SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 135: Rapporten Fra satspulje til psykiatri fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI)

1.1.1 Region NordjyllandI Region Nordjylland sker udmøntningen af budgettet ligesom i de øvrigeregioner til psykiatriledelsen.Også i Region Nordjylland er satspuljemidlerne en del af prioriteringen afnye tiltag i psykiatrien, og ligesom i de øvrige regioner forsøger man iRegion Nordjylland at følge formålet for satspuljemidlerne. Det nævnesdog at:Det kan godt være, at regionen ønsker at prioritere anderledes end det, der ligger i satspuljens for-mål. Det er en af uhensigtsmæssighederne ved det her system.

Region Nordjylland oplever det som et demokratisk problem, at regions-rådets prioritering i nogen grad kan blive tilsidesat af formålene i satspul-jebevillinger. Endvidere er der en frustration over det bureaukrati, sompuljetildelingen fra satspuljerne udløser. I Region Nordjylland skelnerman ret klart mellem behandlingsretsmidlerne og de øvrige permanentesatspuljemidler. Behandlingsretsmidlerne opfattes således som væsentligtfriere midler. Midlerne konteres i udgangspunktet på en central kontounder koncernøkonomi og udmøntes herfra løbende i takt med igangsæt-telsen af relevante indsatser. Midlerne har også været anvendt til andreformål, fx til”styrke andre initiativer og tiltag indenfor psykiatrien”.Regionen sidder på pengene, indtil der er klarhed med psykiatrien om, hvornår aktivitetenkan gennemføres.

I stil med øvrige regioner nævner Region Nordjylland, at problemer medrekruttering af relevant personale er et problem i forhold til at få omsatsatspuljemidlerne til aktivitet.Besparelser og effektiviseringer er både gennemført som konkrete bespa-relser og som generelle rammebesparelser. Disse besparelser er gennem-ført i forbindelse med budgetlægningen. Der har i løbet af analyseperio-den været gennemført ganske store besparelser som rammebesparelser.Besparelserne er udmøntet til psykiatriledelsen, som derefter har haftansvaret for den konkrete udmøntning af disse i psykiatrien. I lighed medøvrige regioner indgår de permanente satspuljemidler på lige fod medøvrige midler i forbindelse med sparerunder.De permanentgjorte satspuljemidler indgår ikke specielt, når der skal ske besparelser – der indgår dei den samlede ramme. Vi tænker ikke på, hvor de kommer fra

I lighed med andre regioner skal strukturelle besparelser, såsom lukningaf funktioner, forelægges politisk. Det bemærkes i den forbindelse, atRegion Nordjylland har søgt at kompensere psykiatrien således, at psykia-trien relativt set skal bære en mindre del af byrden ved besparelser endsomatikken. Der er budgetoverførselsadgang i Region Nordjylland. Dogkan mindreforbrug kun overføres, hvis psykiatrien har opfyldt den aktivi-tetsmæssige målsætning. Merforbrug overføres i udgangspunktet altid.

1.1.2 Region MidtjyllandLigesom de øvrige regioner er psykiatriledelsen det centrale bevillingsni-veau i Region Midtjylland.Også i Region Midtjylland er satspuljemidlerne en del af prioriteringen afnye tiltag i psykiatrien. Ligesom i de øvrige regioner søger man i RegionMidtjylland at følge formålet med de permanente satspuljemidler. Demidlertidige satspuljemidler indgår ikke direkte i den egentlige budget-lægning. Man er dog, også fra politisk side, opmærksom på, hvilke områ-der der afsættes satspuljemidler til. Efter udmøntning indgår de perma-nente midler i regionens samlede disponering. Det opleves desuden sompraktisk umuligt, hvis man skulle følge særskilt op på de permanente ogpermanentgjorte satspuljemidler i årene efter udmøntningen.

Besparelserne er sket i forbindelse udmøntningen af budgettet, men erogså sket løbende i budgetåret. I Region Midtjylland har en betydelig delaf disse besparelser været udmøntet som rammebesparelser, hvor psykia-triledelsen har ansvar for udmøntning af besparelserne. De permanent-gjorte satspuljemidler har således også været i spil ved disse besparelser.I lighed med andre regioner skal strukturelle besparelser, såsom lukningaf funktioner forelægges politisk.Der er i udgangspunktet budgetoverførsel mellem budgetårene, og mer-forbrug overføres altid. I forhold til overførsel af mindreforbrug sker det-te ud fra en konkret vurdering, fx ud fra om psykiatrien har opfyldt deresservicemål. I Region Midtjyllands styring af psykiatrien, lægges der op til,at budgettet kan reguleres nedad ved manglende opfyldelse af aktivitets-kravet. Dette er dog ikke sket i regionens levetid, da psykiatrien samletset har opfyldt aktivitetskravet.

1.1.3 Region SyddanmarkI Region Syddanmark er psykiatriledelsen det centrale bevillingsniveau påpsykiatriområdet. Når budgetforslaget for det kommende års budget ud-arbejdes, forelægges det politiske niveau bl.a. et ”sidepapir” til budget-tet. Af ”sidepapiret” fremgår det, hvilke opdriftsområder man forventerat skulle håndtere i det kommende år – herunder f.eks. forventning tilmeraktivitetsafregning og psykiatriplanens enkeltelementer. Samtidighenvises der, for psykiatriens vedkommende, til den kommende satspul-jeaftale i november. Ved satspuljeaftalens vedtagelse i slutningen af de-cember, skabes der et overblik over psykiatriens økonomiske situation. På

baggrund af dette overblik vurderes det, i hvilken takt f.eks. psykiatripla-nens enkeltelementer kan indfases. På den måde indgår satspuljemidler-ne aktivt i budgetlægning og prioritering af nye tiltag i regionen. For demidler, der udmøntes via puljeansøgninger, gælder det, at regionen op-fatter denne ansøgnings- og senere opfølgningsproces som værende gan-ske bureaukratisk.Region Syddanmark følger overvejende formålene i satspuljerne. For be-handlingsretsmidler gælder det dog at;Man har fået store satspuljer, hvor målet ikke har været så skarpt formuleret, så man har kunnetdisponere dem mere frit.

Region Syddanmark opfatter således, at der er en højere grad af metode-frihed med henblik på at opfylde den behandlingsret, som pengene ergivet til.I Region Syddanmark har man puljet midler udmøntet til udvidede be-handlingsrettigheder. Midlerne udmøntes efterfølgende til psykiatrien,når det er muligt at sætte relevante aktiviteter i gang. Region Syddan-mark nævner, at mangel på kvalificeret personale kan være en væsentlighindring i forhold til at sætte nye aktiviteter i gang. Dette er også gæl-dende for udmøntningen af de øvrige satspuljemidler.De permanente midler indgår efter udmøntningen i den generelle dispo-nering i regionen. Region Syddanmark opfatter de permanente midler somanaloge med de midler, der gives til somatikken via de årlige økonomiaf-taler.I lighed med andre regioner har også Region Syddanmark gennemført be-sparelser indenfor psykiatrien i forbindelse med håndteringen af generellebudgetmæssige udfordringer på sundhedsområdet.Besparelserne har været begrænsede og koblet til budgetprocessen. Be-sparelserne er initieret af sundhedsdirektionen, og psykiatrien har til op-gave at komme med konkrete forslag til udmøntningen. Ligesom i de øvri-ge regioner gælder det, at strukturelle besparelser skal forelægges poli-tisk.

1.1.4 Region SjællandI Region Sjælland er psykiatriledelsen det centrale bevillingsniveau påpsykiatriområdet.I Region Sjælland indgår satspuljemidlerne i den generelle prioritering afnye tiltag i psykiatrien. I forhold til prioritering af nye tiltag i budgetlæg-ning tager Region Sjælland udgangspunkt i psykiatriplanen. Satspuljernehar i den forbindelse mindre betydning. Region Sjælland giver udtryk for,at satspuljemidler lægges ubeskåret ud til psykiatrien i overvejende over-ensstemmelse med formålene i satspuljeaftalen. En undtagelse herfra erde permanente midler, der vedrører udvidede behandlingsrettigheder.Her har koncernøkonomi i Region Sjælland puljet midlerne centralt tilefterfølgende udmøntning til psykiatrien. Region Sjælland oplyser også,at dele af behandlingsretsmidlerne er blevet anvendt til et øget køb bl.a.af private pladser indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjæl-land nævner, at mangel på kvalificeret personale kan være en væsentlighindring i forhold til at sætte nye aktiviteter i gang – særligt i forhold tilbehandlingsretsmidlerne.Permanente midler indgår således i den generelle prioritering på lige fodmed øvrige midler i psykiatrien. Dette gælder også for tidligere puljemid-ler, der permanentgøres.Region Sjælland har i analyseperioden gennemgået flere sparerunder. IRegion Sjælland skal psykiatrien i udgangspunktet være med til at løftede generelle budgetproblemer i samme omfang som somatikken. Den væ-sentligste sparerunde var ledsaget af en budgetharmonisering af de davæ-rende seks distrikters budgetter i forhold til mere objektive baggrundsva-riable og den aktivitet distrikterne på den baggrund kunne forventes atlevere.Der er overførsel af mer- hhv. mindre forbrug i Region Sjællands budget-regler. Dog er der en overførselsgrænse på +/- 1 pct. af det samlede bud-get. Formelt set åbner Region Sjællands budgetmodel mulighed for atnedregulere budgettet ved manglende opfyldelse af aktivitetskrav. Dette

1.1.5 Region HovedstadenI Region Hovedstaden er psykiatriledelsen det centrale bevillingsniveau påpsykiatriområdet.Et gennemgående træk for budgetlægningen i Region Hovedstaden er, atder forud for budgettets vedtagelse udarbejdes en omfattende priorite-ringsliste med forslag til op- og nedjusteringer af næste års budget. Prio-riteringer af nye tiltag følger bl.a. de formål, som er fastlagt i regionenspsykiatriplan ligesom prioriteringen i nogle tilfælde påvirkes af udmønte-de satspuljemidler. Det skal i denne forbindelse pointeres, at der er for-skel på, hvordan de permanente og midlertidige satspuljemidler påvirkerbudgetprocessen.De permanente satspuljemidler tilføres i hovedsagen psykiatrien pågrundlag af en opgørelse af de varige udgifter, ved at projektet sættes ivarig drift. I det omfang der er et klart defineret formål med de perma-nente satspuljemidler, udmønter Region Hovedstaden så vidt muligt mid-ler i overensstemmelse med disse formål. Koncernøkonomi giver dog ogsåudtryk for, at de permanente satspuljemidler har gennemgået en politiskprioriteringsindsats. Dette gælder navnlig midlerne udmøntet til udvidedebehandlingsrettigheder på børne- og ungeområdet samt voksenområdet,hvor formålet er bredere defineret, end det er tilfældet for andre sats-puljer.De midlertidige satspuljemidler påvirker ikke direkte budgetprocessen, daformålet med midlerne er givet på forhånd. Koncernøkonomi i RegionHovedstaden giver dog i den forbindelse udtryk for, at de midlertidigesatspuljemidler, kan være med til at påvirke den generelle prioritering iregionens psykiatriplan ved at fremrykke allerede planlagte indsatser.Omvendt er der ikke eksempler på, at der er givet satspuljemidler til ind-satser, der allerede var igangsat i regionen.I Region Hovedstadens budgetproces har der hvert år været besparelser ipsykiatriens budget. Koncernøkonomi i Region Hovedstaden giver udtrykfor, at Psykiatrien skal være med til at bære udgiftspresset i regionen pålige fod med somatikken. Politisk har der dog formentlig været større

opmærksomhed omkring besparelserne i psykiatrien. Fremgangsmåden forudmøntningen af disse besparelser har været, at der fordeles en ramme-besparelse fra koncernledelsen til psykiatriledelsen – på linje med de so-matiske hospitaler. Psykiatrien er efterfølgende ansvarlig for at udarbej-de konkrete forslag til rammens realisering. Disse forslag skal hereftergodkendes politisk. De midlertidige satspuljer indgår ikke i denne priori-tering.Region Hovedstaden angiver, som tidligere nævnt, at de permanentesatspuljemidler udmøntes i forlængelse af det beskrevne formål. Det bli-ver dog også pointeret, at de permanente midler, efter de er udmøntet,indgår i den samlede disponeringsramme på lige for med alle øvrige bud-getmidler. Derfor kan tidligere års permanentgjorte satspuljemidler godtkomme i spil i forbindelse med en sparerunde. Dog med den begrænsning,at der ikke kan foretages strukturelle ændringer indenfor psykiatriensvirksomhed uden en politisk godkendelse. I Region Hovedstadens budget-model er der overførsel af mer- hhv. mindreforbrug mellem årene. For-melt set åbner Region Hovedstadens budgetmodel mulighed for at nedre-gulere budgettet ved manglende opfyldelse af aktivitetskrav. Dette hardog i analyseperioden ikke været konsekvensen af manglende målopfyl-delse.

I Region Nordjylland består koblingen mellem budget og aktivitet af klas-siske aktivitetsmål; sengedage, antal ambulante besøg, antal udskrivnin-ger samt antal unikke patienter og ydelser uden besøg. Region Nordjyl-lands aktivitetsmål udgøres således af en kombination af disse ovenståen-de mål. Når psykiatrien tilføres midler, som vurderes at udløse aktivitetindenfor de ovenstående aktivitetsmål, opskrives aktivitetskravene inden-for den pågældende aktivitet. Dette gælder også for de permanente ogpermanentgjorte satspuljemidler Region Nordjylland påpeger, at der ikkefindes et velfungerende DRG-system til opgørelse af aktiviteten indenforpsykiatrien. Psykiatriens aktivitetsmål tager udgangspunkt i sidste årsaktivitet og tillagt korrektioner samt produktivitetskrav. Styring af psyki-atrien i Region Nordjylland må overordnet betegnes som mål- og ramme-styret.

1.2.2 Region MidtjyllandI Region Midtjylland sker koblingen mellem budget og aktivitet via klassi-ske aktivitetsmål. Budget er således tilkoblet aktivitetskrav på sengeda-ge, ambulante kontakter, samt antal CPR-numre. Region Midtjylland på-peger selv, at sengedage ikke er noget optimalt mål for aktiviteten. Bl.a.af den grund har man i Region Midtjylland, som den eneste region, ikkepålagt psykiatrien et selvstændigt aktivitetskrav. Region Midtjylland på-peger, at psykiatrien ikke har et DRG-system til at måle og veje på sam-me måde som i somatikken. Ved udmøntning af satspuljemidler bliveraktivitetskravet på sengedage forhøjet.Regionen vil i 2012 introducere to nye aktivitetsmål; udgifter pr. behand-let patient og antal behandlede patienter pr. ansat årsværk. Til den tidforventer regionen at pålægge psykiatrien et produktivitetskrav.Styringen af psykiatrien i Region Midtjylland må således betegnes som enmål- og rammestyring.

for både mer- og mindreaktivitet i forhold til det fastsatte aktivitetskrav.Der er ikke loft over meraktivitetsafregningen i Region Syddanmark.Anvendelsen af DRG-takster sker både på det ambulante område og detstationære område. Forskellen på det ambulante og det stationære om-råde er, at de stationære områder håndteres indenfor en rammestyrings-optik, mens der indenfor det ambulante område er afregningen for bådemer- og mindreaktivitet over basislinjen. Begrundelsen for denne opdelinger, at man gerne vil stimulere aktiviteten på det ambulante område sam-tidigt med og ikke ønsker vækst i den stationære aktivitet. Region Syd-danmarks baseline for psykiatrien bliver således beregnet for både detambulante område og det stationære område, men som nævnt overforbliver områderne håndteret forskelligt.Beregningen sker på baggrund af seneste års aktivitet tillagt korrektionerfor bl.a. budgetudvidelser, der medfører øget aktivitet. Ved at anvendeDRG-takster til beregning af baseline har Region Syddanmarks baseline enkroneværdi. Denne værdisætning af aktiviteten via DRG takster betyderat man i Region Syddanmark har nemmere ved at udmåle den budget-mæssige konsekvens af mer- henholdsvis mindreaktivitet.Ved udmøntning af satspuljebevillinger, der vurderes at indeholde ambu-lant eller stationær aktivitet, vil denne aktivitet således blive tillagtbaseline med den værdi som aktiviteten forventes at udløse – igen måltvia de vejledende DRG-takster.

1.2.4 Region SjællandRegion Sjælland kobler aktivitetskrav til deres budget. Dette aktivitets-krav tillægges årligt et produktivitetskrav. Produktivitetskravet har dogvarieret en del i regionens levetid fra to pct. i 2007 og 2008 til 3,5 i 2009og tre pct. i 2010.I Region Sjælland kobles budget og aktivitet via en måling af ambulantebesøg og udskrivninger, som samlet set udgør basislinjen. Region Sjællandangiver, at de nævnte aktivitetsmål bl.a. anvendes, fordi der ikke findeset DRG-system indenfor psykiatrien i stil med det system, der findes in-denfor somatikken.Aktivitetskravet opskrives, når der udmøntes budgetmidler, der forventesat medføre øget aktivitet. I sådanne situationer foretages der en vurde-

1.2.5 Region HovedstadenDer er koblet aktivitetskrav til Region Hovedstadens budget. Aktivitets-kravet udmøntes med baggrund i sidste års realiserede aktivitet tillagt etproduktivitetskrav på to pct. Det er væsentligt at bemærke, at hverkenmer- eller mindreaktivitet i forhold til aktivitetskravet har budgetmæssi-ge konsekvenser. Afvigelser vil dog ved væsentlige ændringer kunne føretil justeringer efter konkret vurdering. Ved en sådan vurdering tages derhensyn til, om de tilførte satspuljemidler har ført til ændringer i aktivite-ten.Budgettet kobles i Region Hovedstaden til aktiviteten via en baseline, sombestår af en sammensætning af antallet af ambulante besøg, sengedageudskrivninger og skadestuebesøg. Basislinjen dannes på baggrund af sene-ste års aktivitetsregnskab. Udvidelser af budget og etableringen af nyefunktioner bliver principielt tilskrevet basislinjen. Tilskrivningen sker dogmed et års forsinkelse ved løbende at opskrive basisline på baggrund afsidste års leverede aktivitet. Region Hovedstadens opskrivning af aktivi-tetskravet er således en løbende proces. Der tillægges ikke aktivitetskravfor udmøntningen af de permanente satspuljemidler, ligesom der hellerikke tillægges aktivitetskrav for permanentgjorte satspuljemidler før til-førte midler afspejles i den realiserede aktivitet.I 2010 og 2011 har man etableret et forsøg med en pulje på fem mio. kr.til honorering af meraktivitet på børne- og ungeområdet.Overordnet set må Region Hovedstadens styring af psykiatriområdet be-tegnes som en mål- og rammestyring.

1.3.1 Region NordjyllandKoncernøkonomi i Region Nordjylland gennemfører fire årlige økonomi- ogaktivitetsopfølgninger i forhold til psykiatrien: Disse opfølgninger indgår ikoncernøkonomis afrapportering til forretningsudvalget og endeligt tilregionsrådet. Opfølgningerne sker for såvel den samlede psykiatri som påafdelingsniveau. Afrapporteringen indeholder forventet regnskab samtopfølgning på aktivitetsmålene; ambulante besøg, udskrivninger samtsengedage. Endvidere er der indført opfølgning på unikke borgere i be-handling samt indirekte ydelser.Psykiatrien i Region Nordjylland gennemfører månedlige budgetopfølgnin-ger på afdelinger og afsnit. Der følges op på de samme aktivitetsparamet-re som fra koncernøkonomi til psykiatri. I tilfælde af ubalancer i forholdtil budget eller aktivitet udarbejdes der handleplaner og igangsættes enintensiveret dialog imellem afdelingsledelse og psykiatriledelse. Der erikke som udgangspunkt overførselsadgang på afdelingsniveau, men detkan der ansøges om. Ligeledes kan der startes en dialog om tidsrammenfor en eventuel nødvendig omstilling af driften.Psykiatrien har haft et mindreforbrug i 2007 og 2008, som til at startemed er blevet overført imellem budgetårene. I 2011 blev mindreforbrugetindefrosset i koncernøkonomi og er fra 2012 ført permanent tilbage tilkoncernøkonomi efter dialog imellem koncernledelsen og psykiatriledel-sen. Psykiatrien har ligeledes oplevet udfordringer med overholdelse afaktivitetskravene i 2007 og 2008. Det resulterede i, at psykiatrien et årfik nedskrevet budgetrammen imod en nedskrivning af aktivitetskravet.De midlertidige satspuljemidler er underlagt en særskilt budgetopfølg-ning. Det samlede aktivitetskrav til psykiatrien og ud på afdelinger ogafsnit opjusteres med det krav, der knyttes til konkrete projekter jf. an-søgningskrav. De tidsbegrænsede satspuljemidler indgår således i densamlede økonomi- og aktivitetsopfølgning. Der er ikke specifik opfølgningpå permanente satspuljemidler, men de midler, der lægges ud som en delaf den samlede ramme, indgår i den samlede økonomi- og aktivitetsop-følgning i takt med den decentrale udmøntning.

1.3.2 Region MidtjyllandI Region Midtjylland sker afrapporteringen fra psykiatriledelsen til kon-cernøkonomi månedlig vedrørende økonomien med undtagelse af januarog juni og kvartalsvis på aktivitetsdelen. Konkret indeholder den kvartal-vise afrapportering opfølgning på antal unikke patienter, sengedage, an-tal ambulante kontakter og belægningsprocenten samt servicemål som fxventetider.Der følges særskilt op på de midlertidige satspuljemidler jf. ministerietsansøgningskriterier og relevante regler for opfølgning på projektmidler.De midlertidige satspuljemidler følges endvidere særskilt i den løbendeopfølgning. Det er ikke tilfældet for de permanente satspuljemidler. Fraden centrale økonomifunktion i psykiatrien følges økonomien på afde-lingsniveau månedligt via psykiatriens elektroniske ledelsesinformations-system. I tilfælde af forventet merforbrug på en afdeling indkaldes afde-lingen til møde med økonomienheden i psykiatrien. Budgettet står i ud-gangspunktet ikke til forhandling, og psykiatrien udarbejder og implemen-terer handlingsplaner i tilfælde af budgetubalancer på afdelingsniveau.Dette gjorde sig særligt gældende i 2009, hvor der var betydelige udfor-dringer med budgetubalancer, som krævede fyringer.Psykiatrien i Region Midtjylland har overholdt både budget og aktivitets-krav, og der har således ikke hidtil været behov for en periodevis intensi-veret opfølgning eller indgriben fra koncernøkonomi.Fra psykiatrien ud på afdelingerne følges der op på de samme aktivi-tetsmål, som det er tilfældet fra koncernøkonomis side. Her trækkes rap-porter centralt af psykiatriens økonomifunktion, som så drøftes og valide-res med afdelingerne. I 2010 nåede afdelingerne ikke aktivitetskravet påbørne- og ungeområdet, hvilket har resulteret i en tilsvarende opjusteringaf aktivitetskravet i 2011. Styringsredskaber til samme styring af voksen-psykiatrien er endnu ikke på plads, men det planlægges implementeret.Aktivitetskravene i psykiatrien opskrives ikke, når der igangsættes tidsbe-grænsede satspuljeprojekter. Det sker, når midlerne permanentgøres.Den aktivitet, et projekt måtte resultere i, indgår således ikke i den sam-lede aktivitetsopfølgning før en eventuel permanentgørelse. Der gennem-føres ingen særskilt opfølgning på de permanente satspuljemidler, mendet samlede aktivitetskrav i psykiatrien opjusteres, når der udmøntes

permanente satspuljemidler. Midlerne vil således indgå i den samledeopfølgning.Aktivitetskravet til den samlede psykiatri opskrives som nævnt ovenforikke, når der tilføres tidsbegrænsede satspuljemidler til psykiatrien. Detsker imidlertid på de relevante afdelinger, så der sikres en øget aktivitetpå afdelingsniveau. Der følges således op på aktivitetssiden af satspulje-midlerne på afdelingsniveau, men ikke i forhold til den samlede psykiatri.Permanente satspuljemidler indgår i den almindelige rammestyring afafdelingerne og således også i den almindelige økonomi- og aktivitetssty-ring.

1.3.3 Region SyddanmarkDer gennemføres i Region Syddanmark i udgangspunktet kvartalsvise op-følgninger på økonomi og aktivitet. Disse systematiske opfølgninger sup-pleres med stikprøver, hvor man går tættere på udviklingen i udgifter påudvalgte dele af budgettet. Der udarbejdes endvidere faste årlige opgø-relser over vikarforbruget.I tilfælde, hvor de løbende opfølgninger signalerer, at der er udfordringeri driften, der kan give budgetmæssige overskridelser, intensiveres kon-cernøkonomis opfølgning. Der udarbejdes i perioder med særlige udfor-dringer en månedlig opfølgning til koncernøkonomi. I det omfang det ernødvendigt, sker der også opfølgning på afdelingsniveau. Ved tegn påbudgetoverskridelser på afdelingsniveau, skal de relevante afdelingerudarbejde handlingsplaner til genopretning af økonomien. I særlige til-fælde intensiveres endvidere rådgivningen fra den centrale økonomifunk-tion i psykiatrien. Psykiatrien har overholdt sit budget, og der har følgeligikke været behov for yderligere tiltag end de beskrevne.De permanente satspuljemidler udmøntes som en del af den samlederamme for psykiatrien og indgår således i den løbende opfølgning på psy-kiatriens samlede økonomi. Der følges altså ikke særskilt op på de perma-nente satspuljemidler.De kvartalsvise opfølgninger fra koncernøkonomi i Region Syddanmarkindeholder udover opfølgning på psykiatriens økonomi også opfølgning påsåvel stationær som ambulant aktivitet. Opfølgningen på den stationæreaktivitet indeholder opfølgning på sengedage og udskrivninger. Som be-

skrevet i afsnittet vedrørende budgetlægning og decentral udmøntning,opererer Region Syddanmark med en tillempet DRG-model for den ambu-lante og stationære aktivitet på psykiatriområdet. Opfølgningen på aktivi-teten sker i koncernøkonomi med fokus på, om den samlede psykiatri lig-ger over eller under den samlede basislinje.Aktivitetskrav vedrørende den stationære aktivitet såvel som den ambu-lante aktivitet opjusteres i takt med den decentrale udmøntning af bådetidsbegrænsede og permanente satspuljemidler, som man vurderer, børhave en positiv effekt på aktiviteten. Opfølgningen på aktivitet knyttet tilsatspuljemidler sker følgelig som en del af den samlede aktivitetsopfølg-ning.Sygehusledelsen i Region Syddanmark følger månedligt økonomi og aktivi-tet for såvel psykiatrien som på afdelingsniveau. Der følges på afdelings-niveau op på såvel den afdelingsspecifikke baseline som konkrete aktivi-tetsparametre – det gælder sengedage, udskrivninger, ambulante besøg,hjemmebesøg og ”hurtig opstart af behandling”, altså tiden fra henvis-ning til opstart. På baggrund heraf afrapporteres der tre gange årligt tilpsykiatriledelsen. De afdelingsspecifikke aktivitetskrav og baselines juste-res ligesom psykiatriens samlede krav og baseline ved udmøntning af bådetidsbegrænsede og permanente satspuljemidler. Satspuljemidlerne indgårsåledes også i den samlede afdelingsspecifikke opfølgning. Kravene til denstationære aktivitet og baseline nedjusteres ikke i tilfælde af økonomiskeudfordringer på afdelingsniveau. Afdelingerne skal tilpasse økonomienindenfor gældende aktivitetskrav og baseline.

1.3.4 Region SjællandPsykiatrien, via Koncernøkonomi i Region Sjælland, gennemfører tre stør-re driftsaftaleopfølgninger årligt, som danner udgangspunkt for en afrap-portering til regionsrådet. Der er i opfølgningen først og fremmest fokuspå budgetoverholdelse og opfyldelse af servicemålsætninger og indfrielseaf aktivitetskrav. Der følges endvidere ved driftsaftaleopfølgninger op påregionens kvalitetsmål. Aktivitetskrav har tidligere haft en mere centralplads i opfølgningen og meraktivitet kunne også tidligere medvirke somforklaring ved eventuelle budgetoverskridelser. Udover omtalte tre størreog årlige driftsaftaleopfølgninger, afholdes der derudover syv årlige mø-der mellem psykiatriledelsen og direktionen.

Udgangspunktet i regionen er, at psykiatriledelsen selv skal gøre opmærk-som på budgetmæssige problemer og iværksætte modtræk. Identificererpsykiatriledelsen budgetmæssige problemer blandt afdelingerne i psykia-trien, intensiveres opfølgningen. Der laves skærpet overvågning og tætte-re opfølgning. Ifølge Psykiatriens styringsregler lægges der vægt på konti-nuerlig budgetoverholdelse. Det betyder, at såfremt der på basis af dethidtidige forbrug ved et månedsskifte forventes et merforbrug for heleåret på mere end en pct. af budgettet, vil der som udgangspunkt bliveindført ansættelsesstop for den pågældende afdeling.Desuden lægges der vægt på, at aktivitetskravene opfyldes. Det betyder,at den forventede aktivitet for udskrivninger og ambulante besøg for heleåret skal ligge i intervallet mellem nul og fem pct. i forhold til budgettet.På aktivitetssiden har den ambulante aktivitet særlig bevågenhed. Dermåles på ambulante besøg og udskrivninger med baggrund i en baselinefra 2009, som opjusteres år for år. Dels ud fra et produktivitetskrav ogdels ved løbende opskrivning af aktivitetskrav ved tilførsel af nye midler.Psykiatrien i Region Sjælland følger månedligt op på afdelingsniveau. Derer aktivitetskrav for hver ambulant funktion og for hver sengeafdeling.Der følges op på udskrivninger, ambulante besøg og ventetid.Der opstilles ikke specifikke aktivitetskrav til tidsbegrænsede satspulje-projekter. De tidsbegrænsede satspuljer indgår således ikke i den løbendeøkonomiopfølgning og i udgangspunktet heller ikke i aktivitetsopfølgnin-gen. Der knyttes dog et aktivitetskrav til disse midler, såfremt det er mu-ligt. Aktivitetskrav, der er knyttet til et midlertidigt satspuljefinansieretprojekt, fortsætter efter projektets afslutning, forudsat at projektetpermanentgøres. Projektmidler og den eventuelle tilknyttede aktivitetindgår således i den samlede økonomi- og aktivitetsopfølgning efter pro-jekternes afslutning og permanentgørelse. Permanentgjorte midler om-sættes til aktivitetskrav med det samme og indgår følgelig i den løbendeøkonomi- og aktivitetsopfølgning. Der følges ikke særskilt op på perma-nente satspuljemidler.

økonomi- og aktivitetsopfølgning blev suppleret med en månedlig opfølg-ning. Psykiatrien foretager ligesom koncernøkonomi månedlig opfølgning.Situationen i 2009 betød endvidere, at afrapporteringen til koncernøko-nomi blev udvidet til også at belyse udgiftsudviklingen på de enkelte psy-kiatriske centre i regionen. Koncernøkonomi kan således følge udgiftsud-viklingen på de enkelte centre, men involverer sig i udgangspunktet ikke iden løbende dialog imellem psykiatrien og centrene om centrenes øko-nomiske situation.Observeres der tegn på en uhensigtsmæssig udvikling i psykiatriens sam-lede økonomi, vil psykiatrien og koncernøkonomi i fællesskab udarbejdehandlingsplaner for genopretning af økonomien. Det er psykiatriens an-svar at implementere planerne.Der opstilles fra koncernøkonomis side aktivitetskrav for sengedage, ud-skrivninger, ambulante besøg og skadestuebesøg. Psykiatrien følger op påde samme aktivitetsparametre på centerniveau. Der følges særskilt op påsatspuljemidler udmøntet som tidsbegrænsede projektmidler jf. ministe-riets krav.Aktivitet som følge af nye projektmidler indgår først i psykiatriens samle-de aktivitetskrav i det efterfølgende budgetår, hvilket betyder, at opfølg-ningen på aktiviteten også først sker fra det efterfølgende år.Permanente satspuljemidler medfører en opjustering af aktivitetskravetog indgår således i den samlede aktivitetsopfølgning fra koncernøkonomi,men indgår ikke i en særskilt opfølgning. Psykiatrien foretager løbendejusteringer i aktivitetskravene på centerniveau i takt med udmøntningenaf nye midler til psykiatrien. Aktivitet genereret af behandlingsretsmidlerbliver således løbende en del af den almindelige økonomi- og aktivitets-opfølgning.