SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 224: Henvendelse af 27/2-2012, fra Kræftens bekæmpelse vedr. åbent samråd om erstatningsansvarsloven

Kræftens Bekæmpelse glæder sig over, at Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalghar taget initiativ til et åbent samråd den 28. februar 2012 om erstatningsansvarsloven, herun-der til en drøftelse af, hvorvidt der ved en eventuel revision af erstatningsansvarsloven børindføres lovhjemmel til reduktion i udmålingen af erstatning til skadelidte, som enten alleredeer afgået ved døden, inden erstatningen kommer til udbetaling (mellemkommende død), ellersom må forventes kun at ville leve med generne fra skaden i kort tid (forventet kort restleve-tid).Østre Landsret har i en enig dom den 17. januar 2012 afgjort, at det var ulovligt at reducereerstatningen til en ung kræftsyg kvinde, fordi hun må forventes at dø inden for 4 år fra ska-dens indtræden. Afgørelsen er efterfølgende anket til Højesteret, og indtil Højesterets afgørel-se forligger, ved vi ikke med sikkerhed, hvad der er gældende ret på området.Kræftens Bekæmpelse vil med denne henvendelse tilkendegive foreningens holdning til re-duktion af erstatninger ved forventet kort levetid og mellemkommende død.Forventet kort levetidKræftens Bekæmpelse finder det uetisk og stødende at indrette erstatningsreglerne på en så-dan måde, at det for at kunne udmåle fuld erstatning, er nødvendigt først at fastslå, hvor længeden pågældende vil være i live.En ting er, at man i forhold til behandlingen af disse sager undersøger, hvordan og hvor megetsandsynligheden for at overleve er blevet påvirket af, at man overser sygdommen og førstlangt senere får stillet diagnosen og kommer i behandling. Noget helt andet er, at man gårskridtet videre og foregiver, at man også kan bruge statistikken til at forudsige, hvordan detvil gå i det konkrete tilfælde.Statistik fortæller ikke noget om, hvordan det vil gå den enkelte. Er sandsynligheden for atvære live efter fire år 15 procent betyder det, at man må regne med, at 15 vil være i live og 85døde, når der er gået fire år, men ingen kan vide og udtale sig om, hvorvidt en konkret borger

vil tilhøre gruppen på 15, der forsat er i live, og måske lever til de blive 80 år, eller tilhørergruppen på de 85, der er døde efter fire år.At indrette erstatningsreglerne så de, der rammes af en alvorlig skade, kun kan få fuld erstat-ning, hvis de er i live fire år efter skadestidspunktet, giver også anledning til en lang rækkeandre problemer både for den enkelte og for behandlersystemet.Hvis man gør det til en betingelse for at få fuld erstatning, at man er i live i en bestemt periodeefter skadestidspunktet, stiller man skadelidte i en umenneskelig situation, fordi den pågæl-dende eksempelvis af hensyn til sine efterladte kan føle sig presset til at sige ja til en livsfor-længende behandling, der måske nok forlænger livet, men samtidig fratager den pågældendelivskvaliteten på grund af svære, alvorlige bivirkninger og smerter.Hertil kommer, at det stiller læger i en vanskelig situation, hvis eksempelvis patienten selveller de pårørende presser på for at få lov til at forsætte en behandling, langt ud over, hvad dermenneskeligt, fagligt og etisk er forsvarligt alene med det formål at holde patienten i live ind-til vedkommende kan få fuld erstatning.Man bør derfor ved en eventuel revision af erstatningsansvarsloven fjerne enhver tvivl om, atreduktion af erstatningerne ved forventet kort levetid er ulovlig.Mellemkommende dødFor så vidt angår spørgsmålet om reduktion af erstatningen i tilfælde af mellemkommendedød, hvor skadelidte dør, inden erstatningen kommer til udbetaling, er Kræftens Bekæmpelseimod, at man foretager reduktion i erstatningerne.Et af problemerne med brugen af reduktion af erstatningerne ved mellemkommende død er, atman risikerer, at det bliver den til enhver tid gældende sagsbehandlingstid, der bliver afgøren-de for, hvordan to i øvrigt fuldstændige ens tilfælde bliver kompenseret.Det bør ikke være tilfældigheder, herunder længden af sagsbehandlingstiden hos Patientfor-sikringen, der afgør størrelsen af erstatningen, og man bør derfor efter Kræftens Bekæmpelsesopfattelse også fjerne muligheden for at reducere erstatningen i tilfælde af mellemkommendedød.

UNDER PROTEKTION AF

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN