Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 155
Offentligt
Bilag 1
A.Før reformernes indførelse i begyndelsen af forrige årti.De veterinære institutioner, Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole ( KVL ) Statens VeterinæreSerumlaboratorium ( SVS ) og Veterinærdirektoratet ( VD ) var indtil for få år siden placeret påFrederiksberg med hensigtsmæssig mulighed for tæt samarbejde.Dyrlægeuddannelsen ved KVL med et fastintegreret samarbejde med de statsligeforskningsinstitutioner vedr. husdyrbrug, et godt forskningsnetværk med DetSundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (KU), Danmarks FarmaceutiskeUniversitet og dansk medicinalforskning (eksempelvis Novo Nordisk, Løvens Kemiske Fabrikog Lundbeck), hørte til de bedste i Europa - jvf. flere EU evalueringer.Statens Veterinære Serumlaboratorium, ledet af en direktør, der var dyrlæge og støttet af DetVeterinære Forskningsudvalg, var ved direktørens afgang i 2005 en international førendesektorforskningsinstitution vedrørende diagnostik, antibiotikaresistens, zoonotiske smitstoffer(smitstoffer for både dyr og mennesker) samt på visse områder referencelaboratorium for EU.Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens veterinære Institut for virusforskning / StatensVirusinstitut ( Lindholm) havde i tæt kontakt med Veterinærdirektoratet, ledet af en direktør , dervar dyrlæge, en nøgleposition i Det Veterinære Beredskab, der er af afgørende betydning forlandbrugseksporten i tilfælde af udbrud af visse smitsomme sygdomme (eksempelvis Mund ogKlovesyge, Svinepest, Hundegalskab etc.) og er afgørende for andre landes holdning til vorhåndtering af sådanne situationer.Ovennævnte institutioner blev alle ledet af folk med solid veterinærfaglig indsigt.Beslutningsvejene var korte og bureaukratiet dermed begrænset , hvilket er af uvurderligbetydning – specielt under udøvelse af det veterinære beredskab. Et eksempel herpå så manunder de danske tilfælde med Mund og Klovesyge i 1982, hvor hele verden på mindre end 12timer lukkede for al import af danske landbrugsprodukter.Udenlandske veterinæradministrationer fulgte, bedømte og vurderede de følgende dage løbendeden danske indsats mod sygdommen. I løbet af 3-5 dage genåbnedes importen delvist, og i løbetaf kort tid var forholdene normaliserede takket være det effektive danske veterinære beredskab.
B. Efter de gennemførte reformer.Ved begyndelsen af dette århundrede kunne man med god grund have forventet en fusion afKVL og SVS i ét fakultet geografisk placeret på Frederiksberg med fælles profil og fælles mål.Formentlig på grund af hastværk og mangelfuldt veterinærfagligt input i planlægningen sketedette ikke. KVL blev til Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE, KU).Statens Veterinære Virusinstitut på Lindholm blev fornuftigvis lagt ind under Statens VeterinæreSerumlaboratorium (SVS), men efterfølgende blev SVS af for os uransagelige grunde og direkteimod al sund fornuft lagt ind under Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der på ingen mådekunne forventes at rumme de veterinærfaglige kompetencer, som en sådan sammenlægningkræver.De gennemførte reformer har i betydelig grad svækket den veterinærfaglige indsigt – især hosledelsen (bestyrelse og rektorat m.v.) og i nogen grad også hos institutledere, hvor man vedSide 1 af 2
Bilag 1
besættelse af stillinger ofte synes at prioritere ledelseskompetencer frem for fagligekvalifikationer.Når visse parakliniske fag som fysiologi, anatomi, mikrobiologi og virologi m.v. på LIFE,KU ernedprioriteret til kritisk niveau, giver det anledning til bekymring med hensyn til denveterinærfaglige kvalitet af dyrlægernes kerneområder i samfund (den veterinære administration,offentlig sundhedskontrol, forskning og almen praksis). Endvidere er der opstået meget langekommandoveje gennem bureaukratiet, hvilket i betydelig grad har nedbragt det veterinærfagligeengagement.
C.Fremtidige forventninger og krav på det veterinære område.Der arbejdes i øjeblikket med en reform af organisationsstrukturen ved LIFE, KU, hvorveterinæruddannelsen tænkes placeret i et nyt Sundhedsfakultet,KU. Dette vil være enforbedring. Der er ingen tvivl om, at der vil kunne opnås en positiv synergieffekt vedrørendeforskning, men ikke vedrørende dyrlægeuddannelsen, som i sine basale elementer erhusdyrspecifik og dermed adskiller sig væsentlig fra de andre uddannelser i det påtænktesundhedsfakultet, der er målrettet mod mennesket. Husdyrarterne er strukturelt og funktionelt påbasale områder vidt forskellige fra forholdene hos mennesket, ligesom der er store forskellemellem de enkelte dyrearter. Disse forhold samt den måde, hvorpå dyrene holdes, medfører, atsygdomsårsager, sygdomsudvikling og sygdomsmanifestation, behandling, forebyggelse ogudryddelse på mange områder er vidt forskellige fra forholdene hos mennesket.De sidste decenniers forskning har tydeliggjort væsentlige forskelle mellem husdyrarterne påvigtige parakliniske såvel som på kliniske områder.Det er derfor af afgørende betydning, at de produktionsorienterede husdyrbrugsmæssigefagområder (Animal Science) ved LIFE, KU samt Århus Universitet (Foulum) koordineres medveterinæruddannelsen, ligesom DTU-Veterinærinstituttet (det tidligere SVS) og vigtige tekniskelevnedsmiddelhygiejniske områder ved DTU må indgå i veterinæruddannelsen. DTU-Veterinærinstituttet (SVS) bør derfor indgå som en funktionel enhed med klar veterinærfagligledelse under det kommende Sundhedsfakultet, KU.En organisationsstruktur, der optimalt imødekommer ovennævnte krav, vil være etablering af etFaculty of Veterinary Science, hvilket er tilfældet i andre lande med velrenommerededyrlægeuddannelser (eksempelvis England, Holland, Tyskland,Østrig,Frankrig, Belgien m.fl.).Sverige har sin Veterinærmedicinske Anstalten m.v. og Norge har sin Veterinærhøgskole medVeterinærinstituttet som samarbejdspartner – alt sammen en indikation på , at man generelt iandre lande har erkendt nødvendigheden af at have en selvstændig veterinæruddannelse ogveterinærenhed.En anden men ikke så optimal struktur vil være etablering af et College of Veterinary Medicinemed en klar veterinærfaglig ledelse ved det kommende Sundhedsfakultet,KU.Selv om vi er opmærksomme på, at strukturreformer ofte hastes igennem, skal vi henstille, atman for at undgå fejltagelser og forebygge evt. kommende problemer indhenter internationalveterinærfaglig rådgivning vedrørende organisationsstrukturen - eksempelvis fra EuropeanAssociation of Veterinary Establishments, Royal Veterinary College, UK eller AmericanVeterinary Medical Association, som har mangeårig erfaring vedrørende evalueringer på detveterinære område. En sådan evaluering bør også omfatte DTU-Veterinærinstituttet (tidligereSVS), dets administrations- og kommandostrukturer samt DTU-Fødevareinstituttet.
Side 2 af 2