SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 44: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om social service (afskaffelse af elektronisk overvågning af børn og unge og skærpelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgnophold), fra social- og integrationsministeren

1. IndledningRegeringen ønsker med forslaget at tage første skridt mod en indsats over for kriminalitetstruede børn ogunge, hvor kriminalitetstruede børn og unge mødes med socialpædagogisk støtte. Børn og unge skal mærke,at deres handlinger har konsekvenser. Men formålet med disse konsekvenser skal være, at få det enkelte barneller den enkelte unge til at ændre adfærd på baggrund af en konsekvent pædagogisk indsats, som elektroniskovervågning ikke bidrager til. Regeringen vil på denne baggrund i forlængelse af det aktuelle lovforslag oglovforslaget om at hæve den kriminelle lavalder (fremsat af justitsministeren) senere iværksætte yderligereinitiativer med henblik på at understøtte denne udvikling.Forslaget indeholder to elementer:1. afskaffelse af muligheden for elektronisk overvågning (fodlænker) til børn og unge.2. skærpelse af kriteriet for anbringelse på en sikret afdeling.2. Lovforslagets indhold2.1. Afskaffelse af muligheden for elektronisk overvågning (elektroniske fodlænker) til børn og unge2.1.1. Gældende ret

Med virkning fra 1. juli 2009 er kommunerne forpligtede til i visse nærmere angivne situationer at meddeleet ungepålæg. Ungepålægget blev indført i lov om social service ved lov nr. 317 af 28. april 2009 omskærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg og kan bl.a. meddeles i situationer, hvorder foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en visgrovhed, eller at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer. Afgørelsen om etungepålæg kan træffes uden barnets eller den unges og forældremyndighedsindehaverens samtykke og kanpålægge børn og unge at udføre en eller flere konkrete handlepligter, som skal være egnede til at bidrage tilen løsning af den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder bl.a.fastsættes, at barnet eller den unge skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt i en given periode.Med lov nr. 627 af 11. juni 2010 om en skærpelse af reaktionsmulighederne over for udsatte børn og ungeindførte den tidligere regering med støtte fra DF pr. 1. juni 2009 muligheden for, at kommunerne kan træffeafgørelse om elektronisk overvågning af børn og unge ned til 12 år i forbindelse med et ungepålæg om atvære hjemme på et bestemt tidspunkt efter servicelovens § 57 b. Afgørelse om elektronisk overvågning kantræffes, 1) når der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge ikke vil overholde et sådantpålæg, og 2) det vurderes, at en afgørelse om elektronisk overvågning vil være medvirkende til at få barneteller den unge til at efterleve pålægget. En sådan afgørelse kan kun træffes, når afgørelsen vurderes at stå irimeligt forhold til indholdet af og formålet med ungepålægget. Den elektroniske overvågning kan højst haveen varighed af 1 måned og kan derefter forlænges. Pålægget om elektronisk overvågning kan dog højst haveen varighed af 3 måneder inden for en periode på 12 måneder.Der er ikke knyttet sanktioner til manglende efterlevelse af ungepålægget, herunder manglende efterlevelseaf en afgørelse om elektronisk overvågning i tilknytning til et pålæg om, at den unge skal være hjemme på etbestemt tidspunkt. Ungepålægget vil dog kunne ledsages af et tilsvarende forældrepålæg, hvor forældrenepålægges konkrete handlepligter, som bidrager til eller supplerer barnets eller den unges efterlevelse afungepålægget.2.1.2. Den foreslåede ordningMuligheden for elektronisk overvågning (elektroniske fodlænker) blev indført med det formål at sikre, at etpålæg om at være hjemme på bestemte tidspunkter om aftenen og natten blev overholdt.Det er regeringens opfattelse, at muligheden for elektronisk at overvåge børn og unge ikke er det rette middeltil at forebygge kriminel eller asocial adfærd. Regeringen er af den opfattelse, at elektronisk overvågningikke kan erstatte en konsekvent pædagogisk omsorg fra stabile voksne.Endvidere er muligheden for elektronisk overvågning et stort indgreb i den personlige frihed for de børn ogunge, som overvåges, og har karakter af en sanktion, som i nogle tilfælde kan være med til yderligere atstigmatisere den unge. Endelig hæfter regeringen sig ved, at muligheden for at anvende elektroniskovervågning som led i en socialpædagogisk indsats ikke har været efterspurgt i praksis af kommunerne.Det foreslås på den baggrund, at muligheden for at anvende elektronisk overvågning (elektroniskefodlænker) som led i et ungepålæg om at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt afskaffes.2.2. Skærpelse af mulighederne for anvendelse af sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgnophold2.2.1. Gældende retVed sikrede institutioner, jf. servicelovens § 67, stk. 3, forstås sikrede døgninstitutioner, hvor det er tilladt athave yderdøre og vinduer konstant aflåst, jf. § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 ommagtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (magtanvendelsesbekendtgørelsen).En afdeling eller en institution, der er aflåst hele eller næsten hele døgnet, skal være godkendt som en sikretafdeling eller institution af kommunalbestyrelsen eller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og driftaf den pågældende sikrede døgninstitution. Efter gældende regler, jf. § 123, stk. 1, i lov om social service,

kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anbringe børn og unge på en sikret afdeling, når det erpåkrævet. De nærmere betingelser følger af § 29 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.Det følger heraf, at der kan ske anbringelse på en sikret afdeling af sociale årsager, når1) dette er påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarligmåde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler,2) det i en indledende iagttagelsesperiode er påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videresocialpædagogiske behandling,3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er påkrævet, at deriværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling,Kriminalitet kan ikke i sig selv begrunde anbringelse af sociale årsager på en sikret afdeling. Men kriminellehandlinger kan udgøre et af flere elementer i den samlede vurdering af, om anbringelseskriterierne er opfyldt.Det er barnets eller den unges opholdskommune, der træffer afgørelse om anbringelse på en sikret afdelingsamt om, hvor længe barnet eller den unge skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne imagtanvendelsesbekendtgørelsens § 31. Afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet kan træffes både medog uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. servicelovens § 52,stk. 3, nr. 7, og § 58.2.2.2. Den foreslåede ordningAnbringelse af børn og unge på sikrede afdelinger er et alvorligt indgreb i den personlige frihed.Anbringelser på sikrede afdelinger bør derfor efter regeringens opfattelse kun ske, når det er strengtnødvendigt, og når målet med indsatsen ikke kan nås med andre, mindre indgribende indsatser.Det er regeringens opfattelse, at en socialpædagogisk indsats baseret på frivillighed og motivation i langt defleste tilfælde er bedre end en indsats baseret på tvang og indespærring. Samtidig skal det tages i betragtning,at kommunerne også har mulighed for at træffe afgørelse om anbringelse på en delvist lukket institution efterservicelovens § 123 b. Dette indebærer bl.a., at der er mulighed for at sikre, at børn og unge kan fastholdes ien socialpædagogisk behandling, med de øgede muligheder for fast- og tilbageholdelse, der er på disseinstitutioner, uden at gribe til den meget indgribende foranstaltning, det er, at placere en ung på en sikretafdeling.På den baggrund foreslår regeringen, at kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger skærpes fra ”påkrævet”til ”absolut påkrævet”, som det var før 1. juli 2010, jf. § 123, stk. 1, 1. pkt., i lov om social service.Som led i ændringen vil der ske en konsekvensændring af reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeFor så vidt angår elektronisk overvågning (elektroniske fodlænker) har lovforslaget ikke økonomiske elleradministrative konsekvenser for det offentlige.Skærpelsen af kriterierne for anbringelse på sikrede institutioner medfører kommunale mindreudgifter på 2,5mio. kr. årligt (2012-pl).Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børn og Familier, Børne- ogKulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening,Børne- og Ungdomspsykiatrisk elskab, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening,Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, DanskeHandicaporganisationer, Det Centrale handicapråd, Den Danske Dommerforening, Direktorat forkriminalforsorg, Familiestyrelsen, FOA - Fag og Arbejde, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af ledere for sundhedsordninger for børn og unge iDanmark, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen, HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder,Kennedy Centret, Kommunernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand forBørn og Unge, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen afKvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud, Lægeforeningen,Danmarks Lærerforening, Lærernes Centralorganisation, Plejefamiliernes Landsforening, Rigsadvokaten,Red Barnet, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningerne, Sundhedsstyrelsen, TABUKA,Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Ungdommens vel, Ungdomsringen, Rådet for Socialt Udsatte9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/Mindreudgifter2,5 mio. kr. årligt (2012PL)IngenNegative konsekvenser/MerudgifterIngen

§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.904 af 18. august 2011, som ændret ved § 10 i lovnr. 434 af 8. maj 2006 og lov nr. 468 af 18. maj2011, foretages følgende ændringer:§ 57 b.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelseom at meddele et barn eller en ung i alderen 12-17 året ungepålæg, når barnet eller den unge haradfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af ensådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller denunges udvikling er i fare, og når det vurderes, at etfrivilligt samarbejde med barnet eller den unge ogforældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52,stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets ellerden unges problemer. Afgørelsen om ungepålæg kantræffes uden forældremyndighedsindehaverenssamtykke.Stk. 2.Meddelelse af et ungepålæg forudsætter, atder foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge1) har ulovligt skolefravær, eller atundervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,2) har begået kriminalitet af et vist omfang eller envis grovhed,3) har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemereller4) nægter at samarbejde med de relevantemyndigheder om løsningen af barnets eller den ungesproblemer.Stk. 3.Et ungepålæg skal angive en eller flerekonkrete handlepligter for barnet eller den unge, somvurderes at være egnede til at bidrage til en løsning afbarnets eller den unges problemer, og som står irimeligt forhold til formålet. Det kan herunderfastsættes, at barnet eller den unge skal1) modtage en eller flere foranstaltninger efter § 52,stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,2) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkteller3) bidrage til at genoprette forrettet skade.1.§ 57 b, stk. 4-6,ophæves«.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelseom, at barnet eller den unge i tilknytning til en

afgørelse om ungepålæg, der indebærer, at barnet ellerden unge skal være hjemme på et nærmere fastsattidspunkt, jf. stk. 3, nr. 2, kan underlægges elektroniskovervågning, når der er bestemte grunde til at antage,at barnet eller den unge ikke vil overholde detmeddelte pålæg, og det vurderes, at elektroniskovervågning vil være medvirkende til at få barnet ellerden unge til at efterleve pålægget.Stk. 5.Afgørelsen om elektronisk overvågning efterstk. 4 skal stå i rimeligt forhold til indholdet af ogformålet med ungepålægget.Stk. 6.Afgørelsen om elektronisk overvågning efterstk. 4 træffes for en afgrænset periode på højst 1måned ad gangen. Den samlede varighed afelektronisk overvågning må ikke overstige 3 månederinden for en periode på 12 måneder.Stk. 7.Hvis der er truffet afgørelse om ungepålægefter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelseefter § 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltningerefter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, selv omforældremyndighedsindehaveren ikke ønskerforanstaltningen iværksat, når det vurderes, atformålet med foranstaltningen vil kunne opnås uansetdet manglende samtykke.Stk. 8.§ 57 a, stk. 5 og 8, finder tilsvarendeanvendelse på ungepålægget efter stk. 1.Stk. 9.Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse omungepålæg efter stk. 1 overveje, om der samtidig børtræffes afgørelse om forældrepålæg efter § 57 a.Stk. 10.Politiet kan yde bistand til kommunen vedudøvelsen af beføjelser efter § 64, stk. 2, når dissebeføjelser udøves i forbindelse med en afgørelse omungepålæg.Stk. 11.Socialministeren kan efter forhandling medjustitsministeren fastsætte nærmere regler om politietsbistand til kommunerne i forbindelse medgennemførelse af ungepålæg.

afgørelse om kontrol med barnets eller den ungesbrevveksling, telefonsamtaler og andenkommunikation med nærmere angivne personer udenfor institutionen. Afgørelsen træffes for en bestemtperiode. Kontrol af breve og andre henvendelser til ogfra offentlige myndigheder og til og fra en eventueladvokat, jf. § 72, stk. 3, må ikke finde sted. Enafgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efterreglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse reglerom kontrol med brevveksling, telefonsamtaler oganden kommunikation.Stk. 3.Under andre døgnophold uden for hjemmetend nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, måmagtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkeltetilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 4.Enhver form for magtanvendelse skalregistreres og indberettes af tilbuddet tilkommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for detilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf.§ 148 a, og regionsrådet for de tilbud, somregionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7.Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orientereropholdskommunen, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhedog administration på det sociale område omindberetningen. Socialministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om magtanvendelse og omregistrering og indberetning heraf.Stk. 5.For unge, der efter reglerne i retsplejelovener anbragt i sikrede afdelinger i stedet forvaretægtsfængsling, finder retsplejelovens § 771 og§ 772, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg ogbrevveksling m.v. tilsvarende anvendelse.Socialministeren fastsætter efter forhandling medjustitsministeren regler om besøg, brevveksling,telefonsamtaler og anden kommunikation.

Bilag 1