§1I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved § 2 i lov nr.1546 af 21. december 2010, lov nr. 327 af 18. april 2011, og lov nr. 607 af 14. juni 2011 foreta-ges følgende ændringer:1.I§ 37, stk. 2,indsættes efter ”mindreårige”: ”, eller i det omfang, det er nødvendigt til beskyt-telse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelsersamt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.”2.I§ 52, stk. 2,indsættes efter ”indehaver” som nyt pkt.: ”Fra en person, som er under 15 år,eller som mangler evnen til selv at give samtykke, kan samtykket gives af forældremyndighe-dens indehaver eller af værgen.”3.I§ 52, stk. 2,indsættes i 3. punktum, der bliver 4. punktum efter ”under 18 år” ”eller fra enperson uden evne til selv at give samtykke”4.I§ 52,indsættes efter stk. 2, som nyt stk. 3 og 4:”Stk.3.Fra en person, som er under 15 år, eller som mangler evnen til selv at give samtykke,kan der alene udtages væv, dersom:1. der ikke findes en egnet donor, som har evnen til at samtykke,2. modtageren er bror, søster, barn, forældre eller i særlige tilfælde nær familie til donoren,3. donationen skal skabe mulighed for at redde modtagerens liv, og4. den pågældende potentielle donor ikke gør indvendinger.Stk. 4.Indgreb på personer under 18 år og på personer, som ikke selv kan give samtykke, skalgodkendes af Sundhedsstyrelsen forinden indgrebet finder sted.”Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 5 og 6.5.I§ 52, stk. 3,der bliver stk. 5, indsættes efter ”skal den” ”eller de, som giver samtykket,”6.I§ 52, stk. 3,der bliver stk. 5, indsættes i 2. punktum efter ”, at den” ”eller de”7.§ 105, stk. 1,affattes således:”Enhver, der er fyldt 18 år, kan uden tilladelse blive steriliseret. Sterilisation af personer mellem18 og 25 år må først foretages 6 måneder efter tilbud om behandling er givet”.8.§ 106affattes således:”En kvinde kan steriliseres uden tilladelse, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab forat afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes legemlige ellersjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

2Stk. 2.Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan kvindens ægtefælle eller samlever i stedet fåtilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk. 3.9.§107, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om deforhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at være af varig karakter. Der skal desudenlægges vægt på, om forebyggelse af svangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt på andenmåde.”10.I §107indsættes somstk. 4:”Stk.4.Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for sterilisation i medfør af § 107, stk.1- 3.”11.I§ 112indsættes somstk. 3ogstk. 4:”Stk.3.Såfremt en anmodning om sterilisation fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111 skal den,på hvem indgrebet ansøges foretaget, forud for samrådets behandling af ansøgningen, jf. § 108,tilbydes et samtaleforløb af kommunalbestyrelsen.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om samtaleforløb imedfør af stk. 3.”

34.1. Gældende ret4.2. Overvejelser og forslag5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.7. Administrative konsekvenser for borgere8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder mv.11. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget indeholder forslag til ændringer af sundhedsloven på tre områder, der vedrørerpatienters adgang til ydelser og patienters rettigheder:A. Forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournalerB. Levende donors samtykke til donationC. SterilisationAd A. Forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournalerDet er regeringens holdning, at en forældremyndighedsindehaver, som er under mistanke for athave krænket sit barn, skal kunne strafforfølges på lige fod med andre krænkere, f.eks. seksuellekrænkere og ikke bør have adgang til at tilpasse sin forklaring til omstændigheder og oplysnin-ger, som måtte fremgå af barnets patientjournal. Det samme gælder i forhold til en forældre-myndighedsindehaver, som er under mistanke for at have udøvet vold eller andre former forovergreb mod sit barn. Regeringen foreslår derfor, at en forældremyndighedsindehavers adgangtil aktindsigt i en mindreårigs patientjournal skal kunne begrænses, i det omfang forældremyn-dighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vigefor afgørende hensyn til den mindreårige, eller i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse afvæsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt be-skyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.Ad B. Levende donors samtykke til donationMed lovforslaget ønskes retstilstanden i forhold til transplantation klargjort, sådan at den an-vendte fortolkning af de gældende regler og den anvendte praksis i forhold til transplantation frabørn tydeliggøres i lovteksten. Samtidig ønskes sikret en mulighed for at kunne udtage gendan-neligt væv fra personer, som mangler evnen til at give samtykke. Med en sådan ændring vil det ioverensstemmelse med den af Danmark ratificerede Europarådskonvention af 4. april 1997 ommenneskerettigheder og biomedicin, blive muligt at udtage væv til f.eks. et sygt barn, hvor deneneste forælder, søskende el. lign., som vævstypemæssigt matcher, mangler evnen til selv atgive samtykke.I forbindelse med denne – formentligt begrænsede – udvidelse af mulighederne for donation frapersoner, som mangler evnen til selv at samtykke, indføres samtidig en bestemmelse om enkompetent myndighed til godkendelse af mindreåriges samtykke og/eller forældremyndighe-dens samtykke.Ad C. SterilisationPå baggrund af politiske drøftelser herom foreslås det at revidere de gældende regler vedrørendesterilisation. Det drejer sig både om den generelle aldersgrænse for sterilisation uden samtykke,hvor grænsen foreslås nedsat fra 25 år til 18 år med en obligatorisk reflektionsperiode på 6 må-neder for personer mellem 18 og 25 år, samt sundhedslovens kriterier vedrørende tilladelse tilsterilisation af sindssyge, udviklingshæmmede m.v. Sidstnævnte foreslås revideret også på bag-grund af henvendelser fra forældre til udviklingshæmmede unge samt den praksis på området,

4som fremgår af årsberetningerne for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterre-duktion og sterilisation. Det foreslås at ændre reglerne således, at der fremover skal lægges vægtpå, om forebyggelse af svangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt på anden måde, hvorimoddet i dag er et kriterium, at der er rimelig udsigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnås påanden måde. Samtidig foreslås det at tilbyde et samtaleforløb til den, på hvem indgrebet ansøgesforetaget, således at det sikres, at den pågældende får mulighed for refleksion over spørgsmåletpå de præmisser, som den enkelte måtte have.2. Forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler2.1. Gældende retDet følger af sundhedslovens § 37, stk. 1, at den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdetpatientjournaler m.v., på anmodning har ret til aktindsigt heri.Af sundhedslovens § 14 følger, at såfremt en patient ikke i stand til selv at varetage sine interes-ser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientensrettigheder efter sundhedslovens §§ 15-51, i det omfang det er nødvendigt for at varetage pati-entens interesser i den pågældende situation.Ugifte børn og unge under 18 år er under forældremyndighed i medfør af § 1 i forældreansvars-loven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007 med senere ændringer.Forældremyndighedsindehaveren har således som udgangspunkt adgang til aktindsigt i denmindreåriges patientjournal i henhold til lovens § 37, stk. 1, jf. § 14.Det følger dog af sundhedslovens § 37, stk. 2, at en forældremyndighedsindehavers adgang tilaktindsigt i en mindreårigs patientjournal kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsin-dehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgø-rende hensyn til den mindreårige. Der skal foretages en konkret afvejning af på den ene sideforældremyndighedsindehaverens ønske om og behov for at blive gjort bekendt med journalop-lysningerne og på den anden side hensynet til den mindreårige patient og dennes krav på tavs-hed og fortrolighed. Der er i forarbejderne til patientretsstillingslovens § 20, stk. 2, (nu sund-hedslovens § 37, stk. 2), jf. lovforslag nr. L 15, FT 1997-1998, 2. samling, nævnt følgende ek-sempler på oplysninger, hvor forældremyndighedsindehaverens interesse kan tænkes at burdevige for afgørende hensyn til den mindreårige: Prævention, abortindgreb, behandling for køns-sygdomme og journaloplysninger fremkommet i forbindelse med psykolog- og psykiaterunder-søgelser. Aktindsigt vil således kunne nægtes forældremyndighedens indehaver, hvis den min-dreåriges patientjournal m.v. indeholder sådanne oplysninger. Der er dog ikke tale om en ud-tømmende opregning af typer af oplysninger, hvor det vil kunne overvejes at begrænse foræl-dremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt.Af sundhedslovens § 37, stk. 3, følger desuden, at for optegnelser, der er journalført før den 1.januar 2010, kan retten til aktindsigt efter lovens § 37, stk. 1, begrænses, i det omfang patientens– og dermed også forældremyndighedsindehaverens – interesse i at blive gjort bekendt medoplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andreprivate interesser. De nævnte andre private interesser vil kunne være oplysninger, som tredje-mand, f.eks. pårørende, før lovens ikrafttræden måtte have givet til journalen i tillid til, at op-lysningerne ville kunne undtages fra aktindsigt, og hvor en oplysning herom til patienten – ogdermed for mindreårige også en forældremyndighedsindehaver – vil kunne være til alvorligskade for patient- eller familieforholdet.Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 3, at en patient, der er fyldt 15 år, selv er berettiget tilaktindsigt efter bestemmelserne i sundhedslovens §§ 36-39. En forældremyndighedsindehaver

5har dog som udgangspunkt også adgang til aktindsigt i den 15-17-åriges patientjournal i sammeomfang som den mindreårige selv i medfør af sundhedslovens § 37, stk. 1, jf. § 14.2.2. Overvejelser og forslagDet er i dag ikke muligt at nægte en forældremyndighedsindehaver adgang til oplysninger i enmindreårig patients patientjournal m.v., medmindre det er begrundet i hensynet til den mindre-årige. Der er således ikke udtrykkelig hjemmel til at afslå aktindsigt til en incestmistænkt foræl-der af hensyn til opklaring og forfølgning af strafbare handlinger.I tilfælde, hvor en mistanke om, at en forældremyndighedsindehaver har forøvet et overgreb påsit mindreårige barn, udelukkende baseres på legemlige fund – eksempelvis fordi den mindre-årige (endnu) ikke kan eller ikke vil udtrykke sig verbalt – vil et afslag på aktindsigt ikke i al-mindelighed kunne meddeles med hjemmel i sundhedslovens § 37, stk. 2, med henvisning tilafgørende hensyn til den mindreårige. Afslag på aktindsigt i sådanne oplysninger vil kun kunnegives, hvis det vurderes, at det kan skade den mindreårige, såfremt forældremyndighedsindeha-veren bliver bekendt med oplysningerne. Afslag på aktindsigt kan derimod ikke gives af efter-forskningsmæssige hensyn eller lignende.Det er regeringens holdning, at en forældremyndighedsindehaver, som er under mistanke for athave krænket sit barn, skal kunne strafforfølges på lige fod med andre krænkere og ikke børhave særlig adgang til at tilpasse sin forklaring til omstændigheder og oplysninger, som måttefremgå af barnets patientjournal.Også en forældremyndighedsindehaver, som er under mistanke for at have udøvet vold ellerandre former for overgreb mod sit barn, skal kunne strafforfølges på samme vilkår og bør af-skæres adgangen til at tilpasse sin forklaring til omstændigheder og oplysninger i barnets pati-entjournal.Regeringen foreslår derfor, at en forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en min-dreårigs patientjournal efter sundhedslovens § 37, stk. 1, jf. samme lovs § 14, også skal kunnebegrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt medoplysningerne findes at burde vige i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentligehensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse afvidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.Det bemærkes herved, at den foreslåede ændring er i overensstemmelse med offentlighedslo-vens § 13, stk. 1, nr. 3, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nød-vendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lov-overtrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre isager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, som blev indsat ved lov nr. 572 af 19. de-cember 1985, jf. FT 1985-1986, 2. samling, sp. 228-29, idet hensynet til straffuldbyrdelse dogundtages fra den foreslåede ændring, da det ikke findes relevant at medtage. Ligeledes findesder ikke i forhold til forældremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt at være et beskyt-telsesværdigt hensyn at tage til sigtede, eftersom forældremyndighedsindehaveren typisk selv erden sigtede. Endelig findes det hverken aktuelt eller relevant at begrænse forældremyndigheds-indehaverens adgang af hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre sager om disciplinærforfølgning.Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3, hvor-efter retten til aktindsigt kan begrænses ud fra tilsvarende hensyn. Der er ikke med udtrykket”efterforskning” i stedet for ”opklaring” i den foreslåede ændring af sundhedslovens § 37, stk.2, tilsigtet nogen realitetsændring.

63. Levende donorers samtykke til donation3.1. Gældende retSundhedslovens § 52 regulerer spørgsmålet om transplantation fra levende donorer. Det fremgåraf sundhedslovens § 52, stk. 1, at der fra en person, som har meddelt skriftligt samtykke hertil,kan udtages væv og andet biologisk materiale i personens levende live til behandling af sygdomog legemsskade hos et andet menneske. Det fremgår videre af § 52, stk. 2, at samtykke kanmeddeles af den, der er fyldt 18 år. Såfremt særlige grunde taler herfor, kan indgrebet dog ogsåforetages med samtykke fra en person under 18 år, når samtykket er tiltrådt af forældremyndig-hedens indehaver. Der kan dog ikke gives samtykke til, at der fra en person under 18 år udtagesikke-gendanneligt væv. Det fremgår af § 52, stk. 3, at inden samtykke meddeles, skal den på-gældende af en læge have modtaget oplysninger om indgrebets beskaffenhed og følger samt omrisikoen ved indgrebet. Lægen skal forvisse sig om, at den pågældende har forstået betydningenaf de meddelte oplysninger. Endeligt fremgår det, at indgrebet kun må finde sted, såfremt detefter sin art og samtykkegiverens helbredstilstand kan foretages uden nærliggende fare for per-sonen. I forhold til samtykke fra mindreårige er praksis, at forældremyndighedsindehaverentræder ind som den person, der giver samtykket, når barnet som følge af alder og modenhedikke selv kan give dette.Danmark har ratificeret Europarådets konvention af 4. april 1997 om menneskerettigheder ogbiomedicin, som blandt andet også regulerer samtykke fra levende donor til donation. Bioetik-konventionens artikel 6 vedrører samtykke til donation fra personer, der mangler evnen til atgive samtykke. Efter denne artikels stk. 1, må i overensstemmelse med artikel 20 en interventi-on kun foretages på en person, der mangler evnen til at give samtykke, hvis det er direkte tilfordel for denne person. Det fremgår videre af stk. 2, at i tilfælde, hvor en mindreårig ifølgeloven ikke kan give samtykke til en intervention, kan interventionen kun foretages med bemyn-digelse fra en repræsentant for denne person eller en myndighed eller person eller organ fore-skrevet ved lov. Den mindreåriges synspunkt skal, jf. stk. 3, betragtes som en stadig mere afgø-rende faktor jo ældre og mere moden vedkommende er.I artikel 6 er der fastsat regler, der har til formål at beskytte personer, der mangler evnen til atgive samtykke til patientbehandling. Den manglende evne til at give samtykke kan enten skyl-des alder (mindreårige) eller patientens mentale tilstand. Det er op til det enkelte lands nationalelovgivning at afgøre, om en person er i stand til at give samtykke til en intervention.Artikel 20 vedrører beskyttelse af personer uden evne til at give samtykke til organfjernelse, og imedfør af denne artikels stk. 1, må der ikke fjernes organer eller væv fra en person, som ikkehar evnen til at samtykke i medfør af artikel 5. Der kan dog undtagelsesvis og i overensstem-melse med den beskyttelse, der er foreskrevet ved lov, jf. artiklens stk. 2, gives tilladelse tilfjernelse af regenererende væv fra en person, der ikke har evnen til at samtykke, forudsat føl-gende betingelser er opfyldt:i.der findes ikke en egnet donor, som har evnen til at samtykke,ii.modtageren er bror eller søster til donoren,iii.donationen skal skabe mulighed for at redde livet for modtageren,iv.bemyndigelsen i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i artikel 6 er givet specifikt ogskriftligt, i overensstemmelse med loven og med den kompetente myndigheds godken-delse,v.den pågældende potentielle donor gør ikke indvendinger.

Med lovforslaget tydeliggøres retstilstanden i forhold til transplantation, sådan at den anvendtefortolkning af de gældende regler og den anvendte praksis i forhold til transplantation fra børntydeliggøres i lovteksten. Samtidig ønskes sikret en mulighed for at kunne udtage gendanneligtvæv fra personer, som mangler evnen til at give samtykke. Med en sådan ændring vil det i over-ensstemmelse med den af Danmark ratificerede Europarådskonvention af 4. april 1997 ommenneskerettigheder og biomedicin, blive muligt at udtage væv til f.eks. et sygt barn, hvor deneneste forælder, som vævstypemæssigt matcher, mangler evnen til selv at give samtykke.I forbindelse med denne – formentligt begrænsede – udvidelse af mulighederne for donation frapersoner, som mangler evnen til selv at samtykke, indføres samtidig en bestemmelse om enkompetent myndighed til godkendelse af mindreåriges samtykke og/eller forældremyndighe-dens samtykke.4. Sterilisation4.1. Gældende retDet følger af sundhedslovens § 105, stk. 1, at enhver habil person over 25 år kan steriliseresuden tilladelse. Selv om en kvinde er under 25 år, kan hun blive steriliseret uden særlig tilladel-se, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller foralvorlig og varig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er ude-lukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet, jf. § 106. Ved sterilisation forståsindgreb, der varigt ophæver forplantningsevnen.For andre grupper er der i sundhedsloven fastsat materielle betingelser for, hvornår der kan fore-tages sterilisation og formelle betingelser for fremgangsmåden i forbindelse hermed. Eftersundhedslovens § 110 og § 111 kræver sterilisation af personer, der er sindssyge eller psykiskudviklingshæmmede, derimod altid tilladelse. Ligeledes kræver sterilisation af personer under25 år som udgangspunkt også tilladelse, jf. sundhedslovens § 105, stk. 1.Anmodning om tilladelse til sterilisation skal som udgangspunkt fremsættes af den, på hvemindgrebet skal foretages, jf. sundhedslovens § 109. Dog vil anmodningen, jf. sundhedslovens §§110 og 111, kunne fremsættes af en værge.Er personen, som har fremsat anmodning om sterilisation, på grund af sindssygdom, hæmmetpsykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid udeaf stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt be-skikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor, jf. § 110. Er den, på hvemindgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågæl-dende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerenssjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder omsterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og foræl-dremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge, jf. § 111.De materielle betingelser for meddelelse af tilladelse til sterilisation i de tilfælde, hvor tilladelsekræves, fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1. Således kan tilladelse kun meddeles, såfremt:1) der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever eren sådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, atdet må anses for ønskeligt at forebygge fødsler,2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller andensjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidel-se er uegnet til at drage omsorg for børn på forsvarlig måde,

83) der af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren eller dennes ægtefælle ellersamlever ikke kan gennemføre et fremtidigt svangerskab, eller at barnet ikke vil blivelevedygtigt eller vil blive født med væsentlige beskadigelser eller4) de forhold, hvorunder ansøgeren og dennes familie lever, gør det påkrævet at undgåbarnefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til familiens helbredsmæssige, boligmæssigeog økonomiske forhold samt antallet af hjemmeværende børn og til, om det må forven-tes, at flere børn vil medføre en væsentlig belastning af forholdene gennem forringelseaf ansøgerens helbredstilstand, betydelig forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller på an-den måde.Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 2, at der ved afgørelsen af, om sterilisation kan tilla-des, skal lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisationen, kan antages atvære af varig karakter, og om der er rimelig udsigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnåspå anden måde. Det bemærkes, at bestemmelserne i § 107, stk. 1 og 2, finder anvendelse, uansetom den inhabile person er over 25 år.Sundhedsstyrelsen har foretaget en skønsmæssig opgørelse over samrådenes behandling af an-søgninger om sterilisation efter §§ 110 og 111, som viser følgende:•••I 2007 var der 22 ansøgninger, hvor der blev givet afslag i 9 tilfælde.I 2008 var der 43 ansøgninger, hvor der blev givet afslag i 19 tilfælde.I 2009 var der 35 ansøgninger, hvor der blev givet afslag i 17 tilfælde.

4.2. Overvejelser og forslagDet foreslås at revidere de gældende regler vedrørende sterilisation således, at enhver habil per-son over 18 år uden tilladelse kan steriliseres. Det vurderes, at den nugældende aldersgrænse på25 år er for restriktiv, og der ønskes større mulighed for, at habile, voksne personer får frihed tilselv at træffe beslutning om sterilisation. På den baggrund foreslås det at fastsætte aldersgræn-sen på 18 år, således at der skabes parallelitet til den i øvrigt gældende myndighedsalder på 18år. Samtidig foreslås det at fastsætte en obligatorisk reflektionsperiode på 6 måneder for perso-ner mellem 18 og 25 år, der ønsker sterilisation. Formålet med reflektionsperioden er at under-støtte, at personer mellem 18 og 25 år får mulighed for at overveje konsekvenserne af sterilisati-on, særligt henset til indgrebets permanente karakter.I dag er en hyppig årsag til afslag på anmodning tilladelse til sterilisation af udviklingshæm-mende mv., jf. sundhedslovens §§107 og 110, at mulighederne for at anvende eller forsøge atanvende anden prævention ikke er udelukket eller ikke medfører betydelige gener. For personerunder 18 år skal der endvidere foreligge ganske særlige forhold, jf. § 107, stk. 3. Efter Anke-nævnets praksis forudsættes i den forbindelse som udgangspunkt, at ansøgeren allerede er sek-suelt aktiv.

9I årsberetningen for 2010 for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktionog sterilisation har problemstillingen været behandlet. Nedenstående overvejelser fremgår bl.a.af årsberetningen:”… ”Som reglerne er nu, er det – yderst – vanskeligt at få en tilladelse til sterilisation for enkvinde mellem 18 og 25 år, uanset kvindens funktionsniveau, selv om både kvinden og hendesværge – ofte kvindens mor – ønsker sterilisation. Det forhold, at personalet på institutio-nen/bostedet kan påse indtagelse af p-pillen medfører således at ”forebyggelse af svangerskabetkan opnås på anden måde”, jfr. § 107, stk. 2…De strenge regler har naturligvis en ubehagelig historisk baggrund i både Danmark og Tysk-land. Drøftelser om sådanne forhold involverer selvfølgelig også mange følelser og etiskeaspekter. Og ændringer skal naturligvis altid nøje overvejes med hensyntagen til etiske, ligebe-handlingsmæssige og andre relevante forhold.Spørgsmålet er imidlertid, om ikke det er en drøftelse værd, hvorvidt de nugældende regler erunødigt restriktive, og om ikke reglerne gør kvinden en ”bjørnetjeneste”. Ved at ”beskytte”kvinden mod den af hende og hendes værge ønskede sterilisation, påfører man hende jo en risi-ko for at blive gravid, hvis præventionen ikke virker effektivt. Derved står hun pludselig i enværre situation, idet hun jo så enten skal have en abort eller føde barnet – som formentligt øje-blikkeligt vil blive tvangsfjernet.På den anden side kan man argumentere for, at de nuværende regler illustrerer en ligebehand-ling af mentalt handicappede med øvrige borgere. Og at antallet af ansøgninger om sterilisati-oner har været faldende. Det faldende antal ansøgninger om sterilisation kan dog nok ogsåtilskrives samrådene og Ankenævnets strenge praksis, jf. reglerne.Ligeledes kan man argumentere for, at mentalt handicappede på landsplan føder ganske fåbørn, at ankenævnet sjældent ser en anmodning om abort fra en mentalt handicappet, og atdette tilsiger, at præventionen derfor må fungere godt. Det skal tilføjes, at ankenævnets 3 fastemedlemmer er delt i 2 hold om emnet...”På baggrund af bl.a. henvendelser fra forældre til udviklingshæmmede unge, overvejelserne fraAnkenævnet samt flere politiske drøftelser på området foreslås det at lempe adgangen til sterili-sation af personer, som lider af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækkethelbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen afindgrebet.De foreslåede ændringer indebærer, at der fremover skal lægges vægt på, om forebyggelse afsvangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt på anden måde. Det indebærer, at anden form forprævention skal have været overvejet forinden ansøgningen om sterilisation, men anvendelse afanden prævention skal ikke være udelukket.Den foreslåede ændring af § 107, stk. 2, tilsigter at skabe større muligheder for meddelelse aftilladelse til sterilisation i de situationer, hvor det skønnes uhensigtsmæssigt for personen atanvende andre svangerskabsforebyggende midler, eksempelvis hvor det vil være vanskeligt forpersonen selv at administrere p-piller af praktiske eller medicinske grunde.Det nuværende kriterium om, at der skal lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrundersterilisationen, kan antages at være af varig karakter, videreføres uændret. Det bemærkes, at denpågældendes udviklingspotentiale således skal være belyst ved en speciallægeerklæring, og attilladelse kun gives, hvis senmodning er usandsynlig. De nuværende samtykkeregler videreføres

10ligeledes uændret, jf. §§ 109-111. Endvidere bemyndiges Sundhedsstyrelsen til at fastsættenærmere regler for sterilisation i medfør af § 107, stk. 1- 3.Samtidig med den foreslåede lempelse af § 107 foreslås et nyt samtaletilbud til den, på hvemindgrebet ansøges foretaget. Det fremgår således af den foreslåede § 1, nr. 10, at den, på hvemindgrebet ansøges foretaget, forud for samrådets behandling af ansøgningen, jf. § 108, skal til-bydes et samtaleforløb af kommunalbestyrelsen, såfremt der er tale om en §§ 110- eller 111-ansøgning (udviklingshæmmede mv.).Formålet med samtalerne er at sikre, at den pågældende får mulighed for refleksion overspørgsmålet på de præmisser, som den enkelte måtte have. Uagtet at den enkelte ikke kan sam-tykke til sterilisationen alene, jf. formuleringen i § 110 om at være ”ude af stand til at forståbetydningen af indgrebet”, vurderes det, at nogle udviklingshæmmede mv. kan have gavn af endialogbaseret proces forinden.Samtaleforløbet skal tilrettelægges således, at personen får indblik i konsekvenserne af valget,og at der samtidig skabes et rum for dialog. Det kan f.eks. ske ved en eller flere samtaler med enbrugervejleder, som også er udviklingshæmmet, og en socialrådgiver, evt. med særligt kendskabtil problemstillingen. Der vil være mulighed for, at familiemedlemmer eller andre relationer,f.eks. tætte venner eller kæreste, kan deltage i samtalerne, såfremt den udviklingshæmmedemåtte ønske det.På baggrund af samtaleforløbet udarbejdes en erklæring af den deltagende socialrådgiver, om atsamtaleforløbet er gennemført. Idet samtaleforløbet er et tilbud, fastsættes der ikke krav om enudtalelse fra den deltagende socialrådgiver til samrådene. Endvidere foreslås det at bemyndigeministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte nærmere regler om samtaleforløb.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslagets § 1, nr. 1, vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser fordet offentlige.For så vidt angår forslagets § 1, nr. 2-6, om organdonation, vil der tale være om meget begræn-sede administrative konsekvenser for Sundhedsstyrelsen.Forslagets § 1, nr. 7, om nedsættelse af den generelle aldersgrænse for sterilisation forventesikke at medføre stigning i antallet af sterilisationer af habile personer mellem 18 og 25 år.Forslagets § 1, nr. 9, kan muligvis medføre stigning i ansøgninger om sterilisation, da det for-modes, at flere i dag undlader at ansøge om tilladelse til sterilisation henset til kriterierne i deneksisterende lovgivning og praksis. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at udarbejde etretvisende skøn for en eventuel stigning.Forslagets § 1, nr. 11, vil medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse medforberedelse og afholdelse af de foreslåede samtaler forinden ansøgning om tilladelse til sterili-sation, ligesom der vil være udgifter til uddannelse af brugervejledere. Det forventes, at udgif-terne vil andrage 400.000 kr. årligt.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgereForslagets § 1, nr. 7, forventes at indebære en lettelse for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos:11. Sammenfattende skemaSammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterØkonomiske ogadministrative kon-sekvenser for detoffentligeForslagets § 1, nr. 1, vurderes ikkeat medføre økonomiske og admini-strative konsekvenser for det of-fentlige.Forslagets § 1, nr. 7, om nedsættel-se af den generelle aldersgrænse forsterilisation forventes ikke at med-føre stigning i antallet af sterilisati-on af habile personer mellem 18 og25 år.Negative konsekvenser/merudgifterFor så vidt angår forslagets § 1, nr. 2-6,om organdonation vil der tale være ommeget begrænsede administrative kon-sekvenser for Sundhedsstyrelsen.Forslagets § 1, nr. 9, kan muligvis med-føre stigning i ansøgninger om sterilisa-tion, da det formodes, at flere i dag und-lader at ansøge om tilladelse til sterilisa-tion henset til kriterierne i den eksiste-rende lovgivning og praksis. Det er ikkepå nuværende tidspunkt muligt at udar-bejde et retvisende skøn for en eventuelstigning.Forslagets § 1, nr. 11, vil medføre øko-nomiske konsekvenser for kommunernei forbindelse med forberedelse og afhol-delse af de foreslåede samtaler forindenansøgning om tilladelse til sterilisation,ligesom der vil være udgifter til uddan-nelse af brugervejledere. Det forventes,at udgifterne vil andrage 400.000 kr.årligt.8. Økonomiske ogadministrative kon-sekvenser for er-hvervslivet mv.9. Administrativekonsekvenser forborgere10. MiljømæssigekonsekvenserLovforslaget vurderes ikke at inde-bære økonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivet.Lovforslaget vurderes ikke at indebæreøkonomiske og administrative konse-kvenser for erhvervslivet.

Ved ”forebyggelse, efterforskning eller forfølgning af lovovertrædelser” forstås ikke alene si-tuationer, hvor en politimæssig efterforskning er i gang eller en straffesag er rejst, og som be-handlingsstedet har modtaget underretning om eller på anden måde har kendskab til. Situatio-ner, hvor en sundhedsperson i forbindelse med behandling af den mindreårige har gjort fysiskeeller psykiske fund, som kan skyldes et overgreb begået af forældremyndighedsindehaveren, ogsom sundhedspersonen agter at underrette eller allerede har underrettet de sociale myndighederog/eller politiet om, vil ligeledes være omfattet, når en myndighed, institution eller sundheds-person – som har ansvaret for patientjournalen, og som dermed efter sundhedslovens § 38, stk.1, afgør, om retten til aktindsigt skal begrænses på baggrund af de foreliggende oplysninger ipatientjournalen og eventuelt tillige på baggrund af en forespørgsel hos politiet eller kommunen– vurderer, at der foreligger sådanne væsentlige hensyn.Det følger af § 153, stk. 1, nr. 3, i lov om social service (serviceloven), at personer, der udøveroffentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen aftjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18år har været udsat for vold eller andre overgreb. Læger, som ikke udøver offentlig tjeneste ellerhverv og derfor ikke er omfattet af servicelovens § 153, stk. 1, – har ligeledes en underretnings-pligt over for kommunen, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr.1466 af 16. december 2010 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social ser-vice. Det følger desuden af servicelovens § 153, stk. 3, at kommunalbestyrelsen efter anmod-ning, medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal videregive oplysninger til den person,der har foretaget underretningen efter stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt.,om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstalt-ninger efter denne lov.Med udtrykket ”efterforskning” sikres, at der efter en konkret vurdering vil kunne undtagesoplysninger, der vil kunne forringe mulighederne for politiet m.v. for at forebygge, efterforskeeller forfølge lovovertrædelser, hvis de pågældende oplysninger kom til forældremyndighedsin-dehaverens kundskab.Med udtrykket ”forebyggelse” forudsættes, at forældremyndighedsindehaverens adgang til akt-indsigt kan begrænses med det formål at forebygge risikoen for nye overgreb i forhold til denmindreårige.

13Om det andet led af den foreslåede ændring – hemmeligholdelse af hensyn til ”vidner eller an-dre i sager om strafferetlig forfølgning” – bemærkes, at en sådan hemmeligholdelse f.eks. vilkunne være påkrævet af hensyn til muligheden for at kunne opnå en forklaring fra de pågælden-de i forbindelse med en straffesag.Den myndighed, institution eller sundhedsperson, som har patientjournalen m.v. i sin besiddel-se, skal ved anmodningen om aktindsigt overveje, om der skal gives delvis aktindsigt, idet pati-entjournalen typisk indeholder oplysninger, som ikke med den foreslåede ændring af sundheds-lovens § 37, stk. 2, kan begrundes undtaget fra forældremyndighedsindehaverens adgang tilaktindsigt.Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3, hvor-efter retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væ-sentlige hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelseog lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller discipli-nær forfølgning, som blev indsat ved lov nr. 572 af 19. december 1985, jf. FT 1985-1986, 2.samling, sp. 228-29, idet hensynet til straffuldbyrdelse og lignende dog undtages fra den fore-slåede ændring, da det ikke findes relevant at medtage. Ligeledes findes det ikke i forhold tilforældremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt relevant at tage et beskyttelsesværdigthensyn til sigtede. Endelig findes det ikke relevant at begrænse forældremyndighedsindehave-rens adgang af hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre sager om disciplinær forfølg-ning.Til nr. 2Efter sundhedslovens § 52, stk. 2, kan indgrebet (udtagelse af væv) foretages med samtykke fraen person under 18 år, når samtykket er tiltrådt af forældremyndighedens indehaver. Praksisvedrørende denne bestemmelse er, at den mindreårige selv skal tage stilling vedrørende donati-on i det omfang vedkommende er i stand til selvstændigt at tage stilling på baggrund af oplys-ninger fra lægen om indgrebet, og at samtykket skal tiltrædes af forældremyndighedsindehave-ren. I de tilfælde, hvor den mindreårige ikke selvstændigt kan tage stilling, varetager forældre-myndighedsindehaveren stillingtagen på barnets vegne. Dette harmonerer med artikel 6, stk. 2,i den af Danmark tiltrådte Europarådskonvention om menneskerettigheder og biomedicin om, at”i tilfælde, hvor en mindreårig ifølge loven ikke kan give samtykke til en intervention, kan in-terventionen kun foretages med bemyndigelse fra en repræsentant for denne person eller enmyndighed eller person eller organ foreskrevet ved lov. Den mindreåriges synspunkt skal be-tragtes som en stadig mere afgørende faktor jo ældre og mere moden vedkommende er.” Detteharmonerer også med den nugældende forældreansvarslov, hvori indgår barnets egen mulighedfor at tage stilling og blive hørt, lige så snart vedkommende besidder modenhed hertil og i øv-rigt må antages at forstå en given problemstilling.Med forslaget til § 52, stk. 2, bliver det præciseret, at det i overensstemmelse med praksis erforældremyndighedens indehaver, som giver samtykke til transplantation fra en person under 15år.Et væsentligt hensyn i forhold til at lade en mindreårig være donor er, at det kan være psykiskbelastende for en bror eller søster at erfare, at en aldersgrænse forhindrer eller har forhindretvedkommende i at hjælpe en søskende, som derfor er afgået ved døden.Som reglerne er i dag, kan der ikke udtages f.eks. knoglemarv fra en person over 18 år, sommangler evnen til selv at samtykke, idet § 52, stk. 2, alene gælder for personer under 18 år. Detforeslås derfor, at der indføres mulighed for, at transplantere gendanneligt væv fra en person,som mangler evnen til selv at give samtykke. I disse tilfælde kan samtykket gives af værgen.Herved bliver der på samme måde som i bioetikkonventionen mulighed for at udtage væv til

14f.eks. et sygt barn, hvor den eneste forælder, søskende el.lign., som vævstypemæssigt matcher,mangler evnen til selv at give samtykke.Til nr. 3Med dette forslag fastsættes, at der, som det allerede gælder for personer under 18 år, alene kanudtages gendanneligt væv fra en person, som mangler evnen til selv at give samtykke. Dennebestemmelse er i overensstemmelse med bioetikkonventionen.Til nr. 4Praksis i Danmark er, at man er tilbageholdende med at anvende mindreårige donorer, og atdette kun finder sted, hvis der ikke kan findes en egnet donor over 18 år, at der er tale om dona-tion til nært beslægtede, at donationen er nødvendig for modtageren, og at den pågældende do-nor ikke gør indvendinger. Ændringsforslaget skal derfor tjene til at bringe loven i overens-stemmelse med praksis. Samtidig foreslås, at disse særlige krav alene kræves opfyldt, hvis do-noren er under 15 år. Tilsvarende foreslås at gælde for personer, som mangler evnen til selv atgive samtykke.Når denne begrænsning ikke fastsættes for personer på 15 eller derover, men under 18 år, skyl-des det, at de antages at være i stand til selvstændigt at tage stilling vedrørende spørgsmålet omdonation og ligeledes at kunne forstå konsekvenserne af en donation. Stadig gælder, at donatio-nen alene kan vedrøre gendanneligt væv, og der skal fortsat være samtykke fra forældremyn-dighedens indehaver.Med en bestemmelse om, at der gælder forskellige regler for personer over og under 15 år, an-vendes samme aldersmæssige kriterium, som i øvrigt anvendes i bestemmelser vedrørende pati-enters retsstilling.I bemærkningerne til beslutningsforslag B 5 om Danmarks ratifikation af Europarådets konven-tion om menneskerettigheder og biomedicin fremgik, at for så vidt angik konventionens be-stemmelse om, at en kompetent myndighed skal godkende forældremyndighedsindehaverenssamtykke, opfyldes dette som følge af Sundhedsstyrelsens tilsynsbeføjelser.Imidlertid er der her tale om en efterfølgende mulighed for kontrol og sanktion, mens en kom-petent myndigheds godkendelse muliggør en forudgående kontrol af, at lovens intentioner ogpraksis overholdes. Det foreslås derfor, at der i forbindelse med præciseringen af bestemmelsenog ved indførelsen af mulighed for donation fra personer uden mulighed for selv af samtykkeindføres en bestemmelse om, at indgreb på personer under 18 år og på personer, som ikke selvkan give samtykke, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen forinden indgrebet finder sted.Til nr. 5 og 6Som en konsekvens af forslaget om, at der kan ske donation af gendanneligt væv fra personer,som ikke selv kan give samtykke, udvides anvendelsesområdet for den nugældende § 52, stk. 3,til også at dække disse personer.Til nr. 7Med den foreslåede ændring nedsættes aldersgrænsen for sterilisation uden forudgående tilla-delse således fra 25 år til 18 år. Det foreslås desuden, at der etableres en obligatorisk refleksi-onsperiode for personer mellem 18 og 25 år, som ønsker at blive steriliseret, således at sterilisa-tionen først må foretages 6 måneder efter tilbud om behandling er givet. Ved tilbud om behand-ling forstås det tidspunkt, hvor patienten på sygehuset eller i speciallægepraksis er udredt, in-formeret om behandlingen, risici m.v. og derefter kan tilbydes behandlingen.Til nr. 8

15§ 106 foreslås nyaffattet som konsekvens af de foreslåede ændringer af § 107 om aldersgrænsenog indførelse af reflektionsperiode for 18-25 årige personer. § 106, stk. 1, vil således finde an-vendelse for alle kvinder og muliggøre sterilisation uden tilladelse, hvis det er nødvendigt atforebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse afhendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejendelægefagligt begrundet.Til nr. 9 og 10Med bestemmelsen nyaffattes § 107, stk. 2, således at der fremover skal lægges vægt på, omforebyggelse af svangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt på anden måde. Forud for ansøg-ningen skal anden form for prævention have været overvejet, men anvendelse af anden præven-tion skal ikke nødvendigvis have været afprøvet, ligesom anvendelse af anden prævention ejheller skal være udelukket.Det vil således være muligt at meddele tilladelse til sterilisation i de situationer, hvor skønnesuhensigtsmæssigt for personen at anvende andre svangerskabsforebyggende midler. Det kaneksempelvis dreje sig om situationer, hvor personen af praktiske eller medicinske grunde ikkeselv med tilstrækkelig compliance kan administrere p-piller, eller andre situationer, f.eks. i for-hold til bivirkninger og lign.Såfremt personen, der ansøger om sterilisation, allerede har afprøvet andre svangerskabsfore-byggende midler, skal dette tillægges vægt.De foreslåede ændringer i § 107, stk. 2, ændrer ikke ved det nuværende krav om, at der skallægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at være af va-rig karakter. Det bemærkes, at den pågældendes udviklingspotentiale således skal være belystved en speciallægeerklæring, og at tilladelse kun gives, hvis senmodning er usandsynlig. Denuværende samtykkeregler videreføres ligeledes uændret, jf. §§ 109-111.Med det foreslåede nye stk. 4 i § 1, nr. 1, bemyndiges Sundhedsstyrelsen til at fastsætte nærme-re regler for sterilisation i medfør af § 107, stk. 1-3. Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet til atregulere praksis vedrørende § 107, stk. 3, hvor der i dag i Ankenævnet er udviklet en praksisom, at der for meddelelse af tilladelse til sterilisation skal være et aktuelt behov, hvilket vil sige,at den unge under 18 år har et aktivt seksualliv, eller af andre grunde er udsat for en konkretrisiko for at blive besvangret. Det vurderes uhensigtsmæssigt, at den ansøgende person alleredeforinden ansøgningen skal befinde sig i en risikopræget situation. Efter behandlingen af nærvæ-rende lovforslag vil Sundhedsstyrelsen med hjemmel i § 107, stk. 4, justere dette, således atansøgeren ikke nødvendigvis forinden ansøgningen skal være seksuelt aktiv. Bemyndigelsesbe-stemmelsen vil tillige også kunne anvendes til at præcisere øvrigt vedr. § 107, stk. 1 -3.Til nr. 11Med bestemmelsen indføres der er nyt tilbud til persongruppen, der er omfattet af sundhedslo-vens §§ 110 og 111. Det følger af bestemmelsen, at såfremt en person i denne gruppe (og den-nes værge), fremsætter anmodning om sterilisation, skal den, på hvem indgrebet ansøges foreta-get, forud for samrådets behandling af ansøgningen, jf. § 108, tilbydes et samtaleforløb afkommunalbestyrelsen. På baggrund af samtaleforløbet udarbejdes der en kort erklæring af dendeltagende socialrådgiver, om at samtaleforløbet er gennemført. Erklæringen skal ikke indehol-de oplysninger om samtalernes nærmere indhold, herunder de personlige overvejelser, som måt-te fremkomme i forbindelse med samtalerne, idet erklæringen alene skal dokumentere, at samta-leforløbet er gennemført.

Til § 2Det foreslås, at § 1, nr. 1 – 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. For så vidtangår de foreslåede ændringer i § 1, nr. 7 – 11, foreslås det, at loven først træder i kraft den 1.januar 2014, henset til at der forinden ikrafttrædelse skal forberedes samtaleforløb m.v.I § 2, stk. 3, er der fastsat overgangsbestemmelser for så vidt angår behandling af sager vedrø-rende sterilisation. De hidtil gældende regler i sundhedslovens §§ 105, 107 og 112 finder fortsatanvendelse for ansøgninger om sterilisation, der er indsendt før lovens ikrafttræden.Til § 3Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale anvendelsesområde, og stk. 1 indebærer, at lovenikke finder anvendelse for Grønland og Færøerne. Efter bestemmelsens stk. 2 kan lovens § 1, nr.1, dog ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser,som de færøske forhold tilsiger.

17Bilag 1 – Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende retLovforslaget§1I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913af 13. juli 2010, som ændret ved § 2 i lov nr.1546 af 21. december 2010, lov nr. 327 af 18.april 2011, og lov nr. 607 af 14. juni 2011foretages følgende ændringer:

§ 37.

…Stk. 2.En forældremyndighedsindehaversadgang til aktindsigt i en mindreårigs patient-journal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begræn-ses, i det omfang forældremyndighedsindeha-verens interesse i at blive gjort bekendt medoplysningerne findes at burde vige for afgø-rende hensyn til den mindreårige.1.I§ 37, stk. 2,indsættes efter ”mindreårige”:”, eller i det omfang, det er nødvendigt tilbeskyttelse af væsentlige hensyn til forebyg-gelse, efterforskning og forfølgning af lov-overtrædelser samt beskyttelse af vidner ellerandre i sager om strafferetlig forfølgning.”

2.I§ 52, stk. 2,indsættes efter ”indehaver”som nyt pkt.: ”Fra en person, som er under 15år, eller som mangler evnen til selv at givesamtykke, kan samtykket gives af forældre-myndighedens indehaver eller af værgen.”3.I§ 52, stk. 2,indsættes i 3. punktum, derbliver 4. punktum efter ”under 18 år” ”ellerfra en person uden evne til selv at give sam-tykke”4.I§ 52,indsættes efter stk. 2, som nyt stk. 3og 4:”Stk.3.Fra en person, som er under 15 år,eller som mangler evnen til selv at give sam-tykke, kan der alene udtages væv, dersom:1. der ikke findes en egnet donor, somhar evnen til at samtykke,2. modtageren er bror, søster, barn, for-ældre eller i særlige tilfælde nær fami-lie til donoren,3. donationen skal skabe mulighed for atredde modtagerens liv, og4. den pågældende potentielle donor ik-ke gør indvendinger.Stk. 4.Indgreb på personer under 18 år og påpersoner, som ikke selv kan give samtykke,skal godkendes af Sundhedsstyrelsen forindenindgrebet finder sted.”

Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 5 og 6.5.I§ 52, stk. 3,der bliver stk. 5, indsættesefter ”skal den” ”eller de, som giver samtyk-ket,”6.I§ 52, stk. 3,der bliver stk. 5, indsættes i 2.punktum efter ”, at den” ”eller de”§ 105.Enhver, der er fyldt 25 år, kan udentilladelse blive steriliseret.…7.§ 105, stk. 1,affattes således:”Enhver, der er fyldt 18 år, kan uden tilladelseblive steriliseret. Sterilisation af personer mel-lem 18 og 25 år må først foretages 6 månederefter tilbud om behandling er givet”.8.§ 106affattes således:§ 106.Selv om en kvinde er under 25 år, kanhun blive steriliseret uden særlig tilladelse,hvis det er nødvendigt at forebygge svanger-skab for at afværge fare for hendes liv ellerfor alvorlig og varig forringelse af hendeslegemlige eller sjælelige helbred og dennefare er udelukkende eller ganske overvejendelægefagligt begrundet.Stk. 2.Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt,og kvindens ægtefælle eller samlever er under25 år, kan han i stedet få tilladelse til sterilisa-tion, jf. dog § 107, stk. 3.§ 107.…Stk. 2.Ved afgørelsen af, om sterilisation kantillades, skal der lægges særlig vægt på, om deforhold, der begrunder sterilisationen, kanantages at være af varig karakter, og om der errimelig udsigt til, at forebyggelse af svanger-skab kan opnås på anden måde.Stk. 3.Sterilisation af personer under 18 år måikke tillades, medmindre ganske særlige for-hold taler derfor.”En kvinde kan steriliseres uden tilladelse,hvis det er nødvendigt at forebygge svanger-skab for at afværge fare for hendes liv ellerfor alvorlig og varig forringelse af hendeslegemlige eller sjælelige helbred og dennefare er udelukkende eller ganske overvejendelægefagligt begrundet.Stk. 2.Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt,kan kvindens ægtefælle eller samlever i stedetfå tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk.3.9.§107, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ved afgørelsen af, om sterilisation kantillades, skal der lægges særlig vægt på, om deforhold, der begrunder sterilisationen, kanantages at være af varig karakter. Der skaldesuden lægges vægt på, om forebyggelse afsvangerskab kan forebygges hensigtsmæssigtpå anden måde.”10.I §107indsættes somstk. 4:”Stk.4.Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nær-mere regler for sterilisation i medfør af § 107,stk.1 - 3.”11.I§ 112indsættes somstk. 3ogstk. 4:§ 112.Anmodning om sterilisation fremsættesover for en læge eller over for et regionsråd.Stk. 2.Hvis betingelserne i § 105 eller § 106,stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger om-stændigheder som nævnt i § 110 eller § 111,henviser lægen eller regionsrådet den pågæl-”Stk.3.Såfremt en anmodning om sterilisati-on fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111skal den, på hvem indgrebet ansøges foreta-get, forud for samrådets behandling af ansøg-ningen, jf. § 108, tilbydes et samtaleforløb af