SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 269: Henvendelse af 30/3-12 fra Instituttet for Blinde og Svagsynede vedr. øjenklinikken ved Kennedy Centret

Til medlemmerne af Folketingets Sundheds- ogForebyggelsesudvalgVi henvender os til udvalget, fordi vi er vidende om, at der netop idisse dage i Sundhedsministeriet arbejdes på at lægge sidste håndpå et forslag, som indebærer en stor risiko for, at Danmarksenestående placering på det øjenlægelige område de facto vilforsvinde i løbet af kort tid.I korthed handler sagen om, at der med den påtænkte lovændring vilske en overførsel af Kennedy Centret fra staten til RegionHovedstaden og sygehusvæsenet.Vi er på vegne af Synsdanmark stærkt bekymrede forkonsekvenserne for de blinde og svagsynede patienterDet er Dansk Blindesamfund, Foreningen af forældre til Blinde ogSvagsynede og Instituttet for Blinde og Svagsynedes storebekymring, at Øjenklinikken som er et af Europas mestanerkendte øjenklinikker, ved en overførelse tilregionens sundhedsvæsen vil miste sin nationale status.Ganske kort fortalt, er øjenklinikken (det tidligere Statens Øjenklinik)en klinik, som blev oprettet i 1947. Klinikken var i mange år placeretsom en integreret del af Instituttet for Blinde og Svagsynede, menblev udskilt som selvstændig statslig institution i 1980, dog fysiskplaceret på Instituttet.I 2003 besluttede socialministeren at underlægge Statens ØjenklinikKennedy Centret.Klinikken tager sig i hovedsagen af to opgaver; delssocialoftamologien (dvs. diagnostik, rådgivning og vejledning i forholdtil højt specialiseret optik, lægefaglig og socialmedicinsk bistand tilborgere fra hele landet, særligt i forhold til de meget sjældneøjensygdomme og herunder særligt i forhold til børn med sjældneøjensygdomme og deres familier), dels varetagelsen af det nationalesynsregister.

Sidstnævnte er et - også i international sammenhæng - helt uniktregister tilbage fra 1980, der har registreret borgere med alvorligeøjensygdomme og blindhed - og som anvendes om grundlag forforskning, rådgivning og vejledning ikke blot til patienter og derespårørende, men også til synsprofessionelle fra hele landet.Med forslaget er der en reel risiko for at klinikkens nationale status vilforsvinde i løbet af kort tid, idet det - efter det oplyste - ikke erhensigten at bevare klinikkens landsdækkende funktioner ogforpligtelser, men blot at lade hele Kennedy Centrets virksomhedindgå i det almindelige sundhedsvæsen i Region Hovedstaden,hvorefter der dels ikke vil være øremærkede midler til finansiering afSynsregistret, dels vil indføres faktureringsprocedurer for patienter,der ikke bor i Region Hovedstaden, hvorved patientgrundlagetformodes hurtigt at ville blive reduceret.Samtidigt hermed er det bekymrende, at man ved en sådanbeslutning faktuelt foretager en dekobling af klinikkenslandsdækkende indsats som udøves i et tæt samarbejde medInstituttet for Blinde og Svagsynede og som har en afgørendebetydning for indsatsen for inklusionen af blinde og svagsynede, ikkemindst i forhold til erhvervsfastholdelse af borgere medsynsnedsættelse.Tilsvarende er det bekymringen at man ved beslutningen vilødelægge det tætte samarbejde der er mellem regionale ogkommunale kommunikationscentre og øjenklinikken.Som det er i dag, kan synsfaglige medarbejdere, optikere m.v. fra deregionale og kommunale kommunikationscentre i hele landetumiddelbart trække på klinikkens ekspertise, modtage undervisningog få rådgivning om konkrete problematikker i forhold til blinde ogsvagsynede børn og voksne. Ved en beslutning om at ændreklinikkens nationale status og opgaver vil dette meget vigtigesamarbejde ophøre.Det er derfor vores vurdering, at flytning af Kennedy Centret tilRegion Hovedstaden vil have katastrofale konsekvenserfor indsatsen for blinde og svagsynede, og at mange års forskning påområdet er spildt.I denne forbindelse er det værd at hæfte sig ved, at øjenklinikkenudgør en meget lille del af Kennedy Centrets virksomhed og at det ien konsulentrapport fra 2005 i øvrigt blev dokumenteret, at de fordelesom man forventede at opnå ved lægge øjenklinikken ind underKennedy Centret ikke var opnået.

Da man samtidigt er i færd med at overveje hvordan manfremadrettet får mest muligt ud af indsatsen for blinde og svagsynedei hele landet og herunder om man med fordel kan sammenlægge deto landsdækkende institutioner på synsområdet; SynscenterRefsnæs for børn og Instituttet for Blinde og Svagsynede, appellerervi til at man afventer disse overvejelser, som skal være tilendebragt iforbindelse med evalueringen af kommunalreformen.Vi vil på den baggrund anmode udvalget om foretræde i sagen.