1.1 NøgletalsanalyseI den kvantitative del af dette projekt belyses udviklingen i ressourcertilført behandlingspsykiatrien i perioden 2003-2014, altså inklusivoverslagsårene 2012-2014. Udviklingen i udgifter vedrørendebehandlingspsykiatrien belyses for perioden 2003 til 2010 og aktivitetenfor perioden 2007-2010. Udviklingen belyses på et overordnet nationaltniveau, på regionalt niveau samt opdelt på hhv. børn og unge og voksne.Overgangen fra amter til regioner i 2007 medfører et betydeligt databrud,som lægger nogle begrænsninger på analysen af udviklingen på tværs afdatabruddet. Udviklingen på nationalt niveau vil derfor blive belystsærskilt for henholdsvis perioden fra 2003-2006 og perioden 2007-2010.Tilførte ressourcer, udgifter og aktivitet i amterne – altså før 2007 – vilikke blive forsøgt summeret til eller opgjort på regionsniveau, ogudviklingen på regionalt niveau vil følgelig ikke blive analyseret i periodenfør 2007.Følgende tabel er en oversigt over de analysevariable, der vil bliveanvendt til at belyse udviklingen i tilførte ressourcer, udgifter ogaktivitet. Efterfølgende redegøres mere detaljeret for de enkeltevariable, samt for hvilke data der ligger til grund for analysen.

Bilagstabel 1. Oversigt over analysevariable og datagrundlagAnalysevariableUdviklingen iMidler fra satspuljen påtilførte ressourcerIndenrigs- ogSundhedsministeriets områdeog psykiatriaftalerne(opdelt på tidsbegrænsede ogpermanentgjorte midler)DatagrundlagGennemgang af FL03-10Gennemgang af satspuljeaftaler ogpsykiatriaftalerData fra regionerne vedr. egneprioriteringerOversigt fra ISM over de konkreteprojekter, som satspuljemidlerne erudmøntet tilSygehusenes regnskabsoplysningerindberettet af regionerne tilSundhedsstyrelsen (Skema 1-7)”En sammenligning af amternes/H:S'aktiviteter på psykiatriområdet” 2003-2005 udgivet af amtsrådsforeningen.”Regionernes økonomi og aktivitet påpsykiatriområde 2006” udgivet afDanske RegionerData trukket i eSundhedAntal ventende personer fra DanskeRegioners kvartalsopgørelser

Tilførte ressourcer

Behandlingspsykiatrien er i analyseperioden blevet tilført nye ressourcersom en del af satspuljeaftalerne for 2005, 2008, 2009, 2010 og 2011 ogendvidere i de indgåede psykiatriaftaler i 2003 og 2007. Medregnet itilførte ressourcer i nærværende analyse er satspuljemidler, der tilføresden regionale behandlingspsykiatri, og således ikke midler målrettetandre områder inden for psykiatrien som fx midler tilinteresseorganisationer, bevillinger til indsatser på sygesikringsområdetsamt statslige udviklings- og forskningsinitiativer. Endvidere skal detbemærkes, at bevillinger til socialpsykiatrien heller ikke er inkluderet.De tilførte ressourcer er opgjort på baggrund af finanslovsaftaler,satspuljeaftaler og psykiatriaftaler. KREVIs gennemgang af aftalerne hardannet baggrund for en opdeling af de tilførte midler i henholdsvispermanente og tidsbegrænsede bevillinger samt midler, der er målrettetbørn og unge psykiatrien og midler, der er målrettet voksenpsykiatrien.Tallene er dels valideret i forhold til Indenrigs- og Sundhedsministerietsegne opgørelser og dels i projektets følgegruppe.

Udgifter

Som mål for henholdsvis amternes (2003-2006) og regionernes (2007-2010)udgifter til behandlingspsykiatrien anvendes nettodriftsudgifterne inklusivadministrationsomkostninger. Udgifter til den kommunale medfinansieringer ikke opgjort særskilt, men er inkluderet i udgiftstallet i og med, atregionerne udmønter den kommunale medfinansiering i psykiatriensbudgetter.Det er ikke muligt at belyse hele analyseperioden fra 2003 til 2010 medudgangspunkt i kun en datakilde, hvorfor databrud ikke kan undgås. Debenyttede datakilder er valgt ud fra et hensyn om at skabe så få databrudsom muligt.For analyseperioden fra 2003 til 2006 anvendes udgiftstal fraAmtsrådsforeningens og Danske Regioners økonomi ogaktivitetsopgørelser. Danske Regioner har bekræftet, at opgørelserne i deto publikationer bygger på stort set ens metoder. Begge publikationeropgør de samlede udgifter til behandlingspsykiatrien. Inkluderet iopgørelserne er administrationsomkostninger samt fællesudgifter tileksempelvis ejendomsudgifter. Desuden er udgifterne henført til denbehandlede borgers bopælsregion.Der eksisterer flere kilder til opgørelsen af de samlede nettodriftsudgifterfor behandlingspsykiatrien i perioden 2007 til 2010. Dette skyldes bl.a., atden autoriserede kontoplan for sundhedsområdet foreligger påsygehusniveau således, at udgifter til somatik og psykiatri ikke adskilles ikontoplanen. Udgifterne til psykiatrien opgøres følgelig ikke særskilt afDanmark Statistik.Regionerne opgør selvstændigt udgifterne til psykiatri og indberetterdisse udgifter til Sundhedsstyrelsens regnskabsdatabase; SygehusenesRegnskabsindberetninger. Derudover indberetter regionerne udgifter tilpsykiatrien - opdelt på specialer - til Indenrigsministeriet. Endelig opgøresudgifter til behandlingspsykiatrien i regionernes årlige regnskaber.I denne analyse er der for perioden 2007-2010 taget udgangspunkt isygehusenes regnskabsindberetninger til sundhedsstyrelsen. Disseudgiftstal er valideret af samtlige regioner og stemmer, med kun mindreudsving, overens med regionernes offentliggjorte regnskaber.Sygehusenes regnskabsindberetninger sker til Sundhedsstyrelsen afregionerne i skema 1-71. Regionernes samlede udgifter til psykiatri er1

beregnet som summen af skema 1-4. Det vil sige, at udgifterne i denneanalyse inkluderer udgifter på det psykiatriske område afholdt afsomatiske afdelinger (skema 4) såvel som udgifter til administration(skema 3).Ikke-fordelte udgifter til psykiatri er pga. store opgørelsesforskellemellem regionerne ikke inkluderet. Hovedparten af de ikke-fordelteudgifter består af udgifter og indtægter i forbindelse med samhandelmellem regionerne. Disse udgiftsposter er opgjort via indberetninger fraregionerne og indgår i udgiftstallet for at sikre, at aktivitet og udgifterhenføres til samme region. Udgifterne til samhandel mellem regionerneer fordelt på henholdsvis børne- og ungepsykiatri og voksenpsykiatri efterde to specialers regionsspecifikke udgiftsmæssige størrelse i de forskelligeår.Det fremgår af de interview med regionerne, der er gennemført i denneanalyse, at regionerne administrerer de tidsbegrænsede satspuljemidler(altså de midler, der udmøntes på baggrund af ansøgninger) somprojektmidler. Det betyder, at de tidsbegrænsede midler i nogle år indgåri budgettet med både indtægter (bevillingen) og udgifter og følgelig meden nettodriftsudgift på tæt på nul i regnskabet. I opgørelsen afnettodriftsudgifterne i behandlingspsykiatrien lægges de tidsbegrænsedesatspuljemidler udmøntet til regionerne derfor til det udgiftstal, der kantrækkes i skema 1-7 i sygehusenes regnskabsoplysninger i de år i deregioner, hvor regionerne har oplyst, at der sker en nettobudgettering pånul.Køb af ydelser fra private leverandører på det psykiatriske områdemedfører problemstillinger i forhold til at knytte udgifter og aktivitetsammen. Køb af ydelser hos private leverandører udgør en meget lille delaf udgifterne og aktiviteten på området og således et mindre problem iopgørelserne. Aktiviteten til private er ikke registreret i eSundhed ogindgår således ikke i aktivitetsopgørelserne i denne analyse. Udgifter tilprivate er følgelig heller ikke inkluderet i de opgjorte nettodriftsudgifter.

Aktivitet

Som mål for udviklingen i aktiviteten opgøres for perioden 2007-2010antallet af unikke patienter, antal udskrivninger, sengedage i året, dengennemsnitlige liggetid målt som gennemsnitlig antal sengedage pr.udskrivning, antal ambulante besøg samt antal borgere på venteliste.Analysevariablerne er beskrevet kort nedenfor. Datakilden er udtræk ieSundhed den 20. juni 2011. Dog er antal borgere på venteliste taget fraDanske Regioners ventetidsopgørelser.

Unikke patienter:Det samlede antal unikke patienter (CPR-numre), somhar været i ambulant og/eller stationær behandling i psykiatrien eropgjort. En patient kan kun indgå i opgørelsen én gang i hvert analyseår,men i flere analyseår. Er det samme cpr-nummer i behandling flere gang isamme analyseår, indgår den første kontakt.Udskrivninger:Antal udskrivninger dækker over det samlede antalsygehusudskrivninger efter stationær behandling med udskrivningsdato ianalyseåret.Sengedage i året:Antallet af sengedage angiver det samlede antalsengedage i et givet år. For en patient, der indlægges i et givet år, menførst udskrives i det efterfølgende kalenderår, vil antallet af sengedagedeles og henføres til det rette kalenderår.Gennemsnitlig liggetid:Den gennemsnitlige liggetid beregnes som detsamlede antal sengedage divideret med det samlede antal udskrivninger iåret. Det samlede antal sengedage opgøres som alle sengedage knyttet tilen udskrivning. Det betyder, at der inkluderes sengedage fra flerekalenderår, hvis forløbet går på tværs af årsskifte. Der inkluderes kunudskrivninger med en udskrivningsdato i analyseåret. Derved sikres det,at et forløb ikke inkluderes i flere analyseår.Ambulante kontakter:En ambulant kontakt defineres som kontakterregistreret som ambulant besøg (AAF2-AAF23), hjemmebesøg (AAF6) ellerudebesøg (AAF7). Der inkluderes kontakter med en dato for ambulantbehandling i analyseåret.Antal personer på venteliste:Det benyttede tal for antal personer påventeliste er taget fra opgørelser pr. 1. april. Ventelisterne opgøres bådefor personer, som venter på undersøgelse/behandling i sygehus- ogdistriktspsykiatrien. Opgørelser stammer fra Danske Regionersventetidsopgørelser. Opgørelsen fra april 2011 er inkluderet i analyserne.Opgørelsen ligger udenfor analyseperioden, men det er vurderet, atdenne giver relevant information, som bør være med i rapporten.

Opdeling på regioner

Et centralt formål med nærværende analyse er, at sammenholdeudviklingen i tilførte ressourcer via satspuljeaftalerne med udviklingen iudgifter og aktivitet. Det er følgelig centralt, at opdelingen af tilførteressourcer, udgifter og aktivitet på regioner sikrer, at udgifter ogaktivitet knyttes til den region, der står for finansieringen – altså denregion, der tilføres ressourcer til en styrket indsats via satspuljeaftalerne.Denne analyse har således ikke til formål at opgøre de enkelte

regionernes eller sygehuses produktivitet eller effektivitet. Formålet er ihøjere grad at belyse, om tilførte satspuljemidler resulterer i øget servicefor borgerne. Den valgte tilgang har betydning for, hvordan ressourcer,udgifter og aktivitet opgøres på regionsniveau.Opgørelsen af tilførte ressourcer på regionsniveau er foretaget særskiltfor hhv. permanente og tidsbegrænsede bevillinger. Fordelingen af depermanente bevillinger på regioner er sket ved hjælp af de konkretebloktilskudsnøgler for 2007-2011. Fordelingen af de tidsbegrænsedepuljer på regioner er foretaget med baggrund i en gennemgang af deprojekter, som bevillingerne konkret er udmøntet til. For satspuljen fra2005 er der givet 50 mio. i årene 2005, 2006, 2007 og 2008. Disse kan ikkefordeles på regioner og er følgelig ikke medtaget i de regionsopdelteudgifter. Til gengæld indgår midlerne i det nationale udgiftstal.Satspuljemidler udmøntet til kommunerne til finansiering af denkommunale medfinansiering er inkluderet i ressourcerne tilførtregionerne. Det antages således, at regionerne øger deres aktivitet såmeget, at den kommunale medfinansiering i regionerne øges med demidler, der oprindeligt blev tilført kommunerne i aftalerne. Degennemførte interview underbygger denne antagelse.Køb og salg imellem regioner medfører problemstillinger i forhold til atknytte udgifter og aktivitet. Samhandlen imellem regioner er betydelig ogfølgelig en faktor. I denne analyse opgøres aktiviteten ibehandlingspsykiatrien på regionsniveau på baggrund af den behandledeborgers bopælsregion. For også at knytte udgifterne til behandling ianden region til bopælsregionen er de fem regioner blevet anmodet omat opgøre deres udgifter og indtægter i forbindelse med samhandel medandre regioner. På baggrund af regionernes opgørelser er de enkelteregioners nettoudgifter til samhandel mellem regioner opgjort og tillagtnettodriftsudgifterne for den enkelte region. Nettodriftsudgifterne, somindberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet som en del afsygehusenes regnskabsindberetninger, er således korrigeret, så udgifterog aktiviteter knyttes til borgerens bopælsregion. Det skal pointeres, atder i opgørelserne af den mellemregionale handel er storetidsforskydninger, der gør, at de samlede udgifter for et enkelt år ikkesvarer til de samlede indtægter.

Opdeling på børn og unge hhv. voksne

Tilførslen af nye ressourcer til behandlingspsykiatrien opdeles på børn ogunge hhv. voksne ved vurdering af de enkelte delbevillinger ipsykiatriaftaler og satspuljeaftaler. Nogle delbevillinger er målrettet

såvel børn og unge som voksne. I de tilfælde kategoriseres delbevillingensom målrettet voksenpsykiatrien. Opdelingen er valideret vedsammenligning med Indenrigs- og Sundhedsministeriets opdeling.Opdelingen af udgifterne på de to specialer i perioden 2007-2010 skermed udgangspunkt i regionernes indberetning af deres regnskabstal tilSundhedsstyrelsen (skema 1-7). De benyttede datakilder for udgiftstallenei perioden 2003-2006 giver ikke mulighed for en opdeling af udgifterne påbørn og unge hhv. voksne.Opdelingen af aktivitetsmålene på hhv. børne- og ungepsykiatri ogvoksenpsykiatri sker på baggrund af patientens alder. Patienter fra 0 tilog med 17 år kategoriseres som børn og unge og patienter fra og med 18år som voksne. Den samme opdeling af specialerne sker ikke i praksis påalle psykiatriske afdelinger. Fx er praksis på nogle afdelinger i børne- ogungdomspsykiatrien, at patienter, der indlægges før de er fyldt 18 år,forbliver på afdelingen, til de fylder 21. Der kan således forventesuoverensstemmelser mellem lokale opgørelser af aktivitet ogopgørelserne i nærværende analyse.

1.2 Skriftligt materiale og interviewsMed henblik på at afdække økonomistyringen på psykiatriområdet samtden præcise håndtering af de tildelte satsmidler i de enkelte regioner erder indsamlet skriftligt materiale samt gennemført interview medrelevante personer i de fem regioner.

Skriftligt materiale

Det indhentede skriftlige materiale ligger dels til grund for nuancering afnøgletalsanalyserne beskrevet i del 1 og 2 og bidrager derudover til denkvalitative analyse af økonomistyringen i del 3.Der er indsamlet skriftlig data fra regionerne, der beskriver håndteringenaf satsmidlerne. For det første er der, som beskrevet i afsnittet ovenfor,indhentet oplysninger om regionernes interne samhandel samt de enkelteregioners udgifter til private leverandører. For det andet er det for deenkelte satspuljer undersøgt, hvor stor en del af de tilførte satsmidler ien given pulje, der er lagt ud til psykiatrien, samt i hvilken grad der erfulgt op på de enkelte satsmidlers anvendelse. Der er dog ved disseopgørelser påpeget visse opgørelsesvanskeligheder fra regionernes side.For det tredje har regionerne indberettet oplysninger om budgetmæssigekorrektioner på psykiatriområdet i årene 2007 til 2010. Her er tale om enopdeling i henholdsvis DUT-reguleringer, budgetreduktioner, rammeløft,

produktivitetskrav og øvrige budgetmæssige tilpasninger. På baggrundheraf kan det belyses, i hvilket omfang de enkelte regioner har tilførteller frataget psykiatrien midler uafhængigt af satsmidlerne.Udover indsamlet data er der til analysen af økonomistyringen oghåndteringen af satsmidlerne anvendt skriftligt materiale i form afbudgetter, kasse/regnskabsregulativer, regnskaber og andre relevantedokumenter, der beskriver organiseringen i de enkelte regioner. Udoverat indgå som selvstændig kilde i analysen har ovenstående dannetbaggrund for gennemførelse af interviews som hovedkilde for denkvalitative delanalyse 3.

Interviews

Hovedkilden til beskrivelsen af både den generelle økonomistyring og isærdeleshed satsmidlernes placering i økonomistyringen påpsykiatriområdet udgøres af interviews med relevante personer frapsykiatrien i alle fem regioner.Der er gennemført to interview i hver region; Et interview med ledere fraden centrale økonomifunktion i regionerne (typisk koncernøkonomi ellersundhedsøkonomi) og et interview med centrale økonomiskebeslutningstagere indenfor behandlingspsykiatrien.Interviewene blev gennemført som semistrukturerede interview medfokus på følgende hovedafsnit: Organisering, målfastsættelse ogplanlægning, budgetlægning og decentral udmøntning, løbendeopfølgning og rapportering og endeligt en afrunding. Interviewene hargennemsnitligt haft en længde på 1½ time og har haft fokus dels på dengenerelle styring af psykiatriområdet og dels på håndteringen afsatsmidlerne i et økonomistyringsperspektiv. Interviewene blev optagetdigitalt. Under interviewene blev der endvidere skrevet et grundigtreferat.Analysen af interviewene har taget udgangspunkt i de fire strukturerendehovedområder nævnt ovenfor. Analysen er efterfølgende valideret afregionerne.