle læger og sygeplejersker på listen af uopfordredehenvendelser fik tilsendt et stillingsopslag, hvor man blev opfordret til at sende en mere formelansøgning, hvis man stadig var interesseret i at være frivillig. Samtidig blev der gjort opmærksom på,at man blev ansat som frivillig under Røde Kors og skulle følge Røde Kors´ principper.
4
Udvælgelsen skete efter forskellige kriterier, som var beskrevet i stillingsopslaget som fx erfaring ogøvrige kompetencer, så vi tilsammen fik en gruppe af frivillige, der matchede og suppleredehinanden.Undervejs når vi har skullet udvide vores ydelser eller skullet erstatte frivillige, som har måttetstoppe, er samme procedure blevet anvendt.Gruppen af frivillige er stort set den samme. Ganske få har grundet andre omstændigheder måttesige fra og nogle sygeplejersker og en jordemoder er gået på barsel.Alt i alt en meget engageret og stabil gruppe af frivillige.Rekruttering af tolke er foregået på samme måde med stillingsopslag og individuelle samtaler.Antallet af frivillige nærmer sig 100 personer bestående af læger, sygeplejersker, jordemødre ogbioanalytikere, som har vagter i klinikken. Så er der tolke, som vi kan ringe til efter behov og fåtelefontolkning. Vi har en stor gruppe af speciallæger, som vi kan bruge til henvisninger samt entandlægeklinik. Endelig har vi et par psykologer, som kan træde til efter behov.Alle gør en stor indsats, og alle er meget dedikerede til arbejdet.Hver faggruppe, som er aktive i klinikken, har en repræsentant, en form for koordinator. Leder afklinikken indkalder med jævne mellemrum disse repræsentanter for at drøfte praksis og justeringer iklinikken.Vi har også en liste med læger fra det øvrige Danmark, som gerne vil arbejde frivilligt i egetlokalområde. Det betyder, at udokumenterede migranter på Fyn, i Jylland og på Bornholm også vilkunne få den nødvendige lægehjælp. Leder af sundhedsklinikken kan formidle kontakt til dissefrivillige læger.Tilbud til de frivilligeFrivillig arbejdskraft er ikke en given ting. Det er vigtigt at gruppen af frivillige serviceres og tilbydesnye input. Allerede i oktober blev der en lørdag afholdt en temadag for alle de frivillige med fællestemaer til drøftelser. Hen over efteråret og vinteren blev der tilbudt kurser i hjertestarter, daklinikken havde fået en hjertestarter som gave.Medio marts 2012 bliver anden temadag afholdt med særlig fokus på halvårsrapporten.Det er planen at fortsætte med temadage til fordybelse af fælles problemstillinger, og der vil løbendeblive tilbudt fyraftensmøder med aktuelle temaer.
5
Statistik fra modtagelsenHver eneste patient, som kommer til klinikken, bliver modtaget af en sygeplejerske eller af lederen.Vi sætter os med patienten og foretager en form for visitation ved at spørge til årsag forhenvendelsen, om patienten tidligere har modtaget sundhedshjælp i Danmark, om de har været iklinikken før, om deres juridiske opholdsstatus. Så beder vi om personlige data som navn,fødselsdato, nationalitet, telefonnummer, og hvor de har hørt om klinikken.Alle patienter svarer så godt de kan. Nogle er lidt usikre på, hvorfor vi skal have disse oplysninger.Men når vi forklarer, at alle oplysninger bliver gemt fortroligt, er der ingen problemer. Nogle kenderikke deres fødselsdag, men opgiver en dato. For os er det ligegyldigt, bare de kan huske datoennæste gang, de henvender sig, da vi bruger fødselsdagen til at genfinde deres journal.Alle data bliver fortroligt gemt og er bearbejdet til anonymiseret statistik. Disse data er ikkenødvendigvis identiske med data fra lægejournalerne, som bliver omtalt i næste afsnit. Dels kanpatienten sige et om årsag til henvendelsen og noget andet i konsultationen. Dels er der noglepatienter, som alene har efterspurgt en tandlæge, og som ikke har været i konsultation hos lægen,men direkte henvist fra modtagelsen til tandlæge. Endelig vil der være langt flere henvendelser endjournaler, da flere henvendelser er tidligere patienter og dermed gengangere.Der er også lidt variation i nationalitet mellem modtagelsen og journalerne.Fra første åbningsdag den 24. august 2011 og til og med den 29. februar 2012 har der i alt været504 henvendelser i klinikken. Tallet er inklusiv gengangere. For en stor del af det statistiske materialefra modtagelsen er det beregnet ud fra det samlede antal af henvendelser inklusiv gengangere. Desamlede antal henvendelser fordeler sig på de enkelte måneder med jævn stigning på følgende vis:

Antal patienter pr. måned

120981008060401820059568178114
Den lodrette akse angiver det samlede antal besøg/patienthenvendelser pr. månedAntallet af patienthenvendelser pr. måned er støt stigende. Dette kan også illustreres ved at se påantallet af patienthenvendelser i gennemsnit pr. åbningsaften. Meget overraskende for et helt nyttilbud var der allerede den anden åbningsaften 8 patienter. Flere gange i september var oppe påmindst 8 patienter.
6
Alt var nyt for læger og sygeplejersker – journalsystemet, målgruppen, hvor lå tingene etc. Derfortog hver konsultation også noget længere tid, end man normalt ser i almindelig lægepraksis. Detgjorde, at da vi alligevel hurtigt indså, at vi havde brug for jordemødre, besluttede at udvidekapaciteten med to læger om mandagen. Det gav lidt kortere ventetid for patienterne, som barekommer. Vi bruger ikke tidsbestilling.Efterhånden er arbejdsgangen blevet mere rutineret. De fleste patienter kan klares på kortere tid, ogvi kan servicere flere patienter pr. gang.

Antal patienter i gennemsnit pr. åbning

141210864207,466,2911,110,912,7
Den lodrette akse angiver antallet af patienthenvendelser i gennemsnit pr. åbning pr.månedHver åbningsaften er der nye patienter. Som tiden går, oplever vi oftere, at tidligere patienter følgervenner/bekendte til klinikken. I det hele taget kommer de fleste patienter i følgeskab med venner,familie eller andre hjælpere.Som tidligere skrevet har vi i alt haft 504 henvendelser i klinikken – 252 er førstegangs henvendelser,252 af dem er gengangere.Hver gang, vi har åbent, kommer der nye patienter. Nedenstående figur angiver, hvor mange førstegangs henvendelser, vi har pr. måned:
7

1. gangs henvendelser

50454035302520151050474037353146
16
Den lodrette akse angiver antallet af 1. gangs henvendelser pr. månedFlere af patienthenvendelserne er gengangere. Nogle er i et længere behandlingsforløb, noglekommer for at blive behandlet af en speciallæge i klinikken, nogle kommer med forskelligesymptomer, endelig tæller de gravide, som jo kommer flere gange for kontrol hos jordemoderen.

Gengangere

7060504030201002191934436768
Den lodrette akse angiver, hvor mange besøg pr. måned, der er gengangereNogle patienter kan vi ikke alene behandle i klinikken. De henvises til speciallæger, tandlæge ellerpsykolog. Langt de fleste speciallæger, er læger, som i forvejen havde tilkendegivet, at de gerne villevære frivillige i klinikken. Nogle af dem kan tage patienterne i deres egen private praksis, andrekommer til vores klinik, hvor vi så laver aftaler uden for normal åbningstid.Det samme gør sig gældende for psykologerne – nogle samtaler finder sted i klinikken, andre ipsykologens egen praksis.
8
Hvis vi ikke har haft den nødvendige speciallæge på listen af frivillige, har vi søgt efter speciallæger,som ville hjælpe på frivillig basis. Det er stort set altid lykkes at finde en god løsning.Vi har flere gange indlagt patienter direkte fra klinikken. Det har bl.a. drejet sig om formodetblodprop i benet, blodprop i hjertet, HIV i udbrud, TB i udbrud, ekstrem lav blodprocent. Hver ganghar lægen ringet til hospitalet og talt med den specifikke afdeling. Og hver gang er patienten blevettaget rigtig godt imod på hospitalet. Se statistik om henvisninger under afsnittet Lægejournaler.I det hele taget har samarbejdet med hovedstadens hospitaler fungeret rigtig godt i de akuttetilfælde. Ofte har afdelingen kontaktet leder af klinikken efterfølgende for at fortælle om udskrivelseog opfølgning.
Patienterne kommer fra hele verden, men hovedvægten ligger på Østeuropa med Rumænien og Polensom dominans, Mellemøsten med Irak og Tyrkiet som dominans, Asien med Afghanistan somdominans og Afrika med Nigeria og Ghana som dominans. Et velkendt billede, når man generelt serpå migration. For stort set alle patienter gælder, at de er fattige og kommer fra lande med stor socialulighed.Vi ser også en del patienter, som har opholdstilladelse i andre EU lande, men nu befinder sig illegalt iDanmark. Typisk har folk søgt arbejde og overlevelse i Italien og Spanien, men pga. den økonomiskekrise og de mange flygtninge og migranter i øvrigt i Sydeuropa, flytter folk længere nord på.Nedenstående figur angiver fordelingen af det samlede antal patienthenvendelser fordelt påverdensdele:
180160140120100806040200
164125108
552814721
Den lodrette akse angiver det samlede antal patienthenvendelser fra de enkelteverdensdelePatienthenvendelserne er på de efterfølgende figurer angivet på lande opgjort på de enkelteverdensdele.
9

Østeuropa

605040302010086444332113851
Den lodrette akse angiver antallet af de besøgende fordelt på Østeuropæiske landeNogle vil sikkert undre sig over antallet af patienter fra Vesteuropa. Bag disse tal kan gemme sig fx etpar afrikanere, som ved spørgsmålet – hvor kommer du fra, svarer Italien eller Spanien. Nogle erfaktisk vesteuropæere, som har opholdt sig i mere end 3 måneder i DK, men som ikke er registrereteller i arbejde. En enkelt dansk patient, som ikke er registreret, har besøgt klinikken flere gange.

Vesteuropa

99876543210DanmarkSpanienItalienPortugalBelgienSverige87
211
Den lodrette akse angiver antallet af besøgende fordelt på Vesteuropæiske lande
10

Mellemøsten

2020181614121086420IrakTyrkietIranLibanonPalæstina Armenien5411015
Den lodrette akse angiver antallet af besøgende fordelt på lande i Mellemøsten
Det er interessant at bemærke i nedenstående figur, at langt de fleste afrikanere kommer fra landenord for ækvator.

Afrika

60504030201009965444325854
1
1
1
1
1
1
Den lodrette akse angiver antallet af besøgende fordelt på lande i AfrikaRigtig mange af de afghanske patienter er familier, der søger familiesammenføring eller er blevetafvist i familiesammenføring. De bor alle sammen privat. Familiesammenføringssager er ikkeregistreret i asylsystemet. Det familiemedlem, som har opholdstilladelse, har forsørgerforpligtelsen og
11
skal derfor svare for alle udgifter til den person, der søger familiesammenføring inklusivsundhedshjælp. Den person, der søger familiesammenføring har ikke cpr.nr. eller sygesikringskort.De filippinske patienter er kvinder, som enten er gift eller bor hos en dansk mand eller en mand medanden etnisk oprindelse men med opholdstilladelse. Eller de er tidligere au pairs, som ikke er rejsthjem, og derfor nu opholder sig illegalt i landet.

Asien

605040302010018109941111153
Den lodrette akse angiver antallet af besøgende fordelt på lande i AsienPatienterne fra USA tæller i alt to personer. Den ene har bare henvendt sig flere gange i klinikkenmed forskellige symptomer. Den anden + patienten fra Canada er tidligere studerende, som er bleveti DK efter endt studie. Begge har ikke legalt ophold.

Nord- og Sydamerika

12121086420USABrasilienColumbiaCanadaGuatemala4321
Den lodrette akse angiver antallet af besøgende fordelt på lande i Nord- og Sydamerika
12
Der er en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder med en svag overvægt af mænd. Det erisær mange mænd fra Østeuropa og Afrika, som er kommet til Danmark.Børn har vi ikke set mange af.

Kønsfordeling

ukendt3%Piger2%Kvinder40%
Mænd54%
Drenge1%
Vi har en aldersspredning fra 0 – 72 år med en klar overvægt af voksne mellem 19 og 40 år. Iafsnittet Lægejournaler vil man kunne se en aldersfordeling fordelt på mænd og kvinder, og hvor detfremgår, at kvinderne i gennemsnit er lidt yngre end mændene.

Aldersfordeling

200180160140120100806040200185167
96
3617
0 - 18 år
19 - 30 år
31 - 40 år
41 - 50 år
51 - 100 år
Den lodrette akse angiver antallet af de besøgende fordelt på aldersgrupper
13
Statistik fra lægejournalerne med kommentarerSundhedsklinikken er på mange måder et rigtigt projekt, hvor man arbejder, mens man udvikler. Daklinikken åbnede i slutningen af august, var ingen ting prøvet af på forhånd. Alle frivillige blev kastetud i opgaven, mens patienterne kom til klinikken.Det har dog hele tiden været vigtigt, at vi fulgte alle forskrifter for at drive en sundhedsklinik i følgeSundhedsstyrelsens retningslinjer. Journalføringen er et af kardinalpunkterne. Vi havde sørget for, atvi havde et professionelt elektronisk journalsystem, som kan registrere patienter med kun enfødselsdato. Alle oplysninger om patienterne ligger forsvarlig gemt i journalen, som ingen eksternesystemer har adgang til. Alle behandlinger, uanset om de forestås af en læge, jordemoder ellerspeciallæge, bliver ført i en og samme journal, så hver patient kun har en journal.Journalsystemet var ukendt for de fleste læger og sygeplejersker, så der har været entilvænningsperiode med risiko for variation i, hvordan man bruger systemet og indtaster data. Tilsystemet er knyttet et statistikprogram, hvorfra man kan trække oplysninger som fx alder, køn,diagnoser, behandling og medicin. Det forudsætter dog, at systemet er brugt, så diagnose, noter,behandling, medicin mv. er skrevet i de respektive rubrikker.Udtræk af oplysninger fra journalerne er bortset fra fødselsdag og køn foregået manuelt. Hver og enjournal er blevet åbnet, så vi kunne kategorisere diagnoser, behandling/medicin og henvisninger.Der er i alt 222 journaler fordelt på:120 mænd93 kvinder5 drenge4 piger

Kønsfordeling

Piger2%
Kvinder42%
Mænd54%
Drenge2%
Sammenholdt med antallet af førstegangshenvendelser i modtagelsen, som er på 252, er der enforskel i forhold til antallet af oprettede lægejournaler, som er på 222. Det skyldes fx, at nogle pænter blevet henvist til sundhedstilbud i asylcenter. Nogle er gået igen, inden de kom til lægen. Nogle erhenvist direkte til tandlægen, uden at have været hos lægen.
14
Aldersfordelingen er opdelt i køn. Her kan man se, at kvinderne i gennemsnit er lidt yngre endmændene, men der er den samme aldersspredning.

Aldersfordeling kvinder

5050454035302520151050
2413400 - 10 år3361 - 100år
11 - 18 år 19 - 30 år 31 - 40 år 41 - 50 år 51 - 60 år
Den lodrette akse angiver antallet af piger/kvinder fordelt på aldersgrupper

Aldersfordeling mænd

60504030201000 - 10 år11 - 18 år 19 - 30 år 31 - 40 år 41 - 50 år 51 - 60 år61 - 100år4153352255
Den lodrette akse angiver antallet af drenge/mænd fordelt på aldersgrupper
Fordelingen på nationaliteter ligner statistikken fra modtagelsen. Det betyder, at trods gengangereændrer det ikke væsentligt på billedet af patienternes nationalitet. Det har kun betydning ved de småmarginaler, hvor der fx kun er et par danske og amerikanske patienter, men som til gengæld harbesøgt klinikken flere gange.Nedenfor følger tabeller af fordelingen af patienternes nationalitet i følge de 222 journaler:
15

Østeuropa

3530252015105062222111731
1
1
Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i Østeuropa

Vesteuropa

5543210SpanienDanmarkItalien2211
Portugal
Belgien
Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i Vesteuropa
16

Mellemøsten

99876543210
5332111
Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i Mellemøsten

Asien

20151110650632119
1
1
Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i Asien
17

Afrika

181614121086420
Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i Afrika

Øvrige

332,521,510,50USARuslandBrasilien133
Colombia
Den lodrette akse angiver antallet af patienter fordelt på lande i øvrige lande
Det må igen bemærkes at data om diagnoser og behandling er hentet ved manuelt udtræk, hvorforder kan være fejl behæftet ved disse. Det er heller ikke alle henvisninger, der er registreret fxhenvisning til tandlæge. Faktisk er hen ved 22 patienter henvist til tandlæge, idet nogle henviserdirekte fra modtagelsen og ikke kommer til lægen først. De angivne data er derfor et minimum. Datakan bruges som et billede på hvilke sygdomme, de fleste patienter kommer med.Til gengæld kan enkelte patienter have mere end en diagnose og en behandling. Derfor vil man ikkekunne sammenholde tallet 222 journaler med summen af diagnoser, behandling og henvisninger.
18
Gældende for infektioner har to patienter HIV, andre to patienter har TB.Uspecificeret betegner patienter, der bl.a. har fået fjernet sting, kontrol af kejsersnit, anmodning omattester.Forebyggelse handler mest om prævention.Mange kommer med luftvejsproblemer, hudsygdomme, gener ved bevægelsesapparatet,tandproblemer og psykiske lidelser. Dette mønster tegner sig også fra andre lignende klinikker iNorden.

Diagnoser

40363530252120151050UspecificeretGraviditetInfektionMisbrug181613998773331
6
5
5
5
4
4
3
3
3
2Blodsygdomme
1Stofskiftet
1Neurologisk19
Psykisk lidelse
Forebyggelse
Hjerte-karsygdomme
Børneundersøgelse
Øjensygdomme
Underlivssygdomme
Den lodrette akse angiver antallet af stillede diagnoser inden for hver diagnose. Noglepatienter har flere diagnoser
Med hensyn til medicinering er der også en fejlmargin. Den opgjorte medicin er tilsvarende etminimum, idet noget medicin udleveres direkte fra klinikkens medicinskab, andet udstedes vedrecept. I journalerne registreres det på forskellig vis. Samtidig har nogle patienter fået medicin af en
Mave-tarm sygdomme
Hormonsygdomme
Hudsygdomme
Luftvejssygdomme
Bevægeapparatet
Øresygdomme
Tandlidelse
Urinvejssygdomme
Hovedpine
HIV test
Traume
speciallæge i dennes praksis, medicin som ikke er blevet registreret i journalen. Og nogle patienternehar fået medicin mere end en gang.

Medicin - behandling

353530252015105014823
7
64332221111111111
Den lodrette akse angiver, hvor mange gange der er udleveret den respektive medicin
Flere patienter er blevet henvist til yderligere behandling hos speciallæge, psykolog, tandlæge mv.Bort set fra indlæggelser er alle henvist til frivillige behandlere.Nogle patienter er henvist til psykolog eller psykiater. Det er et særlig følsomt område. Vi har mødtflere patienter, som kunne have psykiske lidelser, men hvor det ikke har været muligt at henvisedem. At benytte psykologer eller psykiatere er kulturelt og socialt bestemt. For nogle kulturer ogsocialgrupper er det ganske enkelt behæftet med udstødelse fra samfundet at erkende en psykisklidelse. For andre er det slet ikke en kendt behandlingsform.Vores udfordring er at forsøge at præsentere psykologer eller psykiatere som tilbud, når patienterneer kommet over flere gange, og når de føler sig trygge ved klinikkens tilbud.En anden udfordring består i at få gennemført et helt behandlingsforløb. Patienternes vilkår kanhurtigt skifte, så det er vanskeligt for dem at følge en behandling.Vores tilbud – og det gælder i øvrigt for al behandling – kan kun anvendes i den udstrækning, atpatienten selv kommer igen.
20
0Gynækolog9Indlæggelse6Ørelæge5Sygehus5Venereaklinikken5Psykolog5Almen læge4Røntgen4ØjenlægeReumatologDermatologAbortGastroskopiSkadestueKirurgPsykiaterLæge i hjemlandNeurologPsykiatrisk afd.AsylcenterBiopsiMammografiUltralyd1111111223444
1
2
3
4
5
6
7
8
9

Henvisninger - behandling

33
Den lodrette akse angiver hvor mange gange, der i følge journalerne er henvist til deenkelte behandlingstilbud
21
ØkonomiAlle udgifter forbundet med klinikken er alene finansieret af private midler. Det gælder husleje,rengøring, leders løn, telefoni, IT, udstyr, engangsmateriale, medicin, trykte materialer, kurser for defrivillige, forplejning, vedligeholdelse og øvrige driftsudgifter.Vi har søgt fonde, vi har en løbende indsamling af gaver og private midler. Alle indsamlede midler erøremærket sundhedsklinikken. Vi får ingen faste bidrag fra hverken Røde Kors, de øvrigesamarbejdspartnere eller staten. Det er derfor et løbende projekt at samle penge ind til den fortsattedrift af klinikken. Vi håber, at halvårsrapporten kan bidrage som dokumentation for behovet.Vi har modtaget flere store engangsbeløb fra fonde og organisationer:OAK FoundationRoskilde FondenVelfærdsfonden for pædagogerVarmings FondEllen Hørups FondSusi og Peter Robinson FondenLægeforeningenDansk SygeplejerådFOADanske FysioterapeuterFADLPolitikens kampagne og indsamlingDesuden har flere private personer bidraget ved sms indsamling, nogle er blevet faste bidragsydere.Flere har doneret brugt inventar og udstyr til klinikken.Vi har modtaget brugte kontormøbler, tavler og reoler fra Novo Nordisk.Vi har etableret gode aftaler om at låne laboratorieudstyr af Medinor og HemoCue. De små brikker tilmåling af blodprøver skal dog indkøbes løbende.Vi har en god handelsaftale med DanPleje, hvor vi køber forskellige remedier som gummihandsker,lejepapir, urinstiks, termometer mv.Al medicin købes til fuld pris på apoteket.
22
Bilag 1
Cases til illustration af patienterneMand fra GhanaDer er mange patienter, der venter i klinikken. Ind ad døren kommer en afrikansk mand i følgeskabmed en dansk kvinde. Den danske kvinde er tilfældigvis stødt på den afrikanske mand og har set, athan havde brug for lægehjælp. Og hun vidste fra medierne, at der var åbnet en sundhedsklinik forudokumenterede migranter.Den afrikanske mand er 38 år og kommer fra Ghana. Han er tydeligt meget dårlig, puster og eraskegrå i hovedet. Han går dårligt og har problemer med at holde på ting.Han fortæller, at han tidligere har været i Sverige, men har mistet sin opholdstilladelse der. Forindennåede han at blive behandlet for sin gigtlidelse. Men nu er det længe siden, han er blevet behandletog han har ikke mere medicin.Lægen undersøger ham nøje. Der er ingen tvivl om, at manden har akut brug for hjælp. Der blivertaget forskellige blodprøver og lægen udskriver noget medicin. Manden skal komme igen ugen efterfor svar på blodprøver.Mandens gigtlidelse er kronisk og skal derfor tilses og behandles af en læge i reumatologi. Heldigvishar en sådan speciallæge meldt sig som frivillig. Vi skal have arrangeret en aftale.Næste uge kommer patienten igen for svar på blodprøverne. Han er blevet endnu mere dårlig.Prøverne viser også et ekstremt lavt tal for blodprocenten, så manden bliver akut indlagt påhospitalet for at få blod og blive undersøgt.Det viser sig, at manden har hæmorider, som har stået og blødt over lang tid, hvorfor han har misteten del blod. Han bliver opereret for hæmorider og får en masse blod. Efter nogle dage kan han igenudskrives.Manden kommer nu med jævne mellemrum i klinikken, får taget blodprøver og bliver behandlet afspeciallægen i reumatologi for sin gigt. Han er stadig meget forpint, men yderst taknemmelig for, atnogle kan lindre hans smerter.
Rumænsk mand med blodprop i benetEn aften i oktober. Mange mennesker er allerede ankommet til klinikken, selv om vi lige har åbnet. Enrumænsk mand på 35 år kommer ind i klinikken. Med sig har han to venner, den ene kan engelsk ogfungerer som tolk.Den rumænske mand har været i Danmark i mange måneder. Han er på jagt efter arbejde, så hankan forsørge sin familie, som opholder sig i Rumænien. Men lige nu er det svært at søge arbejde, damanden har et stort åbent sår på indersiden af skinnebenet ved foden. Det gør frygtelig ondt, ogmanden har svært ved støtte på benet.
23
Såret stammer oprindeligt fra en ulykke længere tilbage. Såret har været svært at få til at hele, menlige nu er det helt galt.Lægen kigger nøje på såret og forsøger at finde den bedste måde at håndtere dette på. Lægen gårogså i gang med at undersøge muligheden for at sende manden til en af vores frivillige dermatologerfor at få en specialist til at kigge på såret og yde den bedste behandling.Men manden bliver ved med at tale om nogle andre symptomer, han har. Pludselig spidser lægenører og forstår, at manden faktisk omtaler symptomer, der tyder på en blodprop i benet.Nu bliver dagsordenen en anden. Lægen griber telefonen og ringer til Bispebjerg hospital. Mandenskal omgående indlægges. Vi får ringet efter en taxa, og manden kommer af sted.To dage efter ringer en sygeplejerske fra Bispebjerg. Den rumænske mand er klar til udskrivelse,men han skal de næste 14 dage dagligt have en blodfortyndende indsprøjtning, og han skal haveskiftet forbinding på såret. Desværre kan de ikke selv forestå denne efterbehandling, da manden ikkehar en adresse, så derfor kan de ikke hente og bringe ham. Vi bliver enige om, at vi i klinikken kantage os af efterbehandlingen. Sygeplejersken giver manden en pose med medicin og forbindingermed, så vi kan klare os.Der bliver straks iværksat en vagtplan, så en læge eller sygeplejerske på skift møder ind hver dag forat give manden indsprøjtning og ren forbinding. Leder af klinikken sørger for at åbne og lukke hvergang.Den rumænske mand kommer næste dag i klinikken. Han er meget glad for, at vi har hjulpet ham.Han kommer de følgende dage og ofte alene. Hvis vi har brug for at kunne forklare manden noget,ringer vi til vores frivillige rumænske tolk.Nogle dage efter er manden tydeligt oprevet og desperat. Han forklarer, at han snart ikke mere ved,hvad han skal gøre. Han har fået stjålet sin pung med alle hans personlige papirer og hansmobiltelefon. Manden vil gerne hjem til Rumænien igen, men har hverken penge eller papirer.Det er en barsk verden at være hjemløs migrant.Næste dag dukker manden ikke op til sin behandling. De følgende dage sidder vi troligt og venter påham, men vi ser ham aldrig igen. Vi kan kun håbe, at han selv har fundet en god måde at kommehjem på.
Afghansk familie med fire børnEn aften havde klinikken besøg af en afghansk familie bestående af far, mor og 4 børn. Far har væreti Danmark siden slutningen af 90-erne, og han har opholdstilladelse. Han har tidligere haft arbejde iKastrup Lufthavn, men har måttet ophøre hermed, fordi han har dissemineret sklerose. Mor erkommet til Danmark senere og søger om familiesammenføring, men er endnu ikke accepteret.Familien har henvendt sig til klinikken, fordi de er bekymret for den ene dreng på knap 2 år. De synesikke, han udvikler sig, som han skal. Drengen er født i Afghanistan ved en kompliceret fødsel. Hankan ikke gå frit uden at støtte sig til noget og har en lidt stiv og usikker gang. Vi får mistanke om, atdrengen har spastisk lammelse.Familien bliver bedt om at komme igen en dag, hvor den koordinerende læge, som også erbørnelæge, kan se på drengen.
24
Samtidig finder vi ud af, at børnene ikke er blevet vaccineret. Børnene vil blive vaccineret, når dekommer igen.Familien kommer igen et par uger efter. Vores koordinerende læge ser på drengen og er sikker på,der er tale om spastisk lammelse. Det kan ikke helbredes, men familien vil have brug for råd ogvejledning om, hvordan de kan træne og stimulere deres barn. Derfor går jagten ind på at finde enlæge med netop dette speciale, som frivilligt vil hjælpe familien. Som altid lykkedes dette.Alle børnene bliver vaccineret og familien går glade og trygge ud af døren. Men familien vil altid ståmed meget store udfordringer – en far som hele tiden bliver dårligere med sin sklerose, en mor somikke ved, om hun får opholdstilladelse, flere børn som skal integreres i det danske samfund og en lilledreng med spastisk lammelse.
Gravid afghansk kvindeDet er sidst på aftenen, en halv time før klinikken lukker. En afghansk kvinde kommer ind sammenmed sin mand. Manden har opholdstilladelse, men kvinden har fået afvisning på asyl. Kvinden er ikketilmeldt et asylcenter, hun bor privat hos manden.Familien er i en vanskelig situation, da kvinden er gravid i 4 måned.Kvinden kommer ind til lægen for at blive undersøgt. Hun får en almindelig gynækologiskundersøgelse, får tjekket blodtryk og får mere præcist fastsat terminen.I klinikkens lille laboratorium får kvinden taget en HIV og syfilis test, en blodprøve for hepatitis samttjekket sin urin.Kvinden synes sund og rask, men anbefales at tage jerntabletter. Hun får samme aften svar på HIVog syfilis – de er heldigvis begge negative.Kvinden skal komme igen næste uge for svar på blodprøverne.Kvinden kommer igen ugen efter. Urinprøven viser tegn på infektion, så kvinden får penicillin medhjem til hele behandlingen.I fremtiden kan kvinden komme om onsdagen og blive tjekket af en jordemoder.
Filippinsk au pairEn aften i januar kommer en ung filippinsk kvinde ind i klinikken. Hun sidder ganske stille og venter.Hun fortæller, at hun tror, hun er gravid og at det bekymrer hende, da hun ikke har en fast kæreste.Hun kom til Danmark som au pair, men au pair perioden er udløbet. Nu bor hun hos en veninde. Hunvil gerne finde et arbejde, for hun har et barn på 5 år hjemme på Filippinerne. Barnet bor hos hendesforældre, men hun har lovet at sende penge hjem.Vi laver en graviditetsprøve, som heldigvis er negativ.Lægen spørger yderligere ind til, om hun er testet for kønssygdomme og om hun bruger prævention.Kvinden er tydelig lettet over, at hun ikke er gravid og ønsker ikke at få foretaget test forkønssygdomme. Hun vil gerne have en recept på p-piller. Pillerne kan hun selv betale.Kvinden går lige så stille ud ad døren, som hun kom ind.
25
26