Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 163
Offentligt
UDVIKLINGEN I DEN BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRISKEVIRKSOMHED 2007-2010
2011
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed
� Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
SundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København SURL:http://www.sst.dk
Emneord: psykiatri, børn, unge, udvikling, statusSprog: DanskKategori: Faglig rådgivningVersion: 1.0Versionsdato: 22. december 2011Format: pdfElektronisk ISBN: 978-87-7104-324-2
Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december 2011.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
2
Følgegruppens sammensætningOverlæge Marianne Jespersen, Sundhedsstyrelsen (Formand)Chefkonsulent Jesper Lihn, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Center for PrimærSundhedFuldmægtig Biørn Bakdal, Socialministeriet, Kontoret for børnPædagogisk konsulent Julie Koch Clausen, Undervisningsministeriet, Afdelingenfor grundskole og folkeoplysningKonsulent Tina Levysohn, Kommunernes Landsforening, Kontoret for Social- ogSundhedspolitikSeniorkonsulent Eva Weinreich-Jensen, Danske Regioner, Sundheds- og Socialpo-litisk KontorCenterchef Anne-Rose Wang, Region Hovedstaden, Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center BispebjergLedende overlæge Jesper Pedersen, Region Sjælland, Børne- og Ungdomspsykia-trienLægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen, Region Syddanmark, Psykiatrien iRegion SyddanmarkLedende centeroverlæge Jens Buchhave, Region Midtjylland, Børne- og Ung-domspsykiatrisk CenterLedende overlæge Torben Sørensen Carlsen, Region Nordjylland, Børne- og Ung-domspsykiatrisk afdeling AalborgLedende overlæge Jan Jørgensen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børne-og Ungdomspsykiatrisk afdeling OdenseOverlæge Meta Jørgensen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center, Region Midtjylland, afsnit B, RisskovCenterchef Uwe Klahn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børne- og Ung-domspsykiatrisk Center HillerødPraktiserende speciallæge Karsten Udsen Wittorff, Børne- og UngdomspsykiatriskSelskabOversygeplejerske Maja Mygdal Jørgensen, Fagligt Selskab for Psykiatriske Syge-plejersker, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, OdenseProfessionschef Ib Andersen, Dansk PsykologforeningSpecialkonsulent Bjørn Ursin Knudsen, Sundhedsstyrelsen
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
3
Indhold1Indledning5
2
Baggrund2.12.22.32.42.53.5Udviklingen i kapaciteten og aktiviteten”Hjemtagelse” til specialetAkutfunktionerUdviklingen belyst i relation til tvangUdviklingen belyst i relation til ressourcerSpecialeplanlægning i børne- og ungdomspsykiatrien
56812131819
3
Efterspørgslen efter ydelser
19
4
Venteliste- og ventetidsudviklingen
23
5
Vedrørende spiseforstyrrelser5.15.25.35.45.5BaggrundUdviklingen i kapacitet og aktivitetAktivitet vedrørende spiseforstyrrelserEfterspørgslen efter ydelserVentelister og ventetider
252525262828
6
Socialsektoren6.1Socialsektorens ansvar og opgaver:6.1.1Sociale tilbud til børn og unge6.1.2Anbragte børn6.1.3Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)6.1.4Psykologaftalen og -puljen
292929293030
7
Konklusion og anbefalinger
32
Bilag 1: Specialevejledningen for børne- og ungdomspsykiatri
34
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
4
1 IndledningI 2001 udgav Sundhedsstyrelsen redegørelsen ”Børne- og Ungdomspsykiatriskvirksomhed – den fremtidige tilrettelæggelse” omhandlende en række anbefalingervedrørende tilrettelæggelse og udbygning af børne- og ungdomspsykiatrien. Efter-følgende udgav Sundhedsstyrelsens følgegruppe vedrørende børne- og ungdoms-psykiatri i april 2004 sin første statusrapport om udviklingen på det børne- og ung-domspsykiatriske område. Følgegruppen har siden regelmæssigt udgivet tilsvaren-de statusnotater.Det her foreliggende sjette statusnotat dækker primært perioden 2007-2009, i for-hold til en række registerbaserede oplysninger dog perioden i 2007-2010 (2011).Det indeholder som forrige statusnotat et afsnit om spiseforstyrrelser og yderligerevisse tilgængelige data om det sociale område. Notatet opsummerer desuden til-gængelige henvisnings- og ventetidsdata fra regionerne frem til 1. kvartal 2011.Data fra Landspatientregisteret er opdaterede til og med 2010.Ansvaret for børne- og ungdomspsykiatrien er i henhold til kommunalreformenplaceret i de fem regioner, og der er på den baggrund foretaget en række organisa-toriske ændringer på området. Sundhedsstyrelsen har tilpasset følgegruppens sam-mensætning hertil.Opgørelserne er i denne statusrapport foretaget med udgangspunkt i regionerne.Sammenligning med tidligere statusrapporter må derfor tages med et vist forbe-hold. Der må som i tidligere rapporter i øvrigt tages et generelt forbehold over forpræcisionen i visse af de indberettede data og dermed eventuelt nogle af konklusi-onerne i rapporten.Følgegruppens konklusioner og anbefalinger fremgår af kapitel 8.
2 BaggrundAllerede i forbindelse med psykiatriaftalen af 4. april 1997 mellem regeringen ogamterne var der opmærksomhed på behovet for en styrkelse af indsatsen på detbørne- og ungdomspsykiatriske område og det i 1994 nyetablerede speciale børne-og ungdomspsykiatri.I erkendelse af, at der var begrænset viden om problemernes karakter, indgik i den-ne psykiatriaftale bl.a., at Sundhedsstyrelsen skulle igangsætte en arbejdsgruppemed henblik på behovet for udvidelse af den samlede behandlingskapacitet på læn-gere sigt. Det resulterede i Sundhedsstyrelsens redegørelse: Børne- og Ungdoms-psykiatrisk virksomhed – den fremtidige tilrettelæggelse” fra 2001. Anbefalingernefor udbygning og styrkelse af området er fortsat relevante og er således siden ind-gået i psykiatriaftalerne, specialeplanlægning, handlingsplan for psykiatri (2009)mv.I Sundhedsstyrelsens redegørelse blev der, på baggrund af omfattende analyser, op-stillet en målsætning for børne- og ungdomspsykiatrien i sygehusvæsenet, og detblev konstateret, at realiseringen af denne målsætning forudsatte en betydelig ogUdviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-105
målrettet udbygning over en årrække. I relation hertil blev det anbefalet, at udvik-lingen og udbygningen blev overvåget af de centrale sundhedsmyndigheder.Der er siden da indført udvidet undersøgelsesret og behandlingsret inden for to må-neder for psykisk syge børn og unge under 19 år. Fra 1. august 2008 har børn ogunge under 19 år, ved ventetider til undersøgelse på mere end to måneder, haft rettil undersøgelse på en klinik eller et hospital, som regionerne har en aftale med. Fra1. januar 2009 har børn og unge under 19 år, som efter undersøgelse har behov forhurtig behandling i børne- og ungdomspsykiatrien (eller voksenpsykiatrien, hvoraldersgrænsen mellem specialerne er ved det fyldte 18. år), ved ventetider på mereend to måneder, ret til behandling på en klinik eller et hospital, som regionerne haren aftale med.Samtidig med indførelse af de udvidede undersøgelses- og behandlingsrettigheder,blev der afsat midler fra centralt hold til udbygning af kapaciteten i børne- og ung-domspsykiatrien. Der er siden da sket en stigning i aktiviteten.
2.1 Udviklingen i kapaciteten og aktivitetenDer er inden for børne- og ungdomspsykiatrien fortsat en vis variation i aldersaf-grænsningerne i regionerne og mellem enkelte afdelinger. Det fremgår af den spør-geskemaundersøgelse, som følgegruppen foretog i november 2009.Tabel 1: Aldersafgrænsning i børne- og ungdomspsykiatri, 2009Aldersgrup-pering børnAldersgrup-pering ungeModtages18-årige
Region (center)Region Hovedstaden (Bispebjerg)Region Hovedstaden (Glostrup)Region Hovedstaden (Hillerød)Region Sjælland (Holbæk)Region Sjælland (Næstved)Region Sjælland (Roskilde)Region SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordKilde: spørgeskemabesvarelse fra regionerne
0-130-140-130-120-120-130-130-130-14
14-1715-1714-1713-1713-1714-1714-1914-1715-17
NejNejNejNejNejNejJaJaNej
Udviklingen i antal heldøgnspladser ved de børne- og ungdomspsykiatriske afde-linger fremgår af tabel 2a og 2b. Det kan konstateres, at der er sket et lille fald i an-tallet af stationære pladser også i perioden 2007 – 2009.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
6
Tabel 2a: Udviklingen i antal normeredeheldøgnspladser fra 1996–200919961. jan19420031.jan *21620061.jan*211200631.dec*209�200731.dec208200931.dec203Vækst07-09 i%-2 %
* Inkl. pladser vedr. spiseforstyrrelser � Tallet fra 2006 afviger fra nye tal fraSundhedsstyrelsen med 4 pladser. Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra de tidli-gere amter og regionerne.
Tabel 2b: Udviklingen i antal normerede heldøgnsplad-ser fra 2007 til 2009 fordelt på regionerRegionHoved-staden6969SjællandSyd-danmark4748*Midtjyl-land5549Nordjyl-land88I alt
31.12. 200731.12. 2009
2929
208203
* Indeholder både 5- og 7-dages pladserKilde: Spørgeskemabesvarelse fra de tidligere amter og regionerne.
Udviklingen i antal dagpladser ved de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingerfremgår af tabel 3a og 3b. Antallet af dagpladser ser ud til at være faldet mere endantallet af heldøgnspladser, hvilket formentlig blandt andet dækker over, at en delaf dagpladserne er omlagt til ambulante ydelser.Tabel 3a: Udviklingen i antal normerede dagpladser fra 1996–200919961. jan13220031.jan *19020061.jan*203200631.dec*161200731.dec160200931.dec134Vækst07-09 i%-16 %
* Inkl. pladser vedr. spiseforstyrrelserKilde: Spørgeskemabesvarelse fra de tidligere amter og regionerne.
Tabel 3b: Udviklingen i antal normerede dagpladser fra2007 til 2009 fordelt på regionerRegionHoved-staden6353SjællandSyd-danmark3335Midtjyl-land3639Nordjyl-land77I alt
31.12. 200731.12. 2009
210*
160134
* pladser konverteret til ambulant aktivitetKilde: Spørgeskemabesvarelse fra de tidligere amter og regionerne.
Tabel 4 illustrerer udviklingen i aktiviteten i form af antal udskrivninger og antalafsluttede ambulante kontakter ved de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingerfor alle aldre.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
7
Tabel 4: Udviklingen i aktivitet ved børne- og ungdomspsykiatri-ske afdelinger fra 1996-2010, uanset alder1996Udskrivninger fra hel-døgnspladserStigning i %Afsluttede ambulante kon-takterStigning i %Kilde: Landspatientregistret.940
20011.192
20051.349
20061.285
20071.477
20091.721
20101707
-
27 %
13 %
-5 %
15 %
17 %
-1 %
4.085
6.998
8.649
9.703
10.533
12.889
14.813
-
71 %
24 %
12 %
9%
22 %
15 %
I henhold til landspatientregistret udgjorde det samlede antal af ambulante besøg i2007 ca. 85.000, og i 2010 ca. 121.000. En stigning på ca. 42 % på tre år.Opsummerende vedrørende kapacitet og aktivitet ses fra 2007 frem til 2010 et til-nærmelsesvis konstant antal heldøgnspladser og et fald i antallet af registrerededagpladser på ca. 15 %. Der ses samtidig en stigning i aktiviteten. Antallet af ud-skrivninger fra heldøgnspladser stiger fra 1.477 til 1.707 (ca. 16 % stigning) og an-tallet af afsluttede ambulante kontakter med 20 %. Det samlede antal ambulantebesøg er samtidig steget med ca. 42 %.
2.2 ”Hjemtagelse” til specialetI 2001-redegørelsen ”Børne- og Ungdomspsykiatrisk virksomhed – den fremtidigetilrettelæggelse” anbefaledes en udvidelse af tilbuddene i børne- og ungdomspsyki-atrien med henblik på, at man blev i stand til inden for specialets afdelinger at vare-tage de relevante patienter. I den forbindelse konstateredes, at de pædiatriske afde-linger varetog ca. halvdelen af heldøgnsindlæggelserne af børn med psykiatrisk di-agnose og de voksenpsykiatriske afdelinger ca. 1/3 del af indlæggelserne af de un-ge.Udviklingen i antallet af heldøgnsindlæggelser af børn og unge med psykiatrisk di-agnose på forskellige typer afdelinger fremgår af tabel 5.Som det fremgår af tabellen er der også i 2008 – 2010 sket en stigning i det abso-lutte antal børn og unge der indlægges med psykiatrisk diagnose. Af tabellen ses, atde børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers andel af patienterne ser ud til at væ-re tilnærmelsesvis konstant i perioden 2008 – 2010.Herudover bemærkes, at antallet af 18-årige ser ud til at være stigende på de vok-senpsykiatriske afdelinger og faldende i børne- og ungdomspsykiatrien i overens-stemmelse med den afgrænsning regionerne generelt har indført. I 2010 er der dogstadig 40-50 indlæggelser af børn (0-14-årige) og et større antal indlæggelser af 15-17-årige på voksenpsykiatrisk afdeling.For så vidt angår de pædiatriske afdelinger har følgegruppen tidligere på baggrundaf nærmere analyser konkluderet, at ca. halvdelen af indlæggelserne på pædiatriskafdeling måtte anses for fagligt relevante for pædiatrisk indlæggelse, mens den an-Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-108
den halvdel af indlæggelserne måtte anses for at være forårsaget af manglende bør-nepsykiatrisk kapacitet, herunder mulighed for døgn- og akutindlæggelse.Figur 1a og 1b illustrerer tallene fra tabel 5. Det ser fortsat sådan ud, at en stor delaf børnene varetages af de pædiatriske afdelinger. De pædiatriske afdelinger vare-tager således fortsat mere end dobbelt så mange børn med psykiatrisk udskriv-ningsdiagnose som de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
9
Tabel 5: Udviklingen i antal heldøgnsindlæggelser med psykiatri-ske diagnoser (F00-F99) fordelt på indlæggelsesafdeling for på-gældende år. Børn 0-14 år, unge 15-17 år samt 18-årige
Årstal1996AfdelingVoksenpsyk.BørnUnge18 årigeI altAndelPædiatriskBørnUnge18 årigeI altAndelIntern med.BørnUnge18 årigeI altAndelB&U-psyk.BørnUnge18 årigeI alt17**391408415505912001
0-17-årige afdet samlede2006 2007 2008 2009 2010antal 0-17 åri-ge27487514312523476304325341773035271543849472285778522759%
}
18 % 21 %6441565969727724
17 % 19 % 20 % 23 % 22 %84648894998 934 964 1.086671148213500001.065 1.048 1.046 1.221
}
1.22139 %
30 % 26 %9136445594432526
29 % 31 % 29 % 28 % 31 %3955459325387166578193131644961330412744421289126436
}
31010 %
20 % 19 %369346715345639984
19 % 17 % 14 % 12 % 11 %342 417 427 450605 765 821 827178 169 103 1011.054 1.125 1.351 1.351 1.37835 % 33 % 37 % 37 % 36 %303751
}
1.27742 %
Andel32 % 35 %Samlet antalheldøgns-indl.Børn1.121 1.177Unge18 årigeI altAndel1.116 1.648--2.237 2.825100%100%
1.215 1.396 1.413 1.439 1.6041.840 1.311 1.445 1.478 1.479691 750 773 804-3.055 3.398 3.608 3.690 3.887100%100%100%100%100%
}
3.093100 %
* Tal for 1996 stammer fra Sundhedsstyrelsens Redegørelse ”Børne- og ungdomspsykiatrisk virksomhed – denfremtidige tilrettelæggelse”, 2001.** Tallet fra tabel 14 ovennævnte Redegørelse ekskl. raske ledsagere.Kilde: Sundhedsstyrelsens Landspatientregister
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
10
Figur 1a: Antal årlige heldøgnsindlæggelser med psykiatriske di-agnoser for børn 0-14 år fra 1996 til 2010 fordelt på afdelingsty-peHeldøgnsindlæggelser med psykiatriske diagnoser, fordelt påindlæggelsesafdeling, Børn 0-14 år2000
1500
Intern med.1000Voksenpsyk.PædiatriskB & U-psyk.500
0år199år 6199år 7199år 8199år 9200år 0200år 1200år 2200år 3200år 4200år 5200år 6200år 7200år 8200år 92010
Figur 1b: Antal årlige heldøgnsindlæggelser med psykiatri-ske diagnoser for unge 15-18 år fra 1996 til 2010 fordeltpå afdelingstypeHeldøgnsindlæggelser med psykiatriske diagnoser, fordelt påindlæggelsesafdeling, Unge 15-18 år2500
2000
1500
Intern med.Voksenpsyk.PædiatriskB & U-psyk.
1000
500
0år199år 6199år 7199år 8199år 9200år 0200år 1200år 2200år 3200år 4200år 5200år 6200år 7200år 8200år 92010
Følgegruppen har herudover yderligere set på antallet af 19-21-årige i relation til,hvor disse indlægges, og udviklingen i antallet af indlæggelser for aldersgruppen,jævnfør nedenstående tabel 6.Det fremgår af tabel 6, at antallet af 19-21-årige, der indlægges på børne- og ung-domspsykiatrisk afdeling, er svagt faldende, medens det gennem årene er kraftigerestigende i voksenpsykiatrien.Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-1011
Tabel 6: Antal årlige udskrivninger med psykiatrisk diagnose forde 19-21-årige fordelt på afdelinger
Psykiatrisk afdeling20032005200620072008200920101.3511.3781.4271.5071.8542.0422.291
B&U-afdeling/center219221184212222189161
I alt1.5701.5991.6111.7192.0762.2312.452
Kilde: Sundhedsstyrelsens Landspatientregister
Antallet af 19-21-årige, der indlægges på voksenpsykiatrisk afdeling er således ste-get, og denne aldersgruppe indlægges nu kun i mindre omfang på børne- og ung-domspsykiatrisk afdeling.
2.3 AkutfunktionerI tabel 7 afspejles analyser i Landspatientregisteret vedrørende indlæggelsesmåden(akut eller ikke-akut indlæggelse) for henholdsvis 0-14-årige, 15-17-årige og 18-årige fordelt på afdelingstyper. Det fremgår, at der over årene er sket en stadig af-kortelse af indlæggelsestiden i voksenpsykiatrisk regi, og det vurderes, at mange afdisse reelt er kortvarige ophold i psykiatrisk skadestue eller akutmodtagelse i for-bindelse med akut indlæggelse. Nogle af indlæggelserne skyldes formentlig denbegrænsede mulighed for døgnet rundt at kunne modtage akutte patienter i børne-og ungdomspsykiatrien. Som det fremgår, er indlæggelsestiden i dage for de under18-årige på pædiatriske, voksenpsykiatriske og intern medicinske afdelinger kort.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
12
Tabel 7: Andel akutindlæggelser af alle indlæggelser fordelt påafdelingstyper, og gennemsnitlig indlæggelsestid for de akutteindlæggelser med psykiatrisk diagnose, fordelt på afdelinger i2005 – 2010
Afdelings-typeAlder0-14-årigeB&UPædiatriVoksenInt. med.15-17-årigeB&UPædiatriVoksenInt. med.18 årigeB&UPædiatriVoksenInt. med.
Akutte indlæggelser i % ift.samlet antal indlæggelser20053859100100679597100----20073760100100698799100810951002009415610010075851001007809110020104155100100758710010073093100
Gennemsnitlig indlæggelsestid idage for akutindlæggelser200541621322151----200731421343511702212009374212527018016020103631126120200150
Kilde: Sundhedsstyrelsens Landspatientregister (B&U: børne- og ungdomspsykiatri, voksen: voksenpsykiatri, int.med.: intern medicin)
2.4 Udviklingen belyst i relation til tvangDet indgik som anbefaling i 2001-redegørelsen, at de børne- og ungdomspsykiatri-ske afdelinger i højere grad skulle bringes i stand til selv at rumme vanskelige,angste, aggressive og selvdestruktive unge, så i øvrigt uhensigtsmæssige overførs-ler til voksenpsykiatriske afdelinger kunne undgås. Udviklingen i relation hertilkan i et vist omfang vurderes via tvangsstatistikken. Tabel 8 viser antallet af børnog unge, som har været berørt af tvang i perioden 1999–2010.Tabel 8: Antallet af børn og unge berørt af tvang, som var under18 år i løbet af kalenderårene 1999–2010 uanset afdelingstypeÅr1999200120042005200620072008200920100-14 år18 (26 %)24 (27 %)36 (22 %)40 (24 %)30 (19 %)47 (28 %)42 (22 %)32 (18 %)53 (28 %)15-17 år52 (74 %)66 (73 %)130 (78 %)124 (76 %)127 (81 %)120 (72 %)145 (78 %)149 (82 %)138 (72 %)Personer i alt70 (100 %)90 (100 %)166 (100 %)164 (100 %)157 (100 %)167 (100 %)187 (100 %)181 (100 %)191 (100 %)
Kilde: Register over anvendelsen af tvang i psykiatrien, Sundhedsstyrelsen
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
13
Det fremgår af tabel 8, at tvang først og fremmest vedrører de unge (15-17-årige),men ca. 20 % af de berørte er dog børn under 15 år. Det absolutte antal personerberørt af tvang er steget i perioden. Sættes dette antal i relation til antallet af hel-døgnsindlæggelser (tabel 5), ses et nogenlunde konstant niveau for børn under 15år på 2-3 personer berørt af tvang per 100 heldøgnsindlæggelser. For unge er der iperioden sket en stigning fra et niveau på 4-7 til et niveau på 9-10 personer berørtaf tvang per 100 heldøgnsindlæggelser. Udviklingen er illustreret i figur 2.Figur 2: Personer berørt af tvang per 100 heldøgnsindlæggelserfor henholdsvis børn og unge i perioden 2001-201012
10
8BørnUnge6
4
2
0200120062007200820092010
Der skelnes i tvangsstatistikken mellem forskellige typer af tvang jævnfør de i tabel9 anførte definitioner. Det fremgår, at de tvangstyper, der er hyppigst anvendt i re-lation til børn og unge gennem alle årene fra 1999 til 2010 dels er ”frihedsberøvel-ser” dvs. tvangsindlæggelser eller tvangstilbageholdelser, og dels er ”fiksering ogfysisk magtanvendelse”, som omfatter fiksering, fastholden, aflåsning af yderdørog beroligende medicin og fra 2008 personlig afskærmning.En nøjere analyse af undergruppen ”fiksering og fysisk magtanvendelse” (tabel 10)viser at fysisk fastholden fortsat i 2010 udgør den dominerende type af tvang i rela-tion til børn og unge inden for undergruppen, efterfulgt af bæltefiksering. Niveauetfor tvangsanvendelsen fremtræder nogenlunde uændret.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
14
Tabel 9: Tvangsforanstaltninger anvendt over forbørn og unge i perioden 2004 til 2010År1999TvangstypeFrihedsberøvelserTvangsbehandlingerBeskyttelsesfiksering2001FrihedsberøvelserTvangsbehandlingerBeskyttelsesfiksering2004FrihedsberøvelserTvangsbehandlinger0-14 år 15-17 år Personer ialt8008101313253603984531021889197179249318772122238401121999010129981405510479673115191191107231135115251133144371090123191230120411402
Fiksering og fysisk magtanvendelse 15
Fiksering og fysisk magtanvendelse 22
Fiksering og fysisk magtanvendelse 30Beskyttelsesfiksering2006FrihedsberøvelserTvangsbehandlinger0106
Fiksering og fysisk magtanvendelse 21Beskyttelsesfiksering2007FrihedsberøvelserTvangsbehandlinger1227
Fiksering og fysisk magtanvendelse 36Beskyttelsesfiksering2008FrihedsberøvelserTvangsbehandlinger12214
Fiksering og fysisk magtanvendelse 25Beskyttelsesfiksering2009FrihedsberøvelserTvangsbehandlinger0110
Fiksering og fysisk magtanvendelse 24Beskyttelsesfiksering2010FrihedsberøvelserTvangsbehandlinger01912
Fiksering og fysisk magtanvendelse 42Beskyttelsesfiksering1
Én person kan have været udsat for flere forskellige typer af tvang i løbet af kalenderåret.Derfor er summen af personer udsat for de forskellige typer af tvang IKKE lig værdien i tabel9.Definitioner:Frihedsberøvelser: tvangsindlæggelser og -tilbageholdelser.Tvangsbehandlinger: tvangsmedicinering, tvangsbehandling m. ECT, tvangsernæring ogtvangsbehandling af legemlig lidelse.Fiksering og fysisk magtanvendelse: Bæltefiksering, remmefiksering, handsker, fastholden,aflåsning af yderdør og beroligende medicin.Beskyttelsesfiksering: Stofbælte, aflåsning af yderdøre og ”andet”.Kilde: Register over anvendelsen af tvang i psykiatrien, Sundhedsstyrelsen
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
15
Tabel 10: Typer af fiksering og fysisk magtanvendelse anvendtover for børnog unge i perioden 1999 til 2010År Type af fiksering og fysisk magtanvendelse 0-14 år 15-17 år Personer i alt1999BælteRemmeHandskerFastholdenDøraflåsningberoligende medicin2001BælteRemmeHandskerFastholdenDøraflåsningBeroligende medicin2006BælteRemmeHandskerFastholdenDøraflåsningBeroligende medicin2007BælteRemmeHandskerFastholdenDøraflåsningBeroligende medicin2008BælteRemmeHandskerFastholdenDøraflåsningBeroligende medicinPersonlig skærmning2009BælteRemmeHandskerFastholdenDøraflåsningBeroligende medicinPersonlig skærmning2010BælteRemmeHandskerFastholdenDøraflåsningBeroligende medicin4111423200214374017341020335101160183110430212419503941119902861525121387195431057184243230422520533704415356573806019449613605121382310142818271215911226135074214653250753030464306218466614108121481070410902549
Personlig skærmning369NOTE! Én person kan have været udsat for flere forskellige typer af tvang i løbet afkalenderåret. Derfor er summen af personer udsat for de forskellige typer af tvangikkeligværdien i tabel 9 og tabel 10.Kilde: Register over anvendelsen af tvang i psykiatrien, Sundhedsstyrelsen
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
16
Tabel 11: Børn og unge under 18 år, som var berørt aftvang i løbet af det pågældende kalenderår – fordelt på af-delingstype (børne-/ungdomspsykiatriske afdelinger erudvalgt efter Sygehusklassifikationen)ÅrAfdelings-type%- fordeling0-14 år 15-17 år Personer i alt for hvert år114338401015010930742364301173613219124252053584713652147398423803515739163191752727 %73 %55 %45 %72 %28 %79 %21 %79 %21 %70 %30 %80 %20 %90 %10 %87 %13 %
1999Børne-/ungdomspsykiatriske afd. 9Voksenpsykiatriske afd.10
2001Børne-/ungdomspsykiatriske afd. 20Voksenpsykiatriske afd.7
2004Børne-/ ungdomspsykiatrisk afd. 35Voksenpsykiatrisk afd.2
2005Børne-/ ungdomspsykiatrisk afd. 38Voksenpsykiatrisk afd.9
2006Børne-/ ungdomspsykiatrisk afd. 10Voksenpsykiatrisk afd.0
2007Børne-/ ungdomspsykiatrisk afd. 16Voksenpsykiatrisk afd.5
2008Børne-/ ungdomspsykiatrisk afd. 40Voksenpsykiatrisk afd.3
2009Børne-/ ungdomspsykiatrisk afd. 31Voksenpsykiatrisk afd.0
2010Børne-/ ungdomspsykiatrisk afd. 51Voksenpsykiatrisk afd.2
Én person kan have været indlagt på både en børne- og ungdomspsykiatrisk afd. og en voksenpsykia-trisk afdeling i løbet af kalenderåret. Derfor er summen af personer udsat for tvang på børne- og ung-domspsykiatrisk afdeling og på voksenpsykiatrisk afdelingikkelig værdien i tabel 9.Kilde: Register over anvendelsen af tvang i psykiatrien, Sundhedsstyrelsen
I 1999 varetog børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i alt ca. 27 % af de til-fælde hvor der blev anvendt tvang over for under 18-årige. De børne- og ungdoms-psykiatriske afdelinger udøvede i 2007 70 % af tvangen overfor de under 18-årige,og i 2010 varetog de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger 87 % af tvangenudøvet overfor de under 18-årige.Målsætningen om, at de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger selv skullekunne varetage aggressive, selvdestruktive eller selvmordstruede patienter, såledesat de uhensigtsmæssige overflytninger til voksenpsykiatrien kunne undgås, ser så-ledes ud til at være opfyldt. Dette illustreres yderligere af figur 3.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
17
Figur 3: Fordeling mellem indlæggelsessted for personer under18 år berørt af tvang. Procentvis fordeling mellem voksen- ogbørne-/ungdomspsykiatrisk afdeling100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%1999Børne- ogungdomspsykiatriVoksenpsykiatri
2001
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2.5 Udviklingen belyst i relation til ressourcerDer er gennem årene tilført ekstra ressourcer fra centralt hold i form af satspulje-midler til børne- og ungdomspsykiatrien. Midlerne har været målrettet udbygningaf kapaciteten bl.a. med henblik på at nedbringe ventetiden til udredning og be-handling. Midlerne er udmøntet til regionerne som permanente bevillinger og ud-gjorde i 2009 225 mio.kr., jf. tabel 12. Ressourcetilførslen skal ses i forhold til re-gionernes samlede udgifter til børne- og ungdomspsykiatrien, som i 2009 var 1.017mio.kr.1.Tabel 12: Midler til børne- og ungdomspsykiatrien afsat medsatspuljeaftaler 2003-2012mio.kr., 11-plSatspuljeaftale2003-06Satspuljeaftale2005-08 *Satspuljeaftale2007-10Satspuljeaftale2008-11I alt2003372004372005379420063794946194612037371311311551753561129225356116826435612043003561243339200720082009201020112012
* Heraf 30 mio. kr. til spiseforstyrrelserKilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
”Benchmarking af psykiatrien - herunder nøgletal for aktiviteten i 2009”. Udarbejdet af arbejdsgruppe med regi-onale repræsentanter nedsat under Regionsdirektørerne.
1
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
18
3.5
Specialeplanlægning i børne- og ungdomspsykiatrien
I forbindelse med strukturreformen fik Sundhedsstyrelsen til opgave at fastsætte ogplacere specialfunktioner i sygehusvæsenet. Med virkning fra 1. januar 2011 ud-sendte Sundhedsstyrelsen specialevejledninger for 36 specialer. I specialevejled-ningerne beskrives specialets opgaver og udfordringer, samt Sundhedsstyrelsensanbefalinger på området. Af specialevejledningen fremgår, hvilke funktionerSundhedsstyrelsen har fastsat som specialfunktioner, og hvilke sygehuse der harfået styrelsens godkendelse til at varetage disse i henhold til de beskrevne krav.Forud herfor foregik en længerevarende og grundig dialog- og ansøgningsprocesinvolverende faglige specialister, regioner og private sygehuse. For så vidt angårpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien er der lagt vægt på behovet for en visøget specialisering og hermed en styrkelse af udvikling af målrettede faglige tilbudtil særlige grupper af patienter. Specialevejledningen for børne- og ungdomspsy-kiatrien bringes som bilag i nærværende rapport (se side 34).
3 Efterspørgslen efter ydelserEfterspørgslen kan bl.a. belyses ved antallet af henvisninger jævnfør nedenståendetabel 13 og figur 4.Antallet af henviste til børne- og ungdomspsykiatrien har været stigende år for år iperioden siden 1996. Samtidig ses en stigning i antallet af afviste gennem årene.Stigningen i henvisningerne var i 2007 5 % i forhold til det foregående år, medensdet fra 2007 og til 2009 er steget med 24 %. Antallet af henvist og andelen af afvi-ste for de enkelte regioner fremgår af tabellen.Andelen af afviste varierer mellem regionerne med et landsgennemsnit på 23 %Der tegner sig et fortsat billede af, at der er en diskrepans mellem henvisningerneog de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers opfattelse af behovet for speciali-seret børne- og ungdomspsykiatriske undersøgelser og behandling. Blandt de afvi-ste henvisninger findes blandt andet omvisiterede patienter samt et antal henvisnin-ger, der afvises på grund af ufuldstændighed, og hvor henvisningen efterfølgendegenfremsendes.Til trods for de mange samarbejdsaftaler og drøftelser herunder inden for rammer-ne af sundhedsaftalerne, der gennem årene er ført bl.a. mellem regioner og kom-muner må den fortsatte stigning i antallet af henvisninger give anledning til behovfor fornyede konkrete lokale drøftelser.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
19
Tabel 13: Antal henvisninger til børne- og ungdomspsy-kiatrien. Andel afviste henvisninger.20092009200620072009AndelAfviste afviste92220 %
Region Ho-vedstadenRegion Sjæl-landRegion Syd-danmarkRegion Midtjyl-landRegion Nord-jyllandI altHenviste i % af0-18 årige inkl.(folketal pr. 1.januar i året)
3.141
3.320
4.563
2.227
2.513
2.398
770
32 %
3.810
3.608
4.624
649
14 %
3.022
2.512
4.187
1.475
35 %
62012.200
82112.774
1.25716.049
4543.621
36 %23 %
0,96 %
1,00 %
1,25 %
(1.270.648) (1.276.748) (1.284.838)
Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra regionerne.Figur 4%1,51,31,10,90,70,50,30,1-0,1199620022003200420052006200720082009År
Antal henvisninger pr. år i % af det samlede antal 0-18-årige inkl.
Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de tidligere amter og regionerne
Fordelingen på diagnosegrupper ved de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingerfremgår af tabel 14.Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-1020
Tabel 14: Antal personer i børne- og ungdomspsykiatrien fordelt pådiagnosegruppe – 2000 - 201020002005Diagnosegruppe Antal Andel i % Antal Andel i %Adfærds- og følel-sesmæssige for-styrrelser opstået ibarndom eller op-vækst(F90-F98)Adfærdsændringerforbundne med fy-siologiske forstyr-relser og fysiskefaktorer (F50-F59)Affektive sindsli-delser (F30-F39)Forstyrrelser i per-sonlighedsstrukturog adfærd i vok-senalder (F60-F69)Mental retardering(åndssvaghed)(F70-F79)Nervøse ogstressrelateredetilstande samt til-stande med ner-vøst betingede le-gemlige sympto-mer (F40-F48)Organiske inkl.symptomatiskepsykiske lidelser(F00-F09)Psyk. lidelser ogadfærdsmæssigeforstyrrelser forår-saget af brug afalkohol eller andrepsykoaktive stoffer(F10-F19)Psykisk lidelseuden specifikation(F99)Psykiske udvik-lingsforstyrrelser(F80-F89)Skizofreni, skizo-typisk sindslidelse,paranoide psyko-ser, akutte og for-bigående psyk.,skizoaffektivepsyk. (F20-F29)Andet**
2009Antal Andel i %
2010*Antal Andel i %
2.512
29,6
4.429
32,2
8.544
42,3
9.810
45,0
614450
7,25,3
911928
6,66,7
1.2551.331
6,26,6
1.3891.435
6,46,6
408
4,8
566
4,1
496
2,5
401
1,8
257
3,0
487
3,5
563
2,8
524
2,4
1.314
15,5
2.272
16,5
2.421
12,0
2.458
11,3
59
0,7
51
0,4
98
0,5
81
0,4
71
0,8
154
1,1
196
1,0
187
0,9
186
2,2
117
0,9
75
0,4
105
0,5
1.641
19,3
2.405
17,5
3.527
17,5
3.696
16,9
326647
3,87,6
637807
4,65,9
6851.004
3,45,0
7161.019
3,34,7100
I alt8.48510013.76410020.19510021.821Kilde: Landspatientregisteret* Foreløbige tal** Andet er en diagnosegruppe for personer, som ikke kan karakteriseres under de øvrige diagnosegrupper
Der ses af tabel 14, at der i perioden er en stigning i antallet af personer, som entenindlægges eller modtager ambulant behandling i børne- og ungdomspsykiatrien fra8.485 i 2000 til 21.821 i 2010.Det fremgår af tabel 14, at den diagnosegruppe, der er vokset mest, er gruppen afadfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser i barndom eller opvækst. Her ses en stig-Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-1021
ning fra 2.512 i 2000 til 9.810 i 2010. Denne diagnosegruppe omfatter bl.a. perso-ner, der har fået diagnosen hyperkinetisk forstyrrelse, også ofte benævnt ADHD.Årsagen til den observerede stigning i antallet af personer, som enten indlægges el-ler modtager ambulant behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, kendes ikke.Det er fra et epidemiologisk synspunkt næppe sandsynligt, at der i løbet af så korten årrække kan forekomme en så markant øget sygelighed.Sundhedsstyrelsens følgegruppe vedr. børne- og ungdomspsykiatri kom i 2008 medfølgende overvejelser over årsager til den øgede efterspørgsel:At der er kommet en øget opmærksomhed overfor børn og unge med psy-kiske symptomer.At der er sket en ændring i holdninger og adfærd i forhold til tidligere, sommedfører mindre accept af, at børn og unge trives dårligt eller klarer sigdårligt socialt og undervisningsmæssigt og i sammenhæng hermed et størreønske om fagkyndig udredning af eventuelle årsager hertil.Større forventninger til mulighederne for børne- og ungdomspsykiatriskbehandling.Mindre stigmatisering i forhold til tidligere, hvor f.eks. forældre og andrekunne finde det vigtigt at undgå at stemple børn og unge ved henvisning tilbørne- og ungdomspsykiatri.Det har bl.a. herudover været drøftet, om en del af udviklingen kan forkla-res ved omlægninger af ressourceanvendelsen i relevante sektorer.Større krav om diagnose i relation til iværksættelse af behandling i de rele-vante sektorer.Ændringer i opfattelsen af en diagnoses forekomst eller ændret praksisvedrørende anvendelse af en diagnose kan medføre væsentlige ændringer iefterspørgsel og henvisningsadfærd for visse lidelser.Bedre behandlingstilbud, øget specialisering og nye patientrettigheder kanogså have betydning.
Følgegruppen finder fortsat, at disse mulige forklaringer er de mest sandsynlige,men det må understreges, at dette fortsat ikke kan efterprøves, blandt andet fordidet fordrer dokumentation af ændringer over tid, hvor oplysninger vedrørende tid-ligere opfattelser og adfærd næppe lader sig fremskaffe. Der må i denne sammen-hæng peges på, at der udover rutinemæssig relevant statistik er behov for grund-læggende forskning på området, hvis man i fremtiden ønsker mere dybtgående atkunne belyse årsager til den observerede udvikling.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
22
4 Venteliste- og ventetidsudviklingenOpgørelsen af ventende og ventetiden i tabellerne 15-17 baserer sig på spørgeske-maundersøgelsen, hvor regionerne fik til opgave at opgøre, hvor mange der på enbestemt dag stod på venteliste, og hvor længe de på dette tidspunkt havde ventet.Det kan konstateres, at der er sket en væsentlig reduktion af antallet på ventelistesamt af ventetiden opgjort ved årsskiftet. På ventelisten var der 508 færre i 2009end i 2007.Tabel 15: Ventetider og ventelister til børne- og ungdomspsykia-triVækstPr. 31.12.2006Vente-listei 2006 iantal påventelisteo. 3 mdr.29037%19333%459%37849%5936%99835%1653%768525590784Ventetideru. 3mdr.52068%43052%43492%44147%10271%192461%o. 3 mdr.24632%39348%398%50353%4229%122339%144-13%94471%473-10%82329%766-2%Pr. 31.12.2007Vente-listeVæksti 2007 iantal påventelisteVentetideru. 3mdr.46074%31274%55890%44257%11757%188971 %o. 3mdr.15826%11126%6110%33343%9043%75329 %20744%775-18%619423-49%31%618Pr. 31.12.2009Vente-listeVækst2007-9i antalpåvente-liste-19%
Ventetideru. 3mdr.
Reg.Ho
49463%
Reg.Sj
39767%
Reg.Sy
48091%
Reg.Mi
39051%
Reg.No
10664%186765%
2.865
15%
3.150
10%
2.642
-16%
Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra regionerne.
Ultimo 2009 (jf. tabel 15) havde 1.889 patienter (71 % af alle på ventelisten) ventetunder tre måneder, mens 753 patienten (29 %) havde ventet over tre måneder. I ab-solutte tal var der 470 patienter færre end i 2007, som havde ventet over tre måne-der. Antallet af personer, der ventede under tre måneder var uændret.Tabel 16: ventetider til børne- og ungdomspsykiatri,pr. 31.12.2009Antal ven-tendeRegion Ho-vedstadenRegion Sjæl-landRegion Syd-danmarkRegion Midt-jyllandRegion Nord-jyllandHele landet0-4 uger5-8 uger9-12 uger13-26 uger27-52 uger>52 ugeri alt
245
154
64
108
47
3
621
158
85
69
80
31
0
423
255
238
65
28
32
1
619
223
126
93
172
156
5
775
53
42
22
34
36
20
207
934
645
313
422
302
29
2.645
u/o 2 md.Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra regionerne.
1.579
1.066
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
23
Tabel 17: ventetider til børne- og ungdomspsykiatri,pr. 31.12.2007Antal ven-tendeRegion Ho-vedstadenRegion Sjæl-landRegion Syd-danmarkRegion Midt-jyllandRegion Nord-jyllandHele landet0-4 uger5-8 uger9-12 uger13-26 uger27-52 uger>52 ugeri alt
238
173
109
105
131
10
766
202
156
72
113
191
89
823
241
139
55
21
17
0
473
189
150
102
172
226
105
944
43
42
17
24
14
4
144
913
660
355
435
579
208
3150
u/o 2 md.Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra regionerne.
1573
1577
3150
Den tid, den enkelte patient venter, er generelt mere væsentlig end antallet af pati-enter på ventelisten. For så vidt angår ventetiden kan det på baggrund af tabel 16konstateres, at færre børn pr. 31. december 2009 havde ventet over to måneder påundersøgelse eller behandling end i de tidligere år. Det fremgår således, at ca. 2/3pr. 31. december 2009 havde ventet under to måneder og 1/3 over to måneder. Detskal bemærkes, at der kun registreres aktiv ventetid. Ventetiden beregnes fra dendato, hvor en afdeling modtager en henvisning af en patient til udredning eller be-handling og til den dato, hvor udredning eller behandling tilbydes.Tabel 18 er baseret på Danske Regioners aktivitets- og ventetalsopgørelser på psy-kiatriområdet og viser udviklingen i antallet af ventende opgjort kvartalsvis i peri-oden 1. april 2009 til 1. april 2011. Det fremgår af tabellen, at ca. 60 % af de ven-tende har ventet under to måneder, idet der dog er store regionale forskelle.Tabel 18: Regionernes ventetidsopgørelser. Tallet i % angiver,hvor stor en andel af de ventende, der har ventet under to må-neder.VentetidRegionHovedsta-den40974 %14548170 %21033951 %32741960 %28244660 %29236257 %27535259 %24640564 %22936067 %179RegionSjælland17124519820220418019616623220324115220898242762676041 %49 %53 %54 %53 %61 %68 %76 %82 %RegionSyddan-mark45075 %14946778 %12844276 %14049380 %12645972 %17551670 %22342860 %28649269 %21741472 %164RegionMidtjylland48243144847531347835042535644134146424058330052229248253 %49 %40 %45 %45 %42 %29 %36 %38 %RegionNordjylland13374103901099794112115116107991081131089913211064 %53 %53 %46 %50 %52 %49 %52 %55 %Gennem-snit61 %60 %55 %57 %56 %56 %53 %59 %63 %
1.4. 20091.7. 20091.10. 20091.1. 20101.4. 20101.7. 20101.10. 20101.1. 20111.4. 2011
< 2 mdr.> 2 mdr.< 2 mdr.> 2 mdr.< 2 mdr.> 2 mdr.< 2 mdr.> 2 mdr.< 2 mdr.> 2 mdr.< 2 mdr.> 2 mdr.< 2 mdr.> 2 mdr.< 2 mdr.> 2 mdr.< 2 mdr.> 2 mdr.
Kilde: Danske Regioner.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
24
5 Vedrørende spiseforstyrrelser5.1 BaggrundSpiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er et alvorligt og tilsyneladende genereltproblem blandt unge i de vestlige lande. Problemerne udgør et kontinuum, derstrækker sig fra en meget udbredt risikoadfærd til svære psykiatriske sygdomme.Sundhedsstyrelsen har gennem en årrække igangsat analyse- og udviklingsarbejdeog udgivet oplysningsmateriale til støtte for sundhedspersonalets indsats på områ-det, ligesom styrkelse af indsatsen på spiseforstyrrelsesområdet også er indgået ipsykiatriaftalerne tilbage fra 2003 samt satspuljeaftalen for 2005. Via satspuljeafta-len for 2005 blev der således truffet aftale om en permanent tildeling af ressourcertil styrkelse af området spiseforstyrrelser i form af 30 mio. kr. årligt.I 2005 udgav Sundhedsstyrelsen en rapport om spiseforstyrrelser ”Spiseforstyrrel-ser – anbefalinger for organisation og behandling.” Rapporten er udarbejdet af engruppe af eksperter for Sundhedsstyrelsen og omhandler behandling af spisefor-styrrelsessygdomme samt anbefalinger for organisationen heraf. De 30 mio.kr. frasatspuljeaftalen for 2005 blev afsat med henblik på at styrke indsatsen for spisefor-styrrede i overensstemmelse med anbefalingerne i denne rapport.
5.2 Udviklingen i kapacitet og aktivitetOplysningerne om antallet af særlige pladser til personer med spiseforstyrrelser(uanset alder) ved de børne- og ungdomspsykiatriske og voksenpsykiatriske afde-linger/centre er hentet direkte fra spørgeskemabesvarelserne og fremgår af tabel-lerne 19 og 20. Pladsantallene i de to tabeller dækker over det antal pladser, denenkelte region har anført, at den i gennemsnit anvender – eller har reserveret – sær-ligt til spiseforstyrrelser i henholdsvis børne- og ungdomspsykiatrien og voksen-psykiatrien. Dette antal pladser repræsenterer således et minimum af de til rådighedværende pladser for spiseforstyrrelser.Aldersafgrænsningen er ikke defineret, idet man nogle steder har etableret særligespiseforstyrrelsesenheder på tværs af aldersgrænser i børne- og ungdomspsykiatriskregi eller eventuelt i voksenpsykiatrien i overensstemmelse med ovenfor nævnterapports anbefalinger. I nogle tilfælde er disse pladser registreret inden for voksen-psykiatrien.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
25
Tabel 19: Antal særlige pladser til spiseforstyrrede – dagpladserB&U2005Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion Midtjylland2Voksen200542B&Uprimo200610Voksenprimo200677B&Uultimo20061,7Voksenult.2006*21B&Uult.20071678B&Uult.200910715022
6108
000
678
000
05,58
000
Region NordjyllandI alt dagpladser
026
042
031
077
015,2
0*21
022
Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra regionerne.2007-tallene indeholder en vis usikkerhed, da der i et vist omfang indgår pladser reserveret til ambulante behand-lingsforløb, hvilket ikke nødvendigvis tilsvarende gør sig gældende for tallene fra 2006.* Herudover kapacitet til 77 ambulante forløb
Tabel 20: Antal særlige pladser til spiseforstyrrede – døgnpladserB&U2005Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion Midtjylland9Voksen200510B&Uprimo20069Voksenprimo200610B&Uultimo20069,3Voksenult.200610B&Uult.200790128332B&Uult.20091291814242
1015,527 **
010 **
101429 **
010 **
013,58 **
02,50 **
Region NordjyllandI alt døgnpladser
869,5
011
870
011
838,8
012,5
Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra regionerne.2007-tallene indeholder en vis usikkerhed, da der i et vist omfang indgår pladser reserveret til ambulante behand-lingsforløb, hvilket ikke nødvendigvis tilsvarende gør sig gældende for tallene fra 2006.** Oplysninger fra de tidligere amter, der indgik i Region Midtjylland, har vist sig at være fejlbehæftede.
5.3 Aktivitet vedrørende spiseforstyrrelserNedenfor er aktiviteten vedrørende spiseforstyrrelsesdiagnoser udspecificeret ihenhold til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister med hensyn til indlæggelserog ambulante forløb for spiseforstyrrelser behandlet i sygehusvæsenet i 1997 –2010. Det skal bemærkes, at tabellen omfatter alle aldersgrupper, det vil sige børnog unge (B&U) samt voksne med spiseforstyrrelser.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
26
Tabel 21: Indlæggelser og ambulante forløb for spiseforstyrrel-ser (alle aldre)behandlet i sygehusvæsenet.
PsykiatriIndlæggelser
B&U-psykiatri
PsykiatriAmbulante forløb
B&U-psykiatri
Diagnose 2000 2004 2005 2006 2008 2009 2010Anoreksi 182 149 131 194 169118 138Bulimi40172515242226Øvrige37162527435041I alt259 182 181 236 236190 205Anoreksi 117 157 146 156 178155 159Bulimi10367843Øvrige814810231316I alt135 174 160 173 209172 178Anoreksi 511 581 761 634 706356 561Bulimi607 589 620 624 481366 260Øvrige215 254 269 306 271208 158I alt1.333 1.424 1.650 1.564 1.458 930 979Anoreksi 442 702 751 814 799662 786Bulimi234 266 298 317 221199 195Øvrige141 163 192 233 240204 243I alt817 1.131 1.241 1.384 1.260 1.065 1.224
Kilde: Sundhedsstyrelsens Landspatientregister
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
27
5.4 Efterspørgslen efter ydelserEfterspørgslen kan bl.a. belyses ved antallet af henvisninger vedrørende spisefor-styrrelser til regionernes børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger/centre og vok-senpsykiatriske afdelinger/centre. Dette er opgjort i tabel 22 for årene 2005-2010.Det samlede antal henviste udgjorde i 2009 1.264 mod 1.400 i 2007. Der ses såle-des et fald i antallet af henviste patienter med spiseforstyrrelsessygdomme gennemde seneste år.TABEL 22: Antal henvisninger vedrørende spiseforstyrrelseri perioden 2005–2009 til de børne- og ungdomspsykiatriskeafdelinger (B&U) og voksenpsykiatriske afdelinger uafhæn-gigt af alder (tallene i parentes angiver afviste henvisnin-ger)B&U2005Region Ho-vedstadenRegion Sjæl-landRegion Syd-danmarkRegion Midt-jyllandRegion Nord-jyllandI alt11110217228229696Voksen20054189511723-653B&U2006160(16)74 (1)190 (6)270(48)24 (1)718(72)Voksen2006470(54)29 (1)111 (2)45 (-)- (-)655(57)B&U2007151(17)137(18)176 (5)288(41)36 (1)788(82)Voksen2007466(56)32 (0)107 (2)14 (0)93 (-)712(58)B&U200923392181460531019Voksen2009-11381051245
Tallene er cirkatal, da mange henvisninger ikke indeholder diagnose, og mange diagnoser ændres efter før-ste samtale.Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra regionerne.
5.5 Ventelister og ventetiderTabel 23 viser ventetiderne for patienter med spiseforstyrrelsessygdomme uansetalder.Tabel 23: Ventetider vedr. spiseforstyrrelser, uanset alder.Opgjort pr. 31.12. 2009
0-4ugerRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion Midtjylland1121525861
5-8uger50311322
9-12uger010304
13-26 27-52 > 52uger uger uger000000000000020000
I alt16518391187
Region NordjyllandI alt
Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra regionerne
Det kan konstateres, at 95 % af de henviste patienter med spiseforstyrrelsessyg-domme ved udgangen af 2009 havde ventet højst otte uger.Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-1028
6 Socialsektoren6.1 Socialsektorens ansvar og opgaver:Den sociale sektor yder støtte til børn og unge, der har et særligt behov for støtte,så de opnår de bedst mulige opvækstvilkår, herunder også børn og unge med psyki-ske lidelser. Nogle børn og unge med psykiske lidelser kan indgå i normalområdetsom fx skole, daginstitution eller bosted med ekstra støtte, og andre må indgå i spe-cialtilbud rettet mod psykisk syge børn og unge.Med det stigende antal børn og unge med psykiske lidelser står kommunerne overfor en række udfordringer om indsats og samarbejde.Jf. Serviceloven § 52 stk. 3 kan kommunalbestyrelsen iværksætte hjælp indenforfølgende typer af tilbud:KonsulentbistandPraktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmetFamiliebehandling eller behandling af barnet eller den unges problemerDøgnophold for forældre og barnAflastningsordningPersonlig rådgiver for barnet eller den ungeFast kontaktperson for barnet, den unge eller familienFormidling af praktiktilbudAnden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktiskog pædagogisk støtteØkonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende foran-staltningDagbehandlingstilbud med både skole- og behandlingstilbudAnbringelse
Der er således jf. serviceloven en bred vifte af muligheder for at yde hjælp til børnog unge med behov for særlig støtte – både gennem forebyggende foranstaltningerog gennem en egentlig anbringelse.6.1.1 Sociale tilbud til børn og unge
Det er ikke muligt at udsondre antal pladser direkte målrettet målgruppen. Et ud-træk fra Tilbudsportalen viser, at der er en del døgninstitutioner og opholdssteder,som er registreret til at matche målgruppen (0-17 år): Sindslidelse (angst, depressi-on, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse) ogADHD og autismespektret. Tilbuddene har en eller flere af målgruppekategorierneovenfor, men det er ikke muligt at udsondre hvor mange af pladserne på disse insti-tutioner, som er tilbudt et barn/ung fra målgruppen.Kapaciteten på social- og specialundervisningsområdet reguleres i regi af de årligerammeaftaler mellem kommunerne i hver region.6.1.2 Anbragte børn
Ved udgangen af 2009 var 12.770 børn og unge mellem 0-17 år anbragt uden forhjemmet. Heraf vil en del høre til inden for målgruppen eller have forældre der hø-rer til i målgruppen.Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-1029
Godt 2/3 af pladserne er private (familiepleje og opholdssteder) og ca. � er kom-munale eller regionale døgninstitutioner: Ved udgangen af 2009 var 49 % af de an-bragte børn under 18 år anbragt i plejefamilie, 17 % på socialpædagogiske op-holdssteder og 24 % på kommunale eller regionale døgninstitutioner.I 16 % af afgørelserne vedrørende anbragte børn var årsagen hos barnet/den ungetil anbringelsen blandt andet nedsat funktionsevne. Nedsat funktionsevne er her de-fineret som nedsat fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelse (autisme, ADHDmv.), udviklingshæmning og sindslidelse. I 4 % af afgørelserne var det eneste årsagtil, at der blev truffet afgørelse om anbringelse. I 13 % af tilfældene var sindslidel-ser hos forældrene udslagsgivende årsag til anbringelsen.6.1.3 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
De pædagogisk-psykologiske rådgivninger (PPR) har ifølge ppr-lederne oplevet, atder de seneste fem år har været en stigning af psykologfaglige udredninger, og kunganske få har oplevet et fald (Henvisningsundersøgelsen, Rambøll Manage-ment, juni 2008).For så vidt angår ventetiderne til kommunale tilbud, viser en evaluering af psyko-loghjælp offentliggjort i 2008, at ventetid for psykolog er to uger i den kommunemed den korteste ventetid, 30 uger i den kommune med den længste, medens gen-nemsnittet er 9,1 uge. Ventetid for anbringelse på specialiseret institution er mini-mum seks uger og maksimum 36 uger og i gennemsnit 19 uger (Rambøll, 2008).Af en analyse af de pædagogisk-psykologiske rådgivningsenheder pr. 1.august2007 på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Pædagogiske Psy-kologers Forening i samarbejde med Landsamrådet for PPR-chefer fremgår blandtandet, at antallet af psykologer i landets kommuner varierer fra 0,83 til 4,71 pr.10.000 indbyggere.6.1.4 Psykologaftalen og -puljen
Baggrunden for psykiatriaftalen 2007 – 2010 er det stigende antal børn og ungemed psykiske lidelser og deraf følgende pres på de kommunale institutioner og prespå børne- og ungepsykiatrien med lange ventelister og ventetider. Børn og ungemed psykiske lidelser kan have behov for en tidlig og forebyggende hjælp samtstøtte, mens de venter på psykiatrisk diagnostik og behandling, hvis de bliver tilba-gevist af børne- og ungdomspsykiatrien samt efter afsluttende udredning og even-tuel behandling.Med det formål at imødekomme det stigende behov er der i psykiatriaftalen for2007 - 2010 på Socialministeriets område sat fokus på:Den sociale, pædagogiske og psykologiske indsats og støtte til børn og un-ge med lettere psykiske problemerDen psykologiske indsats og støtte til unge på ungdomsuddannelserneNetværksdannelse for forældre til børn med psykiske lidelserKonsulenttjeneste til anbringelsessteder med børn og unge med psykiatri-ske diagnoser.
Psykologprojekterne i kommunerne:
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
30
Der er etableret syv projekter med gennemsnitlig tre psykologer ansat, i alt 18. Pro-jekterne startede i januar 2008 og afsluttes i 2011. I 2008 har projekterne gennem-snitligt haft 98 henvisninger, og der har i alt været 587 henvisninger. Det lavesteantal henvisninger til et projekt var 58 og det højeste 175. Det gennemsnitlige antalbehandlingsforløb har været 70 (kun fem projekter har opgivet tal her). I alt har deri perioden været 392 forløb. Det laveste antal gennemførte forløb var 38 og det hø-jeste 95.Projekter på ungdomsuddannelserne:Der er etableret syv projekter på forskellige ungdomsuddannelser med gennemsnit-lig 1,8 psykolog, i alt 12,5 psykolog ansat. Der har gennemsnitligt været 291 hen-vendelser pr. projekt. Det gennemsnitlige antal behandlingsforløb var i 2008 205, ialt 1.450 forløb (opgjort ud fra 6 projekter).Netværk for forældre til børn og unge med psykiske lidelser:Der er dannet ni netværk med forældre til børn og unge med psykiske lidelser. Derer mellem 10 og 20 forældre i hvert netværk. I alt deltager ca. 200 forældre i net-værk. Forældre ”repræsenterer” 186 børn og unge (114 sønner og 72 døtre) medpsykiske lidelser. 95 pct. af børnene/de unge har fået stillet en psykiatrisk diagnose.Konsulentstøtte til anbringelsessteder:Der er fem projekter, hvor der ydes psykiatrisk konsulenttjeneste. 15 anbringelses-steder deltager i projekterne. Der deltager 10 psykiatriske konsulenter i projektet.Konsulentfunktionen består af supervision af individuelle medarbejdere og grup-per, undervisning, samtaler med forældre og vurdering af de unge.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
31
7 Konklusion og anbefalingerGennem de seneste 15 år har en målrettet udvidelse af kapaciteten og aktiviteten ibørne- og ungdomspsykiatrien haft høj prioritet. Der er i hele perioden kontinu-erligt sket en stigning i aktiviteten i sygehusvæsenet, især i form af stigninger i deambulante ydelser og herunder i gennemførte ambulante forløb. Der ses dog ikkeen tilsvarende udbygning af heldøgnssengekapaciteten.Parallelt hermed er der sket en betydelig stigning i antallet af henvisninger, i perio-der af et sådant omfang at det har overgået de samtidige, betydelige aktivitetsstig-ninger.Fra 2007 til udgangen af 2009 ses antallet af heldøgnspladser tilnærmelsesvis atvære uændret, mens antallet af registrerede dagpladser er faldet. Antallet af ud-skrivninger fra heldøgnspladserne er til trods herfor steget med ca. 200 udskrivnin-ger svarende til 15 % i 2009, og holder sig nogenlunde konstant i 2010. Antallet afafsluttede ambulante kontakter er ca. 4.000 flere i 2010 end i 2007, dvs. 40 % stør-re. De ambulante besøg er steget med ca. 36.000 ambulante besøg til 121.000 am-bulante ydelser i 2010 i forhold til 2007.Stigningen i det årlige antal henvisninger fra 2007 til 2009 andrager 3.275 flerehenviste (fra 12.774 til 16.049) svarende til at man i 2009 skulle tage vare på 25 %flere patienter end i 2007. Herved er andelen af børne- og ungepopulationen som erhenvist til børne- og ungdomspsykiatrien nu steget til 1,25 %. I den forbindelseskal det erindres, at følgegruppen tidligere har vurderet, at man formentlig bør stilemod en kapacitetsopbygning svarende til, at 1-2 % af børne- og ungepopulationenkan få et tilbud i børne- ungdomspsykiatrien i sygehusvæsenet.Antallet af afviste og omvisiterede udgjorde i 2009 fortsat en ikke uvæsentlig andelmed et landsgennemsnit på 23 % af de henviste. Der er således fortsat en diskre-pans mellem henvisernes og de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers opfat-telse af behovet for specialiseret børne- og ungdomspsykiatriske undersøgelse, di-agnose og behandling.Den kontinuerlige stigning i antallet af henvisninger tillige med det relativt storeantal tilbageviste bør give anledning til fortsatte konkrete lokale drøftelser bl.a. in-den for rammerne af sundhedsaftalerne.Antallet på venteliste pr. 31. december 2009 var 2.642, hvilket svarer til en reduk-tion på 16 % i forhold til året før. For så vidt angår ventetiden kan der konstateresen afkortning af ventetiden. I 2007 ventede ca. halvdelen af patienterne over tomåneder, medens dette kun var tilfældet for en tredjedel i 2009. I 2009 var der sta-dig et lille (29) antal der havde ventet over et år. Dette er dog et stort fremskridt iforhold til 2007, hvor 208 ventede over et år.Siden 1. april 2009 har Danske Regioner fulgt udviklingen i form af kvartalsviseventetidsopgørelser frem til 1. april 2011. Det fremgår heraf, at ca. 60 % af de ven-tende har ventet under to måneder, idet der er regionale forskelle mellem regioner-ne og ligeledes inden for den enkelte region gennem kvartalerne. Der er såledessket fremskridt på området i relation til ventetider, men der er fortsat behov forforbedring af situationen.Af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri fremgårat det fortsat forventes at ca. 2 % af en børneårgang kan have behov for børne- ogUdviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-1032
ungdomspsykiatrisk tilbud i sygehusvæsenet. Det må således forventes, at der fort-sat vil være behov for en videre udbygning på området.Det er i denne forbindelse vigtigt at fastholde den målrettede indsats og principiellearbejdsdeling, hvor børne- og ungdomspsykiatrien i sygehusvæsenet varetager devanskelige og specialiserede indsatser, mens kommuner, skolevæsen, PPR, social-forvaltninger og den primære sundhedstjeneste varetager øvrige og lettere opgaver.Kommunerne og herunder skolevæsenet har fortsat store udfordringer med hensyntil den forebyggende og opfølgende indsats. Afsnittet om socialsektoren beskriveropgaverne og en række iværksatte initiativer. Der savnes dog relevante og tilgæn-gelige data for systematisk at kunne beskrive indsatsen på området.I rapporten vises udviklingen på diagnoseplan. Specielt bemærkelsesværdigt er denstore vækst i diagnosegruppen adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået ibarndom eller opvækst. Disse udgør nu 45 % af alle patienter i børne- og ung-domspsykiatrien. I absolutte tal er der – med en betydelig regional variation – sketen firedobling af antallet af patienter i denne diagnosegruppe i perioden.Det ser således ud til, at der fortsat er behov for en faglig afklaring mellem de in-volverede faggrupper, om hvad der bør defineres og opfattes som trivselsmæssige,sociale og indlæringsmæssige problemstillinger, der skal håndteres i de relevantekommunale sammenhænge, og hvad der må anses for psykiske problemer ellerpsykiatriske sygdomme, herunder hvad der bør henvises til diagnostisk udredningog behandling i børne- og ungdomspsykiatrien i sygehusvæsenet.Der ses også en vækst i det absolutte antal i andre diagnosegrupper bl.a. affektivesindslidelser og skizofreni dvs. svære psykiatriske lidelser. Denne udvikling finderfølgegruppen bør gøres til genstand for mere dybtgående faglige overvejelser ogforskning.Rapporten indeholder et specifikt afsnit om spiseforstyrrelser. Det fremgår heraf, atantallet af henvisninger i 2009 er faldet i forhold til 2007. Det fremgår endvidere,at spiseforstyrrede generelt modtages indenfor otte uger og kun undtagelsesvist harventet mere end otte uger. Det kunne således se ud til, at der på dette område er vedat foreligge en balancesituation.Antallet af børn og unge, som er berørt af tvang, har gennem perioden 1999-2010vist en jævn stigning, specielt for unge. Målsætningen om, at børne- og ungdoms-psykiatrien selv skulle kunne varetage aggressive, selvdestruktive eller selvmords-truede patienter, er i vidt omfang opfyldt.Med Sundhedsstyrelsens specialevejledning foreligger en opdateret beskrivelse afspecialet og dets udfordringer og opgaver. I denne fastlægges som noget nyt enrække specialfunktioner og en retning for specialets videre udbygning og styrkelse.Specialevejledningen bringes derfor i sin helhed som bilag til nærværende rapport.Sammenfattende kan det konstateres, at der fortsat er en række udfordringer på om-rådet, og at der fortsat ikke ser ud til at være den fornødne balance mellem efter-spørgslen og kapaciteten på det børne- og ungdomspsykiatriske område, tilsynela-dende bortset fra spiseforstyrrelsesområdet. Forebyggelse af psykiske lidelser samteffektive opfølgende indsatser efter udredning og eventuel børne- og ungdomspsy-kiatrisk behandling udgør væsentlige indsatsområder. Der savnes fortsat systemati-ske data for indsatsen i social- og undervisningssektorerne.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
33
Bilag 1:Specialevejledningen for børne- og ung-domspsykiatriSpecialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialetsamt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følgerSundhedsstyrelsens anbefalinger til hovedfunktionsniveauet. De godkendte regi-ons- og højt specialiserede funktioner, herunder krav og placeringer, fremgår ba-gerst i specialevejledningen. Eventuelle udviklingsfunktioner er desuden beskrevetsidst i specialevejledningen.Specialebeskrivelse
Børne- og ungdomspsykiatriomfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, op-følgning og rehabilitering ved psykisk sygdom hos børn og unge. De mentale ogadfærdsmæssige forstyrrelser omfatter et bredt spektrum af lidelser fra medfødteudviklingsforstyrrelser og deraf afledte adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelsertil psykiske lidelser som skizofreni, angst og depression. Tillige ses hyppigt spise-forstyrrelser og tvangslidelser. De børne- og ungdomspsykiatriske lidelser optrædermed baggrund i biologiske, psykologiske og sociale årsager ofte i forskellige kom-binationer.Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specia-lets områder.Hovedopgaver
I børne- og ungdomspsykiatri er der følgende hovedopgaver:Misbrugsrelaterede psykiske tilstandeSkizofreni og andre psykoserAffektive lidelser, fx maniodepressive lidelserAngst og tvangslidelserPsykisk betingede legemlige symptomerBelastnings- og tilpasningsreaktionerSpiseforstyrrelserPersonlighedsforstyrrelserPsykiske lidelser hos mentalt retarderedeGennemgribende udviklingsforstyrrelserAdfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen: Hyperkinetiskeforstyrrelser (ADHD), adfærdsforstyrrelser, emotionelle forstyrrelser, til-knytningsforstyrrelser og Tourette Syndrom
Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være af bå-de biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter, ligesom det kan være råd-givning, undervisning, netværksarbejde og familieindsats.Forhold af betydning for specialeplanlægning
Det børne- og ungdomspsykiatriske speciale blev etableret i 1994 ved en sammen-lægning af det hidtidige børnepsykiatriske speciale og området ungdomspsykiatri.Patienter op til det 18. år bør varetages i børne- og ungdomspsykiatrien, men al-dersgrænsen er i øvrigt fleksibel og kan tilrettelægges lokalt og evt. efter den enkel-te patients særlige forhold. Et grundlæggende princip i børne- og ungdomspsykia-trien er at tilbyde den behandling, der er effektiv, tilstrækkelig og mindst indgri-Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-1034
bende i patientens tilværelse og integritet. Børne- og ungdomspsykiatrien i syge-husvæsenet varetager de mere komplicerede/specialiserede opgaver. Lettere pro-blemer og vanskeligheder bør kunne varetages i de primære led.Der er igennem det sidste årti konstateret en stigende efterspørgsel efter børne- ogungdomspsykiatriske ydelser og et stort henvisningspres. Der er fortsat behov for atudbygge aktivitet og kapacitet, herunder også en vis akut aktivitet og kapacitetsamt stationær kapacitet. Børne- og ungdomspsykiatrien er karakteriseret ved enmeget betydelig ambulant aktivitet. Gennem de senere år er der foregået en væsent-lig udbygning af de ambulante funktioner, og denne udvikling forventes ligeledesat fortsætte. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der forventes et behov for en kapa-citetsudvidelse svarende til 1-2 % af børne- og ungepopulationen.Der ses generelt en øget specialisering inden for det børne- og ungdomspsykiatri-ske speciale – særligt i forhold til behandlingen af komplicerede eller sjældne psy-kiske sygdomme. Samtidig lægges der i øget omfang vægt på fagligt bæredygtigeenheder med god mulighed for at etablere stærke faglige miljøer og opbygning aferfaring.De psykiatriske specialer, herunder børne- og ungdomspsykiatrien, har særlige op-gaver i relation til lovgivningen, bl.a. i relation til tvang. Tvang kan kun udføres påoffentlige sygehuse.Det er relevant, at det børne- og ungdomspsykiatriske speciale indgår i katastrofe-beredskabet, herunder med henblik på at yde krisestøtte.Specialets samarbejde med det somatiske sygehusvæsen (fx i forbindelse med spi-seforstyrrelser, forgiftning m.m.), kommuner (undervisnings- og socialsektoren) ogalmen praksis forventes styrket i de kommende år med henblik på at sikre sam-menhængende, koordinerede patientforløb. Sammenhæng i patientforløb på tværsaf sektorer skal sikres bl.a. via sundhedsaftalerne.Der er få ungdomspsykiatriske patienter med retspsykiatriske problemstillinger,herunder ungdomspsykiatriske patienter med dom eller behov for mentalobservati-on, men antallet forventes at stige, og der vil følgelig være behov for øget fokus påsammenhængende patientforløb med Kriminalforsorgen og samarbejdet med rets-væsenet.Pr. 1. august 2008 blev der indført en udvidet ret til udredning inden for to månederfor børn og unge til og med 18 år med psykiatriske problemstillinger. Pr. 1. januar2009 indføres desuden en udvidet ret til behandling inden for to måneder for pati-entgruppen. Det vil medføre øget pres på børne- og ungdomspsykiatrien, da vente-tider og ventelister i børne- og ungdomspsykiatrien igennem flere år har været me-get lange. En del børne- og ungdomspsykiatriske patienter indlægges fortsat i vok-senpsykiatrisk eller pædiatrisk regi. Det må forventes, at børne- og ungdomspsy-kiatriske patienter i fremtiden indlægges i børne- og ungdomspsykiatrisk regi.Der er i stigende grad behov for en tidlig opsporingsindsats, bl.a. via opsøgendepsykoseteams og lign.Der ses en tendens til en stigning i antallet af børn og unge med opmærksomheds-problemer og hyperaktivitet (ADHD), og et stigende antal af disse sættes i medi-kamentel behandling gennem mange år, hvilket stiller krav til (sygehusbaseret) op-følgning og kontrol. Der ses et øget antal børn og unge med selvskadende adfærdsamt et øget antal børn og unge, som forsøger selvmord.Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-1035
Der sker en betydelig udvikling inden for telemedicin, hvilket kan give nye mulig-heder ved diagnostik og behandling af børne- og ungdomspsykiatriske patienter.Endelig bør det nævnes, at pårørendearbejde og samarbejdet med patientorganisa-tioner forventes yderligere styrket over de kommende år.Den faglige tilrettelæggelse og organisering af børne- og ung-domspsykiatri
Specialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for børne- og ungdomspsykia-tri, som er udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne, det viden-skabelige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelse hermed er der fo-retaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen af børne- og ungdoms-psykiatri. Det har imidlertid generelt været vanskeligt at finde litteratur med rele-vans for organisering af børne- og ungdomspsykiatri, og litteraturen er således kuninddraget i begrænset omfang i specialegennemgangen.Nedenstående udgør supplement til anbefalinger og krav til den faglige tilrettelæg-gelse og organisering af børne- og ungdomspsykiatri:Sundhedsstyrelsens rapport ’Den akutte indsats i psykiatrien’ fra 2008Sundhedsstyrelsens vejledning fra december 2007 vedr. medikamentel be-handling af børn og unge med psykiske lidelser
Følgende rapporter og projekter inddraget i specialeplanlægningen i relevant om-fang:Sundhedsstyrelsens årlige rapporter ’Udviklingen i den børne- og ung-domspsykiatriske virksomhed’Sundhedsstyrelsens rapport ’Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisa-tion og behandling’ fra 2005Sundhedsstyrelsens redegørelse ’Børne- og ungdomspsykiatrisk virksom-hed – den fremtidige tilrettelæggelse’ fra 2001
Praksisområdet
Almen praksis varetager initial undersøgelse og i nogle tilfælde behandling af bør-ne- og ungdomspsykiatriske patienter (typisk efter aftale med børne- og ungdoms-psykiatrien) samt henvisning af børne- og ungdomspsykiatriske patienter til be-handling i speciallægepraksis eller på sygehus. Desuden varetager almen praksisopfølgning og kontrol af visse børne- og ungdomspsykiatriske patienter efter be-handling på sygehus. Den praktiserende læge kan fx i samråd med speciallægen ibørne- og ungdomspsykiatri have en rolle i den opfølgende medicinske vedligehol-delsesbehandling af barnet eller den unge inden for rammerne af Sundhedsstyrel-sens vejledning herom.Den praktiserende læge eller vagtlægen kan på baggrund af sin vurdering have be-hov for, at barnet/den unge modtages i børne- og ungdomspsykiatrisk regi medhenblik på hurtig vurdering og evt. indlæggelse. Dette sker efter kontakt til den re-levante børne- og ungdomspsykiatriske afdeling eller akutmodtagelsen. Akuttevurderinger er indicerede, når der er tale om svær forpinthed og alvorlige sindsli-delser, evt. med fare for personen eller andre. Den praktiserende læge vurderer og-så, hvorvidt der i familier med sindslidende er børn, der kan have behov for særligstøtte bl.a. fra kommunalt regi.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
36
Der bør for de hyppigste sygdomme inden for børne- og ungdompsykiatri foreliggeretningslinjer for samarbejdet og opgavevaretagelse mellem almen praksis og sy-gehusvæsenet.Sværhedsgraden af tilstanden i kombination med den psykologiske og psykosocialetilstand afgør, i hvilket regi patienten behandles. Som hovedregel behandles patien-ter med sjældne sygdomme samt fx skizofreni og misbrugsrelateret psykisk syg-dom ikke i almen praksis.Der er ca. 17 praktiserende speciallæger med ydernummer i børne- og ungdoms-psykiatri. En del børn og unge med psykisk sygdom behandles i øvrigt i voksen-psykiatrisk speciallægepraksis.Det kommunale sundhedsvæsen
Et sammenhængende patientforløb med særligt fokus på forebyggelse, udskrivningfra sygehus – herunder opfølgende behandling – og rehabilitering bør sikres i ettværfagligt samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatri og det kommunaleområde. Samarbejdet beskrives nærmere i sundhedsaftalerne. Psykiatriloven givermed udskrivningsaftaler og koordinationsplaner mulighed for et samarbejde mel-lem sektorerne samt almen praksis om patienter, som efter udskrivning må antagesikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige forpatientens helbred.Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsaftaler medhenblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværs af sektorer.Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder og samarbejdet mel-lem regioner og kommuner vil således være nærmere beskrevet i sundhedsaftaler-ne. Der kan indgås aftaler inden for flere områder end de obligatoriske.Den kommunale sektor har en række væsentlige opgaver, herunder behandling afbørn og unge med lettere psykiske lidelser – fx i form af pædagogisk, psykologiskog social udredning, socialpædagogisk behandling, familiebehandling og psykote-rapi.Sygehusvæsenet
Nedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regions-funktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrupper/diagnoser samtdiagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er regionsfunktioner eller højtspecialiserede funktioner i specialet, oplistes. Endvidere fremgår det, hvilke syge-huse der er godkendt til varetagelse af funktionerne.Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne:BUC GlostrupRegion Hovedstadens Psykiatri, Børne- og UngdomspsykiatriskCenter GlostrupBUC Bispebjerg Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og UngdomspsykiatriskCenter BispebjergBUC Hillerød Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og UngdomspsykiatriskCenter HillerødBU OdensePsykiatrien i Region Syddanmark, Børne- og Ungdomspsykia-trisk Afdeling OdenseBU KoldingPsykiatrien i Region Syddanmark, Børne- og ungdomspsykiatriskAfdeling Kolding37
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
AUH BU Regionscenter RisskovÅrhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regi-onscenter i RisskovAUH BU Regionscenter HerningÅrhus Universitetshospital, Børne- og ungdomspsykiatrisk Regi-onscenter i HerningAUH Aalborg SygehusÅrhus Universitetshospital, Aalborg SygehusAnbefalinger til hovedfunktionsniveau
Hovedfunktioner i børne- og ungdomspsykiatri omfatter sygdomme, som er såsvære eller komplicerede, at det kræver diagnostik og evt. behandling i sygehusre-gi. Det drejer sig om: Psykiske sygdomme forårsaget af misbrug, psykoser, skizo-freni, affektive lidelser, angst- og tvangslidelser, belastnings- og tilpasningsreakti-oner, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, gennemgribende udviklingsfor-styrrelser, ADHD, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og emotionelleforstyrrelser i barndom og adolescens.Der bør på hovedfunktionsniveau være særlig opmærksomhed omkring vigtighe-den af risikovurdering, herunder vurdering af patientens selvmordsrisiko og even-tuelle farlighed.Det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få telefonisk kontakt med en spe-ciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Seneste næste dag/hverdag bør der væremulighed for speciallægelig vurdering af patienten med henblik på afklaring af detvidere forløb.Ved varetagelse af hovedfunktioner i børne- og ungdomspsykiatri bør der væresamarbejde med følgende specialer/funktioner:Anæstesiologi med intensiv niveau 2KirurgiPædiatriNeurologiIntern medicin (bredt)Psykiatri
Krav til specialfunktionsniveauRegionsfunktioner
De anbefalinger, som er anført for hovedfunktionsniveauet, gælder som krav på re-gionsfunktionsniveauet. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse af regi-onsfunktioner:Det skal være muligt på regionsfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge ibørne- og ungdomspsykiatri i løbet af kort tid.
Følgende er regionsfunktioner:
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
38
Opsøgende virksomhed og tidlig intervention over for unge med skizofreni(OPUS og/eller TIT) (incidens 300 pt./prævalens 600 pt.):BUC Glostrup, BUC Bispebjerg, BUC Hillerød, Roskilde Sygehus, BUOdense, AUH BU Regionscenter Risskov, AUH BU Regionscenter Her-ning, AUH Aalborg Psykiatriske SygehusPsykotiske tilstande med komorbide udviklingsforstyrrelser (mental retar-dering, autismespektrumlidelser) og svært udadreagerende patienter (inci-dens 100 pt./prævalens 500 pt.):BUC Glostrup, Roskilde Sygehus, BU Odense, AUH BU RegionscenterRisskov, AUH Aalborg Psykiatriske SygehusKomplekse diagnostiske tilstande inden for affektive lidelser, ADHD, au-tismespekret, OCD og/eller Tourette-syndrom, hvor den diagnostiske vur-dering ikke kan afklares på hovedfunktionsniveau, eller hvor den psyko-farmakologiske behandling er særligt kompliceret (incidens 100pt./prævalens 500 pt.):BUC Glostrup, BUC Bispebjerg, Roskilde Sygehus, BU Odense, AUH BURegionscenter Risskov, AUH Aalborg Psykiatriske SygehusPatienter med spiseforstyrrelser og behov for døgnindlæggelse (150 ind-læggelser). Kræver tæt samarbejde med pædiatri og intern medicin: endo-krinologi:BUC Glostrup, BUC Bispebjerg, BUC Hillerød, Holbæk Sygehus, BUOdense, BU Kolding, AUH BU Regionscenter Risskov, AUH Aalborg Psy-kiatriske Sygehus, Kildehøj PrivathospitalSpæd- og småbørnspsykiatri (0-3-årige) (incidens 440 pt./prævalens 660pt.):BUC Glostrup, BUC Bispebjerg, Holbæk Sygehus, BU Odense, AUH BURegionscenter Risskov, AUH Aalborg Psykiatriske Sygehus (formaliseretsamarbejde)Børn (under 13 år) med behov for døgnindlæggelse (ca. 13.000 sengeda-ge):BUC Glostrup, BUC Bispebjerg, Næstved Sygehus, BU Kolding, AUH BURegionscenter Risskov, AUH BU Regionscenter Viborg, AUH AalborgPsykiatriske SygehusPrimær vurdering af surrogatfængslede (incidens 90 pt.). Ved behov forlængerevarende ophold bør patienten overføres til højt specialiseret rets-psykiatrisk funktion for unge:BUC Glostrup, Roskilde Sygehus (formaliseret samarbejde), BU Odense,AUH BU Regionscenter RisskovSelvmordsforebyggelse hos børn og unge (incidens 2.000 pt./prævalens500 pt.):BUC Bispebjerg, Roskilde Sygehus ,BU Odense, AUH BU RegionscenterRisskov, AUH BU Regionscenter Herning, AUH Aalborg Psykiatriske Sy-gehus
Det drejer sig om såvel diagnostik som behandling af alle ovenstående funktioner.Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-1039
Højt specialiserede funktioner
De krav, som er anført for regionsfunktionsniveauet, gælder også for det højt spe-cialiserede niveau.Følgende er højt specialiserede funktioner:
Behandlingsresistente psykotiske tilstande (incidens 60 pt./prævalens 120pt.):BUC Bispebjerg, BU Odense, AUH BU Regionscenter RisskovKomplekse tilstande inden for affektive lidelser, hvor den diagnostiskevurdering ikke kan afklares på regionsfunktionsniveau, eller hvor den psy-kofarmakologiske behandling er særligt kompliceret (incidens 20pt./prævalens 40 pt.):BUC Bispebjerg, BU Odense, AUH BU Regionscenter RisskovUafklarede komplicerede diagnostiske tilstande inden for ADHD, autisme,OCD og/eller Tourette-syndrom, hvor den diagnostiske vurdering ikke kanafklares på regionsfunktionsniveau, eller hvor der er psykofarmakologiskbehandlingsresistens (incidens 20 pt./prævalens 100 pt.):BUC Glostrup, BU Odense, AUH BU Regionscenter RisskovSærligt komplicerede patienter med spiseforstyrrelser og komorbide soma-tiske og/eller psykiatriske lidelser, hvor behandlingen har været langvarigog kompliceret (incidens 30 pt./prævalens 120 pt.). Varetages i tæt samar-bejde med intern medicin: endokrinologi og pædiatri:BUC Bispebjerg, BU Odense, AUH BU Regionscenter RisskovSpæd- og småbørn (0-3-årige) med svære neuroregulatoriske forstyrrelserog spiseproblemer (incidens 90 pt./prævalens 135 pt.):BUC Glostrup, BU Odense, AUH BU Regionscenter RisskovUngdomsretspsykiatrisk funktion vedr. mentalobservationer og dom til be-handling under indlæggelse (incidens 45 pt./prævalens 90 pt.):BUC Glostrup, BU Odense (formaliseret samarbejde), AUH BU Regions-center Risskov, AUH Aalborg Psykiatriske Sygehus (formaliseret samar-bejde)
Det drejer sig om såvel diagnostik som behandling af alle ovenstående funktioner.
Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-10
40
