SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 25: Henvendelse af 17/10-11 fra AIDS-Fondet, HIV-Danmark, STOP AIDS - de hivforebyggende organisationer i Danmark vedr. Hiv-forebyggelsen i Danmark

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 25
Offentligt

UDIAGNOSTICEREDE HIV-SMITTEDE IDANMARKHANDLINGSPLAN–STATUS OG OPDATERING2011

INDHOLDIndledning.......................................................................................................................................................................... 3Idé og mål..........................................................................................................................................................................3Baggrund........................................................................................................................................................................... 3Flere er ’sent diagnosticerede’................................................................................................................................... 5Danmark er langt fremme med forebyggelse og behandling af hiv...................................................................... 5Effektive hiv-organisationer........................................................................................................................................ 7Forebyggende og supplerende initiativer..................................................................................................................... 7Overordnede mål......................................................................................................................................................... 8Målgrupper.................................................................................................................................................................... 8Den generelle befolkning........................................................................................................................................ 8Mænd, der har Sex med Mænd (MSM)................................................................................................................ 8Etniske minoriteter i Danmark................................................................................................................................ 9Heteroseksuelle...................................................................................................................................................... 11Status på igangværende aktiviteter......................................................................................................................... 111. Hiv/aids anti-stigma-kampagne....................................................................................................................... 112. Intensiveret partneropsporing og øget fokus på samtaler med hiv-smittede............................................ 123. Etablering af CheckPoint-klinikker i Aarhus og Odense for MSM.............................................................. 134: Gøre det mere attraktivt for etniske minoriteter at lade sig hiv-teste......................................................... 14Videreførelse af eksisterende og nye aktiviteter....................................................................................................... 151. Hiv/aids anti-stigma-kampagne 2013 og 2015.............................................................................................. 152. Landsdækkende elektronisk kontaktopsporingsjournal............................................................................... 163. Forsættelse af projekt intensiv partneropsporing og øget fokus på samtaler med hiv-smittede........... 174. Videreførelse af CheckPoint-klinikker............................................................................................................. 185. Opsøgende test og rådgivning på mødesteder............................................................................................. 196. Holdningskampagne ‘It’s cool to get tested!’................................................................................................. 207. Etablering af hiv-ambassadører...................................................................................................................... 218. Videreførelse af CheckPoints for etniske minoriteter................................................................................... 22Perspektivering............................................................................................................................................................... 23

INDLEDNINGI 2009 modtog Sundhedsstyrelsen et forslag til handlingsplan vedr. udiagnosticerede hiv-smittede iDanmark. Rapporten var et resultat af en samlet indsats fra en projektgruppe bestående afrelevante interessenter fra de forskellige hiv-organisationer i Danmark: Hiv-Danmark, AIDS-Fondet, STOP AIDS samt Statens Serum Institut, Venereaklinikken Bispebjeg Hospital og to afDanmarks førende læger på området: Jan Gerstoft og Lars Østergaard.Denne opdaterede handlingsplanen skal ses som et samlet bud på, hvad der udover detalmindelige forebyggende arbejde, bør gøres på hiv/aids-området de næste fire år. Fælles forinitiativerne i dette dokument er, at de sigter mod at få diagnosticeret flest muligt af de ca. 1.000mørkepatienter, der lever i Danmark. Dvs. de personer, der lever med hiv uden at vide det.Udover at beskrive de initiativer der er behov for de kommende fire år, samler dette dokument oppå de aktiviteter der er i gang, og hvad der forventes af resultater.Baseret på den viden, der eksisterer på området, vurderes det afgørende, at hiv-indsatsen iDanmark fortsætter med uformindsket styrke, og at den nuværende rådgivende og oplysendeindsats suppleres med en indsats for at få flere testet og dermed i rettidig behandling.Ønsket er således, at Sundhedsstyrelsen, politikere i folketinget og de relevante kommunerinddrager aktivitetsforslagene i det fortsatte arbejde med at fremme tidligere og hyppigere testningog rådgivning af grupper i risiko for hiv-smitte og i eksekveringen af den nationale strategi påområdet.

IDÉ OG MÅLMålet med de beskrevne initiativer i handlingsplanen er at få diagnosticeret en større del af de hiv-smittede personer i Danmark på et tidligere tidspunkt i deres sygdomsforløb. Det skal ske medhenblik på, at de, det er relevant for, bliver behandlet på det rigtige tidspunkt og derved opnårlængere levetid, større livskvalitet og samtidig undgår at viderebringe smitten til andre.

BAGGRUNDI Danmark foretages der ca.150.000 hiv-tests om året, og der diagnosticeres mellem 200 og 300nye hiv-smittede. I 2009 blev der anmeldt 236 nye tilfælde af hiv (178 var mænd, 58 kvinder) og 38personer med aids. Langt størstedelen af de smittede er MSM (mænd, der har sex med mænd),men etniske minoriteter i Danmark udgør også en stor gruppe (ca. en tredjedel og heraf er defleste heteroseksuelt smittet), mens iv-misbrugere udgør en mindre gruppe. Der er geografiskeforskelle, og København står således for hele 42% af de anmeldte hiv-smittede.

Det samlede antal personer i Danmark smittet med hiv skønnes at være 7.500, og af disse erskønnes2.000 døde af aids. Af de resterende 5.500 hiv smittede har cirka 4.500 fået stillet diagnosen,hiv-smittedemens der skønnes at være cirka 1.000 hiv smittede, der endnu ikke er diagnosticeret.hiv-smittede,Blandt personer med ny-påvist hiv i Danmark er flertallet fortsat MSM, oftest smittet i Danmark.påvistDanmarkImidlertid er smittegrupperne ikke ligeligt fordelt geografisk. I hovedstadsområdet er der enovervægt af MSM, mens der i resten af landet er overvægt af heteroseksuelt smittede1.

EPI Nyt 48, 2008, Statens Serum Institut4

FLERE ER’SENT DIAGNOSTICEREDE’Mange af de nye hiv-tilfælde er i 2009 indberettet som sent diagnosticerede, dvs. enten harpatienten aids på diagnosetidspunktet, eller de har et CD4 celletal under 350. Sen hiv-diagnosebetyder, at de nydiagnosticerede har haft infektionen længe, og de har derved sværere ved at fågavn af behandling, ligesom de har haft en lang periode, hvor de har kunnet smitte andre. MSM erden gruppe i Danmark, hvor der ses færrest sent testede personer (34%). Omvendt ses denstørste del af de sent testede blandt heteroseksuelt (HTX) smittede indvandrere (64%)2I figuren3vises de sent diagnosticerede med den mørke farve10,80,60,40,20MSM danskMSM indv.< 349350-499

HTX dansk>499

HTX indv.

I et studie4gennemført fra 2003 – 2009 på Aarhus Universitetshospital, Skejby, deltog 194patienter. 45% af disse var MSM, 26% heteroseksuelle mænd og 29% kvinder. Ca. en tredjedel(33%) af patienterne var sent diagnosticerede (også kaldet ’late presenters’). Selvom om MSMfortsat udgør den største gruppe blandt hiv-smittede, så er det bemærkelsesværdigt, at relativtflere heteroseksuelt smittede indgår i gruppen af sent diagnosticerede. Samtidig viserundersøgelsen, at 51% af de sent diagnosticerede patienter har søgt læge 3-12 mdr. forud for hiv-diagnosen med klager over typiske hiv-relaterede sygdomme, uden at der blev taget initiativ til atforetage en hiv-test.

DANMARK ER LANGT FREMME MED FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF HIVDet gælder den medicinske behandling, som (indtil ændringer i 2011) har sikret danske patienterden nyeste og bedst mulige behandling i forhold til patientens behov. Men det gælder også meregenerelt, hvor det seneste eksempel viser, hvordan de danske hiv-organisationer er langt fremmemed arbejdet med test, diagnosticering og opsporing.

Rapport fra Hiv-Danmarks Brobyggerprojekt 2004 s. 5-6

EpiNyt 45, 2010,Statens Serum Institut

Ugeskrift for Læger, 11 april 2011”Sent diagnosticerede hiv-patienter (late presenters) i Danmark – behov for øgetklinisk opmærksomhed blandt praktiserende læger”

Helt i overensstemmelse med nye tendenser internationalt har Danmark i de seneste få år (medSundhedsstyrelsens nationale handlingsplan fra 2009) set ikke bare hiv-rådgivningen ogsmitteopsporing, men også hiv-test og rettidig hiv-behandling som et væsentligt element i atforebygge hiv og spredning af hiv. Det betyder i praksis, at der i Danmark arbejdes målrettet på, atfå testet flest mulige personer, der er i risiko for hiv, og at hiv-behandling iværksættes, nårpatientens CD-4 tal nærmer sig 350. Studier og undersøgelser må vise om behandlingen børopstartes tidligere. Det nye paradigme som Danmark er på vej ind i omtales internationalt som”New paradigm for positive prevention – Test, Treat”5Det er således erkendt, at det af flere grunde er væsentligt at finde frem til hiv-smittede så tidligtsom muligt, så HAART-behandling6kan iværksættes. For det første giver behandling en bedreprognose for den smittede, og for det andet har patienter i HAART-behandling mindre risiko for atoverføre smitte til andre alene pga. af mindre virusmængde i kroppen.At smitte i mindre grad overføres til andre understøttes af blandt andet et partnerstudie gennemførtaf HIV Prevention Trials Network7. Studiet understøtter de schweiziske udmeldinger baseret pådesk research om, at velbehandlede hiv-smittede heteroseksuelle par kun i helt ubetydelig gradoverfører smitte til andre, idet studiet viser, at risikoen for at den smittede partner overfører smittetil sin usmittede partner, blev nedsat med 96% i ft. kontrolgruppen.Derudover viser danske data, at der på den ene side ses en stigning i hvor mange MSM, derdyrker ubeskyttet sex og på den anden side, at andelen af ny-smittede er faldende. Dette indikererklart sammenhængen mellem behandling og mindre smitsomhed. Tendensen ses af nedenstå-ende figurer8:

% HIV positive MSM who had UAI/US90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%2001200220062009UAIUS

UAI= Unprotected anal sex.Concordant or discordantpartnersUS = Unsafe sex =Unprotectedanal sex with NON-concordantpartners,

Susan Cowan , AIDS 2010 Conference, Wien

HAART-behandling, som står for Highly active antiretroviral behandling består af tre eller flere antiretrovirale midler ogbenyttes til behandling af human immunodeficiency virus (hiv)-infektion og som post exposureprofylakse (PEP) efter hiv-eksposition.7

JAMA. 2009;301(22):2380-2382, Carl W. Dieffenbach, Anthony S. Fauci, Universal Voluntary Testing and Treatmentfor Prevention of HIV Transmission, Hiv Prevention Trials Network.8

Susan Cowan , AIDS 2010 Conference, Wien

MSM alive3000

MSM newly infected in Denmark

transmission rate9,08,0

25007,0HIV positive MSM alive20006,05,015004,010003,02,05001,001994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20090,0

EFFEKTIVE HIV-ORGANISATIONERDen del af det danske hiv-forebyggelsesarbejde som bl.a. består af rådgivning, information,kampagner mv. udføres i helt overvejende grad af hiv-organisationerne. Det er en fornuftig ogeffektiv fordeling, da organisationer gennem mange år har oparbejdet stor specialist viden, erfaringog nærhed til de forskellige patientgrupper.Cowi har for nylig evalueret organisationernes indsats og konkluderer bl.a., at organisationerne nårud til målgrupper, som de offentlige myndigheder ikke selv har kunnet nå, samt at samfundetentydigt får mest ud af indsatsen ved at lade hiv-organisationerne tilrettelægge og udføreindsatsen9.

FOREBYGGENDE OG SUPPLERENDE INITIATIVERI Danmark gennemføres en lang række indsatser inden for både information, rådgivning, behand-ling, diagnosticering og test.I det følgende skitseres aktiviteter, som supplerer det generelle hiv-forebyggelsesarbejde, med etsærligt fokus på at få flere testet og dermed sikre de hiv-smittede rådgivning samt relevant ogrettidig behandling. Aktiviteter omfatter helt nye initiativer samt aktiviteter, der er finansieret afsatspuljerne for 2011-2012, og som bør fortsættes. Alt sammen for at sikre, at vi når målet fraSundhedsstyrelsens Nationale Handlingsplan fra 2009 om at opspore de 1.000 udiagnosticeredehiv-smittede i Danmark.

Juni 2009, Folkesundhed København, Københavns Kommune, Evaluering af hiv/aids-planen 2006-2009

New infections/100 HIV positive MSM

Dette sker gennem:••••Adgang til hiv-test i miljøerneMålrette kommunikation direkte til målgrupperne vedrørende vigtigheden af test ogbehandlingAfstigmatisering af hivMålrettet arbejde med smitteopsporing

OVERORDNEDE MÅL••At få identificeret og screenet/testet udiagnosticerede hiv-smittede i DanmarkAt reducere udbredelsen af hiv i Danmark og mindske risikoen for hiv-relateredefølgesygdomme gennem tidligere behandling

MÅLGRUPPERFølgende målgrupper er blevet udpeget og prioriteret som de væsentligste for aktiviteter til atunderstøtte de overordnede mål for indsatsen:••••Den generelle befolkningMSMEtniske minoriteter i DanmarkHeteroseksuelle

DEN GENERELLE BEFOLKNINGDen generelle befolkning er taget med som målgruppe i planen, fordi befolkningen spiller en storrolle i forhold til stigmatisering af hiv-smittede. Problemet skal adresseres, da stigmatiseringen fårmange til at leve skjult med deres hiv-smitte10,11. Ifølge sentester-undersøgelsen er frygten forstigmatisering den væsentligste årsag til at folk lader sig teste sent. For nogle hiv-positive betyderdet, at de ikke kommer rettidig i behandling. Dvs. når deres CD-4 tal nærmer sig 350..Bekæmpelse af hiv-relateret stigmatisering er således fortsat et væsentligt område at adressere,når vi taler hiv-forebyggelse og overlevelse. Stigmatisering i Danmark i dag, skyldes uvidenhed ogi nogen grad, at hiv stadig opfattes som en sygdom, der er forbundet med tabuiseretsexualadfærd12.

MÆND,DER HARSEX MEDMÆND(MSM)MSM er en vigtig målgruppe, fordi gruppen er størst repræsenteret blandt udiagnosticerede hiv-smittede og fordi hiv-smitten i høj grad viderebringes via MSM.MSM dækker homoseksuelle og biseksuelle mænd – også dem der ikke vil være ved, at de erbiseksuelle.

101112

Oktober 2007, Mie Carstensen og Anders Dahl, LevekårsundersøgelseNovember 2010, Anders Dahl og Morten Rye Eiersted, Sentestere – En undersøgelse blandt hiv-smittede i DanmarkNovember 2010, Anders Dahl og Morten Rye Eiersted, Sentestere – En undersøgelse blandt hiv-smittede i Danmark

Det anslås, at MSM udgør ca. 45% af de udiagnosticerede hiv-smittede. Det er en gruppe, som harstor viden om smitteveje, men det er en viden, som det viser sig vanskeligt at omsætte i praksis iform af vedvarende sikker sex1314.Især STOP AIDS’ og Statens Serum Institutets’ Sexlivsundersøgelser viser på den ene side, at enstor andel af MSM bruger kondom. Men der er samtidig påvist, at der for mange eruoverensstemmelse mellem målgruppens meget høje kendskab til smittefaren ved usikker sex ogden reelle adfærd i en del af gruppen.En af årsagerne til det er, at identifikationen af MSM er svær for nogle biseksuelle mænd, dersåledes opfatter sig som heteroseksuelle. Derudover er der en tendens til, at lidenskab og lystvægtes højere end sikkerhed og kontrol i form af kondombrug. Endvidere viser STOP AIDS’ ogStatens Serums Instituts Sexlivsundersøgelser15, at der er en sammenhæng mellem uddannelses-niveau og adfærd, hvilket her viser sig ved, at MSM’ere med kortvarig uddannelse, i højere gradend andre dyrker usikker sex. Ydermere kan den interne stigmatisering i bøssemiljøet medvirke til,at nogle ikke ønsker at vide om de er hiv-smittede16.

ETNISKE MINORITETER IDANMARKOmkring en tredjedel af ny-konstaterede hiv-smittede i Danmark kommer fra andre lande, og ca.hver fjerde af de hiv-smittede patienter på landets infektionsmedicinske ambulatorier har andenoprindelse end dansk. 14% af de etniske minoriteter, der testes positive, har så dårligt etimmunforsvar, at de kræver øjeblikkelig behandling).

131415

November 2003, Gitte Olsen, Smutteren, der bekræfter normenInterviewundersøgelse udarbejdet af Effector Communications 2008

August 2009, Jakob Haff og Susan Cowan, ”Sexlivsundersøgelsen 2009. Hiv og sex blandt mænd, der har sex medmænd. Baggrund, fremgangsmåde og resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2009”16

Oktober 2007, Mie Carstensen og Anders Dahl, Levekårsundersøgelse , afsnittet ’Psykisk skrøbelighed’

Personer anmeldt med hiv 2001-2010 fordelt på herkomst og smittemåde17:KontinentDkEuropaGrønlandAfrikaAmericasAsienMENAOceanienUkendtAlleMSM954878145234192161186HTX509729506151292511712835190422711315551IDU14127631MTCT5Andet/ ukendt41111161106Alle16501972456769183563652814

De etniske minoritetsgrupper i Danmark kommer fra mange forskellige lande, hvorfor der ikke kankonstateres noget entydigt om gruppen som helhed. Der er dog to etniske grupper, som skiller sigud. Det er afrikanere og asiatere i Danmark. Hiv-smittede fra Afrika udgør samlet mere endhalvdelen af de etniske hiv-smittede patienter18, mens asiaterne, som især består af thailændere,er den næststørste gruppe.Hverken afrikanere eller asiatere i Danmark kan ses som én homogen gruppe, da de kommer fraen lang række forskellige lande. Der er dog nogle fællestræk. Det drejer sig især om manglendekendskab til de muligheder og rettigheder, de har i Danmark. Og mødet med det danskesundhedsvæsen kan være vanskeligt pga. sprogproblemer og brug af tolke, patienternesmanglende forståelse for deres sygdom og vanskeligheder med at få klarhed over, hvordan manbruger sundhedssystemet. Hiv er endvidere voldsomt tabubelagt i mange af de etniske miljøer, ogdet vanskeliggør oplysningsindsatsen. Som del af en etnisk minoritetsgruppe er man mere synlig,og frygten for at løbe ind i nogen, man kender, ved hospitalsbesøg m.v. kan være en barriere for atfå den nødvendige hjælp. Ydermere er hiv-smittede etniske minoriteter ofte udsat for dobbeltstigma – både som hiv-smittet og etnisk minoritet.19.

171819

Statens SeruminstitutRapport fra Hiv-Danmarks Brobyggerprojekt 2004 s. 2Rapport fra Hiv-Danmarks Brobyggerprojekt 2004 s. 5-6

HETEROSEKSUELLEHeteroseksuelle i Danmark udgør indlysende en stor og meget forskelligartet gruppe mennesker.Det er typisk også mennesker, som hverken selv eller sundhedssystemet, opfatter som en’risikogruppe’ i ft. hiv. Og det er de generelt heller ikke. Men der er en stor andel af de sentdiagnosticerede hiv-positive, som er heteroseksuelle mænd og kvinder20.Og der er behov for, at vi også gør noget i forhold til denne gruppe. Dels bør sundhedsfagligtpersonale jf. vejledning fra SST til sundhedsvæsenet i højere grad være opmærksom påproblematikken og tale med patienterne om deres seksualitet eller tilbyde test, når patientenhenvender sig med andre forhold. Dels kan der være behov for, at også heteroseksuelle generelter mere opmærksomme på at dyrke sikker sex.

STATUS PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETERNeden for skitseres de aktiviteter, der er i gang her i 2011 med henblik på at opspore de 1.000udiagnosticerede hiv-smittede i Danmark.

1. HIV/AIDS ANTI-STIGMA-KAMPAGNEFORMÅLAt forbedre danskernes kendskab til hiv og smitteveje med henblik på at nedbryde barrierer for atlade sig hiv-teste.BAGGRUNDI ugerne op til World AIDS Day står AIDS-Fondet i spidsen for en landsdækkende anti-stigma-kampagne. Målet er at forbedre den generelle befolknings viden om hiv og smitteveje, da en bedreforståelse for sygdommen kan minimere stigma og diskrimination af hiv-smittede.Forståelse fra befolkningen er alfa og omega i forhold til at reducere antallet af mørkepatienter, idetfrygten for stigma og diskrimination bremser mange i at lade sig hiv-teste. Det fremgår af Hiv-Danmarks Levekårsundersøgelse21og af en sentest-undersøgelse22.Danskerne har generelt en rimelig viden om hiv og hiv-smittede23. Men stilles de over for konkretescenarier, kommer tvivlen ind, hvilket resulterer i unødvendige forholdsregler i forhold til socialomgang med hiv-smittede.Derfor er anti-stigma-kampagner en væsentlig komponent, når man ønsker at flere i risiko lader sighiv-teste.

11 april 2011, Ugeskrift for Læger, ”Sent diagnosticerede hiv-patienter (late presenters) i Danmark – behov for øgetklinisk opmærksomhed blandt praktiserende læger”Oktober 2007, Mie Carstensen og Anders Dahl, LevekårsundersøgelseNovember 2010, Anders Dahl og Morten Rye Eiersted, Sentestere – En undersøgelse blandt hiv-smittede i Danmark’Danskernes viden, holdninger og adfærd i forhold til hiv og hiv-smittede’

212223

BESKRIVELSE AF KAMPAGNENDet bærende element i kampagnen er en til lejligheden opfundet diagnose: Lider du af hiv-fobi?Der kræver, at folk tager stilling til, hvorvidt de selv har fordomme overfor hiv, og hvorvidt det erbegrundet.Kampagnens omdrejningspunkt er en hiv-fobi klinik, hvor de besøgende bl.a. bliver testet forgraden af deres hiv-fobi og møder personer, der er blevet kureret for deres fobi. Hiv-fobi-testen eropbygget så personer, der tager den, får information om hiv/aids, smitteveje - og ikke mindst,hvordan hiv ikke smitter.Udover den til lejligheden etablerede hiv-fobi-klink inddrages, der en lang række forskelligekommunikationskanaler herunder trykte og virale medier samt sociale netværk.

2. INTENSIVERET PARTNEROPSPORING OG ØGET FOKUS PÅ SAMTALER MED HIV-SMITTEDEFORMÅLMålet er at efteruddanne sundhedspersonale, der arbejder med hiv med henblik på at optimerekontaktopsporing og samtaler med hiv-smittede om sex på landets 10 behandlingssteder.BAGGRUNDDet er effektivt og vigtigt at teste seksualpartnere til nye hiv-smittede. Det fremgår afundersøgelsen ’Hiv og kontaktopsporing i Danmark’24, der viser, at partneropsporing i en ud af firetilfælde fører til, at der bliver fundet nye hiv-infektioner. Studiet viser endvidere, at der er storforskel på omfanget af partneropsporing ved nykonstateret hiv-infektion på de danskebehandlingscentre. Det bekræftes af ’Levevilkårsundersøgelsen’25, hvor 40% af de hiv-smittedeoplyser, at der ikke blev talt om partneropsporing på diagnosticeringstidspunktet.Af ’Levevilkårsundersøgelsen’ fremgår det endvidere, at hver tredje hiv-smittet gerne vil tale omsex i forbindelse med konsultationer på sygehuset, og hele 18% af de hiv-smittede oplyser, at dehar behov for mere viden om smitterisiko ved sex.BESKRIVELSEI foråret 2011 blev der afholdt et tre-dages træningsseminar for interesserede sygeplejersker frahvert af hiv-behandlingscentrene. Sygeplejerskerne uddannes til superbrugere og har til opgave atundervise, vejlede og støtte kollegerne på deres respektive arbejdspladser.På seminaret blev der undervist i den gode samtale og delt viden og erfaringer på kryds og tværsaf afdelinger, landsdele og anciennitet. Således fik deltagerne i stor udstrækning drøftet og delterfaringer med at give hiv-diagnoser, udføre kontaktopsporing og gennemføre samtaler om sexmed hiv-smittede. Seminaret mundede endvidere ud i et fagligt netværk, som har stor betydningfor det fremadrettede arbejde.

Ugeskr Læger 2008;170(37):2906, Forskningssygeplejerske Lotte Ø. Rodkjær, ledende overlæge Lars JørgenØstergaard & lic.scient. Morten Frydenberg Århus Universitetshospital Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, ogAarhus Universitet, Afdeling for Biostatistik25

Oktober 2007, Mie Carstensen og Anders Dahl, Levekårsundersøgelse

Efteruddannelsesforløbet består endvidere af to enkelte opfølgningsdage og af et tilbud om tætkontakt og supervision fra hiv-rådgiverne, når der skal overbringes en hiv-diagnose.

3. ETABLERING AFCHECKPOINT-KLINIKKER IAARHUS OGODENSE FORMSMFORMÅLAt udbrede projekt CheckPoint til andre byer i Danmark med henblik på at opspore og få testetflere udiagnosticerede hiv-smittede.BAGGRUNDI 2006/2007 blev den første CheckPoint-klinik med tilbud om kvik-test for hiv samt sikker sex-rådgivning etableret i København. Fra åbningen til ultimo december 2010 har klinikken haft 1.727.Alene i 2010 har klinikkerne haft 700 kontakter. Det er en stigning på 16,8% i forhold til 2009. Sefordelingen nedenfor.

Overblik over aktivitetsniveauet i CheckPointAntal test- og rådgivningskonsultationer i CheckPoint:Antal onsite test- og rådgivningskonsultationerAntal supplerende rådgivningssamtalerAntal hepatitis B-vaccinationerSamlet antal kontakterAntal hiv-positive testresultaterAntal syfilis-positive testresultaterGennemsnitligt antal brugere pr. åbningsdag

201056751325070061215

(2009)(523)(0)(24)(52)(599)(6)(4)(14)

Alene i forårssæsonen 2011 blev seks personer testet positive i klinikkerne. Heraf mindst tonysmittede dvs. smittet inden for et år. Dette er en højere andel end på landsplan.Udover de gode testresultater er samtalerne alfa og omega i forhold til at reducere antallet afsentestere og mørkepatienter, da de bl.a. omhandler en snak om symptomer, behandlingsmulig-heder og de forbedrede levevilkår for hiv-smittede.Ovenstående viser, at CheckPoint-klinikkernes tilbud er en målrettet og effektiv måde at nåmålgruppen på.BESKRIVELSE

Den 6. februar og 7. februar 2011 slog STOP AIDS dørene op til en CheckPoint-klinik i henholdsvisOdense og Aarhus.Her tilbydes de besøgende:•••Rådgivning om smitteveje, behandling, forebyggelse m.v. samt om helbredsmæssige grunde tilat lade sig testeCoachingforløb om sikker sex-adfærd/praktik/vanerKvik-test for hiv

I kampen for at reducere antallet af mørkepatienter er de stationære CheckPoint-klinikker blevetsuppleret med opsøgende test og rådgivning i arenaer, hvor der skabes kontakter med henblik påsex. Initiativet er inspireret af resultater fra Holland og tænkes yderligere foldet ud i fremtiden.

4: GØRE DET MERE ATTRAKTIVT FOR ETNISKE MINORITETER AT LADE SIG HIV-TESTEFORMÅL•At udvide CheckPoint tilbuddet til Odense og Aarhus med henblik på at få flere personer fra deetniske minoriteter hiv-testet•At indsamle viden og få erfaringer til at nå nye målgrupper f.eks. illegale indvandre ogasylansøgereBAGGRUNDEtniske minoriteter er en væsentlig målgruppe i forhold til at nedbringe mørketallet, da ca. entredjedel af de ny-konstaterede hiv-smittede i Danmark kommer fra andre lande. 14% af dem derbliver testet hiv-positiv, har så dårligt et immunforsvar, at de kræver øjeblikkelig behandling.Der er to vigtige forudsætninger for, at flere personer med anden etnisk baggrund end danskønsker at lade sig teste for hiv:••At man forstår, at hiv i dag ikke er en dødsdom, men at man kan leve et almindeligtproduktivt liv med hivAt man i test-situationen ikke bliver ”udstillet” eller tvunget til selv at kontakte tidligerepartnere, men kan få hjælp til det

BESKRIVELSEI marts 2009 startede Cross-Over i samarbejde med STOP AIDS et CheckPoint pilotprojekt, dertilbød kvik hiv-test til personer med etnisk minoritetsbaggrund i Københavnsområdet. Pilotprojektetmedførte, at Cross-Over gjorde kvik-test til et fast tilbud. Således åbnede hiv-organisationerne ifebruar 2011 en CheckPoint klinik i henholdsvis Odense og Aarhus for etniske minoriteter.Her tilbydes de besøgende:•••Rådgivning om smitteveje, behandling, forebyggelsehelbredsmæssige grunde til at lade sig testeCoachingforløb om sikker sex-adfærd/praktik/vanerKvik-test for hiv og opfølgende samtalerm.v.samtinformationom

•

Information om hjælpemuligheder (henvisning til læge, mulighed for at få rådgiver med hen tilbehandlingsstedet, støtte til partneropsporing mv.)

Rådgivningen foregår i et tæt samarbejde med 12 mobilizers med anden etnisk baggrund enddansk.Brugerne kan komme forbi klikkerne i deres åbningstid eller ringe og bestille tid i forvejen.Derudover kan de etniske minoriteter benytter sig af de teststeder, der er etableret i områder, hvorde færdes.Da de to hiv-smittede, man pt. har ’fundet’ via klinikken har været henholdsvis asylsøger og illegal-indvandre undersøger Cross-Over pt. hvad de som organisation kan gøre for i højere grad at nådisse målgrupper. På den baggrund har Cross-Over afholdt såkaldte Educational Afternoons,samlet relevante aktører til en drøftelse af, hvad man kan gøre for målgruppen og indledt etsamarbejde med Dansk Røde Kors Træningscenter om træningsforløb.

VIDEREFØRELSE AF EKSISTERENDE OG NYE AKTIVITETEROvenstående aktiviteter er første skridt på vejen mod at reducere antallet af mørkepatienter, ogdermed effektivt begrænse spredningen af hiv i Danmark. Som det fremgår af resultaterne harorganisationerne i fællesskab rådgivet og testet et par tusinde personer fra målgruppen. Indsatsenhar endvidere gjort, at de har fundet flere hiv-smittede, som sundhedssystemet nu kan følge tæt,rådgive og sætte i behandling efter behov.På baggrund af de gode resultater søges der om midler til at videreføre og implementere nyeaktiviteter. Disse aktiviteter beskrives på de kommende sider.Pr. 1. januar 2012 samles hiv-organisationerne (Hiv-Danmark, STOP AIDS, Cross-Over og AIDS-Fondet) som én organisation i regi af en ny version af AIDS-Fondet. Dette sker for at optimere ogskabe yderligere synergi mellem de nuværende og fremadrettede hiv-aktiviteter. Således vilnedenstående aktiviteter, med undtagelse af aktivitet 2 og 3, blive varetaget af den nye enheds-organisation.

1. HIV/AIDS ANTI-STIGMA-KAMPAGNE2013OG2015FORMÅLAt forbedre danskernes kendskab til hiv og smitteveje med henblik på at undgå diskrimination ogstigmatisering af hiv-smittede. Diskrimination og stigmatisering er nogle af de største barrierer iforhold til at lade sig hiv-teste.BAGGRUNDFrygten for at blive diskrimineret og/eller taget afstand til er fortsat den overvejende grund til, atman ikke lader sig teste for hiv. Det fremgår af ’Sentest-undersøgelsen’26. Her angiver næsten60%, at frygten for andre menneskers reaktioner på deres eventuelle hiv-status, har afholdt demfra at få foretaget en hiv-test.

November 2010, Anders Dahl og Morten Rye Eiersted, Sentestere – En undersøgelse blandt hiv-smittede i Danmark

Hiv-fobi kampagnen 2011 er startskuddet til at ændre den danske befolknings holdning til hiv oghiv-smittede. Men det er et langt og sejt træk. Hvis der for alvor skal rykkes ved danskernesholdning og adfærd overfor hiv-smittede, skal der gennemføres en anti-stigma-kampagne hvertandet år. Næste kampagnen bør således gennemføres i 2013.Evalueringen af 2011 kampagnen vil vise, hvilket spor der skal arbejdes videre med i 2013. Det derpt. ligger fast er, at kampagnen vil bygge på AIDS-Fondets mangeårige erfaring med atgennemføre nationale informations- op oplysningskampagner, der når og engagerer danskerne iaids-sagen. Kampagnen vil således inddrage elementer som events, trykt og viraltkampagnemateriale.MÅLGRUPPEDen generelle befolkningTIDSPERSPEKTIVPlaceringen af de kommende kampagner afventer evalueringen af 2011 kampagnenBUDGETESTIMATUdvikling af kampagnekoncept og kreativt arbejdeMedieindrykninger og opsætning af kampagnematerialeServiceydelserAdministration AIDS-Fondet 10%Totalt budget for 1 kampagneTotalt budget for 2 kampagner

DKK 450.000DKK 800.000DKK 340.000DKK 160.000DKK 1.750.000DKK 3.500.000

2. LANDSDÆKKENDE ELEKTRONISK KONTAKTOPSPORINGSJOURNALFORMÅLAt dokumentere at efteruddannelse og øget fokus på partneropsporing blandt sundhedspersonale,der arbejder med hiv, er en effektiv måde at nedbringe antallet af mørkepatienter på.BAGGRUNDI løbet af 2011 modtog sundhedspersonale fra de 10 hiv-behandlingscentre efteruddannelse. Måletvar at optimere og ensrette kontaktopsporingen og de rådgivende samtaler med hiv-smittede ombl.a. sex.Kursisterne er nu godt i gang med at implementere den nye læring på afdelingerne, hvilket har førttil øget interesse for at effektivisere indsatsen.BESKRIVELSEMed henblik på at dokumentere effekten af uddannelsesforløbet ønsker holdet bag kurset atimplementere et anonymt monitorerings- og indtastningsprogram. Her indtastes de seksual-partnere, der findes hver gang en ny person får konstateret hiv. Modellen kan således være med tilat dokumentere om, der, som forventet, findes flere hiv-smittede efter den fælles og målrettedeindsats.16

Indtastningsmodulet er ydermere et unikt redskab i forhold til at systematisere kontaktopsporingenpå de ti hiv-centre og vil dermed bidrage til forebyggelse og begrænsning af hiv-smittespredning iDanmark.En national implementering af journalsystemet kræver, at de to kursusledere viser personalet påde 10 behandlingscentre, hvordan systemet virker og skal bruges fremadrettet. Kursuslederne skalendvidere stå til rådighed for løbende supervision samt sørge for at indsamle og videreformidleerfaringer og resultater til afdelingerne.MÅLGRUPPESundhedspersonale der beskæftiger sig med hivTIDSPERSPEKTIV2012-2017PROJEKTANSVARLIGTinne Laursen, Skejby og Hanne Sørensen, BispebjergBUDGETESTIMATOprettelse af indtastningsprogram, engangsbeløbÅrlig udgift til drift og support til indtastningsprogrammetTotalt budget for 1 årTotalt budget for 5 år

DKK 19.000DKK 6.000DKK 35.000DKK 49.000

3. FORSÆTTELSE AF PROJEKT INTENSIV PARTNEROPSPORING OG ØGET FOKUS PÅ SAMTALERMED HIV-SMITTEDEFORMÅLAt forankre nyt fagligt forum og fastholde fokus på kontaktopsporing og samtaler om sex med hiv-smittede samt sikre at hiv-patienter får samme tilbud, uanset hvor i landet de befinder sig.BAGGRUNDUdover ny viden og øget fokus på kontaktopsporing og samtaler om sex med hiv-smittedemundede uddannelsesseminarerne i 2011 ud i et fagligt netværk. Det faglige forum har storbetydning for at udvikle hiv-rådgivningen, sikker sex-vejledningen, kontaktopsporingen på landetsinfektionsmedicinske afdelinger. For at forankre gruppen og for at sikre at fremtidige hiv-patienterfår samme tilbud, uanset hvor i landet de befinder sig, er det alfa og omega, at netværket somminimum kan mødes en gang om året.BESKRIVELSEØnsket er, at netværket mødes og udveksler erfaringer og ny viden på et todages kursus en gangom året. De to kursusleder fungerer, som arrangører dvs. at de indsamler og kommer med forslagtil emner/diskussionsoplæg, indgår aftaler med oplægsholdere samt fungerer som facilitator påmødet.MÅLGRUPPE17

Sundhedspersonale der beskæftiger sig med hivTIDSPERSPEKTIV2012-2016PROJEKTANSVALIGTinne Laursen, Skejby og Hanne Sørensen, BispebjergBUDGETESTIMATLøn til to kursusledereUdgifter til kursusopholdTransport til kursister og ledereOplægsholdereAdministrationTotalt budget for 1 årTotalt budget for 4 år

DKK 90.000DKK 80.000DKK 20.000DKK 9.000DKK 5.000DKK 204.000DKK 816.000

4. VIDEREFØRELSE AFCHECKPOINT-KLINIKKERFORMÅLAt videreføre de tre CheckPoint-klinikker i henholdsvis Aarhus, Odense og København medhenblik på at finde udiagnosticerede hiv-smittede samt at få testet og rådgivet endnu flere af depersoner, der er i risiko for hiv.BAGGRUNDDe tre CheckPoint-klinikker og ’on site test-tilbuddene’ rammer målgruppen direkte. Således harden københavnske klinik alene haft 1.727 besøgende. Samlet set har de tre CheckPoints fundet28 hiv-positive frem til første halvår 2011. De to nye klinikkers konsultationstal i hhv. Århus ogOdense er på 81 og 51 og lever op til forventninger og understøtter behovet for deres berettigelse.De besøgende kommer især i CheckPoint-klinikken pga.:•Kvik-testene (90%)•Muligheden for at droppe ind uden tidsbestilling (69%)•Klinikkens centrale beliggenhed (55%)•Rådgivernes erfaring med målgruppen (48%)BESKRIVELSECheckPoint-klinikkerne og ’on site test tilbuddene’ spiller en vigtig rolle i forhold til at reducereantallet af sentestere og mørkepatienter. Her har især rådgivningen en central funktion, idet mandiskuterer smitteveje, sikker sex, behandlingsmuligheder og de forbedrede levevilkår, der i dag erfor hiv-smittede.TIDSPERSPEKTIV•Hver tirsdag i 2012-2016BUDGETESTIMAT FOR DRIFT AF3KLINIKKER18

Husleje (40 m� pr. klinik)Administrative merudgifter (ca. 5%)Test-kits (500 pr. klinik)Særlige ordninger med lokale hospitaler om ekstra testMødeafholdelse, supervision mv.Projektledelse og koordinationsopgaver 25 timer/ugeRådgivere/testere (300 timer pr. klinik) 900 timer i altCoaching-timer (60 timer pr. klinik) 180 timer i altTotalt budget for 1 år:Totalt budget for 4 år:

DKK 132.000DKK 45.000DKK 50.000DKK 30.000DKK 42.000DKK 238.000DKK 315.000DKK 63.000DKK 915.000DKK 3.660.000

5. OPSØGENDE TEST OG RÅDGIVNING PÅ MØDESTEDERFORMÅLAt gøre det lettere for MSM at blive testet med henblik på at begrænse smittespredning ogreducere antallet af sentestere og mørkepatienter.BAGGRUNDFlere undersøgelser indikerer, at der er social ulighed i seksuel sundhed blandt MSM. Det fremgårbl.a. af Statens Serums Institut og STOP AIDS’ Sexlivs-undersøgelse27, der viser, at MSM medkortvarig uddannelse i højere grad dyrker usikker sex end MSM med en længere uddannelse. Hiv-Danmarks sentester-undersøgelse28synes at bekræfte udfordringen, idet de sent diagnosticeredeMSM’ere angiver, at årsagen til at de bliver diagnosticeret sent er, at de har haft svært ved atorientere sig i forhold til sundhedsvæsenet og behandlingstilbud.Problematikken skærpes yderligere, idet et stort antal hiv-smittede MSM dyrker usikker sex29. udenat de samtidig får kommunikeret om kondombrug i den seksuelle situation, får formuleret egnegrænser eller forholder sig til egen sundhed.På baggrund af ovenstående vurderer STOP AIDS, at hiv-mørketallet blandt MSM kan skyldesulighed i sundhed.BESKRIVELSEOvenstående understreger, at der er behov for at få informeret, testet og rådgivet, de MSM somstår sig dårligt, i selve MSM-arenaen. Det anbefales derfor, at opsøgende on-site kviktest for hiv ogsyfilis med tilhørende rådgivning i sex og ikke-sex-arenaer styrkes. Det kan eksempelvis være i

August 2009, Jakob Haff og Susan Cowan, ”Sexlivsundersøgelsen 2009. Hiv og sex blandt mænd, der har sex medmænd. Baggrund, fremgangsmåde og resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2009”2829

November 2010, Anders Dahl og Morten Rye Eiersted, Sentestere – En undersøgelse blandt hiv-smittede i Danmark

Tavs Quist m.fl., Predictors of unsafe sex among HIV patients in Denmark: A population-based cohort study,Scandinavian Journal of Infectious Diseases,2010

udvalgte idrætsforeninger og fitness-centre, ved events, saunaer og sex-klubber i såvelKøbenhavn, som Aarhus og Odense.Tilbuddet kan kun fungere i sammenhæng med det stationære CheckPoint tilbud i København,Aarhus og Odense idet den opsøgende test kræver, at man aflevere selve testbudskabet i sikrerammer, hvor professionel rådgiveres sikrer, den fornødne kvalitet i overbringelse af testresultatetog videreførelse af brugeren til sygehusvæsenet.TIDSPERSPEKTIVLøbende I forbindelse med CheckPoint klinikkernes tilbud.BUDGETESTIMATOpsøgende personale i KøbenhavnOpsøgende personale i AarhusOpsøgende personale i OdenseTotalt budget for 1 drift årTotalt budget for 4 drift år

DKK 30.000DKK 20.000DKK 20.000DKK 70.000DKK 280.000

6. HOLDNINGSKAMPAGNE‘IT’S COOL TO GET TESTED!’FORMÅLAt MSM, og som har været i en risiko situation, kontinuerligt får foretaget en hiv-test med henblikpå at reducere smitterisikoen og antallet af mørkepatienter.BAGGRUNDDer er en kløft mellem det høje kendskab til smittefaren forbundet med usikker sex ogmålgruppens sex-adfærd. På trods af kendskabet til smittefaren har en stor del af målgruppenfortsat usikker sex, og flere undlader fortsat at få afklaret deres eventuelle smittestatus via en test.Det faktum skal kampagnen ændre. Kampagnen skal være med til at gøre det attraktivt og coolblandt MSM at lade sig hiv-teste. I den forbindelse er det nærliggende at kommunikere, at man kanfå rådgivning og blive testet i CheckPoint klinikkerne i København, Aarhus og Odense.Dette skal desuden ses i lyset af, at MSM i Danmark har en langt ringere testadfærd endeksempelvis MSM i Spanien, Portugal, Belgien og Frankrig30

BESKRIVELSEKampagnen ’It’s cool to get tested’ skal drives af kendisser fra MSM-miljøet. Således skalkendisserne optræde som rollemodeller, der appellerer til andre MSM om at lade sig teste for hiv.

The European MSM, Internet Survey (EMIS), Community Report 2.dk

Kampagnen skal endvidere drives frem via STOP AIDS-ambassadører, som i forvejen færdes imiljøet og som f.eks. giver råd og vejledning om sikker sex mv. i bøssesaunaer og på andrerelevante steder. (læs mere om denne aktivitet i punkt 7)Udover at benytte sig af talk of the town-metoden via events med kendisser og STOP AIDS-ambassadører består holdningskampagnen af en trykt og viral kampagne. Her samles fængendecitater fra kendisser, viden om hiv og de vigtigste grunde til at lade sig teste for hiv. Derudover vilder være oplysninger om kviktest-tilbuddene i København, Aarhus og Odense.TIDSPERSPEKTIVDer foreslås én landsdækkende kampagne á to måneders varighed med lokale opfølgendeinitiativer i projektperioden. Kampagnen skal af strategiske årsager korrespondere med de andretiltag i nærværende plan, således at der opnås størst mulig effekt og synergi.BUDGETESTIMATKonceptudvikling, kreativt arbejde, produktion af grafisk materiale, plakater, visitkort samt annon-ceindrykning i lokale media og på relevante sites.Totalt budget for én kampagneDKK 540.000

7. ETABLERING AF HIV-AMBASSADØRERFORMÅLAt rekruttere og uddanne hiv-ambassadører som ønsker at udbrede behovet for og fordelene vedat få foretaget en hiv-test.BAGGRUNDTrods stor viden om hiv og smitteveje dyrker MSM forsat usikker sex, og får ikke foretaget denødvendige hiv-test sammenlignet MSM i andre europæiske lande31. Det lave testniveau skyldesbl.a. intern stigmatisering af hiv-smittede MSM. Disse faktorer gør, at hele 25% af de hiv-positiveMSM testes så sent, at deres immunforsvar er alvorligt svækket, og at 10% får diagnosen aidssamtidig med hiv-diagnosen.Erfaringer fra Hiv-Danmarks Testambassadørprojektet (efteråret 2008-efteråret 2009) har vist, athiv-ambassører er en målretet og effektiv måde at informere om hiv-testen og vigtigheden af atvære velbehandlet.Her blev 22 velbehandlede hiv-smittede uddannet til at virke som ambassadører for hiv-testen.Ambassadørerne har advokeret for hiv-testen og betydningen af at være velbehandlet i mangeforskellige sammenhæng. Således er budskabet kommet bredt ud via private samtaler i egetnetværk over chat, samtaler på barer, værtshuse og beboermøder samt i indlæg i personaleblade

The European MSM, Internet Survey (EMIS), Community Report 2.dk

mv. Ambassadørerne har endvidere oprettet to Facebook-grupper og fremstillet t-shirts medbudskabet til opsøgende arbejde på Hovedbanegården.BESKRIVELSEDer er et stort behov for at få rekrutteret flere hiv-ambassadører, der vil er åbne omkring deres hiv-status, og som ønsker at bruge den aktivt i forhold til at overbevise, flere i risiko for hiv, om at ladesig teste. Rekrutteringen sker gennem målrettet henvendelse til hiv-smittede. De interesserededeltager i to uddannelsesweekender, hvor de bl.a. får en medicinsk opdatering ’Hvorfor opfordre tilat blive testet’, undervisning i ’hvordan de formidler deres budskab’, den gode kontakt herunderogså kontakt på chat-sider samt information om hvordan man takler situationer, hvor modpartenkan blive aggressiv eller direkte voldelig. Ambassadører kan løbene benytte sig af et supervisionstilbud.TIDSPERSPEKTIVTo uddannelsesprogrammer i løbet af perioden 2012-2016BUDGETESTIMATOphold og kursussted (25 pers)UndervisereMaterialerSupervisionAdministrationTransportTotalt budget for 1 projektTotal budget for 2 projekter

DKK 100.000DKK 20.000DKK 10.000DKK 10.050DKK 19.000DKK 5.000DKK164.050DKK 328.100

8. VIDEREFØRELSE AFCHECKPOINTS FOR ETNISKE MINORITETERFORMÅLAt videreføre CheckPoint-tilbuddet i Aarhus, Odense og København med henblik på at reducereantallet af mørkepatienter blandt de etniske minoriteter.BAGGRUNDCa. en tredjedel af de ny-konstaterede hiv-smittede i Danmark kommer fra andre lande. 14% afdem der bliver testet hiv-positiv, har så dårligt et immunforsvar, at de kræver øjeblikkeligbehandling. Erfaringer fra den københavnske CheckPoint klinik, som Cross-Over åbnede i foråret2009 har hurtigt vist sig at være en succes. Klinikken har haft 275 besøgende af anden etniskminoritet end dansk. Alle har fået foretaget en test. Heraf er to testet hiv-positive.En sammenligning resultaterne fra Statens Serums Institut viser, at Cross-Overs tilbud er enmålrettet og effektiv måde at nå, rådgive og teste de herboende etniske minoriteter.Data fra CheckPoints og erfaringer fra Reden International viser endvidere, at indsatsen for atkomme i kontakt med og få testet illegale indvandre og asylansøgere bør skærpes yderligere.22

BESKRIVELSECross-Over ønsker at videreføre de gode resultater, som de opnår gennem CheckPoint-klinikkerne, frivillige mobilizer, ’on site test tilbud’ i de nærområder, som målgruppen færdes i.Check-Point tilbuddet kan benyttes gennem tidsbestilling eller walk-in på tirsdage. Målgruppeninformeres via annoncer i etnisk medier, flyers og dialog med mobilizers.Mobilizer korpset består i øjeblikket af 12 frivillige personer med anden etnisk baggrund. Mobilizersi København og Aarhus har til dato gennemført 1491 samtaler på gadeplan med personer framålgruppen. Heraf var langt de fleste samtaler med afrikanere (758).De erfaringer Cross-Over har høstet i 2010 i relation til illegale indvandre og asyalsøgere viser, athiv fortsat er meget tabubelagt på asylcentrene, og at de, som kender til deres hiv-smitte, leverskjult og i frygt med deres viden. Der er således behov for løbende oplysnings- ogholdningsbearbejdende kurser, hvor deltagerne også bliver klædt på til at kunne oplyse andre omhiv og aids. Det sker bl.a. gennem Educational Afternoons og træningsforløb for asylsøgendekvinder. Træningsforløbene sker i tæt samarbejde med Dansk Røde Kors træningscenter.BUDGETESTIMATKoordinator (fuld tid)Eksterne rådgivere (740 timer)Mobilizers (1.800 timer)Kampagner (2)AnnonceringRejser/transportForplejningMaterialerRevisionAdministration AIDS-Fondet (10 %)Totalt budget for 1 årTotalt budget for 4 år

DKK 420.000DKK 259.000DKK 270.000DKK 300.000DKK 45.000DKK 15.000DKK 5.000DKK 5.000DKK 25.000DKK 134.400DKK 1.478.000DKK 5.912.000

For en samlet oversigt over aktiviteter og estimerede budgetter se venligst vedlagte skema.

PERSPEKTIVERING23

Ved at gå sammen (private organisationer og offentlige organisationer) om denne plan og kommemed forslag til aktiviteter med fokus på at opspore de ca. 1.000 udiagnosticerede hiv-smittede,som menes at være i Danmark i dag, håber vi at kunne være med til at gøre en reel forskel. Ved atsamle vores fokus som førende organisationer på hiv/aids-området og sikre en konsistens i voresarbejde mod et fælles mål, vil vi være med til at knække kurven for antallet af nydiagnosticerede iDanmark. Der vil nok ske en stigning i antallet af nydiagnosticerede i starten, hvis aktiviteterne harden ønskede effekt. Men målet er, at denne kurve skal knækkes efter nogle år.Med vores fælles indsats på området ønsker vi at:•••halvere antallet af udiagnosticerede hiv-smittede fra 1.000 personer til 500 personer på 5 århæve vidensniveauet om hiv og aids i den generelle befolkningforbedre kendskabet hos etniske minoriteter i Danmark til de rettigheder og mulighederman har som hiv-smittet

Denne plan er et skridt på vejen.

Handlingsplanen fremsendes på vegne af:De fire Hiv-organisationer, som samles pr. 1. januar: AIDS-Fondet, Hiv-Danmark, STOP AIDS ogCross-OverLars Østergaard, Aarhus Universitetshospital, SkejbyTinne Larusen, Aarhus Universitetshospital, SkejbyJan Gerstoft, RigshospitaletHanne Sørensen, Bispebjerg HospitalSusan Cowan, Statens Serum Institut

Rapporten er muliggjort med støtte fra Bristol Myers Squibb