§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011, som ændret ved lov nr.286 af 28. marts 2012.1.§ 91affattes således:>>§ 91.Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 kanvælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan værekommunal.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal opfylde forpligtelsen i stk. 1 ved som minimum at:1) overholde gældende udbudsregler, eller2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis. Fritvalgsbeviset giver borgere, der er visiteret til hjælpefter § 83, adgang til, at den pågældende borger selv indgår aftale med en cvr-registreretvirksomhed om hjælpens udførelse, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kanmodtage hjælpen efter stk. 2, nr. 2.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis efter stk.2, nr. 2, om ordningen.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver afde ydelseskategorier efter § 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen.Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk. 2, nr. 2, tilden pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 6.Stk. 6. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsenstilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om beregningsgrundlaget for ogoffentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi.<<.2.§ 92ophæves.3.I§ 93, stk. 1,ændres>>§§ 91, 92, 94 og 94 b<<til>>§§ 91 og 94<<.4.§ 94 bophæves.

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets baggrund2.1. Udbredelsen af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp efter servicelovens § 832.2. Revision af § 94 b om servicebevisordningen3. Gældende ret3.1. Tildeling af hjælp efter servicelovens § 83 og opfølgning herpå3.2. Tilsyn og opfølgning på tilbud om hjælp efter servicelovens § 833.3. Kvalitetsstandarder for hjælp efter servicelovens § 833.4. Frit valg af leverandør af hjælp efter servicelovens § 83, jf. servicelovens §§ 91 og 923.4.1. Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for borgernes frie valg af leverandør3.4.2. Fastsættelse af kvalitetskrav3.4.3. Udbudsmodellen3.4.4. Godkendelsesmodellen3.4.5. Fastsættelse af priskrav i godkendelsesmodellen3.4.6. Fastsættelse af priskrav som led i udbud indenfor godkendelsesmodellens rammer3.4.7. Betaling og efterbetaling af leverandører3.4.8. Øvrige krav3.4.9. Om kommunalt tilskud og borgernes betaling for madservice efter servicelovens § 833.5. Udbudsreglerne3.5.1. Klageadgang3.5.1.1. Udbudsreglerne3.5.1.2. Konkurrenceloven3.6. Servicebevisordning3.6.1. Revision af servicelovens § 94 b om servicebevisordningen3.6.2. Evaluering af servicebevisordningen efter servicelovens § 94 b4. Forslagets indhold

1. IndledningMed dette lovforslag fremsætter regeringen forslag om at forenkle reglerne for kommunalbestyrelsenstilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør på hjemmehjælpsområdet, og om at reducerekommunalbestyrelsens administrative opgaver i forbindelse med konkurrenceudsættelse afhjemmehjælpsydelser. Regeringen vil fastholde borgernes ret til frit valg af leverandør af personlig ogpraktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83 (hjemmehjælp).Forslagets formål er at give kommunalbestyrelsen mere frihed til at tilrettelægge hjemmehjælpen påbaggrund af områdespecifikke overvejelser om markedsforhold, særlige lokale hensyn og borgernes behov.Det er endvidere forslagets formål at styrke kommunalbestyrelsens muligheder for at opnå mereomkostningseffektive løsninger. Det skal blandt andet ske ved at konkurrenceudsættelse af hjemmehjælpengøres lettere for kommunerne, eksempelvis ved at gøre det muligt at konkurrenceudsættehjemmehjælpsydelser sammen med andre driftsområder, såsom plejeopgaverne i plejeboliger. Det skalsamtidig forbedre kommunalbestyrelsens forudsætninger for at etablere frit valg på områder, hvor det frievalg i dag er begrænset, eksempelvis på den personlige pleje.Forslaget forventes at skabe nye muligheder for de private leverandører. Kommunalbestyrelsen forventesat gennemføre flere og større udbud, Det vil understøtte markedet for de private leverandører, herundersærligt for de store leverandører. Dertil forventes forslagets del om et fritvalgsbevis at give mindre, privateleverandører gode muligheder for at fortsætte eller komme ind på markedet for levering afhjemmehjælpsydelser.2. Lovforslagets baggrundDet fremgår af kommuneøkonomiaftalen for 2013, at”Regeringen vil gøre det lettere for kommunerne attilbyde borgerne frit valg på hjemmehjælpsområdet. Særreglerne på området skal fjernes, og det skal værelettere for kommunerne at indgå aftaler med private leverandører. Borgerens frie valg fastholdes. Det frigør132 mio. kr. i kommunerne i 2013 til borgernær service.”Hjemmehjælpsmodtagere har siden 1. januar 2003 haft ret til frit valg af leverandør afhjemmehjælpsydelser. Regelsættet, der regulerer området, er ofte kritiseret af KL, personaleorganisationerneog erhvervsorganisationerne for at være komplekst og ufleksibelt. Forud for forhandlingerne om Finanslovenfor 2012 besluttede regeringen at igangsætte et arbejde om en ny model for valgfrihed påhjemmehjælpsområdet.Regeringen har allerede taget det første skridt i regelforenklingen af området for frit valg af leverandør afhjemmehjælp. Som led i udmøntningen af Finanslovsaftalen for 2012 afskaffede regeringen og Enhedslistenpr. 5. jan. 2012 således kravet om, at kommunernes timeprisberegning skal foretages på baggrund afregistreringer om den faktisk leverede tid i hjemmeplejen, når kommunerne bruger den såkaldtegodkendelsesmodel.Som led i udmøntningen af kommuneøkonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL, foreslås det, atsærreglerne i lov om social service (serviceloven) §§ 91 og 92 for, hvordan kommunalbestyrelsen skal skabegrundlag for borgernes frie valg, ophæves. Dermed vil kommunalbestyrelsen fremover alene skulle følge degenerelle udbudsregler, når kommunalbestyrelsen indgår aftale med private leverandører om at udførehjemmehjælpen. Regeringen foreslår også at gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at beslutte, atborgerne, der er visiteret til hjemmehjælp, i stedet skal tilbydes frit valg med en såkaldtfritvalgsbevisordning, hvor borgerne selv udvælger og indgår aftale med en cvr-registeret privat leverandør.Det er regeringens holdning, jf. regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”, at”mange årsstatsstyring og detailregulering af kommunerne har øget mistilliden mellem stat og kommuner. Overflødigedokumentationskrav og uhensigtsmæssig statsstyring skal erstattes af friere men forpligtende rammer forkommunerne.”2.1. Udbredelsen af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp efter servicelovens § 83

Kommunalbestyrelsen har i dag pligt til at sikre det frie valg ved gennem prækvalifikation at stille en kredsaf private leverandører til rådighed, som de visiterede borgere kan vælge mellem. Kommunalbestyrelsen skaltil brug herfor benytte enten den såkaldte godkendelsesmodel, udbudsmodellen eller udbud indenforgodkendelsesmodellen. Erfaringerne viser imidlertid, at den udbredte brug af godkendelsesmodellen kundelvist har sikret udbredelse af frit valg af leverandør.Borgernes valgmuligheder er størst, når det gælder praktisk hjælp. I april 2012 var der ifølgewww.fritvalgsdatabasen.dk mere end én leverandør af praktisk hjælp i ca. 93 pct. af kommunerne, mens ca.79 pct. af kommunerne havde mere end én leverandør af personlig pleje.Andelen af kommuner, der tilbyder frit valg er stigende. I 2007 var der mere end én leverandør afhenholdsvis praktisk hjælp i ca. 79 pct. af kommunerne og personlig pleje i ca. 61 pct. af kommunerne.Der er i dag 334 private leverandører af praktisk hjælp og 111 private leverandører af personlig pleje. Alleleverandører af personlig pleje leverer samtidig også praktisk hjælp.Den personlige pleje omfatter omkring 80 pct. af det samlede antal leverede hjemmehjælpstimer tilborgerne og tegner sig for anslået 82 pct. af kommunernes samlede udgifter til hjemmehjælp. Udgifterne tilprivate leverandører tegner sig for ca. 11 pct. af kommunernes samlede udgifter til hjemmehjælp.Andelen af borgere, som benytter en privat leverandør, er stigende. I 2011 modtog knap 45 pct. afhjemmehjælpsmodtagerne praktisk hjælp og/eller madservice fra en privat leverandør, mens godt 35 pct. afhjemmehjælpsmodtagerne modtog tilsvarende ydelser i 2008. Andelen af hjemmehjælpsmodtagerne med enprivat leverandør af personlig pleje steg fra 3,4 pct. i 2008 til 5,3 pct. i 2011.Borgerne er generelt tilfredse med den hjemmehjælp, de modtager, og tilfredsheden er stigende. Fra 2007til 2011 er tilfredsheden med kvaliteten af praktisk hjælp steget fra 83 pct. til 88 pct. for så vidt angårkommunale leverandører og fra 88 pct. til 90 pct. for så vidt angår private leverandører. Tilfredsheden medkvaliteten af personlig pleje er steget fra 88 pct. til 91 pct. for så vidt angår kommunale leverandører og fra69 pct. til 86 pct. for så vidt angår private leverandører.2.2. Revision af § 94 b om servicebevisordningenDet fremgår af lov nr. 314 af 28. april 2009 om markedsføring af leverandører af samt servicebevis tilpersonlig og praktisk hjælp i ikrafttrædelses og overgangsbestemmelsen i lovens § 2, stk. 2, at”socialministeren senest i folketingsåret 2012-13 fremsætter forslag til revision af § 94 b som affattet veddenne lovs § 1, nr. 5.”.På denne baggrund indeholder lovforslaget også en revision af servicebevisordningeni servicelovens § 94 b.3. Gældende ret3.1. Tildeling af hjælp efter servicelovens § 83 og opfølgning herpåI servicelovens § 83 fastslås, at kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde personlig og praktisk hjælp ogmadservice i hjemmet til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Den kommunale myndighed skal efter servicelovens § 88 træffe sin afgørelse om hjælp efter servicelovens§ 83 på baggrund af en konkret og individuel vurdering af ansøgerens behov for denne hjælp og medudgangspunkt i det kommunalt fastsatte serviceniveau, som dette fremgår af kommunens kvalitetsstandard,jf. servicelovens § 139. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alleanmodninger om hjælp fra ansøgeren.Det følger af servicelovens § 88, stk. 2, at tilbuddene om hjælp efter servicelovens § 83 skal bidrage dels tilat vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov.Det følger af servicelovens § 90, at hjælp efter servicelovens § 83 skal leveres i overensstemmelse med denafgørelse, kommunalbestyrelsen har truffet efter servicelovens §§ 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørgefor, at den tildelte hjælp efter § 83 leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde deaftaler, der i forbindelse med afgørelsen efter servicelovens§ 88, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen.

3.2. Tilsyn og opfølgning på tilbud om hjælp efter servicelovens § 83Det følger af den kommunale styrelseslov, at det grundlæggende ansvar for varetagelse af de kommunaleopgaver påhviler den valgte kommunalbestyrelse.I lov om retssikkerhed og administration af det sociale område (retssikkerhedsloven) § 15 fastslås, atkommunalbestyrelsen har ansvaret for, hvordan kommunen planlægger og udfører sin virksomhed på detsociale område.Efter retssikkerhedslovens § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan dekommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udførespå.Det nærmere indhold og omfang af tilsynspligten efter retssikkerhedsloven er ikke fastlagt nærmere. Det ersåledes op til den enkelte kommunalbestyrelse at tage stilling til, hvordan tilsynet konkret skal planlægges ogudføres i kommunen.I forarbejderne til retssikkerhedsloven, L 228 fremsat den 26. april 1997 og vedtaget som lov 453 af 10.juni 1997, anføres dog bl.a., at der skal være tale om et aktivt tilsyn, hvor kommunalbestyrelsen aktivt skalpåse, at borgerne får den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet i udførelsen, sommyndigheden har besluttet, at der skal være. Tilsynet omfatter både de økonomiske og de indholdsmæssigerammer. For at kommunalbestyrelsen kan føre tilsyn med kvaliteten af de opgaver, der udføres, er det vigtigtat forholdet mellem de lokalpolitiske målsætninger og den faktiske indsats kan vurderes.Af forarbejderne fremgår endvidere, at pligten til at føre tilsyn også gælder for hjælp, som udføres af andreend ansatte i kommunen, herunder private leverandører mv. Kommunalbestyrelsen har altid ansvaret for,hvordan opgaverne løses uanset hvem, der konkret udfører opgaven.De generelle bestemmelser i retssikkerhedsloven om tilsyn suppleres af særlige bestemmelser iserviceloven om tilsyn.Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelseom i forhold til den enkelte person i henhold til servicelovens § 83 samt kommunalbestyrelsens pligt tilløbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, er reguleret iservicelovens § 148.Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at ydehjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, fører tilsyn med de tilbud, somkommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk.1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. servicelovens § 148 a.Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at ydehjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig,at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der erbehov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidtmuligt i samarbejde med denne.Det følger af servicelovens § 151, stk. 1, at der endvidere er pligt til at føre tilsyn med, at de kommunaleopgaver efter servicelovens § 83 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen hartruffet efter denne bestemmelse og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf.servicelovens § 139.Kommunalbestyrelsen er i henhold til servicelovens § 151 c forpligtet til at udarbejde og offentliggøre entilsynspolitik for tilbud efter servicelovens § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efterservicelovens § 91. Tilsynspolitikken skal ifølge servicelovens § 151 c, stk. 2, indeholde kommunensprocedurer for udførelse af tilsyn med disse tilbud og for opfølgning på tilsynet. Endvidere omfattertilsynsopgaven de leverandører, der udfører opgaverne efter servicelovens § 83 for kommunalbestyrelsen imedfør af servicelovens § 91. Kommunalbestyrelsen skal i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet fortilbud efter servicelovens § 83 og om udarbejdelse af kvalitetsstandarder efter servicelovens § 139 mindst éngang årligt følge op på tilsynspolitikken, jf. servicelovens § 151 c, stk. 3, herunder foretage de nødvendigejusteringer.

3.3. Kvalitetsstandarder for hjælp efter servicelovens § 83Efter servicelovens § 139, udmøntet i § 1 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarderog frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v., skal kommunalbestyrelsen mindst én gangårligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens § 83.Kvalitetsstandarden skal, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, indeholde generel serviceinformation til borgerneom den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v. efterlovens § 83.Kvalitetsstandarden skal, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, indeholde en beskrivelse af det serviceniveau,kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter lovens § 83. Beskrivelsen af indholdet, omfanget ogudførelsen af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellemserviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skalendvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges oppå de fastsatte mål, jf. bekendtgørelsens § 2.Endelig skal det, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4, fremgå af kvalitetsstandarden, hvilke kvalitetskrav, jf.bekendtgørelsens §§ 7-11, kommunalbestyrelsen stiller til leverandører af hjælp efter lovens § 83, herunderkrav til personalets kompetencer mv.Kommunalbestyrelsen skal, jf. bekendtgørelsens § 2, mindst én gang årligt følge op på de fastsatte mål, derefter § 1, stk. 3, er fastsat for kvaliteten og styringen af hjælpen efter lovens § 83, samt på de kvalitetskrav tilleverandører af hjælp efter lovens § 83, der er fastlagt efter § 1, stk. 4.3.4. Frit valg af leverandør af hjælp efter servicelovens § 83, jf. servicelovens §§ 91 og 92Med vedtagelsen af L 130 (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.), vedtaget ved lov nr.399 af 6. juli 2002, blev kommunalbestyrelsen pr. 1. januar 2003 pålagt at sikre, at modtagerne af personligog praktisk hjælp og madservice efter § 83 har frit valg af leverandør.Reglerne for frit valg af leverandør af hjemmehjælp blev revideret med L 33 (Revision af reglerne om fritvalg af leverandør i hjemmeplejen m.v.), vedtaget ved lov nr. 329 af 18. maj 2005. Loven indebar enjustering af reglerne om frit valg af leverandør af hjemmehjælp, herunder en præcisering afkommunalbestyrelsens pligt til at skabe grundlag for, at borgerne fremover frit kan vælge mellem forskelligeleverandører gennem brugen af enten den såkaldte udbudsmodel eller godkendelsesmodellen. Desudenindebar loven en forenkling af procedurerne i forbindelse med godkendelse af leverandører i hjemmeplejen.Endvidere indførtes ved lov nr. 329 af 18. maj 2005 om revision af reglerne om frit valg af leverandør ihjemmeplejen m.v., efter anbefaling fra Konkurrencerådet, en pligt til kommunalbestyrelsen om atefterbetale leverandørerne, hvis det efterfølgende viser sig, at timeprisen har været fastsat for lavt. Formåletvar at sikre lige konkurrencevilkår mellem private og kommunale leverandører, og samtidig bevarekommunalbestyrelsens adgang til at indregne forventede effektiviseringer i priskravet til leverandørerne.Lovforslag L 33 var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 143, der blev fremsat den 15.december 2004, og udgjorde samtidig en udmøntning af en daværende revisionsbestemmelse i § 150 iserviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004.Endvidere blev det med L 113 (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig ogpraktisk hjælp), vedtaget ved lov nr. 314 af 28. april 2009, indført, at kommunalbestyrelsen ikke længereskulle udarbejde informationsmateriale om alle godkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp. Istedet forpligtedes den kommunale myndighed til at oplyse om, hvilke leverandører der er godkendt, og til atformidle leverandørernes markedsføringsmateriale til de borgere, der er visiteret til hjemmehjælp.Siden ovennævnte loves ikrafttrædelse, er regelsættet om frit valg af leverandør af hjemmehjælp løbendeblevet revideret ved bekendtgørelsesændringer indenfor rammerne af bestemmelserne om social- ogintegrationsministerens bemyndigelse hertil, indført ved lov nr. 399 af 6. juli 2002 og lov nr. 329 af 18. maj2005, jf. servicelovens § 92, stk. 4 og 6.3.4.1. Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for borgernes frie valg af leverandør

I henhold til servicelovens § 91, stk. 1, har kommunalbestyrelsen pligt til at skabe grundlag for, atmodtagere af personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) efter servicelovens § 83 kan vælgemellem forskellige leverandører af hjælpen. Til dette formål skal kommunalbestyrelsen sikre, atkvalificerede private leverandører får adgang til at levere ydelser efter servicelovens § 83.Reglerne om frit valg af leverandør er endvidere udmøntet i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 omkvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. i henhold servicelovens §92, stk. 4 og 6, om social- og integrationsministerens bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte reglerfor, hvornår kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling fra leverandøren, samt regler for opgørelse ogoffentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitets- og priskrav, regler for gennemførelseaf udbud efter udbudsmodellen, regler for efterbetaling af private leverandører, og regler for, hvornårkommunalbestyrelsen kan undtages fra pligten til at indgå kontrakt.Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutningom at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kommunalbestyrelsens fastsatte pris-og kvalitetskrav, eller bringe ydelser efter § 83 i udbud. Det følger videre, at kommunalbestyrelsen skalsikre, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem leverandører.Kommunalbestyrelsen kan ifølge servicelovens § 92, stk. 1, afvise at indgå kontrakt med leverandøren,hvis dennes kvalifikationer ikke opfylder den pågældende kommunalbestyrelses kvalitetskrav.Kommunalbestyrelsen skal ifølge servicelovens § 92, stk. 5, indgå skriftlig aftale med den valgteleverandør om udførelsen af den hjælp, der er truffet afgørelse om efter servicelovens § 88, stk. 1, omleverancesikkerhed efter servicelovens § 90 og om betaling m.v.For at borgerne kan benytte det frie valg af leverandør, skal kommunalbestyrelsen ifølge servicelovens §92, stk. 2, i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter servicelovens § 83 oplyse borgere visiteret til dennehjælp om alle godkendte leverandører, og udlevere eventuelt materiale fra godkendte leverandører tilborgerne. I forbindelse med ændringer i leverandørkredsen skal alle modtagere af hjælp efter servicelovens§ 83, der er omfattet af de ændrede valgmuligheder, orienteres om dette. Hvis formidlingen af materialetmedfører væsentlige ekstra omkostninger for kommunen, kan leverandøren opkræves betaling formeromkostningerne i forbindelse med formidlingen, jf. servicelovens § 92, stk. 3.Ifølge § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en fristfor, hvornår modtagere af hjælp efter lovens § 83 efter anmodning har ret til at skifte til andre godkendteleverandører. Fristen for skift af leverandør skal være rimelig og må ikke overstige en måned fra udgangen afden måned, hvori modtageren af hjælpen har anmodet om at skifte leverandør.Det følger videre af § 9, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, at kommunalbestyrelsen kanstille krav om, at leverandøren skal acceptere alle modtagere, der vælger den pågældende leverandør.3.4.2. Fastsættelse af kvalitetskravKommunalbestyrelsen skal ifølge servicelovens § 91, stk. 1, 3. punktum, fastsætte og offentliggøre dekvalitetsmæssige krav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, jf.servicelovens § 139, herunder krav til, hvilket beredskab der, jf. servicelovens § 90, kræves afleverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter § 83, kan effektueres. Kvalitetskravene skalvære saglige, konkrete og velunderbyggede, og må ikke være konkurrenceforvridende.Ifølge § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, skal kommunalbestyrelsen fastsætteselvstændige kvalitetskrav for ydelseskategorierne personlig pleje, madservice med udbringning til hjemmet,madservice uden udbringning til hjemmet og øvrig praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen skal ifølgebekendtgørelsens § 10, stk. 2,, fastsætte særskilte kvalitetskrav for alle ydelser, der produceres uden forhjemmet.Jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen ikke stille som kvalitetskrav til leverandører afmadservice, at leverandørerne skal benytte en bestemt produktionsform, det vil sige eksempelviskølevakuummad eller varmholdt mad. Ved produktionsform skal dermed forstås produktets beskaffenhed.Kommunalbestyrelsen har således ikke adgang til at fastsætte særskilte ydelseskategorier baseret påproduktionsform.

3.4.3. UdbudsmodellenKommunalbestyrelsen kan, jf. servicelovens § 91, stk. 2, vælge at sikre kvalificerede leverandørers adgangvia udbudsmodellen. Det følger af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, atkommunalbestyrelsen inden et udbud skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal indgås kontrakt med 2, 3,4 eller 5 leverandører. Det følger videre af § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsen inden et udbud skal træffebeslutning om, hvorvidt der skal indgås kontrakt med to eller flere leverandører af madservice.Kommunalbestyrelsen skal efter en udbudsforretning indgå kontrakt med mindst to kvalificeredeleverandører af henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp samt af madservice efter servicelovens § 83.Kontrakterne skal indgås med de leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud.Grundlaget for udbudsmaterialet er de efter servicelovens § 91, stk. 1, fastsatte kvalitetskrav.Det følger videre af bekendtgørelsens § 4, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal afslå at indgå kontrakt meden leverandør ved en udbudsforretning, hvis denne leverandørs bud overstiger det billigste bud med mereend 10 pct., selvom buddet falder inden for det fastlagte antal leverandører. Kommunalbestyrelsen kan dogvælge at indgå kontrakt med en leverandør, hvis bud overstiger det billigste bud med mere end 10 pct., hvisdet er en forudsætning for, at der som minimum er to leverandører af den udbudte ydelseskategori.Kommunalbestyrelsen har ifølge § 18 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, pligt til at indgå kontraktmed de leverandører, der har vundet udbuddet. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde afvise atgodkende og indgå kontrakt med en leverandør. Afvisningen skal kunne begrundes med tilsvarende forhold,som omhandlet i udbudsdirektivets artikel 45.Hvis det efter et udbud ikke er muligt at indgå kontrakter i overensstemmelse med ovennævnte betingelser,herunder betingelserne i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, eller hvis kommunalbestyrelsen ikkebenytter udbudsmodellen, skal kommunalbestyrelsen ifølge servicelovens § 91, stk. 3 og 4, benyttegodkendelsesmodellen.3.4.4. GodkendelsesmodellenHvis kommunalbestyrelsen skaber valgfrihed via godkendelsesmodellen, skal kommunalbestyrelsen ifølgeservicelovens § 91, stk. 4, fastsætte og offentliggøre de priskrav, der stilles til leverandører af personlig ogpraktisk hjælp efter servicelovens § 83, jf. servicelovens § 139, ud over de kvalitetskrav, der skal fastsættes imedfør af udbudsmodellen, jf. servicelovens § 91, stk. 2.Det følger af servicelovens § 91, stk. 5, og § 18 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, atkommunalbestyrelsen har pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylderkommunalbestyrelsens pris- og kvalitetskrav. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde afvise atgodkende og indgå kontrakt med en leverandør. Afvisningen skal kunne begrundes med tilsvarende forhold,som omhandlet i udbudsdirektivets artikel 45.3.4.5. Fastsættelse af priskrav i godkendelsesmodellenDet følger af servicelovens § 91, stk. 6, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte priskravene ud fra enkalkulation af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp ioverensstemmelse med de stillede kvalitetskrav, når kommunalbestyrelsen anvender godkendelsesmodellen.Ifølge § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, skal kalkulation af kommunensgennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig ogpraktisk hjælp omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig ogpraktisk hjælp. Kalkulationen skal ske med udgangspunkt i det seneste afsluttede regnskabsår.Ifølge bekendtgørelsens § 12, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt fastsætte priskrav tilleverandører af personlig og praktisk hjælp. Ifølge § 12, stk. 2, skal priskrav opgøres på baggrund aftimeprisen for henholdsvis personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Ifølge § 12, stk. 3, fastsættes priskrav forydelser, der produceres uden for hjemmet, pr. ydelse.Det følger af bekendtgørelsens § 13, at kommunalbestyrelsen som minimum skal fastsætte priskrav forpersonlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje på øvrige tider, madservice med udbringning til hjemmet,madservice uden udbringning til hjemmet samt øvrig praktisk hjælp.

I henhold til § 14, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 skal valg af fordelingsnøgle i detilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende en fordelingsnøgle for andelen af omkostninger til enydelseskategori, begrundes nærmere. Omkostninger, der er direkte henførbare til en bestemt ydelseskategori,kan ikke indgå i fordelingsnøgler.Ifølge bekendtgørelsens § 14, stk. 5, må kommunalbestyrelsen kun indregne tilskud, som privateleverandører kan opnå på tilsvarende vis i priskravet.Det følger af servicelovens § 91, stk. 7, at fastsættelsen af priskravene kan fraviges, når fravigelsen erbegrundet i forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer ikommunens kvalitetsstandard, jf. servicelovens § 139. Kommunalbestyrelsen skal ifølge § 16, stk. 1, ibekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, tage bevillingsmæssig stilling i forhold til det kommunale budget,hvis forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer ikvalitetsstandarden indgår ved fastsættelsen af priskravet.Ifølge bekendtgørelsens § 16, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor der ikke er en kommunalleverandørvirksomhed for de relevante ydelseskategorier, fastsætte priskravene som de gennemsnitlige,langsigtede omkostninger ved den eller de private leverandørers levering af ydelserne.Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2012 afskaffedes pr. 5. jan. 2012 kravet om, atkommunalbestyrelsens timeprisberegning skulle foretages på baggrund af registreringer om den faktiskleverede tid i forbindelse med udførelsen af hjælpen, jf. bekendtgørelse nr. 1397 af 21. december 2011 omforenkling af kommunalbestyrelsens prisberegning. Dermed kan kommunalbestyrelsen benytte det anslåedetimeforbrug for perioden ved fastsættelsen af timeprisen.3.4.6. Fastsættelse af priskrav som led i udbud indenfor godkendelsesmodellens rammerPrisfastsættelsen kan ifølge § 91, stk. 7, 2. punkt, og stk. 8, fraviges, hvis en kommunalbestyrelse, der harvalgt at bruge godkendelsesmodellen, vælger at gennemføre en udbudsforretning med henblik på at finde enprivat hovedleverandør til ydelserne efter servicelovens § 83 i stedet for den kommunaleleverandørvirksomhed. Efter udbudsforretningen fastsættes priskravet til de øvrige leverandører, somkommunalbestyrelsen skal indgå kontrakt med, til kommunens omkostninger ved kontrakten med den privateleverandør, der har vundet udbuddet.Det er en betingelse herfor, at den leverandør, der har vundet udbuddet, accepterer, at den kontrakt, derindgås efter udbuddet, danner grundlaget for kommunalbestyrelsens indgåelse af kontrakt med andreleverandører. Det er endvidere en betingelse, at kommunens kontrakt med den leverandør, der har vundetudbuddet, er offentlig.3.4.7. Betaling og efterbetaling af leverandørerDet følger af § 19 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, at kommunalbestyrelsen skal betale allegodkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp mv. i overensstemmelse med de offentliggjortepriskrav og de nærmere betingelser i kontrakten mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte leverandør, ogat kommunalbestyrelsen betaler for levering af ydelser efter et udbud i overensstemmelse med betingelsernei kontrakten mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte leverandør.Ifølge servicelovens § 91, stk. 9, har kommunalbestyrelsen pligt til at efterbetale private leverandører i detilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at de fastsatte priskrav er lavere end de faktiske omkostninger vedlevering af personlig og praktisk hjælp, når kommunalbestyrelsen benytter godkendelsesmodellen.I forbindelse med kommunalbestyrelsens aflæggelse af årsregnskab skal der i henhold til § 14, stk. 6, ibekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, ske opfølgning og kontrol af, om priskravet har været fastsatkorrekt, herunder om eventuelt forventede effektiviseringer eller ændringer i kvalitetsstandarden ergennemført.Det følger videre af bekendtgørelsens § 20, stk. 2, at efterbetalingen skal ske senest to måneder efter, atkommunalbestyrelsen er blevet opmærksom på, at priskravet er lavere end leverandørvirksomhedensgennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp. Efterbetalingen skalomfatte hele perioden, hvor priskravet har været fastsat for lavt. Kommunalbestyrelsen skal, jf.

bekendtgørelsens § 14, stk. 7, justere priskravet for personlig og praktisk hjælp fremadrettet senest tomåneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at der er misforhold mellem priskravet og degennemsnitlige, langsigtede omkostninger.3.4.8. Øvrige kravKommunalbestyrelsen skal, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, som led i offentliggørelsenelektronisk indberette de fastsatte kvalitets- og priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp tilSocialministeriet, der sørger for elektronisk offentliggørelse. Kommunalbestyrelsens kvalitets- og priskravkan tidligst få virkning fra dagen for offentliggørelse af de indberettede oplysninger.Endvidere skal kommunalbestyrelsen ifølge § 18, stk. 4, i bekendtgørelsen, foretage elektroniskindberetning til Socialministeriet, der sørger for elektronisk offentliggørelse, umiddelbart efter indgåelse afkontrakt med den enkelte leverandør.Socialministeriet oprettede Fritvalgsdatabasen til brug herfor som led i implementeringen af frit valg afleverandør.Det følger af bekendtgørelsens § 11, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidtkommunen skal opdeles i distrikter. Foretager kommunalbestyrelsen distriktsopdeling, gælder det, på sammevis som for tilrettelæggelse af hjemmehjælp i hele kommunen, at kommunalbestyrelsen skal beslutte omgodkendelsesmodellen, udbudsmodellen eller udbud indenfor godkendelsesmodellen skal finde anvendelse idet enkelte distrikt, ligesom at kommunalbestyrelsen skal fastsætte pris- og kvalitetskrav for det enkeltedistrikt.Ifølge § 21 i bekendtgørelsen, skal kommunalbestyrelsen foretage løbende registrering af indtægter ogomkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed, og forestå en regnskabsmæssig redegørelse for dekommunale omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp,herunder eventuelle afvigelser i forhold til omkostningskalkulationen.3.4.9. Om kommunalt tilskud og borgernes betaling for madservice efter servicelovens § 83Ifølge § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, træffer kommunalbestyrelsen beslutning omet fast tilskud til madservice. Tilskuddet kan ikke udgøre et højere beløb end prisen på det tilbud, modtagerenhar valgt, jf. bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælpm.v.Endvidere følger det af bekendtgørelsens § 19, stk. 3, at betaling for madservice skal ske ioverensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 668 af 16. juni 2010 om betaling for generelle tilbud ogfor tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. og således, at modtageren betaler for en eventuel differencemellem kommunalbestyrelsens tilskud til madservice og prisen på det valgte tilbud.Ifølge § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 668 af 16. juni 2010 om betaling for generelle tilbud og for tilbud ompersonlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, jf. servicelovens § 161, stk. 4, skalmodtagere af madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, som er omfattet af frit valg af leverandør efterservicelovens §§ 91 og 92, tilbydes mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret til maksimalt 47 kr.(2012-niveau) pr. måltid uanset borgerens valg blandt kommunens leverandører. Uanset hvilket andet tilbudom en hovedret end det kommunale tilbud til maksimalt 47 kr. (2012-niveau), som modtageren måtte vælge,betaler modtageren den valgte hovedrets pris fratrukket et eventuelt kommunalt tilskud.3.5. UdbudsreglerneKommunalbestyrelsen er ved indgåelse af offentlige kontrakter om levering af personlig og praktisk hjælpog madservice efter servicelovens § 83 forpligtet til at sikre udbudsreglernes overholdelse. Servicelovens §§91 og 92 fritager ikke kommunalbestyrelsen herfra, men pålægger supplerende kommunalbestyrelsen atanvende specifikke kontraktformer, når den indgår aftaler med leverandører af ydelser efter servicelovens §83, jf. afsnit 3.4. om kontraktformerne udbuds- og godkendelsesmodellen efter servicelovens §§ 91 og 92.Ved de gældende udbudsregler forstås EU’s udbudsdirektiv (direktiv nr. 2004/18 EF) og den dansketilbudslov (lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007). Herudover gælder EUF-traktatens regler og

principper, herunder principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.Ligebehandlingsprincippet indebærer, at kommunerne ikke må forskelsbehandle tilbudsgiverne.Gennemsigtighedsprincippet indebærer, at der skal være gennemsigtighed omkring at en kontrakt vil kommei udbud, og gennemsigtighed i selve udbudsproceduren. At kommunerne skal overholdeproportionalitetsprincippet indebærer blandt andet, at de ikke må opstille krav til leverandørerne, som går udover, hvad der er nødvendigt og passende i forhold til det fastsatte mål.Ordregivende myndigheder skal følge udbudsreglerne, når en kontrakt er at betegne som offentlig iudbudsdirektivets forstand. Ved offentlige kontrakter forstås, jf. udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2, litra a,gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flereordregivende myndigheder, og som vedrører blandt andet levering af tjenesteydelser.Gensidigt bebyrdende aftaler kan tilrettelægges indenfor et spektrum af kontraktformer. Hvilkeudbudsregler, der konkret finder anvendelse, afhænger af kontraktens genstand og størrelse.Hjemmehjælpsydelserne personlig og praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83 er iudbudsdirektivets forstand tjenesteydelser, der er omfattet af bilag II B. Ved indgåelse af offentligekontrakter om bilag II B-ydelser gælder for det første, at en myndighed, der indgår en kontrakt om bilag II Btjenesteydelser, der overstiger udbudsdirektivets tærskelværdi, skal overholde udbudsdirektivets artikel 23om anvendelse af standarder i forhold til tekniske specifikationer mv.For det andet er myndigheden forpligtet til at offentliggøre resultatet af kontraktindgåelsen til EU-tidendeefter artikel 35, stk. 4.Offentlige myndigheder, der ønsker at indgå kontakt om udførelse af bilag II B ydelser, er somudgangspunkt omfattet af den danske tilbudslov. I henhold til tilbudslovens afsnit II er offentligemyndigheder, der ønsker at indgå kontrakter om udførelse af bilag II B ydelser, underlagt annonceringspligt.Ifølge tilbudslovens § 15 a, stk. 1, nr. 3, skal ordregivende myndigheder forud for indhentning af tilbud ogtildeling af kontrakt om bilag II B-ydelser, der har en kontraktværdi over 500.000 kr., offentliggøre enannonce på udbud.dk. Annonceringspligten gælder også kontrakter, der har en værdi, som overstigertærskelværdien i udbudsdirektivet.Ordregivende myndigheder er ved indgåelse af offentlige kontrakter om bilag II B-ydelser underlagt EUF-Traktatens principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet i det omfang, at kontraktenskønnes at have en klar grænseoverskridende interesse, hvilket bl.a. afhænger af værdien af kontrakten ogstedet hvor kontrakten skal udføres. Det indebærer blandt andet, at myndighederne for sådanne kontraktermed klar grænseoverskridende interesse skal sikre, at kontrakten forud for indgåelse har været udsat for enpassende grad af offentlighed, hvilket bl.a. kan ske ved forudgående annoncering. Endvidere indebærer det,at myndighederne ikke må forskelsbehandle leverandørerne, jf. ligebehandlingsprincippet.3.5.1. Klageadgang3.5.1.1. UdbudsreglerneHvis der er grund til at tro, at EU’s udbudsregler eller tilbudsloven ikke er overholdt, kan personer medretlig interesse og klageberettigede organisationer klage til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnetskompetencer er fastlagt i lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv., jf. lov nr. 492 af 12. maj 2010.3.5.1.2. KonkurrencelovenIfølge konkurrencelovens § 11 b om konkurrenceforvridende støtte (bekendtgørelse af konkurrencelovennr. 972 af 13. august 2010), kan Konkurrencerådet undersøge, hvorvidt en offentlig myndighed tilbyderprivate leverandører af ydelser, omfattet af frit valg, en afregningspris, der er fastsat i overensstemmelse medregler fastsat i anden lovgivning om frit valg. Rådet kan undersøge, om en offentlig myndighedsafregningspris over for en privat leverandør af ydelser omfattet af frit valg er fastsat i overensstemmelse medde gældende bestemmelser på området. Rådet kan påbyde myndigheder at ophøre med regelstridig praksis oganvende bestemte beregningsgrundlag, metoder og priser over for private leverandører samt efterbetale, hvisafregningsprisen er lavere eller skønnes lavere end den pris, som den offentlige myndighed skulle haveanvendt efter de pågældende regler for frit valg.

3.6. ServicebevisordningKommunalbestyrelsen kan ifølge servicelovens § 94 b etablere en ordning, der giver borgere, der ervisiteret til hjælp efter servicelovens § 83, mulighed for at vælge et servicebevis, som giver adgang til, at denpågældende borger selv ansætter en person eller indgår aftale med en virksomhed om at udføre opgaverne.Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, hvilke ydelseskategorier efter servicelovens § 83, der skalomfattes af ordningen. Ifølge servicelovens § 94 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen dog i særlige tilfældetræffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen i form af et servicebevis.En borger, der har valgt et servicebevis, og som vælger at lade en privatperson udføre hjælpen, er i henholdtil servicelovens § 94 b, stk. 3, arbejdsgiver for denne. Den pågældende borger kan dog overdrage retten til atansætte en person til at udføre opgaverne i henhold til servicebeviset til en nærtstående, en organisation elleren privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for den privatperson, der udfører hjælpen.Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 94 b, stk. 4, pligt til at vejlede borgere, der har valgt etservicebevis, om mulige retlige konsekvenser forbundet med servicebevisordningen.Reglerne for kommunalbestyrelsens beregning af servicebevisets værdi er reguleret i § 15 bekendtgørelsenr. 299 af 25. marts 2010, jf. servicelovens § 94 b, stk. 5, om socialministerens bemyndigelse til at fastsættenærmere regler herfor. Kommunalbestyrelsen fastsætter mindst én gang årligt servicebevisets værdi for hveraf de ydelser, kommunalbestyrelsen tilbyder efter servicebevisordningen. Værdien af servicebeviset kanmaksimalt udgøre et beløb, der svarer til den kommunale eller private hovedleverandørs faktiskeomkostninger ved at levere samme ydelse efter servicelovens § 91. Har kommunalbestyrelsen valgt atbenytte udbudsmodellen, benyttes den pris, som udbuddet af ydelsen er vundet til.Servicebevisets værdi svarer dermed til alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet medlevering af personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen kan i beregningen af servicebevisets værdidog vælge at fratrække et beløb svarende til den kommunale eller den private hovedleverandørs indirekteomkostninger, der ikke har relevans for hjælp leveret efter denne ordning. Det vil sige indirekteomkostninger som fx husleje og IT, som ikke er en forudsætning for at kunne levere hjælp efter denneordning.Borgeren modtager i forbindelse med et servicebevis ikke kontante midler, jf. bekendtgørelsens § 15, stk.4. I de tilfælde, hvor borgeren ansætter en privatperson til at udføre hjælpen, har kommunalbestyrelsen påalmindelig vis ansvaret for at varetage de administrative opgaver forbundet hermed. Det er opgaver somlønudbetaling, indberetning af skat, indbetaling af feriepenge, indbetaling til ATP, indbetaling til den privatebarselsudligningsfond, tegning af og betaling for arbejdsskadeforsikring og udbetaling af løn under sygdomm.v. Hvis borgeren ansætter en virksomhed til at levere hjælpen, varetager virksomheden de administrativeopgaver for sine egne ansatte.Endvidere fremgår det af § 15, stk. 5, at vælger modtageren af et servicebevis at uddelegerearbejdsgiveropgaven til en privatperson, en organisation eller privat virksomhed, skal borgeren selv afholdeevt. omkostninger hertil. Omkostninger forbundet med arbejdsgiveropgaven i henhold til servicebeviset,herunder udfærdigelse af kontrakter, er indeholdt i servicebevisets værdi.Lovligheden af fastsættelsen af værdien af et servicebevis kan efterprøves af tilsynet med kommunerne istatsforvaltningerne efter § 48 i lov om kommunernes styrelse.3.6.1. Revision af servicelovens § 94 b om servicebevisordningenDet fremgår af lov nr. 314 af 28. april 2009 om markedsføring af leverandører af samt servicebevis tilpersonlig og praktisk hjælp § 2, stk. 2, i ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelsen, at”socialministerensenest i folketingsåret 2012-13 fremsætter forslag til revision af § 94 b som affattet ved denne lovs § 1, nr.5.”.Der er på den baggrund udført lovrevision og foretaget en evaluering af servicebevisordningen, jf. afsnit3.6.2.3.6.2. Evaluering af servicebevisordningen efter servicelovens § 94 b

Som led i vedtagelsen af L 113, forslag til lov om ændring af lov om social service, vedtaget som lov nr.314 af 28. april 2009 (markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp),vedtog Folketinget at socialministeren senest i folketingsåret 2012-13 fremsætter forslag til revision afservicelovens § 94 b.Det fremgår af bemærkningerne til L 113, at"Der er foretaget ligestillingsmæssig vurdering for den del aflovforslaget, der vedrører indførelse af servicebevis til personlig og praktisk hjælp. Der har ikke kunnetkonstateres dokumenterbare ligestillingsmæssige konsekvenser, men da datagrundlaget er spinkelt vil evt.ligestillingsmæssige konsekvenser indgå som en del af evalueringen forud for revision af denne bestemmelse,jf. § 2, stk. 2. "Det fremgår af lovbemærkningerne til L 113, at servicebevisordningen blev indført med det formål atstyrke borgernes frie valg:"Ved at give kommunerne mulighed for at tilbyde borgere, der er visiteret tilhjælp efter servicelovens § 83, et servicebevis, får borgeren en større valgfrihed og indflydelse i forhold tiltilrettelæggelsen af den personlige og praktiske hjælp."Social- og integrationsministeren har fået en evaluering af servicebevisordningen udført, der eroffentliggjort d. XX september 2012. Evalueringen har sammenfattende vist, at femoghalvfems kommunerpr. marts 2012 ikke har indført servicebevisordningen. Heraf har tre kommuner – Ringkøbing-SkjernKommune, Norddjurs Kommune og Horsens Kommune – i en kortere periode haft indførtservicebevisordningen. Der er således pr. marts 2012 tre kommuner (Frederiksberg Kommune, FredericiaKommune og Halsnæs Kommune), der har indført servicebevisordningen, og af disse tre kommuner, er derén kommune – Frederiksberg Kommune - hvor der er borgere, som har valgt at benytteservicebevisordningen.I Frederiksberg Kommune er servicebevisordningen indført på ydelsen ”indkøb”1og der er pr. marts 2012251 borgere, som benytter servicebevisordningen.De tre kommuner, der har tilvalgt ordningen, begrunder primært tilvalget med, at borgernes valgfrihedøges.De femoghalvfems kommuner har primært fravalgt ordningen, idet de vurderer at indførelse og løbendeanvendelse af servicebevisordningen vil være forbundet med høje administrative omkostninger (28 pct. afkommunerne begrunder fravalget af servicebevisordningen hermed). Dertil vurderer kommunerne, atborgerne har nok tilbud om valgfrihed i form af ordningen i servicelovens §§ 91 og 92 om frit valg afleverandør af personlig og praktisk hjælp og madservice (26 pct. af kommunerne begrunder fravalget afservicebevisordningen hermed).17 pct. af kommunerne frygter øget bureaukrati, i 12 pct. af kommunerne har der ikke været politiskinteresse for ordningen, mens det i 5 pct. af kommunerne har været afgørende, at ordningen ikke erlovpligtig. I 4 pct. af kommunerne afventes andre kommuners erfaringer med indførelse af ordningen, og i 3pct. af kommunerne vurderes det, at de borgere, der er omfattet af ordningen, i overvejende grad er for”svage” til at kunne varetage opgaven som arbejdsgiver.Til brug for evalueringen blev der tilfældigt udvalgt ti borgere blandt de af Frederiksberg Kommunes 251borgere, som benytter ordningen. I forhold til fordelingen af valgte leverandørtyper, er 20 pct. afleverandørerne pårørende, mens 80 pct. af leverandørerne er virksomheder. 20 pct. af borgerne i ordningenvaretager således et arbejdsgiveransvar. I Frederiksberg Kommune har 17 pct. af alle borgere, som ervisiteret til indkøb, valgt servicebevisordningen. De øvrige 83 pct. har valgt en leverandør i ordningen omfrit valg af leverandør efter servicelovens §§ 91 og 92.De ti borgere har angivet, at valget af servicebevisordningen er sket på baggrund af borgernes utilfredshedmed de af kommunen godkendte leverandører under den lovpligtige ordning for frit valg af leverandør, ellerpå baggrund af, at borgerne fandt udvalget af leverandører for begrænset. Derudover oplever borgerne athave fået en mere fleksibel ordning, og at de får de ydelser fra leverandøren, som de beder om. Endeligtilkendegiver 33 pct. af borgerne henholdsvis, at”Det vil være en mærkbar forringelse”,-”Mindreforringelse”,-”ingen forringelse”,hvis servicebevisordningen afskaffes.

Fælles for de interviewede borgere er, at de oplever at have fået en mere fleksibel indkøbsordning endordningen med kommunens fritvalgsleverandør. Fleksibiliteten gør sig gældende på forskellige måder hosborgerne. Hos borgere med en mindre indkomst lægges der vægt på muligheden for at købe billigere varer idiscountbutikker, som ikke indgår i rækken af kommunens fritvalgsleverandører. Hos andre borgere er detmuligheden for et større udvalg af varer, der tiltaler dem.For alle gælder dog at servicebevisordningen har givet dem en tidsmæssig fleksibilitet, uanset om de haransat en pårørende til at købe ind for dem, eller de har en aftale hos et supermarked.Evalueringen har også haft til formål at afdække eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser afservicebevisordningen. Det har på baggrund af det lille datagrundlag ikke været muligt at konstateredokumenterbare ligestillingsmæssige konsekvenser.Det kan oplyses, at der i Frederiksberg Kommune er 218 kvinder og 33 mænd, som har valgtservicebevisordningen. Det svarer til en fordeling på ca. 87 pct. kvinder og 13 pct. mænd. I 2011 varfordelingen mellem mænd og kvinder, der modtog varig hjemmehjælp i Frederiksberg Kommune, 25 pct.mænd og 75 pct. kvinder.4. Forslagets indhold4.1 IndledningDet foreslås at ophæve servicelovens regler om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgernes frievalg af leverandør af hjemmehjælp efter lovens § 92 og bestemmelserne herom, der regulerer det frie valg ibekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, jf. servicelovens § 92, stk. 4 og 6.Det foreslås videre at servicelovens § 91 ændres således, at der indføres et lovkrav om, atkommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af personlig og praktisk hjælp og madserviceefter servicelovens § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den eneleverandør kan være kommunal. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal opfylde denne forpligtelsen vedden foreslåede § 91, stk. 2, og dermed som minimum ved at:1) overholde gældende udbudsregler, eller2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis.Fritvalgsbeviset skal give borgere, der er visiteret til hjælp efter servicelovens § 83, adgang til, at denpågældende borger selv udvælger og indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse.Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende begge ordninger, jf. stk. 2, nr. 1 og2, samtidig. Formålet er at understøtte fleksibiliteten i den kommunale tilrettelæggelse af hjemmehjælpen ogdet frie valg på baggrund af lokale forhold og borgernes behov.4.2. Når kommunalbestyrelsen anvender udbudsreglerne, jf. den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1, iserviceloven.Med forslaget om ændringen af servicelovens § 91 og ophævelse af servicelovens § 92, foreslås det, at detalene er udbudsdirektivet, tilbudsloven og EUF-traktatens principper (udbudsreglerne), der skal gælde påområdet, og serviceloven vil ikke længere indeholde betingelser for kommunalbestyrelsens udvælgelse afleverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83. Dermed øges kommunalbestyrelsens frihedsgrader iforhold til valg af leverandør.Den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1, indebærer ikke en pligt for kommunalbestyrelsen til at anvende enudbudsmodel. Derimod skal bestemmelsen blot ses som en præcisering af gældende ret, hvorefterkommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre udbudsreglernes overholdelse, hvis den vælger at skabegrundlag for borgernes frie valg af leverandør ved at indgå offentlige kontrakter omfattet af udbudsreglerne,jf. den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1.Den foreslåede ændring af servicelovens § 91 og ophævelse af servicelovens § 92, ændrer dermed ikke vedden måde udbudsreglerne tidligere har forpligtet og fremadrettet vil forpligte kommunalbestyrelsen. Detbetyder, at kommunalbestyrelsen også fremadrettet skal sikre udbudsreglernes overholdelse, når den indgåren offentlig kontrakt om levering af ydelser efter servicelovens § 83 omfattet af udbudsreglerne.

For det første gælder ved indgåelse af offentlige kontrakter om ydelser efter servicelovens § 83 enforpligtelse til at følge enkelte bestemmelser i EU’s udbudsdirektiv, når kontraktens værdi svarer til elleroverstiger de gældende tærskelværdier i udbudsdirektivet. I henhold til udbudsdirektivet skal ordregivereoverholde reglerne om tekniske specifikationer i udbudsdirektivets artikel 23 samt offentliggøre enbekendtgørelse om indgåelse af kontrakt i overensstemmelse med artikel 35, stk. 4.For det andet er kommunerne underlagt EUF-traktatens principper om ligebehandling og gennemsigtighedi det omfang, at kontrakten skønnes at have en klar grænseoverskridende interesse. Det indebærer bl.a., atkommunerne for sådanne kontrakter med klar grænseoverskridende interesse skal sikre, at kontrakten forudfor indgåelse har været udsat for en passende grad af offentlighed. Endvidere indebærer det, at kommunerneikke må forskelsbehandle leverandørerne.Kommunalbestyrelsen er desuden underlagt tilbudslovens afsnit II ved indgåelse af offentlige kontrakterom ydelser efter servicelovens § 83. I henhold til tilbudslovens § 15 a, stk. 1, nr. 3, skalkommunalbestyrelsen forud for indhentning af tilbud og tildeling af offentlig kontrakt om personlig ogpraktisk hjælp, der har en kontraktværdi over 500.000 kr., offentliggøre en annonce på udbud.dk.Annonceringspligten gælder også kontrakter, der har en værdi, som overstiger tærskelværdien iudbudsdirektivet.Ved annoncering efter tilbudsloven er ordregiver frit stillet til at tilrettelægge tildelingsproceduren, somden finder det hensigtsmæssigt. Ordregiver kan blandt andet opstille en kvalifikationsliste, hvor ordregiverindgår kontrakt med alle de virksomheder, der opfylder nogle nærmere angivne krav. Endvidere kanordregiver oprette en leverandørdatabase, hvor alle leverandører, der opfylder bestemteproduktspecifikationer, medtages.Den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1, indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen fortsat kan anvendegodkendelsesordninger under de gældende udbudsregler.Det betyder, at de allerede indgåede kontrakter, der er indgået mellem kommunalbestyrelsen og de privateleverandører, fortsætter i henhold til kontraktens indhold efter lovens ikrafttræden, idet kontrakterne fortsatlever op til de generelle udbudsregler.Der henvises endvidere til afsnit 3.2. under gældende ret.4.2.1. KlageadgangVed ophævelse af særreglerne i servicelovens §§ 91 og 92 vil Konkurrencerådet ikke længere havekompetence til at udstede påbud efter konkurrencelovens § 11 b, idet den foreslåede § 91 ikke længere vilfastsætte regler for beregning og efterregulering af kommunalbestyrelsens afregningspris til leverandører afhjemmehjælp efter servicelovens § 83. Konkurrencerådet vil fortsat have kompetence til at udstede påbudefter konkurrencelovens § 11b overfor afregningspriser, der er fastsat i henhold til de nugældende regler iserviceloven. Der henvises til afsnit 3.5.1. om gældende ret.Hvis der er grund til at tro, at EU’s udbudsregler eller tilbudsloven ikke er overholdt, kan personer medretlig interesse og klageberettigede organisationer klage til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnetskompetencer er fastlagt i lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv., jf. lov nr. 492 af 12. maj 2010.Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrencerådet vil fortsat have kompetence til at udstede påbudefter statsstøttereglerne i henholdsvis EUF-traktatens art. 107 og konkurrencelovens § 11 a. I medfør afstatsstøttereglerne, må kommunerne som udgangspunkt ikke yde offentlig støtte til kommunale leverandørervia eksempelvis en højere afregningspris end den, der ydes til private leverandører.4.3. Når kommunalbestyrelsen tilbyder borgerne et fritvalgsbevis, jf. den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 2 iservicelovenDet foreslås, at kommunalbestyrelsen skal kunne tilbyde borgere, der er visiteret til hjælp efterservicelovens § 83, og som har ret til frit valg af leverandør, jf. den foreslåede § 91, stk. 1, et fritvalgsbevis.Med fritvalgsbeviset kan borgerne udvælge og indgå aftale med en privat leverandør om udførelse af denhjælp, som borgerne er visiteret til af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås endvidere, at den private leverandør, som borgerne kan antage, skal være en cvr-registreretvirksomhed. Borgerne vil således - til forskel fra den nugældende servicebevisordning i servicelovens § 94 b- ikke længere kunne vælge en privat person til at udføre hjælpen, eksempelvis en nabo eller en pårørende.Dermed vil borgerne ikke have et arbejdsgiveransvar forbundet med ordningen.Det betyder samtidig, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal påtage sig de administrative opgaver,der er forbundet med borgernes varetagelse af arbejdsgiveransvaret, såsom udbetaling af løn, skat,indbetaling af feriepenge, indbetaling til ATP, indbetaling til den private barselsudligningsfond, tegning afog betaling for arbejdsskadeforsikring og udbetaling af løn under sygdom.Formålet er at lette kommunalbestyrelsens administrative opgaver i forbindelse med ordningen, samtidigmed, at borgerne fortsat har en mulighed for selv at udvælge og antage en leverandør. Samtidig forventesdet, at risiko for misbrug af ordningen minimaliseres.Når borgeren ikke har et arbejdsgiveransvar, vil borgeren heller ikke kunne ifalde straf i henhold tilarbejdsmiljølovgivningen i egenskab af arbejdsgiver. Efter arbejdsmiljøloven har leverandøren somarbejdsgiver pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet for det udførende personale er sikkerheds- ogsundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Denne pligt gælder også, når arbejdet udføres i private hjem.Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at en borger ikkekan modtage hjælpen efter servicelovens § 83 via fritvalgsbeviset, hvis det vurderes, at den pågældende ikkevil være i stand til at håndtere fritvalgsbeviset. Det kan eksempelvis være tilfældet i forhold til borgere meddemens, udtalt svækkelse o.a. I sådanne tilfælde skal den kommunale myndighed give borgeren en skriftligbegrundet afgørelse herom. Dermed foreslås indholdet i den nugældende § 94 b, stk. 2, i servicelovensvidereført.Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan fratage borgere retten til at modtage hjælpen viafritvalgsbeviset, hvis borgeren efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke har vist sig i stand til atadministrere ordningen, eksempelvis hvis en borger gentagne gange har anmodet kommunen om levering aferstatningshjælp, eller hvis den leverede hjælp ikke er i overensstemmelse med afgørelsen om hjælp. Isådanne tilfælde skal den kommunale myndighed give borgeren en skriftlig begrundet afgørelse herom.Indholdet i den nugældende § 94 b, stk. 2, i serviceloven foreslås dermed videreført.I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at en borger ikke kan benytte et fritvalgsbevis, harborgeren krav på at få hjælpen i form af et kommunalt tilrettelagt tilbud om hjemmehjælp, idetkommunalbestyrelsen har forsyningsansvaret.Den gældende afgrænsning i forhold til hjemmeserviceordningen foreslås opretholdt som følger: Indgårborgeren aftale med et hjemmeservicefirma om udførelse af den visiterede hjælp, vil denne ikke kunnemodtage statsligt tilskud via hjemmeserviceordningen efter § 2 i lov nr. 39 af 23. januar 2004 omhjemmeservice. Det skyldes, at der ikke kan ydes hjemmeservicetilskud til visiteret hjemmehjælp, og athjemmeservicetilskud kun kan ydes til privates køb af hjemmeservice. Dermed kan en kommune aldrigmodtage hjemmeservicetilskud, og der kan ikke ydes hjemmeservicetilskud til arbejde, som foretages for enkommune.4.3.1. Om tilsyn og opfølgning på hjælpens udførelseDer ændres med dette lovforslag ikke på kommunalbestyrelsens tilsyns- og opfølgningsforpligtelser iforhold til hjælpen til borgerne, der ydes efter servicelovens § 83, jf. afsnit 3.2. om gældende ret.4.3.2. Om en bemyndigelse til social- og integrationsministerenDet foreslås, at der i servicelovens § 91, stk. 6, indføres en bemyndigelse til social- ogintegrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse affritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om beregningsgrundlaget for og offentliggørelse affritvalgsbevisets værdi.Det førstnævnte forhold angår den situation, hvor kommunalbestyrelsen efter en periode ikke lykkes medat skabe frit valg mellem minimum to leverandører, når kommunalbestyrelsen har valgt at skabe grundlag forborgernes frie valg via udbudsreglerne, jf. den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1. Da kommunalbestyrelsen som

hovedregel har pligt til at skabe grundlag for, at borgerne kan vælge mellem to eller flere leverandører, skalborgerne tilbydes et fritvalgsbevis for den eller de ydelser, hvor det efterfølgende viser sig ikke at kunne ladesig gøre at skaffe leverandører via udbudsreglerne. Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at social- ogintegrationsministeren fastsætter nærmere regler for, hvornår borgerens krav på et fritvalgsbevis, jf. denforeslåede § 91, stk. 2, nr. 2 vil kunne indtræde.Det foreslås videre, at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler omvarslingsperiodens længde, hvis kommunalbestyrelsen benytter sin ret til at opsige borgernes fritvalgsbevis,jf. den foreslåede § 91, stk. 2, hvormed kommunalbestyrelsen træffer beslutning om hvordan forpligtelsen tilat skabe grundlag for borgernes frie valg i den foreslåede § 91, stk. 1, skal opfyldes.Det foreslås videre, at social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om beregningsgrundlagetfor og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi.Der henvises til lovforslagets specielle bemærkninger for en uddybelse af de principper, der foreslås atkunne indgå heri.4.3.3. KlageadgangDer gælder den almindelige klageadgang for kommunalbestyrelsens afgørelser på det sociale område.Klager over afslag på anmodning om et fritvalgsbevis kan ligeledes, jf. servicelovens § 166, indbringes forDet Sociale Nævn, der behandler klagen.Henvendelser om fritvalgsbevisets værdi rettes til kommunalbestyrelsen. Lovligheden af fastsættelsen afværdien af et fritvalgsbevis kan efterprøves af tilsynet med kommunerne i statsforvaltningerne efter § 48 ilov om kommunernes styrelse.4.4. Om vejledning af borgerneMed den foreslåede § 91, stk. 4,forpligtes kommunalbestyrelsen til at vejlede de borgere, der modtager etfritvalgsbevis efter den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 2, om ordningen. Det foreslås, at kommunalbestyrelsenskal vejlede borgerne om at sørge for, at aftalegrundlaget med den leverandør, som borgerne måtte vælge atantage, afspejler den afgørelse, som kommunalbestyrelsen har truffet om hjælpen, og den pris, der svarer tilfritvalgsbevisets værdi. Formålet er, at den kontraktlige aftale med leverandøren er tilstrækkelig til at sikre,at den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, kan opfyldes inden for det aftalte.5. Afgrænsning af målgruppen for frit valg af leverandørDet foreslås, at henvisningen til servicelovens § 91 opretholdes i servicelovens § 93, stk. 1, således at denforeslåede § 91 ikke omfatter beboere i plejeboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lovom boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov omfriplejeboliger samt beboere i tilsvarende boligenheder. Denne afgrænsning af målgruppen indførtes medindførelsen af frit valg af leverandør per 1. januar 2003.Afgrænsningen forslås – som hidtil – på baggrund af, at beboere i disse boligformer vurderes at havesærlige plejebehov, der bedst varetages ved en samlet, koordineret og fleksibel indsats. Det betyder, atdriften af plejeboliger og lignende boligenheder med udvidede plejefunktioner tilknyttet stiller særligeudfordringer til tilrettelæggelse af hjælpen, hvorfor denne gruppe af modtagere ikke er omfattet afmuligheden for at vælge et servicebevis.Det skal bemærkes, at hverken servicelovens nugældende regler eller den foreslåede § 91 i servicelovens ertil hinder for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde denne målgruppe de samme vilkår for frit valgaf leverandør, som det gælder for de borgere, der er omfattet af retten til frit valg af leverandør.6. Servicebevisordningen, jf. servicelovens § 94 b, foreslås ophævetRegeringen foreslår at forenkle reglerne om frit valg af leverandør ved at give kommunalbestyrelsen friererammer og reducere kommunalbestyrelsens administrative omkostninger ved tilrettelæggelsen af det frievalg. Regeringen foreslår på den baggrund at ophæve servicelovens § 94 b om servicebevisordningen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal kunne tilbyde borgerne frit valg med et fritvalgsbevis somalternativ til kommunal konkurrenceudsættelse af hjemmehjælpen, jf. den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 2 iserviceloven.Ordningen om et fritvalgsbevis tager afsæt i servicelovens § 94 b. Det det foreslås dog, at ordningenjusteres således, at borgerne udelukkende har mulighed for at antage en cvr-registreret virksomhed. Dermedvil borgerne ikke længere kunne ansætte en privat person, eksempelvis en nabo eller pårørende, til at udførehjælpen. Formålet er, at borgerne ikke skal kunne påtage sig et arbejdsgiveransvar, der påførerkommunalbestyrelsen en række administrative opgaver og omkostninger i forbindelse hermed, særligt iforbindelse med lønadministration.Forslaget skal imødese borgernes præferencer for selv at kunne udvælge og antage en leverandør, og øgeborgernes selvbestemmelse i dagligdagen. Forslaget skal endvidere udvide kommunalbestyrelsensmuligheder for at tilrettelægge det frie valg på baggrund af lokale forhold og borgernes behov.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget vil have positive administrative konsekvenser for staten, idet Fritvalgsdatabasen, somkommunalbestyrelsen er forpligtet til at indberette deres pris og kvalitetskrav og kontrakter til, vil blivenedlagt. Databasen administreres af Socialstyrelsen under Social- og Integrationsministeriet. Nedlæggelsenaf Fritvalgsdatabasen medfører en årlig besparelse på 400.000 kr.Lovforslaget indgår som et element i regeringens økonomiaftale med KL for 2013 om regelforenkling ogfrigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne. Lovforslaget vurderes samlet set at udgøre enadministrativ lettelse for kommunerne, og forslaget forventes at frigøre 132 mio. kr. årligt i kommunerne,første gang i 2013, til borgernær service.Lovforslagets del om, at servicelovens særregler for kommunalbestyrelsens konkurrenceudsættelse iforbindelse med etablering af borgernes frie valg af leverandør ophæves, betyder, at kommunalbestyrelsenfår friere rammer og bedre muligheder for at opnå omkostningseffektive løsninger i ældreplejen.Lovforslagets del om fritvalgsbeviser giver kommunalbestyrelsen mere frihed til at tilrettelægge borgerensfrie leverandørvalg, og mulighed for at give borgerne større indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen afhjælpen. Samtidig vil kommunalbestyrelsen ikke skulle konkurrenceudsætte hjemmehjælpen, når borgernemodtager et fritvalsgbevis. Borgerens pligt til at vælge en cvr-registreret leverandør vil desuden betyde, atborgeren ikke længere vil have et arbejdsgiveransvar forbundet med fritvalgsbeviset, og atkommunalbestyrelsen dermed ikke længere skal påtage sig administrative opgaver forbundet hermed.Lovforslaget forventes på den baggrund at have positive økonomiske konsekvenser for kommunerne. Deøkonomiske konsekvenser er forhandlet med de kommunale parter.Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDet forventes, at markedspotentialet på hjemmehjælpsområdet styrkes for erhvervslivet som følge af, atkommunalbestyrelsen får lettere ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpen og indgå aftaler med privateleverandører om levering heraf. Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenserfor erhvervslivet.9. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.10. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-retten

Fritvalgsbeviset har karakter af en naturalydelse ved sygdom i EU-rettens forstand og er således omfattet afEU-forordning 883/04 om koordination af social sikring.Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter, idet en ydelse i form af et fritvalgsbevis, jf. den foreslåede §92, stk. 2, nr. 2, er omfattet af EU-forordning 883/04 om koordination af social sikring.12. Hørte organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos Alzheimerforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskErhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter,Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, De Samvirkende Menighedsplejer,Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen,Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af offentlig ansatte, FOA, Foreningen af Socialchefer iDanmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Kristelig Arbejdsgiverforening, OSI,Pårørendegruppen for svage ældre, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Socialpædagogernes Landsforbund,Ældreforum, Ældremobiliseringen og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1.Med den foreslåede § 91, stk. 1, i serviceloven forpligtes kommunalbestyrelsen til at skabe grundlag for, atborgerne, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83, har frit valgaf leverandør, og at modtagerne kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den eneleverandør kan være kommunal.Med den foreslåede § 91, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen opfylde forpligtelsen i stk. 1 ved som minimumenten at overholde gældende udbudsregler, jf. nr. 1, eller ved at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, jf. nr. 2.Fritvalgsbeviset giver borgere, der er visiteret til hjælp efter servicelovens § 83, adgang til, at denpågældende borger selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse, jf. dog denforeslåede § 91, stk. 3, om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at en borgerikke kan modtage hjælpen. Der henvises til nedenstående afsnit herom.Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen kan anvende begge ordninger samtidig. Det har til formål atstyrke fleksibiliteten i kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af det frie valg. Eksempelvis kankommunalbestyrelsen beslutte at udbyde rengøringsydelsen efter udbudsreglerne, og at tilbyde borgerne etfritvalgsbevis til brug for hjælp til indkøb af dagligvare, hvormed borgerne selv kan vælge, hvordagligvarerne skal udbringes fra, og dermed hvor de vil indkøbe dagligvarerne.Det er regeringens forventning, at kommunalbestyrelsen derved i højere grad end i dag kan tilrettelæggehjemmehjælpen og det frie valg på baggrund af særlige lokale forhold samt efter borgernes behov, og at detvil øge borgernes selvbestemmelse i hverdagen.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal oplyse borgerne om, hvilke leverandører kommunalbestyrelsenhar godkendt efter § 91, stk. 2, nr. 1, således at borgerne kan benytte det frie valg. Det kan eksempelvis skepå kommunens egen hjemmeside.Det er op til borgeren at beslutte, om denne vil foretage merkøb eller tilkøb hos den private leverandør,udover den behovsbestemte ydelse, som borgeren er visiteret til.(§ 91, stk. 2, nr. 1)

Med den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1, i serviceloven, skal kommunalbestyrelsen overholde udbudsreglerne,hvis den vælger at skabe grundlag for borgernes frie valg ved at indgå offentlige kontrakter. Udbudsreglernefinder anvendelse på offentlige kontrakter, der indgås mellem en ordregivende myndighed og en leverandør.Med offentlig kontrakt forstås en gensidig bebyrdende aftale, hvor ordregiver over for en leverandørindvilliger i at betale et aftalt vederlag mod at modtage en bestemt ydelse.Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis tilrettelægge borgernes frie valg af leverandør, jf. den foreslåede §91,stk. 2, nr. 1, ved en udbuds- eller en godkendelsesordning, hvis nærmere udformning kan tilrettelæggesefter kommunalbestyrelsens mål og rammer for det frie valg såvel som efter de lokale markedsforhold.Kommunen kan også vælge en helt tredje kontrakttype, når blot den skaber grundlag for, at modtagerne afpersonlig hjælp kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf den ene leverandør kan værekommunal. Hvilken kontraktform, kommunalbestyrelsen skal vælge, er udbudsreglerne uvedkommende.Ovennævnte kontraktformer beskriver ikke udtømmende kommunalbestyrelsens muligheder for atinddrage private leverandører. Hvilken model, der er mest fordelagtig på et givent område, vil bero påkommunalbestyrelsens områdespecifikke overvejelser om omkostningsstruktur, markedsforhold, særligelokale hensyn mv.Udbudsreglerne har derimod betydning, når kommunalbestyrelsen vælger en model, hvor den indgår enoffentlig kontrakt omfattet af udbudsreglerne.Med den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1, får kommunalbestyrelsen dermed større frihed til at indgå aftalermed leverandører af hjemmehjælp.Et eksempel på en model for inddragelse af private leverandører, hvor udbudsreglerne skal tages ibetragtning, er rammeudbud. I et rammeudbud gennemfører kommunen et udbud, hvor den udvælger etnærmere fastsat antal vindere, som brugerne herefter frit kan vælge imellem. Dette skal ses i forhold tiltraditionelle udbud af kommunale driftsopgaver, hvor der typisk udvælges én vinder. Et rammeudbud kanhave følgende hovedkarakteristika.Kommunalbestyrelsen gennemfører et udbud, hvor der ved annonceringen tilkendegives, at der vil bliveudpeget mere end en ”vinder” og angives, hvor mange leverandører, der kan blive tale om – enten gennem etfast tal, et interval eller en øvre grænse, hvor der ikke loves mere end markedet kan bære.Kommunalbestyrelsen udpeger på baggrund af et udbud en profileret leverandørkreds både på baggrund afforskellige pristilbud, men også andre parametre såsom geografisk spredning, anslået kompetence m.m., somsikrer, at brugerne kan vælge mellem forskellige profiler, kompetente leverandører m.m. De vindendeleverandører konkurrerer om borgerne, og sikrer sig dertil svarende markedsandele.Afregningsprisen til leverandører fastsættes efter udbud af markedet.Et andet eksempel på en model, hvormed kommunalbestyrelsen kan skabe det frie valg for borgerne er engodkendelsesordning. Kommunalbestyrelsen godkender en række leverandører (private som offentlige), somde visiterede borgere herefter kan vælge imellem. Kommunalbestyrelsen udformer godkendelsesordningenog offentliggør godkendelseskriterier og øvrige betingelser for betaling for den udførte ydelse efter denfælles afregningsmodel. Kommunalbestyrelsen fastlægger samhørende mål for serviceniveau ogafregningsprisen. På de givne vilkår beslutter leverandøren selv sit udbud af ydelser indenfor godkendelsen,og konkurrerer om markedsandele på kvalitet og service og indretter sin virksomhed efter den forventedeomsætning.Kommunalbestyrelsen kan vælge at lade muligheden for at blive leverandør af den pågældende ydelse stååben for alle, der opfylder de godkendelseskriterier og accepterer de betingelser, som kommunalbestyrelsenhar fastlagt og bekendtgjort med invitation til interesserede om at melde sig.Kommunalbestyrelsen kan også vælge at forbeholde sig ret til selv at fastlægge, hvilke leverandører derskal indgå i den leverandørkreds, som stilles til rådighed for borgernes frie valg. Kommunen starter ligesom iden åbne godkendelsesordning med at tilkendegive sit ønske om at etablere frit valg for borgerne samt atudmelde de aktuelle krav til og betaling for ydelserne og invitere interesserede leverandører til at byde sig tilindenfor en given frist. Dette suppleres med en klar markering af, at leverandørkredsen vil bliver begrænset i

antal, hvorfor kommunen samtidigt bekendtgør sine udvælgelseskriterier og det forventede tidspunkt for sinstillingtagen til de indkomne tilbud.En åben godkendelse giver alle kvalificerede leverandører adgang til markedet. Ved en begrænsetgodkendelse udvælger kommunen de leverandører, som kommunen finder bedst egnede. Kommunengodkender den leverandørkreds, som samlet set skønnes at kunne dække den forventede efterspørgsel ogsamtidigt sikre den ønskede mangfoldighed og professionalisme i betjeningen af borgerne.Anvender kommunalbestyrelsen en godkendelsesordning, hvormed at prisen fastsættes udenpriskonkurrence, fastsættes afregningsprisen på markedsvilkår i den forstand, at afregningsprisen fastsættespå baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved atproducere og levere tilsvarende ydelse. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at afregningsprisen justeresløbende, når den bliver bekendt med, at omkostningerne ikke længere stemmer overens medafregningsprisen. Der er således behov for, at kommunalbestyrelsen med passende mellemrum foretager enefterberegning heraf ved en omkostningskalkulation.De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger inkluderer normalt både de direkte omkostninger, det vilsige de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende tilbud, som for eksempel råvarer, løn, købaf materialer og tjenesteydelser mv., og de indirekte omkostninger, som for eksempel andel affællesomkostninger til lokaler, administration m.v. samt afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. Degennemsnitlige langsigtede omkostninger er udtryk for, at udgifterne udjævnes over år.Der kan her henvises til Vejledningen om omkostningskalkulationer, der kan findes i Budget ogregnskabssystemet for kommuner (bekendtgørelse nr. 30 af 10. januar 2012).For at sikre lige konkurrencevilkår, skal den kommunale og den private leverandør, der leverer sammeydelser af samme kvalitet, afregnes til samme pris. Kommunalbestyrelsen skal derfor løbende sikre sig, atder er fuld omkostningsdækning for de ydelser, som den kommunale leverandørvirksomhed producerer ogleverer.Det står derudover kommunalbestyrelsen frit for at tilrettelægge sin afregningsmodel. Eksempelvis kankommunalbestyrelsen vælge at afregne sine leverandører med en basispris og en bonus, der udløses, nårleverandøren har opnået specifikke mål, og eksempelvis bragt borgerne op på et bestemt funktionsniveau,ydet en bestemt kvalitet m.v., så længe det overholder de konkurrenceretlige regler herom. Det kaneksempelvis medvirke til at styrke leverandørernes incitamenter til at udføre hjælpen til borgerne med etrehabiliterende sigte, og medvirke til at mindske borgernes hjælpebehov på sigt.Kommunalbestyrelsen har forsyningsforpligtelsen på området, jf. servicelovens § 83. Derfor er detvæsentligt, at kommunen kan være leverandør. Herved fastholder kommunalbestyrelsen også viden ogkompetencer til at løse opgaven med at udføre hjemmehjælp.Der er flere forskellige måder at begrænse risikoen for forsyningssvigt på. For det første udformesbetingelserne for de private leverandører normalt således, at der stilles krav om sikkerhedsstillelse,forsikringer, rimelige opsigelsesvarsler etc. ved udtrædelse af markedet. For det andet kankommunalbestyrelsen sikre sig ved at bevare en passende in-house kompetence inden for området til atkunne håndtere leverandørsvigt.Med den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1, bliver det muligt for kommunen at fortsætte som leverandør efter etudbud, idet kommunalbestyrelsen kan vælge at lade sin egen leverandørvirksomhed stå udenfor udbuddet.Kommunalbestyrelsen skal i så fald gøre opmærksom på i udbudsmaterialet, at der vil være en kommunalleverandør på markedet, således at de private leverandører kan tage højde herfor, når de byder ind.Den foreslåede ændring af servicelovens § 91 vil betyde, at kommunalbestyrelsen kan samle udbud afdriftsområder. I dag har kommunalbestyrelsen ikke hjemmel til at stille som krav til leverandørerne, at deskal levere ydelser på andre driftsområder end hjemmehjælp efter servicelovens § 83. Betingelsen følger afkravet i § 91 om, at kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for det frie valg af leverandør med afsæt iudbud eller godkendelse af leverandører på baggrund af de fastsatte pris- og kvalitetskravene for personligog praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83.

Dermed vil kommunalbestyrelsen kunne kombinere eksempelvis udbud af hjælpen i plejeboliger med denhjælp, der udføres i hjemmeplejen, hvilket forventes at styrke kommunalbestyrelsens muligheder for at opnåmere omkostningseffektive løsninger. Det forbedrer samtidig kommunalbestyrelsens forudsætninger for atskabe frit valg på områder, hvor det frie valg i dag er begrænset, eksempelvis den personlige pleje og påmadserviceområdet.Eksempelvis vil kommunalbestyrelsen kunne indhente samlede tilbud på opgaven med at tilbydemadservice til kommunens borgere med behov herfor på tværs af driftsområder, eksempelvis plejeboliger, iskoler og i hjemmeplejen. På den måde kan omkostningstunge køkkenfaciliteter udnyttes bedre, ogkommunen kan opnå lavere omkostninger pr. produceret enhed, og borgerne en tilsvarende lavereegenbetaling for et måltid mad.Kommunalbestyrelsen vil eksempelvis også kunne indhente samlede tilbud på opgaverne med at tilbydepersonlig pleje efter servicelovens § 83 og hjemmesygepleje efter sundhedslovens § 138, for eksempel meddet formål at borgerne kan få udført både personlig pleje og hjemmesygepleje af den samme leverandør.Den foreslåede ændring af servicelovens § 91 og ophævelse af servicelovens § 92 vil betyde, atkommunalbestyrelsen vil have færre tilbageværende administrative opgaver, der skal overholdes iforbindelse med konkurrenceudsættelse efter udbudsreglerne.Den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1, indebærer, at kommunalbestyrelsen fortsat kan anvendegodkendelsesordninger under de gældende udbudsregler. Det betyder også, at de allerede indgåedekontrakter, der er indgået mellem kommunalbestyrelsen og de private leverandører, fortsætter i henhold tilkontraktens indhold efter lovens ikrafttræden, idet kontrakterne fortsat lever op til de generelle udbudsregler.Det kan endvidere henvises til ”Konkurrencestyrelsens vejledning til udbudsdirektiverne af 2006” forinformation og eksempler på forskellige kontraktformer.(§ 91, stk. 2, nr. 2)Med den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 2, i serviceloven, kan kommunalbestyrelsen tilbyde borgerne etfritvalgsbevis, med det formål, at borgerne selv udvælger og indgår aftale med en leverandør. Det foreslåsvidere, at det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke ydelseskategorier efter servicelovens § 83, derskal være omfattet af fritvalgsbeviset.Har kommunalbestyrelsen besluttet at tilbyde borgere, der modtager hjælp efter servicelovens § 83, fritvalg af leverandør via et fritvalgsbevis, vil borgerne kunne anmode kommunalbestyrelsen om en sådanordning. Et fritvalgsbevis har karakter af en købsret til den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffetafgørelse om. Borgerne får med fritvalgsbeviset ret til selv at antage en cvr-registreret virksomhed til atudføre den visiterede hjælp, der er truffet afgørelse om. Det giver borgerne indflydelse på, hvordan hjælpenkonkret tilrettelægges, og mulighed for at påvirke hjælpens kvalitet.Dermed skal den leverandør, som borgerne udvælger, ikke godkendes af kommunalbestyrelsen. Detteprincip er en videreførelse af samme princip, som i servicelovens § 94 b om et servicebevis, som foreslåsophævet, jf. bemærkningerne nedenfor til § 1, nr. 4.Ordningen forventes at øge borgernes selvbestemmelse og fleksibilitet i dagligdagen. Borgerne kaneksempelvis aftale med sin leverandør, at det er den samme hjælper, der skal komme hver gang, eller selvbestemme, hvor dagligvarerne skal udbringes fra, og dermed hvor de skal indkøbes.Det er kommunalbestyrelsen, der skal afregne med den leverandør, som borgeren har valgt, og til den pris,der svarer til fritvalgsbevisets værdi. Borgeren modtager ikke kontante midler i forbindelse med etfritvalgsbevis, og hæfter heller ikke over for leverandøren i forhold til betaling eller manglende betaling.Kommunalbestyrelsen vurderer, om borgerne kan håndtere et fritvalgsbevis i sammenhæng med, at dentræffer afgørelse om hjælp til borgerne efter servicelovens § 83 på baggrund af en konkret og individuelvurdering af borgerens behov for denne hjælp.Det foreslås, at den almindelige klageadgang for kommunalbestyrelsens afgørelser på det sociale områdeogså gælder for klager efter servicelovens § 91, stk. 2, nr. 2. Klager over afslag på anmodning om etfritvalgsbevis kan, jf. servicelovens § 166, således også indbringes for Det Sociale Nævn.

Det skal bemærkes, at borgeren med fritvalgsbeviset som udgangspunkt alene kan få udført den hjælp, derer truffet afgørelse om, jf. dog borgernes ret til fleksibel hjemmehjælp efter servicelovens § 94 a. Borgere,der modtager hjælp efter servicelovens § 83, har således ret til fleksibel hjemmehjælp efter servicelovens §94 a, hvormed borgeren kan vælge en helt eller delvis anden hjælp, end den, der er truffet afgørelse om, jf.servicelovens §§ 88 og 89. En tilkendt ydelse, som borgerne fravælger, kan ikke efterfølgende krævesleveret.Det vil som hidtil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om borgernes brug af fleksibelhjemmehjælp efter servicelovens § 94 a giver anledning til tvivl om borgernes reelle hjælpebehov, ogdermed om der er anledning til at foretage en revurdering af dette behov. Kommunalbestyrelsen vil kunnefølge og registrere borgernes anvendelse af fleksibel hjemmehjælp via leverandørernes dokumentation ogfakturering for den udførte hjælp, uanset om kommunalbestyrelsen har tilrettelagt borgernes frie valg ihenhold til udbudsreglerne, jf. servicelovens § 91, stk. 2, nr. 1, eller efter § 91, stk. 2, nr. 2 omfritvalgsbeviser.Kommunalbestyrelsen skal fortsat opfylde servicelovens og retssikkerhedslovens forpligtelser om tilsyn,kontrol og opfølgning på hjælpens udførelse og om hjælpen opfylder borgernes aktuelle behov - uanset omkommunen selv udfører hjemmehjælpen eller har overladt opgaven til en privat leverandør, eller omborgerne benytter et fritvalgsbevis.Det er fortsat en kommunal opgave at føre tilsyn og følge op på, om borgerne får den hjælp, der er truffetafgørelse om, og at hjælpen svarer til borgernes aktuelle behov, herunder om den enkelte borger kanhåndtere den valgte ordning.Som led i udøvelsen af sin tilsynspligt, bør kommunalbestyrelsen sikre sig, at der sker en tilbagemeldingfra de private leverandører, som borgerne har valgt, hvis der måtte ske ændringer i borgernes hjælpebehov.Det forventes at understøtte kommunalbestyrelsens vurderingsgrundlag for, om der er behov for at træffe enny afgørelse om hjælp til borgerne.Ifølge § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 668 af 16. juni 2010 skal modtagere af madservice efterservicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, som er omfattet af frit valg af leverandør efter servicelovens §§ 91 og 92,tilbydes mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret til maksimalt 47 kr. pr. måltid i 2012-niveauuanset borgerens valg blandt kommunens leverandører. Det foreslås, at bekendtgørelse nr. 668 af 16. juni2010 vil blive konsekvensrettet som følge af en vedtagelse af lovforslaget. Social- og integrationsministerenvil, jf. bemyndigelsen hertil i servicelovens § 161, stk. 4, ændre bekendtgørelsen således, at den maksimaleegenbetaling ligeledes omfatter de borgere, der modtager tilbuddet om madservice med et fritvalgsbevis.(§ 91, stk. 3)Det foreslås i servicelovens § 91, stk. 3, at borgere, der ønsker at modtage et fritvalgsbevis, skal være istand til at håndtere ordningen. Det vil sige, at de som udgangspunkt skal være i stand til at varetage dendaglige ledelsesret. Ved ”ledelsesret” forstås den daglige tilrettelæggelse af hjælpens udførelse, således atafgørelsen om hjælpen til borgerne lever op til sit formål. Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen isærlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter servicelovens § 83 viaet fritvalgsbevis efter servicelovens § 91, stk. 2, nr. 2, hvis det vurderes, at den pågældende ikke vil være istand til at håndtere ordningen. Det kan eksempelvis være tilfældet i forhold til borgere med demens, udtaltsvækkelse o.a., og hvor de samlede ressourcer i borgernes hjem, såsom bistand fra ægtefælle/samlever, ikkevurderes tilstrækkelige til, at ordningen kan håndteres forsvarligt. I sådanne tilfælde skal den kommunalemyndighed give borgeren en skriftlig begrundet afgørelse herom.Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan fratage borgere retten til at modtage hjælpen viafritvalgsbeviset, hvis borgeren efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke har vist sig i stand til atadministrere ordningen, eksempelvis hvis en borger gentagne gange har anmodet kommunen om levering aferstatningshjælp, eller hvis den leverede hjælp ikke er i overensstemmelse med afgørelsen om hjælp. Isådanne tilfælde skal den kommunale myndighed give borgeren en skriftlig begrundet afgørelse herom.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at en borger ikke kan benytte et fritvalgsbevis, harborgeren krav på at få hjælpen i form af et kommunalt tilrettelagt tilbud om hjemmehjælp, idetkommunalbestyrelsen har forsyningsforpligtelsen.Dermed foreslås principperne i den nugældende § 94 b i serviceloven videreført.(§ 91, stk. 4)Med den foreslåede § 91, stk. 4,forpligtes kommunalbestyrelsen til at vejlede de borgere, der modtager etfritvalgsbevis efter den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 2, om ordningen. Det foreslås, at kommunalbestyrelsenskal vejlede borgerne om at sørge for, at aftalegrundlaget med den leverandør, som borgerne måtte vælge atantage, afspejler den afgørelse, som kommunalbestyrelsen har truffet om hjælpen, og den pris, der svarer tilfritvalgsbevisets værdi. Formålet er, at den kontraktlige aftale med leverandøren er tilstrækkelig til at sikre,at den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, kan opfyldes inden for det aftalte.Det følger af servicelovens § 89, at kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren skriftligt om, hvilkenhjælp der er bevilget i forbindelse med afgørelsen efter servicelovens § 83, hvilket skal give borgerne dennødvendige dokumentation til brug for aftaleindgåelsen med den udvalgte private leverandør.(§ 91, stk. 5)Med den foreslåede § 91, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen fastsætte værdien af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2,nr. 2, for hver af de ydelseskategorier efter servicelovens § 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet skalvære omfattet af ordningen. Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf.den foreslåede § 91 stk. 2, nr. 2, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf. den foreslåede § 91, stk.6.(§ 91, stk. 6)Med den foreslåede § 91, stk. 6, fastsætter social- og integrationsministeren nærmere regler omkommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 2, og regler omberegningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi.Det førstnævnte forhold angår den situation, hvor kommunalbestyrelsen efter en periode ikke lykkes medat skabe frit valg mellem minimum to leverandører, når kommunalbestyrelsen har valgt at skabe grundlag forborgernes frie valg via udbudsreglerne, jf. den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 1. Da kommunalbestyrelsen somhovedregel har pligt til at skabe grundlag for, at borgerne kan vælge mellem to eller flere leverandører, skalborgerne tilbydes et fritvalgsbevis for den eller de ydelser, hvor det efterfølgende viser sig ikke at kunne ladesig gøre at skaffe leverandører via udbudsreglerne.Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at social- og integrationsministeren fastsætter nærmere reglerfor, hvornår borgerens krav på et fritvalgsbevis, jf. den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 2, vil kunne indtræde. Detkan eksempelvis være efter en afsluttet udbudsrunde, hvor kommunalbestyrelsen ikke er lykkes med at fåtilbud fra interesserede leverandører, eller efter en periode på maksimalt tre måneder, inden for hvilkenkommunalbestyrelsen ikke er lykkes med at tilbyde borgerne et frit valg af leverandør inden for rammerne afudbudsreglerne.Endvidere foreslås bemyndigelsen udmøntet således, at social- og integrationsministeren fastsætternærmere regler om, hvordan borgerne skal informeres om muligheden for at anmode om et fritvalgsbevis, jf.den foreslåede § 91, stk. 2, nr. 2.Det foreslås videre, at bemyndigelsen udmøntes således, at social- og integrationsministeren fastsætternærmere regler om varslingsperiodens længde, hvis kommunalbestyrelsen benytter sin ret til at opsigeborgernes fritvalgsbevis, jf. den foreslåede § 91, stk. 2, hvormed kommunalbestyrelsen træffer beslutning omhvordan forpligtelsen til at skabe grundlag for borgernes frie valg skal opfyldes. En varslingsperiode på

minimum tre måneder vil kunne betragtes som rimelig, da den stemmer overens med funktionærlovensopsigelsesvarsel for ansatte med en anciennitet på seks måneder til tre år.Det foreslås, at social- og integrationsministerens bemyndigelse i sidstnævnte forhold i den foreslåede §91, stk. 6, udmøntes således, at social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler omberegningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi med det formål at sikre, atfritvalgsbevisets værdi fastsættes på en måde, hvor den cvr-registrerede virksomhed, som borgeren vælger,kan udføre den visiterede hjælp med samme kvalitet som hvis det var det den kommunale leverandør, derudførte hjælpen.Kommunalbestyrelsen skal dokumentere dette ved at anvende en eller flere af nedenstående metoder.Fritvalgsbevisets værdi skal som hovedregel svare til kommunens omkostninger ved produktion oglevering af tilsvarende ydelser. Beregningen af fritvalgsbevisets værdi skal dermed tage udgangspunkt iberegningen af den kommunale leverandørs eller den private leverandørs gennemsnitlige, langsigtedeomkostninger for levering af tilsvarende ydelser.I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har valgt helt at udlicitere en ydelseskategori efter udbudsreglerne,vil servicebevisets værdi afspejle kommunalbestyrelsens omkostninger herved.Sigtet med reglerne om omkostningskalkulation er endvidere at sikre, at der ikke sker kommunalkonkurrenceforvridning over for private.Hvis kommunalbestyrelsen ikke har et beregningsgrundlag for fastsættelsen af fritvalgsbevisets værdi,enten fordi der ikke findes en egenproduktion af ydelsen i kommunen, eller fordi kommunen ikke har haftomkostninger til en privat leverandør af tilsvarende ydelse, kan kommunalbestyrelsen beregne værdien vedat undersøge priserne på markedet hos leverandører af tilsvarende ydelser, eksempelvis ved at indhente to-tretilbud fra private leverandører og/eller indhente indberetninger om priser fra leverandører hos relevantebrancheforeninger.Kommunalbestyrelsen skal kunne kombinere metoderne, og dermed opnå en endnu større sikkerhed forsammenhæng mellem fritvalgsbevisets værdi, og for at den hjælp, der er truffet afgørelse om til borgerne,kan realiseres.Kommunalbestyrelsen skal ved udmålingen af tilskuddet tage højde for de udgifter, der følger medadministrationen. Udgifter til skat, lovpligtige forsikringer, feriepenge, ATP, ferie med videre, somkommunen har ansvaret for at betale, vil indgå i fritvalgsbevisets værdi.Kommunalbestyrelsen skal justere fritvalgsbevisets værdi, når kommunalbestyrelsen bliver bekendt med,at der er misforhold mellem værdien og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger.Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt fastsætte fritvalgsbevisets værdi for hver af deydelseskategorier efter servicelovens § 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen.Hvis borgerne ikke mener, at fritvalgsbevisets værdi er fyldestgørende eller korrekt, kan borgerne rettehenvendelse til kommunalbestyrelsen. Lovligheden af fastsættelsen af værdien af et fritvalgsbevis kanefterprøves af tilsynet med kommunerne i statsforvaltningerne efter § 48 i lov om kommunernes styrelse.Til nr. 2.Det foreslås, at servicelovens § 92 ophæves.Til nr. 3.Det foreslås, at der ikke længere henvises til servicelovens §§ 92 og 94 i servicelovens § 93, stk. 1, omblandt andet afgrænsning af målgruppen for frit valg af leverandør. Der er tale om en konsekvensrettelse somfølge af forslaget om at ophæve servicelovens §§ 92 og 94 b, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2. og 4.

Henvisningen til servicelovens § 91 foreslås endvidere opretholdt i servicelovens § 93, stk. 1, således atden foreslåede § 91 ikke omfatter beboere i plejeboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. ellerlov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lovom friplejeboliger samt beboere i tilsvarende boligenheder. Denne afgrænsning af målgruppen indførtes medindførelsen af frit valg af leverandør per 1. januar 2003.Afgrænsningen forslås – som hidtil – på baggrund af, at beboere i disse boligformer vurderes at havesærlige plejebehov, der bedst varetages ved en samlet, koordineret og fleksibel indsats. Det betyder, atdriften af plejeboliger og lignende boligenheder med udvidede plejefunktioner tilknyttet stiller særligeudfordringer til tilrettelæggelse af hjælpen, hvorfor denne gruppe af modtagere ikke er omfattet afmuligheden for at vælge et servicebevis.Det skal bemærkes, at hverken servicelovens nugældende regler eller den foreslåede § 91 i serviceloven ertil hinder for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde denne målgruppe de samme vilkår for frit valgaf leverandør, som det gælder for de borgere, der er omfattet af retten til frit valg af leverandør.Til nr. 4.Det foreslås, at servicelovens § 94 b ophæves. Det foreslås i stedet, at kommunalbestyrelsen skal havemulighed for at tilbyde borgerne frit valg af leverandør med et fritvalgsbevis, jf. den foreslåede § 91, stk. 2,nr. 2. Der henvises til ovenstående afsnit herom.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende lov

§ 91.

Kommunalbestyrelsen har pligt til atskabe grundlag for, at modtagere af hjælpefter § 83 kan vælge mellem forskelligeleverandører af hjælpen. Til dette formål skalkommunalbestyrelsen sikre, at kvalificeredeprivate leverandører får adgang til at levereydelser efter § 83. Kommunalbestyrelsen skalfastsætte og offentliggøre de kvalitetsmæssigekrav, der stilles til leverandører af personligog praktisk hjælp efter § 83, jf. § 139,herunder krav til, hvilket beredskab der, jf.§ 90, kræves af leverandørerne for at sikre, atde afgørelser, der er truffet efter § 83, kaneffektueres. Kvalitetskravene skal væresaglige, konkrete og velunderbyggede og måikke være konkurrenceforvridende.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan vælge atsikre kvalificerede leverandørers adgang til atlevere ydelser efter stk. 1 viaudbudsmodellen. Kommunalbestyrelsen skalefter en udbudsforretning efter 1. pkt. indgåkontrakt med mindst to kvalificeredeleverandører af de forskellige typer af ydelserefter § 83. Kontrakterne skal indgås med deleverandører, der har afgivet de økonomiskmest fordelagtige tilbud. Grundlaget forudbudsmaterialet er de efter stk. 1 fastsattekvalitetskrav.Stk. 3.Hvis det efter et udbud ikke er muligtat indgå kontrakter i overensstemmelse medbetingelsen i stk. 2 og betingelserne fastsat imedfør af § 92, stk. 6, finder reglerne omgodkendelse af enhver kvalificeret leverandørefter stk. 4-7 anvendelse.Stk. 4.Hvis kommunalbestyrelsen ikkebenytter udbudsmodellen, jf. stk. 2, skalkommunalbestyrelsen sikre kvalificeredeleverandørers adgang til at levere ydelserefter stk. 1 via godkendelsesmodellen. Udover de kvalitetskrav, der skal fastsættes imedfør af stk. 1, skal kommunalbestyrelsen,hvis der skabes valgfrihed viagodkendelsesmodellen, fastsætte ogoffentliggøre de priskrav, der stilles tilleverandører af personlig og praktisk hjælp

Lovforslaget

§1 1. § 91.

Kommunalbestyrelsen skal skabegrundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83kan vælge mellem to eller flere leverandører afdenne hjælp, hvoraf den ene leverandør kanvære kommunal.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal opfyldeforpligtelsen i stk. 1 ved som minimum at:1) overholde gældende udbudsregler, eller2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis.Fritvalgsbeviset giver borgere, der er visiteret tilhjælp efter § 83, adgang til, at den pågældendeborger selv indgår aftale med en cvr-registreretvirksomhed om hjælpens udførelse, jf. dog stk.3.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan i særligetilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikkekan modtage hjælpen efter stk. 2, nr. 2.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal vejlede deborgere, der modtager et fritvalgsbevis efter stk.2, nr. 2, om ordningen.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen fastsætterværdien af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, forhver af de ydelseskategorier efter § 83, somkommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde iordningen. Kommunalbestyrelsen afregner medden leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk.2, nr. 2, til den pris, der svarer tilfritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 6.Stk. 6. Social- og integrationsministerenfastsætternærmereregleromkommunalbestyrelsenstilrettelæggelseaffritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler omberegningsgrundlaget for og offentliggørelse affritvalgsbevisets værdi.

efter § 83, jf. § 139.Stk. 5.Hvis kommunalbestyrelsen har valgtat give kvalificerede leverandører adgang tilat levere ydelser efter § 83 viagodkendelsesmodellen, harkommunalbestyrelsen pligt til at godkende ogindgå kontrakt med enhver leverandør, deropfylder kravene i stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, jf.dog § 92, stk. 6.Stk. 6.Priskravene efter stk. 4 fastsættes afkommunalbestyrelsen ud fra en kalkulation afde gennemsnitlige langsigtede omkostningerved levering af personlig og praktisk hjælp ioverensstemmelse med de stilledekvalitetskrav, jf. stk. 1.Stk. 7.Fastsættelse af priskrav efter stk. 6kan fraviges, når fravigelsen er begrundet iforventede effektiviseringer i den kommunaleleverandørvirksomhed eller ændringer ikommunens kvalitetsstandard, jf. § 139.Prisfastsættelsen kan ligeledes fraviges, hvisen kommunalbestyrelse, der har valgt at brugegodkendelsesmodellen, jf. stk. 4, vælger atgennemføre en udbudsforretning med henblikpå at finde en privat hovedleverandør tilydelserne efter § 83 i stedet for denkommunale leverandørvirksomhed.Stk. 8.Efter en udbudsforretning efter stk.7, 2. pkt., fastsættes priskravet til de øvrigeleverandører, kommunalbestyrelsen skalindgå kontrakt med efter stk. 5, tilkommunens omkostninger ved kontraktenmed den private leverandør, der har vundetudbuddet. Det er en betingelse herfor, at denleverandør, der har vundet udbuddet,accepterer, at den kontrakt, der indgås efterudbuddet, danner grundlaget forkommunalbestyrelsens indgåelse af kontraktmed andre leverandører efter stk. 5. Det erendvidere en betingelse, at kommunenskontrakt med den leverandør, der har vundetudbuddet, er offentlig.Stk. 9.Kommunalbestyrelsen har pligt til atefterbetale private leverandører i de tilfælde,hvor det efterfølgende viser sig, at de fastsattepriskrav er lavere end de faktiskeomkostninger ved levering af personlig ogpraktisk hjælp, jf. stk. 6 og 7.

§ 92.

En leverandør, der har indgåetkontrakt med en eller flerekommunalbestyrelser, jf. § 91, stk. 2 og 5,anses som udgangspunkt for genereltkvalificeret til at udføre opgaver efter § 83.

2.

§ 92ophæves.

Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at indgåkontrakt med leverandøren, hvis denneskvalifikationer ikke opfylder den pågældendekommunalbestyrelses kvalitetskrav, jf. § 91,stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skriftligtinformere leverandøren om baggrunden for,at der ikke kan indgås kontrakt.Stk. 2.En person, der er berettiget til hjælpeller støtte efter § 83, jf. § 88, stk. 1, skalvælge, hvilken af de leverandører,kommunalbestyrelsen har indgået kontraktmed, der skal udføre hjælpen. I forbindelsemed afgørelsen om hjælp efter § 83 skal denkommunale myndighed oplyse om allegodkendte leverandører, og eventueltmateriale fra godkendte leverandører skaludleveres til de personer, der er tilkendt hjælpefter § 83. I forbindelse med ændringer ileverandørkredsen skal alle modtagere afhjælp efter § 83, der er omfattet af deændrede valgmuligheder, orienteres om dette.Stk. 3.Hvis formidlingen af materialetmedfører væsentlige ekstra omkostninger forkommunen, kan leverandøren opkrævesbetaling for meromkostningerne i forbindelsemed formidlingen.Stk. 4.Socialministeren kan fastsættenærmere regler om, hvornårkommunalbestyrelsen kan opkræve betalingfra leverandøren.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal indgåskriftlig aftale med den valgte leverandør omudførelsen af den hjælp, der er truffetafgørelse om efter § 88, stk. 1, omleverancesikkerhed efter § 90 og om betalingm.v.Stk. 6.Socialministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler for opgørelse ogoffentliggørelse m.v. af de afkommunalbestyrelsen fastsatte kvalitets- ogpriskrav efter § 91, stk. 1 og 4, regler forgennemførelse af udbud efterudbudsmodellen, jf. § 91, stk. 2, regler forefterbetaling af private leverandører, jf. § 91,stk. 9, og regler for, hvornårkommunalbestyrelsen kan undtages frapligten til at indgå kontrakt, jf. § 91, stk. 5.

§ 93.

Bestemmelserne i §§ 91, 92, 94 og 94b omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf.§ 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der eromfattet af lov om almene boliger m.v. ellerlov om boliger for ældre og personer medhandicap, lejere og beboere i friplejeboliger,

3.

I§ 93, stk. 1,udgår >>§92<<og >>§94b<<.

der er omfattet af lov om friplejeboliger, oglejere i tilsvarende boligenheder.

§ 94 b.

Kommunalbestyrelsen kan etablereen ordning, der giver borgere, der er visiterettil hjælp eller støtte efter § 83, mulighed for atvælge et servicebevis, der giver adgang til, atden pågældende borger selv ansætter enperson eller indgår aftale med en virksomhedom at udføre opgaverne, jf. stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutningom, hvilke ydelseskategorier der skalomfattes af ordningen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen træfferafgørelse om at tilbyde borgere, der ervisiteret til hjælp efter § 83, mulighed for atvælge et servicebevis. Kommunalbestyrelsenkan dog i særlige tilfælde træffe afgørelse om,at en borger ikke kan modtage hjælpen efterstk. 1.Stk. 3.En borger, der har valgt etservicebevis, og som vælger at lade enprivatperson udføre hjælpen, er arbejdsgiverfor denne. Den pågældende borger kan dogoverdrage retten til at ansætte en person til atudføre opgaverne i henhold til servicebevisettil en nærtstående, en organisation eller enprivat virksomhed, der herefter erarbejdsgiver for den privatperson, der udførerhjælpen.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen har pligt til atvejlede borgere, der har valgt et servicebevis,om mulige retlige konsekvenser forbundetmed servicebevisordningen.Stk. 5.Socialministeren fastsætter regler forberegning af servicebevisets værdi.

4.

§ 94 bophæves.

§ 91.

§1

1. § 91.

§ 92.

2.

§ 93.

3.

§ 94 b.

4.

§2