SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 228: Henvendelse af 2/3-12 fra Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Hjerteforeningen, vedr. Revision af lov om røgfri miljøer

ForordHermed foreligger rapporten ”Helbredsmæssige konsekvenser af revision af lov om røgfri miljøer –Arbejdspladsen”. Der er udarbejdet seks rapporter, der belyser de helbredsmæssige konsekvenseraf nogle af undtagelsesbestemmelserne i Lov om røgfri miljøer i forhold til dødelighed af udvalgtesygdomme. De undtagelser, der behandles er muligheden for at tillade rygning i et vist omfang påefterskoler, folkeskoler, arbejdspladser, herunder hjemmepleje og små værtshuse samtdagplejebørns udsættelse for tobaksforurenet luft.Rapporterne er udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og DanmarksLungeforening og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, SyddanskUniversitet bestående af forsker Stig Eiberg Hansen, ph.d. studerende Esben Meulengracht Flachsog forskningsleder Knud Juel.En række foreninger og personer har bidraget til løsning af opgaven. Fra Kræftens Bekæmpelse,overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, projektleder for Børn, Unge & Rygning Poul DengsøeJensen og statistiker Ida Marie Castberg. Fra Hjerteforeningen afdelingschef Mads Hyldgård,sundhedspolitisk konsulent Signe Elkrog Friis og forskningskonsulent Lisbeth Vestergaard Andersen.Fra Danmarks Lungeforening projektleder, organisation og politik Susanne Holmgaard Hansen ogProfessor, overlæge, dr.med. Peter Lange. Fra HORESTA politisk direktør Jonas Wilstrup ogcheføkonom Jonas Kjær samt fra Danmarks Restauranter & Caféer informations- og pressechefCarsten Kruuse. De takkes alle for værdifuldt input.

SammenfatningFormålet med Lov om røgfri miljøer, som trådte i kraft 15. august 2007, er at forebyggesundhedsskadelige effekter af tobaksforurenet luft og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættesfor tobaksforurening. Loven har nogle undtagelser, som bl.a. omhandler muligheden for at tilladerygning i et vist omfang på folkeskoler, efterskoler, arbejdspladser, herunder hjemmepleje og småværtshuse samt dagplejebørns mulige udsættelse.De helbredsmæssige konsekvenser af disse undtagelsesbestemmelser er i denne rapport belyst iforhold til dødelighed af udvalgte sygdomme ved udsættelse for tobaksforurenet luft påarbejdspladser.Godt 400.000 mænd og godt 300.000 kvinder har angivet at være udsat for tobaksforurenet luft påarbejdspladsen. For alle beskæftigede – både mænd og kvinder, både rygere og ikke-rygere -vurderes, at der ville have været 182 færre dødsfald årligt, hvis ingen ansatte havde været udsat fortobaksforurenet luft. Der er nogenlunde lige mange dødsfald af lungekræft, iskæmisk hjertesygdomog apopleksi, og lidt færre af KOL.

IndledningStatens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet er af Kræftens Bekæmpelse,Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening blevet bedt om at udarbejde en rapport, hvori dehelbredsmæssige konsekvenser af undtagelsesbestemmelserne i Lov om røgfri miljøer (LOV nr. 512af 06/06/2007) i forhold til dødelighed af udvalgte sygdomme beskrives.

Baggrund og formålI lov om røgfri miljøer står der§1 Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebyggesundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes forpassiv rygning.Der blev ved vedtagelsen af loven samtidig besluttet nogle undtagelser for loven.Den nuværende lovtekst for lov om røgfri miljøer vedr. arbejdspladser, institutioner, skoler m.v.lyder:§ 6 Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. §4.stk. 2Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener somarbejdsplads for én person ad gangen.stk. 3Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

BeskæftigedeAntallet af personer i beskæftigelse i 2010 fordelt på køn og alder stammer fra Danmarks Statistik,(www.statistikbanken.dk), tabel 1.Tabel 1 Antal beskæftigede i Danmark 2010, fordelt på køn og alderAlder (år)-1516-1920-2425-2930-3435-3940-4445-4950-5455-5960-6465-66≥67I altMænd19.46269.303105.486114.464143.989161.841174.094164.263146.079134.98798.06019.95942.3171.394.304Kvinder22.07973.563102.364106.224133.879153.734167.616160.011143.604131.58569.67110.16216.1961.290.688Alle41.541142.866207.850220.688277.868315.575341.710324.274289.683266.572167.73130.12158.5132.684.992

Der var næsten 2,7 mio. beskæftigede, lidt flere blandt mænd (1,4 mio.) end blandt kvinder (1,3mio.). For både mænd og kvinder er der flest i aldersgrupperne 35-49.Skønnet over personer, der er udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladser stammer fra enundersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen sammen med Kræftens Bekæmpelse,Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening,(http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Tal_og_undersoegelser/Danskernes_rygevaner/TobaksforurenetLuft%202011.aspx).Undersøgelsen omfatter 5.000 repræsentativt udvalgte personer, og er gennemført af TNS Gallup iefteråret 2011. Personerne blev bl.a. stillet følgende spørgsmål:Hvor ofte bliver du udsat for tobaksforurenet luft (passiv rygning) på arbejde?

Personer, der har svaret, at de er udsat for tobaksforurenet luft på arbejde dagligt eller et pargange om ugen, indgår som værende udsatte. Personer, der er udsat for tobaksforurenet luft imindre omfang, indgår som ikke at have været udsatte. Der er ca. 1.500 besvarelser for mænd og1.300 besvarelser for kvinder, tabel 2.Tabel 2 Forekomsten af tobaksforurenet luft på arbejdspladsen i 2011 fordelt på mænd og kvinderAntalmænd59217352393331103591.514Heraf udsat for tobaksforurenet luftDagligt(N)516676661145234Ugentligt(N)641545534160206Dagligt/ugentligt (%)192634312929829Antalkvinder5020731433928166361.293Heraf udsat for tobaksforurenet luftDagligt(N)42852544860192UgentligtDagligt/(N)ugentligt (%)43231342360130162926262518025

Blandt mænd har 29 % været udsat for tobaksforurenet luft, og for kvinder er det 25 %. Både hosmænd og kvinder har lidt flere været udsat dagligt end ugentligt.Aldersgrupperne er ikke helt identiske i tabel 1 og tabel 2. Det betyder f.eks., at for aldersgruppen20-24 og 25-29 er brugt prævalensen for aldersgruppen 20-29. Herved fremkommer et skøn overpersoner udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen, tabel 3.

Tabel 3 Personer udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen fordelt på køn og alderBeskæftigedeAlder (år)15-1920-2930-3940-4950-5960-69≥70I altMænd88.765219.950305.830338.357281.066118.01942.3171.394.304Kvinder95.642208.588287.613327.627275.18979.83316.1961.290.688Udsat for tobaksforurenet luft(%)MændKvinder19263431292920291728373229431725Udsat for tobaksforurenet luft(antal)MændKvinder16.54957.775105.129104.17680.66834.3748.607407.27915.30360.46076.02585.04869.53214.5152.699323.582

MetodeI det følgende beskrives de antagelser og de modeller, der danner baggrund forkonsekvensberegningerne i relation til den betydning undtagelserne fra rygeloven har forforekomsten af lungekræft, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og KOL. Først beskrives hvorledesmodellerne for konsekvensberegningerne er fremkommet, dernæst hvilke antagelser der er gjortfor arbejdspladserne.

Konsekvensberegninger for udsættelse for tobaksforurenet luftDer er udført konsekvensberegninger for udsættelse for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen erfor alle beskæftigede i 2012. Der tages udgangspunkt i alders- og kønssammensætningen af debeskæftigede opdelt efter udsættelse for tobaksforurenet luft. Derefter beregnes ved hjælp afalders- og kønsspecifikke dødsrater og relative risici for disse det årligt forventede antal dødsfald afde fire udvalgte dødsårsager. Herefter gentages beregningen med den antagelse, at ingen personerhar været udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen. Det forventede antal dødsfald i 2012på grund af udsættelse for tobaksforurenet luft er derefter beregnet som forskellen i detforventede antal dødsfald med og uden udsættelse for tobaksforurenet luft.Relative risici estimater for udsættelse for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen fremgår af tabel15, der stammer fra rapporten "Risikofaktorer og sundhed i Danmark, 2006". Der er kun lille forskelmellem estimaternes størrelse mellem hjem og arbejde, dog med den undtagelse, at såfremt maner ansat på en bar eller værtshus, er man så meget mere udsat for tobaksforurenet luft, at derelative risici er betragteligt større.

ResultaterFor alle beskæftigede vurderes, at der ville have været 182 færre dødsfald, hvis ingen ansatte (båderygere og ikke-rygere) havde været udsat for tobaksforurenet luft, tabel 16.Tabel 16 Årligt antal dødsfald blandt beskæftigede (både rygere og ikke-rygere) i forhold til udsæt-telse for tobaksforurenet luft fordelt efter køn og sygdomHvis udsat for tobaks-forurenet luftSygdomLungekræftIskæmisk hjertesygdomApopleksiKOLI altMænd Kvinder19520111165571108334638226I alt303234157103797Hvis ikke udsat for tobaks-forurenet luftMænd1571547652440Kvinder87263231175I alt24418010883615Dødsfald relateret tiltobaksforurenet luftMænd Kvinder3846341313121814851I alt59544921182

Godt 400.000 mænd og godt 300.000 kvinder har angivet at være udsat for tobaksforurenet luft påarbejdspladsen, tabel 3. Det vurderes, at det årligt giver anledning til i alt 797 dødsfald på grund aftobaksforurenet luft, flest blandt mænd. Uden tobaksforurenet luft på arbejdspladsen ville dervære 615 dødsfald, altså 182 færre. Der er nogenlunde lige mange dødsfald af lungekræft,iskæmisk hjertesygdom og apopleksi, og lidt færre af KOL.

MaterialetSkønnet over personer, der er udsat for tobaksforurenet luft på arbejdspladser stammer fra enspørgeskemaundersøgelse omfattende 5.000 repræsentativt udvalgte personer i efteråret 2011.Ca. 2.800 personerne (dem der var i arbejde af de 5.000) har besvaret spørgsmålet, og der videsikke noget om et specielt selektivt bortfald.

Definitionen af, hvem der udsættes for tobaksforurenet luft, baserer sig på et spørgsmål omudsættelse for tobaksforurenet luft (passiv rygning) dagligt eller et par gange om ugen. Der eringen tilgængelige oplysninger om varigheden eller intensiteten af den tobaksforureningpersonerne er udsat for på enten ugentlig eller daglig basis.

Den valgte metode til beregning af ændringer i det forventede årlige antal dødsfald på grund afudsættelse for tobaksforurenet luft på arbejdspladsen, betyder at resultatet er afhængigt af denaktuelle alders- og kønssammensætning på arbejdsmarkedet, ligesom den afhænger afudstrækningen af udsættelse for tobaksforurenet luft. En yngre eller mindre udsat gruppebeskæftigede vil give en mindre effekt på næste års forventede dødelighed, ligesom en ældre ellermere udsat gruppe vil medføre større effekt, idet dødeligheden er højere blandt disse.Forudsætningen for de gennemførte beregninger er derfor, at udsættelsen for tobaksforurening ernogenlunde ensartet gennem arbejdslivet, ligesom alders- og kønssammensætningen i gruppen afbeskæftigede skal være nogenlunde uændret, hvis resultatet skal kunne fortolkes som en årligeffekt og ikke kun et udtryk for effekten i 2012. Effekten er desuden beregnet som forskellenmellem den nuværende udsættelse for tobaksforurening og en situation, hvor tobaksforurening erfraværende i hele arbejdslivet. Der vil derfor ikke kunne forventes effekter af dennestørrelsesorden allerede næste år, hvis udsættelse for tobaksforurening på arbejdspladsen blevhelt udfaset i år.