SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 52: Henvendelse af 8/11-11 fra Kirkens Korshær vedr. fremtidig finansiering af Natcaféen 40 i Stengade

IndledningOm evalueringenNatcaféens målsætningerRapportens opbygningSammenfatning og konklusionHvad er Natcaféen for et tilbud, og er tilbuddet relevant?Hvem er brugerne?Er tilbuddet hensigtsmæssigt indrettet og organiseret?Er tilgangen til brugerne hensigtsmæssig i forhold til at nå deopstillede målsætninger?Hvilket udbytte har brugerne af Natcaféen?Metode og dataindsamlingAktiviteter i dataindsamlingenVigtige ændringer og episoder i evalueringsforløbetNatcaféen: Forankring, organisation og økonomiStengade 40 – historisk setEn kirkelig forankringOrganisatorisk forankring og ramme for Natcaféens arbejdeSamarbejde med andre aktørerNatcaféens økonomi og finansieringOvervejelser om ændringerOpsamlingNatcaféens tilbud og indsatsDe fysiske rammerRegler og retningslinjer i caféenIndholdet i nattilbuddetRammerne for arbejdet i NatcaféenTilgang til arbejdet i NatcaféenPerspektivering af værdigrundlagetOpsamlingNatcaféens brugereNatcaféens brugere – en udsat målgruppeGenerelle karakteristika ved brugerneHvorfor vælger brugerne Natcaféen?Forskellige måder at bruge Natcaféen påFaste brugere af caféen med stort misbrugNattevandrere, sporadiske brugere af caféen med psykiskeproblemstillingerOmvandrende/midlertidige brugereUdenlandske brugere – en sproglig barriere for indsatsenOpsamlingHvad får brugerne ud af at komme i Natcaféen?Stabilisering og skadesreduktion via opfyldelse af akutte ogbasale fysiske behovBrugerne bliver i stand til at indgå i social kontakt med andrevia socialt samvær og omsorg fra andre menneskerØget rum for selvudfoldelse gennem anerkendelse ogværdighedOpsamling

INDLEDNINGOm evalueringenMed satspuljeaftalen for 2008 blev der bevilget 14 mio. kr. over fire år til fortsat driftsstøtte afNatcaféen i Stengade. Natcaféen, som er drevet af Kirkens Korshær, er en varmestue for socialtudsatte borgere, der har behov for et sted at være uden for dagtimerne. Tilbuddet er et akutnød-overnatningstilbud, hvor man uden forudgående visitation eller indskrivning kan komme indfra gaden og opholde sig i lokalerne natten over, hvis der er plads.Natcaféen er med andre ord et akut skadesreducerende tilbud for nogle af de allermest socialtudsatte mennesker, der opholder sig og lever på gaden i København. At der er tale om et ska-desreducerende tilbud betyder, at man først og fremmest søger at dække de mest påtrængendeog helt basale behov hos brugerne. Tilgangen og tanken bag arbejdet er endvidere, at man vedat bidrage med omsorg og afhjælpning af nogle af de basale behov hos brugerne kan give mulig-hed for at brugerne får et lidt større overskud til at forholde sig til og agere på en måde, der kanbedre deres livssituation.I Natcaféens seneste satspuljebevilling fra 2008 er Natcaféens målsætning beskrevet på følgendemåde:”Målet er både harm reduction, og at brugerne får lyst til at foretage forandringer i de-res liv, fx sundhedsmæssigt, boligmæssigt, aktiveringsmæssigt o.l. Virkningerne kanvære, at borgerne flytter på herberg, forsorgshjem mv. med mulighed for behandlingog efterværn. På sigt forventes det, at en del af borgerne bliver motiverede til at del-tage i aktiviteter med et aktiverings- og/eller beskæftigelsesmæssigt aspekt1.”Natcaféen i Stengade er drevet af Kirkens Korshær og har fungeret siden 1995. Natcaféen har si-den oprettelsen modtaget støtte fra statslig side i form af PUF-midler og Hjemløsepuljen. Siden2006 har Natcaféen modtaget støtte direkte fra satspuljen. Der blev i 2008 af Socialministerietafsat midler til evaluering af Natcaféens tilbud til brugerne for at følge op på midlernes anvendel-se. Evalueringens resultater og konklusioner vil indgå i overvejelserne ved satspuljeforhandlin-gerne for 2012 om varig driftsstøtte til Natcaféen.På samme lokalitet driver Kirkens Korshær en dagvarmestue. Dagvarmestuen er et af de være-steder, som har modtaget midler fra handlingsprogrammet Det Fælles Ansvar II til en udvidelse afåbningstiden. Dagvarmestuen og Natcaféen drives og fungerer i dag som to separate enheder.Det skal understreges, at denne evaluering udelukkende omhandler Natcaféen, og den belyser ik-ke Dagvarmestuens arbejde.Overordnet set er formålet med evalueringen at afdække værdien af Natcaféens arbejde ved atevaluere, om Natcaféen med de til rådighed værende midler lever op til de målsætninger, somstedet har og modtager penge for at opfylde. I opdraget til evalueringen konkretiseres ønskerne tilevalueringen i form af tre konkrete fokuspunkter:Dokumentation af Natcaféens arbejde og virkningerne af detAfdækning af brugernes udbytteOverblik over finansieringen og betydningen heraf for arbejdet og aktiviteter

Natcaféen defineres af Kirkes Korshær som et nødovernatningssted og ikke et fast tilholdssted.Eftersom Natcaféen er et akut nødtilbud, har Natcaféen som langsigtet mål, at der bør findesbedre og mere holdbare løsninger for de enkelte brugere. Natcaféen arbejder for, at brugerne fårhjælp til at få håndteret deres mest umiddelbare og akutte behov, når de kommer om natten.Ved at arbejde for, at den enkelte bruger mødes med værdighed, accept og forståelse for deakutte behov, søger Natcaféen at medvirke til, at den enkelte bruger får øget forståelse for egensituation og ser sig selv som værdig til at ønske sig bedre vilkår. Den langsigtede målsætning forNatcaféens arbejde er dermed, at man ved at hjælpe brugeren med de akutte behov kan væremed til at skabe et fundament for mere vedvarende forandringer for brugeren.Natcaféens udgangspunkt er, at alle mennesker skal have mulighed for at få dækket deres mestbasale behov og kunne tilbringe natten et trygt og varmt sted. I den sammenhæng yder perso-nalet hjælp til at dække både immaterielle og materielle behov. Personalet tilstræber, at arbejdetforegår på brugernes præmisser. Der arbejdes ud fra et princip om, at Natcaféen skal fungeresom en behandlingsfrizone, og at brugerne skal gives rum til at være i fred, men at de samtidigtilbydes støtte og hjælp efter behov. Det tilstræbes i dette arbejde, at Natcaféen kan bidrage tilen forandring af brugernes livsbetingelser og dermed øge brugernes livskvalitet. For en del af

brugerne indskrænker målsætningen sig dog til at hjælpe den aktuelle bruger med at få dækketden enkelte nats akutte behov4.På baggrund af den ovenstående korte opsummering af forandringsteorien og grundprincipperne iNatcaféens arbejde konkretiseres indholdet i evalueringen til følgende hovedspørgsmål, der harafsæt i de følgende evalueringskriterier:relevanshensigtsmæssighedresultater.Evalueringsspørgsmålene, som er knyttet til de tre evalueringskriterier, er formuleret på følgendemåde:Relevans: Udgør Natcaféen et relevant tilbud til brugerne?Dette spørgsmål er yderligere konkretiseret i følgende underspørgsmål:Hvad er Natcaféen for et tilbud?Hvem er brugerne?Hvilke behov har brugerne?Hensigtsmæssighed: Er Natcaféens indretning og tilgang hensigtsmæssig set i forhold til bruger-nes situation og behov?Dette spørgsmål er yderligere konkretiseret i følgende underspørgsmål:Hvorledes anvendes midlerne fra satspuljebevillingen, og hvilken rolle spiller denne for Nat-caféens virke?Hvordan er Natcaféen indrettet og organiseret?Hvordan er tilgangen til arbejdet med brugerne i Natcaféen?Modsvarer Natcafeens indretning og organisering samt tilgangen til arbejdet behovene hosbrugerne?Resultater: Hvad er brugernes udbytte af Natcaféens tilbud?Dette spørgsmål er yderligere konkretiseret i følgende underspørgsmål.Hvad får brugerne ud af at komme i Natcaféen?Er udbyttet for brugerne tilfredsstillende set i forhold til brugernes situation?Vurderingen af resultater.Brugerne af Natcaféen er så dårligt stillede, at det meget sjældent errealistisk på kort sigt at forestille sig større og mere vedvarende forandringer af brugernes situa-tion. I et akut nattilbud som Natcaféen er målet i stedet for hovedparten af brugerne skadesre-duktion og stabilisering af tilstanden via opfyldelse af akutte og basale fysiske (og sociale) behov.Hovedparten af brugerne er således i en situation, hvor udbyttet af at komme i Natcaféen måvurderes ud fra helt små skridt og forandringer.Metodisk har tilgangen til afdækningen heraf været kvalitativ og har sigtet mod at afdække påhvilken måde Natcaféen arbejder for at bedre brugernes situation, hvad der kendetegner bruger-nes situation, og hvilken betydning indsatsen har for brugerne. Igennem den kvalitative tilganghar fokus været rettet mod at skabe en ramme, som kvalitativt formår at dokumentere netop dehelt små skridt og forandringer for brugerne. For en nærmere beskrivelse af dataindsamlingen ogforløbet i evalueringen se kapitel 3.

Kapitel 3beskriver metoder og aktiviteter i dataindsamlingen samt særlige udfordringer i evalu-eringsperioden.Kapitel 4beskriver samarbejdsrelationer og arbejdsfunktioner mellem Natcaféen og Dagvarme-stuen samt de organisatoriske rammer for Natcaféens arbejde. Kapitlet afsluttes med en økono-misk analyse af Natcaféen. Målet med den økonomiske analyse er at etablere et samlet overblikover finansieringen, sammensætningen af denne og konsekvenserne af dette for caféens samlededriftsøkonomi.Kapitel 5beskriver Natcaféens tilbud, tilgangen til caféens brugere og arbejdsmetoder i arbejdetmed brugerne. Ligeledes omhandler kapitlet Natcaféens samarbejde med andre aktører på hjem-løseområdet.Kapitel 6omhandler Natcaféens brugere. I kapitlet opridses herefter centralekarakteristika ved de brugere, som kommer i caféen.Kapitel 7sætter fokus på brugernes brug af caféen og deres udbytte af caféens tilbud. I kapitlettages der udgangspunkt i caseeksempler på brugere, som er blevet observeret af medarbejdernei en tremåneders periode.

SAMMENFATNING OG KONKLUSIONHvad er Natcaféen for et tilbud, og er tilbuddet relevant?Natcaféen i Stengade på Nørrebro i København er et lavtærskeltilbud for nogle af de allermestudsatte borgere, som af forskellige grunde lever eller opholder sig på gaden om natten, fordi deikke ønsker eller ikke kan bruge andre tilbud i nattetimerne. Natcaféen har åbent hver dag fra kl.24 til kl. 8 om morgenen. Natcaféen er et akut tilbud om nødovernatning, og dets fysiske indret-ning er med til at understrege, at tilbuddet ikke er tænkt og indrettet som en mere permanentløsning på brugernes problemer.Som lavtærskeltilbud kan det konstateres, at Natcaféen dækker et synligt og til tider stort behovfor, at hjemløse, funktionelt hjemløse, psykisk syge, misbrugere og mennesker uden lovligt op-hold (og dermed uden mulighed for at modtage hjælp) får akut ly, mad og eventuelt hjælp omnatten.Antallet af brugere varierer hen over året, alt efter om andre midlertidige nødovernatningstilbudeksisterer. I perioden, hvor "En varm seng" og "NatNød" åbnede sidst på året i 2010, var dermærkbart færre brugere i Natcaféen (næsten en halvering på månedsbasis fra oktober med1.124 brugere til november med 633 brugere).Tilbuddet kan betragtes som relevant set i lyset af søgningen til stedet samt de problemstillingerog behov, som brugerne har for ly, forplejning, pleje og omsorg om natten.

Hvem er brugerne?Natcaféen rummer en meget bred og sammensat målgruppe bestående af stærkt misbrugendehjemløse, funktionelt hjemløse og psykisk syge, som har svært ved at finde ro om natten (natte-vandrere). Hertil kommer en større gruppe brugere med anden etnisk baggrund end dansk,hvoraf en stor andel ikke har lovligt ophold i Danmark. Ifølge Natcaféens egne optællinger afbrugernes etniske baggrund, som udelukkende baseres på medarbejdernes vurdering, udgørbrugere fra Østeuropa omkring 46 % af brugerne, brugere fra Afrika omkring 24 % af brugerne,brugere fra Danmark 13 % og brugere fra Grønland 9 % af brugerne, mens 8 % har anden bag-grund.Omkring 87 % af brugerne er mænd, mens kun 13 % er kvinder. Natcaféen er kun for personerover 18 år. Hovedparten af brugerne er mellem 20 til 50 år.Evalueringen har tydeliggjort, at der er forskellige måder at bruge caféen på. De forskellige må-der at bruge Natcaféen på, er beskrevet nedenfor, som tre forskellige typer brugere:Daglige brugere af caféen.De daglige brugere af caféen er karakteriseret ved, at dehjemløse og de fleste har et stort misbrug. Nogle er gadesovere, andre er funktionelthjemløse. Hovedparten af de daglige brugere består af danske og grønlandske brugere.Nattevandrere og sporadiske brugere af caféen.De sporadiske brugere af caféener personer, som ikke kan være alene om natten. De er ofte psykisk syge eller psykisksårbare. Mange har et mønster, hvor de kommer og går flere gange i løbet af natten ogflere gange i løbet af ugen. Nogle brugere har egen bolig, andre er hjemløse. Nattevan-drerne kommer primært i caféen grundet behov for socialt samvær, tryghed, søvn oggratis mad. Blandt denne type brugere af caféen er der en mindre gruppe brugere medegen bolig, som overvejende kommer i caféen for at få dækket sociale behov.Omvandrende/midlertidige brugere.De omvandrende/midlertidige brugere er per-soner, som kommer periodisk i en kortere eller længere periode, hvorefter de ophørermed at komme. Det kan enten ske, fordi de har fået andre muligheder, er taget tilbagetil deres oprindelsesland, er blevet fængslet eller er kommet i behandling.

De omvandrende brugere kommer primært i caféen for at gøre brug af tilbud om gratisovernatning, mad, bad og tøjudlevering. Hovedparten af de midlertidige brugere haranden etnisk oprindelse end dansk og har ikke permanent ophold i landet.Fælles for alle brugerne er, at de opsøger Natcaféen, fordi de har behov for et sted, hvor de kanopholde sig om natten – enten for at hvile, eller fordi de ikke kan holde ud at være alene. Samti-dig har brugerne behov for mad og drikke. Brugerne er således præget af, at de lever under nog-le omstændigheder, hvor de ikke er i stand til at sørge ordentligt for sig selv.Fælles for brugerne er endvidere, at de søger Natcaféen, fordi de har behov for at opholde sig pået 'sikkert sted', hvor de ikke er i fare for at blive forulempet, overfaldet eller bestjålet. Hoved-parten af brugerne har behov for at sove og hvile. Andre brugere har behov for at tale og i nogletilfælde for at få hjælp til at håndtere et særligt problem. De allermest udsatte borgere har end-videre behov for hjælp til personlig pleje i form af et bad, sårpleje og i nogle tilfælde ligefremakut lægehjælp eller indlæggelse.2.3Er tilbuddet hensigtsmæssigt indrettet og organiseret?ØkonomiNatcaféen har i 2009 og 2010 modtaget 3,6 mio. kr. fra satspuljen. Satspuljemidlerne udbetalesløbende hver måned til Kirkens Korshær, der administrerer beløbet. Natcaféen har modtagetsatspuljemidlerne siden 2006 og vil modtage disse til og med år 2011.Natcaféen har haft underskud siden år 2002, og dette underskud er blevet dækket af privatind-samlede midler fra Kirkens Korshær. Overordnet set har Natcaféen svært ved at holde sig indenfor det fastlagte budget, der lægges med baggrund i det forventede offentlige tilskud. Den storeudgiftspost er lønudgiften, der optager stort set hele tilskuddet fra satspuljen. Satspuljemidlernehar været konstante de seneste år, mens udgifterne er steget, og Kirkens Korshær har væretnødsaget til at lægge flere penge i Natcaféen for at dække underskuddet.Generelt er der ikke mange muligheder for at regulere på hverken indtægts- eller omkostningssi-den. Indtægterne er fastlagt på baggrund af støttemidlerne, mens omkostningerne primært dæk-ker fornødenheder som mad, husleje, vask af tæpper samt løn til ansatte. Den generelle prisud-vikling har været med til at øge udgifterne og dermed samlet set skabe et negativt resultat.Satspuljebevillingen er på nuværende tidspunkt helt afgørende for Natcaféens virke.De fysiske rammer og indretningSet i lyset af brugernes meget udsatte position og behov for helt basal pleje og omsorg, yderNatcaféen en nødvendig og vigtig indsats, der bidrager til at lette situationen for brugerne af Nat-caféen inden for meget enkle rammer.Natcaféens begrænsede fysiske plads og spartanske indretning står i kontrast til ambitionen omat være et rummeligt sted, der kan favne og åbne dørene for alle uanset fremtoning, lugt, væ-remåde og status. Ofte er der kamp om pladser, madrasser og liggeunderlag, og det betyder, atdet ikke altid er muligt at lukke alle ind, da lokalerne kun har plads til 40 personer. En del af bru-gerne er præget af et hårdt liv med misbrug og psykiske problemer, mens andre bruger Natca-féen som et sidste helle, fordi de ikke har lovligt ophold i Danmark. For alle brugere er det et fæl-les grundvilkår, at de kommer i Natcaféen med helt specielle behov, som nogle gange kan være imodstrid med andre brugeres ønsker og behov.Dette er særligt tilfældet omkring sovesituationen, hvor den begrænsede plads i Natcaféen ikkegiver mulighed for helt at adskille dem, som ønsker at sove, fra dem, som ønsker at tale, se tveller lignende. For mennesker, der er præget af mange sociale, helbredsmæssige og psykiskeproblemer, er det paradoksalt, at overnatningsmuligheden må foregå i en ramme, hvor der ikkeer ordentlig plads til alle, og hvor de fysiske rammer end ikke giver mulighed for at adskillemænd og kvinder.Natcaféen tilbyder overnatning, mad, hygiejne, tøjvask og personlig pleje samt hjælp til at støttebrugerne med akut opståede problemer eller ønsker. Gennemgående er tilbuddene imidlertidpræget af de spartanske forhold i lokalerne. Badefaciliteterne er vigtige for brugerne, men ind-

retningen er ikke hensigtsmæssig, idet brugerne er nødt til at tage deres tøj af uden for bruseka-binen, for at det ikke skal blive vådt, når de går i bad. Dette gør, at nogle kvindelige brugerevælger ikke at bade i caféen, eller de bader, mens de øvrige sover, eller personalet står vagt veddøren.Set i forhold til de fysiske rammer, der er til rådighed, må det konstateres, at Natcaféen alt i altyder en vigtig og relevant indsats i forhold til denne gruppe brugere, som for manges vedkom-mende ofte ikke har andre alternativer ud over at overnatte på gaden.Organisering og samarbejde med andre aktørerNatcaféen har et begrænset, men godt samarbejde med øvrige aktører i området. Samarbejdethandler primært om samarbejde omkring hjælp til helt konkrete brugere eller situationer. Kon-takten handler ofte om, at andre tilbud kontakter Natcaféen for at høre, om der er mulighed forat tilbyde nødovernatning for en konkret borger, og Natcaféen kan ligeledes kontakte andre til-bud, hvis en bruger ikke har mulighed for at være i Natcaféen pga. kapacitetsproblemer eller me-re akutte behov for hjælp. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Natcaféen ikke indgår i formellesamarbejdsrelationer med andre aktører eller tilbud til målgruppen, f.eks. om at koordinere ind-satser og arbejde i lokalområdet. Natcaféen er i denne sammenhæng i høj grad begrænset af atvære et nattilbud, hvor der ikke er afsat ressourcer til at varetage kontakt og møder med andreaktører i dagtimerne.Lokalerne, som huser Natcaféen, udgør også Kirkens Korshærs Dagvarmestue. Dagvarmestuenog Natcaféen fungerer i praksis som to adskilte tilbud. Samarbejdet mellem Natcaféen og Dag-varmestuen er meget begrænset og har til tider været konfliktfyldt. Der er i forhold til brugerneikke nogen synergieffekt mellem dag- og nattilbuddet. Umiddelbart synes denne organisatoriskestruktur, hvor samarbejdet mellem de to tilbud er begrænset, at udgøre en central udfordring iforhold til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af dag- og nattilbud for Natcaféensbrugere. Ud over de fysiske rammer er dette et centralt parameter, hvis tilbuddet til brugerneskal styrkes.2.4Er tilgangen til brugerne hensigtsmæssig i forhold til at nå de opstillede målsætninger?Arbejdet med brugerne er præget af at foregå om natten, hvor muligheden for at fastholde bru-gerne i et længere kontinuerligt forløb er begrænset. Meget ofte vil brugerne holde sig væk ogmåske søge mod andre tilbud eller steder i perioder, hvor deres liv og situation stabiliseres.Tilgangen til arbejde i Natcaféen er præget af stærke principper om anonymitet, rummelighed,omsorg, skadesreduktion, konflikthåndtering og motivationsarbejde, og caféen betragtes sombehandlingsfrizone. Ambitionen er, at der skal være plads til alle, og at alle skal mødes medåbenhed og accept, uanset om de er parate eller motiveret til at ændre på deres livssituation.Det er centralt i medarbejdernes tilgang at skabe et trygt og sikkert rum for brugerne, som fårmulighed for at slappe af og sove uden stress fra livet på gaden og uden krav om at skulle indgåi forandringsprocesser. Medarbejderne søger dog samtidig at motivere brugerne til at skabe æn-dringer i deres liv, hvis brugerne ønsker det. Udgangspunktet for dette er, at brugerne opleverNatcaféen som et trygt og kendt sted, hvor de kan hvile ud uden at bekymre sig om at få stjåletderes ting. Øget tryghed og stabilitet i overnatningssituationen må ses som et væsentligt funda-ment for et mere værdigt liv, hvor brugeren kan få overskud og motivation til at skabe ændringeri sit liv.Hvis en bruger ønsker hjælp og støtte til at skabe forandring i sit liv, fx at komme i kontakt medkommune, behandlingsinstitution eller forsorgshjem, kan medarbejderne i et begrænset omfanghjælpe ved at skabe kontakt til dagtilbuddet eller andre instanser, som kan hjælpe brugere vide-re. Indsatsen i Natcaféen handler dog primært om fortsat at motivere og understøtte, at den en-kelte bruger selv fastholder en evt. forandringsproces. Dette sker med særligt fokus på omsorgog tillid mellem medarbejder og bruger.Det manglende formelle samarbejde med øvrige aktører og det manglende samarbejde mellemdagvarmestue og Natcaféen udgør en hindring i forhold til at skabe en nem overlevering af videnom de enkelte brugeres konkrete ønsker og behov.

Natcaféens tilbud om nødovernatning om natten er i sig selv en meget vigtig mulighed for atkomme i kontakt med brugere, som det øvrige sociale system måske ikke har kontakt til. Hvissamarbejdet med øvrige tilbud var mere udbygget, kunne et nødovernatningstilbud som Natca-féen således fungere som den første fremskudte indsats for brugerne og som det sted, som kun-ne skabe den indledende kontakt og tillid hos brugerne, når de henvender sig med konkrete be-hov. For at fungere optimalt skulle et sådant tilbud efterfølgende påtage sig et ansvar for en bro-byggende indsats for at sikre, at brugerne ledes videre til andre tilbud med bedre kapacitet ogmulighed for at indgå i en mere forpligtende indsats. Det manglende formelle samarbejde medøvrige tilbud sætter dog en hindring herfor. For Natcaféen kan et mere udbygget samarbejdemed offentlige instanser endvidere komme til at stå i modstrid med princippet om at være en be-handlingsfrizone, som yder hjælp og støtte til alle med behov.2.5Hvilket udbytte har brugerne af Natcaféen?Brugerne af Natcaféen er så dårligt stillede, at det meget sjældent er realistisk på kort sigt at fo-restille sig større og mere vedvarende forandringer af brugernes situation. I et akut nattilbudsom Natcaféen er målet i stedet for hovedparten af brugerne skadesreduktion og stabilisering aftilstanden via opfyldelse af akutte og basale fysiske (og i et vist omfang også sociale) behov.Helt konkret har brugerne af Natcaféen behov for at få dækket basale behov, såsom et trygt ogvarmt sted at sove, mad og drikke, hjælp til personlig hygiejne, mulighed for socialt samvær oghjælp til akutte problemstillinger om natten. Konklusionen er, at brugerne får dækket disse be-hov i Natcaféen.Natcaféen fungerer som et helle for brugerne om natten, hvor de kan få et pusterum fra livet pågaden, og hvor de har mulighed for at få en snak, akut hjælp eller uformel råd og vejledning framedarbejderne. De brugere, som det har været muligt at tale med som led i evalueringen, vur-derer gennemgående, at Natcaféen betyder meget for dem. En del af brugerne er i en situation,hvor Natcaféen er sidste mulighed for et sted at være om natten.Evalueringen indikerer, at der gennem harm reduction tilgangen i Natcaféen også åbnes for heltsmå forbedringer for den enkelte bruger. Dette omhandler særligt:1)Stabilisering af brugerens situation via opfyldelse af akutte og basale behov.Natcaféens betydning for brugerne er primært, at brugerne får opfyldt helt basale fysiskebehov, som sikrer deres overlevelse. Mange af brugerne ville formodentlig være i enendnu ringere fysisk og psykisk tilstand, hvis ikke Natcaféen eksisterede.2) Mulighed for at indgå i sociale relationer med andre.Natcaféen danner ramme om uforpligtende samvær, som brugerne kan indgå i på egnepræmisser. Brugerne får herved i et vist/begrænset omfang dækket et behov for at indgåi sociale sammenhænge og relationer og får konkret hjælp og omsorg fra medarbejderne.For enkelte af brugerne bidrager dette til opøvelse af sociale kompetencer.3) Rum til øget selvudfoldelse gennem oplevelse af anerkendelse og værdighedFor nogle af brugerne betyder følelsen af anerkendelse og værdighed via den akuttehjælp og rådgivning, at de i større udstrækning oplever, at udvikling og forandring af de-res situation er mulig. Natcaféen spiller for enkelte af brugerne yderligere den rolle, atman formidler kontakt og hjælp til øvrige sociale og behandlingsmæssige tilbud, som harbedre mulighed for at arbejde med at skabe positive forandringer i brugernes livssituati-on. Denne dimension kan imidlertid forbedres gennem et bedre og mere systematisksamarbejde med øvrige aktører på området.Samtidig skal det dog også nævnes, at situationen for en del af brugerne ikke synes at ændre sigover tid. For disse borgere er det vigtigt fremadrettet at overveje, hvordan Natcaféen kan arbej-de med at sikre, at Natcaféen forbliver et nødovernatningssted, som ikke får karakter af at væreet permanent tilbud for brugere, der reelt har brug for en langt mere målrettet og varig indsats.

I efteråret 2010 fulgte medarbejderne 20 udvalgte brugere for mere systematisk at vurdereeventuelle forandringer i brugernes situation. Analysen af situationen for de 20 brugere ved enopfølgning i februar 2011 viser, at der for en mindre andel af brugerne (4 brugere) kan spores enpositiv udvikling i forhold til forbedret sundhedstilstand (mens 6 er uændret og 1 forværret). Bo-ligsituationen er forbedret for 2 brugere (og uændret for 9), og der er etableret kontakt til socialog sundhedsvæsnet i to tilfælde (uændret situation for 9 brugere). Næsten halvdelen af de 20brugere har man helt mistet kontakten til (heraf er 2 vendt tilbage til deres oprindelsesland). Deter ikke til at sige, om disse brugere har fået det bedre, uændret eller dårligere.Opsummerende tegner ovenstående kvalitative analyse et billede af, at der blandt brugerne afNatcaféen er enkelte, der forbedrer deres situation over tid. En del står i en uændret situation,mens man mister kontakten til mange af brugerne med tiden.Tendensen i ovenstående analyse er med til at understrege Natcaféens rolle og funktion som etakuttilbud, hvor hovedparten af brugerne kun kommer i Natcaféen i en afgrænset periode. Set ilyset af hvor dårligt fungerende brugerne af Natcaféen er, og at Natcafeen er et akuttilbud omnødovernatning (med dertil hørende begrænsede muligheder for dyberegående indsatser ellerbrobygning), må det samlet set vurderes, som et forventeligt billede af mulige forandringer forbrugerne.Eftersom Natcaféen netop er etakuttilbud,kan det i et fremadrettet perspektiv være vigtigt atholde opmærksomheden rettet mod de brugere, som forbliver i Natcaféen over længere tid for atvurdere om andre typer af indsatser eller tilbud måske kunne bidrage med en mere helhedsorien-teret indsats for at bedre brugernes situation. I samme forbindelse vil det være hensigtsmæssigtat overveje, hvorledes samspillet med øvrige tilbud kan styrkes.

METODE OG DATAINDSAMLINGAktiviteter i dataindsamlingenEvalueringens analyser og konklusioner er baseret på følgende former for dataindsamling:Tællinger af brugereFor at få et overblik over, hvilke brugere der kommer i Natcaféen, anvendes tællinger af brugere,gennemført af Kirkens Korshær. Opgørelserne beror på medarbejdernes optællinger af brugere iløbet af en nat. Hver nat er antallet af brugere optalt. Tællingen indeholder også oplysninger ombrugernes køn og etniske baggrund. Den primære optælling om natten er foregået i forbindelsemed åbningen af caféen, og hver bruger er kun talt med én gang i løbet af en nat (selvom bruge-ren måske har forladt Natcaféen og er kommet tilbage senere).Opdelingen af brugerne på køn og etnisk baggrund er ikke foretaget systematisk gennem heleoptællingsperioden. Derfor er opgørelsen af brugernes etniske baggrund i tabellerne i rapportenberegnet som et gennemsnit over flere måneder. Samtidig skal det pointeres, at angivelsen afbrugerens etniske baggrund er baseret på medarbejdernes umiddelbare kendskab til brugerne.Da Natcaféen er et anonymt tilbud, spørges brugerne ikke om deres etniske baggrund, så opgø-relserne er baseret på medarbejdernes skøn. Dette betyder, at tallene i opgørelserne er behæftetmed en vis usikkerhed, men kan bruges til at give en indikation på brugergruppens sammensæt-ning.Deltagerobservationer i Natcaféen og uformelle samtaler og interview med Natcaféens brugereRMC har foretaget to observationsrunder i Natcaféen, hvor konsulenterne har tilbragt flere afte-ner og hele nætter i Natcaféen. Observationerne har bidraget til at give viden om Natcaféensbrugere, herunder deres udsathed, deres relation til medarbejderne og deres brug af caféen ogcaféens tilbud samt en grundlæggende forståelse for stedet og Natcaféens måde at arbejde på.Ligeledes har konsulenterne i forbindelse med observationerne foretaget uformelle samtaler medmedarbejdere og brugere af caféen. Der er i samme forbindelse foretaget seks interview med ca-féens brugere. Interviewene med brugerne havde karakter af relativt korte uformelle samtaler.Observationerne samt interviewene har bidraget med viden om, hvorvidt og på hvilken mådeNatcaféen yder støtte til mennesker med akut opståede problemer og behov for hjælp.Analyse af udvalgte brugerforløbNatcaféens brugergruppe er meget udsat og ofte meget påvirkede, når de kommer til Natcaféenom aftenen/natten. Hovedparten af de brugere, som kommer i Natcaféen, lever et utilpasset ogmeget ustabilt liv og kommer for at få hjælp til at dække forskellige akutte behov. Deres liv ersom oftest uden fast program, og deres fremtid fremstår uforudsigelig. Dette afspejler sig i deresbrug af Natcaféen. Brugerne kommer typisk, når livet går ned ad bakke, og udebliver i perioder,hvor deres liv og rammerne herom er i bedring. Endvidere er der en stor andel af udenlandskebrugere, som kun kommer, så længe de opholder sig i Danmark. En del af disse har ikke et lov-ligt opholdsgrundlag i Danmark og har derfor ikke ret til og mulighed for at benytte størstedelenaf de tilbud, der er til hjemløse.En overordnet metodisk udfordring i forbindelse med dokumentationen af brugernes udbytte afNatcaféens tilbud er, at kontakten mellem Natcaféen og brugeren ofte er sporadisk, og at manyderst sjældent kender årsagen til, at en bruger ophører med at komme i Natcaféen. Udfordrin-gen består i, at en brugers ophør med brug af Natcaféens akuttilbud på den ene side kan tolkessom en indikator på forbedring af brugernes situation. På den anden side kan det også være enindikator på en forværring af brugerens situation, hvor brugeren måske ikke længere har mulig-hed for at opsøge Natcaféen. Dette er et grundvilkår i Natcaféens arbejde som et akut og ano-nymt tilbud om nødovernatning, hvor kontakten er afgrænset til at finde sted om natten. For ho-vedparten af brugerne er der endvidere meget store udsving i tilstanden og situationen, der hur-tigt kan ændre sig fra den ene dag til den næste.Hovedparten af brugerne er endvidere karakteriseret ved at være vanskelige at kommunikeremed, eksempelvis fordi de er stærkt berusede, psykisk syge, eller fordi de ikke taler dansk, en-

gelsk eller tysk. Analyser af brugernes udbytte er derfor i høj grad baseret på medarbejdernes ogRambølls observationer af, hvad brugerne umiddelbart får ud af at komme i Natcaféen.Foruden brugergruppens udsathed er Natcaféens fysiske rammer en anden central udfordring iforbindelse med dokumentationsprocessen. Udfordringen består i, at der ikke er et aflukket rum,hvor det er muligt at føre samtaler med brugerne uden andres påhør, samt at der alt i alt er me-get lidt plads i caféen.For at håndtere ovenstående udfordringer med at dokumentere, hvad Natcaféen betyder for bru-gerne, blev det efter aftale med Servicestyrelsen og Natcaféen besluttet, at medarbejderne i entre måneders periode ville gå mere i dybden med at observere udvalgte brugere med henblik påmere systematisk at dokumentere eventuelle forandringer i brugernes situation i perioden. Hvermåned blev medarbejderne interviewet og spurgt ud om de enkelte brugere.Formålet med denne dokumentationsform har været:1) At dokumentere brugernes problemstillinger og situation.2) At give dybere indsigt i, hvordan medarbejderne arbejder og håndterer udfordringer iforhold til konkrete brugere.3) At dokumentere betydningen af Natcaféens arbejde og tilbud for forskellige typer br u-gere.Dokumentationen af brugerforløbene indeholder oplysninger om brugerens tilstedeværelse ogdeltagelse i Natcaféens aktiviteter/tilbud, redegørelse for brugerens situation samt eventuelle re-sultater/forandringer for brugernes i forløbsperioden. Grundet brugernes udsathed, hensynet tilNatcaféens arbejde og de begrænsede muligheder for at observere i Natcaféens lokaler blev detbesluttet, at det var medarbejderne, som skulle gennemføre observationer af udvalgte brugere.I samarbejde med medarbejderne blev 20 brugere udvalgt til at indgå i observations- og doku-mentationsarbejdet. Brugerne blev udvalgt, så de repræsenterede forskellige typer brugere. RMCudarbejdede et dokumentationsskema, hvor medarbejderne kunne notere oplysninger om de ud-valgte brugere. Dokumentationen af brugerforløbene indeholder oplysninger om brugerens tilste-deværelse og brug af Natcaféens tilbud, redegørelse for brugerens situation samt eventuelle æn-dringer i brugernes livssituation i forløbsperioden. RMC har over en periode på tre måneder af-holdt interview med medarbejderne om resultaterne fra den løbende observation af de udvalgtebrugere med fokus på, hvilke behov brugerne kommer for at få opfyldt (f.eks. om de primærtkom for at sove, for at få mad, socialisere eller flygte fra indre angst). Herunder om der kunneidentificeres særlige mønstre for de forskellige brugergrupper. Fokus i disse tre interviewrunderhar været på særlige karakteristika ved brugerne, hvorfor brugeren i den forgangne periode erkommet i caféen, hvad har de haft behov for, og om der er sket ændringer i brugerens tilstandsiden sidst. Se bilag 3 for en oversigt over karakteristika ved de 20 brugere, som indgik i doku-mentationsarbejdet. Tabellen giver et samlet overblik over karakteristika hos brugerne og detudbytte, brugerne har haft af at komme i Natcaféen i observationsperioden.Interviewmaterialet er efterfølgende blevet kodet og kategoriseret på tværs af de tre interview-runder. På baggrund heraf er der udarbejdet brugercases for hver enkelt bruger, der indeholderen samlet analyse af medarbejdernes observationer af de pågældende brugeres situation overobservationsperioden. I rapporten bruges uddragene fra brugercases som beskrivelser og illu-strationer af målgruppens karakteristika.Efter den tværgående analyse af samtlige brugercases er der endvidere udvalgt enkelte uddragaf brugercases til at illustrere, hvad der er sket med forskellige typer brugere i perioden på tremåneder, hvor observationen og dataindsamlingen om brugerforløbene har fundet sted.Temadrøftelser med Natcaféens medarbejderne, interview med korshærsleder i Natcaféens ogkorshærsleder i DagvarmestuenTemadrøftelserne med medarbejderne har omhandlet tilgange og arbejdsmetoder i Natcaféensarbejde. Temadrøftelserne har således bidraget med viden om tilgange til brugerne og de an-vendte arbejdsmetoder i Natcaféen. Herunder hvad der kendetegner målsætningerne for arbejdetmed brugerne, og hvorledes disse målsætninger konkret forfølges i arbejdet i Natcaféen. Tema-

drøftelserne har taget udgangspunkt i særlige temaer og dilemmaer, som Rambøll har identifice-ret gennem forløbet.Interviewene med korshærsleder af Natcaféens og korshærsleder af Dagvarmestuens har bidra-get med viden om strategiske forhold, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold i Natcaféen ogDagvarmestuen. Herunder hvilke metoder der anvendes i caféen og dagvarmestuen, samt hvilkekvalifikationer og kompetencer de ansatte har, og hvordan indsatsen i caféen adskiller sig fra an-dre tilbud til samme målgruppe. Ligeledes har interviewene bidraget til at belyse samarbejdsrela-tionerne og arbejdsgangene mellem Natcaféen og Dagvarmestuen.Interview med andre aktører på hjemløseområdetInterviewene med andre aktører på hjemløseområdet bidrager i evalueringen til viden om, hvadNatcaféen bibringer brugerne, og hvorfor brugerne kommer i Natcaféen. Ligeledes tilvejebringesen viden om de øvrige tilbud på området5.3.2Vigtige ændringer og episoder i evalueringsforløbetOrganisatoriske ændringerI løbet af evalueringsperioden er der foregået en række ændringer i den interne organisering mel-lem Natcaféen og Dagvarmestuen. I forbindelse med Det Fælles Ansvar II blev der givet penge tilen udvidelse af åbningstiden i dagvarmestuen. Intentionen var herigennem at skabe et meresammenhængende tilbud til målgruppen med øget kontinuitet og bedre overgang mellem dag-varmestuens tilbud og Natcaféen. Samtidig var intentionen at sikre et mere indgående samarbej-de mellem dag- og nattilbuddet. Grundet samarbejdsproblemer har man dog i evalueringsperio-den valgt helt at adskille dag og nattilbuddet, således at der ikke længere er overlap mellem de totilbuds åbningstider.Grundet adskillelsen af Dagvarmestuen og Natcaféen har det ikke været muligt at vurdere, om ogpå hvilken måde brugerne kunne profitere af et mere indgående samarbejde mellem de to tilbud.Konflikt med unge fra lokalområdetI evalueringsperioden har Natcaféen været udsat for angreb fra unge fra lokalområdet. Konfliktenstartede med en periode med øget uro foran Natcaféen, hvor brugere i stigende omfang gradblev generet af unge fra lokalområdet, når de stod og ventede på, at Natcaféen skulle åbne. I de-cember 2009 var der ligeledes unge, som forsøgte at trænge ind i baggården til Natcaféen, og enmedarbejder fik kastet en brosten mod sig. Dette eskalerede yderligere, da en medarbejder islutningen af marts 2010 en aften, kort før Natcaféen åbnede, reagerede på en vedvarende ban-ken på døren. Da han gik ud for at åbne og se, hvad der skete, blev han hevet udenfor af engruppe unge, som forinden havde truet nogle af de ventende brugere. Medarbejderen blev hevetudenfor og overfaldet med spark og brosten. Han slap uden større skrammer, og de to andremedarbejdere fik ham og de ventende brugere hevet ind i caféen og tilkaldt politiet.Herefter blev der tilkaldt krisepsykolog til medarbejderne, og man besluttede at lukke caféen denpågældende nat og finde andre tilbud til brugerne for natten. Da Natcaféens leder den efterføl-gende aftenen holdt møde med vikarerne i Natcaféens lokaler, måtte man endnu engang tilkaldepolitiet, da unge uden for Natcaféen kastede en stor mængde brosten mod bygningen.Denne episode førte til en beslutning om at lukke Natcaféen midlertidigt fra slutningen af martstil d. 4. maj 2010. Efter perioden med lukning har der været enkelte episoder, hvor unge fra lo-kalområdet har kastet brosten mod Natcaféen – senest i december 2010.I perioden var der overvejelser om, hvorvidt Natcaféen kunne fortsætte i de samme fysiske loka-ler, hvis der fortsat ville komme så voldsomme angreb fra lokalområdet. Men efter særligt drøf-telser internt i medarbejdergruppen og med det lokale politi valgte man igen at åbne.Inden genåbningen blev der i Natcaféen indsat en digital dørspion i hoveddøren, som gjordemedarbejderne i stand til inde fra køkkenet at følge med i, hvad der sker ude foran indgangsdø-ren. Det blev desuden besluttet at indføre en ny procedure omkring opstart af en ny vagt: Når5

man møder på en dag med dagåbent, mødes medarbejderne med fem minutters overlap meddagholdet. Alternativt møder man et kvarter før midnat, hvor caféen åbner, så man kan nå at fåen fornemmelse af, hvordan situationen var den pågældende aften/nat. Derudover var der firemedarbejdere på vagt de første 14 dage efter Natcaféens genåbning, så der var mulighed for atén kunne trække sig, eller til at to kunne gå ud af døren samtidig.Det har i perioden med lukningen og i perioder med mange konflikter været vanskeligt at arbejdemed evalueringen i Natcaféen. I forbindelse med disse konflikter med unge fra lokalområdet varder af sikkerhedsmæssige årsager en periode, hvor Rambølls konsulenter ikke kunne være tilstede i Natcaféen. Derudover har der også været en periode, hvor både leder og medarbejdere iNatcaféen måtte prioritere at få skabt tilstrækkeligt tryghed og sikkerhed for medarbejderne in-ternt, hvilket gjorde det uhensigtsmæssigt at gennemføre evalueringsaktiviteter efter genåbnin-gen af Natcaféen. I denne periode har evalueringen ligget stille, hvilket har vanskeliggjort doku-mentationen af mere sammenhængende brugerforløb.Det må imidlertid samtidig konstateres, at de voldsomme episoder er med til at tegne et billedeaf, hvor udsatte både brugere og medarbejdere i Natcaféen er. Når brugerne er inde i Natcaféen,er de mere eller mindre beskyttet mod overgreb fra andre, men udenfor er de, som nogle af ga-dens svageste, udsat for vold og overgreb som en mere eller mindre fast bestanddel af livet pågaden. Natcaféens eksistens er set i dette lys med til at give brugerne en vis sikkerhed, så længede opholder sig i Natcaféens lokaler. En medarbejder siger blandt andet herom: "Vikan gøre no-get ved det, der sker inde i caféen, men det udenom er svært – det er heller ikke det, vi er træ-net til".For medarbejderne vidner ovenstående episoder ligeledes om den råhed og udsathed,som de dagligt forsøger at agere i og håndtere.

NATCAFÉEN: FORANKRING, ORGANISATION OG ØKO-NOMIStengade 40 – historisk setDen første natvarmestue startede i Århus i 1990 som en del af Kirkens Korshærs byarbejde iÅrhus. Økonomisk var den baseret på tilskud fra private, fonde, puljer og indtægter fra KirkensKorshærs genbrugsbutikker i byen. På baggrund af en dialog med Socialministeriet søgte KirkensKorshær om tilskud til oprettelse af natvarmestuer i de øvrige danske storbyer – København ogAalborg samt til at stabilisere og styrke den eksisterende natvarmestue i Århus.Oprettelsen af natvarmestuerne skete, fordi Kirkens Korshær erfarede, at der var behov for etsted om natten, hvor mennesker kunne komme og snakke med en medarbejder eller med andre isamme situation. Samtidig var der også behov for en nødovernatningsmulighed for udstødte,som ikke kunne eller ville benytte det øvrige hjælpesystem. Oprettelsen af natvarmestuer var så-ledes et udtryk for et ønske fra Kirkens Korshærs side om at imødekomme det behov, som er op-stået som følge af udviklingen, så samfundets udstødte kan få mulighed for menneskelig kontakt,socialt samvær og nødovernatning i nattetimerne6.Kirkens Korshær løsrev sig fra Indre Mission 1933, og i den forbindelse startede Kirken KorshærNørrebro Korps i Stengade. Her udspandt sig socialt arbejde og evangelisk mission indtil 1993,hvor Varmestuen og senere Natcaféen flyttede til de nuværende lokaler i Stengade 40. Denevangeliske mission overlades i dag til kirken, men det sociale arbejde er stadig forankret i detkristne menneskesyn, som er Kirkens Korshærs fælles udgangspunkt.Natcaféen i Stengade åbnede i april 1995 og er i dag et nødovernatningstilbud for mennesker,der har behov for et sted at være i nattetimerne, enten fordi de ikke har andre steder at være,eller fordi de er angste eller ikke kan holde ud at være i egen bolig. Midlerne til oprettelsen afNatcaféen kom fra Socialministeriet og blev i første omgang bevilget for tre år, idet der var taleom et projekt bl.a. med det formål at afdække behovet for et sådant natligt værested, der vardet første af sin art i København.Tanken med Natcaféen var, at caféen skulle være ”et sted at være” om natten for folk, der harbehov for det, enten fordi de ikke har andre steder at være, eller fordi de er angst for/ikke kanholde ud at være i deres bolig, eller fordi de slet og ret er ensomme og savner selskab og socialkontakt7.

En kirkelig forankringNatcaféens forankring under Kirkens Korshær gør, at arbejdet i caféen er defineret ud fra et kri-stent menneskesyn.Af Kirkens Korshærs rapport fra 2009 står der om det kristne menneskesyn, der ligger til grundfor arbejdet i caféen;”Det handler om næstekærlighed, respekten for det enkelte menneske, Guds uforbe-holdne tilgivelse af mennesket, og at alle mennesker over for Gud har lige værdi. Der-for modtager Nørrebroarbejdet [dagvarmestuen og Natcaféen] som udgangspunkt allede mennesker, som opsøger os, uanset deres livssituation og forsøger at hjælpe dem8”Oprettelsen af Natcaféen ligger således i forlængelse Kirkens Korshærs ambitioner om at skabeåndehuller for socialt udsatte. Kirkens Korshærs udgangspunkt er, at man skal acceptere de ud-stødtes anderledeshed og elendighed. Ikke forstået som ligegyldighed, men som samvær på deudstødtes egne aktuelle præmisser. Der er efter Kirkens Korshærs opfattelse brug for trygheds-stationer og åndehuller i et umuligt liv og for at øge livsglæden i elendigheden. Den tidligerekorshærschef udtaler om Kirkens Korshærs arbejde.678

"Kirkens Korshærs arbejde består i et vist omfang i overlevelseshjælp eller elementæromsorg, hvor et udstødt menneske kan opleve sig som et værdifuldt menneske, selv-om det ikke fører til tilpasning eller integration i samfundet.” (Tidligere korshærschef)Natcaféens kirkelige forankring og fundering i et kristent menneskesyn danner rammen om Nat-caféens arbejde med brugerne.4.3Organisatorisk forankring og ramme for Natcaféens arbejdeStengade 40 ligger på Nørrebro tæt på Blågårds Plads og danner rammen om Kirkens KorshærsNørrebroarbejde. Fra Stengade 40 udspringer en række aktiviteter og tilbud målrettet udsatteborgere på Nørrebro. Stengade 40 udgør ikke mindst rammen om Dagvarmestuen og Natcaféen.De to tilbud er organisatorisk forankret i Kirkens Korshær og arbejder dermed ud fra sammeværdigrundlag og deler de fysiske rammer i Stengade 40. Kirkens Korshærs øverste leder, kors-hærschefen, beskriver, at de to enheder gennem tiden har udviklet hver deres faglige identitet ogsyn på indsatsen i forhold til brugerne. Dette er ikke mindst sket som følge af, at brugergruppenom natten har udviklet sig til en brugergruppe med meget komplekse problemstillinger.En konsekvens af heraf har blandt andet været, at der har været tiltagende konflikter mellem deto medarbejdergrupper, hvilket man har forsøgt at håndtere på forskellig vis. I evalueringsperio-den har man blandt andet valgt at udpege en korshærsleder for både Dagvarmestuen og for Nat-caféen, hvor der tidligere har været én korshærsleder for de to tilbud.Natcaféen fungerer dermed i dag som en selvstændig enhed med egen økonomisk ramme og ud-gør en selvstændig arbejdsplads for medarbejderne. Korshærslederen af Natcaféen referererselvstændigt til korshærschefen.Nedenstående figur viser organiseringen i Kirkens Korshær set i forhold til de to tilbud i Stenga-de.Figur 4.1: Organisationsdiagram Stengade 40

Dagvarmestuen og Natcaféen har i dag udviklet hver deres særpræg; det gælder brugergruppenog dens årsager til at komme, og det gælder den faglige identitet og muligheden for at hjælpe pået konkret plan og for at lave forskellige aktiviteter med brugerne. Der er naturligt nok langtstørre muligheder for udadrettet socialt arbejde, kontakt til socialforvaltninger mv. i dagtimerne.Der er et stort overlap mellem de brugere, der kommer i Varmestuen og i Natcaféen, men Dag-varmestuen rummer ligeledes flere og andre målgrupper end de allermest udsatte brugere, som isærlig grad kommer i Natcaféen.Som en af forklaringerne på udviklingen af de to forskellige faglige kulturer beskriver KirkensKorshærs korshærschef, at Natcaféen blev etableret som et tilbud i forlængelse af det oprindeligeNørrebroarbejde, og Natcaféen er dermed et af flere tilbud til udsatte på Nørrebro. Målgruppen iStengade 40 som samlet tilbud er langt bredere end de meget udsatte borgere, der kommer omnatten.

Korshærschefen beskriver, at den oprindelige målgruppe for Natcaféen var tiltænkt som udsatteborgere, og særligt sindslidende borgere, som havde behov for et sted at komme om natten,hvor de kunne føle sig trygge. Den oprindelige tanke med tilbuddet var ikke at etablere et hjem-løsetilbud, men måske snarere et tilbud, hvor brugerne kunne komme for nogle timer i løbet afnatten eller for en enkelt nat. Det var oplevelsen, da man etablerede tilbuddet, at de fysiskerammer var tilstrækkelige til denne type tilbud. Korshærschefen siger herom:"Den oprindelige tanke med Natcaféen var ikke at lave et herberg for hjemløse, og dervar dermed ikke tale om etableringen af et blivende sted for brugerne. Tilbuddet varoprindelig tiltænkt en anden målgruppe, som måske kom nogle timer i løbet af natten.Målgruppen var dermed også tænk som meget mindre og med nogle andre behov, enddet er tilfældet for de brugere, der kommer i Natcaféen i dag." (Korshærschef)Som det fremgår af ovenstående citat fra korshærschefen, var den oprindelige forestilling ommålgruppens omfang og deres behov anderledes, end det i praksis ser ud i dag. Som det vil blivebeskrevet gennem denne evalueringsrapport, er målgruppen i dag langt større, og brugerne harmeget omfattende og komplekse problemstillinger. Flere af brugerne overnatter gennem længeretid i Natcaféen, og Natcaféen er for flere det tætteste, de kommer på et hjem.Korshærschefen oplever i dag et stort behov for at tænke tilbuddene igennem i deres helhed, ogforløbet med evalueringen af Natcaféen har i øget grad sat fokus på dette behov. De fysiskerammer har dog været en begrænsning i forhold til udviklingen af tilbuddene i Stengade 40. Kir-kens Korshær har i evalueringsperioden søgt midler til en renovering af de fysiske rammer iStengade 40 og har i februar og marts 2011 modtaget i alt ca. 2.375.000 kr. fra to private fondetil renoveringen. Korshærschefen fortæller, at dette skaber nye muligheder for at kunne nytænkede tilbud, der i dag er forankret i Stengade 40.MedarbejderneNatcaféens medarbejdere består af otte fastansatte medarbejdere. Medarbejdergruppen består afmedarbejdere med meget forskellige baggrunde. Aldersmæssigt er der ligeledes store forskelleinternt i medarbejdergruppen. Hovedparten af medarbejdere har haft en tilknytning til Natcaféeni mange år og har stor erfaring og et nært kendskab til en række af de brugere, som kommer icaféen.I tillæg til de faste medarbejdere i Natcaféen består medarbejdergruppen af et korps beståendeaf vikarer. Gruppen af vikarer består ligeledes af en bredt sammensat medarbejdergruppe.I modsætningen til dagvarmestuen, hvor frivillige medarbejdere indgår som en vigtig og praktiskuundværlig del af personalestyrken, er der ingen frivillige medarbejdere i Natcaféen. Erfaringenblandt medarbejderne er, at det store brugerpres på Natcaféen og de skæve arbejdstider nød-vendiggør en fast medarbejderstab.I forhold til medarbejderkompetencer lægger Natcaféens korshærsleder særligt vægt på de per-sonlige kompetencer.”Man skal besidde en robusthed og være lidt skævt indrettet. Man skal være menne-ske, og udstråling er vigtig. Det er aldrig de faglige kompetencer, der kommer først.Man skal udstråle varme og åbenhed og gerne være hurtig på aftrækkeren og have enhumoristisk tilgang, og så skal man kunne tåle lidt af hvert og ville møde brugernesom mennesker. Det er særligt ildsjæle, der driver værket. Man holder af alt det ufor-udsigelige og kaotiske.”(Korshærsleder)Opsummerende fremhæves det, at medarbejderne bør have følgende personlige kompetencer:Rummelighed, som accepterer brugerens udgangspunktVære lyttende og lade brugeren bestemme samtalens tempo og retningVære støttende, hvis brugerne vil videre i deres livVære venlig, medmenneskelig, personlig og nærværendeVære omsorgsfuldVære ansvarlig for at sikre Natcaféen som et frirum for alle brugere

Ligeledes vægtes evnen til at kommunikere på flere sprog, idet en stor andel af de brugere, deranvender Natcaféen, ikke har dansk som modersmål. En vikar i Natcaféen er således af polsk op-rindelse, hvilket bidrager til at styrke kommunikationen med brugere fra Østeuropa.Internt samarbejde i Stengade 40Natcaféen og Dagvarmestuen fungerer som to separate tilbud under samme tag. De to tilbud ud-gør personalemæssigt to selvstændige enheder, men der er et stort overlap i brugergruppen,mange, som kommer om natten, kommer også om dagen. Således samarbejder de to tilbud omfælles brugere, ligesom de to tilbud har et fællesskab i de fysiske rammer, værdigrundlaget, derer forankret i Kirkens Korshær, og indholdet i arbejdet med brugerne.Tidligere var der overlap mellem dag- og nattilbuddets åbningstider, idet der i forbindelse medFAII blev givet penge til udvidelse af åbningstiden i Dagvarmestuen. Hensigten hermed var, atdet skulle være lettere at skabe kontinuitet i indsatsen over for brugerne, således at der kunneske et direkte overlap mellem indsatsen om dagen og om natten. De økonomiske midler i forbin-delse med FAII blev givet til Dagvarmestuen alene, og Natcaféen har således ikke haft del i mid-lerne. Ligeledes har beslutninger vedrørende den konkrete udmøntning i forhold til den udvidedeåbningstid for Dagvarmestuen ligget i regi af Dagvarmestuen.Man valgte imidlertid i 2010 at ændre åbningstiderne i Dagvarmestuen, og der er således ikkelængere et overlap mellem dag- og nattilbuddets åbningstider. De to forskellige fagligheder ogtilgange til arbejdet med brugerne skabte i perioden med de udvidede åbningstider øgede kon-flikter mellem de to medarbejdergrupper, og det lykkes ikke at finde en tilfredsstillende måde athåndtere dette på. Af sikkerhedsmæssige årsager viste det sig blandt andet ikke hensigtsmæs-sigt for medarbejderne i Natcaféen at overtage caféen fra Dagsvarmestuen med brugere, som låog sov i caféen, og som de ikke vidste, hvem var.Medarbejderne i Dagvarmestuen og Natcaféens medarbejdere kommunikerer primært via endagbog, hvor praktiske informationer vedrørende levering af mad og eventuelle problemer medfaciliteterne nedskrives. Ligeledes anvendes dagbogen til at videregive informationer om bruger-ne af caféen. På den måde er det muligt for Dagvarmestuens medarbejdere at handle i forhold tilbehov hos brugerne, som Natcaféens medarbejdere er blevet opmærksomme på i løbet af natte-timerne. Ligeledes udarbejdes der referater for hver vagt, som er tilgængelige på et fælles drevfor dag- og nattilbuddets medarbejdere.Ud over overlevering af forskellige informationer via dagbogen er der for nyligt indført en proces,hvor de to korshærsledere fra Dagvarmestuen og Natcaféen samt deres stedfortrædere hver an-den uge skal holde møder med det formål at drøfte samarbejdet og de udfordringer, der viser sigi denne forbindelse, men på det konkrete medarbejderplan er der ikke et formaliseret samarbej-de mellem dag- og nattilbuddet.Korshærschefen beskriver dog, at tiden og udviklingen i målgruppen og indsatsen i Stengade 40,har vist et meget større og andet behov for indsatsen end oprindeligt antaget. Det er Korshærs-chefens oplevelse, at der i dag kommer langt flere brugere, end oprindeligt forventet, og bruger-ne er langt dårligere med hensyn til misbrug, hjemløshed mv. Brugerne har derfor også et langtstørre behov for at få etableret kontakt til øvrige tilbud til målgruppen, end man fra KirkensKorshær oprindelig havde tiltænkt. Korshærschefen vurderer i lyset heraf, at der nu er et behovfor at nytænke det samlede tilbud i Stengade 40. I samme forbindelse understreger Korshærs-chefen, at den fysiske og økonomiske ramme for det samlede tilbud har afgørende betydning for,hvad der er muligt.4.4Samarbejde med andre aktørerDet er et meget centralt princip i Natcaféens arbejde, at man skal være et frirum for brugerne –dette handler dels om at være et frirum fra stress på gaden som hjemløs. Men det handler ligele-des om at være et frirum for krav og stress fra offentlige myndigheder, politi mv.Natcaféen indgår ikke i formelle samarbejdsrelationer med andre aktører eller tilbud til målgrup-pen, men man har på et uformelt plan et vist samarbejde med andre aktører på området om-

kring håndtering af udfordringer i relation til særlige brugere eller situationen. Natcaféen er i for-hold til samarbejde med øvrige aktører i høj grad begrænset af at være et nattilbud, hvor der ik-ke er afsat ressourcer til at varetage kontakt og møder med andre aktører i dagtimerne.Natcaféens samarbejde med andre tilbud til målgruppe handler i høj grad om, at de forskelligetilbud kontakter hinanden pr. telefon omkring ledige pladser, brugere med karantæne mv. Her-berger og andre natvarmestuer ringer fx til Natcaféen for at høre, om de har ledige pladser, hvisder er fuldt optaget hos dem, og omvendt. Samarbejdspartnerne her er særligt herberget i Hille-rødgade, Mændenes Hjem, Thorupgården og Sundholm. I vintermånederne og i forhold til deudenlandske brugere handler samarbejdet særligt om de midlertidige nødtilbud, der oprettes afforskellige private organisationer og sammenslutninger, samt En Varm Seng og lignende tilbud.Derudover har Natcaféen i konkrete situationer kontakt med hospitaler i Hovedstadsområdet –særligt Bispebjerg, Hvidovre og Gentofte – afhængigt af hvilke problemstillinger og behov denenkelte bruger har. Enkelte gange har Natcaféen også kontaktet Døgnvagten, hvis de har opda-get, at en bruger er under 18 år.Hvis der er behov for det, er der også mulighed for, at medarbejderne kontakter gadeplansmed-arbejdere fra fx Hjemløseenheden eller gadesygeplejersker fra fx Sundhedsrummet eller Mænde-nes Hjem. Natcaféen er som udgangspunkt begrænset af, at deres åbningstid primært er om nat-ten, hvor andre tilbud har lukket. Men hvis en bruger i løbet af natten ytrer et konkret ønske omat få hjælp til at kontakte en sagsbehandler eller gadeplansmedarbejder fra Hjemløseenheden el-ler en gadesygeplejerske, er der mulighed for, at en medarbejder ringer dertil om morgenen, ogdermed hjælper med at formidle en kontakt. Medarbejderne fra Natcaféen har ikke mulighed forat følge brugeren, men hvis brugeren ikke selv kan møde frem og har brug for, at der er nogensom går med ham/ hende, kan medarbejdere fra Dagvarmestuen inddrages. Helt konkret foregårkommunikationen med Dagvarmestuens personale som oftest ved, at Natcaféens medarbejdereskriver en besked til medarbejderne og de frivillige i en kontaktbog.Natcaféen samarbejder ligeledes i et vist omfang med politiet. Der er således en uskreven aftaleom, at medarbejderne kontakter politiet, hvis der er problemer i gaden eller i caféen. Da bruger-ne kommer anonymt i Natcaféen, kan man imidlertid kun i helt sjældne tilfælde hjælpe politiet iforbindelse med konkrete forespørgsler eller efterlysninger. Der er ligeledes situationer, hvorborgere udskrives til gaden, og hvor politiet kommer med brugere til caféen, eller hvor politiethar lokaliseret borgere på gaden, som de bringer til Natcaféen.I det følgende afsnit ses på Natcaféens økonomi og finansiering.4.5Natcaféens økonomi og finansieringAfsnittet giver et samlet overblik over finansieringen, sammensætningen af denne og konsekven-serne af dette for caféens samlede driftsøkonomi. I afsnittet identificeres og kortlægges det,hvordan aktiviteterne bliver finansieret, og det vurderes, hvorvidt der er sket en ændring heri.Resultatet af vurderingen af driftsøkonomien knyttes til resultaterne af virkningsevalueringenmed henblik på at belyse værdien af Natcaféens arbejde. Det er i den forbindelse væsentligt atpåpege, at beskrivelserne af Natcaféens økonomi og finansiering i de følgende afsnit tager ud-gangspunkt i perioden 2006-2010. Adskillelsen af Dagvarmestuen og Natcaféen har været en lø-bende proces, som har fundet sted i evalueringsperioden. Natcaféens økonomi og finansiering viløjensynligt efter adskillelsen ændre karakter.Af opdraget til evalueringen fremgår det, at evalueringen skal redegøre for Natcaféens økonomi.Der opstilles i den følgende analyse en fuldstændig oversigt over, hvilke indtægter der bruges tilhvilke aktiviteter.I denne del af analysen benyttes detaljerede regnskaber fra og med år 2006 frem til medio 2010samt mere overordnede tal tilbage fra år 1995 og frem. Dette giver både overblik over den nu-værende situation samt et dybere indblik i, hvordan udviklingen har været gennem de senesteår. Desuden er der lavet kortere interviews med den daglige leder af Natcaféen samt administra-tionschef fra Kirkens Korshær. Interviews er gennemført henholdsvis i september 2009 med op-

følgning i september 2010. Før indtægter og omkostninger specificeres, ses nærmere på, hvor-dan styringen af økonomien foretages i Natcaféen.ØkonomistyringKirkens Korshær er overordnet administrator af Natcaféens økonomi, og Natcaféens økonomiindgår således som en del af Kirkens Korshærs samlede regnskab. Natcaféens større udgiftspo-ster som eksempelvis løn og husleje varetages af Kirkens Korshær, og også indtægterne admini-streres denne vej igennem. Til udbetaling af de mindre beløb i forbindelse med den daglige driftbenytter Natcaféen en forbrugskonto hos Kirkens Korshær, hvor der månedligt indsættes et fastbeløb på 5.000 kr. Natcaféen bogfører dagligt forbrug og indtægter og sender ultimo hver månedregnskab til Kirkens Korshær.I forhold til budgetteringen udarbejder den daglige leder ved Natcaféen selv sit forslag til detkommende års budget med baggrund i forventningerne om årets tilskud. Forslaget til budgettetindleveres herefter primo oktober til Kirkens Korshær. Hos Kirkens Korshær justeres budgettet,så det passer til de midler, der modtages fra det offentlige i form af direkte tilskud til drift af Nat-caféen. Eventuelle ændringer til det foreslåede budget kan først identificeres ved de månedligesaldobalancer, der udarbejdes af Kirkens Korshær som en del af den samlede hovedbalance. Sal-dobalancerne med budget revideres og udsendes til Natcaféen kvartalsvist.På saldobalancerne har Natcaféens korshærsleder mulighed for at se eventuelle udsving i udgif-terne i forhold til det budgetterede. Det er for Natcaféen på enkelte områder vanskeligt at justereanvendelsen af de enkelte beløb, da det drejer sig om fornødenheder som mad, vask af tæppersamt løn til personale. Er der tale om signifikante overskridelser i forhold til budgettet, kontakterKirkens Korshær Natcaféens korshærsleder for nærmere detaljer og begrundelser for overskridel-sen. I 2010 har Natcaféen indtil 3. kvartal (hvor dataindsamlingen for økonomianalysen er afslut-tet) overholdt det fastlagte budgetHar Natcaféen ønsker om fremtidige investeringer eller ønsker til udvikling, der går ud overrammerne for det fastlagte budget, kontakter Natcaféen Kirkens Korshær med forslag til disse in-vesteringer. Herefter udarbejdes en ansøgning om ekstra midler, der sendes til Kirkens Korshærsøverst besluttende organ, landsstyrelsen. Sådanne initiativer finansieres således gennem privat-indsamlede midler. I øjeblikket søger Natcaféen fondsmidler til renovering af huset og har i fe-bruar og marts 2011 modtaget i alt modtaget 2.375.000 kr. fra to private fonde hertil.IndtægterNatcaféen drives på baggrund af to indtægtskilder, nemlig private donationer og støtte fra Soci-alministeriets satspulje.De private donationer består af midler doneret specifikt til Natcaféen samt Kirkens Korshærs pri-vatindsamlede midler. Førstnævnte udgør en ubetydelig del af budgettet, da Natcaféen sjældentmodtager direkte private donationer. Gennemsnitligt har Natcaféen således siden år 2006 mod-taget cirka 1.740 kr. i gaveindtægter årligt. Typisk er det Kirkens Korshær, der modtager donati-onerne og efterfølgende fordeler disse. Natcaféen modtager dog i stigende grad donationer i formaf mad, liggeunderlag, tøj mv. fra private og private virksomheder. Disse donationer er en vigtigdel af den daglige drift og er med til at holde udgifterne på disse områder nede. Donationernekan dog ikke ses i de årlige regnskaber.Ud over de direkte private donationer anvendes privatindsamlede midler til at dække et eventueltunderskud i Natcaféen. Størrelsen på de privatindsamlede midler, som Natcaféen modtager fraKirkens Korshær, varierer årligt afhængigt af Natcaféens omkostninger. Natcaféen har haft un-derskud siden år 2002, og dette underskud er blevet dækket af de privatindsamlede midler.Fremadrettet vil det dog være svært for Kirkens Korshær at blive ved med at dække et størreunderskud med de privatindsamlede midler. Dog tyder foreløbige regnskabstal for år 2010 på, atbudgettet for 2010 vil blive overholdt.Satspuljemidlerne udbetales løbende hver måned til Kirkens Korshær, der administrerer beløbet.Natcaféen har modtaget satspuljemidlerne siden 2006 og vil modtage disse til og med år 2011.Herefter skal Kirkens Korshær i samarbejde med Natcaféen søge igen, hvis puljen stadig udmel-

des. For at kunne modtage satspuljemidlerne skal Natcaféen årligt udarbejde en statusrapportmed regnskab. Denne udarbejdes i samarbejde med Kirkens Korshær, der står for det overord-nede regnskab.Satspuljemidlerne var i 2006 fastsat til at udgøre 3,5 mio. kr. årligt. Dette beløb blev dog regule-ret i år 2007, hvor beløbet blev hævet med 100.000 kr. til 3,6 mio. kr. Beløbet var i 2008, 2009og 2010 fastsat til 3,5 mio. kr. Natcaféen har dog i september 2010 modtaget en efterbevillingpå 200.000 kr. for årene 2009 og 2010, således at midlerne disse to år ligeledes udgør 3,6 mio.kr. Efterreguleringen på kr. 200.000 kan ikke overføres til budgettet for 2011. Satspuljemidlerneer også i år 2011 fastsat til 3,5 mio. kr. Om der senere modtages en efterbevilling, som det ersket tidligere år, er endnu uvist.Natcaféen har tidligere modtaget midler fra PUF-puljen og Hjemløsepuljen, som nedenstående fi-gur illustrerer. I figuren er der taget højde for efterreguleringerne beskrevet ovenfor. Såledesudgør satspuljemidlerne 3,6 mio. kr. undtagen i år 2008.Figur 4.2: Tilskud til Natcaféen, 1995-2011

Fra 1995 til 2003 modtog Natcaféen støtte i form af PUF-midler, mens der i 2004 og 2005 var ta-le om midler fra Hjemløse-puljen. Kirkens Korshær har søgt de midler, hvor Natcaféen har levetop til gældende kriterier, hvilket har medført, at Natcaféen igennem årene har modtaget midlerfra flere forskellige puljer. Dette skyldes, at der har været ændringer i de gældende kriterier foransøgere til de respektive puljer. Der har overordnet været en stigning i det offentlige tilskud si-den 1995.Ud over ovenstående midler søger Kirkens Korshær ikke om direkte tilskud til Natcaféen fra an-dre steder. Kirkens Korshær vurderer således, at det er meget svært at modtage anden støtte,når der i forvejen modtages et relativt stort beløb fra det offentlige.OmkostningerNatcaféens samlede udgifter har ligget på 3,857 mio. kr., 3,897 mio. kr., 4,351 mio. kr. og 4,528mio. kr. i henholdsvis år 2006, 2007, 2008 og 2009 og har således været stigende. Nedenståen-de figur illustrerer udviklingen i Natcaféens udgifter siden 1995 og frem til juni 2010 i henholds-vis nominelle priser og 2009-priser.

Det er altså primært på baggrund af lønudviklingen, at Natcaféen har oplevet en større stigning idens omkostninger i år 2008 og igen en mindre stigning i år 2009. Stigningen skyldes først ogfremmest større omkostninger til vikarer og mindre modtaget lønrefusion samt den generellelønudvikling. Således er ovenstående tal ikke justeret for inflation.I det følgende vil Natcaféens mest markante udgiftsposter kort blive beskrevet.LønSom nævnt tidligere har Natcaféen otte fastansatte medarbejdere. Herudover er tilknyttet enrække vikarer, der benyttes forholdsvist meget. Af sikkerhedsmæssige årsager skal der hver natvære tre ansatte på arbejde. Det relative store brug af vikarer skyldes blandt andet barsel og af-vikling af ferier samt sygemelding hos de fastansatte, hvorfor sammensætningen af vagterne va-rierer meget. Oprindeligt var der ansat ni medarbejdere. Denne ekstra stilling blev konverteret tilvikarbudget, for at de faste medarbejdere ikke behøvede at dække ind for hinanden ved ferie,sygdom, møder i dagtimerne m.m. Specielt den daglige leder har en del opgaver og møder i dag-timerne, der medfører et stigende antal vikartimer til dækning af vagter om natten. Omkostnin-gerne ved brug af vikarer er på samme niveau som ved fastansatte. Vikarerne er timelønnede oger primært studerende.Natcaféen har ikke registreret data på sygefraværet. Der har været en enkelt langtidssygemel-ding, men her er modtaget lønrefusion, hvilket også er tilfældet ved afvikling af barsel.Natcaféen indberetter antallet af timer til Kirkens Korshær, der efterfølgende udbetaler lønnin-gerne. Natcaféen har ikke mulighed for at bruge frivillig arbejdskraft grundet lovmæssige krav iforhold til uddannelse, der skal gøre dem i stand til at tackle brugerne.I 2010 har der været enkelte reguleringer i lønudgifterne, idet den daglige leder er blevet kors-hærsleder (pr. 01.02.10), og en fastansat er blevet assistent med stedfortræderfunktion (pr.01.04.10), hvilket har medført en stigning i lønudgifterne.

HuslejeBygningerne ejes af Kirkens Korshær og udlejes til Natcaféen. Huslejen er på 6.333 kr. måned-ligt. Denne er ikke steget de sidste 15 år.Varekøb og forplejningDenne post er i år 2010 budgetteret til cirka 275.000 kr. og er således den største driftsudgift.Posten dækker primært over den indkøbte mad til brugerne. Maden serveres gratis til brugerne,der specielt i weekenderne spiser en del. Maden indkøbes primært gennem den fælles indkøbs-central INCO Danmark. Denne lidt dyrere løsning vælges for at spare medarbejderressourcer, damedarbejderne her kan få leveret varerne til Natcaféen og dermed ikke selv behøver at bruge tidpå dette. Natcaféen har pr. 1. oktober 2010 indgået en aftale med den frivillige organisationFødevareBanken om levering af fødevarer. Natcaféen vil således tilpasse maden efter de varer,som er mulige at få leveret, hvilket overordnet set vil reducere udgifterne til indkøb. Det forven-tes på den baggrund, at der kan spares nogle penge på udgifter til mad.Ud over forplejning dækker en stor del af denne udgiftspost indkøb af engangsservice, idet ma-den serveres på plastiktallerkner m.m. i de tilfælde, hvor brugerne ikke kan få en plads grundetpladsmangel. Disse brugere serviceres for at give et minimum af service og ikke mindst for atundgå, at de bliver aggressive og eksempelvis smadrer vinduer og døre. Brugerne inden for be-nytter porcelæn, men dette forsvinder også af og til, eksempelvis når brugerne tager glas meduden for for at drikke. Natcaféen har dog det seneste år modtaget donationer i form af kopper ogservice.Natcaféen og Dagvarmestuen har indtil januar 2010 købt fælles ind, og derefter adskilt forbrugetmellem sig. Siden januar har der været en mere klar adskillelse i regnskabet, hvilket har fået va-rekøbet til at falde for Natcaféen.Vask og rengøringsartiklerNatcaféen benytter Berendsen Textil Service A/S til linnedserviceordning og vask af tæpper. Dis-se vaskes én gang ugentligt. Denne post er budgetteret til 75.000 kr. Tæpperne blev tidligere va-sket to gange ugentligt, men omkostningerne blev her for store. Desuden dækker posten ogsåforbruget af håndklæder, der er vokset igennem de seneste år, da flere og flere af brugerne væl-ger at tage bad på stedet.Denne post indeholder også Dagvarmestuens forbrug af håndklæder og tæpper. Dagvarmestuensstigning i antal brugere er således en del af årsagen til, at omkostningerne for Natcaféen på den-ne post er steget. Det er ikke muligt for Natcaféen at lave en adskillelse i vask af tæpper oghåndklæder.Ud over vask inkluderede denne post også Dagvarmestuens rengøring, men her er dog sket enadskillelse siden januar 2010.KurserNatcaféen har lagt meget vægt på uddannelse af sine medarbejdere og har i de seneste år brugten del ressourcer på at opgradere medarbejdernes kompetencer til blandt andet at tackle de me-re voldelige brugere. Der er i år 2010 afsat 80.000 kr. til kurser og årsmøde i budgettet. Fokuspå kurserne har primært været medarbejderudvikling, hygiejne og målrettet undervisning someksempelvis konflikt- og voldshåndtering samt kurser inden for stress og kommunikation. Enkelteaf uddannelserne er lovmæssige krav. Natcaféen har i 2009 valgt at tage 4-5 ansatte med påkursus i Durewall-metoden, som er et kursus i nænsom nødværge.ForsikringerForsikringerne inkluderer blandt andet medarbejderforsikringer. Natcaféen har forholdsvist oftebesøg af krisepsykologer fra Falck rettet mod medarbejderne efter konflikter blandt brugerne ogeksempelvis vold og trusler. Dette er for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Præmien for ind-boforsikringen forventes at stige, idet der har været mange smadrede vinduer i første halvdel af2010 pga. angreb mod Natcaféen. Denne udgift deles dog med Dagvarmestuen.

InventarIndkøb af inventar sker løbende. Indkøbene finder sted, hvis inventaret trænger til udskiftning el-ler er gået i stykker. Der er ikke som sådan tale om enkeltstående større investeringer. Inventa-ret bruges af både Natcaféen og Dagvarmestuen, hvorfor der er et stort slid.AdministrationAdministrationsomkostninger til Kirkens Korshær ligger på et fast beløb på 60.000 kr. om året.De resterende omkostninger i denne post er til diverse kontorartikler som printerpatroner, bred-bånd, frimærker, avisabonnementer mv. Det er en post, der har relativt store udsving. Såledesvar omkostningerne på denne post i årene 2007 og 2008 på henholdsvis 146.248 kr. og 107.039kr., hvor beløbet de andre år har ligget på omkring 70.000 kr.Diverse udgifterDiverse udgifter indeholder udgifter til helbredsundersøgelser, vacciner, personalefrokoster, læ-geerklæringer, gaver mv. Ligeledes indeholder denne post obligatorisk sundhedstest til de natan-satte samt bistand i forbindelse med Arbejdstilsynets påbud. Der har været en del variationer iudgifterne fra år til år. Denne omkostningspost er svær at forudsige, da der ikke er nogen fast-satte rammer for, hvad den indeholder.De udgiftsposter, der prioriteres højest af Natcaféen, er varekøb og forplejning, vask af tæppernesamt løn til personale.UdviklingOverordnet set har Natcaféen svært ved at holde sig inden for det fastlagte budget, der læggesmed baggrund i det forventede offentlige tilskud. Dette skyldes primært lønudviklingen, der op-tager stort set hele tilskuddet fra satspuljen. Satspuljemidlerne har været konstante de senesteår, mens udgifterne er steget, og Kirkens Korshær har således været nødsaget til at lægge flerepenge i Natcaféen for at dække underskuddet.Generelt er der ikke mange muligheder for at regulere på hverken indtægts- eller omkostningssi-den. Indtægterne er fastlagt på baggrund af støttemidlerne, mens omkostningerne primært dæk-ker fornødenheder som mad, husleje, vask af tæpper samt løn til ansatte. Mens støttemidlernehar været faste, har den generelle prisudvikling været med til at øge udgifterne og dermed sam-let set skabe et negativt resultat.Som det ses af nedenstående figurer, er forskellen mellem indtægter fra de offentlige midler ogNatcaféens udgifter stigende. I nedenstående graf er taget hensyn til efterbevillingen modtaget i2011 på 200.000 kr., der således er fordelt med 100.000 kr. i år 2009 og 2010. Denne vil redu-cere gabet mellem indtægter og omkostninger for 2009.

Overvejelser om ændringerI forbindelse med de økonomiske udfordringer, som Natcaféen står overfor i og med, at de ikkelængere kan regne med at få ekstra midler fra Kirkens Korshær, har man i Natcaféen gjort sig enrække overvejelser om mulige ændringer af Natcaféens tilbud.En mulig konsekvens kan være, at Natcaféen holdes lukket op til personalemøder og fire uger isommerferien. Dette vil være en ændring af den måde, som Natcaféen ellers har været drevetpå, idet den traditionelt har været kendetegnet ved at være et sted, som altid har åbent. Tankenom at lukke Natcaféen handler dels om at spare midler, men det har også vist sig at være van-skeligt at få dækket vagterne i sommerperioden (særligt hvis der opstår uventede ting). Detteskyldes bl.a., at vikarerne, som ofte er studerende, i vidt omfang selv holder sommerferie isommerperioden.Videre har man i huset indgået en aftale med Fødevarebanken om at få mad gennem dem. Føde-varebanken kommer 2-3 gange om ugen med fx brød, grønt, frugt og mælk. Der er også jævnligt

mulighed for at få andre madvarer gennem FødevareBanken. Derfor er det i caféen et nyt fokus-punkt at tænke kreativt ift. maden til brugerne om natten, som ikke længere blot er rugbrød medpålæg. Natcaféen ser det som en mulighed for at lave fx suppe og måske bruge flere grøntsagersom pålæg i stedet for kød.Der er ligeledes overvejelser om at opkræve fx 5 kr. for maden om natten. De har ligeledes be-sluttet, at det kun er brugere, som overnatter i caféen, som kan få morgenmad. Tidligere har derværet flere brugere, som kun kom om morgenen og fik morgenmad. Det er typisk brugere, somhar overnattet andre steder, som ikke har morgenmad, fx det midlertidige overnatningstilbud,'En varm seng'. Generelt er vurderingen i Natcaféen, at de brugere, der kun kommer forbi ommorgenen, reelt ikke er dem, som har det største behov for morgenmaden.4.7OpsamlingOrganisering og medarbejderkompetencerDagvarmestuen og Natcaféen hører begge under Kirkens Korshær, men fungerer i praksis som toadskilte tilbud. Den organisatoriske struktur udgør i et vist omfang en udfordring i forhold til atsikre en sammenhængende indsats over for Natcaféens brugere.Af ovenstående fremgår det, at Natcaféens medarbejdergruppe rummer medarbejdere med for-skellige sociale og faglige kompetencer. Medarbejdergruppens sammensathed fremhæves afmedarbejderne som en styrke i forhold til at rumme Natcaféens sammensatte målgruppe. Det erde menneskelige kompetencer, som betragtes som de primære i arbejdet i Natcaféen, og lystentil at hjælpe de brugere, der udgør Natcaféen målgruppe.Internt samarbejdeEvalueringen viser, at Dagvarmestuen og Natcaféen til trods for de fælles fysiske rammer kun imeget begrænset omfang samarbejder om brugerne af huset. Natcaféen og Dagvarmestuen ud-gør personalemæssigt to selvstændige enheder, som har hver deres kendetegn. Brugerne af ste-derne varierer, bevæggrundene for at komme varierer, og de socialfaglige muligheder for at laveaktiviteter med brugerne varierer betydeligt. For Natcaféens vedkommende handler indsatsenhelt grundlæggende om skadesreduktion i forhold til den enkelte borger, der får tilbud om ly, ro,mad, bad og hvile i nattetimerne. Kommunikationen mellem de to enheder foregår primært vedat skrive i en fælles bog, og at lederne af de to tilbud løbende afholder møder, hvor de drøftersamarbejdet og eventuelle udfordringer.Der har med tiden udviklet sig to forskellige faglige kulturer og tilgange til arbejdet med brugernei henholdsvis Dagvarmestuen og Natcaféen. Dertil kommer, at blandt andet de fysiske rammer iStengade 40 har været en barriere i forhold til nytænkning af tilbuddene og indsatsen. KirkensKorshær har nu fået private fondsmidler til renovering af stedet, og dette skaber mulighed for atnytænke tilbuddene og indsatsen, idet Kirkens Korshær oplever et øget behov for at styrke ind-satsen til de meget udsatte brugere, som kommer i Natcaféen.ØkonomiAlt i alt viser udviklingen, at det er sværere for Natcaféen at få de offentlige midler til at matchedet egentlige behov, og Kirkens Korshær har derfor været nødsaget til i stigende grad at dækkeunderskuddet med privatindsamlede midler. Omkostningerne i år 2010 ser dog ud til at blive re-duceret i forhold til de tidligere år, og der forventes derfor et bedre samlet resultat i år 2010.Fremadrettet vil Kirkens Korshær ikke kunne blive ved med at dække et større underskud medde privatindsamlede midler. Hvis satspuljen således ikke udbydes efter år 2011, har KirkensKorshær ikke ressourcer til at køre stedet videre på baggrund af egen finansiering. I regi af Nat-caféen overvejer man flere forskellige tiltag for at begrænse caféens faste omkostninger, herun-der indførelse af brugerbetaling for maden samt et øget samarbejde med Fødevarebanken omudlevering af madvarer til caféen.

NATCAFÉENS TILBUD OG INDSATSNatcaféen er et tilbud til nogle af Københavns mest udsatte borgere, som ikke har andre stederat gå hen om natten. Natcaféen har åben fra kl. 24 til kl. 8.00 om morgenen hver nat hele åretrundt9. Caféens primære indsats sigter mod at tilgodese basale fysiske og sociale behov hos demennesker, der af forskellige grunde lever på gaden eller har et behov for basal menneskeligkontakt.Om formålet med Natcaféen står der følgende i Kirkens Korshærs rapport om Dagvarmestuen ogNatcaféen:”Natcaféens primære formål er at tilgodese basale fysiske og mentale behov hos demennesker, der af forskellige grunde lever på gaden eller har et behov for basal men-neskelig kontakt.”10Konkret handler det i forhold til at dække de basale fysiske behov om at tilvejebringe mulighedfor, at brugerne:Kan komme indendørs, få huslyFå mulighed for at sove et trygt og varmt stedFå noget at spiseFå elementær hygiejne/få hjælp til elementær hygiejne

Brugerne kan således få dækket de mest elementære behov som mad, hygiejne, omsorg og akuthjælp og rådgivning.I Natcaféen er der i høj grad fokus på en skadesreducerende indsats i forhold til en meget udsatbrugergruppe. Dette betyder, at omdrejningspunktet for Natcaféens arbejde primært er at bidra-ge til at håndtere og lindre de forskellige former for skader, som målgruppen har. Igennem dettearbejde er ambitionen at bedre livssituationen for brugerne og måske dermed give brugerne etstørre overskud til at kunne agere på og få lyst til at ændre på egen livssituation.I dette kapitel beskrives rammerne for Natcaféens arbejde. Dette handler dels om de fysiskerammer, som præger arbejdet og indsatsen i caféen, dels handler det om den tilgang, som Kir-kens Korshær har i forhold til arbejdet med målgruppen. Gennemgangen af rammerne for og til-gang i Natcaféens arbejde vil følge nedenstående hovedoverskrifter:5.1De fysiske rammerGrundprincipperne i arbejdet og tilgangen til brugerne

I forlængelse af caférummet er der et lille køkken12, hvor medarbejderne tilbereder maden. Her erogså et lille bord med stole. I løbet af natten kan medarbejderne sidde her, og ofte sidder ogsåflere af brugerne her for at få en snak med medar-bejderne.I køkkenet er ligeledes Natcaféens telefon. Her harbrugere mulighed for at ringe til caféen, ligesom ca-féens brugere har mulighed for at låne telefonen tilat ringe til fx pårørende, venner eller til hospitalet iløbet af natten. Hvis der er behov for det, hjælpermedarbejderne med at ringe til fx hospitalet.Bagerst i Natcaféen, for enden af caférummet, er deret kontor, hvor medarbejderne har mulighed for atringe eller bruge en computer. I kontoret er der ogsåmulighed for at have samtaler alene med brugere,hvis der er behov for det, uden at andre brugere kanhøre det. Hvis en medarbejder skal have en samtale,aftales det i forvejen med de øvrige medarbejdere,Billede fra Natcaféens køkkenda kontoret ligger isoleret fra resten af Natcaféen,og de andre medarbejdere derfor ikke har mulighed for at følge med, hvis der sker noget uforud-set under samtalen. Medarbejdere, der opholder sig i kontoret, har ligeledes vanskeligt ved atfølge med i, hvad der sker inde i caféen, så når man opholder sig i kontoret, er man mere ellermindre isoleret.

Det kan konstateres, at de fysiske rammer i caféen udgør en udfordring i forhold til at tilbyde op-timale rammer for brugerne om natten. Faciliteterne er nedslidte og helt basale. Der er ikke ma-drasser og sovepladser til alle, og ikke alle fremmødte kan være sikre på at få en plads at sovepå. Da Natcaféens brugerareal kun udgøres af to rum, er det et problem at tilgodese brugernesforskelligartede behov. Nogle af de brugere, som ønsker hvile, forstyrres uvilkårligt af andre, somønsker samtale eller anden form for aktivitet.I forhold til at yde beskyttelse for de svageste er der fra et kønsperspektiv endvidere et problemi, at det med kun ét soverum ikke er muligt at lave kønsopdelte soverum for mænd og kvinder.På trods af de spartanske forhold må det konstateres, at der alligevel er en stor søgning til Nat-caféens tilbud om nødovernatning. For brugerne har Natcaféen noget at tilbyde, som er bedreend de andre alternativer, de har til rådighed.5.2Regler og retningslinjer i caféenNatcaféen er et tilbud for alle uanset køn, nationalitet, fysiske og psykiske tilstand og/eller øvrigekaraktertræk.Husdyr er også velkomne i Natcaféen, hvis der er plads. Hvis medarbejderne vurderer, at der erfor mange hunde på en gang, kan det være nødvendigt at afvise brugere med hunde, men somudgangspunkt er brugere med hunde altid velkomne. Dette er særligt for Natcaféen, idet flere afde andre nattilbud i København ikke tillader husdyr. Af interview med medarbejderne samt bru-gerne fremgår det, at dette er væsentligt for brugerne, da mange af dem har husdyr og fravæl-ger tilbud, hvor det ikke er muligt for dem at medbringe deres husdyr.Der er en række minimumskrav, som brugerne skal overholde i caféen. Overtrædelse af disseregler kan medføre karantæne fra caféen. Der er ingen manual for udstedelse af karantæne. Deter op til de enkelte medarbejdere og deres grænser at vurdere, om der bør udstedes en karan-tæne og omfanget heraf. Overordnet set er der dog som oftest tale om et system med sanktionerpå flere niveauer; advarsel, bortvisning for natten og karantæne.De grundlæggende regler i caféen er følgende:Der må ikke ryges i caféenDer må ikke indtages eller handles med stoffer/piller/alkoholMan må ikke udvise truende adfærd, hverken over for brugere eller medarbejdereBørn under 18 år må ikke komme i caféen.

Natcaféens tilbudBasale ydelserOvernatningDer er 10 madrasser i et soverum, som fordeles via lodtrækning.Derudover tilbydes 18 liggeunderlag og tæpper, og brugerne finderplads på gulvet eller på en stol inde i selve caféen.Hver nat kan brugerne få gratis mad. Traditionelt har der været taleom rugbrød med pålæg.Man kan købe kaffe for 2 kr. pr. kop eller 5 kr. for hele natten. Bådefor at sende et signal om, at maden er noget værd samt for at ind-tjene ressourcer til bedre mad.Om morgenen kan caféens brugere gratis få kaffe/te og lidt mor-genmad, ofte bestående af friskbagt franskbrød med smør.Hygiejne og personligplejeBrugerne kan gratis tage bad og få vasket tøj om natten. Derudoverkan de få udleveret rent genbrugstøj og har mulighed for at få opbe-varet to stk. bagage samt få værdigenstande låst inde for natten.Der må ikke opbevares noget i caféen uden for åbningstiden.Opstår der akutte behov hos en bruger, hjælper personalet så godtde kan inden for rammerne af deres arbejde. Giver en bruger fx ud-tryk for behov for tandlægehjælp, hjælper personalet med at formid-le kontakt til det gratis tandlægetilbud Bisserne på Mændenes Hjem.Sociale aspekterCaféenSocialt samværI caféen kan brugerne snakke sammen ved borde eller spille spil.Brugerne kan sidde i køkkenet og snakke uformelt med personalet imere rolige omgivelser, være sociale med andre brugere omkringsnak og spil indendørs eller omkring rygning og indtagelse af alkoholudenfor. Det er ikke tilladt at ryge eller drikke inde i caféen.Brugerne kan spørge medarbejderne til råds eller blot få sig en snak,hvis det er det, de ønsker.Hvad angår formidling af kontakt til det offentlige system er dettevanskeligt om natten. Medarbejdere sender i akutte tilfælde bruger-ne videre på skadestuen. I mindre akutte tilfælde rådgiver de bru-gerne om, hvor de kan opsøge den nødvendige hjælp i dagtimerne.

ÅbningsprocedurerÅbningssituationen om natten kan være en udfordring for medarbejderne, hvis der er mange,som gerne vil benytte tilbuddet og derfor står i kø for at komme ind. I det følgende beskriver toaf medarbejderne deres oplevelser i forbindelse med åbningsprocedurerne i Natcaféen.”Hvis brugerne presser for meget på, når vi åbner døren, så må vi lukke stedet fornatten. Andre gange giver man det en time og prøver at se, om det er blevet bedre.Det er meget utilfredsstillende, da det er de stærkeste, der kommer ind, og de svage-ste ryger bagud. Det er meget utilfredsstillende, da den gruppe, vi egentlig er til for,står tilbage.”(Medarbejder i Natcaféen)”Jeg har prøvet at blive mast baglæns ind i sovesalen, fordi det myldrede ind. Det ergrænseoverskridende for mig, og jeg mistede helt kontrollen over stedet. Brugerne gikselv ind og begyndte at åbne og dele mad ud. Så jeg tilkaldte politiet og fik ryddet hu-set. Politiet er rigtig gode i den sammenhæng.”(Medarbejder i Natcaféen)Medarbejderne har i løbet af evalueringsperioden skærpet sikkerhedsprocedurerne i forbindelsemed åbningen af caféen. Blandt andet har man installeret en monitor i køkkenet, så medarbej-derne kan holde øje med situationen ude foran caféens hoveddør, inden de åbner døren til café-en. Indførelsen af disse foranstaltninger har øget sikkerheden for medarbejderne i forbindelsemed åbningen af caféen. Situationen omkring åbningsprocedurerne vidner om det til tider storepres, der er for at komme ind i Natcaféen om natten, hvor brugerne higer efter at komme inden-dørs for at hvile, og hvis de er heldige få en madras på gulvet.Følgende uddrag er fra observationsnoter i forbindelse med den anden observationsrunde i café-en efter implementeringen af de øgede sikkerhedsforanstaltninger.”Døren til køkkenet holdes låst under åbningen. Det er tydeligt, at medarbejderne tager langtflere sikkerhedshensyn end tidligere. De anvender ligeledes også monitoren til at se, hvilkebrugere der ringer på. Da der er næsten fuldt hus, lukker de ikke flere ind. En af medarbejder-ne forklarer, at det er bedre, at de sidste brugere venter ude, ellers opstår der skuffelse og fru-strationer, hvis de ikke få en madras, så er det bedre, at de venter derude og blive glade for atfå mulighed for at komme ind og få varme og mad. Efter at alle er kommet på plads og har fåetnoget at spise, bliver der hurtigt stille i caféen. Alle har denne nat fået en plads, og de brugere,der ventede udenfor, kommer ind og får mad og et sted at sove. Medarbejderne tjekker grun-digt monitoren hver gang, der ringes på dørklokken, inden de åbner døren. De taler sammenom brugernes sindstilstand, og hvordan de enkelte brugere vil agere i caféen, i fald de bliverlukket ind.”(Observationsnoter, observationsrunde 2)

Nattens forløbNattens hold af medarbejdere mødes kvart i tolv, lidt inden åbningen.Kl. 23.30I køkkenet forberedes maden. Vi lavede husets platte (tre stykker smørrebrød) og sattefrem. Brugerne var meget sultne. De fleste af brugerne var glade for maden. Leverpostejenvar varm og med bacon, hvilket vakte stor glæde. Mange kom tilbage for at få mere. Noglespiser ikke grisekød og fik derfor andre valgmuligheder.Kl. 00.05. Da dørene bliver åbnet, går alt meget hurtigt. Der er en del tumult ude ved dø-ren, og der er hele tiden to medarbejdere derude. Alle kommer ind og sætter sig ned, ogskal så efter tur op og skrive sig på listen, hvis de vil være med i lodtrækningen om en ma-dras. Derefter komme alle op for at få mad. Nogle kommer kun en enkelt gang, mens an-dre kommer op flere gange for at få mad. Caféen er hurtig fyldt. Nogle venter udenfor ogvil gerne ind. Der ringes på dørklokken. Der er trængsel ved skranken ind til køkkenet forat blive skrevet op til lodtrækningen til fordeling af madrasserne og for at få ting afleverettil opbevaring for natten. Madrasserne og underlagene fordeles.Kl. 00.45 Brugerne har fundet sig til rette i soverummet og i caféen. Der begynder at faldero på caféen. Et par af brugerne kommer ud i køkkenet for at få en snak. Andre for at fåtandpasta og shampoo, så de kan få et bad.Kl. 1.30Hovedparten af brugerne sover. Enkelte sidder i stolene og sover.Kl. 2-4I løbet af natten blev der bagt brød og kanelsnegle. Der blev vasket tøj og lavet kaffe lø-bende. Brugerne kom med jævne mellemrum ud i køkkenet for at købe smøger og kaffe ogfå en snak. Flere havde svært ved at sove og kom for at få en øl fra deres poser, som blevopbevaret i køkkenet. Nogle kom ud og sad ved bordet i køkkenet. Fik en kanelsnegl oglagde sig ind igen.Kl. 5Flere kom forbi og ringede på. Ville lige ind og have varmen, en kop kaffe og hilse på. Defleste gik hurtigt igen.Kl. 6Flere af de danske brugere vågnede og begyndte at gå over i kirken. Der begyndte at væreliv i huset og flere begyndte at gå i bad.Kl. 7Om morgenen serveres det friskbagte brød med pålæg samt kanelsneglene ud på bordet.Det meste blev spist. Flere tog flere madder med og lavede madpakker til dagen. Dettegjaldt særligt romaerne.Kl. 7.30Nogle brugere tager allerede af sted inden kl. 8. Nogle af dem går over i Blågårdskirken,som har åben fra kl. 6-11, og her er der mulighed for at sove videre og noget længere. Såderfor planlægger nogle af brugerne simpelthen efter at kunne gå derover og sove mere.Kl. 8.00De sidste brugere forlader caféen. Det er primært de afrikanske og østeuropæiske brugere,der sidder tilbage til sidst. Romaerne er draget af sted i samlet flok.

Kontakten til og kommunikationen med brugerne er i høj grad påvirket af brugernes aktuelle til-stand. Hvis de er for påvirkede af alkohol og stoffer, og/eller deres psykiske tilstand er for dårlig,er det meget vanskeligt for medarbejderne at kommunikere med brugerne, og i denne situationkommer indsatsen mest til at handle om at skabe et trygt rum omkring brugerne, hvor de fx kanfå hvilet og noget at spise.Mange brugere kommer sporadisk i Natcaféen, og medarbejderne kan måske en nat have en godsnak med en bruger, men hvis denne ikke dukker op den efterfølgende nat, kan det være van-skeligt at følge op på dette. Selv brugere, som bliver beskrevet som daglige brugere, kan pludse-lig ændre adfærd og holder i en periode måske op med at komme i Natcaféen. Indsatsen er der-med i høj grad påvirket af, at der er tale om et frivilligt tilbud, hvor brugerne kan komme efterbehov. I tillæg hertil har de enkelte brugeres aktuelle tilstand og samlede livssituation indflydelsepå medarbejdernes muligheder for at understøtte forandringer for brugerne.En medarbejder formulerer udfordringer ved brugernes sporadiske tilknytning til Natcaféen påfølgende måde:"Når en bruger holder op med at komme i Natcaféen, ved vi i bund og grund ikke, omdet er, fordi han har fået det meget bedre, eller om det er, fordi han måske har fåetdet meget værre og i værste fald er død."(Medarbejder i Natcaféen)Brugernes til tider sporadiske tilknytning til Natcaféen opleves af medarbejderne som en udfor-dring i deres indsats i forhold til brugerne. Dilemmaet forbundet med den manglende kontinuitet ikontakten til brugerne beskriver én af Natcaféens medarbejdere således:"Hvis man taler med en bruger om natten om behandling, kan dilemmaet være, atman ikke kan følge op på det den efterfølgende dag. Man har kun mulighed for at skri-ve til dagvagten, at de skal følge op. Næste dag kommer brugeren ikke tilbage. Vi læ-rer nogle at kende, men er begrænsede i at handle. Man er afhængig af, at brugerendukker op om dagen. Man bliver ked af det, fordi man har haft en god dialog. Det erlidt af en skuffelse, og man bliver personligt ked af det. At se folk forsumpe, hvis manved, de har lysten til at blive hjulpet, det er hårdt. Vi kan ikke tvinge brugeren til atgøre noget ved det, man har talt om. Jeg synes, der skal meget til. Det kræver, atbrugeren er motiveret for det og siger ja".(Medarbejder i Natcaféen)Som det fremgår af citatet, oplever medarbejderne således, at det kan være udfordrende at kon-takten til brugerne ikke er kontinuerlig. Herunder er det et vigtigt aspekt, at forandringerne ibrugernes handlemønstre og livssituation ikke nødvendigvis følger en lineær udvikling. Brugernekan i en periode være i en positiv forandringsproces, men kan på et andet tidspunkt fx falde til-bage i et øget misbrug, eller deres psykiske tilstand kan igen forværres.En stor del af brugerne kommer meget sporadisk i Natcaféen, og det kan derfor være vanskeligtfor medarbejderne at følge kontinuerligt op på brugerne og deres situation. Brugernes tilstand isig selv kan ligeledes være en barriere i forhold til at kunne andet end give brugerne hjælp til demest aktuelle og basale ting samt skadesreduktion.5.4.2At være et anonymt nattilbud

Dette hænger tæt sammen med, at Natcaféen er et anonymt tilbud til brugerne. Dette indbefat-ter, at der i Natcaféen ikke stilles krav om, at brugerne skal oplyse, hvem de er, og der er helleringen forventninger om, at brugerne skal indgå i en udredning eller dialog med medarbejderneom deres livssituation.En medarbejder siger herom:"Vi er et anonymt tilbud, så har vi ikke mulighed for at lave det udredningsarbejde, derforventes i et transitrum. Vi kan ikke på den måde indgå i et samarbejde. Derfor kommervi tilbage til det, vi er – et anonymt nattilbud."(Medarbejder i Natcaféen)Natcaféen agerer altså primært i et tidsrum, hvor de flest andre tilbud er lukkede. Dette er somsagt i et omfang en barriere i arbejdet med målgruppen. Samtidig oplever medarbejderne også,at der er fordele ved at være et tilbud, som har åbent, mens de fleste andre tilbud er lukkede,hvor brugerne har ro og derfor finder tryghed i forhold til at tale om nogle af de ting, som i deresliv er vanskelige – en medarbejder formulerer det således:"At være et nattilbud giver også nogle kvaliteter. Der er lukket ned for alle mulige an-dre hektiske ting. Der er ikke så meget politi på gaden eller sagsbehandlere og gade-plans-medarbejdere, der opsøger. Tusmørket giver ro til eftertænksomhed og nærvær.Der falder hvile over folk – både fysisk og mentalt – og det giver ind imellem pladsentil eftertanken og samtalen. Det giver nogle muligheder for at sætte sig ned og tale omting, fordi det er det eneste, der er på det tidspunkt."(Medarbejder i Natcaféen)I den forbindelse fremhæver medarbejderne, at det ligeledes er centralt at være realistiske om-kring de ting, de som medarbejdere kan i forhold til brugerne, og dermed de mål, de kan sættefor indsatsen i Natcaféen. En af medarbejderne udtaler herom."Vi er realistiske omkring det, at vi er et nattilbud. Vi stiller ikke krav om at have kon-takt til brugernes sagsbehandlere eller andet. Vi vil gerne tilbyde det, man kan tilbydeom natten, – og det er også det der er succeskriteriet – om vi får leveret det, man kanom natten. Havde vi gjort det her om dagen, og vi ikke ville tage kontakt til nogen, såville vi være dumme."(Medarbejderne i Natcaféen)I Natcaféen er man meget bevidste om, at handlemuligheder er begrænsede i forhold til bruger-ne på grund af de særlige åbningstider om natten. Indsatsen har derfor i høj grad fokus på atvære et tilbud, der giver hjælp til akutte og basale ting samt skadesreduktion. Målsætningen forNatcaféen er ikke, at den enkelte bruger skal i en bestemt retning eller skal videre mod et be-stemt mål (om at komme ud af misbrug, komme i beskæftigelse eller lign.). I forhold til bruger-nes ofte meget miserable situation og tilstand handler det for Natcaféen primært om at søge atstabilisere brugernes tilstand og at undgå, at tilstanden eller situationen forværres yderligere.Andre mulige forandringer, som Natcaféen ser for brugerne, handler derudover om, at man igen-nem kontakten med brugerne i Natcaféen søger at påvirker brugernes adfærd og evne til atkommunikere og indgå i sociale relationer. På denne vis sigter Natcaféen mod, at brugerne vedat få opfyldt de helt basale behov om natten bliver gjort bedre i stand til at tage vare på sig selv,når de går ud af døren.At man i Natcaféen lægger vægt på at være et frirum og en behandlingsfrizone medfører imidler-tid nogle gange svære dilemmaer i arbejdet for medarbejderne. Eksempelvis nævner medarbej-derne, at det kan være hårdt at se nogle brugere forsumpe, hvis de ved, at disse brugere tidlige-re har givet udtryk for, at de gerne vil ændre deres situation.Et andet eksempel som medarbejderne nævner, er, at det kan være vanskeligt at tage stilling til,hvornår og hvordan medarbejderne skal søge at inddrage andre aktører i forhold til at understøt-te brugerne og deres behov for hjælp. Der kan således være enkelte tilfælde, hvor Natcaféensmedarbejdere fx får tvangsindlagt psykisk syge brugere til trods for, at Natcaféen operer med etprincip om at være en behandlingsfri zone. I sådanne situationer vil der, hvis det er muligt, blivelagt vægt på, at det psykiatriske system tager kontakten til brugerne et andet sted end i Natca-féen, så brugerne ikke mister tilliden til Natcaféen og medarbejderne her. Man søger at sikre, at

brugerne altid har mulighed for at vende tilbage til Natcaféen – også hvis en evt. behandlings-mæssig indsats ikke lykkes.Det er medarbejdernes opfattelse, at de arbejder med en brugergruppe, som ofte bliver svigtetaf systemet, og som reelt ikke får de tilbud, de har behov for. En medarbejder siger herom:"Vi rydder meget op efter psykiatrien og kriminalforsorgen. Mange har lært deres soci-ale adfærd hos kriminalforsorgen. En straffet i isolation sættes ud i en lille lejlighed,hvor han sidder alene. Vi tilbyder, at han kan komme ned til os, hvor han ikke sidderalene. Derfor har vi en eksistensberettigelse. Det samme i psykiatrien, de lukkes ud ogskal klare sig selv grundet besparelser, og så sidder de der alene, man følger ikke tin-gene til dørs. Der kommer vi ind i billedet. De smides ud af systemet, hospitalet m.m.Pga. deres adfærd. Så kommer de tilbage til os, og så skal vi forsøge at overtale demtil at tage tilbage og fortsætte behandlingen."(Medarbejder i Natcaféen)En anden medarbejder siger videre:"Vi er i mange sammenhænge den sidste instans. Jeg bliver hyppigt ringet op fra kri-minalforsorgen eller psykiatrien, som gerne vil udskrive til os. Det kan man ikke, mende kan ikke stille mere op og sender dem over til os. Der var et eksempel på en bru-ger, der blev sendt til os af politiet, fordi han havde brændt sin lejlighed af. Han varher en nat, men det var ikke et sted for ham. Vi står som de sidste på listen. Hvis deringer og vil udskrive til os, siger vi nej, da det ikke er et realistisk sted at udskrive til,og så bliver folk jo udskrevet til gaden."(Medarbejder i Natcaféen)Natcaféen har i dette lys en form for opsamlingsfunktion, hvor borgere uden andre mulighedersendes til Natcaféen, og hvor andre aktører henviser til Natcaféen, når andre muligheder synesudtømt. Som et nødovernatningstilbud er det imidlertid problematisk, at borgere, som ikke harandre steder at være, henvises til et sted som Natcaféen, som reelt ikke har kapacitet og mulig-hed for at indgå i et længerevarende og støttende forløb med brugerne. Natcaféen forsøger i dis-se tilfælde at balancere mellem at forblive en behandlingsfrizone og samtidig alligevel sikre, atbrugere med akut behov får den nødvendige hjælp, når det er påkrævet.5.5Tilgang til arbejdet i NatcaféenEfter i de ovenstående afsnit at have set nærmere på rammerne og nogle af de centrale udfor-dringer i Natcaféens arbejde, går dette afsnit tættere på Natcaféens tilgang til arbejdet og bru-gerne. I afsnittet vil der være særligt fokus på at få tydeliggjort, hvad Natcaféens medarbejdereser som deres opgave og rolle i forhold til brugerne.Som det er beskrevet i kapitel 4 bygger indsatsen i Natcaféen på et kristent fundament. Dettekommer særligt til udtryk i deres menneskesyn og tilgang til brugerne, hvor medarbejderne læg-ger vægt på at møde brugerne på deres præmisser. Videre gør det sig gældende, at medarbej-derne betragter brugerne som ligeværdige individer uanset deres livssituation. Natcaféens ambi-tion er i tilgangen til brugeren at søge at afbøde den stigmatisering, som brugeren som oftestmødes med andre steder i samfundet. Frem for at blive set og forstået som ”narkomanen”, ”al-koholikeren”, ”den prostituerede”, ” den sindslidende”, "den hjemløse" osv. søger Natcaféen atmøde mennesket bag – se brugerne i øjnene og anerkende dem som personer13. De menneskeli-ge relationer er det helt primære fokus i indsatsen i Natcaféen.Det er dermed centralt for indsatsen i Natcaféen, at alle mennesker skal have mulighed for at fådækket deres mest basale behov samt for at kunne tilbringe natten et trygt og varmt sted14.Kirkens Korshær ønsker, at Natcaféen skal være et rummeligt tilbud, hvor der er plads til alle,uanset brugernes baggrund og problemstillinger. Målet med indsatsen i Natcaféen er ifølge med-arbejderne i høj grad at være et frirum og et helle for brugerne. Heri ligger, at Natcaféen skaberen ramme for, at brugerne kan få ro og hvile fra det hårde liv på gaden, hvor de har mulighed for13

Kirkens Korshærs tilgang er baseret på tre grundlæggende principper; nærhed, varme og om-sorg. Kirkens Korshær formulerer deres overordnede mål med indsatsen i Natcaféen på følgendemåde:"… at skabe tillid og mod hos den enkelte til på egne præmisser at turde komme vide-re i sit liv, når de er klar til at gøre forsøget."15Kirkens Korshær skriver uddybende herom i rapporten om deres arbejde fra 2009, at deres stra-tegi groft sagt består i:"… at omsorg fører til tillid, at vores omsorg af, anerkendelse og tillid til de mennesker,som benytter vores sted, bliver omsat til deres tillid til os og i sidste ende verden."Mange af brugerne i Natcaféen er brugere, som kommer igen over længere tid, og medarbejder-ne oplever her, at når den grundlæggende tillid er etableret, får de ofte mulighed for at motivereden enkelte bruger yderligere. Fx kan deres rolle være at fungere som brobygger til det offentligesystem eller til herberger.At kunne komme i Natcaféen og overnatte her medfører en mere tryg situation for brugene, idetde ikke er nødsaget til at opholde sig på gaden. Ved at danne en tryg ramme om brugerne medtilbud om fx en kop kaffe, et bad, rent tøj o.l. forventes brugerne at få bedre muligheder for at(gen)skabe personlige kompetencer og derved også få lyst og evne til at indgå i sociale sammen-hænge og få dannet et netværk16.Såfremt det er muligt, tilstræbes det i dette arbejde, at Natcaféen kan bidrage til en forandring afbrugernes livsbetingelser og derigennem til forøget livskvalitet. For en del af brugerne indskræn-ker målsætningen sig dog til at hjælpe den aktuelle bruger med at få dækket den enkelte natsakutte behov17."Vi laver aldrig aftaler, hvor de skal vende tilbage næste dag og opfylde en aftale. Hvernat er en ny nat, vi tager ikke det med, de før har gjort. Når natten er slut, kan vi gørestatus, men det er ikke noget, man skal tage med til næste nat".(Medarbejder i Nat-caféen)Dette handler i høj grad om brugernes udsathed, og at natten er et meget udsat tidspunkt, hvormange af brugerne er trætte efter en hård dag og har brug for søvn.”Vi tilbyder dem et trygt og roligt sted, hvor de lægger stressen fra sig. Her er nogen,som passer på dem. I parken kan de blive overfaldet. De kan puste ud og slappe afher. De bliver ikke rullet, når de sover, så de kan sove roligt her, fordi deres pengebliver låst inde”.(Medarbejder i Natcaféen)Natcaféens brugere er en meget udsat gruppe, hvoraf mange lever et hårdt liv på gaden om da-gen – og mange har som nævnt heller ikke noget sted at bo. Natcaféen er for nogle en af deeneste muligheder, de har for at overnatte inden døre.En helt central del af Natcaféens arbejde og tilbud består derfor i omsorgsarbejde for brugere,som har behov for at få dækket umiddelbare fysiske behov som et måltid mad, hvile eller varme ien kold tid og tag over hovedet for natten. Maden kan spille en meget central rolle i relationsar-15

bejdet med brugerne. Det kan være vejen til at få skabt kontakten, mens andre har et megetcentralt behov for at få mad.Maden og andre materielle goder kan således være vejen til at få skabt kontakten til brugerne.Særligt bliver dette centralt, når det handler om brugere, som medarbejderne ikke deler et sprogmed. Maden kan derfor være en måde at vise omsorg på. En medarbejder siger herom:"Det har aldrig været det materielle behov, der har været i front. Maden har været ud-tryk for at være god mod en, man fx ikke kan kommunikere med pga. de sprogligebarrierer. Maden kan her være vejen til at få skabt en kontakt med disse brugere. Deter det sjælelige, det er det vigtige – maden kan være vejen til det.(Medarbejder iNatcaféen)I forhold til disse brugere vil medarbejderne ofte forsøge at vise deres omsorg ved at være sær-ligt opmærksomme i deres kropssprog, når de giver disse brugere mad. Herunder fx huske, hvisen bruger ikke spiser svinekød eller særligt godt kan lide bestemte typer pålæg.Dette kan umiddelbart opleves som meget små ting, men er en meget central del af indsatsen iNatcaféen, idet medarbejderne gennem denne opmærksomhed på brugerne kan signalere aner-kendelse og accept af brugerne, og det er et centralt element i relationsarbejdet i Natcaféen.Tilgangen til dette arbejde er i høj grad qua brugernes udsathed og de rammer, som Natcaféenarbejder under gennem en skadesreducerende tilgang, hvor medarbejderne søger at skabe et fri-rum for brugerne i et eller hårdt liv på gaden.5.5.2Skadesreducerende tilgang til brugerne

En central præmis for indsatsen i Natcaféens er, at medarbejderne i Natcaféen i høj grad arbej-der ud fra en skadereducerende tilgang. Det primære fokus for caféens arbejde er således ikkenødvendigvis at få brugerne ud af deres misbrug eller i behandling, eller at de kommer i beskæf-tigelse, men at man med udgangspunkt i brugerens aktuelle situation og ønsker kan bidrage til,at brugerne ikke bliver tiltagende dårligere.Dette særlige fokus skal dels ses i forhold til brugernes udsathed, og dermed hvad der er reali-stisk i forhold til deres livssituation, men ikke mindst skal det ses i forhold til de økonomiske ogressourcemæssige rammer, som er udgangspunktet for indsatsen.Medarbejderne vægter højt, at Natcaféen skal være en et frirum og en behandlingsfrizone forbrugerne. Hermed menes, at Natcaféen skal være et fristed for brugerne, hvorfor medarbejderehverken stiller krav eller forventninger til brugerne om deres fremtidige udvikling. En medarbej-der siger herom:”I huset stilles der ingen krav eller forventninger om, hvor de skal hen. De er, hvor deer. Det er styrende for processen.”(Medarbejderi Natcaféen)Medarbejderne understreger, at deres rolle i caféen ikke er en behandlerrolle, ligesom de i deresforståelse af Natcaféen som et frirum for brugerne vægter, at brugerne har mulighed for atkomme uden at skulle yde. Der er særlig fokus på at give brugerne omsorg og tryghed, og bru-gerne kan således benytte sig af de aspekter af tilbuddet, de har lyst og overskud til samt behovfor. Som det formuleres i Kirkens Korshærs rapport om Nørrebroarbejdet, så er et af de bærendeprincipper i Natcaféens arbejde at:"Omsorg fører til tillid, som igen fører til øget livsværdi"18.Udgangspunktet er dermed hele tiden den enkelte bruger og de behov, denne har. Hvis behoveter at blive ladt i fred, så kan man få lov til det i Natcaféen.

"Vi er et sted, hvor man kan nyde uden at yde. Vi stiller ikke forventninger eller kravtil brugerne. De kan være i fred hos os. Vi laver ikke opsøgende arbejde. De får lov atsidde i fred og ro, hvis det er det, de vil. Det er på deres præmisser, og man kan væreanonym, hvis man vil. Vi er et fristed for brugerne, hvor de ikke bliver registreret, nårde kommer ind i huset".(Medarbejder i Natcaféen)Medarbejderne lægger således vægt på, at de ved at lade brugerne være i fred skaber rum ogmulighed for, at der etableres en tillidsrelation på brugerne præmisser, hvor brugerne kan følgemed. Når denne tillidsrelation er skabt, kan brugerne henvende sig til dem, når de har mod pådet og behov for det.Behovene er forskellige blandt brugerne – lige som at den enkelte bruger i perioder kan have for-skellige behov. En af medarbejderne formulerer det således:"Det er noget forskelligt, vi giver dem hver især. Eksempelvis er stofmisbrugernes ba-sale behov søvn. De har haft en rigtig hård dag og kommer for at få fred og ro og sovetrygt. De har et andet behov end gruppen af de psykisk syge, de kommer for samtaleog nærhed. Andre kommer igen kun for de fysiske behov, eksempelvis kommer roma-erne primært for at spise, sove og få tøj".(Medarbejder i Natcaféen)Det er centralt for medarbejderne i Natcaféen at bidrage til at gøre det liv, som den enkelte bru-ger har valgt at leve, så tåleligt og menneskeligt værdigt som muligt. Medarbejderne acceptererbrugerens valg, frem for at kræve stoffrihed. Natcaféens medarbejdere forsøger i stedet at mødebrugeren på brugerens præmisser og give så megen støtte og hjælp som muligt, inden for dissepræmisser.En af medarbejderne siger herom:"Vi har ikke mulighed for at påtvinge vores brugere en forandringsproces, og tit opsø-ger de os, fordi de ikke har ressourcerne til at efterleve de krav, som det offentlige sy-stem stiller til dem. Derfor er dialogen altid en balancekunst mellem at motivere og atrespektere brugernes ønsker.”(Medarbejder i Natcaféen)Medarbejderne fremhæver samtidig, at en behandlingsfrizone ikke betyder, at medarbejderne ik-ke kan tale med brugerne om at gøre noget ved deres problemer og hjælpe dem, hvis de gernevil have hjælp. En medarbejder udtrykker dette synspunkt således:“Jegskal ikke stille krav, jeg skal lave motivationsarbejde.”(Medarbejder i Natcaféen)Den skadereducerende tilgang kommer konkret til udtryk ved medarbejdernes hjælp til at dækkebåde fysiske (fx tøjvask, mad og et sted at sove) såvel som psykiske behov (fx samtale og socialtnærvær), som brugeren ikke kan få opfyldt på anden vis.Samlet set kan man således sige, at medarbejderne arbejder ud fra en skadereducerende til-gang, men at de konkrete tiltag, der følger af denne tilgang, altid er betinget af brugerens egetinitiativ og ønske om at modtage den skadereducerende hjælp.5.5.3Konflikthåndtering

For at kunne skabe et trygt og rart rum for brugerne er konflikthåndtering en meget central delaf medarbejdernes indsats. I Natcaféen opstår der af og til konflikter, dels mellem brugere ogmedarbejdere og dels brugerne imellem. Konflikterne kan svinge fra at handle om relativt småting, som fx at en bruger hælder vodka i sin kaffe, selvom man ikke må drikke alkohol i Natca-féen, til større konflikter med voldelige episoder, hvor brugere kommer op at slås, eller medar-bejdere bliver overfaldet.Medarbejderne giver udtryk for, at det er vanskeligt helt at undgå konflikter, når 40 meget for-skellige brugere fra 7 forskellige nationaliteter med en blanding af både mænd, kvinder, stofmis-brugere og psykisk syge samles på meget lidt plads. På den anden side fremhæves det, at der eren ånd i huset, som fremmer tolerance og rummelighed mellem brugerne og derfor virker til at

mindske konfliktniveauet. Denne ånd understøttes af medarbejderne, i det de aktivt forsøger atappellere til brugernes medmenneskelighed, når en konflikt er undervejs. Desuden fremhæversåvel medarbejdere som brugere, at personalet i Natcaféen er meget tilgængeligt og derfor hur-tigt kan træde til i en konfliktsituation.Ifølge medarbejderne er der særligt to årsager til, at de går de ind i konflikterne i Natcaféen. Fordet første for at sikre at caféen er et trygt sted, både for medarbejdere og for de brugere, somikke er en del af konflikten. En medarbejder udtrykker dette synspunkt således:”Viløser konflikterne for at kunne tilbyde et trygt og varmt sted. Hvis ikke vi går indog signalerer, at her prioriterer vi, at der skal være fred og ro, så spolerer det aftenenfor 38 andre brugere. Så må de, der har en konflikt, gå udenfor. Her prioriterer vitryghed og ro.”(Medarbejder i Natcaféen)For det andet går medarbejderne ind i konflikter for, som en medarbejder udtrykker det, at visemedmenneskelighed. Medarbejderne fremhæver, at de ved at sætte fokus på medmenneskelig-hed giver en form for social træning til de brugere, som er i konflikt. Dette forstået således, atmedarbejderne ved at gå ind i konflikterne træner brugerne i at tale pænt og opføre sig ordent-ligt over for andre mennesker.I forhold til konflikter er der en særlig problemstilling vedrørende det store antal brugere, sommedarbejderne ikke kan tale med, som følge af et manglende fælles sprog. Dette forhold gør detvanskeligt at hjælpe, når der opstår konfliktsituationer med denne brugergruppe. Medarbejdernegiver imidlertid udtryk for, at selvom de måske ikke kan kommunikere sprogligt med disse bru-gere, så kan de stadig løse mange konflikter med kropssprog og ved at vise, at i Natcaféen er derplads til alle.Også i forhold til konflikter kommer den individuelle tilgang, som man arbejder ud fra i Natca-féen, til udtryk. Der er således stor forskel på, hvordan medarbejderne håndterer konfliktsituati-oner. Nogle reagerer meget håndfast, mens andre har en mere rolig og udglattende tilgang. Ge-nerelt forsøger medarbejderne dog at give brugerne tid og rum i konfliktsituationer til at forstå,at de har overskredet en grænse og skal falde til ro, inden den pågældende bruger bliver bedtom at forlade caféen.Der er altså et stort fokus på brugernes sociale adfærd i caféen. Målet er dels at skabe et roligtog tryg sted for brugerne, men også at brugerne opnår en vis grad af social træning i forhold tilat kunne omgås andre mennesker, som de kan tage med sig, når de skal i kontakt med andremennesker i deres hverdag, herunder de sociale myndigheder.5.5.4Motivationsarbejde

Som ovenfor beskrevet lægges der i Natcaféen i høj grad vægt på en skadesreducerende tilgang,men medarbejderne lægger også vægt på at være med til at motivere brugerne til at få lyst til atforetage forandringer i deres liv, fx sundhedsmæssigt, boligmæssigt, aktiveringsmæssigt o.l. viadet relationsarbejde, de har i forhold til brugerne. Men der er klare begrænsninger og udfordrin-ger i dette arbejde – ikke mindst set i forhold til den meget udsatte målgruppe.Om Natcaféens arbejde med brugernes forandringsperspektiver siger korshærschefen overord-net:"Aktiviteten om natten går primært på overnatning, mens den om dagen går på enmasse andre ting. Men hvis ikke man havde et udviklingspotentiale i forhold til bruger-ne også om natten, så kunne vi lige så godt lukke det. Selvfølgelig er der et udvik-lingspotentiale, som ligger i samtalen og samværet med brugerne. Det er klart, hvis deudelukkende kommer for at sove og ligger og gør det over lang tid, så tager det langtid at skabe en menneskelig kontakt. Derudover er det lettere at arbejde med bruger-ne om dagen end om natten, fordi deres påvirkningsgrad er mindre."(Korshærschef)Ud over at tilbyde brugerne at få dækket akutte behov for den aktuelle nat betragtes samtalenog samværet med brugerne altså som helt centrale dele af tilbuddet og den indsats, som ydes til

Natcaféens brugere. I denne tilgang til arbejdet med brugerne er der ikke fokus på at arbejdemed langsigtede planer for de enkelte brugeres personlige forandringsprocesser eller dokumenta-tion af, om der for den enkelte bruger via indsatsen i Natcaféen skabes en forandringsproces.Korshærschefen siger herom:"Brugerne er ikke bundet op af succeser. Succesen ligger i den daglige kontakt. Det eren succes, hvis de er blevet vasket og fået rent tøj. Det er ikke bundet op på noget,der kan registreres. Det er den grund holdning, vi har i Kirkens Korshær på vores var-mestuer, at vi ønsker ikke at dokumentere, om noget har hjulpet – for de normer ogde rationaler, der bliver sat op af det offentlige og hele den management kultur, der eri dag – er stik imod vores menneskesyn."(Korshærschef)I relationsarbejdet med den enkelte bruger respekteres det, at de menneskelige relationer er vig-tigst, og medarbejderne forsøger så vidt muligt at tage udgangspunkt i og hensyn til den enkel-tes ressourcer."Det er meget forskelligt, hvordan vi er over for de forskellige brugere. Der er en for-skellig indgangsvinkel til næsten alle sammen."(Medarbejder i Natcaféen)Medarbejderne søger at tilpasse deres kontakt med den enkelte bruger, og man søger at udnytte,når nogle medarbejdere 'oplever en god kemi' med en bruger og opnår gode relationer. Medar-bejdernes personlighed bruges således aktivt i relationsarbejdet med brugerne, og man søger atunderstøtte, at mere dybdegående samtaler med brugere (om særlige problemstillinger, forslag,hjælp eller lign.) tages af de medarbejdere, som har den bedste relation til den enkelte bruger.5.5.5Rummelighed

Målsætningen i Natcaféen er at kunne rumme alle typer brugere. En af medarbejderne udtalerherom:"Både fysisk og psykisk rummer vi rigtig mange, de ikke kan rumme andre steder. Vitager imod alle uanset forfatning. Vi gør, hvad vi kan for at rumme alle."(Medarbejderi Natcaféen)Som følge af denne målsætning er Natcaféen et sted, som i høj grad modtager personer, som ik-ke passer ind i andre eksisterende tilbud til hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Dette er ikkemindst aktuelt i forhold til de udenlandske brugere, som ikke har et lovligt opholdsgrundlag ogsom derfor ikke kan benytte de kommunale § 110-tilbud.Samtidig kan det også være brugere, som fravælger de kommunale § 110-tilbud. Dette kanhandle om, at de fx ikke kan betale for opholdet, at de ikke kan få plads andre steder, hvor demå have deres hund med, eller at de har en adfærd, som gør, at de enten er uønskede, og/ellerat de har meget vanskeligt ved at overholde reglerne på de pågældende boformer. Natcaféenstilbud kan siges at være med til at sikre en bredde i tilbuddene til hjemløse og andre udsattemennesker, og det sigter ydermere mod at være dét sted, som er i stand til at rumme menne-sker, der ellers vanskeligt kan rummes andre steder.Natcaféen sigter således mod at være et tilbud for brugere, som ikke har andre steder at gå hen,og et tilbud for nogle af de allersvageste borgere i Københavnsområdet. Som en medarbejder ud-trykker det:”Vier et lavtærskeltilbud, vi stiller mindst krav. Vi tager dem, de andre ikke vil lege med.Man er menneske før noget som helst andet, og så sorterer vi ikke i dem, når de kommertil vores dør, som mange andre tilbud gør.”(Medarbejder i Natcaféen)Rummelighed i Natcaféen handler ikke kun om, hvem der er velkomne og benytter tilbuddet. Dethandler i høj grad også om tilgangen til arbejdet og den atmosfære, der skabes i caféen. Atrummelighed er vigtig i Natcaféen, understreges af princippet om, at hensynet altid tages til densvageste bruger.

Konkret kommer denne tilgang til udtryk i situationer, hvor én bruger fx føler sig generet af, aten anden bruger lugter, så er det førstnævnte bruger, som må forlade caféen, hvis han ikke kanleve med lugten. Medarbejderne gør ligeledes meget ud af at være rummelige i forhold til ad-færd. Mange brugere har – eventuelt pga. deres tidligere liv (fx omsorgssvigt, manglende sociali-sering) og/eller deres aktuelle situation (misbrug, sindslidelse) en adfærd, der i mange andresammenhænge ville blive betragtet som uacceptabel19.Medarbejderne bruger megen tid og mange ressourcer på brugernes interne konflikter. En med-arbejder siger herom:"Vi har et hus, der er sammensat af 40 forskellige mennesker, både kvinder, mænd,psykisk syge, stofmisbrugere, romaer osv. De sidder tæt sammen. Mange psykisk sygehar svært ved at være sammen med mange mennesker. Personer, der skal dele bordmed nogen, de ikke vil, fordi den person eksempelvis lugter. Det løser vi ved at sige,at det kan godt være han lugter, men sådan er det, der skal være plads til jer alle. Viforsøger at appellere til deres medmenneskelighed – ved at forklare, at hvis du skalvære her, skal han også."(Medarbejder i Natcaféen)Medarbejderne prioriterer denne del af indsatsen meget højt. Dette gør man for at øge brugernesforståelse og tolerance for andre mennesker med henblik på at styrke brugernes sociale kompe-tencer og evne til omgås andre mennesker uden at skabe konflikter. Samtidig vil man i Natcaféengerne vise brugerne, at der faktisk er steder og mennesker, som vil dem det godt og viser demtillid. Brugerne kan på den måde få øget tiltro til omverden. En medarbejder beskriver dette påfølgende måde:"Vi har 40 brugere og syv forskellige nationaliteter med forskellige sprog, der ikkekommunikerer. Vi har nogle små grupperinger, der ikke kan kommunikere, på megetlidt plads i et meget dårligt indeklima og med nogle meget ramte mennesker. Det gi-ver selvfølgelig nogle konflikter, men alligevel eksisterer der en vis intern tolerance.Det er vores hus, der smitter af. Vi skal være der alle sammen på trods af sproglige ogandre barrierer. Det er rummelighed og tolerance."(Medarbejder i Natcaféen)Men at denne indsat er højt prioriteret, handler ligeledes om, at konflikter på de få kvadratmeter,der er til rådighed, er en udfordring for stedet og gør det utrygt for andre brugere og for medar-bejderne. En medarbejder siger herom:"Vi løser konflikterne for at kunne tilbyde et trygt og varmt sted. Hvis ikke vi går indog signalerer, at her prioriterer vi, at der skal være fred og ro, så spolerer det aftenenfor 38 andre brugere, så må de der har en konflikt gå udenfor. Her prioriterer vi tryg-hed og ro. Hvis de ikke selv kan finde ud af det, kan det blive nødvendigt at tilkaldepolitiet. Vi skal løse konflikter for at vise medmenneskelighed, men selvfølgelig ogsåfor at kunne holde åbent i caféen. Hvis vi blander os i en konflikt, er det også for atkunne være i caféen, både for personalet og brugene."(Medarbejder i Natcaféen)På trods af ambitionen om at rumme alle brugere er der alligevel nogle situationer, hvor Natca-féen ikke kan rumme alle typer brugere. Medarbejderne tilkendegiver således, at det i visse til-fælde kan være nødvendigt at bede en bruger om at forlade caféen. Dette kan fx skyldes (volde-lige) konflikter eller trusler, som personalet ikke kan håndtere, eller hvis tilstedeværelsen af enenkelt bruger gør, at caféens øvrige brugere føler sig utrygge. I sådanne tilfælde kan brugere gi-ves karantæne fra Natcaféen. Det er dog tydeligt i interviewene med Natcaféens medarbejdere,at der skal meget til, før der gives karantæne til en bruger, og at det er en sanktion, som medar-bejderne nødigt vil anvende, fordi Natcaféen for mange brugeres vedkommende er eneste alter-nativ til at overnatte på gaden.Andre aktører fremhæver ligesom medarbejderne, at rummeligheden er det særegne ved Natca-féen. Som lederen af Projekt Udenfor udtrykker det:19

”De[Natcaféen] rummer altså bare det laveste af det laveste.”(Leder af Projekt Uden-for)Han fremhæver desuden, at Natcaféen for mange misbrugeres vedkommende er eneste mulig-hed, fordi de, som følge af deres misbrug, ikke har råd til en herbergsplads, hvorfor de i stedetvælger et akut nattilbud som Natcaféen.Der er imidlertid andre aktører på hjemløseområdet, som Rambøll har talt med i forbindelse medevalueringen, som ikke er helt ukritiske over for den rummelige tilgang, som man arbejder ud frai Natcaféen. Flere giver således udtryk for, at det meget brede rummelighedsbegreb medvirkertil, at de etnisk danske brugere bliver skubbet ud af andre etniske grupper. Dette skyldes dels, atder er så mange udenlandske brugere, at de danske brugere ikke føler, der er plads til dem, delsat nogle danske brugere føler sig truet af de udenlandske brugere. Dette synspunkt genfindes iinterviewene med brugerne.En anden aktør fremhæver en anden negativ side ved den brede rummelighed i Natcaféen. Hanmener således, at man i nogle tilfælde er for rummelig. Som han selv udtrykker det:“De, der kommer, har ikke nogle grænser, men er grænsesøgende, og det er sundt atfå grænser for almindelig social omgangstone”.(Samarbejdspartner)Medarbejderne lægger endvidere, som tidligere beskrevet, meget stor vægt på, at Natcaféen erog skal være et anonymt tilbud.”Etanonymt nattilbud. Det er det vi er, og det er det, vi er gode til”.(Medarbejder iNatcaféen)Dette er særligt vigtigt, fordi Natcaféen er et af de meget få steder, hvor brugerne kan kommeanonymt, hvilket for nogle brugeres vedkommende er helt essentielt. At Natcaféen er et anonymttilbud betyder fx, at det er et af de eneste steder, som folk uden dansk statsborgerskab eller op-holdstilladelse kan komme, fordi de offentligt støttede tilbud ikke må modtage disse brugere. Pådenne måde arbejder Natcaféen for, at rummeligheden skal omfatte alle og borgere, som ellersikke har mulighed for at få hjælp andre steder. På denne måde spiller både princippet om ano-nymitet og rummelighed sammen.5.6Perspektivering af værdigrundlagetNatcaféens rummelighed og princip om at arbejde som en behandlingsfri zone fremhæves af for-skellige samarbejdspartnere og aktører på området som både godt, men også som en særlig ud-fordring i arbejdet med brugerne.En af de øvrige aktører fremhæver, at en negativ side ved den behandlingsfri tilgang i Natcaféenkan være, at man på denne måde medvirker til at fastholde brugerne i status quo, fordi man ac-cepterer, at brugerne lader stå til. Vedkommende mener, at det ofte vil være bedre i stedet atskubbe (kærligt) til brugerne, så de udvikler sig i en positiv retning."Natcaféen i Stengade er et supplement for dem, som systemet ikke kan rumme, men"hvis ikke man går ind og prøver at arbejde med folk, så er det jo bare en nødløsning."(Samarbejdspartner)Flere samarbejdspartnere fremhæver nattilbud som meget vigtige og centrale steder og tilbud tilat møde og få skabt en relation til nogle af de mest udsatte brugere. Nattilbuddene kan brugessom et fundament til at skabe øget livskvalitet for disse burgere. Det opleves dog som en udfor-dring primært at være et nattilbud i forhold til den indsats, man kan give brugerne. En samar-bejdspartner siger blandt andet:"Man kan ikke hjælpe, hvis man kun er et nattilbud. Men man kan tage imod menne-sker på mange forskellige måder, så man kan rumme dem og tilfredsstille de basalebehov, man kan kun linke videre og forbedre livskvalitet om natten. Det er vigtigt at

skabe en relation og skabe tillid, så de kan fortælle om deres håb og drømme og såblive hjulpet videre. Det er et skridt på vejen til turde ønske noget nyt. Man kan laveforarbejdet i et nattilbud. Man kan skabe en tillidsrelation, så de kan hjælpes et andetsted”.(Samarbejdspartner)En anden samarbejdspartner fremhæver fordelen i at være et sammenhængende tilbud, hvor deter muligt i dagtimerne at følge op på det relationsarbejde, som er indledt om natten.”Om natten kan de meget udsatte være rigtig svære at fange, fordi de er meget påvir-kede for eksempel, og en af de ting, der er rigtig godt her, det er jo netop, at vi bådehar åbent om dagen og om natten. Så hvis det er, at man ikke får fat i dem om nat-ten, har vi jo mulighed for at gøre det om dagen, hvor det ofte er en anden adfærd ogomvendt.”(Samarbejdspartner)Andre oplever, at der er brug for denne type steder, hvor brugerne kan være uden, at der bliverstillet krav og forventninger til dem om at ændre deres liv, og at Natcaféen er med til at sikre, atder er en bredde i tilbuddene til denne meget sammensatte målgruppe. Ikke mindst opleves Nat-caféens som havende en betydningsfuld rolle i forhold til at være et af de stede, som kan tilbydede udenlandske borgere uden lovligt ophold et sted at overnatte inden døre.5.7OpsamlingDen ovenstående analyse viser, at Natcaféens fysiske rammer består af relativt små, nedslidte,spartansk indrettede lokaler, som bærer præg af mange års intensivt brug. Videre viser analy-sen, at Natcaféens tilbud overordnet kan opdeles i basale ydelser, herunder nødovernatning, for-plejning og fysisk hygiejne, og i sociale aspekter, såsom socialt samvær, støtte og vejledning.Som den ovenstående analyse har vist, er der i medarbejdernes tilgang til brugerne særligt fokuspå en skadesreducerende indsats og omsorg til en meget udsat brugergruppe.I forhold til medarbejdernes tilgang til brugerne ses det overordnet, at medarbejderne læggervægt på en rummelig tilgang baseret på et princip om, at Natcaféen skal kunne favne en bred ogsammensat målgruppe, bestående af brugere, der kan være svære at rumme inden for rammer-ne af det etablerede system. I Natcaféens tilgang til brugerne lægges der endvidere vægt på an-vendelse af en individuel tilgang, hvor medarbejderne med blik for de enkelte brugeres behov ogkompetencer arbejder med træning af sociale færdigheder.I Natcaféen lægges der særligt vægt på relationen mellem medarbejdere og brugere. Relationener baseret på ligeværdighed, og udgangspunktet er hele tiden, at der skabes en relation på bru-gernes præmisser med udgangspunkt i, hvad deres aktuelle behov er. Brugerne bestemmer,hvad de ønsker at bruge medarbejderne til at tale om. Hvis den enkelte bruger ønsker at være ifred, respekteres dette også.Det er centralt i medarbejdernes tilgang at skabe et trygt og sikkert rum for brugerne, som herfår mulighed for at slappe af og sove uden stress fra livet på gaden og uden krav om at skulleindgå i forandringsprocesser. Medarbejderne søger at motivere brugerne til at skabe ændringer ideres liv, hvis brugerne ønsker det. Men der er i Natcaféen ingen særlige krav om, at brugerneskal indgå i et længerevarende forløb om at sætte særlige mål og ønsker for fremtiden. Der sæt-tes ikke en større udredning i gang, når brugeren træder ind af døren, og brugeren kan vælge atkomme helt anonymt og benytte Natcaféen som et trygt og kendt sted, hvor han kan sove trygtuden at bekymret sig om at få stjålet deres ting. I mødet med Natcaféen mødes brugerne medaccept og imødekommenhed.Hvis en bruger ønsker hjælp og støtte til at skabe en forandring i sit liv, fx komme i kontakt medkommune, behandlingsinstitution eller forsorgshjem, kan medarbejderne i et begrænset omfanghjælpe ved at skabe kontakt til dagtilbuddet eller andre instanser, som kan hjælpe brugere vide-re, men indsatsen i Natcaféen handler primært om fortsat at motivere og understøtte den enkeltebruger til selv at igangsætte en evt. forandringsproces. Dette sker med særlig fokus på omsorgog tillid mellem medarbejder og bruger.

Natcaféens brugere – en udsat målgruppeNatcaféens målgruppe er blandt de mest udsatte borgere i det danske samfund. Eftersom Natca-féen er et tilbud om nødovernatning er målgruppen hjemløse eller funktionelt hjemløse, som ikkeer i stand til at opholde sig deres bolig om natten. Det er mennesker, som går ensomme rundt ibyen i nattetimerne. Mange er endvidere ofte stærkt misbrugende og har svære psykiske pro-blemstillinger.Herudover er det kendetegnende for målgruppen, at de gennemgående har meget begrænsetkontakt med social- og sundhedssystemet. Årsagen kan være, at de har opgivet at modtagehjælp, at de ønsker at forblive anonyme, eller at de ikke kan rummes i øvrige tilbud. Nogle bru-gere synes at have en række dårlige erfaringer fra tidligere kontakt til social- og sundhedssyste-met, hvor de måske har oplevet, at de ikke har fået den hjælp, de selv mener at have behov for.Ifølge medarbejderne i Natcaféen oplever flere af caféens brugere, at de på herberger bliverpresset til at forsøge at foretage forandringer, og mange af brugerne ender med at blive smidt udog evt. få karantæne, fordi de har vanskeligt ved at indordne sig under de konkrete regler ogrammer.En betydelig andel af brugerne i Natcaféen har endvidere ikke et lovligt opholdsgrundlag i Dan-mark. De har derfor ikke mulighed for at få hjælp i det etablerede social- og sundhedssystem oghar dermed meget begrænsende muligheder for at få hjælpHovedparten af de brugere, som kommer i Natcaféen lever med andre ord et utilpasset og megetustabilt liv og kommer i Natcaféen som den sidste udvej for at få hjælp til at dække forskelligeakutte behov.I evalueringen anvendes følgende definition af hjemløshed, som også anvendes af SFI i forbindel-se med hjemløsetællingen:20”Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig ellerværelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, ellers om bor midlertidigt oguden kontakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes personer udenlovligt opholdssted den kommende nat.”

I det følgende beskrives centrale karakteristika ved brugerne i Natcaféen.6.2Generelle karakteristika ved brugerneNatcaféen anvendes af mange forskellige typer mennesker, der vanskeligt lader sig beskrive ogdefinere entydigt. Overordnet set kommer de dog alle i netop Natcaféen, fordi det er det enestested, der lukker dem ind uden at stille spørgsmålstegn ved deres tilstedeværelse og personligesituation. For en større del af Natcaféens brugere gælder det, at de ikke har lovligt ophold iDanmark og derfor har meget begrænsede overnatningsmuligheder.Karakteristisk for målgruppen er - trods forskellighed - ensomheden. De fleste af brugerne mang-ler basale sociale netværk. For disse brugere gælder det, at jagten efter kontakt fører dem tilNatcaféen. Særligt ensomme mennesker med psykiske lidelser har behov for et sted, hvor derselskab om natten. Nogle har valgt herberget fra, og alternativet til Natcaféen er for mange af20

brugerne gaden. Behovet for restitution er stort for brugerne, særligt for de hjemløse misbruge-re, der har brug for at lade op, så de kan være parate til endnu et hårdt døgn på gaden. Livetsom misbruger på gaden er fysisk krævende, og i Natcaféen kan de øjne muligheden for en rolignat.Stort set alle brugerne af Natcaféen lever et ustabilt liv på kanten af samfundet. Nogle brugerelever af overførselsindkomst, fx førtidspension eller kontanthjælp, men størstedelen af brugernehar ingen reel indkomst. Brugernes kontakt til det sociale system er meget skrøbelig, og etegentligt forsørgelsesgrundlag er sjældent afklaret. Nogle lever af at samle flasker, tigge, samleskrald mv. Andre arbejder illegalt og/eller bedriver en anden form for kriminalitet. For nogle bru-gere er Natcaféen et fast tilholdssted, mens det for at andre kun bruges for en kortere periode.For en del af brugerne gælder det, at personalet har svært ved at kommunikere med dem, entenfordi de er psykisk ustabile, er meget påvirkede af alkohol og/eller stoffer, eller fordi brugerne ik-ke taler et sprog, som personalet forstår. Over halvdelen af Natcaféens brugere er af andet et-nisk oprindelige end dansk og har ikke dansk som primærsprog. I caféen tales der alt fra grøn-landsk og russisk til afrikanske dialekter.Som det fremgår af denne beskrivelse anvendes Natcaféen i reglen af nogle af de svageste ogmest udsatte i det danske samfund. Denne gruppe er ikke homogen, men udgøres i praksis af enrække meget forskellige brugere. Følgende uddrag fra observationsnoter i forbindelse med nat-observationer i Natcaféen synliggør brugernes grad af udsathed.

Ifølge medarbejderne er stort set alle brugerne hjemløse eller funktionelt hjemløse. Når de ikkeovernatter i Natcaféen, bor de på gaden eller på skift på andre lignende natvarmestuer, fx iMændenes hjem, herberget i Hillerødgade, på Sundholm eller i de midlertidige overnatningstilbudEn varm seng eller NatNød. Nogle bor indimellem hos familie og bekendte. Enkelte af brugernehar en midlertidig bolig i form af en udslusningsbolig eller et botilbud i tilknytning til et herberg,og en mindre del af brugerne har egen bolig, men har svært ved at anvende denne.Overordnet set gør det sig gældende, at hovedparten af Natcaféens brugere har et misbrug afeksempelvis stoffer, alkohol, medicin eller hash. Andre brugere, herunder flere af de afrikanskebrugere, har krigstraumer af forskellig art, nogle som følge af at have været børnesoldater ihjemlandet. Nogle igen lider af en psykisk sygdom. En af medarbejderne siger herom:"Vores målgruppe er de dårligste af de dårligste. Vi er den sidste udvej. Dem, derkommer hos os, har ikke noget bedre alternativ – så ville de have valgt det i stedet.Det er dem, som ikke kan rummes i de etablerede tilbud. Dem, der har en adfærd,som gør, at de ikke være der, eller som ikke må være der ifølge lovgivningen – demhar vi stadig flere af.”(Medarbejder i Natcaféen)

Af figuren ovenfor ses for det første, at langt størstedelen, dvs. 87 pct., af Natcaféens brugere ermænd. Fordelingen mellem mænd og kvinder i caféen har generelt været stabil henover opgørel-sesperioden 2009-2010.I det følgende beskrives sammensætningen af Natcaféens brugere set i forhold til brugernes her-komst. I forhold til opgørelserne vedrørende brugernes herkomst er det væsentligt at understre-ge, at opgørelserne, idet Natcaféen er et anonymt tilbud, beror på personalets skønsmæssigevurderinger af brugernes herkomst, baseret på deres udseende og medarbejdernes viden ombrugerne. Derfor er opgørelserne vedrørende brugernes herkomst behæftet med en vis usikker-hed, og konklusioner på baggrund heraf må drages med forsigtighed.I forhold til brugernes herkomst rummer Natcaféen en sammensat gruppe med forskellige etni-ske tilhørsforhold. Herunder:danskeregrønlændereøsteuropæere

Af figuren fremgår det, at østeuropæerne og afrikanerne tilsammen udgør 70 pct. af Natcaféensbrugere.I forhold til den relativt lave en andel af danskere og grønlændere, der tilsammen udgør 22 pct.af brugerne i caféen, er erfaringen hos medarbejderne, at danske og grønlandske brugere for-trækker gradvist fra caféen, grundet et stigende antal brugere med anden etnisk baggrund enddansk. Ifølge medarbejderne er en af årsagerne til, at der kommer flere brugere med anden et-nisk baggrund end dansk, at disse borgere bevæger sig op gennem Europa og strander i Dan-mark. I vinteren 2010, hvor flere af brugerne med anden etnisk baggrund end dansk i højeregrad valgte at overnatte i de midlertidige tilbud, oplevede medarbejderne, at flere af de fastedanske brugere vendte tilbage til caféen.For at give et overblik over det samlede antal af brugere i caféen ses i nedenstående figur detgennemsnitlige antal brugere af Natcaféen i perioden 2009-2010.

Figuren viser, at den gennemsnitlige belægning for Natcaféen i registreringsperioden var høj,selvom der er mindre forskelle henover perioden. Således ses det af figuren, at der i flere af åretsmåneder på månedsbasis har været over 1000 brugere igennem caféen. Det lavere antal brugerei månederne januar-april skyldes til dels, at flere af de udenlandske brugere i denne periode harbenyttet de midlertidige tilbud i vintermånederne 2010, herunder det nyoprettede tilbud En varmseng, som åbnede vinteren 2010. Ligeledes har flere af brugerne benyttet sig af tilbuddet Nat-Nød, et midlertidigt, anonymt tilbud til hjemløse i vintermånederne. Ifølge medarbejderne gælderdette særligt for romaerne og østeuropæerne, som typisk har valgt at overnatte i En varm seng.At antallet af brugere i april måned er lavt skyldes, at Natcaféen var lukket det meste af aprilmåned i 2010 i forbindelse med et voldsomt angreb på caféen fra unge med anden etnisk bag-grund fra lokalområdet21.På baggrund af interview med medarbejderne samt observationer i Natcaféen er det tydeligt, atder generelt har været et stort pres på Natcaféens tilbud gennem de seneste år. Erfaringenblandt medarbejderne er, at de mange nætter må afvise flere brugere, fordi Natcaféen er fuldtbooket.6.3Hvorfor vælger brugerne Natcaféen?I de foregående afsnit har vi set på, hvorledes de forskellige brugere af Natcaféen bruger Natca-féen. I forlængelse her af ses i det følgende på brugernes bevæggrunde for at vælge at komme iNatcaféen.For nogle af brugerne er der tale om, at Natcaféen er et af de eneste steder, der vil tage imoddem. En medarbejder forklarer, hvorledes at Natcaféen netop er et lavtærskeltilbud til de aller-svageste borgere, og at Natcaféen ind imellem fungerer som opsamlingssted for mennesker, derikke kan være andre steder:”Nogleer så fysisk dårlige, at de lugter, men hvis hospitalet ikke vil tage dem, så tagervi dem ind, for de er de svageste.”(Medarbejder i Natcaféen)Hovedparten af brugerne vælger dog i højere grad end ovenstående eksempel selv at komme iNatcaféen. I Interview og samtaler angiver brugerne følgende primære grunde til, at de benytterNatcaféen:fordi de gerne vil være sammen med andre og tale med medarbejderne om nattenfordi de har behov for et sted at sove

Der er på tværs af den samlede målgruppe for Natcaféen forskel på, om de har mulighed for atanvende andre tilbud. For nogle er der tale om, at de er blevet udelukket eller har fået karantæ-ne pga. problematisk og ofte voldelig eller forstyrrende adfærd, mens det for andre er de lov-mæssige rammer, der afholder dem fra at gøre brug af kommunale tilbud. Endelig er det for an-dre brugere igen personlige relationer til medarbejdere og andre brugere eller 'tradition', der ud-gør den primære årsag til, at de vælger at komme i Natcaféen.På baggrund af interviewene med brugerne fremgår det, at behovet for overnatning for flere afbrugerne hænger sammen med, at de enten havde karantæne fra herberger eller ikke ønskede atbruge dem. Brugerne er i interview blevet spurgt, hvorfor de ikke bruger nogle af de andre til-bud. Sammenfattende på disse spørgsmål angiver burgerne, at de oplever, at der på mange afde øvrige tilbud er:For mange stofferFor mange reglerFor mange krav om struktur på dagligdagen.

Dette kan på den ene side ses som et udtryk for brugernes grad af udsathed og er netop udtrykfor, at brugerne ikke evner at leve op til de adfærds- og normkrav, de møder andre steder. Påden anden side er der også brugere, der angiver, at der er for mange stoffer andre steder, og fordisse brugere er der altså tale om, at de oplever, at Natcaféen tilbyder en ramme, hvor de ikkegeneres af andre brugeres stofindtag eller stofhandel.I tillæg hertil fremhæver flere af brugerne, at de ikke har den samme tætte relation og kontakt tilmedarbejderne på andre natherberger, som de har med medarbejderne i Natcaféen i Stengade.Flere af brugerne fortæller i interviewene, at de ikke bryder sig om den omgangsform, der ermellem brugere og medarbejdere på herbergerne.Endelig er en central årsag til, at mange af brugerne vælger at komme i Natcaféen, at de ikke iforhold til lovgivningen er berettiget til at benytte tilbuddene, da de ikke har lovligt ophold iDanmark.Ud over at brugerne oplever Natcaféen som et trygt rum væk fra gaden, er en af de primære år-sager til, at brugerne overnatter i Natcaféen frem for i andre tilbud, ifølge brugerne selv, at Nat-caféen ligger meget centralt i København. To af de interviewede brugere udtaler herom:“It is easy to come here, because it is close to the city center.”(Bruger)”Det ligger tæt på centrum, så er der ikke så langt at gå, det betyder også en del.”(Bruger)Lokalitet har særligt betydning for gruppen af danske brugere med stort misbrug og eller psyki-ske problemstillinger. Det er kendetegnede for disse brugere, at de i høj grad er lokalt forankredepå Nørrebro. Enten fordi de af fysiske årsager ikke er særligt mobile, fordi de har egen bolig inærmiljøet, eller endeligt fordi de historisk har haft en tilknytning til området.En af caféens faste brugere med stort misbrug udtaler om, hvorfor han kommer i Natcaféen fremfor andre steder:”Jeg er fra Nørrebro. Det her, det er mit lokale sted. Det er mit nabolag kan man sige…Dette er det bedste sted i byen for sådan en som mig, sådan er det. Vi lever jo her påNørrebro, så det er det bedste sted at komme.”(Bruger)

Tabellen viser, at der lokalt på Nørrebro er en række væresteder, varmestuer og herberger, derrummer enkelte eller flere af de tilbud, som Natcaféen rummer. I den forbindelse er det dog væ-sentligt at understrege, at langt hovedparten af de øvrige tilbud kun er åbne for de af Natcaféensbrugere, som har lovligt ophold i Danmark.I næste afsnit ser vi nærmere på de forskellige måder, hvorpå brugerne bruger Natcaféen.6.4Forskellige måder at bruge Natcaféen påI det følgende gives en uddybende beskrivelse af, hvorledes de forskellige brugere af Natcaféenanvender caféen. De forskellige måder at bruge caféen på er differentieret på baggrund af hyp-pigheden og karakteren af den måde, de enkelte brugere benytter Natcaféen på. Derudover ind-fanger de forskellige typer anvendelse af caféen blandt brugerne også aspekter, såsom særligekarakteristika hos brugerne, herunder brugernes problemer og behov for hjælp.Formålet med her at anvende en inddeling af forskellige måder at bruge caféen på er at afdække,på hvilken måde brugernes brug af Natcaféen er differentieret på tværs af caféens sammensattebrugergruppe. Det er således centralt for forståelsen af Natcaféens brugere, at de har meget for-skellige måder og formål med at komme i caféen. Når vi i det følgende ser på Natcaféens brugereud fra deres forskellige måder at anvende caféen på, bidrager dette til at anskueliggøre denkompleksitet og sammensathed, der er kendetegnende for Natcaféens brugere.Opdelingen i måder at anvende caféen på anvendes som en analytisk tilgang til at beskrivesammensatheden i Natcaféens målgruppe og de forskellige måder, hvorpå de gør brug af caféenstilbud. Brugerne er herunder differentieret ud fra forskellige grader af misbrug og centrale pro-blemstillinger. Graden af misbrug blandt de forskellige brugere har betydning for deres adfærd ogbrug af caféen.Brugerne kan over tid skifte mellem de forskellige måder at benytte caféen på.De primære typer brug af Natcaféen er som følger:Daglige brugere af caféen.De daglige brugere af caféen er karakteriseret ved, at defleste er hjemløse og har et stort misbrug, nogle er gadesovere, andre er funktionelthjemløse. Hovedparten af de daglige brugere består af danske og grønlandske brugere.Nattevandrere og sporadiske brugere af caféen.De sporadiske brugere af caféener personer, som ikke kan være alene om natten. De er ofte psykisk syge eller psykisksårbare. Mange har et mønster, hvor de kommer og går flere gange i løbet af natten ogflere gange i løbet af ugen. Nogle brugere har egen bolig, andre er hjemløse. Nattevan-

drerne kommer primært i caféen grundet behov for socialt samvær, tryghed, søvn oggratis mad. Blandt denne type brugere af caféen er der en mindre gruppe brugere medegen bolig, som overvejende kommer i caféen for at få dækket sociale behov.Omvandrende/midlertidige brugere.Personer, som kommer periodisk i en kortereeller længere periode, hvorefter de ophører med at komme. Det kan enten ske, fordi dehar fået andre muligheder, er taget tilbage til deres oprindelsesland, er blevet fængsleteller er kommet i behandling.De omvandrende eller midlertidige brugere af caféen består af en sammensat gruppebrugere. Overordnet set gælder det, at de omvandrende brugere primært kommer i ca-féen grundet tilbud om gratis overnatning, mad, bad og tøjudlevering.Det gør sig gældende, at hovedparten af de midlertidige brugere har anden etnisk op-rindelse end dansk og er uden permanent ophold i landet.Der er forskel på sundhedstilstanden og graden af misbrug blandt de forskellige midle r-tidige brugere. Dette ses særligt i forhold til de forskellige etniske grupper. De forskel-lige etniske grupper blandt Natcaféens brugere inkluderer herunder:oooRomaer (intet eller meget begrænset misbrug)Østeuropæere (varierende grad af misbrug blandt denne type brugere, noglehar et begrænset misbrug, andre har et stort misbrug)Afrikanere: vestafrikanere, traumatiserede flygtninge fra Afrikas Horn, folk framellemøsten og Nordafrika (intet eller begrænset misbrug, nogle med alvorligepsykiske problemstillinger).

For at illustrere de udfordringer og etiske dilemmaer, som Natcaféens medarbejdere står over fori relation til de forskellige brugere, samt for at synliggøre mangfoldigheden og sammensatheden iNatcaféens målgruppe har vi valgt at beskrive eksempler fra de forskellige typer brug af caféengennem et antal brugercases, som viser typiske karakteristika ved den forskellige måde, hvorpåcaféen benyttes af Natcaféens sammensatte brugergruppe, samt centrale karakteristika og pro-blemstillinger hos brugerne. Disse brugercases indgår ligeledes i den følgende analyse af Natca-féens brugere.6.5Faste brugere af caféen med stort misbrugDer er en mindre gruppe faste, daglige brugere, som er i Natcaféen mere eller mindre perma-nent, og som medarbejderne karakteriserer som nogle af de mest udsatte af caféens brugere.De faste brugere af caféen består både af utilpassede danske og en større gruppe grønlændere.For de utilpassede danske misbrugere gælder det, at hovedparten af brugerne er mænd i alderen35- 55 år. Andre igen kommer, fordi de har afsonet straf, og nogle, fordi de har haft en konflikt ihjemmet. Alle med det problem, at de akut befinder sig på gaden og ikke har andre steder at gåhen. De, der har bolig, kommer gerne for at socialisere eller finde tryghed, og nogle af disse bru-gere kommer fast igennem meget lang tid. For nogle gælder det, at de har en beskyttet bolig el-ler et værelse på et herberg eller lignende. Andre igen har en lejebolig, som de måske ikke kanholde ud at opholde sig i. Disse brugere kommer primært i Natcaféen for at have social kontakttil andre mennesker. De er ensomme om natten og søger derfor kontakten til andre brugere af

Natcaféen og til personalet. Nogle af disse brugere har karantæne fra andre tilbud, for andregælder det, at deres tilstand er så dårlig, at de ikke er i stand til at opsøge andre tilbud og ikkeformår at fastholdes i en kontakt med andre tilbud. Vurderingen blandt Natcaféens medarbejder-ne er, at der er tale om brugere, som har vanskeligt ved at leve op til de forventninger, der er tildem andre steder – både af behandlingsmæssig karakter og sociale tilbud. Mange af brugernehar også dyr og kommer netop specifikt i Natcaféen i Stengade, fordi de her, i modsætning tilmange andre steder, må have deres husdyr med. Denne gruppe brugere er videre karakteriseretved enten ingen eller ringe kontakt med sagsbehandlerne. Brugerne har en meget skrøbelig kon-takt, hvis nogen, til det sociale system og meget begrænset hjælp derfra.Medarbejderne beskriver, at der i perioder har været en tendens til at gruppen af danske brugerefortrækker gradvist fra caféen grundet det stigende antal brugere med anden etnisk baggrundend dansk, der kommer i caféen.Nedenstående er et caseeksempel på en typisk fast bruger af caféen med store misbrugsproble-mer.Boks 6.1: Hans – en dansk misbruger

For en del af brugerne af Natcaféen udgør Natcaféen et fast holdepunkt, som de vender tilbage tilnat efter nat. Det er typisk mennesker med alvorlige sociale problemer og misbrug, som opsøgerNatcaféen, fordi de oplever at blive behandlet på en måde, som de føler sig trygge ved. Selvomrelationerne til Natcaféens personale forbliver begrænsede, udgør Natcaféen for disse brugere etvigtigt omdrejningspunkt for indgå i en vis social ramme med andre om natten. Ligeså vigtigt erdet dog, at Natcaféen sikrer dem et sted at overnatte og fysisk pleje og omsorg.6.6Nattevandrere, sporadiske brugere af caféen med psykiske problemstillingerNattevandrerne er sporadiske brugere af Natcaféen. Der er som oftest tale om mennesker, somikke kan være alene om natten. Nogle af disse brugere kommer med jævne mellemrum i caféen,mens andre kun kigger forbi caféen fra tid til anden. Flere af brugerne kommer blot forbi i løbetaf natten, men bliver som oftest ikke i caféen en hel nat. Mange har således et mønster, hvor dekommer og går flere gange i løbet af natten og flere gange i løbet af ugen. Det er først og frem-mest de hjemløse, som overnatter. Nattevandrerne overnatter generelt ikke. Nogle af de psykisksyge brugere, som tidligere har overnattet, er ophørt med det, efter at de havde fået bolig i an-dre botilbud.Fælles for disse brugere er, at de typisk er over 25 år og blandet af køn. Gruppen har før beståetprimært af etnisk danske, men består nu af et stigende antal personer med anden etnisk bag-grund end dansk, herunder flere af polsk eller russisk oprindelse. Der er få af brugerne, som harderes egen bolig, men fx på grund af sindslidelse, ensomhed eller konflikter med andre personerer det vanskeligt for dem at opholde sig der. Det kan være konflikter med kæresten, de borsammen med, men det kan også være, fordi de har svært ved at sætte grænser for andre, ogder derfor er flyttet en eller flere personer ind i deres lejlighed. Nogle kommer, fordi de er blevetudskrevet fra hospitalet eller løsladt fra fængslet uden et sted at tage hen, nogle kommer, fordide har haft en konflikt i hjemmet som ovenstående eller blot mangler et sted at gå hen.En af medarbejderne udtaler herom:“De brugere, der har psykiske problemer og har en bolig, kommer her på grund afstemningen, fordi det er uhyggeligt at være i deres bolig, og fordi de ikke ved, hvor-dan de selv får lavet mad. Nogle kommer for det sociale. De har brug for nogle atsnakke med eller bare det at være omkring andre mennesker.”(Medarbejder iNatcaféen)En anden medarbejder udtaler følgende om en af caféens brugere, der tilhører denne bruger-gruppe:”Hvis Natcaféen ikke var der, ville hun gå hvileløst rundt og ikke kunne finde ro. Nat-caféen er hendes base, og hun er kommet der længe. Her passer de på hende og støt-ter hende i ikke at blive alt for dårlig. Hun finder den accept og kærlighed, hun ikkekan få andre steder.”(Medarbejder i Natcaféen)

Sanne er en dansk kvinde i 60'erne Hun er psykisk syg og alkoholiker. Desuden ryger hunlidt hash en gang imellem, men er ikke voldsomt påvirket af andet end medicin, hvilkethun til gengæld er stærkt påvirket af. Hun er svært sindslidende, og der er store udsvingi hendes misbrug, og hendes psykiske tilstand svinger meget. Sanne lever af sin førtids-pension.Sanne er kommet i Natcaféen gennem mange år. Sanne er en af de gamle faste brugere,og hun er en ældre dame, som medarbejderne forsøger at passe på. Hun kommer oftehen på natten, og Natcaféen sørger altid for at tage hende ind, fordi det socialt og om-sorgsmæssigt er meget vigtigt for Sanne. Hun kommer for at sove, også selvom hun harfået en plads i et botilbud for psykisk syge. Hun kan ikke være hjemme om natten, dahun altid er meget urolig her og ikke kan finde ro. Hun sidder ofte bare og kigger ud i luf-ten. Sanne kommer også for at spise mad og hente tøj. Hun har flere gange fået hjælp tilat skifte forbindinger, men beder ellers ikke om hjælp.Hun er meget usoigneret - lugter og tisser af og til i bukserne. Hun henter også rent tøj.Hun vil helst bare tage de rene bukser på uden at vaske sig. Medarbejderne skal overtalehende til at tage et bad. Natcaféen smider hendes gamle tøj ud, når det lykkes at få hen-de i bad.(Dokumentationen af brugerforløb)

Nogle af disse brugere har, som eksemplet ovenfor viser, ligeledes misbrugsproblemer. Navnliggruppen af psykisk syge misbrugere udgør ifølge medarbejderne en særligt sårbar gruppe blandtcaféens brugere. En national kortlægning af hjemløshed i Danmark foretaget af SFI viser i for-længelse heraf, at det kan være vanskeligt for de psykisk syge misbrugere at få behandling forderes psykiske sygdom i det psykiatriske behandlingssystem, da det kan være vanskeligt athåndtere misbrugsproblematikken, herunder at skelne mellem, hvilke symptomer der skyldespsykisk sygdom, og hvilke der er relateret til misbruget22. Samtidig kan det være vanskeligt at gi-ve denne gruppe en fornøden behandling på misbrugsbehandlingssteder på grund af mangel påden fornødne psykiatriske kompetence. Gruppen af psykisk syge misbrugere falder således ofte’imellem’ systemerne. Natcaféen er ét af de steder, som samler sådanne mennesker op.6.7Omvandrende/midlertidige brugereDen type brugere består af en række undergrupper, der ud over forskellig etnisk oprindelse erkendetegnet ved forskellige former for midlertidig eller periodisk anvendelse af caféen. Fælles fordenne type brugere af caféen er, at de ikke har lovligt ophold i Danmark. Deres muligheder for atbenytte andre tilbud i lokalområdet er således yderst begrænset. Ifølge dansk lovgivning ophol-der man sig ulovligt i landet, hvis man er uden tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke eri stand til at forsørge sig selv. Man har derfor ikke ret til kontanthjælp, overnatning på kommu-nale herberger, hospitalsbehandling eller social omsorg.De kommunale tilbud til hjemløse har hjemmel i Servicelovens § 110:"Kommunalbestyrelsenskal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer medsærlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og somhar behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgendehjælp."23

Af Servicelovens § 224fremgår det, at de borgere, som har mulighed for at få hjælp efter Ser-vicelovens bestemmelser, er borgere med lovligt ophold i landet.Nedenstående er et uddrag fra en skrivelse fra Socialministeriets departement, som er udsendt tilKL med henblik på at informere kommunerne om retningslinjerne i forhold til udenlandske hjem-løse. Skrivelsen, som blev udsendt i december 2010, specificerer lovgivningen og retningslinjernevedrørende udenlandske hjemløse og ophold på forsorgshjem og væresteder med hjemmel i ser-viceloven.”Forsorgshjem og herberger er botilbud beregnet til midlertidigt ophold efter servicelo-vens § 110. Der er tale om en individuel ydelse efter serviceloven, og optagelse erderfor betinget af, at pågældende har lovligt ophold her i landet. Herudover skal på-gældende være omfattet af målgruppen for tilbuddet, der er ”personer med særligesociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har be-hov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.”(…)Tilsvarende gælder optagelse af besøgende i natcaféer mv. etableret i tilknytning tilen § 110-boform. Da der er tale om åbne tilbud uden visitation og registrering, kan detfx på grund af sprogproblemer mv. være vanskeligt at vurdere, om der er tale om per-soner, der lovligt opholder sig her i landet, og som tilhører målgruppen. Der kan derforvære behov for en nærmere undersøgelse af de pågældendes baggrund og situation,som kan gennemføres inden for 1-2 dage.”( Orientering om udenlandske hjemløse ogophold på forsorgshjem og væresteder med hjemmel i serviceloven § 110, departe-mentet 2010)Gruppen af udenlandske brugere uden lovligt ophold i Danmark har dermed kun mulighed for atbenytte private tilbud til hjemløse.For gruppen af romaer gælder det, at de typisk kommer til Danmark som en samlet familie. Deer rejst med bus hertil og har ofte planlagt hjemrejse igen efter en kortere eller længere periode ilandet. De er i vestlig målestok fattige, er her illegalt og kommer for tjene penge (typisk ved attigge på gadehjørner). Forældrene kommer for at overnatte i Natcaféen. De er i hovedreglen ikkemisbrugere, men idet de ofte kommer i grupper og kun taler deres eget sprog, kræver det en visindsats fra personalet at få romaerne installeret i huset.Det er karakteristisk for disse brugeres brug af caféen, at de kommer periodisk. Romaerne kom-mer typisk tre måneder ad gangen og er så væk i tilsvarende tre måneder. Medarbejderne ople-ver, at særligt romaerne har det svært i Danmark, da der er meget få steder, de må komme.Romaerne har typiske ikke noget misbrug, men de er fysisk nedslidte i den forstand, at de har etmeget dårligt helbred, dårlige tænder m.m. Medarbejderne fra Natcaféen vurderer, at de er me-get isolerede og nederst på den sociale rangstige. Romaerne har nærmest ingen kontakt til deandre hjemløse.En af medarbejderne udtaler om romaerne:”Romaerne bærer præg af, at de er et jaget folkefærd, idet de er dårlige til at rydde op ef-ter dem selv og har dårlig hygiejne”.(Medarbejder)Medarbejderne oplever, at romaerne er meget mødestabile, forstået således, at de kommer påsamme tidspunkt hver aften. De er ikke konfliktskabende, men deres tilstedeværelse skaber kon-flikter i caféen, idet mange af de andre brugere afreagerer på dem, idet de blandt brugerne be-finder sig lavest i hierarkiet.Nedenstående er en case med en periodisk bruger af Natcaféen.

En anden type brugere, der anvender caféen sporadisk, er de østeuropæiske brugere. For grup-pen af østeuropæere gælder det, at denne gruppe primært består af mænd, som er rejst tilDanmark med et ønske om at få et job og forbedre deres livsvilkår. Nogle er lige ankommet, an-dre har været i Danmark et godt stykke tid og er nu strandet her, fordi de ikke har fået job ogikke har nogen penge at rejse hjem for. De, der er så heldige at få et job, ophører som regel medat komme i Natcaféen. En del kommer dog igen i de perioder, hvor de står uden arbejde. Mangeaf østeuropæerne stifter med tiden fast bekendtskab med alkohol eller diverse euforiserendestoffer. De kommer i Natcaféen, fordi det er det eneste sted, de bliver lukket ind, og fordi de kanmødes med andre fra deres hjemland. De østeuropæiske brugere taler i hovedregel kun dereseget sprog og er derfor vanskelige at kommunikere med for personalet i Natcaféen.En af Natcaféens samarbejdsparter udtaler sig om denne type af hjemløse, der anvender Natca-féen."Mange af dem[østeuropæerne]har boet på gaden, og så har de prøvet nogle af deværesteder, hvor de så er blevet smidt ud, fordi de faktisk ikke kan få hjælp de steder,fordi så bliver der lukket i for pengekassen… […]... De har reelt ingen andre mulighe-der”(Samarbejdspartner)For gruppen af traumatiserede flygtninge fra Afrikas Horn gælder det, at de hovedsageligt ermænd i slutningen af tyverne, der er flygtet fra deres hjemland, og er ofte krigstraumatiserede.Efter at have boet på asylcenter, mens deres asylsag er blevet behandlet, har de via deres sags-behandler fået hjælp til at finde en lejlighed eller er i psykiatrisk behandling på et sygehus. Beg-ge grupper kan ikke kapere natten alene og kommer for at se, om der er nogle, de kender i Nat-caféen. De, der ikke er under behandling, er i hovedsagen misbrugere af forskellige former fornarkotika.Derudover er der to mindre grupper, herunder vestafrikanere. Denne gruppe består primært afunge velfungerende mænd i alderen 20-30 år, som er kommet til Danmark for at søge lykken. Desørger for hinanden og har et tæt sammenhold. Endelig huser caféen en mindre gruppe brugerefra Mellemøsten og Nordafrika. Disse brugere er primært muslimske mænd i alderen 20-50 år.Mange er traumatiserede, psykisk syge og/eller misbrugere. De står uden for arbejdsmarkedet oghar som oftest ingen tætte relationer til andre i caféen.Én af Natcaféens samarbejdsparter udtaler sig om grupperne af afrikanske hjemløse."Afrikanerne er en gruppe, der bliver større og større. Det har jo noget at gøre med, atde ikke kan komme ind andre steder, altså der er fokus på østeuropæerne i Samuel-kirken, og tilbuddet i Thorsgade [NatNød], der kan de lukke 40 ind, men der er ikkerigtig nogle steder, som er målrettet specifikt de afrikanske brugere, som er en ny

Johannes er afrikaner på omkring 35 år. Han er i god fysisk form, men har psykiskeproblemer, medarbejderne mener, at han evt. lider af posttraumatisk stress grundetsin tid som børnesoldat. Det kommer til udtryk ved, at han ikke bryder sig om højelyde. Han reagerer ikke på venlig tiltale, men på direkte ordrer. Johannes er kommet icaféen i 1 ½ år.Han er altid pæn i tøjet og velsoigneret. Han har et moderat misbrug, som består afalkohol. Det er svært for medarbejderne at vurdere, om han er den del af et socialtnetværk blandt afrikanerne.Om vinteren er han der ofte. Han har mest været der om morgenen. Medarbejderneoplever, at nogle afrikanere bor mange sammen i lejligheder. Når han ikke er i café-en, vurderer medarbejderne, at han er i en sådan lejlighed.Medarbejderne vurderer, at han kun kommer for maden. Nogle gange har de set hamtale aggressivt med nogle af de andre afrikanerne, men medarbejderne ved ikke,hvad det handler om. Medarbejderne har kun meget begrænset kontakt til ham, oghan spørger aldrig om hjælp eller opsøger social kontakt med medarbejderne.(Dokumentationen af brugerforløb)

Udenlandske brugere – en sproglig barriere for indsatsenI forhold til gruppen af omvandrende/midlertidige brugere er det vigtigt at nævne, at en stor delaf brugerne i Natcaféen ikke taler et sprog, som medarbejderne forstår eller taler, hvilket i højgrad påvirker den indsats, der kan ydes i forhold til brugerne. En medarbejder siger herom:"Sprogbarriererne er et dilemma. Det er træls, at man ikke kan nå et skridt længereog forstå situationen. Eksempelvis hvad var det, hun havde brug for at fortælle migom hendes baby derhjemme? Det kan jeg godt tage med hjem og tænke over. De kanfå det samme fysisk som de andre brugere – men den anden del, der går det galt. Såforsøger man at være ekstra opmærksom på dem ved at huske at sige goddag og far-vel, og jeg bruger kropssproget til at signalere, at jeg er opmærksom. Selvom man ik-ke kan sige det, kan man vise det."(Medarbejder i Natcaféen)For en stor del af brugerne er der derudover tale om brugere, som ikke har lovligt ophold her ilandet, og hvor forandringsperspektivet og den indsats, medarbejderne kan yde, er meget be-grænset. Natcaféen kan give dem tryghed og opfylde nogle meget basale behov, og de kan i etvidst omfang være med til at henvise disse brugere til de få tilbud, de kan gøre brug af. Men udover dette har de meget vanskeligt ved at hjælpe disse brugere.I det følgende præsenteres en brugercase med en af disse brugere uden et lovligt opholdsgrund-lag i Danmark, som ikke deler et fælles sprog med medarbejderne.

En familie fra Rumænien er gennem en periode på ca. 4-5 år kommet i Natcaféen. Familienbestår af flere individer, herunder flere børn i forskellige aldre. Familien kommer så godt somhver nat i Natcaféen, men der er kortere eller længere perioder, hvor nogle af familiemed-lemmerne er væk. Da medarbejderne ikke deler et fælles sprog med familien, ved de ikkemed sikkerhed, hvor de så opholder sig. Eksempelvis er sønnen væk i en periode, hvor med-arbejderne mener via den begrænsede dialog, at han er syg og derfor tilbage i hjemlandet tilbehandling.Familien kommer primært i Natcaféen for at sove, få mad og få gratis tøj.Medarbejderne giver familien råd og vejledning, så godt det kan lade sig gøre uden et fællessprog. Fx havde en pige fået siddesår af at sidde på gaden. Medarbejderne hjalp med at hen-vise til gadesygeplejersken, hvilket sket ved, at medarbejderne printede en seddel, hvorafkontaktoplysninger fremgik.Langsomt har familien lært at kommunikere så småt med medarbejderne via tegnsprog oglærer at indordne sig under de regler og rammer der er her. Familien lærer så småt det dan-ske velfærdssystem at kende i forhold til, hvilke steder de har mulighed for at få hjælp ogstøtte.(Dokumentation af brugerforløb)

HVAD FÅR BRUGERNE UD AF AT KOMME I NATCAFÉEN?Dette kapitel indkredser og belyser resultaterne af Natcaféens arbejde. Kapitlet søger at besvare,hvad brugerne får ud af at komme i Natcaféen. Samtidig bidrager kapitlet med en vurdering af,om brugernes udbytte kan ses som tilfredsstillende set i lyset af brugernes situation.Det er vigtigt at forstå, at det udbytte, som brugerne kan få af at komme i Natcaféen, må ses isammenhæng med brugernes situation, når de kommer i Natcaféen. Jo dårligere brugerne hardet, desto vanskeligere kan det være at vurdere forandringer i brugernes situation, da tegnenepå forbedring kan være helt minimale og meget vanskelige at identificere. I en sammenhæng,hvor Natcaféen endvidere gør meget ud af, at stedet først og fremmest er til for at dække bru-gernes helt akutte behov, vil brugernes udbytte ligeledes skulle vurderes i forhold hertil.Natcaféens brugere er indbyrdes meget forskellige, og caféens funktioner for brugerne variereralt efter de enkelte brugeres konkrete behov. En af medarbejderne beskriver nedenstående,hvorledes Natcaféens har forskellige funktioner for brugerne:”Det er noget forskelligt, vi giver dem hver især. Eksempelvis er stofmisbrugernes ba-sale behov søvn. De har haft en rigtig hård dag og kommer for at få fred og ro og sovetrygt. De har et andet behov end gruppen af de psykisk syge, de kommer for samtaleog nærhed. Andre kommer igen kun for de fysiske behov, eksempelvis kommer roma-erne primært for at spise, sove og få tøj.”(Medarbejder i Natcaféen)Betydningen af søvn, fred, ro, samtale, mad og tøj er i sagens natur, at helt basale menneskeligebehov opfyldes. I et evalueringsperspektiv er det vanskeligt at dokumentere betydningen heraf,særligt når det sker i en sammenhæng, hvor kontakten til brugerne udelukkende foregår om nat-ten, anonymt, og hvor man ikke ved, hvornår brugerne dukker op næste gang.Som en analytisk ramme for forståelsen af brugernes udbytte af at komme i Natcaféen anvendesen tretrinsmodel, som ses nedenstående25. Modellen illustrerer, at dækning af individets primærefysiske grundbehov og dernæst sekundære sociale behov kan bane vejen for, at brugeren ogsåfår dækket et behov for anerkendelse og selvudfoldelse og dermed opnår et større rum for selv-udfoldelse.Modellen skal ses i sammenhæng med medarbejdernes tilgang til arbejdet med brugerne, hvortilgangen og kontakten til brugerne i høj grad tager udgangspunkt i dækningen af basale fysiskebehov, som bruges til også at sætte fokus på de menneskelige relationer. For at Natcaféen skalkunne skabe forandringer i den enkelte brugers livssituation, må der skabes en tillidsfuld relationmellem brugeren og medarbejderne. I Natcaféen tager relationsarbejdet altså afsæt i, at bruge-ren kommer i Natcaféen for at få opfyldt helt basale fysiske behov.Figur 7.1 Brugernes udbytte af caféen

Modellen illustrerer forskellige typer omsorg i arbejdet med udsatte brugere. Disse tre domæner iomsorgsarbejdet i relation til brugerne af caféen danner rammen for forståelsen af brugernes ud-bytte af at komme i Natcaféen.Fysisk omsorgrefererer til tilfredsstillelse af de fysiske behov, at komme i komme ind i varmen,få mad og et trygt sted at sove.Relationel omsorgrefererer til den nærhed og det fællesskab, der skabes i de relationer, der op-står mellem medarbejdere og brugere i caféen, når brugerne kommer for at få deres fysiske be-hov dækket.Rum til øget selvudfoldelserefererer til et rum, hvor udvikling, forandring og forsoning med sigselv gøres mulig. Det skal understreges, at der tænkes pårum forat skabe forandring, ikkekravomforandring. Frem for kun at tilbyde brugerne med et alkoholmisbrug skadesreduktion kanman med rum til øget selvudfoldelse understrege, at man ikke har opgivet at hjælpe brugerenmed at få øje på nye muligheder. Det centrale her er at finde en balance mellem at kunne moti-vere den enkelte bruger til at ønske at skabe forandringer i sit liv og handlemønstre, samtidigmed at det skal foregå på et niveau og i et tempo, som brugerne kan følge med i, og som ikkeskræmmer dem væk, fordi de oplever, at de ikke kan leve op til disse krav og forventninger. Ind-satsen skal hele tiden være på brugernes præmisser og med udgangspunkt i, hvor brugerne er,også hvis brugerne igen falder tilbage i deres hidtidige adfærdsmønstre.I det følgende ses nærmere på, hvilke funktioner Natcaféen set fra et brugerperspektiv opfylder,og hvilken betydning dette har for brugerne af caféen.Brugernes udbytte af at komme i Natcaféen falder overordnet set i tre hovedspor:Stabilisering af tilstanden via opfyldelse af akutte og basale fysiske behovBrugerne får dækket akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drikke,tøj og personlig hygiejne.Brugerne bliver i stand til at indgå i social kontakt med andre via socialt samvær ogomsorg fra andre menneskerBrugerne får et trygt frirum og et afbræk fra tiden på gaden og mulighed for at væresammen med andre mennesker, det vil sige dække fælles sociale behov.Bruger oplever anerkendelse og værdighed via akuthjælp og rådgivning til diverseproblemstillingerBrugerne får mulighed for anonyme, uformelle personlige samtaler om brugernes person-lige situation samt rådgivning og vejledning om tilbud og muligheder, det vil sige dækkeindividuelle behov.

I det følgende uddybes hvorledes hver af disse dimensioner kommer til udtryk som udbytte forbrugerne af Natcaféen.7.1Stabilisering og skadesreduktion via opfyldelse af akutte og basale fysiske behovI Natcaféen får brugerne dækket en række basale fysiske behov. Behovene, som dækkes, illu-strerer, at hovedparten af brugerne lever eller opholder sig på gaden, og for disse brugere hand-ler det helt konkret om at have et sted at gå hen for at få varmen, få mad og et trygt sted at so-ve.Set i forhold til Natcaféens fokusområder handler det her også om at forbedre brugernes person-lige hygiejne (ved at give mulighed for og eventuelt hjælpe med til, at brugerne går i bad, skiftertøj og/eller får vasket tøj). Dette er med til at give brugerne øget værdighed, og det understøtteren form for 'normalisering', som står i kontrast til den udstødelse og stigmatisering, som bruger-ne ellers oplever gennem deres liv på gaden. Ved at sikre, at brugerne tilbydes og gennemførerhelt almindelige rutiner, som almindelige mennesker, der har et sted at sove, står op om morge-nen, tager hånd om den personlige hygiejne, får morgenmad, drikker kaffe og går ud af døren,

bidrager Natcaféen til at skabe en grad af værdighed og en flig af normalitet i brugernes ellersmeget kaotiske liv.Nødovernatning og tryghed i et frirumBrugerne af Natcaféen kommer, fordi deres kroppe er trætte, og fordi de har behov for at sove,spise og eventuelt få et bad. Hovedparten af brugerne kommer, når Natcaféen åbner og bliverder og overnatter og går igen, når Natcaféen lukker. Der er dog en mindre gruppe brugere, somkommer i caféen og blot er der enkelte timer midt på natten. Flere brugere kommer og går lø-bende natten igennem.Et helt centralt udbytte for brugerne ved at komme i Natcaféen er netop at have et sted at soveog hvile ud. Ud over at give ly for koldt og dårligt vejr om natten giver Natcaféen brugerne be-skyttelse og et frirum fra det stressende liv på gaden. Brugerne skal således ikke bekymre sig omat blive overfaldet, når de sover i Natcaféen, hvilket kan være et problem, hvis de sover på ga-den. En af medarbejderne udtaler herom:”Livet på gaden er stressende. Brugerne kommer her og får mulighed for at slappe af,uden at skulle være på vagt. Vi tilbyder et trygt og roligt sted, hvor de lægger stressfra dem. Her er der nogen, der passer på dem. I parken kan de blive overfaldet. Dekan puste ud og slappe af. De bliver ikke rullet, når de sover, så de kan sove roligt.”(Medarbejder i Natcaféen)For nogle af de hjemløse brugere spiller det således en rolle, at de føler en større tryghed ved atovernatte i Natcaféen end at sove udendørs eller hos tilfældige bekendtskaber. Det samme bille-de tegnede sig fra observationerne i caféen. Følgende er et uddrag af observationsnoter fra ob-servationer i caféen i 2009.

Medarbejderne samt flere af de kvindelige brugere fremhæver Natcaféen som et trygt sted at so-ve, hvor man ikke skal bekymre sig om at blive overfaldet eller voldtaget, idet kvinderne oftestsover i caféens rum, hvor medarbejderne kan holde øje med, hvad der foregår. En af caféenskvindelige brugere udtaler herom:”Som kvinde er det fint at være her, for det er ikke så stort, man kan sove tæt påkøkkenet, så de kan se, hvis der er noget. Jeg sover aldrig i rummet med madrasser-ne.”(Bruger)For nogle af brugerne er Natcaféen eneste mulighed for nødovernatning. Det, der typisk kan hin-dre brugere i at anvende øvrige tilbud, er som oftest, at de har karantæne i andre herberger ellerværesteder, fordi de har svært ved at begå sig inden for de rammer, der er for adfærd de pågæl-dende steder. Brugerne søger herefter Natcaféen, fordi de ikke er velkomne eller kan rummes iøvrige tilbud.Anonymitet nævner brugere også som en anden væsentlig begrundelse for, hvorfor de kommer iNatcaféen. Natcaféen er et af de få steder, hvor man kan komme anonymt og bydes velkommenuden, at der spørges til personnummer, opholdsgrundlag eller i øvrigt stilles særlige krav og for-

ventninger om forandringsparathed. For en væsentlig andel af brugerne er situationen, at de ikkehar adgang til de kommunale tilbud, da de ikke har opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.En af brugerne fortæller:” This place [Natcaféen] means that I can get rest and get back some of my resources,also because I can eat here.” (Bruger – observation 14.10.10)Adspurgt om brugeren kommer på andre herberg, fortæller han, at han en enkelt gang har væretpå Hillerødgade, men at han ikke kunne overnatte dér, fordi han ikke har lovligt ophold i Dan-mark.”It is too far away and also they said that the place is not for people like us.”(Bruger)Det er et centralt aspekt i forhold til en stor del af caféens brugere, at de ikke har andre alterna-tiver til Natcaféen ud over de midlertidige nødovernatningstilbud, som ikke har stabile åbningsti-der. Disse brugere af Natcaféen kommer i caféen som en sidste udvej, idet caféen repræsentererderes eneste stabile mulighed for overnatning i København. Dette gælder hovedparten af de afri-kanske brugere, de østeuropæiske brugere og romaer.Et andet centralt aspekt ved anonymiteten i caféen er ligeledes, at det generelt giver brugerne enfølelse af frirum og fred til at være. Der er ikke som på andre steder mulighed for, at sagsbe-handlere, politi m.fl. har indsigt i deres brug af stedet. Dette er på tværs af brugerne af caféennoget som fremhæves som centralt, og det giver ifølge brugerne en oplevelse af at være på ethelle, hvor man kan få lov til at opholde sig, næsten uanset hvem man er.Opfyldelse af basale behov: Mad og drikkeFlere brugere tilkendegiver således, at de er meget glade for muligheden for at få noget god oggratis mad at spise.To af brugerne udtrykker således følgende:“Here the food is free, this means a lot for people like me, for us only a couple of kroner isa lot.”(Bruger)”Maden er gratis her, og den smager rigtig godt, det betyder også rigtig meget formig. Der er mange der kommer her bare for at spise, og så går de igen. Det er jo gra-tis, så det er der mange der ved.”(Bruger)Følgende er et uddrag fra observationsnoter i forbindelse med observationer i caféen.”Alle får tilbudt gratis mad, the og saft. Derudover kan man købe kaffe for 2 kr. pr. kopeller 5 kr. for hele natten. (Kaffen, der bliver serveret til morgenmaden, inden brugernetager af sted om morgenen, er gratis). Dem, som ikke blev lukket ind pga. pladsmangel,fik også tilbudt mad uden for. Maden bliver kaldt en Stengadeplatte og består af maddermed forskelligt pålæg pyntet med fx løg, agurk el. lignende. Medarbejderne sørger for, atder altid er pålæg til dem, der ikke spiser svinekød, og man må få så mange madder, manvil, så længe der er mad. Jeg oplevede flere gange, at medarbejderne lavede en platteuden specifikke typer pålæg til bestemte brugere (fordi brugerne ikke kan lide en bestemtslags pålæg). Brugerne udviste glæde og taknemmelig over, at medarbejderne huskedederes bestemte præferencer. En af medarbejderne forklarede, at dette var en måde at gi-ve anerkendelse til de enkelte brugere på, særligt ift. til de brugere, hvor den sprogligebarriere gjorde det svært at kommunikere på anden måde end via konkrete handlinger.”(Observationsnoter, 2 observationsrunde)

Medarbejdernes vurdering er, at hovedparten af de faste danske og grønlandske brugere har mu-lighed for at få mad andre steder i løbet af dagen, mens maden i caféen for mange af de øvrigebrugere udgør dagens måltid:”Der er mange steder i KBH, der tilbyder mad. Maden er ikke afgørende for de dan-ske brugere, det er mere omsorg og tryghed, der er vigtigt for de brugere. Mit ind-tryk er, at flere af de andre brugere ikke får meget mad i løbet af dagen, og de ersultne, når de kommer om aftenen.”(Medarbejder i Natcaféen)På baggrund af observationerne i caféen samt interviewene med brugerne fremgår det, at dengratis mad i caféen har stor betydning for brugerne. Udleveringen af gratis mad i caféen har bådeen social funktion i kraft af den sociale kontakt, der opstår i forbindelse med udleveringen af ma-den. Samtidig er måltidet i caféen en afgørende del af flere af brugernes daglige kost. På bag-grund af samtalerne med medarbejderne og observationerne fremgår det, at hovedparten afbrugerne benytter tilbuddet om at spise i caféen. I den forbindelse fremhæver flere af brugernevæsentligheden af, at der ingen brugerbetaling er for maden.Hygiejne, personlig pleje og udlevering af tøjDer er desuden mulighed for at komme i bad i Natcaféen. I forhold til badefaciliteterne i caféenfremhæver medarbejderne, at de på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt indrettet, idetbrugerne bliver nødt til at tage deres tøj af uden for brusekabinen, for at det ikke skal blive vådt,når de går i bad. Dette gør, at mange kvindelige brugere vælger ikke at benytte tilbuddet om atfå et bad i caféen.Der er generelt stor forskel på, hvor meget brugerne benytter muligheden for at tage bad. Det erkendetegnende, at særligt de kvindelige brugere kun i meget begrænset omfang anvender bade-faciliteterne i caféen grundet badefaciliteternes indretning. Nogle af kvinderne vælger at bade inattetimerne, når de andre brugere sover, eller får en af de ansatte til at holde vagt uden for ba-derummet, mens de bader.Medarbejderne hjælper nogle af de mest udsatte brugere med at tage sig sammen til at komme ibad, og i nogle tilfælde hjælper de brugerne med at tage bad. På baggrund af interviewene medmedarbejderne fremgår det, at disse brugere har meget dårlig personlig hygiejne, og at hjælpentil den personlige pleje for mange derfor er stærkt tiltrængt. En af medarbejderne siger med ud-gangspunkt i en bestemt bruger:”Han har et kraftigt stof- og alkoholmisbrug, og han kommer ikke i bad ret tit. Til sidstvar de andre brugere begyndt at brokke sig, fordi han lugtede så meget. Der var ingen,der ville ligge ved siden af ham og sove. Da vi så fik tøjet af ham, havde han lort og pisned af benene. Det var den rene elendighed. Men det er jo der, vi må gå ind og hjælpedem. Da han så kom ud af badet og fik noget rent tøj på, så livede han ligesom lidt opigen. Det handler jo om at give dem noget værdighed tilbage og følelsen af at væremenneske. Det er det, den basale fysiske omsorg i sin rene enkelthed går ud på.”(Med-arbejder i Natcaféen)Ovenstående situation er udtryk for den rolle, som Natcaféen spiller for en del af brugerne, hvorcaféen tager sig af helt basal personlig pleje og hygiejne. Samtidig indikerer det, hvor dårligtfungerende en del af målgruppen er, hvor de ofte vil være overladt helt til sig selv, hvis de ikkehar Natcaféen at komme i.Ud over hjælp til at bade støtter medarbejderne ligeledes brugerne med andre former for person-lig omsorg som fx sårpleje. En af medarbejderne udtaler om betydningen af denne hjælp til hygi-ejne og fysisk pleje for en af caféens faste brugere med stort misbrug:"Der kan man sige er, at det er hans redning, at der er sådan et hus som vores hus, fordidet er der, han får de muligheder for at få den hjælp, der skal til. Når vi så lukker ned[den midlertidige lukning i april 201026], så er der jo ingen, der hiver fat i ham og siger,26

nu skal du vist i bad eller tager sig af hans sår. Så bliver han siddende, hvor han sidder,indtil det gør så ondt, at han er nødt til at ringe efter nogen, der kan komme og hjælpham."(Medarbejder)Medarbejderne fremhæver i den forbindelse, at det at tilvejebringe denne fysiske omsorg for deallersvageste brugere, som kan have svært ved at føle sig accepteret andre steder, er et centraltaspekt i forhold til at hjælpe brugerne videre og skabe positive forandringer for dem. Det ergrundlaget for at give brugerne øget værdighed. En af medarbejderne udtrykker om sammen-hængen mellem basal fysisk omsorg og accept:”Vi kan give ham accept. Han ved, at vi kan rumme ham. Vi ser ikke ned på ham, fordihan lugter eller er ulækker. Han kan komme her, når han ikke må komme andre ste-der."(Medarbejder i Natcaféen)Ud over caféens badefaciliteter er der i caféen ligeledes mulighed for at få vasket tøj i løbet afnatten samt at få udleveret brugt tøj. Dette benytter mange brugere sig af. Tøjvask fungerer somen central del af caféens arbejde med at understøtte en vis grad af normalitet i brugernes liv. Enaf medarbejderne beskriver denne ydelse således:”Vi understøtter det at være normal og være menneske. Hos os får de nogle normaleelementer, så de kan bevare noget identitet som et fungerende menneske. Vi vasker de-res tøj, mens de sover, hvis de vil have det, så de kan stå op og gå ud af døren friske ogpæne ud i tøjet, klar til en ny dag.”(Medarbejder i Natcaféen)På baggrund af observationerne og interviewene med brugerne fremgår det, at dette tilbud i ca-féen har stor betydning for brugerne. En af brugerne udtrykker følgende:“It is also great that they wash your clothes, and you don’t have to do it yourself here.They take care of us here in that way. This is important to me.”(Bruger)Brugernes liv på gaden betyder, at de ofte har behov for andre fornødenheder, der kan lette livetpå gaden. Nedenstående uddrag fra observationerne i caféen synliggør tøjudleveringens betyd-ning for en del af brugerne.

Samlet set ses det af ovenstående, at bedre hygiejne og understøttende personlig pleje er etcentralt udbytte for brugerne. Bedre personlig hygiejne og pleje, medvirker til, at der indføjes enøget grad af normalitet i brugernes liv. Samtidig betyder tøjudleveringen, at brugerne modtagervigtige fornødenheder, der f.eks. kan give varme på en kold dag på gaden. At ovenstående tilbudreelt fremstår som særdeles vigtige for brugerne og er med til at gøre en forskel for brugernevidner om, hvor udsatte brugerne af Natcaféen er.SkadesreduktionIndsatserne i Natcaféen er i mange henseender udtryk for, at man arbejder ud fra en målsætningom skadesreduktion. Natcaféen tilbyder hjælp til mennesker, der lever eller opholder sig på ga-den, mennesker med et kraftigt misbrug eller alvorlige psykiske problemer, og mennesker som afforskellige årsager er udelukket fra at modtage hjælp andre steder. Brugerne får i Natcaféenkonkret hjælp, der kan være med til at reducere de forskellige former for skader, som brugernehar som følge af deres udsatte position og livet på gaden (dårlig hygiejne, sår, ringe ernærings-tilstand, manglende selvværd).

At brugerne har et sted at komme hen, hvor de får mad, hvor de får hvilet, og hvor der er nogen,som motiverer dem til at få renset et sår el. lignende, betyder, at de får opfyldt nogle helt basalebehov og måske, at man undgår en forværring af deres tilstand.Set som en skadesreducerende indsats stilles der i tilgangen til brugerne ikke på forhånd krav el-ler forventninger om, at brugerne skal være indstillet på at skabe forandringer i deres liv. I ste-det er det en målsætning, at man i Natcaféen yder en indsats, der kan bidrage til, at brugerneikke bliver dårligere. Vurderet i forhold til de problemer og den situation, som brugerne har, mådet i mange tilfælde ses som en succes, hvis det med indsatsen i Natcaféen lykkes at stabiliserebrugernes tilstand og undgå en forværring af deres livssituation, grundet de skader og proble-mer, som brugerne har.Natcaféen fungerer i den forbindelse for en del af brugerne som et stabilt og trygt sted, hvor manhar en kontakt til omverdenen, og Natcaféens medarbejdere får en funktion som nogen, der isidste ende kan reagere ift. fx behandlingssystemet, hvis det vurderes nødvendigt. En af medar-bejderne omtaler en konkret situation med en bruger, som netop illustrerer denne funktion."Han var ved at dø, fordi han havde 30 liter vand i kroppen pga. kraftig stof- og alko-holmisbrug og blev fundet ude på Nørrebrogade i en lyskasse. Han blev båret ned tilos, og vi fik ham kørt på hospitalet. Han var så svulmet, at vi ikke kunne give hambukser på, fordi hans hud var så spændt, at han hylede, hvis vi rørte ved ham. Hanhavde så ondt. Han ville ikke efterlades alene på hospitalet pga. de erfaringer, vi tidli-gere talte om. Han ville ikke være der alene, så en grønlandsk bruger tog med ham ogsad hos ham hele natten. Han kom efterfølgende til Jylland hos Blå kors og blev ædruog kom tilbage til Nørrebro."(Medarbejder Natcaféen).Citatet er med til at understrege Natcaféens betydning lokalt, som det sted, der er med til atsamle de allermest udsatte op, når brugerne ikke øjner andre muligheder. At brugerne bringer enmeget syg bruger til Natcaféen vidner om, at Natcaféen i brugernes bevidsthed er et sted, hvorman kan få hjælp og møder forståelse, når alt andet ikke synes at virke. Det skadesreducerendeperspektiv er i denne sammenhæng også ensbetydende, med at Natcaféen ganske enkelt sikrerhjælp og overlevelse for mennesker, som uden dette tilbud kunne være i risiko for at dø.Nedenfor beskrives en brugercase med en grønlandsk mand, som er stærkt misbrugende. Han erstærkt påvirket af sit misbrug både fysisk og mentalt. Blandt andet er han alkoholdement, ogman skal ofte gentage ting for ham mange gange. Han har meget vanskeligt ved at følge be-handlinger, som igangsættes for ham, fordi han glemmer, hvad han får forskellig medicin for.Medarbejderne forventer ikke, at de kan bidrage til, at der sker nogen forandring i hans tilstand.Succeskriteriet er snarere, at han har et trygt og stabilt sted, han kan komme. Et sted, hvor mankan afhjælpe de mest akutte ting, og hvor han kan få et sted at sove. Et sted, der kan gøre detmindre umenneskeligt og uværdigt for ham at dø. Medarbejderne forventer, at han lige så stilledrikker sig ihjel, med mindre der pludselig sker en indsats fra sundhedssystemets side.

udbytte. Samtidig må det konstateres, at det for mange af brugerne meget sjældent er realistiskat forestille sig større og mere vedvarende forandringer i brugernes situation. Brugerne får dæk-ket akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drikke, tøj og personlig hygiejne.På baggrund af dokumentationsforløbet, hvor medarbejderne gennem en periode på tre månederhar fulgt 20 udvalgte brugeres brug af Natcaféen og deres udbytte af caféen ses det, at opfyldel-se af akutte og basale fysiske behov et central udbytte for langt hovedparten af brugerne. Såle-des ses det, at opfyldelse af akutte fysiske behov er et primært udbytte af at komme i Natcaféenfor 17 ud af 20 brugere. For et mindre antal af brugerne skønner medarbejderne på baggrund afobservationerne, at der for en mindre andel af brugerne kan spores en positiv udvikling i forholdtil forbedret sundhedstilstand, dette gælder for 4 af de 20 brugere (se bilag 3 oversigt over bru-gere i dokumentationsforløbet).7.2Brugerne bliver i stand til at indgå i social kontakt med andre via socialt samvær ogomsorg fra andre menneskerUd over at tilgodese akutte behov for fysisk omsorg, som overnatning, mad og personlig pleje,udgør det sociale samvær et væsentligt udbytte for brugerne. Dette opnås igennem nærhed ogdet fællesskab, der skabes i de relationer, som opstår mellem medarbejdere og brugere i caféen,når brugerne kommer for at få deres fysiske behov dækket. Natcaféens rum giver mulighed for,at der kan skabes relationer – mellem brugere og medarbejdere og brugerne imellem.Denne relationelle omsorg ydes i kontakten mellem medarbejder og bruger – en kontakt, det kantage lang tid at opbygge, og som typisk drejer sig om fysiske behov, indtil en tillidsrelation eropbygget. At tilliden er etableret, konstateres for eksempel ved, at brugeren begynder at fortælleom sig selv eller henvender sig til medarbejderne med et konkret problem. I denne tillidsrelationskabes et rum for omsorg, en omsorg, der kan gå videre end den fysiske og relationelle omsorg.Nogle af de interviewede brugere udtaler om det sociale samvær i caféen og relationen til med-arbejderne:”Det er godt, at man har et sted, hvor man kan komme hen og slappe af, hvor mankender folk. Personalet og dem, der kommer her, det er altid mange af de samme.”(Bruger)”Det gode ved stedet her [Natcaféen] er også personalet. Dem kan man tale med omting. På nogle af de andre steder, der stikker de til én hele tiden. Her der kommer manselv, hvis man gerne vil snakke og have hjælp til noget, hvorimod man nærmest bliverangrebet andre steder.”(Bruger)Opfattelse af Natcaféen som et frirum deles ligeledes af andre centrale aktører på hjemløseområ-det. En repræsentant fra Projekt Udenfor udtaler herom."Kirkens Korshær har det jo sådan, at når man kommer i deres institution eller deresvarmestuer, så er det et helle. Og der har man fred. Det gør, at der er et sted, hvor dekan have ro, og hvor de kan slappe af, og de ikke behøver at sidde og kigge sig overskulderen, om der kommer en eller anden socialarbejder, der hiver dem i nakken ogsiger 'du skulle vist have været i møde i går. Hvor blev du af?'"(Repræsentant for Pro-jekt Udenfor).Det sociale samvær fremhæves ligeledes af Natcaféens medarbejdere som det vigtigste udbyttefor mange af caféens brugere. Da brugerne generelt lever et hårdt liv og ofte ikke har mange an-dre at dele deres bekymringer med, oplever medarbejderne, at det er særligt vigtigt, at de stårtil rådighed til anonym samtale og sjælesorg.Et eksempel på det nære forhold mellem brugere og personale beskrives således af en af caféensmedarbejdere:”Voresfamiliære stemning er vigtig, da mange ikke har kontakt til egen familie. Mangemangler sociale kontakter. De har behov for noget, de ved, der er trygt. Eksempelvisfejrer vi fødselsdag for brugerne”.(Medarbejder Natcaféen)

I temadrøftelserne med medarbejderne ses flere eksempler på brugere af caféen, som opfattercaféen som deres faste holdepunkt og som deres hjem. En af medarbejderne udtaler følgendeom en af brugerne, som er en stærkt misbrugende grønlandsk bruger med psykiske problemstil-linger:"Jeg tror godt, at han forstår, at vi er ansatte, og han forstår også godt, at det ikke erhans hjem, men inde i hans hoved, så er caféen hans hjem. Han bruger også Dagvar-mestuen."(Medarbejder)Trygheden ved det kendte, og det at komme det samme sted hver dag, hvor rutinen er densamme, betyder meget, særligt for brugerne med psykiske problemstillinger. En af medarbejder-ne udtaler om én af denne type brugeres udbytte af at komme i caféen.”For hende handler det om, at hun bliver kendt der [i caféen], at folk ved, hvem huner og har en historie med hende, som de andre har. Hun har en historie med huset.Det er der folk ved, hvem hun er. Ved, hvad hun hedder. Det der med at huske navne,det betyder meget.”(Medarbejder)Når vi i interviewene har spurgt ind til, hvorfor brugerne vælger Natcaféen frem for herberger el-ler andre nattilbud, er det tydeligt, at mange af brugerne oplever, at deres relation til medarbej-derne i Natcaféen er en anden end den, de oplever andre steder.Den sociale relation mellem brugerne og medarbejderne fremgik ligeledes af observationerne icaféen som et centralt udbytte for flere af caféens brugere. Det følgende uddrag fra observati-onsnoter fra observationer i caféen synliggør den hverdagsagtige og hjemlige relation mellem defaste brugere i caféen og medarbejderne.

En svært psykisk syg kvinde på 50 år, som ligeledes har et alkoholmisbrug, er gennemmange år kommet i Natcaféen. Det svinger i perioder meget, hvor meget hendes adfærd erpåvirket af hendes sindslidelse og misbrug. Hun er i dag flyttet i et botilbud for sindsliden-de. Medarbejderne oplever hende i perioder som voldsomt påvirket af sin medicin.Hun kommer stort set i Natcaféen hver nat. Hun kommer for at sove, fordi hun er megeturolig om natten og har svært ved at finde ro. Efter at hun er flyttet i botilbuddet, kommerhun ofte hen på natten.Hun er ofte meget usoigneret, og hun har ofte tisset i bukserne. Natcaféen og medarbej-derne er vigtige og faste holdepunkter for hende. Hun smiler ofte og er glad for at se dem.Hun vil gerne have, at medarbejderne tager sig lidt af hende. Når hun har det dårligt, vilhun gerne nusses af medarbejderne og se tv.Ud over et sted at få tryghed, en mulighed for at sove, og det sociale kommer hun for atspise, hente tøj og få hjælp til at skifte forbindinger. Medarbejderne får hende indimellem ibad – hvilket dog ikke er med hendes gode vilje. Hun går som oftest med til at få rene bu-sker på, hvis hun har tisset i bukserne, men vil helst bare tage dem på uden at blive va-sket. Denne problemstilling er dog aftaget, efter hun er flyttet i botilbuddet.Miljøet i og omkring Natcaféen er hendes sociale netværk. Hun er respekteret af de andrebrugere. Det betyder noget for hende at komme i Natcaféen, hvor de kender hende. Herhar hun en historie og et socialt netværk.Natcaféen fungerer som et stabilt og trygt sted for hende i lokalområdet, hvor hun kan gåhen, frem for at gå hvileløst rundt i gaderne på Nørrebro om natten. Natcaféen er med tilat passe på hende og støtte hende i, at hun ikke bliver alt for dårlig. Gennem den relatio-nelle omsorg, som medarbejderne gennem årene har givet denne kvinde, er der blevet op-bygget en meget tillidsfuld relation, og når hun har det meget dårligt, har hun brug for atfå ekstra omsorg i Natcaféen, som er et trygt sted for hende.I forhold til hende handler det særligt om at sikre, at hun ikke bliver tiltagende dårligere,og at hun bevarer et værdigt liv, og i den forbindelse er Natcaféen et vigtigt supplement iforhold til det botilbud, hun bor i.(Dokumentation af brugerforløb)

Kontakten til Natcaféen har for denne bruger betydet, at hun ikke går rundt på gaden på Nørre-bro i nattetimerne alene. Natcaféen er dermed et vigtigt supplement til hendes botilbud, idet mansærligt i nattetimerne er med til at sikre, at hun ikke kommer til skade eller bliver tiltagende dår-ligere, fordi hun går rundt alene uden et sted at gå hen. Natcaféen er et trygt rum for hende,hvor hun har en social kontakt til andre, som passer på hende i en meget udsat position.Et liv på gaden, og for nogen et isoleret liv med en sindslidelse og et stærkt misbrug, har med-ført, at flere af brugerne har manglende sociale kompetencer, og derfor kan det ofte ende i kon-flikter mellem brugere og medarbejdere. Som det fremgår af ovenstående, oplever nogle af bru-gerne, at de gradvist tør åbne sig for medarbejderne og andre brugere. De tør gøre opmærksompå sig selv og deres behov, og de tør spørge medarbejderne om råd og vejledning. Gennem enbasal social træning i Natcaféen, hvor konflikter løbende håndteres, bliver brugerne i stand til atomgås andre – både andre brugere i Natcaféen og medarbejdere.På baggrund af observationerne og interviewene med brugerne er det tydeligt, at relationen tilmedarbejdere i caféen og stemningen i caféen for brugerne er noget særegent og positivt ved atkomme i Natcaféen. Muligheden for uformel social kontakt i nattetimerne er noget, som særligthar betydning for Natcaféens faste brugere samt de sporadiske brugere af caféen med psykiske

problemstillinger. Den sproglige barriere i forhold til flere af de etniske grupper, der kommer i ca-féen gør, at medarbejdernes muligheder i forhold til at tale med disse brugere er yderst begræn-sede. Særligt for gruppen med brugere fra Afrika og romaerne gælder det, ifølge personalet, atde er svære for personalet at komme ind på livet af. Således er det kendetegnende i forhold tildisse brugere, at den hjælp, som det er muligt for personalet at tilbyde, begrænser sig til hjælptil at dække basale fysiske behov, såsom mad og drikke, et sted og sove og et varmt bad.Opsamlende viser afsnittet, at et vigtigt udbytte af at komme i Natcaféen for flere af brugerne erden sociale kontakt de har med personalet og de andre brugere i caféen. Brugerne får et trygtfrirum og et afbræk fra tiden på gaden og får via Natcaféen dækket sociale behov. På baggrundaf dokumentationsforløbet, hvor medarbejderne gennem en periode på tre måneder har fulgt 20udvalgte brugere af Natcaféen ses det, at omkring halvdelen af de observerede brugere (9 bru-gere) i caféen vurderes at få dækket sociale behov, idet de indgår i sociale relationer med andre.Den sociale omgang med personalet og de øvrige brugere bevirker, at nogle af brugerne i højeregrad bliver i stand til at indgå i social kontakt med andre uden at der opstår konflikter. (se bilag 3oversigt over brugere i dokumentationsforløbet).

Øget rum for selvudfoldelse gennem anerkendelse og værdighedGennem opbyggelsen af tillid mellem medarbejdere og brugere, åbnes endvidere for at Natca-féens medarbejdere kan give mere individuel rådgivning og støtte til den enkelte, som også påsigt kan bedre situationen for brugeren i kraft af, at brugeren for flere muligheder for selv attræffe valg i fremtiden. Dette foregår på mange planer, fra det helt akutte til det mere generelle.En af de udenlandske brugere uden lovligt ophold får en nat et akut astmaanfald. I før-ste omgang taler medarbejderne med ham om at blive henvist til Sundhedsrummet da-gen efter. De udleverer kontaktoplysninger dertil, men Sundhedsrummet åbner først kl.13 dagen efter. Brugeren får det tiltagende dårligere, og han kan ikke vente, til Sund-hedsrummet åbner med at få behandling. Medarbejderne taler derfor med ham om atkomme på hospitalet i stedet. I akutte situationer skal hospitalet også behandle borgereuden lovligt ophold og cpr.nr. Den pågældende bruger endte med at komme på hospita-let via en taxaordning, som Natcaféen har, som sikrer, at brugere der akut har brug fordet, kan blive transporteret til sygehuset. Brugeren fik akut behandling for sin astma.

Det kan også være hjælp ved forskellige former for rådgivning og vejledning. Fx har medarbej-derne hjulpet brugere med at genoptage konktakten til deres børn og med at lede efter for-svundne familiemedlemmer.Nogle af brugerne udtrykker om relationen til medarbejderne i caféen og deres vejledende funk-tion:”Personalet har hjulpet mig med mange ting. Vi har også talt om, hvordan jeg kan fåkontakt med mine børn igen. Og de har også hjulpet mig med at forsøge at komme udaf mit misbrug. Der er friere tøjler her, hvis jeg har brug for at få et spark i røven, såkan jeg bede om at få det, og så får jeg det også. Det er det gode ved det. At manselv er med til at bestemme, når man har brug for hjælp.”(Bruger)Andre eksempler på støtte, som medarbejderne giver, er, at de eksempelvis besøger brugere,som ligger på hospitalet, tager til begravelser eller hjælper brugere med kontakt til gratis tand-lægebehandling. Herunder hjælper medarbejderne, hvis der opstår behov for sårpleje og hjælperbrugerne med kontakt til det etablerede sundhedssystem. Enten ved at sende dem videre påhospitalet eller give dem råd og vejledning om, hvor de kan henvende sig i dagtimerne og fåhjælp af forskellig art.Af nedenstående uddrag fra observationsnoterne i forbindelse med observationer i caféen frem-går det, at brugerne ofte opsøger medarbejderne for at få hjælp frem for at tage på hospitalet,fordi de ikke er trygge ved at benytte det offentlige sygehussystem.

På baggrund af interviewene med brugerne fremgår det, at brugerne oplever, at muligheden forat få hjælp til forskellige problemstillinger er en medvirkende faktor i forhold til oplevelsen aftryghed. Én af de interviewede brugere udtrykker dette således:“The people here are friendly, you can come and have a talk in the kitchen, it is notlike this in the other places, there they keep to themselves, and we [brugerne] are outthere on the other side. They are here to help, if you need them, and that keeps yousafe.”(Bruger)Medarbejdernes muligheder i forhold til at rådgive og hjælpe de forskellige typer brugere i caféener meget forskellige. For de brugere, som ikke har lovligt ophold i Danmark, gælder det eksem-pelvis, at medarbejderne kun har mulighed for at henvise brugerne til anonyme, mobile sund-hedstilbud, så som sundhedsrummet. En af medarbejderne udtaler følgende om gruppen af ro-maer, som er nogle af de brugere, der ikke har lovligt ophold i Danmark:”Romaerne kommer i caféen for at få dækket deres basale behov. For romaerne fun-gere caféen som er rent serviceorgan. Vi har også flere gange hjulpet dem til at kom-me i Sundhedsrummet. Det er deres eneste mulighed for at blive tilset, hvis de har entandbyld eller noget andet, der smerter dem. Udfordringen er ofte at finde frem tilproblemet. Der er den sproglige barriere ofte en udfordring, og vi må have fat på papirog blyant.”(Medarbejder)At opleve anerkendelse og værdighedEt særligt element i målet for indsatsen for en stor del af Natcaféens brugere er at skabe værdig-hed i brugernes tilværelse. Dette hænger ofte meget tæt sammen med opfyldelsen af basale ogakutte behov samt skadereduktionen. Der lægges vægt på, at brugerne kan og skal anerkendessom dem, de er, der hvor de er. Der er ikke et krav om, at de skal skabe en forandring – hverkenher og nu eller på sigt. Medarbejderne søger at skabe et rum for, at brugerne kan tale med demog få støtte,hvisde ønsker det, ognårde er klar til at modtage denne hjælp og støtte. De er detsted, som har en stabil kontakt til disse brugere, til trods for, at de er fx er svært misbrugende.Nedenfor er beskrevet en case med en bruger, som er stærkt misbrugende og til tider voldelig.Denne bruger er kommet i Natcaféen gennem de sidste 4-5 år. Medarbejderne har gennem tidenfået etableret en god kontant med ham, hvor han efterhånden bruger dem til at tale med om sinsituation. Det er særligt den relationelle omsorg, der er central i indsatsen i forhold til denne bru-ger. Når han har det skidt, drikker han meget og bliver meget beskidt og lugter meget. Medar-bejderne viser ham hele tiden, at der er plads til ham i Natcaféen, også i de perioder hvor hanhar det allerværst. De er med til at skabe værdighed i hans liv ved at sikre, at han får et sted atsove og hvile og fx kommer i bad, når han er for beskidt eller har haft uheld på grund af sin til-stand.Dette gengælder han ved at vise dem, at han har tillid til dem – dels ved at han overhovedet luk-ker dem ind i sit liv, og at han taler med dem.

En ca. 35 år mand fra Polen er oprindeligt kommet til landet som håndværker. Han erkommet i Natcaféen igennem de sidste 4-5 år. Når han ikke er i Stengade, opholder hansig på nogle af de øvrige tilbud til hjemløse i København, hvis han kan komme til det. El-lers sover ham og en anden bruger på Universitetet, i solcentre, møntvaskerier eller i telt.Han er misbruger af både piller, alkohol og hash. I perioder er han stærkt misbrugende ogkan være meget voldelig i sin adfærd. I andre perioder er misbruget mere under kontrol.Han fik sukkersyge for ca. 2 år siden, hvilket har præget hans helbred. Han ser mere afpil-let ud nu, og hans fysiske fremtoning er dermed heller ikke længere så voldsom.Han kommer i Natcaféen for at sove, hilse på de andre brugere og hente sin post. Caféener for ham et stamsted, en stamcafe og et kontaktsted, hvis han er blevet væk fra sinevenner i byen, fortæller medarbejdere. Han bruger ofte medarbejderne til at tale med, oghan taler med dem om så godt som alt. Han beder ikke om hjælp til noget. Men persona-lets relation er en vigtig kontinuerlig kontakt for ham.Vurderingen er, at han aldrig kommer hjem til Polen og bliver reetableret som borger. Suc-ceskriteriet for ham er snarere, at han dør nogenlunde værdigt og ikke for smadret, sigermedarbejderne."Det virker, som om han har givet op. Han kan ikke stoppe med at drikke, og det virkersom om, han har accepteret det, men han klynker ikke."(Medarbejder, Natcaféen)Medarbejderne forklarer, at de forsøger at hjælpe ham med at beholde værdigheden vedat få ham i bad, når han har haft uheld. De sørger for, at han får noget at spise, og så fårde nogle "lidt drengeagtige snakke om at have rejst og have set en del".Natcaféen accepterer ham, som han er, og han ved, at her er et sted, hvor han er vel-kommen, og hvor de kan rumme ham."Vi ser ikke ned på ham, fordi han lugter eller erulækker. Han kan komme her, når han ikke må komme andre steder."(Medarbejder, Nat-caféen)Til gengæld viser han respekt for medarbejderne ved dels at tale med dem og bruge dem.På samme måde fortæller han, når temperamentet løber af med ham, idet han så advarerom, at han nu vil slå, så de kan nå at flytte sig. Han er et eksempel på en bruger, som harvanskeligt ved at begå sig i selskab med andre, men som Natcaféen har fået etableret enrelation til.(Dokumentation af brugerforløb)

Mange af brugerne oplever en negativ kontakt til omverdenen, herunder de sociale myndighederog sundhedssystemet, fordi de bliver mødt med fordomme. Gennem kontakten med Natcaféen,hvor der lægges meget vægt på den relationelle omsorg og den menneskelige kontakt til den en-kelte bruger, oplever brugerne, at nogen genkender dem og smiler til dem. De oplever at bliveanerkendt, som den de er, og gennem den tryghed og tillid, som denne relationelle omsorg giverbrugerne, oplever de anerkendelse og værdighed.Opsamlende ses det af ovenstående, at medarbejderne støtter og vejleder brugerne i stort ogsmåt. En del af medarbejdernes støtte til brugerne tager form af, at de i særlige tilfælde fungerersom bindeled til social- og sundhedsområdet, herunder at få sendt brugere med akutte fysiske el-le psykiske problemstillinger videre til de relevante hospitaler eller psykiatriske skadestuer. Der-udover hjælper og støtter medarbejderne brugerne i forhold til de konkrete behov. Anerkendel-sen og værdigheden opnås som ovenfor nævnt ligeledes af brugerne gennem opfyldelsen afakutte og basale behov i Natcaféen. Det handler om, at nogen har lyst til at bruge tid på at talemed dem og lytte til dem og ikke mindst røre ved dem, at de får mad og et sted at sove, får va-

sket tøj – og at de næste morgen kan træde ud af døren og starte på en ny dag. Men det kan og-så komme til udtryk via en skadereducerende indsats, hvor brugeren får den basale pleje eller fåren primær kontakt til medarbejderne og de øvrige brugere, som gør, at de får en værdig afslut-ning på deres liv.For nogle af brugerne betyder følelsen af anerkendelse og værdighed via den akutte hjælp ogrådgivning, at de i større udstrækning oplever, at udvikling og forandring af deres situation ermulig. I dokumentationsforløbet viste det sig, at oplevelsen af anerkendelse og øget værdighedforekom hos 6 af de 20 brugere, som medarbejderne fulgte (se bilag 3), i form af at brugernesynligt ændrede fremtoning og adfærd i Natcaféen.7.4OpsamlingPå baggrund af den ovenstående analyse fremgår det, at brugerne for det første oplever, at de iNatcaféen får hjælp til at få dækket fysiske behov. Brugerne oplever, at Natcaféen er et trygtsted, hvor de kan slappe af, få et afbræk fra livet på gaden og sove i fred. Brugerne har tillid tilNatcaféens medarbejdere, og dette gør, at de tør at bede om hjælp både i forhold til hjælp til hy-giejne og andre sundhedsrelaterede problemstillinger, såsom sårbehandling. Videre viser analy-sen, at Natcaféens brugere oplever medarbejderne som tilgængelige og nogle, de kan betro sigtil om personlige udfordringer og problemer. Brugerne tilkendegiver således, at de sætter storpris på muligheden for den uformelle, støttende samtale med medarbejderne i nattetimerne.Natcaféens brugere er nogle meget socialt udsatte borgere, som ofte søger ly i Natcaféen, fordide ikke har andet fornuftigt opholdssted for natten. Udbyttet af at komme i Natcaféen i varierer iforhold til brugernes aktuelle problemstilling og behov.I forhold til brugernes udbytte af Natcaféens tilbud viser analysen, at brugerne ved at komme icaféen særligt opnår:Stabilisering af tilstanden via opfyldelse af akutte og basale behovAt kunne indgå i social kontakt med andreEn oplevelse af øget rum til selvudfoldelse gennem anerkendelse og øget værdighed

Brugerne får således et trygt frirum og et afbræk fra tiden på gaden, og gennem den fysiske om-sorg får de dækket akutte fysiske behov, herunder overnatning, mad, drikke, udlevering af tøj oghjælp personlig hygiejne. Et centralt aspekt er i den sammenhæng den skadesreducerende virk-ning af den fysiske omsorg, som brugerne modtager i caféen.Videre samværet og sociale relationer med øvrige brugere og medarbejderne et vigtigt udbyttefor brugerne. Nogle brugere får via deres tilknytning til Natcaféen øgede kompetencer i forhold tilat kunne indgå i sociale relationer med andre brugere og medarbejdere i Natcaféen. Endelig op-lever brugerne at få mulighed for at have anonyme samtaler med medarbejderne om deres per-sonlige situation samt rådgivning og vejledning om tilbud og muligheder. De får dækket deres in-dividuelle behov, hvilket medfører en oplevelse af anerkendelse og værdighed.Analysen peger dog også på, at det på individniveauet er meget forskelligt, hvilket udbytte deenkelte brugere har af at komme i Natcaféen. Der er således stor forskel på de forskellige bru-gergruppers behov, formål og udbytte af at komme i Natcaféen.For gruppen af udenlandske brugere, der er illegalt i Danmark gælder det, at Natcaféen udgørderes eneste stabile overnatningsmulighed. For den mindre faste kerne af danske og grønlandskebrugere med stort misbrug samt for brugere med psykiske problemstillinger er årsagen til, at dekommer i Natcaféen frem for i de kommunale tilbud, overordnet set at de af forskellige årsagerikke kan rummes inden for rammerne af disse tilbud. For de stærkt misbrugende brugere gælderdet, at flere af dem har fået karantæne fra andre herberger eller væresteder på grund af græn-seoverskridende adfærd over for andre brugere eller over for personalet. Videre gælder det fordenne type af brugere af caféen, at de i højere grad end andre brugere er lokalbundne, og deresfærden begrænses således primært til Nørrebro og indre by.

Af tabellen fremgår det, hvilke ændringer medarbejderne har set hos de brugere, der indgik i do-kumentationsforløbet hen over vinteren. Tabellen viser, at der for en mindre andel af brugernekan spores en positiv udvikling i forhold til forbedret sundhedstilstand, boligforhold eller etable-ring af kontakt til social og sundhedsvæsnet. For de resterende brugere i observationsforløbetgælder det, at to har forladt landet og er rejst tilbage til deres oprindelsesland, mens syv af bru-gerne ikke er set i caféen i flere måneder. Det er ikke til at sige, om dette dækker over, at bru-gerne har det bedre, uændret eller dårligere.Opsummerende tegner ovenstående et billede af, at der blandt brugerne af Natcaféen er enkeltebrugere, der forbedrer deres situation over tid. En del står i en uændret situation, mens man og-så mister kontakten til mange af brugerne med tiden.Det er vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at generalisere ud fra en så spinkel og kvalita-tiv opgørelse. Alligevel er tendensen i ovenstående analyse med til at understrege Natcaféensrolle og funktion som et akuttilbud, hvor hovedparten af brugerne kun kommer i Natcaféen i enafgrænset periode. Set i lyset af hvor dårligt fungerende brugerne af Natcaféen er, og af at Nat-caféen er et akuttilbud om overnatning (med dertil hørende begrænsede muligheder for dybere-gående indsatser eller brobygning), må det samlet set vurderes, som et forventeligt billede afmulige forandringer af situationen for brugerne.Eftersom Natcaféen netop defineres som et akuttilbud, kan det i et fremadrettet perspektiv værevigtigt at holde opmærksomheden rettet mod de brugere, som forbliver i Natcaféen over længeretid for at vurdere om andre typer af indsatser eller tilbud måske kunne bidrage med en mere hel-hedsorienteret indsats for at bedre brugernes situation.

BILAG 1: FORANDRINGSTEORI FOR NATCAFÉENProblemstillingerI København er natten for en stor gruppe mennesker lang. For mange af dem erdet en stor udfordring at finde ro og ly for natten. Mange ensomme psykisk sygeog misbrugere magter ikke at være alene i egen bolig – de er funktionelt hjemlø-se. De sidder dermed tilbage med et behov, der primært er af immateriel karak-ter. Det handler om, at de mangler et varmt og sikkert sted at tilbringe natten. Udover de psykisk syge og misbrugerne befinder der sig hver nat et større antalmennesker i Danmark, som mere eller mindre akut står uden et sted at overnatte,og som ikke har andre alternativer end at tilbringe natten på gaden eller i byensparker. Årsagerne er forskellige, men de har alle det tilfælles, at de føler sigutrygge og udsatte. Problemet eksisterer i dag, på trods af at der findes en rækkeetablerede herberger i byen. Dette hænger blandt andet sammen med:At der ikke er pladser nok til alle søgende i de etablerede herberger.At de etablerede herberger ikke kan rumme og derfor afviser folk, der harhusdyr og/eller er meget støjende, psykisk ustabile eller på anden måde sværtutilpassede.At de etablerede herberg ikke må huse og derfor afviser udlændinge uden op-holdstilladelse i Danmark.At mange af dem, der lever på kanten af samfundet, ønsker så lidt mulig kon-takt til det offentlige system. De forbinder de etablerede herberger, særligtdem, hvor de skal registrere sig for at komme ind, som nogle, der står i ledtogmed det offentlige system, og går meget nødigt derhen.

Det er problematisk, at netop de svageste er henvist til at overkomme natten ale-ne hjemme eller ude på gaden. Til dels fordi de ikke føler sig tilpas med situatio-nen, men i høj grad også fordi det for nogen kan få fatale konsekvenser: Eksem-pelvis er de lette ofre for overfald, og om vinteren risikerer særligt de svageste atblive syge eller direkte at fryse ihjel. Situationen forværres af, at hovedparten afdisse mennesker enten ikke har ret til hjælp fra det danske system eller bevidstundlader at henvende sig til de rette instanser på trods af, at de har åbenlyst be-hov for hjælp; eksempelvis behov for hjælp til sårpleje, tandpleje eller generelrådgivning om deres situation.MålsætningenNatcaféens målsætning er først og fremmest, at alle mennesker skal have mulig-hed for at få dækket deres mest basale behov samt for at kunne tilbringe nattenet trygt og varmt sted. I den sammenhæng yder personalet hjælp til at dække

både immaterielle og materielle behov. Personalet tilstræber i dette arbejde at gåind på brugernes præmisser og anser det som en grundpræmis, at der udvises højgrad af medmenneskelighed i mødet med brugeren. Der arbejdes ud fra et principom, at Natcaféen skal fungere som en behandlingsfrizone, og at brugerne skal gi-ves rum til at være i fred. Såfremt det er muligt, tilstræbes det i dette arbejde, atNatcaféen kan bidrage til en forandring af brugernes livsbetingelser og derigen-nem til forøget livskvalitet. For en del af brugerne indskrænker målsætningen sigdog til at hjælpe den aktuelle bruger med at få dækket den enkelte nats akuttebehov.I denne sammenhæng udmærker Natcaféen i Stengade sig ved at være et sted,der lukker alle, der henvender sig, ind – uanset køn, nationalitet, fysiske og psyki-ske tilstand og/eller øvrige karaktertræk. Husdyr er i reglen også velkomne ogkommer, ligesom dets ejer ind, uden at skulle registrere sig og dokumentere sinidentitet. Børn under 18 afvises dog med den begrundelse, at der ofte opstår situ-ationer i caféen, som de ikke bør være vidner til. Natcaféen kan endvidere, pågrund af brandmæssige hensyn, maksimalt huse 40 mennesker ad gangen. I visseperioder må Natcaféens personale derfor ofte afvise folk i døren på grund afpladsmangel. I den forbindelse har Natcaféen valgt, at folk kommer ind efter prin-cippet om først-til-mølle og ikke ud fra overvejelser om, hvem der har mest behovfor at komme ind.For de brugere, der kommer ind, fungerer stedet som et socialt samlingssted, ettryghedsrum, hvor basale behov kan dækkes, og/eller et nødovernatningssted,hvor retræte fra samfundet er mulig. Personalet lægger her vægt på, at alle bru-gere skal opfattes og behandles som anerkendelsesværdige personligheder og øn-sker, så vidt det er muligt, at gå ind på brugernes præmisser og give dem det fri-rum, de har brug for. Hvis brugeren ønsker det, hjælper personalet med at for-midle kontakt til diverse offentlige instanser. Endvidere bistår de flere brugeremed den almindelige hygiejne, eksempelvis badning og hjælp til sårpleje. Natca-féen har i øvrigt en telefon i huset og tager gerne en samtale med eksempelvisutrygge psykisk syge, som ringer fra deres hjem. Sammensætningen af brugerne iNatcaféen er af flere årsager forskellig fra nat til nat. En naturlig følge heraf er, atnattens forløb også varierer meget. Nogle nætter forløber helt problemfrit, mensandre er præget af mange konflikter og uro – til tider af en sådan karakter, at po-litiet må tilkaldes. I den forbindelse opererer Natcafeen med et kortfattet regel-sæt, som indbefatter forbud mod, at brugerne indtager nogen form for rusmiddel icaféen samt mod, at de opfører sig uacceptabelt og taler grimt over for personaleeller brugere i Natcaféen. I de tilfælde, hvor disse regler overtrædes, bliver bru-gerne bedt om at forlade stedet og får i særlige tilfælde ustedt en karantæne afvarierende varighed.MålgruppeDet er vanskeligt at give en entydig karakteristik af brugerne. Dog er hovedpar-ten, det vil sige cirka 80 %, mænd i alderen 20 til 50 år, og det anslås, at cirka 50% af disse er udlændinge (her eksklusive grønlænderne). Mange af brugerne er iøvrigt karakteriserede ved at være misbrugere, kriminaliserede og/ eller psykisksyge. Endvidere er de overordnet set kendetegnede ved at leve på sidelinjen afsamfundet – med en følelse af, at deres forskellighed ikke kan rummes i det al-mene samfund.

Beskrivelse af forskellige kategorier af brugereNatcaféen opererer ikke med en klar og afgrænset målgruppe. Grundtanken ersnarere, at caféen er til for alle de mennesker, der måtte have et akut behov forat komme. Dette ønske omfatter en vision om at kunne være til hjælp for alledem, som af den ene eller anden årsag er ekskluderede fra deltagelse i samfun-det, eksempelvis fordi de opholder sig illegalt i Danmark, eller fordi de ikke magterat deltage. Andre og mere velfungerende borgere er for så vidt også velkomne,men bliver, såfremt de er akut hjemløse, opfordret til at henvende sig et andetsted med mindre ”tunge” brugere. I reglen bruges Natcaféen dermed af de svage-ste og mest udsatte i det danske samfund. Denne gruppe er ikke homogen, menudgøres i praksis af en række arketypiske persongrupper:Traumatiserede flygtninge fra Afrikas Horn:Hovedsageligt mænd i slutningenaf tyverne, der er flygtet fra deres hjemland og en fortid som børnesoldater.Efter at have boet i Saltholmslejren har de fået lejligheder i byen eller er ipsykiatrisk behandling. De kan ikke kapere natten alene og kommer for at se,om der er nogle, de kender i Natcaféen. De, der ikke er under behandling, er ihovedsagen misbrugere af forskellige former for narkotika.Grønlændere:Denne gruppe udgøres af lidt flere kvinder end den ovennævn-te, men hovedparten er dog stadig mænd i alderen tyve år og opad. De erkendetegnet ved at være rejst væk fra deres tætte familierelationer. Mangekom med en intention om at tage en uddannelse eller et arbejde, men er afforskellige årsager mislykkedes i deres forsøg og er i stedet endt i et alkohol-misbrug. Idet flere af dem bor på steder, hvor det ikke er tilladt at have gæ-ster, mødes de i stedet i Natcaféen. De har et sparsomt ordforråd i andresprog end deres modersmål og er på den baggrund vanskelige for personaletat kommunikere med.Utilpassede danske misbrugere eller psykisk syge:Denne gruppe er blandet afkøn, men består igen hovedsageligt af mænd i alderen 35-55 år. Nogle kom-mer, fordi de er blevet udskrevet fra hospitalet, andre fordi de har afsonetstraf og andre igen, fordi de har haft en konflikt i hjemmet. Alle med det pro-blem, at de akut befinder sig på gaden og ikke har andre sted at gå hen. De,der har bolig, kommer gerne for at socialisere eller finde tryghed. Mange harogså dyr og kommer netop specifikt i Natcaféen i Stengade fordi de her, imodsætning til mange andre steder, må have deres husdyr med.Romaer:Romaerne kommer typisk til Danmark som en samlet familie. De errejst med bus hertil og har ofte planlagt hjemrejse igen efter en kortere ellerlængere periode i landet. De er i vestlig målestok fattige, er her illegalt ogkommer for tjene penge (typisk ved at tigge på gadehjørner). Forældrenekommer for at overnatte i Natcaféen. De er i hovedreglen ikke misbrugere,men idet de ofte kommer i grupper og kun taler deres eget sprog, kræver deten vis indsats fra personalet at få romaerne installeret i huset.Østeuropæere:Primært mænd, som er rejst til Danmark med et ønske om atfå et job og forbedre deres livsvilkår. Nogle er lige ankommet, andre har væ-ret i Danmark et godt stykke tid og er nu strandet her, fordi de ikke har fåetjob og ikke har nogen penge at rejse hjem for. De, der er så heldige at få etjob, ophører som regel med at komme i Natcaféen. En del kommer dog igen ide perioder, hvor de står uden arbejde. Mange af østeuropæerne stifter medtiden et fast bekendtskab med alkohol eller diverse euforiserende stoffer. Dekommer i Natcaféen, fordi det er det eneste sted, de bliver lukket ind, og fordide kan mødes med andre fra deres hjemland. De østeuropæiske brugere taler

Som det kan ses, bruges Natcafeen af mange forskellige typer mennesker, dervanskeligt lader sig beskrive og definere entydigt. Overordnet set kommer de dogalle i netop Natcaféen, fordi det er det eneste sted, der lukker dem ind uden atstille spørgsmålstegn ved deres tilstedeværelse og personlige bagage. Stort set al-le lever et ustabilt liv på kanten af samfundet. Nogle brugere lever af pensioner el-ler kontanthjælp, men størstedelen af brugerne har ingen reel indkomst. Få erselvforsørgende ved at samle flasker, tigge, samle skrald etc. Andre arbejder ille-galt og/eller bedriver en anden form for kriminalitet. For nogle brugere er Natca-féen et fast tilholdssted, mens den for at andre kun bruges for en kortere periode.En del af brugerne har personalet svært ved at kommunikere med, enten fordi deer psykisk ustabile, eller fordi brugerne ikke taler et sprog, som personalet forstår.Derudover undlader personalet ofte at tage kontakt til brugerne af respekt for de-res ønske om at ville være i fred. På den baggrund forbliver en gruppe af brugerneog deres liv ukendt for personalet, og personalets arbejde består primært i at bi-stå brugerne med praktisk hjælp til ting, der vedrører brug af husets faciliteter.

Kort forklaring af forandringsteoriVirkninger på langt sigtEn vigtig pointe i forhold til Natcaféen er, at det er et nødovernatningssted – ikke et fast tilholds-sted. Natcaféen er med andre ord et ustabilt tilbud, og for langt de fleste af brugerne ville andretilbud være at foretrække. Det er derfor et langsigtet mål, at der findes bedre og mere holdbareløsninger for de enkelte brugere. Hvis dette skal opnås, kræver det, at den enkelte bruger besid-der en tilstrækkelig forståelse for sin situation, at han/hun anser sig som værdig til bedre vilkår,samt at han/hun har det fornødne overskud til at træde ind i nye rammer. En forudsætning for atdette er muligt er, at brugernes helbredsmæssige (fysiske eller psykiske) tilstand er på et niveau,hvor det ikke hæmmer de aktuelle handlemuligheder. Endvidere er det vigtigt, at brugerens sam-lede livskvalitet er blevet forbedret på det sidste, således at det står klart, at handling kan med-føre øget livskvalitet. En forudsætning for at den enkelte bruger kan øge deres livskvalitet, vær-dighed og helbredsmæssige tilstand er, at brugeren selv ønsker en forandring og på den bag-grund tager affære – enten ved selv at handle og ændre sit liv eller ved at spørge personalet omhjælp til at finde en mere holdbar og tilfredsstillende løsning. Endvidere er det påkrævet, at bru-geren anerkender og stoler på andre mennesker og dermed gør positivt brug af andre menne-skers tilstedeværelse og ressourcer.Som et mere særskilt overordnet mål er det Natcaféens vision, at flere instanser vil bidrage til enændret praksis for de mennesker, Natcaféen huser. Hvis denne vision skal realiseres, kræver det,at problematikken erkendes af omverdenen, og at praktikere arbejder på at finde alternative løs-ninger.Virkninger på mellemlangt sigtOvenstående målsætning kræver for langt de fleste brugeres vedkommende, at deres evne til atdeltage/fungere i en social praksis forbedres, samt at deres egenindsigt øges. Dette forudsætter,at brugeren besidder et forholdsvist positivt selvforhold, samt at brugeren er nået til et punkt,hvor psykisk sygdom, misbrug eller andre behov kan overses nok til, at andre mennesker kanrummes, og egne problemer kan tages til overvejelse. Hvis dette skal opnås, er det essentielt, athver enkelt bruger oplever, at andre mennesker omkring dem anerkender og tolerer dem fordem, de er, samt, at der skabes et rum, hvor de kan lære at begå sig, herunder anerkende ogtolerere andre mennesker og deres behov. I dette arbejde er det en forudsætning, at personalet iNatcaféen behandler hver enkelt bruger respektfuldt og medmenneskeligt, samtidig med at desørger for, at der ikke foregår krænkelser brugerne imellem. Endeligt er det i den sammenhængessentielt, at der skabes et vist ”albuerum” til hver enkelt bruger, således at han/hun magter atsænke paraderne og forholde sig til sig selv og andre.Hvad angår den særskilte vision om en fremtidig ændret praksis, så kan problematikken kun for-ventes erkendt af omverdenen, hvis den formidles ud og diskuteres i samfundet.AktiviteterEn forudsætning for, at brugerne oplever sig anerkendt, er, at deres problemer og behov tagesalvorligt. Særligt vigtigt er det, at de mest basale behov imødekommes. I den sammenhæng erdet en forudsætning, at der står relevante faciliteter og personale til rådighed for brugerne, såle-des at der kan gives et måltid mad til de sultne, en soveplads til de trætte, pleje og omsorg til desyge og en snak til de utrygge og ensomme. Gennem disse aktiviteter oplever brugerne, at debliver anerkendt som et værdigt menneske, samtidig med at de sander, at ikke alle handlinger(eksempelvis de handlinger, der krænker andre mennesker) bliver anset som anerkendelsesvær-dige. Hvis brugernes evne til at fungere sammen med andre mennesker skal forbedres, kræverdet, at basale behov dækkes, samt at der skabes et rum, hvor den enkelte får et frirum til at væ-re sig selv og dermed finde sin tilgang til andre mennesker. I den sammenhæng kræver det, atder er personale til stede, som kan agere buffere/mæglere mellem de forskellige brugere og sør-ger for, at der er ro og orden i huset.Håbet er, at de studerende derefter formidler problematikken videre. I det hele taget forsøgerKirkens Korshær som organisation at synliggøre problematikken ved at formidle erfaringer frabåde Dagvarmestuen og Natcaféen videre til relevante medier.

BILAG 3: OVERSIGT OVER UDVALGTE BRUGERE I DOKUMENTATIONS-ARBEJDETKønMandAlder50Etnisk oprin-delseDanskUdbytte af brugen af NatcaféenKvindeMandKvindeMand45356335RomaAfrikanskDanskPolskMandMand4035DanskDanskMand50GrønlænderMand40AustralskMandMandMand352455AfrikanskRomaGrønlænderKvinde45PolskMandMand5530GrønlænderGrønlænderMandMandMand405025PolskGrønlænderAfrikanskAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesFår et afbræk fra gaden i trygge rammerIndgår i sociale relationer og får omsorg fra andre menneskerOplever anerkendelse og værdighed via akuthjælp og rådgivningAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesStabilisering af tilstanden via opfyldelse af akutte og basale fysiskebehovIndgår i sociale relationer og får omsorg fra andre menneskerOplever anerkendelse og værdighed via akut hjælp og rådgivningAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesFår et afbræk fra gaden i trygge rammerIndgår i sociale relationer og får omsorg fra andre menneskerAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drikkeog personlig hygiejne dækkesAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesIndgår i sociale relationer og får omsorg fra andre menneskerFår et afbræk fra gaden i trygge rammerAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesFår et afbræk fra gaden i trygge rammerAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesIndgår i sociale relationer og får omsorg fra andre menneskerAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesOplever anerkendelse og værdighed via akut hjælp og rådgivningAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drikkeog personlig hygiejne dækkesIndgår i sociale relationer og får omsorg fra andre menneskerIndgår i sociale relationer og får omsorg fra andre menneskerAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesFår et afbræk fra gaden i trygge rammerAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesIndgår i sociale relationer og får omsorg fra andre menneskerAkutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-ke, tøj og personlig hygiejne dækkesOplever anerkendelse og værdighed via akut hjælp og rådgivning