Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del Bilag 135
Offentligt

December 2011

IndholdsfortegnelseINDLEDNING......................................................................... 41.11.21.31.42.12.23.13.23.33.43.54.14.24.35.1Projektets organisation .............................................. 4Behandlingspsykiatriens finansiering ............................... 5Udmøntning af satspuljebevillinger ................................ 6Analysedesign .......................................................... 7Satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet......................... 8Regionernes økonomi- og aktivitetsstyring ....................... 11Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien ........................ 16Udgifter i den regionale behandlingspsykiatri ................... 18Aktivitet i den regionale behandlingspsykiatri ................... 19Kobling af ressourcer, udgifter og aktivitet ...................... 22Sammenfatning på del 1 ............................................ 25Udviklingen i ressourcer, udgifter og aktivitet .................. 27Kobling af ressourcer, udgifter og aktivitet ...................... 32Sammenfatning på del 2 ............................................ 39Behandlingspsykiatriens organisering ............................. 425.1.15.1.25.1.3Politisk organisering ................................................ 42Administrativ organisering ........................................ 42Samspil mellem politikere og administration .................. 43Psykiatriplaner som langsigtet planlægningsredskab......... 44Psykiatriplaner og satspuljebevillingernes formål ............ 45Fortsættelse af satspuljeprojekter .............................. 46Budgetlægning ...................................................... 49Aktivitet .............................................................. 49Satspuljebevillinger i budgetlægningen ........................ 50Kadence, aktivitetsmål og håndtering af budgetubalance .. 52Opfølgning på satspuljebevillinger .............................. 53

SAMMENFATNING .................................................................. 8

DEL 1: UDVIKLINGEN PÅ LANDSPLAN ........................................ 15

DEL 2: UDVIKLING PÅ REGIONALT NIVEAU .................................. 27

DEL 3: ANALYSE AF REGIONERNES ØKONOMI OG AKTIVITETSSTYRING 41

5.2

Målfastsættelse og planlægning ................................... 445.2.15.2.25.2.3

5.3

Budgetlægning og decentral udmøntning......................... 475.3.15.3.25.3.3

5.4

Løbende budget- og aktivitetsopfølgning ......................... 515.4.15.4.2

/Indholdsfortegnelse, Fra satspulje til psykiatri

Fra satspulje til psykiatriISBN-nr.: 978-87-92258-82-3 (elektronisk version)Udgivet december af: KREVI – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut,Olof Palmes Allé 19, 8200 Århus N, Tlf. 72 26 99 70,[email protected].Forfatter/e: Simon Feilberg, Simon Hartwell Christiansen og Marie KjærgaardRapporten kan downloades gratis påwww.krevi.dkGrafisk design: Weltklasse A/S

/Indholdsfortegnelse, Fra satspulje til psykiatri

IndledningDet daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium har i januar 2011 an-modet KREVI om at udarbejde en analyse af behandlingspsykiatrien. An-modningen er en del af ministeriets bestillingsret, som den står anført i §3 i KREVIs lovgrundlag.Behandlingspsykiatrien finansieres i overvejende grad via det statsligebloktilskud til regionerne samt den kommunale medfinansiering. I de se-neste år er bevillinger fra satspuljen kommet til at spille en stadig størrerolle for behandlingspsykiatriens finansiering. Denne rapport har til for-mål at give bedre indsigt i sammenhængen imellem tilførte ressourcer,udviklingen i udgifter og aktivitet i behandlingspsykiatrien i perioden fra2003-2010 med særligt fokus på perioden efter strukturreformen. Desu-den belyses eventuelle sammenhænge til regionernes økonomi- og aktivi-tetsstyring på området – herunder økonomi- og aktivitetsstyring i forholdtil ressourcer tildelt behandlingspsykiatrien via satspuljeaftalerne.

1.1 Projektets organisationProjektet har været forankret i og gennemført af KREVI. Derudover harder været etableret en styregruppe, der havde til formål at kvalitetssikreprojektet generelt og i særdeleshed datagrundlaget for nøgletalsanaly-serne. Følgegruppen blev sammensat af repræsentanter fra Ministeriet forSundhed og Forebyggelse og Danske Regioner. Styregruppen har væretsamlet tre gange i løbet af projektet. Første gang ved projektets opstart,anden gang i forbindelse med afslutningen af dataindsamlingen og indle-dende bearbejdning af data og sidste gang forud for den endelige afrap-portering. Endvidere har der været nedsat en følgegruppe, bestående afrepræsentanter fra Danske Regioner samt repræsentanter fra de fem re-gioner. Følgegruppen har været med til at validere rapporten ligesom føl-gegruppen har haft lejlighed til at kommentere alle dele af rapporten.Følgegruppen har været samlet tre gange. Endvidere har regionernes re-præsentanter bistået KREVI med indsamling af data samt løbende valide-ring af både nøgletal og analyse af interviewmateriale.

1.2 Behandlingspsykiatriens finansieringKommunalreformen betød betydelige ændringer i såvel regionernes opga-ver som finansiering. Regionernes opgaver er fastlagt på helt overordnetniveau i ”Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Ho-vedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab” og kan ef-ter reformen inddeles i tre hovedområder: Sundhed, Regional udviklingsamt Social- og specialundervisning. De enkelte områder finansieres jf.”Lov om regioners finansiering” særskilt, og regionsrådene kan såledesikke prioritere midler på tværs af områderne.Finansieringsmodellen efter kommunalreformen indebærer bl.a., at regi-onerne ikke, som de tidligere amter, har en selvstændig skatteudskriv-ningsret, samt at kommunerne er med til direkte at finansiere den regio-nale opgaveløsning.Overordnet finansieres sundhedsområdet via tre former for tilskud: Etstatsligt bloktilskud, et statsligt aktivitetsafhængigt tilskud og et kommu-nalt bidrag. Det statslige bloktilskud er fastsat efter en række fordelings-kriterier, der afspejler de forskellige udgiftsbehov, der er i regionerne ogudgør knap 80 pct. af den samlede finansiering. Det statslige aktivitetsaf-hængige tilskud udgør ca. 3 pct. af den samlede finansiering. Den kom-munale finansiering bestod indtil 1. januar 2012 af et grundbidrag og etaktivitetsafhængigt bidrag. Fra 2012 er kommunernes medfinansieringudelukkende aktivitetsafhængig. Den kommunale medfinansiering udgør istørrelsesordnen 17 pct. af den samlede finansiering.Rammerne for finansieringen af de regionale sundhedsopgaver fastlæggesi de årlige økonomiaftaler imellem Danske Regioner og regeringen. Be-handlingspsykiatrien finansieres via det statslige bloktilskud samt denkommunale medfinansiering. Behandlingspsykiatrien er ikke en del af detaktivitetsafhængige tilskud, og mellem stat og region er der således ikkeknyttet aktivitetsforudsætninger til budgettet. En stadig stigende del affinansieringen af behandlingspsykiatrien fastlægges imidlertid som en delaf de årlige forhandlinger om udmøntningen af satspuljebevillingerne.

/Indledning, Fra satspulje til psykiatri

1.3 Udmøntning af satspuljebevillingerRegeringen og en række af folketingets partier indgår hvert år en aftaleom udmøntning af satspuljebevillinger på sundhedsområdet, hvor behand-lingspsykiatrien som hovedregel er et prioritet område. Satspuljeaftalenindgås hvert år som hovedregel i efteråret og udmøntes endeligt som endel af årets finanslovsaftale. Midlerne fra satspuljen indenfor behand-lingspsykiatrien er blevet tildelt på to forskellige måder; via midlertidigepuljer og via permanente bevillinger.De midlertidige puljer udmøntes på baggrund af konkrete ansøgninger tilMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse. Midlerne bevilges således tilkonkrete projekter, hvor Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse følgerop på projekterne ved bl.a. aflæggelse af regnskab ved projektets ophør.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har således ansvaret for opfølg-ning på de midlertidige puljer.De permanente puljer udmøntes via regionernes almindelige bloktilskud,og bliver således fordelt til regionerne efter den gældende bloktilskuds-nøgle indenfor sundhedsområdet. De permanente midler er typisk målret-tet et særligt indsatsområde. Midler givet til udvidede behandlingsrettig-heder er endvidere fulgt af lovkrav. Opfølgning på de permanente sats-puljebevillinger indgår i den almindelige økonomiopfølgning i regionerne.Gennem de seneste år har der været en klar tendens til, at satspuljebe-villingerne indenfor behandlingspsykiatrien i stigende grad udmøntes sompermanente midler. Endvidere har forligspartierne bag satspuljeaftalerneofte ønsket at videreføre de midlertidige indsatser på det behandlings-psykiatriske område ved at permanentgøre bevillingerne efter projekter-nes ophør. Satspuljebevillingerne og i særdeleshed de permanente bevil-linger er således kommet til at spille en stadig større rolle i finansieringenaf behandlingspsykiatrien. I 2003 finansierede satspuljebevillingerne ca.2,5 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Dette tal steg til 4 pct. i 2007og yderligere til 9,3 pct. i 2010. Det ses endvidere, at alle satspuljebevil-lingerne i behandlingspsykiatrien var tidsbegrænsede i 2003. I 2007 varder en næsten lige fordeling på hhv. tidsbegrænsede og permanente mid-ler, og i 2010 udgjorde de permanente bevillinger ca. 85 pct.

/Indledning, Fra satspulje til psykiatri

1.4 AnalysedesignMed baggrund i ovenstående vil denne rapport indeholde en kortlægningog analyse af satspuljebevillinger tildelt behandlingspsykiatrien samt ud-viklingen i udgifter og aktivitet i perioden 2003-2010. Endvidere analyse-res regionernes økonomi- og aktivitetsstyring på psykiatriområdet medsærlig fokus på de permanentgjorte satspuljebevillinger udmøntet på om-rådet. Som en del af analysen af økonomi- og aktivitetsstyringen belysesligheder og forskelle regionerne imellem.Regionerne har ansvaret for den del af psykiatrien, der vedrører sygdoms-behandling. Det vil sige diagnosticering og behandling af borgere medpsykisk sygdom. Kommunerne har til gengæld ansvaret for den socialpsy-kiatriske indsats, der har som formål at yde hjælp og støtte til sindsliden-des hverdag. I dette projekt analyseres udelukkende udviklingen i res-sourcer, udgifter og aktivitet indenfor behandlingspsykiatrien hvorfor re-gionerne udgør analyseenhederne.Analyserne vil så vidt muligt opdeles på børne- og unge hhv. voksenpsyki-atri. Det har ikke været muligt at gennemføre analyserne med et særskiltfokus på retspsykiatrien, da data vedrørende udgifter og aktivitet ikkegiver mulighed for denne afgrænsning. Alle regioner har i dag afgrænsedeorganisatoriske indsatser indenfor retspsykiatrien, men en betydelig delaf indsatsen – særligt de ambulante – foregår i almindelige ambulatorier.Analysen af behandlingspsykiatrien er opdelt i følgende tre dele:Del 1 er en nøgletalsanalyse, hvor udviklingen i økonomi og aktivitet pålandsplan fra 2003-2010 kortlægges og sammenholdes med tilførte midlertil området i perioden.Del 2 er en nøgletalsanalyse, hvor udviklingen i økonomi og aktivitet ihver enkelt region kortlægges i perioden fra 2007-2010 og sammenholdesmed tilførte bevillinger i perioden.Del 3 er en kvalitativ analyse af regionernes økonomi- og aktivitetsstyringaf de centralt tilførte bevillinger til regionen.

/Indledning, Fra satspulje til psykiatri

SammenfatningDenne rapport har ved hjælp af nøgletalsanalyser undersøgt sammen-hængen imellem tilførte ressourcer, udviklingen i udgifter og aktivitet iden regionale behandlingspsykiatri i perioden fra 2003-2010. Fokus harsærligt været på perioden fra 2007-2010 efter strukturreformen og såle-des på regionerne.Rapporten har endvidere gennem indhentelse af skriftligt materiale samtved interview med regionerne belyst regionernes økonomi- og aktivitets-styring i behandlingspsykiatrien. Analysen af regionernes økonomi- og ak-tivitetsstyring har belyst, hvilke styringsforhold der gør sig gældende iden regionale behandlingspsykiatri, herunder hvorvidt satspuljebevillin-gernes stigende andel af finansieringen af behandlingspsykiatrien medfø-rer styringsmæssige udfordringer.Analyserne af regionernes økonomi- og aktivitetsstyring har bl.a. pegetpå, at formålene i satspuljeaftalerne på det psykiatriske område stemmeroverens med de målsætninger og prioriteringer, der fremgår af regioner-nes psykiatriplaner. Det ses endvidere, at de udmøntede satspuljebevil-linger har fungeret som løftestang for igangsættelse af prioriterede ind-satser i psykiatrien samt, at indsatserne efterfølgende er permanentgjor-te og videreført af regionerne.

2.1 Satspuljebevillinger, udgifter og aktivitetTabel 1 og 2 opsummerer centrale resultater fra nøgletalsanalyserne gen-nemført i rapportens del 1 og 2. Tabel 1 viser nettodriftsudgifter for be-handlingspsykiatrien samt tildelte satspuljebevillinger til området i perio-den fra 2007 til 2010. Desuden ses udviklingen i satspuljebevillingernesandel af de samlede udgifter i samme periode.

Tabel 1. Tildelte satspuljebevillinger, nettodriftsudgifter (mio. kr.)2010-pl samt satspuljebevillingernes andel af nettodriftsudgifterne(Pct.).2007Tildelte satspuljebevillingerNettodriftsudgifterSatspuljebevillinger som andel af nettodriftsudgifter (pct.)2686.9243,920084117.1135,820093967.1965,520106677.1709,3

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011, sygehusenes regnskabsindberetninger.Anm.: Tildelte satspuljemidler er ekskl. midler udmøntet til psykologbehandling.

I tabellen ses de relative ændringerne i henholdsvis tilførte satspuljebe-villinger, nettodriftsudgifter samt aktivitetsmålene; unikke borgere i be-handling, udskrivninger, sengedage og ambulante besøg i perioden fra2007 til 2010. Tabellen vil danne udgangspunkt for konklusionerne vedrø-rende nøgletalsanalyserne i rapporten.Tabel 2. Ændring i satspuljebevillinger, nettodriftsudgifter og antalunikke borgere i behandling fordelt på regioner. Ændringer fra 2007 til2010. 2010-pl. Procent.HovedstadenÆndring i tilførte sats-puljebevillingerÆndring i nettodrifts-udgifterneÆndring i antal unikkeborgere i behandlingÆndring i sengedageÆndring i udskrivningerÆndring i antal ambu-lante kontakterKilde: Egne beregningerAnm.: Tabellen er ikke et udtryk for et produktivitetsmål, da opgørelser af aktivitet er foretaget påbaggrund af bopælsregion og ressourcer og udgifter er henført til borgerens bopælsregion.Anm.: En del af ændringen i udskrivninger i Region Hovedstaden skyldes ændret registreringspraksis ianalyseperioden, hvor registreringen i overnatninger i skadestue ændres fra ambulant til stationær.5%-1 %8%-12 %22 %2%Sjælland8%16 %9%-5 %5%-0,5 %Nordjylland9%9%12 %-2 %7%24 %Midtjylland7%6%13 %5%-3 %11 %Syddanmark8%5%15 %2%2%17 %Landsplan6%4%11 %-5 %9%8%

/Sammenfatning, Fra satspulje til psykiatri

Nøgletalsanalyserne peger på følgende centrale betragtninger vedrørendeudviklingen i tilførte satspuljebevillinger, nettodriftsudgifter og aktivitetsamt koblingen herimellem:Udviklingen i satspuljebevillinger, udgifter og aktivitetDer er i perioden fra 2003 til 2010 tilført stadigt flere satspuljebevillinger tilden regionale behandlingspsykiatri, som således udgør en stadig større andelaf den samlede finansiering af behandlingspsykiatrien.Flere og flere satspuljebevillinger tildeles permanent. Endvidere er der sketen relativt større tilførsel til børne- og ungdomspsykiatrien sammenlignet medvoksenpsykiatrien set i forhold til to specialers samlede udgiftsniveau.Nettodriftsudgifterne til den regionale behandlingspsykiatri er på landsplansteget med 2 pct. fra 2003 til 2006 målt i faste priser og fra 2007 til 2010med yderligere fire pct.Udgiftsstigningen er ikke ens regionerne imellem. I Region Hovedstaden harudgiftsniveauet målt i faste priser stort set ikke ændret sig. I Region Sjællandses der en markant udgiftsstigning på ca. 16 pct. og i de øvrige regioner ud-giftsstigninger på fem til ni pct.Der ses i perioden fra 2007-2010 en øget både stationær og ambulant aktivi-tet i den regionale behandlingspsykiatri.Målt på antallet af unikke patienter har samtlige regioner oplevet en øget ak-tivitet set over hele perioden. Det ses endvidere, at børne- og ungeområdetløbende prioriteres relativt højere end voksenområdet. Den nationale udvik-ling dækker over forskelle på det regionale niveau. Region Hovedstaden haroplevet markante stigninger i udskrivninger og samtidigt et fald i sengedage.Samme udvikling ses i Region Sjælland og Region Nordjylland, men ikke såmarkant. I Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark ses der endvidere betydeli-ge stigninger i den ambulante aktivitet.

Koblingen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitetPå landsplan er stigningen i tilførte satspuljebevillinger to procentpoint høje-re end stigningen i nettodriftsudgifterne.Der er imidlertid betydelige forskydninger i udmøntningen af satspuljebevillin-ger og udviklingen i udgifter imellem årene. Der kan således være satspulje-bevillinger udmøntet sidst i perioden, som først resulterer i øgede udgifterefter 2010. Udviklingen på landsplan dækker over variation regionerne imel-lem. I Region Midtjylland og Region Nordjylland er udgifterne steget i stort setsamme takt som tilførslen af satspuljebevillinger. I Region Sjælland er udgif-terne steget betydeligt mere end stigningen i tilførslen af satspuljebevillinger.I Region Syddanmark ses det, at udgifterne er steget lidt mindre end stignin-gen i tilførslen af satspuljebevillinger. I Region Hovedstaden gælder det, atnettodriftsudgifterne har været stort set konstante, imens tilførslen af sats-puljebevillinger har været stigende.

/Sammenfatning, Fra satspulje til psykiatri

På landsplan er stigning i aktiviteten i den regionale behandlingspsykiatri ste-get mere end stigningen i tilførslen af satspuljebevillinger målt på både antalunikke borgere i behandling, ambulante besøg og antal udskrivninger. Antal-let af sengedage har været nogenlunde konstant.Når man ser på unikke borgere i behandling som et samlet mål for både denstationære og ambulante aktivitet, fremgår det, at der er regionale forskelle.I Region Midtjylland og Region Syddanmark ses de største forskelle imellemstigningen i satspuljebevillinger og aktivitet på hhv. seks og syv procentpoint. IRegion Sjælland er forskellen mindst med et procentpoint. I både RegionNordjylland og Region Hovedstaden er forskellen på tre procentpoint.

2.2 Regionernes økonomi- og aktivitetsstyringAnalysen af regionernes økonomi og aktivitetsstyring skulle bl.a. undersø-ge, hvordan satspuljerne indgår i den generelle økonomi- og aktivitetssty-ring i regionerne. Helt overordnet kan man konstatere, at de permanenteog permanentgjorte satspuljebevillinger i årene efter, at de er blevetudmøntet, indgår i den generelle budgetdisponering og budgetopfølgning.I forbindelse med udmøntningen af midlertidige puljemidler peger regio-nerne på, at midlerne udmøntes forskudt af den almindelige budgetpro-ces, samtidigt med at ansøgning og forvaltning af disse midler opfattessom unødig bureaukratisk.Herudover pegede analysen af regionernes økonomi- og aktivitetsstyring iden regionale behandlingspsykiatri på følgende forhold vedrørende styrin-gen og administration af satspuljebevillingerne.Organisering og målfastsættelsePsykiatrien organiseres i alle regioner som ét sygehus og dermed én admini-strativ enhed på samme måde som et somatisk sygehus.Der genfindes desuden en nogenlunde ensartet opgave- og ansvarsfordelingmellem koncernøkonomi og psykiatriledelsen i de respektive regioner.Samtlige regioner opererer med et ad hoc rådgivende udvalg på psykiatriom-rådet, der er adskilt fra det somatiske område.Der er stor politisk opmærksomhed på og involvering i psykiatrien. Tilpasnin-ger på strukturelt niveau, hvor serviceniveau og tilgængelighed påvirkes, fore-lægges altid politisk. Flere regioner giver udtryk for, at der er en politisk for-ventning om, at tilbud igangsat med en midlertidig satspuljefinansiering, fort-sættes efter projektperiodens udløb. Der er således ingen eksempler på, atsatspuljeprojekter er nedlagt efter endt projektperiode.

/Sammenfatning, Fra satspulje til psykiatri

Regionernes psykiatriplaner er i høj grad bestemmende for, hvilke indsatserder igangsættes og for, hvilke indsatser der tilpasses og fortsættes.Dette gælder også i forhold til indsatser finansieret af satspuljebevillinger.Der er generelt stort sammenfald i målsætningerne i psykiatriplanerne og for-målene i satspuljeaftalerne og således også i de indsatser regionerne og parti-erne bag satspuljeaftalerne ønsker at prioritere.

Budgetlægning og decentral udmøntningPermanente såvel som permanentgjorte satspuljebevillinger indgår i samtligeregioner som en del af psykiatriens samlede budget og udmøntes generelt ube-skåret til psykiatrien, herunder også den kommunale medfinansiering.Permanente og permanentgjorte satspuljebevillinger indgår således på lige fodmed psykiatriens øvrige midler ifm. budgettilpasninger, effektiviseringer o.lign. Tidsbegrænsede satspuljebevillinger – dvs. projektmidler - indgår ikke iden almindelige budgetramme, men udmøntes i overensstemmelse med kon-krete projektansøgninger.Regionerne oplever tidsforskydninger, når tilførte satspuljebevillinger skalomsættes til udgifter.Tidspunktet for vedtagelsen af satspuljeaftalen kan betyde forskydninger i ud-møntningen af satspuljebevillinger imellem budgetår således, at satspuljebevil-linger ikke nødvendigvis omsættes til udgifter i det budgetår, de er umøntet i.Forskydninger kan endvidere skyldes, at det tager tid at foretage nødvendigekapacitetsudvidelser. Rekruttering og fastholdelse af personale er selvstændigeudfordringer, der ligeledes kan medføre forskydninger i omsætningen af sats-puljebevillinger.Regionerne opfatter administrationen af midlertidige projektmidler som bu-reaukratisk.Ansøgningspuljerne opleves af regionerne som bureaukratiske. Ansøgningspul-jerne betyder dels øget administration og dels, at regionerne i et vist omfangskal operere med en ekstra budgetproces vedrørende bevillinger fra satspuljen.Forskydningen fra midlertidige til permanente midler har dog reduceret usik-kerheden i budgetlægningen.Tilførslen af permanente samt permanentgjorte satspuljebevillinger medføreri alle regioner en opjustering af aktivitetskravet til psykiatrien.Med undtagelse af Region Hovedstaden sker justeringer i aktivitetskrav i umid-delbar forlængelse af ændringer i budgetrammen. I Region Hovedstaden opgø-res aktivitetskravet en gang årligt med baggrund i forrige års realiserede aktivi-tet. Tilførslen af satspuljebevillinger resulterer følgelig i et øget aktivitetskravåret efter, hvis der er realiseret en meraktivitet. Tilførslen af tidsbegrænsedemidler medfører en opjustering i det samlede aktivitetskrav til psykiatrien un-der projektperioden i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hoved-staden. I Region Midtjylland og Region Sjælland opjusteres aktivitetskrav førstved en eventuel permanentgørelse efter projektets afslutning.

/Sammenfatning, Fra satspulje til psykiatri

Økonomi- og aktivitetsstyringen kan i fire ud af fem regioner overordnet setbetegnes som en ren mål- og rammestyring.Psykiatrien tildeles en budgetramme og et aktivitetskrav, der skal realiseresindenfor rammen. I Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddan-mark kan manglende aktivitetsopfyldelse medføre en nedjustering af budget-tet, mens Sjælland og Hovedstaden i udgangspunktet ikke anvender en sådanbudgetkorrektion. Region Syddanmark har som eneste region en aktivitetssty-ringsmodel indenfor det ambulante område, hvor der er afregning for mer- hhv.mindreaktivitet ift. basislinjen afregnet på baggrund af udvalgte DRG-grupper. Ide øvrige regioner er der ikke automatisk afregning for meraktivitet.Psykiatriledelsen har i samtlige regioner budgetansvaret for psykiatrien og ud-gør således det centrale bevillingsniveau.Hver region udarbejder et budget med udgangspunkt i forrige års budget. Heriindarbejdes prioriteringer og eventuelle sparekrav. Ydermere arbejder regio-nerne med stående årlige produktivitetskrav typisk på to pct. Dog med undta-gelse af Region Midtjylland, der i løbet af analyseperioden indfører produktivi-tetskrav.

Løbende økonomi- og aktivitetsopfølgningBudgetubalancer i psykiatrien håndteres i alle regioner ved dels intensivering afopfølgningen og dels udarbejdelsen af handleplaner til genopretning af balanceni økonomi og aktivitet.Den intensiverede opfølgning foregår i alle regioner i form af en tættere dialogog øget kadence i afrapporteringen mellem koncernøkonomi og psykiatriledelsensamt i nogle regioner ved opfølgning på afdelingsniveau fra koncernøkonomi.Der er betydelig variation i, hvilke aktivitetsmål der indgår i den løbende øko-nomi- og aktivitetsopfølgning.Ambulante besøg anvendes som aktivitetsmål i samtlige regioner. Udskrivningeranvendes i fire regioner, og tre regioner anvender sengedage i deres opfølgning.Øvrige aktivitetsmål anvendes mere spredt på tværs af regionerne. Det gælder fxskadestuebesøg, hjemmebesøg og unikke borgere.Der gennemføres ikke en særskilt løbende økonomi- og aktivitetsopfølgning påde permanente satspuljebevillinger.Det er generelt regionernes vurdering, at en løbende særskilt opfølgning på depermanente satspuljebevillinger dermed ville kræve betydelige administrativeressourcer til økonomistyringen udover de ressourcer, der allerede i dag brugestil at søge til og afrapportere på de tidsbegrænsede satspuljeprojekter. Der skeren løbende opfølgning på de tidsbegrænsede projekter primært fra psykiatrienud på afdelingsniveau. Der sker ikke en særskilt løbende afrapportering på detidsbegrænsede midler.

/Sammenfatning, Fra satspulje til psykiatri

Den løbende opfølgning på de permanente satspuljebevillinger indgår som en delaf den almindelige økonomi- og aktivitetsopfølgning.Generelt udmøntes permanente satspuljebevillinger som en del af den samledebudgetramme, og der sker således en løbende opfølgning på økonomisiden afsatspuljebevillingerne i den almindelige opfølgning. De midlertidige satspuljebe-villinger udmøntes ikke under projektperioden som en del af budgetrammen,men konteres separat og indgår således ikke i den almindelige opfølgning, førprojektet afsluttes, og der sker en eventuel permanentgørelse. I det omfang til-delingen af satspuljebevillinger resulterer i opjusteringer af aktivitetskravene iregionerne, indgår aktivitet knyttet til midlerne også i den almindelige aktivi-tetsopfølgning, jf. ovenstående afsnit om justering i aktivitetskrav.

/Sammenfatning, Fra satspulje til psykiatri

Del 1: Udviklingen pålandsplanDenne del af undersøgelsen er en nøgletalsanalyse, der har til formål atgive et samlet overblik over ressourcetilgangen via satspuljebevillinger,udviklingen i udgifter og aktivitet i behandlingspsykiatrien i perioden fra2003-2010 og særligt efter kommunalreformen i 2007. Konkret undersøgesfølgende forhold:Kortlægning af bevillinger til behandlingspsykiatrien via satspuljebevil-linger opdelt dels på permanente bevillinger og tidsbegrænsede bevil-linger og dels på børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri.Kortlægning af de samlede udgifter til behandlingspsykiatrien opdeltpå børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri.Kortlægning af aktiviteten på det psykiatriske område opdelt på børne-og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri fra 2007-2010.Udviklingen i bevillinger, udgifter og aktivitet sammenholdes fra 2007-2010 for at opnå et indtryk af, om udviklingen i ressourceforbrug ersammenfaldende med udviklingen i ekstra tilførte midler til psykiatri-en, samt hvilken indflydelse dette har haft på aktivitetsniveauet.Nedenstående figur illustrerer de analysevariable og sammenhænge, dervil blive belyst i del 1.Figur 1. Analyseramme for sammenligning af ressourcer, udgifter og ak-tivitetC

Tilførte midler til behand-lingspsykiatrien via bevil-linger fra satspuljen

Nettodriftsudgifter jf.regnskab i behandlingspsy-kiatrien

Aktiviteten i behandlings-psykiatrien

Det skal bemærkes, at behandlingspsykiatrien i denne periode har væretunderlagt både amtslig og regional styring. Dette giver en række data-mæssige udfordringer på udgifts- og aktivitetssiden. Dels vil der være væ-sentlige problemer ved en sammenligning af perioden fra 2003-2006 medperioden fra 2007-2010. Dels er der ikke tilgængelige registerdata vedrø-rende aktiviteten i perioden fra 2003 til 2006. Analysen af aktiviteten vilfølgelig afgrænses til perioden fra 2007-2010. Der henvises i øvrigt til bi-laget om metode og data metodeafsnittet for en mere udførlig redegørel-se for datakilder, variable mv.

3.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrienDen regionale behandlingspsykiatri er igennem en årrække i stigende gradblevet tilført nye ressourcer via de årlige satspuljeaftaler. Af nedenstå-ende tabel fremgår den årlige tilførsel af satspuljebevillinger til behand-lingspsykiatrien for perioden 2003-2014. Overslagsårene 2012-2014 er in-kluderet i oversigten, da de giver en relevant indikation på udviklingen ide tilførte ressourcer i de kommende år.Tabel 3 viser den samlede tildeling til behandlingspsykiatrien samt tilde-lingen opdelt på ressourcer til hhv. regionerne og øvrige modtagere. Den-ne analyses fokus på den regionale behandlingspsykiatri betyder, at demidler, der er givet til øvrige modtagere, ikke indgår i de videre analyser.Satspuljebevillinger til ”Øvrige” inkluderer fx midler til psykologbehand-ling finansieret via sygesikringen, midler til landsdækkende kampagneind-satser gennemført af Sundhedsstyrelsen og evalueringsindsatser på natio-nalt niveau.Tabel 3. Satspuljebevillinger tilført behandlingspsykiatrien (mio. kr.,2010-pl)2003Samlet tildelingRegionerØvrige18417212200418417212200527726512200627726512200727926811200842241111200942739631201073766770201198392856201213231176147201313281200128201413221195127

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2012Anm.: Tildelte satspuljemidler er ekskl. midler udmøntet til psykologbehandling.

Tabel 3 viser, at tildelingen af satspuljebevillinger til regionerne er stegetfra 172 mio. kr. i 2003 til 928 mio. kr. i 2011. Jf. satspuljeaftalen fra 2011og 2012 udmøntes der yderligere midler i overslagsårene, og i 2014 vil densamlede udmøntning til regionerne være på 1195 mio. kr. Det fremgår aftabel 4, at satspuljebevillingerne er kommet til at udgøre en større og

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

større andel af finansieringen af den regionale behandlingspsykiatri. I2003 udgjorde satspuljebevillingerne 2,6 pct. Denne andel af steget stødtog udgjorde i 2010 godt ni pct., målt i faste priser.Tabel 4. Satspuljebevillinger i pct. af regionernes nettodriftsudgifter(2010-pl.)2003Satspuljebevillinger som andel af regionernesnettodriftsudgifter (pct.)2004200520062007200820092010

2,6

3,9

4,0

3,9

5,8

5,5

9,3

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2010, En sammenligning af amternes/H:S' aktiviteterpå psykiatriområdet og Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet, Regioners økonomiog aktivitet på økonomiområdet 2006 samt sygehusenes regnskabsindberetninger.

Figur 2 illustrerer udmøntningen af satspuljebevillingerne fordelt på hhv.permanente og tidsbegrænsede midler samt midler tildelt permanent,men udmøntet efter ansøgning fra regionerne. Af figuren fremgår det, atde permanente midler er kommet til at udgøre en stadig større andel afden samlede satspuljetildeling. I 2003 blev der udelukkende udmøntetsatspuljebevillinger via tidsbegrænsede ansøgningspuljer. I 2007 er der ennæsten ligelig fordeling på permanente og tidsbegrænsede midler. I 2010udgør de permanente midler ca. 83 pct. og fra 2011 og fremefter 98-99pct. Fra 2010 og fremefter tildeles ca. 10 pct. af satspuljebevillingernesom permanente midler, der udmøntes efter ansøgning fra regionerne.Figur 2. Permanente hhv. tidsbegrænsede satspuljebevillinger tildeltpsykiatrien (mio. kr.), 2010-pl.1.4001.2001.00080060040020001722003172200435230200535230200612814020074891752362008308882009621162010922120111982301620139558159551.057

232012

120172014

Tidsbegrænsede midlerPermanente midlerKilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2012

Permanente via ansøgningpulje

Anm.: Som led i satspuljeaftalen 2010 udmøntes 62 mio. kr. i 2010 stigende til 102 mio. kr. i 2013 viaen ansøgningspulje. Midlerne er givet permanent og udmøntes således fra 2014 som en del af bloktil-skuddet. Midlerne er inkluderet som permanente midler i opgørelsen.

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

Ser man på fordelingen af midler udmøntet til børn og unge hhv. voksnefremgår det af figur 3, at der igennem hele perioden udmøntes flest mid-ler til voksenpsykiatrien. Fra 2010 og frem til det sidste overslagsår i 2014vokser andelen af midler udmøntet til voksenpsykiatrien betydeligt og ud-gør i 2014 således knap 70 pct. Dette skal ses i forhold til det betydeligthøjere udgiftsniveau i voksenpsykiatrien sammenlignet med børne- ogungdomspsykiatrien, jf. nedenstående om nettodriftsudgifterne.Figur 3. Satspuljebevillinger opdelt på børn og unge- hhv. voksenpsykiatri(mio. kr.) 2010-pl.1.4001.2001.000

80060040020001353713537237135130135130115153174224172262298405

820

833

834

630

355

368

360

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014Samlet tildeling til B&UKilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2012

Samlet tildeling til voksne

3.2 Udgifter i den regionale behandlingspsykiatriUdviklingen i nettodriftsudgifterne til den regionale behandlingspsykiatrifor henholdsvis perioden 2003 til 2006 og 2007 til 2010 fremgår af tabel 5og 6. Af tabel 5 ses det, at udgifterne i løbende priser er steget med godt11 pct. fra 2003 til 2006. I faste priser ses der en stigning på ca. to pct.Tabel 5. Nettodriftsudgifter i behandlingspsykiatrien inkl. administration(mio. kr.)2003Løbende priser2010-pl5.2836.47920045.4476.48420055.8266.77420065.8836.622Ændring pct.11,32,2

Kilde: En sammenligning af amternes/H:S' aktiviteter på psykiatriområdet og Regionernes økonomi ogaktiviteter på psykiatriområdet, Regioners økonomi og aktivitet på økonomiområdet 2006

I perioden efter strukturreformen fra 2007 og frem til 2010 ses der enstigning på ca. 13 pct. i løbende priser eller på godt 3,6 pct. i faste pri-ser. Samtidig ses der et fald i udgifterne til administration.

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

Tabel 6. Nettodriftsudgifter i behandlingspsykiatrien inkl. administration(mio. kr.)2007Løbende priserHeraf administration

20086.711219

20097.013203

20107.170223

Ændring pct.13,5-18,0

6.318272

2010-plHeraf administration

6.924298

7.113232

7.196208

7.170223

3,6-25,0

Kilde: Sygehusenes regnskabsindberetninger

Udviklingen i nettodriftsudgifterne opdelt på børn og unge hhv. voksne forperioden 2007-2010 fremgår af tabel 7. I faste priser ses en stigning i ud-gifterne i voksenpsykiatrien på to pct. og en stigning i børne- og ung-domspsykiatrien på knap 13 pct.Tabel 7. Nettodriftsudgifter i behandlingspsykiatrien inkl. administrationopdelt på børn og unge hhv. voksenpsykiatri (mio. kr.)2007Løbende priserVoksneBørn og unge2010-plVoksneBørn og ungeKilde: Sygehusenes regnskabsindberetninger

20085.8318806.180933

20095.9911.0226.1471.049

2010 Ændring pct.6.0971.0736.0971.07311,923,32,112,6

5.4498705.971953

3.3 Aktivitet i den regionale behandlingspsykiatriDer anvendes i nærværende analyse forskellige variable til at belyse akti-viteten i den regionale behandlingspsykiatri. Antal unikke borgere i be-handling benyttes til at indfange ændringer i aktiviteten overordnet set,herunder både stationær og ambulant aktivitet. Udviklingen i den statio-nære aktivitet belyses særskilt på baggrund af udskrivninger, sengedageog gennemsnitlig liggetid. Og den ambulante aktivitet med baggrund iambulante besøg. Endvidere ses der på udviklingen i borgere på venteli-ste.Antallet af unikke borgere i behandling er steget med 11 pct. fra 2007 til2010. Det er særligt antallet af børn og unge i behandling, der er stegetbetydeligt. Antallet af børn og unge er således steget med 39 pct., imensvoksne i behandling af steget med seks pct.

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

Figur 4. Antal unikke borgere i stationær eller ambulant behandling140.000120.000100.00080.00060.000107.64991.293111.00392.728117.30996.769119.82097.036

40.00020.000020072008Børn og ungeKilde: eSundhed16.35618.27520.540

22.784

2009VoksneI alt

2010

Den stationære aktivitet belyses i tabel 8 og tabel 9 med baggrund i antalsengedage og antal udskrivninger i året samt gennemsnitlig liggetid måltsom det gennemsnitlige antal sengedage pr. sygehusudskrivning.Tabel 8. Sengedage i året og sygehusudskrivninger2007I alt200820092010 Ændring pct.-5,08,811,920,7-5,98,4Antal sengedage i året 1.074.848 1.049.940 1.067.012 1.021.125Antal udskrivningerBørn og ungeAntal sengedage i åretAntal udskrivningerVoksne37.69151.6221.20939.39750.9661.45140.58654.5341.49841.00057.7751.459963.35039.541

Antal sengedage i året 1.023.226Antal udskrivninger36.482

998.974 1.012.47837.94639.088

Kilde: eSundhed

Det fremgår af tabel 8, at antallet af udskrivninger samlet set er øgetmed 8,8 pct. fra 2007 til 2010. Stigningen i aktiviteten på børne- og unge-området har været knap 21 pct., imens den for voksne har været godt 8pct. Antallet af sengedage er samlet set faldet med fem pct. Opdelt påvoksne hhv. børn og unge er udviklingen minus seks pct. og plus 12 pct.

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

Tabel 9. Gennemsnitlig liggetid (dage)2007I altBørn og ungeVoksneKilde: eSundhed

2008334033

2009233223

2010213621

284027

Liggetiden er faldet med i alt syv dage i perioden fra 2007 til 2010. Udvik-lingen dækker over et fald på børne- og ungeområdet på fem dage og syvdage på voksenområdet. Det skal bemærkes, at der er ændret registre-ringspraksis i Region Hovedstaden i perioden, som har betydelig indflydel-se på faldet i liggetiden.Den ambulante aktivitet er vist i figur 5. Det fremgår af figuren, at detsamlede antal ambulante kontakter er steget med godt otte pct. fra 2007til 2010. Tendensen er den samme for såvel børn og unge som voksne,omend stigningen på børneområdet er den mest betydelige.Figur 5. Antal ambulante kontakter900.000

800.000700.000600.000500.000400.000

777.917699.400

761.963682.933

816.011724.722

841.115738.812

300.000200.000100.00002007Børn og unge2008Voksne20092010Samlet antal ambulante kontakter78.517

81.038

91.289

102.303

Kilde: eSundhedAnm.: Ambulant besøg (AAF2-AAF23), hjemmebesøg (AAF6) og udebesøg (AAF7) er inkluderet.

Antallet af borgere på venteliste i mere end to måneder med et behand-lings- eller undersøgelsesbehov fremgår af figuren nedenfor. Samlet set erantallet af borgere på venteliste i mere end to måneder stort set detsamme i 2007, 2009 og 2010. Der observeres et højere antal ventende i2008 formegentlig som resultat af konflikten på sundhedsområdet detteår. Antallet af borgere, der venter mere end to måneder, falder med 26pct. fra 2010 til 2011.

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

Antallet af børn og unge på venteliste har samlet set været stort set kon-stant fra 2007 til 2010, mens der sker et fald i 2011. Ser man på venteli-sten på voksenområdet, er der ligeledes stort set samme antal på venteli-ste i 2007 som i 2010. Dog sker der et betydeligt fald på 36 pct. fra 2010til 2011.Figur 6. Børn og unge hhv. voksne med aktuelt behov for behand-ling/undersøgelse på venteliste i over to mdr.3.0002.5002.0001.5001.000500020072008Børn og unge2009Voksne2010I alt201111669881467129512141044122798021542762

2258

22071624995629

Kilde: Regionernes aktiviteter og ventetalsopgørelser på psykiatriområdet; Danske RegionerAnm.: I 2007 opgøres ventelisterne som ventende i under eller over tre mdr. Opgørelserne viser etøjebliksbillede af ventelisterne pr. 1. april i året.

3.4 Kobling af ressourcer, udgifter og aktivitetKoblingen imellem tildelte satspuljebevillinger, nettodriftsudgifterne ogaktiviteten beskrives med udgangspunkt i tre overordnede spørgsmål; 1) Ihvilket omfang følger ændringer i nettodriftsudgifterne ændringer i tilfør-te satspuljebevillinger? 2) I hvilket omfang følger ændringer i aktivitetenændringer i nettodriftsudgifterne? Og 3) I hvilket omfang følger ændringeri aktiviteten ændringer i tilførte satspuljebevillinger?Det skal indledningsvist bemærkes, at der er et databrud på udgiftssidenefter kommunalreformen – altså fra 2006 til 2007. Således belyses udvik-lingerne særskilt for disse to perioder. Det skal endvidere bemærkes, ataktiviteten ikke kan kortlægges i eSundhed før 2007, hvorfor udviklingen iaktiviteten sammenholdt med henholdsvis nettodriftsudgifter og satspul-jebevillinger belyses for perioden 2007-2010.Figur 7 og 8 viser den årlige ændring i hhv. tilførte satspuljebevillinger tilden regionale behandlingspsykiatri og nettodriftsudgifterne til behand-

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

lingspsykiatrien i regionerne. Overordnet viser figurerne 7 og 8, at æn-dringer i tilførte satspuljebevillinger til behandlingspsykiatrien ikke umid-delbart afspejles i en tilsvarende ændring i nettodriftsudgifterne, når ud-viklingerne sammenlignes år for år. Der ser således ud til at være for-skydninger i omsætningen af satspuljebevillingerne, således at satspulje-bevillinger ikke omsættes fuldt ud i det år, de udmøntes i. Summeresændringerne illustreret i figur 7 er der en samlet ændring i tilførte sats-puljebevillinger fra 2003 til 2006 på 93 mio. kr. I samme periode er udgif-terne steget med 143 mio. kr.Figur 7. Årlige ændringer i tilførte satspuljebevillinger hhv. nettodrifts-udgifter fra 2003 til 2006 (mio. kr., 2010-pl)400300200100930289

0-100-200

62004-2005

02005-2006-152

2003-2004

Ændring i tilførte satspuljemidler

Ændring i nettodriftsudgifter

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011, ”En sammenligning af amternes/H:S' aktiviteterpå psykiatriområdet og Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet 2003-2005”, Regio-ners økonomi og aktivitet på økonomiområdet 2006.

Ser man i figur 8 på perioden fra 2007 til 2010 er ændringerne i tilførtesatspuljebevillinger knap 400 mio. kr., imens udgifterne er steget medknap 250 mio. kr. Der kan dog forekomme forskydninger i udmøntningenaf satspuljebevillinger, således at dele af den betydelige tilførsel på 270mio. kr. fra 2009 til 2010 først udmøntes i efterfølgende budgetår.

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

Figur 8. Årlige ændringer i tilførte satspuljebevillinger hhv. nettodrifts-udgifter fra 2007 til 2010 (mio. kr., 2010-pl)3002001000-100-200-300Ændring i tilførte satspuljemidlerÆndring i nettodriftsudgifter2007-200827118983-152008-2009-252009-2010

143

Kilde: Satspuljeaftalerne 2005 samt 2006-2011 og sygehusenes regnskabsindberetninger

Sammenhængen imellem udgiftsniveau og aktivitet belyses i figur 9. Affiguren fremgår det, at der er behandlet 11 pct. flere borgere (inkl. bådestationær og ambulant behandling) i 2010 sammenlignet med 2007. Isamme periode er nettodriftsudgifterne i behandlingspsykiatrien stegetmed knap fire pct.Figur 9. Udviklingen i nettodriftsudgifter hhv. unikke borgere i behand-ling (indekseret, 2010-pl)115110105

100952007200820092010Unikke borgere i behandlingNettodriftsudgifter

Kilde: Sygehusenes regnskabsoplysninger samt eSundhed.Anm.: Figuren udtrykker ikke et produktivitetsmål, da udgifter og unikke antal borgere er opgjort påbopælsregion.

Ser man på den direkte kobling af tilførte satspuljebevillinger og aktivite-ten i den regionale behandlingspsykiatri fremgår det af figur 10, at derhar været en øget tilførsel af satspuljebevillinger på godt fem pct. og enstigning i antal unikke borgere i behandling på godt ti pct.

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

Figur 10. Udviklingen i satspuljebevillinger hhv. borgere i behandling (in-dekseret, 2010-pl)115110

10510095902007200820092010Unikke borgere i behandlingTildelte satspuljemidler

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011 samt eSundhed.Anm.: Indeks 100 for tildelte satspuljebevillinger er nettodriftsudgifterne i 2007 jf. regionernes regn-skabsoplysninger. Ændringen er forskellen i tildelte satspuljebevillinger ift. satspuljebevillinger givet2007.

3.5 Sammenfatning på del 1Samlet set er der i perioden fra 2003 til 2010 tilført stadigt flere satspul-jebevillinger til den regionale behandlingspsykiatri. En stadig større andelaf de tilførte midler tildeles permanent. Ligeledes er der sket en relativstørre tilførsel til børne- og ungdomspsykiatrien sammenlignet med vok-senpsykiatrien set i forhold til de to specialers størrelse. I samme periodeses en betydelig udgiftsstigning. Udgiftsstigningen har relativt set væretstørst på børne- og ungeområdet.Sammenholdes ændringerne i tilførte satspuljebevillinger med udgiftsæn-dringerne år for år, ses der ikke nogen entydig sammenhæng. Tilførtesatspuljebevillinger i et givet år fører ikke til en tilsvarende udgiftsstig-ning i det samme år. Der er imidlertid forskydninger imellem budgetår iudmøntning og omsætning af nye midler således, at tilførte satspuljebe-villinger ikke nødvendigvis indgår i regnskabstallet for det år, som midler-ne er udmøntet i, men først omsættes til udgifter i efterfølgende budget-år. Nærværende analyse tyder dog ikke på, at tilførte midler og udgiftertil fulde udjævnes over tid. I perioden fra 2003 til 2006 stiger udgifternemed 50 mio. kr. mere, end der er tilført i satspuljebevillinger. I periodenfra 2007 til 2010 tyder de gennemførte analyser på, at den samlede tilfør-sel af satspuljebevillinger har været ca. 150 mio. kr. større end udgifts-stigningen i perioden. Det skal dog bemærkes, at der kan ske forskydnin-

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

ger i omsætningen af satspuljebevillinger således, at udgiftsniveauet førstændres efter 2010.Det er i denne sammenhæng centralt at bemærke, at regionernes egneløbende budgettilpasninger har betydelig indflydelse på det samlede ud-giftsniveau i den regionale behandlingspsykiatri. Udviklingen i nettodrifts-udgifterne på landsplan er i perioden fra 2007 til 2010 blevet påvirket afprioriterings- og spareøvelser i regionerne, jf. analyserne i Del 2 og 3.Denne analyse har endvidere belyst udviklingen i aktiviteten. Der ses i pe-rioden fra 2007-2010 en øget både stationær og ambulant aktivitet i denregionale behandlingspsykiatri. Tendensen er overordnet set, at aktivite-ten er steget mest på børne- og ungeområdet samt, at den ambulante ak-tivitet er steget mere end den stationære.Sammenholdes udviklingen i tilførte satspuljebevillinger med udviklingen iantal unikke behandlede patienter ses det, at der har været en større re-lativ stigning i aktiviteten end i tilførslen af satspuljebevillinger.

/Del 1: Udviklingen på landsplan, Fra satspulje til psykiatri

Del 2: Udvikling påregionalt niveauI denne del af undersøgelsen opdeles nøgletallene som belyst i Del 1 påde fem regioner med henblik på en kortlægning af forskelle og lighederimellem regionerne. Analysen afgrænses til perioden 2007-2010.Det er centralt, at opdelingen af tilførte ressourcer, udgifter og aktivitetpå regioner sikrer, at udgifter og aktivitet knyttes til den region, der stårfor finansieringen – altså den region, der tilføres ressourcer til en styrketindsats via satspuljeaftalerne. I denne analyse henføres aktiviteten til denbehandlede borgers bopælsregion, og udgifter i forbindelse med en bor-gers behandling udenfor sin bopælsregion henføres ligeledes til borgerensbopælsregion. Sammenhængene belyst i denne analyse er således ikkeudtryk for produktiviteten eller effektiviteten i den enkelte region ellerpå det enkelte sygehus. En mere detaljeret gennemgang kan findes i rap-portens bilag.

4.1 Udviklingen i ressourcer, udgifter og aktivitetTabel 10 viser tildelingen af satspuljebevillinger til behandlingspsykiatrienopdelt på regioner for perioden 2007 til 2010. Af tabellen fremgår densamlede tildeling i året samt tildelingen af henholdsvis permanente ogtidsbegrænsede midler.

Tabel 10. Satspuljebevillinger udmøntet til regionerne (mio. kr., 2010-pl)Region Nordjylland, i altPermanenteTidsbegrænsede

Region Midtjylland, i altPermanenteTidsbegrænsede

Region Syddanmark, i altPermanenteTidsbegrænsede

Region Sjælland, i altPermanenteTidsbegrænsede

Region Hovedstaden, i altPermanenteTidsbegrænsede

Landsplan, i altPermanenteTidsbegrænsede

200723131045271845281732201265402521012882

20083718197337367238355227251175562352175178

2009433211846519846618604713123972639630887

20107458161411172414211923103851820417231663551113

I alt178122553432469734425094247178695093641451.6211.161460

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011Anm.: 58 mio. kr. (2010-pl) fra satspuljeaftalen 2005 er ikke inkluderet. Ligeledes er 4 mio. kr. i mid-lertidige bevillinger fra satspuljeaftalen 2010 ikke inkluderet. Disse midler er ikke inkluderet, da deikke er fordelt på regioner. Dermed summerer de samlede tildelinger til regionerne for 2007, 2008 og2010 ikke til den samlede tildeling på landsplan.

Tabel 11 viser udviklingen i nettodriftsudgifter for samtlige regioner fra2007 til 2010. I Region Hovedstaden er udgiftsniveauet målt i faste priserstort set uændret fra 2007 til 2010. I Region Sjælland ses der en markantudgiftsstigning fra 2007 til 2010. En betydelig del af udgiftsstigningen iRegion Sjælland kan forklares med store forskydninger i deres samhandelmed de øvrige regioner - særligt vedrørende institutionen ”Sikringen”. Deøvrige regioner har i perioden fra 2007 til 2010 oplevet moderate udgifts-stigninger på henholdsvis fem, seks og ni procent.Tabel 11. Nettodriftsudgifter (mio. kr., 2010-pl)2007Region NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion HovedstadenHele landet5451.3241.2309312.8376.86720085741.3541.2959522.8367.01120095971.4321.2961.0402.8397.20420105971.4101.2941.0762.7967.173Ændring i pct.9,46,55,215,6-1,44,5

Kilde: Sygehusenes regnskabsindberetningerAnm.: Ikke inkl. satspuljeaftale 2005, da disse midler ikke er opgjort på regionsniveau. Udgifter er kor-rigeret for samhandel mellem regionerne. Udgifter på regionsniveau summer ikke til det samlede natio-nale udgiftstal pga. tidsforskydninger i opgørelsen af samhandel mellem regioner.

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

Udviklingen på regionsniveau i antallet af unikke borgere i kontakt medbehandlingspsykiatrien fremgår af tabel 12. Tabellen dækker over antal-let af borgere, der i løbet af et år har været i stationær eller ambulantbehandling. Samlet set er antallet af unikke borgere steget med 11,3 pct.Stigningen dækker over, at alle regioner har haft en stigning i antal unik-ke borgere i behandling. Med en stigning på 15,2 pct. har Region Syddan-mark den største fremgang i antallet af unikke borgere, mens RegionNordjylland og Midtjylland begge oplever en stigning i antallet af unikkeborgere i behandling på ca. 12 pct. Laveste stigning i antal unikke borgerehar Region Sjælland med 9,2 pct. mens Hovedstaden ligger lige over meden stigning på 8,0 pct.Tabel 12. Unikke borgere i behandling2007Region NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion HovedstadenHele landetKilde: eSundhed

20088.26423.34728.22416.13535.033111.003

20098.29125.35530.50416.49336.666117.309

2010 Ændring i pct.8.81425.65031.77816.73036.848119.82012,312,615,29,28,011,3

7.84622.77327.58515.32734.118107.649

Tabel 13 viser udviklingen i antal sengedage fordelt på region. Som detkan aflæses har sengedage udviklet sig væsentligt forskelligt mellem defem regioner. Det største fald i antal sengedage ses i Region Hovedsta-den, hvor faldet i sengedage er på 12 pct. Region Sjælland og RegionNordjylland har ligeledes oplevet fald i antallet af sengedage, mens Regi-on Syddanmark over analyseperioden har en stigning på 2,3 pct. og RegionMidtjylland på godt fem pct.Tabel 13. Sengedage2007Region NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion HovedstadenHele landetKilde: eSundhed

200896.906171.116187.690140.037451.1911.049.940

200994.885183.237195.424146.635446.8311.067.012

201094.248178.299194.070135.818418.6901.021.125

Ændring i pct.-2,15,12,3-5,3-12,2-5,1

96.248169.578189.668143.385476.9861.075.865

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

Tabel 14 viser udviklingen i antallet af udskrivninger for hver enkelt regi-on. Som man kan aflæse af tabellen, har alle regioner med undtagelse afRegion Midtjylland oplevet en stigning i antallet af udskrivninger. RegionHovedstaden har oplevet den største stigning i antallet af udskrivningermed 22,4 pct. Det skal bemærkes, at der er sket en ændret registrerings-praksis i regionen. De øvrige regioner, der har oplevet stigninger, liggerpå mellem 2,3 pct. og 7,2 pct.Tabel 14. Sygehusudskrivninger2007Region NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion HovedstadenHele landetKilde: eSundhed

20082.6478.2148.3665.55214.61839.397

20092.7538.2238.5645.37215.67440.586

2010 Ændring i pct.2.8178.2768.5365.40015.97141.0007,2-2,82,34,622,48,8

2.6288.5158.3435.16213.04337.691

Tabel 15 viser udviklingen i den gennemsnitlige liggetid for regionerne.Som det kan aflæses i tabellen, er der ved indgangen til analyseperiodenbetydelige forskelle i liggetiden mellem de fem regioner. Ved starten afanalyseperioden har Region Nordjylland og Region Sjælland de højestegennemsnitlige liggetider med 36,3 og 35,3 sengedage pr. indlæggelse.Med 18,7 sengedage har Region Midtjylland den korteste liggetid.Gennem analyseperioden oplever alle regioner en faldende liggetid. Derer dog stor forskel på faldet i liggetid mellem regionerne. Det største faldi liggetiden ses hos Region Sjælland, hvor der ses et fald på 36,7 pct. I2010 ligger Region Sjælland tæt på landsgennemsnittet på 21,1 sengeda-ge pr. sygehusudskrivning. Også Hovedstaden har oplevet et betydeligtfald i liggetiden på 31,5 pct., og er således gået fra at ligge væsentligtover landsgennemsnittet til at ligge noget under landsgennemsnittet.Faldet i liggetid skal dog ses i forlængelse af Hovedstaden siden oktober2008 er begyndt at registrere overnatninger i skadestuer som stationærepatienter.Region Nordjylland og Region Midtjylland har begge oplevet et fald på ca.ti pct. I 2010 har Region Midtjylland den laveste liggetid af alle regioner,mens Region Nordjylland i 2010 har den klart højeste liggetid. RegionSyddanmark har det laveste fald i liggetiden og har i 2010 en liggetid, derligger tæt på landsgennemsnittet.

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

Tabel 15. Gennemsnitlig liggetid pr. sygehusudskrivning2007Region NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion HovedstadenHele landet36,318,722,535,327,127,7200836,921,222,144,336,133,1200936,719,622,224,421,923,52010 Ændring i pct.32,616,621,422,418,621,1-10,1-11,3-4,7-36,7-31,5-23,7

Kilde: eSundhedAnm.: Der er en ændret registreringspraksis i Region Hovedstaden i oktober 2008, som medfører etbetydeligt fald i 2009.

Af tabel 16 fremgår antallet af ambulante kontakter i de fem regioner.Region Nordjylland og Region Syddanmark har samlet set oplevet denstørste procentvise vækst i antal ambulante kontakter på henholdsvis 24pct. og knap 17 pct. Dermed ligger begge regioner væsentligt over lands-gennemsnittet. I Region Midtjylland er antallet af ambulante kontaktersteget med 10,6 pct. En stigning, der ligger lidt over stigningen på lands-plan. Region Hovedstaden og Region Sjælland har i perioden oplevet hen-holdsvis en lille stigning og et lille fald i antallet af ambulante kontakter.Tabel 16. Ambulante kontakter2007Region NordjyllandRegion MidtjyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion HovedstadenI altKilde: eSundhed

200854.233142.763171.109106.909286.949761.963

200959.875156.888192.470106.390300.388816.011

201067.097161.709204.865107.877299.567841.115

Ændring i pct.24,210,616,8-0,52,08,1

54.034146.263175.401108.434293.785777.917

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

4.2 Kobling af ressourcer, udgifter og aktivitetPå baggrund af den skitserede udvikling i henholdsvis satspuljebevillinger,nettodriftsudgifter og aktivitet på regionsniveau belyses i følgende afsnitsammenhængen mellem ressourcer, udgifter og aktivitet fordelt på regio-ner.Region NordjyllandFigur 11 viser årlige ændringer i tilførte satspuljebevillinger og netto-driftsudgifterne i Region Nordjylland. Af figuren fremgår det, at der ikkeer nogen umiddelbar sammenhæng mellem yderligere tilførte satspulje-bevillinger og udgiftsændringer, når ændringerne sammenlignes år for år.Udgiftsændringerne overstiger ændringerne i tilførte satspuljebevillingerbetydeligt fra 2007 til 2008 og fra 2008 til 2009, mens ændringen i tilførs-len af midler fra 2009 til 2010 overstiger udgiftsændringen. Tages derhensyn til eventuelle forskydninger over tid ses det, at den samlede æn-dring over perioden i tilførte satspuljebevillinger til regionen er 50 mio.kr. mens udgifterne samlet set i perioden er øget med 51 mio. kr.Figur 11. Årlige ændringer i tilførte satspuljebevillinger hhv. netto-driftsudgifter (mio. kr., 2010-pl), Region Nordjylland3530252014602007-20082008-20092009-2010

2923

151050-5

Ændringer i satspuljemidler

Ændring i nettodriftsudgifter

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011, sygehusenes regnskabsindberetninger.Anm.: Ændringerne i tilførte satspuljebevillinger er beregnet på baggrund af udgiftsniveauet i 2007.

I figur 12 ses ændringer i nettodriftsudgifter set i relation til ændringer iantallet af behandlede borgere og tilførte satspuljebevillinger. Set overhele perioden overstiger stigningen i antal unikke borgere i behandlingstigningstaksten både i nettodriftsudgifterne og tilførte satspuljebevillin-ger.I modsætning til det generelle billede på landsplan overstiger stignings-taksten i nettodriftsudgifterne dog den procentvise stigning i aktiviteten

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

fra 2007 til 2009. Billedet vendes i 2010, hvor udgiftsniveauet stort setfastholdes fra 2009 til 2010 mens aktiviteten stiger.Antallet af behandlede borgere er fra 2007 til 2008 steget med knap sekspct., mens ændringen i tilførte satspuljebevillinger steg med cirka dethalve. Fra 2008 til 2010 stiger både tilførslen i satspuljebevillinger og an-tal behandlede personer i stort set samme takt. Den illustrerede udviklingi figur 12 afskiller sig lidt fra landsudviklingen – primært på grund af denmindre markante stigning i aktiviteten fra 2008 til 2009.Figur 12. Udviklingen i satspuljebevillinger, borgere i behandling og netto-driftsudgifter (i pct., 2010-pl), Region Nordjylland120

115110105100952007200820092010Ændring i unikkeantal borgereÆndring isatspuljemidlerÆndring inettodriftsudgifter

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011, eSundhed samt sygehusenes regnskabsindberet-ninger.Anm.: Indeks 100 for tildelte satspuljebevillinger er nettodriftsudgifterne i 2007 jf. regionernes regn-skabsoplysninger. Ændringen er forskellen i tildelte satspuljebevillinger ift. satspuljebevillinger givet i2007.

Region MidtjyllandAf figur 13 fremgår det, at tilførslen i satspuljebevillinger i 2008 stort settilsvarer stigningen i udgifterne til psykiatrien. Fra 2008 til 2009 ændresudgifterne betydeligt mere end tilførslen af satspuljebevillinger. Fra 2009til 2010 er billedet det modsatte. Set over hele perioden udgør ændrin-gerne i tilførte satspuljebevillinger til Region Midtjylland 96 mio. kr.,mens udgifterne i samme periode er steget med 86 mio. kr.

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

Figur 13. Årlige ændringer i tilførte satspuljebevillinger hhv. netto-driftsudgifter (mio. kr., 2010-pl), Region Midtjylland100806040200-20-40Ændringer i satspuljemidler2007-20082008-20092009-2010-22Ændring i nettodriftsudgifter28307857

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011, sygehusenes regnskabsindberetninger.Anm.: Ændringerne i tilførte satspuljebevillinger er beregnet på baggrund af udgiftsniveauet i 2007.

Figur 14 illustrerer udviklingen i tilførte satspuljebevillinger, nettodrifts-udgifterne samt antallet af behandlede borgere. Stigningstakten i udgifterog aktivitet følges nogenlunde ad fra 2007 til 2008, mens antallet af be-handlede borgere stiger hurtigere end nettodriftsudgifterne fra 2008 ogfrem. Denne udvikling er meget parallel til udviklingen på landsplan. Isamme periode er tilførslen i satspuljebevillinger steget med cirka ottepct. Denne stigning svarer til stigningen for nettodriftsudgifterne og liggerca. fem procentpoint lavere end stigningen i aktiviteten.Figur 14. Udviklingen i satspuljebevillinger, borgere i behandling og net-todriftsudgifter (i pct., 2010-pl), Region Midtjylland120115110Ændring i unikke antalborgereÆndring isatspuljemidlerÆndring inettodriftsudgifter

105100952007200820092010

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011, eSundhed og sygehusenes regnskabsindberet-ninger.Anm.: Indeks 100 for tildelte satspuljebevillinger er nettodriftsudgifterne i 2007 jf. regionernes regn-skabsoplysninger. Ændringen er forskellen i tildelte satspuljebevillinger ift. satspuljebevillinger giveti 2007.

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

Region SyddanmarkAf figur 15 fremgår det, at der år for år for Region Syddanmark ikke gen-findes nogen klar kobling mellem ændringerne i tilførslen af satspuljebe-villinger og ændringerne i nettodriftsudgifterne i behandlingspsykiatrien.Dette svarer til udviklingen på landsplan. Samlet set over perioden udgørændringerne i tilførte satspuljebevillinger 97 mio. kr. mens nettodrifts-udgifterne samlet set er steget med 64 mio. satspuljebevillingerFigur 15. Årlige ændringer i tilførte satspuljebevillinger hhv. nettodrifts-udgifter (mio. kr., 2010-pl), Region Syddanmark7060504030201028126658

12007-20082008-2009

0-10

-32009-2010

Ændringer i satspuljemidler

Ændring i nettodriftsudgifter

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011, sygehusenes regnskabsindberetninger.Anm.: Ændringerne i tilførte satspuljebevillinger er beregnet på baggrund af udgiftsniveauet i 2007.

Figur 16 viser ændringer i henholdsvis nettodriftsudgifter, antallet afunikke behandlede borgere og tilførte satspuljebevillinger. Fra 2007 til2008 stiger nettodriftsudgifterne med godt 5 pct., mens antallet af be-handlede borgere stiger med cirka det halve. Fra 2008 til 2010 sker der ennogenlunde fastholdelse af udgiftsniveauet, mens antallet af behandledeborgere stiger markant. Region Syddanmark adskiller sig en smule fra bil-ledet på landsplan ved at have stort set konstante nettodriftsudgifter fra2008 målt i fast priser.Ser man på den direkte kobling mellem ændringer i tilførte satspuljebe-villinger og antal unikke borgere i behandling kan en opadgående tendensfor antallet af unikke borgere betragtes. Den procentvise stigning er fra2008 og frem større for antallet af behandlede patienter sammenlignetmed de procentvise stigninger i tilførte satspuljebevillinger. På dettepunkt følger Region Syddanmark den nationale udvikling.

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

Figur 16. Udviklingen i satspuljebevillinger, borgere i behandling og netto-driftsudgifter (i pct., 2010-pl), Region Syddanmark120115110105100952007200820092010Ændring i unikke antalborgereÆndring isatspuljemidlerÆndring inettodriftsudgifter

Region SjællandFigur 17 viser sammenhængen mellem ekstra årligt tilførte satspuljebevil-linger til Region Sjælland og ændringer i regionens udgifter til behand-lingspsykiatrien. Som det kan ses, er der i 2008 og 2010 en nogenlundeoverensstemmelse mellem ændringen i tilførte satspuljebevillinger ogstigningen i nettodriftsudgifterne. Fra 2008 til 2009 stiger udgifterne der-imod markant mere end ændringen i tilførte satspuljebevillinger. Her skalde øgede udgifter til ”Sikringen” bemærkes. Over hele perioden tilføresRegion Sjælland 71 mio. i ekstra satspuljebevillinger, mens udgifternestiger med 145 mio. i samme periode.Figur 17. Årlige ændringer i tilførte satspuljebevillinger hhv. netto-driftsudgifter (mio. kr., 2010-pl), Region Sjælland100806043202192007-20082008-20092009-20103787

40200

Ændringer i satspuljemidler

Ændring i nettodriftsudgifter

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011, sygehusenes regnskabsindberetninger.Anm.: Ændringerne i tilførte satspuljebevillinger er beregnet på baggrund af udgiftsniveauet i 2007.

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

Figur 18 viser udviklingen i tilførte satspuljebevillinger, nettodriftsudgif-ter samt antal unikke borgere i behandling. Af figuren fremgår det, at denrelative stigning i aktiviteten overstiger stigningen i udgifterne fra 2007til 2008, mens udgifterne stiger relativt mere end aktiviteten set over he-le perioden. Ser man på sammenhængen mellem aktivitet og satspuljebe-villinger er stigningstakten i aktiviteten set over hele perioden højere endstigningen i tilførslen af satspuljebevillinger. Forskellen indsnævres dogmod slutningen af perioden.Figur 18. Udviklingen i satspuljebevillinger, borgere i behandling og net-todriftsudgifter (i pct., 2010-pl), Region Sjælland120115

11010510095902007200820092010

Ændring i unikke antalborgereÆndring isatspuljemidlerÆndring inettodriftsudgifter

Region HovedstadenFigur 19 viser den årlige ændring i hhv. tilførte satspuljebevillinger ognettodriftsudgifterne for behandlingspsykiatrien i Region Hovedstaden.Overordnet viser figuren, at der er modsatrettede ændringer, når tilførtesatspuljebevillinger sammenlignes med ændringer i udgiftsniveauet frabåde 2007 til 2008 og fra 2009 til 2010. Derimod ser der for ændringernefra 2008 til 2009 ud til at være en ensartet udvikling. Summeres ændrin-gerne fremgår det imidlertid, at der er en samlet ændring i tilførte sats-puljebevillinger fra 2007 til 2010 på ca. 137 mio. kr. i faste priser. I sam-me periode er udgifterne faldet med 41 mio. kr.

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

Figur 19. Årlige ændringer i tilførte satspuljebevillinger hhv. netto-driftsudgifter (mio. kr., 2010-pl), Region Hovedstaden10080605281

40200-20-40-60-43Ændringer i satspuljemidlerÆndring i nettodriftsudgifter2007-20082008-20092009-2010-164

Kilde: Satspuljeaftalerne 2003, 2005 samt 2006-2011, sygehusenes regnskabsindberetninger.Anm. Ændringerne i tilførte satspuljebevillinger er beregnet på baggrund af udgiftsniveauet i 2007.

Sammenhængen imellem tilførte satspuljebevillinger, udgiftsniveau ogaktivitet belyses i figur 20. Heraf ses det, at stigningen i tilførte satspul-jebevillinger fra 2007 til 2010 udgør fem pct. I samme periode er antalletaf unikke borgere i behandling steget med otte pct. Det fremgår endvide-re, at nettodriftsudgifterne i behandlingspsykiatrien er faldet med ca. enpct. i perioden. Udviklingen i Region Hovedstaden flugter således udvik-lingen på landsplan for så vidt angår satspuljebevillinger og unikke borge-re i behandling. Det stabile udgiftsniveau adskiller sig imidlertid fra deøvrige regioner, hvor der ses en udgiftsstigning igennem perioden.Figur 20. Udviklingen i satspuljebevillinger hhv. borgere i behandling (ipct., 2010-pl), Region Hovedstaden120115

110105100952007200820092010

Ændring i unikke antalborgereÆndring isatspuljemidler

Ændring inettodriftsudgifter

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

4.3 Sammenfatning på del 2Nøgletalsanalysen i del 2 har undersøgt udviklingen i tilførte ressourcer,nettodriftsudgifter og aktivitet i behandlingspsykiatrien på regionalt ni-veau fra 2007 til 2010. Det har i del 2 været formålet at belyse forskelleog ligheder mellem udviklingstendenser på regionalt niveau, for derved atgive yderligere indsigt i de nationale udviklingstendenser, der blev kort-lagt i del 1.Udviklingen i ressourcer, udgifter og aktivitetTilførslen af satspuljebevillinger er nogenlunde ens mellem regionerne setrelativt i forhold til regionernes forskellige udgiftsniveauer i 2007. Såledestilføres der yderligere finansiering til den regionale behandlingspsykiatrivia satspuljen på mellem fem og ni procent fra 2007 til 2010 målt i for-hold til udgiftsniveauet i 2007.Der er variation regionerne imellem i forhold til udviklingen i nettodrifts-udgifterne. I Region Hovedstaden er udgiftsniveauet, målt i faste priser,stort set ikke ændret fra 2007 til 2010. I Region Sjælland ses der en mar-kant udgiftsstigning fra 2007 til 2010 på ca. 16 pct. Knap halvdelen af ud-giftsstigningen i Region Sjælland kan forklares med store forskydninger ideres samhandel med de øvrige regioner. De øvrige regioner har i perio-den fra 2007 til 2010 oplevet moderate udgiftsstigninger på henholdsvisfem, seks og ni procent.Der ses en aktivitetsstigning for alle regioner, men med nogen variationregionerne imellem. Region Hovedstaden har oplevet den mindste stigningi antal unikke borgere i behandling, imens den største stigning ses i Regi-on Syddanmark. Ser man på de øvrige aktivitetsmål i analysen fremgårdet, at regionerne generelt har arbejdet på at omstille aktiviteten fralængere indlæggelser til kortere behandlingsforløb. Det vil sige kortereindlæggelser og flere udskrivninger samt øget ambulant behandling. Des-uden er der forskelle på i, hvilket omfang de enkelte regioner udviser ak-tivitetsstigninger i henholdsvis den stationære og ambulante behandling.Samlet set kan der konstateres forskelle i udviklingen i aktivitet regioner-ne imellem. Region Sjælland og Hovedstaden har haft betydelige stignin-ger indenfor den stationære behandling, men kun en mindre eller ingenstigning i antallet af ambulante kontakter. Tendensen er omvendt for re-gionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Her findes den størstestigning indenfor den ambulante behandling, mens stigningen i den stati-onære behandling ligger væsentlig under Sjælland og Hovedstaden.

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

Kobling af tilførte satspuljebevillinger, udgifter og aktivitetNettodriftsudgifterne i den regionale behandlingspsykiatri i Region Midt-jylland og Region Nordjylland er i perioden fra 2007 til 2010 procentvissteget i nogenlunde samme takt som tilførslen af satspuljebevillinger.Nettodriftsudgifterne i behandlingspsykiatrien i Region Sjælland er stegetmed 16 procent fra 2007 til 2010, mens ændringen i tilførte satspuljebe-villinger er på otte procent. Ændringen i samhandel skal igen bemærkesher. I Region Syddanmark ses, at udgifterne er steget lidt mindre end til-førslen af satspuljebevillinger. For Region Hovedstaden gælder det, atnettodriftsudgifterne til behandlingspsykiatrien i regionen er stort setkonstante i perioden og således noget mindre en stigningen i tilførte sats-puljebevillinger.En lavere relativ stigning i udgifterne sammenlignet med stigningen i til-førslen af satspuljebevillinger kan skyldes budgettilpasninger i psykiatrienforetaget af de enkelte regioner. En opgørelse af regionernes egne priori-teringer tyder dog ikke på, at der i regionerne netto er foretaget bespa-relser i behandlingspsykiatrien fra 2007 til 2010. Forskydninger i omsæt-ningen af satspuljebevillinger kan endvidere være relevant, idet der kanvære satspuljebevillinger, som først slår igennem i regnskabstallet efter2010.Region Syddanmark og Region Hovedstaden oplever i perioden relativestigninger i aktiviteten, der er cirka ti procentpoint højere end ændringeni nettodriftsudgifter. I Region Sjælland er udgifterne steget med 16 pro-cent og aktiviteten med ni procent i samme periode, og i Region Nordjyl-land ses en stigning i aktivitet, der ligger tre procentpoint højere endstigningen i nettodriftsudgifterne.Ses der på sammenhængen mellem tilførte satspuljebevillinger og æn-dringerne i aktiviteten fremgår det, at alle regioner har oplevet relativestigninger i aktiviteten, der er større end stigningen i de tilførte satspul-jebevillinger. I Region Midtjylland og Region Syddanmark ses de størsteforskelle mellem den relative stigning i henholdsvis satspuljebevillinger ogaktivitet. I Region Sjælland er aktiviteten steget med ni procent og til-førslen af satspuljebevillinger med otte procent. I både Region Nordjyl-land og Region Hovedstaden er forskellen mellem den relative ændring itilførte satspuljebevillinger og aktivitet på tre procentpoint.

/Del 2: Udvikling på regionalt niveau, Fra satspulje til psykiatri

Del 3: Analyse af regionernesøkonomi og aktivitetsstyringI del 3 undersøges nærmere, hvilke styringsforhold der gør sig gældende iden regionale behandlingspsykiatri. Med udgangspunkt i resultaterne inøgletalsanalyserne i del 1 og 2 gennemføres en analyse af den generelleøkonomi- og aktivitetsstyring på psykiatriområdet samt den konkrete sty-ring af satspuljebevillingerne. Formålet med analyserne i del 3 er for detførste at belyse forskelle i regionernes økonomi- og aktivitetsstyring. Fordet andet undersøges det om satspuljebevillingernes stigende andel affinansieringen af behandlingspsykiatrien medfører styringsmæssige udfor-dringer. For at afdække disse spørgsmål er der gennemført interview medrepræsentanter fra regioner. En mere detaljeret gennemgang af økonomi-og aktivitetsstyringen i de enkelte regioner findes i bilag til rapporten.Der vil særligt være fokus på den del af økonomi- og aktivitetsstyringen,der sker imellem koncernledelse og psykiatriledelse og i mindre omfangpå den styring, der sker imellem psykiatriledelse af afdelingsledelse.Analysen af økonomi- og aktivitetsstyringen opdeles i fire emner. Den or-ganisatoriske ramme samt arbejdet med den overordnede målfastsættel-se beskrives først. Dernæst analyseres regionernes budgetlægning og ud-møntningen af de decentrale budgetter. Endeligt belyses den løbende op-følgning og afrapportering vedrørende økonomi og aktivitet. Emnerne foranalyserne i del 3 fremgår af nedenstående figur.Figur 21. Ramme for analyse af økonomistyring i behandlingspsykiatrienDen organisatoriske rammeBudgetlægning og decentral udmøntningHandlingsplaner og aktivitetskrav knyttes idenne fase til konkrete bevillinger i bud-gettet, som udmøntes til de decentraleenheder, der skal realisere planer ogkrav.MålfastsættelseI denne fase opstilles og operationaliserespolitiske målsætninger og krav i handle-planer, aktivitetsplaner o. lign., som kanføde direkte ind i budgetlægningen.Løbende opfølgning og afrapporteringLøbende koordinering af og kontrol med, at akti-vitet og udgifter er afstemt med budget, hand-lingsplaner og aktivitetskrav samt etablering afbeslutningsgrundlag for fremtidig målfastsættelseog planlægning.

5.1 Behandlingspsykiatriens organisering5.1.1 Politisk organiseringPsykiatrien indgår som en del af det samlede sundhedsområde, som regi-onerne har ansvar for. Regionerne har pligt til udover regionsrådet atnedsætte et forretningsudvalg samt et kontaktudvalg, der koordinereropgavevaretagelsen mellem regioner og kommuner. Andre udvalg kannedsættes midlertidigt.Psykiatrien organiseres politisk i de fem regioner i et midlertidigt rådgi-vende udvalg. I Region Midtjylland og Region Sjælland er psykiatrien or-ganiseret sammen med socialområdet i udvalg, der har til formål at følgeudviklingen på psykiatri- og socialområdet. I Region Hovedstaden findeset psykiatri- og handicapudvalg, imens Region Syddanmark og RegionNordjylland har udvalg udelukkende rettet mod planlægning og opgaveva-retagelse i psykiatrien.Udvalgenes kommissorier er nogenlunde enslydende mellem regionerne.Fokus er således på at sikre en sammenhængende behandling, kapacitets-udvidelse og kvalitetssikring i psykiatrien. Ligeledes skal udvalgene styrkeden politiske beslutningsproces i forhold til sager, der skal behandles iforretningsudvalget.

5.1.2 Administrativ organiseringAdministrativt indgår psykiatrien i alle regioner som en samlet enhed pålinje med et somatisk sygehus. Psykiatrien er dog i højere grad end desomatiske sygehuse spredt over flere geografiske matrikler.Den overordnede organisering af den regionale behandlingspsykiatri erillustreret i nedenstående figur.

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

Figur 22. Overordnet organisering af den regionale behandlingspsykiatripå økonomiområdet.RegionsrådetKoncernledelse eller direktion(Koncernøkonomi eller sundhedsøkonomi)

Psykiatriledelse(Psykiatriens økonomifunktion)

Afdelingsledelse/Centerledelse

Koncernledelsen og psykiatriledelsen forestår i fællesskab den overordne-de økonomiske og aktivitetsmæssige planlægning på psykiatriområdet.Koncernøkonomi (sundhedsøkonomi i Region Syddanmark) har i denne for-bindelse ansvaret for den generelle budgetlægning med dertilhørende ak-tivitetskrav samt den overordnede forelæggelse for og opfølgning til Re-gionsrådet.Psykiatriens ledelse og økonomifunktion forestår udmøntningen af psykia-triens budgetramme og aktivitetskrav til afdelingsledelserne og foretagermonitoreringen af de enkelte afdelinger og afsnit indenfor psykiatrien.Afdelinger benævnes i Region Hovedstaden som centre, der opfylder densamme organisatoriske funktion som afdelinger i de øvrige regioner.Kontakten mellem koncernøkonomi og psykiatriens overordnede økonomi-funktion foregår typisk ved møder med tre til fire ugers mellemrum samtvia en løbende dialog.

5.1.3 Samspil mellem politikere og administrationAlle regioner giver udtryk for, at der er stor politisk opmærksomhed på oginvolvering i psykiatrien. Den store politiske involvering betyder, at for-valtningens råderum indsnævres. Politikerne forelægges således altid til-pasninger på strukturelt niveau, hvor serviceniveau og tilgængelighed på-virkes. Det gælder fx oprettelse, nedlæggelse og sammenlægning af funk-tioner, tilpasning af sengepladser, tilpasning i opsøgende og udgående te-ams, natlukning af skadestuer og i forbindelse med effektiviseringsplanerog budgetreduktioner. Fælles for den politiske stillingtagen til budgetre-duktioner er, at det vurderes om de tilpasninger spareplanerne medfører,harmonerer med de ønskede politiske prioriteringer og de målsætninger,der ligger i psykiatriplanen.

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

Der sker desuden en politisk stillingtagen i de tilfælde, hvor det vurderes,at budgetreduktionerne har et omfang, så de kunne være gennemført afforvaltningen alene. I forhold til overordnede rammereduktioner efter-spørges der fra politisk side ofte mere uddybende redegørelser for hvilkeområder og tilbud, reduktionerne konkret forventes at ramme. Dettemedfører i nogle tilfælde, at rammereduktioner skal konkretiseres, såsærlige prioriteringsområder i psykiatrien ikke rammes.Der er generelt en tendens til, at budgetmæssige tilpasninger er gået frarammebesparelser til konkrete spare- eller prioriteringskataloger.Således har den politiske involvering på psykiatriområdet betydelig ind-flydelse på administrationens råderum på psykiatriområdet.

5.2 Målfastsættelse og planlægningRegionsrådene i de fem regioner fastsætter de overordnede målsætningerfor psykiatrien i regionerne. I de følgende afsnit belyses det, om og hvor-ledes regionernes psykiatriplaner og servicemål i budgettet indgår i etsamspil med formålene i satspuljeaftalerne i den overordnede planlæg-ning af psykiatrien. Desuden belyses satspuljefinansieringens selvstændi-ge betydning for planlægningen i psykiatrien.

5.2.1 Psykiatriplaner som langsigtet planlægningsredskabAlle regioner oplyser en politisk vedtaget psykiatriplan som det grundlæg-gende styringsredskab for den langsigtede planlægning af psykiatrien.Desuden anvender flere regioner servicemål i budgetlægningen som etplanlægningsredskab.Psykiatriplanerne er i samtlige regioner vedtaget i enten 2007 eller for-året 2008 og danner rammen for de fremtidige prioriteringer i psykiatrieni de enkelte regioner. Af interviewene fremgår det, at psykiatriplanernebåde centralt i regionerne og i psykiatrien fungerer som referencepunktfor psykiatriens målsætninger.En mere konkret udmøntning af psykiatriplanernes overordnede målsæt-ninger kan genfindes i regionernes budgetter og driftsaftaler for de enkel-te år. Heraf fremgår service- eller kvalitetsmål, der beskriver mere kon-krete målsætninger for regionens psykiatri i det enkelte år. Eksempelvisfremsættes servicemålsætninger om kort ventetid eller umiddelbar be-handling af akutte patienter samt mål om faglig eller oplevet kvalitet.

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

5.2.2 Psykiatriplaner og satspuljebevillingernes formålI satspuljeaftalerne formuleres et formål med de enkelte dele af densatspulje, der udmøntes. Formålene formuleret i satspuljeaftalerne, derknytter sig til tidsbegrænsede ansøgningspuljer, er konkrete og bindendefor de ansøgninger regionerne indsender som led i udmøntningen af mid-lerne. Der er således ikke frit råderum i regionerne til løbende indholds-mæssig tilpasning af projekterne eller omprioritering af de tidsbegrænse-de satspuljebevillinger i projektperioden. Dog kan projekter ændres ogtilpasses indenfor projektperioden efter ansøgning til og godkendelse afMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse.Formålene, der knytter sig til de permanent tildelte satspuljebevillinger,kan ses som et udtryk for en langsigtet prioritering fra satspuljepartiernesside. Formålene for de permanente satspuljebevillinger er i en række til-fælde bredere, og der er mere vide rammer for regionernes konkrete ud-møntning af disse. Et centralt spørgsmål for den langsigtede styring i re-gionerne bliver således, i hvilket omfang psykiatriplanerne stemmeroverens med de formål, der opstilles ved udmøntningen af satspuljebevil-lingerne. Et yderligere spørgsmål er, i hvilket omfang regionerne frit om-prioriterer permanentgjorte midler efter et projekts ophør.Der er enighed de fem regioner imellem om, at psykiatriplanerne er ved-taget uden større opmærksomhed på formålene i satspuljeaftalerne. Psy-kiatriplanen udstikker den overordnede kurs for, i hvilken retning den en-kelte region ønsker, at psykiatriområdet skal udvikle sig – ikke satspulje-aftalerne. Endvidere er store dele af satspuljebevillingerne udmøntet ef-ter psykiatriplanernes vedtagelse. Dermed har det ikke været muligt attage hensyn til eksempelvis satspuljebevillingerne udmøntet til behand-lingsret for både børn og voksne i regionernes langsigtede planlægning ipsykiatriplanerne.Regionerne giver udtryk for, at der som udgangspunkt er og har været etstort sammenfald mellem satspuljeaftalernes formål, og de formål regio-nen selv har ønsket at prioritere i psykiatriplanen. I denne sammenhængfremhæves særligt de brede formuleringer i formålene knyttet til midlergivet til udvidede behandlingsrettigheder. De mere snævre formål, derknytter sig til de tidsbegrænsede ansøgningspuljer, falder dog ligeledesoftest sammen med formålene i psykiatriplanerne.Satspuljeaftalernes formål har haft betydning for tidspunktet for igang-sættelse af projekter og strategier, der ønskes prioriteret som følge afpsykiatriplanen. Det er udbredt blandt regionerne, at planlagte strategier

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

og indsatser er blevet fremrykket, fordi der er givet satspuljebevillingertil et givent område. Satspuljebevillinger har således ofte fungeret som etvindue for finansiering og igangsætning af ønskede projekter. Ligeledespåpeger flere regioner, at tiltag i psykiatriplanerne ikke kunne være ble-vet realiseret uden finansieringen fra satspuljerne.Satspuljebevillingernes formål får dermed betydning for prioriteringsræk-kefølgen og igangsættelsen af indsatser i behandlingspsykiatrien men kuni mindre grad for, hvilke langsigtede prioriteringer der indskrives i regio-nernes psykiatriplaner. Med andre ord så er de ekstra midler fra satspul-jen centrale for indsatsen i regionerne, men ikke formålene.

5.2.3 Fortsættelse af satspuljeprojekterPermanentgørelse af tidsbegrænsede projekter spiller en selvstændig rol-le for den langsigtede planlægning i de enkelte regioner. Det skyldes, attidsbegrænsede projekter stort set altid videreføres efter endt projektpe-riode. Det gælder uanset om satspuljebevillingen permanentgøres ellerej. Ingen regioner giver således eksempler på projekter, der er nedlagtefter den midlertidige satspuljefinansierings udløb. Flere regioner giverderimod udtryk for, at der er en politisk forventning om, at det tilbud,der blev igangsat med den midlertidige finansiering, fortsættes. Som enregion udtrykker det:Der er stort set ingen eksempler på, at projekter er lukket ned, fordi en bevilling er op-hørt. Efterhånden er det en forventning, at de midlertidige projekter permanentgøres. Deseneste mange midler er blevet permanentgjorte

Forvaltningen viderefører ikke per automatik projekter som permanenteindsatser. Hvis et projekt skal permanentgøres efter endt projektperiode,forelægges det regionsrådet, herunder også hvilken permanent bevillingder kræves for at videreføre indsatsen. Det kan ske som en selvstændigindstilling eller i forbindelse med vedtagelsen af næste års budget.Det vurderes endvidere, om den permanente indsats skal tilpasses ud frade erfaringer, der er gjort under projektperioden eller i forhold til regio-nens tilbud i øvrigt. Dette kan resultere i en nedjustering eller i nogle til-fælde en opjustering i den permanente bevilling sammenlignet med denmidlertidige finansiering.) Der er også eksempler på, at der tilføres yder-ligere midler. Generelt er billedet imidlertid, som beskrevet ovenfor, atmidlertidige indsatser videreføres efter projektets ophør.De senere år har de tidsbegrænsede midler i højere grad haft karakter afafprøvede koncepter, som man fra satspuljepartiernes side ønsker at im-plementere i større skala frem for egentlige forsøg. Videreførelse af pro-

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

jekterne har ved mere afprøvede projekter været oplagt, og der er i dissetilfælde arbejdet med at tilpasse den permanente indsats til den konkre-te region.Flere regioner har oplevet udfordringer med rekruttering og fastholdelseaf personale i behandlingspsykiatrien. Det har betydet, at man har væretnødt til at ansætte personale i faste stillinger, selvom der har været taleom ansættelse i tidsbegrænsede projekter. Endvidere er der en udfor-dring i forhold til fastholdelse af personale i slutningen af en projektperi-ode, hvis der er udsigt til, at indsatsen og dermed stillingerne ikke videre-føres efter projektperiodens udløb.Udmøntningen af satspuljebevillinger som midlertidige puljer, der perma-nentgøres, har således en betydning for regionernes muligheder for lang-sigtet prioritering af indsatser. Denne betydning mindskes i takt med denmindre udbredte anvendelse af midlertidige puljer.

5.3 Budgetlægning og decentral udmøntningAnalysen af regionernes budgetlægning og decentrale udmøntning er pri-mært rettet mod en beskrivelse af relationen mellem det centrale regi-onsniveau (typisk repræsenteret af koncern- eller sundhedsøkonomi) ogden centrale administration indenfor psykiatrien (typisk repræsenteretved en psykiatriledelsen eller psykiatridirektøren). Der er endvidere i no-gen grad fokuseret på afdelingsniveauet i psykiatrien.Budgetlægningsprocessen samt koblingen mellem budget og aktivitet eranalyseret på baggrund af indhentet skriftligt materiale samt interviewsmed repræsentanter for samtlige regioner. Centrale forskelle og lighedermellem de fem regioner i budgetlægningsprocessen fremgår af tabellennedenfor. Disse beskrives nærmere i følgende afsnit.

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

Tabel 17. Sammenligning af budgetlægning og decentral udmøntningNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkHovedstadenSjælland

BudgetlægningBevillingsniveauBudgettilpasninger& effektiviseringer ianalyseperiodeOverførselsadgangmellem budget årPsykiatrien samletJaPsykiatrien samletJaPsykiatrien samletJaPsykiatrien samletJaPsykiatrien SamletJa

Fuld overførsel af Ja, i udgangspunk- Jamerforbrug og 1 % tet (1 % af budget)af mindreforbrug.Mindreforbrug blevi 2010 indefrosset

Ja, men mindre-forbrug typiskefter ansøgning.

Ja, men på betin-gelser (+/- 1 % afbudget)

AktivitetKobling mellembudget og aktivitetIkke umiddelbart, Budget koblet tilmen kobling dogaktivitetsmålforetaget i løbetaf analyseperiodenBudget kobles tilen DRG aktivitet.Pulje til meraktivi-tetJa – men ikkeautomatiske nega-tive konsekvenserved manglendeaktivitetBudget koblet tilaktivitetsmål

AktivitetsparametreProduktivitetskrav2 % opjustering afaktivitetskrav påambulante besøgNej

Se tabel 18 vedrørende løbende økonomi- og aktivitetsopfølgningNej – indarbejdesfra budget 20122 % af DRG-værdien af denambulante aktivi-tetJa2 % opjustering afaktivitetskrav2-3,5 % opjuste-ring af aktivitets-kravNej

Afregning for me-raktivitet

Nej

Nej, dog forsøgs-ordning i 2010 og2011 med 5 mio.til meraktivitetindenfor B&U

Styringsprincip

Mål- og rammesty-ring med aktivi-tetsforudsætnin-ger

Mål- og rammestyring

Kombination aframme og aktivi-tetsstyring

Mål- og rammesty- Mål- og rammesty-ring. Mindre pulje ringtil aktivitetsstyringi 2010

Satspuljebevil-lingerSatspuljer og bud-getlægningPermanente indgåri udgangspunktet iden almindeligebudgetlægningPermanente indgåri udgangspunktet iden almindeligebudgetlægningPermanente indgåri udgangspunktet iden almindeligebudgetlægningSatspuljebevillin-gerne indgår ikke ibudgetlægningen –dog undtagetbehandlings-retsmidlerneJaPermanente indgåri udgangspunktet iden almindeligebudgetlægning

Udmøntes perma-nente midler pr.automatik fuldt udtil psykiatrienTimelack i forbin-delse med midlerti-dige puljer

Overvejende

Permanente satspul- Indgår i den sam-jebevillinger i for-lede rammebindelse med bespa-relser

Indgår i den sam-lede ramme

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

5.3.1 BudgetlægningPsykiatriledelsen har i samtlige regioner budgetansvaret for psykiatrien.Psykiatrien udgør dermed også det centrale bevillingsniveau. Ved budget-lægningens start lægges i hver region et budget med udgangspunkt i detforrige års budgetniveau. I dette budget indarbejdes prioriteringer af-hængigt af regionens behov for råderum. Gennem analyseperioden harregionerne haft forskelligt behov for at gennemføre besparelser indenforsundhedsområdet, herunder også i psykiatrien. I fire ud af fem regionerhar psykiatrien skullet bidrage til eventuelle besparelser på samme relati-ve niveau som den somatiske del af sundhedsområdet. En region pegerpå, at psykiatrien i nogle tilfælde har oplevet positiv særbehandling vedsparerunder.Udover tilvejebringelsen af råderum arbejder fire ud af fem regioner medet produktivitetskrav, der hvert år lægges til aktivitetsbudgettet. I treregioner er produktivitetskravet på to pct., mens Region Sjælland harhaft produktivitetskrav på mellem 2-3,5 pct. Region Midtjylland indførersom sidste region også denne fremgangsmåde fra 2012.Nærværende analyse peger desuden på mindre variation i forhold til psy-kiatriens mulighed for overførsel af mer- og mindreforbrug. I alle regioneroverføres merforbrug automatisk til næste budgetår – Region Sjælland hardog en overførselsgrænse på en pct. af budgettet. I Region Nordjylland,Midtjylland, og Hovedstaden er overførsel af mindreforbrug afhængigt afopfyldelse af målsætninger eller, for hovedstadens vedkommende, bevil-ling via ansøgning. I Region Sjælland overføres både mer- og mindre-forbrug. Dog kan der maksimalt overføres +/- en pct. af budgettet til næ-ste år. Region Syddanmark har som eneste region fuldstændig overfør-selsadgang mellem budgetårene.

5.3.2 AktivitetKoblingen mellem budget og aktivitet kan i Region Nordjylland, Midtjyl-land, Sjælland og Hovedstaden beskrives som en mål- og rammestyring,hvor psykiatrien pålægges et aktivitetskrav, der er afhængigt af det til-delte budget. Budgettet er koblet til et bestemt aktivitetskrav beregnetpå baggrund af klassiske aktivitetsmål.For disse regioner gælder det, at mindreaktivitet i forhold til det fastsat-te aktivitetskrav ikke automatisk medfører en budgetreduktion, men

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

håndteres via dialog. Der afregnes i udgangspunktet ikke for meraktivitet.Region Hovedstaden har dog i 2010 og 2011 afsat en pulje på fem mio. kr.til meraktivitet indenfor børne- og ungdomspsykiatrien.Region Syddanmark adskiller sig fra denne generelle tendens ved at haveaktivitetsstyring på det ambulante område, hvor budgettet er koblet til etaktivitetskrav, som er fastlagt via anvendelsen af DRG-grupper. Der er så-ledes automatisk budgettilpasning ved mer- hhv. mindreaktivitet indenforambulante område, imens det stationære område er underlagt en klassiskrammestyringslogik.

5.3.3 Satspuljebevillinger i budgetlægningenMidlertidige satspuljebevillinger indgår ikke i den almindelige budgetlæg-ning, men udmøntes i overensstemmelse med den ansøgning, der ligger tilgrund for den midlertidige bevilling. I perioden fra budgetlægningen i re-gionerne til den konkrete udmøntning af de midlertidige satspuljebevil-linger efter ansøgning, opererer regionerne i større eller mindre omfangmed to budgetprocesser. Nedenstående figur illustrerer regionernes bud-getproces og processen for udmøntning af midlertidige satspuljebevillin-ger.Figur 23. Opsamling på den løbende økonomi- og aktivitetsopfølgningOktoberSatspuljeforhandlingerAugustForretningsudvalget udarbejderbudgetforslag til regionsrådet,som behandler og vedtager detteinden udgangen af månedenDecemberVedtagelse af finanslo-ven, herunder satspulje-aftalenPrimoAnsøgningspuljeropslåsJuniAktstykke hvormed permanentesatspuljebevillinger tilføresMedioUdmøntning afansøgningspuljer

Årsskifte

Permanente og permanentgjorte satspuljebevillinger derimod indgår isamtlige regioner som en del af den generelle budgetramme i årene efterudmøntning. Det sker bl.a. af praktiske hensyn, som en region udtrykkerdet:Det ville give kludetæppe af bindinger. Der er heller ikke stillet krav om, at det er det,man skal tænke. Det fornuftige er, at når projektet er gennemført, laver man en opfølg-ning på det, men derefter indgår pengene i den almindelige ramme.

Regioner påpeger, at udmøntningen af de årlige satspuljebevillinger hæn-ger dårligt sammen med den generelle budgetproces i regionerne. Der op-leves således en tidsforskydning i forhold til, hvornår midlerne kan ind-skrives i budgettet pga. satspuljeforhandlingernes placering sidst på året.

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

Yderligere oplever regionerne et betydeligt bureaukrati i forbindelse medde midler, der udmøntes via puljeansøgning. Permanent tildelte satspul-jebevillinger til psykiatrien lægges generelt ubeskåret ud i psykiatrien.Den kommunale medfinansiering lægges dog i Region Syddanmark og Re-gion Hovedstaden ikke automatisk ud i psykiatrien. Her foretages en kon-kret vurdering af, hvorvidt indsatsen menes at medføre yderligere aktivi-tet.I forbindelse med besparelser og effektiviseringer indgår permanentgjortesatspuljebevillinger i samtlige regioner på lige fod med psykiatriens øvrigemidler. En region udtaler bl.a., atDe permanentgjorte satspuljebevillinger indgår ikke specielt, når der skal ske besparelser– der indgår de i den samlede ramme. Vi tænker ikke på, hvor de kommer fra.

Permanentgjorte satspuljebevillinger, der øger psykiatriens samlede bud-getramme i et år, medfører i samtlige regioner en opjustering af aktivi-tetskravet til psykiatrien. Der er dog forskel på, hvordan regionerne til-skriver denne aktivitet. I de fleste regioner vurderes omfanget af aktivitetved udmøntningen af satspuljebevillingerne, hvorefter aktivitetskravetkorrigeres i det indeværende år. I Region Hovedstaden, er der ikke nogenselvstændig vurdering af den ekstra aktivitet, satspuljebevillinger udløserved tilførsel af satspuljebevillinger. Her sker opskrivningen af aktivitets-kravet først i det efterfølgende år, da Region Hovedstadens basislinjedannes på baggrund af forrige års aktivitet.

5.4 Løbende budget- og aktivitetsopfølgningI nærværende afsnit beskrives regionernes løbende økonomi- og aktivi-tetsopfølgning. Der fokuseres på koncernøkonomis løbende opfølgning iforhold til den samlede behandlingspsykiatri og på psykiatriledelsens op-følgning i forhold til den samlede psykiatri såvel som ud på de enkelte af-delinger. Det belyses særligt, hvordan der følges op på økonomi og aktivi-tet i relation til udmøntede satspuljebevillinger og på hvilke forskelle,der er i opfølgningen imellem forskellige typer af satspuljebevillinger.Tabellen nedenfor sammenfatter og sammenholder den løbende overord-nede økonomi- og aktivitetsopfølgningen i de fem regioner samt den kon-krete opfølgning på satspuljebevillinger. Resultaterne beskrives nærmerenedenfor.

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

Tabel 18. Opsamling på den løbende økonomi- og aktivitetsopfølgning

Nordjylland

Kadence for økono-mi- og aktivitetsop-følgningKvartalsvis frakoncernøkonomi.Månedlig fra psy-kiatriledelsen

Midtjylland

Kvartalsvis frakoncernøkonomi.Månedlig fra psy-kiatriledelsen påøkonomien ogkvartalvis påaktivitetIntensiveret op-følgning og dia-log, psykiatrienudarbejder ogimplementererhandlingsplanerUnikke patienter,servicemål, am-bulante besøg,belægningspro-cent(Både fra koncernog psykiatri)Sengedage(Kun fra psykiatri)

Syddanmark

Kvartalsvis fradirektionen.Månedlig fra psy-kiatriledelsen

Sjælland

Kvartalsvis frakoncernøkonomi.Månedlig fra psy-kiatriledelsen

Hovedstaden

Kvartalsvis frakoncernøkonomisamt en mindremånedlig.Månedlig fra psy-kiatriledelsenIntensiveret op-følgning og dia-log, koncernøko-nomi og psykiatri-en udarbejder ogimplementererhandlingsplanerSengedage, ud-skrivninger, am-bulante besøg,skadestuebesøg(Både fra koncernog psykiatri)

Hvordan håndteresbudgetubalance afkoncernen hhv.psykiatrien?

Psykiatrien udar-bejder og imple-menterer hand-lingsplaner

Intensiveret op-følgning og dia-log, psykiatrienudarbejder ogimplementererhandlingsplanerSengedage, ud-skrivninger, base-line for ambulantaktivitet(Både fra koncernog psykiatri)Ambulante besøg,hjemmebesøg,”hurtig opstart afbehandling” (kunpsykiatri)Tidsbegrænsedeog permanente påbåde koncernni-veau og i psykia-trien

Intensiveret op-følgning og dia-log, psykiatrienudarbejder ogimplementererhandlingsplanerAmbulante besøg,udskrivninger(Både fra koncernog psykiatri)

Aktivitetsmål i denløbende opfølgning

Ambulante besøg,udskrivninger,sengedage, unikkeborgere, indirekteydelser(Både fra koncernog psykiatri)

Hvilken type satspul-jebevillinger inklu-deres i den alminde-lige løbende opfølg-ning?

Tidsbegrænsedeog permanente påbåde koncernni-veau og i psykia-trien.Særskilt opfølg-ning på tidsbe-grænsede

Permanente påbåde koncernni-veau og i psykia-trien

Tidsbegrænsedeog permanente påbåde koncernni-veau og i psykia-trienSærskilt opfølg-ning på tidsbe-grænsede påkoncernniveau ogi psykiatrien

5.4.1 Kadence, aktivitetsmål og håndtering af budgetubalanceSom hovedregel foregår den løbende økonomi- og aktivitetsopfølgning frakoncernøkonomi kvartalsvis mens opfølgningen fra psykiatriledelsen fore-tages på månedsbasis. Dette med undtagelse af Region Hovedstaden, hvorbåde koncernledelsen og psykiatriledelsen følger op månedligt.Budget- eller aktivitetsmæssige ubalancer i den samlede psykiatri håndte-res i alle regioner dels ved en intensivering af opfølgningen og dels vedudarbejdelsen af handleplaner til genopretning af balancen i økonomi ogaktivitet. Den intensiverede opfølgning foregår i alle regioner i form af entættere dialog og øget kadence i afrapporteringen mellem koncernøko-nomi og psykiatriledelsen samt i nogle regioner ved opfølgning på afde-lingsniveau fra koncernøkonomi. I Region Sjælland iværksættes der somhovedregel et ansættelsesstop i afdelinger, hvor der forventes budget-ubalance, indtil økonomien af genoprettet.I Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden følges derop på de samme aktivitetsmål fra koncernøkonomi, som følges på afde-lingsniveau fra psykiatriledelsens side. I Region Midtjylland og Region

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

Syddanmark følges der op på færre mål fra koncernøkonomi end fra psy-kiatriledelsen og ud på afdelingsniveau.Ambulante besøg anvendes som aktivitetsmål i samtlige regioner. Ud-skrivninger anvendes i fire regioner og tre regioner anvender sengedage ideres opfølgning. Øvrige aktivitetsmål anvendes mere spredt på tværs afregionerne. Det gælder fx skadestuebesøg, hjemmebesøg og unikke bor-gere.

5.4.2 Opfølgning på satspuljebevillingerDer sker i alle regioner en særskilt opfølgning på de satspuljebevillinger,der har karakter af projektmidler. Opfølgningen sker midtvejs i projekt-perioden og ved projekternes afslutning jf. de retningslinjer, der fremgåraf ministeriets ansøgningskriterier samt relevante regler for opfølgning påprojektmidler. Det gælder også midler, der er givet permanent, men iudgangspunktet udmøntet via ansøgningspuljer. Administrationen af detidsbegrænsede midler er blevet mindre i regionerne i takt med færretidsbegrænsede midler. Dog udmøntes permanente midler fra satspuljeaf-talen 2010 via ansøgningspuljer. Der er således stadig betydelig admini-strative opgaver forbundet med satspuljeprojektmidler i regionerne.Det gælder endvidere for alle regioner, at der ikke gennemføres en sær-skilt løbende økonomi- og aktivitetsopfølgning på de permanente satspul-jebevillinger. Det er generelt regionernes vurdering, at en løbende sær-skilt opfølgning på satspuljebevillingerne ville kræve yderligere admini-strative ressourcer til økonomistyringen udover de betydelige ressourcer,der allerede i dag bruges til at ansøge om og afrapportere på satspulje-projekter.Generelt udmøntes permanente satspuljebevillinger som en del af dengenerelle budgetramme. Der sker således en løbende monetær opfølgningpå satspuljebevillingerne i den almindelige opfølgning. De midlertidigesatspuljebevillinger udmøntes ikke under projektperioden som en del afbudgetrammen, men konteres separat. Således indgår midlertidige sats-puljebevillinger ikke i den almindelige løbende opfølgning, før projektetafsluttes og der sker en eventuel permanentgørelse. Der sker imidlertiden løbende særskilt opfølgning på igangværende satspuljeprojekter sær-ligt fra psykiatrien ud på afdelingsniveau.I det omfang tildelingen af satspuljebevillinger resulterer i opjusteringeraf aktivitetskravene i regionerne, indgår aktivitet knyttet til midlerne og-så i den almindelige aktivitetsopfølgning.

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri

Midler, givet til udvidelse af behandlingsretten på børne- og ungeområdethhv. voksenområdet, har mere brede formål. Disse midler indgår i denalmindelige økonomi- og aktivitetsopfølgning på samme vis som de reste-rende midler i behandlingspsykiatrien. Hertil kommer, at udviklingen iventelister i behandlingspsykiatrien følges løbende og offentliggøreskvartalvis af Danske Regioner.

/Del 3: Analyse af regionernes økonomi og aktivitetsstyring, Fra satspulje til psykiatri