INDHOLDSFORTEGNELSESideForord1Sammenfatning og anbefalinger1.11.222.12.233.13.23.33.43.53.63.73.844.14.24.34.455.15.25.35.45.566.16.277.17.27.37.47.588.18.28.3Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerneAnkestyrelsens anbefalinger til kommunerneHyppigste sagsbehandlingsmanglerOplysningsgrundlagetFordeling af sagerne på afgørelserAlder og kønForanledning til afgørelsenÅrsager til flytning eller hjemgivelseAnbringelsessted før flytning eller hjemgivelseDen unges vanskeligheder på tidspunktet for afgørelsenProblemer i hjemmet ved hjemgivelseØvrige støtteforanstaltninger til den unge efter flytning eller hjemgivelseHandleplanen som arbejdsredskabServicelovens regler om handleplanerReviderede handleplaner i sagerne om hjemgivelseReviderede handleplaner i sager om flytningServicelovens regler om børnesamtalenHyppigheden af børnesamtaler i de målte sagerHoldning til foranstaltningenInddragelse af den ungeBørnesamtale og inddragelseServicelovens regler om hjemgivelsesperiodeServicelovens regler om høring af anbringelsesstedDokumentationAfgørelsens formSamtykke ved flytningVurdering af samtykke ved flytningKlagevejledningGenerel vurdering af kommunernes sagsbehandlingOplysningsgrundlagetDer skal tages højde for den unges situation122681011141415161717181920222222242731313333343639394042424344444647475151

ForordAnkestyrelsen gennemfører én gang årligt en praksisundersøgelse på området for børnog unge med brug for særlig støtte.Emnet for dette års praksisundersøgelse er kommunernes praksis i sager, hvor unge•flytter på eget værelse som led i anbringelsen,•flyttes fra et anbringelsessted beliggende uden for kommunen til etanbringelsessted beliggende inden for kommunen (hjemtages) eller•hjemgives (ophører med at være anbragt)Socialministeren bad i februar 2011 Ankestyrelsen om at undersøge et antal sager, hvorkommuner har truffet afgørelse i ovenstående typer af sager.Formålet med praksisundersøgelser er at vurdere, om afgørelserne materielt og formelter i overensstemmelse med de gældende regler og praksis. Vurderingen er foretaget udfra de dokumenterede oplysninger i de indsendte sager.Undersøgelsen er suppleret med en børnesagkyndig vurdering af et udsnit af sagerne,som understøtter den faglige vurdering af, om kommunerne træffer afgørelser, som er tilbarnets/den unges bedste. Denne vurdering er foretaget af børnesagkyndigekonsulenter.Undersøgelsen har været i høring i de deltagende kommuner. Ankestyrelsen harmodtaget 4 høringssvar.På børne- og ungeområdet har Ankestyrelsen beføjelser til af tage sager op af egen drift.Ankestyrelsen har ikke fundet anledning til at tage nogle af de sager op, som ergennemgået i forbindelse med praksisundersøgelsen.Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens § 79a behandles på et mødei kommunalbestyrelsen i de kommuner, som har deltaget i undersøgelsen. Bestemmelsenpræciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på ankeinstansernespraksisundersøgelser.AnkestyrelsenNovember 2011

Ankestyrelsen har i denne praksisundersøgelse vurderet 16 kommuners praksis isagsbehandlingen ved afgørelser om flytning eller hjemgivelse af 12-17årige, der eranbragt uden for hjemmet. Sagerne om flytning omfatter flytning af unge anbragte tileget værelse og flytninger fra anbringelsessted beliggende uden for kommunen til etanbringelsessted inden for kommune.Resultaterne i praksisundersøgelsen bygger på de dokumenterede oplysninger i 81 sager.Ankestyrelsen har i undersøgelsen vurderet, om kommunerne ved behandlingen afsagerne har fulgt de lovpligtige krav i serviceloven samt gældende praksis på området.Der har ved undersøgelsen været fokus på handleplaner, børnesamtalen og inddragelseaf de unge. Praksisundersøgelsen har desuden berørt spørgsmålene om høring afanbringelsessted, afgørelse om hjemgivelsesperiode og udvalgte forvaltningsretligeemner.Derudover er der ligesom den forrige praksisundersøgelse foretaget en børnesagkyndigvurdering – denne gang af 26 udvalgte sager. Til den børnesagkyndige vurdering erudvalgt sager, hvor sagernes problemstilling fremstår med en vis tydelighed, og hvorsagerne har en vis tyngde. Sager med utilstrækkelig dokumentation er således fravalgt,idet de ikke er vurderet egnet til at kunne vurderes børnesagkyndigt.

En stor del af sagerne i undersøgelsen omhandler unge med mange forskellige ogkomplicerede problematikker. Mange af sagerne i undersøgelsen er omfangsrige, og deunge har op til den afgørelse, som vurderes i undersøgelsen, haft et langvarigt forløbmed mange kontakter til de kommunale myndigheder.Det er Ankestyrelsens vurdering, at kommunernes sagsbehandling præges af de ungesforskellige og ofte meget komplekse problematikker og dermed sagernes tyngde. Detstiller store krav til sagsbehandlingen ikke mindst med hensyn til oplysningsgrundlaget,systematikken og opfølgningen.Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at lovgivningen på området ikke er fyldestgørendeoverholdt i 83 procent af de undersøgte sager. En væsentlig del af sagerne er dermedikke i overensstemmelse med lovgivningen.De hyppigste årsager til, at afgørelserne vurderes ikke at være i overensstemmelse medlovgivningen, er:•

Børnesamtalen mangler ofteI 70 procent af alle sagerne, svarende til 57 sager, er reglerne vedrørendebørnesamtalen ikke overholdt. I 15 af disse 57 sager er manglende børnesamtale enesteårsag til, at sagen ikke er i overensstemmelse med reglerne. I de øvrige sager er flerelovpligtige krav ikke opfyldt.Børnesamtalen skal gennemføres for at sikre den unges ret til at blive hørt. Pligten til atgennemføre børnesamtalen gælder både ved afgørelser om flytning og hjemgivelse.Samtalen skal således give den unge mulighed for at give sin holdning og ønsker tilkende til kommunens påtænkte beslutning. Det er samtidig et væsentligt grundlag for atsikre, at det er den rigtige afgørelse, som træffes.Den unge er løbende inddraget i en stor del af sagernePå trods af ofte manglende børnesamtale fremgår det i en stor del af sagerne (84procent) at, kommunen har haft løbende kontakt til den unge i forløbet op til denkonkrete afgørelse.Inddragelse af den unge er med til at sikre, at der etableres et konstruktivt samarbejdemed den unge samt findes de løsninger, der bedst tilgodeser den unges behov.Manglende revision af handleplanen eller manglende handleplanAt handleplanen ikke er revideret, er også en hyppig årsag til, at sagerne ikke kanvurderes at være korrekte. I 32 procent af sagerne (26 sager) er handleplanen såledesikke revideret i overensstemmelse med reglerne. I 16 procent af sagerne (13 sager)foreligger der ikke en handleplan.Det er et lovkrav, at handleplanen forud for hjemgivelse skal revideres. Ved flytning skaldet ud fra de konkrete forhold i sagen vurderes, hvorvidt den foreliggende handleplanskal revideres.Handleplanen er et væsentligt arbejdsredskab, som kan være med til at fremme en aktivinddragelse af den unge og familien samt medvirke til at skabe en fælles forståelse ogfokus på den unges problemer og løsningen heraf.Samtykke til flytningI 23 procent af sagerne om flytning mangler der samtykke fra mindst én af de relevanteparter i sagen. I de sager, hvor den unge er fyldt 15 år, har den unge i 91 procent afsagerne givet samtykke til flytningen.

De børnesagkyndiges vurdering af kommunernes sagsbehandling er et supplement tilAnkestyrelsens vurdering af den lovgivningsmæssige korrekthed af de sager, der indgår ipraksisundersøgelsen. Der er foretaget børnesagkyndig vurdering af 26 udvalgte sager.De børnesagkyndige har vurderet særskilte elementer. Herunder om kommunen samletset har taget højde for den unges situation, om den unge er dårligere stillet efterflytning/hjemgivelse i forhold til tidligere situation samt kvaliteten af børnesamtalen oginddragelsen af den unge.Systematik og kontinuitet i sagerneDet er vurderingen, at der mangler sammenhæng, kontinuitet og opfølgning i sagerne.Der er brug for vedholdende og systematisk at følge sagen for at holde kontinuitet ogmålsætningerne med anbringelsen for øje. Det er af afgørende betydning for atforanstaltningerne løbende tilpasses den unges behov.OplysningsgrundlagetUd fra en børnesagkyndig synsvinkel er de fleste af sagerne i nogen grad tilstrækkeligtbelyst i forhold til den aktuelle afgørelse.Men der er sager, hvor der ikke har været tilstrækkeligt med oplysninger i forhold til denafgørelse, der er blevet truffet. De hyppigste mangler er:••

Vurdering af den valgte foranstaltningDe børnesagkyndige har i en stor del af sagerne vurderet, at der vedflytning/hjemgivelse ikke er taget tilstrækkelig højde for den unges situation, som den erbelyst, og det er desuden vurderet, at flytningen/hjemgivelsen i lidt over halvdelen af deudvalgte sager ikke var hensigtsmæssig i forhold til den unges behov.Det fremhæves af de børnesagkyndige i flere af sagerne, at der kan være en tendens til,at sagsbehandleren kommer til at tillægge den unges egne ønsker og synspunkter forstor vægt. Det sker på bekostning af, at sagsbehandleren fastholder fagligheden ogtræffer afgørelsen ud fra en faglig vurdering af den unges egentlige og samlede behov.Flytning/hjemgivelse har ikke været hensigtsmæssig i tilfælde, hvor:•

Støtteforanstaltninger i forbindelse med flytning/hjemgivelse og hvordan denunge er stilletI en del sager har de børnesagkyndige vurderet, at kommunens valg afstøtteforanstaltninger i forbindelse med hjemgivelse/flytning ikke er tilstrækkelige.For så vidt angår vurderingen af de iværksatte støtteforanstaltninger er det anført, atsamtaler med familierådgiver eller tilknytning til kontaktperson i mange af sagerne ikkeer nok.I de fleste af de målte sager er det den børnesagkyndiges vurdering, at den unge ikke erdårligere stillet efter hjemgivelse/flytning. Begrundelsen herfor er dog i de fleste tilfælde,at den unge før flytning/hjemgivelse ikke befandt sig i en situation, som kunne tilgodeseden unges behov. I enkelte sager er begrundelsen, at der følges godt og tæt op om denunge efter flytningen/hjemgivelsen og eventuel støtte.Godt sagsbehandlingsforløbDen børnesagkyndige vurdering peger på, at et godt sagsbehandlingsforløb for eksempeler kendetegnet ved:•••••••

Overordnet set burde kommunerne efter de børnesagkyndiges vurdering afdække ogundersøge de unges behov grundigere og i højere grad være opmærksom på, at der kanvære behov for mere omfattende og indgribende støtte fra starten af en sag.Samtaler med og inddragelse af den ungeDe børnesagkyndige har vurderet, at børnesamtalen med den unge i en mindre del afsagerne har været brugbar i forhold til den aktuelle afgørelse. En samtale der foreksempel ikke får afdækket årsagen til et pludseligt holdningsskift hos den unge ervurderet som ikke brugbar.Børnesamtalen har været brugbar i de tilfælde, hvor:•sagsbehandleren er godt forberedt til samtalen•den unges holdning, modenhed og attitude er velbeskrevet•der ved samtalen er taget højde for den unges alder, modenhed og sagens karakterDet er desuden vurderet, at de unge generelt har været inddraget i sagsforløbet op tilden aktuelle afgørelse, men at inddragelsen i mindre grad har været relevant. Detteskyldes, at der ikke er handlet og reflekteret over den unges holdning, eller at der ikke eretableret en relevant kontakt til den unge.

Børnesamtale og inddragelseAnkestyrelsen anbefaler, at•kommunerne konsekvent sørger for at afholde en egentlig børnesamtale ioverensstemmelse med loven, før der træffes afgørelse i sagen. Dermedsikres det, at den unge får mulighed for at give sine holdninger og ønsker tilkende, og den unges holdning kan indgå i overvejelserne.børnesamtalen er godt forberedtkommunerne fortsat inddrager den unge i sagsforløbet, og sikrer, at denneinddragelse er relevantkommunerne fortsat sikrer, at den unges synspunkter tillægges betydning iden samlede vurdering af sagen, men samtidig er opmærksomme på, atdette ikke sker på bekostning af den faglige vurdering af den unges egentligeog samlede behov

Ankestyrelsen har gennemgået og vurderet 81 sager fra 16 kommuner, hvorkommunerne har truffet afgørelse om, at 12-17årige unge anbragt uden for hjemmetskal:1) flytte på eget værelse som led i anbringelsen, eller2) flytte til et anbringelsessted beliggende inden for kommunens grænser fra etanbringelsessted beliggende uden for kommunens grænser, eller3) hjemgives, det vil sige ophører med at være anbragtDet har været et krav til kommunernes udvælgelse af sager, at afgørelserne er truffet påblandt andet kommunernes egen foranledning1.Sagstyperne afspejler et ønske om særligt at vurdere kommunernes sagsbehandling, nårunge flytter på eget værelse som led i anbringelsen. Flytning til eget værelse stiller størrekrav til den unges selvstændighed og giver den unge større frihed til at forvalte eget liv.Det har ydermere været et ønske at undersøge, om det har betydning for kvaliteten afkommunernes sagsbehandling, at der træffes afgørelse om at flytte en anbragt ung fra etanbringelsessted beliggende uden for kommunen til et anbringelsessted inden forkommunens grænser (hjemtages til egen kommune).Endelig har det været et ønske at undersøge kommunernes sagsbehandling, når ungeophører med at være anbragt.For så vidt angår opdeling af sagstyperne 1) og 2) ovenfor giver datagrundlaget ikkemulighed for at konkludere, om kommunerne behandler sager anderledes, når der skerflytning over kommunegrænsen (hjemtages). Resultaterne af Ankestyrelsens vurderingaf sagerne vil således blive præsenteret alene med en opdeling på flytninger oghjemgivelse.62 procent af sagerne vedrører flytning (punkt 1 og 2), og 38 procent af sagernevedrører hjemgivelse (punkt 3),jf. tabel 2.1.

29 af det samlede antal flytninger til eget værelse er også sager om hjemtagelse. I alt 38af de 50 sager om flytning vedrører således hjemtagelsessager, hvoraf størstedelenvedrører flytning til eget værelse. 12 sager er flytning til eget værelse, men hvorflytningen er sket inden for kommunens grænser.VurderingskriterierDet er i den enkelte sag vurderet, om sagen samlet set er behandlet i overensstemmelsemed gældende lovgivning og praksis. Der gælder samme lovgivningsmæssige krav foralle typer af flytninger – der skelnes således ikke i lovgivningen, om flytningen sker overkommunegrænsen (om den anbragte hjemtages). For hjemgivelser er det et krav, at dertræffes afgørelse om en hjemgivelsesperiode, samt at handleplanen revideres, indenafgørelsen om hjemgivelsen træffes. Ved flytninger er der ikke samme lovkrav om atrevidere handleplanen, men Ankestyrelsen har i disse sager vurderet, om handleplanenburde have været revideret.Ankestyrelsen har vurderet, at en afgørelse er i overensstemmelse med regler ogpraksis, hvis alle nedenstående kriterier er opfyldt:- der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaver(e) og den unge, som erfyldt 15 år.- afgørelsen er behandlet af børn og unge-udvalget, såfremt der ikke foreliggersamtykke fra alle relevante parter- der foreligger en handleplan- handleplanen er revideret, hvis det er vurderet at være relevant i den pågældendesag- der er truffet afgørelse om hjemgivelsesperiode i sager om hjemgivelser- anbringelsesstedet er hørt inden flytning/hjemgivelse (for afgørelser truffet i2011)- reglerne vedrørende afholdelse af børnesamtale er overholdt

Ankestyrelsens samlede vurderingSom nævnt skelnes der ikke i lovgivningen, om en ændring af anbringelsessted er sketover kommunegrænsen, og som nævnt giver datagrundlaget ikke mulighed for atkonkludere, om kommunerne behandler sager anderledes, når der sker flytning overkommunegrænsen (hjemtages).Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at 14 ud af 81 sager, svarende til 17 procent afsagerne, opfylder alle de lovgivningsmæssige krav, der er gældende for de nævnteafgørelsestyper,jf. tabel 2.2.Tabel 2.2Ankestyrelsens samlede vurdering. Antal og procentFlytningAntalOpfylder lovgivningenOpfylder ikke lovgivningenI alt104050Pct.2080100HjemgivelseAntal42731Pct.1387100I altAntal146781Pct.1783100

Den hyppigste mangel i sagsbehandlingen af sagerne er, at kommunerne sjældentafholder en egentlig børnesamtale med den unge, inden der træffes en afgørelse. Detgælder både i sager om flytninger og hjemgivelser.I 57 sager vurderer Ankestyrelsen, at reglerne for børnesamtale ikke er overholdt. Herafer det i 15 sager eneste årsag til, at reglerne vedrørende børnesamtalen ikke eroverholdt. Ofte er der ikke afholdt en egentlig samtale, hvilket Ankestyrelsen vurderer,burde være sket i langt de fleste sager. I 4 sager er samtalen afholdt, men den ungesholdning til afgørelsen er ikke kommet frem ved samtalen.jf. tabel 2.3.Handleplanerne er en anden væsentlig årsag til, at sagerne ikke er i overensstemmelsemed lovgivningen. I 42 sager er reglerne om handleplan ikke overholdt, heraf erhandleplanen ikke revideret i 26 sager. I 13 sager er der ikke udarbejdet nogenhandleplan, og i to sager er det eneste sagsbehandlingsfejl,jf. tabel 2.3.

Tabel 2.3Årsager til at afgørelsen samlet setikkeer behandlet i overensstemmelse medregler og praksis. Antal og procentAntal sagerReglerne om børnesamtalen er ikke overholdtBørnesamtalen er ikke afholdtBørnesamtalen er afholdt, men den unges holdning erikke kommet frem ved samtalenReglerne om handleplanen er ikke overholdtHandleplanen er ikke revideret, inden der er truffetafgørelseDer foreligger ingen handleplanDen reviderede handleplan har ikke opstillet mål ellerangiver ikke formålet med indsatsen i tilstrækkeliggradDet videre forløb for den unge er kun i ringe grad ellerslet ikke angivet i handleplanen (ved hjemgivelse)Andre regler er ikke overholdtAnbringelsesstedet er ikke hørt inden beslutning omflytning1)Samtykke til flytningen mangler fra mindst énrelevant part, og sagen har ikke været behandlet iBørne- og ungeudvalgetDer er ikke truffet afgørelse om hjemgivelsesperiodeI altNote: 1) For afgørelser truffet efter 1. januar 2011.Note: 2) Procenterne summerer ikke til 100, de enkelte sager kan have flere årsager til, at afgørelsen ikke er korrekt. Densamlede andel sager med sagsbehandlingsfejl er 83 procent, jf. tabel 2.2.

I oplysningsgrundlaget indgår oplysninger om den unges aktuelle forhold og situation,herunder den unges holdning, oplysninger om familie og netværk. Oplysningsgrundlagetbestår af blandt andet journalnotater, udtalelser fra skole og anbringelsessted,undersøgelser samt lægelige oplysninger.Målingen viser, at der i mange af sagerne ingen oplysninger mangler eller kun manglerenkelte mindre væsentlige oplysninger. Det gælder for 60 procent af sagerne, mens dermangler flere eller afgørende oplysninger i 40 procent af sagerne,jf. tabel 2.4.Tabel 2.4Oplysningsgrundlaget i sagerne. Antal og procentFlytningAntalIngen oplysninger manglerEnkelte mindre væsentlige oplysningermanglerFlere og/eller væsentlige oplysningermanglerAfgørende oplysninger manglerI alt121916350Pct.2438326100HjemgivelseAntal51313031Pct.1642420100I altAntal173229381Pct.2040364100

Sammenholdes vurdering af sagernes oplysningsgrundlag med vurdering af sagernekorrekthed ses det, at i 32 ud af de 67 sager, som vurderes ikke at være korrekte er, erdet på grund af manglende oplysninger. Ankestyrelsen vurderer, at de manglendeoplysningerne er afgørende eller væsentlige for at kunne træffe den afgørelse, somkommunen har truffet,jf. figur 2.1.Afgørende eller væsentlige oplysninger har foreksempel været oplysninger om forhold og ressourcer hos de forældre, den unge bliverhjemgivet til, eller aktuelle oplysninger om den unges trivsel og/eller behandlingsbehov.

Ankestyrelsen har gennemgået 81 sager for 12-17årige anbragte unge, hvor kommunenhar truffet afgørelse om enten flytning til eget værelse, flytning til en døgninstitution/plejefamilie eller hjemgivelse.Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af sagerne, herunder en beskrivelse af deunge, som sagerne i undersøgelsen vedrører. Beskrivelsen skal give et billede af deunges forhold og omstændighederne omkring afgørelsen om flytning eller hjemgivelse.Om flytningVed flytning til eget værelse eller andet anbringelsessted skal afgørelsen i begge tilfældetræffes i overensstemmelse med handleplanen. Der skal således ud fra det beskrevneformål og de konkrete mål med anbringelsen vælges et nyt anbringelsessted, der kanbidrage til at disse mål opnås. Derudover er det ved anbringelse på eget værelse vigtigt,at den unge har en vis alder og modenhed, så det er muligt for den unge at klare sig påegen hånd. Den unge skal således som udgangspunkt være egnet til at kunne klaredagligdagen på egen hånd, og behovene hos den unge, skal primært have karakter afdækning af de daglige fornødenheder, som for eksempel kost, logi og beklædning.Om hjemgivelseEn kommunes afgørelse om hjemgivelse fra et anbringelsessted sker også ud fra detangivne formål, som er angivet i handleplanen. En anbringelse skal således ophøre, hvisformålet med foranstaltningen er nået, eller hvis foranstaltningen ikke længere erformålstjenlig. Anbringelser kan også ophøre, hvis forældremyndighedsindehaver ellerden unge, der er fyldt 15 år tilbagekalder samtykket til anbringelsen.

I karakteristikken af de unge og deres forhold er der skelnet mellem, om den unge erflyttet til eget værelse eller til andet anbringelsessted end eget værelse samthjemgivelse. Dette skyldes, at flytning til eget værelse stiller større krav til den unge, jf.ovenfor. Men der er ikke i beskrivelsen taget hensyn til om flytningen er sket inden forkommunen eller over kommunegrænsen (hjemtagelse).De 81 sager, som indgår i undersøgelsen, fordeler sig på 41 unge, hvor der er truffetafgørelse om flytning til eget værelse. Endvidere 9 afgørelser om unge, som er flyttet tilen institution eller plejefamilie inden for kommunen, og 31 sager om hjemgivelse tilforældrene,jf. tabel 3.1.

Tre ud af fire afgørelser i undersøgelsen vedrører unge, som var 16 år eller 17 år påafgørelsestidspunktet for flytningen eller hjemgivelsen. Aldersfordelingen af de unge iundersøgelsen afspejler, at halvdelen af afgørelserne vedrører flytninger til eget værelse.Således var 96 procent af de unge, der flytter på eget værelse i undersøgelsen 16 år eller17 år på afgørelsestidspunktet, mens ca. halvdelen af de unge, som flytter til andetanbringelsessted end eget værelse eller som hjemgives var 16 år eller 17 år påafgørelsestidspunktet,jf. tabel 3.2.Tabel 3.2Den unges alder på afgørelsestidspunktet fordelt på afgørelse. Antal ogprocentFlytning til andet endeget værelseAntal12 år13 år14 år15 år16 år17 årI alt0023229Pct.0022332222100Flytning til egetværelseAntal0011201941Pct.00225046100HjemgivelseI alt

Kommunerne er bedt om at udvælge afgørelser, som er truffet på kommunensforanledning. Ofte er afgørelsen ikke foranlediget af kommunen alene, men også efterønske fra for eksempel den unge selv eller forældrene. Herudover kan anbringelsesstedetvære med til at foranledige en flytning eller hjemgivelse.I 20 af de 81 sager er det alene kommunen, som har foranlediget afgørelsen. I 59procent af afgørelserne er flytningen/hjemgivelsen udover at være foranlediget afkommunen også foranlediget af den unge. Særligt ved flytninger til eget værelse, er deren stor andel (68 procent) af unge, der har foranlediget flytningen,jf. tabel 3.4.Særskilt ved hjemgivelse er det især forældremyndighedsindehavere, der også harforanlediget hjemgivelsen. 45 procent af sagerne er udover at være foranlediget afkommunen således også foranlediget af forældremyndighedsindehaverne,jf. tabel 3.4.Tabel 3.4På hvis foranledning er afgørelsen om flytning/hjemgivelse truffet. Antal ogprocentFlytning til andetend eget værelseAntalKommunenDen ungeForældremyndighedsindehaverAnbringelsesstedetAndre95211Pct.10056221111Flytning til egetværelseAntal4128651Pct.1006815122HjemgivelseAntal31151450Pct.1004845160Antal814822112I altPct.1005927142

En flytning eller hjemgivelse kan følge et planlagt udviklingsforløb. Det gælder i mangetilfælde for unge, som flytter på eget værelse som led i en glidende overgang til en mereselvstændig voksentilværelse.Undersøgelsen viser, at der er forskellige årsager til flytninger og hjemgivelser af denunge. Ca. halvdelen af flytningerne til eget værelse eller andet anbringelsessted end egetværelse skyldes, at den unge ikke ønsker at være på anbringelsesstedet. En andenhyppig årsag er, at flytningen følger et planlagt forløb. Særligt for flytninger til andetanbringelsessted end eget værelse er årsagen forværring af den unges forhold, eller atopholdstedet lukker, mens flytning til eget værelse ofte er foranlediget af en forbedringaf den unges forholdjf. tabel 3.5.For hjemgivelser er årsagerne hyppigst, at formålet med anbringelsen er opnået, ellerforældrene anmoder om at få den unge hjem,jf. tabel 3.5.Tabel 3.5Årsager til flytning eller hjemgivelse. ProcentFlytning til andet endeget værelseDen unge ønsker ikke at være påanbringelsesstedetÆndringen følger planlagt udviklingsforløbFormålet med anbringelse blev opnåetForbedring af forholdene for barnet/denungeForældres begæringForværring i forholdene for barnet/denungeSamtykke trukket tilbage (over 15årig)Formålet med anbringelse blev ikke opnåetHidtidigt anbringelsessted lukkerAnbringelsen brudt sammenAndre årsagerAntal sager562201102200220449Flytning egetværelse44370200500072741Hjemgivelse00420190101030031

Tabel 3.7Den unges vanskeligheder på tidspunktet for afgørelsen. Antal og procentFlytning tilandet end egetværelseAntalUdviklingsforstyrrelser, f.eks. autisme,ADHDAndre vanskeligheder hos den ungeProblemer i fritid og/eller venskaber,netværk mm.Udadreagerende adfærds- og/ellertilpasningsproblemerIndadreagerende adfærds- og/ellertilpasningsproblemerSkoleproblemerMisbrugsproblemerManglende familierelationerKriminel adfærdIngen vanskeligheder hos den unge1111001111111100516161621239392155113405234213016673021211493726214511111279292126222820723172144444415113727812263927273333Pct.Flytning tileget værelseAntalPct.HjemgivelseI alt

3.8 Øvrige støtteforanstaltninger til den unge efterflytning eller hjemgivelseI 27 procent af alle sagerne er der ikke iværksat øvrige støtteforanstaltninger efterflytningen eller hjemgivelse. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke givesstøtteforanstaltninger, men kan betyde, at de unge beholder støtteforanstaltninger, somde havde før flytningen eller hjemgivelsen.Flest unge får en fast kontaktperson som en yderligere støtteforanstaltning ved flytningeller hjemgivelse. I 68 procent af sagerne om flytning til eget værelse har den unge fåetudpeget en fast kontaktperson, mens det i sager om hjemgivelse er 42 procent af deunge,jf. tabel 3.9.

Tabel 3.9Øvrige foranstaltninger iværksat efter flytning/hjemgivelse. Antal og procentFlytning tilandet endeget værelseAntalUdpegning af en fast kontaktpersonOphold i dagtilbud, fritidshjem,ungdomsklub, uddannelsessted ellerlignendePraktisk, pædagogisk eller anden støtte ihjemmetFamiliebehandling eller behandling af denunges problemerAflastningsordningFormidling af praktiktilbudAnden hjælp, der har til formål at yderådgivning, behandling og praktisk ogpædagogisk støtteNej, ingen øvrige støtteforanstaltningeriværksatAntal sager00Pct.00Flytning tileget værelseAntal280Pct.680HjemgivelseI alt

En handleplan er et arbejdsredskab, som kan være med til at fremme en aktivinddragelse af barnet eller den unge og familien i forbindelse med behandlingen af en sagom støtte til barnet eller den unge efter serviceloven.I denne praksisundersøgelse, hvor inddragelse af den unge er i fokus, bliverhandleplanen ligesom sidste års praksisundersøgelse central, idet en god og brugbarhandleplan vil kunne medvirke til at skabe en fælles forståelse og fokus på den ungesproblemer og løsningen heraf.Handleplanen skal blandt andet beskrive formålet med indsatsen, og hvilken indsats, derer nødvendig for at opnå formålet samt foranstaltningens forventede varighed. Enhandleplan skal udarbejdes på baggrund af resultater og konklusioner i den børnefagligeundersøgelse, og skal fremadrettet danne rammen om samarbejdet mellemsagsbehandler, forældrene og barnet eller den unge.En handleplan, som beskriver målet med en foranstaltning, og som indeholder præciseog konkrete anvisninger på, hvilken indsats, der er nødvendig for at løse barnets ellerden unges problemer, kan betyde, at både barnet eller den unge og forældrene letterekan sætte sig ind i og forstå sammenhængen i kommunens indsats over for familien.Vurderingen af om de fastsatte mål bliver opfyldt, om indsatsen er den rigtige, og ombarnets eller den unges udvikling er tilfredsstillende, skal tage udgangspunkt ihandleplanen. Betyder ændringer i barnets eller den unges behov eller udvikling, atindsatsen skal justeres, skal handleplanen revideres, så der altid er overensstemmelsemellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med.Fokus på handleplanen som et centralt redskab til styring af indsatsen i forhold til barneteller den unge og familien er blevet skærpet med Barnets Reform.I denne praksisundersøgelse er udgangspunktet, at der i alle sagerne er udarbejdet eneller flere handleplaner for den foranstaltning og indsats, der allerede er iværksat, og detvil derfor være en revision af handleplanen, der (eventuelt) skal være udarbejdet.

Handleplanen skal blandt andet sikre, at formålet med indsatsen, samt hvilken indsats,der er nødvendig, er beskrevet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne afden børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold og skal i forhold til deproblemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål for barnets ellerden unges trivsel og udvikling. Dette fremgår af § 140, stk. 3.I sager, hvor der er truffet afgørelse efter 1. januar 2011, hvor Barnets Reform trådte ikraft, skal der i handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstilles mål for den ungesovergang til voksenlivet. Formålet er at forberede den unge på senere at leve én såselvstændig voksentilværelse som muligt.Da handleplanen alene skal berøre de punkter, hvor den børnefaglige undersøgelse harafdækket problemer, er der behov for jævnligt at genoverveje, hvilke punkter, der errelevante at have fokus på i indsatsen over for et barn eller en ung.Revision af handleplan ved afgørelse om flytningVed afgørelser om flytning gælder der ikke et lovkrav om revision af handleplanen. Dogkan der være behov for en revision af handleplanen i sådanne tilfælde på grund afændringer i for eksempel:•den unges behandling,•hvis der skal foretages nærmere undersøgelse af den unges forhold, eller•hvis der skal ske ændringer i den støtte, der er iværksat over for den unge.Vurderingen af, hvorvidt den foreliggende handleplan bør revideres afhænger således afde konkrete forhold i sagen.Hvis der er behov for at revidere handleplanen, træffes afgørelsen om revisionen afhandleplanen så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og denunge, der er fyldt 15 år. Kommunen kan revidere handleplanen trods manglendesamtykke, men forældremyndighedsindehaver og den unge bør så vidt muligt inddrages irevisionen af handleplanen.Revision af handleplan ved afgørelser om hjemgivelseEfter servicelovens § 68, stk. 11, skal kommunen forud for en hjemgivelse reviderehandleplanen, og angive den videre indsats for barnet eller den unge. Revisionen betydersåledes, at der bliver lagt en plan for blandt andet skolegang, eventuelle fritidsaktiviteterog andre tiltag, der kan støtte barnet eller den unge og familien i tiden efterhjemgivelsen.Også ved revisionen af handleplanen ved hjemgivelsen bør dette så vidt muligt ske isamarbejde med forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge.

I 15 sager om hjemgivelse, svarende til ca. halvdelen af det samlede antal målte sagerpå 31 om hjemgivelse, er handleplanen revideret i forbindelse med afgørelsen. Af disse15 sager er revisionen i 5 af sagerne sket efter afgørelsen om hjemgivelse. I 13 sager erhandleplanen ikke revideret, selvom den burde have været det, og i 3 sager foreliggerder ingen handleplan,jf. tabel 4.1.Tabel 4.1Revisionaf handleplan inden afgørelse om hjemgivelse. Antal og procentAntalJa - handleplanen er revideretNej - men det burde der væreNej - men er efterfølgende revideretNej - der foreligger ingen handleplanI alt10135331Pct.32421610100

Handleplanen er revideret forud for hjemgivelseSag nr. 038Sagen drejer sig om en 17årig dreng, der hjemgives til sin moder efter athave været anbragt uden for hjemmet i ca. 3 år. Den unge har været anbragt uden forhjemmet på grund af voldsom og udadreagerende adfærd. Både den unge og moderenudtrykker ønske om hjemgivelse til moderen, og det er kommunens vurdering, at defleste mål er nået efter den 3årige anbringelse. Kommunen træffer afgørelse om fastkontaktperson. Handleplanen er revideret i forbindelse med afgørelsen om hjemgivelse.Sagen omtales ogsåunder punkt 4.3.3vedrørende indholdet af handleplanen.Ankestyrelsen vurderer, at der er udarbejdet en revideret handleplan i overensstemmelsemed reglerne.Handleplanen er revideret efter hjemgivelsenSag nr. 037Sagen handler om en 17årig pige, som hjemgives til sine forældre efter athave været anbragt uden for hjemmet i ca. 7 måneder. Pigen er blevet anbragt akut pået ungecenter med samtykke fra forældrene på grund af vold i hjemmet fra faderensside. Forældrene ønsker pigen hjem, da de mener, at hendes livssituation er blevetforværret under opholdet på ungecenteret. Pigen vil gerne hjemgives, da hun haroplevet, at faderen er i positiv udvikling. Kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse.Pigen bliver kort tid efter afgørelsen hjemgivet, og 14 dage efter udarbejder kommunenen handleplan, og der træffes afgørelse om kontaktperson og familiebehandling.

Ankestyrelsen vurderer, at handleplanen skulle have været udarbejdet, inden afgørelseom hjemgivelse blev truffet.Handleplanen er ikke revideret i forbindelse med afgørelsen om hjemgivelseSag nr. 024Sagen drejer sig om en 15årig pige, der hjemgives til sin moder fra ensocialpædagogisk døgninstitution. Den unge bliver anbragt første gang 1½ år tidligereuden for hjemmet på en kostskole. Forud for anbringelsen er der udarbejdet enomfattende børnefaglig undersøgelse. Anbringelsen sker blandt andet på grund af mangekonflikter i hjemmet med moderen og problemer skolemæssigt. Et halvt år efteranbringelsen bliver den unge pige indlagt på børnepsykiatrisk afdeling med henblik påudredning. Efter anbefaling fra børnepsykiatrisk afdeling anbringes hun på ensocialpædagogisk institution, hvilket sker et halvt år forud for hjemgivelsen.Handleplanen er ikke revideret i forbindelse med afgørelsen om hjemgivelse.Ankestyrelsen vurderer, at handleplanen burde have været revideret i overensstemmelsemed reglerne.

4.3.2Den videre indsats for den unge ved hjemgivelse oginddragelse ved revisionen af handleplanenI sager om hjemgivelse skal angivelse af den videre indsats for barnet eller den unge ihandleplanen sikre, at børn eller unge ikke hjemgives, før der er taget stilling til detvidere forløb, og at der er planlagt tiltag, som barnet eller den unge kan komme hjem til.Derudover er samarbejdet med forældremyndighedsindehaver og barnet eller den ungeom revisionen af handleplanen vigtigt, fordi revisionen af handleplanen blandt andet skermed henblik på at beskrive den støtte, der kan tilbydes familien i forbindelse med selvehjemgivelsen og på længere sigt efter hjemgivelsen.Ankestyrelsen har vurderet, at en sag er i overensstemmelse med regler og praksis, hvisden reviderede handleplan i høj eller i nogen grad angiver det videre forløb/den videreindsats for den unge.I 14 ud af de 15 sager, hvor handleplanen er revideret, er det videre forløb angivet i højgrad (10 sager) og i nogen grad (4 sager). Alene i 1 sag er det videre forløb ikke angivet,jf. tabel 4.2.

For så vidt angår samarbejdet med forældremyndighedsindehaver og/eller den unge i desager, hvor handleplanen er revideret, er dette sket i størstedelen af sagerne. Der ersåledes sket samarbejde med den unge i 13 af de 15 sager og medforældremyndighedsindehaver i 10 sager. I 1 sag har der ikke været samarbejde medhverken den unge eller forældremyndighedsindehaver,jf. tabel 4.3.Tabel 4.3Samarbejde om revision af handleplanen. Antal og procentRevision sket i samarbejde med:Den ungeForældremyndighedsindehaverIngen af ovenståendeNote: Det har været muligt at angive både den unge og forældremyndighedsindehaver

Den videre indsats er angivet i handleplanenSag nr. 038Sagen, der drejer sig om en 17årig dreng, som hjemgives til sin moderefter at have været anbragt uden for hjemmet i ca. 3 år, er omtalt under punkt 4.3.1. Ihandleplanen, der er revideret i forbindelse med afgørelsen om hjemgivelse, er detgenerelt beskrevet, at formålet med en fast kontaktperson er, at sikre den unge ”… enstabil og kontinuerlig person, for at støtte ham i overgangen til tilbagevenden til familiensamt forbedre hans muligheder for en mere selvstændig voksentilværelse”. Der erderudover beskrevet mål og indsats i forhold til de seks faste punkter.Ankestyrelsen vurderer, at det videre forløb er angivet ”i høj grad”, og at handleplanenopfylder lovens krav.Den videre indsats er ikke angivet i handleplanenSag nr. 068Sagen drejer sig om en 14årig pige, der efter at have været anbragt imeget kort tid på en akutinstitution bliver hjemgivet til sin moder. Det fremgår ikke afsagen, hvorfor pigen bliver hjemgivet. Der bevilges familiebehandling i forbindelse medhjemgivelsen. Der foreligger en udateret handleplan i sagen, som ifølge en sagsoversigtvil blive drøftet med moderen. I den udaterede handleplan er pigens problematikker

beskrevet kort. Det er desuden omtalt, at pigen har givet udtryk for, at hun ønsker etgodt forhold til sin moder og er villig til at gøre en indsats for dette via familiebehandling.Derudover er der beskrevet formål og mål i forhold til pigens skoleforhold.Ankestyrelsen vurderer, at den videre indsats for den unge ikke er angivet ihandleplanen.Revisionen af handleplanen er sket i samarbejde med den unge ogforældremyndighedsindehaverSag nr. 007Sagen drejer sig om en 15årig pige, der efter at have været anbragt i ca. 8måneder, hjemgives til sin moder. Årsagen til den unge piges anbringelse på endøgninstitution er moderens misbrugsproblemer og et deraf følgende højt konfliktniveau ihjemmet. Efter et halvt år ønsker den unge pige ikke længere at være anbragt, ogkommunen beslutter at hjemgive den unge efter en periode på 2 måneder med støtte iform af en sikkerhedsplan. Sikkerhedsplanen indeholder blandt andet en opgavefordelingmellem pigen, moderen og professionelle parter og aftaler om, hvem der handler iforskellige situationer. Handleplanen er revideret i forbindelse med hjemgivelsen og ersket i tæt samarbejde med den unge pige og moderen. Der er desuden god og tætopfølgning på den unges og familiens problemer. Sagen omtales også under pkt. 5.3.1.vedrørende børnesamtalen.Revisionen er ikke sket i samarbejde med hverken den unge ellerforældremyndighedsindehaverSag nr. 081Sagen handler om en 15årig dreng, der efter at have haft storeskolemæssige problemer, bliver anbragt uden for hjemmet. Det går godt for drengenunder anbringelsen, hvor han passer sin skole, og efter godt 10 måneders anbringelsehjemgives drengen til sine forældre. Handleplanen er revideret i forbindelse medafgørelsen om hjemgivelse. Kommunen ses ikke at have inddraget drengen ellerforældrene i revisionen af handleplanen.

Handleplanen er revideret i forbindelse med afgørelse om flytning til egetværelseSag nr. 006Sagen drejer sig om en 17årig pige, der efter at have været anbragt på eninstitution i knap 3 måneder, flytter på eget værelse. Den unge pige er blevet anbragtakut på institutionen på grund af problemer i hjemmet i forbindelse med moderensdepression. Ved flytningen til eget værelse får den unge pige en kontaktperson ogfortsætter et allerede igangsat forløb hos en psykolog. Handleplanen er revideret iforbindelse med afgørelsen om flytning til eget værelse.Ankestyrelsen er enig i kommunens vurdering af, at der var behov for en revision afhandleplanen, idet der sker ændringer i den støtte, der er iværksat for den unge.Handleplanen er ikke revideret i forbindelse med afgørelse om flytning til egetværelse, men burde have været detSag nr. 017Sagen handler om en 17årig dreng, der siden 2006 har været anbragt udenfor hjemmet på en kostskole. I foråret 2010 beslutter kommunen, at den unge pr. 1.august 2010 skal flytte i egen hybel med tilknyttet kontaktperson. Der foreligger enhandleplan, der er dateret den 16. marts 2010, som vedrører anbringelsen på kostskoleni 2006. Handleplanen er angivet som nummer 2. Der ses ikke at foreligge handleplanerefter dette tidspunkt.Ankestyrelsen vurderer, at handleplanen burde have været revideret, idet der sker enændring i den støtte, som iværksættes over for den unge. Derudover er der sket enudvikling med den unge i de antal år, den unge har været anbragt uden for hjemmet, ogden foreliggende handleplan af 16. marts 2010 kan ikke anses for aktuel. Der burdesåledes have været opstillet mål for, hvordan drengen skal klare sig selv i egen bolig.

Som nævnt skal handleplanen blandt andet sikre, at formålet med indsatsen, samthvilken indsats, der er nødvendig, er beskrevet. At formålet skal være velbeskrevet ervæsentligt, idet formålet vil afspejle de vanskeligheder, som den unge har, og somiværksættelse eller ændringen af foranstaltningen forhåbentlig vil være med til at løse.Handleplanens målsætninger skal anføres så specifikt som muligt.Med ikrafttrædelse af Barnets Reform er der alene krav om beskrivelse af mål i forhold tilde seks faste punkter: barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold,3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber og 6) andre relevanteforhold.Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis,hvis den reviderede handleplan ikke eller kun i ringe grad angiver formålet medindsatsen, og hvis handleplanen samlet set ikke eller kun i ringe grad opstiller de mål,som er nødvendige for at nå formålet med den ændrede foranstaltning.I 19 sager ud af 20, hvor handleplanen er revideret, er formålet med indsatsen angivet ihøj eller i nogen grad. Alene i én sag er formålet med indsatsen angivet i ringe grad,jf.tabel 4.5Tabel 4.5Angiver den reviderede handleplan formålet med indsatsen? Antal og procentAntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt1361020Pct.653050100

Formålet med indsatsen er angivet i den reviderede handleplan, og der eropstillet mål for den unge, som er nødvendige for at nå formåletSag nr. 006Sagen, der drejer sig om en 17årig pige, som flytter fra institution til egetværelse, er omtalt under punkt 4.4.1. I handleplanen, der er revideret i forbindelse medafgørelse om flytning til eget værelse, er formålet med indsatsen angivet. Der erderudover beskrevet mål og indsats i forhold til de seks faste punkter.Ankestyrelsen vurderer, at formål og indsats er velbeskrevet, og at handleplanenopfylder lovens krav.Formålet med indsatsen er ikke angivet i den reviderede handleplan og der erikke opstillet mål for den unge, som er nødvendige for at nå formåletSag nr. 101Sagen handler om en 17årig pige, der flytter i egen lejlighed med enkontaktperson tilknyttet. Handleplanen ses til dels revideret, og under formålet er detblandt andet beskrevet, at den unge ”..finder en balance mellem det at sige fra og tagesig af andre og egne problemer”. Der er ikke i handleplanen beskrevet mål for den ungepige i forhold til de seks punkter.Ankestyrelsen vurderer, at formålet med foranstaltningen er for sparsomt beskrevet. Deter således vanskeligt at bruge handleplanen som udgangspunkt for vurderingen af, omden iværksatte foranstaltning støtter den unge tilstrækkeligt.

Børnesamtalen anses for et meget vigtigt redskab til at sikre barnets eller den unges rettil at blive hørt.Reglen om, at kommunen har pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale, indender træffes afgørelse om foranstaltninger vedrørende barnet eller den unge blev indførtpr. 1. januar 1993.BaggrundReglen fandtes dengang i bistandsloven, hvoraf det fremgik, at er et barn fyldt 12 år,skal der, forinden der træffes afgørelse i en sag om foranstaltninger, finde en samtalested med barnet herom. For børn under 12 år fremgik, at der skal foreligge oplysning ombarnets holdning til den påtænkte foranstaltning, i det omfang barnets modenhed ogsagens art tilsiger det.Baggrunden for reglen var, at det var opfattelsen, at børn og unge i højere grad skullemedinddrages i behandlingen af sager, der vedrørte deres forhold. Da børnene og deunge fik tildelt en egentlig ret til at blive hørt, blev det samtidig understreget, at barnetseller den unges opfattelse derfor også bør tillægges betydning i den samlede vurderingvedrørende afgørelsen om foranstaltninger. Det blev desuden fundet væsentligt, atsagsbehandlere under sagen gennemdrøfter med barnet eller den unge, hvad der skalske, og hvilke foranstaltninger, der kan komme på tale.Reglerne i dagReglerne om børnesamtalen er i dag reguleret i servicelovens § 48. Efter § 48, stk. 1,skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge, inden myndigheden træfferafgørelse om blandt andet hjemgivelse af den unge og ændring af anbringelsessted forden unge, herunder flytning.Kommunen er således som udgangspunkt forpligtet til at tilbyde alle børn og unge ensamtale – uanset deres alder – før der træffes afgørelse.Samtalen kan undlades i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørendegrad taler imod samtalens gennemførelse. Hvis samtalen ikke gennemføres, skal barnetsholdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt. Dette fremgår af § 48, stk. 2.

Såfremt der ikke gennemføres en samtale med barnet eller den unge, skal dette fremgåaf sagen med en konkret begrundelse for, hvorfor samtalen ikke har fundet sted.Kendskab til den unge er afgørendeFormålet med en børnesamtale er, at kommunen får et kendskab til det barn eller denunge, som sagen drejer sig om. Der kan gå væsentlige oplysninger tabt, hvissagsbehandleren ikke taler med barnet eller den unge. For det andet er det vigtigt, at derbliver taget hensyn til barnets eller den unges opfattelse af situationen. Samtalen skalderfor klarlægge barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning,herunder ændring heraf. Under samtalen vil barnet eller den unge desuden ofte bliveinformeret om, hvad kommunen påtænker at foretage sig og hvorfor.I sagerne i denne undersøgelse, hvor den unge allerede er anbragt uden for hjemmet,gennemføres samtalen for at sikre, at den unge har haft mulighed for at give sineholdninger og ønsker til kende til den påtænkte foranstaltning.Samtalen skal ske på en kvalificeret og respektfuld måde, og det er væsentligt, at denunge føler sig hørt uden at opleve et ansvar, som den unge ikke kan overskuekonsekvenserne af. Kommunen bør desuden vejlede barnet eller den unge ommuligheden for at have en bisidder som personlig støtte under samtalen.Dokumentation og opfølgningEfter samtalen skal der udarbejdes et særskilt notat om samtalen. Dette følger af denalmindelige notatpligt. Notatet bør blandt andet indeholde oplysninger om tidspunktet forog indholdet af samtalen.Efter at der er truffet afgørelse om en foranstaltning eller en ændring af enforanstaltning, er det endvidere vigtigt, at barnet eller den unge informeres omafgørelsen, og hvad foranstaltningen indebærer, inden den iværksættes. Det kan væreforældrene, der informerer barnet eller den unge. Hvis forældrene ikke kan eller evnerdette, skal kommunen sørge for, at barnet eller den unge får den nødvendigeinformation.Ankestyrelsens kriterier for vurderingI de sager, hvor det ikke fremgår af sagens akter, at der har været talt med den unge,har Ankestyrelsen ved sin vurdering lagt til grund, at der ikke er afholdt børnesamtale.Ankestyrelsen har desuden vurderet, at et eksempelvis et netværksmøde med deltagelseaf den unge, forældre og repræsentanter fra den unge institution ikke opfylder kravet omafholdelse af en børnesamtale, uanset at den unge holdning kommer frem på et sådantmøde. Et møde mellem sagsbehandler, den unge og dennes kontaktperson som bisidderkan opfylde kravet om en børnesamtale.

Der er ikke gennemført en børnesamtale før afgørelse om hjemgivelseSag nr. 024Sagen, der drejer sig om en 15årig pige, som hjemgives til sin moder fra ensocialpædagogisk døgninstitution, er omtalt under punkt 4.3.1. Der er forud forafgørelsen om hjemgivelse afholdt et statusmøde med deltagelse af blandt andetrepræsentanter fra den unges institution, sagsbehandleren, moderen og den unge. Pådette statusmøde besluttes det, at det ikke er formålstjenligt at fortsætte samarbejdetomkring den unge med institutionen. Det fremgår ikke af sagen, at der er holdt enegentlig børnesamtale med den unge forud for hjemgivelsen.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen burde have afholdt en samtale med den unge, førder blev truffet afgørelse om hjemgivelse.

Selv om børn og unge skal involveres, og deres synspunkter tillægges vægt, er det dogmyndighedens ansvar, at der træffes en konkret beslutning. Det er vigtigt, at kommunengør barnet eller den unge opmærksom på, at der ikke er tale om, at barnet eller denunge selv kan vælge, hvad der skal ske. Dermed kan det for det første undgås, at barneteller den unge oplever selv at have ansvaret for beslutningen. For det andet sikrer dette,at barnet eller den unge ikke oplever unødig skuffelse, hvis kommunen ender med attræffe en anden afgørelse end den afgørelse, barnet eller den unge havde ønsket.I 24 af de 28 afholdte børnesamtaler, svarende til 86 procent, er den unges holdning tilforanstaltningen tilvejebragt ved samtalen,jf. tabel 5.1.

Der er afholdt børnesamtale og den unges holdning til foranstaltningen fremgårSag nr. 007Sagen, der er omtalt under pkt. 4.3.3., drejer sig om en 15årig pige, derefter at have været anbragt i ca. 8 måneder hjemgives til sin moder. Der er afholdt enbørnesamtale forud for afgørelsen om hjemgivelse, hvor sagsbehandleren efter at havetalt med den unge og hendes moder holder en børnesamtale med den unge. Undersamtalen med den unge og hendes moder giver den unge udtryk for, at hun gerne vilhjem til sin moder og bo. Dette ønske gentages under den unges (børne)samtale medsagsbehandleren. Under børnesamtalen taler sagsbehandleren desuden med den ungeom, hvad der gik dårligt, da hun boede hjemme hos sin moder forud for anbringelsen, oghvilke ønsker den unge har, hvis hun skal bo hos sin moder igen. Kommunen beslutterherefter at hjemgive den unge efter en periode på 2 måneder med støtte i form af ensikkerhedsplan. I sagen er der generelt en god opfølgning på den unges og familiensproblemer.Ankestyrelsen vurderer, at kravet om afholdelse af børnesamtale og tilvejebringelse afden unges holdning er opfyldt.Der er ikke afholdt børnesamtale og den unges holdning er ikke fremkommet påanden visSag nr. 026Sagen drejer sig om en 16årig dreng, der flytter fra en plejefamilie til endøgninstitution. Drengen har været anbragt uden for hjemmet i samme plejefamilie i ca.8 år. Drengen er beskrevet med følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Detfremgår ikke af sagen, at der er afholdt en samtale med den unge før afgørelsen, og denunges holdning fremgår heller ikke af sagen. Den unge siger dog ja til tilbuddet omflytning efter et præsentationsmøde på institutionen.Ankestyrelsen vurderer, at der forud for afgørelsen skulle have været afholdt en samtalemed den unge.

barnet eller den unge og familien om de oplysninger, der ligger i sagen. Endvidere er detvigtigt, at barnet eller den unge og familien orienteres om de overvejelser, somkommunen har med hensyn til indhentelse af andre oplysninger og eventuelleovervejelser om nødvendige foranstaltninger.En grundig orientering og en god inddragelse af hele familien, herunder også af barneteller den unge, er en nødvendig forudsætning for, at der kan etableres et reeltsamarbejde mellem familien og kommunen om at finde de løsninger, der bedst tilgodeserbarnets eller den unges og familiens behov, således at familien kan bringes ud afvanskelighederne.Det er væsentligt, at familien medvirker aktivt til løsning af problemerne, og dette kankun ske, hvis familien undervejs bliver gjort bekendt med kommunens overvejelser ogfår mulighed for at fremkomme med kommentarer og korrektioner til de oplysninger, derer i sagen. Der bør således ske en løbende orientering i hele sagsforløbet.I servicelovens § 46, stk. 3, fastslås det, at løsningerne på barnets eller den ungesproblemer, så vidt det er muligt, bør findes i forståelse med familien og dennesmedvirken.Efter servicelovens § 47 skal kommunen overveje, hvordan der skal ske systematiskinddragelse af familie og netværk. Inddragelsen kan eksempelvis ske ved at anvendemetoder som familierådslagning, netværksmøder eller familiekontrakter. Kommunen erikke forpligtet til at anvende en bestemt metode, men kan efter behovet i den enkeltesag selv beslutte, hvordan det sikres, at familien inddrages systematisk.Som nævnt tidligere indeholder denne praksisundersøgelse en vurdering af, om den ungegenerelt, udover børnesamtalen, er inddraget i sagsforløbet vedrørende den aktuelleafgørelse. Vurderingen af i hvilket omfang den unge er inddraget i sagsforløbet, er ikkeindgået som et selvstændigt kriterium for en sags korrekthed, da der ikke er et entydigtkrav om, hvordan og i hvilket omfang, der bør ske inddragelse i sagerne. Inddragelse afden unge er nærmere beskrevet i den børnesagkyndige vurderingi kap. 8.Undersøgelsen viser, at den unge i 84 procent af sagerne er inddraget isagsbehandlingen vedrørende den aktuelle afgørelse i høj eller i nogen grad – 38 procenti høj grad og 46 procent i nogen grad. I 4 procent af sagerne er den unge ikke inddraget,og i 12 procent af sagerne er inddragelsen sket i ringe grad,jf. tabel 5.2.

Den unge er inddraget i sagsforløbetSag nr. 007Sagen, som drejer sig om en 15årig pige, der efter at have været anbragt ica. 8 måneder hjemgives til sin moder, er omtalt under pkt. 4.3.3 og pkt. 5.3.1. Sagenfremstår med god opfølgning på den unges og familiens problemer. Der er desuden holdtsamtale med den unge, når der var nye oplysninger i sagen.Ankestyrelsen vurderer, at den unge er inddraget i sagsforløbet i høj grad.Sag nr. 018Sagen handler om en 17årig ung pige, der flytter på eget værelse medkontaktperson 10 timer ugentligt. Den unge pige bliver anbragt i 2008 på grund afadfærdsmæssige vanskeligheder. Den unge pige har haft en kæreste i 3 år og ønsker atflytte for sig selv med støtte. Der er løbende afholdt statusmøder og netværksmøder, ogder er i høj grad lyttet til den unge.Ankestyrelsen vurderer, at den unge er inddraget i sagsforløbet i høj grad.Den unge er ikke inddraget i sagsforløbetSag nr. 153Sagen, som handler om en 14årig dreng, der flytter fra et opholdssted udenfor kommunen til et opholdssted inden for kommunen, er omtalt under pkt. 4.4.1.Årsagen til flytningen fremgår ikke klart af sagen, men kommunen har forud forflytningen meddelt tidligere opholdssted, at kontrakten vedrørende den unge blev bragttil ophør på grund af forholdene på opholdsstedet. Kommunen har desuden sendt denunges moder et brev, hvoraf det fremgår, at ”..det er stadig planen”, at den unge skalflytte til andet opholdssted inden for kommunen. Der er ikke mange oplysninger i sagenom inddragelse af den unge. Enkelte steder er den unges holdning beskrevet.Ankestyrelsen vurderer, at den unge kun er inddraget i ringe grad i sagsforløbet.

foranstaltningen i mange tilfælde (også) sker på den unges foranledning, jf. kap. 3,understøtter vigtigheden af både overholdelse af reglerne om børnesamtale og afinddragelse af den unge i sagsforløbet.Sammenholdes spørgsmålet om overholdelse af reglerne om børnesamtalen medspørgsmålet om inddragelse af den unge viser undersøgelsen, at der i de sager, hvorreglerne vedrørende børnesamtalen er overholdt, også i alle sager undtagen én er sketinddragelse af den unge i sagsforløbet i øvrigt,jf. tabel 5.3.Tabel 5.3Overholdelse af reglerne om børnesamtale sammenholdt med inddragelse afden unge i sagsbehandlingen i øvrigt. Antal og procentEr reglerne vedrørende børnesamtalen overholdt, jf. § 48?JaDen unge er inddraget:I høj gradI nogen gradI ringe gradNejI altAntal1490124Procent583804100Antal172810257NejProcent3049184100Antal313710381I altProcent3846124100

Den unge er inddraget i sagsforløbet, men der er ikke afholdt en børnesamtaleSag nr. 073Sagen handler om en dreng på 17 år, som efter at have været anbragtuden for hjemmet i en årrække, i sommeren 2010 flytter til eget værelse. Der har ikkeforud for afgørelsen om flytning været afholdt en børnesamtale. Den unges ønske om atflytte fremgår dog af referater fra opfølgningsmøde på den unges anbringelsessted og frasamtale med den unges fader. Der har i 2009 været afholdt flere samtaler med denunge.Ankestyrelsen vurderer, at den unge i nogen grad har været inddraget i sagsforløbet.Den unge er ikke inddraget i sagsforløbet, og der er ikke afholdt enbørnesamtaleSag nr. 118Sagen drejer sig om en knap 15årig pige, som igennem årene har væretanbragt uden for hjemmet en del gange. I april 2010 bliver hun hjemgivet tilforældremyndighedsindehaver. Det fremgår ikke af sagen, at der er holdt enbørnesamtale med den unge pige, og hendes holdning til hjemgivelsen fremgår ikke afsagen.Ankestyrelsen vurderer, at den unge ikke har været inddraget i sagsforløbet.

Den unge er ikke inddraget i sagsforløbet, men der er afholdt en børnesamtaleSag nr. 014Sagen drejer sig om en 16årig dreng med Tourette og ADHD, der efter athave været anbragt uden for hjemmet i 2 år bliver hjemgivet. Den unge starter herefterpå efterskole med økonomisk støtte. Ca. 1 måned forud for afgørelsen er der afholdt enbørnesamtale, hvor den unge giver udtryk for, at han helst vil bo hjemme. Derudoverfremgår det ikke af sagen, at der er talt med den unge, eller at der har været afholdteksempelvis netværksmøder eller lignende med deltagelse af den unge eller orienteringpå anden måde af den unge. Den unges forældre bliver af sagsbehandleren løbendeorienteret i tidsrummet op til hjemgivelsen.Ankestyrelsen vurderer, at den unge ikke udover børnesamtalen har været inddraget isagsforløbet.

6 Hjemgivelsesperiode og høring afanbringelsesstedet6.1Servicelovens regler om hjemgivelsesperiodeEt anbragt barn eller ung kan først hjemgives efter kommunen har truffet afgørelse omhjemgivelse og om hjemgivelsesperiode. Dette skal være med til at sikre, at overgangenmellem anbringelse og hjemgivelse bliver mere glidende og samtidig sikre mulighedenfor, at hjemgivelsen bliver så optimal for barnet eller den unge som muligt, ved atforløbet er planlagt og veltilrettelagt.Reglerne om afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiode gælder uanset ombarnet eller den unge er anbragt frivilligt eller tvangsmæssigt.Der må ikke ske hjemgivelse af et barn eller en ung, før kommunen rent faktisk hartruffet afgørelse om en hjemgivelse, og som altovervejende udgangspunkt skalkommunen også fastsætte en hjemgivelsesperiode.Kommunen kan alene undlade at fastsætte en hjemgivelsesperiode i særlige tilfælde.Særlige tilfælde kan for eksempel være, hvis anbringelsesstedet ophører eller siger opsamtidig med, at barnet/den unge af andre årsager skal hjemgives. Det kan også være,at hjemgivelse sker lige op til en skolestart, hvor det vurderes at være til barnets/denunges bedste at komme hjem hurtigt og starte i ny skole eller lignende samtidig med, atde øvrige børn/unge starter. Det kan også være tilfældet, at barnet/den unge er blevetanbragt kortvarigt for eksempel på grund af en forælders hospitalsindlæggelse.

Efter den 1. januar 2011 er kommunen forpligtet til at høre barnets/den ungesanbringelsessted i forbindelse med afgørelse om samvær, hjemgivelse og ændring afanbringelsessted.Formålet er at sikre, at anbringelsesstedets viden om barnet indgår som en vigtig del afgrundlaget for at træffe afgørelse, der har stor betydning for barnet/den unge. Under enanbringelse er selve anbringelsesstedet det sted, der til dagligt får indtryk og viden ombarnet og hans/hendes situation og behov. Anbringelsesstedet har ikke pligt til at udtalesig og kommunen er ikke forpligtet til at følge anbringelsesstedets udtalelse, men denskal indgå i grundlaget for afgørelsen og tillægges vægt i afgørelsen. Der er ingenformkrav til selve høringen. Høringen kan have karakter af skriftlig udtalelse, et mødeeller en udtalelse pr. telefon.Ved akutte sager kan kommunen undlade at høre anbringelsesstedet, inden afgørelsentræffes. Men i de tilfælde skal anbringelsesstedet efterfølgende høres, og udtalelsen skallægges/noteres i sagen.

6.2.1Høring af anbringelsesstedet i de målte sager om flytningog hjemgivelseDer indgår i undersøgelsen alene 6 sager, hvor afgørelsen om flytning er truffet efter 1.januar 2011. I 2 af disse er anbringelsesstedet ikke blevet hørt forud for afgørelsen omflytning. Der er ikke i undersøgelsen indgået sager hvor afgørelse om hjemgivelse ertruffet efter den 1. januar 2011.Selvom det ikke var et lovkrav før 1. januar 2011, viser undersøgelsen, at kommunerne ien stor del af afgørelserne truffet før 1. januar 2011 (43 procent) har foretaget høring afanbringelsesstedet,jf. tabel 6.2.

Af offentlighedsloven fremgår, at i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af enforvaltningsmyndighed, skal oplysninger om en sags faktiske omstændigheder, der er afbetydning for sagens afgørelse, noteres. Det vil med andre ord sige, at der er et kravom, at der føres dækkende journal i sager om anbringelse af børn og unge.Det er vigtigt, at der i sagen føres en dækkende journal, både for at notatpligtenoverholdes, men også for at andre efterfølgende har mulighed for at sætte sig ind isagen.Løbende journalføring bidrager til både intern og ekstern gennemsigtighed i sagerne. Deter for eksempel af afgørende betydning for kontinuiteten i sagerne, at der er arbejdetsystematisk og grundigt, og at overvejelserne og baggrunden for de enkeltesagsbehandlingsskridt og afgørelser er beskrevet. På den måde vil en sagsbehandler vedsagsbehandlerskift kunne tage over, hvor tidligere sagsbehandler slap og arbejdekontinuerligt videre med sagen. Ligeledes har parterne (forældrene og de unge) enmulighed for at følge med i sagen.Det er vigtigt og hensigtsmæssigt, at alle sagsbehandlingsskridt fremgår tydeligt. Det erfor eksempel vigtigt, at barnets/den unges holdning er noteret, ligesom det bør fremgåaf journalen, at der er truffet afgørelse om flytning eller hjemgivelse samt eventuellestøtteforanstaltninger i den forbindelse. De overvejelser, der ligger bag beslutningen, børogså fremgå.Desuden bør det også tydeligt fremgå, når en part har givet samtykke i sagen, herunderhvad der er givet samtykke til.Sagerne mangler dokumentationUndersøgelsen viser, at kommunerne i flere af sagerne mangler at notere væsentligesagsbehandlingsskridt i journalen. Derudover viser undersøgelsen, at kommunerne i flereaf sagerne mangler datering af blandt andet handleplaner og afgørelser. Det er således i

Ingen oplyst årsag til flytningenSag nr. 026Sagen, der drejer sig om en 16årig dreng, som flytter fra en plejefamilie tilen døgninstitution, er omtalt underafsnit 5.1.5.Drengen har været anbragt uden forhjemmet i samme plejefamilie i ca. 8 år. Der er ingen oplysninger om årsagen tilflytningen udover en mail fra sagsbehandleren til moderen, hvori sagsbehandlerenbekræfter, at drengens plejefamilie er blevet opsagt af kommunen.Manglende dokumentation for afholdt børnesamtaleSag nr. 141Sagen drejer sig om en 16årig dreng, der i december 2010 bliver hjemgivettil sin moder efter at have været anbragt i ca. 1 år på et opholdssted. Den unge bevilgesen kontaktperson i forbindelse med hjemgivelsen. Der foreligger en handleplan i sagenvedrørende kontaktpersonen, og i denne er det anført, at der er afholdt en børnesamtale,men der er intet notat eller lignende i sagen fra den pågældende samtale.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er dokumentation i sagen for, at der er afholdt enbørnesamtale, hvor den unges holdning er kommet frem.Ingen dateret handleplanSag nr. 027Sagen handler om en 16årig dreng, som hjemgives til sine forældre isommeren 2010 efter at have været anbragt uden for hjemmet i 1½ år på to forskelligeopholdssteder. Ved hjemgivelsen tales der med den unge om, at han skal have enkontaktperson. Et stykke tid efter hjemgivelsen ønsker den unge ikke længere enkontaktperson. Der foreligger flere handleplaner i sagen. Ingen af disse ses dogindholdsmæssigt at vedrøre hjemgivelsen, og handleplanerne er udaterede.

En afgørelse kan være skriftlig eller mundtlig. Visse steder i lovgivningen er der dog kravom, at der skal træffes en skriftlig afgørelse. Ved afgørelser om flytning eller hjemgivelseer der ikke et krav om, at disse skal meddeles skriftligt.I 16 sager, svarende til 20 procent af undersøgelsens 81 sager, foreligger afgørelsernesom skriftlige afgørelser. I 43 procent af sagerne foreligger afgørelserne som et notat ikommunens journal og i 1 procent som samtykkeerklæring. I 35 procent af sagerne harafgørelserne en anden form, eksempelvis en opsigelse af en kontrakt fra etanbringelsessted, notat om beslutning fra visitationsudvalg eller angivelse af afgørelsen ien handleplan,jf. tabel 7.1.

En afgørelse om ændret anbringelsessted kræver samtykke fraforældremyndighedsindehaveren eller begge forældremyndighedsindehavere, hvis der erfælles forældremyndighed samt fra den unge, der er fyldt 15 år. Dette gælder uanset omanbringelsen af den unge er iværksat med eller uden samtykke.Har forældrene fælles forældremyndighed skal begge give samtykke, uanset om de borsammen eller ej. Det er således ikke tilstrækkeligt, at alene den ene forælder giversamtykke.Der er ikke i loven krav om, at et samtykke skal indhentes skriftligt eller på en særligblanket. I flere af de sager, der indgår i undersøgelsen, fremgår det kun indirekte, atsamtykke er indhentet eller givet. Selvom det ikke direkte fremgår af akterne, atforældremyndighedsindehaver er spurgt, om de samtykker til en flytning, harAnkestyrelsen vurderet, at samtykke er givet, hvis det fremgår af sagens akter, atforældremyndighedsindehaver er indforstået med eller positivt indstillet over for enpåtænkt flytning. Det er derimod blevet vurderet, at der ikke foreligger et samtykke, hvisforældremyndighedsindehavers positive holdning, herunder egentlige samtykke, slet ikkefremgår af sagen.I de sager, hvor der ikke foreligger samtykke til flytningen fra alle sagens parter (og hvorder ikke har været tale om forelæggelse for børn og unge-udvalget) har Ankestyrelsenvurderet, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Samtykke fra alle parterSag nr. 008Sagen drejer sig om en 17årig pige, som flytter fra et behandlingshjem tileget værelse i et bo-selv-projekt, hvor der er tilknyttet en primær støtteperson. Pigenhar været anbragt udenfor hjemmet siden hun var 8/9 år. Under et opfølgningsmøde påden unges behandlingshjem udtrykker den unge og den unge piges mor et klart ønskeom, at den unge pige flytter til eget værelse. Moren har forældremyndigheden alene overden unge pige. Moren og den unge piges ønske om flytning er omtalt flere steder ijournalen.Ankestyrelsen vurderer, at der er givet samtykke til flytningen fra alle relevante parter.Intet samtykke fra parterne i sagenSag nr. 062Sagen handler om en 17årig dreng, som i november 2010 flytter på egetværelse fra et opholdssted. Den unges mor indkaldes telefonisk til et møde iforvaltningen, hvor flytningen til eget værelse skal drøftes. Moren kan imidlertid ikkemøde op, og hun accepterer at blive orienteret efterfølgende. Det fremgår ikke af sagen,hvorvidt den unges far har del i forældremyndigheden, og det fremgår ikke af sagen,hvorvidt han har meddelt samtykke til flytningen. Det fremgår desuden ikke, om denunge har givet samtykke til flytningen.

Af forvaltningslovens fremgår at afgørelser, som kan påklages til en andenforvaltningsmyndighed, skal – når de meddeles skriftligt – være ledsaget af en vejledningom klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåde vedindgivelse af klage. Hvor en forvaltningsafgørelse meddeles mundtligt, medfører denalmindelige vejledningspligt, at myndigheden om fornødent skal give klagevejledning.Klagevejledning skal dog ikke gives, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældendemedhold.I denne undersøgelse har Ankestyrelsen vurderet, at det ikke er relevant at vejlede denunge om dennes mulighed for at klage over en afgørelse om flytning eller hjemgivelse ide sager, hvor den unge har givet samtykke til flytningen eller har ønsket at blivehjemgivet. Det gør sig gældende i en stor del af sagerne.Alene i et fåtal af sagerne er det vurderet som relevant at give klagevejledning til denunge. I de fleste af de sager har kommunen givet den unge klagevejledning.

I denne undersøgelse har Ankestyrelsen foretaget en børnesagkyndig vurdering af 26sager af de i alt 81 sager, som er indgået i undersøgelsen. Ankestyrelsen har påbaggrund af gennemgangen af de 81 sager vurderet, hvilke sager, der er særligt egnedetil en børnesagkyndig vurdering med henblik på læring for kommunerne.Sagerne er dermed ikke udvalgt tilfældigt, da forudsætningen for en børnesagkyndigvurdering har været, at sagens problemstilling fremstod tydeligt og var velbeskrevet.Desuden er der valgt sager, hvor det er fundet relevant med en supplerendebørnesagkyndig vurdering af særskilte elementer, for eksempel om foranstaltningen ertilstrækkelig og kvaliteten af børnesamtalen.Den børnesagkyndige vurdering er i undersøgelsen foretaget af de børnefagligekonsulenter, som vejleder Ankestyrelsen i den almindelige klagesagsbehandling afbørnesager samt i vurderingen af de sager, som Ankestyrelsen tager op af egen drift(underretningssager).På baggrund af de børnesagkyndige vurderinger vil dette kapitel beskrive forskelligeproblemstillinger set fra en børnesagkyndig synsvinkel.De børnesagkyndige har i denne undersøgelse navnlig vurderet:•••

I de børnesagkyndige vurderinger er det ofte nævnt, at der mangler udredning ellerundersøgelse af den unge. Det er påpeget, at det er vigtigt for at kunne træffe afgørelseom relevant støtte, at den unges forhold er grundigt udredt, således atundersøgelsesresultaterne kan underbygge valget af foranstaltning. Der skal foretagesundersøgelser i det omfang, det er relevant og nødvendigt.I nogle tilfælde er det relevant og nødvendigt med et supplement til/opfølgning af denbørnefaglige undersøgelse med aktuelle oplysninger om den unges forhold og situation. Ide tilfælde, hvor en afgørelse går ud på hjemgivelse er det også relevant at tilvejebringeaktuelle oplysninger om forældrenes forhold. Der kan også være behov for enpsykologisk undersøgelse af den unge med henblik på en afdækning af både detkognitive niveau og en personlighedsvurdering. I andre tilfælde er der behov for enegentlig børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse.Resultatet af en mangelfuld udredning eller undersøgelse af den unges situation kanvære, at den støtte, der iværksættes ikke er tilstrækkelig målrettet i forhold til den ungesegentlige vanskeligheder/behov.

De børnesagkyndige har flere steder i vurderingerne peget på, at der manglersammenhæng, kontinuitet og opfølgning i sagerne. Der er brug for vedholdende ogsystematisk at følge sagen for et holde kontinuiteten og målsætningerne medanbringelsen for øje. Det er af afgørende betydning, at foranstaltningerne løbendetilpasses den unges behov.I denne sammenhæng er handleplanen blandt andet et vigtigt og brugbart redskab, ogkravene til opfølgning er senest ved barnets reform blevet skærpet. For anbragtebørns/unges vedkommende skal der mindst to gange årligt følges op på handleplanen.Som led i denne opfølgning skal der gennemføres en samtale med barnet/den unge påanbringelsesstedet i forbindelse med tilsynsbesøg.Sagsbehandleren bør i høj grad være opmærksom på at styre sagen i forhold tilinddragelse, systematik og faglighed.

forløbet har været god faglighed i form af børnefaglig undersøgelse, handleplan ogløbende udtalelser fra anbringelsesstedet.I de sager, hvor det er vurderet, at der var behov for at indhente særlig ekspertise,drejer det sig typisk om, at den unges vanskeligheder er af mere alvorlig art eller sværeat definere.Nedenfor beskrives en sag, hvor der er inddraget særlig ekspertise efter behov.Sag nr. 037Sagen drejer sig om en 17årig pige, der bliver hjemgivet fradøgninstitution. Pigen der har udenlandsk baggrund blev anbragt akut med forældrenessamtykke efter hun var flygtet hjemmefra. Pigen blev psykologisk undersøgt, og det blevanbefalet, at pigen skulle være anbragt, til hun kunne klare sig selv. I status fraanbringelsesstedet blev det derimod vurderet, at hun ikke nødvendigvis havde behov foren anbringelse. Pigen gav ved børnesamtale selv udtryk for, at hun gerne ville flyttehjem igen, selvom hun få dage forinden havde givet udtryk for at være enig ipsykologens anbefaling af, at hun ikke skulle hjem. Forud for afgørelsen om hjemgivelseblev der inddraget relevant sagkundskab om kulturelle forskelle. Efter hjemgivelsen blevder iværksat familiebehandling til løsning af vanskelighederne.Her nedenfor beskrives en sag, hvor problemstillingen er så alvorlig/kompliceret, at derburde have været inddraget ekspertviden fra VISO eller ungdomspsykiatrisk afdeling tilstøtte for sagsbehandlingen.Sag nr. 136Sagen drejer sig om en 17årig pige, der flytter fra plejefamilie til egetværelse. Pigen blev anbragt udenfor hjemmet i 2009 efter udskrivelse fraungdomspsykiatrisk afdeling. Der er stillet diagnosen ADD. Afgørelsen om anbringelseblev begrundet med, at hun på grund af situationen i hjemmet ikke kunne bo hjemme,og at hun havde behov for voksenstøtte, forudsigelighed og trygge rammer. Hun blevførst anbragt i plejefamilie, så på efterskole. Blev dog efter 2-3 måneder igen anbragt iplejefamilie, da hun ikke magtede at bo på efterskole. Begrundelsen for flytning af pigenfra plejefamilie til eget værelse er, at hverken anbringelse på efterskole eller iplejefamilie har fungeret optimalt, og hun kan ikke bo hos sin mor. Ingen af deiværksatte foranstaltninger lykkedes, og pigen har forsøgt selvmord flere gange ogsåefter flytning til eget værelse. På denne baggrund er der efterfølgende iværksat massivstøtte samtidig til hende i egen bolig.

behov. Kommunen skal som professionel myndighed have styr på fagligheden og væreopmærksom på at den unge ikke altid ved bedst.I det følgende er refereret en sag, hvor kommunen i alt for lang tid har ladet sig styre afden unges egne ønsker og egen adfærd. Der er ikke taget tilstrækkelig faglig stilling til,hvilke behov den unge har og hvad kommunen kunne gøre for at tilgodese disse behovSag nr. 058Sagen drejer sig om en 17årig, der hjemgives fra egen lejlighed med tætvoksenstøtte til at flytte sammen med sin gravide kæreste i hendes lejlighed i en andenkommune. Han ønsker ikke yderligere støtte – heller ikke i forhold til sit kommende barn.Det projekt den unge er tilknyttet anbefaler støtte. Han er ikke i beskæftigelse ellerunder uddannelse. Den unge oplyser selv, at han på tidspunktet for hjemgivelsen kunryger hash ved festlige lejligheder. Den unge har haft problemer i en årrække. Han erpsykologisk udredt i 2007, og udredningen anbefalede anbringelse. Derefter blev deriværksat dagtilbud, eneundervisning samt familierådslagning for at undgå anbringelse. I2008 er der yderligere bekymring for den unge, hvorefter han anbringes på etsocialpædagogisk opholdssted. Denne anbringelse ophører i 2009, da den unge ikkeønsker at være på anbringelsesstedet længere, og han anbringes i egen bolig medvoksenstøtte. Den unge er tidligere beskrevet som en intelligent dreng med engrænsesøgende og svingende adfærd, ringe selvværd og vanskeligheder i forhold tilgrænser og autoriteter. Han har eksperimenteret med stoffer siden han var 11 år ogindtil 1/2 år før hjemgivelsen er der oplysning om, at han er hashmisbruger.På den anden side er det vigtigt ikke mindst når aldersgruppen er 12-17årige at deresønsker ikke siddes overhørigt, men så vidt muligt tages med i betragtning.Nedenfor beskrevne sager er eksempler på, at balancegangen mellem den unges ønskerog den faglige vurdering er lykkedesSag nr. 108Sagen drejer sig om en 16årig pige, der flytter fra opholdssted til egetværelse på højskole. Pigen blev anbragt akut, efter hun selv henvendte sig påkommunen og fortalte, at hun blev misbrugt af sin stedfar. Stedfaderen blevefterfølgende dømt. Pigens mor valgte efter dommen at fortsætte sit forhold til pigensstedfar og ønskede ikke kontakt til pigen. Pigens biologiske far fik forældremyndigheden,men han er en svag person, der har svært ved tilstrækkeligt at støtte hende. Hunudvikler en adfærdsforstyrrelse, gennemgår behandlingsforløb med positivt resultat ogfår psykologhjælp. Efter 9. klasse ønsker hun selv at komme på højskole. Hun bevilgesværelse på højskole, hvor hun kan få botræning, og hvor der er en socialrådgivertilknyttet, der kan støtte pigen. Der er således handlet i overensstemmelse med faglige,den unges situation samt holdning.Se også

sag 073

refereret ovenfor under afsnit 7. 1. 2.

De børnesagkyndige har vurderet, om sagerne har været tilstrækkeligt belyst ud fra enbørnesagkyndig synsvinkel, eller om kommunen med fordel kunne haveindhentet/tilvejebragt mere viden, før afgørelse om flytning eller hjemgivelse blev truffet.De fleste af sagerne er overordnet set tilstrækkeligt belyst i forhold til den aktuelleafgørelse. Der har således været tilstrækkelig oplysninger til, at man ved afgørelsenkunne vurdere den unges behov for støtte. Når en sag er blevet vurderet til at væretilstrækkeligt belyst, har begrundelsen været, at der har foreligget aktuelle oplysninger iform af opdaterede børnefaglig undersøgelser, som i de sager, hvor det har væretrelevant og nødvendigt, har været underbygget af psykologiske og psykiatriskestatusrapporter eller undersøgelser af den unge.I de tilfælde, hvor det er blevet vurderet, at sagen ikke har været tilstrækkeligt belysthar begrundelsen været, at der mangler aktuelle undersøgelser til beskrivelse af denunges vanskeligheder og behov, der mangler oplysning om forældrenesressourcer/ressourcerne i hjemmet i forhold til en hjemgivelse, eller der mangleroplysninger om baggrunden for den unges ønske om flytning fra hidtidigeanbringelsessted.

De børnesagkyndige har i en stor del af sagerne vurderet, at der vedflytning/hjemgivelse ikke er taget tilstrækkelig højde for den unges situation.Årsagen til denne vurdering har været, at der er handlet uden egentlig plan og vurderingaf den unges aktuelle behov. Flytningen/hjemgivelsen er besluttet på utilstrækkeligtgrundlag og ofte alene på den unges egen foranledning/ønske eller alene på grund afmanglende udvikling hos den unge i den aktuelle anbringelse.Sag nr. 101Sagen drejer sig om en næsten 17årig pige der flytter til eget værelse frakollegielignende opholdssted. Pigen blev i april 2008 akut anbragt på døgninstitution,fordi hun ikke havde noget sted at opholde sig. Ingen af forældrene var i stand til athave hende boende. Pigen blev af PPR-psykolog beskrevet som en skadet pige med enskæv virkelighedsopfattelse. Hun fortæller historier og har tendens til at spille folk udmod hinanden. Hun blev herefter anbragt på et socialpædagogisk opholdssted, menopholdsstedet opsagde hende fordi hun lavede splitting, ikke passede sin skole ogkonstant var i opposition til de voksne. Efter et ophold i hjemmet blev hun i juni 2009igen anbragt - denne gang i et døgninstitution/ungdomskollektiv. Hun giver selv udtrykfor, at hun gerne vil flytte i egen lejlighed i den by, hvor hendes kæreste og hendesvenner bor. Kommunen træffer afgørelse om flytning til eget værelse. Pigen er efteranbringelsen i 2008 ikke udredt psykologisk eller psykiatrisk og der er ikke en udredningaf pigens problemer. Handleplanen er ikke særlig udførlig, og indsatsen virker i det heletaget tilfældig og uden sammenhæng.

I de sager, hvor det er vurderet, at der samlet set er taget højde for den unges situationhar de børnesagkyndige for eksempel fremhævet, at der er taget højde for såvel fagligevurderinger som den unges situation og ønsker, og at der gennem hele forløbet harværet et godt fagligt forløb, børnefaglig undersøgelse og handleplanSag nr. 008Sagen drejer sig om 17-årig pige, der flytter fra behandlingshjem til egetværelse i et bo-selv-projekt, hvor der er tilknyttet en primær støtteperson. Pigen harafsluttet 10. klasse og skal starte på HF efter flytningen. Pigen har været anbragtudenfor hjemmet siden hun var 8/9 år. Først var hun anbragt hos sin moster påfamilieplejelignende vilkår og fra 2002 på en døgninstitution. Efter nogle år begynder detat gå dårligere for pigen, og hun forsøger to gange at tage sit eget liv og begynder athave en mindre hensigtsmæssig omgangskreds. Derefter flyttes hun i april 2006 påbehandlingshjem. I de sidste to år på behandlingshjemmet bor hun på deresudslusningsafdeling. Pigens mor er tidligere stofmisbruger, og faren er aktivstofmisbruger. Pigen bliver anbragt uden for hjemmet på grund af morens stofmisbrug.Den unge har ingen kontakt til sin far. Pigen bliver, som 8/9-årig beskrevet, som etfølelsesmæssigt frustreret barn med begrænset tilknytningsevne. På tidspunktet forflytningen er hun beskrevet som sårbar – særligt ved modgang – og som afhængig af enstabil og tryg voksenkontakt.

De børnesagkyndige er bedt om at vurdere om hjemgivelse/ flytning har værethensigtsmæssig i forhold til den unges behov. I den forbindelse er de også blevet bedtom at vurdere, om den unge er dårligere stillet efter hjemgivelse/flytning og om der eriværksat tilstrækkelige foranstaltninger i forbindelse med flytningen/hjemgivelsen.I lidt over halvdelen af de udvalgte sager har de børnesagkyndige vurderet, atflytning/hjemgivelse ikke var hensigtsmæssig set ud fra den unges behov. Samtidig erdet vurderet i næsten lige så mange sager, at kommunens valg af støtteforanstaltninger iforbindelse med hjemgivelse/flytning ikke er tilstrækkelige.Årsagen til at hjemgivelse/flytning er blevet vurderet som uhensigtsmæssig er atflytning/hjemgivelse er sket på et for utilstrækkeligt fagligt grundlag, eller at der ikkehverken hjemme eller hos den unge selv var ressourcer til selv at magte situationen.Se ovennævnte sagseksempel sag nr. 008 i afsnit 7.3I de sager, hvor det er vurderet at flytning/hjemgivelse var hensigtsmæssig erbegrundelsen, at flytningen skete i forlængelse af et vellykket anbringelsesforløb, og atder er tale om en positiv udvikling hos den unge, som ikke (længere) har så storevanskeligheder.Nedenfor beskrives to sager, hvor flytning er hensigtsmæssig.

Sag nr. 103Sagen drejer sig om 17årig dreng, der flytter fra døgninstitution, hvor hanhar været anbragt i 3 år til eget værelse. Han lider af Tourette og OCD og harindlærings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Han ønsker selv at flytte og har ikkeerkendelse af, at han ikke kan klare sig uden støtte. Kommunen iværksætter støtte iforbindelse med flytning til eget værelse og følger ham fortsat løbende. Denbørnesagkyndige vurdering er, at drengen har udviklet sig positivt under anbringelsen ogpå grund af hans alder, er det hensigtsmæssigt med et mere selvstændigt tilbud.Sag nr. 108Se resumé af sagenovenfor under afsnit 7.1.3.Flytningen af pigen fraopholdssted til eget værelse på højskole er i overensstemmelse med hendes behov iforlængelse af et vellykket anbringelsesforløb.

I en overvejende del af de sager, hvor der er iværksat støtte i forbindelse medflytning/hjemgivelse vurderer de børnesagkyndige, at denne støtte ikke er tilstrækkelig.De sagkyndige begrunder denne vurdering med, at samtaler med familierådgiver ellertilknytning til kontaktperson i mange af sagerne ikke er nok. Der har ikke været engrundig nok udredning af den unges behov forud for hjemgivelse/flytning, som kunnepege på den helt rigtige støtte.I de sager, hvor de børnesagkyndige vurderer, at iværksatte foranstaltninger errelevante, er der for eksempel peget på, at der med støtten opnås et sikkerhedsnet,samt at der løbende evalueres på støtten og følges op.Se sag nr. 108.Sagen er beskrevet ovenfor i afsnit 7.1.3.I de fleste af de målte sager er det vurderet, at den unge ikke er dårligere stillet efterhjemgivelse/flytning i forhold til tidligere situation.Årsagen til denne vurdering er i enkelte sager, at der følges godt og tæt op påflytningen/hjemgivelsen og støtten, samt at den unge er i nærheden af sin familie. I defleste tilfælde er begrundelsen dog, at den unge før flytningen/hjemgivelsen var i endårlig situation.I nogle sager er det vurderet, at den unge er ringere stillet, og årsagen er for eksempel,at der er mindre voksenstøtte, mindre struktur og ingen faglig plan for den ungesudvikling.

De børnesagkyndige har vurderet om de unge generelt har været inddraget isagsforløbet op til den aktuelle afgørelse. Inddragelse skal her forstås som inddragelseudover børnesamtalenI de fleste af sagerne er det vurderet, at de unge har været inddraget, men i mindre gradat inddragelsen har været relevant.Inddragelsen er sket ved samtaler, telefonisk kontakt, sms, breve og møder.Årsagen til at inddragelsen ikke er vurderet som relevant er, at der ikke handles ogreflekteres over den unges holdninger. Et andet eksempel er, at der ikke er direktekontakter mellem den unge og kommunens repræsentanter/sagsbehandler og dervedikke etableret en relevant kontakt til den unge.

Bilag 1 Metode1.1 Generelt om praksisundersøgelserAnkestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har en forpligtelse til atkoordinere, at afgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen og nævnene, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om lovgrundlaget henvises til kapitel 11i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område(lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011).Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen på landsplan, mens nævnene haransvaret på regionalt plan. Praksisundersøgelser er et redskab, som benyttes medhenblik på at få klarhed over, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse medlovgivningen og med henblik på at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. Hvisundersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giverpraksisundersøgelserne et grundlag for at målrette den fremadrettedevejledningsindsats.Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager (stikprøve) fraunderinstanserne og foretager en gennemgang af disse med henblik på enlegalitetsvurdering. Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering afafgørelsernes rigtighed i forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formelvurdering af sagerne i forhold til de forvaltningsretlige regler og særligesagsbehandlingsregler.Praksisundersøgelser tager ikke sigte på at vurdere praksis i den enkelte kommune, mengiver et billede af tendenserne på landsplan. Der offentliggøres ikke kommunefordelteresultater i denne undersøgelse, da antallet af sager fra enkelte kommuner er mindreend sædvanligt i denne type undersøgelser. Det vil give mulighed for at udledepersonfølsomme oplysninger, hvis sagsantal og sagstype offentliggøres for den enkeltekommune3.

2. flytte til et anbringelsessted beliggende inden for kommunens grænser fra etanbringelsessted beliggende uden for kommunens grænser (hjemtages), eller3. hjemgives, det vil sige ophører med at være anbragtKommunerne er bedt om at fordele sagerne således:1) op til 5 sager, hvor kommunen i perioden januar 2010 - februar 2011 har truffetafgørelse omflytning til eget værelseaf 12-17årige på kommunens foranledning2) op til 5 sager, hvor kommunen i perioden januar 2010 - februar 2011 har truffetafgørelse om hjemtagelse af 12-17årige på kommunens foranledning3) I de tilfælde, hvor en kommune ikke har truffet afgørelse om 10 sager om flytningtil eget værelse og hjemtagelser i undersøgelsesperioden, da er kommunen bedtom at indsende de nyeste sager, hvor der er truffet afgørelse omhjemgivelseafde 12-17årige anbragte unge uden for hjemmet på kommunens foranledning,indtil et samlet antal på 10 sager er nået.Herudover opfylder sager følgende kriterier:•Sagerne omhandler ikke udviklingshæmmede og unge med fysiskfunktionsnedsættelse•Afgørelserne er truffet i perioden 1. januar 2010 – 1. marts 2011•Afgørelserne har ikke været anket til og/eller behandlet af det sociale nævn ellerAnkestyrelsenAfgørelserne er truffet på blandt andet kommunens foranledning. Det betyder ikkenødvendigvis, at det er kommunen, som alene har taget initiativ tilflytningen/hjemgivelsen. Det kan være et ønske fra den unge og/ellerforældremyndighedsindehaver selv, og hvor kommunen ud fra en faglig vurdering træfferafgørelse i overensstemmelse med dette ønske.For hjemgivelsessager betyder det for eksempel, at undersøgelsen ikke omfatter sager,hvor hjemgivelsen er sket som følge af, at den unge fylder 18 år. Unge ophører med atvære anbragt, når de fylder 18 år. Herefter kan der træffes afgørelse om efterværn, hvisden unge fortsat har behov for særlig støtte.Ankestyrelsen har modtaget i alt 132 sager fra de 16 kommuner. 50 sager er udgået,idet de ikke opfylder de ovenstående kriterier for sagsudvælgelse. De hyppigste årsagertil, at sager er udgået er:----foranstaltningen er ikke sket på kommunes foranledningafgørelsen er truffet før 1. januar 2010flytning til eget værelse er sket som led i ungdomssanktion eller som led iefterværn (efter § 76)hjemgivelsen vedrører et barn under 12 år

Der indgår således i alt 81 sager i denne praksisundersøgelse. Frafaldet af sager i dennepraksisundersøgelse er større end sædvanligt. Det kan dels skyldes de mangeudvælgelseskriterier, dels kan det være en indikation på, at der ikke er mange af deønskede sagstyper i kommunerne.For så vidt angår opdeling af sagstyperne flytning til eget værelse og flytning til andetanbringelsessted giver datagrundlaget ikke mulighed for at konkludere, om kommunernebehandler sager anderledes, når der sker flytning over kommunegrænsen (hjemtages).Resultaterne af Ankestyrelsens vurdering af sagerne vil således blive præsenteret alenemed en opdeling på flytninger og hjemgivelse.62 procent af sagerne vedrører flytning (punkt 1 og 2) og 38 procent af sagerne vedrørerhjemgivelse (punkt 3),jf. tabel 2.1.Tabel 8.1Fordeling af sagerne på flytning og hjemgivelse. Antal og procentAntalFlytning i alt, heraf:Flytning til eget værelse inden for kommunens grænserFlytning til eget værelse flytning over kommunegrænse(hjemtagelse)Flytning til andre anbringelsessteder end eget værelse overkommunegrænse (hjemtagelse)HjemgivelseI alt318138100911501229Pct.621536

1.3 Måleskema og vurderingsgrundlagMåleskemaI forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager er anvendt etmåleskema, hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for emnet i denkonkrete praksisundersøgelse. Så vidt muligt er graduerede svarmuligheder anvendt ivurderingerne. Det giver mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen ogmulighed for bedre tilbagemelding til kommunerne.Ankestyrelsen fremsender de vurderede og udfyldte måleskemaer til den enkeltekommune i forbindelse med afrapportering af praksisundersøgelsen.Kommunerne er bedt om at indsende samtlige relevante akter i sagerne, herunder ogsåjournalnotater. Sagerne er alene bedømt ud fra de dokumenterede oplysninger. Detbetyder, at hvis der er henvist til en handleplan eller børnefaglig undersøgelse, som ikkeforeligger i det fremsendte sagsmateriale, kan det betyde, at Ankestyrelsen har vurderet,at afgørende oplysninger mangler i sagen.VurderingskriterierDe enkelte sager er blevet vurderet ud fra, om de samlet set er truffet ioverensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Der gælder stort set de sammelovgivningsmæssige krav for alle sagstyper. For hjemgivelser er det imidlertid et krav, atder træffes afgørelse om en hjemgivelsesperiode samt at handleplanen revideres indenafgørelsen om hjemgivelsen træffes. For ændring af anbringelsessted er der ikke sammelovkrav om at revidere handleplanen, men Ankestyrelsen har i hvert enkelt tilfældevurderet, om handleplanen burde have været revideret.Ankestyrelsen har vurderet, at en afgørelse er i overensstemmelse med regler ogpraksis, hvis alle nedenstående kriterier er opfyldt:- der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaver(e) og den unge, som erfyldt 15 år.- afgørelsen er behandlet af børn og unge-udvalget, såfremt der ikke foreliggersamtykke fra alle relevante parter- der foreligger en handleplan- handleplanen er revideret, hvis det er vurderet at være relevant i den pågældendesag- der er truffet afgørelse om hjemgivelsesperiode i sager om hjemgivelser- anbringelsesstedet er hørt inden flytning/hjemgivelse (for afgørelser truffet i2011)- reglerne vedrørende afholdelse af børnesamtale er overholdt

1.4 Udvidet børnesagkyndig vurderingMed Barnets Reform blev det besluttet, at Ankestyrelsens årlige praksisundersøgelse påbørneområdet fra 2010 skal ”suppleresmed en børnesagkyndig vurdering (så desocialfaglige processer i sagens forløb (om barnet har fået den rette og nødvendigehjælp) også vurderes.”Praksisundersøgelsen fra 2010 ”Inddragelse af børn og forældre i sager om frivilligeforanstaltninger” var den første, som var udvidet med en børnesagkyndig vurdering –dette er den anden i rækken med en udvidet børnesagkyndig vurdering.Ved at supplere den årlige praksisundersøgelse med en børnesagkyndig vurdering er detmålet, at undersøgelserne i højere grad kan bidrage til læring i kommunerne, så børn ogunge med behov for særlig støtte får den sagsbehandling, som de har krav på, og somnår frem til beslutninger, som er til barnets eller den unges bedste.Børnesagkyndige konsulenterDe børnesagkyndige konsulenter, som har vurderet sager i denne praksisundersøgelse,er konsulenter, der allerede er tilknyttet sagsbehandlingen i Ankestyrelsen. Det er lagtvægt på, at de børnesagkyndige konsulenter ud over deres børnefaglige viden, har videnom den kommunale sagsbehandling og kan overskue hele sagsbehandlingsforløb.Konsulenterne har desuden et godt kendskab til, hvilke foranstaltningsmuligheder derkan tilbydes i sagsbehandlingsforløbet.Det nuværende korps af børnesagkyndige konsulenter i Ankestyrelsen består afspeciallæger i børne- og ungdomspsykiatri samt psykologer.Grundlaget for juridisk og børnesagkyndig vurdering af de kommunaleafgørelserDen juridiske vurdering omfatter en vurdering af, hvorvidt den afgørelse, som er truffetaf kommunen er truffet i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Herunder om desærlige sagsbehandlingsregler, som er på området, er overholdt og omdokumentationsgrundlaget for at træffe den afgørelse, som rent faktisk er truffet, er tilstede og i orden.Hidtil har Ankestyrelsens praksisundersøgelser på børneområdet omfattet en vurdering afde materielle og formelle regler på området – herunder de særligesagsbehandlingsregler, som gælder på området for udsatte børn og unge. Dennevurdering har også indeholdt et børnesagkyndigt element for eksempel ved vurdering af,om beskrivelsen af barnets eller den unges ressourcer var beskrevet i tilstrækkelig grad iden socialfaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, så det understøttede den valgteforanstaltning.Den udvidede børnesagkyndige vurdering skal i højere grad omfatte en vurdering af, omkommunerne har valgt den rette foranstaltning i forhold til barnets eller den unges

bedste, og om der i sagsbehandlingen er taget højde for barnets eller den ungeseventuelt særlige problemstillinger.Valg af sager til børnesagkyndig vurderingFormålet med en mere uddybende børnesagkyndig vurdering er som beskrevet, atkommunerne i højere grad end tidligere skal uddrage læring til behandling af sager påområdet for børn og unge med behov for særlig støtte. Det sker gennem en kvalitativbeskrivelse af udvalgte sager i praksisundersøgelsen. Den kvalitative beskrivelsekoncentrerer sig om problemstillinger, hvor der vurderes at være udfordringer for enkelteeller flere kommuner, eller hvor enkelte eller flere kommuner har valgt en god løsning.Det er således ikke væsentligt, om et eksempel er repræsentativt for flere kommuner iundersøgelsen – det væsentlige er, om eksemplet bidrager til at fremhæve den godeinddragelse, som andre kommuner kan drage nytte af.Der foretages derfor børnesagkyndig vurdering på et udsnit af sagerne ipraksisundersøgelsen. I denne praksisundersøgelse er 26 sager udvalgt til særligbørnesagkyndig vurdering. Sagerne er ikke udvalgt tilfældigt, da forudsætningen for enbørnesagkyndig vurdering har været, at sagens problemstilling fremstod tydeligt og varvelbeskrevet. Derfor er sager med en vis tyngde og sager, som er veldokumenteredevalgt.Den børnesagkyndige vurdering afrapporteres således ikke for den enkelte sag, mengiver et indblik i forskellige problemstillinger set fra en børnesagkyndig synsvinkel. Denbørnesagkyndige vurdering adskiller sig fra den juridiske vurdering metodemæssigt, hvoralle de indhentede sager gennemgår en vurdering.