SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 188: Lovudkast om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

UDKAST – HØRINGForslagtillov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diag-nostik og forskning m.v., børneloven og lov om adoption(Udvidelse af lov om kunstig befrugtnings anvendelsesområde, mulighed for anonym og ikke-anonym æg- og sæddonation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, fastslåelseaf faderskab i forbindelse med kunstig befrugtning og adoption af registreret partners barn samtfremmøde i adoptionssager m.v.)§1I lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskningm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, som senest ændret ved lov nr. 1546 af21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.Lovenstitelaffattes således:”Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.”2.§ 1, stk. 1,affattes således:”Loven gælder for kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskningm.v., der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, jf. dog § 18,hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvindeog en mand. Loven gælder desuden for vævscentres virksomhed for så vidt angår ydelser, dervedrører kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.”3.Overalt i loven ændres ”læge” til: ”sundhedsperson”, og ”lægen” ændres til: ”sundhedsperso-nen”, og ”lægens” ændres til: ”sundhedspersonens”, og ”læger” ændres til ”sundhedspersoner”,samt ”læges” ændres til: ”sundhedspersons”.4.Efter § 5 indsættes:”§5 a.Der må ikke etableres kunstig befrugtning, hvor ægcellen og sæd stammer fra nært be-slægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede personer.Stk. 2.Der må ikke etableres kunstig befrugtning med donation af enten æg eller sæd mellemslægtninge af samme køn i ned- og opstigende linje.”5.§ 14ophæves.6.§ 15, stk. 2,affattes således:”I tilfælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivetsophør skal de opbevarede befrugtede æg destrueres. ”7.§ 16ophæves.8.§ 19ophæves.9.§ 20, stk. 1,affattes således:”Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for donation, anvendelse ogtil hvilke formål der må ske opbevaring af donorsæd.”

§2I børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 133 af 2. marts 2004, §8 i lov nr. 446 af 9. juni 2004 og § 23 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændrin-ger:1.I§ 27, stk. 1,ændres »en læge eller under en læges ansvar« til: »en sundhedsperson«.2.§ 28affattes således:»§28.En sæddonor kan ikke dømmes som far til et barn, der med hans sæd er blevet til vedkunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis sæden er doneretmed henblik på en sundhedspersons anvendelse ved kunstig befrugtning.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan en sæddonor dog dømmes som far til et barn, der med hans sæd er ble-vet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvisa) sæden er doneret med henblik på en sundhedspersons anvendelse ved kunstig befrugtning,b) donoren har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen, ogc) barnet må antages at være blevet til ved denne.Stk. 3.Undtaget fra stk. 2 er tilfælde, der er nævnt i § 27, stk. 1.Stk. 4.Er sæden ikke blevet doneret som nævnt i stk. 1 og 2, anses sæddonor som barnets far,med mindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.Stk. 5.Samtykke som nævnt i stk. 2 skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at man-den skal være barnets far.«§3I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 28. september 2009, foretages følgende æn-dringer:1.I§ 8, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Kravet om personligt fremmøde gælder dog ikke den forælder, der afgiver samtykke til enægtefælles eller partners stedbarnsadoption.«2.§ 8 a, stk. 1,affattes således:»Samtykke efter § 7 kan uanset § 8, stk. 2, modtages tidligere end 3 måneder efter barnets fød-sel, hvis adoptanten ønsker at adoptere sin registrerede partners barn, der antages at være blevettil ved kunstig befrugtning med donorsæd, hvis donor ikke udlægges som far, jf. børnelovens §28, stk. 1, og hvis partnerne boede sammen på tidspunktet for den kunstige befrugtning.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Ændringer i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagno-stik og forskning m.v.2.1. Lovens anvendelsesområde2.1.1. Gældende ret2.1.2. Overvejelser og forslag2.2. Donorers anonymitet2.2.1. Gældende ret2.2.1.1. Ægdonation2.2.1.2. Sæddonation2.2.2. Overvejelser og forslag2.2.2.1. Overvejelser vedrørende ægdonation2.2.2.2. Overvejelser vedrørende sæddonation2.2.2.3. Lovforslag2.3. Transport af ubefrugtede og befrugtede æg til udlandet2.3.1. Gældende ret2.3.2. Overvejelser og forslag2.4. Destruktion af ægtefælles eller samlevers opbevarede sæd i tilfælde af mandens død2.4.1. Gældende ret2.4.2. Overvejelser og forslag2.5. Rapportering af oplysninger til IVF-registret2.5.1. Gældende ret2.5.2. Overvejelser og forslag3. Ændringer i børneloven3.1. Gældende ret3.2. Overvejelser og forslag3.2.1. Kendt sæddonor3.2.2. Anonym sæddonor3.2.3. Ikke-anonyme/åbne sæddonor3.2.4. Social- og Integrationsministeriets overvejelser3.2.5. Forslagets § 27 – ægtepar eller samlevende3.2.6. Forslagets § 28, stk. 1

1. IndledningSpørgsmålet om anonym og ikke-anonym donation af æg og sæd i forbindelse med kunstig be-frugtning giver løbende anledning til debat i offentligheden. I lyset heraf samt også den fagligeudvikling på området er tiden efter regeringens opfattelse moden til revision af de nuværenderegler om anonym donation af sæd og æg, således at der skabes valgfrihed for den enkelte donorog for den enlige kvinde eller parret, som ønsker at modtage donation i forbindelse med behand-ling med kunstig befrugtning. Samtidig foreslås en række regler i lov om kunstig befrugtningændret eller ophævet. Det drejer om udvidelse af lovens anvendelsesområde (fra lægeligt regi tilsundhedspersoner), ophævelse af forbuddet mod at udføre æg af Danmark, ophævelse af påbud-det om destruktion af ægtefælles eller samlevers opbevarede sæd i tilfælde af mandens død,ligesom bemyndigelsesbestemmelsen om rapportering af oplysningerne til IVF-registret foreslåspræciseret.Med ændringen af lov om kunstig befrugtning vil en kvinde fremover kunne blive behandlet afen læge med anvendelse af sæd fra en donor, hvis identitet er kendt. Efter de gældende regler ibørneloven vil den kendte donor i dette tilfælde ikke kunne anses som far til barnet. Vælgerkvinden derimod at få samme behandling i privat regi – f.eks. af en jordemoder på en privatfertilitetsklinik – må den kendte donor, ud fra den hidtidige fortolkning af børneloven, bliveanset som far til barnet. Det vil betyde, at barnets retsstilling og faderskabet til barnet i tilfælde,hvor der er anvendt sæd fra en kendt donor, vil være afhængig af, hvilken fagperson der er valgttil at udføre behandlingen. Ændringen af børnelovens regler vil sikre, at der ikke skabes tvivlom, hvordan en faderskabssag skal afgøres, når der er anvendt sæddonor, uanset hvilken sund-hedsperson parterne har valgt til behandlingen. De foreslåede ændringer har endvidere til hen-sigt at sikre en mere nuanceret afvejning af hensynet til barnets muligheder for at få oplysningerom sit ophav, øgede muligheder for valg af sæddonationsform og de overordnede hensyn i bør-neloven.Efter adoptionsloven kan en registreret partner stedbarnsadoptere sin partners barn, der er blevettil ved kunstig befrugtning, allerede fra fødslen, sådan at barnets ret til to juridiske forældresikres hurtigst muligt. Denne regel tager udgangspunkt i, at den form for adoption kun finderanvendelse i de tilfælde, hvor der ikke er en donor, der vil kunne anses som far til barnet. Medden foreslåede ændring af adoptionsloven erstattes kravet om, at donor skal være anonym meden henvisning til, at donor ikke skal kunne udlægges som far efter børnelovens § 28, stk. 1, så-dan at spørgsmålet om graden af anonymitet ikke bliver afgørende for muligheden for at adopte-re.

5Endvidere foreslås der ændrede regler om personligt fremmøde i adoptionssager som led i enregelforenkling på det familieretlige område.2. Ændringer i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagno-stik og forskning m.v.2. 1. Lovens anvendelsesområde2.1.1. Gældende retLov om kunstig befrugtning, jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006 med sene-re ændringer (herefter lov om kunstig befrugtning), gælder for kunstig befrugtning i forbindelsemed lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. dog § 18, hvor graviditet hos enkvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand.Reglerne i lov om kunstig befrugtning finder således alene anvendelse for behandling med kun-stig befrugtning, der foretages af en læge eller under en læges ansvar, jf. lovens § 1, stk. 1. Afafsnit ”i” om lovforslagets hovedindhold i L 200 fremsat den 7. februar 1996 fremgår det, at”inseminationer, der finder sted uden for en læges ansvarsområde, vil som hidtil ikke være lov-reguleret”.Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 1 om lovens anvendelsesområde i L 200 fremsatden 7. februar 1996, at ”Loven regulerer således ikke behandling for ufrivillig barnløshed, sommåtte finde sted uden en læges medvirken. Det vil navnlig være insemination, hvor sæd indføresinstrumentalt i en kvindes vagina. Denne behandling er så ukompliceret og let, at den kan udfø-res uden nogen form for lægelig eller sundhedsfaglig ekspertise. Der vil endvidere ikke værenogen reel mulighed for at efterforske og finde disse tilfælde. En retlig regulering af denne formfor kunstig befrugtning, der ikke finder sted under en læges ansvar, er derfor ikke foretaget ilovforslaget.”Ved Folketingets vedtagelse af lov om kunstig befrugtning var det således forudsat, at lovenikke udtømmende regulerer området for kunstig befrugtning, idet loven alene omfatter behand-ling med kunstig befrugtning i lægeligt regi. Kunstig befrugtning på jordemoderklinikker - somikke fandtes inden befrugtningsloven første gang trådte i kraft i 1997 - er således ikke som ud-gangspunkt omfattet af lovens anvendelsesområde. Det samme gælder sædbanker.2.1.2. Overvejelser og forslagI medfør af den foreslåede ændring i forslagets § 1, nr. 2, udvides lovens anvendelsesområde tilat gælde for kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.,som foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, jf. dog § 18, hvorgraviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og enmand. Loven foreslås desuden at gælde for vævscentres, herunder sædbankers, virksomhed forså vidt angår ydelser, der vedrører kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostikog forskning m.v.Således vil ikke-sundhedspersoner, som foretager en simpel insemination, fortsat ikke væreomfattet af lovens anvendelsesområde. Dette kan være hensigtsmæssigt, idet insemination i sinsimpleste form, hvor sæd uden nogen forudgående behandling alene deponeres i kvindens vagi-na, er så ukompliceret og let, at den kan udføres uden nogen form for lægelig eller sundhedsfag-lig ekspertise. Der vil desuden ikke være nogen reel mulighed for at finde og evt. føre kontrolmed sådanne tilfælde.2.2. Donorers anonymitet3.2.1. Gældende ret3.2.1.1. Ægdonation

6Det fremgår af § 14 i lov om kunstig befrugtning, at kunstig befrugtning med et æg doneret afen anden kvinde ikke må finde sted, hvis den donerende kvindes identitet på forhånd er kendt afden modtagende kvinde eller det modtagende par, ligesom den modtagende kvinde eller detmodtagende par ikke på forhånd må bestemme donors identitet.Det fremgår af bemærkningerne til den nugældende bestemmelse, at § 14 indebærer, at det ikkeer muligt at vælge donors identitet på forhånd, således at der kan spekuleres i, hvilke nærmereegenskaber det kommende barn kan få fra donor. Lægen kan dog i forbindelse med valg af æg-donor tage hensyn til ægdonorens fysisk fremtræden, så barnet får mest muligt lighed med for-ældrene, det vil sige højde, vægt, race/hudfarve, hårfarve, øjenfarve, fremtoningspræg og le-gemsbygning.Det bemærkes, at krydsdonation ikke på nuværende tidspunkt er tilladt efter de gældende regleri lov om kunstig befrugtning. Ved krydsdonation forstås, at en kvinde får ret til at få et æg fra en”ægpulje”, såfremt hun medbringer en donor, som samtidig donerer et æg anonymt til puljen.Dette fremgår af lovforarbejderne til den ændring af lov om kunstig befrugtning, der blev ved-taget af Folketinget i juni 2006. Baggrunden for, at krydsdonation ikke er tilladt, er principperneom, at ægdonation skal være frivillig, uden pression, og at donationen ikke må kommercialise-res. Vurderingen har hidtil været, at en adgang til krydsdonation vil kunne indebære en risikofor, at ægdonationen ikke er helt frivillig.Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er tilladt at sælge, formidle salg eller på anden måde medvir-ke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg, jf. § 12 i lov om kunstig befrugt-ning, § 52 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 med senere ændringer,og art. 21 i Europarådets konvention af 4. april 1997 om beskyttelse af menneskerettigheder ogmenneskelig værdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab: Konventionom menneskerettigheder og biomedicin. Endvidere fremgår det af art. 12 i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten ogsikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distri-bution af humane væv og celler, at medlemsstaterne bestræber sig på at sikre frivillig og veder-lagsfri donation af væv og celler. Donorer kan modtage en kompensation, som udelukkende måudgøre en godtgørelse for udgifter og ulemper i forbindelse med donationen. Medlemsstaternefastlægger i givet fald de betingelser, hvorunder der kan ydes kompensation.De nævnte bestemmelser afspejler princippet om, at donation af væv og andet biologisk materi-ale skal ske helt frivilligt og ikke må gøres til genstand for handel. Bestemmelserne imidlertidikke er til hinder for, at der vil kunne ydes refusion af de faktiske omkostninger, der er knyttettil donation, for eksempel transportomkostninger eller andre konkrete, dokumenterede omkost-ninger i forbindelse med donationen, fx indtægtstab i forbindelse med en eventuel indlæggelseeller fremmøde.3.2.1.2. SæddonationMed hjemmel i § 20 i lov om kunstig befrugtning, er der fastsat regler om sæddonors anonymi-tet. Det følger af § 14 i bekendtgørelse nr. 1724 af 21. december 2006 om kunstig befrugtning,at sæddonor skal være anonym for det modtagende par, den modtagende kvinde og barnet, lige-som donor ikke må få oplysning om parrets, kvindens eller barnets identitet.Reglerne i lov om kunstig befrugtning finder alene anvendelse for behandling med kunstig be-frugtning, der foretages af en læge eller under en læges ansvar, jf. lovens § 1, stk. 1. Af afsnit iom lovforslagets hovedindhold i L 200 fremsat den 7. februar 1996 fremgår det, at ”inseminati-oner, der finder sted uden for en læges ansvarsområde, vil som hidtil ikke være lovreguleret”.

7Ved Folketingets vedtagelse af lov om kunstig befrugtning var det således forudsat, at lovenikke udtømmende regulerer området for kunstig befrugtning, idet loven alene omfatter behand-ling med kunstig befrugtning i lægeligt regi.Som følge af lovens anvendelsesområde gælder reglerne i bekendtgørelse for nr. 1724 af 21.december 2006 tilsvarende kun for behandling med kunstig befrugtning, der foretages af enlæge eller under en læges ansvar. Bekendtgørelsens regler om sæddonors anonymitet gældersåledes ikke for behandling med kunstig befrugtning, hvis der ikke er en læge involveret i be-handlingen.Af lovbemærkningerne til den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i § 20 fremgår det, at”bemyndigelsesbestemmelsen […] sigter mod regulering af mere almen karakter for eksempelbegrænsninger i forbindelse med mulighed for udvælgelse af donorsæd, således at der kun måforetages udvælgelse efter fysiske fremtoningspræg. Dette er i overensstemmelse med den nu-værende praksis på området. Med hensyn til sæddonors anonymitet forudsættes det, at den hid-tidige retstilstand opretholdes, hvorefter de etablerede sædbanker sikrer sæddonorerne fuld ano-nymitet, således at ingen, hverken sædbanken, barnet eller andre senere kan opsøge vedkom-mende. Tilsvarende er der fuld anonymitet for sæddonor med hensyn til oplysninger om, hvilkebørn hans sæd har bragt til verden.”Det vil således være i strid med lovgivningen om kunstig befrugtning at udføre behandling medkunstig befrugtningi lægeligt regimed sæd fra en ikke-anonym donor, eller hvis donationenåbner mulighed for, at barnet senere kan få oplysninger om sæddonors identitet.Som det fremgår af lovforarbejderne, var det ved vedtagelsen af lov om kunstig befrugtningforudsat, at den hidtidige retstilstand med hensyn til donoranonymitet blev videreført. Det be-mærkes hertil, at det – forud for vedtagelsen af lov om kunstig befrugtning – fremgik af Sund-hedsstyrelsens faglige vejledning, at lægen ved valg af donorsæd kan lægge vægt på oplysnin-ger om donor, som er saglige med henblik på at tilgodese modtagers ønske vedrørende detkommende barns fremtoningspræg, herunder vedrørende hudfarve, øjenfarve, hårfarve og højde,jf. vejledning nr. 15.120 af 22. december 1993 om kunstig befrugtning og anden reproduktions-fremmende behandling. Denne mulighed er videreført i de gældende regler. Efter de gældenderegler kan lægen således – med henblik på at tilgodese modtagers ønske om etnisk eller familiærlighed – ved valg af donorsæd lægge vægt på oplysninger om donors hudfarve, øjenfarve, hår-farve, højde og vægt, jf. afsnit 7.1.6 i Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers anvendelse afkunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling (Sundhedsstyrelsen, decem-ber 2006).Lovgivningen om kunstig befrugtning regulerer imidlertid som nævnt ovenfor ikke behandlingmed kunstig befrugtninguden for lægeligt regi.Lovgivningen om kunstig befrugtning hindrersåledes ikke, at der uden for lægeligt regi kan foretages behandling med kunstig befrugtningmed sæd fra en ikke-anonym donor, eller fra en donor hvis identitet senere vil kunne blive kendtfor modtager eller barnet (såkaldt ”åben donation”). Lovgivningen om kunstig befrugtning hin-drer heller ikke, at der ved behandling med kunstig befrugtning uden for lægeligt regi givesoplysninger om sæddonor, herunder andre oplysninger end de i Sundhedsstyrelsens vejledningnævnte oplysninger om sæddonors fremtoningspræg.2.2.2. Overvejelser og forslag2.2.2.1. Overvejelser om ægdonationSpørgsmålet om anonymitet i forbindelse med ægdonation er løbende genstand for debat. I for-bindelse med høringen i februar 2011 vedrørende ophævelse af krav om anonymitet i forbindel-se med sæddonation i lægeligt regi påpegede flere høringsparter (Dansk Fertilitetsselskab,Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Organisationen for de Lægevidenskabelige Sel-

8skaber, Danske Regioner og Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse), at reglerne for ægdona-tion bør sidestilles med de i februar 2011 påtænkte ændringer vedrørende ikke-anonym sæddo-nation. Det blev anført, at der er tale om sammenlignelige problemstillinger, og at reglerne der-for bør ligne hinanden. I forbindelse med høringen blev det desuden anført, at der ikke er klini-ske eller medicinske forhold, som berettiger særlige regler vedrørende ægdonation.I forbindelse med sammenligningen af de to områder bemærkes det, at der biologisk set bl.a. erden principielle biologiske forskel mellem mænd og kvinder, at mænd løbende producerer nyesædceller, som er befrugtningsduelige, hvorimod kvinder ikke producerer flere æg, end de fødesmed, og at kvinder kun modner ét eller nogle få æg ca. en gang om måneden. Behandling meddonerede æg adskiller sig desuden fra inseminationsbehandling derved, at behandling med do-nerede æg kun kan udføres i lægeligt specialiseret regi.Om selve hormonstimulationen af ægdonor følger det af Sundhedsstyrelsens vejledning omkunstig befrugtning, at der ved en sådan hormonstimulation skal anvendes en særlig forsigtigstimulation for at minimere risici for bivirkninger.Risiko for bivirkninger (overstimulation) er især knyttet til, at der forud for ægudtagningen gi-ves et såkaldt hCG-præparat, som fremkalder færdigmodning og ægløsning fra de udvikledeægblærer. Virkningen af hCG afklinger først efter 10-12 dage, hvilket normalt er en fordel, fordidet understøtter, at kvinden kan blive gravid med sine egne (befrugtede) æg, og den afledte risi-ko for overstimulation må derfor accepteres.Hvor det drejer sig om en ægdonor, må det som udgangspunkt foretrækkes, at hormonvirknin-gen forsvinder straks, når æggene er udtaget, idet formålet dermed er tilgodeset. Et nyt behand-lingsprincip, som allerede er rutine bl.a. på Rigshospitalet, erstatter den ovenfornævnte behand-ling med en ny behandling (ægløsnende hCG-behandling med såkaldt GnRH-agonist), som erlige så effektiv til at modne/løsne æggene, men hvor stoffet har en meget kort ”halveringstid” iblodet. Derfor er hormonvirkningen væk allerede næste dag. Risiko for overstimulation er der-med efter Sundhedsstyrelsens opfattelse praktisk taget elimineret. Den nye mulighed gør såledesindgrebet i forbindelse med ægdonation fra en kvinde, som ikke er i fertilitetsbehandling, mereskånsom.Ved afvejningen af, om de nugældende regler om anonymitet skal ændres, må hensynene tilægdonor, til den enlige kvinde eller parret, til det kommende barn samt det overordnede sam-fundsmæssige hensyn vægtes i forhold til hinanden. Hensynet til barnet og familien må desudenses i tæt sammenhæng, idet donationsformen kan påvirke familiens samlede velfærd. I forholdtil donation af æg har særligt betragtninger om donorens ret til selvbestemmelse og til ikke atblive udsat for pression ofte været drøftet. Det er tidligere fra nogle sider anført, at der kan væreforskellige former for pres knyttet til den situation, hvor ægdonoren skal tage stilling til donati-on. Hvis dette pres er væsentligt, kan der anlægges betragtninger om, at ægdonorens beslutningikke nødvendigvis er udtryk for hendes selvbestemmelse, bl.a. i situationer, hvor donation på-tænkes mellem nære venner eller søstre, herunder også hvis det påtænkes gennemført vedkrydsdonation.Omvendt må det anføres, at den enkeltes ret til selvbestemmelse gælder ubetinget, og at dono-rens eget valg skal træffes på grundlag af fyldestgørende information. En potentiel donor skalendvidere undersøges og udspørges med henblik på godkendelse efter vævslovens regler herom,og i den forbindelse vil kvinden i fortrolighed kunne give udtryk for eventuel tvivl, hvilket vilindgå ved lægens vurdering af donor.

9Det Etiske Råd har i publikationen ”Kunstig befrugtning – Etisk set” fra 2004 behandletspørgsmål om anonymitet i forhold til både æg- og sæddonation. I forhold til krydsdonation harrådet anført følgende overvejelser:”Endnu en mulighed er den såkaldte krydsdonation, hvor et par skaffer et æg fra en kvinde, dekender, anbringer det i en pulje, hvortil også andre par har skaffet æg, hvorefter de er berettige-de til at modtage et andet æg fra puljen. Krydsdonationer vil give flere ufrivilligtbarnløse mulighed for at få opfyldt deres ønske om et barn, hvor faren er biologisk forælder.Anonymiteten mellem donor og modtager kan desuden opretholdes ved krydsdonationer.Krydsdonation bryder til gengæld med det danske sundhedsvæsens sædvanlige normer, somsiger, at væsentlige behandlinger gives til den, der har det største behov, eller den der harventet længst. Sundhedsydelser er normalt ikke betinget af, at patienten selv tilbyder enydelse. Man kan også argumentere for, at krydsdonationer i lighed med familiedonationer kanføre til pres på kvinder for at donere, da det barnløse par skal finde en kvinde, som vil donereæg for deres skyld.”Ved samme lejlighed anbefalede Det Etiske Råd nedenstående om donation af ubefrugtede æg:”Alle medlemmer af Det Etiske Råd mener, at det kan involvere væsentlige eksistentielle ogpsykologiske problemstillinger at træffe beslutninger angående donation. Derfor menermedlemmerne, at de involverede parter udover den sædvanlige lægefaglige rådgivningbørhave adgang til samtale med en person med kendskab til området,inden den endelige beslut-ning træffes.Medlemmerne af Det Etiske Råd har ikke noget fælles standpunkt, hvad angår tilladelse til do-nation af ubefrugtede æg.Rådets medlemmer har fordelt sig på følgende synspunkter:At donation af ubefrugtedeæg ikke skal være tilladtoverhovedet.At donation af ubefrugtede ægikke skal være tilladt – bortset fra i ganske særlige tilfælde,hvor donoren er en kvinde, der er nært knyttet til den barnløse kvinde, og som gerne vil gen-nemgå de nødvendige behandlinger.At den nugældende lovgivning på området skal bevares, så detkun er kvinder, der er i IVF-behandling,der kan donere.Atkvinder selv skal have lov til at beslutte,om de vil donere æg, uafhængigt af om de er ifertilitetsbehandling. Anonymitetsreglerne bør dog opretholdes, og det bør ikke være muligt atforetage krydsdonation.Atparterne skal have fuld selvbestemmelse,så alle kvinder får mulighed for at donere, så derbåde er mulighed for donation med kendt og ukendt donor, så der er mulighed for donationmellem familie og venner, og så der er mulighed for krydsdonation.”Overvejelser om ophævelse af anonymitet i forbindelse med ægdonation giver foruden ovenstå-ende anledning til overvejelser om donation i familieforhold. Det kan således tænkes, at der kanopstå generationssprings-situationer, hvor en mor kan donere æg til sin egen datter, hvorefterdatteren kan blive mor til sin egen biologiske søster, og moderen kan blive bedstemor til et barn,som hun er biologisk mor til. Tilsvarende problemstilling gør sig gældende ift. sæddonationmellem far og søn.

10Der kan tillige i princippet forekomme situationer, hvor æg og sæd kan stamme fra samme fa-milie, eksempelvis i den situation, hvor en kvinde donerer æg til sin svigerinde, hvorved et barnville få et søskendepar som biologiske forældre.Disse problemstillinger frembyder særlige familiemæssige implikationer og genetiske proble-mer, hvorfor det af hensyn til barnets og den samlede families tarv findes hensigtsmæssigt atregulere området.2.2.2.2. Overvejelser vedrørende sæddonationSpørgsmål om anonym sæddonation har løbende givet anledning til debat i offentligheden, hvorder fra flere sider har været udtrykt interesse for at styrke mulighederne for at kunne vælge, omsæddonation skal ske anonymt i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning i lægeligtregi.Ved afvejningen af, om de nugældende regler om anonymitet skal ændres, må hensynene tilsæddonor, til den enlige kvinde eller parret, til det kommende barn samt de overordnede sam-fundsmæssige hensyn vægtes i forhold til hinanden. Hensynet til barnet og familien må desudenses i tæt sammenhæng, idet donationsformen kan påvirke familiens samlede velfærd.I en redegørelse fra 2002 har Det Etiske Råd anført en række hensyn, som kan indgå i afvejnin-gen af, hvorvidt sæddonation skal ske anonymt. I redegørelsen peges der bl.a. på nedenståendemomenter for og imod anonymitet i forbindelse med sæddonation. De samlede betragtningerfremgår af publikationen ”Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning 2.del”.Imod anonymitet•Anonymitet og principper for lovgivningen –Det er et almindeligt princip, at der er lig-hed for loven, at det offentlige ikke medvirker til at forhindre borgerne i at få oplysningom sig selv, og at hensynet til den svage part spiller en rolle for udformningen af loven•Problematikken om fortielse –Anonymiteten fremmer fortielsen, da forældrene får bed-re mulighed for at skjule børnenes herkomst for dem. Men fortielsen udgør en moralskkrænkelse af børnene og kan skade relationerne i familien.•Retten til at kende og definere sin egen identitet –Personen undfanget gennem donationbør selv have mulighed for at afgøre, om informationerne om donoren er væsentlige forselvforståelsen og identitetsdannelsen.•Det genetiske tillægges for stor betydning –Ophævelse af anonymiteten vil svække enoverdreven betoning af det genetiskes betydning og dermed fremme den sociale fami-lieforståelse.For anonymitet•Forældrenes ret til privathed –Det offentlige skal så vidt muligt respektere forældrenesbeslutninger angående familiedannelsen.•Problematikken om fortielse –Det er på ingen måde givet, at en ophævelse af anonymi-teten gør problemerne med fortielse mindre.•Angående retten til at kende sin genetiske far –Det forekommer ikke plausibelt, at dereksisterer en ret til at kende sin genetiske far. I mange andre sammenhænge, for eksem-pel i forbindelse med utroskab eller børn født uden for ægteskabet, har barnet ikke ad-gang til informationer om sin far.•Parallelisering til andre former for befrugtning –Mulighederne for insemination meddonorsæd bør modsvare de muligheder for at blive gravide, kvinderne ellers ville havefor eksempel gennem (aftalt) utroskab eller på det sorte marked, hvor det ville væreuproblematisk at opretholde anonymiteten.

Det er regeringens opfattelse, at der bør sikres mulighed for, at personlige overvejelser og vær-dier bliver afgørende for den enlige kvindes eller parrets meget private og individuelle valg af,om der skal være kendskab til sæddonors identitet eller ej. Samtidig finder regeringen det vigtigtat sikre, at sæddonorer får en tilsvarende valgmulighed, dels for at tage hensyn til sæddonorer-nes egne ønsker, dels for at sikre at antallet af sæddonorer ikke falder. På den baggrund er detregeringens opfattelse, at der bør skabes frihed til, at både sæddonor og den modtagende enligekvinde eller det modtagende par sikres selvbestemmelse til at anvende den donationsform, sompasser vedkommende bedst.Det bemærkes, at en eventuel fuldstændig afskaffelse af muligheden for at donere anonymt igivet fald må forventes at medføre konsekvenser for behandling med kunstig befrugtning, daantallet af sæddonorer i hvert fald i en periode må ventes at falde væsentligt. Det kan skabevanskeligheder med at gennemføre behandlinger, da antallet af behandlinger med ICSI (mi-kroinsemination) sandsynligvis vil stige. Dette vil medføre øgede behandlinger med ægudtag-ning og IVF-behandling – altså en mere kompliceret og dyrere behandling. Det må desudenforventes, at private sædbankers virksomhed under sådanne omstændigheder påvirkes, forbirekrutteringsgrundlaget af donorer vil blive indskrænket. Samtidig vurderes det umiddelbart, atmange par på nuværende tidspunkt foretrækker anonym sæddonation. I lyset heraf samt at rege-ringen finder det vigtigt at prioritere den enkeltes selvbestemmelse på dette området, vil detefter regeringens opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte krav om, at donationskalskemed ikke-anonym donor.2.2.2.3 LovforslagDe foreslåede ændringer skaber mulighed for, at der både kan anvendes anonym og ikke-anonym donation i lægeligt regi i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning. Detforeslås således at indføre mulighed for, at både æg- og sæddonation kan ske såvel anonymtsom ikke-anonymt.Lovforslaget indebærer således, at donoren i forbindelse med donationen tager stilling til, hvor-vidt der skal være tale om en anonym donation, krydsdonation eller ikke-anonym donation (og igivet fald i hvilken form), og således at den enlige kvinde eller parret i forbindelse med behand-ling med kunstig befrugtning tager stilling til, hvorvidt der skal anvendes en anonym eller ikke-anonym donor. Begge parter sikres dermed selvbestemmelse og frihed til at træffe beslutningom donationsformen. På denne måde kan donors individuelle overvejelser og personlige hold-ninger imødekommes, samtidig med at den enlige kvinde eller parrets egne betragtninger ogønsker kan tilgodeses. Det er endvidere forhåbningen, at de nye regler kan skabe bedre mulig-heder for potentielt flere ægdonationer.Ved indførelse af mulighed for ikke-anonym donation er det efter regeringens opfattelse hen-sigtsmæssigt at fastsætte et eksplicit forbud mod at etablere kunstig befrugtning, hvor ægcellenog sæd stammer fra nært beslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede personer samt forbudmod etablering af kunstig befrugtning med donation af enten æg eller sæd mellem slægtninge afsamme køn i ned- og opstigende linje. Dette sker både på baggrund af generelle, etiske overve-jelser om familiemæssige implikationer samt overvejelser om øgede risici for arvelige sygdom-me i visse situationer. Bestemmelserne tilsigter således at varetage både barnets tarv samt hen-synene til den øvrige familie.Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på, at kunstig befrugtning ikke må finde sted, når derforeligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet søges etableret, og en anden om, at

12kvinden skal føde et barn til denne (surrogatmoderskab), jf. § 13 i lov om kunstig befrugtning.Lovforslaget ændrer heller ikke på, at der ikke må etableres kunstig befrugtning, medmindreægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner,jf. § 5 i lov om kunstig befrugtning.Det understreges, at de ændrede regler ikke kan få virkning for donorer, der efter de gældenderegler har doneret anonymt.Med ændringerne indføres der ikke en offentlig oplysningspligt til barnet. Det vil således somhidtil bero på forældrene at fortælle barnet om dets ophav, da forældrene alt andet lige må værenærmest til at varetage barnets tarv og sikre dets trivsel. Det er regeringens opfattelse, at enoffentlig medvirken i form af automatisk oplysningspligt eller lignende ikke vil være hensigts-mæssig for hverken donor, barnet eller den samlede familie. Barnet vil således skulle henvendesig til behandlingsstedet eller sædbanken for at modtage oplysninger om donor.2.3. Transport af ubefrugtede og befrugtede æg til udlandet2.3.1. Gældende retDet fremgår af § 16 i lov om kunstig befrugtning, at det ikke er tilladt at bringe ubefrugtedeeller befrugtede menneskelige æg, der her i landet er udtaget med henblik på kunstig befrugt-ning eller forskning, til udlandet.Af bemærkningerne til § 16 fremgår det, at bestemmelsen skal understrege, at menneskelige æg,der er udtaget med henblik på kunstig befrugtning eller forskning, ikke kan eksporteres ellermedtages til udlandet, hverken for vindings skyld eller for eventuelt at omgå de i Danmark gæl-dende regler om nedfrysning, genetisk fællesskab eller destruktion i tilfælde af skilsmisse ellerdød.2.3.2. Overvejelser og lovforslagDen nuværende bestemmelse i § 16 hindrer, at et dansk hospital kan udlevere nedfrosne æg til etægtepar, som har modtaget behandling i Danmark, og som efterfølgende er flyttet til udlandet,hvor parret ønsker at fortsætte behandlingen.Det foreslås, at bestemmelsen om, at ubefrugtede og befrugtede æg ikke må bringes til udlandet,ophæves. Det vurderes, at ophævelsen af bestemmelsen ikke vil medføre væsentlige risici foromgåelse af de danske regler vedrørende kunstig befrugtning, bl.a. også henset til at bestemmel-sen om destruktion i tilfælde af skilsmisse eller død samtidig foreslås ophævet, jf. også neden-stående afsnit 2.4.I forhold til surrogatmoderskabsproblemstillingen, hvor der både anvendes æg og/eller sæd fraægtefællerne vurderes det ikke, at ophævelsen af bestemmelsen væsentligt vil ændre på mulig-hederne for omgåelse af det danske forbud imod dette, jf. §§ 5 og 13, idet der allerede nu ermulighed for, at parterne rejser til udlandet med henblik på at modtage behandling med kunstigbefrugtning. Det skal i den sammenhæng i øvrigt bemærkes, at anvendelse af ikke-nedfrosne(dermed ikke-forsendte) udtagne æg giver større succesrate ved behandlingen.Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af bestemmelsen ikke ændrer på forbuddet i medføraf § 12 i lov om kunstig befrugtning, hvor det er fastsat, at det ikke er tilladt at sælge, formidlesalg eller på anden måde medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg.2.4. Destruktion af ægtefælle eller samlevers opbevarede sæd i tilfælde af mandens død2.4.1. Gældende retDet fremgår af § 19 i lov om kunstig befrugtning, at der skal ske destruktion af ægtefællens ellersamleverens opbevarede sæd i tilfælde af mandens død.

13I bemærkningerne til bestemmelsen (forslagets § 17) om destruktion af sæd fra L 200 henvisestil de retningslinjer, som gælder for reguleringen af ubefrugtede æg (forslagets § 14, stk. 5). Detfremgår heraf, at bestemmelsen i § 14, stk. 5, fastslår, at ubefrugtede æg, der er opbevaret, skaldestrueres i tilfælde af kvindens død. Bestemmelsen gælder således de æg, som en kvinde måttehave opbevaret med henblik på at opnå graviditet. Det vil sige, at bestemmelsen gælder for deæg, som kvinden har opbevaret, hvad enten der er tale om æg, som hun selv har fået udtaget,eller æg, som er doneret til hende. Tilsvarende er således gældende i forhold til destruktion afægtefælles eller samlevers opbevarede sæd i tilfælde af mandens død.Det fremgår desuden af § 15, stk. 2, i lov om kunstig befrugtning, at opbevarede befrugtede æg itilfælde af kvindens eller mandens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse ellersamlivets ophør skal destrueres.2.4.2. Overvejelser og lovforslagPå baggrund af en konkret dom fra Østre Landsret af 16. december 2010 har det været overve-jet, hvorvidt reglen om destruktion af ægtefælles eller samlevers opbevarede sæd i tilfælde afmandens død bør opretholdes. Problemstillingen kan i princippet reguleres på bl.a. nedenståen-de måder:•Sæden destrueres, hvis den ene af parterne i samlivet eller ægteskabet dør.•Sæden kan fortsat opbevares efter mandens død, hvis manden forud for sin død skriftligthar tilkendegivet, at kvinden kan disponere over sæden og eventuelt anvendelse sæden iforbindelse med kunstig befrugtning.•Sæden fortsat kan opbevares efter mandens død, hvis manden forud for sin død skriftligthar tilkendegivet, at kvinden kan disponere over sæden med mulighed for, at sæden an-vendes til opsætning i livmoderen, uanset at kvinden er påbegyndt et nyt samliv ellerægteskab med en anden mand, hvor parret ønsker at modtage behandling med kunstigbefrugtning.•Bestemmelsen kan ophæves, og spørgsmålet reguleres aftalemæssigt mellem sædban-ken og sæddonor i forbindelse med sæddonationen.Med lovforslaget ophæves bestemmelsen om, at der skal ske destruktion af ægtefællens ellersamleverens opbevarede sæd i tilfælde af mandens død. Hvorvidt sæden skal destrueres efterdødsfald, vil herefter være et spørgsmål, som reguleres aftalemæssigt mellem sædbanken ogsæddonor i forbindelse med sæddonationen. I forlængelse heraf foreslås § 15, stk. 2, desudennyaffattet, således at befrugtede æg ikke destrueres ved den mandlige ægtefælle eller samleversdød.Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på reglerne i lov om kunstig befrugtning vedrørende de-struktion af æg, hvorefter der i medfør af § 15, stk. 3, skal ske destruktion af ægtefællens ellersamleverens opbevarede ubefrugtede æg i tilfælde af kvindens død, da mandens anvendelse afæg fra den afdøde ægtefælle eller samlever i givet fald vil forudsætte, at en anden kvinde ind-drages i behandlingen med henblik på at opnå graviditet. En sådan situation synes fjernt fraformålet med ægudtagningen, nemlig at den kvinde, som har deponeret æggene, selv opnår gra-viditet.2.5. Rapportering af oplysninger til IVF-registret2.5.1. Gældende retDet følger af § 22 i lov om kunstig befrugtning, at behandlingssteder indberetter oplysninger tilSundhedsstyrelsen om behandlingsresultater med kunstig befrugtning. I medfør af bestemmel-sens andet punktum fastsætter Sundhedsstyrelsen regler herom, jf. bekendtgørelse nr. 1522 af16. december 2004 om indberetning af IVF-behandling m.v. samt præimplantationsdiagnostikog svangerskabsreduktion.2.5.2. Overvejelser og lovforslag

14Bestemmelsen foreslås nyaffattet med en mindre ændring, således at omfanget af § 22 præcise-res, så det klargøres, at behandlingsstederne indberetter oplysninger til Sundhedsstyrelsen ombehandling med kunstig befrugtning.Ved oplysning om behandling forstås alle oplysninger, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering,henset til lovgivningens bestemmelser på området, udviklingen i faglig praksis samt den viden-skabelige metodeudvikling på området, findes relevante for at sikre, at det i styrelsen førte regi-ster over behandling med kunstig befrugtning (dvs. alle former for instrumentelt assisteret re-produktion) kan danne grundlag for tilsynet med behandlingerne både på kort og på langt sigt,samt for videnskabelige registerbaserede undersøgelser, som kan belyse de nye metoders forde-le, ulemper eller risici sammenlignet med naturlig befrugtning.Bestemmelsens andet punktum viderefører Sundhedsstyrelsens bemyndigelse til at fastsættenærmere regler om indberetning af oplysninger til styrelsen.3. Ændringer i børneloven3.1. Gældende retReglerne i børneloven om faderskab til børn, som er blevet til ved kunstig befrugtning, er ud-formet i sammenhæng med bestemmelserne i og forudsætningerne bag lov om kunstig befrugt-ning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning mv.Efter børnelovens § 27 gælder det, at hvis en kvinde er blevet kunstigt befrugtet hos en lægeeller under en læges ansvar, skal hendes ægtemand eller partner (samlever) anses som barnetsfar, hvis han har givet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være blevet til veddenne. Bestemmelsen gælder ikke i tilfælde, hvor kvinden har indgået registreret partnerskabeller lever i fast samlivsforhold med en anden kvinde.Det nævnte samtykke skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal værebarnets far. Det er uden betydning, om befrugtningen er sket med ægtemandens eller partnerenssæd, eller der er tale om donorsæd. Det afgørende er alene, om der foreligger det nævnte sam-tykke fra moderens ægtemand eller partner, og om barnet må antages at være blevet til ved denkunstige befrugtning. Kvindens ægtefælle eller partner – og ikke den anonyme sæddonor – vilblive far til barnet.De tilfælde, hvor en sæddonor ikke kan dømmes som far, er efter børnelovens § 28, stk. 1, be-stemt ved, at sæden er doneret med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtningeller til en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til formid-ling af sæd. I dag vil en læge som følge af § 20 i lov om kunstig befrugtning og § 14 i bekendt-gørelse om kunstig befrugtning alene kunne anvende sæd doneret ved anonym sæddonation.Er sæden doneret på anden måde, anses sæddonor som barnets far, medmindre sæden er an-vendt uden hans vidende eller efter hans død, jf. børnelovens § 28, stk. 2. Et eksempel er dendonor, hvis identitet er kendt. Han vil anses som far til barnet.Om en sæddonor kan dømmes som far, afhænger således af, om situationen er omfattet af bør-nelovens § 28, stk. 1, eller af § 28, stk. 2. Formålet med børnelovens § 28, stk. 1, har såledestillige været, i faderskabsretlig henseende, at sikre princippet om sæddonors anonymitet i tilfæl-de, hvor befrugtningen er omfattet af loven om kunstig befrugtning.Som nævnt er reglerne i børneloven om faderskab til børn, som er blevet til ved kunstig be-frugtning, udformet i sammenhæng med bestemmelserne i og forudsætningerne bag lov omkunstig befrugtning, herunder at kunstig befrugtning efter lov om kunstig befrugtning hidtilalene har kunnet ske, hvis donor enten er kvindens partner eller en anonym sæddonor.

15Den donor, hvis identitet er kendt, anses som barnets far efter børnelovens § 28, stk. 2.Befrugtning med sæd fra en kendt donor, som ikke er kvindens partner, har således hidtil ikkeværet omfattet af lov om kunstig befrugtning, men har kunnet finde sted i privat regi (dvs. udenfor anvendelsesområdet for lov om kunstig befrugtning), f.eks. på en privat fertilitetsklinik un-der ansvar af en jordemoder eller bioanalytiker.Bestemmelsen i § 28, stk. 2, betyder bl.a., at den ven eller det familiemedlem, der ønsker athjælpe et bestemt ægtepar eller samlevende ved at donere sæd til brug for kunstig befrugtning,anses som far til barnet, der er blevet til ved behandlingen. Kvindens ægtefælle må herefterstedbarnsadoptere barnet for at etablere det familieforhold, der er planlagt fra start.3.2. Overvejelser og lovforslagDa børneloven blev udarbejdet, var lov om kunstig befrugtning begrænset således, at en lægealene kunne behandle en gift kvinde eller en kvinde, der levede i et parforhold med en mand.Ved en ændring af lov om kunstig befrugtning, som trådte i kraft den 1. januar 2007, fik allekvinder adgang til kunstig befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering. Dette medførteikke ændringer i børneloven men betød, at anvendelsesområdet for børnelovens § 28, stk. 1,blev udvidet til at omfatte andre end par af forskelligt køn og dermed også, at der blev skabtbørn uden mulighed for at fastslå et faderskab.I børneloven er det forudsat, at der altid vil være tale om enten en kendt donor, f.eks. ægtefælleneller samleveren, eller fuld anonymitet for donor på samme måde som sæddonor er anonym ilægeligt regi. Fuld anonymitet for donor har derfor også været en forudsætning for, at donorenikke kan dømmes som far til barnet.Siden børneloven blev udarbejdet er der sket en udvikling inden for de forskellige donortyper.Udviklingen har imidlertid bevæget sig i retning af, at det i mange tilfælde vil være muligt at fåen del oplysninger om donors identitet, hvorfor der kan stilles spørgsmål ved, om donor reelt eranonym.3.2.1. Kendt sæddonorInden for anvendelsesområdet af lov om kunstig befrugtning kan der i dag alene anvendes sædfra enkendt donor,hvis donoren er ægtefælle eller samlever til den kvinde, som skal behandlesmed donorsæd. I dette tilfælde vil donoren blive far til barnet, jf. børnelovens § 27, stk. 1.Uden for anvendelsesområdet for lov om kunstig befrugtning (uden for lægeligt regi) kan der idag ske behandling med sæd fra en kendt donor. Der vil eksempelvis kunne være tale om enenlig kvinde eller en kvinde i et lesbisk forhold, der skal have barn sammen med et homoseksu-elt par. Her vil donoren blive far til barnet, jf. børnelovens § 28, stk. 2.3.2.2. Anonym sæddonorOver for disse kendte donorer står deanonyme sæddonorer.Behandlinger med sæd fra anonymdonor vil oftest finde sted under en læges ansvar og dermed være omfattet af reglerne i lov omkunstig befrugtning. Behandlingerne kan dog også finde sted på private jordemoderklinikker.Ved anvendelsen af sæd fra en anonym donor vil der alene være få saglige oplysninger tilgæn-gelige om donors fysiske fremtoningspræg. Moren (og barnet) vil altså alene kunne få oplysningom donors hudfarve, højde, vægt, hårfarve og øjenfarve, jf. pkt. 7.1.6. i SundhedsstyrelsensVejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmendebehandling. I Danmark vil private jordemoderklinikker typisk købe anonym donorsæd fra sæd-banker, der opfylder betingelserne i Sundhedsstyrelsens vejledning. En anonym sæddonor kanikke dømmes som far til barnet, jf. børnelovens § 28, stk. 1.

163.2.3. Ikke-anonyme/åbne sæddonorI gråzonen mellem de kendte donorer og de anonyme donorer findes de såkaldteikke-anonyme/åbne sæddonorer.Behandlinger med anvendelse af sæd fra denne type donorer kan idag kun finde sted ved kunstig befrugtning uden for lægeligt regi og altså uden for anvendelses-området for lov om kunstig befrugtning. Denne type donorer anvendes i stigende grad på deprivate jordemoderklinikker.Der er bl.a. tale om donorer, der har forpligtet sig til, at der via sædbanken kan blive formidleten kontakt imellem barn og donor, når barnet fylder 18 år, hvis barnet ønsker det. Andre harforpligtet sig til, at vedkommendes identitetsoplysninger kan udleveres direkte til barnet, nårbarnet fylder 18 år, hvis barnet ønsker det. I nogle tilfælde er der også mulighed for, at donorensidentitet kan oplyses, inden barnet fylder 18 år, hvis barnet bliver alvorligt syg, og der kan blivebrug for hjælp fra donoren i form af eksempelvis organdonation.Der kan også allerede ved købet af donorsæden foreligge tilgængelige oplysninger om donorensøjenfarve, hårfarve, højde, vægt og uddannelse, samt i flere tilfælde en lang række oplysningerom donors personlighed, herunder f.eks. civilstand, fagligt niveau i skolen, sprogkundskaber,karrieremål, detaljerede helbredsmæssige oplysninger mv. I visse tilfælde er det ligeledes muligtat få babybilleder af donor samt en stemmeprøve.3.2.4. Social- og Integrationsministeriets overvejelserI forhold til de ikke-anonyme/åbne sæddonorer opstår problemstillingen i forbindelse med fast-slåelse af faderskabet. Når sædbankerne opfylder sundhedsmyndighedernes krav til formidlingaf sæd, vil en donor uanset eventuelle identifikationsoplysninger ikke ud fra en sproglig fortolk-ning af § 28, stk. 1, i børneloven kunne dømmes som far.I forbindelse med udarbejdelsen af børneloven har man imidlertid ikke overvejet den nuværendeudvikling. Det er blevet forudsat, at der – også uden for lægeligt regi – bliver anvendt anonymesæddonorer, og at donor – hvis han ikke er anonym – dømmes som far til barnet.Det er således på nuværende tidspunkt uafklaret, om en faderskabssag skal kunne henlæggessom uoplyst, når der er anvendt en åben sæddonor ved behandling med kunstig befrugtning. Påbaggrund af ordlyden af § 28 er der i praksis lagt op til en henlæggelse af faderskabssagerne,fordi faren må anses som ukendt, men formålet med bestemmelsen synes som nævnt ikke atvære i overensstemmelse med den nuværende udvikling.I de ikke-anonyme/åbne sæddonationer vil det i dag, alene ud fra beskrivelsen af donor, ikkekunne afvises, at det er muligt at identificere denne, og selv om donors identitet ikke oplyses tilde kommende forældre, kan det være vanskeligt at sige, at sæddonor er anonym. Herudover vilbarnet typisk have mulighed for at få sæddonors identitet oplyst ved det fyldte 18. år.Det er Social- og Integrationsministeriets vurdering, at det er afgørende, at den familieretligelovgivning ikke skaber tvivl om, hvordan en faderskabssag eller en anmodning om genoptagelseaf en faderskabssag skal afgøres, når der er anvendt sæddonor. Det er afgørende i forhold tilbarnet og sæddonoren, men også i forhold til den kvinde, der modtager kunstig befrugtning, oghendes eventuelle ægtefælle eller partner. Selvom intentionen bag børneloven om, at et barn såvidt muligt skal have en far, fortsat bør prioriteres, tilsiger udviklingen på området for sæddona-tion, at der i et vist omfang også bør tages hensyn til sæddonor og den frihed sæddonor, kvindenog kvindes ægtefælle eller partner har til at vælge donationsform og måder at etablere et fami-lieliv på.Det foreslås, at børnelovens regler ændres, således at faderskabet til et barn fastsættes på sammemåde, uanset om behandlingen foretages af en læge eller en anden sundhedsperson. Afgørende

17vil herefter ikke være, om den, der har medvirket til behandlingen med kunstig befrugtning erlæge, men om behandlingen er foretaget af en sundhedsperson, som defineret i sundhedslovens§ 6.Den kvinde, der har modtaget kunstig befrugtning, skal over for faderskabsmyndighederne(statsforvaltningerne) kunne dokumentere, at det er sandsynligt, at graviditeten er et resultat afden kunstige befrugtning, således at der ikke opstår et ”smuthul” for de kvinder, der blot ikkeønsker at oplyse, hvem der er far til barnet.Dokumentationen bør fremover indeholde oplysning om, at behandlingen med kunstig befrugt-ning er foretaget af en sundhedsperson, og at det er dokumenteret, hvilken form for sæddonor,der har været anvendt, således at disse oplysninger vil kunne indgå i faderskabssagen.3.2.5. Forslagets § 27 – ægtepar eller samlevendeDen foreslåede bestemmelse i § 27 vil betyde, at hvis en kvinde er blevet kunstigt befrugtet hosen sundhedsperson, skal hendes ægtemand eller partner (samlever) anses som barnets far, hvishan har givet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være blevet til ved denne.Bestemmelsen er en videreførelse af princippet i den nugældende § 27 om at en ægtefælle ellerpartner bliver far til barnet, hvis han har samtykket i behandlingen og erklæret, at han skal værefar.3.2.6. Forslagets § 28, stk. 1Efter den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 1, kan en sæddonor ikke dømmes som far til etbarn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægte-fælle eller partner, hvis sæden er doneret med henblik på en sundhedspersons anvendelse vedkunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighe-dernes krav til formidling af sæd.Selvom reglerne vil tage udgangspunkt i børnelovens almindelige princip om, at børn bør haveen far, vil reglen i forslagets § 28, stk. 1, samtidig beskytte den donor, der ikke er tiltænkt enaktiv rolle i barnets liv, men som blot ønsker at hjælpe en videre ubestemt kreds af kvinder,mod, at der på et senere tidspunkt vil kunne rejses en faderskabssag, f.eks. i forbindelse med, atbarnet efter det fyldte 18 år får oplysning om donors identitet.Af reglen følger, at selvom der foreligger så tilstrækkelige oplysninger om sæddonor, at det måantages at være muligt at finde frem til sæddonors identitet – f.eks. fordi donor har givet et stortantal oplysning om sig selv i form af karriere, uddannelse, slægt, stemmeprøve m.v. – men do-nationen dog ikke er sket til en bestemt kvinde – vil donor være omfattet af bestemmelsen i §28, stk. 1, og han vil derfor ikke blive anset som far. Det har i denne situation ikke været hensig-ten med donationen, at sæddonor skulle være juridisk far, eller at han skulle spille en aktiv rollei barnets liv, men alene hensigten at hjælpe en videre kreds af kvinder, som han ikke kenderidentiteten på.Den foreslåede regel forhindrer ikke den sæddonor, der på tidspunktet for behandlingen medkunstig befrugtning ikke kan anses som far, men som på et senere tidspunkt kunne ønske atblive far, efter de almindelige regler om genoptagelse i børnelovens § 21 sammen med barnet(og eventuelt moren), at bede statsforvaltningen om genoptagelse af faderskabssagen med hen-blik på nu at få faderskabet fastslået. Det bemærkes, at donoren ikke selv vil kunne bede omgenoptagelse af faderskabssagen, men at dette alene vil kunne ske i enighed med barnet efter detfyldte 18. år, jf. børnelovens § 21, stk. 3.2.2.7. Forslagets § 28, stk. 2

18Efter den foreslåede bestemmelse i børnelovens § 28, stk. 2, skal en kendt donor, som har givetsamtykke til at en bestemt kvinde modtager behandling med hans sæd, anses som far til barnet.Det afgørende for, om den konkrete situation er omfattet af forslagets § 28, stk. 1, eller § 28,stk. 2, vil herefter være, hvad sæddonors hensigt med donationen har været; at hjælpe en videreubestemt kreds af kvinder, eller at hjælpe en bestemt kvinde til at etablere et bestemt familiefor-hold.Har sæddonor valgt at donere sæd til brug for behandlingen af en bestemt kvinde, vil han værebekendt med kvindens identitet, ligesom hun også vil være bekendt med hans identitet. Det vilfor eksempel være tilfældet, hvor en enlig kvinde eller et lesbisk par har aftalt med en ven elleret homoseksuelt par, at kvinden/en af kvinderne skal behandles med kunstig befrugtning medsæd fra en af de medvirkende mænd. I disse tilfælde skal donoren anses som far til barnet.3.2.8. Forslagets § 28, stk. 3Dog vil bestemmelsen i den foreslåede § 27, stk. 1, føre til, at en donor, der er kendt, og somdonerer sæd til en bestemt kvinde, ikke vil blive far, hvis kvinden, der behandles med donorenssæd, er gift eller samlevende med en mand, og ægtefællen eller partneren samtykker til behand-lingen og i den forbindelse påtager sig faderskabet til barnet. Disse tilfælde vil efter den foreslå-ede § 28, stk. 3, ikke være omfattet af stk. 2 i den foreslåede bestemmelse. Det vil for eksempelvære tilfældet, hvis et familiemedlem eller en ven vælger at donere sæd til parret. Her er donor,som er kendt, ikke tiltænkt en aktiv rolle i barnets liv, og barnet får en far i form af ægtefælleneller kvindens partner.3.2.9. Forslagets § 28, stk. 4Reglen vil som den tidligere bestemmelse i § 28, stk. 2, medføre, at hvis sæden ikke er doneretpå den anførte måde, skal sæddonor kunne anses som barnets far, medmindre sæden er anvendtuden hans vidende eller efter hans død. Der er herved som hidtil lagt vægt på, at der ved kunstigbefrugtning, som udføres i privat regi, ikke kan opstilles en retsteknisk brugbar sondring mellemseksuelt forhold og insemination.3.2.10. Forslagets § 28, stk. 5Under hensyn til den betydning et samtykke til kunstig befrugtning får i faderskabsmæssig hen-seende for sæddonoren, er det foreslået i § 28, stk. 5, at samtykket til, at en bestemt kvinde mod-tager behandling med kunstig befrugtning med hans sæd, skal være skriftligt og indeholde enerklæring om, at sæddonor skal være barnets far.Bestemmelsen skal ses som en regel, der sikrer statsforvaltningernes mulighed for at få doku-menteret aftalen mellem parterne om, at sæddonoren og kvinden sammen har valgt denne formfor donation, hvor parterne kender hinanden. Dokumentationen skal indgå i faderskabssagen.Fortryder sæddonoren sit samtykke, antages det, at han er bundet af samtykket, således at hankan dømmes som far. Det er endvidere antaget, at han er afskåret fra at få genoptaget sagen efterde almindelige regler, jf. retsplejelovens § 456 r, stk.1, hvis han har anerkendt faderskabet overfor statsforvaltningen efter de almindelige regler herom.Såfremt der ved en fejl eller forglemmelse ikke foreligger et skriftligt samtykke, er det ikkeensbetydende med, at statsforvaltningen alligevel ud fra de øvrige oplysninger i sagen ikke kanvurdere, at sæddonor har givet samtykke til, at den konkrete kvinde modtog behandling, og athan skal være far. Det har formodningen for sig, at sæddonor, der har doneret sæd med henblikpå en sundhedspersons anvendelse ved kunstig befrugtning af en bestemt kvinde, anses som fartil barnet.4. Ændringer i adoptionsloven4.1. Gældende ret

194.1.1. Adoption af registreret partners barn fra fødslenBørnelovens regler om ægtefællens eller partnerens faderskab gælder ikke i tilfælde, hvor etlesbisk par i fællesskab har planlagt at stifte familie gennem kunstig befrugtning af den enekvinde. I et registreret partnerskab vil medmoren først blive juridisk forælder, når en stedbarns-adoption er gennemført, og de rettigheder og pligter, som er mellem børn og forældre, vil derforførst indtræde mellem barnet og medmoren ved adoptionen.En adoption kan som hovedregel ikke gennemføres, før barnet er 3 måneder gammelt, fordi enforælders samtykke til adoption ikke kan modtages før dette tidspunkt, medmindre ganske sær-lige forhold foreligger, jf. adoptionslovens § 8, stk. 2.Ved ændringen af lov om kunstig befrugtning, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev kravetom parforhold som en forudsætning for at yde behandling med kunstig befrugtning ophævet, ogsamtidig blev det gjort muligt for alle kvinder at få behandling foretaget på et offentligt syge-hus. De ændrede regler om kunstig befrugtning blev fulgt op af en ændring i adoptionsloven vedindsættelse af en ny bestemmelse i § 8 a om adoption af en registreret partners barn, således atbarnets ret til to juridiske forældre blev sikret allerede fra barnets fødsel. Dette var en lempelse iforhold til den almindelige regel om, at der skulle gå 3 måneder inden, samtykke til adoptionkunne modtages, og adoptionen gennemføres.Adoptionsloven blev ændret med virkning fra 1. juli 2009, og med den formulering at en kvinde(medmoren) kan adoptere sin registrerede partners barn allerede fra fødslen, hvis barnet er ble-vet til ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd, og parterne boede sammen på tidspunk-tet for den kunstige befrugtning, jf. adoptionslovens § 8 a. Bestemmelsen betyder bl.a., at barnetfår arveret efter medmoren på et tidligere tidspunkt. Samtidig medfører ordningen, at adoptantenligestilles med fædre for så vidt angår muligheden for at holde orlov i forbindelse med barnetsfødsel og opnå retten til forældreorlov.En betingelse for anvendelse af bestemmelsen i § 8 a er, at der er anvendt anonym donorsæd.4.1.2. Ændrede regler om personligt fremmøde i adoptionssagerEfter adoptionslovens § 7 kræves samtykke fra forældrene til adoption af et barn under 18 år.Efter § 8, stk. 1, skal samtykke efter § 7 afgives skriftligt under personligt fremmøde for stats-forvaltningen eller for anden myndighed eller institution, som er godkendt dertil af ressortmini-steren. Forinden samtykket modtages, skal forældrene (værgen) være vejledt om adoptionens ogsamtykkets retsvirkninger, jf. § 8, stk. 3.Adoptionslovens regler om information, rådgivning og samtykke har til hensigt at sikre, at den,der skal afgive samtykke til adoptionen, modtager tilstrækkelig information og rådgivning omretsvirkningerne heraf, inden samtykket afgives.Statsforvaltningens indhentelse af samtykke og forpligtelsen til at informere og rådgive skalderfor ses i naturlig sammenhæng.En stedbarnsadoption er kendetegnet ved, at en ægtefælle adopterer den anden ægtefælles barneller adoptivbarn, jf. adoptionslovens § 5a. Stedbarnsadoption kan efter bestemmelsens stk. 2,endvidere ske af en tidligere ægtefælles barn eller adoptivbarn. Barnet betragtes efter adoptio-nen som fælles barn af adoptanten og den forælder, der er gift eller har været gift med adoptan-ten, jf. adoptionslovens § 16, stk. 2.I modsætning til andre adoptioner, hvor barnets retsforhold til den oprindelige slægt afskæresfuldstændigt ved adoptionen, bevarer barnet altså ved stedbarnsadoption retsforholdet til denene forælder og dennes slægt.

4.2. Overvejelser og lovforslag4.2.1. Adoption af registreret partners barnEfter adoptionsloven kan en registreret partner stedbarnsadoptere sin partners barn, der er blevettil ved kunstig befrugtning, allerede fra fødslen, sådan at barnets ret til to juridiske forældresikres hurtigst muligt. Det er en lempelse i forhold til den almindelige regel i adoptionslovens §8, om, at en adoption ikke kan gennemføres før barnet er 3 måneder gammel. En betingelse foranvendelse af bestemmelsen i § 8 a er, at der er anvendt anonym donorsæd.Med den foreslåede ændring af reglerne i børneloven bør adoptionslovens § 8 a ændres somkonsekvens heraf, således at det nugældende krav om at donor skal være anonym, erstattes medet krav om at donor ikke skal kunne udlægges som far efter reglerne i børneloven. Herved vilden lempelige adgang til adoption af registreret partners barn fra fødslen følge reglerne i børne-loven om fastslåelse af faderskab, sådan at spørgsmålet om graden af anonymitet ikke skabertvivl om muligheden for at adoptere registreret partners barn efter den lempelige regel.4.2.2. Personligt fremmøde i adoptionssagerSocial- og Integrationsministeriet har vurderet, at et krav om personligt fremmøde i forbindelsemed afgivelse af samtykke til stedbarnsadoption af et barn, som vedkommende har forældre-myndigheden over, virker overflødigt. Den foreslåede bestemmelse om ophævelse af kravet ompersonligt fremmøde skal ses i lyset af, at stedbarnsadoptionen ikke har den samme indgribendekarakter over for forældremyndighedsindehaveren, som andre adoptioner har, da barnet bevarerretsforholdet til den pågældende forælder efter adoptionen. Hertil kommer, at det fortsat vilvære et krav, at forælderen forud for samtykket har modtaget relevant vejledning om adoptio-nens og samtykkets retsvirkninger.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget § 1 forventes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige. Såfremt antallet af ægdonorer stiger, må der dog tilsvarende forventes at blive udførtet tilsvarende større antal behandlinger i det offentlige sygehusvæsen. Det er ikke på nuværendetidspunkt at vurdere omfanget af en eventuel stigning i antallet af ægdonorer.Lovforslagets § 2 og § 3, nr. 2, forventes ligeledes ikke at medføre væsentlige administrativekonsekvenser for det offentlige.For så vidt angår forslagets § 3, nr. 1, forventes forslaget heller ikke at medføre væsentlige ad-ministrative konsekvenser for det offentlige. Således vil myndighederne ofte alligevel tage kon-takt til den pågældende forælder for at afklare barnets situation, og i de sager, hvor barnet skalhøres, vil forælderen ofte selv møde i statsforvaltningen sammen med barnet. Dog må der for-ventes en væsentlig lettelse i behandlingen af sager om stedbarnsadoption af børn mellem 0-3måneder, hvor registrerede partnere sammen har planlagt en graviditet, og hvor der efter barnetsfødsel skal gennemføres en stedbarnsadoption efter adoptionslovens § 8 a.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Idet der skabes valgmulighed mellem anonym og ikke-anonym sæddonation, forventes lovfors-laget ikke at medføre væsentlige konsekvenser for private sædbanker. Lovforslaget forventesikke at medføre væsentlige konsekvenser for de private jordemoderklinikker. Såfremt antallet afægdonorer stiger, kan det eventuelt medføre stigende aktivitet hos private, lægelige fertilitets-klinikker.Selvom der indføres et krav om, at sæddonor, der donerer sæd til anvendelse af kunstig befrugt-ning af en bestemt kvinde, skal give samtykke til behandlingen og samtidig erklære, at han skal

21være far, forventes lovforslaget ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser forprivate sædbanker eller de private jordemoderklinikker.Lovforslagets § 2 og § 3 forventes ikke at medføre konsekvenser for erhvervslivet.7. De administrative konsekvenser for borgerneFor så vidt angår forslagets § 3, nr. 1, forventes forslaget at medføre en væsentlig lettelse forborgerne i sager om stedbarnsadoption af børn mellem 0-3 måneder, hvor registrerede partneresammen har planlagt en graviditet, og hvor der efter barnets fødsel skal gennemføres en sted-barnsadoption efter adoptionslovens § 8 a.Lovforslaget vurderes ikke at indebære yderligere administrative konsekvenser for borgerne.8. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af stan-darder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præserve-ring, opbevaring og distribution af humane væv og celler fastlægger bl.a. nærmere krav til dona-tion og opbevaring af væv og celler, herunder kønsceller.Direktivet indeholder således krav om, at der i forbindelse med bl.a. donation og opbevaring afvæv og celler iagttages en række kvalitets- og sikkerhedskrav for at beskytte folkesundheden ogundgå overførsel af infektionssygdomme via væv og celler. Der stilles i den forbindelse bl.a.krav om, at der foretages en omhyggelig donorudvælgelse, og at vævscentre, der opbevarer vævog celler, skal have en tilladelse fra den kompetente myndighed på området, inden de kan påbe-gynde deres virksomhed.Formålet med direktivet er at sikre et højt sikkerhedsbeskyttelsesniveau for væv og celler, deranvendes til behandlingsformål (fx kunstig befrugtning) under overholdelse af høje kvalitets- ogsikkerhedsstandarder. Håndtering af væv og celler i diagnostisk- eller forskningsmæssigt øje-med falder uden for direktivets anvendelsesområde, idet direktivet kun omfatter væv og celler,der skal anvendes i mennesker.I forhold til donoranonymitet følger det af vævsdirektivet, at de enkelte EU-medlemsstater skaltræffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der sikres anonymitet mellem donor ogmodtager af væv og celler. Vævsdirektivets bestemmelse herom berører dog ikke gældenderegler og anden praksis i medlemsstaterne om betingelserne for videregivelse af oplysninger,herunder i forbindelse med donation af kønsceller, jf. vævsdirektivets artikel 14, stk. 3.10. Hørte myndigheder og organisationerDen 10. februar 2011 blev udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning iforbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (ændrede regler for sæddona-tion) sendt i høring hos:

22Beskæftigelsesministeriet, Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab, Børnerådet, BørnesagensFællesråd, Børns vilkår, Center for Hjerneskade, Center for Små Handicapgrupper, Center forsundhed og træning, Middelfart, Center for sundhed og træning, Skælskør, Center for sundhedog træning, Århus, Cryos International - Denmark ApS, Danmarks Apotekerforening, Dan-marks Kordegneforening, Dansk Erhverv, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Handicapforbund,Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening,Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskabfor Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlæge-forening, Dansk Tandplejerforening, Danske Advokater, Danske Bioanalytikere, Danske Fami-lieadvokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Dan-ske Regioner, Datatilsynet, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Den danske dommerfor-ening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Dommerfuldmægtigfor-eningen, Domstolsstyrelsen, Epilepsihospitalet i Dianalund, Ergoterapeutforeningen, Erhvervs-og Vækstministeriet, European Sperm Bank ApS, Facebookgruppen ”Behandling af barnløseSKAL være gratis!”, Falck A/S, Farmakonomforeningen, Finansministeriet, FOA, Forbrugerrå-det, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Offentlige Chefer, Foreningen af Parallel-importører af lægemidler, Foreningen af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far, Foreningen Forældre og Fødsel, For-eningen Pårørende til Sindslidende, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvsty-re, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark, Industriforeningen for GeneriskeLægemidler, Institut for Menneskerettigheder, Institut for Muskelsvind, Jordemoderforeningen,Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL, Kræftens Bekæmpelse, Kvinderådet, Københavns By-ret, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen Børn ogSamvær, Landsforeningen for Bedre Hørelse, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuel-le og Transpersoner, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen mod spisefor-styrrelser og selvskade, Landsforeningen SIND, Ligestillingsrådet, Lægeforeningen, Lægemid-delindustriforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Megros, Mødrehjælpen, OASIS, Organisationen afLægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforsikringen, Patientom-buddet, Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation, PTU’s RehabiliteringsCenterRCT- København, RCT-Jylland, Red Barnet Danmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn,Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør,Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i HolstebroRetten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F., Retten i Næstved,Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i SønderborgRetten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiks-berg, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen,Sankt Lukas Hospice, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, Scleroseforeningen, Sct. MariaHospice, Sjældne Diagnoser, Social- og Integrationsministeriet, Statsforvaltningen HovedstadenStatsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland,Statsforvaltningen Syddanmark, Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Sygeforsikringen Dan-mark, VaccinationsForum, Vejlefjord, Yngre Læger, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Æl-dresagen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 3F.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterNegative konsekvenser/merudgifter

23Økonomiske konsekvenser for det offent- Lovforslaget § 1 forventes ikke at medføreligeøkonomiske og administrative konsekven-ser for det offentlige. Såfremt antallet afægdonorer stiger, må der dog tilsvarendeforventes at blive udført et tilsvarendestørre antal behandlinger i det offentligesygehusvæsen. Det er ikke på nuværendetidspunkt at vurdere omfanget af en even-tuel stigning i antallet af ægdonorer.For så vidt angår forslagets § 3, nr. 1,forventes forslaget heller ikke at medførevæsentlige administrative konsekvenser fordet offentlige. Således vil myndighederneofte alligevel tage kontakt til den pågæl-dende forælder for at afklare barnets situa-tion, og i de sager, hvor barnet skal høres,vil forælderen ofte selv møde i statsfor-valtningen sammen med barnet. Dog måder forventes en væsentlig lettelse i be-handlingen af sager om stedbarnsadoptionaf børn mellem 0-3 måneder, hvor registre-rede partnere sammen har planlagt engraviditet, og hvor der efter barnets fødselskal gennemføres en stedbarnsadoptionefter adoptionslovens § 8 a.

Administrative konsekvenser for borgerne For så vidt angår forslagets § 3, nr. 1,forventes forslaget at medføre en væsentliglettelse for borgerne i sager om stedbarns-adoption af børn mellem 0-3 måneder,hvor registrerede partnere sammen harplanlagt en graviditet, og hvor der efterbarnets fødsel skal gennemføres en sted-barnsadoption efter adoptionslovens § 8 a.Miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenLovforslaget har ingen miljømæssigeLovforslaget har ingen miljømæssigekonsekvenser.konsekvenser.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelseaf standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behand-ling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler fastlægger bl.a.nærmere krav til donation og opbevaring af væv og celler, herunder kønsceller.Direktivet indeholder således krav om, at der i forbindelse med bl.a. donation og opbe-varing af væv og celler iagttages en række kvalitets- og sikkerhedskrav for at beskyttefolkesundheden og undgå overførsel af infektionssygdomme via væv og celler. Derstilles i den forbindelse bl.a. krav om, at der foretages en omhyggelig donorudvælgelse,og at vævscentre, der opbevarer væv og celler, skal have en tilladelse fra den kompe-tente myndighed på området, inden de kan påbegynde deres virksomhed.Formålet med direktivet er at sikre et højt sikkerhedsbeskyttelsesniveau for væv ogceller, der anvendes til behandlingsformål (fx kunstig befrugtning) under overholdelseaf høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Håndtering af væv og celler i diagnostisk-eller forskningsmæssigt øjemed falder uden for direktivets anvendelsesområde, idetdirektivet kun omfatter væv og celler, der skal anvendes i mennesker.I forhold til donoranonymitet følger det af vævsdirektivet, at de enkelte EU-medlemsstater skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der sikresanonymitet mellem donor og modtager af væv og celler. Vævsdirektivets bestemmelseherom berører dog ikke gældende regler og anden praksis i medlemsstaterne om betin-gelserne for videregivelse af oplysninger, herunder i forbindelse med donation afkønsceller, jf. vævsdirektivets artikel 14, stk. 3.

25Til nr. 1Lovens titel ændres som konsekvens af, at lovens anvendelsesområde i medfør af forslaget § 1,nr. 2, foreslås udvidet til at omfatte sundhedspersoner.Til nr. 2Bestemmelsen udvider lovens anvendelsesområde til at omfatte sundhedspersoner ogvævscentre.Begrebet sundhedsperson afgrænses som i sundhedslovens § 6, jf. bekendtgørelse nr. 913 af 13.juli 2010 af sundhedsloven, hvoraf det fremgår, at der ved sundhedspersoner forstås personer,der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, ogpersoner, der handler på disses ansvar. På nuværende tidspunkt er læger, tandlæger, kiroprakto-rer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diæti-ster, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseoptikereog optometrister, fodterapeuter og social- og sundhedsassistenter omfattet, jf. bekendtgørelse nr.877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-somhed.Ikke-sundhedspersoner, der ikke fungerer som medhjælp for en sundhedsperson, og som foreta-ger en simpel insemination, er dermed ikke omfattet af lovens anvendelsesområde.Begrebet vævscenter afgrænses i medfør af § 3, nr. 3, lov nr. 273 af 1. april 2006 om krav tilkvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler. Det fremgår heraf, at et vævscen-ter kan være en vævsbank, sygehusafdeling eller anden offentlig eller privat enhed, hvor derudføres testning, forarbejdning, konservering, opbevaring eller distribution eller foretages im-port eller eksport af humane væv og celler.Således er sædbanker omfattet af definitionen af et vævscenter, og sædbankernes virksomhedvil dermed fremover være omfattet af anvendelsesområdet i lov om kunstig befrugtning.Til nr. 3Som konsekvens af udvidelsen af lovens anvendelsesområde, jf. § 1, nr. 2, og de ovenforståendebemærkninger, foreslås der konsekvensrettelser i hele loven, hvor ”læge” erstattes med ”sund-hedsperson”.Til nr. 4På baggrund af de foreslåede ændringer i forslaget § 1, nr. 5 og 9, foreslås det at indsætte eteksplicit forbud i forslaget § 1, nr. 3, mod at etablere kunstig befrugtning, hvor æg og sædstammer fra nært beslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede personer.Ved nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede forstås slægtninge i ret op- og nedstigen-de linje, ægtefællernes eller samlevernes bedsteforældres ret op- og nedstigende linje og bedste-forældres søskendes ret op- og nedstigende linje.Gruppen omfatter bl.a. forældre og børn i lige linje af parret, bedsteforældrenes børn (onkler ogtanter), bedsteforældrenes børnebørn (fætre og kusiner) og bedsteforældrenes oldebørn (fætresog kusiners børn). Gruppen omfatter endvidere bl.a. bedsteforældrenes søskendes børn (foræl-dres fætre og kusiner) og bedsteforældrenes søskendes børnebørn (forældres fætres og kusinersbørn (næstsøskendebørn)).Stedforældre og deres slægtninge i ret op- og nedstigende linje anses også som nærtbeslægtede.Adoptivbørn vil i familiemæssig sammenhæng blive sidestillet med biologiske børn, ligesomhalvsøskende vil være sidestillet med helsøskende. Gruppen af nærtbeslægtede eller i øvrigtnærmere beslægtede omfatter således bl.a. onkler og tanter, fætre og kusiner, fætres og kusiners

26børn, forældrenes fætre og kusiner og de pågældendes børn (næstsøskendebørn) og parternesstedforældre og de pågældendes børn.Hvor den behandlende læge er i tvivl om, hvorvidt parterne er omfattet af forbuddet i den fore-slåede § 5 a, stk. 1, må sikre sig, at parterne samstemmende oplyser, at de ikke er nærtbeslægte-de eller i øvrigt nærmere beslægtede og desuden underskriver en tro- og love-erklæring herom.I den foreslåede 1, nr. 4, foreslås det desuden at indføre et mod at etablere kunstig befrugtningmed donation af enten æg eller sæd mellem slægtninge af samme køn i ned- og opstigende linje.Der vil således ikke kunne ske ikke-anonym donation i de såkaldte generationssprings-situationer, hvor eksempelvis en datter påtænker at donere et æg til sin mor eller omvendt.Til nr. 5Den foreslåede ophævelse af § 14 gør det muligt at modtage behandling med kunstig befrugt-ning i lægeligt regi med æg doneret både anonymt og ikke-anonymt, ligesom det også vil væremuligt at etablere en krydsdonationsordning, hvorved en kvinde får ret til at få et æg fra en”ægpulje”, hvis hun medbringer en donor, som samtidig donerer et æg anonymt til puljen.Ændringen af § 14 skaber således valgfrihed til at træffe beslutning om donationsformen. Detsikres dermed, at ægdonors individuelle overvejelser og personlige holdninger kan tilgodeses,ligesom den enlige kvinde eller parrets egne ønsker kan imødekommes.Anvendelse af ikke-anonym ægdonation forudsætter i medfør af § 23, at både ægdonor og denmodtagende enlige kvinde eller det modtagende par forudgående samtykker hertil. Donoren skalinformeres om konsekvenserne af sit valg inden afgivelse af samtykke til den valgte donations-form og iværksættelse af behandling.I visse situationer vil der kunne udtages flere æg, end der er behov for i forbindelse med en ik-ke-anonym donation. Den donerende kvinde bør derfor, forinden behandlingen iværksættes,tage stilling til, om hun ønsker at donere disse æg, evt. anonymt.Ophævelsen af § 14 åbner som nævnt ovenfor for flere forskellige modeller for, hvorledes op-lysninger om og kontakt til ægdonor kan håndteres. Det vil således bero på aftalemæssige for-hold mellem ægdonoren og den modtagende enlige kvinde eller det modtagende par. Som ud-gangspunkt skal barnet, såfremt barnet ønsker at modtage oplysninger om donor, rette henven-delse til behandlingsstedet, afhængigt af hvorledes behandlingsforløbet har været.Det bemærkes, at der i medfør af lov nr. 273 af 1. april 2006 om krav til kvalitet og sikkerhedved håndtering af humane væv og celler samt bekendtgørelse nr. 984 af 2. august 2007 om kva-litet og sikkerhed ved testning, forarbejdning, konservering, opbevaring, distribution, import ogeksport af humane væv og celler er fastsat regler om sporbarhed i forbindelse med vævsdonorer.Bekendtgørelsens § 14, stk. 2, regulerer, at vævscentret skal opbevare de oplysninger, der frem-går af bekendtgørelsen bilag 4, på et passende og læsbart oplagringsmedie i mindst 30 år. Deoplysninger, der skal opbevares til sikring af sporbarhed, omhandler blandt andet donoridentifi-kation i form af:a) Identifikation af udtagningsstedet eller vævscentretb) Entydigt donationsidentifikationsnummerc) Udtagningsdatod) Udtagningsstede) DonationstypeTil nr. 6

27Bestemmelsen i § 15, stk. 2, foreslås nyaffattet, således at opbevarede befrugtede æg i tilfældeaf kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skaldestrueres. Ved en mandlig ægtefælle eller samlevers død er der således ikke som hidtil en for-pligtelse til at destruere befrugtede æg. Hvorvidt der skal ske destruktion af sådanne befrugtedeæg, vil dermed fremover bero på aftalemæssige forhold.Til nr. 7Ophævelsen af bestemmelsen medfører, at det fremover vil være muligt at transportere ubefrug-tede og befrugtede æg, der her i landet er udtaget med henblik på kunstig befrugtning ellerforskning, til udlandet.Til nr. 8Ophævelsen af bestemmelsen medfører, at sundhedspersoner og vævscentre ikke vil være for-pligtiget til at destruere en ægtefælles eller samlevers opbevarede sæd i tilfælde af mandens død.Det vil herefter bero på et aftalemæssigt forhold, hvorvidt sæden skal destrueres efter mandensdød.Til nr. 9Affatningen af § 20, stk. 1, foretages på ny med en mindre ændring. Nyaffatningen tilsigter, atder ændres i de bemærkninger, som fremgår af bestemmelsen i L 200 fremsat den 7. februar1996, idet bemyndigelsesbestemmelsen fremover skal anvendes til at fastsætte krav om bådeanonym og ikke-anonym sæddonation foruden nærmere regler for anvendelse og opbevaring afdonorsæd.Bestemmelsen vil blive udmøntet således, at der både kan ske anonym og ikke anonym-donation af sæd. Ved ikke-anonym sæddonation vil være muligt at anvende flere forskelligemodeller for, hvorledes oplysninger og kontakt til sæddonor kan håndteres. Det vil bero på afta-le mellem sæddonoren og den modtagende enlige kvinde eller det modtagende par. Eksempelvisvil behandling med såkaldt åben donation med sæd, hvor barnet, når det er fyldt 18 år, kan kon-takte sædbanken for at få visse data (karakteristika så som øjenfarve, hårfarve, vægt, højde,uddannelse/ erhverv, blodtype samt en række oplysninger af medicinsk, helbredsmæssig ogfamiliær karakter om donor og hans familie) således bl.a. kunne anvendes i lægeligt regi. Ogsåandre former for ikke-anonym sæddonation vil kunne finde sted beroende på det konkrete afta-leforhold mellem parterne, f.eks. mulighed for at forældrene eller barnet kan modtage oplysnin-ger om donor før det 18. år.Bestemmelsen vil desuden blive udnyttet således, at der fremover kan anvendes en donor, somden enlige kvinde eller parret selv kender. I de situationer forventes bemyndigelsen i § 20 ud-nyttet til at fastsætte krav om, at anvendelse af donorer, som den enlige kvinde eller parret selvmedbringer i forbindelse med behandling på offentlige sygehuse, skal ske via en sædbank. Beta-ling for disse ydelser i relation til sædbanken, som ligger uden for det offentlige sundhedsvæ-sen, påhviler den eller de behandlingssøgende.Bemyndigelsen forventes endvidere udnyttet til at fastsætte en definition af, hvornår en donationsker anonymt. Dette vil ske i overensstemmelse med den nuværende praksis, hvor lægen således– med henblik på at tilgodese modtagers ønske om etnisk eller familiær lighed – ved valg afdonorsæd lægge vægt på oplysninger om donors hudfarve, øjenfarve, hårfarve, højde og vægt,jf. afsnit 7.1.6 i Sundhedsstyrelsens vejledning om lægers anvendelse af kunstig befrugtning oganden reproduktionsfremmende behandling (Sundhedsstyrelsen, december 2006). Ved anonymdonation vil der ikke i øvrigt være adgang til yderligere oplysninger om donor.Det bemærkes, at der i medfør af lov nr. 273 af 1. april 2006 om krav til kvalitet og sikkerhedved håndtering af humane væv og celler samt bekendtgørelse nr. 984 af 2. august 2007 om kva-

28litet og sikkerhed ved testning, forarbejdning, konservering, opbevaring, distribution, import ogeksport af humane væv og celler fastsat regler om sporbarhed i forbindelse med vævsdonorer.Bekendtgørelsens § 14, stk. 2, regulerer, at vævscentret skal opbevare de oplysninger, der frem-går af bekendtgørelsen bilag 4, på et passende og læsbart oplagringsmedie i mindst 30 år. Deoplysninger der skal opbevares til sikring af sporbarhed omhandler blandt andet donoridentifi-kation i form af:a) Identifikation af udtagningsstedet eller vævscentretb) Entydigt donationsidentifikationsnummerc) Udtagningsdatod) Udtagningsstede) DonationstypeDet vil fortsat være den behandlende sundhedsperson, som rekvirerer donorsæd til brug for be-handlingen, således at det bl.a. sikres, at vævslovens regler overholdes. Uagtet at selve rekvisi-tionen foretages af den behandlende sundhedsperson, har den behandlingssøgende enlige kvindeeller det behandlingssøgende par mulighed for at foreslå donorer (eksempelvis angivelse afhvilken sædbank og hvilket donornummer) til brug for rekvisitionen. Såfremt den behandlings-søgende enlige kvinde eller det behandlingssøgende par måtte foreslå anvendelse af en sæddo-nor fra et udenlandsk vævscenter, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt vævslovens regler iagt-tages, må det udenlandske vævscenter kunne forelægge dokumentation herfor, forinden rekvisi-tion af sæd. Det er behandlingsstedets ansvar, at behandlingen ikke iværksættes fornøden skrift-lig dokumentation herfor.For så vidt angår opbevaring af sæd, omformuleres bestemmelsen, således at ministeren forsundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for, til hvilke formål der må ske opbevaringaf donorsæd. Der er tale om en præcisering, idet bemyndigelsesbestemmelsen allerede i daganvendes hertil i medfør af § 11 i bekendtgørelse nr. 1724 af 21. december 2006 om kunstigbefrugtning. Det følger af denne bestemmelse, at opbevaring af sæd kan ske med henblik påfølgende:1) opnåelse af graviditet enten hos mandens egen partner eller hos en anden kvinde eller2) donation til forskningsformål.Bestemmelsen omformuleres med henblik på at sondre mellem vævslovens regler om krav om,at der i forbindelse med bl.a. donation og opbevaring af væv og celler iagttages en række kvali-tets- og sikkerhedskrav for at beskytte folkesundheden og undgå overførsel af infektionssyg-domme via væv og celler, og de i medfør af lov om kunstig befrugtning fastsatte krav om for-målet med opbevaring af sæd.Til nr. 10Bestemmelsen nyaffattes med henblik på at præcisere omfanget af, at behandlingssteder skalindberette oplysninger til Sundhedsstyrelsen om behandling med kunstig befrugtning.Bestemmelsen medfører ikke umiddelbare ændringer i forhold til eksisterende praksis for indbe-retning til Sundhedsstyrelsens register for kunstig befrugtning (”IVF-registret”), men der vilfremover fortsat kunne ske ændringer bestemt af ny lovgivning eller den faglige/videnskabeligeudvikling. Registret vil som i dag indeholde dels oplysninger, som er særlige for kunstig be-frugtning – eksempelvis vedrørende hvilke behandlingsmetoder der anvendes, om der anvendeshormonstimulation (dosering, art), antal oplagte, nedfrosne/optøede æg, om der anvendes do-norsæd/ægdonation, om årsager til evt. ufrivillige barnløshed, om opnåelse af graviditet, omantal i graviditeten, etc. Dels også almindelige, evt. ikke-obligatoriske baggrundsvariable somf.eks. vedrørende kvindens og evt. partners højde, vægt, rygning mv.

Til § 2Til nr. 1Bestemmelsen regulerer den faderskabsretlige stilling for ægtemænd og partnere (samlevere) itilfælde, hvor moderen er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson. Den foreslåede æn-dring af § 27, stk. 1, betyder, at en kvindes ægtemand eller partner (samlever) anses som barnetsfar, hvis kvinden er blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson, hvis han har givet samtykketil behandlingen, jf. § 27, stk. 2, og barnet må antages at være blevet til ved denne.Ændringen medfører, at behandling med kunstig befrugtning, der er foretaget af andre end lægereller under en læges ansvar, i modsætning til tidligere nu også er omfattet af bestemmelsen omfastslåelse af faderskab i de tilfælde, hvor kvinden er gift eller samlevende. Et eksempel vilvære de tilfælde, hvor et familiemedlem eller en ven vælger at donere sæd til et ægtepar eller tosamlevere. Her er donor, som er kendt, ikke tiltænkt en aktiv rolle i barnets liv, og ægtefælleneller partneren har givet samtykke til behandlingen og samtidig erklæret, at han skal være bar-nets far.Sundhedsperson er defineret i sundhedslovens § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010med senere ændringer. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold tilsærlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på dissesansvar. Personer, der er autoriserede efter lov om autorisation af sundhedspersoner og sundheds-faglig virksomhed er sundhedspersoner, når de udøver sundhedsfaglig virksomhed. Det drejersig således bl.a. om bioanalytikere, jordemødre, læger, social- og sundhedsassistenter og syge-plejersker.Praksis for afgivelse af samtykke og erklæring efter § 27, stk. 2, er den samme som hidtil.Til nr. 2Stk. 1»En læges anvendelse« ændres til »en sundhedspersons anvendelse«. Der henvises til definitio-nen af sundhedsperson under nr. 1.Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den donor, der ønsker at hjælpe en videre ubestemtkreds af kvinder, og som derfor ikke kender identiteten på den eller de kvinder, der modtagerbehandling med hans sæd, ikke kan dømmes som far, uanset om barnet eller moren på et seneretidspunkt kan få oplysninger om donors identitet.I modsætning til den nuværende bestemmelse i § 28, stk. 1, indeholder de nye bestemmelserikke en henvisning til ”donation til en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundheds-myndighedernes krav til formidling af sæd”. Henvisningen er ikke længere aktuel, da de fore-

30slåede bestemmelser vil omfatte alle sundhedspersoners anvendelse af donorsæd, herunder ogsåde private fertilitetsklinikkers anvendelse af donorsæd.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.Stk. 2Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal en kendt donor, som har givet samtykke til at enbestemt kvinde modtager behandling med hans sæd, anses som far til barnet. Donor vil værebekendt med kvindens identitet, ligesom hun også vil være bekendt med hans identitet. Det vilfor eksempel være tilfældet, hvor en enlig kvinde eller et lesbisk par har aftalt med en ven elleret homoseksuelt par, at kvinden/en af kvinderne skal behandles med kunstig befrugtning medsæd fra donor. I disse tilfælde skal donoren anses som far til barnet. Der henvises i øvrigt tillovforslagets almindelige bemærkninger.Bestemmelsens sidste punktum vil føre til, at en donor, der er kendt, og som donerer sæd til enbestemt kvinde, – i modsætning til de gældende bestemmelser – ikke vil blive far, hvis kvinden,der behandles med donorens sæd, er gift eller samlevende med en mand, og ægtefællen ellerpartneren samtykker til behandlingen og i den forbindelse påtager sig faderskabet til barnet. Detvil for eksempel være tilfældet, hvis et familiemedlem eller en ven vælger at donere sæd til par-ret. Her er donor, som er kendt, ikke tiltænkt en aktiv rolle i barnets liv, og barnet får en far iform af ægtefællen eller kvindens partner.Henvisningen til § 27, stk. 1, medfører ikke, at en medmor i et lesbisk par vil kunne anvendebestemmelserne til direkte at blive registreret som medmor. § 27, stk. 1, finder kun anvendelsepå ægtepar eller samlevende af forskelligt køn. Medmoren vil fortsat skulle stedbarnsadopterebarnet efter reglerne i adoptionsloven.Stk. 3Bestemmelsen i stk. 3 er indsat for at tydeliggøre, at bestemmelsen i den foreslåede § 27, stk. 1,fører til, at en donor, der er kendt, og som donerer sæd til en bestemt kvinde, ikke vil blive far,hvis kvinden, der behandles med donorens sæd, er gift eller samlevende med en mand, og ægte-fællen eller partneren samtykker til behandlingen og i den forbindelse påtager sig faderskabet tilbarnet. Disse tilfælde vil efter den foreslåede § 28, stk. 3, ikke være omfattet af stk. 2 i den fore-slåede bestemmelse.Stk. 4Reglen vil som den tidligere bestemmelse i § 28, stk. 2, medføre, at hvis sæden ikke er doneretpå den anførte måde, skal sæddonor kunne anses som barnets far, medmindre sæden er anvendtuden hans vidende eller efter hans død. Der er herved som hidtil lagt vægt på, at der ved kunstigbefrugtning, som udføres i private former, ikke kan opstilles en retsteknisk brugbar sondringmellem seksuelt forhold og insemination.Stk. 5Bestemmelsen i stk. 5 er indsat for at tydeliggøre, at et samtykke og erklæring om at kunnedømmes som far af bevismæssige årsager skal foreligge skriftligt. Efter kapitel 6 i lov om kun-stig befrugtning skal der indhentes informerede samtykker til behandlingen samt vejledes om decivilretlige virkninger af behandlingen.Hvis det skriftlige samtykke ved en fejl eller forglemmelse ikke foreligger og derfor ikke vilkunne indgå i faderskabssagen hos enten statsforvaltningen eller retten, vil anden dokumentati-on, parternes forklaringer eller andre oplysninger i sagen, f.eks. oplysninger fra den sundheds-person, der foretog behandlingen, kunne indgå i sagen.

Til § 3Til nr. 1Den foreslåede ændring af adoptionslovens § 8, stk. 1, er en konsekvens af en regelforenklings-proces på det familieretlige område, og forenklingen må forventes især at få praktisk betydning isager om registrerede partneres stedbarnsadoption efter adoptionslovens § 8 a, hvor såvel gravi-diteten som den senere stedbarnsadoption har været planlagt af det registrerede par. Om forsla-gets materielle betydning henvises til de almindelige bemærkninger.Ændringen vedrører alene det personlige fremmøde. Det er fortsat en forudsætning for afgivelseaf samtykke, at forælderen har modtaget relevant vejledning om adoptionens og samtykketsretsvirkninger.Til nr. 2Den foreslåede ændring af adoptionslovens § 8 a er en konsekvens af ændringerne i lov omkunstig befrugtning og børneloven. Det nugældende krav om, at donor skal være anonym, er-stattes med et krav om, at donor ikke skal kunne udlægges som far efter børnelovens § 28, stk.1. Herved vil den lempelige adgang til adoption af registreret partners barn fra fødslen følgereglerne i børneloven om fastslåelse af faderskab, sådan at spørgsmålet om graden af anonymi-tet ikke skaber tvivl om muligheden for at adoptere registreret partners barn.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.§ 1, stk. 1,affattes således:”Loven gælder for kunstig befrugtning i for-bindelse med behandling, diagnostik ogforskning m.v., der foretages af en sundheds-person eller under en sundhedspersons ansvar,jf. dog § 18, hvor graviditet hos en kvindesøges etableret på anden måde end ved samle-je mellem en kvinde og en mand. Loven gæl-der desuden for vævscentres virksomhed forså vidt angår ydelser, der vedrører kunstigbefrugtning i forbindelse med behandling,diagnostik og forskning m.v.”3.Overalt i loven ændres ”læge” til: ”sund-hedsperson”, og ”lægen” ændres til: ”sund-hedspersonen”, og ”lægens” ændret til:”sundhedspersonens”, og ”læger” ændres til”sundhedspersoner”, og ”læges” ændres til:”sundhedspersons”.4.Efter § 5 indsættes:”§5 a.Der må ikke etableres kunstig befrugt-ning, hvor ægcelle og sæd stammer fra nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtedepersoner.

§ 27.Er en kvinde blevet kunstigt befrug-tet af en læge eller under en læges ansvar,anses hendes ægtemand eller partner som1.I§ 27, stk. 1,ændres »en læge eller underbarnets far, hvis han har givet samtykke tilen læges ansvar« til: »en sundhedsperson«.behandlingen og barnet må antages at væ-re blevet til ved denne.Stk. 2.Samtykke som nævnt i stk. 1, skalvære skriftligt og indeholde en erklæringom, at manden skal være barnets far.§ 28.En sæddonor kan ikke dømmes somfar til et barn, der med hans sæd er blevettil ved kunstig befrugtning af en andenkvinde end hans ægtefælle eller partner,hvis sæden er doneret med henblik på enlæges anvendelse ved kunstig befrugtningeller til en offentlig eller privat sædbank,der opfylder sundhedsmyndighederneskrav til formidling af sæd.Stk. 2.Er sæden ikke blevet doneret somnævnt i stk. 1, anses sæddonor som bar-nets far, medmindre sæden er anvendtuden hans viden eller efter hans død.

2.§ 28affattes således:»§28.En sæddonor kan ikke dømmes som fartil et barn, der med hans sæd er blevet til vedkunstig befrugtning af en anden kvinde endhans ægtefælle eller partner, hvis sæden erdoneret med henblik på en sundhedspersonsanvendelse ved kunstig befrugtning.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan en sæddonor dogdømmes som far til et barn, der med hans sæder blevet til ved kunstig befrugtning af enanden kvinde end hans ægtefælle eller partner,hvisa) sæden er doneret med henblik på ensundhedspersons anvendelse ved kun-stig befrugtning,b) donoren har givet samtykke til, at en be-stemt kvinde modtager behandlingen,ogc) barnet må antages at være blevet til veddenne.Stk. 3.Undtaget fra stk. 2 er tilfælde, der ernævnt i § 27, stk. 1.Stk. 4.Er sæden ikke blevet doneret somnævnt i stk. 1 og 2, anses sæddonor som bar-nets far, med mindre sæden er anvendt udenhans viden eller efter hans død.Stk. 5.Samtykke som nævnt i stk. 2 skal væreskriftligt og indeholde en erklæring om, atmanden skal være barnets far.«§3