1. I mit notat til Statsrevisorerne af 16. november 2010 redegjorde jeg for den nuværendeordning om tilskud til privat behandling for høretab. Baggrunden var en anmodning fra Stats-revisorerne, som havde bedt mig om at beskrive de faktuelle forhold vedrørende det offent-liges tilskud til behandling for høretab. Notatet redegjorde bl.a. for borgernes muligheder forbehandling, og hvilke myndigheder der var ansvarlige for området.Endvidere behandlede notatet de initiativer, der var igangsat, herunder at Indenrigs- ogSundhedsministeriet (nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) sammen med Socialmi-nisteriet (nu Social- og Integrationsministeriet) havde nedsat en arbejdsgruppe, som skullegennemgå området. Baggrunden var en betydelig stigning i udgifterne til tilskud til høreap-parater i den periode, ordningen havde eksisteret, og at der – bl.a. fra kommunernes side– havde været rejst kritik af ordningen.2. Jeg bemærkede i notatet, at jeg ville følge udviklingen, herunder arbejdsgruppens resul-tater, og orientere Statsrevisorerne igen i foråret 2011, når arbejdsgruppen havde afsluttetsit arbejde. Jeg ville i den forbindelse redegøre nærmere for muligheder og grundlag for atigangsætte en eventuel større undersøgelse af området.3. Arbejdsgruppens arbejde har været forsinket, men gruppen har nu udarbejdet en forelø-big rapport om kulegravning af høreapparatområdet. Der er efter Rigsrevisionens vurderingtale om en rapport, der på systematisk vis afdækker problemerne i ordningen og muligheder-ne for at gennemføre ændringer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social- ogIntegrationsministeriet har oplyst, at det endnu er uvist, hvornår der foreligger en endeligrapport, og hvornår der træffes beslutning om udformningen af den fremtidige ordning.4. Der er nu gået nogen tid siden mit sidste notat, og jeg finder det derfor rigtigst at giveStatsrevisorerne en foreløbig status i sagen.

II. Den nuværende ordning

Behandlingen for høretab omfatter udlevering af høreapparat, høreprøve, tilpasning af høre-apparatet og efterfølgende service. Borgeren kan som udgangspunkt frit vælge, om behand-lingen skal finde sted i offentligt eller privat regi med tilskud.6. Hvis borgeren vælger behandling i offentligt regi, foregår behandlingen enten hos en prak-tiserende speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme med rammeoverenskomst med re-gionen eller på en audiologisk høreklinik på et regionssygehus. I disse tilfælde betaler kom-munen prisen for høreapparatet og 30 % af behandlingsudgiften til regionen, dog maksimaltdet, der svarer til loftet for den kommunale medfinansiering. Regionen betaler den resteren-de del, og borgeren har dermed ingen egenbetaling.7. Hvis borgeren vælger behandling i privat regi, foregår behandlingen på en godkendt pri-vat høreklinik. Borgerne har siden 2001 kunnet opnå kommunalt tilskud til at dække udgif-ten til høreapparat og behandling i privat regi. Tilskuddet, der i 2011 udgør 5.607 kr. pr. hø-reapparat, kan maksimalt udgøre den faktiske udgift til høreapparat og behandling. Hvis ud-giften til selve apparatet og behandlingen i privat regi overstiger tilskuddet, skal borgerenselv betale differencen. Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning har anslået, at 75 %af borgerne, der vælger behandling i privat regi, har en gennemsnitlig egenbetaling på ca.2.500 kr. pr. høreapparat. Denne egenbetaling var gældende i 2010, hvor tilskuddet til be-handling i privat regi udgjorde 6.230 kr. pr. høreapparat.For behandling i både offentligt og privat regi er det en forudsætning, at borgeren forud forbehandlingen er undersøgt og henvist af en praktiserende speciallæge i øre-, næse- og hals-sygdomme. Ved indikation på høretab af mere kompleks karakter skal borgeren ifølge ret-ningslinjerne på området henvises til behandling på en offentlig audiologisk høreklinik.8. Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der har ansvaret for at fastsætte reglerom sikring af kvalitet og godkendelse af private høreklinikker. Ministeriet har delegeret til-synskompetencen til virksomheden Teknisk-Audiologisk Laboratorium, der bl.a. har specia-listviden inden for medicinsk udstyr, herunder høreapparater.9. Sundhedsstyrelsen har ansvaret for at fastlægge de nærmere faglige retningslinjer forbehandling for høretab. Styrelsen har udarbejdet en vejledning om behandlingen.

III. Arbejdsgruppens resultater

10. Arbejdsgruppen peger i den foreløbige rapport bl.a. på, at det har været kendetegnendefor ordningen, at der – siden den blev indført i 2001 – har været en betydelig vækst i kommu-nernes udgifter til indkøb af høreapparater og tilskud til udleverede høreapparater fra priva-te høreklinikker.Derudover har kommunerne peget på, at deres muligheder for at styre udgifterne generelter svækkede. Det skyldes en afgørelse fra Det Sociale Nævn, der forpligter kommunernetil at bevilge tilskud, når der foreligger en henvisning fra en speciallæge til privat behandlingfor høretab.Arbejdsgruppen har undersøgt forskellige muligheder for at reducere eller fastfryse tilskud-det. Det vurderes i rapporten, at en nedsættelse eller fastfrysning af tilskuddet vil medførebesparelser i kommunernes udgifter afhængigt af den konkrete ordning. Denne løsning vilsåledes sikre en øget udgiftskontrol på området.En nedsættelse eller fastfrysning af tilskuddet kan dog også have den konsekvens, at flerevil vælge offentlig behandling med længere ventelister til følge. Desuden vil en nedsættelseaf tilskuddet føre til en øget egenbetaling for de borgere, der fortsat vælger privat behand-ling.

11. Derudover peger arbejdsgruppen på, at en speciallæge både kan fungere som henvi-ser og sælger af høreapparater. Dobbeltrollen giver speciallægerne mulighed for at henvi-se patienter til behandling og få patienterne til at vælge behandling og udlevering af høre-apparat hos lægen selv.Arbejdsgruppen har undersøgt muligheden for at skabe større gennemsigtighed i forhold tilspeciallægernes egeninteresse i at henvise til behandling på lægens egen klinik. Arbejds-gruppen peger bl.a. på oprettelsen af en prisportal, der vil give borgerne mulighed for at sam-menligne priser og produkter på markedet. Det svarer til den løsning, som kendes fra me-dicinområdet, hvor borgerne på medicinpriser.dk kan sammenligne priser og beregne egen-betaling. Herudover peger arbejdsgruppen på muligheden for at kræve, at lægen skal oply-se og registrere, hver gang borgeren vælger behandling på lægens egen klinik eller en kli-nik, hvor lægen har en egeninteresse. Det vil give mulighed for at vurdere, om speciallæger-ne i særlig høj grad henviser til klinikker, hvor de har økonomiske interesser.12. Arbejdsgruppen peger også på, at kvalitetssikringen på området kan forbedres. Fx er deri dag ikke et ensartet regelsæt for kvalitetssikring af behandlingen i henholdsvis offentligtog privat regi, og der er ikke fastsat kvalitetskrav til de høreapparater, der udleveres. Risiko-en er, at borgerne får udleveret høreapparater uden egentlig at få afhjulpet deres høretab.Apparaterne kan derfor ende som ”skuffeapparater”.Arbejdsgruppen har i den forbindelse peget på muligheden for en mere ensartet kvalitetssi-kring og -kontrol, bl.a. ved fælles krav til de udleverede høreapparater og til behandlingen ioffentligt og privat regi.13. Endelig peger arbejdsgruppen på, at ordningen er bureaukratisk. Undersøgelser har vist,at kommunernes sagsbehandlingstider for godkendelse af ansøgninger er 1-4 uger og i en-kelte tilfælde helt op til 6 måneder. En mulighed for at forenkle ordningen kan være, at bor-gerne med henvisning fra en speciallæge kan henvende sig direkte til et offentligt eller pri-vat behandlingssted uden yderligere godkendelse.

IV. Afslutning

14. Det er min samlede vurdering, at den eksisterende ordning på høreapparatområdet rum-mer en række risici og uhensigtsmæssigheder, der vanskeliggør styring, kvalitetssikring oggennemsigtighed af ordningen. Ifølge arbejdsgruppen drejer det sig særligt om:at ordningen gør det vanskeligt for kommunerne at styre udgifterne på områdetat lægerne kan have en interesse i at henvise til behandling hos lægerne selvat der i dag ikke er et ensartet regelsæt for kvalitetssikring af behandlingen og de udleve-rede høreapparater.

Det er min forventning, at en ændret ordning på området imødegår disse problemer.15. Jeg finder, at arbejdsgruppen med den foreliggende rapport på systematisk vis skitse-rer en række løsningsmuligheder på de eksisterende problemer. Det er min vurdering, atRigsrevisionen ikke vil kunne bidrage med væsentligt nyt i en større undersøgelse, og jegfinder det derfor ikke relevant at foreslå en sådan undersøgelse. Jeg vil under alle omstæn-digheder fortsat følge udviklingen på området og orientere Statsrevisorerne, når der er fun-det en løsning på de påpegede problemer. Jeg drøfter gerne sagen.

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Tilskud til privat behandling for høretab

I.

Indledning

II.

Den nuværende ordning

III.

Arbejdsgruppens resultater

IV.

Afslutning