SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 72: Henvendelse af 11/11-11 fra ÆldreSagen vedr. notat "Når hjemmet bliver en arbejdsplads"

FolketingetChristiansborg1240 København K.A t t : Folketingets Socialudvalg

1 1 . november 2011MK

Til F o l k e t i n g e t s S o c i a l u d v a l g

Ældre Sagen fremsender hermed til udvalgets orientering kopi af breve og notat "Nårhjemmet bliver en arbejdsplads" t i l :••••Beskæftigelsesminister Mette FrederiksenSocial- og Integrationsminister Karen HækkerupBørne- og Undervisningsminister Christine AntoriniFormand for Kommunernes Landsforening Jan Trøjborg

Susanne SchøttAfdelingschef

Æ l d r e Sagen • N ø r r e g a d e 4 9 • 1 1 6 5 K ø b e n h a v n KTlf.: 3 3 9 6 8 6 8 6 • Fax 3 3 9 6 8 6 8 7 • a e l d r e s a g e n @ a e l d r e s a g e n . d k • w w w . a e l d r e s a g e n . d kCavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler • Giro 450-5050Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe I I

Ældre�Sagen11. november 2011 • Side 1 af 4

NÅR HJEMMET BLIVER EN ARBEJDSPLADS

I dette notat beskrives de dilemmaer, der kan opstå mellem ansattes krav til deresarbejdsmiljø og ældres behov for at bevare møbler og ting i egne hjem.Der foreslås konkrete løsninger med fokus på værdighed og fleksibilitet og gensidigrespekt.

De plejekrævende ældres bolig er først og fremmest et hjem. Nogle kalder detet offentligt hjem, fordi der er ansat personale til at pleje beboerne. Det kanvære plejehjemmets personale eller hjemmeplejen, som i de nye integreredeplejeordninger arbejder både i plejeboligerne, i de selvstændige ældreboligerog i ældres egne, oprindelige hjem.Men Ældre Sagen vil gerne slå fast med syvtommersøm, at det under alleomstændigheder først og fremmest er beboernes eget revir: Et sted, somtilfredsstiller beboernes behov for tryghed og identitet og mindsker følelsen afstress, konflikt og angst. Det er deres territorium, deres hjem. At fruRasmussen ikke selv kan bevæge sig ud af sin seng må ikke betyde, at man ipraksis betragter hende som en genstand, der skal flyttes rundt. Eller at denipsting, billeder og andet, som udgør hendes univers, bare skal flyttes brutalttil side. Jo ældre man er, jo mere betyder tingene i hjemmet som regel for én.De bærer på minder. De har herlighedsværdi. Når ens revir trues, reagererman - ofte med stress og angst.Derfor duer firkantede regler om meterafstande i badeværelse og omkring sengog stol m.m. ikke. Der er behov for respekt for fru Rasmussen som menneske -for det er og bliver hendes hjem, selvom det samtidig er en arbejdsplads forpersonalet.Der er behov for smidighed og samtale mellem plejepersonalet og den gamlebeboer og hans eller hendes pårørende, hvis der skal ændres på hjemmetsindretning. Plejepersonalet må lære den ældre at kende, som den hun eller hanvar før. Hvilket liv har dette menneske haft? Hvilke interesser? Hvad er vigtigtfor lige netop ham eller hende? Man skal ikke miste status og indflydelse pa sinegen situation, fordi man bliver ældre og svag. Tværtimod har man brug forstørst mulig respekt og en ordentlig samtale med plejepersonalet om løsningenaf vanskelige opgaver som fx at nogle møbler evt. må væk, at der skal enplejeseng ind, at der installeres en lift eller en toiletstol for at nævne nogletypiske eksempler.Æ l d r e Sagen • N ø r r e g a d e 4 9 • 1 1 6 5 K ø b e n h a v n KTlf.: 3 3 9 6 8 6 8 6 - Fax 3 3 9 6 8 6 8 7 • a e l d r e s a g e n @ a e l d r e s a g e n . d k • w w w . a e l d r e s a g e n . d kCavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler • Giro 450-5050Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe I I

Ældre�Sagen11. november 2011 • Side 2 af 4

Det bør kun ske i en samtale, hvor den ældres følelser og synspunkter er ligeså vigtige som de ansattes og arbejdstilsynets. Ethvert spor af gammelinstitutions-kultur bør fjernes fra den samtale. I de allerfleste tilfælde har denældre både sin personlighed og sin integritet i behold. Under den skrøbeligeoverflade er hver og én et selvstændigt individ. Det må ikke overses, nårarbejdstilsynet som de ansattes vagthund udstikker sine retningslinjer for etsundt og sikkert arbejdsmiljø. Vi mener, at der fokuseres for meget på detfysiske arbejdsmiljø, når påbuddet lyder, at nu skal møblerne ud af plejeboligeneller hjemmet omdannes til en sygestue. Og går man så radikalt tilværksrammer man ikke alene den ældre beboer; det går også ud over det psykiskearbejdsmiljø for de ansatte.I debatten sættes hensynet til medarbejderne og hensynet til beboerne tit opsom absolutte modsætninger: "Skal ældre beboere af med sine kære ejendele,så der bliver god plads til rengøring og pleje? Eller skal plejehjemmenesmedarbejdere have ondt i ryggen?"Det er jo en skævvridning af de reelle problemer. Vi skal selvfølgelig sikre, atpersonalet har tilfredsstillende arbejdsvilkår og ikke rammes af fx rygskader.Men vi skal også sikre ældres livskvalitet, som ofte er tæt forbundet med deresmøbler og ting. Vi mener, at man kan tilgodese begge hensyn på en for beggeparter tilfredsstillende måde. Men det kræver indlevelsesevne, fantasi ogsmidighed i tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne.Personalet arbejder med gamle, svækkede mennesker. Og gamle mennesker eri de sidste 10 -15 år blevet væsentlig dårligere, før de slippes gennem denkommunale visitations nåleøje og ind i plejeboligerne.Plejepersonalet arbejder også under stærkt tidspres og ofte uden tilstrækkeligindflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. De arbejder ofte i "hospitalsrytmer".En typisk dag på et plejehjem starter allerede kl. 7 og fortsætter til kl. 14-15om eftermiddagen: Op af sengen, vaskes, få sengen redt, spise morgenmad.Senere toiletbesøg, spise middagsmad, sove til middag. Efter middagsluren erder eftermiddagskaffe, besøg i terapien osv.Plejearbejde udføres især af kvinder, der typisk har mindre skelet- ogmuskelstyrke end mænd. De fleste muskel- og skeletsygdomme forekommerhos kvinder. De fleste arbejdsskader er rygskader forårsaget af tunge løft ogforvredne arbejdsstillinger i plejesektoren - læs ældreomsorgen.Man kan nå et godt stykke vej af vejen ved at intensivere undervisningen iforflytningsteknlk, som det hedder i arbejdsmiljøterminologien. Og ved at væreto personer, når der skal trækkes og skubbes. I mange kommuner er deansatte alene på posten. Ofte mangler de hjælp fra en forflytnings-instruktørÆ l d r e Sagen • N ø r r e g a d e 4 9 • 1 1 6 5 K ø b e n h a v n KTlf.: 3 3 9 6 8 6 8 6 • Fax 3 3 9 6 8 6 8 7 • a e l d r e s a g e n @ a e l d r e s a g e n . d k • w w w . a e l d r e s a g e n . d kCavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler • Giro 450-5050Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe I I

Ældre�Sagen11. november 2011 • Side 3 af 4

og ofte mangler de kendskab til, hvordan de skal bevæge sig for at undgåskader. Hvis man samtidig ser det som en ligeså vigtig opgave forplejepersonalet at yde omsorg og hygge om de ældre ved fx at tage dem medpå indkøb, køre tur med dem o. lign. vil det forøge personalets arbejdsglædeog være med til at reducere antallet af rygskader.Vi mener, at disse undervisningstilbudsundhedsskoler i regionerne.børgivespåallesocial-og

Ældre Sagen vil gerne melde klart ud over for politikerne:•Personalet mangler tid til en hyggesnak med de ældre og til at skabe et godthverdagsliv sammen med dem. Det skal de have, især fordi de ældre iplejeboligerne er blevet svagere gennem den seneste 10-årsperiode. Detbetyder, at de ældre hyppigere skal løftes, skubbes eller forflyttes, for nu atbruge den nye terminologi. Det betyder også, at de ældre er psykiskskrøbeligere og lettere kan "tromles", når arbejdstilsynet stiller krav til demog deres bolig. Vores erfaring er, at de ældre siger ja, men bliverdeprimerede bagefter. Påbuddene opfattes mange gange som ordrer, omhvilke der ikke kan forhandles. De skaber stress og angstPersonalet skal også have tid til at kommunikere ordentligt med depårørende, som bl.a. overfor Ældre Sagen udtrykker stor frustration overkonsekvenserne af Arbejdstilsynets påbud i de ældres hjem.Personalet i plejeboligerne bør være fast. Det er nødvendigt for at skabe enordentlig samarbejds- og omsorgskultur, som gør det muligt at løseinteressekonflikter mellem beboere og personale, hvis det til sidst blivernødvendigt at fjerne nogle af den ældres møbler etc.Et godt arbejdsmiljø handler ikke kun om at fjerne møbler. Det handler ligeså meget om uddannelse i at bruge hjælpemidler bedre, omforflytningsteknik, rygtræningsprogrammer og meget andet. Personalet skalundervises i forflytningsteknik og have langt bedre muligheder for at tilkaldede såkaldte forflytningsinstruktører, som social- og sundhedsskolerne fleresteder kan trække på til undervisningsbrug.Personalet skal også undervises bedre i at tale med svage ældre. At forståderes ansigtsudtryk og mimik, deres kropssprog - de uformulerede behovsimpelthen. De får undervisning i at observere og iagttage de ældresfunktionsevne på social- og sundhedsskolerne, men mangler undervisning isamtale og samvær med de ældre som ligeværdige partnere.

Ældre Sagen • Nørregade 49 • 1165 København KTlf.: 3 3 9 6 8 6 8 6 • Fax 3 3 9 6 8 6 8 7 • a e l d r e s a g e n @ a e l d r e s a g e n . d k • w w w . a e l d r e s a g e n . d kGavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler • Giro 450-5050Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe I I

Ældre�Sagen11. november 2011 • Side 4 af 4

Savel børne- og undervisningsministeren, som ansvarlig for social- ogsundhedsuddannelserne, som beskæftigelsesministeren som ansvarlig forarbejdstilsynet, bør i henholdsvis undervisningsplaner og i regler omarbejdsmiljø indarbejde regelsæt om ligeværdig samtale og omgangsformermellem plejepersonale og ældre.

Margrethe Kåhler, november 2011