Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 270
Offentligt
BEHANDLINGSTILBUD VEDCENTRE FOR MODTAGELSE AFVOLDTÆGTSOFRE
2012
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
� Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
SundhedsstyrelsenAxel Heides Gade 12300 København S
URL:http://www.sst.dk
Emneord: voldtægt, voldtægtscentre, modtageafdelinger, sygehuse, behandlingSprog: DanskKategori: Faglig rådgivning
Version: 1.0Versionsdato: 8. marts 2012Format: pdf
Elektronisk ISBN: 978-87-7104-346-4
Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts 2012.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
2 / 36
Indhold1Sammenfatning og anbefalinger1.11.21.3Baggrund og grundlag for arbejdetOm anbefalingerne og udmøntningen herafAnbefalinger for den fremtidige virksomhed på centrene forvoldtægtsofre44468891111111212131414151616182223242526282829313536
2
Baggrund og formål2.12.22.32.42.5Grundlaget for centrenes virksomhedArbejdsgruppens kommissorium og sammensætningArbejdsgruppens arbejdeDokumentationDefinition af voldtægt og voldtægtsoffer
3
Patientgruppens størrelse og karakteristika3.13.2Antal voldtægtsofre i DanmarkPatientgruppens karakteristika
4
Centrenes nuværende virksomhed4.14.2Det nuværende tilbud til voldtægtsofreCentrenes finansielle grundlag
5
Den fremtidige virksomhed på centrene5.15.25.35.45.55.65.7Den somatiske indsatsPsykologisk støtte og behandlingSocialrådgiverbistandTilbud om sexologisk rådgivningTilbud om rådgivning til pårørendeTilbud om genoprettende samtaleStyrket samarbejde og indsats på tværs af centrene
6
Sammenhæng, planlægning og implementering6.16.2Et ensartet patientforløb af høj faglig kvalitetUdmøntning af rapportens anbefalinger
789
LitteraturLovgrundlagBilagsfortegnelse
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
3 / 36
1 Sammenfatning og anbefalinger1.1 Baggrund og grundlag for arbejdetTilbuddene på de syv centre for voldtægtsofre i Danmark er i dag meget forskelli-ge, og voldtægtsofre får således ikke et ensartet behandlingstilbud på tværs af lan-det. Den 1. juni 2011 vedtog Folketinget et beslutningsforslag om at forbedre ogensarte tilbuddene på landets voldtægtscentre. Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse anmodede herefter Sundhedsstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe,der havde til opgave at inddrage beslutningsforslagets elementer og med udgangs-punkt i ’best practice’ på de eksisterende centre og foreliggende evidens kommemed forslag til at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre.Sundhedsstyrelsen nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med repræsentationfra alle fem regioner, Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-se. Arbejdsgruppen har i denne rapport fremsat sine anbefalinger med henblik på,at de kan indgå i en videre politisk beslutningsproces.Ifølge Sundhedslovens § 208 beslutter Sundhedsstyrelsen placering af og krav tilspecialiserede funktioner. ’Center til modtagelse af voldtægtsofre’ er en regions-funktion i specialet gynækologi, som er godkendt på syv sygehuse i landet: Rigs-hospitalet, Hillerød Hospital (formaliseret samarbejde med Rigshospitalet), OdenseUniversitetshospital, Kolding Sygehus, Skejby Sygehus (varetages på Aarhus Sy-gehus), Regionshospitalet Herning og Aalborg Sygehus. Der er således et eller tocentre i alle regioner undtagen Region Sjælland. Voldtægtsofre fra Region Sjæl-land vurderes og behandles aktuelt på centret ved Rigshospitalet.Kravene til varetagelse af funktionen fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevej-ledning for gynækologi og obstetrik. Det fremgår bl.a. heraf, at varetagelsen skalske i henhold til Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om den fremtidige organisation afsundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder’ fra 1999.Det fremgik af Folketingsbeslutningen, at anbefalingerne skulle foreligge hurtigt,og arbejdsgruppens arbejde har derfor foregået over en meget kort periode fra no-vember 2011 til og med februar 2012. I lyset af den meget korte tid til arbejdet blevarbejdsgruppen sammensat snævert med fokus på de specialiserede sygehusbasere-de opgaver på centrene for voldtægtsofre. Det har betydet, at arbejdsgruppen harmåttet afgrænse sig fra at behandle bestemte emner, fx den retsmedicinske del afindsatsen.
1.2 Om anbefalingerne og udmøntningen herafDet har været vigtigt for arbejdsgruppen at fremsætte anbefalinger, der kan bidragetil at sikre højt kvalificerede tilbud på tværs af landet til voldtægtsofre, herunderpersoner, der har været udsat for voldtægt, voldtægtsforsøg, seksualiseret vold ogandre former for seksuelle overgreb. Tilbuddene bør ydes af personale tilknyttetcentrene og med særlige kompetencer i relation til voldtægtsofre. Ligeledes har detværet vigtigt for arbejdsgruppen at bidrage til, at alle voldtægtsofre med behov her-for får tilbud om relevant bistand og behandling.Der er i dag stor variation i tilbuddene på centrene, og indsatsen foregår aktuelt ik-ke alle steder i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens krav og vejledninger på
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
4 / 36
området. Anbefalingerne i denne rapport skal ses som et supplement til de forelig-gende krav og vejledninger og som en tilkendegivelse af, at der er brug for øget fo-kus på og prioritering af indsatsen overfor voldtægtsofre, hvis centrenes indsats ihøjere grad skal være af ensartet og høj faglig kvalitet.Med anbefalingerne har det været arbejdsgruppens ambition at definere indhold iog rammerne for et ensartet tilbud af høj faglig kvalitet på centrene. Arbejdsgrup-pen er bevidst om, at centrenes befolkningsgrundlag og størrelse er meget forskel-lig, og at det derfor ikke vil være meningsfuldt at realisere alle anbefalingerne fastpåalle centrene. Der må derfor naturligt være forskel på centrenes organisation ogtilrettelæggelse. Det afgørende for arbejdsgruppen er, at der sikresadgang tilde ianbefalingerne nævnte tilbud og kompetencer på fornuftig vis med henblik på, atvoldtægtsofre, uanset hvilket center de henvender sig på, får samme højt kvalifice-rede tilbud. Derfor bør regionerne sikre et hensigtsmæssigt organisatorisk set-up ogrelevante aftaleløsninger i regionen og ved behov på tværs af regionerne. En oplagtmodel vil være, at de store centre i landet organiseres med de anbefalede kompe-tencer og tilbud fastpåcentret, og at de mindre centre i formaliseret samarbejdemed de større centre sikresadgang tilsamme kompetencer og kvalificerede tilbud.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at afstanden til centeret er afgørende for, omvoldtægtsofrene, som ofte er meget unge, sårbare kvinder, får den vurdering og be-handling, som de har brug for. Nærhedsprincippet er derfor i relation til denne pati-entgruppe vigtigt. Arbejdsgruppen finder, at afstanden til centret ved Rigshospitaleteller Hillerød Hospital kan være stor for mange voldtægtsofre med bopæl i RegionSjælland. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at tilbuddet til voldtægtsofrebør være geografisk dækkende, herunder også med et center i Region Sjælland.Anbefalingerne i rapporten vedrører en styrkelse og/eller udbygning af kompeten-cer og tilbud på centrene for voldtægtsofre. Det er imidlertid også vigtigt at define-re, hvad der ligger uden for centrenes virksomhed. Det gælder generelt for centre-nes tilbud, at indsatsen på centrene bør være knyttet tæt an til voldtægtsofrets be-hov i relation til voldtægten. Såfremt der er behov for hjælp, støtte, vurderingog/eller behandling til voldtægtsofret i relation til andre problemstillinger etc., børcentret sikre viderehenvisning til andet relevant tilbud eller instans.Arbejdsgruppen finder desuden, at centrene bør have et udbygget netværk i form afsamarbejde og koordination med relevante instanser. Inden for sundhedsvæsenetdrejer det sig om den alment praktiserende læge, psykiatrisk afdeling og infekti-onsmedicinsk afdeling. Herudover vil der afhængig af det enkelte centers organisa-toriske forankring være behov for samarbejde med henholdsvis den fælles akut-modtagelse/traumecentret og gynækologisk afdeling. Der er desuden brug for tætsamarbejde med de sociale myndigheder i kommunalt regi samt politi og retsvæ-sen.Det fremgår af folketingsbeslutningen, at eventuelle forslag til forbedringer i til-buddene på landets centre for voldtægtsofre, der vil medføre øgede offentlige ud-gifter, vil indgå i en prioritering i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne i rapporten vilindgå i en videre politisk beslutningsproces, og Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse har i den forbindelse udarbejdet et notat med overvejelser om de afledteressourcemæssige konsekvenser af anbefalingerne.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
5 / 36
1.3 Anbefalinger for den fremtidige virksomhed på centrenefor voldtægtsofreDet anbefales, at centrene tilbyder en somatisk indsats af høj faglig kvali-tet, herunder at centrene udarbejder og løbende opdaterer fælles retnings-linjer for den somatiske indsats med udgangspunkt i rapportens forslag tilden somatiske indsats.Det anbefales, at sygeplejerskerne på centrene har særlige kompetencer,herunder at de kan håndtere fysiske og psykiske følger af en voldtægt samtyde relevant og målrettet krisestøtte og psykosocial omsorg. Det anbefales,at centrene udarbejder et fælles efteruddannelseskoncept med kompetence-profiler for sygeplejersker ved et center for modtagelse af voldtægtsofre.Efteruddannelseskonceptet kan tage udgangspunkt i WHO’s områder (senærmere i rapporten) og bør omfatte supervision. Der anbefales endvidererutinemæssig lokal opfølgning i form af en årlig temadag og/eller besøg pået af videnscentrene.Det anbefales, at tidsgrænsen for henvendelse til centrene ophæves, så detbliver muligt for centrene at visitere til og tilbyde psykologisk støtte og be-handling til de voldtægtsofre, der henvender sig med psykiske problemerrelateret til voldtægten.Det anbefales, at psykologisk støtte og behandling på centrene for vold-tægtsofre tilbydes af psykologer med særlige kompetencer i behandling afvoldtægtsofre. Der bør være en eller flere psykologer fast tilknyttet allecentre.Det anbefales, at voldtægtsofre, som vurderes egnede hertil, tilbydes psy-kologisk gruppebehandling. Såfremt det enkelte center ikke har et tilstræk-keligt antal egnede voldtægtsofre til etablering af tilbuddet, bør voldtægts-ofrene orienteres om muligheden for gruppebehandling på et andet centerog tilbydes henvisning hertil. Tilbuddet kan ikke erstatte tilbuddet om in-dividuel behandling, men må betragtes som et supplement til den individu-elle behandling for voldtægtsofre, som vurderes egnede til gruppebehand-ling.Det anbefales, at socialrådgiverbistand er en del af tilbuddet på alle centrefor voldtægtsofre. Socialrådgiveren bør være fast tilknyttet centret og havesærlige kompetencer i relation til voldtægtsofre.Det anbefales, at der ved centrene for modtagelse af voldtægtsofre oplysesog rådgives om risikoen for at udvikle seksuel dysfunktion, og at vold-tægtsofre og deres eventuelle partner ved behov tilbydes sexologisk råd-givning. Rådgivningen bør varetages af en uddannet sexologisk rådgiver(specialist i sexologisk counseling eller tilsvarende), der er fast tilknyttetcentret eller er tilknyttet centret i kraft af en samarbejdsaftale.Det anbefales, at centrene for voldtægtsofre tilbyder information og oplys-ning samt krisestøtte og psykosocial støtte til pårørende. Tilbuddet bør fo-kusere på den pårørendes reaktion og håndtering heraf samt omfatte psy-koedukation om voldtægtsofrets reaktioner samt om, hvordan den pårøren-
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
6 / 36
de bedst støtter i efterforløbet. Tilbuddet kan etableres ved fast tilknytningaf eller samarbejdsaftale med en kvalificeret fagperson. Typisk vil der væ-re tale om en til to samtaler. Centrene forventes ikke at kunne varetage be-handlingsforløb for pårørende i større omfang end dette, medmindre det afhensyn til voldtægtsofret skønnes mest hensigtsmæssigt.Det anbefales, at der sker en videre afklaring af behovet for og eventuelttilrettelæggelsen af genoprettende samtaler, herunder med inddragelse afrelevante parter, fx retsvæsenet.Det anbefales, at videnscenterfunktionen på centrene i København og Aar-hus styrkes og udbygges til gavn for den samlede virksomhed på centrenefor voldtægtsofre i Danmark. Videnscenterfunktionen bør fremadrettet og-så omfatte følgende aktiviteter:oOplysning om centrene for voldtægtsofre og deres tilbud. Oplysnings-indsatsen bør ske samlet og på tværs af centrene. Indsatsen bør målret-tes unge, idet det hyppigst er unge, der udsættes for voldtægt. Oplys-ningen kan fx ske ved integration i eksisterende indsatser som fx sek-sualundervisning i folkeskolen, sundhedsplejerskebesøg og lign.Indsatser, der understøtter øget samarbejde og videndeling på tværs afcentrene for voldtægtsofre i Danmark. Det kan fx være etablering af etfælles forum med fokus på ny læring og udvikling, fx i form af afhol-delse af et årligt seminar for personale tilknyttet centrene med præsen-tation af projekter og resultater oparbejdet i det forgangne år samteventuelle internationale bidrag. Endvidere bør der i regi af vi-denscentrene etableres en platform for fælles registrering og opfølg-ning på indsatsen over for voldtægtsofre i Danmark i form af oprettelseaf en national database.Videreformidling af resultaterne af det igangværende arbejde i regi afDet Kriminalpræventive Råd med henblik på øget viden om og fokuspå forebyggelsesindsatser i relation til voldtægt.
o
o
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
7 / 36
2 Baggrund og formålModtagelse af ofre for voldtægt er en specialiseret funktion (regionsfunktion) påsyv centre i landet. Centrene er placeret på Rigshospitalet, Hillerød Hospital (for-maliseret samarbejde med Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, KoldingSygehus, Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Herning og Aalborg Sy-gehus. Der er således et eller to centre i alle regioner undtagen i Region Sjælland.Voldtægtsofre fra Region Sjælland vurderes og behandles aktuelt på centret vedRigshospitalet.Tilbuddene på de syv centre for voldtægtsofre er i dag meget forskellige, og vold-tægtsofrene får således ikke et ensartet behandlingstilbud på tværs af landet. Den 1.juni 2011 vedtog Folketinget et beslutningsforslag om at forbedre og ensarte til-buddene på landets voldtægtscentre. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse an-modede herefter Sundhedsstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe, der havde tilopgave at inddrage beslutningsforslagets elementer og med udgangspunkt i ’bestpractice’ på de eksisterende centre og foreliggende evidens komme med forslag tilat forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre. Folketinget tilkendegav, at even-tuelle forslag til forbedringer, der vil medføre øgede offentlige udgifter, vil indgå ien prioritering i sundhedsvæsenet.Sundhedsstyrelsen nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe, hvis anbefalingerfremsættes i denne rapport.
2.1 Grundlaget for centrenes virksomhedIfølge Sundhedslovens § 208 beslutter Sundhedsstyrelsen placering af og krav tilspecialiserede funktioner. ’Center til modtagelse af voldtægtsofre’ er en regions-funktion i gynækologi. Funktionen kan evt. varetages på hovedfunktionsniveau iformaliseret samarbejde med et center med regionsfunktion.Sundhedsstyrelsen har med specialevejledning af 26. februar 2010 for gynækologiog obstetrik godkendt de eksisterende syv centre i landet. Kravene til varetagelse affunktionen fremgår af specialevejledningen, herunder at varetagelsen skal ske ihenhold til Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om den fremtidige organisation afsundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder’ fra 1999. Specia-levejledningen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og er senest opdate-ret den 12. oktober 2011.Af vejledningen fra 1999 fremgår det, at følgende indholdsmæssige krav bør væreopfyldt på centrene:Døgnåben modtagelse med faciliteter til akut lægeundersøgelse, sikring ogopbevaring af prøverLokale til evt. politiafhøringMulighed for overnatningSygeplejepersonale i døgnvagtPsykolog og socialrådgiver tilknyttet ordningenLæge i tilkaldevagt, der besidder den fornødne kompetence til at undersø-ge, vurdere samt evt. behandle voldsfølger, sikre prøver og - evt. i samar-
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
8 / 36
bejde med det nærmeste retsmedicinske institut - affatte erklæringer omundersøgelsen til brug for politi og retsvæsenProcedure for opfølgning, herunder aftale om lægeundersøgelse en/to ugerefter første undersøgelseTilbud om henvisning/kontakt til psykolog som fast rutineFastlagt procedure for evt. kontakt til advokat.
2.2 Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætningSundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. virksomheden på centrene for voldtægtsof-re fik til opgave at beskrive og vurdere følgende med henblik på at fremkommemed anbefalinger til tilbud og forbedringer:1. Patientgruppens størrelse, karakteristika og behov.2. De nuværende tilbud ved voldtægtscentrene.3. Erfaringer, ”best practice” og evidens vedrørende indhold og tilrettelæg-gelse af tilbud, herunder nye el. udvidede tilbud.4. Behovet for specialiserede tilbud ved voldtægtscentrene i sygehusvæsenet.Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning – se næste side:
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
9 / 36
RepræsentantAfdelingslæge Malene Hilden
Udpeget afRegion HovedstadenGynækologisk afd. JulianeMarie Centret, Rigs-hospitaletRegion HovedstadenGynækologisk obstetrisk afd., Hillerød HospitalRegion NordjyllandGynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sy-gehusRegion NordjyllandBørne- og kirurgicentret, Aalborg SygehusRegion MidtjyllandCenter for Voldtægtsofre, Aarhus Universitets-hospitalRegion MidtjyllandCenter for Voldtægtsofre, Herning SygehusRegion SjællandSygehus Nord Gynækologisk/Obstetrisk Afde-ling, Holbæk SygehusRegion SjællandSygehus Syd, Gynækologisk/Obstetrisk Afde-ling, Nykøbing F. Sygehus.Region SyddanmarkGynækologisk-obstetrisk afdeling, Odense Uni-versitetshospitalRegion SyddanmarkGynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Kolding Sy-gehusDanske RegionerSundheds- og socialpolitisk kontorDanske RegionerØkonomi og sundhedsanalyseDanske RegionerRegion Hovedstaden, Koncern Plan, Udviklingog KvalitetMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseSundhedsøkonomisk CenterMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseSygehuspolitisk CenterSundhedsstyrelsenSygehusbehandling og beredskabSundhedsstyrelsenSygehusbehandling og beredskab
Sygeplejerske og psykoterapeut Hen-riette ReenbergOversygeplejerske Lise Hansen
Socialrådgiver Kirsten BurupLedende psykolog Anja HareskovJensenSygeplejerske Helle Juul LaugesenOverlæge Lise Schleiss
Overlæge Amneh Hawwa
Oversygeplejerske Lone Hedemand
Overlæge Kirsten Lund Sørensen
Konsulent Susan Gram ColdingKonsulent Helle Nørtoft LaursenSundhedsfaglig konsulent ElisabethFederFuldmægtig Lene PedersenFuldmægtig Sandra PoulsenAssisterende læge Brian BjørnChefkonsulent Charlotte Hosbond
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
10 / 36
2.3 Arbejdsgruppens arbejdeDet fremgik af folketingsbeslutningen, at det samlede arbejde skulle være afsluttetinden 1. februar 2012. Efter aftale med parterne bag beslutningen har arbejdet fun-det sted i perioden november til primo marts 2012.I lyset af den meget korte tid til arbejdet blev arbejdsgruppen sammensat snævertmed fokus på de specialiserede sygehusbaserede opgaver på centrene for vold-tægtsofre. Det betyder, at arbejdsgruppen i relation til det specialiserede sygehus-tilbud har gjort sig nogle grundige overvejelser og på den baggrund kommer meden række konkrete anbefalinger, mens det på andre områder kun har været muligtat fremsætte indledende overvejelser med henblik på et videre arbejde, herunderogså med involvering af andre relevante samarbejdspartnere. Arbejdsgruppen haralene forholdt sig til omsorg og behandling i relation til voldtægtsofre, mens denretsmedicinske indsats ikke har været drøftet.Den foreliggende rapport vedr. virksomheden på landets centre for voldtægtsofrebestår af følgende dele:En beskrivelse af patientgruppens karakteristika og størrelseEn beskrivelse af det aktuelle tilbud på centrene for voldtægtsofreAnbefalinger for den fremtidige indsats på centrene for voldtægtsofreOvervejelser om sammenhæng i og planlægning af indsatsen samt imple-mentering af anbefalingerne
2.4 DokumentationDer er foretaget litteratursøgning i forbindelse med arbejdet, men dokumentationenfor forskellige organisatoriske løsninger i virksomheden på centrene for voldtægts-ofre er sparsom. Samtidig er det svært at overføre erfaringer fra udlandet bl.a. pågrund af geografiske, demografiske, kulturelle og organisatoriske forskelle.Arbejdsgruppen har inddraget litteratur, hvor det har været muligt. Anbefalingernei rapporten er derfor på nogle områder baseret på litteratur og på andre områder ba-seret på arbejdsgruppens bedste sundhedsfaglige og organisatoriske vurderinger.
2.5 Definition af voldtægt og voldtægtsofferFor at gøre rapporten mere læsevenlig anvendes følgende forståelse af ’voldtægt’og ’voldtægtsoffer’:Voldtægt: Det overgreb, som personen har været udsat for. Begrebet om-fatter i rapporten tillige voldtægtsforsøg, seksualiseret vold og andre for-mer for seksuelle overgreb.Voldtægtsoffer: Den person, der har været udsat for en af ovennævnteovergreb.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
11 / 36
3 Patientgruppens størrelse og karakte-ristika3.1 Antal voldtægtsofre i DanmarkAfgrænsning af patientgruppens størrelse er vanskelig, idet voldtægtsområdet erpræget af store mørketal og statistiske afgrænsningsvanskeligheder. I en undersø-gelse, hvor man har spurgt ca. 2.600 kvinder (førstegangsfødende) i graviditetens37. uge og igen inden for to uger efter fødslen, angiver godt 9 % at have oplevetseksuel vold (1).En anden af de senere danske undersøgelser peger på, at 2.000-3.000 danske kvinder årligt bliver udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt (2).Antallet afhænger af spørgsmålsformuleringen, populationen, definitionen af vold-tægt samt undersøgelsesmetodik. For eksempel peger undersøgelser på, at kvinder,der har været udsat for voldtægt, ofte svarer benægtende på, om de har været udsatfor voldtægt, selvom de i samme undersøgelser svarer bekræftende på, at de harhaft oplevelser, der svarer til det, der juridisk defineres som voldtægt. Det at haveværet udsat for voldtægt er ofte forbundet med skyld og skam, hvorfor der må for-ventes markant underrapportering.Som det ses af tabellen nedenfor, var der på landsplan i 2010 ca. 650 nye henven-delser på centrene for voldtægtsofre. Det samlede antal nye henvendelser har væretforholdsvist stabilt over perioden 2006-2010.Antal nye henvendelser/årCenter for Seksuelle Overgreb, Kø-benhavnCenter for voldtægtsofre, AarhusCenter for voldtægtsofre, OdenseCenter for voldtægtsofre, Aalborg*Center for voldtægtsofre, KoldingCenter for voldtægtsofre, HerningCenter for voldtægtsofre, HillerødI alt2010302120553067245565320092931325324713257662200833813666305735557172007347177672965196977320063351365734571958696
* Omfatter alene henvendelser i omsorgstilbuddet. Det samlede antal henvendelseri centret er højere, da ikke alle tager imod omsorgstilbuddet.På landsplan anmeldes ca. 450-550 voldtægter eller voldtægtsforsøg årligt til poli-tiet. Arbejdsgruppen har oplyst, at andelen af henvendelser på centrene, hvor der ersket eller sker anmeldelse, varierer mellem 50 og 75 %.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
12 / 36
Opgørelser fra centrene viser, at 50-75 % af voldtægtsofrene, som behandles påcentrene, kommer via politiet. Knap 25 % henvender sig selv. Herudover kommervoldtægtsofrene til centrene fra enten en fælles akutmodtagelse eller skadestue, etandet sygehus, praktiserende læge eller et krisecenter.Opgørelser fra centret i København viser, at ca. halvdelen af voldtægtsofrene, sombehandles på centret, har fået fysiske skader ved overgrebet. De fleste skader ermindre skader (fx mindre rifter og blå mærker), men ca. 5 % har alvorligere skader,som kræver traumebehandling. Ved gynækologisk undersøgelse ses der i ca. 30 %af tilfældene skader i underlivet (rifter og større skader).
3.2 Patientgruppens karakteristikaDet er i sagens natur kun muligt at beskrive den delpopulation af voldtægtsofrene,som henvender sig i centrene. Det er uvist, hvordan og i hvilket omfang disse ad-skiller sig fra de voldtægtsofre, der ikke søger hjælp på centrene. Der må derfor ta-ges forbehold for generaliserbarheden af patientgruppens karakteristika.Patientgruppen er karakteriseret ved en overrepræsentation af piger og unge kvin-der. Kun ganske få procent er drenge eller mænd. Arbejdsgruppen oplyser, at mereend halvdelen af voldtægtsofrene er mellem 12 og 20 år.En stor del af disse unge kvinder har fysiske, psykiske eller sociale belastninger al-lerede inden overgrebet, og disse belastninger øges efter voldtægten. Blandt dem,som henvender sig på centret, er der en overrepræsentation af kvinder med lavt ud-dannelsesniveau og ringe kontakt til arbejdsmarkedet. Dette forhold skal naturlig-vis ses i lyset af deres unge alder. Der er ligeledes en overhyppighed af førtids-pensionister blandt voldtægtsofrene (3). Endvidere har voldtægtsofre ofte dårligerehelbred og hyppigere kontakt med sygehusvæsenet end gennemsnittet, både i for-hold til fysiske, men i særdeleshed psykiske, lidelser (4). Inden voldtægten er der50 % flere lægebesøg end hos en matchede kontrolgruppe, og efter voldtægten erder yderligere stigning i kontakten med sundhedsvæsenet (5).Blandt voldtægtsofre, der henvender sig til centrene, er der en 10-20 gange størreandel, der har haft psykoser, angst og depression, i forhold til den øvrige befolk-ning, og efter overgrebet er hyppigheden yderligere forøget (6). Data fra centrene iKøbenhavn og Aarhus viser, at omtrent 30 % af voldtægtsofrene har været udsatfor voldtægt, incest eller fysiske overgreb, inden det aktuelle overgreb fandt sted,hvilket som oftest komplicerer den efterfølgende psykologiske behandling (7-8).
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
13 / 36
4 Centrenes nuværende virksomhed4.1 Det nuværende tilbud til voldtægtsofreDer er i dag væsentlige forskelle i tilbuddene ved de syv centre for voldtægtsofre,og ofre for voldtægt får ikke samme tilbud overalt i landet. Flere af centrene leveraktuelt ikke op til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om den fremti-dige organisation af sundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvin-der’ fra 1999. Det aktuelle tilbud ved centrene er skitseret mere detaljeret i skema-form i bilag 1.Centrene er forankret forskelligt organisatorisk. Nogle centre er forankret i akut-modtagelsen og andre i den gynækologisk/obstetriske afdeling. Alle centre har ioverensstemmelse med ovennævnte vejledning åbent for henvendelse døgnet rundt.På alle centre er der en tidsgrænse for, hvornår et offer kan henvende sig med hen-blik på at få vurdering og behandling. For så vidt angår den retsmedicinske under-søgelse, som har til formål at sikre spor, varierer tidsgrænsen fra 72 timer til syvdøgn. Arbejdsgruppen har ikke omfattet retsmedicinsk kompetence, hvorfor detteforhold ikke har været yderligere vurderet. For så vidt angår tilbuddet om psykolo-gisk behandling varierer tidsgrænsen fra 72 timer til 12 måneder eller ubegrænset.Der er således her tale om en betydelig forskel i tilbuddet til ofrene. Tilsvarendegælder for den somatiske lægeundersøgelse og -behandling, hvor tidsgrænsen ogsåvarierer fra 72 timer til 12 måneder eller ubegrænset. Arbejdsgruppen vurderer, attidsgrænsen for tilbuddet om psykologisk behandling og det somatiske tilbud alenehar baggrund i ressourcemæssige begrænsninger.Nogle centre er tværfagligt bemandede og med en større personalenormering endandre centre. På nogle centre bæres arbejdet i høj grad af sygeplejersker med erfa-ring på området, og på andre centre er der f.eks. tilknyttet fast speciallæge i gynæ-kologi/obstetrik, psykolog, sygeplejersker m.fl. Alle centre har mulighed for at fåassistance fra speciallæge i gynækologi/obstetrik inden for kort tid. På centrene vedRigshospitalet og Aalborg Sygehus er der også fast tilknyttet socialrådgiver. Allesygeplejersker på centrene modtager uddannelse, men uddannelsen er ikke ensartetpå tværs af centrene.Indholdet i det somatiske tilbud varierer mellem centrene. På nogle centre er detsomatiske tilbud omfattende med fokus på forebyggelse og behandling af seksueltoverførte sygdomme og graviditetsforebyggende behandling, mens der på andrecentre ikke er et egentligt tilbud, hvorfor voldtægtsofret selv skal booke tid hos al-ment praktiserende læge med henblik på vurdering og eventuel behandling.På alle centre (undtagen centret i Hillerød) kan der gennemføres personundersøgel-se med henblik på sporsikring. Sporene gemmes mindst tre måneder, på noglecentre længere tid.På alle centre tilbydes der samtale med psykolog eller psykoterapeut. Denne er pånogle centre fast tilknyttet, mens andre centre viderehenviser til privatpraktiserendepsykolog med overenskomstaftale. På de fleste centre sætter manglende økonomi-ske ressourcer begrænsninger for antallet af psykologsamtaler, idet behovet dogsøges vurderet individuelt. På centret ved Aalborg Sygehus er der fx kun mulighedfor fem samtaler. Kun få af centrene tilbyder i dag gruppeterapi. Centrene ved
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
14 / 36
Rigshospitalet og Hillerød Hospital har et behandlingstilbud for pårørende, mensde øvrige centre alene har mulighed for at inddrage pårørende i begrænset omfang.I henhold til bekendtgørelse nr. 300 af 7. april 2011 om tilskud til psykologbehand-ling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper har voldtægtsofre også mu-lighed for at få tilskud til psykologbehandling i praksissektoren. Typisk vil en pri-vatpraktiserende psykolog dog ikke have særlige kompetencer i relation til vold-tægtsofre.Tilbud om sexologisk rådgivning og genoprettende samtaler (mægling) findes til-svarende kun på få centre.Oplysning om centrene og deres tilbud til voldtægtsofre er aktuelt ikke koordineretog foregår meget forskelligt. På nogle centre gøres der en stor indsats for at oplysebredt, herunder også undervise relevante kommunale institutioner, politi m.m.Den aktuelle virksomhed på centrene for voldtægtsofre er således særdeles varie-rende, og der er enighed i arbejdsgruppen om, at der er behov for et mere ensartetog forbedret tilbud til voldtægtsofre i Danmark.
4.2 Centrenes finansielle grundlagRegionen tildeler midler til drift af centrene til de afdelinger og klinikker på syge-husene, der står for driften af centrene.Center for Voldtægtsofre på Aarhus Universitetshospital og Center for SeksuelleOvergreb på Rigshospitalet er desuden finansieret af satspuljemidler, der er øre-mærket centrenes videnscenterfunktion med forskning og formidling.Herudover kan centrene søge midler via private fonde og organisationer til særskil-te, tidsbegrænsede projekter.I nedenstående tabel ses finansieringen af centrene for voldtægtsofre i 2011. Somdet fremgår, er driftsmidlerne størst i Region Hovedstaden og Region Midtjyllandog mindst i Region Nordjylland.Tabel. Finansieringsgrundlag for centrene for voldtægtsofre i 2011DriftsmidlerSatspuljemidler(i 1.000 kr.)(i 1.000 kr)Region Nordjylland570-Region Midtjylland1.8541.733Region Syddanmark 1.200-Region Sjælland--Region Hovedstaden 2.2033.367I alt5.8275.100Region Sjælland har ikke et selvstændigt Center for Voldtægtsofre. Regionens bor-gere benytter sig af Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, hvor afreg-ningen for behandling sker som led i den almindelige betaling for ydelser.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
15 / 36
5 Den fremtidige virksomhed på cent-rene5.1 Den somatiske indsatsDen somatiske indsats for ofre for voldtægt har tre formål: Behandling af opståedeskader, forebyggelse af graviditet samt forebyggelse og behandling af seksueltoverførte sygdomme.Den retsmedicinske personundersøgelse og dokumentation udføres af speciallæge iretsmedicin eller af anden læge, der opfylder uddannelseskravene i bilag 2 til Sund-hedsstyrelsens vejledning fra 1999 om den fremtidige organisation af sundhedsvæ-senets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder. Den retsmedicinske undersø-gelse belyses ikke nærmere i denne rapport, idet der henvises til den ovenfor nævn-te vejledning.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at alle – uanset om der er sket anmeldelse til po-litiet eller ej – skal tilbydes personundersøgelse med henblik på sporsikring til op-bevaring i mindst seks måneder.Der er betydelige forskelle i omfanget af centrenes somatiske indsats. Det er ar-bejdsgruppens anbefaling, at den somatiske indsats tilrettelægges i overensstem-melse med nedenstående principper. Danske anbefalinger på området er tidligerebeskrevet i en oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger (9). Disse retningslinjer er dogløbende blevet revideret og er i den nuværende form mindre omfattende. Anbefa-lingerne lægger sig op ad guidelines fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO)(10), Centers for Disease Control and Prevention, USA (11) samt en nyere over-sigtsartikel (12).Behandling af skaderSom det fremgår af kapitel 3 om patientgruppens størrelse og karakteristika, har ca.15 % af voldtægtsofrene behandlings- eller observationskrævende skader. Dissebehandles efter vanlige retningslinjer og principper og med inddragelse af relevantespecialer.Forebyggelse af graviditetRisikoen for at blive gravid efter et seksuelt overgreb er estimeret til 5 % i en un-dersøgelse fra USA (13). Alle bør tilbydes graviditetstest i form af urin-HCG vedhenvendelsen samt efter 14 dage.Graviditetsforebyggende behandling bør tilbydes alle i risiko for graviditet, dvs.hvor der har været kontakt mellem penis og vagina (uafhængig af sædafgang) ogsom ikke anvender sikker prævention, fx spiral eller p-piller.Forebyggelse og behandling af seksuelt overførte sygdommeBehandling af seksuelt overførte sygdomme iværksættes afhængig af smitterisiko,dvs. om der har været slimhindekontakt, og er uafhængig af eventuel sædafgang.Der undersøges fra de åbninger (skede, svælg, endetarm), hvor der har været kon-takt med penis. Da en større andel af voldtægtsofrene ofte tabes i den opfølgendekontrol, kan det være rimeligt at tilbyde profylaktisk behandling på relativt vid in-dikation.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
16 / 36
Det anbefales rutinemæssigt at undersøge for klamydia, smitsom leverbetændelse,type B og HIV. Efter konkret vurdering (samt rutinemæssigt ved mænd voldtagetaf mænd) undersøges for gonore, syfilis og smitsom leverbetændelse, type A.KlamydiaKlamydia er en udbredt kønssygdom blandt yngre mænd og kvinder i Danmark(prævalens 5-10 %). Risikoen for smitte før gerningstidspunkt er stor, ligesom risi-koen for, at gerningsmanden kan være smittebærer er relativt stor. I en ikke-publiceret rapport fra Center for Seksuelle Overgreb i København fandt man enprævalens af klamydia blandt de undersøgte på centeret på 10,4 %.Podning sker efter vanlige retningslinjer. Alle, der kan være udsat for smitterisiko,bør tilbydes behandling, da en del voldtægtsofre udebliver fra opfølgende besøg.Da bekymring om smitte er meget udtalt, udføres podning, uanset at podningssvarikke afventes.Smitsom leverbetændelse, type BSmitsom leverbetændelse, type B, kan overføres ved seksuel kontakt. Danmark ergenerelt et lavprævalensområde, og risikoen for smitte må anses for lille. Det anbe-fales alligevel at screene for eventuel smitte samt tidligere infektion. Det anbefalesendvidere at tilbyde profylaktisk post-exposure-vaccination i tilfælde, hvor ger-ningsmanden kommer fra et kendt højprævalensområde, er i.v.-stofmisbruger ellerhar haft homoseksuelle kontakter. Det er vigtigt at tilpasse tidspunktet for vaccina-tion til den kliniske kontrol i øvrigt, da dette øger gennemførelsesprocenten.HIVRisikoen for HIV-smitte i forbindelse med en voldtægt er beskeden. Der foreliggerikke sikre tal på området, men smitterisikoen for et enkelt vaginalt samleje medHIV-positiv mand estimeres at være 1-2 pr. 1000, mens smitten ved analt samlejeestimeres til at være 1-3 pr. 1000 samlejer. Risikoen er højere, hvis der er genitaletraumer, sår eller bestående infektion (14). Der er dog en ikke ubetydelig bekym-ring for smitte netop med HIV, ikke mindst fordi denne infektion tidligere har væ-ret anset for dødelig. Det er vigtigt at imødekomme denne angst med information,testning samt evt. post-exposure-profylaktisk behandling. Det anbefales derfor atscreene alle med smitterisiko for HIV ved den akutte undersøgelse (nulprøve) samtat tilbyde kontrol efter tre måneder og evt. også efter én måned, hvis bekymringenfor smitte er stor, idet en serokonvertering som oftest vil afsløre sig allerede efterfire uger.Eventuel beslutning om posteksponeringsprofylakse kræver, at der er indhentet in-fektionsmedicinsk vurdering fra en afdeling med regionsfunktionen post-exposureHIV-profylaktisk behandling, jf. Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende speci-alevejledning for intern medicin: infektionsmedicin.Gonore, syfilis og smitsomleverbetændelse, type ADisse sygdomme er sjældne blandt heteroseksuelle, og der anbefales derfor kunundersøgelse af kvinder, der har symptomer. Mænd voldtaget af mænd bør rutine-mæssigt undersøges for gonore i relevant åbning (svælg, endetarm).Smitte med syfilis er i stigning i det homoseksuelle miljø, hvorfor det anbefales atteste mænd for syfilisantistof (WR) initialt (nulprøve) samt efter tre måneder. Detanbefales desuden at tilbyde vaccination mod smitsom leverbetændelse, type A ogB. Incidensen af smitsom leverbetændelse, type A, er generelt meget lav i befolk-Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre17 / 36
ningen, hvorfor der ikke vurderes at være indikation for at teste for dette somnulprøve.AnbefalingDet anbefales, at centrene tilbyder en somatisk indsats af høj faglig kvalitet, herun-der at centrene udarbejder og løbende opdaterer fælles retningslinjer for den soma-tiske indsats med udgangspunkt i rapportens forslag til den somatiske indsats.Sygeplejefaglig omsorg og behandlingDet fremgår af Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om den fremtidige organisation afsundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder’ fra oktober 1999,at centrene bør have døgnåben modtagelse med sygeplejepersonale i døgnvagt.Centrenes sygeplejersker vil almindeligvis være den første sundhedsperson, somvoldtægtsofret kommer i kontakt med ved henvendelse til et center. Det er derforvigtigt, at de modtagende sygeplejersker har særlige kompetencer i forhold tilhåndteringen af såvel fysiske som psykiske følger af en voldtægt, herunder at de ererfarne i at yde relevant og målrettet krisestøtte og psykosocial omsorg.Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har i ovennævnte guidelines fra 2003 (10)i et appendiks opstillet et forslag til områder, som sundhedspersoner, der skal ar-bejde med voldtægtsofre, bør have kompetencer i og viden om. Forslaget indehol-der blandt andet følgende områder (flere underpunkter fremgår af WHO-publikationen):1.2.3.4.5.6.Tværfagligt teamsamarbejdeSeksualiseret voldRetslægelig personundersøgelseKlinisk håndtering af voldtægtsofretRetssystemetEtiske aspekter
AnbefalingDet anbefales, at sygeplejerskerne på centrene har særlige kompetencer, herunderat de kan håndtere fysiske og psykiske følger af en voldtægt samt yde relevant ogmålrettet krisestøtte og psykosocial omsorg. Det anbefales, at centrene udarbejderet fælles efteruddannelseskoncept med kompetenceprofiler for sygeplejersker vedet center for modtagelse af voldtægtsofre. Efteruddannelseskonceptet kan tage ud-gangspunkt i WHO’s områder og bør omfatte supervision. Der anbefales endvidererutinemæssig lokal opfølgning i form af en årlig temadag og/eller besøg på et af vi-denscentrene.
5.2 Psykologisk støtte og behandlingDe psykologiske følger efter et seksuelt overgreb kan være mange, og der findesforskellige former for psykologisk støtte og behandling, som anvendes i forbindel-se med voldtægtsofre. I litteraturen er effekten af psykologisk støtte og behandlingmest undersøgt i relation til posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).I en undersøgelse foretaget ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus, hvor deltagernevar blevet udsat for voldtægt for i gennemsnit syv-otte år siden, led 72 % af PTSDfør behandlingen. Efter et behandlingsforløb bestående af ti psykologsamtaler hav-Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre18 / 36
de deltagerne målt med Harvard Trauma Questionnaire signifikant færre traume-symptomer (15).Denne undersøgelse understøttes i høj grad af international forskning omkring ef-fekten af behandling for PTSD. En stor metaanalyse vedrørende psykologisk be-handling af PTSD konkluderer således på baggrund af 33 randomiserede, kontrol-lerede undersøgelser, at traumefokuserede behandlinger er effektive i forhold tilbehandlingen af PTSD (16).For at imødekomme et voldtægtsoffers behov kan det være nødvendigt at inddrageflere forskellige behandlingsteknikker, både verbale og nonverbale (17). Det hardesuden vist sig at være vigtigt, at de interventioner, der anvendes, imødekommerpersonens behov på det funktionsniveau, vedkommende befinder sig, og på dettidspunkt og i det tempo, personen er parat til.Også specifikt i relation til kvinder udsat for voldtægt peger internationale meta-analyser af effekten af psykologisk behandling på, at der er effekt af behandlingen iforhold til PTSD, depression og angst (18). Der findes flere manualiserede (dvs.behandlinger, der har et bestemt antal sessioner med fastlagte temaer og en over-ordnet teoretisk referenceramme) og gennemprøvede behandlinger, der er udvikletspecifikt til kvinder, der har været udsat for voldtægt. Randomiserede, kontrollere-de undersøgelser af disse behandlingsformer peger på stor effekt (19). Der er såle-des evidens både for traumebehandling generelt såvel som specifikt i forhold til of-re for voldtægt.I det nyeste review over psykologisk behandling af PTSD generelt konkluderes det,at specifikke traumefokuserede terapier har bedst effekt i forhold til PTSD-symptomatologi. Herudover konkluderes det, at andre ikke-traumefokuserede psy-kologiske behandlingsformer (fx støttende og ikke-direktive behandlingsformer)ikke reducerer traumesymptomer i tilsvarende eller tilstrækkelig omfang (16).Lignende konklusioner nås i andre reviews af psykologisk behandling af PTSD(20). Specifikt i relation til kvinder udsat for voldtægt konkluderes der på linjehermed i et review over effekten af behandlingen, at traumefokuserede psykologi-ske behandlinger udviklet specifikt til målgruppen (21) er mest effektive, og at dis-se former for behandling er mere effektiv end støttende former for terapi, som vur-deres kun at have begrænset effekt (22). Det er væsentligt at bemærke, at litteratu-ren på nogle af disse områder er mere sparsom, og at den manglende evidens i for-hold til specifikke terapiformer kan skyldes, at området er utilstrækkeligt belyst.Opsummerende fremgår det således, at der er evidens for, at psykologisk behand-ling er effektiv og kan medvirke til at reducere symptomer opstået som følge af athave været udsat for voldtægt. Psykologisk behandling er derfor en vigtig del aftilbuddet på centrene for voldtægtsofre.5.2.1 Ophævelse af tidsgrænsen for henvendelse efter voldtægten
Der er på de fleste centre for voldtægtsofre i dag, som tidligere beskrevet, en tids-grænse for henvendelse til centret med henblik på psykologisk behandling. Tids-grænsen varierer betydeligt fra center til center.Der er evidens for, at der er massive psykiske, sociale og fysiske følgevirkningerefter at have været udsat for voldtægt, og at voldtægt er det traume, hvor risikoenfor udvikling af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er størst (23-25). Un-dersøgelser peger på, at der tre måneder efter overfaldet er 47 %, der opfylder deBehandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre19 / 36
diagnostiske kriterier for PTSD. Efter henholdsvis seks og ni måneder lider 42 %stadig af PTSD. Det ser således ud til, at man efter 6 måneder ikke kan forvente enspontan bedring af PTSD (26). Ud over PTSD er der en lang række andre psykiske,sociale og fysiske konsekvenser af voldtægt.Det er veldokumenteret (27), at der er en del barrierer for at opsøge hjælp lige ef-ter, at man har været udsat for voldtægt. Et af kernekriterierne i PTSD-diagnosen erundgåelsesadfærd, hvilket indebærer, at voldtægtsofret prøver at undgå alt det, derminder om traumet, ligesom følelser af skyld og skam i forhold til overgrebet, kangøre det svært at søge hjælp. Da der er mange myter omkring voldtægter, er derogså voldtægtsofre, der i en rum tid er i tvivl om, hvorvidt det, de har været udsat,reelt er en voldtægt. Af disse forskellige grunde prøver mange selv at håndtere de-res vanskeligheder og undlader at søge hjælp på trods af svære psykiske reaktionerpå overgrebet. Det kan derfor tage uger, måneder eller til og med år, før voldtægts-ofret erkender, at der er problemer forbundet med overgrebet, som vedkommendeikke selv kan klare.Målgruppen for den psykologiske behandling på centrene bør være voldtægtsofremed psykiske følger i relation hertil. I tilfælde, hvor symptomerne relaterer sig an-det end voldtægtshændelsen, bør patienten viderehenvises til andet relevant tilbud,fx hos privatpraktiserende psykolog. Der bør endvidere foretages en faglig vurde-ring af, hvorvidt patienten har behov for et andet specialiseret tilbud, fx i psykia-trisk regi.AnbefalingDet anbefales, at tidsgrænsen for henvendelse til centrene ophæves, så det blivermuligt for centrene at visitere til og tilbyde psykologisk støtte og behandling til devoldtægtsofre, der henvender sig med psykiske problemer relateret til voldtægten.5.2.2 Psykologer med fast tilknytning til centret
Der er i forhold til en del af patientgruppen brug for en aktiv og opsøgende behand-lingsindsats for at sikre, at voldtægtsofrene modtager den behandling, de har behovfor. Det skyldes bl.a., at mange af voldtægtsofrene i forvejen har sociale og psyki-ske belastninger, og det forhold, at en del har undgåelsessymptomer som følge afakut og posttraumatisk belastningsreaktion efter voldtægten. En aktiv og opsøgen-de indsats kan ikke forventes varetaget af personer, der ikke er fast tilknyttede cent-rene og ikke har særlige kompetencer på området. Arbejdsgruppen finder derfor, atder bør være fast tilknyttede psykologer med særlige kompetencer på centrene.Psykologer knyttet til centrene bør have særlige kompetencer i traumefokuseredebehandlingsformer, og de bør jævnligt modtage supervision fra specialister ellersupervisorer. Da længerevarende terapeutiske forløb med ofte traumatiserede ogsocialt belastede patienter giver en øget risiko for sekundær traumatisering hospsykologerne selv, bør der i supervisionen være særligt fokus på dette og tilbydesekstra supervision ved behov.Af hensyn til mulighederne for at sikre voldtægtsofre et tværfagligt tilbud af højkvalitet bør ofrene tilbydes en visiterende samtale med en psykolog fast tilknyttetcentret med henblik på at afklare behovet for psykologbehandling. Det er arbejds-gruppens opfattelse, at voldtægtsofre med behov for psykologbehandling som ud-gangspunkt bør modtage behandlingen på centret, hvor psykologen har særligekompetencer på området. Såfremt særlige hensyn m.m. taler herfor, kan ofret hen-
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
20 / 36
vises til behandling hos en privatpraktiserende psykolog eller anden fagperson inærområdet, fx i tilfælde, hvor voldtægtsofret allerede er i et behandlingsforløb, el-ler hvor voldtægtsofret vil have lang transporttid eller store transportudgifter i for-bindelse med behandling hos psykolog på centret. I dette tilfælde bør psykologbe-handlingen ske under supervision og med sparring fra psykolog med særlige kom-petencer ved et af centrene, således at kvaliteten af behandlingen så vidt mulig sik-res. Der bør derfor indgås samarbejdsaftale med udvalgte privatpraktiserende psy-kologer, som har erfaring med voldtægtsofre eller med traumefokuserede behand-lingsformer.AnbefalingDet anbefales, at psykologisk støtte og behandling på centrene for voldtægtsofretilbydes af psykologer med særlige kompetencer i behandling af voldtægtsofre. Derbør være en eller flere psykologer fast tilknyttet alle centre.5.2.3 Gruppebehandling
Et gruppebehandlingstilbud er væsensforskelligt fra et individuelt behandlingstil-bud og bidrager på en anden måde end individuel behandling til reduktion af efter-virkningerne af at have været udsat for voldtægt. Gruppebehandling giver brugernemulighed for at være i et fællesskab, hvor man er tryg, og både bidrager med sinegen fortælling og personlige erfaringer og er med til at bevidne andres oplevelser.Samtidig tyder erfaringer med gruppeterapi på, at gruppen er med til at fastholdebrugerne i et socialt netværk, og gruppen kan på den måde bygge bro til omverde-nen og en fastholdelse af fællesskaber uden for gruppen (28). Desuden er mulighe-den for at fastholde voldtægtsofrene i behandlingen større i en gruppe end i indivi-duel terapi.I en ekstern, kvalitativ evaluering af Rigshospitalets gruppetilbud til unge mellem13 og 16 år foretaget på baggrund af 23 enkeltinterviews med gruppedeltagere ogforældre konkluderes (29), at gruppeterapien viste sig yderst velegnet som behand-lingstilbud til unge voldtægtsofre. Gruppebehandlingen har hjulpet de unge med atfå almengjort overgrebet ved hjælp af spejlingsprocesser med hinanden, få modvir-ket følelsen af isolation og skabt mulighed for sociale relationer og få genopbyggetpersonlig styring og kontrol. Gruppebehandlingens største gevinst for unge vold-tægtsofre synes at være, at interaktionen med andre unge i samme situation kan re-ducere den unges isolation og følelser af at være anderledes. Særligt følelsen afempati fra de andre i gruppen beskrives som en af de helende faktorer. Fordi ungeudgør en særligt udsat gruppe med hensyn til re-viktimisering, kan en tidlig be-handlingsindsats med mulighed for behandling i gruppe med jævnaldrende havestor betydning for den unges stabilisering og medvirke til en sund udvikling (30).En undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital af 47 kvinder, der havde været ud-sat for voldtægt for mere end et halvt år siden (15), havde blandt andet som fokusat undersøge effekten af gruppebehandling. Undersøgelsen havde et forholdsvistlille deltagerantal, og resultaterne skal derfor betragtes med forsigtighed, men un-dersøgelsen viser, at voldtægtsofre, der har modtaget gruppebehandling, oplever etstørre fald i deres traumesymptomer end de voldtægtsofre, der har modtaget indivi-duel behandling. Forskellen er ikke signifikant, men resultaterne peger i retning af,at gruppebehandlingen muligvis har en bedre effekt i forhold til at reducere trauma-tiseringsgraden hos voldtægtsofre. Det har ligeledes været behandlernes kliniskeoplevelse, at gruppebehandlingen i særlig grad medvirkede til bedring hos delta-gerne.Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre21 / 36
Således kan gruppebehandling ses som en effektiv behandling af voldtægtsofre,fordi den tilbyder et rum, hvori voldtægtsofrene kan modtage omsorg, emotionelstøtte og få feedback på deres oplevelse af overgrebet (31-32).En forholdsvis stor del af de voldtægtsofre, der henvender sig i centrene, har somnævnt sociale belastninger eller problemer med at indgå i relationer med andre.Disse voldtægtsofre kan derfor have svært ved at indgå i en gruppe. Gruppe-behandling bør derfor ikke være det eneste tilbud, men i stedet indgå som en mu-lighed blandt andre behandlingsformer og bør kun gives til egnede patienter.Behandlingsformen kræver tillige et tilstrækkeligt antal patienter og et jævnt flowaf egnede patienter for, at det vil være muligt at oprette grupper på regelmæssig ba-sis. Det kan derfor muligvis være vanskeligt at få et tilbud om gruppebehandling tilat fungere i praksis på de mindre centre, og der bør derfor etableres samarbejde påtværs af centrene.AnbefalingDet anbefales, at voldtægtsofre, som vurderes egnede hertil, tilbydes psykologiskgruppebehandling. Såfremt det enkelte center ikke har et tilstrækkeligt antal egnedevoldtægtsofre til etablering af tilbuddet, bør voldtægtsofrene orienteres om mulig-heden for gruppebehandling på et andet center og tilbydes henvisning hertil. Til-buddet kan ikke erstatte tilbuddet om individuel behandling, men må betragtes somet supplement til den individuelle behandling for voldtægtsofre, som vurderes eg-nede til gruppebehandling.
5.3 SocialrådgiverbistandEn voldtægt kan have store sociale omkostninger for voldtægtsofret, der i mangetilfælde har sociale problemer i forvejen. Der kan fx være tilfælde, hvor voldtægts-ofret ikke kan blive i sin bolig, ikke er i stand til at færdiggøre sin uddannelse ellerbevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er derfor grund til at styrke den soci-ale indsats i relation til en voldtægt med henblik på at mindske de sociale konse-kvenser af voldtægten samt hjælpe voldtægtsofret med de akutte problemstillinger,som kan opstå efter en voldtægt.Aktuelt er socialrådgiverbistand kun et tilbud til voldtægtsofre på centrene i Kø-benhavn og Aalborg, hvor en socialrådgiver er fast tilknyttet centret og har særligkompetence i relation til voldtægtsofre. Der er gode erfaringer med at integrere so-cialrådgiverbistand i tilbuddet på centret, men der er ikke foretaget konkrete evalu-eringer og opfølgninger af ordningen.Arbejdsgruppen finder, at bistanden bør ydes af en socialrådgiver med særligekompetencer i relation til voldtægtsofre, idet der knytter sig særlige problemstillin-ger hertil. Socialrådgiveren er i besiddelse af specialviden om sociallovgivning iforhold til hjælpemuligheder og i forhold til, hvilke konkrete tilbud om støtte ogforanstaltninger der findes i den enkelte kommune. Derfor bør socialrådgiveren til-knyttes fast til centret, hvilket også fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning omden fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægts-ramte kvinder fra 1999.Nogle voldtægtsofre henvender sig med massive problemstillinger, som berørermange andre aspekter i deres liv end aspekter relateret til voldtægten, mens andre22 / 36
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
ønsker støtte i forhold til en mere afgrænset problemstilling. Socialrådgiverbistan-den på centrene for voldtægtsofre kan spænde vidt, men bør være knyttet tæt an tilvoldtægtsofrets akutte behov i relation til voldtægten. Såfremt der er behov forlængerevarende eller bredere hjælp og støtte til voldtægtsofret, bør centret sikre vi-derehenvisning til en socialrådgiver i relevant regi.Socialrådgiverens opgaver kan omfatte følgende:Koordinerende rolle ved underretning over for kommunen efter lov om so-cial service. Underretningspligten påhviler imidlertid alle ansatte på cent-rene, der under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til ellergrund til at antage, at der er behov for at underrette kommunen.Vejledning i forhold til de sociale problemstillinger, som en voldtægt kanmedfør og i den forbindelse støttende samtaler og koordinerede hjælp. Detkan fx omhandle skilsmisse, forældremyndighed, samliv, boligsøgningm.m.Koordinerende indsats og samarbejde med kommunal sagsbehandler ellersagsbehandler i andet regi (fx psykiatrien eller misbrugscenter).
AnbefalingDet anbefales, at socialrådgiverbistand er en del af tilbuddet på alle centre for vold-tægtsofre. Socialrådgiveren bør være fast tilknyttet centret og have særlige kompe-tencer i relation til voldtægtsofre.
5.4 Tilbud om sexologisk rådgivningEt seksuelt overgreb kan karakteriseres som en forbrydelse, der drejer sig om magt,vrede, aggression og degradering. Det seksuelle aspekt nedtones ofte, og dermedkan der ligeledes ske en nedtoning af behovet for behandling til ofre, som efterføl-gende oplever seksuelle problemstillinger og seksuel dysfunktion.I et omfattende review (33) af 43 videnskabelige undersøgelser konkluderes, athyppigheden af seksuel aktivitet falder efter udsættelse for et seksuelt overgreb. Enprospektiv undersøgelse (34) viser, at 38 % af ofre for voldtægt helt opgav seksuelaktivitet i mindst seks måneder. 33 % angav forsinket genoptagelse af og nedsatfrekvens af seksuel aktivitet. Yderligere en prospektiv undersøgelse (35) viser, atofre, som før overgrebet har haft seksuel aktivitet sjældent eller episodisk, helt op-giver seksuel aktivitet i op til 48 uger efter et overgreb. De samme to prospektiveundersøgelser viser, at 40-70 % af voldtægtsofrene i tiden efter overgrebet opleverseksuel dysfunktion i form af smerter ved samleje, nedsat lyst, ophidselsesproble-mer, orgasmeproblemer samt angst for sex. Disse problemer varer for over en tred-jedel af ofrene ved i mindst et år og kan vare ved i adskillige år.En stor gruppe af de ofre, som udvikler seksuel dysfunktion efter et seksuelt over-greb, oplever flere forskellige typer dysfunktioner. Ofres partnere oplever, at detseksuelle overgreb har negativ påvirkning af parrets seksualliv (36). Nogle er usik-re på, hvordan parforholdet vil blive påvirket på længere sigt, hvilket er en reel be-kymring, idet op mod halvdelen af faste parforhold brydes op pga. seksuelle pro-blemer (23).
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
23 / 36
Sexologisk oplysning og rådgivning bør derfor være en del af tilbuddet på centrenefor voldtægtsofre. Ved egentlig sexologisk lidelse bør patienten henvises til rele-vant afdeling med regions- eller højt specialiseret funktion.AnbefalingDet anbefales, at der ved centrene for modtagelse af voldtægtsofre oplyses og råd-gives om risikoen for at udvikle seksuel dysfunktion, og at voldtægtsofre og dereseventuelle partner ved behov tilbydes sexologisk rådgivning. Rådgivningen bør va-retages af en uddannet sexologisk rådgiver (specialist i sexologisk counseling ellertilsvarende), der er fast tilknyttet centret eller er tilknyttet centret i kraft af en sam-arbejdsaftale.
5.5 Tilbud om rådgivning til pårørendeEn voldtægt rammer ikke kun den kvinde eller mand, der bliver voldtaget. Ogsåpårørende kan blive dybt berørte af det overgreb, en af deres nærmeste har væretudsat for.Traditionelt har pårørende været betegnet som de personer, der havde familiær til-knytning, fx ægtefælle, samlever, forælder, søskende og/eller børn. Som en konse-kvens af samfundets udvikling, hvor flere og flere vælger at leve alene, og befolk-ningen bliver ældre, opfattes begrebet pårørende mere bredt, fx familie, venner ogomgangskreds, naboer m.m. Det er altid patienten selv, der må afgøre, hvem der ernærmeste pårørende.Det understreges i forskningen, at voldtægtens følgevirkninger for de pårørende ik-ke er et hurtigt forbigående fænomen, men har langvarig effekt, og ofte medførerpermanente forandringer på flere måder (37-38). Samtidig er det kun få pårørende,der har modtaget professionel hjælp, selv om de har haft behov herfor (15, 39-40).De pårørende inddrages på centrene aktuelt i begrænset omfang i behandlingsfor-løbet for voldtægtsofret. For så vidt angår rådgivning specifikt målrettet pårørende,er der aktuelt kun tilbud herom på centrene i København og Hillerød.De pårørende kan have forskellige former for individuelle efterreaktioner, herunderposttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), depression, tristhed og sorg, skyld ogselvbebrejdelser, vrede og hævnfølelser, kognitive reaktioner som hjælpeløshed ogmagtesløshed samt somatiske reaktioner (37-38, 40-44).Ud over de individuelle reaktioner hos pårørende ses ligeledes en række reaktioner,der udspiller sig i interaktionen med voldtægtsofret. Disse reaktioner påvirker ikkekun de pårørende selv, men kan også være belastende for voldtægtsofret. Flere un-dersøgelser viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem en ikke-støttendeadfærd fra omgivelserne og dårligere psykologisk tilpasning hos voldtægtsofret(45-49). Derfor er det også vigtigt at tage hånd om de pårørendes efterreaktioner.Følgende interpersonelle efterreaktioner er almindelige blandt de pårørende:Frustration og usikkerhed omkring, hvordan man støtter voldtægtsofret (50).Dette kan føre til, at man ikke giver sociale støtte, hvilket kan have stor betyd-ning for voldtægtsofrets heling.En overbeskyttende adfærd, der kan modarbejde helingsprocessen, da den kanforstærke voldtægtsofrets følelse af hjælpeløshed og manglende kontrol (51).
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
24 / 36
En følelse af, at voldtægtsofret selv bærer en del af skylden, hvilket kan medfø-re, at de pårørende har svært ved at støtte voldtægtsofret emotionelt.En voldtægt kan være en stor belastning for et parforhold og kan også have ne-gative konsekvenser for det seksuelle forhold. Flere studier viser tillige, atmange parforhold går i stykker efter en voldtægt. Tallene varierer, men liggermellem 50-80 %.
Der er gode erfaringer med de hidtidige tilbud til pårørende (39-40), da de pårøren-de forholdsvis hurtigt efter én til to psykologsamtaler har kunnet hjælpes tilbage tilen normalt fungerende hverdag. De pårørende har ofte selv givet udtryk for, at deikke oplever behov for yderligere hjælp efter en enkelt eller to kontakter, hvor fo-kus har været at normalisere de pårørendes reaktioner på overgrebet samt enten be-kræfte de pårørende i deres støtte til voldtægtsofret eller give yderligere redskabertil, hvordan de bedst støtter voldtægtsofret i efterforløbet.Voldtægtsofrene giver ligeledes udtryk for, at det har været en lettelse, at de pårø-rende har benyttet sig af tilbuddet. Voldtægtsofret oplever at kunne give slip på fø-lelsen af at skulle tage sig af de pårørende eller tage hensyn til dem i forbindelsemed overgrebet og kan i stedet fokusere på sine egne reaktioner og bearbejdning afovergrebet.AnbefalingDet anbefales, at centrene for voldtægtsofre tilbyder information og oplysning samtkrisestøtte og psykosocial støtte til pårørende. Tilbuddet bør fokusere på den pårø-rendes reaktioner og håndtering heraf samt omfatte psykoedukation om voldtægts-ofrets reaktioner samt om, hvordan den pårørende bedst støtter i efterforløbet. Til-buddet kan etableres ved fast tilknytning af eller samarbejdsaftale med en kvalifi-ceret fagperson. Typisk vil der være tale om en til to samtaler. Centrene forventesikke at kunne varetage behandlingsforløb for pårørende i større omfang end dette,fraset situationer hvor det af hensyn til voldtægtsofret skønnes mest hensigtsmæs-sigt.
5.6 Tilbud om genoprettende samtalePå centrene i København og Hillerød har der gennem ti år været et tilbud til perso-ner udsat for en voldtægt, der ønskede at møde og tale med den person, der havdebegået overgrebet. En sådan samtale kaldes ofte for ’mægling’ eller ’genoprettendesamtale’, men målet for samtalen er ikke mægling eller konfliktløsning i traditionelforstand.Når man tilbyder en samtale mellem den krænkede og krænkeren, får begge partermulighed for at tale sammen om det, der er sket. Den krænkede får mulighed for atudtrykke sig, stille spørgsmål, få en forklaring og høre en undskyldning. Krænke-ren får mulighed for at tage ansvar for sin handling og få indsigt i dens konsekven-ser. Det er den krænkedes behov, der er udgangspunktet for samtalen, og fokus vilvære på at støtte og hjælp hende eller ham videre. Målet er således ikke at nå fremtil en løsning, ej heller til tilgivelse eller forsoning, men gennem en dialog at givemulighed for at udveksle synspunkter og afklare positioner, og i det omfang det ermuligt at genoprette en følelse af sikkerhed og værdighed.Arbejdsgruppen finder, at genoprettende samtaler kan være et vigtigt og relevanttilbud, men at der er brug for at afklare behovet og grundlaget for genoprettendeBehandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre25 / 36
samtaler, herunder i hvilket regi sådanne samtaler bedst kan foregå. Det har pågrund af arbejdsgruppens korte tid til arbejdet ikke været muligt at inddrage repræ-sentanter fra retsvæsenet i arbejdsgruppens drøftelser.AnbefalingDet anbefales, at der sker en videre afklaring af behovet for og eventuelt tilrette-læggelsen af genoprettende samtaler, herunder med inddragelse af relevante parter,fx retsvæsenet.
5.7 Styrket samarbejde og indsats på tværs af centreneCenter for Seksuelle Overgreb ved Rigshospitalet og Center for Voldtægtsofre vedAarhus Universitetshospital fungerer som nationale videnscentre på voldtægtsom-rådet. Det betyder, at centrene skal varetage forskning og metodeudvikling samtudvikle relevante standarder, procedurer og instrukser. Der er behov for en styrkel-se af den samlede virksomhed på centrene for voldtægtsofre i Danmark. Derfor børvidenscenterfunktionen udbygges og styrkes til gavn for alle centrene.5.7.1 Øget og koordineret oplysningsindsats.
Centrene oplyser i dag blandt andet om deres tilbud på deres respektive hjemmesi-der. Oplysning om centrene fremgår også af fx Ligestillingsministeriets hjemme-side om vold mod kvinder (voldmodkvinder.dk), og i regi af Ligestillingsministeri-ets pågår der endvidere et oplysningsarbejde om vold i nære relationer, hvor derogså vil blive oplyst om centrene for voldtægtsofre.Alligevel er det aktuelt en stor udfordring for samtlige centre, at kendskabet tilcentrenes tilbud er yderst begrænset. Det betyder formentlig, at ikke alle vold-tægtsofre, der har brug for den støtte og behandling, centrene kan tilbyde, henven-der sig. Oplysningsindsatsen bør ske samlet og på tværs af centrene. Arbejdsgrup-pen finder, at oplysningsindsatsen naturligt kan forankres i videnscenterfunktionen.Indsatsen bør målrettes unge, idet det hyppigst er unge, der udsættes for voldtægt.Det kan fx ske ved integration i eksisterende indsatser som fx seksualundervisningi folkeskolen, sundhedsplejerskebesøg og lign.5.7.2 Øget samarbejde og videndeling mellem centrene
Samarbejde og videndeling mellem centrene for voldtægtsofre i Danmark er i dagmeget begrænset. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der har været gen-nemført projekter af samme karakter ved forskellige centre, uden at der har væretsamarbejdet herom. Der er derfor tale om ’dobbeltarbejde’ på flere områder. Her-udover er den viden, der er akkumuleret via disse projekter ikke i tilstrækkeligt om-fang videreformidlet til de andre centre i landet, hvorfor der ikke i tilstrækkeliggrad profiteres af denne viden.Der foretages heller ikke en systematisk, fælles registrering af behandlingen afvoldtægtsofre i landet, men derimod foregår der separate, og ofte forskelligartedeog ikke umiddelbart sammenlignelige, registreringer i de forskellige centre. For atfå større viden om behandling og indsatser, herunder effekter, i relation til vold-tægtsofre er det væsentligt, at der opsamles viden på tværs af centrene, bl.a. påbaggrund af fælles registrering af aktiviteterne.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
26 / 36
5.7.3 Øget og koordineret fokus på forebyggelse
I regi af Det Kriminalpræventive Råd er der nedsat en tværfaglig gruppe, som ud-arbejder en faglig statusrapport omkring primær forebyggelse af seksuel vold. Rap-porten introducerer en planlægningsstruktur, der har til hensigt at kvalificere denvidere danskbaserede forebyggende indsats for på sigt at medvirke til en reduktioni forekomsten af voldtægt og voldtægtsforsøg i Danmark. Ud over Center for Vold-tægtsofre, Aarhus Universitetshospital, og Center for Seksuelle Overgreb (voksen-og børneteam), Rigshospitalet, deltager blandt andet repræsentanter fra PolitietsVidenscenter ved Rigspolitiet, Videnscenter for Sociale Indsatser ved Vold og Sek-suelle Overgreb mod Børn ved Socialstyrelsen, Det Kriminalpræventive Råd, Vi-denscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet etc.AnbefalingDet anbefales, at videnscenterfunktionen på centrene i København og Aarhus styr-kes og udbygges til gavn for den samlede virksomhed på centrene for voldtægtsof-re i Danmark. Videnscenterfunktionen bør fremadrettet også omfatte følgende akti-viteter:Oplysning om centrene for voldtægtsofre og deres tilbud. Oplysnings-indsatsen bør ske samlet og på tværs af centrene. Indsatsen bør målret-tes unge, idet det hyppigst er unge, der udsættes for voldtægt. Oplys-ningen kan fx ske ved integration i eksisterende indsatser som fx sek-sualundervisning i folkeskolen, sundhedsplejerskebesøg og lign.Indsatser, der understøtter øget samarbejde og videndeling på tværs afcentrene for voldtægtsofre i Danmark. Det kan fx ske ved etablering afet fælles forum med fokus på ny læring og udvikling, fx i form af af-holdelse af et årligt seminar for personale tilknyttet centrene med præ-sentation af projekter og resultater oparbejdet i det forgangne år samteventuelle internationale bidrag. Endvidere bør der i regi af vi-denscentrene etableres en platform for fælles registrering og opfølg-ning på indsatsen over for voldtægtsofre i Danmark i form af oprettelseaf en national database.Videreformidling af resultaterne af det igangværende arbejde i regi afDet Kriminalpræventive Råd med henblik på øget viden om og fokuspå forebyggelsesindsatser i relation til voldtægt.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
27 / 36
6 Sammenhæng, planlægning og im-plementering6.1 Et ensartet patientforløb af høj faglig kvalitetArbejdsgruppen har i nedenstående figur skitseret, hvordan patientforløbet vil værepå alle centre for voldtægtsofre, såfremt anbefalingerne i denne rapport realiseres.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at et sådant patientforløb vil forbedre og sikremere ensartede tilbud på tværs af landet.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
28 / 36
6.2 Udmøntning af rapportens anbefalingerSundhedsstyrelsen har, som tidligere nævnt, fastsat, at modtagelse af ofre for vold-tægt er en specialiseret funktion (regionsfunktion) på syv centre i landet. Grundla-get for Sundhedsstyrelsens godkendelse af regionsfunktionen på de syv centre er, atindsatsen sker i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens krav til regionsfunkti-onsniveau som beskrevet i specialevejledningen for psykiatri samt i Sundhedssty-relsens ’Vejledning om den fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsatsfor volds- og voldtægtsramte kvinder’ fra 1999.Som det fremgår af rapporten, foregår indsatsen aktuelt ikke i alle tilfælde i over-ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens tidligere fremsatte krav og vejledninger.Anbefalingerne i denne rapport skal ses som et supplement hertil og som en tilken-degivelse af, at der er brug for øget fokus på og prioritering af indsatsen overforvoldtægtsofre, hvis centrenes indsats skal være af ensartet og høj faglig kvalitet.Det fremgår af folketingsbeslutningen, at eventuelle forslag til forbedringer i til-buddene på landets centre for voldtægtsofre, der vil medføre øgede offentlige ud-gifter, vil indgå i en prioritering i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne i rapporten vilindgå i en videre politisk beslutningsproces, og Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse har i den forbindelse udarbejdet et notat med overvejelser om de afledteressourcemæssige konsekvenser af anbefalingerne.Det er arbejdsgruppens vurdering, at afstanden til centeret er afgørende for, omvoldtægtsofrene, som ofte er meget unge, sårbare kvinder, får den vurdering og be-handling, som de har brug for. Nærhedsprincippet er derfor i relation til denne pati-entgruppe vigtigt. Arbejdsgruppen kan i den forbindelse konstatere, at der ikke eret center i Region Sjælland, og at afstanden til centret ved Rigshospitalet eller Hil-lerød Hospital kan være stor for mange voldtægtsofre med bopæl i Region Sjæl-land. Opgørelser fra centret ved Rigshospitalet viser, at andelen af voldtægtsofre,der modtages fra Region Sjælland, er mindre end forventet på baggrund af regio-nens folketal. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at tilbuddet til voldtægtsofre børvære geografisk dækkende, herunder også med et center i Region Sjælland.Med anbefalingerne har det været arbejdsgruppens ambition at definere indhold iog rammerne for et ensartet tilbud af høj faglig kvalitet på centrene. Arbejdsgrup-pen er bevidst om, at centrenes befolkningsunderlag og størrelse er meget forskel-lig, og at det derfor ikke vil være meningsfuldt at realisere alle anbefalingerne påalle centrene. Der må derfor naturligt være forskel på centrenes organisation og til-rettelæggelse. Det afgørende for arbejdsgruppen er, at der sikres adgang til de i an-befalingerne nævnte tilbud og kompetencer på fornuftig vis med henblik på, atvoldtægtsofre, uanset hvilket center de henvender sig på, får samme højt kvalifice-rede tilbud. Regionerne bør derfor sikre et hensigtsmæssigt organisatorisk set-upog relevante aftaleløsninger i regionen og ved behov på tværs af regionerne. En op-lagt model vil være, at de store centre i landet organiseres med de anbefalede kom-petencer og tilbud fastpåcentret, og at de mindre centre i formaliseret samarbejdemed de større centre sikresadgang tilsamme kompetencer og kvalificerede tilbud.Anbefalingerne vedrører en styrkelse og/eller udbygning af kompetencer og tilbudpå centrene for voldtægtsofre. Det er imidlertid også vigtigt at definere, hvad derligger uden for centrenes virksomhed. Det gælder generelt for centrenes tilbud, atindsatsen på centrene bør være knyttet tæt an til voldtægtsofrets behov i relation tilvoldtægten. Såfremt der er behov for bredere hjælp, støtte, vurdering og/eller be-Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre29 / 36
handling til voldtægtsofret, bør centret sikre viderehenvisning til andet relevant til-bud eller instans.Arbejdsgruppen finder desuden, at centrene bør have et udbygget netværk i form afsamarbejde og koordination med relevante instanser. Inden for sundhedsvæsenetdrejer det sig om den alment praktiserende læge, psykiatrisk afdeling og infekti-onsmedicinsk afdeling. Herudover vil der afhængig af det enkelte centers organisa-toriske forankring være behov for samarbejde med henholdsvis den fælles akut-modtagelse/traumecentret og gynækologisk afdeling. Der er desuden brug for tætsamarbejde med de sociale myndigheder i kommunalt regi samt politi og retsvæ-sen.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
30 / 36
7 Litteratur1. Schroll AM, Tabor A, Kjaergaard H. Physical and sexual lifetime violence:prevalence and influence on fear of childbirth before, during and after de-livery. J Psychosom Obstet Gynaecol 2011;32(1):19-26.2. Balvig F, Kyvsgaard B. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.Offerundersøgelserne 2005-2010; 2011.3. Martinussen MBE, Balvig F, Laursen B, Madsen KS, Sidenius K. Vold-tægt der anmeldes. Det Kriminalpræventive Råd; 2009.4. Hilden, M., Schei, B., Swahnberg, K., Halmesmki, E., Langhoff-Roos, J.,Offerdal, K., Pikarinen, U., Sidenius, K., Steingrimsdottir, T., Stoum-Hinsverk, H. and Wijma, B. A history of sexual abuse and health: a Nordicmulticentre study. BJOG 2004; 111(10):1121-1127.5. Elklit A, Shevlin M. General practice utilization after sexual victimization:A case control study. Voilence Against Women 2010;16(3):280-290.6. Elklit A, Shevlin M. Female sexual victimization predicts psychosis: acase-control study based on the Danish registry system. Schizophr Bull2011;37(6):1305-1310.7. Årsrapport 2010. Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital;2011.8. Van der Kolk BA. Assessment and treatment of complex PTSD. I: YehudaR (red.). Treating trauma survivors with PTSD. American Psychiatric Pub-lishing; 2002.9. Worm AM, Sidenius K, Hilden M. Seksuelt overførte infektioner og sek-suel vold mod kvinder. Ugeskr Laeger 2002;164(41):4768-4773.10. Guidelines for medico-legal care for victims of sexual violence. WorldHealth Organization; 2003.11. Workowski KA, Berman S. Sexually transmitted diseases treatment guide-lines, 2010. MMWR Recomm Rep 2010;59(RR-12):1-110.12. Linden JA. Care of the Adult Patient after Sexual Assault. N Engl J Med2011;365(9):834-841.13. Holmes MM, Resnick HS, Kilpatrick DG, Best CL. Rape-related preg-nancy: estimates and descriptive characteristics from a national sample ofwomen. Obstet Gynecol 1996;175(2):320-325.14. Boily MC, Baggaley RF, Wang L, Masse B, White RG, Hayes RJ, AlaryM. Heterosexual risk of HIV-1 infection per sexual act: systematic reviewand meta-analysis of observational studies. Lancet Infect Dis.2009;9(2):118-129.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
31 / 36
15. Bak RS. Stadig ramt. En undersøgelse af kvinder udsat for voldtægt formere end ½ år siden. Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospi-tal; 2011.16. Bisson J, Andrew M. Psychological treatment of post-traumatic stress dis-order (PTSD). The Cochrane Database Syst Rev 2007;(3).17. Shalev, A.Y. Acute to Chronic: Etiology and Pathophysiology of PTSD –A Biopsychological Approach. I: Fullerton CS, Ursano RJ (red.). Post-traumatic Stress Disorder – Acute and Long-Term Responses to Traumaand Disaster. American Psyhiatric Press, Inc.; 1997.18. Taylor JE, Harvey ST. Effects of psychotherapy with people who havebeen sexually assaulted: A meta-analysis. Aggression and Violent Behav-ior 2009;14(5):273-285.19. Foa EB, Rothbaum BO. Treating the trauma of rape: Cognitive-behavioraltherapy for PTSD. The Guilford Press; 2001.20. Ehlers A, Clark D. Early psychological interventions for adult survivors oftrauma: a review. Biol Psychiatry 2003;53(9):817-826.21. Resick PA, Schnicke MK. Cognitive processing therapy for rape victims:A treatment manual. Sage Publications, Inc; 1993.22. Vickerman KA, Margolin G. Rape treatment outcome research: empiricalfindings and state of the literature. Clin Psychol Rev 2009;29(5):431-448.23. Dahl S. Rape: a hazard to health. Scandinavian University Press; 1993.24. Falsetti SA, Resnick HS. Frequency and severity of panic attack symptomsin a treatment seeking sample of trauma victims. J Trauma Stress1997;10(4):683-689.25. Foa EB, Hearst-Ikeda D, Perry KJ. Evaluation of a brief cognitive-behavioral program for the prevention of chronic PTSD in recent assaultvictims. J Consult Clin Psychol 1995;63(6):948.26. Rothbaum BO, Foa EB, Riggs DS, Murdock T, Walsh W. A prospectiveexamination of post-traumatic stress disorder in rape victims. J TraumaStress 1992;5(3):455-475.27. Lyngby M. Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt: en fænomenologiskundersøgelse af barrierer for at søge offentlig hjælp blandt voldtægtsramtei Danmark. Center for Voldtægtsofre, Århus Sygehus; 2009.28. Bryant-Davis T. Surviving Sexual Violence: A Guide to Recovery andEmpowerment. Rowman & Littlefield Pub Inc; 2011.29. Bruun B. Evaluering af deltageres udbytte af gruppebehandlingen i projekt:Psykologisk gruppebehandling af voldtægtsramte i alderen 13-16 år. Ud-viklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge.30. Hill JM, Vernig PM, Lee JK, Brown C, Orsillo SM. The development of abrief acceptance and mindfulness-based program aimed at reducing sexualBehandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre32 / 36
revictimization among college women with a history of childhood sexualabuse. J Clin Psychol 2011;67(9):969-980.31. Herman JL, Petersen EH. I voldens kølvand: om psykiske traumer og deresheling. Hans Reitzels Forlag; 1992.32. Koss MP, Gidycz CA, Wisniewski N. The scope of rape: Incidence andprevalence of sexual aggression and victimization in a national sample ofhigher education students. J Consult Clin Psychol 1987;55(2):162.33. Van Berlo W, Ensink B. Problems with sexuality after sexual assault.Annu Rev Sex Res 2000;11:235-257.34. Burgess AW, Holmstrom LL. Rape: Sexual disruption and recovery. Am JOrthopsychiatry 1979;49(4):648-657.35. Ellis M. Sexual dysfunction in victims of rape: Victims may experience aloss of sexual arousal and frightening flashbacks even one year after theassault. Women & Health 1981;5(4):39-48.36. Haansbæk T. Center for Voldtægtsofre. Voldtægtsofrets partner-hvordangår det ham? Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet; 2005.37. Remer R, Elliott JE. Characteristics of secondary victims of sexual assault.Int J Fam Psychiatr 1988;9(4):373-387.38. Smith ME. Female sexual assault: the impact on the male significant other.Issues Ment Health Nurs 2005;26(2):149-167.39. Bak RS, Knudsen L. De skjulte ofre: støtte og information til voldtægts-ramtes pårørende. Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital;2009.40. Pårørenderådgivningen - et ståsted i en helt usædvanlig situation. Enhedenfor Brugerundersøgelser; 2009.41. Emm D, McKenry PC. Coping with victimization: The impact of rape onfemale survivors, male significant others, and parents. Contemporary Fa-mily Therapy 1988;10(4):272-279.42. Holmstrom LL, Burgess AW. Rape: The husband's and boyfriend's initialreactions. Family Coordinator 1979:321-330.43. Rodkin LI, Hunt EJ, Cowan SD. A men's support group for significant oth-ers of rape victims. J Marital Fam Ther 1982;8(1):91-97.44. Ahrens CE, Campbell R. Assisting rape victims as they recover from rape.J Interpers Violence 2000;15(9):959-986.45. Campbell R, Ahrens CE, Sefl T, Wasco SM, Barnes HE. Social reactionsto rape victims: Healing and hurtful effects on psychological and physicalhealth outcomes. Violence Vict 2001;16(3):287-302.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
33 / 36
46. Davis RC, Brickman E, Baker T. Supportive and unsupportive responsesof others to rape victims: Effects on concurrent victim adjustment. Am JCommunity Psychol 1991;19(3):443-451.47. Symes L. Arriving at readiness to recover emotionally after sexual assault.Arch Psychiatr Nurs 2000;14(1):30-38.48. Ullman SE. Social reactions, coping strategies, and self-blame attributionsin adjustment to sexual assault. Psychol Women Q 1996;20(4):505-526.49. Ullman SE, Filipas HH. Correlates of formal and informal support seekingin sexual assault victims. J Interpers Violence 2001;16(10):1028.50. Brookings JB, McEvoy AW, Reed M. Sexual assault recovery and malesignificant others. Families in Society 1994;75(5):295-299.51. Miller WR, Williams AM, Bernstein MH. The effects of rape on maritaland sexual adjustment. American Journal of Family Therapy1982;10(1):51-58.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
34 / 36
8 LovgrundlagBekendtgørelse af sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010)Vejledning om den fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsatsfor volds- og voldtægtsramte kvinder, Sundhedsstyrelsen, 1999Specialevejledning for gynækologi og obstetrik, Sundhedsstyrelsen, 12.oktober 2011Bekendtgørelse af lov om social service (lovbekendtgørelse nr. 904 af 18.august 2011)Bekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2010 om underretningspligt overfor kommunen efter lov om social serviceVejledning nr. 9350 af 18. april 2006 om sundhedspersoners underret-ningspligt over for kommunen
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
35 / 36
9 BilagsfortegnelseBilag 1:Den aktuelle virksomhed på centre for voldtægtsofre
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
36 / 36
Bilag 1Rigshospitalet
Døgnmodtagel-se?Tidsfrist formodtagelsemhp. sporsikringTidsfrist formodtagelse tilpsykologisktilbudJa72 timer(men hvis politiønsker det sålængere)72 timer(enkelte tilfældelængere, indivi-duel vurdering)Unge 15-18 åringen tidsfrist72 timerHillerød Hospi-
tal
Ja72 timer (foregårpå Rigshospita-let)12 månederOdense Univer-
sitetshospital
JaSyv døgnSygehus Lille-
bælt, Kolding
JaSyv døgnAUH Aarhus
Sygehus
Ja72 timerRegionshospi-
talet Herning
JaSyv døgnAUH Aalborg
Sygehus
Ja72 timer
Syv døgn
Seks måneder
Syv døgn
Syv døgn.
Ingen grænse
Tidsfrist formodtagelse tilsomatisk tilbudPersonalenor-mering (Herangives fag-gruppe og års-værk for fastan-satte samt fag-gruppe og års-værksskøn fortilknyttede -fxspl., der harandre funktio-ner)
Akut: RH.Opfølgende:Ingen grænse.Sygeplejerske:24 t/uge. Gynæ-kolog: 1 t/uge.
Syv døgn
Seks måneder
72 timer
Syv døgn
Ingen grænse
Psyk: 41 t/ugeSoc.rådg: 37t/ugeRetsmed.:døgnkald tilanmeldteLæge: 1 års-værk + gyn,vagthavende tilrådighed uden-for alm dagtid(ca 100 t /år)Sygepl.: 4 års-værk til døgn-bemandingSek.: 25 t/uge(Dette til denkliniske del)
Fast tilknyttetpsykolog 15timer pr. ugeSygeplejerskerm. særlig ud-dannelse pågynækologiskoperationsgangbruger anslået1/3 årsværk iCentret.Retsmedicineranslået 0,1 års-værk.
Sygeplejerske:0,19 ÅVLæge: 0,08 ÅVPsykolog: 0,2ÅV.
Driftsmidler(Region Midt.):- Ledende psy-kolog 1 årsværk,- Sekretær 0,81årsværk,- Spl. ca. 1 års-værk,- Serviceassi-stent (rengøring)ca. 0,03 års-værk.Herudover per-sonale ansat derer finansieret viahenholdsvissatspuljemidlerog fondsmidler
Der er ikke tildeltnormering tilopgaven. Detvaretages afsygeplejerskeransat i akutmod-tagelsen, somfrigøres fra an-dre opgaver forat tage funktio-nen. Alle harflere års erfa-ring. Der er til-knyttet to syge-plejersker somvaretager deopfølgende op-gaver omkringvoldtægtsofre.
Sygeplejerske:0,15 ÅV.Socialrådgiver:0,2 ÅV.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
1/6
Bilag 1Rigshospitalet
Hvilken oplæringog løbende op-følgningen fårde modtagendesygeplejerskerSe boks 1.Hillerød Hospi-
tal
Alle gynækolo-giske sygeple-jersker er vant tilat modtageakutte gynæko-logiske patienteri almindelighed.De sygeplejer-sker der tagersig af vold-tægtsofre hardeltaget påRigshospitaletsog egne tema-dage.På centeret ogprivatpraktise-rende.JaOdense Univer-
sitetshospital
To års side-mandsoplæring.Opfølgning: 1½dag hvert år påtværfagligt se-minar.Sygehus Lille-
bælt, Kolding
Undervisningved Centretsspeciallæger ogpsykolog. Lokaltemadag hvertandet år.AUH Aarhus
Sygehus
Se boks 3.Regionshospi-
talet Herning
Intern oplæring iafdelingen.AUH Aalborg
Sygehus
Oplæringskur-sus i sygepleje-faglig sporsik-ring. Årligt opda-teringsmøde iÅrhus. Årligtemadag i egetregi.
Psykolog/psyko-terapeut
På centeret
På centeret
På centeret. Ca70 % henvisesog får i gennem-snit 1,5 samtalerJa
På centeret
Holstebro syge-hus, kommer tilHerning to dageom ugen.Ja
Privatpraktise-rende
Bliver alle tilbudtsamtale medpsykolog/psyko-terapeut?Omfang af tilbudom psykologop-følgningSocialrådgiverpå centeret
Ja
Ja
Ja
Ja
Individuel vurde-ring, gennem-snitligt fem sam-talerJa
Individuel vurde-ring, gennem-snitligt fem sam-talerNej, varetagesaf sygeplejer-sker, evt. m.hjælp fra Rigs-hospitalets soci-alrådgiver.
Individuel vurde-ring, gennem-snitligt fem sam-talerNej
Individuel vurde-ring, gennem-snitligt fem sam-talerNej
Individuel vurde-ring, gennem-snitligt fem sam-talerNej
Individuel vurde-ring, gennem-snitligt fem sam-talerNej
Tilbud om femsamtaler
Ja
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
2/6
Bilag 1Rigshospitalet
Tilbud til pårø-rendeJaHillerød Hospi-
tal
JaOdense Univer-
sitetshospital
Nej (kan dogkontakte psyko-log med gene-relle spørgsmål)NejSygehus Lille-
bælt, Kolding
NejAUH Aarhus
Sygehus
Nej (dog projektmed tilbud tilforældre til 13-17-årige)Nej (dog midler-tidig fondsfinan-sieret projekt omtilbud til 13-24-årige)NejJaRegionshospi-
talet Herning
NejAUH Aalborg
Sygehus
Nej
Gruppeterapi
For unge (pro-jekt)
Nej (projekt påRH kan anven-des)
Nej
Nej
Nej
MæglingTilbud om rets-medicinsk un-dersøgelse afalleHvor lang tidgemmes spor?
JaJa (udføres afgynækolog vedikke-anmeldelse)Seks måneder
Ja (på RH)Foregår påRigshospitalet
NejJa
NejJa
NejJa (evt. udført afembedslæge)
NejJa
Sporsikring fo-regår på RH.
Mindst 12 mdr.
Tre månederved ikke an-meldte over-greb.Se boks 2.
Tre måneder
Seks månederfor ikke politi-anmeldte under-søgelser.Der kan tilbydesmad, drikke,overnatning, ogevt. henvises tilkrisecentre mm.
Tre måneder
Indhold af detsomatiske tilbud
Se boks 2
Det akutte tilbudforegår på Rigs-hospitalet. Gy-nækologiskopfølgning kanforegå i Hillerød.
Opfølgendesamtale vedsygeplejerskefra centret.
Se boks 4.
Kun ved særligeproblemstillin-ger, ellers egenlæge.
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
3/6
Bilag 1Rigshospitalet
Andre tilbud (fxsexolog)NejHillerød Hospi-
tal
Specialist i se-xologisk counse-ling.Odense Univer-
sitetshospital
Specialist i se-xologisk counse-ling er tilknyttet,men aktuelt intettilbud pga.manglende øko-nomiske res-sourcer.Sygehus Lille-
bælt, Kolding
Tilbydes sexolo-gisk rådgivningved behov. Denene af centretsoverlæger eruddannet speci-alist i SexologiskCounseling(Dansk Foreningfor Klinisk Sexo-logi)Via sygehusetshjemmesideVia politietMund til mundAUH Aarhus
Sygehus
NejRegionshospi-
talet Herning
NejAUH Aalborg
Sygehus
Nej
Hvordan oplysesom centretsvirksomhed
Hjemmeside,netværk,politiundervis-ning, undervis-ning af skad-destuepersona-le, krisecenterpersonale mm
Internettet; be-søg af skoleelever der laverprojekt om vold-tægt, Temadagetværfagligt sam-arbejde.
Modtager eleverfra 8. og 9. klas-se, der ønskerat skrive opga-ver om voldtægt.Pjecer hos prak-tiserende læger,biblioteker, præ-ventionsklinik-ken og offerråd-givning. Går såofte som muligt ipressen og op-lyser om gene-relt tilbud.55-67
Se boks 5.
Via internettet
Hjemmeside,nyhedsbreve tilpraktiserendelæger, når ele-ver/stud. hen-vender sig, nårmedier henv. sig- (tidligere: viaavisartikel oglokaltv-interview,besøg i RødeKors center,krisecenterm.m.)35
Antal henven-delser/år
300-340
55-69
70
160
20-30
Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
4/6
Bilag 1
Boks 1: Oplæring af modtagende sygeplejersker ved Rigshospitalet
Alle sygeplejersker der er vagtbærende har to års gynækologisk erfaring og dermedbredt kendskab til gynækologiske lidelser, herunder seksuelt overførte sygdomme.Alle har gennemgået et todages kursus med:Sygepleje til den voldtagneOptagelse af hændelsesforløbMedicin mhp. delegeret ordinationsretPsykiske reaktionerPolitiets arbejdsgangBistandsadvokatens rolleRetsmedicinsk personundersølgelseUnderretningspligtHerudover er der løbende undervisning i specifikke emner som fx drug-rape, analy-semetoder, beskrivelse af retsmedicinske fund, voldtægt af mænd o.l. Tæt samar-bejde med Retsmedicinsk Institut og politi. Hver sygeplejerske har i snit 30 modta-gelser om året.Boks 2: Indhold af det somatiske tilbud ved Rigshospitalet og Sygehus Lille-
bælt, Kolding
Undersøgelser akut:
Fysisk undersøgelse og sporsikring ved retsmedicinsk læge. Der podes for klamy-dia og gonokokker. Screening for smitsom leverbetændelse (type A, B, C). HIV-test.Graviditetstest.Behandling akut:
Somatisk behandling ved relevant speciallæge på indikation.Profylaktisk antibiotikabehandling.Nødprævention.Profylaktisk vaccination for smitsom leverbetændelse, type B, på indikation.Profylaktisk behandling for HIV på indikation (efter vurdering ved Infektionsmedi-cinsk afdeling).Opfølgende undersøgelser:
Graviditetstest efter 2-3 uger. Screening for smitsom leverbetændelse og HIV-screening efter 10 uger. Opfølgende somatisk undersøgelse inkl. gynækologiskundersøgelse ved behov.Opfølgende behandling:
Vaccination for smitsom leverbetændelse, type B, dag 7 og 21. Anden somatiskbehandling ved behov.Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
5/6
Bilag 1Boks 3: Oplæring af modtagende sygeplejersker ved Skejby Sygehus
2,5 dages introduktionskursus med undervisning vedrørende:Sygeplejerskens rolleLægeerklæring og den retsmedicinske undersøgelsePsykologiske reaktionerPolitiets sagsbehandling og kriminaltekniske undersøgelserBørn/unge og underretnings-pligt,Anklagemyndigheden og bistandsadvokatens rollePraktisk gennemgang af modtagelse og undersøgelse af voldtægtsramte.Opfølgende kursus ca. hvert anden år. Også retsmedicinere (Aarhus Universitet) ogpolitiets sagsbehandlere (Østjyllands Politi) har mulighed for at deltage i under-visningen.
Boks 4: Indhold af det somatiske tilbud ved Skejby Sygehus
Retslægelig undersøgelse med dokumentation af læsioner og sikring af bio-logiske spor til brug i efterforskningenTilbud om undersøgelse for seksuelt overførte sygdomme inkl. HIV ogsmit-som leverbetændelseTilbud om graviditetstest og ”fortrydelsespille”Psykosocial behandling og omsorg ved sygeplejerske.Tilbud om opfølgende klamydia-hjemmetestBehandling af klamydia hvis relevantOpfølgning med svar på prøver ved sygeplejerskemulighed for behandling af skader på skadestuen, hvor centret er beliggen-de.
Boks 5: Hvordan oplyses om centrets virksomhed (Skejby Sygehus)
Hjemmesider (inkl. patientnetværk)Pjecer bliver sendt ud til læger, biblioteker etc.,Publicering af årsrapportUndervisningsmateriale til folkeskolens ældste klasser (Sandhedog konse-kvens)Undervisning af fagpersoner og skoleelever (sjældent, men vil blive mereudbredt)Midlertidigt oplysningsinitiativ: gocards, udstilling på KvindemuseetJævnlig kontakt med pressenDiverse publikationer (bøger, faglige rapporter, artikler)Deltagelse i konferencer etc.Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre
6/6
