Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 240
Offentligt
1090686_0001.png
1090686_0002.png
Marts 2012
Klare retningslinjer forantibiotikabehandlingAllerede i dag dør patienter som følge af antibiotikaresistens, får varige men og tab af funktion,arbejdsevne eller livskvalitet. For at modvirke resistensudvikling skal det samlede forbrug ogisær forbruget af bredspektrede antibiotika begrænses. Det skal sikres, at der kun anvendesantibiotika til behandling, når det er nødvendigt, og at det er det bedst egnede antibiotikum,der anvendes i rette dosis og behandlingsvarighed. Lægeforeningen opfordrer regeringen ogSundhedsstyrelsen til at sætte turbo på udviklingen af klare retningslinjer for antibiotika-behandlingen.
DET VIL LÆGEFORENINGEN• Klare retningslinjer for antibiotikabehand-lingen• Lægen skal tilse patienten inden ordinationaf antibiotika• Adgang til bedre og hurtigere diagnostik• Undervisning og audit om antibiotikabe-handling skal prioriteres• Målrettet information til patienter
Lægen skal• tilse patienten inden eventuel ordination afantibiotika. Antibiotika bør kun undtagel-sesvist ordineres ved telefonkonsultation• sikre, at mikrobiologisk diagnostik i videstmuligt omfang foreligger, før der indledesantibiotisk behandling og der kan forventesen reel effekt• vælge så smalspektrede antibiotika sommuligt som førstevalgVed behandling af akut syge patienter på syge-huse kan det være nødvendigt at igangsættebehandling med et bredspektret antibiotikum,før der foreligger en sikker mikrobiologiskdiagnose. I disse tilfælde bør der foretages enrevurdering af ordinationen inden for 24 og 48timer f.eks. ved patienter med blodforgiftning.
KLARE RETNINGSLINJER – NUPræcise og opdaterede retningslinjer giverlæger grundlag for at give det rigtige antibioti-kum i den nødvendige mængde. Retningslin-jerne bør samtidig anvise hvilke infektioner/sygdomstilfælde, hvor patienten kan/skalafvente naturlig helbredelse – evt. angive hvormange dage patienten kan/skal afvente, førder igen tages kontakt til læge.Lægeforeningen foreslår, at Sundhedsstyrel-sen via Det Nationale Antibiotikaråd ogsammen med de Lægevidenskabelige Selska-ber hurtigt udarbejder klare retningslinjer forbehandling af konkrete sygdomme medantibiotika under hensyntagen til resistens.Retningslinjerne skal efterfølgende indgå i dekommende nationale kliniske retningslinjer forde enkelte sygdomme. Inspiration kan f.eks.hentes i promedicin.dk’s antibiotikavejledning.
BEDRE OG HURTIGERE DIAGNOSTIKEn afgørende faktor er, at læger får adgang tilbedre og hurtigere diagnostik. Ved lægen frastart, hvad patienten fejler, kan lægen undgå atgive antibiotika »for en sikkerheds skyld«.Retningslinjerne skal redegøre for, hvilkelaboratorietests der med fordel kan udføres ipraksis, og hvornår der bør indsendes test tilnærmere bakteriologisk udredning. Jo flere testder umiddelbart kan gennemføres i praksis – jostørre sikkerhed for hurtig og rigtig diagnostik.Regionerne bør sikre, at sygehusene stiller dennødvendige laboratoriekapacitet til rådighed,således at patienten ikke kommer til at venteunødigt længe på resultatet.1/2
3 KRAV TILANTIBIOTIKABEHANDLINGENRetningslinjerne bygger på følgende hoved-principper:
UNDERVISNING OG AUDIT VIL KUNNENEDBRINGE FORBRUGETLægeforeningen opfordrer regionerne ogpraksissektoren til at prioritere undervisningog audit vedr. anvendelse af antibiotika. Derbør gennemføres regelmæssige antibiotika-audits både i primærsektor og på hospitaler, ogundervisningen skal gennemføres systematiskog tænkes ind i afprøvede effektfulde under-visningsforløb/modeller. Udarbejdelsen afretningslinjer skal følges op af information omog undervisning i de nye retningslinjer.Lægeforeningen foreslår, at der etablerestætte bånd mellem speciallæger på hospital oglæger i primærsektoren inden for relevantespecialer. Formålet er læring i praksissektorenbl.a. vedr. diagnostik og behandling af infek-tioner.
antibiotika både humant og veterinært ialle medlemsstater• at læger og dyrlæger ikke må sælge antibio-tika. Det eksisterende nordiske princip børimplementeres i alle de øvrige EU-lande.
FAKTA:STIGNING I ANTIBIOTIKAFORBRUGDANMAP-rapporten for 2010 viser, at danskelæger både i almen praksis, i speciallægeprak-sis og på sygehusene ordinerer stadigt mereantibiotika – også mere bredspektrede antibio-tika. Forbruget er det højeste niveau sidenstarten af DANMAP-programmet i 1995. Dettotale forbrug er steget med 32% i praksissek-toren og 14% på somatiske sygehuse siden2001.
MÅLRETTET INFORMATIONTIL PATIENTERLægeforeningen foreslår, at Det NationaleAntibiotikaråd i samarbejde med DanskeRegioner – evt. via sundhed.dk – etablerer enelektronisk platform med indgange til informa-tion, oplysninger og viden om antibiotika ogantibiotikaresistens målrettet både borgere ogsundhedspersonale.Platformen skal bevidstgøre befolkningen om• forebyggelse af smitte ved afbrydelse afsmitteveje og elimination af smittekilder –f.eks. hygiejne• forskellen på bakterieinfektioner og virus-infektioner• mange infektioner går over af sig selv• vigtigheden af at igangsat behandling skalfølges nøje med indtagelse af antibiotika påde angivne tidspunkter (højcompliance).• sammenhængen mellem behandling medantibiotika og resistensudvikling• at fremme vaccinationer
RESISTENS INDEN FOR ALLEANTIBIOTIKAGRUPPERFor alle antibiotika er der påvist resistens.Enhver brug af antibiotika medfører risiko forselektion af resistens. Der er en signifikantsammenhæng mellem forbrug af antibiotika oghyppighed af antibiotikaresistens. Resistens-mekanismer udvikler sig nærmest eksponen-tielt som følge af overforbrug eller misbrug afantibiotika. Forekomsten af multiresistentebakterier er steget kraftigt i de seneste år.
BEHANDLING AF INFEKTIONERAntibiotika anvendes til behandling af infek-tioner forårsaget af bakterier bl.a. lungebetæn-delse, urinvejsinfektion, rosen, alvorlig halsbe-tændelse, kønssygdomme, hjernehindebe-tændelse, skarlagensfeber, tuberkulose,sårinfektioner og anvendes til at forebyggeinfektioner ved operationer.
INGEN NYE ANTIBIOTIKA I PIPELINENTraditionelt har løsningen på opstået resistensværet udvikling af nye antibiotika. Siden først i1970’erne har udviklingen nærmest væretstillestående. Der er kun få forsøg med nyepræparater enten i fase 1 eller fase 2.

KILDER:

1. Fælles antibiotika- og resistenshandlingsplan.Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Fødevaremi-nisteriet, 26. maj 2010.2. Videnskab, Ugeskrift for Læger 45/2011/s. 2850-28893. IRF – antibiotikavejledning til almen praksis 30.september 2011.4. DANMAP-rapport 2010 – Statens Serum Institut,Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen og DanmarksTekniske Universitet.5. Europa-kommissionen: Meddelelse fra Kommissionentil Europa-parlamentet og Rådet – Handlingsplan forden voksende trussel fra antimikrobiel resistens –15.11.2011.
ONE HEALTHOne health betegner sammenhængen mellemmennesker og dyrs sundhed. Resistentebakterier kan overføres mellem dyr og menne-sker, og resistente bakterier overlever i voresmiljø.Lægeforeningen skal opfordre regeringen til atarbejde for• at der etableres et formaliseret antibiotika-samarbejde mellem de humane og veteri-nære sektorer i alle EU-lande• at det kun er dyrlæger efter en personligundersøgelse, der kan ordinere antibiotikatil behandling af dyr. Der bør indføresreceptpligt (og håndhævelse heraf) for
2/2