SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 68: Lovudkast: Forslag til Lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Fastlæggelse af borgerens rettigheder, Udbetaling Danmarks sagsbehandling, Udbetaling Danmarks ledelse og tilsyn med Udbetaling Danmark m.v.) samt Forslag til Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndig-hedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark m.v.), fra social- og integrationsministeren

Lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark(Fastlæggelse af borgerens rettigheder, Udbetaling Danmarks sagsbehandling, Udbetaling Dan-marks ledelse og tilsyn med Udbetaling Danmark m.v.)Kapitel 1Udbetaling Danmarks opgaver og samarbejde med kommunerne§ 1.Denne lov fastlægger rammerne for Udbetaling Danmarks sagsbehandling og administrati-on af lovgivning inden for Udbetaling Danmarks myndighedsområder, jf. § 2, samt om samarbej-de med kommunerne om vejledning af borgeren, udveksling af oplysninger og samarbejde omkontrol.§ 2.Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henholdtil:1) Lov om social pension2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.3) Lov om individuel boligstøtte og § 16 i lov om friplejeboliger4) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven)5) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag6) Lov om opkrævning af underholdsbidrag7) Lov om en børne- og ungeydelseStk. 2.Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelserne skal i fællesskab sikre et smidigt ogeffektivt samarbejde om varetagelse af opgaver, jf. stk. 1.Kapitel 2Borgerens ret til hurtig sagsbehandling, vejledning og bistand§ 3.Udbetaling Danmark er ved varetagelse af opgaver på sit sagsområde, jf. § 2, omfattet af §3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at sikre borgerenhjælp så hurtigt som muligt samt til at fastsætte frister for afgørelser og § 4 i lov om retssikkerhedog administration på det sociale område om pligt til at sikre borgerens medvirken.Stk. 2.Udbetaling Danmark skal henvise borgeren til kommunen ved behov for helhedsoriente-ret vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller vedbehov for personlig bistand, jf. § 4, stk. 2 og 3, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Udbetaling Danmark skal efter en konkret vurdering formidle den indledendekontakt til kommunen, hvis Udbetaling Danmark skønner, at en borger har særligt behov for per-sonlig bistand for at kunne varetage sine interesser, jf. § 4, stk. 3.§ 4.Kommunen skal i fornødent omfang yde generel vejledning om alle de muligheder, derfindes for at modtage ydelser på Udbetaling Danmarks sagsområde til borgere, der henvender sigi kommunen. Hvis borgeren har behov for mere detaljeret vejledning om ydelser på UdbetalingDanmarks sagsområde, skal kommunen henvise borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til fremmødte borgere, der vurderesikke at kunne benytte sig af digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger om ydelser på Udbe-taling Danmarks sagsområde.Stk. 3.Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til borgere med særlige behov, der øn-sker at søge om eller modtager hjælp på Udbetaling Danmarks sagsområde, ved at1) hjælpe med at vurdere, hvilke ydelser borgeren kan indgive ansøgning om til Udbetaling Dan-mark2) hjælpe med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark3) sørge for, at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin sag hos Udbetaling Danmark4) varetage kontakten til Udbetaling Danmark på borgerens vegne.Kapitel 3Sagsbehandling og udveksling af oplysningerUdbetaling Danmarks sagsbehandling§ 5.Udbetaling Danmark er ved behandling af sager på sit sagsområde efter § 2 omfattet afsociale myndigheders pligt til at oplyse sager efter §§ 10, 11, stk. 1, nr. 1, 11 a, stk. 1-5, 11 b og11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog §§ 6-10.Udbetaling Danmark er herudover omfattet af oplysningspligt over for borgeren, jf. § 12 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område.Stk. 2.Borgere, der får hjælp fra Udbetaling Danmark, er omfattet af pligten til at oplyse omændringer, der kan have betydning for hjælpen jf. § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område.Udveksling af oplysninger mellem kommunen og Udbetaling Danmark§ 6.Kommunen skal uden samtykke fra borgeren videregive oplysninger til Udbetaling Dan-mark om borgere, der søger om eller får hjælp fra kommunen, herunder oplysninger om rent pri-vate forhold, hvis oplysningerne er nødvendige1) for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag, modregning eller anden opfølgning isager på Udbetaling Danmarks myndighedsområde.2) forud for Udbetaling Danmarks første udbetaling efter lov om en børne- og ungeydelse.§ 7.Udbetaling Danmark skal uden samtykke fra borgeren videregive oplysninger, herunderoplysninger om rent private forhold til kommunen1) om borgere, der søger om eller får ydelser fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne ernødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag, modregning eller anden op-

følgning i sager på kommunens myndighedsområde.2) fra borgere, der henvender sig til Udbetaling Danmark, og vurderes at have behov for bistandfra kommunen, jf. § 4, stk. 3.§ 8.Til brug for vurderingen af, om oplysningen kan have betydning for den anden myndighed,jf. §§ 6, 7 og 9, har Udbetaling Danmark og kommunen uden samtykke fra borgeren adgang tiloplysninger fra den anden myndighed om, hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske til-skud, borgeren modtager samt oplysninger om størrelsen på ydelsen.Samarbejde med kommunen om oplysning af tilbagebetalingssager§ 9.Udbetaling Danmark og kommunen skal på eget initiativ videregive oplysninger til hinan-den om borgere, herunder oplysninger om rent private forhold, hvis oplysningerne kan have be-tydning for den modtagende myndigheds kontrol af, om der kan være sket misbrug med udbeta-ling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud. Oplysningerne kan videregives uden samtykkefra borgeren.§ 10.Kommunen og Udbetaling Danmark skal efter anmodning videregive foreliggende oplys-ninger fra egne sager til hinanden om borgere, hvis de er nødvendige for den modtagende myn-digheds vurdering af, om der skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser ogøkonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og mod bedre vidende.Stk.2.Kommunen har efter anmodning fra Udbetaling Danmark pligt til at forestå hele ellerdele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af ydelser, som en borger kan have modtagetmed urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde. Kommunen erved sagsoplysningen for Udbetaling Danmark omfattet af de samme beføjelser til at oplyse sagen,som hvis kommunen havde varetaget opgaven som sit eget sagsområde.Stk.3.Kommunen skal i sager, jf. stk. 1 og 2, efter anmodning fra Udbetaling Danmark hen-vende sig til borgeren skriftligt eller indkalde og afholde en samtale med borgeren med henblikpå, at borgeren får lejlighed til at bidrage til sagens oplysning og til at udtale sig om oplysninger,som er indhentet i sagen.

§ 11.Udbetaling Danmark og kommunen kan i forbindelse med samarbejdet efter § 10 ved ind-hentning af oplysninger i tilbagebetalingssager efter § 11 a, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område uden samtykke fra borgeren udveksle nødven-dige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold om den, der får hjælp eller harfået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer.Stk. 2.Ved udveksling af oplysninger, jf. §§ 9, 10, 11, stk. 1, og § 12 mister dokumenter, der erinterne arbejdsdokumenter i henhold til lov om offentlighed i forvaltning og forvaltningsloven,ikke som følge af udvekslingen deres interne karakter.Samkøring af oplysninger om bopæls- og familieforhold§ 12.Udbetaling Danmark kan til brug for generel kontrol uden samtykke fra borgeren samkøreregistre med oplysninger om ansøgere og modtagere af social pension, børnetilskud og boligstøttemed registre, der indeholder oplysninger om bopæls- og familieforhold vedrørende ansøgerneseller modtagerens ægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere husstandsmedlemmer samt

personer, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerens eller ydelsesmodta-geres barn.Stk. 2.Oplysninger, der fremkommer, jf. stk. 1, kan indgå i Udbetaling Danmarks vurdering af,hvorvidt en ansøger eller modtager af social pension kan vurderes at være enlig ved behandling afsager efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-lig førtidspension m.v., samt om en ansøger eller modtager af børnetilskud vurderes at være enligved behandling af sager efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Op-lysninger kan herudover indgå i Udbetaling Danmarks vurdering af, hvem der skal indgå sommedlem af husstanden ved behandling af sager efter lov om individuel boligstøtte.Stk. 3.Hvis der ved samkøringen fremkommer oplysninger, der har betydning for kommunensafgørelse om ret til tilskud til daginstitutionsbetaling eller har betydning for kommunens påbe-gyndelse af en bopælssag efter lov om Det Centrale Personregister, skal oplysningerne uden sam-tykke fra borgeren videregives til kommunen.Digital kommunikation§ 13.Social- og integrationsministeren kan på Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. § 2, fast-sætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder samtmellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation) ogherunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.Stk. 2.Social- og integrationsministerenkan fastsætte regler om, at visse nærmere angivnesagsområder og borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.Stk. 3.Social- og integrationsministeren kan på Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. § 2,fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivetunderskrift eller på tilsvarende måde i retlig henseende sidestilles med et dokument med person-lig underskrift.Klage§ 14.Udbetaling Danmarks afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. kapitel 10 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, i det omfang, det er fastsat i de enkeltelove, jf. § 2. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelseom afgørelsen.

løsninger og systemer1) ikke påvirker omkostningsudviklingen i Udbetaling Danmark uhensigtsmæssigt,2) kan integreres med kommunernes øvrige elektroniske løsninger og systemer ved at baseresig på godkendte fællesoffentlige standarder og grænseflader og3) passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige systemer, så valget af løsninger ikkepåvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets Til-lægspension udøver.Stk. 4.Ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af op-gaver omfattet af denne lovs § 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension inddrage UdbetalingDanmarks bestyrelse i beslutningen.Kapitel 5Udbetaling Danmarks ledelse§ 16.Udbetaling Danmark ledes af en bestyrelse og en direktør.§ 17.Bestyrelsen består af 1 formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af social- og inte-grationsministeren.Stk. 2.Formanden og 5 bestyrelsesmedlemmer udpeges efter indstilling fra KL. 1 medlem ud-peges efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.Stk. 3.Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genudpegningkan finde sted. Første udpegning sker for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. maj 2014.Stk. 4.Bestyrelsen har ansvaret for at Udbetaling Danmark administreres hensigtsmæssigt ogforsvarligt i henhold til denne lov og under behørig hensyntagen til borgernes retssikkerhed.Stk. 5.Bestyrelsen skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsenaf sit virke. Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fastsætte bestemmelser om tegningsregler,ligesom bestyrelsen kan meddele prokura. Bestyrelsen kan beslutte at etablere et sekretariat.Stk. 6.Bestyrelsen fastsætter serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. for den administrative ogtekniske bistand, der leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter § 15, stk. 1.§ 18.Direktøren for Udbetaling Danmark er den til enhver tid værende direktør for Arbejds-markedets Tillægspension eller en person i Arbejdsmarkedets Tillægspensions koncerndirektion,som Arbejdsmarkedets Tillægspension bemyndiger til at varetage opgaven. Direktøren for Udbe-taling Danmark forestår den daglige ledelse af Udbetaling Danmark under ansvar over for besty-relsen.Stk. 2.Direktøren for Udbetaling Danmark skal følge de retningslinjer og anvisninger, sombestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter Udbetaling Dan-marks forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kunforetage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kanafventes uden væsentlig ulempe for Udbetaling Danmarks virksomhed. Bestyrelsen skal i så faldsnarest muligt underrettes om den trufne disposition.Stk. 3.Direktøren for Udbetaling Danmark skal sikre, at Udbetaling Danmarks bogføring skerunder iagttagelse af lovgivningens regler herom.Stk. 4.Direktøren for Udbetaling Danmark skal sikre, at Udbetaling Danmark til enhver tiddrives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Udbetaling Danmarksnuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Stk. 5.Direktøren for Udbetaling Danmark skal sikre, at opgaveudførelsen i Udbetaling Dan-mark finder sted på forsvarligt grundlag og således, at bestyrelsen har indsigt i og kan vurdere,om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende.Kapitel 6Tilsyn§ 19.Social- og integrationsministeren fører tilsyn med, at bestyrelsen udfører sit hverv i over-ensstemmelse med loven.Stk. 2.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark har ansvar for, at der en gang årligt afgives en be-retning om Udbetaling Danmarks virksomhed til social- og integrationsministeren. Beretningenskal indeholde en redegørelse, der indeholder en beskrivelse af de beslutninger, som bestyrelsenhar truffet samt andre oplysninger, som bestyrelsen for Udbetaling Danmark vurderer, er nødven-dige for at social- og integrationsministeren kan varetage sin tilsynsforpligtelse på et tilstrække-ligt og betryggende grundlag. Beretningen følger kalenderåret og kan indarbejdesi ledelsesberetningen, jf. § 20, stk. 1. Beretningen indsendes senest samtidig med årsregnskabetm.v., jf. § 20, stk. 2.Stk. 3.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark er forpligtet til at udarbejde særlige redegørelsersamt udlevere materiale, som social- og integrationsministeren i øvrigt anser for nødvendigt forvaretagelsen af tilsynsopgaven, jf. stk. 1.Stk. 4.Ankestyrelsen skal en gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbe-taling Danmark på baggrund af de sager, der ankes til Ankestyrelsen i løbet af året. Beretningenskal indeholde statistik over, hvor mange sager der ankes, og årsagerne til, at Ankestyrelsen ikkestadfæster Udbetaling Danmarks afgørelser. Redegørelsen skal forelægges for bestyrelsen, derskal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen. Redegørelsen indgår i besty-relsens beretning, jf. stk. 2.Kapitel 7Årsregnskab og revision§ 20.For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Udbetaling Danmark et årsregnskab be-stående af balance, resultatopgørelse som opdeles i administrations- og ydelsesvirksomhed samtnoter. Der udarbejdes endvidere ledelsesberetning. Regnskabsåret følger kalenderåret.Stk. 2.Det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrø-rende årsregnskabets revision sendes til social- og integrationsministeren snarest muligt efterbestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Harbestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tilligeindsendes.Stk. 3.Årsregnskabet offentliggøres.§ 21.Årsregnskabet for Udbetaling Danmark skal revideres af en statsautoriseret revisor. Revi-sionen omfatter ikke ledelsesberetningen og eventuelle supplerende beretninger, som indgår iårsregnskabet. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberet-ningen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsregnskabet.Stk. 2.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark udnævner en revisor.Stk. 3.Social- og integrationsministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor.

Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som den revisor, der er udnævntaf bestyrelsen.Stk. 4.Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisi-onschef.Stk. 5.Ved revisorskift skal såvel bestyrelsen for Udbetaling Danmark som revisor orienteresocial- og integrationsministeren om årsagen til skiftet.Stk. 6.Efter revision af årsregnskabet forsyner revisionen det med en påtegning om, at det errevideret.Stk. 7.Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, derhar betydning for revision eller aflæggelse af årsregnskabet.Stk. 8.Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvisdet ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.Stk. 9.Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber ogrevision i Udbetaling Danmark.

Kommunernes og statens administrationsbidrag til Udbetaling Danmark§ 22.Kommunerne dækker udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på lovgivningsområ-der, der overføres fra kommunerne, jf. § 2, gennem indbetaling af bidrag til Udbetaling Dan-mark.Stk. 2.Størrelsen af bidragene fastsættes, så de dækker samtlige udgifter til administration,sagsbehandling, oplysning m.v. inden for et regnskabsår, som Udbetaling Danmark forventer atafholde i forhold til de opgaver, der er overført. I bidragene medregnes eventuelle over- ellerunderskudsbidrag fra tidligere år.Stk. 3.I bidragene indgår udgifter til tilbagebetaling af lån, som er optaget efter § 31, inklusivepåløbne renter.Stk. 4.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan fra kommunerne opkræve ekstraordinære bi-drag, hvis det løbende administrationsbidrag, jf. stk. 1, plus et eventuelt træk på lån, jf. § 31, stk.2 og 3, ikke er tilstrækkeligt til at dække Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til admini-strationen af Udbetaling Danmark, jf. § 15, for varetagelsen af opgaver, der er overført fra kom-munerne til Udbetaling Danmark på lovgivningsområder, jf. § 2.Stk. 5.Kommunerne hæfter for de til enhver tid forfaldne tilgodehavender, som Arbejdsmarke-dets Tillægspension måtte have, jf. § 15, for varetagelsen af opgaver, der er der er overført frakommunerne til Udbetaling Danmark på lovgivningsområder, jf. § 2.Stk. 6.Social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte fordelingen af bidraget efterstk. 1 mellem kommunerne efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark, herunder omforskellige fordelinger for de enkelte dele af bidraget eller for fordelingen af udgifter vedrørendeforskellige typer af sager.§ 23.Til brug for kommunernes budgetlægning oplyser Udbetaling Danmark hvert år senestden 1. september over for kommunerne et skøn over størrelsen af det kommende kalenderårsbidrag efter § 22 for den enkelte kommune.Stk. 2.Samtidig med bestyrelsens godkendelse af Udbetaling Danmarks budget for det kom-mende års drift fastsætter bestyrelsen størrelsen af det endelige samlede bidrag og det endeligebidrag for den enkelte kommune efter § 22.

Stk. 3.Størrelsen af den enkelte kommunes bidrag efter stk. 2, meddeles kommunerne snarestmuligt efter bestyrelsens beslutning.§ 24.Bidrag efter § 22 indbetales til Udbetaling Danmark månedsvist og udgør 1/12 af det årli-ge bidrag.Stk. 2.Ved forsinket betaling af bidrag pålægges renter og rykkergebyr efter lov om renter vedforsinket betaling m.v..Stk. 3.Udbetaling Danmark har udpantningsret for bidrag, renter og gebyrer.Stk. 4.Staten, kommunerne og andre offentlige myndigheder skal efter anmodning give Udbeta-ling Danmark oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag efter loven.Stk. 5.Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om administration, bereg-ning, opkrævning og betaling af bidrag, jf. § 22-23.§ 25.Staten dækker udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på lovgivningsområder, deroverføres fra staten, jf. § 2, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.I statens andel af bidraget indgår de samme udgifter, som ved opgørelsen af kommunernes bidrag,jf. § 22, stk. 2.Stk. 2.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan fra staten opkræve ekstraordinære bidrag, hvisdet løbende administrationsbidrag, jf. stk. 1, ikke er tilstrækkeligt til dække ArbejdsmarkedetsTillægspensions udgifter til administrationen af Udbetaling Danmark jf. § 15, for varetagelsen afopgaver, der er overført fra staten til Udbetaling Danmark på lovgivningsområder, jf. § 2.Stk. 3.Udbetaling Danmark oplyser hvert år senest den 1. september det kommende kalenderårsstatslige bidrag. Størrelsen af det endelige bidrag meddelelses staten snarest muligt efter, at besty-relsen har godkendt Udbetaling Danmarks budget for det kommende kalenderår.Stk. 4.Staten hæfter for de til enhver tid forfaldne tilgodehavender, som Arbejdsmarkedets Til-lægspension måtte have som følge af varetagelse af administrationen af Udbetaling Danmark, jf.§ 15, for varetagelse af opgaver, der er overført fra staten til Udbetaling Danmark på lovgiv-ningsområder, jf. § 2.Stk. 5.Social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fastsæt-telse, administration, beregning og opkrævning af bidrag, jf. stk. 1.Kapitel 8Statens og kommunernes betaling vedrørende velfærdsydelser og tilskud m.v.§ 26.Ved Udbetaling Danmarks udbetaling af ydelser og tilskud, jf. § 2, opkræver UdbetalingDanmark kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne ogstaten, jf. § 27, efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de i § 2 nævnte love.Stk. 2.Krav på betaling fra staten forudsætter at ydelsen eller tilskuddet er tildelt i overens-stemmelse med lovgivningen, er bogført korrekt og opfylder kravene i reglerne fastsat af social-og integrationsministeren efter stk. 5.Stk. 3.Krav på betaling fra staten bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det om-fang, Udbetaling Danmark ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelsemed regler, der fastsættes af social- og integrationsministeren efter stk. 5.Stk. 4.Skyldes en fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en kommune,er kommunen ansvarlig for fejludbetalingen og skal indbetale tabet til Udbetaling Danmark, her-under det beløb, som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten.

Stk. 5.Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om administration, bereg-ning, opkrævning, betalinger og tilbagebetalinger. Social- og integrationsministeren kan herunderbestemme, at Udbetaling Danmark skal have ret til betaling fra staten i ganske særlige tilfælde,selv om fejludbetalingen ikke skyldes modtagerens svigagtige forhold eller skyldes en kommunesfejl.§ 27.Alle betalinger og tilbagebetalinger mellem Udbetaling Danmark, staten og kommunernesker via henholdsvis StatensKoncernBetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssystem (OBS), jf.lov om offentlige betalinger.Stk. 2.Finansministeren fastsætter nærmere regler om Udbetaling Danmarks rettigheder og plig-ter ved brug af de i stk. 1 nævnte systemer.§ 28.Social- og Integrationsministeriet refunderer Udbetaling Danmarks udgifter til betaling afikke-fradragsberettiget købsmoms i henhold til momsloven, som ikke kan fradrages ved en virk-somheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som Arbejdsmarke-dets Tillægspension afholder ved køb af varer og tjenesteydelser ved administration, jf. § 14, samttil etablering af Udbetaling Danmark.Stk. 2.Udgifterne til ikke-fradragsberettiget købsmoms, jf. stk. 1, bevilges af Økonomi- og In-denrigsministeriet fra den dertil hørende konto, for så vidt angår Udbetaling Danmarks betalingfor Arbejdsmarkedets Tillægspensions varetagelse af myndighedsopgaver, jf. § 2, der er overførtfra kommunerne. Ikke-fradragsberettiget købsmoms, jf. stk. 1, refunderes fra Finansministerietsmomsreserve, for så vidt angår Udbetaling Danmarks betaling for Arbejdsmarkedets Tillægspen-sions varetagelse af myndighedsopgaver, jf. § 2, der er overført fra staten.Stk. 3.Momskompensationen efter stk. 1 og 2 fastsættes på grundlag af den del af Arbejdsmar-kedets Tillægspensions regnskab over afholdte udgifter til købsmoms.Stk. 4.Årsregnskabet for Udbetaling Danmark, jf. § 19, skal indeholde et særskilt momsregn-skab for Udbetaling Danmark samt en specifikation af den benyttede fordelingsnøgle mellem statog kommune. Momsregnskabet revideres af Udbetaling Danmarks eksterne revisor, der godken-der den samlede årlige opgørelse over købsmomsudgifter samt, at udgifterne, hvortil der er af-holdt moms, alene er afholdt til brug for administrationen af Udbetaling Danmark.

§ 29.Udbetaling Danmark har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v.,som social- og integrationsministeren anmoder om samt til at skaffe uddybende oplysninger omudviklingen på særlige områder.Stk. 2.Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysningerne, jf.stk. 1, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.§ 30.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan bestemme, at der kan fastsættes gebyr for ud-sendelse af erindringsskrivelser til borgeren vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræ-ves af Udbetaling Danmark, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Udbetaling Danmarkkan alene fastsætte gebyr vedrørende en enkelt erindringsskrivelse til borgeren pr. krav og geby-ret kan højst udgøre 250 kr.Stk. 2.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan bestemme, at borgeren ved for sen betaling afydelser, der opkræves af Udbetaling Danmark, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret,skal betale en rente, der udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdato at regne. Ren-ten tilfalder Udbetaling Danmark.

Kapitel 9Lån§ 31.Omkostningerne til etableringen af Udbetaling Danmark finansieres ved at UdbetalingDanmark optager lån hos pengeinstitutter, staten eller finansielle institutioner. Statslånet kan op-tages efter forhandling med finansministeren, og må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som sta-ten selv kan opnå som låntager.Stk. 2.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan optage korterevarende lån på op til maksimalt75 mio. kr. til dækning af uforudsete driftsudgifter. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller an-dre finansielle institutioner.Stk. 3.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan, udover de i stk. 1-2 nævnte lån, optage lån påmaksimalt 600 mio. kr., heraf dog højst 100 mio. kr. til lån ud over finansiering af etableringsud-gifter. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner og skal være afvik-let inden 2018. Låneadgangen forudsætter, at lån til etablering, jf. stk. 1, indfries fuldt ud samti-digt med optagelse af lånet.Stk. 4.Kommunerne hæfter solidarisk for lån optaget af bestyrelsen for Udbetaling Danmark, jf.stk. 1-3.Kapitel 10Ikrafttræden m.v.§ 32.Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Lovens § 16 træder i kraft den 1. april 2012.Stk. 3.§§ 2-7 og 11-12 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejendeinstitution Udbetaling Danmark ophæves den 1. oktober 2012. § 15 i lov nr. 1594 af 22. december2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 1. april 2012.§ 33.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

2.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold2.4. Samarbejde med kommunerne – overvejelser og lovforslagets indhold2.5. Borgerens ret til hurtig hjælp, helhedsorienteret vejledning m.v.2.5.1 Gældende ret2.5.2 Overvejelser og lovforslagets indhold2.6. Sociale myndigheders pligt til at oplyse sager, oplysningspligt m.v.2.6.1. Gældende ret2.6.1.1. Myndigheders pligt til at oplyse sager m.v.2.6.1.2. Retssikkerhedslovens regler om indhentning af oplysninger2.6.1.2.1. Mulighed for kontrol af oplysninger om økonomiske forhold ogferieforhold2.6.1.2.2. Mulighed for at indhente oplysninger til stikprøvekontrol i pen-sionssager2.6.1.2.3. Mulighed for at indhente oplysninger fra indkomstregistret2.6.1.2.4. Fravigelse af samtykkekravet i visse typer af sager2.6.2. Overvejelser og lovforslagets indhold2.7. Udveksling af oplysninger mellem kommuner og Udbetaling Danmark2.7.1. Gældende ret2.7.1.1. Forvaltningsloven og persondataloven2.7.1.2. Videregivelse af oplysninger fra sociale myndigheder2.7.1.3. Andre bestemmelser om udveksling af oplysninger2.7.2. Overvejelser og lovforslagets indhold2.7.2.1. Udbetaling Danmark – adgang til at videregive oplysninger2.7.2.2. Udbetaling Danmark og kommunernes mulighed for at videregive oplys-ninger til hinanden uden samtykke2.8. Særligt om kommunernes og Udbetaling Danmarks samarbejde om kontrol og til-bagebetalingssager2.8.1. Oplysning af tilbagebetalingssager2.8.1.1 Gældende ret2.8.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

2.9.2. Dataansvarlig, dataejer og databehandler2.10. Udbetaling Danmarks mulighed for samkøring af oplysninger om bopæls- ogfamilieforhold2.10.1. Gældende ret2.10.2. Overvejelser og lovforslagets indhold2.11. Anke2.11.1. Gældende ret2.11.2. Overvejelser og lovforslagets indhold2.12. Udbetaling Danmarks ledelse2.13. Tilsyn med Udbetaling Danmarks bestyrelse2.14. Udbetaling Danmarks årsregnskab og revision m.v.2.15. Finansiering af bidrag til Udbetaling Danmark og udbetaling af ydelserne tilborgerne, refusion af momsudgifter m.v.2.16. Udbetaling Danmarks muligheder for at optage lån2.17. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Ligestillingsmæssige konsekvenser9. Hørte myndigheder og organisationer10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser1. Indledning og baggrund for lovforslagetDen offentlige sektor skal være moderne og tidssvarende. Der skal sættes fokus på løbende ny-tænkning, effektivisering og bedre ressourceudnyttelse. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor der erknappe økonomiske ressourcer. Regeringen bakker derfor op om allerede iværksatte initiativer,der kan frigøre ressourcer i kommunerne til bedre velfærd. Samtidig vil regeringen indføre bedreservice gennem flere digitale selvbetjeningsløsninger. Det er blandt andet regeringens mål, at alkommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt. Udviklingenog tilpasningen af den offentlige sektor og øget brug af it i kommunikationen mellem myndighe-der og borgere skal dog ske med den fornødne tilpasning og hensyntagen til borgere med særligebehov. Ældre og personer med handicap skal fortsat sikres den fornødne hjælp og bistand i kon-takten til det offentlige, hvis der er behov for det.

Dette lovforslag udmønter sammen med L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension,lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om indivi-duel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner ogUdbetaling Danmark m.v.) aftalerne om samlingen af administration af en række lovgivningsom-råder.Lovforslagene bygger på aftalen mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti om genop-retning af dansk økonomi fra maj 2010 og aftalen om kommunernes økonomi for 2011, der blevindgået af den daværende regering og KL. Her blev det aftalt, at der skal oprettes nationalecentre, der fra 2011 skal overtage kommunale sagsbehandlingsområder, hvor afgørelserne hoved-sageligt træffes på baggrund af objektive kriterier på områderne: Folkepension, førtidspension,boligstøtte, barselsdagpenge og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. For en nærmere beskrivel-se af de nævnte aftaler, henvises til de almindelige bemærkninger i L X, forslag til lov om æn-dring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myn-dighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark m.v.).De nationale centre er blevet etableret under navnet ”Udbetaling Danmark” med vedtagelsen aflov nr. 1594 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark af 22. december2010 (i det følgende kaldet ”etableringsloven”). Udbetaling Danmark er en ny myndighed og eretableret som en offentligt reguleret selvejende institution, der er omfattet af forvaltningsloven ogoffentlighedsloven. Herudover er myndigheden underlagt almindelige forvaltningsretlige princip-per for sagsbehandling i og administration af den offentlige forvaltning.Det indgår i aftalerne, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal stå for den daglige drift af Udbe-taling Danmark, der udføres på omkostningsdækket basis.Samlingen af sagsbehandlingen forventes på sigt at reducere kommunernes omkostninger til ad-ministration. Gevinsten tilfalder kommunerne, der derved tilføres et betydeligt beløb til oprethol-delse og udvikling af den kommunale service. Kommunerne skal selv finansiere implemente-ringsomkostningerne ved at oprette Udbetaling Danmark.Etableringsloven har udgjort grundlaget for at igangsætte arbejdet med at etablere UdbetalingDanmark og fastlægger blandt andet de grundlæggede finansielle og lovgivningsmæssige rammerfor etablering af den nye myndighed. Loven indeholder blandt andet bestemmelser om:Lovgivningsområder, inden for hvilke Udbetaling Danmark skal varetage opgaverFinansieringen af Udbetaling Danmark og organisering af bestyrelsenEtablering af en styregruppe, der skal fungere som bestyrelse i etableringsfasenArbejdsmarkedets Tillægspensions ansvar for driften af Udbetaling DanmarkPrincippet for overførsel af medarbejdereIt, herunder KMD´s forpligtelser som it-leverandør.Det fremgår af etableringsloven, at Udbetaling Danmark ved lov skal have overført ansvaret fordele af sagsbehandlingen efterlov om social pension

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensionlov om individuel boligstøttelov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) samtlov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.Det fremgår endvidere af forslaget til etableringsloven, L 57, forslag til lov om etablering af denselvejende institution Udbetaling Danmark, som blev fremsat den 11. november 2010, at der se-nere vil blive fremsat et lovforslag, som fastlægger, hvilke opgaver, Udbetaling Danmark speci-fikt skal overtage fra kommunerne efter ovennævnte lovgivning, og hvilke opgaver, der skal for-blive i kommunerne. Og endelig fremgår det af lovforslag, L 57, at der senere vil blive fremsat etlovforslag, der fastsætter nærmere regler for sagsbehandlingen og administrationen i UdbetalingDanmark, hvordan kommunerne nærmere skal finansiere driften for Udbetaling Danmark, oghvordan den gældende finansiering mellem stat og kommuner af udgifterne til de velfærdsydel-ser, der udbetales via Udbetaling Danmark, skal tilrettelægges administrativt.Styregruppen for etableringen af Udbetaling Danmark, der blev nedsat i medfør af etableringslo-ven, og som består af KL, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Finansministeriet og Beskæftigel-sesministeriet (Social- og Integrationsministeriet efter kongelig resolution af 3. oktober 2011), harværet ansvarlig for det videre arbejde med forslag til den opfølgende lovgivning.Der er etableret en implementeringsorganisationen for Udbetaling Danmark, der har gennemførtanalysearbejder for styregruppen, og som har inddraget personer med den nødvendige fagligeekspertise og kommunale praktikere på området. Forslagene til den opfølgende lovgivning byggerpå styregruppens beslutninger og anbefalinger.På denne baggrund fremsættes dette lovforslag, der fastsætter nærmere retningslinjer for sagsbe-handling og administration m.v. i Udbetaling Danmark.Samtidigt fremsættes L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste,mellemste, almindelig forhøjet førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskelligeandre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark), derfastlægger præcist, hvilke dele af de enkelte ydelseslove og anden lovgivning, som henholdsvisUdbetaling Danmark og kommunerne får myndighedsansvaret for.For at få en samlet og overskuelig lovgivning om Udbetaling Danmark, foreslås det, at der vedta-ges én samlet lov, der regulerer administration og sagsbehandling i Udbetaling Danmark. Dettelovforslag indeholder således forslag til en ny rammelov for Udbetaling Danmark, som foreslås atbestå af de bestemmelser fra lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark,der fortsat skal være gældende, når de berørte lovgivningsområder overgår til Udbetaling Dan-mark. Herudover indeholder forslaget en række nye supplerende bestemmelser. Lov om etable-ring af den selvejende institution Udbetaling Danmark vil herefter kun indeholde bestemmelser,der finder anvendelse i etableringsfasen, og som efter etableringen af Udbetaling Danmark vilmiste deres betydning, for eksempel bestemmelserne i kapitel 5 om overflytning af medarbejdereog kapitel 7 om etablering af Udbetaling Danmark. Denne opdeling sikrer en samlet lov om sags-behandling og administration i Udbetaling Danmark. Bestemmelserne om Udbetaling Danmarkslåneadgang foreslås dog overført til nærværende lov, idet der foreslås en række nye bestemmelser

om låneadgangen, der skal ses i sammenhæng med den allerede gældende bestemmelse om lån ilov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark.Lovforslaget om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark foreslås herudover atindeholde bestemmelser, der går på tværs af de forskellige ydelseslove, for eksempel bestemmel-ser om vejledning og rådgivning af borgerne og om samarbejde mellem Udbetaling Danmark ogkommunerne om sager, hvor der skal træffes afgørelse om tilbagebetaling af sociale ydelser, derer modtaget med urette og mod bedre vidende af borgerne (administrative sager om tilbagebeta-ling på grund af misbrug af sociale ydelser).Det skal bemærkes, at styregruppen efter anbefaling fra KL, har besluttet, at de såkaldte familie-ydelser bør forblive samlet og overflyttes til Udbetaling Danmark. På den baggrund foreslås det,at Udbetaling Danmark også skal varetage opgaver efter lov om opkrævning af underholdsbidragog lov om en børne- og ungeydelse. Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmark skal varetageopgaver efter § 16 i lov om friplejeboliger. Der henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærk-ninger nedenfor.Herudover giver forslaget Udbetaling Danmark mulighed for at samkøre oplysninger om ansøge-re og modtagere af social pension, boligstøtte og børnestilskud med oplysninger om blandt andrederes tidligere ægtefællers og husstandsmedlemmers bolig- og familieforhold. Forslaget vil giveUdbetaling Danmark bedre redskaber til at opdage borgere, der misbruger sociale ydelser og skalses i forlængelse af de øvrige forslag om samarbejde om kontrol mellem kommuner og Udbeta-ling Danmark i dette lovforslag.

2. Lovforslagets indhold2.1. Lovforslagets opbygning og hovedelementerVed udformningen af dette lovforslag er der taget udgangspunkt i aftalerne om Udbetaling Dan-mark, jf. afsnit 1, hvoraf det fremgår, at det er helt afgørende, at det ikke bliver svært for borgerneat finde rundt i systemet, og at borgerne ikke skal henvises fra den ene myndighed til den anden.Det skal dels håndteres ved en klar kanalstrategi, hvor der er klarhed om kommunikationsvejenemellem Udbetaling Danmark og kommunen og mellem de to myndigheder og borgeren samtgennem øget brug af bedre og mere fleksible selvbetjeningsløsninger. Herudover skal det sikres,at kommunerne kan yde særlig hjælp til de borgere, som ikke kan benytte selvbetjeningsløsnin-gerne.Der er desuden taget udgangspunkt i, at det ved vedtagelsen af etableringsloven, blev forudsat, atUbetaling Danmark vil blive omfattet af store dele af lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område af hensyn til borgernes retssikkerhed.Det skal særligt bemærkes, at Udbetaling Danmark og kommunerne er selvstændige forvalt-ningsmyndigheder, der hver især træffer afgørelser på hver sit myndighedsområde. På visse om-råder vil kommunerne dog skulle varetage en række opgaver, der har tæt tilknytning til Udbeta-ling Danmarks myndighedsområde, for eksempel vejledning og bistand til borgere med særligebehov, ligesom der vil blive etableret et særligt samarbejde om indsatsen mod misbrug af socialeydelser.

Kapitel 1i lovforslaget indeholder ud over en bestemmelse, der beskriver lovens indhold, en be-stemmelse der fastlægger, på hvilke lovgivningsområder Udbetaling Danmark får tillagt opgaver.Bestemmelsen svarer til den eksisterende bestemmelse i etableringsloven. Der forslås tilføjet nyelovområder: lov om en børne- og ungeydelse, lov om opkrævning af underholdsbidrag samt afgø-relse efter § 16 i lov om friplejeboliger.Det foreslås understreget, at kommunerne og Udbetaling Danmarks har en forpligtelse til at sikreet smidigt og effektivt samarbejde.Kapitel 2i lovforslaget indeholder bestemmelser om borgerens rettigheder. Det foreslås således,at Udbetaling Danmark har pligt til at yde borgeren hurtig hjælp, og at Udbetaling Danmark skalfastsætte frister for sagsbehandlingen inden for sit eget område. Dette svarer til borgerens rettig-heder i dag, hvor kommunerne administrerer ydelserne, og hvor lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område finder anvendelse.Herudover indeholder kapitlet en række bestemmelser om fordelingen af myndighedsansvaretmellem Udbetaling Danmark og kommunerne i forhold til vejledning og rådgivning af borgerenom rettigheder på det sociale område og efter anden lovgivning. Det foreslås, at kommunernefortsat skal være forpligtet til at yde borgerne en helhedsorienteret vejledning, også om ydelserder overflyttes til Udbetaling Danmark. Herudover foreslås det, at kommunerne - i praksis dekommunale borgerservicecentre - får en særlig forpligtelse til at hjælpe borgere, der har svært vedat betjene sig af it og digitale selvbetjeningsløsninger i forhold til ydelser, der administreres afUdbetaling Danmark. Borgerservicecentrene forpligtes til at yde en særlig bistand til borgere medsærlige behov. Bestemmelserne sikrer, at borgerne fortsat kan få den fornødne bistand i kommu-nernes borgerservicecentre, og særligt at borgere med særlige behov ikke falder mellem ”to stole”i kontakten med myndighederne.Kapitel 3indeholder forslag om, at Udbetaling Danmark bliver omfattet af de samme regler foroplysning af sager, som kommunerne er det i dag ved administration af den sociale lovgivning.Borgerne foreslås fortsat at have pligt til at bidrage til sagens oplysning og til efterfølgende atoplyse om ændringer, der har betydning for hjælpen.Herudover foreslås en række bestemmelser, som giver mulighed for en smidig udveksling af op-lysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Bestemmelserne har til formål at sikre,at kommunerne og Udbetaling Danmark kan videregive oplysninger til hinanden på en admini-strativ let og smidig måde, hvis oplysningerne er nødvendige for efterregulering, omberegningeller anden opfølgning i sager hos den myndighed, der modtager oplysningerne. Der foreslåssåledes en række bestemmelser, der fraviger persondatalovens § 8, stk. 3, der regulerer videregi-velse af oplysninger fra myndigheder, der udfører opgaver på det sociale område. De foreslåedebestemmelser vil ikke medføre, at der bliver databehandlet flere oplysninger uden samtykke fraborgeren end i dag, hvor myndighedsansvaret for det sociale område er samlet i kommunen.Herudover indeholder kapitlet en allerede gældende bestemmelse i etableringsloven, der giversocial- og integrationsministeren ret til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem Ud-

betaling Danmark og andre myndigheder samt borgere. Bestemmelsen foreslås videreført med enrække redaktionelle ændringer i dette lovforslag.Desuden indeholder kapitel 3 et forslag om, at afgørelser truffet af Udbetaling Danmark kan på-klages til Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans.Kapitel 3 indeholder herudover forslag til regler for samarbejdet om afgørelser, hvor henholdsviskommunerne og Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af sociale ydelser,der er modtaget uberettiget og mod bedre vidende (administrative sager om tilbagebetaling pågrund af misbrug af sociale ydelser). Samarbejdet skal sikre, at kommunerne fortsat kan bidragetil oplysningen af sager, hvor der kan være brug for lokalkendskab og personlig kontakt med bor-geren, og at indsatsen til bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser samlet set bliver styrket.Udbetaling Danmark skal som myndighedsansvarlig træffe afgørelse i sagerne og vil være an-svarlig for overholdelse af de processuelle sagsbehandlingsregler i forvaltningsloven og alminde-lige forvaltningsretlige principper. Kapitlet indeholder bestemmelser, der sikrer, at kommunen ogUdbetaling Danmark kan udveksle relevante og nødvendige oplysninger uden samtykke fra bor-geren til brug for det fremtidige samarbejde. Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse, dergiver Udbetaling Danmark hjemmel til at samkøre registre med oplysninger om ansøgere ellermodtagere af social pension, boligstøtte og børnetilskud med oplysninger om for eksempel tidli-gere ægtefæller og husstandsmedlemmers bopæls- og familieforhold med henblik på kontrol afom de nævnte ydelser modtages på et korrekt grundlag.Kapitel 4indeholder den allerede gældende bestemmelse i etableringsloven om bistand fra Ar-bejdsmarkedets Tillægspension til varetagelse af den daglige drift.Kapitel 5indeholder - med få justeringer - de allerede gældende bestemmelser i etableringslovenom Udbetaling Danmarks ledelse og bestyrelse. Således foreslås det på baggrund af ressortæn-dringen som følge af kongelig resolution af 3. oktober 2011, at 1 medlem af bestyrelsen som no-get nyt udpeges af social- og integrationsministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.Der foreslås herudover en enkelt justering i bestemmelsen om direktøren for Udbetaling Dan-mark, der er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Som nogetnyt forslås det, at direktøren også kan være en person i Arbejdsmarkedets Tillægspensions kon-cerndirektion, som Arbejdsmarkedets Tillægspension bemyndiger til at varetage opgaven.Kapitel 6indeholder forslag til bestemmelser om social- og integrationsministerens tilsyn medbestyrelsen for Udbetaling Danmark, der foreslås at være på samme niveau, som det tilsyn Be-skæftigelsesministeriet udøver i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspension.Kapitel 7indeholder bestemmelser om Udbetaling Danmarks udarbejdelse af et årsregnskab ogrevisionen af dette.Kapitel 8indeholder regler om kommunernes bidrag til finansiering af driften i Udbetaling Dan-mark samt forslag til afregning mellem henholdsvis kommunerne og staten i forhold til de ydel-ser, som administreres af Udbetaling Danmark. Herudover indeholder kapitlet en bestemmelseom Udbetaling Danmarks pligt til at give statistiske oplysninger til social- og integrationsministe-ren samt en bestemmelse, der giver Udbetaling Danmarks adgang til at opkræve gebyrer for af-

sendelse af erindringsskrivelser til borgeren.Herudover er der en bestemmelse, der giver Social- og Integrationsministeriet adgang til at ydeUdbetaling Danmark økonomisk kompensation for udgifter til købsmoms.Endelig indeholder kapitlet bestemmelser, der regulerer hvordan, der ved udbetaling af ydelser fraUdbetaling Danmark, hvor der indgår såvel statslig som kommunal finansiering, vil ske direktetræk på såvel statens konto som kommunernes konto. Dette træk vil blive foretaget umiddelbartforud for beløbenes udbetaling til borgerne.Kapitel 9indeholder regler om Udbetaling Danmarks muligheder for at optage lån blandt andet tilfinansiering af etableringsomkostningerne og til optagelse af lån, der som kassekredit kan gøredet muligt at håndtere udsving i finansieringsbehov.Kapitel 10indeholder forslag om lovforslagets ikrafttræden. Loven foreslås at træde i kraft samti-digt med at det første sagsområde overgår til Udbetaling Danmark (den 1. oktober 2012) og vilregulere de forskellige sagsområder i takt med at myndighedsansvaret for områderne overgår tilUdbetaling Danmark.Der henvises til L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mel-lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte ogforskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Dan-mark), som blandt andet også indeholder en række overgangsbestemmelser.Lovens § 16 om låneadgang forslås dog at træde i kraft allerede den 1. april 2011.

2.2. Formål – lovforslagets indholdDet fremgår af § 1, at lovforslaget fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarkssagsbehandling og administration.2.3. Udbetaling Danmarks opgaver2.3.1. Gældende retEfter § 2 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, skal UdbetalingDanmark varetage de opgaver, der efter loven er tillagt efter:Lov om social pensionLov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.Lov om individuel boligstøtteLov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven)Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag2.3.2. Overvejelser og lovforslagets indholdIndholdet iden gældende § 2 foreslås videreført i det nye lovforslag, således at det fremgår påhvilke lovområder, Udbetaling Danmark varetager opgaver.I forbindelse med det videre arbejde med at etablere Udbetaling Danmark, besluttede styregrup-pen for Udbetaling Danmark efter anbefaling fra KL, at de såkaldte familieydelser bør forblive

samlet og blive overflyttet til Udbetaling Danmark. Familieydelserne består af børnetilskud, bør-ne- og ungeydelse og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Disse ydelser administreres oftesamlet i kommunerne, idet områderne hænger tæt sammen både for så vidt angår praksis, it-systemer og en række betingelser i de forskellige love. Kommunerne behandler sager om op-krævning af underholdsbidrag (børne- og ægtefællebidrag) fra bidragsbetaleren sammen medfamilieydelserne. På den baggrund forslås det, at Udbetaling Danmark efter forslaget til § 2, ogsåskal varetage opgaver efter lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om en børne- og un-geydelse.Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at udbetale detkompensationsbeløb, der ydes til borgere, hvis nettoboligudgift forøges som følge af, at deresbolig omdannes til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte. Udbetaling Danmark foreslåsfremover at få myndighedsopgaver i forhold til boligsikring og boligydelse. På den baggrundforeslås det, at Udbetaling Danmark også får ansvar for at træffe afgørelse om kompensationsbe-løbet efter § 16 i lov om friplejeboliger, da der er tale om en boligstøttelignende bestemmelse.Der henvises nærmere til afsnit 2.1.4. og 2.1.5. om familieydelserne samt afsnit 2.1.2. om § 16 ilov om friplejeboliger i de almindelige bemærkninger i L X, forslag til lov om ændring af lov omsocial pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellemkommuner og Udbetaling Danmark).2.4. Samarbejde med kommunerne – overvejelser og lovforslagets indholdDet vil være afgørende for, at borgeren fortsat kan opleve en sammenhængende service på et højtniveau, at Udbetaling Danmark og kommunerne forpligtes til at samarbejde om varetagelsen afopgaver, der omfattes af Udbetaling Danmark. Det foreslås derfor, at det understreges i loven, atUdbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen i fællesskab skal sikre et smidigt og effektivt sam-arbejde om varetagelse af opgaver på de lovgivningsområder, der er nævnt i lovforslagets § 2, stk.1, dvs. lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-tidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, § 16 i lov om friplejeboliger, lov om ret til orlovog dagpenge ved barsel, lov om en børne- og ungeydelse, lov om opkrævning af underholdsbi-drag samt lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.De overordnede principper for samarbejdet foreslås drøftet i bestyrelsen for Udbetaling Danmark.2.5. Borgerens ret til hurtig hjælp, helhedsorienteret vejledning m.v.2.5.1. Gældende retEfter § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunal-bestyrelsen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om derer ret til hjælp og i så fald hvilken.Kommunalbestyrelsen skal desuden på de enkelte sagsområder, jf. § 3, stk. 2, i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra mod-tagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fri-sten ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår an-

søgeren kan forvente at modtage en afgørelse.Efter § 4, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal borgerenhave mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen skal efter § 4,2. pkt., tilrettelægge behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte dennemulighed. Kommunerne skal ifølge forarbejderne til § 4 selv afgøre, hvordan dette skal ske underhensyntagen til lokale og regionale politiske prioriteringer. Kommunerne kan dog ikke vælge atundlade at sikre borgerens medvirken, og en afgørelse kan risikere at være ugyldig, hvis borgerenikke er blevet inddraget, og dette har haft betydning for afgørelsens udfald.Formålet med § 4 er at understøtte borgerens medansvar for sin egen situation og en god dialogmellem kommunen og sagsbehandleren. Herudover er formålet med bestemmelsen, at borgerenskal have mulighed for at udnytte sine muligheder for at bidrage i forhold til afgørelser efter densociale lovgivning, der giver borgeren mulighed for at få medindflydelse. Borgeren skal desudenkunne gøre sin medindflydelse gældende til at påvirke sagsbehandlingen efter de forskellige pro-cessuelle rettigheder i forvaltningsloven m.v., for eksempel reglerne om parthøring, ret til at fåskriftlige afgørelser, klageadgang, muligheden for aktindsigt, retten til at tage bisidder med tilmøder m.v.På det sociale område gælder der herudover efter § 5, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område en særlig forpligtelse til, at kommunalbestyrelsen skal behandleansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælpefter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Efter § 5, 2. pkt., i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, skal kommunen desuden være opmærk-som på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.Formålet med § 5 er at sikre, at kommunen vurderer ansøgerens situation og behov i forhold tilalle de muligheder, der findes for at få hjælp fra det offentlige i forhold til at løse borgerens pro-blem. Bestemmelsen indebærer, at borgerens situation skal vurderes samlet, både når kommunenvejleder borgeren om mulighederne for at få hjælp, jf. henvisningen til at bestemmelsen omfatter”spørgsmål om hjælp”, og når kommunen tager stilling til en ansøgning fra en borger, jf. henvis-ningen til at bestemmelsen også omfatter den situation, at kommunen skal ”behandle ansøgnin-ger” indgivet af borgeren.Bestemmelsen indebærer således, at kommunen også skal forholde sig til, om borgeren bør havevejledning om eller har ret til andre ydelser end den konkrete hjælp, som borgeren har spurgt tileller ansøgt om. Hvor langt denne forpligtelse strækker sig afhænger af den konkrete situation.For eksempel vil det ifølge Social- og Integrationsministeriets vejledning være tilstrækkeligt, atkommunen alene forholder sig til de ansøgte ydelser, hvis en borger søger om visse kontanteydelser, for eksempel boligstøtte, folkepension eller børnestilskud, der afgøres på et objektivtgrundlag.Henvisningen i § 5, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til, atmyndigheden skal være opmærksom på muligheden for rådgivning og vejledning betyder, at densociale myndighed skal vejlede om hjælpemuligheder inden for eget myndighedsområde, jf. for-

valtningslovens § 7 og andre særlige bestemmelser om rådgivning og vejledning i den socialelovgivning, for eksempel efter serviceloven.Herudover skal myndigheden efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde være opmærksom på rådgivning og vejledningsmuligheden hos andre myndigheder. Forså vidt angår vejledningsforpligtelsen på områder, der henhører under andre myndigheder, anta-ges det, at kommunens forpligtelse er mere begrænset end på områder, som kommunen selv harmyndighedsansvaret for. Den sociale myndighed skal således ikke vide og vejlede om alt, menskal vide, hvor der i øvrigt kan søges om hjælp og helt overordnet hvilken slags hjælp, der kansøges om hos andre myndigheder. Der kan også henvises til frivillige rådgivninger.Rådgivning og vejledning på det sociale område er en ydelse, som der kan klages over.Konsekvensen af forkert eller manglende rådgivning og vejledning kan være erstatning eller kravom, at borgeren stilles som om rådgivning og vejledningen blev givet korrekt.2.5.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDet fremgår af aftalerne om Udbetaling Danmark, jf. afsnit 1, at borgerne skal tilbydes mindstsamme serviceniveau som i dag for eksempel i forhold til at få hjælp til at medvirke til at indgiveansøgninger, når en række ydelser fremover skal administreres af Udbetaling Danmark.Der er i den forbindelse taget udgangspunkt i, at størstedelen af borgerne vil være i stand til atbetjene sig selv ved hjælp af digitale selvbetjeningsløsninger. Langt de fleste borgere kan såledesselv eller med kommunens hjælp indlede en ansøgning eller afgive de oplysninger, der er nød-vendige for, at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse.Herudover er det ifølge aftalerne afgørende, at det sikres, at borgere med særlige behov kan fåhjælp i kommunernes borgerservicecentre i forhold til de sagsområder, der administreres af Ud-betaling Danmark, således at kommunerne kan hjælpe borgerne til at få udfyldt ansøgningsske-maer og betjene sig selv via selvbetjeningsløsninger.Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ved administration af lovgivningen, bliver omfattet af§ 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om borgerens ret til hurtighjælp og myndighedens pligt til at fastsætte frister inden for egne ydelsesområder. Forslaget in-debærer, at Udbetaling Danmark er forpligtet til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt sommuligt, og får pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen i forhold til de forskellige ydelses-områder, der fremover skal varetages af Udbetaling Danmark efter lovforslagets § 2.Herudover foreslås det, at borgeren også i forhold til ydelser, der administreres af UdbetalingDanmark, skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og at UdbetalingDanmark skal sørge for, at behandlingen af sagerne tilrettelægges på en sådan måde, at borgerenkan benytte denne mulighed, jf. § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de. I praksis vil dette blandt andet blive udmøntet ved, at borgerne i vidt omfang får stillet selvbe-tjeningsløsninger til rådighed.

Forslaget medfører, at bestemmelserne som noget nyt også gælder for afgørelser efter lov omopkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse, og § 16 i lov om friplejeboli-ger, der efter gældende regler ikke er omfattet af retssikkerhedsloven.Herudover foreslås det, at borgere skal have mulighed for at modtage en generel og helhedsorien-teret vejledning i kommunerne om alle muligheder for at få hjælp efter den sociale lovgivning påsamme niveau som i dag i forhold til ydelser, der fremover administreres af Udbetaling Danmark.Det betyder, at kommunerne efter omstændighederne skal oplyse borgerne om mulighederne forat søge om ydelser hos Udbetaling Danmark på eget initiativ, selv om borgeren ikke spørger spe-cifikt til mulighederne for at få ydelser, der administreres af Udbetaling Danmark.Vejledningen i kommunen om ydelser fra Udbetaling Danmark forventes primært at finde sted iborgerservicecentrene af medarbejdere, der som udgangspunkt ikke selv er fageksperter i forholdtil alle ydelser, men kan vejlede på et overordnet niveau. Det foreslås, at kommunerne alene skalvejlede borgere om ydelser, der administreres af Udbetaling Danmark på et tilsvarende overord-net niveau. Hvis borgen har behov for mere detaljeret vejledning om ydelser på Udbetaling Dan-marks sagsområde, skal kommunen henvise borgeren til Udbetaling Danmark, med mindre, der ertale om borgere med særlige behov, der har behov for bistand efter forslaget til § 4, stk. 3.Forslaget indebærer, at kommunernes helhedsorienterede vejledning får samme indholdsmæssigeomfang som i dag, og at borgerens muligheder for at få helhedsorienteret vejledning forbliver påsamme niveau, som det er efter gældende regler.Hvis en borger henvender sig direkte til Udbetaling Danmark, foreslås det, at Udbetaling Dan-mark skal henvise borgeren til kommunen, hvis borgeren vurderes at have brug for helhedsorien-teret hjælp efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det vil pri-mært gælde i situationer, hvor borgeren vurderes at have behov for vejledning om ydelser, derligger uden for Udbetaling Danmarks myndighedsområde.Udbetaling Danmark vil ved henvendelse fra borgere være forpligtet til at vejlede om ydelserinden for eget myndighedsområde, jf. forvaltningslovens § 7. Det foreslås, at der ikke fastsættesregler om dette i forslaget til denne lov, da det allerede følger af det forhold, at Udbetaling Dan-mark har status af at være en offentlig myndighed, der er omfattet af forvaltningsloven og for-valtningsretlige principper i øvrigt. Det følger således allerede af forpligtelsen i forvaltningslo-vens § 7, at Udbetaling Danmark efter omstændighederne vil skulle gøre en borger, der harspørgsmål om folkepension opmærksom på de øvrige områder, som Udbetaling Danmark admini-strerer, for eksempel boligstøtte. Udbetaling Danmarks vejledning inden for eget myndighedsom-råde kan ske på såvel et overordnet som et detaljeret niveau afhængig af, hvad borgeren skønnesat have brug for. Herudover følger det af forvaltningslovens § 7, at Udbetaling Danmark også vilblive forpligtet til at stille tolkemuligheder til rådighed for borgeren i det omfang, det er nødven-digt.Det foreslås herudover, at kommunerne får en udvidet forpligtelse til at hjælpe to grupper af bor-gere med henblik på at sikre, at borgerne får den hjælp, de har ret til.

Den ene gruppe er borgere, der har vanskeligt ved at anvende digitale selvbetjeningsløsninger, foreksempel digitale ansøgningsblanketter m.v. Det foreslås, at kommunen skal hjælpe denne gruppeaf borgere med at anvende de digitale løsninger, der stilles til rådighed, når borgerne henvendersig ved fremmøde i et kommunalt borgerservicecenter.Den anden gruppe er borgere med særlige behov, der har behov for hjælp til at vurdere, hvilkeydelser de kan søge om hos Udbetaling Danmark eller som på anden måde har brug for bistand.Det foreslås således, at kommunerne får pligt til at hjælpe borgere med særlige behov med atvurdere, hvilke ydelser borgeren bør søge om i Udbetaling Danmark og hjælp til at udfylde ogindgive ansøgninger til Udbetaling Danmark. Kommunen skal desuden hjælpe borgeren, mensUdbetaling Danmark behandler sagen, og skal for eksempel hjælpe med at forklare indholdet ibreve fra Udbetaling Danmark og hjælpe med at forstå en partshøring. Herudover skal kommuneni fornødent omfang varetage kontakten til Udbetaling Danmark, både mens behandlingen af sagenfinder sted og ved efterfølgende spørgsmål, for eksempel i forbindelse med breve, der sendes medårlige efterreguleringer af ydelsen, sager om tilbagebetaling af ydelser m.v. Kommunerne vil ikkeblive myndighedsansvarlig eller borgerens partsrepræsentant i sagen.Spørgsmålet om, hvorvidt borgeren har fået tilstrækkelig vejledning og hjælp til at søge om ydel-ser hos Udbetaling Danmark, vil kunne indgå i klageinstansens behandling af en materiel afgørel-se, der er truffet af Udbetaling Danmark. En borger, der ikke har fået den fornødne hjælp i kom-munen vil således efter omstændighederne kunne blive stillet, som om borgeren fra begyndelsenhavde modtaget korrekt vejledning og bistand i kommunen, for eksempel ved at modtage hjælpmed tilbagevirkende kraft.Hvis en borger henvender sig til Udbetaling Danmark, og Udbetaling Danmark vurderer, at der ertale om en borger med et særligt behov, foreslås det, at Udbetaling Danmark efter omstændighe-derne formidler den indledende kontakt til kommunen.Det er forudsætningen, at Udbetaling Danmarks og kommunernes samarbejde om at vejlede ogbistå borgerne skal bygge på kendskab til oplysninger om, hvilke typer af hjælp og kontante ydel-ser, borgeren modtager i den anden myndighed. Udveksling af oplysninger vil skulle ske indenfor persondatalovens regler – det vil i praksis betyde efter forudgående samtykke fra borgeren,hvis sagsbehandleren i forbindelse med vejledning ønsker at få et fuldstændigt overblik over,hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren modtager fra henholdsvis kommunen ogUdbetaling Danmark.Der henvises herudover til afsnit 2.7.2., hvor det foreslås, at Udbetaling Danmark i forbindelsemed videreformidling af kontakt til kommunen, når der er tale om borgere med særlige behov,uden samtykke fra borgeren kan videre give de oplysninger, som borgeren måtte have givet Ud-betaling Danmark i forbindelse med henvendelsen, hvis det skønnes nødvendigt.Social- og integrationsministeren forudsættes fortsat at kunne fastsatte regler om, at henvendelserfra Udbetaling Danmark skal ske i elektronisk form, jf. forslaget til § 13, der med en række redak-tionelle ændringer er en videreførelse af den gældende § 7 i lov om etablering af UdbetalingDanmark.

2.6. Sociale myndigheders pligt til at oplyse sager, oplysningspligt m.v.2.6.1. Gældende ret2.6.1.1. Myndigheders pligt til at oplyse sager m.v.§§ 10, 11, 11 b og 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område giver borge-ren en række rettigheder og pligter ved sociale myndigheders behandling af sager, der er omfattetaf de lovgivningsområder, der efter gældende regler er omfattet af lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område, dvs. de lovgivningsområder, der er nævnt i lovforslagets § 2, nr.1-5.Efter § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har myndigheden an-svaret for, at sager der behandles efter reglerne i retssikkerhedsloven er oplyst i tilstrækkeligtomfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse (officialprincippet).Myndigheden kan i den forbindelse efter § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område, anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til atfå de oplysninger frem, der er nødvendigt for at afgøre, hvilken hjælp, de er berettiget til. Efter §11, stk. 2, har personer, der får hjælp, pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning forhjælpen.Hvis borgeren ikke medvirker efter § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller giver samtykke til at myndighe-den indhenter oplysninger efter § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på detforeliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke efter § 11 a, stk. 2,og § 11 c, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til afsnit2.6.1.2 for en nærmere beskrivelse af § 11 a, stk. 2 og § 11 c.Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal myndigheden giveborgeren besked om, at1) myndigheden har adgang til at indhente oplysninger efter § 11 a og § 11c og til at foretagekontrol efter § 12 a,2) konsekvenserne hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11b,3) hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen og4) om muligheden for at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blivetiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 og efter § 12 b lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2.2.6.1.2. Retssikkerhedslovens regler om indhentning af oplysninger§ 11 a og § 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerheds-loven) går forud for reglerne i persondataloven og forvaltningsloven.§ 11 a og § 11 c regulerer sociale myndigheders adgang til atindhenteoplysninger i sager, der eromfattet af retssikkerhedsloven. Hovedparten af de sagsområder, der fremover skal administreresaf Udbetaling Danmark er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde, når kommunen behandler sagerne. Dette gælder dog ikke lov om en børne- og ungeydelse,lov om opkrævning af underholdsbidrag og § 16 i lov om friplejeboliger, hvor sagsbehandlingenalene er reguleret af forvaltningsloven og persondataloven samt almindelige forvaltningsretlige

principper om sagsbehandling samt særregler i de to love. Der henvises nærmere til § 1 i be-kendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvoraf det fremgår hvilkelove, der omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.§ 11 a og § 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal ses i sam-menhæng med lovens § 10, hvorefter myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efterlov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til,at myndigheden kan træffe afgørelse.I det omfang myndigheden har brug for at supplere eller verificere oplysninger, som borgeren hargivet i ansøgningssager, vil myndigheden indhente oplysninger fra andre dele af myndighedenefter forvaltningslovens § 29 eller fra andre myndigheder, for eksempel private efter betingelser-ne i § 11 a-c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan en myn-dighed, der behandler sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven, med borgerens forudgåendesamtykke indhente oplysninger til brug for oplysning af en sag fra andre offentlige myndigheder,uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt ogpersoner, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere ogprivate, der udfører opgaver for det offentlige. Der skal være tale om oplysninger om den pågæl-dende, der er nødvendige for at behandle sagen. Kravet om samtykke gælder både når en socialmyndighed indhenter oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplys-ninger, for eksempel lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf, og ikke-personfølsomme oplysninger.Der stilles ikke krav om, at samtykket skal være skriftligt, men ifølge reglerne om notatpligt, skalmyndigheden registrere, at der er givet samtykke. Samtykket skal være tilstrækkeligt præcist til,at borgeren ved, hvilke typer af oplysninger, der indhentes, hvem de bliver indhentet fra og hvil-ken sag oplysninger skal bruges til at behandle. Det er ikke tilstrækkeligt, at myndigheden ind-henter et ”blanco-samtykke” til at kunne indhente relevante eller nødvendige oplysninger til brugfor sagen. Det er herudover forudsat, at krav om samtykke efter § 11 a skal være så præcist, at detsamtidigt opfylder kravet i § 29 i persondataloven, hvorefter borgeren senest når en videregivelseaf oplysninger fra en tredjemand finder sted, skal have meddelelse om, hvilke typer af oplysnin-ger, det drejer sig om.Samtykkekravet i § 11 a, stk. 1, indebærer, at borgeren har en bedre retsstilling end efter person-datalovens regler og forvaltningslovens § 29, idet § 11 a indeholder en udtømmende opremsningaf, hvem der kan indhentes oplysninger fra, og forudsætter, at der altid skal indhentes samtykketil at indhente oplysninger, med mindre det fremgår specifikt, at kravet om samtykke kan fravigesefter særlige bestemmelser i loven. Herudover omfatter kravet om samtykke – i modsætning tilpersondatalovens bestemmelser og forvaltningslovens § 29 også samtykke til, at sociale myndig-heder i ansøgningssager kan indhente almindelige ikke følsomme personoplysninger fra andre.Ud over at regulere fra hvilke myndigheder og private en social myndighed kan indhente oplys-ninger og under hvilke betingelser, indeholder § 11 a en pligt for de adspurgte myndigheder til atudlevere oplysninger. De myndigheder og private, som myndigheden kan indhente oplysningerfra efter § 11 a, stk. 1, har således pligt til at udlevere oplysningerne uden at skulle vurdere ombetingelserne i forvaltningslovens kapitel 8 eller persondatalovens kapitel 4 er opfyldt. I det om-

fang bestemmelsen anvendes til at forlange oplysninger fra andre sociale myndigheder, fraviger§ 11 a, stk. 1, reglerne i persondatalovens § 8, stk. 3. § 11 a, i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område giver desuden mulighed for at forlange, at der optages retsligt forhør ioverensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.§ 11 a, stk. 1, giver kun adgang til at indhente nødvendige oplysninger.Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndig-heden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp pådet foreliggende grundlag, jf. § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde, med mindre oplysningen kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2 og § 11 c. Det kanbetyde, at borgen som udgangspunkt får afslag på den ansøgte hjælp.Bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov om kommunale borgerservicecentre fraviger forvaltningslovens§ 29 for så vidt angår indhentning af oplysninger om en ansøgers rent private forhold fra en andenforvaltningsgren inden for samme kommune.2.6.1.2.1. Mulighed for kontrol af oplysninger om økonomiske forhold og ferieforholdEfter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, kan myndigheden til brug for behandlingen af en enkeltsag eller til brug for generel kontrol uden samtykke kræve oplysninger om økonomiske forholdom den, der søger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentligemyndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan sam-køres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløs-hedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp eropfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i for-bindelse med ydelse af hjælp.Oplysningerne kan indhentes selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i denkommune, som indhenter oplysningerne.Kommunerne kan herudover uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller tilbrug for en generel kontrol få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, op-tjente feriepenge, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge. Kommu-nerne er forpligtet til at indhente oplysninger fra Feriekonto, i det omfang de nævnte ferieoplys-ninger fremgår af registret.§ 11 a, stk. 2, kan alene anvendes, hvis der er en sag, hvor der skal træffes en afgørelse hos kom-munen og ikke i forbindelse med for eksempel generel vejledning af borgeren.Efter § 11 a, stk. 4, skal adgangen til oplysninger vedrørende stk. 2 om optjente feriedage, optjentferiegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, som er registre-ret i Feriekonto, ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.2.6.1.2.2. Mulighed for at indhente oplysninger til stikprøvekontrol i pensionssagerEfter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3, kan kommunerne uden samtykke fra borgeren forlangeat få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere tilbrug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhø-

jet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens ind-komst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økono-miske forhold, som kommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket mis-brug i forbindelse med udbetaling af social pension.2.6.1.2.3. Mulighed for at indhente oplysninger fra indkomstregistretEfter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 5, kan myndigheden få terminaladgang til de nødvendigeoplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstre-gister. Indkomstregistret indeholder blandt andet oplysninger om flere af de indkomsttyper, derindgår i den personlige indkomst, som den er defineret i skattelovgivningen, samt oplysninger omlønperiode og løntimer.I det omfang oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og stk. 2, findes i indkomstregistret, skalmyndigheden indhente oplysningerne herfra.2.6.1.2.4. Fravigelse af samtykkekravet i visse typer af sagerEfter § 11 c, jf. § 11 a, kan kommunen indhente oplysninger uden samtykke efter § 11 a i sagerom blandt andet frakendelse af pension, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 3, og § 11 c, stk. 1, nr. 4, i sager omtilbagebetaling af sociale ydelser (administrative sager om misbrug af sociale ydelser). Det bety-der, at kommunen i de nævnte sager - uden borgerens samtykke - kan indhente oplysninger fraandre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autorisere-de sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser,pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, hvis det er nød-vendigt for at behandle sagen.Det er en forudsætning for at kommunen kan indhente oplysninger i sager om tilbagebetaling afsociale ydelser efter § 11 c, stk. 1, nr. 4, at der foreligger en konkret formodning om, at ydelsen ermodtaget med urette. Formodningen kan for eksempel være opstået ved, at kommunen har sam-menkørt oplysninger efter den gældende § 11 a, stk. 2, eller indhentet oplysninger i pensionssagerefter § 11 a, stk. 3.2.6.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDet har været en grundlæggende præmis for aftalerne om Udbetaling Danmark, jf. afsnit 1, at derfortsat kan ske en sammenhængende og helhedsorienteret sagsbehandling i kommunerne på en letog smidig måde, når dele af administrationen af en række af ydelser bliver flyttet fra kommunernetil Udbetaling Danmark. Samtidig skal borgerne fortsat opleve en høj retssikkerhed og et højtserviceniveau i relation til borgerbetjeningen og sagsbehandlingen i øvrigt på det sociale område.Nedenstående overvejelser tager udgangspunkt i disse forudsætninger.Af hensyn til Udbetaling Danmarks muligheder for at kunne behandle og administrere sagerne, erdet nødvendigt og hensigtsmæssigt at give Udbetaling Danmark de samme muligheder og pligteri forbindelse med sagsbehandlingen på de lovområder, der fremover skal varetages af UdbetalingDanmark, som kommunerne i dag har på det sociale område. Tilsvarende er det nødvendigt oghensigtsmæssigt, at borgerens forpligtelser over for Udbetaling Danmark til at melde tilbage omændringer, der kan have betydning for hjælpen, er de samme i forhold til alle de ydelser, somUdbetaling Danmark administrerer.

Det foreslås derfor, at §§ 10, 11, stk. 2, og 11 b i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område finder tilsvarende anvendelse, når Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse på sitsagsområde i forhold til alle de ydelser, som Udbetaling Danmark fremover får myndighedsan-svaret for.Forslaget medfører, at Udbetaling Danmark vil få de samme forpligtelser til at oplyse sagen efter§ 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som kommunerne har på detsociale område i dag i forhold til de ydelser, som fremover skal administreres af UdbetalingDanmark.Det foreslås herudover, at borgeren får de samme forpligtelser til at medvirke til sagens oplysnin-ger efter § 11, stk. 2, og til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen efter §11, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i forhold til alleydelser, som Udbetaling Danmark fremover får myndighedsansvaret for. Hvis borgeren ikke øn-sker at medvirke, kan Udbetaling Danmark i medfør af § 11 b i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område, afgøre sagen på det foreliggende grundlag. Det betyder for eksem-pel, at hvis en borger ikke ønsker at medvirke ved at give samtykke til, at Udbetaling Danmarkindhenter oplysninger i ansøgningssager efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område, vil det typisk medføre, at ansøgningen ikke kan imødekommes ellerikke kan imødekommes fuldt ud.Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark skal give borgeren de informationer efter § 12 ilov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som borgerne i dag modtager frakommunen ved ansøgning om de ydelser, der fremover skal administreres af Udbetaling Dan-mark. Udbetaling Danmarks skal således give borgeren skriftlig besked om adgangen til at ind-hente oplysninger efter § 11 a og c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de, jf. nærmere nedenfor. Herudover skal Udbetaling Danmark give borgeren besked om kom-munens muligheder for at foretage virksomhedskontrol, jf. § 12 a i lov om retssikkerhed og ad-ministration på det sociale område, og oplysninger om, hvilke ændringer i borgerens forhold, derkan få betydning for hjælpen. Borgeren skal herudover oplyses om, at borgeren kan blive mødtmed et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri, efter straffeloven eller § 12 b ilov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis borgeren ikke oplyser omændringerne, jf. § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Somnoget nyt foreslås det herudover, at borgeren, jf. § 12 i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område, får oplysninger om, at kommunen og Udbetaling Danmark kan udveksle op-lysninger efter kapitel 3 i denne lov. Der henvises til bemærkningerne til § 7, nr. 2, i L X, forslagtil lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordelingaf myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark).For at sikre borgeren det samme retssikkerhedsniveau, som gælder i dag ved kommunernes sags-behandling, foreslås det, at Udbetaling Danmark ved oplysning af sager på sit sagområde bliveromfattet af de gældende bestemmelser i § 11 a, stk. 1- 5 og § 11 c, stk. 1 nr. 4, i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark som udgangspunkt kun kan indhente en række oplys-ninger fra andre myndigheder og private med borgerens forudgående samtykke. Samtidig fårUdbetaling Danmark mulighed for at indhente og samkøre oplysninger om økonomiske forholdog ferieforhold til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol til sagerinden for sit myndighedsområde uden samtykke fra borgeren. Herudover får Udbetaling Dan-mark mulighed for at indhente oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og ar-bejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i pensionssager uden samtykke fra borgeren. UdbetalingDanmark vil desuden kunne indhente oplysninger uden samtykke til brug for sager om tilbagebe-taling af ydelser, der er modtaget med urette og mod bedre vidende, og får adgang og pligt til atanvende indkomstregistret.Forslaget indebærer alene, at Udbetaling Danmark får de samme beføjelser til at indhente oplys-ninger i ansøgningssager fra andre myndigheder, sundhedspersoner, arbejdsgivere m.v. somkommunerne har i dag til brug for sagsbehandling af de sager, der bliver overdraget til UdbetalingDanmark.Samtidigt sikres det, at Udbetaling Danmark får de samme muligheder som kommunerne i daghar til løbende kontrol af, om udbetalingen af ydelserne sker på et korrekt grundlag, herunder isager om tilbagebetaling af ydelser, hvor der er en konkret mistanke om, at en borger med uretteog i ond tro modtager en ydelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.1.2. om forslag til kommuner-nes og Udbetaling Danmarks samarbejde om disse sager.Der henvises til lovforarbejderne til § 11 a i Folketingstidende, 2002/2003, Till.A, side 3396-3390.Afgørelser efter lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse og §16 i lov om friplejeboliger er ikke omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det soci-ale område, og foreslås omfattet af de nævnte bestemmelser i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område, således Udbetaling Danmark skal administrere al lovgivning på sitmyndighedsområde efter de samme regler.Det følger af de almindelige regler om offentlige myndigheders adgang til at behandle oplysnin-ger, at Udbetaling Danmark herudover vil være omfattet af forvaltningslovens § 29 og personda-talovens regler i de situationer, hvor retssikkerhedsloven ikke finder anvendelse eller andre sær-regler ikke finder anvendelse.Når Udbetaling Danmark fremover skal indhente oplysninger fra kommunen efter § 11 a-c i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område eller persondataloven, vil kommunenvære en ”anden myndighed”. Tilsvarende vil Udbetaling Danmark være en ”anden myndighed”,når kommunen indhenter oplysninger efter § 11 a-c i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område eller persondataloven.2.7 Særligt om udveksling af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark2.7.1. Gældende ret2.7.1.1. Forvaltningsloven og persondatalovenSociale myndigheders muligheder for atindhenteoplysninger til brug for at træffe afgørelse sagerpå det sociale område er beskrevet i afsnit 2.6.1.2. ovenfor.

Myndigheders muligheder for atvideregiveoplysninger er reguleret af forvaltningsloven, person-dataloven og særlovgivningen, for eksempel lov om kommunale borgerservicecentre, der er nær-mere beskrevet i afsnit 2.7.1.2. og 2.7.1.3.Det fremgår således af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at både manuel og elektronisk videregivel-se af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed skalske i overensstemmelse med reglerne i § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lovom behandling af personoplysninger.Det afhænger af oplysningernes karakter og formålet med videregivelsen, efter hvilke betingelseri persondatalovens §§ 6-8 udveksling af oplysninger kan ske. Betingelserne for videregivelse afoplysninger skærpes jo mere følsomme oplysninger, der er tale om. Det er den myndighed, der vilvideregive oplysninger, som skal vurdere, om betingelserne for videregivelse er opfyldt i detkonkrete tilfælde.Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed erberettiget tilat videregive de pågæl-dende oplysninger. Spørgsmålet om, hvorvidt myndigheden erforpligtet tilat videregive oplys-ningerne beror på lovgivningen i øvrigt, herunder navnlig forvaltningslovens § 31, hvorefter enmyndighed på begæring af en anden forvaltningsmyndighed skal videregive en oplysning, hvisden er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndighedens skaltræffe.Bestemmelserne om behandling og herunder videregivelse af oplysninger i persondatalovens §§6-8 omfatter i øvrigt – ud over videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder – også udvekslingmellem forskellige dele af samme forvaltningsmyndighed og forvaltningsmyndighedens interneanvendelse af oplysninger samt videregivelse til private.Forvaltningslovens § 28, stk. 2, indeholder betingelser for videregivelse af oplysninger, som ikkeer omfattet af stk. 1, til andre myndigheder.Persondatalovens § 5, stk. 1 - 3, §§ 6 – 8 og § 11, stk. 1, som forvaltningslovens § 28, stk. 1, hen-viser til, indeholder en række materielle regler om databehandling af oplysninger. Databehandlingomfatter både indhentning og videregivelse af oplysninger.Efter persondatalovens § 2, stk. 1, går regler om behandling af personoplysninger i anden lovgiv-ning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, forud for reglerne i persondataloven.Der gælder særlige regler for videregivelse af oplysninger fra sociale myndigheder efter person-dataloven, jf. afsnit 2.7.1.2. nedenfor.2.7.1.2. Videregivelse af oplysninger fra sociale myndighederPersondatalovens § 8, stk. 2 og 3, gælder specifikt forvideregivelseaf særligt følsomme oplys-ninger, der er omfattet af lovens § 7 og 8.Følgende oplysninger er omfattet af § 7, stk. 1, i persondataloven: Oplysninger om racemæssigeller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige til-hørsforhold samt oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Opregningen af typer affølsomme personoplysninger efter § 7 er udtømmende. ”Helbredsmæssige forhold” er oplysnin-

ger om en fysisk persons tidligere, nuværende og fremtidige fysiske eller psykiske tilstand samtoplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende nydelsesmidler, jf.Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 4069. Persondatalovens afgrænsning af, hvad deranses som særligt følsomme oplysninger (oplysninger om rent private forhold), svarer således ialt væsentligt til den, der tidligere var gældende efter forvaltningslovens § 28, stk. 1.Persondatalovens § 8, stk. 1, omfatter andre særligt følsomme personoplysninger vedrørende enpersons rent private forhold: oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer ogandre rent private forhold end dem, der er nævnt i § 7. Som oplysninger om ”andre rent privateforhold” anses bl.a. oplysninger om andre foreningsmæssige tilhørsforhold end fagforeningsmæs-sige samt visse særlige familiemæssige forhold m.v., jf. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A,side 4074. Offentlige myndigheder kan kun behandle oplysninger omfattet af § 8, stk. 1, hvis deter nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.Efter § 8, stk. 2, må en følsom personoplysning, der er omfattet af § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, ikkevideregives med mindre borgeren 1) har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen, 2) vide-regivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet tilde interesser, der begrunder hemmeligholdelse, 3) hvis videregivelsen er nødvendigt for udførel-sen af en virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller 4) hvisvideregivelsen er nødvendigt for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det of-fentlige.§ 8, stk. 3, regulerer videregivelse af særligt følsomme oplysninger fra forvaltningsmyndigheder,der udfører opgaver inden for det sociale område til andre myndigheder og private, og fastsættersærligt strenge betingelser for videregivelse af personoplysninger på det sociale område.Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må følsomme personoplysninger, der er omfattet af § 7, stk. 1eller § 8, stk. 1, således kun videregives af forvaltningsmyndigheder inden for det sociale område,hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1) og 2) er opfyldt, det vil sige1) den berørte person enten har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen, eller2) hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstigerhensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse (værdispringsreglen).Herudover kan oplysningerne videregives hvis videregivelsen er et nødvendigt led i en sags be-handling (hos den myndighed, der videregiver oplysningerne), eller hvis oplysningen er nødven-dig for, at en myndighed kan gennemføre sine tilsyns- eller kontrolopgaver (hos den myndighed,der videregiver oplysningerne).Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, er dermed undergi-vet videregivelsesregler, der svarer til den tidligere bestemmelse i forvaltningslovens § 28, stk. 2.§ 8, stk. 3, begrænser til fordel for den registrerede dels den adgang til at videregive oplysninger,som følger af persondatalovens direktivbestemte § 7, og dels adgangen til at videregive oplysnin-ger efter persondatalovens § 8, stk. 2.Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, er ifølge forarbej-derne til bestemmelsen for eksempel kommunale socialforvaltninger, de sociale nævn, Pensions-

styrelsen og Ankestyrelsen. Det er ikke entydigt, hvilke lovgivningsområder, der er ”en opgaveinden for det sociale område”. Som udgangspunkt må der tages udgangspunkt i, hvilke lovgiv-ningsområder, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdeved behandling af sager i kommunen, da denne lov om retssikkerhed og administration på detsociale område ifølge lovens forarbejder regulerer behandlingen af ”sager efter den sociale lov-givning. ”Opgaver på det sociale område”, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, kansåledes varetages af en kommunal forvaltning, der ikke nødvendigvis er organiseret som en soci-alforvaltning.2.7.1.3. Andre bestemmelser om udveksling af oplysningerReglerne om udveksling af oplysninger i forvaltningsloven, persondataloven og retssikkerhedslo-ven, kan være fraveget eller specielt reguleret i særlovgivning.For eksempel kan et borgerservicecenter i sager, der rejses ved ansøgning, indhente oplysninger,som er fornødne til sagens behandling, om ansøgerens rent private forhold hos en anden del afkommunens forvaltning, under hvis lovgivningsområde sagen henhører efter lov om kommunaleborgerservicecentre. Tilsvarende kan en anden del af forvaltningen indhente sådanne oplysningerhos borgerservicecenteret, hvis oplysningerne er tilvejebragt ved borgerservicecenterets admini-stration af det lovgivningsområde, der henhører under den pågældende del af forvaltningen. Her-ved stilles den relevante fagforvaltning eller borgerservicecenteret, ligesom fagforvaltningen villehave været stillet, hvis den havde behandlet alle opgaver på det pågældende lovgivningsområdeselv, jf. Folketingstidende 2004/05, Tillæg A, side 3094.Herudover kan et borgerservicecenter, der varetager administrative borgerbetjeningsopgaver foren anden myndighed, til brug for borgerservicecentrenes varetagelse af opgaverne, indhente desamme oplysninger fra myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes afden anden myndighed, hvis denne havde varetaget opgaven.Der kan herudover i de enkelte ydelseslove være fastsat særlige regler om udveksling af oplys-ninger.2.7.2. Overvejelser og lovforslagets indhold2.7.2.1. Udbetaling Danmark – adgang til at videregive oplysningerJf. afsnit 2.7.1.2, findes der særlige restriktive regler i persondatalovens § 8, stk. 3, for socialemyndigheders videregivelse af oplysninger. For at give borgerne den samme retsbeskyttelse iforhold til videregivelse af oplysninger fra sager på det sociale område foreslås det, at UdbetalingDanmark skal betragtes som ”forvaltningsmyndighed, der udfører opgaver på det sociale område”jf. persondatalovens § 8, stk. 3. Det medfører, at Udbetaling Danmark kun kan videregive oplys-ninger i overensstemmelse med persondatalovens § 8, stk. 3, med mindre bestemmelsen er frave-get ved lov. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. nedenfor, hvor persondatalovens§ 8, stk. 3, foreslåsfraveget i en række tilfælde ved videregivelse af oplysninger til kommunen.Efter § 1 lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, består UdbetalingDanmark af en særskilt juridisk enhed med egen bestyrelse og formue. Opgaverne varetages afArbejdsmarkedets Tillægspension af en række sagsbehandlingscentre. Der er således i juridiskforstand tale om én myndighed, der alene geografisk set er placeret forskellige steder i landet.

Udveksling af oplysninger mellem de forskellige sagsbehandlingscentre vil derfor kunne skeuden samtykke fra borgeren i overensstemmelse med persondataloven, når oplysningen har be-tydning for de opgaver, der skal udføres af Udbetaling Danmark. § 29 i forvaltningsloven omudveksling af oplysninger vil ikke finde anvendelse, når sagsbehandlingscentrene indhenter op-lysninger fra hinanden, da der ikke vil være tale om indhentning af oplysninger fra en anden for-valtningsenhed. Korrespondance mellem centrene vil herudover ikke være omfattet af personda-talovens § 8, stk. 3, om videregivelse af oplysninger fra myndigheder, der udfører opgaver indenfor det sociale område, idet korrespondance mellem centrene skal betragtes som en intern overla-delse af oplysninger.2.7.2.2. Udbetaling Danmark og kommunernes mulighed for at videregive oplysninger til hinan-denudensamtykkeVed overflytningen af en række sagsområder til Udbetaling Danmark fra kommunerne vil deropstå en række nye situationer, hvor det af hensyn til en korrekt administration af reglerne vilvære nødvendigt, at kommunen på eget initiativ og uden samtykke fra borgeren videregiver op-lysninger til Udbetaling Danmark, hvis oplysningen har betydning for Udbetaling Danmarks ad-ministration. Tilsvarende vil det være nødvendigt, at Udbetaling Danmark videregiver oplysnin-ger på eget initiativ uden samtykke fra borgeren til kommunen, hvis oplysningen har betydningfor kommunens administration og for at kommunen kan varetage sine forpligtelser efter loven, foreksempel til at bistå borgere med særlige behov, der henvender sig til Udbetaling Danmark.Overførslen af myndighedsansvaret af en lang række ydelser fra kommunerne til UdbetalingDanmark medfører imidlertid, at henholdsvis Udbetaling Danmark og en forvaltning i kommu-nen, der udfører opgaver inden for det sociale område, fremover kun kan videregive oplysningerom rent private forhold efter persondatalovens § 8, stk. 3. Der er på den baggrund identificeret enrække tilfælde, hvor videregivelse af en række oplysninger om rent private forhold fra henholds-vis Udbetaling Danmark og en forvaltning i kommunen, der udfører opgaver på det sociale områ-de, skal kunne ske automatisk og uden samtykke fra borgeren.I det følgende gennemgås først en række eksempler, hvor det er nødvendigt for kommunen atvideregive oplysninger til Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren (jf. afsnit A neden-for). Dernæst gennemgås en række eksempler, hvor det vil være nødvendigt, at Udbetaling Dan-mark videregiver oplysninger til kommunen uden samtykke fra borgeren (jf. afsnit B nedenfor).Endelig gennemgås i afsnit 2.8.1.2 behovet for at kunne udveksle oplysninger uden samtykke fraborgeren til brug for sager om kontrol tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urette ogmod bedre vidende af borgeren.Der er taget udgangspunkt i opgavefordelingen, som den er forslået i L X, forslag til lov om æn-dring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myn-dighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark).Videregivelsen af oplysningerne fra Udbetaling Danmark eller kommunen uden samtykke fraborgeren forudsættes i ansøgningssager først at finde sted efter at ydelsen hos den myndighed, derskal bruge oplysningen, er blevet tilkendt. Dette er en følge af, at indhentning af oplysninger tilbrug for behandling af ansøgningssager i afsnit 2.6.2 foreslås at forudsætte, at borgeren indled-

ningsvist har givet samtykke til indhentningen, jf. § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område, til den myndighed, der behandler ansøgningen.A. Behov for at kommunen automatisk videregiver oplysninger til Udbetaling Danmark1. Konsekvensberegninger for ydelser pga. foranstaltninger over for børn og unge efter service-loven m.v.Udbetaling Danmark foreslås blandt andet fremover at få myndighedsansvaret for udbetaling ogberegning af boligsikring og boligydelse, børne- og ungeydelse, børnetilskud og barselsdagpenge.Hvis en kommune anbringer et barn uden for hjemmet efter lov om social service, får det betyd-ning for Udbetaling Danmarks beregning af boligstøtte til forældrene til det anbragte barn og forudbetaling af barselsdagpenge til barnets forældre. For eksempel skal Udbetaling Danmark afgø-re, om en ansøger af barselsdagpenge har daglig kontakt med barnet, og det er derfor relevante atvide, hvis kommunen anbringer et barn uden for hjemmet inden for det første leveår.Udbetaling Danmark skal herudover stoppe udbetalingen af børne- og ungeydelse til forældrene,fordi kommunen har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Det gælder også i sager,hvor forældrene ikke overholder et forældrepålæg. Børne- og ungeydelsen skal desuden stoppes itilfælde, hvor en ung mellem 15-17 år ikke har efterlevet sin pligt til at deltage i uddannelse, be-skæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhvervsamt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.Det er herudover en forudsætning for ret til børnetilskud, at barnet ikke er anbragt uden forhjemmet eller ikke er optaget i en døgnforanstaltning sammen med en indehaver af forældremyn-digheden efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. Det fremgår her-udover af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, at børnetilskud udbeta-les til plejeforældrene, hvis barnet anbringes i pleje.I disse situationer bør Udbetaling Danmark for at kunne varetage administration af lovgivningenpå de beskrevne områder, kunne modtage de nødvendige oplysninger fra kommunen om, at etbarn er anbragt uden for hjemmet, at forældrene ikke overholder et forældrepålæg, at barnet ikkedeltager i uddannelse og oplysninger om, hvem der forsøger barnet. Herudover er der det særligeforhold ved børne- og ungeydelsen, at den udbetales uden ansøgning. Udbetaling Danmark kanderfor ikke indhente et samtykke til at indhente de beskrevne oplysninger fra kommunen i forbin-delse med en ansøgning forud for den første udbetaling af ydelsen.De nævnte oplysningerne indikerer i varierende grad, at familien har ”væsentlige sociale proble-mer”, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 1.2. ModregningUdbetaling Danmark foreslås fremover at skulle varetage en række opgaver vedrørende modreg-ning, der er reguleret i lovgivning, der administreres af Udbetaling Danmark, for eksempel efterboligstøtteloven. Udbetaling Danmark skal i den forbindelse foretage en vurdering af borgerensbetalingsevne efter gældende regler på baggrund af oplysninger om sociale forhold, herunderoplysning om sociale problemer, helbredsforhold m.v., der eventuelt findes i kommunale sager.Det vil derfor være nødvendigt, at Udbetaling Danmark ved modregning af ydelser altid kan ind-hente de nødvendige oplysninger fra kommunen uden samtykke fra borgeren.

3. Administration af pension og ydelser i kommunenKommunalbestyrelsen foreslås fortsat fremover at få ansvaret for at indgå en frivillig aftale medpensionisten om, at pensionen skal udbetales på en bestemt måde. Herefter skal Udbetaling Dan-mark have besked om aftalen. Denne oplysning kan være en følsom personoplysning, idet detforhold, at en borger får administreret pensionen, kan være en indikation på væsentlige socialeproblemer, der er omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1, eller helbredsproblemer efter personda-talovens § 8, stk. 1.B. Behov for at Udbetaling Danmark automatisk videregiver oplysninger til kommunerne1. Manglende betaling af børnebidrag har betydning for kontanthjælp mv.Når en kontanthjælpsmodtager, der har pligt til at betale børnebidrag til den, der har forældre-myndigheden over barnet, ikke betaler sit bidrag, kan der ske fradrag i for eksempel kontanthjæl-pen. Udbetaling Danmark foreslås fremover at få ansvaret for at administrere betaling af for-skudsvis udbetaling af børnebidrag og får dermed en viden om personer, der ikke opfylder deresbidragsforpligtelse. Da oplysningen har betydning for kommunernes administration af kontant-hjælp, bør Udbetaling Danmark automatisk og uden samtykke fra borgeren kunne videregivedenne oplysning til kommunen.En oplysning om, at en borger ikke har betalt børnebidrag er en oplysning, der efter omstændig-hederne kan være omfattet af persondatalovens § 8.2. Bistand i borgerservicecentrene til borgere med særlige behovDet foreslås i afsnit 2.5.2, at Udbetaling Danmark skal henvise borgere med særlige behov tilkommunen, hvis borgeren for eksempel vurderes at have behov for personlig bistand eller særligintensiv bistand til at udfylde ansøgninger m.v. til Udbetaling Danmark. Hvis en borger henven-der sig til Udbetaling Danmark og afgiver oplysninger om rent private forhold enten telefoniskeller skriftligt, og Udbetaling Danmark vurderer, at borgeren bør have bistand fra et borgerser-vicecenter, bør Udbetaling Danmark kunne sende de afgivne oplysninger videre til kommunensammen med en anmodning om bistand uden særskilt at skulle bede borgeren om samtykke tilvideresendelsen, og uden at Udbetaling Danmark skal vurdere, om videregivelse kan ske udensamtykke efter persondatalovens § 8, stk. 3.I alle de ovennævnte eksempler vil hverken Udbetaling Danmark eller en forvaltning i kommu-nen, der udfører opgaver på det sociale område, i alle tilfælde kunne videresende oplysningerneautomatisk og uden samtykke efter § 8, stk. 3, da bestemmelsen forudsætter, at der sker en kon-kret vurdering i hver enkelt sag af, om oplysningerne kan videregives.Persondatalovens § 8, stk. 3, vurderes derfor at udgøre en unødig barriere for, at kommunerne ogUdbetaling Danmark kan give hinanden gensidig besked om oplysninger, der har betydning forden anden myndigheds omberegning, fradrag, modregning og anden opfølgning på sager.Hertil kommer, at det heller ikke vil være hensigtsmæssigt at forsøge at indhente samtykke fraborgeren i situationer, hvor videregivelsen af oplysningerne medfører, at borgeren får stoppeteller nedreguleret størrelsen af en kontant ydelse eller et økonomisk tilskud, idet borgeren i dissetilfælde må formodes ikke at ville give tilladelse til videregivelsen.

Det vurderes derfor, at der bør indføres en klar hjemmel til at henholdsvis kommunen og Udbeta-ling Danmark skal videregive relevante oplysninger om rent private forhold uden samtykke fraborgeren til hinanden, hvis det er nødvendigt for at den anden myndighed kan foretage efterregu-leringer, omberegninger, stoppe udbetaling af ydelser og foretage anden opfølgning i forhold tilydelser inden for eget myndighedsområde. Herudover vurderes det at være nødvendigt, at Udbe-taling Danmark til brug for administration af lov om børne- og ungeydelsen, kan modtage rele-vante informationer fra kommunen uden samtykke fra borgeren, ikke blot til brug for efterregule-ring, omberegning m.v., men også forud for den første udbetaling af ydelsen. Det skyldes, at bør-ne- og ungeydelsen også fremover vil blive udbetalt uden ansøgning, og borgeren har derfor ikkesom i ansøgningssager mulighed for at give samtykke til, at Udbetaling Danmark kan indhenteoplysninger fra kommunen inden udbetalingen finder sted.Videregivelsen skal kunne ske uden, at den afgivende myndighed skal vurdere, om betingelsernefor at videregive oplysninger om rent private forhold uden samtykke fra borgeren efter betingel-serne i § 8, stk. 3, er opfyldt. Det foreslås, at kommunerne og Udbetaling Danmark for at kunneforetage en vurdering af, om oplysninger skal videregives uden samtykke fra borgeren, kan fåadgang til oplysninger om, hvilke type af ydelser og økonomiske tilskud, borgeren modtager samtoplysninger om størrelsen på ydelsen.Persondataloven indeholder ingen regler om, at en myndighed i en sådan situation skal videregiveoplysningen på eget initiativ. For at sikre, at oplysningerne bliver videregivet, foreslås det derfor,at kommunen og Udbetaling Danmarkskalvideregive oplysningerne, hvis de er nødvendige forden anden myndigheds opfølgning m.v. på sager.Forslaget vil sikre, at Udbetaling Danmark og kommunerne får adgang til alle oplysninger, der ernødvendige for at kunne foretage en korrekt administration af den sociale lovgivning.Forslaget vil herudover medvirke til en mere ensartet praksis for udveksling af oplysninger mel-lem de to myndigheder, da en videregivelse ikke vil bero på den enkelte sagsbehandlers vurderingog fortolkning af persondatalovens § 8, stk. 3. En fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, erherudover en forudsætning for, at Udbetaling Danmark og kommunerne kan indrette de eksiste-rende og fremtidige digitale adgange til oplysningerne således, at der gives automatisk besked omhændelser i egne sager, der har betydning for den anden myndigheds opfølgning på sager m.v.Det vurderes ligeledes, at der bør indføres en klar hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan vide-resende oplysninger om rent private forhold uden samtykke fra borgeren, når der er tale om op-lysninger, som Udbetaling Danmark har modtaget fra en borger, og hvor Udbetaling Danmarkvurderer, at der er tale om en borger med særlige behov, der skal have bistand fra et borgerser-vicecenter til at udfylde ansøgningen til Udbetaling Danmark m.v. Videregivelsen foreslås også idette tilfælde at kunne ske uden, at den afgivende myndighed skal vurdere, om betingelserne forat videregive oplysninger om rent private forhold uden samtykke fra borgeren efter betingelsernei § 8, stk. 3, er opfyldt.2.8. Særligt om kommunernes og Udbetaling Danmarks samarbejde om kontrol og tilbagebeta-lingssager2.8.1. Oplysning af tilbagebetalingssager2.8.1.1. Gældende ret

Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling i sager på det sociale område, hvor borge-ren har vildledt myndigheden, fremgår af de enkelte sociale love og indeholder de samme betin-gelser for at kunne træffe afgørelse i disse typer af sager. Betingelsen for at træffe afgørelse omtilbagebetaling er for det første, at borgeren har modtaget ydelsen mod bedre vidende ved foreksempel at tilbageholde eller fortie oplysninger, som er omfattet af borgerens oplysningspligtover for myndigheden. For det andet skal ydelsen være modtaget med urette. Begge betingelserskal være opfyldt for at kunne kræve tilbagebetaling.Det er et grundlæggende princip, at ansvaret for at oplyse og træffe afgørelse i sager om tilbage-betaling af ydelser, der er modtaget med urette og mod bedre vidende af borgeren (i det følgendekaldet tilbagebetalingssager), er hos den myndighed, som har myndighedsansvaret for ydelsen.Det er derfor efter gældende regler kommunen, der har ansvaret for at sikre, at de ydelser, derfremover skal administreres af Udbetaling Danmark, bliver udbetalt på et korrekt grundlag, ogdermed også kommunen, der i dag har ansvaret for at træffe afgørelse om tilbagebetaling i depågældende sager.Kommunen har pligt til at rejse en sag om tilbagebetaling, hvis myndigheden har en begrundetformodning om, at borgeren i en periode har modtaget en sociale ydelse med urette, og borgerenhar været vidende om dette. Det skyldes, at myndighederne kun har hjemmel til at tildele ydelsertil de borgere, der opfylder lovens betingelser for at modtage hjælpen.Sager om tilbagebetaling af sociale ydelser handler typisk om, hvorvidt borgeren skal betragtessom reelt enlig, eller har uoplyste indtægter af en sådan størrelse, at de vil påvirke størrelsen påden udbetalte hjælp.Kommunen har således pligt til at undersøge en sag nærmere, hvis der fremkommer oplysninger,som giver anledning til at vurdere, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for at modtagehjælpen. Oplysningerne kan fremkomme ved, at kommunen modtager en anonym anmeldelse fraen borger, for eksempel en nabo eller ved en underretning fra en anden myndighed, for eksempelfra SKAT, der ved kontrol i virksomheder ved et tilfælde kommer i besiddelse af oplysninger, derkan tyde på, at borgeren ”arbejder sort” og modtager sociale ydelse med urette. Kommunen kanogså selv ved registersamkøring eller stikprøvekontrol blive opmærksom på forhold, der giveranledning til at undersøge en sag nærmere, for eksempel hvis kommunen kan se, at en modtageraf social pension kort før årsskiftet har hævet hele sin opsparing med henblik på at kunne modta-ge supplerende pensionsydelse (”ældrechecken”). Det vil ofte ikke være tilstrækkeligt, at kom-munen alene lægger en enkelt oplysning til grund for sin vurdering af, om der skal påbegyndes entilbagebetaling. Kommunen vil således normalt indhente flere oplysninger fra andre sager for atkunne danne sig et billede af, om sagen skal henlægges eller undersøges yderligere som en tilba-gebetalingssag.Hvis der efter kommunens indledende indhentning af oplysninger fra egne sager om borgerenopstår en mere konkret og begrundet formodning om, at ydelsen kan være modtaget med ”urette”,påbegynder kommunen en tilbagebetalingssag, hvor det skal undersøges, om betingelserne for atkræve tilbagebetaling er til stede.Det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvornår kommunen vurderer, at der er grund-lag for at gå videre med sagen som en tilbagebetalingssag. Hvis kommunen for eksempel ved en

anonym anmeldelse fra en borger har noteret i sagen, at der har været flere anonyme henvendelserom sagen, som har været grundløse og udtryk for chikane, vil kommunen kunne henlægge sagen.Omvendt vil oplysninger fra en anden sag i kommunen, hvor borgeren har givet udtryk for athave en samlever, kunne understøtte, at der kan være basis for at gå videre med en sag, hvis enborger er blevet anmeldt for at modtage ydelser til enlige med urette.Oplysningen af en tilbagebetalingssag i kommunen sker navnlig efter § 11 a og c, stk. 1, nr. 4, ilov om retssikkerhed på det sociale område, persondataloven og forvaltningsretlige principper.Kommunen kan efter disse bestemmelser for eksempel indhente oplysninger fra andre myndighe-der og private for eksempel læger, pengeinstitutter, arbejdsgivere m.v. uden samtykke fra borge-ren. Herudover kan kommunen efter § 11 a, stk. 2, samkøre oplysninger om økonomiske forholdog oplysninger om ferieforhold til brug for generel kontrol. Der henvises til afsnit 2.6.1.2. for ennærmere beskrivelse af reglerne.Kommunen skal i forbindelse med en afgørelse om tilbagebetaling partshøre borgeren efter for-valtningslovens § 19. Dette sker typisk skriftligt, men kommunen kan også vælge at indkaldeborgeren til en samtale, hvor borgeren kan få lejlighed til at udtale sig om afgørelsesgrundlaget isagen.Borgeren har som udgangspunkt pligt til at bidrage til sagens oplysning, jf. § 11 i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område. Denne forpligtelse skal i tilbagebetalingssagerfortolkes i lyset af § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens tvangsindgreb og oplysnings-pligter.Efter § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-lysningspligter gælder bestemmelser i lovgivningen om pligt til at meddele oplysninger til myn-digheden ikke i forhold til en mistænkt, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson ellerjuridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udeluk-kes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den for-modede lovovertrædelse. Bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor der i lov eller bekendtgørelsem.v. er fastsat pligt til at meddele oplysninger til en myndighed. Det gælder, uanset om en over-trædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges for eksempel vedbrug af tvangsbøder. Bestemmelsen har således også betydning for tilbagebetalingssager på detsociale område, selv om borgeren ikke kan idømmes en sanktion for ikke at medvirke til sagensoplysning.Retten til ikke at udtale sig indtræder først, når der er mistanke om, at der kan være begået enstrafbar lovovertrædelse og mistanken er så stærk, at der vil være grundlag for at tillægge ved-kommende en sigtets rettigheder inden for strafferetsplejen. En formodning om, at en borger mu-ligvis modtager en social ydelse med urette og mod bedre vidende, udgør ikke en sådan mistankefra samme tidspunkt, som der er påbegyndt en tilbagebetalingssag. En mistanke om, at der ogsåkan være begået et strafbart forhold, vil dog kunne opstå efterhånden som myndigheden indhenteroplysninger til sagen. Ved vurderingen af om der er en konkret mistanke, må det som udgangs-punkt være afgørende, om myndighedens mistanke er så stærk, at der ville være grundlag forinden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettighe-der. Der skal således foreligge omstændigheder, oplysninger m.v., som på objektivt grundlag ogmed rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld. En person skal normalt anses for sig-

tet, når mistanken samler sig om vedkommende, og efterforskningen direkte retter sig mod denpågældende og ikke mod en bredere kreds.Et strafbart forhold kan for eksempel være en overtrædelse af straffeloven eller § 12 b i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, hvor afgivelse af urigtige eller vildledendeoplysninger eller undladelsen af at afgive oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen,kan straffes, hvis der er tale om grov uagtsomhed.Efter § 10, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og ved forvalt-ningens tvangsindgreb og oplysningspligter, skal en myndighed vejlede den mistænkte om, atvedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmel-sen af den formodede lovovertrædelse.Myndighedsudøvelse, herunder sagsoplysningsskridt, som indhentning af oplysninger i for ek-sempel sager om tilbagebetaling, kan ikke overlades til andre myndigheder uden udtrykkelig lov-hjemmel. Kommunerne har ikke i dag hjemmel til at overlade oplysningen af sager til andremyndigheder, men kan koordinere indsatsen mod misbrug af sociale ydelser med andre myndig-heder, for eksempel SKAT og Pensionsstyrelsen.Når en myndighed efter gældende regler i praksis på eget initiativ videregiver en oplysninger tilen anden myndighed, fordi oplysningen antages at have betydning for en eventuel sag om tilba-gebetalingssag, hos den myndighed, der modtager oplysningen, sker det med henvisning til, atvideregivelsen er påkrævet for en afgørelse, som den modtagende myndighed skal træffe, jf. per-sondatalovens § 8, stk. 2. Videregivelsen kan også ske med henvisning til, at hensynet til vareta-gelse af offentlige interesser klart overstiger hensynet til at holde oplysningen hemmelig (værdi-springsreglen), jf. persondatalovens § 8, stk. 3.2.8.1.2. Overvejelser og lovforslagets indholdNår myndighedsansvaret overgår fra kommunen til Udbetaling Danmark medfører dette, at Udbe-taling Danmark også får ansvaret for at træffe afgørelse i sager om tilbagebetaling på de lovgiv-ningsområder, som Udbetaling Danmark får myndighedsansvaret for. Der henvises til afsnit 2 ide almindelige bemærkninger i L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov omhøjeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel bo-ligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbeta-ling Danmark).Det er afgørende, at indsatsen mod misbrug af ydelser bliver styrket. I den forbindelse skal der påden ene side tages hensyn til, at Udbetaling Danmark som landsdækkende myndighed får adgangtil at samkøre registre og får gode forsætninger for at kunne foretage analyser og målrette indsat-sen for at forhindre og afdække misbrug af ydelser via stikprøvekontroller og registerundersøgel-ser. På den anden side skal der tages hensyn til, at kommunerne i kraft af deres nærhed til borge-ren i visse tilfælde har bedre forudsætninger for at oplyse sagerne. For eksempel kan kommunenholde møder med borgeren, og har nemmere adgang til at indhente oplysninger fra ansatte i dekommunale tilbud, som borgeren er i kontakt med. Herudover skal der ved overvejelser om,hvordan indsatsen mod misbrug kan styrkes, tages hensyn til, at borgeren i nogle tilfælde vilmodtage ydelser fra både kommunen og Udbetaling Danmark på samme tid, hvor de samme fak-tuelle forhold vil have betydning for sager på begge myndigheders områder.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at den fremtidige indsats sker i et tæt og koordineret samar-bejde mellem kommunen og Udbetaling Danmark, og at kommunerne i visse tilfælde kan oplysesager, der hører under Udbetaling Danmarks sagsområde.For at sikre, at Udbetaling Danmark og kommunerne altid modtager oplysninger, der er relevantefor at vurdere, om der er sket misbrug af sociale ydelser og om der derfor skal påbegyndes ellertræffes afgørelse i en sag om tilbagebetaling af en ydelse, foreslås det præciseret i loven, at hen-holdsvis kommunen og Udbetaling Danmark på eget initiativ har pligt til at videregive relevanteoplysninger til den anden myndighed, hvis oplysningerne kan have betydning for den modtagen-de myndigheds kontrol af, om der kan være sket misbrug af udbetaling af kontante ydelser ellerøkonomiske tilskud. Bestemmelsen er en kodificering af gældende praksis, hvorefter myndighe-der automatisk og på eget initiativ videregiver oplysninger, som en anden myndighed har brug fori deres sagsbehandling, hvis det må antages, at oplysningen vil ændre borgerens ret til en ydelseeller ydelsens størrelse. Forslaget medvirker til at sikre, at den anden myndighed altid modtagerrelevante oplysninger, der har betydning for vurderingen af, om en ydelse er modtaget med urette.Videregivelsen af oplysningerne vil sikre, at den anden myndighed, der modtager oplysningerne,kan vurdere, om der på baggrund af oplysningen skal påbegyndes en tilbagebetalingssag.Som beskrevet i afsnit 2.8.1.1. foretager kommunen i dag en indledende vurdering af, om der kanvære grundlag for at undersøge en sag nærmere, hvis kommunen modtager en anonym anmeldel-se eller oplysninger fra en anden myndighed, der kan tyde på, at en borger modtager en ydelsemed urette. Vurderingen sker ved, at kommunen indhenter oplysninger fra andre sager i egenforvaltning og sammenholder dem med de øvrige oplysninger i dagen. De sagsområder, der eftergældende regler indeholder oplysninger, som kan bidrage til at give et helhedsbillede af borgeren,og som ofte er forudsætningen for, at kommunen kan vurdere, om der er ”noget at komme efter” ien sag, vil fremover findes i både kommunen og Udbetaling Danmark. Hvis kommunen og Udbe-taling Danmark ikke får mulighed for og pligt til at videregive oplysninger fra egne sager, vil detvære vanskeligt for både kommunen og Udbetaling Danmark at tilvejebringe grundlaget for at fåen mere konkret og begrundet formodning om, at en borger modtager en ydelse med urette, så derkan påbegyndes en tilbagebetalingssag.Det foreslås derfor, at henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark efter anmodning får pligttil videregive oplysninger til den anden myndighed, der foreligger i egne sager, det vil sige oplys-ninger, som allerede er noteret i sagerne, hvis oplysninger er nødvendige for den anden myndig-heds vurdering af, om der skal påbegyndes en tilbagebetalingssag. Dette vil sikre, at kommunerneog Udbetaling Danmark kan påbegynde sager om tilbagebetaling på et mere kvalificeret grund-lag, idet påbegyndelse af en tilbagebetalingssag forudsætter en konkret og mere begrundet for-modning om, at en borger måske modtager en ydelse med urette. Det vil herefter være op til denmyndighed, der har bedt om oplysningerne at tage stilling til, hvordan de modtagne oplysningerskal indgå i det videre sagsforløb, og om der er grundlag for at påbegynde en tilbagebetalingssagpå eget myndighedsområde.Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmark kan overlade kompetencen til at foretage sagsbe-handlingsskridt i tilbagebetalingssager på Udbetaling Danmarks sagsområde til kommunen. For-slaget indebærer, at kommunen får mulighed for - og pligt til - at undersøge en tilbagebetalings-

sag fra Udbetaling Danmark, og at kommunen får muligheder for eventuelt at undersøge sagensammen med en beslægtet sag i kommunen i samme sagsgang.I de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark overlader hele sagen eller en del af sagsoplysningerne tilkommunen, foreslås det, at kommunen ved varetagelse af opgaven for Udbetaling Danmark eromfattet af de samme beføjelser, som hvis kommunen havde varetaget opgaven som sit egetsagsområde. Det vil gøre det muligt for kommunen at oplyse både eventuelle sager fra kommu-nen og sagen fra Udbetaling Danmark efter fælles regler og forvaltningsretlige principper.Det foreslås i den forbindelse, at kommunerne, men ikke Udbetaling Danmark, kan foretage kon-trol af løn- og arbejdsforhold i virksomheder af borgere, der modtager ydelser fra UdbetalingDanmark. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 3, i L X, forslag til lov om æn-dring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myn-dighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark).Med henblik på at sikre, at kommunerne kan gå i dialog med borgeren, foreslås det, at kommu-nerne får mulighed for at henvende sig skriftligt til borgeren, og herudover kan indkalde borgeretil en samtale i kommunen, hvor borgeren for eksempel kan bidrage med faktuelle oplysninger tilsagen eller komme med sine kommentarer til de oplysninger, som er blevet indhentet i sagen afkommunen eller af Udbetaling Danmark.Kommunen skal under mødet være opmærksom på, at borgeren skal oplyses om, at borgeren harret, men ikke pligt, til at deltage i mødet eller bidrage til sagens oplysning, hvis kommunen ellerUdbetaling Danmark under sagsforløbet får mistanke om, at borgeren har begået en lovovertræ-delse, der kan medføre straf, jf. bestemmelsen i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningensanvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.Da Udbetaling Danmark selv vil kunne indhente en række oplysninger til brug for egne sager,foreslås det, at det er Udbetaling Danmark, som beslutter, hvornår kommunen skal have overladtkompetencen til at oplyse sagen, til at henvende sig skriftligt til borgeren og til at indkalde borge-ren til en samtale.Hvis kommunen i forvejen har påbegyndt eller har planer om at påbegynde en tilbagebetalingssagpå sit eget sagsområde, hvortil der skal indhentes nye oplysninger, forudsættes det, at kommunenog Udbetaling Danmark går i dialog om, hvordan Udbetaling Danmarks sag bedst oplyses, her-under hvilken myndighed, der oplyser hvilke dele af sagen, hvis oplysningen af sagen ikke over-drages til kommunen i sin helhed.Det foreslås, at kommunen ikke kan overtage Udbetaling Danmarks kompetence og forpligtelsetil at foretage en partshøring af borgeren efter forvaltningsloven, idet parthøringen er et sagsbe-handlingsskridt, der har tæt sammenhæng med den endelige afgørelse om tilbagebetaling. Det vilsåledes altid være Udbetaling Danmarks ansvar at sikre, at borgeren ved, at oplysninger afgivet tilkommunen vil indgå i Udbetaling Danmarks afgørelse om tilbagebetaling i forhold til en bestemtydelse.Der er foretaget en vurdering af, om de gældende regler om udveksling af oplysning udgør enunødig hindring for det foreslåede samarbejde om oplysning af tilbagebetalingssager, eller om

udveksling af oplysninger efter den foreslåede model uden samtykke fra borgeren kan ske indenfor rammerne af gældende regler i persondataloven og lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område, jf. nærmere nedenfor.Det foreslås i afsnit 2.6.2, at § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 11 a, stk. 2, også finderanvendelse, når Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger i sager, hvor der træffes afgørelseom tilbagebetaling af ydelser på Udbetaling Danmarks område. Det vil sikre, at kommunen ogUdbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren, kanindhentede nødvendige oplysninger frahinanden til brug for tilbagebetalingssager.§ 11 a, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdegiver imidlertid kun mulighed for at fravige kravet om samtykke i sager, hvor der allerede er truf-fet beslutning om at påbegynde en sag om tilbagebetaling, men ikke i sager, hvor myndighedenovervejerat påbegynde en tilbagebetalingssag. § 11 a, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, regulerer heller ikkekommunens eller Udbetaling Danmarks muligheder for at videregive følsomme personoplysnin-ger på eget initiativ uden samtykke fra borgeren, for eksempel, hvis Udbetaling Danmark vil an-mode kommunen om at overtage sagsoplysningen af sager inden for Udbetaling Danmarks sags-område.Videregivelse af oplysninger på eget initiativ om rent private forhold, der er omfattet af personda-talovens § 7 og § 8 fra Udbetaling Danmark til kommunen, der har betydning for den anden myn-digheds afgørelser, skal ske efter persondatalovens § 8, stk. 3. Videregivelse af oplysninger påeget initiativ om rent private forholdfra kommunentil Udbetaling Danmark vil ligeledes ske efterpersondatalovens § 8, stk. 3, hvis oplysningen videregives fra en forvaltning i kommunen, derudfører opgaver på det sociale område, og efter persondatalovens § 8, stk. 2, hvis oplysningenvideregives fra en anden fagforvaltning. Videregivelse af oplysninger uden samtykke fra borgerenefter persondatalovens § 8, stk. 3, forudsætter en konkret vurdering af, om oplysningen kan vide-regives.Det vurderes at være nødvendigt, at kommunikationen mellem kommunen og Udbetaling Dan-mark efter de foreslåede bestemmelser om samarbejde mellem de to myndighederaltidkan skeuden samtykke fra borgeren, da borgeren ikke kan forventes at ville give samtykke til, at kommu-nen og Udbetaling Danmark samarbejder om at indhente oplysninger, der vil blive anvendt i af-gørelser, der kan være til ugunst for borgeren.Det vurderes således at være nødvendigt, at kommunen og Udbetaling Danmark kan fravige kra-vet om samtykke i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,ved indhentning af oplysninger i sager, hvor der endnu ikke er påbegyndt en tilbagebetalingssag.Det vurderes ligeledes at være nødvendigt, at den foreslåede pligt til at videregive oplysninger,der har betydning for den anden myndigheds vurdering af, om,der skal påbegyndes en tilbagebe-talingssag samt den øvrige korrespondance i forbindelse med samarbejde om kontrol og tilbage-betalingssageraltidkan ske uden samtykke fra borgeren, og at der kan udveksles oplysningeruden samtykke om både personer, der søger om eller får hjælp og personer, der har fået hjælp.Herudover vurderes det at være hensigtsmæssigt, at der vil kunne udveksles oplysninger udensamtykke om en eventuel ægtefælle eller samlever samt om husstandsmedlemmer, hvis det harbetydning for vurderingen af, om der skal påbegyndes en tilbagebetalingssag eller til brug for entilbagebetalingssag, der allerede er påbegyndt.

Det vurderes at være uhensigtsmæssigt, hvis kommunen og Udbetaling Danmark i hver enkeltsituation i forbindelse med det fremtidige samarbejde om kontrol og tilbagebetalingssager skalvurdere, om betingelsen for at videregive relevante oplysninger er i overensstemmelse med per-sondatalovens § 8, stk. 3. Det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at videregivelsen skal ske efteren konkret afvejning af modstående interesser (værdispringsreglen), da der vil være en risiko foren uensartet praksis for udveksling af oplysninger i kommunerne.Herudover er det en væsentlig hindring for det fremtidige samarbejde, at § 8, stk. 3, ikke indehol-der en hjemmel til at udveksle oplysninger i forbindelse med, at en myndighed kan overlade enmyndighedsopgave til en anden myndighed, for eksempel i de situationer hvor Udbetaling Dan-mark vurderer, at kommunen skal overtage oplysningen af en sag på Udbetaling Danmarks sags-område. Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger i forbindelse med en anmodning omat oplyse en sag på Udbetaling Danmarks vegne, bør således kunne ske uden samtykke fra borge-ren og uden en konkret afvejning af, om oplysningen kan videregives (værdispringsreglen). Denmanglende hjemmel i persondatalovens § 8, stk. 3, til at udveksle oplysninger uden samtykke fraborgeren som led i et sagsforløb, hvor den modtagende myndighed ved en mere traditionel opga-vetilrettelæggelse selv ville have varetaget alle dele af forløbet, er tidligere blevet omtalt i forslagtil lov om kommunale borgerservicecentre, L 72 fremsat den 24. februar 2005, hvor der også blevforeslået - og efterfølgende vedtaget - en fravigelse af § 8, stk. 3 i persondataloven, der muliggørudveksling af oplysninger i forbindelse med denne type myndighedsoverdragelse.Det er derfor nødvendigt at indføre et klart og utvetydigt hjemmelsgrundlag, der giver mulighedfor, at kommunen og Udbetaling Danmark altid kan udveksle oplysninger uden samtykke fraborgeren til brug for det fremtidige samarbejde om misbrug af ydelser. Det vil i den forbindelsevære hensigtsmæssigt at præcisere, at adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke omfat-ter både den, der modtager hjælp, samt dennes eventuelle ægtefælle eller samlever og andre hus-standsmedlemmer.En ændring af reglerne vil indebære en yderligere fravigelse af samtykkekravet i § 11 a i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, i de tilfælde, hvor der endnu ikke er påbe-gyndt en tilbagebetalingssag og af persondatalovens § 8, stk. 3, i de tilfælde, hvor kommuneneller Udbetaling Danmark videregiver følsomme personoplysningerne til hinanden på eget initia-tiv.Herudover vil der være tale om en udvidelse i forhold til den kreds, der kan indhentes oplysningerom efter § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, dader også vil kunne indhentes oplysninger om ægtefællen, samleveren og andre husstandsmed-lemmer, uden at der skal foretages en vurdering af om betingelserne i § 8, stk. 3, er opfyldt.For at sikre, at kommunen og Udbetaling Danmark kun videregiver oplysninger til hinanden, hvisde er nødvendige for den modtagende myndigheds sagsbehandling, foreslås det, at kommunen ogUdbetaling Danmark uden samtykke fra borgere får adgang til oplysninger om, hvilke ydelser ogøkonomiske tilskud borgeren modtager fra den anden myndighed samt størrelsen på ydelsen.Dette vil ligeledes i det omfang, der videregives oplysninger om rent private forhold, være enfravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.Hvis kommunen og Udbetaling Danmark ved samarbejdet om tilbagebetalingssager får en kon-kret mistanke om et strafbart forhold og ikke længere blot har en formodning om, at en borger har

modtaget en ydelse med urette og mod bedre vidende, skal sagen overdrages til politiet efter etkonkret skøn.2.8.2. Aktindsigt i korrespondance om sager om kontrol2.8.2.1. Gældende retInterne arbejdsdokumenter, for eksempel journalnotater, er som udgangspunkt undtaget fra akt-indsigt efter forvaltningslovens § 12, stk. 1, og offentlighedslovens § 7.Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for ensags afgørelse, som kun fremgår af de interne arbejdsdokumenter, er dog undergivet aktindsigt, jf.forvaltningslovens § 12, stk. 2, og offentlighedslovens § 11, stk. 1. Efter forvaltningslovens § 13og offentlighedslovens § 8 omfatter retten til aktindsigt - uanset forvaltningslovens § 12 og of-fentlighedslovens § 7 - interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når dokumen-terne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørel-se, når dokumenterne alene indeholder oplysninger, som myndigheden har pligt til at tage notatom efter offentlighedslovens § 6, eller når dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er ud-arbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed medhensyn til en sags faktiske omstændigheder. Efter offentlighedsloven omfatter retten til aktindsigtdesuden interne arbejdsdokumenter, når de indeholder generelle retningslinjer for behandlingenaf bestemte sagstyper.Efter persondatalovens § 32, stk. 2, kan oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltningsom led i administrativ sagsbehandling, undtages fra retten til indsigt i samme omfang som efterreglerne i offentlighedslovens §§ 2, 7, 11 og 14.2.8.2.2. Overvejelser og lovforslagets indholdUdbetaling Danmark og kommunerne vil i forbindelse med forslaget til det fremtidige samarbejdeom kontrol og tilbagebetalingssager, jf. afsnit 2.8.1.2. og afsnit 2.10.2. nedenfor have behov for atudarbejde interne arbejdsdokumenter, som der er et sagligt behov for at udveksle.Det vurderes at være en uhensigtsmæssig barriere, hvis de borgere, der indhentes oplysninger om,vil kunne få aktindsigt i interne dokumenter, som de ikke har adgang til i dag, når kommunenundersøger en sag om tilbagebetaling. Forslaget om, at sagerne skal koordineres tæt mellem Ud-betaling Danmark og kommunerne og forslaget om, at Udbetaling Danmark vil kunne overladedet til kommunen at oplyse sager på Udbetaling Danmarks sagsområde, vil ikke kunne fungere,hvis borgeren kan søge om aktindsigt eller indsigt i dokumenterne, som indgår i sagerne, mens deer ved at blive behandlet, da borgeren i så fald vil kunne vildlede myndighederne.Det foreslås derfor, at arbejdsdokumenter, der er interne i henhold til forvaltningsloven og offent-lighedsloven, ikke som følge af udvekslingen mister deres interne karakter, når udveksling afoplysninger er nødvendige for, at kommunerne og Udbetaling Danmarks kan samarbejde omkontrol og tilbagebetalingssager. Der findes en lignende bestemmelse i lov om kommunale bor-gercentre, hvorefter der ikke er aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, der udveksles mellem etborgerservicecenter og en fagforvaltning eller myndighed, som borgerservicecentret varetageropgaver for.

2.9. Vurdering af forslagets proportionalitet og placering af dataansvaret2.9.1. Vurdering af forslagets saglighed og proportionalitetDet er blevet vurderet, om forslagene i afsnit 2.7.2. og 2.8.1.2. samlet vil være i overensstemmel-se med persondatalovens direktivbestemte krav om saglighed og proportionalitet. Inden dennevurdering foretages, opsummeres forslagene om at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, der vilmedvirke til at sikre, at den fremtidige administration af lovgivning på det sociale område sker påen effektiv og ensartet måde mellem alle kommuner og Udbetaling Danmark:Kommunen skal videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om borgere, hvis oplys-ningerne er nødvendige for Udbetaling Danmarks efterreguleringer, omberegning, fra-drag, modregning og anden opfølgning af sager på Udbetaling Danmarks myndighedsom-råde. Tilsvarende skal Udbetaling Danmark videregive oplysninger til kommunen, hvisoplysningerne er nødvendige for kommunens efterreguleringer, omberegninger og andenopfølgning af sager. Herudover skal kommunen videregive oplysninger, hvis de er nød-vendige forud for Udbetaling Danmarks første udbetaling af en børne- og ungeydelse. Forat kunne vurdere, om det er nødvendigt at videregive en oplysning, skal kommunen ogUdbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren have adgang til oplysninger om, hvilkeydelser og økonomiske tilskud borgeren modtager fra den anden myndighed samt størrel-sen på ydelsen.Udbetaling Danmark skal i forbindelse medvideresendelse af oplysninger til kommunenfra en borger med særlige behov,der vurderes at have behov for bistand efter forslaget til§ 4, stk. 3, kunne videresende oplysninger uden samtykke fra borgeren.Udbetaling Danmark og kommunerne skal kunne udveksle relevante og nødvendige op-lysninger i forbindelse med forslaget til det fremtidigesamarbejde om at oplyse sager omtilbagebetaling af ydelser og tilskud, der er modtaget med urette og mod bedre vidende afborgereni de tilfælde, hvor de gældende regler i § 11 a, jf. § 11 c, stk.1 nr. 4, i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område ikke er tilstrækkelige. Oplysnin-gerne kan kun videregives, hvis de kan have betydning for den modtagende myndighedskontrol af, om der kan være sket misbrug med udbetaling af kontante ydelser og økono-miske tilskud. Det foreslås, at der kan udveksles oplysninger uden samtykke fra borgeren,dennes ægtefæller eller samlever og eventuelle husstandsstandsmedlemmer, når Udbeta-ling Danmark og kommunen skal bruge oplysningerne til at vurdere, om der skal påbe-gyndes en sag om tilbagebetaling af en ydelse, der kan være modtaget med urette og modbedre vidende eller til brug for allerede påbegyndte sager af denne type. For at kunnevurdere, om det er nødvendigt at videregive en oplysning, skal kommunen og UdbetalingDanmark have adgang til oplysninger om, hvilke ydelser og økonomiske tilskud borgerenmodtager fra den anden myndighed samt størrelsen på ydelsen uden samtykke fra borge-ren.Efter persondatalovens § 5, stk. 2, må oplysninger kun indsamles til udtrykkeligt angivne og sag-lige formål, og senere behandling af oplysningerne må ikke være i strid med disse formål (finali-té-princippet).

Det vurderes, at de foreslåede hjemler opfylder kravet om saglighed. Udveksling af oplysningermellem Udbetaling Danmark og kommunerne vil efter de foreslåede bestemmelser alene kunnefinde sted i det omfang, det er helt nødvendigt på grund af kriterierne i den sociale lovgivning ogydelseslovgivningen, der forudsætter, at kommunen eller Udbetaling Danmark har belyst, ombetingelserne for at modtage hjælpen er til stede ved at indhente og dokumentere en række for-hold om borgeren. Oplysninger, der er indhentet, vil ligeledes alene blive genanvendt til admini-stration af Udbetaling Danmarks myndighedsområde og dermed til forenelige formål.Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og til-strækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortiloplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Der gælder såle-des et princip om proportionalitet.Det vurderes ligeledes, at lovforslagets bestemmelser om udveksling af oplysninger mellemkommuner og Udbetaling Danmark samlet set er proportionale, idet der gør sig helt særlige for-hold gældende ved etableringen af Udbetaling Danmark.Med de foreslåede bestemmelser vil der kunne ske den nødvendige udveksling af oplysningeruden samtykke fra borgeren til brug for opfølgning på sager i samme omfang som i dag, hvormyndighedsansvaret i forhold til de berørte ydelsesområder er samlet i kommunen sammen medden øvrige sociale lovgivning. Lovforslaget sikrer herudover, at der kan ske den fornødne indsatsmod og samarbejde om sager om tilbagebetaling af ydelser, som borgeren kan have modtagetmed urette og mod bedre vidende.Borgeren vil forud for ansøgningen blive oplyst om, at kommunen og Udbetaling Danmark kanudveksle oplysninger uden samtykke i visse situationer, jf. forslaget i § 5 til, at Udbetaling Dan-mark bliver omfattet af § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.De opgaver, som kommunerne fortsat skal varetage på det sociale område i kommunerne, vil ogsåfremover være meget tæt forbundet med de ydelser, der administreres af Udbetaling Danmark.Administrationen i forhold til flere af lovene vil for eksempel blive delt mellem kommunen ogUdbetaling Danmark, således at Udbetaling Danmark og kommunerne har opgaver efter forskel-lige bestemmelser i den samme lov, for eksempel lov om social pension og lov om boligstøtte.Det vil derfor få særligt store uheldige konsekvenser, hvis mulighederne for udveksling af oplys-ninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark bliver for restriktive alene som følge af enny organisering af administrationen af ydelserne. Der er taget lignende hensyn ved oprettelsen afborgerservicecentrene, hvor borgerservicecentrene efter særlige bestemmelser i lov om kommu-nale borgerservicecentre kan udveksle oplysninger, med den fagforvaltning eller den myndighed,som de varetager opgaver for og for andre myndigheder, som borgerservicecenteret udfører op-gaver for.Selv om Udbetaling Danmark etableres som en selvstændig myndighed, er der forsat bådeledelsesmæssige og økonomiske interesser mellem Udbetaling Danmark og kommunerne.Udbetaling Danmark forvalter ikke egne midler, men administrerer en række stats- og kom-munalt finansierede ydelser, for eksempel boligsikring, boligydelse og social pension. Herud-over har kommunerne indflydelse på Udbetaling Danmarks administration af reglerne, idetseks ud af bestyrelsens ni medlemmer - herunder formanden - udpeges efter indstilling fra KL.Disse særlige forhold begrunder også det hensigtsmæssige i at fravige betingelserne for ud-

veksling af oplysninger i persondatalovens § 8, stk. 3. Den særlige organisering giver desudenbåde Udbetaling Danmark, kommunerne og borgeren en berettiget forventning om, at kommu-nen og Udbetaling Danmark vil kunne udveksle oplysninger efter mere lempelige betingelser,end der kan ske mellem kommunen og andre myndigheder.Det primære formål med etableringen af Udbetaling Danmark er at frigøre ressourcer gennemstordriftsfordele, der blandt andet skal tilfalde kommunerne, som vil kunne anvende midlerne tilanden borgerrettet service. Dette formål bør ikke hindres af unødigt skærpede krav til betingel-serne for udveksling af oplysninger mellem Udbetaling Danmark og kommunerne, der vil medfø-re øgede administrative omkostninger. Øgede retssikkerhedsmæssige krav ved udveksling af op-lysninger mellem Udbetaling Danmark og kommunen vil medføre, at de forventede økonomiskefordele ved omlægningen ikke kan blive fuldt ud indfriet. Det skal bemærkes at både kommuner-ne og Udbetaling Danmark ved udveksling af oplysninger med andre myndigheder og privateskal følge de almindelige regler, der gælder for udveksling af oplysninger.Persondatalovens § 8, stk. 3, tager udgangspunkt i en organisatorisk afgræsning af det socialeområde, og er ikke blevet justeret i takt med udviklingen i den organisatoriske tilrettelæggelse afopgaveløsningen i den offentlige forvaltning. Det findes derfor hensigtsmæssigt at fravige be-stemmelsen, hvor bestemmelsen unødigt vanskeliggør samarbejdet mellem nye myndigheder, dervaretager opgave på det sociale område.Persondatalovens § 8, stk. 3, er ikke en direktivbestemt bestemmelse, men følger en folketingsbe-slutning om, at der for sociale myndigheders vedkommende bør gælde skærpede krav, når devideregiver oplysninger. Persondatalovens § 8, stk. 3, kan således fraviges, uden at det er stridmed direktivet, hvis der er vægtige grunde til det.Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, vil samlet set i forhold til de oplysninger, der vil skul-le udveksles mellem Udbetaling Danmark og kommunerne, gælde for et mindre antal oplysnin-ger, da Udbetaling Danmark primært vil skulle varetage opgaver i forhold til ydelser, der hoved-sagelig er baseret på objektive forhold. Der vil således overvejende blive udvekslet personoplys-ninger mellem kommuner og Udbetaling Danmark af ikke følsom karakter, som dermed ikke eromfattet af persondatalovens § 8, stk. 3.De it-systemer, der i dag anvendes til at administrere reglerne, har indbygget en række service-funktioner, der sikrer, at den enkelte medarbejder kan blive opmærksom på forhold, der har be-tydning for retten til den enkelte ydelse. I flere tilfælde kan sagsbehandleren således få besked omkonkrete hændelser i en sag, der medfører, at sagsbehandleren følger op på sagen og eventuelt fårændret afgørelsen, hvis det er nødvendigt. Disse funktioner bør kunne videreføres uændret ogforudsætter en ændring af reglerne som foreslået. Alternativt skal medarbejdere i kommunen ogUdbetaling Danmark i hver sag foretage en konkret vurdering af, om beskeden må videregives ogvideregive oplysningen telefonisk eller pr. mail. Dette er både administrativt tungt og et tilbage-skridt i forhold til den nuværende it-understøttelse af området. Kommunerne og UdbetalingDanmark vil få dataansvaret for hver deres sagsområde, og de eksisterende og fremtidige digitaleadgange til data bliver tilrettet i overensstemmelse hermed. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9.2.om dataansvar og datasikkerhed.

Det er væsentligt af hensyn til en hurtig og ensartet administration på det sociale område, herun-der af de forsørgelsesydelser, der overflyttes til Udbetaling Danmark, at der er klarhed over reg-lerne. Af hensyn til borgernes retssikkerhed må der ikke opstå situationer, hvor administrationener uens, fordi Udbetaling Danmark, den enkelte kommune eller den enkelte sagsbehandler i en afde to myndigheder er i tvivl om, hvorvidt videregivelse af en oplysning ligger inden for personda-talovens rammer.Der er blevet overvejet en generel samtykkemodel, hvorefter alle borgere, der modtager socialeydelser, skal give et generelt samtykke til, at Udbetaling Danmark og kommunerne, efter at der ertruffet afgørelse i sagen, efterfølgende kan videregive oplysninger til hinanden uden samtykke,når det er relevant for den modtagende myndigheds sagsbehandling. Det er dog vurderingen, atdette ikke er hensigtsmæssigt, fordi borgeren ikke forventes at ville give samtykke til udvekslingaf oplysninger i de tilfælde, hvor borgeren vil miste en ydelse. Det vil kunne medføre, at en bor-ger enten får udbetalt for meget eller modtager forkert hjælp efter den sociale lovgivning.På baggrund af ovenstående vurderes det, at de foreslåede regler er såvel proportionale og denmest hensigtsmæssige og fremtidssikre løsning.2.9.2. Dataansvarlig, dataejer og databehandlerVed vedtagelsen af etableringsloven blev der blandt andet taget stilling til, hvem der vil væredataansvarlig og dataejer i forhold til Udbetaling Danmarks sager. Der er ikke i dette lovfors-lag foretaget ændringer.Det blev således vedtaget, at Udbetaling Danmark er dataansvarlig og dataejer i forhold tilpersondatalovens regler i forhold til de sager, jf. § 2, der skal varetages af myndigheden. Derhenvises nærmere til forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mel-lemste, forhøjet almindelig og almindelige førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtteog forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og UdbetalingDanmark), der fastlægger, hvilke opgaver, henholdsvis Udbetaling Danmark og kommunen skalhave myndighedsansvaret for på de enkelte lovgivningsområder. Det skal i den forbindelse be-mærkes, at kommunerne og Udbetaling Danmark ikke har adgang til at redigere i de data ogdatasystemer, der understøtter behandlingen sager på den anden myndigheds område, og kun iyderst begrænset omfang vil have umiddelbar adgang til at se oplysninger, som den andenmyndighed har indhentet. Dataansvaret vil altid påhvile den myndighed, der er myndighedsan-svarlig på området. I tilfælde, hvor kommunen efter lovforslaget skal videregive en oplysningtil Udbetaling Danmark, eller Udbetaling Danmark skal videregive en oplysning til kommu-nen, vil det være den modtagende myndighed, der skal bruge oplysningen til myndighedsud-øvelse, der har pligt til at iagttage persondatalovens regler om oplysningspligt i persondatalo-vens kapitel 8.Med dette lovforslag foreslås det, at kommunen på vegne af Udbetaling Danmark kan foreståhele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling vedrørende borgere, der modtagerydelser fra Udbetaling Danmark.Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at kommunen i disse sager er dataansvarlig, menskommunen oplyser sagen for Udbetaling Danmark. Når kommunen har oplyst sagen og over-sender oplysninger til Udbetaling Danmark, overgår ansvaret til Udbetaling Danmark. Udbeta-

ling Danmark vil herefter være dataansvarlig for de oplysninger, der indgår i borgerens sag, ogfor oplysninger som kan være tilgået sagen, inden anmodningen om bistand blev sendt tilkommunen. Hvis en borger henvender sig til Udbetaling Danmark eller kommunen og ønskerat gøre brug af sine rettigheder om for eksempel indsigt i registrerede oplysninger efter per-sondataloven, skal den myndighed, som borgeren henvender sig til, være opmærksom på,hvem der er dataansvarlig, og hvis det er relevant sende anmodningen videre til den andenmyndighed.Arbejdsmarkedets Tillægspension vil i praksis varetage den daglige administration som databe-handler for Udbetaling Danmark. Der vil ikke være situationer, hvor kommunerne skal være da-tabehandler for Udbetaling Danmark eller Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet det altid vilvære den myndighedsansvarlige, jf. myndighedsfordelingen i de enkelte ydelseslove, jf. § 2, derefter persondataloven skal betragtes som dataansvarlig efter persondataloven.Behandlingen af personoplysninger inden for Udbetaling Danmarks myndighedsområde vil blivetilrettelagt i overensstemmelse med persondatalovens §§ 5 og 41, stk. 3, samt principperne i sik-kerhedsbekendtgørelsen (Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændretved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse afpersonoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning). Der sikres herved samme sik-kerhedsniveau som ved den nuværende kommunale sagsbehandling. Der henvises i den forbin-delse også til anbefalingerne i vejledningen om datasikkerhed i borgerservicecentrene fra 2006,som vil danne grundlag for Udbetaling Danmarks videre arbejde med it-sikkerhed.Ifølge persondatalovens § 5, stk. 1, skal personoplysninger behandles i overensstemmelse medgod databehandlingsskik. Heri ligger, at behandlingen skal være rimelig og lovlig. Af § 5, stk. 2,følger, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og atsenere behandling ikke må være uforenelig med disse formål (finalité-princippet).Af persondatalovens § 41, stk. 3, følger, at den dataansvarlige (Udbetaling Danmark) skal træffede fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligteller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendeskendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.I sikkerhedsbekendtgørelsens § 11 er dette udmøntet således, at kun de personer, som autorisereshertil, må have adgang til de personoplysninger, der behandles, og kun personer, der er beskæfti-get med de formål, hvortil personoplysningerne behandles, må autoriseres. Det betyder, at medar-bejdere i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der på vegne af Udbetaling Danmark er beskæftigetmed opgaver inden for de enkelte lovområder, jf. lovforslagets § 2, kun vil få adgang til de per-sonoplysninger, der er nødvendige for at varetage opgaverne inden for de opgaver, den enkeltemedarbejder skal varetage.Ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der skal administrere sager for Udbetaling Danmark,vil typisk ikke udføre andre opgaver, som Arbejdsmarkedets Tillægspension varetager, herunderFeriekonto eller Arbejdsgivernes Elevrefusion. Udfører en medarbejder opgaver for både Ar-bejdsmarkedets Tillægspensions øvrige ordninger og Udbetaling Danmark, skal Arbejdsmarke-dets Tillægspension være særlig opmærksom på sikkerhedsbekendtgørelsen og sikkerhedsvejled-ningens beskrivelse af krav til datasikkerhed.

Udbetaling Danmark skal i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, jf. §11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område give de personer, derberøres af kontrolordningen, forudgående information om kontrolmuligheden efter § 12 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslaget til § 5. Dette kan for eksempelske i forbindelse med, at borgeren udfylder sin elektroniske ansøgning om ydelsen. Der henvisestil bemærkninger til § 5. For så vidt angår personer, der allerede modtager en ydelse, der frem-over administreres og udbetales fra Udbetaling Danmark, forudsættes det, at de ved førstgivnelejlighed gøres bekendt med, at det fremover vil være Udbetaling Danmark, der varetager kon-trollen.Sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed vil herudover forudsætte, at be-handlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. persondatalovens §§ 43-44, samt at tilsynets udtalelseindhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

2.10. Udbetaling Danmarks mulighed for samkøring af oplysninger om bopæls- og familieforhold2.10.1. Gældende retUdbetaling Danmark får ansvaret for at beregne og udbetale en lang række offentlige ydelser,herunder ansvaret for at vurdere, om en ansøger eller ydelsesmodtager skal betragtes som enligeller samlevende i forhold til retten til udbetaling af social pension og børnetilskud samt ansvaretfor at vurdere, hvem der indgår som medlem af en husstand ved tilkendelse af og beregning afboligstøtte.Udbetaling Danmark foreslås i forslaget til § 5, jf. afsnit 2.7.2., at få adgang til at kræve oplys-ninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennesægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser efter §11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilsvarende oplys-ninger kan Udbetaling Danmark indhente om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan sam-køres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløs-hedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at ydehjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller mis-brug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, somoplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. § 11 a, stk. 2,giver imidlertid ikke mulighed for, at Udbetaling Danmark kan samkøre registre med oplysningerom personer, der søger om eller modtager sociale ydelser med registre, der indeholder oplysnin-ger om bopæls- og familieforhold vedrørende ansøgernes eller ydelsesmodtagernes ægtefælle,samlever, tidligere ægtefælle, tidligere husstandsmedlemmer samt personer, der har eller tidligerehar haft forældremyndighed over ansøgerens eller ydelsesmodtageres barn med henblik på kon-trol af, om der kan være grundlag for at foretage nærmere undersøgelser af, om ansøgeren ellermodtageren af den sociale ydelse er reelt enlig.Efter Datatilsynets praksis, som bygger på en tilkendegivelse fra Retsudvalgets flertal i betænk-ning over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myndighedersregistre (registerloven), er det bl.a. en forudsætning, at myndighederne har et klart og utvetydigtretsgrundlag at arbejde på. Det er endvidere en forudsætning, at myndighederne kun lader kon-trolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det

vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende borgere, der modtager social pension,boligstøtte eller børnetilskud efter lovens ikrafttræden med oplysninger om bopæls- og familie-forhold, der vedrører tiden efter lovens ikrafttræden.Borgerne, som berøres af en kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndig-hedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes. Samkø-ring bør endvidere så vidt muligt kun finde sted, hvis de personer, der er omfattet af kontrollen,har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. EfterDatatilsynets praksis skal de personer, der berøres af en kontrol, have forudgående informationom, at der foretages kontrol, for eksempel i form af registersamkøring og sammenstilling af regi-stre og oplysninger, jf. persondatalovens § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik. Herudoverforudsætter samkøring i kontroløjemed efter persondatalovens kapitel 12, at kontrolordningenanmeldes til Datatilsynet.2.10.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDet danske velfærdssamfund hviler på et solidarisk princip om pligt til at yde og ret til at fåhjælp, når man har brug for det. Regeringen har derfor ikke tolerance over for socialt bedrageri,og vil derfor give myndighederne bedre muligheder for at opdage personer, der uberettiget ogmod bedre vidende modtager sociale ydelser.Regeringen foreslår derfor, at Udbetaling Danmark får bedre digitale muligheder for at blive op-mærksom på, om en person modtager ydelser uberettiget og mod bedre vidende som enlig ved atfå adgang til at samkøre registre.Forslaget giver Udbetaling Danmark mulighed for at danne et nyt dataprodukt gennem register-samkøringen. Udbetaling Danmark vil for eksempel få mulighed for at trække en liste over sager,hvor en person modtager social pension, børnetilskud eller boligstøtte som enlig, men hvor atypi-ske bopæl og familieforhold hos et tidligere husstandsmedlem eller tidligere ægtefælle indikerer,at vedkommende reelt bor sammen med ansøgeren eller ydelsesmodtageren, der dermed muligvissøger om ydelse på et uberettiget grundlag eller allerede modtager ydelsen med urette og modbedre vidende.Oplysningerne fra den nydannede liste kan indgå i vurderingen af, om en ansøger eller modtageraf social pension vurderes at være enlig, som det er defineret i lovgivningen og fastsat i praksisefter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v. Herudover kan oplysningerne indgå i vurderingen af, om en ansøger ellermodtager af børnetilskud, vurderes at være enlig ved ansøgning om eller modtagelse af ydelser tilenlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Herudover skal oplys-ningerne indgå i vurderingen af, hvem der er medlem af en husstand, når en borger søger om ellermodtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.Oplysninger om borgerens bopæls- og familieforhold er for eksempel oplysninger fra CPR-registret om, hvem der har forældremyndigheden over et barn, og om en person bor sammen medtidligere svigerforældre, hvor mange personer borgeren bor sammen med, hvor stor boligen er oghvor længe vedkommende har boet der.

Oplysninger om bopæls- og familieforhold og om, at en person modtager folkepension, boligstøt-te eller tilskud til dagsinstitutionsbetaling vil som udgangspunkt være ikke-følsomme personop-lysninger efter persondatalovens § 6. Oplysninger om at en person modtager førtidspension er enpersonoplysninger, om rent private forhold, der er omfattet af persondatalovens § 7. Der vil såle-des primært være tale om registersamkøring af ikke-personfølsomme oplysninger.Det foreslås, at oplysningerne, der fremkommer ved registersamkøringen, skal videregives tilansøgerens eller ydelsesmodtagerens kommune, hvis ansøgeren eller ydelsesmodtageren ogsåmodtager tilskud til betaling af udgifter til dagsinstitution. Dette vil sikre, at kommunen får mu-lighed for at vurdere, om personen er enlig efter kriterierne i lov om dag-, fritids- og klubtilbudm.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).Det foreslås ligeledes, at oplysninger skal videregives til kommunen, hvis oplysningerne kananvendes af kommunen til at vurdere, om der skal påbegyndelse af bopælssag efter lov om DetCentrale Personregister (cpr-sager).Den foreslåede bestemmelse kan alene anvendes på fremtidige forhold, og ikke med hensyn tilforhold og faktiske handlinger, der ligger forud for ordningens indførelse. De personer, der ansø-ger om boligstøtte, børnetilskud og boligstøtte, vil blive informeret om muligheden for samkøringeller sammenstillingen af oplysningerne i forbindelse med ansøgningen af ydelserne. Herudovervil persondatalovens bestemmelser om underretning m.v. i § 29 skulle iagttages i forhold til deansøgere og modtagere af ydelser, der samkøres oplysninger om. Der vil kunne gøres undtagelse iforhold til underretningspligten for de personer, der får undersøgt deres bopæls- og familiefor-hold, da underretning af samtlige personer vurderes at være uforholdsmæssigt vanskelig, jf. per-sondatalovens § 29, stk. 3. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 12.

2.11. Anke2.11.1. Gældende reglerReglerne om ankesystemet på det sociale område er fastsat i kapitel 7- 11 i lov om retssikkerhedog administration på det sociale område. De sociale nævn og Ankestyrelsen er ankeinstanser iforhold til afgørelser efter den beskæftigelsesmæssige og sociale lovgivning i det omfang, det erfastsat ved lov.Efter de gældende regler kan hovedparten af alle afgørelser på de områder, der foreslås varetagetaf Udbetaling Danmark jf. lovforslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtteog forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og UdbetalingDanmark), påklages til det sociale nævn som første klageinstans. Afgørelse efter lov om ret tilorlov og dagpenge ved barsel kan dog påklages til beskæftigelsesankenævnet, ligesom spørgsmå-let om, hvorvidt en forældremyndighedsindehaver er skattepligtig i lov om en børne- og unge-ydelse kan påklages til Skatteankenævnet. Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-valg kan tage henholdsvis det sociale nævns og Beskæftigelsesankenævnets sager op til behand-ling, hvis Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skønner, at sagen er af gene-rel eller principiel betydning.

Der er således i dag følgende sagsbehandlende instanser involveret i de sager, der fremover skaladministreres af Udbetaling Danmark: 1) kommunerne, 2) det sociale nævn eller beskæftigelses-ankenævnet og 3) Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet koordinerer kommunernes afgørelser regionalt,mens Ankestyrelsens koordinerer kommunernes og det sociale nævns og beskæftigelsesankenæv-nenes praksis på landsplan via de konkrete afgørelser i principielle sager, praksisundersøgelserm.v. Praksiskoordineringen på det sociale område hænger tæt sammen med organiseringen af dennuværende myndigheds- og klagestruktur på området, hvor der er mange instanser involveret, oghar til formål at sikre ligebehandling af borgerne gennem en ensartet praksis i hele landet i kom-munerne og de sociale nævn.Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er det sociale nævn, beskæfti-gelsesankenævnene, Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke bundet af part-nernes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Beggeinstanser kan alene efterprøve retlige spørgsmål og kan således ikke efterprøve afvejningen af deskøn, der måtte ligge til grund for en afgørelse.Inden en klage behandles, skal den myndighed, der har truffet afgørelse, vurdere om der er grund-lag for at give klageren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen bliverklagen sendt videre til klageinstansen.Klage til det sociale nævn og Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået med-delelse om afgørelsen. Ankeinstansen kan dog se bort fra, at fristen ikke er overholdt, hvis der eren særlig grund til det. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernesberegning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Herudover indeholder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område en rækkeandre bestemmelser om klageregler m.v.Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over sagsbehandlingstiden eller overpersonalets optræden.2.11.2. Overvejelser og lovforslagets indholdPå en række lovgivningsområder kan afgørelser indbringes for Ankestyrelsen som første og ene-ste administrative klageinstans. Der er tale om afgørelser, som afgøres af statslige myndigheder,for eksempel Pensionsstyrelsens sager om social pension og Arbejdsskadestyrelsens sager efterlov om arbejdsskadesikring, hvor afgørelsen træffes af en enkelt myndighed og praksiskoordine-ring er derfor ikke nødvendig. Herudover træffer Ankestyrelsen afgørelser som første instans,hvor der er behov for en særlig høj grad af retssikkerhed, for eksempel sager om tvangsfjernelseraf børn eller sager om magtanvendelse over for børn efter serviceloven.Da der ikke vil være behov for praksiskoordinering af afgørelser af de sager, som UdbetalingDanmark skal træffe, foreslås det, at afgørelser, som Udbetaling Danmark træffer, skal påklagestil Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans. Ligebehandling af sagerne i UdbetalingDanmark vil blive sikret gennem intern kontrol og klageadgangen.

Det foreslås herudover, at de øvrige regler om klagebehandling i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område også omfatter sager hos Udbetaling Danmark, der påklages til An-kestyrelsen, for eksempel reglerne om myndighedernes pligt til at genvurdere sager, klagefrister,ankeinstansernes uafhængighed m.v. I det omfang der efter gældende regler er fastsat særreglerfor klageadgangen videreføres disse. For eksempel vil afgørelser om, hvorvidt en forældremyn-dighedsindehaver er skattepligtig efter lov om en børne- og ungeydelse fortsat kun kunne påkla-ges til skatteankenævnet, ligesom afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger fortsat ikke vilkunne påklages.Da der fortsat vil være brug for praksiskoordinering af de sager, som kommunerne skal afgøreefter den lovgivning, der forbliver i kommunerne på de lovgivningsområder, der er omfattet aflovforslagets § 2, foreslås der ikke justeringer i klageadgangen for så vidt angår kommunernesafgørelser. Kommunernes afgørelser efter lovgivningsområder, der er omfattet af lovforslagets §2, efter de nævnte love, vil derfor fortsat kunne påklages til nævnene som første klageinstans ogtages op af Ankestyrelsen i det omfang de har principiel eller generel betydning.Udbetaling Danmarks afgørelser vil som andre afgørelser på det sociale område kunne indbringesfor ombudsmanden og domstolene. Det kommunale tilsyn vil ikke få kompetence i forhold tilafgørelser, der er truffet af Udbetaling Danmark. Der foreslås i stedet indført et særligt tilsyn medbestyrelsen for Udbetaling Danmark, jf. afsnit 2.13.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 om anke i L X lov om ændring af lov om social pension, lovom højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuelboligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Ud-betaling Danmark m.v.), hvor betydningen af forslaget om klage over Udbetaling Danmarks afgø-relser til Ankestyrelsen er gennemgået for de enkelte sagsområder.2.12. Udbetaling Danmarks ledelseDen gældende bestemmelse om Udbetaling Danmarks ledelse foreslås videreført uændret ogoverflyttet til denne lov fra lov nr. 1594 om etablering af den selvejende institution UdbetalingDanmark af 22. december 2010.2.13. Tilsyn med Udbetaling Danmarks bestyrelseDet foreslås, at social- og integrationsministeren fører tilsyn med Udbetaling Danmarks bestyrel-se. Da Udbetaling Danmark er oprettet som en selvejende institution med en ansvarlig bestyrelse,foreslås det, at tilsynet alene føres i forhold til, at bestyrelsen har ansvaret for at sikre, at Udbeta-ling Danmark administreres i overensstemmelse med loven.Herved ligestilles bestyrelsen for Udbetaling Danmark med det ansvar og tilsyn, der efter praksisgælder for bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.Social- og integrationsministeren skal ikke kontrollere eller monitorere selve driften i UdbetalingDanmark. Dette er bestyrelsens ansvar.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark har ansvaret for at sikre, at der i samarbejdsaftalen medArbejdsmarkedets Tillægspension, der skal administrere Udbetaling Danmark, er tilstrækkelige

og betryggende aftaler, der medvirker til at sikre, at Udbetaling Danmark drives i overensstem-melse med såvel denne lov som den øvrige lovgivning.Det foreslås, at social- og integrationsministeren udfører sit tilsyn på baggrund af en beretningsom bestyrelsen for Udbetaling Danmark årligt udarbejder samt det indsendte godkendte og revi-derede årsregnskab vedlagt revisionsprotokoller. Social- og integrationsministeren kan herudovergenerelt kræve adgang til alle oplysninger om Udbetaling Danmark. Herudover kan social- ogintegrationsministeren anmode bestyrelsen for Udbetaling Danmark om at udarbejde særlige re-degørelser m.v. om konkrete eller generelle forhold.Klager og lignende fra borgere, kommuner og andre myndigheder over for eksempel lange sags-behandlingstider, sagsbehandlingens tilrettelæggelse m.v. skal rettes til direktøren for UdbetalingDanmark.2.14. Udbetaling Danmarks årsregnskab og revision m.v.Lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark indeholder en række be-stemmelser om årsregnskab og revision, der foreslås udbygget og overflyttet til dette lovforslag.Lovforslaget indeholder således de overordnede krav om udarbejdelse af regnskaber i UdbetalingDanmark og revision heraf, som sikrer betryggende indsigt og kontrol med Udbetaling Danmarksadministration og finansielle stilling. De nærmere krav til regnskabet og revisionen heraf forslåsfastlagt ved henholdsvis en regnskabs- og en revisionsbekendtgørelse udstedt af social- og inte-grationsministeren.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark får ansvaret for at udarbejde et årligt regnskabsamt en ledelsesberetning. Regnskaberne revideres af en statsautoriseret revisor. Regnskabet forUdbetaling Danmark skal revideres efter princippet om ”god offentlig revisionsskik”, og såledesat der foretages både finansiel revision som forvaltningsrevision i Udbetaling Danmark. Hervedsikres der samme revisionsintensitet som kendes fra den kommunale og den statslige administra-tion omkring udbetalingen af velfærdsydelser og tilskud til borgerne. Revisionen vil endvidereblive pålagt at afgive en række erklæringer i revisionsprotokollen til brug for social- og integrati-onsministerens tilsyn.Når bestyrelsen har godkendt regnskabet, foreslås det at blive sendt til social- og integrationsmi-nisteren sammen med revisionsprotokollerne. Regnskab og revisionsprotokoller foreslås endvide-re indsendt samtidig med bestyrelsens årlige beretning til social- og integrationsministeren, somblandt andet skal indeholde en gennemgang af bestyrelsens væsentlige beslutninger i løbet af året,herunder særligt oplysninger om beslutninger og forhold, der i væsentlig grad påvirker admini-strationen og Udbetaling Danmarks finansielle situation i både negativ og positiv retning.

Danmark, at der udover finansieringen af etableringsomkostningerne skal tages stilling til yderli-gere to finansieringsspørgsmål.For det første, hvordan kommunerne skal betale for driften af Udbetaling Danmark og for detandet, hvordan den gældende finansiering mellem stat og kommuner af udgifterne til de vel-færdsydelser, der skal udbetales via Udbetaling Danmark, skal tilrettelægges administrativt.Med dette lovforslag fastsættes den endelige finansieringsmodel for Udbetaling Danmark i for-hold til disse to finansieringsspørgsmål.Den daværende regering og KL har i aftalen om kommunernes økonomi for 2011 aftalt, at kom-munerne fremadrettet skal betale et administrationsbidrag til Udbetaling Danmark, for eksempelbaseret på kommunale indbyggerantal. Da Udbetaling Danmark foreslås at overtage opgaver frastaten (udbetaling af børne- og ungeydelsen), foreslås det, at staten ligeledes skal betale et admi-nistrationsbidrag til Udbetaling Danmark for varetagelse af opgaver, der overføres fra staten.I dag administreres udbetalingerne til borgerne af den enkelte kommune. Til dækning af kommu-nernes udbetalinger refunderer staten kommunernes udgifter efter de finansieringsbestemmelser,der er i de forskellige ydelseslove. På de fleste områder yder staten denne refusion forskudsvist tilkommunen umiddelbart før der skal ske overførsel til borgeren.Etableringen af Udbetaling Danmark indebærer, at det fremover er Udbetaling Danmark, derudbetaler ydelser og tilskud til borgerne på vegne af staten og kommunerne efter samme fordelingsom i dag. For at forenkle administrationen på området foreslås det, at betalingsformidlingenfremover sker uden om kommunerne, således at Udbetaling Danmark får adgang til direkte beta-ling over statens konto via StatensKoncernBetalinger (SKB). I det omfang der er kommunal med-finansiering af ydelsen m.v. foreslås det, at Udbetaling Danmark får direkte adgang til at trækkeden kommunale betaling på den enkelte kommunes konto i Offentligt Betalingssystem (OBS).Kommunerne fritages hermed for at foretage udgiftsskøn på en række ydelsesområder samt for atanmelde kvartalsvise forskudsrefusioner til staten. For eksempel er folkepension, børnetilskudm.v., barselsdagpenge og forskudsvist udlagte børnebidrag alene statslige udgifter, og kommu-nerne skal efter dette forslag ikke længere anmelde forventede udgifter på disse områder. Tilsva-rende vil der heller ikke være behov for, at kommunerne aflægger regnskab m.v. med forskudsvi-se refusioner på disse områder.Kommunernes medfinansiering af førtidspension og boligstøtte vil efter forslaget betyde, at der erhjemmel til at der sker et træk fra kommunens konto i OBS.Ved at give Udbetaling Danmark mulighed for at anvende SKB elimineres samtidig den kreditri-siko vedrørende ind- og udbetalingerne på 11-12 mia. kr. om måneden, som ellers vil være tilstede, hvis ind- og udbetalingerne skulle ske via private banker.Forslaget sikrer, at Udbetaling Danmark som ansvarlig myndighed får det samlede ansvar forudbetalinger, bogføring, kontroller, regnskab og revision.Det foreslås herudover, at Social- og Integrationsministeriet får adgang til at yde UdbetalingDanmark økonomisk kompensation for udgifter til købsmoms, der er afholdt ved etableringen afUdbetaling Danmark og som vedrører administrationen af Udbetaling Danmark efter opstarten.

Herudover foreslås det, at social- og integrationsministeren får adgang til at fastsætte regler om,at Udbetaling Danmark har pligt til at sende statistiske oplysninger og andre opgørelser til social-og integrationsministeren.Og endelig foreslås det, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan beslutte, at Udbetaling Dan-mark - som det også efter gældende regler er muligt for kommuner, regioner og staten - får ad-gang til at pålægge et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser til borgeren samt mulighed forat tillægge for sen betaling af ydelser et rentekrav. Adgangen til at fastsætte gebyr er betinget afen fælles beslutning i bestyrelsen. Det foreslås, at Udbetaling Danmark får mulighed for at fast-sætte et enkelt gebyr til borgeren pr. krav, som maksimalt kan udgøre 250 kr. Anvendelse af ge-byrreglen forudsætter, at borgeren uden omkostninger er blevet gjort opmærksom på det skyldigebeløb i form af en påkravsskrivelse.2.16. Udbetaling Danmarks muligheder for at optage lånEfter gældende regler kan Udbetaling Danmark optage lån til etablering af Udbetaling Danmark ipengeinstitutter og staten til finansiering af etableringsomkostningerne. Det foreslås, at Udbeta-ling Danmark også kan optage lån til etableringsomkostningerne fra ”andre finansielle institutio-ner”.Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmarks bestyrelse med en række begrænsninger kanbeslutte at optage lån i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner på maksimalt 75 milli-oner kr. Forslaget giver mulighed for, at Udbetaling Danmark via en kassekredit kan betale udgif-ter, der måtte opstå som følge af den almindelige budgetteringsusikkerhed og som følge af even-tuelle uforudsete udgifter i løbet af budgetåret.Derudover foreslås det, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark får øget fleksibilitet i forhold tiletablering og indfasning af sin virksomhed. Der gives således mulighed for at indfri lån, der eroptaget efter gældende bestemmelser i etableringsloven til dækning af etableringsudgifter med etnyt lån på maksimalt 600 mio. kr. inklusive renter. Lånet skal efter forslaget være afviklet senestved udgangen af 2017.Der henvises til de specielle bemærkninger til § 31.2.17. Ikrafttræden og overgangsbestemmelserDette lovforslag foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2012. Lovens § 16 om låneadgang forslåsdog at træde i kraft allerede den 1. april 2012, da bestemmelsen også regulerer adgangen til atoptage lån til etablering af Udbetaling Danmark.Det foreslås, at overførslen af myndighedsansvaret fra kommunerne til Udbetaling Danmark skersuccessivt i perioden 1. oktober 2012 - 1. februar 2013. Nærværende lov vil regulere de forskelli-ge sagsområder i takt med at myndighedsansvaret for områderne overgår til Udbetaling Danmark.Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger til L X, forslag til lov om ændring aflov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensi-on m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvarmellem kommuner og Udbetaling Danmark).L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andrelove (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark), indeholder enrække overgangsbestemmelser, der gælder i forbindelse med overgangen af sagsområder frakommunerne til Udbetaling Danmark. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.samt de specielle bemærkninger til §§ 25-26 i L X, forslag til lov om ændring af lov om socialpension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lovom individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellemkommuner og Udbetaling Danmark).3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerPå baggrund af en business case udarbejdet af Finansministeriet blev der i juni 2010 indgået enaftale mellem regering og KL om at samle en række kommunale opgaver i Udbetaling Danmark.Business casen viste, at den samlede kommunale bemanding i forhold til administrationen af fol-kepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og børnebidrag udgjorde 2.006 årsværkeller cirka 3.500 personer. Business casen konkluderede, at der med en centralisering af admini-strationen på de berørte områder skulle flyttes 1.688 årsværk til centrene, og at der måtte forven-tes et bruttoeffektiviseringspotentiale svarende til 730 årsværk. Herefter ville beskæftigelsen icentrene fremadrettet skulle ligge på 958 årsværk, jf. nedenstående tabel 1. De resterende 315årsværk fra 1.688 op til 2.006 årsværk skulle forblive i kommunerne og arbejde med forskelligesocialfaglige afgørelser - herunder med helbredstillæg og beboerindskudslån - samt vejlede bor-gere, der henvender sig til kommunerne.Med samlingen af store myndighedsopgaver i et lille antal enheder må det forventes, at kommu-nerne vil få andre opgaver med vejledning, hjælp til kommunikation med Udbetaling Danmarkm.v. Disse opgaver skønnedes i business casen at kræve en bemanding på 175 årsværk eller knap2 årsværk pr. kommune. Den endelige bemanding i kommunerne vil herefter i udgangspunktetskulle være ovennævnte godt 300 årsværk plus 175 årsværk til borgerbetjening m.v. Det blevherefter lagt til grund for aftalen, at kommunerne vil have behov for at fastholde omkring 500årsværk til at håndtere opgaver som kommunerne fortsat skal varetage på de forskellige områder.Den eksakte fordeling af årsværkene og det forventede potentiale for effektiviseringer blev ibusiness casen (juni 2010) opgjort som vist i tabel 1.Tabel 1. Skønnet årsværksforbrug og effektiviseringspotentiale i business casenAntal års-værk2.006958493555

det eksisterende regelgrundlag. Effektiviseringspotentialet er fastlagt i forhold til at UdbetalingDanmark vil kunne nå et produktivitetsniveau svarende til den tredje bedste kommune.I aftalen mellem den daværende regering og KL det blev vurderet, at der måtte forventes 1.500årsværk overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark (958+555, jf. oversigten). Businesscasen baseredes i øvrigt på en gennemsnitlig årsværkspris på cirka 480.000 kr. og en effektivise-ring svarende til 555 årsværk i Udbetaling Danmark. Dette gav en effektiviseringseffekt på 266,4mio. kr.Aftalen blev herefter baseret på den forventning, at kommunernes omkostninger til UdbetalingDanmark ville falde med knap 300 mio. kr. i forhold til deres hidtidige udgifter.Efterfølgende justeringer i business casenForanlediget af kommunernes ønske om at overføre familieområdet samlet, dvs. børnetilskud tilenlige m.fl., forskudsvist udbetalte børnebidrag og børne-/ungeydelsen (”børnechecken”), blevder i december 2010 gennemført en ekstra undersøgelse af ressourceforbruget på familieområdet.Denne nye undersøgelse blev gennemført hos et repræsentativt udsnit af kommunerne, og under-søgelsen viste, at der på landsplan måtte forventes at være beskæftiget omkring 325 årsværk medsagsbehandling indenfor familieområdet. I den første analyse blev det skønnet, at 241 årsværk varbeskæftiget med forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Justeres der for det ændrede skøn, der erforbundet med at familieområdet foreslås overflyttet i sin helhed, fås herefter 2.090 årsværk, jf.tabel 2.Tabel 2. Skønnet årsværksforbrug i kommunerne på de områder, der overføres til UdbetalingDanmarkAntal årsværk

tager hensyn til, at kommunerne fortsat skal kunne foretage kontrol af sociale sager, og at kom-munerne fortsat kan udnytte kendskab til lokalområdet eller nærheden til borgeren, når en sagskal oplyses.Den nye samarbejdsmodel indebærer en fortsat og betydelig indsats i kommunerne for at bekæm-pe misbrug af sociale ydelser – og antallet af årsværk, som overføres til Udbetaling Danmark,blev efter aftalen reduceret med 50 årsværk.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeI. Business casenEtableringen af Udbetaling Danmark forventes at medføre økonomiske og administrative lettelserfor det offentlige. Der vil først og fremmest ske lettelser i kommunernes administration på områ-det, idet dele af sagsbehandlingen overføres fra kommunerne til Udbetaling Danmark.Det er i aftalen mellem KL og den daværende regering lagt til grund, at centrene starter op medomkring 1.500 årsværk, svarende til cirka 3 ud af 4 af de nuværende 2.006 årsværk i kommuner-ne.Siden præsentationen af den oprindelige business case og indgåelsen af aftalen er der sket forskel-lige ændringer og præciseringer i grundlaget for Udbetaling Danmark. Dels foreslås hele familie-området overflyttet, og dels fastholdes yderligere 50 årsværk i kommunerne til varetagelse afindsatsen mod misbrug af sociale ydelser. Styregruppen for Udbetaling Danmark har vurderet, atændringerne ikke giver grundlag for at justere det oprindelige skøn over antal årsværk, der skalflyttes til Udbetaling Danmark eller i den forventede effektiviseringsgevinst. Det forventes såle-des fortsat, at der med overførslen af opgaverne til Udbetaling Danmark kræves en bemandingsvarende til 1.500 årsværk i centrene.Endvidere har styregruppen truffet beslutning om, at de årlige omkostninger pr. årsværk kan for-ventes at udgøre 576.600 kr. I dette skøn er indregnet lønomkostninger inkl. pensionsbidrag på405.800 kr. plus overhead og udgifter til egentlig ledelse. Overheadet omfatter omkostninger tilbygninger, kompetenceudvikling, kontorhold, arbejdspladsindretning, øvrige personaleudgiftersamt omkostninger til støttefunktioner. Skøn over størrelsen af overheadet er – med udgangs-punkt i analyserne i forbindelse med samlingen af SKAT - skønnet til 170.800 kr., idet der dog ersket en forhøjelse på 41.900 kr. svarende til, at der må forventes 1 leder for hver 20 sagsbehandle-re (5 pct.), jf. at casens 1.500 årsværk alene omfatter personer, der er beskæftiget med sagsbe-handling.Der kan ske justering af den samlede årsværkspris, når de faktiske lønomkostninger for de med-arbejdere, der overflyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark kendes, hvis omkostningerneafviger fra 405.800 kr., som er lagt til grund. Alt er opgjort 2010-prisniveau.Ovenstående er opgjort eksklusive kommunernes udgifter til købsmoms. Udbetaling Danmarksopkrævninger af administrationsbidrag uden medregning af momsen resulterer derfor i et økono-misk tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis der ikke kompenseres på anden vis. Der erderfor i forslaget indarbejdet en bestemmelse, der giver Social- og Integrationsministeriet adgangtil løbende at kompensere for udgiften til moms hos Udbetaling Danmark. Kompensationen sker

på grundlag af et revideret regnskab for de afholdte udgifter til moms og sker separat for hen-holdsvis kommunerne og statens andele af administrationsbidraget. Endvidere kompenseres formoms, der er betalt som led i afholdelsen af omkostninger til etableringen af Udbetaling Dan-mark.Kompensationen for momsudgifterne er udgiftsneutral, da der er tale om moms, som ellers villevære afløftet over de eksisterende ordninger for momsrefusion.Virkninger for kommunerneDet skønnes, at kommunernes udgifter til sagsbehandling og ledelse for så vidt angår de årsværk,der overgår til Udbetaling Danmark udgør cirka 865 mio. kr. (2010-pl). Udgiften fremkommersom produktet af 1.500 årsværk og en gennemsnitlig omkostning på 576.600 kr. pr. årsværk, oger eksklusiv køb af it-ydelser hos blandt andet Kommunedata A/S.Ovenstående effektiviseringspotentiale på omkring 500 årsværk indebærer et fald i kommunernesudgifter til administration på knap 300 mio. kr. årligt.Det administrationsbidrag, som kommunerne skal betale, når Udbetaling Danmark er i fuld drift,er ikke endeligt fastlagt. Der kan ske justeringer, når de konkrete personaleflytninger, lønningerog eventuelle nyansættelser er kendte. Aktuelt forventes i udgangspunktet før effektiviseringer, atadministrationsbidraget udgør de ovenfor nævnte 865 mio. kr.Det følger af aftalen, at der ikke skal ske DUT-kompensation, da kommunerne får den fulde ef-fektiviseringsgevinst.Finansministeren vil i forlængelse af de årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomifremlægge et bloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne fravige § 14,stk. 2, i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunermed senere ændringer, så kommunernes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale min-dreudgifter, som følger af lovforslaget.ImplementeringsomkostningerDen forventede effektiviseringsgevinst på knap 300 mio. kr. på løn og administration tilfalderkommunerne. Kommunerne betaler selv omkostningerne til etablering af Udbetaling Danmark.Udbetaling Danmark dækker i første omgang disse omkostninger ved træk på et statsligt lån,hvorefter kommunerne afdrager statslån via betalingen af administrationsbidrag til UdbetalingDanmark. Efter den allerede vedtagne lov om etablering af den selvejende institution UdbetalingDanmark vil kommunerne først få del i effektiviseringsgevinsten, når statslånet er afdraget.Statslånet til etableringsomkostningerne er begrænset til maksimalt 500 mio. kr. plus renter, og eri øvrigt udformet som trækningsret, hvor der tilskrives renter svarende til en årlig effektiv rentepå 2,31 pct. Lånet kan forventes afdraget fra og med 2014 og på basis af Udbetaling Danmarksdriftsårsresultat for 2013. Afdragsperiodens længde er variabel, idet den afhænger af størrelsen pådet overskud, der opnås i Udbetaling Danmark.Lovforslaget giver i § 31, stk. 3, Udbetaling Danmark mulighed for at indfri de lån, der er optagetefter § 15 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark med anden låne-

optagelse i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner. Hvis bestyrelsen gør brug af dennemulig, skal det af staten allerede optagede etableringslån således indfries, og det nye lån skalvære indfriet inden 2018. Det nye lån kan inklusive renter højst udgøre 600 mio. kr.II. Virkninger ud over business casenLovforslaget indeholder en række ændringer, der kan have økonomiske konsekvenser eller forde-lingsmæssige virkninger mellem kommunerne, som ikke er belyst i business casen. Disse ændrin-ger behandles i det følgende.ArkiveringLovforslaget fastlægger fordelingen af ansvaret for opbevaringen af arkivalier mellem UdbetalingDanmark og kommunerne i sager på de lovområder, der overflyttes fra kommunerne til Udbeta-ling Danmark, i overensstemmelse med kravet i arkivbekendtgørelsen. Det foreslås, at kommu-nalbestyrelsen i en overgangsperiode får arkivansvaret for langt hovedparten af de sager, somUdbetaling Danmark overtager myndighedsansvaret for.Der skal i styregruppen for Udbetaling Danmark aftales en proces for rekvirering af arkivalier frakommunerne, herunder om kommunernes forpligtelse til at assistere Udbetaling Danmark,spørgsmål om en entydig indgang for henvendelser, og hvem der scanner det rekvirerede materia-le ind m.v.Der er med lovforslaget skabt den fornødne hjemmel til, at bestyrelsen for Udbetaling Danmarkfra 2015 kan beslutte at fastsætte gebyr til kommunerne i forbindelse med, at Udbetaling Dan-mark rekvirerer arkivalier hos kommunerne. Udbetaling Danmarks udgifter til gebyrbetalingerneovervæltes i administrationsbidraget således at gebyret alene kan få fordelingsmæssige virkningermellem kommunerne.De sociale nævnSom følge af omlægningen af klagestrukturen på de områder, der overføres til Udbetaling Dan-mark, overflyttes medarbejdere i de sociale nævn, som er beskæftiget med klagesagsbehandlingenpå disse områder, til Ankestyrelsen.Ankestyrelsens praksiskoordinering har som formål at sikre ligebehandling af borgerne og enensartet praksis i alle kommuner i overensstemmelse med lovgivningen. Der er ikke behov forpraksiskoordinering af afgørelser af de sager, som Udbetaling Danmarks skal træffe, og det fore-slås, at afgørelser, som Udbetaling Danmark træffer, skal påklages til Ankestyrelsen som førsteog eneste klageinstans. Ligebehandling af sagerne i Udbetaling Danmark vil blive sikret gennemintern kontrol og klageadgangen. Ressourceforbruget i klagesystemet vil derfor kunne falde.De endelige budgetmæssige konsekvenser af overflytningen er endnu ikke opgjort. Konsekven-serne er alene relevante for staten, da flytningen ikke direkte involverer kommunerne eller Udbe-taling Danmark, men alene ressourcefordelingen mellem forskellige ministerier.SkatteministerietSelve udbetalingen af børne- og ungeydelsen administreres i dag af Skatteministeriet, mens opret-telsen af sager og eventuel sagsbehandling i denne forbindelse sker i kommunerne. Børne- og

ungeydelsen repræsenterer derfor et ydelsesområde under Udbetaling Danmark, som forvaltesaf både kommunerne og staten, og hvor der som konsekvens skal betales særskilte administrati-onsbidrag. De statslige opgaver omfatter dels det nuværende udbetalingssystem, som er lokalise-ret hos KMD, og dels håndteringen af de udbetalinger, der giver anledning til problemer på grundaf kontoændringer hos borgerne eller lignende.Som led i at udbetalingen samt vejlednings- og informationsopgaven vedrørende børne- og unge-ydelsen (”børnechecken”) foreslås overført til Udbetaling Danmark, forventes i første omgangubetydelige engangsudgifter til systemmæssige rettelser i KMD på formentlig under 10.000 kr.Da Udbetaling Danmark fremover skal håndtere de borgerhenvendelser om den faktiske udbeta-ling af ydelserne, forventes staten at skulle dække en del af Udbetaling Danmarks udgifter via etadministrationsbidrag. Der er tidsregistreret et timeforbrug i 2010 på ca. 600 timer i SKAT, ogdet må på den baggrund forventes, at det statslige administrationsbidrag ligger omkring 250-300.000 kr. Udgiften afholdes på en ny konto på finansloven, og modsvares i øvrigt af en tilsva-rende mindreudgift i SKAT.Skatteministeriets licensudgift til udbetalingssystemet i KMD er oplyst til cirka 8 mio. kr. i 2010.Udgiften forventes at være aftagende fra 2012. Udgiften overgår til Udbetaling Danmark og dæk-kes fremover ved en fast overførsel fra staten til Udbetaling Danmark.Præmisserne for fremtidige DUT-forhandlingerDet følger af princippet om, at kommunerne fuldt ud betaler omkostningerne til administrationm.v. i Udbetaling Danmark, at kompensation for fremtidige lovændringers administrative konse-kvenser fortsat skal forhandles mellem det relevante ressortministerium, KL og Finansministeriet.Det vurderes, at der efter etableringen af Udbetaling Danmark – da der nu blot er ét omkostnings-sted og ikke 98 – vil være et væsentlig bedre grundlag for at fremskaffe relevante informationer,der kan indgå i beregningsgrundlaget m.v. for DUT-forhandlingerne.Forslaget indebærer således i et vist omfang, at grundlaget for forhandlingerne om DUT styrkes.Forenkling af refusionsordningenSom led i modernisering af betalingsformidlingen på området afskaffes princippet om forskudsvi-se refusioner. Dette princip betyder, at alle udgifter til for eksempel folkepension, førtidspension,børnetilskud m.v. udbetales af kommunerne, også selv om der – som det gælder for folkepensionog børnetilskud - ikke er nogen kommunal medfinansiering. For at kunne udbetale (statens) ydel-ser til borgerne, henter kommunerne forskudsvis refusion forud for udbetalingen.Overførslen af myndighedsopgaverne fra kommunerne til Udbetaling Danmark betyder, at detfremover er Udbetaling Danmark, der behandler sagerne og derefter udbetaler de relevante ydel-ser. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark administrerer betalingerne viakommunernes konti, eller at kommunerne skal anmode staten om forskudsvis refusion.Det foreslås, at udbetalingerne fremover skal ske fra Udbetaling Danmark via det eksisterendeoffentlige betalingssystem (SKB/OBS). Udbetaling Danmark bemyndiges efter forslaget til attrække de nødvendige beløb hos henholdsvis staten og den pågældende kommune. Trækningen

sker maskinelt og på baggrund af en udbetalingsfil dannet i de godkendte fagsystemer, og svarertil enhver tid til summen af udbetalinger til borgerne.Principperne er således, at når der for eksempel udbetales folkepension, så henter UdbetalingDanmark hele beløbet på statens konto for folkepension. Hvis der for eksempel udbetales bolig-sikring, så hentes halvdelen på statens konto for boligsikring og resten på kommunens konto iOBS.I forhold til borgerne sker der ikke andet, end at det vil være Udbetaling Danmark og ikke kom-munen, der har indsat beløbet på borgerens NemKonto.Forhold omkring dette med hensyn til kontoopsætning, betalingstidspunkter, bemyndigelser ogandre relevante forhold reguleres efter lov om offentlige betalinger m.v., jf. blandt andet § 8.Forenklingen af betalingsstrømmene vil for nogle kommuners vedkommende kunne medføre etrentetab, hvis kommunerne hen over året har haft et likvidt overskud i et antal rentedage, somfølge af at statens udbetalinger af forskudsvise refusioner er sket tidligere end, der er sket udbeta-ling til borgerne. Dette vil dog kun være relevant i en kort periode, da forskydningerne som følgeaf indførelsen af bagud betalte pensioner efterhånden forsvinder, og der derefter ikke vil værenogen effekt af periodiseringer i regnskab eller likviditet. Endvidere er denne ændring udmeldt igod tid – cirka 3 år – før ændringen træder i kraft, hvorved den enkelte kommune har mulighedfor at tilpasse sig til de nye regler.De administrative virkninger af de nye principper for pengeoverførslerne er, at kommunerne ikkeskal bruge ressourcer på at udarbejde budgetskøn i forbindelse med hjemtagelse af forskud.Kommunerne skal i dag udarbejde skøn til brug for forskudsrefusioner ét år frem på cirka 40 for-skellige konti i den kommunale kontoplan. Ligeledes skal staten ikke bruge ressourcer på atskønne og vurdere, hvorvidt forskudsanmodningerne fra kommunerne, må antages at være kor-rekt opgjorte m.v. Forskudsvise refusioner betyder også, at der hen over året afrapporteres i formaf løbende restafregninger, og endelig skal der hvert regnskabsår udarbejdes et endeligt og revide-ret refusionsregnskab med berigtigelser for hver af de nævnte konti.Mere generelt betyder ændringen, at det bliver lettere at lave kvalificerede udgiftsskøn, da manikke skal periodisere og eventuelt fejlsøge forskydninger mellem kommunernes anmodninger omforskud og de faktiske udgifter. Administration af betalingerne og regnskabsaflæggelsen vil medforslaget blive enstrenget (Udbetaling Danmark) og ikke to-strenget (kommunerne/staten), somdet er i dag.Ændringen vil betyde, at kommunerne vil spare et antal administrative årsværk. Det vurderes, atdenne del af forslaget samlet set ikke bør give anledning til kompensationer hverken for rentetabeller administrative lettelser.Samlet skønnes den del af forslaget, der vedrører refusioner, ikke at have økonomiske konse-kvenser for det offentlige eller for Udbetaling Danmark.

Udlånsaftale mellem staten og Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende tjenestemænd.Tjenestemandsansatte i kommunerne kan ikke overgå til ansættelse i Arbejdsmarkedets Tillægs-pension på fuldstændig uændrede ansættelsesvilkår. Der er derfor valgt en særlig konstruktion,hvor de tjenestemænd, der overflyttes til Udbetaling Danmark, ansættes i staten.Dette indebærer, at ca. 170 tjenestemænd forventes overført fra kommunal ansættelse til statsligansættelse. Tjenestemændene bliver ansat i staten med pligt til at blive udlånt til Arbejdsmarke-dets Tillægspension.Det vil være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der forestår den daglige ledelse, men det vil væreSocial- og Integrationsministeriet, der er ansættelsesmyndighed i forhold til de berørte tjeneste-mænd. Der vil skulle koordineres og aftales en lang række forhold mellem ArbejdsmarkedetsTillægspension og staten vedrørende tjenestemændenes udførelse af arbejdsopgaver og i forbin-delse med eventuelle afskedigelser m.v.Samlet skønnes denne opgave at medføre mindre administrative merudgifter for staten fra og med2013. Disse vil blive imødekommet via omprioriteringer indenfor de gældende økonomiske ram-mer.Social- og integrationsministerens tilsyn med Udbetaling DanmarkEfter forslagets § 19 skal social- og integrationsministeren føre tilsyn med, at bestyrelsen for Ud-betaling Danmark sikrer, at Udbetaling Danmark drives i henhold til loven, herunder lov om etab-lering af den selvejende institution Udbetaling Danmark. Det vil sige, at ministeren vil skullepåse, at bestyrelsens beslutninger ligger inden for lovgivningens rammer, ligesom tilsynet skalsikre, at der i forhold til opgaver, der er overladt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, foreliggertilstrækkelige og betryggende instrukser og aftaler med henblik på at sikre, at Udbetaling Dan-mark drives i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer Udbetaling Danmark.Tilsynet vil desuden indebære at det påses, at udbud sker i overensstemmelse med de offentligret-lige regler, og at bestyrelsen opfylder habilitetskrav m.v. Der ydes sekretariatsbistand til ministe-ren i forhold til afskedigelse og ansættelse af bestyrelsesmedlemmer m.v.Samlet skønnes denne opgave at medføre mindre administrative merudgifter for staten fra og med2013. Disse vil blive imødekommet via omprioriteringer indenfor de gældende økonomiske ram-mer.III. Virkninger i forhold til overførslerneForslaget har ikke konsekvenser for de størrelsen af de ydelser, der udbetales til borgerne og for-slaget har derfor heller ikke fordelingsmæssige konsekvenser.Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser skal forhandles med kommunerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil medføre, at langt hovedparten af borgere for fremtiden alene vil skulle sende ansøg-ninger m.v. digitalt til Udbetaling Danmark. Der vil i den forbindelse blive lagt stor vægt på bed-re muligheder for fleksible it-selvbetjeningsordninger.Borgere, der ikke er it-parate, vil kunne få bistand til at betjene sig selv digitalt i borgerservice-centrene i forhold til ydelser, der administreres af Udbetaling Danmark, ligesom borgere medsærlige behov vil kunne få mere omfattende bistand fra kommunen til at søge om ydelser hosUdbetaling Danmark og til kontakt til Udbetaling Danmark i øvrigt.Alle borgere vil fortsat have ret til helhedsorienteret vejledning om Udbetaling Danmarks ydelseri kommunens borgerservicecentre, herunder om ydelser, som hører Udbetaling Danmarks myn-dighedsområde.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget har ikke EU-retlige aspekter.8. Ligestillingsmæssige konsekvenserForslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.9. Hørte myndigheder og organisationer[udfyldes senere]10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelserTil § 1Efter forslaget til § 1 er målet med lovforslaget at fastsætte de overordnede rammer for Udbeta-ling Danmarks sagsbehandling og administration. Herudover fastsætter loven regler om samar-bejde med kommunerne om vejledning af borgeren, udveksling af oplysninger og samarbejde omkontrol.Til § 2Forslaget til§ 2, stk. 1,er en videreførelse af § 2 i lov om etablering af den selvejende institutionUdbetaling Danmark, hvoraf det fremgår, at Udbetaling Danmark skal varetage de opgaver, dertillægges Udbetaling Danmark i medfør af ydelseslovgivningen.Det foreslås som noget nyt i § 2, stk., 1 nr. 6 og 7, at lov om en børne- og ungeydelse og lov omopkrævning af underholdsbidrag bliver omfattet af lovens § 2. Der henvises til afsnit 2.1.5.i dealmindelige bemærkninger i L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov omhøjeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel bo-ligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbeta-ling Danmark).Herudover foreslås det i nr. 3 om individuel boligstøtte, at Udbetaling Danmark også skal vareta-ge opgaver efter § 16 i lov om friplejeboliger.Der henvises nærmere til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger i dette lovforslag samt tilafsnit 2.1.4. om familieydelserne samt afsnit 2.1.2. om § 16 i lov om friplejeboliger i L X, forslagtil lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordelingaf myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark).Efter forslaget til § 2, stk. 2, skal Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen i fællesskab sikreet smidigt og effektivt samarbejde om varetagelse af opgaver, jf. stk. 1.Det vil for eksempel ofte være nødvendigt at indgå i et tæt samarbejde, hvis borgeren vurderes atvære berettiget til at få ydelser fra både Udbetaling Danmark og kommunen i sager, hvor kom-munen skal vejlede borgere med særlige behov om ydelser på Udbetaling Danmarks område.Herudover er et effektivt samarbejde nødvendigt i de tilfælde, hvor henholdsvis kommunen ogUdbetaling Danmark har pligt til at videregive oplysninger til brug for den anden myndighedsafgørelser m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 6 og 7, hvor det foreslås, at kommune ogUdbetaling Danmark skal forpligtes til at videregive oplysninger til hinanden, hvis det er nødven-

digt for, at den modtagende myndighed kan foretage efterregulering, omberegning eller andenopfølgning inden for sit myndighedsområde. Der henvises herudover til bemærkninger til § 9 og10 om kommunens og Udbetaling Danmarks samarbejde om sager om tilbagebetaling af ydelser,som borgere kan have modtaget med urette og mod bedre vidende.Forpligtelsen til at sikre et smidigt og effektivt samarbejde vil være særligt vigtig i de tilfælde,hvor lovgivningen forudsætter, at borgeren hurtigt får afgjort sin ret til hjælp i akutte situationer.Som eksempel kan nævnes kommunens forpligtelse til straks at behandle spørgsmål om hjælp,hvis kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelsesle-jemål, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller hvis kommunen er i besiddelse afoplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp, jf. § 5 a i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til bemærkningerne til § 5om borgerens ret til generelt at få en hurtig afklaring om retten til hjælp i kommunen og om, atretten til hurtig hjælp også skal omfatte hjælp fra Udbetaling Danmark.De overordnede principper for samarbejdet foreslås drøftet i bestyrelsen for Udbetaling Danmark.Der vil ikke være sanktioner knyttet til overtrædelse af bestemmelsen. Hvis borgeren ikke får dentilstrækkelige vejledning i kommunens borgerservicecenter, vil borgeren efter omstændighedernekunne blive stillet, som om borgeren fra starten havde fået den fornødne hjælp og vejledning. Derhenvises til bemærkninger til § 4.

Til § 3For en nærmere beskrivelse af de gældende regler i § 3 lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område om sociale myndighedens forpligtelser til at sikre borgeren hjælp hurtigt hen-vises til afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.Forslaget til§ 3, stk. 1,indebærer, at Udbetaling Danmark på alle lovområder, jf. lovforslagets §2, er forpligtet til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt og får pligt til at fastsæt-te frister for sagsbehandlingen i forhold til de forskellige ydelsesområder, der overflyttes til Ud-betaling Danmark, jf. § 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herud-over skal Udbetaling Danmark sikre borgerens medvirken, jf. § 4 i lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område på lovområderne efter forslaget til § 2.Udbetaling Danmarks skal således efter § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre,om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Efter § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område skal Udbetaling Danmark herudover fastsætte frister for, hvor lang tidder må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Udbetaling Danmarkskal offentliggøre fristerne.Ved fastsættelse af frister kan Udbetaling Danmark tage hensyn til ydelsesområdets kompleksitet,om der er tale om forsørgelsesydelser, om sagsoplysningen er afhængig af oplysninger, der skalindhentes fra andre myndigheder, samt hensyn til, hvordan ressourcerne i Udbetaling Danmarkbedst anvendes.

I visse tilfælde, for eksempel i forbindelse med udbetaling af førtidspension, vil fristerne for Ud-betaling Danmarks udbetaling følge af ydelseslovgivningen. For eksempel skal førtidspensionudbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, hvisbetingelserne i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.Bestyrelsen skal fastsætte frister for alle de nævnte sagsområder og ikke kun nogle af områderne.Bestyrelsen kan fastsætte en eller flere frister inden for det enkelte sagsområde, for eksempel hvisder inden for den enkelte lovgivning kan træffes flere forskellige afgørelser, som det er tilfældetefter lov om individuel boligstøtte. Der kan ikke fastsættes samme frist for alle områderne. Detteer dog ikke til hinder for, at der fastsættes samme frist i forhold til flere ydelser inden for sammesagsområde eller i forhold til ydelser, der hører under hver sit sagsområde. Forslaget om at fast-sætte frister foreslås, som på det kommunale område, kun at gælde i forhold til sager, hvori derskal træffes afgørelse og ikke i forbindelse med rådgivning og vejledning af borgeren.Udbetaling Danmarks frister vil skulle offentliggøres, da dette krav følger af § 3, stk. 2, 1. pkt., ilov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Som det er tilfældet på det kom-munale område, foreslås det ikke at være et krav, at Udbetaling Danmark i hvert enkelt tilfældeudformer individuel information til hver enkelt borger.Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmark i overensstemmelse med § 3, stk. 2, 2. pkt., i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område skal give ansøgeren skriftlig besked,hvis fristen ikke overholdes og besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.Som det i dag er tilfældet for kommunerne foreslås det, at der heller ikke er ikke særlige sankti-onsregler knyttet til retssikkerhedsloven § 3 ved Udbetaling Danmarks administration af bestem-melsen. En systematisk tilsidesættelse af egne frister og fastsættelse af meget lange sagsbehand-lingstider vil dog kunne blive genstand nærmere undersøgelse i forbindelse med tilsynet medUdbetaling Danmark, jf. forslaget til § 19 om tilsyn.Efter forslaget til § 3, stk. 1, skal Udbetaling Danmark i overensstemmelse med § 4 i lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område sørge for, at borgeren kan medvirke til sagensbehandling.I forhold til Udbetaling Danmarks sagsbehandling får bestemmelsen primært betydning i forholdtil at sikre, at borgeren bliver oplyst om, hvilke oplysninger borgeren eventuelt selv skal hjælpemed at fremskaffe til brug for sin sag, retten til at få hjælp af en bisidder og til at klage og til at fåaktindsigt i sagen. Bestemmelsen indebærer herudover, at borgere, der henvender sig telefoniskmed spørgsmål om, hvor der kan findes digitale vejledninger eller om anvendelse af digitale selv-betjeningsløsninger, skal have den fornødne hjælp og vejledning.Det vil herudover være op til Udbetaling Danmark selv at vurdere, hvordan myndigheden vil leveop til forpligtelser, der følger af § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de. For eksempel kan Udbetaling Danmark beslutte, at borgerens information om sine rettighederi forhold til sagsbehandlingen sker via pjecer, hjemmesider eller telefonisk og fastsætte regnings-linjer for forskellige grupper af borgere.Forslaget til § 3 indebærer, at lov om en børne- og ungeydelse, lov om opkrævning af under-holdsbidrag og § 16 i lov om friplejeboliger som noget nyt er omfattet af de nævnte bestemmelser

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen skal efter gældenderegler i dag administrere de øvrige lovgivningsområder, der foreslås varetaget af UdbetalingDanmark, i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område.Efter forslaget til§ 3, stk. 2, 1. pkt., 1. led,skal Udbetaling Danmark henvise borgeren til kom-munen, hvis borgeren har behov for helhedsorienteret vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. Bestemmelsen betyder, at i det omfang borgeren, vurderesat kunne have behov for at få hjælp, vejledning eller rådgivning ud fra en helhedsorienteret til-gang, skal Udbetaling Danmark ikke give denne vejledning, men oplyse borgeren om kommu-nens forpligtelse til at hjælpe og rådgive efter principperne i § 5 i lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område. Udbetaling Danmark skal dog fortsat vejlede om ydelser indenfor eget myndighedsområde, jf. forvaltningslovens § 7, jf. nærmere nedenfor.Efter forslaget til §3, stk. 2, 1. pkt., 2. led,skal Udbetaling Danmark henvise borgere, der vurde-res at have behov bistand efter forslaget til § 4, stk. 2 og 3, til at få bistand i kommunerne. Detdrejer sig om borgere, der har brug for hjælp til at benytte sig af digitale vejledninger og selvbe-tjeningsløsninger om ydelser, der administreres af Udbetaling, jf. forslaget til § 4, stk. 2, samtborgere med særlige behov, der har brug for særlig bistand efter § 4, stk. 3. Bestemmelsen sigterprimært på de situationer, hvor borgeren har henvendt sig til Udbetaling Danmark med henblik påat få hjælp til at indgive ansøgninger m.v. digitalt, men hvor telefonisk bistand fra UdbetalingDanmark har vist sig at være utilstrækkeligt. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 4,stk. 2 og 3.Det foreslås herudover i§ 3, stk. 2, 2. pkt.,at Udbetaling Danmark efter en konkret vurderingformidler den indledende kontakt til kommunen, hvis Udbetaling Danmark er i kontakt med enborger, der formodes at have et særligt behov for bistand til at varetage sine interesser. Borgeremed særlige behov er ikke nærmere defineret, men begrebet anvendes også i forbindelse medkommunens forpligtelse til at hjælpe borgere med særlige behov, jf. forslaget til § 4, stk. 2. Bor-gere med særlige behov udgør den samme persongruppe både ved vurderingen efter forslaget til §3, stk. 2, 2. punkt og efter forslaget til § 4, stk. 3. Der henvises til bemærkninger til § 4, stk. 3, foren nærmere beskrivelse af, hvornår en borger kan antages at have et særligt behov.Udbetaling Danmarks vurdering af, om borgeren skal henvises til kommunen jf. forslaget til § 3,stk. 2, kan ikke selvstændigt påklages til Ankestyrelsen.Der foreslås ikke fastsat nærmere regler om Udbetaling Danmarks forpligtelser til at vejlede in-den for eget myndighedsområde. Udbetaling Danmark vil som myndighed være omfattet af for-valtningslovens § 7 om vejledning og almindelige forvaltningsretlige principper. UdbetalingDanmark skal ikke kun være opmærksom på mulighederne for hjælp efter den ansøgte lovgiv-ning, men skal også kunne vejlede på tværs af de øvrige områder, der varetages af UdbetalingDanmark. En borger, der søger om børnetilskud hos Udbetaling Danmark, skal efter omstændig-hederne efter forvaltningslovens § 7, for eksempel samtidig vejledes om mulighederne og betin-gelserne for at få boligstøtte. Udbetaling Danmarks vejledning om ydelser inden for eget myndig-hedsområde kan være både overordnet og mere detaljeret, afhængig af hvad borgeren har behovfor.

I det omfang kontakten med en borger tyder på, at borgeren har behov for vejledning om andrehjælpemuligheder efter den sociale lovgivning, som Udbetaling Danmark ikke har ansvaret for,skal Udbetaling Danmark efter forslaget til § 3, stk. 3, henvise borgeren til kommunen med hen-blik på at modtage helhedsorienteret vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Udbetaling Danmark samtidig vej-leder borgeren om mulighederne for at læse mere om sine rettigheder efter den sociale lovgivningpå internetportalen borger.dk og om mulighederne for at søge om kommunale ydelser digitalt.Efter forvaltningslovens § 7 vil Udbetaling Danmark for eksempel være forpligtet til i fornødentomfang – efter en konkret vurdering af borgerens behov - at sørge for og betale for tolkebistand,for eksempel ved oversættelse af breve. Udbetaling Danmark skal desuden i fornødent omfangsørge for tolkning til døve/stumme eller andre med svære fysiske handicaps. Denne gruppe afborgere vil dog typisk henvende sig i kommunen for hjælp, jf. forslagets § 4.Udbetaling Danmark skal herudover sørge for, at interne retningslinjer for sagsbehandling, derhar betydning for sagerne, bliver offentliggjort i det omfang, oplysningerne skal offentliggøresefter offentlighedsloven.Forslaget til § 3, stk. 2, samt forvaltningslovens § 7 er ikke til hinder for, at Udbetaling Danmarkefter forslaget til § 12 fastsætter regler om digital kommunikation. Det skal bemærkes, at § 12 erudformet under hensyntagen til kravet om at borgeren skal have ret til at medvirke til behandlin-gen af sin sag. Forslaget til § 12 kan således ikke anvendes til at afskære personer fra at henvendesig til Udbetaling Danmark på andre måder end ved digital kommunikation.Til § 4For en beskrivelse af de gældende regler i § 4 i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område om sociale myndighedens forpligtelser til at sikre, at borgeren kan medvirke vedbehandlingen af sin sag henvises til afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.Efter forslaget til§ 4, stk. 1, 1. pkt.,har kommunen pligt til at give borgere, der henvender sig ikommunen, en overordnet vejledning om ydelser, der administreres af Udbetaling Danmark, jf. §2. Forslaget til bestemmelsen indebærer, at selv om kommunerne fremover ikke længere harmyndighedsansvaret for de ydelser, der overflyttes til Udbetaling Danmark, vil kommunen haveen forpligtelse til at vejlede generelt om mulighederne for at modtage ydelser, der administreresaf Udbetaling Danmark.Forslaget til bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kommunens forpligtelse til at give borge-ren helhedsorienteret vejledning efter den gældende § 5 i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område, hvorefter kommunen skal vejlede borgeren om mulighederne for at fåhjælp efter den sociale lovgivning. Forslaget til § 4, stk. 1, præciserer, at pligten til at give vejled-ning og rådgivning også omfatter vejledning om ydelser, selv om disse administreres af Udbeta-ling Danmark og ikke umiddelbart kan karakteriseres som en ydelse efter ”den sociale lovgiv-ning”, for eksempel børne- og ungeydelsen.Kommunen vil efter forslaget også være forpligtet til at give vejledningen, selv om borgeren iøvrigt ikke skønnes at have behov for vejledning om mulighederne for at modtage ydelser, somkommunen har myndighedsansvaret for.

At hjælpen skal være generel betyder, at kommunen ikke skal give en detaljeret gennemgang afden enkelte ydelseslovgivning på Udbetaling Danmarks område, men blot ridse de generelle til-kendelseskriterier i de enkelte love op. I det omfang borgeren får brug for meget detaljeret råd-givning, kan borgeren henvende sig til Udbetaling Danmark, der som ansvarlig myndighed harpligt til at give borgeren vejledning efter forvaltningslovens § 7.Det foreslås i forslaget til§ 4, stk. 1,2. pkt.,at kommunen skal henvise en borger til UdbetalingDanmark, hvis vedkommende har behov for detaljeret vejledning om ydelser, der administreres afUdbetaling Danmark. Dette vil primært være aktuelt, hvis kommunen får stillet spørgsmål, dergår ud over, hvad der må forventes i forhold til at give generel vejleding.Efter forslaget til§ 4, stk. 2,skal kommunen i fornødent omfang yde bistand til fremmødte borge-re, der vurderes ikke at kunne benytte sig af digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger omydelser, der administreres af Udbetaling Danmark, jf. § 2. Med digitale vejledninger forstås vej-ledninger på internettet om de forskellige ydelser, der udbetales af Udbetaling Danmark samtvejledninger til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Med digitale selvbetjeningsløsningerforstås primært mulighederne for at indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark via elektroniskeblanketter, foretage hypotetiske beregninger af ydelser, for eksempel boligstøtte eller pension påinternet portalen borger.dk m.v. Forslaget til stk. 2 indebærer herudover, at kommunen kan henvi-se fremmødte borgere, der forudsættes at have de fornødne kompetencer til at indgive ansøgnin-ger digitalt og anvende digitale selvbetjeningsløsninger til telefonisk support hos UdbetalingDanmark. Fremmødte borgere er borgere, der fysisk møder op for at få hjælp i borgerservice-centret, men ikke borgere, der kontakter borgerservicecentret telefonisk. Borgere, der kontakterkommunen telefonisk for at få hjælp til at indgive ansøgninger digitalt m.v., kan henvises tilhjælp og vejledning i Udbetaling Danmark. Borgere med særlige behov, der kontakter borgerser-vicecentret pr. telefon vil dog kunne modtage hjælp i borgerservicecenteret via telefonisk korre-spondance efter forslaget til stk. 3.Det må bero på en afgørelse ud fra en konkret vurdering, hvori hjælp efter forslaget til § 4, stk. 2,skal bestå. For eksempel kan borgere, der udtrykker usikkerhed om brugen af selvbetjeningsløs-ninger, få hjælp til at finde flere informationer om ydelser, der administreres af Udbetaling Dan-mark på internettet og få vist, hvor de digitale selvbetjeningsløsninger findes. Herudover kanborgeren få hjælp til at anvende sin NemID.Bestemmelsen i § 4, stk. 2, omfatter både hjælp med at indgive ansøgninger digitalt og hjælp,hvis borgeren efterfølgende ønsker at indsende oplysninger, der har betydning for omberegning afydelsen m.v. Bestemmelsen omfatter også de tilfælde, hvor en borger ønsker at klage digitalt overen afgørelse, som Udbetaling Danmark har truffet.Efter forslaget til§ 4, stk. 3,har kommunen en særlig udvidet forpligtelse til at hjælpe borgeremed særlige behov, der har brug for vejledning om ydelser, der administreres af UdbetalingDanmark, og som eventuelt har eller får en sag behandlet hos Udbetaling Danmark. Bestemmel-sen omfatter også tilfælde, hvor borgeren løbende får en ydelse udbetalt af Udbetaling Danmark.Bestemmelsen skal ses i tæt sammenhæng med § 4 i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område, hvorefter borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen afsin sag og § 5, hvorefter en myndighed skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i for-hold til alle de muligheder, der findes for at få hjælp efter den sociale lovgivning.

Efter forslaget til § 4, stk. 1, pkt., skal kommunen som udgangspunkt kun give borgeren en gene-rel vejledning om, hvilke ydelser borgeren kan søge om i Udbetaling Danmark, men bestemmel-sen giver ikke kommunen en forpligtelse til at hjælpe med at vurdere, hvilke ydelser borgeren børindgive ansøgning om, idet borgeren selv vurderes at kunne tage stilling til dette ud fra den gene-relle orientering om reglerne. Det foreslås i derfor i§ 4, stk. 3, nr. 1,at kommunen får en forplig-telse til at hjælpe borgere med særlige behov med at vurdere, hvilke ydelser borgeren kan indgiveansøgninger om til Udbetaling Danmark. Kommunen kan til brug for denne vurdering kontakteUdbetaling Danmark. Kommunen har ansvaret for, at Udbetaling Danmark bliver kontaktet, mendet vil være Udbetaling Danmark, der har det endelige ansvar for, at borgeren har modtaget kor-rekt detaljeret rådgivning og vejledning om ydelser inden for Udbetaling Danmarks sagsområde.Det foreslås i§ 4, stk. 3, nr. 2,at kommunen herudover i fornødent omfang skal hjælpe borgeremed særlige behov med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark. Kommunensbistand vil primært bestå i at vejlede borgeren om, hvilke felter der skal udfyldes i en ansøgningog at hjælpe borgeren med at indhente oplysninger til sagen, som Udbetaling Danmark ikke selvhar mulighed for at indhente for borgeren. For eksempel kan kommunen i forbindelse med enboligstøttesag hjælpe med at vedlægge en huslejekontrakt til ansøgningen, eller vejlede borgerenom, hvilke oplysninger borgerens udlejer skal bidrage med til sagen. Kommunen kan efter forsla-get til bestemmelsen ikke selv indhente oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks sagsbe-handling fra kommunens egen forvaltning i forbindelse med udfyldningen af ansøgningen omansøgeren. Forpligtelsen til og ansvaret for at oplyse sagen vil fortsat være Udbetaling Danmarks.Det betyder for eksempel, at det fortsat vil være Udbetaling Danmark, der skal verificere og even-tuelt indhente supplerende oplysninger om økonomiske forhold om ansøgeren. Tilsvarende gæl-der, hvis der i ansøgningen skal indhentes oplysninger fra eller om andre end ansøgeren.Efter forslaget til§ 4, stk. 3, nr. 3,skal kommunen sørge for, at en borger med særlige behov kanmedvirke ved behandlingen af sin sag. Bestemmelsen supplerer bestemmelserne i forslaget til nr.1 og 2, og omfatter både forløbet, mens borgeren søger om en ydelse hos Udbetaling Danmark,og når borgeren modtager ydelsen. Kommunen skal således efter en konkret vurdering hjælpeborgen med at indsende supplerende oplysninger til Udbetaling Danmark, besvare en partshøring,hjælpe borgeren med at indberette om ændringer, der har betydning for hjælpen, hjælpe borgerenmed at forstå et afslag på hjælp, vurdere hvilke afgørelser fra Udbetaling Danmark, der vil kunneklages over m.v. Forpligtelsen til at bistå borgerne omfatter også sager, hvor Udbetaling Danmarkskal træffe afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse, som borgeren har modtaget med urette ogmod bedre vidende, og hvor borgeren for eksempel har behov for at forstå og svare på en parthø-ring fra Udbetaling Danmark.Efter forslag til§ 4, stk. 3, nr. 4,skal kommunen generelt varetage kontakten til Udbetaling Dan-mark på borgerens vegne, således at henvendelser om sager hos Udbetaling Danmark primærtskal ske via kommunen. Bestemmelsen foreslås også at omfatte tilfælde, hvor borgeren har brugfor rådgivning og vejledning om en verserende sag. Forlaget til nr. 4 giver ikke giver borgeren rettil en bestemt sagsbehandler i kommunen under hele sagsforløbet. I visse tilfælde skal kommunendog så vidt muligt undgå, at for mange sagsbehandlere er inde over sagen, ligesom borgeren altidbør vide, hvor i kommunen borgeren kan henvende sig for at høre nyt om sin sag.Forslaget til § 4, stk. 2 og 3, medfører ikke, at kommunen kan udøve myndighedsbeføjelser i for-hold til ydelser, der administreres af Udbetaling Danmark, for eksempel til at indhente oplysnin-

ger til brug for sagen. Bestemmelsen forpligter alene kommunen til at give borgeren den vejled-ning og bistand, der er beskrevet i bestemmelserne. Kommunen får således ikke myndighedsan-svaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse, menskal bistå borgeren med kontakt til andre myndigheder eller andre, for eksempel en udlejer afborgeren bolig, hvis det er nødvendigt for Udbetaling Danmarks sagsbehandling. Kommunen skali den forbindelse oplyse, at kommunen ikke er partsrepræsentant i sagen eller myndighed påsagsområdet. Borgeren kan ikke frivilligt indgå aftale med kommunen om at blive partsrepræsen-tant, idet kommunens hjælp alene kan bistå i at yde praktisk bistand.I det tilfælde, hvor kommunen får behov for at kontakte Udbetaling Danmark i forbindelse medhjælp til borgerne efter § 4, stk. 3, forslås dette i praksis gennemført ved, at kommunen sammenmed borgeren kontakter Udbetaling Danmark via en direkte telefonlinje, en såkaldt kviklinje,hvorigennem kommunen kan få de nødvendige oplysninger, for eksempel status på igangværendesager hos Udbetaling Danmark, rådgivning og vejledning om sagen m.v.Kommunen fastlægger, hvordan hjælpen efter § 4, stk. 1-3, bedst skal organiseres og tilrettelæg-ges. Det er dog væsentligt, at borgeren kan få generel vejledning om, hvilke ydelser der kan søgesom hos Udbetaling Danmark, at de kommunale borgerservicecentre understøtter, at så mangefremmødte borgere som muligt benytter sig af digitale selvbetjeningsværktøjer, og at borgere, derikke kan betjene it-værktøjer, får den fornødne bistand. Samtidigt skal der afsættes tilstrækkeligeressourcer til at bistå borgere med særlige behov. En kommune bør derfor fastlægge principperfor, hvordan kommunen sikrer, at ressourcerne fordeles i borgerservicecenteret til disse opgaver.Det beror på en konkret vurdering fra henvendelse til henvendelse, hvilken hjælp den enkelteborger vurderes at have brug for. Der kan i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelseaf sine egne evner og muligheder til at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søgeom hjælp i Udbetaling Danmark, ligesom borgerservicecentermedarbejderen ud fra en helheds-vurdering af borgeren må bedømme, hvilken hjælp borgeren eventuelt kan have brug for fra sagtil sag. Borgerens egen beskrivelse af behovet for at modtage hjælp skal tillægges en betydeligvægt i kommunens vurdering af, hvilken hjælp borgeren skal modtage. Dette skal dog ses i sam-menhæng med de ressourcer, som borgerservicecentret råder over. En kommune vil ikke kunneafvise at videresende en ansøgning til Udbetaling Danmark, der ikke indgives digitalt.Borgeren vil ikke selvstændigt kunne klage over kommunens vurdering af, om borgeren har be-hov for vejledning efter § 4, stk., 1-3, herunder om hjælpen har været tilstrækkelig, da der ikke ertale om en afgørelse. Ankestyrelsen vil dog i forbindelse med klagebehandling af en materielafgørelse om en ydelse på Udbetaling Danmark sagsområde kunne tage stilling til, om borgerenhar fået tilstrækkelig hjælp i kommunen. Hvis kommunen for eksempel har glemt at vejlede bor-geren om ydelser på Udbetaling Danmarks sagsområde eller ikke har hjulpet en borger, der vur-deres at have et særligt behov med at sende en ansøgning til Udbetaling Danmark, vil borgerenkunne blive stillet, som om borgeren fra begyndelsen havde modtaget korrekt vejledning og bi-stand. Det svarer til Ankestyrelsens praksis i forhold til helhedsorienteret vejledning efter § 5 ilov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Borgeren vil herudover kunneklage til borgmesteren i kommunen over personalets optræden, manglende hjælp m.v.Forslaget til § 4 omfatter ikke hjælp til virksomheder, for eksempel arbejdsgivere, der harspørgsmål vedrørende refusion af barselsdagpenge. Virksomheder, der har spørgsmål eller brug

Til § 5Kommunerne er ved administration af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjetalmindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om ret til orlovog dagpenge ved barsel og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag omfattetaf sagsbehandlingsreglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, dersærligt regulerer sociale myndigheders behandling af sager.Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område suppleres af forvaltningsloven,persondataloven og almindelige forvaltningsretlige principper, hvor der ikke særligt er foretagetfravigelser i loven.Lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse og § 16 i lov omfriplejeboliger er ikke omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,men alene af forvaltningsloven, persondataloven og almindelige forvaltningsretlige principper.Lov om en børne- og ungeydelse indeholder en særlig regel i § 8, stk. 1, om offentlige myndighe-ders pligt til at videregive oplysninger til brug for administration af loven.For en nærmere beskrivelse af de gældende regler i § 10, § 11, stk. 1, nr. 1, § 11, stk. 2, § 11 a,stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, om sagens oplysning og § 12 om myndighedens oplysnings-pligt i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, henvises til afsnit 2.6.1 i dealmindelige bemærkninger.Det foreslås i §5, stk. 1, 1. pkt.,at Udbetaling Danmark ved administration af de opgaver, sommyndigheden får tillagt på de lovgivningsområder, der er nævnt i forslaget til § 2, bliver omfattetaf § 10, § 11, stk. 1, nr. 1, § 11, stk. 2, § 11 a, stk. 1-4, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, om socialemyndigheders pligt til at oplyse sager. Forslaget medfører, at afgørelser efter lov om opkrævningaf underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse og § 16 i lov om friplejeboliger som nogetnyt vil blive omfattet af de nævnte regler.Bestemmelserne finder anvendelse med de undtagelser, der er foreslået i forslaget til stk. 2 og §§6-10 om udveksling af oplysninger mellem kommunen og Udbetaling Danmark.Betydningen af bestemmelserne for Udbetaling Danmarks administration gennemgås nærmerenedenfor.Forslaget til § 5, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at Udbetaling Danmark efter § 10 i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område får ansvaret for, at alle sager jf. lovens § 2, der skalafgøres af Udbetaling Danmark, er tilstrækkeligt oplyst til, at myndigheden kan træffe afgørelse isagen.Udbetaling Danmark kan ligeledes bede personer, der søger om hjælp eller får hjælp efter § 2 omat medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de erberettiget til, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i§ 5, stk. 1, 2. pkt.,at Udbetaling Danmark bliver omfattet af § 12 i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område, der giver myndigheder på det sociale områdepligt til at skriftligt give borgeren en række oplysninger i forbindelse med behandlingen af en sag.Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at forpligtelsen også gælder i forhold til lov om opkræv-ning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ugenydelse samt efter § 16 i lov om friplejeboli-ger.Udbetaling Danmark får således efter forslaget til§ 5, stk. 1, 2. pkt.,pligt til at give borgeren enrække oplysninger efter § 12, nr. 1-5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde.Efter § 12, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal UdbetalingDanmark give borgeren besked om adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke efter § 11a, § 11 c og til at foretage kontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område. Udbetaling Danmark vil alene skulle give besked efter § 12, nr. 1 om, at Udbeta-ling Danmark kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 2-5 og efter § 11 c, nr. 4, dvs. efter debestemmelser i § 11 a og 11 c, som Udbetaling Danmark er omfattet af.Der er foreslået en konsekvensrettelse til § 12 i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område, der medfører, at kommunerne og Udbetaling Danmark også skal give besked omadgangen til at udveksle oplysninger uden samtykke fra borgeren efter denne lov. Der henvises tilde specielle bemærkninger til § 7, nr. 2, i L X, forslag til lov om ændring af lov om social pensi-on, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov omindividuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommu-ner og Udbetaling Danmark).Forslaget medfører herudover, at Udbetaling Danmark efter § 12, nr. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område skal oplyse borgeren om konsekvensen, jf. § 11 b i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, hvis borgeren ikke medvirker til sagensbehandling.Efter § 12, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal UdbetalingDanmark oplyse borgeren om, hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen.Dette er afgørende for, at borgen ved, under hvilke betingelser ydelsen modtages. Oplysnings-pligten kan desuden senere få betydning for afgørelser om tilbagebetaling af ydelser, der er mod-taget med urette og mod bedre vidende af borgeren, idet borgeren ikke kan være i ond tro ommodtagelse af ydelsen, hvis de ikke har et overblik over, hvilke forhold Udbetaling Danmark skalhave besked om.Efter § 12, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal UdbetalingDanmark oplyse borgeren om, at vedkommende kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav ogeventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 eller § 12 b i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne jf. § 11, stk. 2,på lovgivningsområder, der er omfattet af forslaget til § 2. Der henvises desuden til de speciellebemærkninger til § 7, nr. 2, i L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov omhøjeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel bo-ligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbeta-

ling Danmark), hvor det foreslås at udvide bestemmelsen til også at omfatte information om mu-ligheden for at udveksle oplysninger og samkøre oplysninger efter kapitel 3 i lov om sagsbehand-ling og administration i Udbetaling Danmark.Efter forslaget til § 5, skal Udbetaling Danmark herudover ved behandlingen af sager, jf. § 2,oplyse sagerne efter betingelser i § 11 a og § 11 c, stk. 4.Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan Udbeta-ling Danmark med borgerens forudgående samtykke indhente nødvendige oplysninger til brug foroplysning af en sag fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger,psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar,arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det of-fentlige. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortroligeoplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifterheraf. Hvis oplysningerne ikke videregives, kan Udbetaling Danmark anmode om, at der bliverforetaget retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018 af de nævnte private og myndigheder.Udbetaling Danmark får efter forslaget adgang til at fravige kravet om samtykke efter § 11 a, stk.2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og kan således til brug for be-handlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol uden samtykke kræve oplysningerom økonomiske forhold om den, der søger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever,fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kanindhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles meddata fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når detteer nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder med henblik påefterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp.Udbetaling Danmark kan desuden uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag ellertil brug for en generel kontrol få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage,optjente feriepenge, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge. Samtidigbliver Udbetaling Danmark forpligtet til at indhente oplysninger fra Feriekonto, i det omfang denævnte ferieoplysninger fremgår af registret, jf. § 11 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område.Udbetaling Danmark kan efter forslaget, jf. § 11 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger omøkonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efterlov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-pension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysnin-gerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som Udbetaling Dan-mark er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbe-taling af social pension.Efter forslaget får Udbetaling Danmark, jf. § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område terminaladgang til de nødvendige oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1

og 2, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Indkomstregistret indeholder blandtandet oplysninger om flere af de indkomsttyper, der indgår i den personlige indkomst, som den erdefineret i skattelovgivningen, samt oplysninger om lønperiode og løntimer. Forslaget indebærerdesuden, at i det omfang de oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og stk. 2, findes i indkomst-registret, skal Udbetaling Danmark indhente oplysningerne herfra.Udbetaling Danmark får herudover mulighed for at fravige kravet om samtykke i § 11 a, stk. 1, jf.§ 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, dvs. i sagerom tilbagebetaling af sociale ydelser efter § 11 c, stk. 1, nr. 4. Adgangen til at indhente oplysnin-ger efter bestemmelsen forudsætter, at der er en konkret formodning om, at ydelsen er modtagetmed urette. Formodningen kan for eksempel være opstået ved, at Udbetaling Danmark har sam-menkørt oplysninger efter den gældende § 11 a, stk. 2, eller har indhentet oplysninger i pensions-sager efter § 11 a, stk. 3. Opstår der en mistanke om et strafbart forhold, skal Udbetaling Dan-mark anmelde sagen til politiet, der forestår den nærmere efterforskning. Der henvises til de al-mindelige bemærkninger i afsnit 2.8.1 for en nærmere beskrivelse af, hvornår en formodning erså kvalificeret, at den kan danne grundlag for at påbegynde en sag om tilbagebetaling, og hvornåren myndighed skal være opmærksom på reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.I forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, jf. § 11 a, stk. 2, i lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område er det forudsat, at Udbetaling Danmark giverde personer, der berøres af kontrolordningen, forudgående information om kontrolordningen, jf.persondatalovens § 5, stk. 1. Dette kan for eksempel ske i forbindelse med, at borgeren udfyldersin elektroniske ansøgning om ydelsen. For så vidt angår personer, der allerede modtager en ydel-se, der fremover administreres og udbetales fra Udbetaling Danmark, forudsættes det, at de vedførstgivne lejlighed gøres bekendt med, at det fremover vil være Udbetaling Danmark, der vare-tager kontrollen.Ved samkøring af oplysninger i kontroløjemed jf. § 11 a, stk. 2 og 3, forudsættes det, at behand-lingen anmeldes til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43-§ 44, og at tilsynets udtalelses indhen-tes, forud for, at behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4 i persondataloven.Efter forslaget til§ 5, stk. 2,foreslås det, at borgeren ved behandling af en sag i Udbetaling Dan-mark er omfattet af pligten til at medvirke, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. Bestemmelsen antages at få en begrænset betydning i for-hold til Udbetaling Danmarks administration på det sociale område, da sagerne som udgangs-punkt bliver afgjort på et objektivt grundlag, og borgeren typisk ikke skal undersøges af læger, iarbejdsprøvninger m.v. Bestemmelsen vil primært finde anvendelse i de tilfælde, hvor borgerenikke ønsker at give samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger jf. § 11 a, stk. 1, i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område, eller ikke ønsker at skaffe oplysninger,som Udbetaling Danmark ikke selv vil kunne indhente.Det foreslås, jf. henvisningen til § 11 b, at hvis borgeren ikke medvirker til sagens behandling, jf.§ 11, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller ikke giversamtykke til, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger jf. § 11 a, stk.1, i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område, skal Udbetaling Danmark behandle sagen om

hjælp på lovgivningsområder omfattet af § 2, på det foreliggende grundlang, medmindre oplys-ningerne kan indhentes uden samtykke efter § 11 a, stk. 2 og § 11 c. Det vil typisk betyde, at bor-geren får et afslag, hvis borgeren for eksempel ikke vil give samtykke til, at Udbetaling Danmarkindhenter oplysninger fra andre myndigheder m.v. efter § 11 a, stk. 1.Hvis en borger ikke ønsker at medvirke til sagens behandling, skal Udbetaling Danmark, jf. hen-visningen i lovforslaget§ 5, stk. 1,til § 11 b i lov om retssikkerhed på det sociale område, afgøresagen på det foreliggende grundlag, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke efter§ 11 a, stk. 2 og § 11 c, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis bor-geren ikke ønsker at medvirke ved at give samtykke til, at Udbetaling Danmark kan indhenteoplysninger efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,vil det typisk medføre, at ansøgeren får et afslag fra Udbetaling Danmark eller får mindre end det,der er søgt om.Der henvises nærmere til forarbejderne til bestemmelser til de nævnte bestemmelser i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område i Folketingstidende 1996-1997, Tillæg A,side 4870-4872, 4884-4885, 4888-4889 og (L 228, forslag til lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område, fremsat den 26. april 1997).Efter forslaget til § 5, stk. 2, er borgere, der modtager hjælp fra Udbetaling Danmark i ansøg-ningssager, omfattet af pligten til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf.§ 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Som noget nyt vilforpligtelsen omfatte afgørelser efter lov om en børne- og ungeydelse samt efter § 16 i lov omfriplejeboliger.

Til § 6Kommunen kan efter de gældende regler i persondatalovens § 8, stk. 3, ikke uden samtykke fraborgeren systematisk videregive oplysninger til andre myndigheder uden at skulle vurdere i hverteneste tilfælde, om betingelserne for at videregive oplysningerne er opfyldt. For en nærmere be-skrivelse af sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysninger, henvises til afsnit2.7.1. i de almindelige bemærkninger.Det foreslås i § 6, nr. 1, at kommunen uden samtykke fra borgeren skal videregive nødvendigeoplysninger, om den der søger om eller får hjælp til Udbetaling Danmark uden samtykke fra bor-geren, hvis oplysningen har betydning for efterregulering, omberegning, fradrag, modregning oganden opfølgning i sager på Udbetaling Danmarks myndighedsområde.Med ”efterregulering og omberegning” henvises til de forskellige bestemmelser i særlovgivnin-gen om efterregulering og omberegning af ydelser.At kommunen skal videregive oplysninger til brug for ”fradrag” betyder, at kommunen skal vide-regives oplysninger til Udbetaling Danmark, når Udbetaling Danmark efter loven skal foretagefradrag eller modregning ved borgerens manglende betaling af en ydelse. Der henvises til afsnit2.2. i L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhø-jet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige

andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark) samt tilde specielle bemærkninger til § 1, nr. 14.”Anden opfølgning” omfatter forskellige administrative forpligtelser, som Udbetaling Danmarkskal varetage efter de forskellige lovgivningsområder, som ikke er nævnt i eksemplerne i be-stemmelsen. For eksempel kan kommunen træffe afgørelse om at gøre en førtidspension hvilende,hvorefter Udbetaling Danmark skal stoppe udbetalingen af pensionen, indtil kommunen giverbesked om at genoptage udbetalingen. Herudover dækker ”anden opfølgning” opkrævning aftilbagebetalingskrav eller frakendelse af en ydelse m.v. på Udbetaling Danmarks sagsområde. Derhenvises til de almindelige bemærkninger i L X, forslag til lov om ændring af lov om social pen-sion, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov omindividuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommu-ner og Udbetaling Danmark) samt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 23, § 1, nr. 35, § 1, nr.36, § 2, nr. 11, § 2, nr. 13, § 2, nr. 27, § 3, nr. 10, § 9, nr. 3, § 9, nr. 4, og § 9, nr. 12.Videregivelse af oplysninger fra kommunen til Udbetaling Danmark til brug for UdbetalingDanmarks kontrol af, om der kan være sket misbrug med udbetaling af kontante ydelser og øko-nomiske tilskud, skal videregives efter forslaget til § 9. Der henvises til bemærkningerne til § 9.Det kan kun videregives ”nødvendige” oplysninger. Om oplysningen er nødvendig at videregive,vil skulle vurderes ud fra kriterierne for at få tilkendt og udmålt hjælp m.v. i de enkelte ydelseslo-ve, som Udbetaling Danmark administrerer.Der kan videregives oplysninger om borgere, der søger om eller får hjælp fra kommunen.”Hjælp” omfatter hjælp efter lovgivning, som kommunen har myndighedsansvarlig for. Det vilsom altovervejende hovedregel kun dreje sig om hjælp efter den sociale- eller beskæftigelses-mæssige lovgivning, da det vil være oplysninger fra disse sager, der har betydning for UdbetalingDanmarks myndighedsområde. ”Hjælp” fra kommunen omfatter også afgørelser efter lov omsocial service, herunder sager om anbringelser af børn (både frivillige anbringelser og anbringel-ser uden forældrenes samtykke) samt om hjemsendelse efter endt anbringelse.Kommunen kan efter bestemmelsen for eksempel videregive oplysninger om, at kommunalbesty-relsen i et kvartal har truffet afgørelse efter § 12 i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børnogunge dagtilbudsloven, om standsning af børneydelsen, at barnet som noget nyt bliver forsøget afdet offentlige eller at barnet ophører med at blive forsørget af det offentlige. Der henvises i øvrigttil eksemplerne i afsnit 2.7.2.2. afsnit A, nr. 1-3, i dette lovforslag samt til de specielle bemærk-ninger til § 9, nr. 2, i L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtteog forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Dan-mark).Det foreslås, at kommunen i denne forbindelse kan videregive oplysninger om den, der søger omeller aktuelt modtager hjælp fra kommunen. Der kan ikke efter forslaget videregives oplysningerom borgere, der tidligere har modtaget hjælp i kommunen.Borgeren skal i forbindelse med ansøgningen til kommunen gøres bekendt med, at kommunenefter bestemmelsen kan videregive oplysninger uden samtykke til Udbetaling Danmark. Der hen-

vises nærmere til bemærkninger til § 7, nr. 2, i L X, forslag til lov om ændring af lov om socialpension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lovom individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellemkommuner og Udbetaling Danmark).Henvisningen til at oplysningen kan videregives til brug for efterregulering, omberegning, fra-drag, modregning og anden opfølgning på sager betyder, at kommunen ikke kan videregive op-lysningerne til brug for behandlingen af selve ansøgningssagen eller forud for den første udbeta-ling af en ydelse, der sker uden ansøgning fra borgeren. Ved behandlingen af en ansøgningssagkan kommunen som altovervejende hovedregel kun videregive oplysninger, når UdbetalingDanmark efter jf. § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,har fået samtykke til dette fra borgeren. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5 for ennærmere beskrivelse af § 11 a.Det er borgerens opholdskommune, der kan videregive oplysninger efter forslaget til § 6, idet detvil være borgerens opholdskommune, der eventuelt træffer afgørelse om og udbetaler kommunaleydelser til borgeren, som kan få betydning for Udbetaling Danmarks administration.Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om opholdskommuner, idet disse regler fastlægger, hvem der har for-pligtelsen til at yde hjælp til borgeren.I tilfælde af tvivl om, hvor borgeren har opholdskommune, skal dette afgøres efter regler i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område. Indtil dette er afgjort, vil det være denkommune, som borgeren senest har haft folkeregisteradresse i, der er ansvarlig for, at borgerenkan få hjælp, og som kan videregive oplysninger efter forslaget til § 6. Dette følger af § 9, stk. 7, ilov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Der henvises desuden til bemærkninger til § 8, der giver kommunen adgang til at se, hvilke ydel-ser en borger modtager fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgere, således at der kunbliver videregivet oplysninger, hvis Udbetaling Danmark har en sag på den pågældende borger.Børne- og ungeydelsen udbetales efter gældende regler uden ansøgning, og sagsbehandlingen erefter gældende regler ikke omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde. Kommunen indhenter derfor oplysninger forud for udbetaling af ydelsen uden samtykke fraborgeren. Børne- og ungeydelsen foreslås fremover administreret af Udbetaling Danmark og skalfortsat udbetales uden ansøgning. De oplysninger, som Udbetaling Danmark skal basere sin afgø-relse på, vil Udbetaling Danmark primært få adgang til via CPR-registret eller indkomstregistret.Det gælder imidlertid ikke oplysninger om, at barnet bliver forsørget af det offentlige, som frem-over vil skulle videregives fra kommunen til Udbetaling Danmark. Forslaget til § 6, nr. 1, sikrer,at kommunen skal videregive oplysningerne uden samtykke fra borgeren til brug for efterregule-ring og anden opfølgning m.v. af ydelser i Udbetaling Danmark, dvs.efter,men ikke før Udbeta-ling Danmark har foretaget den første udbetaling og beregning af en ydelse. Det foreslås derfor i§ 6, nr. 2, at kommunen i sager efter lov om en børne- og ungeydelse også forud Udbetaling Dan-marks første udbetaling på eget initiativ skal videregive nødvendige oplysninger om borgere, dersøger om eller får hjælp fra kommunen, herunder om rent private forhold. Videregivelses foreslåsat skulle ske uden samtykke fra borgeren. Med forslaget sikres det, at Udbetaling Danmark foreksempel kan få relevante oplysninger om, at et barn forsørges af det offentlige, inden den første

udbetaling af ydelsen har fundet sted og kan udbetale ydelsen på et korrekt grundlag. Når denførste udbetaling har fundet sted, kan udveksling af oplysninger til brug for efterregulering m.v.til brug for sager efter lov om en børne- og ungeydelse ske efter forslaget til § 6, nr. 1.Udbetaling Danmark kan med hjemmel i persondatalovens § 8, stk. 1, genanvende oplysninger,som Udbetaling Danmark modtaget fra kommunen efter forslaget til § 6, nr. 2, til behandling afansøgningssager på Udbetaling Danmarks myndighedsområde, da dette ikke er uforeneligt meddet saglige formål, der ligger bag indhentelsen af oplysningen, jf. § 5, stk. 2, i persondataloven.Der henvises til afsnit 2.9.1. i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af § 5,stk. 2, i persondataloven (finalité-princippet).Forslagene til § 6 er en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og betyder, at en forvaltning ikommunen, der udfører opgaver på det sociale område, kan viderevideregive oplysningerne tilUdbetaling Danmark uden at vurdere, om betingelserne for videregivelse efter § 8, stk. 3, er op-fyldt.Bestemmelserne giver herudover kommunen en pligt til at videregive oplysningerne til Udbeta-ling Danmark, jf. henvisningen til, at oplysningen ”skal” videregives. Pligten til at videregiveoplysninger omfatter oplysninger almindelige ikke-følsomme personoplysninger, der er omfattetaf persondatalovens § 6 og følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 og 8.Til § 7Det foreslås i afsnit 2.7.2.1, i de almindelige bemærkninger, at Udbetaling Danmark bliver omfat-tet af persondataloven, herunder § 8, stk. 3. Som følge heraf kan Udbetaling Danmark efter degældende regler i persondatalovens § 8, stk. 3, ikke uden samtykke fra borgeren systematisk vide-regive oplysninger om rent private forhold til andre myndigheder uden at skulle vurdere i hverteneste tilfælde, om betingelserne for at videregive oplysningerne er opfyldt. For en nærmere be-skrivelse af de gældende regler for sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysnin-ger henvises til afsnit 2.7.1. i de almindelige bemærkninger.Det foreslås i§ 7, nr. 1,at Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren skal videregive nød-vendige oplysninger til kommunen, om den der søger om eller får hjælp fra Udbetaling Danmark,hvis oplysningerne har betydning for efterregulering, omberegning, fradrag, modregning og an-den opfølgning i sager på kommunens myndighedsområde. Der henvises i øvrigt til eksemplerne ide almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.2.2., afsnit B, nr. 1-2.Med ”efterregulering og omberegning” henvises til de forskellige bestemmelser i særlovgivnin-gen om efterregulering og omberegning af ydelser.At Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger til brug for ”fradrag” betyder, at UdbetalingDanmark skal videregive oplysninger til kommunen, når kommunen efter loven skal foretagefradrag eller modregning ved borgerens manglende betaling af en kommunal ydelse. Der henvisestil afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger samt til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 12, og§ 6, nr. 1, i L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste,forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskelli-ge andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark).

”Anden opfølgning på sager” omfatter andre typer forskellige administrative forpligtelser, somkommunen har ansvaret for efter lovgivningen, som ikke er nævnt i eksemplerne i bestemmelsen,for eksempel opkrævning af tilbagebetalingskrav eller frakendelse af en ydelse m.v. i kommunen.Bestemmelsen vil i praksis primært forpligte Udbetaling Danmark til at videregive oplysninger tilkommunen til administration efter den sociale- og beskæftigelsesmæssige lovgivning, der har tætsammenhæng med de ydelser, som Udbetaling Danmark foreslås at skulle administrere. Der viltypisk være tale om sager, der er omfattet af sagsbehandlingsreglerne i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, når kommunen træffer afgørelse i sagerne.For så vidt angår videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen til brug forkommunens kontrol af, om der kan være sket misbrug med udbetaling af kontante ydelser ogøkonomiske tilskud, henvises til bemærkningerne til § 9.Der kan kun videregives ”nødvendige” oplysninger. Om oplysningen er nødvendig at videregive,skal vurderes ud fra kriterierne for at få tilkendt og udmålt hjælp mv. i de enkelte ydelseslove,som kommunen administrerer.Det foreslås, at Udbetaling Danmark kan videregive oplysninger, om den, der søger om eller ak-tuelt modtager hjælp. Der kan ikke efter forslaget videregives oplysninger om borgere, der tidli-gere har modtaget hjælp i kommunen.Borgeren skal i forbindelse med ansøgningen til Udbetaling Danmark gøres bekendt med, at Ud-betaling Danmark efter bestemmelsen kan videregive oplysninger uden samtykke. Der henvisesnærmere til § 7, nr. 2, i L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtteog forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og UdbetalingDanmark).Henvisningen til at oplysningen skal videregives til brug for efterregulering, omberegning oganden opfølgning i sager på kommunens myndighedsområde betyder, at Udbetaling Danmarkikke kan videregive oplysningerne til brug for selve behandlingen af ansøgningssagen. Ved be-handlingen af en ansøgningssag kan Udbetaling Danmark kun videregive oplysninger, når kom-munen efter jf. § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, harindhentet samtykke til dette fra borgeren. Der henvises til bemærkningerne til § 5 for en beskri-velse af § 11 a.Bestemmelsen er en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og betyder, at Udbetaling Danmarkkan videregive oplysningerne uden at vurdere, om betingelserne for videregivelse efter § 8, stk. 3,er opfyldt.Bestemmelsen giver herudover Udbetaling Danmark en pligt til at videregive oplysningerne tilkommunen, jf. henvisningen til, at oplysningen ”skal” videregives. Pligten til at videregive oplys-ninger omfatter almindelige ikke personfølsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalo-vens § 6 og følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 og 8.Det foreslås i§ 7, nr. 2,at Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren kan videregive op-lysninger, herunder oplysninger om rent private forhold til kommunen, fra borgere, der henvender

sig til Udbetaling Danmark, og hvor Udbetaling Danmark vurderer, at borgeren har behov forbistand fra kommunen, jf. forslaget til § 4, stk. 3.Med bestemmelsen kan der kun videregives oplysninger, som borgeren selv har givet UdbetalingDanmark i forbindelse med sin henvendelse, jf. henvisning til, at der skal være tale om oplysnin-ger ”fra borgeren”. Der kan således ikke efter forslaget til bestemmelsen uden samtykke fra bor-geren videregives andre oplysninger til kommunen for eksempel fra borgerens andre sager i Ud-betaling Danmark.Det er borgerens opholdskommune, som Udbetaling Danmark kan videregive oplysninger til efterforslaget til § 7, nr. 1 og 2, idet det vil være borgerens opholdskommune, der eventuelt træfferafgørelse om og udbetaler kommunale ydelser til borgeren.Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om opholdskommuner, idet disse regler fastlægger hvem der har for-pligtelsen til at yde hjælp til borgeren.I tilfælde af tvivl om hvor borgeren har opholdskommune, skal dette afgøres efter regler i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område. Indtil dette er afgjort, vil det være denkommune, som borgeren senest har haft folkeregisteradresse i, der er ansvarlig for, at borgerenkan få hjælp og som kan videregive oplysninger efter forslaget til § 7. Dette følger af § 9, stk. 7, ilov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Der henvises desuden til bemærkninger til § 8, der giver kommunen adgang til at se, hvilke ydel-ser en borger modtager fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren, således at der kunbliver videregivet oplysninger, hvis Udbetaling Danmark har en sag på den pågældende borger,der ønskes videregivet oplysninger om.

Til § 8Det foreslås i § 6, nr. 1, at kommunen uden samtykke fra borgeren skal videregive nødvendigeoplysninger om borgere, der søger om eller får hjælp til Udbetaling Danmark, hvis oplysningerneer nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag, modregning eller anden op-følgning i sager på Udbetaling Danmarks område. Det foreslås herudover i § 7, at UdbetalingDanmark uden samtykke fra borgeren skal videregive nødvendige oplysninger til kommunen omborgere, der søger om eller modtager ydelser fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningen er nød-vendige for, at kommunen kan fortage efterregulering, omberegning eller anden opfølgning isager på kommunens myndighedsområde. Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark udensamtykke fra borgeren skal videregive oplysninger til kommunen fra borgeren, der henvender sigtil Udbetaling Danmark, og som vurderes at have behov for personlig bistand fra kommunen, jf.forslaget til § 4, stk. 3. Endelig foreslås det i § 9, at Udbetaling Danmark og kommunen på egetinitiativ uden samtykke fra borgeren skal videregive oplysninger til hinanden, til brug for denmodtagende myndigheds kontrol af, om der kan være sket misbrug med udbetaling af kontanteydelser og økonomiske tilskud. Der henvises til afsnit 2.7.2 og 2.8.1 i de almindelige bemærknin-ger og til de specielle bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de enkelte bestemmelser.

For at henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark som afgivende myndighed kan vurdere,om oplysningen vil være nødvendig at videregive til den anden myndighed efter kriterierne i § 6,nr. 1, 7 og 9, foreslås det i § 8, at begge myndigheder uden samtykke fra borgeren får gensidigadgang til oplysninger om, hvilke konstante ydelser og økonomiske tilskud en borger modtagerhos den anden myndighed samt oplysninger om størrelsen på ydelsen. Dette kan dog kun lade siggøre uden samtykke fra borgeren ved at fravige kravet i persondatalovens 8, stk. 3, i det omfang,der skal være adgang til oplysninger om ydelser, der direkte eller indirekte indeholder oplysnin-ger om borgerens rent private forhold. Da videregivelse efter § 6, nr. 1, 7 og 9 skal ske uden sam-tykke, er det hensigtsmæssigt, at kommunen og Udbetaling Danmark får adgang til oplysningerneuden samtykke, og uden at kommunen og Udbetaling Danmark som videregivende myndighedskal vurdere, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.For en nærmere beskrivelse af de sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysninger,henvises til afsnit 2.7.1. i de almindelige bemærkninger.Kommunen og Udbetaling Danmark vil efter bestemmelsen kun få adgang til oplysninger om de”kontante økonomiske ydelser og tilskud”, borgeren modtager, dvs. oplysninger om økonomiskhjælp, som erstatter arbejdsindtægt helt eller delvist, eller som består i målrettede tilskud til for-skellige målgrupper med særlige behov efter lov om integration af udlændinge i Danmark, lov omaktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om social service, dagtilbudsloven m.v., og loveomfattet af forslaget til § 2, nr. 1-5 og 7.Forslaget er en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og betyder, at en forvaltning i kommu-nen, der udfører opgaver på det sociale område, kan – og skal - udlevere oplysningerne uden atvurdere, om betingelserne for videregivelse efter § 8, stk. 3, er opfyldt. Pligten til at videregiveoplysninger omfatter almindeligt ikke personfølsomme oplysninger, der er omfattet af personda-talovens § 6 og følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 og 8. Pligten om-fatter desuden alle dele af kommunen – og ikke kun de dele af forvaltningen, der udfører opgaverpå det sociale område, hvis oplysningen er nødvendig at videregive efter kriterierne i bestemmel-sen.Det er fra borgerens opholdskommune, Udbetaling Danmark har adgang til oplysninger efterforslaget til § 8.Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område, idet disse regler fastlægger, hvem der har forpligtelsen til at yde hjælptil borgeren. Borgerens opholdskommune vil typisk være den kommune, hvor borgeren har bo-pæl.I tilfælde af tvivl om hvor borgeren har opholdskommune, skal dette afgøres efter regler i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område. Indtil dette er afgjort, vil det være denkommune, som borgeren senest har haft folkeregisteradresse i, som Udbetaling Danmark haradgang til oplysninger fra efter forslaget til § 8. Dette følger af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhedog administration på det sociale område.Til § 9

Det er vigtigt, at Udbetaling Danmark og kommunen fremover vil modtage oplysninger fra hin-anden om forhold, der er relevante for kontrol af, om der kan være sket misbrug af sociale ydel-ser, herunder for at kunne vurdere, om der skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af en ydel-se, som en borger kan have modtaget med urette. Det er ligeledes vigtigt, at videregivelsen afoplysningerne altid sker på eget initiativ og kan ske uden at indhente samtykke fra borgeren.For en nærmere beskrivelse af de gældende regler om sociale myndigheders muligheder for atvideregive oplysninger til brug for tilbagebetalingssager efter gældende regler, henvises til afsnit2.7.1. og til afsnit 2.8.1 i de almindelige bemærkninger om forslaget til at sikre et tæt og koordi-neret samarbejde om kontrol og tilbagebetalingssager mellem kommunen og Udbetaling Dan-mark. Der henvises herudover til bemærkningerne til § 10, der handler om videregivelse af oplys-ninger efter anmodning til brug for potentielle tilbagebetalingssager.Det foreslås i § 9, at Udbetaling Danmark og kommunen på eget initiativ skal videregive oplys-ninger, herunder oplysninger om rent private forhold, hvis oplysningerne kan have betydning forden modtagende myndigheds kontrol af, om der kan være sket misbrug med udbetaling af kontan-te ydelser eller økonomiske tilskud. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.Bestemmelsen vil primært få betydning for udveksling af oplysninger om borgeres økonomiskeforhold og samlivsforhold, idet både kommunen og Udbetaling Danmark fremover har myndig-hedsansvaret for ydelser, der bliver påvirket af disse forhold. Der forventes primært at blive vide-regivet oplysninger om, at en borger har uoplyste indtægter eller oplysninger, der tyder på, at enborger har ægteskabslignende forhold med en anden person, da disse forhold ofte danner bag-grund for sager om tilbagebetaling på det sociale område.Forslaget til § 9 giver mulighed for, at forpligte kommunen og Udbetaling Danmark til at videre-sende modtagne anmeldelser fra borgere, der mener, at en anden borger modtager en ydelse medurette.Den afgivende myndighed forudsættes at have en grundlæggende viden om, hvilke oplysningerder kan medføre, at den modtagende myndighed skal foretage kontrol af, om der er sket misbrugaf udbetaling af kontante ydelser, men skal ikke tage stilling til, om oplysningen konkret vil med-føre, at den modtagende myndighed vil påbegynde en tilbagebetalingssag eller vil blive lagt tilgrund i en sag om tilbagebetaling, der eventuelt allerede er påbegyndt. Dette er op til den ansvar-lige myndighed, som har alle oplysninger i egne sager, og som kender regelgrundlaget og kriteri-erne for at kunne tilkende ydelser og for hvornår, der kan træffes afgørelse om tilbagebetaling påsit eget sagsområde. Der henvises til afsnit 2.8.1.1. for en nærmere beskrivelse af betingelsernefor at kræve tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urette og mod bedre vidende. Forsla-get er en kodificering af gældende praksis for videregivelse af oplysninger mellem forvaltnings-myndigheder, der i deres virke modtager eller finder oplysninger, der kan have betydning fortilbagebetalingssager hos andre myndigheder.Den afgivende myndighed skal inden videregivelsen af oplysningen undersøge, om borgerenmodtager eller har modtaget en ydelse hos den anden myndighed, hvor oplysningen kan få betyd-ning for ydelsen. I praksis vil det ske ved, at kommunen og Udbetaling Danmark får adgang til etfælles sæt af data, der viser, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud, som borgeren kon-kret aktuelt modtager. Dette vil sikre, at der kun bliver videregivet oplysninger om borgere, dermodtager en ydelse, der kan blive påvirket af oplysningen. Der henvises til de specielle bemærk-

ninger til § 8. Er der formodning om, at oplysningen vedrører en borger, der tidligere har, menikke aktuelt modtager hjælp hos den anden myndighed, kan oplysningen først videregives, nården myndighed, der skal videregive en oplysning har sikret sig, at borgeren tidligere har modtageten ydelse hos den myndighed, der skal modtage oplysningen, og at oplysningen, der skal videre-gives, kan have betydning for udbetalingen af ydelsen hos den modtagende myndighed på detpågældende tidspunkt.Bestemmelsen omfatter kun tilbagebetalingssager om kontante ydelser og økonomiske tilskud hoshenholdsvis kommunen eller Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til § 8 for ennærmere beskrivelse af hvilke ydelser, der kan være tale om.Når henholdsvis kommunen eller Udbetaling Danmark efter forslaget til bestemmelsen har vide-regivet en oplysning, kan den modtagende myndighed efter forslaget til § 10 og 11 herefter ind-hente yderligere og mere deltaljerede konkrete oplysninger fra den afgivende myndighed.Det foreslås endvidere i § 9, at kommunens og Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysnin-gerne sker på eget initiativ, det vil sige uden anmodning fra den modtagende myndighed. Herud-over forslås det, at de to myndigheder ”skal” videregive oplysningerne, hvis betingelserne forvideregivelse i øvrigt er til stede.Forslaget er en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og betyder, at en forvaltning i kommu-nen, der udfører opgaver på det sociale område og Udbetaling Danmark, kan - og skal - videregi-ve oplysninger om rent private forhold uden samtykke og uden at skulle vurdere, om betingelser-ne for videregivelse efter § 8, stk. 3, er opfyldt.Pligten til at videregive oplysninger omfatter almindelige ikke personfølsomme oplysninger, derer omfattet af persondatalovens § 6 og følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens§ 7 og 8. Pligten omfatter desuden alle dele af kommunen – og ikke kun de dele af forvaltningen,der udfører opgaver på det sociale område, hvis oplysningen er nødvendige at videregive efterkriterierne i bestemmelsen.Forslaget til § 9 er målrettet videregivelse til brug for den modtagende myndigheds kontrol af, omder kan være sket misbrug med udbetaling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud. § 9 giver- i modsætning til forslaget til § 6 og 7 - mulighed for at videregive oplysninger, selv om denafgivende myndighed ikke aktuelt selv behandler en ansøgning eller giver hjælp til den borger,som oplysningerne drejer sig om. Hvis oplysningerne vedrører en borger, der aktuelt søger omeller modtager ydelser hos den afgivende myndighed, kan der være tilfælde, hvor oplysningernekan videregives uden samtykke med henvisning til begge bestemmelser, idet den afgivende myn-dighed ikke på forhånd kan vide, om en oplysning vil blive brugt til kontrol af misbrug af en so-cial ydelse eller en tilbagebetalingssag, hvor borgeren blot har modtaget for meget hjælp, menikke har handlet svigagtigt.Det er borgerens opholdskommune, der efter forslaget til § 9 har pligt til at videregive oplysnin-ger til Udbetaling Danmark, ligesom det er borgerens opholdskommune, der skal modtage oplys-ninger efter bestemmelsen, når Udbetaling Danmark videregiver oplysninger efter bestemmelsen.Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om opholdskommuner, idet disse regler fastlægger, hvem der har for-

pligtelsen til at yde hjælp til borgeren. Borgerens opholdskommune vil typisk være den kommu-ne, hvor borgeren har bopæl. Efter forslaget til § 9 vil der skulle videregives oplysninger til denkommune, der aktuelt udbetaler ydelser til borgeren.Til § 10Det er vigtigt, at Udbetaling Danmark og kommunen fremover kan samarbejde om oplysning afsager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der er modtaget med uretteog mod bedre vidende. Samarbejdet skal både omfatte situationer, hvor en myndighed oplyser ensag om tilbagebetaling af en ydelse, der er modtaget med urette, men også på et tidligere stadie afsagsbehandlingen, hvor myndigheden har brug for supplerende oplysninger for at kunne få enmere konkret og kvalificeret formodning om, at en borger modtager en ydelse med urette medhenblik på at kunne oplyse sagen efter de særlige regler, der gælder i retssikkerhedsloven foroplysning af tilbagebetalingssager.For en nærmere beskrivelse af de gældende regler for sociale myndigheders muligheder for atvideregive oplysninger til brug for tilbagebetalingssager m.v. efter gældende regler, henvises tilafsnit 2.7.1. og til afsnit 2.8.1. i de almindelige bemærkninger om forslaget til at sikre et tæt ogkoordineret samarbejde om kontrol.Nedenstående forslag forventes primært at få betydning for udveksling af oplysninger om borge-res økonomiske forhold og samlivsforhold, idet både kommunen og Udbetaling Danmark frem-over har myndighedsansvaret for ydelser, der bliver påvirket af disse forhold. Der forventes pri-mært at blive samarbejdet om sager om tilbagebetaling, hvor en borger formodes at have uoplysteindtægter eller formodes at have et ægteskabslignende forhold med en anden person, da disseforhold ofte danner baggrund for sager om tilbagebetaling på det sociale område. Der henvisesdesuden til afsnit 2.8.1.1. for en nærmere beskrivelse af betingelserne for at kræve tilbagebetalingaf ydelser, der er modtaget med urette og mod bedre vidende.Efter forslaget til§ 10, stk. 1,har kommunen og Udbetaling Danmark efter anmodning pligt til atvideregive oplysninger, som foreligger i egne sager, hvis oplysningen er nødvendig for den andenmyndigheds vurdering af, om der inden for eget sagsområde skal påbegyndes en sag om tilbage-betaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der er modtaget med urette og mod bedrevidende af borgeren (tilbagebetalingssager). Videregivelse af oplysninger til brug for alleredepåbegyndte sager, skal ske i henhold til § 11 a, jf. § 11 c, nr. 4 i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område.Videregivelse af oplysninger efter § 10, stk. 1, kan for eksempel være aktuelt i forbindelse med,at kommunen eller Udbetaling Danmark reagerer på en underretning efter forslaget til § 9, harmodtaget oplysninger fra andre myndigheder eller selv har fremskaffet oplysninger.Videregivelse efter forslaget kan kun ske efter ”anmodning” og ikke på eget initiativ. Videregi-velse af oplysninger til sager om tilbagebetaling af ydelser, der kan være modtaget med urette ogmod bedre vidende skal ske efter forslaget til § 9.Der kan kun anmodes om oplysninger til brug for sager om tilbagebetaling af kontante ydelser ogøkonomiske tilskud hos henholdsvis kommunen eller Udbetaling Danmark. Der henvises til be-mærkningerne til § 8 for en nærmere beskrivelse af hvilke kommunale ydelser, der kan være tale

om. Kontante ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssager ersager, som Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for, jf. § 2. Den myndighed, der rekvi-rerer oplysninger, dvs. enten kommunen eller Udbetaling Danmark, skal præcisere, hvilke oplys-ninger fra de nævnte sager, der er ønskes fremsendt, det vil sige, hvilke typer af oplysninger, detdrejer sig om og hvad de skal bruges til.Den myndighed, der indhenter oplysningerne, forudsættes at have adgang til oplysninger om,hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud, borgeren konkret får udbetalt hos den andenmyndighed, således at forespørgslen kun omfatter borgere, der aktuelt modtager kontante ydelsereller økonomiske tilskud hos den myndighed, som forespørgslen bliver rettet til. Der henvises tilde specielle bemærkninger til § 8.Den myndighed, der videregiver oplysninger, skal alene indhente eksisterende oplysninger, derallerede forligger i myndighedens egne sager og skal for eksempel ikke fremskaffe nye oplysnin-ger, for eksempel ved at spørge andre myndigheder, egne ansatte m.v. Der er således ikke tale omoverdragelse af myndighedsansvar, som det er tilfældet efter forslaget til § 10, stk. 2, hvor kom-munen kan indhente oplysninger til sager på Udbetaling Danmarks myndighedsområde for Udbe-taling Danmark.Herudover forslås det, at de to myndigheder ”skal” videregive oplysningerne hinanden, hvis be-tingelserne for videregivelse i øvrigt er til stede.Forslaget til§ 10, stk. 2, 1. pkt.,giver Udbetaling Danmark mulighed for at overdrage sag-soplysningen i tilbagebetalingssager inden for eget myndighedsområde, jf. § 2, til kommunen.Forslaget indebærer, at kommunen kan oplyse sagen ved at indhente helt nye oplysninger til brugfor sagen fra for eksempel andre myndigheder og private.Kommunen kan kun handle efter anmodning fra Udbetaling Danmark. Kommunen kan såledesikke på eget initiativ undersøge en sag, der hører under Udbetaling Danmarks sagsområde.Hvis Udbetaling Danmark anmoder kommunen om bistand til sagsoplysningen, har kommunenpligt til at overtage hele eller dele af sagsoplysningen i forhold til den pågældende sag og i detomfang, som Udbetaling Danmark ønsker.Efter forslaget til§ 10, stk. 2, 2. pkt.,er kommunen ved sagsoplysning på Udbetaling Danmarksvegne omfattet af de samme beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen havde varetagetopgaven som sit eget sagsområde. Kommunen kan således bruge de samme sagsoplysningsskridtsom i forhold til egne sager. Kommunen beføjelser til at oplyse tilbagebetalingssager følger pri-mært af § 11 a, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde og forvaltningsretlige principper om proportionalitet, herunder de begrænsede mulighederfor brug af observationer i sociale sager og brug af oplysninger fra kommunens sager efter lov omDet Centrale Personregister, hvor en formodet samlevers adresseforhold undersøges nærmere (idaglig tale kaldet ”adressesager”).Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at kommunen kan overtage parthøringsforpligtelsen fraUdbetaling Danmark. Parthøringen vil således altid skulle foretages af Udbetaling Danmark.Det foreslås i § 7, nr. 3, i de specielle bemærkninger i L X, forslag til lov om ændring af lov omsocial pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellemkommuner og Udbetaling Danmark), at det fortsat er kommunen, der har kompetence til at under-søge løn- og arbejdsforhold hos en borger, der modtager ydelser efter den sociale og beskæftigel-sesmæssige lovgivning efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de, også i forhold til borgere, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark. I de tilfælde, hvorkommunen overtager sagsoplysningen i medfør af forslaget til § 10, stk. 2 i dette lovforslag påUdbetaling Danmarks vegne, vil kommunen således fortsat kunne iværksætte en kontrol af løn-og arbejdsforhold i en virksomhed efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område på baggrund af oplysninger om en sag hos Udbetaling Danmark, hvor der er enformodning om, at borgerens ikke har oplyst Udbetaling Danmark korrekt om sin lønindtægt.Efter forslaget til§ 10, stk. 3,kan - og skal - kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmarki sager efter § 10, stk. 1, og sager efter § 10, stk. 2, dels henvende sig skriftligt til borgeren ogdels indkalde borgeren til en samtale, hvor borgeren får lejlighed til at bidrage til sagens oplys-ning eller til at udtale sig om de oplysninger, der er indsamlet eller indhentet i sagen af kommu-nen og af Udbetaling Danmark. En korrespondance eller samtale efter § 10, stk. 3, træder ikke istedet for en eventuel partshøring, som Udbetaling Danmark efterfølgende skal foretage, hvisoplysningen indgår i en afgørelse om tilbagebetaling, som Udbetaling Danmark skal træffe. Be-stemmelsen vil også kunne anvendes, hvor hvis borgeren kun har en sag i Udbetaling Danmark.Hvis der kun er en sag i Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark selv kunne henvende sigskriftligt til borgeren. Muligheden for at kommunen kan henvende sig skriftligt til borgeren, fårderfor primært betydning i de tilfælde, hvor kommunen i samme sagsgang undersøger egne sagerog sager for Udbetaling Danmark og i den forbindelse vurderer, at der alene skal ske skriftligehenvendelser til borgeren.Det vil altid være Udbetaling Danmark, der foretager parthøring af borgeren, når der skal træffesafgørelse i sag om tilbagebetaling, uanset om kommunen har bidraget til sagens oplysninger efterforslaget til §§ 9-11.Kommunens forpligtelse efter § 10, stk. 3, indtræder efter anmodning fra Udbetaling Danmark ogmedfører, at kommunen ikke i forbindelse med indhentning af oplysninger efter § 10, stk. 1 eller2, til Udbetaling Danmark på eget initiativ kan indkalde borgeren til en samtale. Der vil såledesskulle indgås en særlig aftale herom. Kommunen og Udbetaling Danmark skal - som ved en an-modning efter § 10, stk. 2 - aftale nærmere, hvilke konkrete beføjelser kommunen kan anvende iden konkrete sag, dvs. om der enten skal ske en skriftlig henvendelse eller afholdes en samtaleeller eventuelt begge dele.Udbetaling Danmark kan anmode kommunen om oplysninger og bistand efter § 10, stk. 1-3, påsamme tid. En anmodning om at kommunen overtager sagsbehandlingen alene efter § 10, stk. 2,betyder, at kommunen automatisk selv skal vurdere, hvilke foreliggende oplysninger fra egnesager, der bør indgå i oplysningen af sagen.Det forudsættes, at Udbetaling Danmark og kommunen i forbindelse med anmodninger efter §10, stk. 1-3, aftaler, hvilke dele af sagsoplysningen kommunen skal stå for, således at kommunenikke indhenter oplysninger, som Udbetaling Danmark eventuelt kan have indhentet i forvejen.Aftalen om opgavefordelingen mellem kommunen og Udbetaling Danmark bør således ske efteren forudgående dialog. En aftale om, hvilke sagsbehandlingsskridt kommunen skal foretage, vil

også være afgørende for, at kommunen eventuelt kan undersøge en borgers forhold samlet i detilfælde, hvor borgeren modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud fra begge myndighederog hvor de faktuelle forhold, der kan begrunde tilbagebetalingssager hos de to myndigheder er såens, at en samlet undersøgelse af sagerne vil være den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde.Formålet med indholdet i aftalen skal være, at borgerens forhold bliver belyst på den mest opti-male og effektive måde, der vil være borgeren mindst til gene. Det er Udbetaling Danmark, derhar det endelige ansvar for at træffe afgørelser i tilbagebetalingssager på eget område, og det erderfor også Udbetaling Danmark, der i sidste ende har kompetencen til at vurdere, hvilke oplys-ninger kommunen skal indhente. Det står kommunen og Udbetaling Danmark frit for, hvordan dekan indgå en aftale om at oplyse en sag. Det kan således aftales, at kommunen kan varetage helesagsoplysningen og selv kan vurdere hvilke oplysninger, der kan indhentes, eller UdbetalingDanmark kan bede kommunen om at indhente bestemte oplysninger. Det vil være hensigtsmæs-sigt, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark eventuelt drøfter, hvordan aftaler efter § 10 kan ud-formes.De oplysninger, som kommunen indsamler for Udbetaling Danmark jf. forslaget til § 10, stk. 1-3,kan anvendes til kommunens egne sager på det sociale område i overensstemmelse med person-datalovens regler.Kommunen og Udbetaling Danmark skal ved oplysning af sager om tilbagebetaling herunderogså sager, som der samarbejdes om efter forslaget til § 10, være opmærksomme på, at give bor-geren besked om retten til ikke at udtale sig, i tilfælde af en konkret mistanke om et strafbart for-hold, jf. lov om retssikkerhed og ved forvaltningens tvangsindgreb og oplysningspligter. Borge-ren skal ligeledes oplyses om, at borgeren ikke er forpligtet til at møde op til et møde, hvis der eren konkret mistanke om, at borgeren har begået et strafbart forhold.Det er borgerens opholdskommune, som Udbetaling Danmark kan anmode om at videregive op-lysninger efter forslaget til § 10, stk. 1, og som Udbetaling Danmark kan anmode om at varetagesagsbehandlingen efter forslaget til § 10, stk. 2. Tilsvarende vil det være borgerens opholdskom-mune, som anmoder Udbetaling Danmark om at videregive oplysninger efter forslaget til § 10,stk. 1.Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om opholdskommuner, idet disse regler fastlægger, hvem der har for-pligtelsen til at yde hjælp til borgeren.I tilfælde af tvivl om, hvor borgeren har opholdskommune, skal dette afgøres efter regler i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område. Indtil dette er afgjort, vil det være denkommune, som borgeren senest har haft folkeregisteradresse i, der er ansvarlig for, at borgerenkan få hjælp, og som er forpligtet til at handle på en anmodning fra Udbetaling Danmark jf. for-slaget til § 10, stk. 1 og 2. Dette følger af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område.Der henvises herudover til bemærkningerne til § 11, der beskriver hvilken personkreds, der kanindhentes oplysninger om efter forslaget til § 10.Til § 11

Der foreslås et tæt samarbejde mellem Udbetaling Danmark og kommunerne om oplysning afsager om tilbagebetaling af ydelser, der kan være modtaget med urette, jf. afsnit 2.8.1. i de almin-delige bemærkninger. Det er en forudsætning for et smidigt og effektivt samarbejde, at Udbeta-ling Danmark og kommunen kan udveksle oplysninger fra hinanden uden samtykke fra borgerenefter forslaget til § 10, stk. 1.-3.Herudover er det væsentligt, at borgeren ikke kan søge om aktindsigt i interne dokumenter i for-bindelse med samarbejdet.For en nærmere beskrivelse af de gældende regler for sociale myndigheders muligheder for atvideregive oplysninger henvises til afsnit 2.7.1. og afsnit 2.8.1.1. i de almindelige bemærkninger.For en nærmere beskrivelse af de gældende regler om aktindsigt henvises til afsnit 2.8.2.1. i dealmindelige bemærkninger.Forslaget til§ 11, stk. 1,giver Udbetaling Danmark og kommunen mulighed for at udveksle denødvendige oplysninger i forbindelse med samarbejde efter § 10, stk. 1-3, herunder oplysningerom rent private forhold, uden samtykke fra borgeren. Det foreslås herudover, at der i forhold til §11 a, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område delssker en udvidelse af den kreds af personer, der kan indhentes oplysninger og dels at der også kanindhentes oplysninger om borgere, der tidligere har modtaget – men ikke aktuelt – modtagerydelser. Det foreslås således i § 11, stk. 1, at kommunen og Udbetaling Danmark uden samtykkekan udveksles nødvendige oplysninger til brug for samarbejdet efter § 10, stk. 1-3 samt § 11 a, jf.§ 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, uden samtyk-ke fra borgeren kan indhente oplysninger om den, der får hjælp eller har fået hjælp samt dennesægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer uden samtykke fra de pågældende.I modsætning til forslaget til §§ 6, 7 og 8 samt § 11 a, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område, kan der efter forslaget til § 11, stk. 1, udvekslesoplysninger om borgere, der ikke længere modtager hjælp i kommunen eller Udbetaling Danmarksamt ægtefæller, samlevere og andre husstandsmedlemmer.Der kan kun udveksles nødvendige oplysninger. Kommunen og Udbetaling Danmark skal såledesnøje overveje, hvilke informationer det er nødvendige at videregive i forbindelse med samarbej-det. Ved vurderingen af, om oplysningen kan udveksles efter § 11, vil det være afgørende omvideregivelsen af oplysningen til kommunen er i overensstemmelse med persondatalovens § 5,stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, hvortiloplysningerne er indsamlet. De oplysninger, der videregives, skal desuden kun omfattet relevanteog tilstrækkelige oplysninger, jf. persondatalovens § 5, stk. 3, og må ikke omfatte mere, end hvadder kræves til formålet.Kommunen og Udbetaling Danmark vil ikke efter bestemmelsen få adgang til at se afgørelsen omtilbagebetaling, som samarbejdet konkret har vedrørt, heller ikke selv om den ene myndighed ividt omfang har bidraget med oplysninger til den anden myndighed efter bestemmelserne i § 9-10.Forslaget til § 11, stk. 1, er en fravigelse af § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område og § 8, stk. 3 i persondataloven. Forslaget til § 11 supplerer således § 11 c,stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der fraviger samtyk-

kekravet i samme lovs § 11 a, stk. 1, i sager, hvor den sociale myndighed har påbegyndt en sagom tilbagebetaling. Herudover udgør forslaget en yderligere fravigelse af persondatalovens § 8,stk. 3, i det omfang, der indhentes oplysninger om en eventuel ægtefælle eller samlever eller an-dre husstandsmedlemmer efter § 11 a, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4 i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område. Pligten til at videregive oplysninger omfatter almindeligvis ikke per-sonfølsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og følsomme oplysninger, derer omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.Det foreslås i§ 11, stk. 2,at interne arbejdsdokumenter, der udveksles mellem Udbetaling Dan-mark og kommunen efter §§ 9, 10, 11, stk. 1, og 12 ikke som følge heraf mister deres internekarakter. Bestemmelsen muliggør, at kommunen og Udbetaling Danmark kan samarbejde omsager om tilbagebetaling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud på ydelser efter forslaget til§ 10, uden at borgeren får adgang til interne arbejdsdokumenter, hvis disse udveksles mellem deto myndigheder.Bestemmelsen muliggør herudover, at Udbetaling Danmark efter samkøring af oplysninger efterforslaget til § 12 vil kunne videregive oplysninger til kommunen, uden at borgeren får adgang tilinterne arbejdsdokumenter, som Udbetaling Danmark i den forbindelse videresender. Der henvi-ses til bemærkninger til § 12.Bestemmelsen er en fravigelse af forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigtog en tilsvarende begrænsning i retten til indsigt efter persondataloven.Bestemmelsen gælder både i forhold til manuelle oplysninger og elektronisk behandlede oplys-ninger, såvel personoplysninger som ikke-personoplysninger.Det er borgerens opholdskommune, Udbetaling Danmark kan udveksle oplysninger med efterforslaget til § 11.Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om opholdskommuner, idet disse regler fastlægger, hvem der har for-pligtelsen til at yde hjælp til borgeren.I tilfælde af tvivl om, hvor borgeren har opholdskommune, skal dette afgøres efter regler i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område. Indtil dette er afgjort, vil det være denkommune, som borgeren senest har haft folkeregisteradresse i, der er ansvarlig for, at borgerenkan få hjælp, og som er forpligtet til at handle på en anmodning fra Udbetaling Danmark jf. for-slaget til § 10, stk. 1-3, og som der kan udveksles oplysninger med jf. forslaget til § 11. Dettefølger af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

lemmer samt personer, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerens ellerydelsesmodtageres barn.Efter forslaget til§ 12, stk. 2,kan oplysninger, der fremkommer ved registersamkøringen, jf. stk.1, indgå i Udbetaling Danmarks vurdering af, hvorvidt en ansøger eller modtager af social pensi-on og børnetilskud kan anses for enlig, som dette defineres i loven og efter praksis ved ansøgningom eller modtagelse af ydelser efter henholdsvis lov om social pension eller lov om højeste, mel-lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. samt efter lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag. Oplysninger kan herudover indgå i Udbetaling Danmarksvurdering af, hvem der er medlem af husstanden ved ansøgning og beregning af boligstøtte efterlov om individuel boligstøtte.Forslaget til bestemmelsen indebærer, at Udbetaling Danmark kan udsøge en liste over ansøgereog modtagere af social pension, børnetilskud og boligstøtte, som er registret som enlige, menhvor oplysninger om de i stk. 1 nævnte persongruppers bopæls- og familieforhold indikerer, atansøgeren eller modtageren af ydelsen i realiteten ikke er reelt enlig.Samkøringen i Udbetaling Danmark vil ske af registre eller it-systemer, der indeholder oplysnin-ger om ansøgere og modtagere af de nævnte ydelser med oplysninger fra registre om bopæls- ogfamilieforhold fra CPR og BBR. Samkøringen af oplysninger fra CPR og BBR er begrænset tilansøgeren og ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere hus-standsmedlemmer samt personer, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøge-rens eller ydelsesmodtageres barn.Oplysninger om bopælsforhold er for eksempel oplysninger om, hvor personen har boet, hvormange personer, der har boet på den pågældende adresse, samt oplysninger om bopælens størrel-se. Oplysninger om familieforhold er for eksempel oplysninger om, hvorvidt der er tale omslægtsskab med de personer, som vedkommende bor sammen med, for eksempel om modtagerenaf ydelsen bor sammen med en forælder, der har eller har haft forældremyndigheden over et barn,eller om en tidligere samlever er bopælsregistreret hos ydelsesmodtagerens svigerforældre.Den fremkomne liste vil ikke i sig selv kunne medføre, at der kan påbegyndes en sag om tilbage-betaling af ydelsen, der kan oplyses efter § 11 a, jf. § 11 c i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område.Det forudsættes således, at Udbetaling Danmark ved en eventuel videre undersøgelse af de på-gældende sager kontakter borgeren for at undersøge sagen nærmere, før Udbetaling Danmarkeventuelt påbegynder en tilbagebetalingssag efter den sociale lovgivning, der kan oplyses jf. § 11a-c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Herudover vil Udbetaling Danmark kunne anvende listen, hvis der fremkommer andre oplysnin-ger, der kan tyde på, at en borger modtager en ydelse på et forkert grundlag, for eksempel vedanonyme anmeldelser fra borgere eller fra kommunen, jf. forslaget til § 9.Det foreslås, at kommunen og Udbetaling Danmark oplyser ansøgere af social pension, boligstøt-te og børnetilskud samt ansøgere om tilskud efter dagtilbudsloven om, at der vil kunne ske sam-køring af oplysninger, jf. § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,som Udbetaling Danmark jf. forslaget til § 5 foreslås omfattet af. Der henvises til de specielle

bemærkninger til § 5 i L X, forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtteog forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Dan-mark).Personer, der ved lovens ikrafttræden allerede modtager social pension, børnetilskud og boligstøt-te vil ligeledes skulle informeres om muligheden for samkøring på anden vis, for eksempel påudbetalingsmeddelelsen eller ved den årlige omregning af boligstøtte.Kommunen har en forpligtelse til at sikre, at personer, der modtager tilskud til friplads til dagsin-stitutionsplads efter dagtilbudsloven får ydelser i overensstemmelse med lovens kriterier, herun-der til personer, der er enlige. Kommunen har herudover en forpligtelse til at sikre, at borgere ikommunen er korrekt bopælsregistreret efter lov om Det Centrale Personregister. Det foreslåsderfor i §12, stk. 3,at hvis der ved Udbetaling Danmarks registersamkøring jf. stk. 1, fremkom-mer oplysninger, der har betydning for opholdskommunens afgørelse om ret til tilskud til dagin-stitutionsbetaling eller har betydning for kommunens påbegyndelse af en bopælssag efter cpr-loven, skal Udbetaling Danmark videregive oplysningerne til kommunen. Forslaget skal medvir-ke til at sikre, at kommunen kan agere på de oplysninger, som Udbetaling Danmarks samkøringaf registre bidrager til at skabe. Der henvises herudover i den forbindelse til bemærkninger til §11, stk. 2, hvorefter Udbetaling Danmark foreslås at kunne videregive interne arbejdsdokumenteruden at dokumenterne mister deres interne karakter.En oplysning om at en person fremgår på en liste, som kan give en myndighed anledning til atundersøge nærmere, om vedkommende modtager tilskud til dagsinstitutionsbetaling på et uberet-tiget grundlag og mod bedre vidende er en oplysning, der er omfattet af persondatalovens § 8.Oplysningen vil således alene kunne videregives efter en konkret vurdering om betingelserne i §8, stk. 3, er opfyldt, herunder efter den såkaldte værdispringsregel, hvis oplysningen skal videre-gives uden at indhente samtykke fra borgeren. For en nærmere beskrivelse af persondatalovens §8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1.2. i de almindelige bemærkninger. Det vurderes at være hen-sigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark altid skal videregive oplysningen til kommunen uden atforetage en konkret afvejning i hver enkelt sag og uden, at der indhentes samtykke fra borgeren.Det foreslås derfor, at § 12, stk. 3, udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.Der gælder i almindelighed en oplysningspligt efter persondatalovens § 29, når der indsamlesoplysninger fra andre end hos den registrerede. Dette vil også være tilfældet, når UdbetalingDanmark samkører registre efter forslaget til § 12, stk. 1 og 2, eller videregiver oplysninger efterforslaget til § 12, stk. 3. Udbetaling Danmark vil derfor således som udgangspunkt skulle infor-mere modtagere af social pension, boligstøtte og børnetilskud, som bliver berørt af en eventuelregistersamkøring efter persondatalovens § 29. Ligeledes vil de personer, der får undersøgt deresbopæls- og familieforhold, skulle underrettes efter persondataloven.Underretningen efter § 29, kan dog undlades, jf. § 29, stk. 3, hvis underretningen er umulig ellerforholdsmæssig vanskelig. Da der ved samkøringen vil kunne samkøres oplysninger vedrørendebopæls- og familieforhold i forhold til et meget stort antal personer, vurderes det, at underretnin-gen kan undlades, hvis registersamkøringen ikke får retlige konsekvenser for disse personer, daunderretning ud fra en proportionalitetsbetragtning må anses for at være vanskelig, særligt set i

lyset af, at der alene samkøres ikke-personfølsomme oplysninger om disse personer fra CPR-registret.Der vil således kunne gøres en undtagelse af underretningen jf. § 29, stk. 3, for så vidt angår enansøgers eller ydelsesmodtagerens ægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere husstands-medlemmer samt personer, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerenseller ydelsesmodtageres barn. Undtagelsen til kravet om underretning af de pågældende personeromfatter dog ikke tilfælde, hvor der videregives oplysninger til kommunen efter forslaget til § 12,stk. 3, idet kommunen i disse situationer vil kunne påbegynde en sag om korrekt bopælsregistre-ring efter lov om Det Centrale Personregister. I det omfang, der videregives oplysninger efter §12, stk. 3, til brug for eventuel påbegyndelse af cpr-sager i kommunen, vil ydelsesmodtageresægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere husstandsmedlemmer samt personer, der hareller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerens eller ydelsesmodtageres barn skulleunderrettes om en eventuel registersamkøring og videregivelse af oplysninger, jf. persondatalo-vens § 29.Det er endvidere en forudsætning, at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte påfremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det vil sige, at der kun kansamkøres oplysninger vedrørende borgere, der modtager social pension, boligstøtte eller børnetil-skud efter lovens ikrafttræden med oplysninger om bopæls- og familieforhold, der vedrører tidenefter lovens ikrafttræden.Der vil endvidere ske anmeldelse af kontrolordningen til Datatilsynet i overensstemmelse medpersondatalovens regler.

Til § 13Forslaget til § 13 er med en omskrivning og præcisering en videreførelse af § 7 i lov om etable-ring af den selvejende institution Udbetaling Danmark. Forslaget skal medvirke til, at UdbetalingDanmark i takt med den teknologiske udvikling bliver forpligtet til at stille lettilgængelige digita-le værktøjer til rådighed for borgerne og på længere sigt kan indfase øget brug af digital kommu-nikation med borgere og virksomheder, der forudsættes at have de fornødne it-kompetencer. Her-udover skal forslaget medvirke til at understøtte øget elektronisk kommunikation med andre myn-digheder. Forslaget vil desuden give Udbetaling Danmark mulighed for at udnytte informations-teknologierne til at digitalisere administrative rutiner og indføre elektronisk administration.Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om borgerens ret til atanvende digital kommunikation ved borgerens henvendelser til den offentlige forvaltning og omde nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at forpligte borgeren til atkommunikere digitalt med det offentlige eller til, at social- og integrationsministeren kan fastsæt-te regler om Udbetalings Danmarks pligt til kommunikere med borgere og virksomheder i elek-tronisk form.Der foreslås derfor fastsat en bestemmelse i§ 13, stk. 1,der giver social- og integrationsministe-ren mulighed for at fastsætte regler om pligt til elektronisk kommunikation mellem UdbetalingDanmark og andre myndigheder.

Herudover kan der fastsættes regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og bor-gere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgerne jf.stk. 1, skal der tages hensyn til, at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige for-udsætninger for at anvende it, for eksempel borgere med særlige behov eller ældre borgere, derikke har det fornødne kendskab til digitale værktøjer. Det foreslås derfor i§ 13, stk. 2,at social-og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse nærmere angivne sagsområder oggrupper af borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.Bestemmelserne i forslaget til § 13 stk. 1 og 2, vil blive udmøntet i overensstemmelse med it-strategiske målsætninger og målsætninger i fællesoffentlige digitaliseringsstrategier.For at sikre at kommunikationen kan ske i elektronisk form, foreslås det herudover i § 13, stk. 3,at social- og integrationsministeren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk kommu-nikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, foreksempel indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringerm.v.Det følger af retspraksis, at statslige forvaltningsmyndigheders afgørelser til borgerne skal væreforsynet med en personlig underskrift. Kravet om underskrift giver for eksempel myndighedernemulighed for at kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. En original under-skrift kan også anvendes til at sikre tryghed for afgørelsens ægthed og giver borgeren mulighedfor at kontakte den person, der har været ansvarlig for at træffe en afgørelse. Kravet om personligunderskrift er til hinder for elektronisk kommunikation, og det foreslås derfor i §13, stk. 3,atsocial- og integrationsministeren på Udbetaling Danmarks sagsområde jf. § 2, kan fastsætte reglerom, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift ellerpå tilsvarende måde medfører, at dokumentet i retlig henseende sidestilles med et dokument medpersonlig underskrift.Ligeledes bør de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift fortsat sikres varetaget.Ved fravigelse af kravet om underskrift på dokumenter skal det for eksempel fortsat være muligtfor Udbetaling Danmark at kunne placeres et tjenstligt ansvar over for den medarbejder, der eransvarlig for en afgørelse, og borgeren skal fortsat kunne få vished for, at afgørelsen er truffet afen kompetent medarbejder m.v. Herudover forudsættes det, at de elektroniske løsninger, der stil-les til rådighed af Udbetaling Danmark opfylder de til en hver tid gældende datasikkerhedsmæs-sige krav.Ved udstedelse af regler om såvel digital kommunikation og mulighed for udstedelse af doku-menter uden underskrift, skal social- og integrationsministeren sikre, at Udbetaling Danmarkssagsbehandlingssystem fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssi-ge krav, der stilles til offentlig forvaltning. Bemyndigelsesbestemmelserne forudsættes udmøntetsåledes, at forvaltningsretlige krav fortsat bliver overholdt. For eksempel skal borgerne fortsatkunne lade sig repræsentere af andre, når de som led i en sag kommunikerer med UdbetalingDanmark, ligesom der skal tages hensyn til, at visse borgere kan have brug for tolkebistand. Detforudsættes derfor, at hjemlen i § 13, stk. 1, ikke kan udnyttes til fuldstændigt at afskære personerfra at henvende sig til Udbetaling Danmark på andre måder end ved elektronisk kommunikation.

Til § 14Forslaget til §14, stk. 1, 1. pkt.,medfører, at alle afgørelser, som Udbetaling Danmark træfferefter lovgivning omfattet af lovforslaget § 2, kan indbringes for Ankestyrelsen i kapitel 10 i rets-sikkerhedsloven i det omfang det er fastsat i de enkelte love, jf. § 2. Det kan herudover være fast-sat særlige regler om klageadgang i de enkelte love, for eksempel i lov om en børne- og unge-ydelse, hvorefter afgørelser om, hvorvidt en forældremyndighedsindehaver er skattepligtig, kanpåklages til skatteankenævnet. Der er ikke i lov om friplejeboliger fastsat regler om klage overafgørelser efter § 16 i denne lov. Afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger vil derfor fortsatikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.Klagereglerne vil også fremgå af de enkelte love. Der henvises til afsnit 2.11. i de almindeligebemærkninger i dette lovforslag samt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4. i L X, forslagtil lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordelingaf myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark), samt til de specielle bemærk-ninger til § 1, nr. 3 og 43, § 2, nr. 15-16 og 33-34, § 3, nr. 13 og 14, § 4, nr. 14, § 5, nr. 4, § 9, nr.11, og § 13, nr. 22.Forslaget indebærer, at Ankestyrelsens behandling af sager på Udbetaling Danmarks område iøvrigt vil følge sagsbehandlingsreglerne og reglerne om fremgangsmåde ved anke i lov om rets-sikkerheds og administration på det sociale område i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område.Udbetaling Danmark vil for eksempel være omfattet af § 66 om pligt til at genvurdere sagen ogreglen om klagefrister i § 67. En klage over Udbetaling Danmarks afgørelse skal således sendestil Udbetaling Danmark, som genvurderer sagen og sender den videre til Ankestyrelsen, hvis Ud-betaling Danmark fastholder sin afgørelse.Af retssikkerhedsmæssige grunde foreslås det gentaget i forslaget til§ 14, stk. 1, 2. pkt.,at klage-fristen i § 67 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er 4 uger.Klage over sagsbehandlingstiden eller personalets optræden kan rettes til direktøren for Udbeta-ling Danmark.Det er alene den person, afgørelsen vedrører, som er klageberettiget. Kommunen kan således ikkeklage til Ankestyrelsen over afgørelser, der er truffet af Udbetaling Danmark.Til § 15Forslaget til § 15 er en uændret videreførelse af § 6 i lov om etablering af den selvejende institu-tion Udbetaling Danmark.

Det foreslås i §15, stk. 1,at opgaverne efter denne lov varetages med administrativ og tekniskbistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension får således tilopgave at stå for den daglige drift af Udbetaling Danmark. Ansvars- og opgavefordelingen mel-lem Udbetaling Danmarks bestyrelse og Arbejdsmarkedets Tillægspension følger efter forslagetde tilsvarende modeller for en række andre opgaver henlagt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark finder sted i henhold til dennelov samt lovgivning inden for de fem ydelsesområder. Det samlede lovgrundlag vil fastlægge denærmere rammer for Udbetaling Danmarks virke i forhold til opgaver, ledelse, regnskab, revision,klageregler m.v.Efter lovgrundlaget er Udbetaling Danmarks bestyrelse ansvarlig for ordningens administration,mens den daglige ledelse og drift overlades til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarke-dets Tillægspension skal således oprette og drive centrene og stå for den daglige ledelse og admi-nistration samt på vegne af Udbetaling Danmark varetage de opgaver vedrørende sagsbehandlin-gen, tilkendelse, udbetaling m.v., som tillægges Udbetaling Danmark i henhold til kapitel 2.I§ 15, stk. 2foreslås det, at kommunerne via Udbetaling Danmark betaler ArbejdsmarkedetsTillægspension for den ydede bistand. Prisen for bistanden fastsættes på omkostningsdækket ba-sis. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle omkostninger for-bundet med opgaveløsningen for Udbetaling Danmark efter reglerne for indtægtsdækket virk-somhed. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil samtidig opnå fælles gavnaf etablerede stordriftsfordele.Udbetaling Danmarks kontakt til borgerne og offentligheden sker altid fra ArbejdsmarkedetsTillægspension i Udbetaling Danmarks navn.De nærmere rammer og vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser fastlæg-ges i en administrationsaftale med Udbetaling Danmark.Arbejdsmarkedets Tillægspension har retten til og ansvaret for at tilrettelægge og gennemføreopgaverne for Udbetaling Danmark i overensstemmelse med de fastlagte retningslinjer for bi-standen såvel under etableringsforløb som efter overgang til drift.Arbejdsmarkedets Tillægspension har alle rettighederne til det it-programmel og det it-udstyr,som anvendes ved leveringen af ydelser i henhold til aftalen. Ved ophør af administrationen hosArbejdsmarkedets Tillægspension er Udbetaling Danmark berettiget til at få udleveret data fraArbejdsmarkedets Tillægspension samt kopi af det specialudviklede programmel med tilhørendedokumentation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har udviklet. Retten til kopi gælder ikkeprogrammel, der er købt, lejet eller leaset. Programmel, der er internt udviklet til anden anvendel-se end alene for Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark opnå ret til en kopi af mod beta-ling ved ophør af samarbejdet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.I § 15, stk. 3,foreslås det, at det er en forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valgaf elektroniske løsninger og systemer til brug for løsning af opgaverne i videst muligt omfangskal påse, at de valgte løsninger og systemer (i) ikke påvirker omkostningsudviklingen i Udbeta-ling Danmark uhensigtsmæssigt, (ii) kan integreres med kommunernes øvrige elektroniske sy-stemer og løsninger ved at basere sig på godkendte fællesoffentlige standarder og grænseflader og

(iii) i øvrigt passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspension øvrige systemer, så valget af løsningerikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som ArbejdsmarkedetsTillægspension udøver.I§ 15, stk. 4,foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsningerog systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af lovens § 2, skal sikre Udbeta-ling Danmarks bestyrelse afgørende indflydelse. Under henvisning til bestyrelsens pligt til atvedtage en forretningsorden, kan der i denne træffes nærmere retningslinjer for behandlingen afsådanne sager.Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelsesret omfatter - men er ikke begrænset til - for eksempelvalg af medarbejdere og valg af metoder samt tilrettelæggelse af arbejdets udførelse. Alle om-kostninger, som vedrører alle de ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer(fællesomkostninger), besluttes af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ledelsen af deenkelte lovbundne ordninger har indsigt i fordelingen af fællesomkostninger og i grundlaget forkonteringen af fællesomkostninger til den enkelte ordning.Administrationen, sagsbehandlingen, den it-mæssige understøttelse, personale, andre ressourcerm.v. leveres på omkostningsdækket basis, dvs. uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikkeberegnes moms af ydelserne. Udbetaling Danmark opnår endvidere andel i stordriftsfordele knyt-tet til driften af de lovbundne ordninger.Levering sker efter de principper og metoder samt på de vilkår, som er fastlagt for Arbejdsmarke-dets Tillægspensions levering af ydelser til andre lovbundne ordninger, herunder i forhold til ividest muligt omfang at forfølge mulighederne for standardisering, effektivisering og eventuelyderligere systemunderstøttelse af arbejdsgange. Effektiviseringsgevinster, der vedrører en enkeltordning, vil komme denne ordning og kun denne ordning til gode.De dele af Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger, som ikke kan henføres direkte tilden enkelte ordning, vil blive fordelt mellem ordningerne efter en af Arbejdsmarkedets Tillægs-pensions bestyrelse fastlagt omkostningsfordelingsmodel, som tidligere uden kritiske bemærk-ninger har været forelagt en række relevante myndigheder i Danmark.Som følge af at varetagelse af opgaverne vil ske på omkostningsdækket basis, kan Arbejdsmarke-dets Tillægspension ikke påtage sig et erstatningsansvar for eventuelle tab ved sagsbehandlings-fejl m.v., da der ikke etableres en risikomargin (avance), som kan dække et sådant tab. Modellenunderstøtter dermed den afgørende forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlem-mer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbund-ne ordninger. Den foreslåede model etablerer byrdemæssigt samme situation, som hvis Udbeta-ling Danmark selv løser opgaven.Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forud for regnskabsårets begyndelse udarbejde et budgetfor det kommende års omkostninger – dels omkostninger, der kan henføres til Udbetaling Dan-mark alene, dels fællesomkostninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager en årlig pris-fastsættelse af alle væsentlige delaktiviteter henhørende under Udbetaling Danmark og beregner -på baggrund af opstillede forventninger til det kommende års sagsmængder - de samlede, forven-tede administrationsomkostninger. Endvidere indeholder budgettet en oversigt over Udbetaling

Til § 17Forslaget til § 17 er en videreførelse af § 4, stk. 1-6 i lov om etablering af den selvejende institu-tion Udbetaling Danmark (lov nr.1594 af 22. december 2010) med mindre ændringer i § 17, stk.1, og §17, stk. 4, 1. pkt.Det foreslås, at bestemmelserne, der omhandler Udbetaling Danmarks ledelse og bestyrelse over-føres til nærværende lov, hvorved reglerne om ledelse og bestyrelse står i sammenhæng med for-slagets kapitel 6, der omhandler social- og integrationsministerens tilsyn med bestyrelsen og detansvar, som bestyrelsen har i henhold til nærværende lov samt lovgivningen i øvrigt.Det foreslås således i17, stk. 1,der er en uændret videreførelse af § 4, stk. 1, i lov om etablerin-gen af den selvejende institution Udbetaling Danmark, at bestyrelsen er sammensat af en formandog 8 andre medlemmer, som udpeges af social- og integrationsministeren.I§ 17, stk. 2,er en med en mindre justering en videreførselse af § 4, stk. 2, i lov om etablering afden selvejende institution Udbetaling Danmark.Efter den gældende regel i § 4, stk. 2, i lov om etablering af den selvejende institution UdbetalingDanmark udpeger social- og integrationsministeren direkte 3 medlemmer af bestyrelsen. Somfølge af ressortændringen vil de lovgivningsområder, hvor myndighedsansvaret for administratio-nen skal overflyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark, høre under både social- og integra-tionsministerens og beskæftigelsesministerens ressort. Det foreslås på den baggrund i §17, stk. 2,at 1 af medlemmerne udpeges efter indstilling af beskæftigelsesministeren.Det foreslås således i§ 17, stk. 2,at bestyrelsen udpeges således:- formanden efter indstilling fra KL- 5 medlemmer efter indstilling fra KL

- 2 medlemmer udpeges direkte af social- og integrationsministeren,- 1 medlem udpeges som noget nyt af social- og integrationsministeren efter indstilling fra be-skæftigelsesministeren§ 17 stk. 3,er en videreførelse af § 4, stk. 3, i lov om etablering af den selvejende institution Ud-betaling Danmark, dog således at det foreslås, at bestyrelsen tiltræder den 1. oktober 2012, i ste-det 1. november 2012 som det fremgår af de gældende regler i lov om etablering af den selvejen-de institution Udbetaling Danmark. Herved tiltræder bestyrelsen på det tidspunkt, hvor den førsteadministrationsopgave foreslås at overgå til Udbetaling Danmark.Således foreslås det, at bestyrelsen udpeges for en 4-årig periode med mulighed for genvalg. Ud-pegningsperioden er tilrettelagt til at følge konstitueringsprocessen i forbindelse med kommunal-valg. Af hensyn hertil vil den første udpegning finde sted for en kortere periode end 4 år.Ved udpegning af et nyt medlem inden for en udpegningsperiode udpeges det nye medlem alenefor den resterende udpegningsperiode.I lovforslaget til etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark fremgår det af be-mærkningerne til § 4, stk. 4, at bestyrelsen får det overordnede ansvar for Udbetaling Danmark,og det forudsættes, at bestyrelsen omfattes af det traditionelle bestyrelsesansvar. Bestyrelsen kanherefter ifalde erstatningsansvar, hvis den ikke handler på et oplyst og forsvarligt grundlag ogudviser passende forsigtighed i forhold til, at Udbetaling Danmark drives i overensstemmelsemed gældende lovgivning og særligt, at Udbetaling Danmark ikke påtager sig forpligtelser, somikke kan opfyldes.Det vil indgå som en del af social- og integrationsministerens tilsyn med bestyrelsens arbejde jf.denne lovs § 19 at tilse, at bestyrelsen har tilrettelagt sit arbejde på en sådan måde, at risiciene forat ifalde ansvar minimeres.Bestyrelsen får til opgave at træffe de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende desagsområder, som Udbetaling Danmark skal varetage efter lovens § 2.Med forslaget til § 17, stk. 4, foreslås det med ordene hensigtsmæssigt og forsvarligt præciseret,at de dispositioner, som bestyrelsen træffer så vidt muligt skal medvirke til en omkostningseffek-tiv administration, således at der tages hensyn til, at kommunerne kan hjemtage de økonomiskegevinster samtidig med, at der skal ske en behørig iagttagelse af borgernes retssikkerhed. Detunderstreges herved, at alle beslutninger altid skal ske med respekt for borgernes retssikkerhedmed de rettigheder, som borgeren har efter loven.Dette er i overensstemmelsen med beskrivelsen af bestyrelsens opgaver, som de er beskrevet i §4, stk. 4 i forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, hvor detfremgår, at bestyrelsen skal lede Udbetaling Danmark i overensstemmelse med lovgrundlaget,udarbejde en forretningsorden, sikre en effektiv og billig administration af Udbetaling Danmarkog forestå udarbejdelse af Udbetaling Danmarks budget, regnskaber og aktivitetsplaner.I §17, stk. 5,der er en videreførelse af § 4, stk. 4, i lov om etablering af den selvejende institutionUdbetaling Danmark skal bestyrelsen ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelserom udførelsen af sit virke og kan etablere et sekretariat.

Udgifterne til sekretariatet afholdes af Udbetaling Danmark og finansieres gennem kommunernesadministrationsbidrag.Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og KL indgår nærmere aftale om sekretariatetsfunktioner og placering i forhold til den fastlagte governance struktur i Arbejdsmarkedets Til-lægspension. Aftalen skal godkendes af social- og integrationsministeren af hensyn til at sikregrundlaget for ministerens overordnede tilsyn, og således at der i tilstrækkeligt omfang medtageshensyn til gennemsigtighed og ansvarsfordeling.Det er i forslaget forudsat, at det alene er bestyrelsen, der har ansvaret for driften af UdbetalingDanmark. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at bestyrelsen i sin forretningsorden etablerer etforretningsudvalg, der efter delegation fra bestyrelsen kan træffe beslutninger.Det foreslås, at bestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om tegningsregler, ligesom be-styrelsen kan meddele prokura.I§ 17, stk. 6,foreslås det, at det er bestyrelsen, der under hensyn til omkostningerne beslutter,hvad Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere for så vidt angår serviceniveau, kvalitet, ogsvarfrister efter forslaget til § 15, stk. 1..Det foreslås, at bestyrelsen indgår aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension herom, og at derudarbejdes en administrationsaftale, som indeholder en specifikation/detaljeret beskrivelse afydelserne, herunder en beskrivelse af serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., indsigt og rapporte-ringskrav samt øvrige vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til Udbeta-ling Danmark.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark får blandt andet som følge af forslagets § 15 afgørende ind-flydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af it-systemer, som alene skal bruges til løs-ning af den objektive sagsbehandling. Det er en forudsætning, at de valgte it-løsninger passer indi Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles it-platform, så valget af løsninger ikke påvirker om-kostningsudviklingen negativt i de øvrige ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ad-ministrerer. IT-løsningerne og valget heraf vil alt andet lige have en betydelig indflydelse på øko-nomien i Udbetaling Danmark.Ud over de opgaver, der er beskrevet under forlaget til § 17, stk. 3, har bestyrelsen via behøriginstruktion til og rapportering fra direktøren løbende pligt til at påse, at opgaveudførelsen, derudføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af Udbetaling Danmark, finder sted påforsvarligt grundlag. Til det formål modtager bestyrelsen løbende rapporteringer fra Arbejdsmar-kedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen skal udpege en ekstern revisor, jf. § 21, stk. 2, somgennemfører en revision svarende til den kommunale regnskabs- og forvaltningsrevision på deomfattede områder i dag.Til § 18Forslaget til § 18 er med en mindre justering i stk. 1, en uændret videreførelse af bestemmelse af§ 5 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark.Det foreslås i§ 18, stk. 1,at den daglige ledelse af Udbetaling Danmark fra 1. oktober 2012 fore-stås af en direktør, som er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

on. Som noget nyt foreslås det, at direktøren også kan være en person i Arbejdsmarkedets Til-lægspensions koncerndirektion, som direktøren bemyndiger til at varetage opgaven, således atden praktiske udførelse af direktørfunktionen kan varetages af en anden ansat i ArbejdsmarkedetsTillægspension.Den daglige ledelse udføres under ansvar over for bestyrelsen. Den daglige ledelse skal udføres ioverensstemmelse med de interesser, som Udbetaling Danmark måtte have.I §18, stk. 2foreslås det i forlængelse af stk. 1, at direktøren skal følge de retningslinjer og an-visninger, som bestyrelsen har givet.Den daglige ledelse efter stk. 1 omfatter ikke dispositioner, der efter Udbetaling Danmarks for-hold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretageefter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventesuden væsentlig ulempe for Udbetaling Danmarks virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarestmuligt underrettes om den trufne disposition.I§ 18, stk. 3foreslås det, at det er direktørens opgave at sikre, at Udbetaling Danmarks bogføringsker under iagttagelse af lovgivningens regler herom.I§ 18, stk. 4 og 5foreslås det, at det er direktørens opgave at sikre, at Udbetaling Danmark tilenhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde UdbetalingDanmarks nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.Forpligtelsen til at Udbetaling Danmark drives forsvarlig medfører også, at direktøren har enforpligtelse til at sikre, at opgaveudførelsen, der på vegne af Udbetaling Danmark udføres af Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, finder sted på et forsvarligt grundlag, og således at bestyrelsenhar indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende. Direktøren og besty-relsen er forpligtet til sammen at sikre et grundlag, der understøtter transparens og forsvarlig drift.

Til § 19Det foreslås i §19, stk. 1,at social- og integrationsministeren fører tilsyn med Udbetaling Dan-marks bestyrelse. Da Udbetaling Danmark er oprettet som en selvejende institution med en an-svarlig bestyrelse foreslås det, at tilsynet alene føres i forhold til, at bestyrelsen har ansvaret for atsikre, at Udbetaling Danmark administreres i overensstemmelse med loven, herunder lov ometablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark.Det vil sige, at ministeren har tilsyn med, at bestyrelsens beslutninger ligger inden for lovgivningsrammer, ligesom tilsynet skal sikre, at der i forhold til opgaver, der er overladt til Arbejdsmarke-dets Tillægspension foreligger tilstrækkelige og betryggende instrukser og aftaler med henblik påat sikre, at Udbetaling Danmark drives i overensstemmelse med lovgivning, som UdbetalingDanmark er underlagt. Ministeren vil ligeledes have tilsyn med, at der aflægges regnskab og føresrevision i henhold til lovgivningen. Ligeledes vil være en tilsynsopgave at påse, at bestyrelsensikrer, at der oprettes fyldestgørende og betryggende regler for bestyrelsens eget arbejde.

Herved ligestilles tilsynet med Udbetaling Danmark med det ansvar og tilsyn, der efter praksisgælder for bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond,hvis bestyrelser er underlagt beskæftigelsesministerens tilsyn. Tilsynet med ArbejdsmarkedetsTillægspensions håndtering af Udbetaling Danmark opgaven og om, hvorvidt denne opgave løsesi overensstemmelse med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil fortsat være en del af be-skæftigelsesministeriets normale tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension.Heraf følger, at social- og integrationsministeren ikke skal kontrollere eller monitorere selve drif-ten og sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark. Dette er bestyrelsens ansvar. Klager og lignendefra borgere, kommuner, andre myndigheder for eksempel lange sagsbehandlingstider skal rettestil direktøren for Udbetaling Danmark.Bestyrelsen i Udbetaling Danmark har ansvaret for at sikre, at der i samarbejdsaftalen med Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, der skal administrere Udbetaling Danmark, er tilstrækkelige ogbetryggende aftaler og foranstaltninger til at sikre, at der på alle relevante punkter er instrukser ogaftaler, der sikrer, at Udbetaling Danmark drives i overensstemmelse med såvel denne lov somden øvrige lovgivning.Det påhviler i den forbindelse også bestyrelsen for Udbetaling Danmark at sikre, at Arbejdsmar-kedets Tillægspension forpligtes til at fremlægge alle de oplysninger og dokumenter, som besty-relsen vurderer er nødvendige for bestyrelsens arbejde og efterlevelse af det ansvar, der følger afdenne lov. Som led i tilsynet indgår en vurdering af, om et eventuelt fastsat honorar til bestyrel-sesmedlemmer i bestyrelsen for Udbetaling Danmark er i overensstemmelse med arbejdsindsatsog ansvar og størrelsen på honoraret.Det følger af social- og integrationsministerens tilsynsforpligtelse og det forhold, at det er social-og integrationsministeren, der udpeger bestyrelsesmedlemmerne personligt, at social- og integra-tionsministeren også kan trække en udpegning tilbage, hvis social- og integrationsministeren vur-derer, at en eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke lever op til de forpligtelser og det ansvar, derfølger af at være en del af bestyrelsen for Udbetaling Danmark.Social- og integrationsministeren kan ligeledes trække en udpegning tilbage, hvis en eller flerebestyrelsesmedlemmers personlige forhold gør den eller de pågældende personer uegnede til fort-sat at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem. Dette kan for eksempel være tilfældet ved syg-dom, hvis et medlem af bestyrelsen skifter arbejde således, at der kan opstå habilitetsproblemerved, at vedkommende fortsætter som medlem af bestyrelsen for Udbetaling Danmark.Det foreslås i§ 19, stk. 2, 1. pkt.,at bestyrelsen en gang årligt afgiver en beretning til social- ogintegrationsministeren.Det foreslås i§ 19, stk. 2, 2. pkt.,at beretningen skal indeholde en gennemgang af bestyrelsensvæsentlige beslutninger i løbet af året, herunder særligt oplysninger om beslutninger og forhold,der i væsentlig grad påvirker administrationen og Udbetaling Danmarks finansielle situation isåvel negativ som positiv retning.Bestyrelsens beretning danner sammen med det godkendte og reviderede årsregnskab og revisi-onsprotokollerne grundlaget for social- og integrationsministeren løbende tilsyn. Revisionen vil i

den forbindelse blive pålagt at afgive en række erklæringer i revisionsprotokollen til brug forsocial- og integrationsministers tilsyn, jf. neden for under bemærkningerne om revision.Det foreslås i§ 19, stk. 2, 3. pkt.,at beretningen foreslås at angå et kalenderår. Det foreslås her-udover, at beretningen til ministeren kan indarbejdes i ledelsesberetningen, jf. § 20, stk. 1, underforudsætningen af, at indholdet lever op til kravet til indholdet i forslaget til § 19, stk. 2, 2. pkt.Herudover foreslås det i§ 19, stk. 2, 4. pkt.,at beretningen foreslås indsendt senest samtidig medårsregnskabet m.v., jf. § 20, stk. 2.Det foreslås i§ 19, stk. 3,at social- og integrationsministeren til brug for det løbende tilsyn medUdbetaling Danmark kan kræve, at bestyrelsen udarbejder særlige redegørelser, herunder udleve-rer alt relevant materiale, der er udarbejdet i Udbetaling Danmark for sådanne redegørelser.Social- og integrationsministeren fastsætter overfor bestyrelsen for Udbetaling Danmark fristenfor udlevering af materiale eller udarbejdelse af materiale m.v. under hensyntagen til sagens ka-rakter, materialets formodede omfang, behovet for indhentelse og indsamling af oplysninger, datam.v.Det materiale, der udleveres af Udbetaling Danmark til social- og integrationsministeren, som endel af det løbende tilsyn, er som udgangspunkt ikke omfattet af retten til aktindsigt som følge aflov om offentlighed i forvaltningen. Det følger af lov om offentlighed i forvaltningens § 13, atretten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentligehensyn til gennemførelse af offentlig kontrol.Det foreslås i§ 19, stk. 4,at Ankestyrelsen for hvert kalenderår udarbejder en redegørelse omsagsbehandlingen i Udbetaling Danmark. Redegørelsen foretages på baggrund af de sager, derforelægges Ankestyrelsen som administrativ klageinstans i løbet af året, og årsagerne til, at Anke-styrelsen ikke stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelser. Udbetaling Danmarks afgørelser. Re-degørelsen skal indeholde en beskrivelse af de tendenser m.v., der tegner sig som følge af dengennemgåede sagsbehandling. Redegørelsen sendes til bestyrelsen for Udbetaling Danmark, derlader denne indgå i den samlede beretning til social- og integrationsministeren.

Som led i moderniseringen af betalingsformidlingen ved udbetaling af ydelser og tilskud afskaf-fes princippet om forskudsvise refusioner fra staten. Udbetaling af ydelser og tilskud til borgernesker direkte fra Udbetaling Danmarks konti i SKB, og udbetalingerne finansieres ved træk afmånedlige bidrag hertil fra relevante konti på statens konti i SKB eller kommunernes konti iOBS. Det foreslås derfor at resultatopgørelsen opdeles i administrations- og ydelsesvirksomhe-den. Opdelingen i administrations- og ydelsesvirksomheden betyder, at resultatopgørelsen opde-les således, at der er muligt særskilt for staten og den enkelte kommune at se resultatet af admini-strationsvirksomheden. Det skal således være muligt at se, hvilken den del af Udbetaling Dan-marks virksomhed, som vedrører udgifter og omkostninger, som indgår i beregningen af admini-strationsbidraget, jf. §§ 22-25, og at se et særskilt resultat af ydelsesvirksomheden, det vil sigeden del, som vedrører Udbetaling Danmarks opkrævninger fra staten og kommunerne, jf. §§ 26-27.Specifikke oplysninger om statens bidrag fordelt på ydelsestyper eller de enkelte kommunersbidrag kan angives i noter. Det er således hensigten, at det af særskilte noter til regnskabet frem-går, dels hvilket beløb, der er opkrævet og indbetalt af den enkelte kommune og staten i admini-strationsbidrag efter §§ 22-25, dels hvilke beløb – opdelt på ydelsestyper efter de enkelte love jf.§ 2 – der er opkrævet og betalt fra henholdsvis staten og den enkelte kommune efter §§ 26-27vedrørende velfærdsydelser og tilskud. Gennem disse notekrav får henholdsvis staten og denenkelte kommune mulighed for at kontrollere deres indbetalinger med Udbetaling Danmarksårsregnskab.Ved aflæggelse af årsregnskabet underskrives årsregnskabet i tilknytning til en ledelsespåtegningaf Udbetaling Danmarks bestyrelse og efter 1. oktober 2012 også af direktøren.Ledelsespåtegningen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt årsregnskabet(I) er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav m.v.,(II) giver et retvisende billede af virksomheden aktiver og passiver, finansielle stilling samt resul-tatet,(III) at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedensaktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfak-torer, som virksomheden kan påvirkes af og(IV) en erklæring om, at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæs-sig forvaltning.Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsregnskabet, bør ledelsespåtegningen endvidereerklære, hvorvidt beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af alminde-ligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.Det foreslås i§ 20, stk. 1, 2. pkt.,at regnskabsåret for Udbetaling Danmark følger kalenderåret.Det foreslås i§ 20, stk. 2,at Udbetaling Danmark indsender sit årsregnskab og tilhørende revisi-onsprotokoller, herunder eventuelle protokoller fra intern revision til social- og integrationsmini-steren snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efterregnskabsåretsudløb.Hermed får social- og integrationsministeren mulighed for at få den nødvendige indsigt i, at Ud-betaling Danmarks administration og drift sker i overensstemmelse med lovgrundlaget. Har be-

styrelsen oprettet en intern revision, foreslås det, at den interne revisionschefs revisionsprotokologså indsendes.Det foreslås i§ 20, stk. 3,at det reviderede og godkendte årsregnskab er offentligt tilgængeligt,eksempelvis på Udbetaling Danmarks hjemmeside.Det foreslås i §21, stk. 9,at social- og integrationsministeren i en bekendtgørelse fastsætter nær-mere regler for budgetter og regnskabsaflæggelsen i Udbetaling Danmark, jf. nedenfor om be-mærkninger til § 21, stk. 9.Til § 21Forslaget til § 20 er hovedsageligt en uændret videreførelse af § 12 i lov om etablering af denselvejende institution Udbetaling Danmark.Det foreslås i §21, stk. 1,at årsregnskabet for Udbetaling Danmark revideres af en statsautorise-ret revisor. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og eventuelle supplerende beretninger,som indgår i årsregnskabet, idet det dog forudsættes, at revisionen som minimum afgiver udtalel-se om, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.I§ 21, stk. 2,foreslås det, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark udnævner revisoren. Udgangs-punktet er, at revisionen af hensyn til Udbetaling Danmarks omkostninger er den samme somrevisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.Det foreslås i §21, stk. 3,at social- og integrationsministeren har mulighed for i særlige tilfældeat kræve en yderligere revisor udpeget. Sådanne særlige tilfælde kan være situationer, hvor der ernogle specielle forhold i årsregnskabet, som social- og integrationsministeren vurderer, bør gen-nemgås af en uafhængig revisor, som ikke er valgt af bestyrelsen i Udbetaling Danmark. Det kanogså være tilfældet, hvor der er uoverensstemmelser i regnskabet.Det foreslås i§ 21, stk. 4,at bestyrelsen kan beslutte at oprette en intern revision, der ledes af enrevisionschef. Ved en sådan beslutning forudsættes det af økonomiske årsager, at bestyrelsen somudgangspunkt vælger Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende intern revision. Bestyrelsenskal i givet fald vedtage en funktionsbeskrivelse for den interne revisionschef. Der er i lov omArbejdsmarkedets Tillægspension § 24 d, stk. 9 indsat særlig hjemmel til, at ArbejdsmarkedetsTillægspensions interne revision kan udøve sådanne hverv uden for Arbejdsmarkedets Tillægs-pension.Det foreslås i§ 21, stk. 5,at bestyrelsen for Udbetaling Danmark og revisor ved revisorskifte skalafgive en redegørelse til social- og integrationsministeren om årsagen til skiftet. Redegørelsenkan afgives i fællesskab, hvis parterne er enige om det. Herved sikres det, at revisor ikke afskedi-ges som følge af usaglige forhold, som eksempelvis uoverensstemmelser i forhold til regnskabs-aflæggelsen.Det foreslås i§ 21, stk. 6,at årsregnskabet skal påtegnes af revisionen om, at det er revideret.Det foreslås i§ 21, stk. 7,at revisorerne - både den eksterne og en eventuel intern revisionschef -sikres ret til at deltage i bestyrelsesmøder under sager, der har betydning for revisionen eller foraflæggelse af årsregnskabet. Herved sikres dels at revisorerne modtager information på samme

niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at den eksterne revisor og den interne revisionschef harmulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold, der har betydningfor Udbetaling Danmark. Som konsekvens heraf må revisorerne tilsendes dagsorden på lige fodmed bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til reviso-rerne, hvis disse beder om det.Det foreslås i§ 21, stk. 8,at revisor i Udbetaling Danmark har pligt til at være til stede ved besty-relsens behandling af sager, der er relevante for denne personkreds, hvis blot ét enkelt bestyrel-sesmedlem ønsker det.Det foreslås i§ 21, stk. 9,at social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler for bud-getter, regnskaber og revision, herunder indhold og opstilling af regnskabet.Det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte mere detaljerede regler i selvstændige regelsæt, idetløbende ændringer i kravene foretages mest praktisk i aftale eller bekendtgørelsesform, hvor æn-dringsproceduren håndteres mere fleksibelt. Der vil således fortsat være mulighed for at kunneudvikle budget-, regnskab og revisionspraksis med nye og relevante finansielle informationer ogkrav.Ved udarbejdelsen af en regnskabsbekendtgørelse om budgetter og regnskabsaflæggelsen vil derblive taget udgangspunkt i de krav, der gælder efter årsregnskabsloven for type C virksomhedersuppleret med tilsvarende krav til regnskabsaflæggelsen, som fremgår af den gældende bekendt-gørelse nr. 858 af 2. juli 2010 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revisionpå Beskæftigelsesministeriets, Socialministeriets og Ministeriet for Flygtningen, Indvandrere ogIntegrations ressortområder de ændringer, som følger af Udbetaling Danmarks særlige forhold.Regnskabsbekendtgørelsen vil indeholde bestemmelser om bekendtgørelsens anvendelsesområdesamt mere specifikke regler om budget og budgetprocedurer i forhold til staten og kommunerne,dokumentation og journalføring, regnskabsaflæggelsen, regnskabets indhold, herunder opdelin-gen af resultatopgørelse, periode, krav til bogføring, kontoplan m.v., krav til referenceramme,noter, sammenligningstal i forhold til budget eller tal fra tidligere år, detailkrav til specielle noter,oplysninger om afskrivningsmetoder, nedskrivninger, over-/underskudsanvendelse, godkendelseaf regnskab, indhold af ledelsens beretning, øvrige specifikke krav til regnskabet, for eksempelomtale af regnskabsposter, skemaregnskab m.v. samt krav til indsendelse, frister og form.Med hensyn til indholdet af en revisionsbekendtgørelse fremgår det af aftalen mellem Regeringenog KL om kommunernes økonomi for 2011, at der ved revision af Udbetaling Danmark skal gen-nemføres:”en revision svarende til den kommunale regnskabs- og forvaltningsrevision på deomfattede områder i dag.”I dag er både kommunale regnskaber og kommunernes refusionsregnskaber over for staten vedrø-rende refusion af udbetalte velfærdsydelser og tilskud ved regnskabsaflæggelsen underlagt kravom ”god offentlig revisionsskik”. God offentlig revisionsskik indebærer for det første, at foreta-ges finansiel revision, hvor revisionen efterprøver, om regnskabet er rigtigt, det vil sige udenvæsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er ioverensstemmelse med meddelte bevillinger (bevillingskontrol), love og andre forskrifter samtindgåede aftaler og sædvanlig praksis (juridisk-kritisk revision). For det andet indebærer god

offentlig revisionsskik, at der foretages forvaltningsrevision, hvor revisionen vurderer, hvorvidtder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne og driften.Det foreslås i§ 21, stk. 9,at det er social- og integrationsministeren, der fastsætter omfanget afrevisionen for Udbetaling Danmark. Udgangspunktet er, at regnskabet omfattes af god offentligrevisionsskik, det vil sige både finansiel- og forvaltningsrevision.Revisionen af Udbetaling Danmarks regnskab gennemføres efter loven og efter aftale med besty-relsen. Revisionen foretages af den af bestyrelsen valgte revision.Tilrettelæggelsen af den løbende revision, herunder forvaltningsrevision, sker med udgangspunkti en revisionsplan, der er udarbejdet af en revisor, og drøftes i bestyrelsen. Revisionsplanerne skal- under hensyntagen til den vurderede væsentlighed og risiko - sikre, at alle væsentlige områderrevideres hvert år, og at øvrige områder revideres med en frekvens og et omfang, der fastsættesud fra væsentlighed og risiko. I forbindelse med afslutning af revisionen redegøres for eventuelleafvigelser til planen.Forvaltningsrevisionen i Udbetaling Danmark gennemføres som en løbende forvaltningsrevision,der udføres sammen med den normale (finansielle) revision.Ved vurderingen af om der er taget skyldige økonomiske hensyn i Udbetaling Danmark, foretagesen undersøgelse af, hvorvidt Udbetaling Danmark har god økonomistyring. God økonomistyringvil sige, at bestyrelsen i Udbetaling Danmark har etableret informationssystemer, som sikrer, atressourcerne anvendes og at aktiviteterne tilrettelægges, så Udbetaling Danmarks målsætningopfyldes og at der hos bestyrelsen er en løbende vurdering af, om der er en økonomisk sammen-hæng mellem ressourceanvendelse, produktion og målopfyldelse. Ved vurderingen vil revisorkunne se på følgende aspekter: Fastsættelse af mål, planlægning, herunder organisation, budget-lægning, gennemførelse af løbende drift og ledelsesmæssig kontrol (registrering), regnskabsaf-læggelse, opfølgning og rapportering samt evaluering.Ved vurderingen af økonomistyringen i Udbetaling Danmark tager revisor udgangspunkt i deanalyser og vurderinger, som allerede udføres til støtte for den finansielle revision, for eksempelanalyse af udgifts- og indtægtsposter, beregning af nøgletal, tendenser i udviklingen, analyser afbudgetafvigelser sammenholdt med budgettets forudsætninger. m.v. Vurderingen baseres endvi-dere som udgangspunkt på eksisterende data og analyser.Bestyrelsen i Udbetaling Danmark kan eventuelt bestemme at iværksætte udvidet forvaltningsre-vision på områder i Udbetaling Danmark, hvis bestyrelsen vurderer et behov for nærmere analyseog vurdering, herunder iværksætte større undersøgelser. Ved sådanne undersøgelser fastsættesformål, emne og omfang af revisor i Udbetaling Danmark efter aftale med bestyrelsen i Udbeta-ling Danmark.I relation til de omkostninger, som følger af den forvaltning og de leverancer, som udføres afArbejdsmarkedets Tillægspension, baseres vurderingen på den rapportering, som UdbetalingDanmark modtager fra Arbejdsmarkedets Tillægspension om serviceniveau, kvalitet, svarfristerm.v. samt på en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions revision om, hvorvidt Arbejds-markedets Tillægspension har et betryggende økonomistyringssystem.

Udtalelsen fra revisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, som baseres på aftalte arbejdshand-linger med bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal bekræfte, at økonomistyringssy-stemet i Arbejdsmarkedets Tillægspension har kendskab til, at ledelsen i Arbejdsmarkedets Til-lægspension er betryggende:•Gennem strategiske valg opstiller både korte og langsigtede målsætninger og resultatkravfor administrationen af aktiviteterne(ATP- koncernens overordnede strategi, som årligtbliver udmøntet i en overordnet forretningsplan, forretningsplaner for områder, hand-lingsplaner for områder, opfølgning på handlingsplaner og forretningsplaner via månedligbalancedscorecard målinger).•Udarbejder budgetter i overensstemmelse med aktiviteter, ressourcer, målsætninger, resul-tatkrav og forretningsplaner samt løbende følger op på de fastlagte budgetter, og driveradministrationen i overensstemmelse hermed(opfølgning via månedlig omkostningsop-følgning og udarbejdelse af interne regnskaber, hvor realiserede tal sammenholdes med defastlagte budgetter og afvigelser kommenteres).•Udarbejder finansiel rapportering om administrationens økonomiske forhold, herunder fo-retager betryggende regnskabsmæssig kontrol, bogføring, registrering m.v. samt udarbejderegnskaber m.v. i overensstemmelse med gældende regler.•Evaluerer, om økonomistyringen er effektiv i forhold til ovenstående, og at aktiviteter gen-nemføres som planlagt og til tiden.Rigsrevisionen kan med hjemmel i rigsrevisorlovens § 6, jf. § 4, gennemgå Udbetaling Danmarksregnskaber, og der kan i bekendtgørelsen fastsættes rammer for samarbejdet mellem Rigsrevisorog den valgte revision i Udbetaling Danmark, herunder at Rigsrevisionen orienteres om den årligerevisionsplan.Revisionsbekendtgørelsen vil herudover indeholde bestemmelser om bekendtgørelsens anvendel-sesområde samt mere specifikke regler om revisionens udførelse, revisionens adgang til oplys-ninger, revisionens meddelelser, revisionspåtegning og revisionsprotokolbudgetter, den internerevision og protokol m.v. Bestemmelser om revisionspåtegningen vil tage udgangspunkt i ellerhenvise til erklæringsbekendtgørelsen og relevante revisionsstandarder.Endelig vil revisionsbekendtgørelsen indeholde en række krav til erklæringer fra revisionen, somovervejende retter sig mod social- og integrationsministerens tilsyn med Udbetaling Danmark, foreksempel hvorvidt Udbetaling Danmarks administrative og regnskabsmæssige praksis samt bog-føring er tilrettelagt på en betryggende og hensigtsmæssig måde, om forretningsgange og internekontrolprocedurer er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, om Udbetaling Danmarks samle-de system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende, samt om revisionen er blevetbekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende Udbetaling Danmarkeller anden offentligretlig lovgivning,Til § 22Efter forslaget til§ 22, stk. 1,dækker kommunerne alle udgifter til administrationen på lovgiv-ningsområder, der overføres fra kommunerne, jf. § 2, til Udbetaling Danmark gennem indbetalingaf administrationsbidrag.

Efter forslaget til§ 22, stk.2, 1. pkt. fastsættes størrelsen af bidraget, så det dækker samtlige ud-gifter til administration, sagsbehandling, oplysning m.v. inden for et regnskabsår, som UdbetalingDanmark forventer at afholde til de overførte opgaver, jf. stk. 1.Den væsentligste omkostning, som vil indgå i bidraget, vil bestå af de omkostninger, som Ar-bejdsmarkedets Tillægspension løbende opkræver hos Udbetaling Danmark for at varetage opga-verne. Arbejdsmarkedets Tillægspension opretter og driver centrene, står for den daglige ledelse,og varetager på vegne af Udbetaling Danmark opgaverne vedrørende sagsbehandling, tilkendelse,udbetaling m.v. Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration sker på omkostningsdækketbasis.Udover at dække omkostningerne ved administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspensionskal Udbetaling Danmark gennem bidraget finansiere egne direkte omkostninger, for eksempelomkostninger i form af (bestyrelseshonorarer, revisionshonorar, porto m.v.).Ved beregningen af bidraget medregnes endvidere opgjorte over-/underskud hos UdbetalingDanmark fra tidligere år,jf. § 22, stk. 2, 2. pkt.I det bidrag som opkræves hos kommunerne foreksempel for år 2015, vil efterreguleringer for over- eller underskud for regnskabsåret 2013 indgåi opkrævningen. Endvidere vil der i bidraget indgå tab på udbetalte ydelser eller tilskud, hvortabet ikke kan henføres til staten eller en konkret kommune, for eksempel tab på udbetalte ydelsereller tilskud, som er udbetalt som følge af en fejlagtig sagsbehandling i Udbetaling Danmark.Herudover vil der i bidraget indgå afdrag på lån, der er optaget efter forslaget til § 31. Der henvi-ses til bemærkningerne til § 31.I administrationsbidraget indregnes ikke udgifterne til ydelser m.v., som borgerne via administra-tionen i Udbetaling Danmark modtager fra henholdsvis staten eller kommunerne, jf. §§ 26 og 27.Det foreslås i§ 22, stk. 4,at bestyrelsen for Udbetaling Danmark af kommunen kan opkræveekstraordinære bidrag, hvis administrationsbidraget, jf. stk. 1, og et eventuelt træk på lån, jf. § 31,ikke er tilstrækkeligt til at dække Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til administrationen,jf. § 15, for varetagelsen af opgaver, der er overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark pålovgivningsområder, jf. § 2.Da det – udover låneadgangen efter forslaget til § 31, stk. 2 og 3, – ikke er muligt for UdbetalingDanmark at optage lån, skal der være mulighed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fådækket udgifter til ekstraordinært store og uforudsete udgifter, der afholdes til administrationen afUdbetaling Danmark. Som eksempel kan det nævnes, at hvis en domstolsafgørelse medfører, at etmeget stort antal sager skal genoptages, skal det være muligt for bestyrelsen for Udbetaling Dan-mark at opkræve et ekstraordinært bidrag fra kommunerne til dækning af de ekstraomkostninger,der måtte være forbundet med de mange genoptagelser.Det foreslås i§ 22, stk. 5,at kommunerne hæfter for de til enhver tid forfaldne tilgodehavender,som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have, jf. § 15, for varetagelsen af opgaver, der eroverført fra kommunerne til Udbetaling Danmark på lovgivningsområder, jf. § 2. Bestemmelsensikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, har sikkerhed for de tilgodehavender, der måtte opståsom følge af opgavevaretagelsen, jf. § 15. Staten hæfter på tilsvarende vis for de tilgodehavender,

som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have som følge af varetagelsen af opgaver, der eroverført fra staten jf. § 2. Der henvises til bemærkninger til § 25, stk. 4.Det foreslås i§ 22, stk. 6,at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om fordelingenaf bidraget jf. stk. l, mellem kommunerne efter indstilling fra bestyrelsen i Udbetaling Danmark,herunder om forskellige fordelinger af de enkelte dele af bidraget eller om fordelingen af udgiftervedrørende forskellige typer af sager. Efter bestemmelsen kan der således fastsættes en andenfordeling af administrationsbidraget mellem kommunerne. En ændret fordeling af bidraget kanfor eksempel have til formål at skabe øgede incitamenter til en mere omkostningseffektiv adfærdhos kommunerne. Bestyrelsen kan således fastsætte forskellige fordelingsnøgler for dele af bidra-get eller for fordelingen af udgifter vedrørende forskellige typer af sager. En sådan differentieringforudsætter, at Udbetaling Danmark har tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag for en sådandifferentiering.Det forudsættes, at der i den første bekendtgørelse, jf. § 22, stk. 6, fastsættes om bidraget i over-ensstemmelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2011. Indtil videre fordeles bidragetmellem kommunerne i forhold til indbyggertal i de enkelte kommuner, og således som befolknin-gen er fordelt mellem kommunerne pr. 1. juli i året forud for det år, som bidraget vedrører. Somgrundlag for fordelingsnøglen anvendes befolkningstallet, som opgjort af Danmarks Statistik.Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune har den generelle betalingsforpligti-gelse til folketallet i kommunen. For yderligere dokumentation vedrørende befolkningstallet hen-vises til Danmarks Statistiks varedeklaration for Befolkningen 1. januar, befolkningens bevægel-ser, befolkningen i regioner og kommuner.

Til § 23Forslaget til § 23 hænger sammen med § 22 om kommunernes indbetaling af bidrag til Udbeta-ling Danmark. Der henvises herudover til bemærkningerne til § 24.Med henblik på at sikre, at kommunerne ved deres budgetlægning kan tage højde for det kom-mende års bidrag, foreslås det i§ 23, stk. 1,at Udbetaling Danmark meddeler KL og kommuner-ne det forventede bidrag for det kommende kalenderår hvert år senest den 1. september.Efter forslaget til§ 23, stk. 2,fastsætter bestyrelsen størrelsen af det endelige samlede bidrag samtdet endelige bidrag for den enkelte kommune efter § 22, samtidig med, at bestyrelsens godkenderUdbetaling Danmarks budget for det kommende års drift.Størrelsen af den enkelte kommunes bidrag meddeles kommunen snarest muligt efter beslutnin-gen, jf. forslagets §23, stk. 3.

Det foreslås i§ 24, stk. 1,at den enkelte kommune indbetaler bidrag, jf. § 22, månedligt til Udbe-taling Danmark. Bidraget udgør 1/12 af det årlige bidrag. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-ne til § 26, hvor det foreslås, at alle betalinger mellem Udbetaling Danmark, staten og kommunensker via Offentligt Betalingssystem (OBS), jf. lov om offentlige betalinger.Ved forsinket betaling af bidrag, foreslås det i §24, stk. 2,at kommunerne pålægges renter ogrykkergebyr efter lov om renter ved forsinket betaling m.v.Ved forsinket betaling af bidrag foreslås det i§ 24, stk. 3,at Udbetaling Danmark får hjemmel tilat pålægge kommunen renter og rykkergebyr efter lov om renter ved forsinket betaling m.v., lige-som det foreslås, at Udbetaling Danmark har udpantningsret for bidrag, renter og gebyrer.Efter forslaget til§ 24, stk. 4,foreslås det, at staten, kommunerne og andre offentlige myndighe-der efter anmodning skal give Udbetaling Danmark oplysninger af betydning for fastsættelse afbidrag efter loven.Det foreslås endvidere i§ 24, stk. 5,at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsæt-te nærmere regler om administration, beregning, opkrævning og betaling af bidrag jf. §§ 22-23.

Til § 25Langt hovedparten af de myndighedsopgaver, der samles i Udbetaling Danmark ligger efter gæl-dende regler og praksis i kommunerne. Da de overførte opgaver også omfatter børne- og unge-ydelsen (”børnechecken”), og da staten (SKAT) blandt andet har forvaltet udbetalingen af denneydelse og varetager en række vejledningsopgaver, vil staten skulle betale en del af det samledebidrag til administrationen i Udbetaling Danmark.Det foreslås derfor i§ 25, stk. 1, 1. pkt.,at alle udgifterne til Udbetaling Danmarks administrationpå lovgivningsområder, der overføres fra staten, jf. § 2, skal dækkes ved indbetaling af admini-strationsbidrag til Udbetaling Danmark.Efter forslaget til§ 25, stk. 1, 2. pkt.,opgøres størrelsen af statens bidrag efter samme princippersom kommunernes bidrag, jf. § 22, stk. 2. Det vil sige, at bidraget inden for et regnskabsår fast-sættes, så det dækker samtlige udgifter til statens administration, sagsbehandling, oplysning m.v.som Udbetaling Danmark forventer at afholde efter denne lov ved udbetaling af ydelser og til-skud. Der henvises til bemærkninger til § 22, stk. 2.Det foreslås i§ 25, stk. 2,at bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan opkræve staten ekstraordi-nære bidrag, hvis administrationsbidraget, jf. stk. 1, ikke er tilstrækkeligt til at dække Arbejds-markedets Tillægspensions udgifter til administrationen af Udbetaling Danmark jf. § 15, for vare-tagelsen af opgaver, der er overført fra staten til Udbetaling Danmark på lovgivningsområder, jf.§ 2.Bestemmelsen svarer til § 22, stk. 4, om muligheden for at opkræve ekstraordinært bidrag frakommunerne. Der henvises til bemærkningerne til § 22, stk. 4.

Det foreslås i§ 25, stk. 3,at Udbetaling Danmark melder størrelsen af statens bidrag ud på sam-me tid som bestyrelsen for Udbetaling Danmark oplyser kommunernes om deres administrations-bidrag, jf. § 23, stk. 2.Det foreslås således, at Udbetaling Danmark hver år senest den 1. september oplyser et skøn overstørrelsen af det kommende års bidrag til staten. Størrelsen af det endelige bidrag meddeles statensnarest muligt efter, at bestyrelsen har godkendt Udbetaling Danmarks budget for det kommendekalenderår.Det foreslås i§ 25, stk. 4,at staten hæfter for de til enhver tid forfaldne tilgodehavender, somArbejdsmarkedets Tillægspension måtte have, jf. § 15, for varetagelsen af opgaver, der er over-ført fra staten til Udbetaling Danmark på lovgivningsområder, jf. § 2. Der henvises til bemærk-ningerne til § 22, stk. 5, hvorefter kommunerne foreslås at hæfte for forfaldne tilgodehavender.Det foreslås i§ 25, stk. 5,at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmereregler om fastsættelse, administration, beregning og opkrævning af bidrag, jf. stk. 1, herunder om,hvor ofte bidrag skal betales. Der kan således fastsættes regler om, at bidraget skal forfalde må-nedsvist, kvartalsvist eller som et engangsbeløb, idet statens andel af udgifter i forhold til opga-vevaretagelsen på idriftsættelsestidspunktet vil udgøre en lille del af administrationsudgifterne iUdbetaling Danmark.

Til § 26Udbetaling af velfærdsydelser og tilskud finansieres i dag af kommunerne eller statens eller afbegge myndigheder efter fastsatte procentsatser i de enkelte love. Kommunerne udbetaler såledesydelser efter efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-mindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, § 16 i lov om fripleje-boliger, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-ling af børnebidrag, lov om en børne- og ungeydelse samt lov om opkrævning af underholdsbi-drag og modtager herefter refusion fra staten med den refusionssats, som gælder for staten i deenkelte love.Refusionssystemet indebærer, at den enkelte kommune på de fleste ydelsesområder modtagerforskudsvis refusion, som efterfølgende reguleres, og at der således udarbejdes en række refusi-onsregnskaber i de enkelte kommuner for de enkelte velfærdsydelser og tilskud, som er undergi-vet kontrol og revision i henholdsvis kommunen og hos staten.Når udbetaling og sagsbehandling overgår til Udbetaling Danmark foreslås det at ændre det nu-værende system ved at afskaffe princippet om forskudsvis refusion. Det foreslås således i§ 26,stk. 1,at Udbetaling Danmark ved udbetaling af velfærdsydelser og tilskud til borgerne - samtidigmed udbetalingen - opkræver statens andel af udgifterne til disse ydelser direkte fra staten og denkommunale andel direkte fra kommunerne efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i deforskellige særlove.I lighed med hvad der i dag gælder for statsrefusion mellem kommunernes og staten, foreslås deri § 26, stk. 2-4, fastsat en række nærmere regler for krav på betaling fra staten.

Det foreslås i §26, stk. 2,at krav på betaling fra staten forudsætter, at ydelsen eller tilskuddet ertildelt i overensstemmelse med lovgivningen, er bogført korrekt og opfylder kravene i reglernefastsat af social- og integrationsministeren efter stk. 5.I§ 26, stk. 3,foreslås det, at krav på betaling fra staten bortfalder, og at udbetalte beløb skal til-bagebetales i det omfang, Udbetaling Danmark ikke efter anmodning forelægger dokumentation ioverensstemmelse med regler, der fastsættes af social- og integrationsministeren efter forslaget til§ 26, stk. 5.Hvis en forkert udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en kommune, fore-slås det, at kommunen efter§ 26, stk. 4,holdes ansvarlig for fejludbetalingen og indbetaler somfølge heraf tabet til Udbetaling Danmark. Dette gælder også beløb, som Udbetaling Danmark skaltilbagebetale til staten.I lighed med, hvad der gælder efter § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde foreslås det, at social- og integrationsministeren efter§ 26, stk. 5, 1. pkt.,bemyndiges tilat fastsætte nærmere regler om administration, beregning, opkrævning, betalinger og tilbagebeta-linger mellem henholdsvis kommunerne og Udbetaling Danmark og staten, svarende til de reglerog betingelser, herunder regler om dokumentation, journalisering, personbogføring m.v., der gæl-der efter bekendtgørelse nr. 858 af 2. juli 2010 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæg-gelse og revision på Beskæftigelsesministeriets, Socialministeriets og Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integrations ressortområder med de ændringer, som følger af at refusionssystemetændres samt Udbetaling Danmarks særlige forhold.Det foreslås i§ 26, stk. 5, 2. pkt.,at social- og integrationsministeren kan bestemme, at Udbeta-ling Danmark skal have ret til betaling fra staten i ganske særlige tilfælde, selv om fejludbetalin-gen ikke skyldes modtagerens svigagtige forhold eller skyldes en kommunes fejl.Til § 27Det foreslås i § 27, at alle betalinger og tilbagebetalinger mellem Udbetaling Danmark, staten ogkommunerne sker via henholdsvis StatensKoncernBetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssy-stem (OBS), jf. lov om offentlige betalinger.Dette sker ved, at Udbetaling Danmark oprettes som selvstændig deltager med egen konto i Sta-tensKoncernBetalinger (SKB), således at Udbetaling Danmark direkte via SKB kan foretage ud-betalinger til borgerens NemKonto og modtage indbetalinger fra staten og kommunerne via hen-holdsvis SKB og Offentligt Betalingssystem (OBS).Opkrævningen hos staten og kommunerne foreslås at ske ved, at Udbetaling Danmark bemyndi-ges til at trække på henholdsvis statens konto og de enkelte kommuners konti. En sådan bemyn-digelse kan ske ved at finansministeren i medfør af § 8 i lov om offentlige betalinger m.v. i enbekendtgørelse fastsætter nærmere regler for betalingsformidling og afvikling af ind- og udbeta-linger mellem staten, kommunerne og Udbetaling Danmark.Ved udbetaling at velfærdsydelser og tilskud til borgernes NemKonto vil der samtidig kunne sketræk af A-skat, ATP-bidrag m.v. og automatisk overførsel heraf til de pågældende myndigheder.Til § 28

Kommunale og statslige myndigheder kan efter de gældende regler allerede afløfte købsmoms viaordningerne på henholdsvis det kommunale og det statslige område.Det foreslås i §28, stk. 1,at Social- og Integrationsministeriet kan yde Udbetaling Danmark øko-nomisk kompensation for udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter momsloven. Be-stemmelsen dækker udgifterne til moms, som vedrører administrationen af Udbetaling Danmark,jf. § 22 samt den momsudgift, der er afholdt i forbindelse med etableringen af Udbetaling Dan-mark. Bestemmelsen giver således mulighed for, at Udbetaling Danmark kan opkræve et admini-strationsbidrag hos kommunerne, jf. § 22, som er renset for købsmoms.Efter forslagets til§ 28, stk. 2,administrerer Social- og Integrationsministeriet udbetalingerne tilArbejdsmarkeds Tillægspension. Den andel af kompensationen, der henføres til kommunernesandel af administrationsbidraget, afholdes på Økonomi- og Indenrigsministeriets bevillingskonto,mens den statslige andel af kompensationen refunderes over Finansministeriets momsreserve.Efter forslagets§ 28, stk. 3,kan der kun ydes kompensation for den del af Arbejdsmarkedets Til-lægspensions moms, der skyldes den helt præcise varetagelse af de myndighedsopgaver, der lig-ger i Udbetaling Danmark, jf. henvisningen til § 15, hvoraf det fremgår, at ArbejdsmarkedetsTillægspension leverer bistanden på omkostningsdækket basis.Efter forslaget til§ 28,stk. 4,skal der i årsregnskabet, jf. § 20, være et eksternt revideret moms-regnskab, hvor der er foretaget en korrekt opdeling på statens henholdsvis kommunernes udgiftertil momsudgifter.

Til § 29Det foreslås i§ 29, stk. 1,at give social- og integrationsministeren samme beføjelser til at indhen-te statistiske oplysninger m.v. fra Udbetaling Danmark, som social- og integrationsministerenefter gældende regler kan indhente fra kommunalbestyrelserne, regionsrådene, beskæftigelsesan-kenævnene og de sociale nævn i med før af § 82 i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område.Det foreslås desuden, at Udbetaling Danmark kan pålægges at skaffe uddybende oplysninger omudviklingen på særlige områder svarende til § 83, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område. Social- og Integrationsministeriet kan således have behov for at kunneanmode Udbetaling Danmark om at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger og lignendepå særlige områder, som ikke er dækket af den løbende statistik, for eksempel i forbindelse medlovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer. Dette kan ske iform af såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i Udbetaling Danmark.I§ 29, stk. 2,foreslås det, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmereregler for omfang, ajourføring og indsendelse af oplysningerne efter stk. 1, svarende til socialmi-nisterens bemyndigelse til at fastsætte regler efter § 84 i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område.

Til § 30Kommunerne, Regionerne og Staten har igennem en længere årrække kunnet opkræve gebyrer ogrenter, hvis borgeren ikke har betalt skyldige krav til tiden.Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark i lighed med de øvrige myndigheder efter forudgåen-de beslutning i bestyrelsen for Udbetaling Danmark får mulighed for at opkræve et gebyr, hvisUdbetaling Danmark sender erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge for sen betaling afydelser et rentekrav.Adgangen foreslås begrænset, således at den ikke gælder erindringsskrivelser vedrørende Udbeta-ling Danmarks rent privatretlige krav, for eksempel almindelige erstatningskrav.Det foreslås, at hjemlen alene vedrører erindringsskrivelser angående ydelser, for hvilke der ilovgivningen er tillagt udpantningsret.En sådan ret indebærer, at ydelserne umiddelbart kan danne grundlag for udlæg, jf. retsplejelo-vens § 478, stk. 2.Anvendelse af gebyrreglen forudsætter, at borgeren uden omkostninger er blevet gjort opmærk-som på det skyldige beløb i form af en påkravsskrivelse uden tillæg af gebyr.Sigtet med forslaget er at ligestille restancesituation på Udbetaling Danmarks område med deøvrige offentlige myndigheders muligheder ved at give restanterne et incitament til at indbetaleskyldige beløb rettidigt, således at der opstår færre restancer.Det foreslås derfor i§ 30, stk. 1,at bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan bestemme, at borge-ren kan pålægges betaling af et gebyr, når Udbetaling Danmark sender erindringsskrivelser. Hvisrestanten har modtaget en påkravsskrivelse og en erindringsskrivelse fra Udbetaling Danmark, ogdet må konstateres, at borgeren stadig ikke har betalt eller har indgået aftale med UdbetalingDanmark om beløbets tilbagebetaling, er det hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark lader sagenovergå til inddrivelse mv. Det foreslås i 2. pkt., at der alene kan fastsættes et enkelt gebyr tilborgeren pr. krav, som maksimalt kan udgøre 250 kr. pr. erindringsskrivelse.Det foreslåsi § 30, stk. 2,at bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan bestemme, at der beregnesmorarenter ved for sen betaling af ydelser, hvor myndighedskompetencen er tillagt UdbetalingDanmark, og for hvilke der efter loven er tillagt Udbetaling Danmark udpantningsret. Rentesatsenforeslås at blive fastsat til 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Forslaget til § 31, stk. 1, er bortset fra en enkelt ændring, jf. nedenfor, en videreførelse af dengældende § 15, stk. 1-2, i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark omadgangen til at optage lån til etableringen af Udbetaling Danmark.Efter den gældende § 15, stk. 1-2, i lov om etablering af den selvejende institution UdbetalingDanmark, der foreslås videreført i § 31, stk. 1, kan omkostningerne til etableringen af UdbetalingDanmark finansieres ved, at Udbetaling Danmark optager lån hos pengeinstitutter og staten.Låneadgangen efter § 15, stk. 2, er blevet benyttet til at optage et statslån. I aftalen om statslåneter det fastlagt, at tilbagebetalingen af eventuelle statslån, starter senest i 2014, og at den årligeafdragsbetaling fastlægges på baggrund af Udbetaling Danmarks regnskabsmæssige overskud.Statslånet vil efter forslagets vedtagelse have hjemmel i § 31, stk. 1. Hvis låneadgangen efterforslagets § 31, stk. 3, i stedet benyttes skal dette lån være afdraget endeligt inden 2018, jf. for-slaget til § 31, stk. 3.Kommunerne hæfter for etableringslånet fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark idriftsættes.Det fremgår herudover af bemærkningerne til den gældende § 15 i lov om etablering af den selv-ejende institution Udbetaling Danmark, at administrationsbidraget først kan reduceres, når delånefinansierede etableringsomkostninger er tilbagebetalt, og at det er hensigten, at etablerings-omkostningerne er tilbagebetalt inden for en kortere årrække fra tidspunktet for opgavernes over-gang til Udbetaling Danmark.Styregruppen for Udbetaling Danmark skal tage stilling til et etableringsbudget og skal sikre, atder alene afholdes udgifter, der er helt nødvendige for etableringen af Udbetaling Danmark. Sty-regruppen skal således holde etableringsomkostningerne nede, idet omkostningerne skal dækkesgennem bidrag af til Udbetaling Danmark fra kommunerne og staten, jf. forslaget til § 22 og § 25.Det er den samlede styregruppe, der har ansvaret for aflæggelse af regnskab i etableringsperio-den.Som noget nyt foreslås det tilføjet i§ 31, stk. 1,at Udbetaling Danmark – ud over lån i pengein-stitutter og hos staten - kan optage lån til etableringen af Udbetaling Danmark hos ”andre finan-sielle institutioner”. Det betyder for eksempel, at også Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kun-ne tilbyde lån til Udbetaling Danmark.I§ 31, stk. 2-3,foreslås nye bestemmelser om Udbetaling Danmarks låneadgang. Låneadgangenevil styrke Udbetaling Danmarks muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibelafregning af administrationsbidrag m.v.Kommunernes og statens administrationsbidrag meldes ud til kommunerne for et år ad gangen, jf.forslagene til §§ 22-23 og 25. Bidragene skal svare til de budgetterede omkostninger og er fastebeløb, der betales i løbet af et givent budgetår. Det indebærer en risiko for, at der opstår et udæk-ket finansieringsbehov som følge af nødvendige beslutninger, der bliver truffet af UdbetalingDanmark i løbet af året. Det foreslås derfor i§ 31, stk. 2,at Udbetaling Danmarks bestyrelse kanoptage korterevarende lån på op til 75 mio. kr., der kan anvendes som en kassekredit til finansie-ring af underskud eller nye initiativer i løbet af budgetperiodenAdministrationsbidrag, jf. § 22 og § 25, skal svare til de budgetterede omkostninger i UdbetalingDanmark. Samtidigt skal bestyrelsen sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige midler til, at Ud-

betaling Danmark kan varetage sine forpligtelser overfor Arbejdsmarkedets Tillægspension ogandre kreditorer. I de tilfælde, hvor administrationsbidraget mod forventning måtte vise sig ikkeat kunne dække forfaldne krav (reguleringer, periodiseringer, refusioner etc.), er det et krav, atbestyrelsen for Udbetaling Danmark på andre måder skal kunne varetage sine forpligtelser.Det er derfor en forudsætning, at bestyrelsen - efter at have anvendt træk på kassekreditten, jf. §31, stk. 2, sikrer sig, at et fremtidigt administrationsbidrag fastsættes således, at kassekreditten påny kan danne en betryggende sikkerhed for fremtidige driftsunderskud eller uforudsete udgifter.Det vil således være udgangspunktet, at træk på kassekreditten alene forekommer i afgrænsedeperioder inden for et kalenderår, jf. henvisningen til, at der skal være tale om ”korterevarende”lån.Det foreslås i§ 31, stk. 3, 1, pkt.,at bestyrelsen for Udbetaling Danmark, udover lånene efter stk.1-2 kan optage et lån på op til maksimalt 600 mio. kr., dog højst 100 mio. kr. til lån ud over lånettil etableringsomkostninger, jf. stk. 1.Efter forslaget til§ 31, stk. 3, 2. pkt.,kan lånet optages i pengeinstitutter eller andre finansielleinstitutioner, og skal være tilbagebetalt inden 2018.Efter§ 31, stk. 3, 3. pkt.forudsætter optagelsen af lån efter stk. 3, at eventuelle lån til etableringefter stk. 1 betales tilbage, og at låneadgangen efter stk. 1, lukkes. Det nye lån, der optages efterstk. 3, forudsættes således anvendt til dels at indfri den eksisterende gæld efter stk. 1, dels at dan-ne grundlag for dækningen af Udbetaling Danmarks resterende finansieringsbehov i etablerings-fasen og under opstarten. Det er bestyrelsen, der beslutter, om og hvorledes man vil anvende lå-nehjemlen efter stk. 3.Når lånet, jf. § 31, stk. 1, indfries fuldt ud, og låneadgangen lukkes, bortfalder eventuelle krav ogforudsætninger for afdrag på lån, jf. stk. 1, som disse oprindeligt blev fastsat i bemærkningerne til§ 15 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark. Bestyrelsen for Udbe-taling Danmark vil på den baggrund have større handlefrihed med hensyn til fastsættelsen af ad-ministrationsbidrag i indfasningsperioden.Det foreslås i§ 31, stk. 4,at kommunerne hæfter solidarisk for de lån, som bestyrelsen for Udbe-taling Danmark optager efter § 31, stk. 1-3.Bestyrelsen for Udbetaling Danmark skal være særlig opmærksom på, at den har ansvaret for, atstørrelsen af det årlige administrationsbidrag fra kommunerne og staten til Udbetaling Danmarkaltid er af en sådan størrelse, at Udbetaling Danmark til en hver tid er i stand til at tilbagebetaleoptagne lån efter § 31, i overensstemmelse med aftalte vilkår mellem den pågældende långiver ogUdbetaling Danmark, herunder i forhold til aftalte rente- og tilbagebetalingsvilkår, samt at kredit-faciliteten efter § 31, stk. 2, vedligeholdes således, at den kan opfylde sit formål.

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og for-skellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark).Loven vil således omfatte Udbetaling Danmarks administration i takt med at forskellige forslag tilændringer i ydelseslove jf. § 2, træder i kraft.Det foreslå i§ 32, stk. 2,at denne lovs § 16 om låneadgang træder i kraft den 1. april 2011, dabestemmelsen også regulerer Udbetaling Danmarks adgang til at optage lån til etablering af Ud-betaling Danmark..Det foreslås, at§ 32, stk. 3,at §§ 2-7 og 11-12 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etableringaf den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 1. oktober 2012. § 15 i lov nr.1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark fore-slås ophæves den 1. april 2012 samtidigt med, at denne lovs § 16 træder i kraft, jf. stk. 2.