SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 121: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om Sundhed for Vækst-programmet, det tredje flerårige EU-handlingsprogram for sundhed for perioden 2014-20

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning omSundhed for Vækst-programmet, det tredje flerårige EU-handlingsprogram for sundhed for perioden 2014-20 – KOM (2011) 709.1. ResuméKommissionen har fremsat forslag til det tredje handlingsprogram for sundhedsområdet”Sundhed for Vækst” 2014-20 med et foreslået budget på 2.946 mio. kr. (396 mio. €). Pro-grammets overordnede mål er at fremme innovation og bæredygtighed i sundhedsvæsenet,at fremme de europæiske borgeres sundhed og at beskytte dem mod grænseoverskridendesundhedstrusler.Programmet skal erstatte det eksisterende handlingsprogram, som udløber ved udgangen af2013. Det nye sundhedsprogram indgår i forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ram-me.Regeringen stiller sig positivt til forslaget om at etablere et tredje EU-handlingsprogram forsundhedsområdet og kan tilslutte sig de overordnede mål og indsatsområder i forslaget.Regeringen vil arbejde for at sikre forebyggelse og bekæmpelse af ulighed i sundhed enfremtrædende plads i programmet.2. BaggrundKommissionen har fremsat forslag til det tredje handlingsprogram for sundhedsområdet”Sundhed til Gavn for Vækst” 2014-20 – KOM (2011) 709.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 168 om folkesundhed og skal behandlesefter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse medkvalificeret flertal.Programmet skal erstatte det eksisterende handlingsprogram på sundhedsområdet, somudløber ved udgangen af 2013. Det nye sundhedsprogram indgår i forhandlingerne om EU'sflerårige finansielle ramme.3. Formål og indholdKommissionens forslag tager afsæt i, at sundhed ikke blot er en værdi i sig selv, men ogsåen vigtig katalysator for vækst. Det fremhæves, at sundhed kan bidrage til opfyldelsen afmålsætningerne i Europa 2020-strategien, særligt for så vidt angår beskæftigelse, innovationog bæredygtighed. Der lægges i den forbindelse op til at koncentrere indsatsen om udvalgteområder, hvor et samarbejde på europæisk niveau kan hjælpe medlemslandene med atfinde innovative og omkostningseffektive løsninger på de udfordringer, de står over for påsundhedsområdet, og dermed tilføre merværdi.Programmet fastsætter de overordnede mål for indsatsen og lægger op til at operationaliseredisse gennem fastsættelse af fire specifikke målsætninger med tilhørende indikatorer. Forhver målsætning defineres desuden et antal konkrete indsatsområder, som vil være støtte-berettigede efter programmet.

Overordnede målProgrammets overordnede mål er at samarbejde med medlemslandene med henblik på atfremme innovation og bæredygtighed i sundhedsvæsenet, at fremme de europæiske borge-res sundhed og at beskytte dem mod grænseoverskridende sundhedstrusler.Specifikke mål, indikatorer og indsatsområderProgrammet fastsætter fire målsætninger med tilhørende indikatorer, som skal bidrage tilopfyldelsen af de overordnede mål:At udvikle fælles redskaber og mekanismer på EU-niveau, som kan bidrage til at imøde-gå ressourceknaphed (menneskelig og økonomisk) og fremmeinnovation og bære-dygtighed i sundhedsvæsenet.Indsatsen skal efter forslaget måles på antallet af medlemslande, som benytter disseredskaber og instrumenter samt de anbefalinger mv. som arbejdet vil føre frem til.Samarbejde inden for medicinsk teknologivurdering og sundheds-IT er eksempler påkonkrete indsatsområder, som vil kunne få støtte fra programmet under denne målsæt-ning.At fremme adgangen til sundhedsfaglig ekspertise og information om specifikke lidelser,også på tværs af grænserne samt at udvikle løsninger og guide-lines med henblik på atfremme kvalitet og patientsikkerhed med det overordnede mål at fremmeborgernesadgang til bedre og mere sikre sundhedsydelser.Den foreslåede indikator for denne målsætning er stigningen i antallet af sundhedsper-sonale, som benytter sig af den ekspertise, som vil blive samlet gennem de såkaldte eu-ropæiske referencenetværk, antallet af patienter som benytter denne ekspertise samtantallet af medlemslande, som anvender de retningslinjer, der vil blive udviklet som led isamarbejdet.Etableringen af europæiske referencenetværk, indsats vedrørende sjældne sygdommeog kroniske sygdomme samt udvikling af retningslinjer for ansvarlig anvendelse af anti-biotika er eksempler på indsatsområder, som vil kunne få støtte fra programmet underdenne målsætning:At identificere, udbrede og fremme anvendelsen af validerede og omkostningseffektivetiltag på forebyggelsesområdet. Indsatsen skal adressere de vigtigste risikofaktorer, dvs.rygning, alkoholmisbrug og fedme, såvel som HIV/AIDS, og skal have fokus på degrænseoverskridende aspekter med henblik på atforebygge sygdom og fremmesundhed.Opfyldelsen af denne målsætning skal især måles på stigningen i antallet af medlems-lande, som anvender de validerede metoder i deres bestræbelser på at forebygge syg-dom og fremme sundhedSom eksempler på indsatsområder, som vil kunne få støtte under denne målsætning kannævnes udveksling af bedste praksis vedrørende forebyggelse af rygning, alkoholmis-brug og fedme, samarbejde vedrørende forebyggelse af kroniske sygdomme samt tiltag,som kan bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i EU-lovgivningen på tobaksområdet.

At udvikle og demonstrere værdien af fælles tilgange til beredskabsplanlægning og ko-ordination med henblik på atbeskytte borgerne mod grænseoverskridende sund-hedstrusler.Den foreslåede indikator for denne målsætning er antallet af medlemslande, som indar-bejder de fælles tilgange i deres nationale beredskabsplaner.Styrkelse af indsatsen på EU-niveau vedrørende risikovurdering, beredskabs-planlægning og krisehåndtering samt kapacitetsopbygning i medlemslandene i relation tilf.eks. vaccinationsstrategier og indkøb af lægemidler er eksempler på indsatsområder,som vil kunne få støtte fra programmet under denne målsætning.

Der lægges op til, at programmet inden for rammerne af de fire målsætninger kan understøt-te foranstaltninger, som er påkrævede i henhold til relevant EU-lovgivning eller som i øvrigtkan bidrage til opfyldelsen af lovgivningens målsætninger. Programmet kan endvidere bidra-ge til opbygning af viden inden for de fire indsatsområder, herunder til dataindsamling, udar-bejdelse af analyser og formidling af programmets resultater.Kommissionen foreslår et samlet budget for programmet på 2.946 mio. kr. (396 mio. €) overen periode på 7 år. Midlerne udmøntes gennem de årlige arbejdsprogrammer, som vedtagesi komitologiprocedure.Midlerne kan efter forslaget anvendes til tilskud, offentlige indkøb eller andre nødvendigeforanstaltninger til gennemførelse af programmets målsætninger. Tilskud kan gives til orga-nisationer (f.eks. NGO’er og internationale organisationer på sundhedsområdet), offentligemyndigheder og offentlige organer, herunder særligt forsknings- og sundhedsinstitutioner,universiteter og højere læreanstalter.4. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 294 høres, men har endnu ikke påbe-gyndt sin behandling af forslaget. Forslaget ventes behandlet i Parlamentets Udvalg for Mil-jø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører i sin redegørelse for nærhedsprincippet, at forslaget er i overens-stemmelse med målsætningerne i TEU artikel 168, hvorefter EU’s indsats på sundhedsom-rådet skal være et supplement til de nationale politikker. Unionen fremmer samarbejdet mel-lem medlemslandene og støtter om nødvendigt medlemslandenes indsats. Kommissionenkan – i nær kontakt med medlemsstaterne – tage ethvert passende initiativ for at fremmedenne samordning. På den baggrund giver artikel 168 Rådet og Parlamentet beføjelse til atvedtage tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folke-sundheden.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger, idet der er tale om en tilskyndel-sesforanstaltning i form af et handlingsprogram, som med de foreslåede overordnede mål ogindsatsområder vurderes at kunne tilføre merværdi i forhold til at udvikle og styrke de sund-hedspolitiske foranstaltninger i medlemslandene. Regeringen finder på den baggrund, atforslaget må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk retForslaget berører ikke gældende dansk ret.7. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget vil med den foreslåede udgiftsramme indebære udgifter på EU’s budget på 2.946mio. kr. over en 7-årig periode (2011-niveau). Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter,svarende til en udgift ved programmet på 58,9 mio. kr. i perioden 2014-20. Herudover kander være mindre statslige udgifter i form af national medfinansiering af konkrete projekter,som vil kunne finansieres inden for de eksisterende bevillinger. Hjemtagelsen af EU-midlerne er frivillig.Programmets budget skal ses i sammenhæng med de horisontale drøftelser om EU’s fleråri-ge finansielle ramme og de kommende drøftelser om forslaget må ikke præjudicere fastsæt-telsen af et konkret beløb.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Det vurderes, at forslaget blandt andet gennem en styrket viden- og erfaringsudveksling påeuropæisk niveau indirekte vil kunne påvirke sundhedsbeskyttelsesniveauet i medlemslan-dene i positiv retning.8. HøringForslaget har været i høring i EU-specialudvalget for Sundhedsspørgsmål.Danske Patienterfinder programmets overordnede mål positive og relevante. Danske Pati-enter støtter en øget international arbejdsdeling og koordination af indsatsen f.eks. medhenblik på udvikling af fælles kvalitetsstandarder og formidling af bedste praksis, som efterforeningens vurdering vil være til gavn for en lang række patientgrupper.Danske Patienter støtter evidensbaserede beslutninger gennem etablering af sundhedsin-formations- og videnssystemer, men lægger vægt på, at finansieringen skal komme fra EUog være uafhængig af kommercielle interesser. Danske Patienter støtter NGO-deltagelse,men understreger, at der vil være behov for at dække NGO’ernes udgifter fuldt ud.Danske Patienter påpeger, at programmet bør styrkes yderligere i relation til formidling afbedste praksis ved at fokusere på et konkret sygdomsområde, der kan fungere som model-sygdom, samt ved at udvide definitionen på grænseoverskridende sundhedstrusler til at om-fatte trusler, som først manifesterer sig over tid som f.eks. tobak, alkohol og miljøkatastrofer.Danske Patienter stiller sig generelt positivt til de konkrete indsatsområder i programmet,men anbefaler, at fysisk inaktivitet og en uhensigtsmæssig kost nævnes blandt de vigtigsterisikofaktorer på linje med tobak og alkohol. Danske Patienter påpeger i den forbindelsebehovet for en indsats på EU-niveau i relation til pris og bevægelighed for særligt risikobeto-nede varer.Endelig opfordrer Danske Patienter til, at arbejdet i FN-regi vedrørende ikke-overførbaresygdomme nævnes i programmet.

Dansk Sygeplejerådstiller sig overordnet positiv til forslaget og de overordnede mål for pro-grammet.I relation til målsætningen vedrørende innovation og bæredygtighed i sundhedsvæsenetpåpeger Dansk Sygeplejeråd blandt andet, at en innovativ dagsorden kræver inddragelse afmedarbejdere og brugere, og at målet er bedre sundhedsydelser og bedre arbejdspladser ogikke som udgangspunkt ressourcebesparelser. Dansk Sygeplejeråd efterspørger desuden etstørre eksplicit fokus på velfærdsteknologi.For så vidt angår kvalitet og sikkerhed i behandlingen lægger Dansk Sygeplejeråd vægt på,at eventuelle fælles løsninger og retningslinjer ikke baserer sig på laveste fællesnævner ogat man bygger videre på eksisterende tiltag.Dansk Sygeplejeråd kan bakke op om målsætningen vedrørende omkostningseffektive fore-byggende foranstaltninger, men advarer mod at der ikke fokuseres for snævert på omkost-ningseffektivitet.Lægeforeningenfinder det positivt, at handlingsprogrammet fokuserer på at understøtteløsninger på de udfordringer, som de europæiske sundhedsvæsener står over for i de kom-mende år. Især bemærker Lægeforeningen, at programmet lægger op til et øget fokus påevidensbaseret forebyggelse for at imødegå kroniske sygdomme, målrettet arbejde for atudbrede bedste praksis og kliniske retningslinjer, så patienterne får den bedste og mereensartet behandling samt den særlige udfordring med hensyn til at forebygge antibiotikaresi-stens.Danske Regioneroplyser, at man ikke har taget endeligt stilling til forslaget. Danske Regio-ner finder, at man bør anlægge en forskningsbaseret tilgang til organiseringen i sundheds-væsenet og at man derfor f.eks. bør søge at fremme sundhed for vækst-dagsordenen i rela-tion til det 8. rammeprogram.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev drøftet første gang på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed ogforbrugerbeskyttelse) den 2. december 2011.Drøftelsen viste, at der er generel støtte blandt medlemslandene til etableringen af et nythandlingsprogram på sundhedsområdet. Der var også bred opbakning til programmets over-ordnede fokus på sundhed som katalysator for vækst og til Kommissionens bestræbelser påat målrette indsatsen til områder med klar europæisk merværdi. Dog blev det understreget,at sundhed også er en værdi i sig selv. Flere lande ønskede at give sundhedsfremme ogforebyggelse en mere fremtrædende plads i programmet, ligesom der fremkom en rækkeforslag om styrket fokus på udvalgte temaer som f.eks. ulighed i sundhed og indsatsen modkroniske sygdomme.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen stiller sig positivt til forslaget om at etablere et tredje handlingsprogram på sund-hedsområdet og kan tilslutte sig forslagets overordnede målsætninger. Regeringen er i denforbindelse enig i, at samarbejde på europæisk niveau på de foreslåede indsatsområder vilkunne tilføre merværdi i forhold til at udvikle og styrke de sundhedspolitiske foranstaltninger imedlemslandene. Regeringen vil arbejde for at sikre forebyggelse og bekæmpelse af ulig-hed i sundhed en fremtrædende plads i programmet.