SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 119: Henvendelse af 16/12-11 fra Gadejuristen, Frederiksberg vedr. manglende adgang til at klage over kommunernes administrative afgørelser om substitutionsmedicinsk behandling og alkoholbehandling

16. december 2010Vedr.: Manglende adgang til at klage over kommunernes administrative afgørelser omsubstitutionsmedicinsk behandling og alkoholbehandling.Stofbrugere med behov for substitutionsmedicinsk behandling med metadon eller buprenorphinog borgere med behov for alkoholbehandling har ikke adgang til at klage over kommunernesafgørelser til Patientombuddet.Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenets § 5 blev indsat i forbindelse meden større revidering af loven, der etablerede et nyt patientklagesystem og som trådte i kraft 1.januar 2011. Bestemmelsen er alt overvejende en videreførelse af den tidligere § 6 i samme lov ogindeholder en oplistning af, hvilke af kommunalbestyrelsens afgørelser efter sundhedsloven derkan påklages til Patientombuddet.Hverken sundhedslovens § 141 angående alkoholbehandling eller § 142 vedrørendesubstitutionsbehandling er imidlertid nævnt i oplistningen i § 5 i Lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Det betyder, at patienter med behov for medicinsk behandling for deres stofafhængighed ogborgere med behov for alkoholbehandling er overladt til kommunernes for godt befindende ogreelt efterlades retsløse uden mulighed for at få prøvet lovligheden af kommunernes afgørelser.Af sundhedslovens § 142 følger, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandlingmed afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere (substitutionsbehandling med bl.a.metadon og buprenorphin).Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at ”[d]et er en lægelig opgave at tage stilling tilbehovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed. En kommune kan derfor ikke uden enlægefaglig vurdering foretage visitation af den enkelte patient, der formodes at have behov for1

abstinens- eller substitutionsbehandling” samt at ”[v]urdering af behovet forsubstitutionsbehandling er en lægefaglig vurdering.”En sådan lægelig vurdering vil der kunne klages over til Patientombuddet eller tilSundhedsvæsenets Disciplinærudvalg efter henholdsvis §§ 1 og 2 i Lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Når en kommune imidlertid uden at lade en patient tilse af en læge træffer en administrativafgørelse om ikke at tilbyde en patient substitutionsbehandling, afskæres patienten mulighedenfor at klage over denne afgørelse og fra at få en lægefaglig vurdering af sit behandlingsbehov.Det samme gør sig gældende, når patienten måtte ønske at få delegeret den medicinskebehandling til en anden læge eller anden behandlingsinstitution, eventuelt på denbehandlingsinstitution, der i øvrigt varetager stofmisbrugsbehandlingen efter sociallovgivningenog dermed få samlet den sociale og medicinske behandling på ét behandlingssted.Af Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedrørende delegation af den medicinske behandlingfremgår, at såfremt kommunenønskerat delegere et individuelt behandlingsforløb, skal dettebero på en lægefaglig vurdering. Det fremgår dog ikke, hvilken faglig vurdering eller hvilkekriterier, der kan tillægges vægt ved en afvisning af at delegere behandlingen, ligesom patientenvil være afskåret fra at klage over kommunens afgørelse om afvisning af at delegere behandlingentil Patientombuddet, når dette ikke sker på baggrund af en lægefaglig vurdering.Gadejuristen har tidligere henvendt sig til den daværende sundhedsminister og til FolketingetsSundhedsudvalg vedrørende problemerne i forhold til delegation af den medicinske behandling.1I forhold til alkoholbehandling er situationen ikke mindre alvorlig for de udsatte mennesker, dermåtte have behov for denne type behandling. Mens stofbehandling reguleres i bådesundhedsloven (for så vidt angår den medicinske del) og i serviceloven (for så vidt angår denpsykosociale behandling med klar hjemmel til at påklage afgørelser til Det Sociale Nævn),reguleres alkoholbehandling alene i sundhedsloven, uanset hvilken type behandling der er taleom.Det må derfor formodes, at der træffes et stort antal administrative afgørelser på alkoholområdet,uden at borgerne har adgang til at indbringe afgørelserne for en højere instans og få prøvetlovligheden af afgørelserne.Gadejuristen har henvendt sig til Ministeriet for sundhed og forebyggelse og fået bekræftet, atborgere og patienter med behov for substitutionsbehandling eller alkoholbehandling reelt erretsløse, når kommunerne træffer administrative afgørelser efter sundhedslovens bestemmelser.Ministeriet bemærker endvidere, at man vil lade spørgsmålet om at sikre disse udsatte grupper1

klageadgang indgå i overvejelserne i forbindelse med den planlagte evaluering af det nyepatientklagesystem, som forventes at foreligge inden udgangen af 2014.Gadejuristen skal imidlertid opfordre ministeren for sundhed og forebyggelse og FolketingetsSundheds- og Forebyggelsesudvalg til hurtigst muligt at sikre, at også udsatte mennesker medrusmiddel problemer nyder den almindelige anerkendte retssikkerhedsmæssige adgang til at fåprøvet lovligheden af kommunernes afgørelser. Gadejuristen bemærker, at det fremgår afregeringens lovprogram, at ministeren for sundhed og forebyggelse vil fremsætte lovforslag tilændring af Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet i januar 2012, ogGadejuristen opfordrer til, at man i den forbindelse medtager den nødvendige tilføjelse til lovens §5.Det skal hertil bemærkes, at substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin er en af debedst dokumenterede behandlingsformer for heroinafhængige (opioidafhængige), en behandlingder markant reducerer dødeligheden, smitterisikoen (hepatitis og HIV) samt omfanget affølgekriminalitet.På vegne af nogle af dette lands mest udsatte borgere og patienter, håber vi, at ministeren ogFolketingets politikere vil arbejde for at sikre en bedre retsstilling i forhold til alkoholbehandling ogden ofte livsnødvendige medicinske behandling til stofafhængige.