SUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 115: Henvendelse af 13/12-11 fra Forbrugerrådet vedr. den fremtidige apoteksstruktur

Apotekerliberalisering – nordiske erfaringerOpsummeringI Danmarker det staten, der bestemmer antallet af apoteker, hvor de skal ligge, og hvem der kan eje dem. Deter kun farmaceuter som kan eje et apotek. Igennem de sidste 40 år har Danmark fået lavere tilgængelighed tilapoteker med ca. 100 færre apoteker, og der findes fortsat apoteker, som ikke er tilgængelige for menneskermed handicap. I 1999 gennemførte Danmark generiske substitution1, hvilket medførte fald i lægemiddelpris-erne. Der har i forbindelse hermed ikke været nogen sikkerhedsbrister. Der er flere e-handelsløsninger i Danmark,men forbrugernes kendskab er ringe og funktionaliteten kan forbedres markant.Norgehavde samme system som Danmark med private apoteker indtil liberaliseringen af apotekerne 1. marts2001. Erfaringerne fra Norge er nu 10 år gamle, og der foreligger forskellige grundige analyser af ændringerne.Samlet set tegner der sig et positivt billede fra Norge. De har fået større tilgængelighed, langt flere apotekerog ingen apoteker er lukket på landet. 3 store kæder har ’delt’ landet imellem sig. Norge har fået lavere priser,fordi de samtidig har indført generisk substitution og har ændret reguleringen for apotekeravancen. Der er deltemeninger, om den faglige farmaceutiske kvalitet er faldende, men enighed om at man fortsat skal være megetopmærksom på det. Der har ikke været nogen sikkerhedsbrister. Det blev i 2010 lovligt med internethandel medreceptpligtig medicin, men det er endnu ikke muligt som forbruger at handle receptpligtig medicin på nettet. Toapotekskæder har internetsalg af håndkøbsmedicin.Sverigehavde et fuldt statsligt monopol, og der var bred enighed om at indføre liberalisering, som blev sat iværk den 1.juli 2009. Erfaringerne fra Sverige er stadig meget sporadiske, og Statskontoret er kun lige påbegyndten større evaluering. Men vi kan dog konkludere, at tilgængeligheden er øget, da der er kommet flere apotekeri byerne, og der er en lov om, at der ikke må lukkes apoteker på landet de næste 3 år. Sverige har også indførtgenerisk substitution. Men det er for tidligt at udtale sig om priser eller den faglige kvalitet endnu. I juli 2011udkom Konsumentverket med en forbrugerrapport, som viser, at forbrugerne på nogle vigtige punkter fandt, atservicen var blevet forringet. Der har ikke været nogen eksempler på brister i sikkerheden. Apotekskæde ApoteketAB (den tidligere statsejede kæde) har en e-handelsløsning.Forbrugerrådetanbefaler fortsat, at apotekerområdet i Danmark undersøges grundigt og finder, at man i denforbindelse kan lære meget af at se på erfaringerne fra Sverige og Norge. Følgende emner bør indgå i under-søgelsen:• • • • • TilgængelighedUvildig faglig rådgivningSikkerhedE-handel Bedre priser gennem konkurrence og transparens. (Det er herunder nødvendigt at analysere hele forsyning-skæden dvs. industrien, grossisterne og apotekerne/detailhandel.)• Privatlivsbeskyttelse• Dosisdispensering• Sygehusapoteker for forbrugerne

IndholdsfortegnelseApotekerliberalisering – nordiske erfaringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1Opsummering.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1Metode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3Interview i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3Interviewpersoner i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3Interviewpersoner i Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3Facts Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Tilgængelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4 Priser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Facts Norge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Tilgængelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5 Uvildig rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5 Priser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Facts Sverige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Tilgængelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Uvildig rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 Priser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Analyse - Tilgængelighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Uvildig og faglig rådgivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Pris. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9E-handel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9Sikkerhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10Fremtidige opmærksomhedspunkter.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10Litteraturliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11Bilag: Spørgsmål interviewpersoner.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

MetodeForbrugerrådet nedsatte en lille, men bredt sammensat gruppe til at undersøge apotekerområdet bestående afcand. pharm. Pernille Miller, konkurrencepolitisk medarbejder Martin Salamon og sundhedspolitisk medarbejder Sine Jensen. Vi planlagde at mødes med relevante interessenter indenfor apotekerområdet i alle 3 lande; em-bedsmænd i konkurrence- og lægemiddelstyrelser, de private og tidligere offentlige apotekerforeninger, person-aleforeninger, grossister samt forbrugerorganisationer. Gruppen har været en dag i Oslo og en dag i Stockholm,hvor der var planlagt 4 møder i hvert land samt holdt adskillige møder i København. Interviewene er blevetforetaget i vinteren og foråret 2011 og rapporten er blevet skrevet i løbet af sommeren 2011.Interview i DanmarkVi har løbende haft kontakt og møder med Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Matas, Nomeco, Pharma Danmark, Farmakonomforeningen og endelig Peter Kielgast, apoteker Tåstrup Apotek/netapotek.Interviewpersoner i NorgeBoots Norge AS, Marit Andrew, Direktør samfunns- og myndighetskontaktNorges Farmaceutiske Forening, Tove Ytterbø, Leder av Norges Farmaceutiske ForeningStatens Legemiddelverk, Jørgen Huse, LegemiddelinspektørForbrugerrådet, Terje Kili (aflyste pga. sygdom, men vi har haft korrespondance på e-mail)Interviewpersoner i SverigeSveriges Consumenter, Louise Ekström, KommunikationsansvarigKonkurenseverket, Thomas Ringbom, KonkurrenssakkunnigApotekhjertet, (den næststørste kæde), Charlotte Klerker, Pressechef Apoteket AB, (den største kæde, tidligere statsejede) Eva Fernvall, Varumärkesdirektör. Eva aflyste i sidste øjeblik,men blev erstattet af Thony Björk, Vice præsidentKontakter, som vi har kommunikeret med over e-mail:Läkemedelsverket Annika Babra, GruppchefSveriges apoteksförening, Johan WallérStatskontoret, Petter Kockum Persson (er lige påbegyndt en større undersøgelse af apotekerområdet)Interviewene er gennemført som semistrukturerede interview. Vi har udformet spørgeskemaer (se bilag), som erblevet sendt til alle aktører før interviewene. Spørgeskemaerne er udarbejdet på baggrund af de evalueringsrap-porter, som var tilgængelige på internettet. Eftersom Norge er langt længere fremme i processen, var det skrift-lige materiale langt mere omfattende. Metoden har endvidere medført, at vi kunne sende spørgeskemaerne tilinteressenter, som vi ikke havde mulighed for at mødes med personligt. Der har været 5, omdrejningspunkter forinterviewene – 5 emner, som Forbrugerrådet anser for vigtige for de danske forbrugere: Tilgængelighed, uvildigrådgivning, pris, sikkerhed og e-handel. Rapporten vil derfor også fokusere på disse emner.

Facts DanmarkI Danmark er det staten, der beslutter, hvor apotekerne skal ligge, og hvem der skal eje dem. Apotekeren skalvære uddannet farmaceut. Monopolet bliver gentagende gange udfordret, med forslag om at liberalisereapoteksvæsnet.I 2001 blev der åbnet op for dereguleringen, da der her blev besluttet at visse håndkøbes lægemidler skullekunne sælges i frihandel (andre steder end på apoteket). Der kommer løbende flere og flere lægemidler til.TilgængelighedI 1961 var der 3542apoteker, og i august 2010 var der 248 apoteker, 68 filialer, 126 udsalg i Danmark og igennemsnit er der 3,8 km til nærmeste apotek (for hele landet). Det er lægemiddelstyrelsen, som beslutterhvem, der kan blive apotekere, og hvor apotekerne skal placeres. Apotekerne har et udligningssystem. Dvs. når enapoteker tjener over et vist niveau, skal de betale til mindre rentable apotekere. Formålet med ordningen er, atdet fortsat skal være muligt at drive apotek i de mere tyndt befolkede områder.PriserPriserne på receptpligtig medicin er ens på alle landets apoteker. Danmark har generisk substitution. Det betyder, at medicinalvirksomhederne hver 14. dag anmelder priser, som de vil sælge deres produkter til. Disse brugesderefter af myndighederne til at fastsætte medicinpriserne for de kommende 14 dage3. Prisen på de liberalis-erede lægemidler (de håndkøbslægemidler der er i frihandel) er steget med 18 % siden liberaliseringen i 20014.Prisen på de apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler er i samme periode faldet med 33 %.Der er i Danmark et offentligt tilskudssystem til receptpligtig medicin.E-handelApotekerne har en e-handelsløsning, men meget få forbrugere kender til den og derfor udgør nethandel fortsaten meget lille del af apotekernes omsætning. Forbrugerne skal vælge et apotek de handler med over internettetog kan kun bruges løsningen, hvis recepten er blevet sendt elektronisk til en receptserver.

Facts NorgeNorge liberaliserede apotekerne pr. 1. marts 2001. Inden da var det kun farmaceuter, der kunne eje et apotek –ligesom i Danmark. Dette monopol blev ophævet med liberaliseringen, således at alle kunne eje et apotek – ogsågrossister. Der skal være en apoteker ansat, for at man kan drive et apotek, og det er fortsat kun farmaceuter, derkan blive apoteker i Norge.Inden liberaliseringen bestemte myndighederne antallet og placeringen af apotekerne. Med liberaliseringen ind-førtes fri etableringsret, dvs. at alle kunne oprette et nyt apotek og generisk substitution5.TilgængelighedAntallet af apoteker er steget fra 397 før liberaliseringen til 692 efter6. I dag er markedet domineret af 3 ver-tikale apoteksvirksomheder (ejer, grossist og apotek)7. I november 2003 blev det tilladt at sælge visse recept-pligtige lægemidler uden om apotekerne. Disse skal indkøbes hos en lægemiddelgrossist. De fleste nye apotekerer centralt placeret, som i Oslo og andre større byer. I forbindelse med loven, blev der indgået en aftale medkæderne om, at der ikke måtte nedlægges apoteker i landdistrikterne, og denne aftale er blevet forlænget 3gange og holder nu indtil 1. juli 20118.Kravet til åbningstimer er faldet fra 40 timer til min. 35 timer om ugen med liberaliseringen. I 2004 havdeapotekerne i gennemsnit 2 timer længere åbent end før dereguleringen, og der er ca. 7.300 indbyggere om hvertapotek9. Der er gennemsnitligt 7,7 km til nærmeste apotek.

Facts SverigeDe svenske apoteker blev liberaliserede 1.juli 2009. Det man gerne ville liberalisere var ejerskabet, således at detvar muligt at eje sit eget apotek. Indtil da var det det statsejet Apoteket AB, der ejede alle svenske apoteker ogudbetalte lønningerne. Formål med liberalisering var bedre tilgængelighed til lægemidler, bedre service, størreproduktudvalg og ingen øgede udgifter til lægemidlerApotekens Service AB er bindeleddet mellem de forskellige aktører på apoteksområdet i Sverige, de står såledesfor infrastrukturen. De tager sig bl.a. af elektroniske recepter, adgang til lægemiddelstatistik, receptregistret, läke-medelsförteckningen mm. Apotekens Service AB blev opstartet 1. juli 2009.De svenske farmaceuter ønskede en liberalisering, idet de mente, at monopolet begrænsede deres ansættelses-muligheder12. Halvdelen af de statsejede apoteker blev sat til salg, samtidig med at der blev åbnet op for den frietableringsret.TilgængelighedDer er 1308 godkendte apoteker i Sverige13. Apotekerne har generelt længere åbningstider end i Danmark -Apoteket AB har ca. de samme som i Danmark, mens Apotek Hjärtet har udvidende åbningstider. Til gengæld harde ikke mange døgnapoteker.Uvildig rådgivningDet er for tidligt at konkludere på dette emne.PriserStaten fastsætter maksimum priser på lægemidler. Apotekskæderne må forhandle direkte med leverandørernepå originale præparater og parallelimporterede præparater14.I maj 2010 blev der indført generisk substitution, indtil da var det blot den billigste på apoteket, der blev tilbudt,og apoteket fik fortjenesten15. Her var takstperioden på 1 måned16.1.feb. 2011 trådte regler i kraft om prisperioder på 4 måneder og regler om at udlevere den billigste generika16.Apotekerne får et tillæg på 10 kr. pr. pakke generika de sælger17.E-handelDet er kun Apoteket AB, som har internethandel med receptpligtig medicin. Første gang en kunde køber et nytpræparat, bliver kunden ringet op, for at høre om der skulle være spørgsmål til produktet. Det er fortsat kun enpromille af salget, der foregår via e-handel.1011

Analyse - TilgængelighedEn stor bekymring ved at ændre den nuværende organisering af apotekerne apotekssystem i Danmark er, omtilgængeligheden til apotekerne forværres, hvis det udelukkende er markedskræfterne, som skal afgøre, hvorapoteket skal ligge. Blandt andet frygter de nuværende danske apotekere, at der vil blive lukket apoteker i detyndtbefolkede områder, og danskerne derved vil få længere til apoteket. Men tilgængelighed dækker også oversortiment, i forhold til at man ikke må gå forgæves og over den fysiske tilgængelighed, at alle har reel adgangf.eks. kørestolsbrugere, rollatorbrugere, blinde etc.Sverige og Norge har lavet forskellige løsninger for at imødegå problemerne med tilgængelighed i forhold tillandområderne. De har generelt større udfordringer end Danmark, da deres afstande er langt større, og de derforogså har langt flere mindre byer.Sverigebestemte, at apotekerne skulle sælges i klynger, så for at eje et apotek med god omsætning, skulle manogså eje et af dem med mindre god omsætning. Samtidig blev det ved hjælp af lovgivning besluttet, at ingenapoteksejere måtte lukke apoteker de første 3 år efter liberaliseringen. Så endnu kan vi ikke sige, hvordan reellemarkedskræfter vil agere i tyndt befolkede områder. Der er blevet indført fri etableringsret, og der er åbnet 200nye apoteker indenfor det første år efter liberaliseringen, men primært i de store byer. Samtidig er der kommetca. 7000 nye salgssteder af håndkøbslægemidler i frihandel, håndkøbslægemidler der ikke længere skal sælges pået apotek. Der er kommet længere bedre åbningstider, og der er ingen krav om åbningstider og lukkeregler.Norgehar også indgået en aftale med de 3 store kæder om. at der ikke må lukkes apoteker i de byer, hvor derallerede er et apotek. Denne aftale indebærer, at kæderne på skift skal åbne et apotek, såfremt en kommuneseneste apotek lukker. Aftalen er blevet forlænget 3 gange og fungerer nu frem til 1. juli 2011. Der har ikke væretlukket apoteker på landet i Norge, så derfor har aftalen endnu ikke været i brug.”Målene med den nye apotekloven er i all hovedsak nådd. Økt konkurranse i apoteknæringen har gjort at publi-kums tilgjengelighet til apotek er vesentlig økt”18.Begge lande har – på baggrund af politiske krav - etableret regler eller aftaler som modvirker, at der lukkesapoteker i landområderne. Hvordan et fuldstændig frit marked ville udvikles sig på dette område vides såledesikke. Den fysiske tilgængelighed til apotekerne har vi ikke har undersøgt.

Uvildig og faglig rådgivningForbrugerne har brug for uvildig og faglig rådgivning om lægemidler, og der er brug for bedre og lettere sam-menlignelig patientinformation, end den som findes i dag. Apoteket er i dag et af de steder, hvor forbrugernekan få rådgivning, men de kan ikke opfylde alle forbrugernes informationsbehov om lægemidler. Der er udtaltbekymring om, at yderligere markedsgørelse af området, vil betyde et øget medicinsalg uden faglig begrundelse.Det er svært at sammenligne de faglige niveauer, da de nordiske lande har forskellige uddannelsessystemer ogforskellige rettigheder i ekspeditionen på apoteket.I Sverigebeskriver interviewpersonerne, at der er set en forbedring i forhold til rådgivningsniveauet på apotek-erne. Der er konkurrence på udbud af varer og på service, som bruges til at konkurrere de enkelte kæder imellem.Der er endnu ikke set en forskel i udbud af sundhedsydelser, hvilket formentlig skyldes, at det mange steder, erdet samme personale som på det ”gamle” Apoteket AB. Desuden har der været meget fokus på omstrukturerin-gen. Der er en forventning til, at de forskellige kæder i fremtiden vil udvikle forskellige sundhedsydelser. Det eret krav, at der skal være en receptar (udannelsesniveau mellem en dansk farmakonom og farmaceut) tilstede påapoteket, men ikke en farmaceut (cand.pharm.), og denne kan være ansvarlig for op til 3 apoteker. Men i april2011 har det svenske Konsumentverket (svarende til den tidligere Forbrugerstyrelse) undersøgt, hvordan forbru-gerne har oplevet service på apotekerne før og halvandet år efter liberaliseringen blev igangsat. Konklusionerneviser både forbedringer og forringelser:

”Undersökningen visar att konsumenterna tycker att närheten till apotek och apotekens öppettider blivit bättre.Utbudet av receptfria läkemedel har också förbättrats enligt konsumenterna. Men i flera andra fall, inte minstnär det gäller aspekter som konsumenterna rankar som viktigast, har betygen försämrats sedan omregleringengenomfördes.Undersökningen visar bland annat:• Det sammantagna betyget på apoteksmarknaden har försämrats. 77 procent av konsumenterna ger apoteken ett positivt betyg, vilket kan jämföras med 95 procent före omregleringen.• 11 procent av konsumenterna uppger att de får vänta mer än 24 timmar för att få läkemedel de har fått på recept. Motsvarande siffra var 4 procent i april 2008.• Konsumenternas syn på informationen apoteken ger inför köp av läkemedel har försämrats.• Konsumenternas uppfattning om apotekspersonalens kunnande har försämrats19.• Konsumenternas syn på apotekslokalerna har överlag också försämrats” .I Norgemener interviewpersoner, at servicen er blevet markant forbedret, men den norske farmaceutforen-ing bekræfter, at der er et øget fokus på mersalg, og mulighederne for efteruddannelsen er blevet forværret20.Danske farmakonomer har også besøgt Norge og har fundet frem til, at der er et øget pres på, at de skal sælgemere21. I den officielle evaluering konkluderes det, at det klart går i den rigtige retning i Norge:……”, og servicen overfor ulike kundegrupper er bedret. Samtidig har apoteknæringen gjennomgått en vesentligeffektivisering”22.Det er svært at konkludere, hvordan rådgivningen rent faktisk fungerer. De største og mest gennemevalueredeerfaringer findes i Norge, og de peger på, at der er forbedringer for forbrugerne, men samtidig er det nødvendigt,at tage den svenske forbrugerundersøgelse meget alvorligt.

PrisPriser på lægemidler optager både forbrugere, producenter, grossister samt det politiske niveau. Området er relevant for politikerne, da der gives offentlige tilskud til lægemidler. Vi har forholdsvis lave forbrugerpriser i Dan-mark, og de kan formentlig blive lavere. I Norge er lægemiddelpriserne faldet, men i Sverige er priserne uændretsiden liberaliseringen, formentlig fordi den generiske substitution blev indført allerede i 2002 – før liberaliserin-gen. Generelt er priserne på lægemidler faldet i hele Europa, så det er svært, at konkludere på baggrund af voresinterview, hvad der - udover den generiske substitution - har haft den afgørende betydning for fald i priserne. Ogsærligt i forhold til lægemidler, hvor der er grossist led, apotekeravance, basisrabatter og ikke mindst offentligetilskud. I Norge konkluderer de følgende:Loven har også ført til sterkere konkurranse mellom legemidler ved at pasientene foretar bytte av likeverdigelegemidler på apoteket. Konkurransen har imidlertid i begrenset grad ført tillavere utsalgspriser til pasientene23.

Fremtidige opmærksomhedspunkterDer er stadig god grund til at fastholde problematikken omkring tilgængelighed højt på dagsordenen, så viundgår apotekslukninger i de mere tyndt befolkede områder. Et af de opmærksomhedspunkter, vi gentagnegange stødte på, var, hvordan man for alvor får konkurrence til at virke, og hvor avancen bliver tjent. I Danmarker der reelt meget ringe konkurrence på grossistleddet. I Norge er det svært at gennemskue, om det reelt er detsamme, da grossisterne også ejer apotekerne, så man skal have stor opmærksomhed på konkurrence i alle led afforsyningskæden. Norges priser var ikke transparente.Rådgivning på lægemiddelområdet er fortsat et stort opmærksomhedspunkt, og forbrugerne forventer at mødepersonale med en solid uddannelse, når de handler lægemidler i et apotek.Samtidig er det også nødvendigt, at vi får en diskussion af hvilken udligningsordning, der fungerer bedst. Derer uhensigtsmæssigheder i den nuværende danske ordning. Fx har en apoteker, som er på vej mod pension,intet incitament for at forbedre butikken, og ordningen løser heller ikke helt problemer med de mindre rentableapoteker i de tyndtbefolkede områder. Så der er god grund til at se, hvordan dette kan gøres anderledes.Den fysiske tilgængelighed bør der også stille krav til. I de danske apoteker er der fortsat mange, som ikke harden fysiske tilgængelighed, hvilket ikke giver mening, da de største medicinbrugere er ældre mennesker, som kanhave udfordringer med at komme til et apotek.Vi undrer os over, at der ikke er ’forbruger-apoteker’ i forbindelse med sygehusene i Danmark, og vi opfordrerklart til at denne del undersøges nøje. Den nye sygehusstruktur kommer til at være præget af supersygehuseog mange ambulante behandlinger, så det vil være oplagt, at forbrugerne kan købe deres medicin på vej ud afsygehuset.Sikring af en god e-handelsløsning skal undersøges meget nøjere. Der er meget god inspiration i den svenskemodel med en opringning fra apoteket til forbrugeren ved bestilling af nye lægemidler over internettet, som erkombineret med en hotline. Telefonen er et oplagt medie at kombinere med internettet.Privatlivsbeskyttelsen kan blive langt bedre i de danske apoteker. I Norge havde Boots25lavet båse og samta-lerum, dette kunne være et lovkrav ved en ny apotekerstruktur i Danmark.I Sverige havde de problemer med dosisdispensering. Der var kun en kæde som udbød dette, og der var der-for ikke konkurrence på dette område. Det kan blive de svage forbrugere, der betaler prisen, da de primært ermedicinbrugere, som får meget medicin, der samtidig har behov for dosisdispensering. Derfor er det vigtigt, atder ikke bliver monopol på dette område i fremtiden.

LitteraturlisteAmternes Videncenter for Jordforurening (2003). Apoteker – historie og processer. Teknik og Administration nr.3http://www.avjinfo.dk/filer/udgivelser/brancher/48/Apoteker.pdfApotekforeningen (7.6.2004) ECON-rapport: Evaluering av apotekloven og indeksprissystemet. Besøgtd.7.11.2011 påhttp://www.apotek.no/Default.aspx?ID=100&PID=37&NewsID=299Apotekforeningen (4.7.2011). Fakta om apotek. Besøgt d.7.11.2011 påhttp://www.apotek.no/fakta-og-tall/fakta-om-apotek.aspxApotek og legemidler (2011). Brnsjestatistikk om apotekenes virksomhet og rammevilkår. ApotkerforeningenDagens Apotek (20.1.2010). Nya regler stor utmaning. Besøgt d.7.11.2011 påhttp://www.dagensapotek.se/naringsliv/nya-regler-stor-utmaning/ECON Analyse (2004). Evaluering av apotekloven og indeksprissystemet. Fortaget for Helsedepartementet, Rap-port 2004-010http://www.regjeringen.no/upload/kilde/hd/rap/2004/0007/ddd/pdfv/211779-r-2004-010_akh_evaluering_av_apotekloven_og_indeksprissystemet_m_velegg.pdfFarmakonomen (2011), 08http://publikationer.farmakonom.dk/fakf/farmakonomen/8/30/Forbrukerrådet (19.3.2007). Prissjokk på hvit resept . Besøgt d. 7.11.2011 på http://forbrukerportalen.no/Artikler/2007/prissjokk_pa_hvit_reseptKelkoo Pressecenter (25.1.2010). Danmark er europamester i at bruge penge på online shopping. Besøgt d.23.11.2011.http://presse.kelkoo.dk/danmark-er-europamester-i-at-bruge-penge-pa-online-shopping.htmlKonsumentverket (2009). Konsumenten på apoteksmarknaden – Viktiga aspekter vid köp av läkemedel. Rapport2009:15http://www.konsumentverket.se/Global/Konsumentverket.se/Best%c3%a4lla%20och%20ladda%20ner/rap-porter/2009/2009_15_Apoteksmarknaden_viktiga_aspekter.pdfLäkemedelsverket (9.11.2011). Godkända apotek. Besøgt d.9.11.2011 påhttp://www.lakemedelsverket.se/malgrupp/Foretag/Apoteksmarknaden/-Tillstand-for-apotek/Lægemiddelstyrelsen (4.10.2011). Priser på medicin. Besøgt d.7.11.2011 på http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/statistik,-priser-og-tilskud/priser-paa-medicinNorsk Farmaceutisk Tidsskrift (2011). Tema | Apotekloven 10 år. 2/2011http://www.farmatid.no/id/4360.0Pharma (2008). Finsk strejke – Svensk liberalisering. Sep. 08, s.11http://www.pharmadanmark.dk/publicfiles/6_publikationer/pharma/pharma08/september/Pharma_9_08.pdfPharma (2009) Fakta om svenskernes hej då til monopolet. Juni 09, s.22 http://www.pharmadanmark.dk/publicfiles/6_publikationer/pharma/pharma09/juni/juni_09_web.pdfStarup P (2011). Lydhørhed og gode argumenter bremsede liberaliseringen. Farmaci, nr. 2, feb. 2011, s. 9 http://infolink2003.elbo.dk/apotekerforeningen/dokumenter/doc/9609.pdfTandvårds- och läkemedelsförmånsverket. Utbyte av läkemedel på apotek. Besøgt d.9.11.2011 påhttp://www.tlv.se/apotek/utbyte-av-lakemedel-pa-apotek/

Bilag: Spørgsmål interviewpersonerApoteket ABI Danmark, er der løbende et pres på apoteksmonopolet. For nylig har der igen været tale om at liberalisereapotekervæsnet, i denne omgang er det dog blevet aflyst.Da det kun er få år siden, i i Sverige stod overfor en liberalisering, vil vi gerne overordnet tale med jer om hvadder fungerede godt i processen omkring liberaliseringen og hvad der ikke fungerede optimalt.Var der elementer der ikke var gennemtænkt og er det opfattelsen, at man har opnået de mål der var med liber-aliseringen.Specifikke SpørgsmålTilgængelighed• Har i været med til at sikre tilgængeligheden i ydre områderne, eller har i primært apoteker i de større byer?• Er jeres åbningstider bedre, end de åbningstider i havde inden liberaliseringen• Hvor lang tid går der til i kan have et præparat hjemme som i ikke har på lager.Rådgivning/service• Hvilke sundhedsydelser(Hälsotjänster, herunder medicingennemgang) tilbyder i kunderne, udover de der er på jeres hjemmeside og hvem betaler for dem• Hvad gøres der for at bevare/højne det faglige niveau• Er der standarder for rådgivningen og hvordan måler i kvantiteten og kvaliteten af rådgivningen.Priser• Er der forskel på priserne på den receptpligtige medicin hos jer, alt efter hvor i landet medicinen købes.• Konkurrere i med de andre kæder på prisen på den receptpligtige medicin.• Er jeres avance hovedsagelig fra den receptpligtige medicin eller fra andre vareSikkerhed• Hvordan sikres kvaliteten på apotekerne• Hvordan tages der hånd om sektorovergange(fra hospital, egen læge, speciallæge mm.) i Sverige• Har i noget data, der viser hvordan sikkerheden er på apotekerne efter liberaliseringen sammenholdt med inden liberaliseringen.Andet• Ser i jer selv som en købmand eller som en del af sundhedsvæsnet• Er liberaliseringen i jeres øjne en god ting

KonkurrencestyrelsenI Danmark, er der løbende et pres på apoteksmonopolet. For nylig har der igen været tale om at liberalisereapotekervæsnet, i denne omgang er det dog blevet aflyst.Da det kun er få år siden, i i Sverige stod overfor en liberalisering, vil vi gerne overordnet tale med jer om hvadder fungerede godt i processen omkring liberaliseringen og hvad der ikke fungerede optimalt.Var der elementer der ikke var gennemtænkt og er det opfattelsen, at man har opnået de mål der var med liber-aliseringen.Specifikke SpørgsmålTilgængelighed• Hvordan er ventetider på apotekerne i gennemsnit nu i forhold til før liberaliseringen• Hvordan sikres tilgængeligheden i ydreområderne, er der også her kommet flere nye apotekerPriser• Er der forskel på priserne på den receptpligtige medicin, alt efter hvor i landet medicinen købes.• Hvordan er lægemiddelpriserne på receptpligtig medicin nu, sammenholdt med før liberaliseringen• Hvordan er tilskudsreglerne bygget op i Sverige og har dette ændret sig siden liberaliseringen Sikkerhed• Er der et samlet register, hvor al den medicin, den enkelte patient modtager, står.- Er dette anderledes i forhold til før liberaliseringen• Er/skal de svenske apoteker akkrediteres• Hvordan sikres kvaliteten af apotekernes arbejde• Har i noget data, der viser hvordan sikkerheden er på apotekerne efter liberaliseringen sammenholdt med inden liberaliseringen.Andet• Hvordan er apotekerne opbygget i forhold til før liberalisering?

der fungerede godt i processen omkring liberaliseringen og hvad der ikke fungerede optimalt.Var der elementer der ikke var gennemtænkt og er det opfattelsen, at man har opnået de mål der var med liber-aliseringen.Specifikke SpørgsmålTilgængelighed• Har i været med til at sikre tilgængeligheden i ydre områderne, eller har i primært apoteker i de større byer?• Er jeres åbningstider bedre, end de åbningstider der var inden liberaliseringen• Hvor lang tid går der til i kan have et præparat hjemme som i ikke har på lager.Rådgivning/service• Hvilke sundhedsydelser (eks. boldtryksmåling, ”tjek på inhalationen”, medicingennemgang (polyfarmaci, dob-beltmedicinering, interaktioner mm.) tilbyder i kunderne og hvem betaler for dem• Hvad gøres der for at bevare/højne det faglige niveau• Er der standarder for rådgivningen og hvordan måler i kvantiteten og kvaliteten af rådgivningen.Priser• Er der forskel på priserne på den receptpligtige medicin hos jer, alt efter hvor i landet medicinen købes.• Konkurrere i med de andre kæder på prisen på den receptpligtige medicin.Sikkerhed• Hvordan sikres kvaliteten på apotekerne• Hvordan tages der hånd om sektorovergange(fra hospital, egen læge, speciallæge mm.) i Sverige• Har i noget data, der viser hvordan sikkerheden er på apotekerne efter liberaliseringen sammenholdt med inden liberaliseringen.Andet• Ser i jer selv som en købmand eller som en del af sundhedsvæsnet

Spørgsmål norske interviewpersonerTilgængelighed• Hvordan er tilgængeligheden i yderområderne, i forhold til før liberaliseringen• Hvordan var reglerne mht. udkantsområderne og apoteker inden liberaliseringen og efter• Hvordan sikres tilgængeligheden i ydreområderne• Er tilgængeligheden generelt blevet bedre?• Hvordan er ventetider på apotekerne i gennemsnit nu og før liberaliseringen- Skyldes forskellen, hvis der er en, modernisering eller liberaliseringen• Hvordan er apotekernes åbningstider• Hvor hurtigt, kan de enkelte apoteker skaffe medicin de ikke har på lageretRådgivning/service• har liberaliseringen påvirket service/rådgivnings niveauet.• Hvilke sundhedsydelser(helsetjenster) tilbydes kunderne og hvem betaler for dem• Tilbyder apotekerne medicingennemgang• Er der standarder på rådgivning?• Hvad gøres der for at bevare/højne det faglige niveauPriser/økonomi• Er der forskel på priserne på den receptpligtige medicin, alt efter hvor i landet medicinen købes.- Her tænkes på kæderne sammenholdt med privatejet apoteker• Hvordan er lægemiddelpriserne på receptpligtig medicin nu, sammenholdt med før liberaliseringen• Hvordan er tilskudsreglerne bygget op i Sverige og har dette ændret sig siden liberaliseringen • Er fortjenesten på medicinen eller andre vare der sælges på apotekerne• Rammes de ”svage” i samfundet i højre grad af medicinpriserne end tidligere• Apotekernes/kædernes overskud, bliver det i Norge, eller trækkes det ud af landet.

Sikkerhed• Er der et samlet register, hvor al den medicin, den enkelte patient modtager, står.- Er dette anderledes i forhold til før liberaliseringen• Er/skal de Norske apoteker akkrediteres• Hvordan sikres kvaliteten af apotekernes arbejde• Hvordan tages der hånd om sektorovergange i Norge• Har i noget data, der viser hvordan sikkerheden er på apotekerne efter liberaliseringen sammenholdt med inden liberaliseringen.• Udføres der medicingennemgang• Har det øgede fokus på mersalg en betydning for sikkerhedenAndet• Ser i jer selv som en købmand eller som en del af sundhedsvæsnet• Hvordan er apotekerne opbygget i forhold til før liberaliseringen• Hvordan balanceres der mellem de faglige og kommercielle interesser• Er det fortsat muligt, at have en vis styring med sektoren efter liberaliseringen• Har man med liberaliseringen, opnået reel konkurrence på apoteksområdet• Hvad er de største udfordringer i det liberaliserede system, i forhold til tidligere