SammenfatningDenne rapport har ved hjælp af nøgletalsanalyser undersøgt sammen-hængen imellem tilførte ressourcer, udviklingen i udgifter og aktivitet iden regionale behandlingspsykiatri i perioden fra 2003-2010. Fokus harsærligt været på perioden fra 2007-2010 efter strukturreformen og såle-des på regionerne.Rapporten har endvidere gennem indhentelse af skriftligt materiale samtved interview med regionerne belyst regionernes økonomi- og aktivitets-styring i behandlingspsykiatrien. Analysen af regionernes økonomi- og ak-tivitetsstyring har belyst, hvilke styringsforhold der gør sig gældende iden regionale behandlingspsykiatri, herunder hvorvidt satspuljebevillin-gernes stigende andel af finansieringen af behandlingspsykiatrien medfø-rer styringsmæssige udfordringer.Analyserne af regionernes økonomi- og aktivitetsstyring har bl.a. pegetpå, at formålene i satspuljeaftalerne på det psykiatriske område stemmeroverens med de målsætninger og prioriteringer, der fremgår af regioner-nes psykiatriplaner. Det ses endvidere, at de udmøntede satspuljebevil-linger har fungeret som løftestang for igangsættelse af prioriterede ind-satser i psykiatrien samt, at indsatserne efterfølgende er permanentgjor-te og videreført af regionerne.

I tabellen ses de relative ændringerne i henholdsvis tilførte satspuljebe-villinger, nettodriftsudgifter samt aktivitetsmålene; unikke borgere i be-handling, udskrivninger, sengedage og ambulante besøg i perioden fra2007 til 2010. Tabellen vil danne udgangspunkt for konklusionerne vedrø-rende nøgletalsanalyserne i rapporten.Tabel 2. Ændring i satspuljebevillinger, nettodriftsudgifter og antalunikke borgere i behandling fordelt på regioner. Ændringer fra 2007 til2010. 2010-pl. Procent.HovedstadenÆndring i tilførte sats-puljebevillingerÆndring i nettodrifts-udgifterneÆndring i antal unikkeborgere i behandlingÆndring i sengedageÆndring i udskrivningerÆndring i antal ambu-lante kontakterKilde: Egne beregningerAnm.: Tabellen er ikke et udtryk for et produktivitetsmål, da opgørelser af aktivitet er foretaget påbaggrund af bopælsregion og ressourcer og udgifter er henført til borgerens bopælsregion.Anm.: En del af ændringen i udskrivninger i Region Hovedstaden skyldes ændret registreringspraksis ianalyseperioden, hvor registreringen i overnatninger i skadestue ændres fra ambulant til stationær.5%-1 %8%-12 %22 %2%Sjælland8%16 %9%-5 %5%-0,5 %Nordjylland9%9%12 %-2 %7%24 %Midtjylland7%6%13 %5%-3 %11 %Syddanmark8%5%15 %2%2%17 %Landsplan6%4%11 %-5 %9%8%

Nøgletalsanalyserne peger på følgende centrale betragtninger vedrørendeudviklingen i tilførte satspuljebevillinger, nettodriftsudgifter og aktivitetsamt koblingen herimellem:

Udviklingen i satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet

Der er i perioden fra 2003 til 2010 tilført stadigt flere satspuljebevillinger tilden regionale behandlingspsykiatri, som således udgør en stadig større andelaf den samlede finansiering af behandlingspsykiatrien.Flere og flere satspuljebevillinger tildeles permanent. Endvidere er der sketen relativt større tilførsel til børne- og ungdomspsykiatrien sammenlignet medvoksenpsykiatrien set i forhold til to specialers samlede udgiftsniveau.Nettodriftsudgifterne til den regionale behandlingspsykiatri er på landsplansteget med 2 pct. fra 2003 til 2006 målt i faste priser og fra 2007 til 2010med yderligere fire pct.Udgiftsstigningen er ikke ens regionerne imellem. I Region Hovedstaden harudgiftsniveauet målt i faste priser stort set ikke ændret sig. I Region Sjællandses der en markant udgiftsstigning på ca. 16 pct. og i de øvrige regioner ud-giftsstigninger på fem til ni pct.Der ses i perioden fra 2007-2010 en øget både stationær og ambulant aktivi-tet i den regionale behandlingspsykiatri.Målt på antallet af unikke patienter har samtlige regioner oplevet en øget ak-tivitet set over hele perioden. Det ses endvidere, at børne- og ungeområdetløbende prioriteres relativt højere end voksenområdet. Den nationale udvik-ling dækker over forskelle på det regionale niveau. Region Hovedstaden haroplevet markante stigninger i udskrivninger og samtidigt et fald i sengedage.Samme udvikling ses i Region Sjælland og Region Nordjylland, men ikke såmarkant. I Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark ses der endvidere betydeli-ge stigninger i den ambulante aktivitet.

Koblingen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet

På landsplan er stigningen i tilførte satspuljebevillinger to procentpoint høje-re end stigningen i nettodriftsudgifterne.Der er imidlertid betydelige forskydninger i udmøntningen af satspuljebevillin-ger og udviklingen i udgifter imellem årene. Der kan således være satspulje-bevillinger udmøntet sidst i perioden, som først resulterer i øgede udgifterefter 2010. Udviklingen på landsplan dækker over variation regionerne imel-lem. I Region Midtjylland og Region Nordjylland er udgifterne steget i stort setsamme takt som tilførslen af satspuljebevillinger. I Region Sjælland er udgif-terne steget betydeligt mere end stigningen i tilførslen af satspuljebevillinger.I Region Syddanmark ses det, at udgifterne er steget lidt mindre end stignin-gen i tilførslen af satspuljebevillinger. I Region Hovedstaden gælder det, atnettodriftsudgifterne har været stort set konstante, imens tilførslen af sats-puljebevillinger har været stigende.

På landsplan er stigning i aktiviteten i den regionale behandlingspsykiatri ste-get mere end stigningen i tilførslen af satspuljebevillinger målt på både antalunikke borgere i behandling, ambulante besøg og antal udskrivninger. Antal-let af sengedage har været nogenlunde konstant.Når man ser på unikke borgere i behandling som et samlet mål for både denstationære og ambulante aktivitet, fremgår det, at der er regionale forskelle.I Region Midtjylland og Region Syddanmark ses de største forskelle imellemstigningen i satspuljebevillinger og aktivitet på hhv. seks og syv procentpoint. IRegion Sjælland er forskellen mindst med et procentpoint. I både RegionNordjylland og Region Hovedstaden er forskellen på tre procentpoint.

1.2 Regionernes økonomi- og aktivitetsstyringAnalysen af regionernes økonomi og aktivitetsstyring skulle bl.a. undersø-ge, hvordan satspuljerne indgår i den generelle økonomi- og aktivitetssty-ring i regionerne. Helt overordnet kan man konstatere, at de permanenteog permanentgjorte satspuljebevillinger i årene efter, at de er blevetudmøntet, indgår i den generelle budgetdisponering og budgetopfølgning.I forbindelse med udmøntningen af midlertidige puljemidler peger regio-nerne på, at midlerne udmøntes forskudt af den almindelige budgetpro-ces, samtidigt med at ansøgning og forvaltning af disse midler opfattessom unødig bureaukratisk.Herudover pegede analysen af regionernes økonomi- og aktivitetsstyring iden regionale behandlingspsykiatri på følgende forhold vedrørende styrin-gen og administration af satspuljebevillingerne.

Organisering og målfastsættelse

Psykiatrien organiseres i alle regioner som ét sygehus og dermed én admini-strativ enhed på samme måde som et somatisk sygehus.Der genfindes desuden en nogenlunde ensartet opgave- og ansvarsfordelingmellem koncernøkonomi og psykiatriledelsen i de respektive regioner.Samtlige regioner opererer med et ad hoc rådgivende udvalg på psykiatriom-rådet, der er adskilt fra det somatiske område.Der er stor politisk opmærksomhed på og involvering i psykiatrien. Tilpasnin-ger på strukturelt niveau, hvor serviceniveau og tilgængelighed påvirkes, fore-lægges altid politisk. Flere regioner giver udtryk for, at der er en politisk for-ventning om, at tilbud igangsat med en midlertidig satspuljefinansiering, fort-sættes efter projektperiodens udløb. Der er således ingen eksempler på, atsatspuljeprojekter er nedlagt efter endt projektperiode.

Budgetlægning og decentral udmøntning

Permanente såvel som permanentgjorte satspuljebevillinger indgår i samtligeregioner som en del af psykiatriens samlede budget og udmøntes generelt ube-skåret til psykiatrien, herunder også den kommunale medfinansiering.Permanente og permanentgjorte satspuljebevillinger indgår således på lige fodmed psykiatriens øvrige midler ifm. budgettilpasninger, effektiviseringer o.lign. Tidsbegrænsede satspuljebevillinger – dvs. projektmidler - indgår ikke iden almindelige budgetramme, men udmøntes i overensstemmelse med kon-krete projektansøgninger.Regionerne oplever tidsforskydninger, når tilførte satspuljebevillinger skalomsættes til udgifter.Tidspunktet for vedtagelsen af satspuljeaftalen kan betyde forskydninger i ud-møntningen af satspuljebevillinger imellem budgetår således, at satspuljebevil-linger ikke nødvendigvis omsættes til udgifter i det budgetår, de er umøntet i.Forskydninger kan endvidere skyldes, at det tager tid at foretage nødvendigekapacitetsudvidelser. Rekruttering og fastholdelse af personale er selvstændigeudfordringer, der ligeledes kan medføre forskydninger i omsætningen af sats-puljebevillinger.Regionerne opfatter administrationen af midlertidige projektmidler som bu-reaukratisk.Ansøgningspuljerne opleves af regionerne som bureaukratiske. Ansøgningspul-jerne betyder dels øget administration og dels, at regionerne i et vist omfangskal operere med en ekstra budgetproces vedrørende bevillinger fra satspuljen.Forskydningen fra midlertidige til permanente midler har dog reduceret usik-kerheden i budgetlægningen.Tilførslen af permanente samt permanentgjorte satspuljebevillinger medføreri alle regioner en opjustering af aktivitetskravet til psykiatrien.Med undtagelse af Region Hovedstaden sker justeringer i aktivitetskrav i umid-delbar forlængelse af ændringer i budgetrammen. I Region Hovedstaden opgø-res aktivitetskravet en gang årligt med baggrund i forrige års realiserede aktivi-tet. Tilførslen af satspuljebevillinger resulterer følgelig i et øget aktivitetskravåret efter, hvis der er realiseret en meraktivitet. Tilførslen af tidsbegrænsedemidler medfører en opjustering i det samlede aktivitetskrav til psykiatrien un-der projektperioden i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hoved-staden. I Region Midtjylland og Region Sjælland opjusteres aktivitetskrav førstved en eventuel permanentgørelse efter projektets afslutning.

Økonomi- og aktivitetsstyringen kan i fire ud af fem regioner overordnet setbetegnes som en ren mål- og rammestyring.Psykiatrien tildeles en budgetramme og et aktivitetskrav, der skal realiseresindenfor rammen. I Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddan-mark kan manglende aktivitetsopfyldelse medføre en nedjustering af budget-tet, mens Sjælland og Hovedstaden i udgangspunktet ikke anvender en sådanbudgetkorrektion. Region Syddanmark har som eneste region en aktivitetssty-ringsmodel indenfor det ambulante område, hvor der er afregning for mer- hhv.mindreaktivitet ift. basislinjen afregnet på baggrund af udvalgte DRG-grupper. Ide øvrige regioner er der ikke automatisk afregning for meraktivitet.Psykiatriledelsen har i samtlige regioner budgetansvaret for psykiatrien og ud-gør således det centrale bevillingsniveau.Hver region udarbejder et budget med udgangspunkt i forrige års budget. Heriindarbejdes prioriteringer og eventuelle sparekrav. Ydermere arbejder regio-nerne med stående årlige produktivitetskrav typisk på to pct. Dog med undta-gelse af Region Midtjylland, der i løbet af analyseperioden indfører produktivi-tetskrav.

Løbende økonomi- og aktivitetsopfølgning

Budgetubalancer i psykiatrien håndteres i alle regioner ved dels intensivering afopfølgningen og dels udarbejdelsen af handleplaner til genopretning af balanceni økonomi og aktivitet.Den intensiverede opfølgning foregår i alle regioner i form af en tættere dialogog øget kadence i afrapporteringen mellem koncernøkonomi og psykiatriledelsensamt i nogle regioner ved opfølgning på afdelingsniveau fra koncernøkonomi.Der er betydelig variation i, hvilke aktivitetsmål der indgår i den løbende øko-nomi- og aktivitetsopfølgning.Ambulante besøg anvendes som aktivitetsmål i samtlige regioner. Udskrivningeranvendes i fire regioner, og tre regioner anvender sengedage i deres opfølgning.Øvrige aktivitetsmål anvendes mere spredt på tværs af regionerne. Det gælder fxskadestuebesøg, hjemmebesøg og unikke borgere.Der gennemføres ikke en særskilt løbende økonomi- og aktivitetsopfølgning påde permanente satspuljebevillinger.Det er generelt regionernes vurdering, at en løbende særskilt opfølgning på depermanente satspuljebevillinger dermed ville kræve betydelige administrativeressourcer til økonomistyringen udover de ressourcer, der allerede i dag brugestil at søge til og afrapportere på de tidsbegrænsede satspuljeprojekter. Der skeren løbende opfølgning på de tidsbegrænsede projekter primært fra psykiatrienud på afdelingsniveau. Der sker ikke en særskilt løbende afrapportering på detidsbegrænsede midler.

Den løbende opfølgning på de permanente satspuljebevillinger indgår som en delaf den almindelige økonomi- og aktivitetsopfølgning.Generelt udmøntes permanente satspuljebevillinger som en del af den samledebudgetramme, og der sker således en løbende opfølgning på økonomisiden afsatspuljebevillingerne i den almindelige opfølgning. De midlertidige satspuljebe-villinger udmøntes ikke under projektperioden som en del af budgetrammen,men konteres separat og indgår således ikke i den almindelige opfølgning, førprojektet afsluttes, og der sker en eventuel permanentgørelse. I det omfang til-delingen af satspuljebevillinger resulterer i opjusteringer af aktivitetskravene iregionerne, indgår aktivitet knyttet til midlerne også i den almindelige aktivi-tetsopfølgning, jf. ovenstående afsnit om justering i aktivitetskrav.