SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 422: Powerpoint fra foretræde d. 20/9-12, fra Dansk HøreCenter

HuskIngen ønsker et høreapparat, uden det er meget nødvendigtDer går 7 år fra behovet er der, til familien og kollegaerne presserborgeren til behandlingKun 40 pct. af dem, der kan hjælpes, har rent faktisk et høreapparatUbehandlet høretab giver større risiko for demensRegeringen satser på innovation, højteknologi og arbejdspladser. Alledele finde på området. Danske virksomheder sidder på halvdelen afverdensmarkedet, fordi de er innovative, og de har mangearbejdspladser her. Ødelæg ikke deres hjemmemarked ogudstillingsvindue ved at være tilfreds med teknologi fra 2002

Hvem er Dansk HøreCenter?•Kæde af høreklinikker med 21 afdelinger•Første klinik åbnet i 1994•Vi uddanner selv vore elever ved en længereuddannelse på højere niveau, og vi giver elevernegaranti for praktikplads•Vi satser på kvalitet•Vi tilbyder altid borgerne en testperiode medhøreapparat inden en evt. anskaffelse. Det er ensimpel og enkel måde at sikre sig, athøreapparaterne bliver anvendt

1. Regeringsudspillet af 8. juni 2012•••••••Regeringen foreslår, at området overføres til regionerne. Det er et fint forslag, hvisborgernes frie valg af leverandør følger medRegeringen glemmer forebyggelseRegeringen glemmer at gøre noget ved lægernes dobbeltrolleRegeringens besparelser rammer ensidigt borgere, der benytter de private klinikkerRegeringen foreslår en lang stribe voldsomme nedskæringer, som alene skal bæresaf de borgere, der vælger de for skatteborgerne billigere private klinikkerForslaget om at gå fra 4 til 5 år ved fornyelser kommer til at koste brugerne mangepenge, da der ikke kan fås garanti uden store prisstigningerDet virker helt urimeligt og frememdartet, at dem med det største handicap (høretabpå begge ører) skal rammes fire gange så hårdt som dem med det mindre handicap(høretab på et øre). Hvorfor denne skævvridning?Forslagene giver øget brugerbetaling, da de private klinikker nu næsten alle kørermed underskud

1.1. Konsekvenser for de hørehandicappede aftilskuddets nedsættelse 1. jan. 2011I 2010 kunne brugerne få 6.230 kr. pr. høreapparat i tilskud. I Dansk HøreCentersbrugerkreds betød det, at 27 pct. fik alle udgifter dækket ved tilskuddet.73 pct.valgte løsninger med en egenbetaling fra nogle få hundrede kroner til over 10.000kr.I 2011 kan brugerne efter L28B få 5.607 kr. pr. høreapparat i tilskud, og det betød- 25 pct. færre brugere på de private klinikker (Kilde: DELTA 2012 s. 17)- større brugerbetaling. Nu har over 84 pct. brugerbetaling – de fleste på flere tusindekroner- de økonomisk dårligst stillede må afstå fra behandling på grund af højerebrugerbetalingen- de borgere, som kun har mulighed for at få høreapparat til det nedsatte tilskud, fåren teknologimæssig væsentligt dårligere løsning- L28B sparede 125 pct. mere end forventet på tilskuddet til borgerne, der benytter deprivate klinikker, i alt over 100 mio. kr. (Kilde: L28 2010/11 skønnede 45,4 mio. kr.og DELTA 2012 s. 17 konkluderer 102,3 mio. kr.)- ingen prisændring på de offentlige klinikker – de er stadig helt gratis for borgerne

1.2. Konsekvenserne af detnye udspil er fejlberegnetBruger vi erfaringerne fra sidste beskæring af tilskuddet. Så kan vi konkludere:- Der er stor prisfølsomhed på høreapparatsområdet (10 pct. besparelse fjernede 25 pct.af kunderne)- De af regeringen foreslåede besparelser er langt voldsommere end sidst- De vil ramme meget voldsommere end beregnet- De vil ramme meget hårdere end sidst- Et forsigtigt skøn vil være 200 mio. kr. I Finansloven skønnes fra 78,1 i 2013 til 87, 8 i2016- Det vil give meget længere ventelister på de dobbelt så dyre offentlige klinikker ellerøgede udgifter til behandling på de offentlige klinikker- Det vil give fald i antallet af arbejdsduelige borgere- Mange borgere vil få dårlige høreapparater. Dansk HøreCenter vil kræve brugerbetalingaf alle kunder, da vi ikke vil sælge dårlige høreapparater- Omsætningsfaldet vil navnlig ramme de tre danske virksomheder, da de har de dyresteog bedste apparater- Det vil ødelægge det decentrale net af klinikker, mange med svag økonomi vil lukke, ogdet vil give mange arbejdsløse- Når fejlen er sket, og den skal rettes, så kan det være svært at få fagpersonalet tilbage

1.3. Konsekvenser for borgerneTilskuddet til første høreapparats nedsættes fra 5.607 kr. til 5.000 kr.Tilskuddet til andet høreapparats nedsættes fra 5.607 kr. til 3.000 kr.Konsekvenser:- Borgerne med dobbelt handicap får mere end fire gange så stor nedskæring, nemlig 3.214 kr.svarende til en reduktion knap 30 pct.- Ingen andre lande straffer de mest handicappede hårdest- Det giver efterspørgsel efter billigere og dermed dårligere teknologi, og dermed dårligere hørelse- Flere vil vælge den dobbelt så dyre offentlige behandling. Gør blot 10.000 personer det, koster detsamfundet ekstra ca. 43 mio. kr.- Flere vil fravælge høreapparater, og det giver flere arbejdsløse, jvfr. ”Uhørt”- Flere vil blive socialt isolerede og udløse andre offentlige omkostningerForlængelse af perioden mellem tilskud fra 4 til 5 årKonsekvenser:- Hovedparten af borgerne har egenbetaling på deres høreapparater, så de skifter ikke høreapparatermedmindre de er i stykker, eller deres hørelse kan blive forbedret med nye apparater- Borgerne må selv betale for reparationer i det femte år, normalt omkring 3.000 kr.- Flere må betale fuld pris ved udskiftning, når høreapparatet ikke kan repareres- Flere vil gå uden høreapparater frem til de kan få tilskud igen- Ingen producenter vil garantere i 5 år uden store prisstigninger. Nogle vil slet ikke garantereSamlet vil en hørehandicappet med to høreapparater over en 5-årig opleve ekstra udgifterpå ca. 6.000 kr. og en ringere hjælp til handicappet

1. Tvungen afprøvning af høreapparat i 3 til 5 uger, inden der kan bevilges tilskud . Besparelse ca.22mio. kr.2. Nogle få kommuner undlader at forlange ny ørelægehenvisning ved genudlevering af høreapparater.Hvis dette gøres til normal praksis, kan der spares skønsmæssigt omkring 35 mio. kr.3. Kontrol af høreklinikkernes journaler og undersøgelser kunne foregå elektronisk og foretages centraltplacerede af læger. Bevillig kunne ligeledes foretages centralt. Borgerne får det enklere,administrationen bliver enklere, og der spares et stort millionbeløb på henvisninger ca. 40 mio. kr.4. Tilskynde borgerne til at anvende de private klinikker, da det er halv pris, og da det dermed vil givestore besparelser og hurtigere behandling. Flyttes 10.000 behandlinger fra de offentlige klinikker tilde private kan der spares ca. 42 mio. kr. (+ ekstra lønsumsafgifter + besparelser i refusions aftransportomkostninger + besparelser på kommunikationscentrene + anskaffelse , forrentning ogafskrivninger på udstyr)5. Brugerbetaling på batterier og slanger. Det er normalt i udlandet. Kulegravningsudvalget skønnerbesparelsen til 13 mio. kr. hvert år6. Forebyggelse vil være en langsigtet besparelse

2. Ørelægers dobbeltrollePrivat praktiserende læger må ikke sælge medicin; men ørelæger sælger høreapparaterVi kender ikke andre lande, hvor det er lovligt. Det er f. eks. forbudt ved lov i Tyskland og Frankriga) Vi har mange eksempler på ørelægernes misbrug af den dominerende stilling:-Under 1 procent henvises direkte fra en ørelæge til Dansk HøreCenter, hvilket øger nødvendigheden afannoncering ganske betydeligt. Ørelægerne misbruger i stedet deres stilling, når de insistere på at henvisetil høreapparatsalg i egen klinik.-Fyens Stiftstidende (se bl. a. 11., 18. og 19. februar 2012) søgte aktindsigt i Odense Kommune, og de fandtkun én uafhængig ørelægeklinik. De fandt at lægernes private høreapparatsalg steg kraftigt (+ 62 pct.),medens de private under ét gik kraftigt tilbage (- 27 pct.)-Borgere, der vælger private klinikker, skal i over halvdelen af tilfældene godkendes af en konkurrent. Tænk,hvis COOPs kunder skulle godkendes i Bilka. Vor branche er på dette punkt uden sidestykke i dansklovgivning-Henvisninger nægtes med henvisning til vejledningens anbefalinger. Borgere svines til af ørelægerne, når debeder om henvisning til os.-Kommunernes ørelæger underkendes i Det Sociale Nævn (se f. eks. de mange sager som Agnete Parving,Københavns Kommune, tabte)b) Hvorfor referer ministeren i sin svar til Folketinget aldrig til ”Arbejdsgruppe om sundhedspersoners tilknytningtil lægemiddel- og medicoindustrien”? – Hvad sker her?c) Rigsrevisor Henrik Otbo forventede indgreb og kulgravningsrapporten nævner det , arbejdsgruppen skalarbejde med det, og de fleste partier mener det, men hvorfor er det ikke med?d) Skal DKHC - som kollegaer gør det - selv til at ansætte ørelæger? (Se senest Hørecenter Limfjord)e) Hvad siger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen?

3. Vejledningen fraSundhedsstyrelsen”Vejledning om høreapparatsbehandling, Vejledning 9096”, Sundhedsstyrelsen, den 3. marts 2009Den følger ikke Lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service. Det er et problem. For det lederkommuner og læger til at overtræde loven. Det Sociale Nævn har påtalt det.Sundhedsstyrelsen vil ikke rette den. Vi har sendt forslag til direktøren, men fået afvisende svar. Dehenviser klagerne til ministrene.Hvad gør vi indtil reformen er gennemført og ny vejledning skrevet?Vejledningen er skrevet af offentligt ansatte audiologer uden inddragelse af Dansk HøreCenter og andreprivate klinikker. Da vi lavede en stikprøve, så viste det sig, at vi kun kunne behandle 5 pct. af voreborgere, hvis vi skulle følge Vejledningen som en lov. Nu vælger vi at give borgerne det frie valg, somer i loven og som Det Social Nævn har understreget gang på gangDKHC ønsker at blive inddraget i det udvalg, der skal nyskrive Vejledningen. Det er godt den er der,men den skal ikke gå imod lovenDKHC ønsker at komme med i også det nye udvalg, som regeringen vil nedsætte på områdetDKHC ønsker også høj standard for uddannelsen på området

4. Sammenstilling af det offentliges udgifter tilbehandling på offentlige og private klinikker••De private høreklinikker er billigst ifølge kulegravningsrapporten, Region Midtjyllands undersøgelseog RigsrevisionenDet er uden at medtage det offentliges udgifter til apparater, lokaler, lønsumsafgift, transport ogmange andre følgeudgifter på sygehusene og de kommunale kommunikationscentre. Burde disseikke beregnes?Hvorfor skære voldsomt ned på dem, der er billigst, bedst (nyeste apparater, mere service ogmulighed for lån inden anskaffelse) og tættest på borgerne (ca. 200 klinikker mod 18 offentlige)?Hvorfor spare endnu mere på et område, som vil give større offentlige udgifter på grund af ringerearbejdsmarkedstilknytning og social isolation? ”Uhørt” dokumenterer et årligt tab på omkring påmellem 0,9 og 2,7 mia. kr. årligt i produktionen på grund af nedsat hørelseVar det en ide af opdatere ”Uhørt” med flere årgange samt opgøre de sociale omkostninger?Hvorfor spare på de borgere, der for et beskedent tilskud til høreapparatskøb, aflasterdet dyrere offentlige system?

Kilder:••••••••••••••••Lovforslag L28 i Folketingssamlingen 2010/11 – 1. samling. Lovforslaget senere opdelte til L28a og L28b”Kulegravning af høreapparatområdet” Udarbejdet af: Arbejdsgruppen til kulegravning af høreapparatområdet, Juni2012”Beskrivelse af samlet forslag på høreapparatområdet”, 8. juni 2012, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ogSocial- og Integrationsministeriet,Region Midtjylland: Notat om økonomi i forbindelse med høreapparattilpasning af Claus Meldgaard Jensen og PalleJørgensen, 03.02.2011Rigsrevisor om ørelægernes dobbeltrolle samt artikler om ørelægerne i Odense Kommune i Fyens Stiftstidende (bl.a.11.02.2012, 18.02.2012, 19.02.2012)Vibeke Tornhøj Christensen: ”Uhørt?”, Socialforskningsinstituttet 2006Gert Ravn: Rapport. IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2011. Udført for Indenrigs- ogSundhedsministeriet. 18. september 2011. DELTA. OdenseGert Ravn: Rapport. 2011 – Godkendelse af private leverandører af høreapparater. Udført for Indenrigs- ogSundhedsministeriet. 19. marts 2012. DELTA. Odense. 24 s.Vejledning om høreapparatsbehandling, Vejledning 9096, Sundhedsstyrelsen, den 3. marts 2009Henrik Otbo, Rigsrevisionen: Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat høreapparatbehandling, 16. november2010. Rigsrevisionen. KøbenhavnHenrik Otbo, Rigsrevisionen: Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab, 1. november2011. København. 3 s.Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012Anette Lykke Hindhede: Audiological rehabilatation in sociological perspektives, ph.d.-afhandling, DanmarksPædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, 2011, 120 s. + bilagJakob Brodersen: Interview. Høreforsorg overfokuserer på teknik,http://www.hoerelse.info/index.dsp?page=1981&searchstring=HindhedeLov nr. 573 af 24. juni 2005 om social serviceThisted Posten 12. september 2012: Thisted får nyt hørecenter

[email protected]