SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 419: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om social service (Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis), og vedr. Socialstyrelsens evaluering af servicebevisordningen efter servicelovens § 94 b, fra social- og integrationsministeren

Indholdsfortegnelse1.Indledning................................................................................................ 41.1 Om servicebevisordningen.................................................................................................................... 41.2 Formål med evalueringen ...................................................................................................................... 51.3 Metode ........................................................................................................................................................... 6

5. Kommunerne og borgernes erfaringer med servicebevisordningen .. 175.1 Kommunernes vurdering af servicebevisordningen ............................................................... 175.1.1 Vurdering fra kommuner, der har indført servicebevisordningen .................................. 175.1.2 Vurdering fra kommuner, der ikke har indført servicebevisordningen ........................215.2 Borgernes oplevelse af servicebevisordningen ......................................................................... 225.3 Ligestillingsmæssige konsekvenser af servicebevisordningen .......................................... 23

Bilag .............................................................................................................. 24A: Lovgrundlag................................................................................................................................................ 24B. Baggrundsinformation om forsøgsordningen med personlige budgetter........................ 25C: Metode .......................................................................................................................................................... 27C.1 Stikprøveundersøgelse af servicebevisordningens udbredelse .............................................27C.2 Spørgeskema til samtlige kommuner ...............................................................................................28C.3 Kvalitativ undersøgelse af udvalgte kommuners vurdering af servicebevisordningen....................................................................................................................................................................................30C.4 Interviewguide - Borgere med servicebevis ...................................................................................32

1. Indledning1.1 Om servicebevisordningenFolketinget vedtog den 14. april 2009 ved L 113 Forslag til lov om ændring af lov omsocial service (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig ogpraktisk hjælp), således at kommunerne med virkning fra 1. juli 2009 fik mulighed forat tilbyde borgere visiteret hjælp efter servicelovens § 83, et servicebevis.Formålet med servicebevisordningen var at forbedre vilkårene for modtagere af per-sonlig pleje, praktisk hjælp og madservice gennem øgede og bedre valgmulighederfor den enkelte.Servicebevisordningen er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra Socialministeriets”Forsøgsordning med personlige budgetter”, hvori 7 kommuner deltog. Forsøgsperi-oden løb fra 2003-20061, og evalueringen viste, at både hos den kommunale myn-dighed og blandt borgerne var der generel opbakning til ordningen. Det var såledesgrundlaget for at etablere en generel ordning i serviceloven.Om lovenServicebevisordningen er reguleret i servicelovens § 94 b. § 94 b giver kommunalbe-styrelsen hjemmel til at tilbyde kommunens borgere, der er visiteret til personlig ogpraktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83, et servicebevis. Kommunenkan endvidere beslutte, at servicebevisordningen omfatter alle eller udvalgte ydelserefter § 83. Servicebeviset har karakter af en købsret til visiteret hjælp, hvor det erborgeren selv, der ”ansætter” en leverandør til at udføre den visiterede hjælp. Afreg-ningen for den udførte hjælp sker mellem kommune og leverandør, og der er såledesikke kontante midler mellem borger og leverandør.Borgere, der ønsker at modtage hjælpen i form af et servicebevis, kan selv vælge,hvem de ønsker skal udføre hjælpen. Det kan være en privatperson som f.eks. ennærtstående, en nabo eller en helt tredje person. Det kan også være en privat virk-somhed efter borgerens eget valg.Borgeren, der har valgt et servicebevis, og som ønsker, at hjælpen udføres af enprivatperson, er som udgangspunkt arbejdsgiver for den eller de hjælpere, der skaludføre hjælpen. Borgeren kan vælge at overdrage rettighederne til at ansætte enperson til at udføre opgaverne. Det kan ske til en nærtstående, en organisation elleren privat virksomhed. Det betyder, at borgeren kan benytte servicebevisordningenuden at skulle påtage sig de ansættelsesretslige forpligtelser forbundet med arbejds-giveransvaret. Spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages så-ledes af den nærtstående, organisationen eller den private virksomhed i samråd med

den pågældende borger. Borgeren fungerer, uagtet overdragelsen, fortsat som dag-lig leder for udføreren af hjælpen.Fordelingen af opgaver i forbindelse med hjælp efter servicelovens § 83, der modta-ges som et servicebevis, varierer afhængigt af, om borgeren vælger at ansætte enprivatperson eller en virksomhed til at udføre opgaverne.I de tilfælde, hvor en privatperson som f.eks. borgeren selv eller en nærtstående va-retager de arbejdsgiverretlige forpligtelser i servicebevisordningen, varetages deøkonomisk administrative forpligtelser forbundet med ordningen af kommunalbesty-relsen. De økonomisk administrative forpligtelser er f.eks. udbetaling af løn og ferie-penge, indbetaling af skat, ATP og bidrag til barselsfond samt betaling af sygedag-penge og arbejdsskadeforsikringer (visse af disse forpligtelser vil dog først indtræde,når hjælpen overstiger et givent omfang). Det er borgerens ansvar at sikre, at kom-munalbestyrelsen har de relevante oplysninger om hjælperen til at kunne forvalte deøkonomisk administrative forpligtelser.I de tilfælde, hvor borgeren vælger at overdrage rettighederne i henhold til service-beviset til at ansætte en hjælper til en privat virksomhed, varetages de ovennævnteøkonomisk administrative forpligtelser forbundet med ordningen af virksomhedenselv. Det vil sige, at uanset, hvem borgeren vælger til at udføre hjælpen, er der ikkekontante midler mellem borger og udfører af hjælpen, men kun mellem udføreren ogkommunalbestyrelsen eller mellem kommunalbestyrelsen og den virksomhed, somudføreren er ansat i.

1.2 Formål med evalueringenI forbindelse med vedtagelsen af § 94 b i Lov om Social Service blev der ved frem-sættelsen fastsat krav om, at Socialministeren senest i folketingsåret 2012-13 frem-sætter forslag til revision af § 94 b. Det fremgår af lovbemærkningerne til L113, for-slag til lov om ændring af lov om social service (Markedsføring af leverandører afsamt servicebevis til personlig og praktisk hjælp), fremsat d. 28. januar 2009, at:”For at følge udbredelsen og kendskabet til muligheden for, at kommunerne kan til-byde et Servicebevis, vil Velfærdsministeriet iværksætte en overordnet evaluering afkommunernes implementering af Servicebeviset, som kan indgå som en del afgrundlaget for en eventuel revision af lovforslaget, når forslag herom skal fremsættesi Folketingsåret 2012-13”.Denne evaluering af servicebevisordningen har på den baggrund til formål at afdæk-ke:•Udbredelsen af servicebevisordningen i kommunerne, herunder hvilke ydelserder indgår i servicebevisordningen samt årsager til tilvalg og fravalg af servicebe-visordningen.

1.3 MetodeMed henblik på at fastlægge designet for evalueringen foretog Socialstyrelsen i ef-teråret 2011 en stikprøve for at få et billede af den forventede udbredelse af service-bevisordningen. Det blev undersøgt, hvorvidt de største kommuner, jf. bilag C.1,samt de 7 kommuner, der havde deltaget i forsøgsordningen med personlige budget-ter, havde indført servicebevisordningen. I alt 21 kommuner blev kontaktet med hen-blik på at afdække, om de havde indført servicebevisordningen, på hvilke ydelseska-tegorier, samt hvor mange borgere, der havde valgt at benytte sig af servicebevis-ordningen.Stikprøveundersøgelsen viste, at 2 af de adspurgte kommuner (Frederiksberg Kom-mune og Fredericia Kommune) havde indført servicebevisordningen2. På baggrundaf den lille udbredelse, som stikprøveundersøgelsen viste, forventedes det, at derikke kunne indhentes omfattende data af kommuners og borgeres vurdering af ser-vicebevisordningen.Evalueringsdesignet blev på baggrund af stikprøveundersøgelsen tilrettelagt på føl-gende vis:•Udsendelse af spørgeskema til samtlige kommuner med henblik på en kortlæg-ning af, hvorvidt kommunerne har indført servicebevisordningen samt bevæg-grundene herfor. De kommuner, der anvender servicebevisordningen, er ligele-des blevet bedt om at angive, hvilke ydelsestyper der indgår i servicebevisord-ningen.Kvalitativ undersøgelse af udvalgte kommuners vurdering af servicebevisordnin-gen. Undersøgelsen dækker:oDe 3 kommuner, der anvender servicebevisordningen (Fredericia Kom-mune, Frederiksberg Kommune og Halsnæs Kommune).

Interview af borgere, der anvender servicebevisordningen, med henblik på atafdække borgernes oplevelse af servicebevisordningen. Pr. marts 2012 er derborgere i én kommune (Frederiksberg Kommune), der har valgt servicebevisord-ningen, og det er således borgere fra denne kommune, som bidrager til undersø-gelsen. Der er i Frederiksberg Kommune tilfældigt udvalgt 10 borgere med hen-blik på at give et billede af borgernes oplevelse af servicebevisordningen. Inter-viewene giver udelukkende et billede af borgernes oplevelse af servicebevisord-ningen, som den er tilrettelagt og finder anvendelse i Frederiksberg Kommune.Det vil ikke metodisk være muligt på baggrund af interviewundersøgelsen at ge-neralisere svarene til landsplan. Datamaterialet er kønsopdelt.

2. Resume af evalueringens resultaterUdbredelsen af servicebevisordningen i kommunerneEvalueringen viser, at 95 af landets kommuner pr. marts 2012 ikke har indført ser-vicebevisordningen (heraf har 3 kommuner – Ringkøbing-Skjern Kommune, Nord-djurs Kommune og Horsens Kommune – i en kortere periode haft servicebevisord-ningen indført, og efterfølgende afskaffet den). Der er således 3 kommuner (Frede-riksberg Kommune, Fredericia Kommune og Halsnæs Kommune), der har indførtservicebevisordningen, og af disse 3 kommuner er der én kommune – FrederiksbergKommune - hvor der er borgere, som har valgt at benytte servicebevisordningen.I Frederiksberg Kommune er servicebevisordningen indført på ydelsen ”indkøb”3, ogpr. marts 2012 er der 251 borgere, som benytter servicebevisordningen. Der er ingenaf de kommuner, som deltog i forsøgsordningen med personlige budgetter, der harindført servicebevisordningen.Kommunernes vurdering – de, der har indført servicebevisordningenDe 3 kommuner, der har indført servicebevisordningen, begrunder primært tilvalgetaf servicebevisordningen med, at kommunerne oplever, at borgernes valgfrihed øges.Endvidere har de 3 kommuner haft følgende erfaringer med ordningen:•Kommunernes valg af, hvilke ydelser servicebevisordningen skal omfatte:Kom-munerne har truffet forskellige valg i forhold til omfanget og karakteren af deydelser, som servicebevisordningen omfatter. Der er primært valgt ydelser indenfor praktisk hjælp frem for personlig pleje. Dette er sket ud fra en betragtning om,dels at konsekvenserne for den enkelte borger ved et leverandørsvigt i forhold tilpersonlig pleje er for høje til, at kommunerne ønsker at give valget af leverandørmere frit, og dels at servicebevisordningen med dens muligheder for valg af leve-randør ikke understøtter kommunens ønske om, at leverandører arbejder ud fraet rehabiliterende fokus.Kontrol med hjælpen:Frederiksberg Kommune, der pr. marts 2012 har 251 bor-gere, som har valgt servicebevisordningen, har ikke oplevet misbrug af størreomfang (2 tilfælde). Begge tilfælde er opfanget i forbindelse med kommunens re-visitation.Arbejdsgiveransvar:Det er kommunernes vurdering, at borgerne skal være psy-kisk velfungerende for at kunne håndtere arbejdsgiveransvaret. I praksis har detogså vist sig, at de borger, der vælger servicebevisordningen, typisk har fysiskefunktionsnedsættelser (fx ledsygdomme), men i øvrigt er psykisk velfungerende.

Borgernes vurdering af servicebevisordningenBorgere, der pr. marts 2012 har valgt servicebevisordningen, har alle servicebevis-ordningen på ydelsen ”indkøb”, da det er den eneste ydelse, som FrederiksbergKommune har valgt at tilbyde i ordningen. Fordelingen i forhold til valgte leverandø-rer er, at 20 pct. af leverandørerne udgøres af pårørende, mens 80 pct. af leverandø-rerne udgøres af virksomheder. 20 pct. af borgerne i ordningen varetager således etarbejdsgiveransvar.Ved en uddybende undersøgelse af 10 borgeres vurdering af servicebevisordningenpå ydelsen ”indkøb” tegner der sig følgende billede:•Valget af servicebevisordningen er sket på baggrund af borgernes utilfredshedmed de af kommunen godkendte leverandører under den lovpligtige ordning forfrit valg af leverandør eller på baggrund af, at borgerne fandt udvalget af leveran-dører for begrænset.Borgerne oplever at have fået en mere fleksibel indkøbsordning, og at de får deydelser fra leverandøren, som de beder om.Hvis servicebevisordningen blev afskaffet, fordeler borgernes holdninger sig med1/3 på hvert af følgende udsagn: -”Det vil være en mærkbar forringelse”,-”Min-dre forringelse”,-”Ingen forringelse”.

Kommunernes vurdering – de, der har fravalgt servicebevisordningenDe 95 kommuner, der ikke har indført servicebevisordningen, begrunder primærtfravalget af servicebevisordningen med de administrative omkostninger, som de vur-derer er forbundet med indførelse og løbende anvendelse af servicebevisordningen(28 pct. af kommunerne begrunder fravalget af servicebevisordningen hermed). Der-til vurderer kommunerne, at borgerne har tilbud nok i form af ordningen om frit valg afleverandør af personlig og praktisk hjælp og madservice (26 pct. af kommunernebegrunder fravalget af servicebevisordningen hermed).4En uddybende kvalitativ undersøgelse i Assens Kommune og Høje-Taastrup Kom-mune peger på følgende årsager til fravalg af servicebevisordningen:

Servicebevisordningens ligestillingsmæssige konsekvenserEvalueringen har også haft til formål at afdække eventuelle ligestillingsmæssige kon-sekvenser af servicebevisordningen. Det har på baggrund af det lave datagrundlagikke været muligt at konstatere dokumenterbare ligestillingsmæssige konsekvenser.Evalueringen viser, at der i Frederiksberg Kommune er 218 kvinder og 33 mænd, derhar valgt servicebevisordningen. Det svarer til en fordeling på ca. 87 pct. kvinder og13 pct. mænd. I 2011 var fordelingen mellem mænd og kvinder, der modtog varighjemmehjælp i Frederiksberg Kommune, 25 pct. mænd og 75 pct. kvinder.

3. Om forsøgsordningen med person-lige budgetterEn forsøgsordning med personlige budgetter har dannet grundlag for servicebevis-ordningen.I 2003 besluttede regeringen at igangsatte forsøg med personlige budgetter påhjemmehjælpsområdet i syv kommuner. I forsøgsordningen fik modtagerne af per-sonlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 et beløb fra kommunen i form af etkontant tilskud eller en voucher. Borgeren kunne herefter selv købe de ydelser, somvedkommende var visiteret til, herunder vælge en leverandør af hjælpen, som kun-ne være både en privatperson og et firma. Kommunen skulle ikke godkende den afborgeren valgte person. Borgeren kunne endvidere selv vælge, hvornår og hvordanopgaven skulle løses.De syv forsøgskommuner var Faaborg, Fuglebjerg, Greve, Græsted-Gilleleje, Hel-singør, Horsens og Søllerød kommuner. Tabel 1 i bilag B viser en oversigt over for-søgene i de syv kommuner.Forsøgsordningen forløb i perioden fra 2003 til 2006. Flere af forsøgskommunerne,heriblandt Greve og Horsens kommuner, fik dispensation til at forlænge forsøgspe-rioden efter ansøgning herom.Evaluering af forsøgsordningenForsøgsordningen blev midtvejsevalueret i februar 2005 og endeligt evalueret i 2006.Evalueringens hovedkonklusion var, atborgernei ordningen var overordentligt til-fredse med at have et personligt budget. De værdsatte muligheden for frit at kunnevælge hjælper og muligheden for – inden for visse rammer – selv at kunne planlæg-ge, hvilke opgaver der skulle udføres og hvornår. Det gav dem stor tilfredshed atkunne omsætte beslutningskraften i løsninger, der fungerede for dem i dagligdagen.Borgerne brugte – ifølge deres egne oplysninger og kommunernes indtryk – midlernetil formålet, dvs. til at købe hjælp til de ydelser, de var visiteret til fra den kommunalemyndighed.Et fællestræk ved de borgere, der havde valgt et personligt budget, var, at de varrelativt psykisk stærke. Flere var handicappede eller alvorligt syge, men de var istand til at træffe beslutninger for deres eget liv.Det var en generel opfattelse iforsøgskommunerne,at ordningen havde en eksi-stensberettigelse. Ordningen vurderedes at være en nicheordning blandt de øvrigevalgmuligheder i serviceloven, men forsøgskommunerne var tilfredse med at haveordningen som et supplement til disse bestemmelser.For flere kommuner var ordningen svaret på nogle af de udfordringer, som de havdei mødet med deres borgere. Ordningen gav kommunerne mulighed for at anvise ettilfredsstillende tilbud til de borgere, der tidligere havde været utilfredse, eller som11

kommunen havde svært ved at tilbyde en tilfredsstillende hjemmehjælp inden for dealmindelige bestemmelser i serviceloven.Evalueringsrapporten pegede desuden på en række principielle overvejelser vedrø-rende personlige budgetter om bl.a. balancen mellem borgerens frihed i forhold tiltilrettelæggelsen af hjemmehjælpens udførelse og borgerens ansvar for at admini-strere ordningen, spørgsmålet om kommunalbestyrelsens tilsyn og kontrol, hvem dervil kunne administrere ordningen, timeprisen samt forholdet til EU-retten.Evalueringen opstillede på den baggrund 4 forskellige mulige modeller for en even-tuel implementering af personlige budgetter i serviceloven. På den baggrund blevservicebevisordningen indført.Hele evalueringen kan se påwww.sm.dk/Publikationer.

4.2 Årsager til kommunernes fravalg af servicebevisord-ningenKortlægningen af udbredelsen af servicebevisordningen viser, at i alt 95 kommunerikke har indført servicebevisordningen. Kommunerne angiver følgende argumenterfor ikke at indføre servicebevisordningen:••Servicebevisordningen vil give flere administrative opgaver (28 pct.)Borgerne i kommunen har tilbud nok. Kommunerne angiver, at der i forvejen ergode muligheder i kommunen for valg af private leverandører af personlig ogpraktisk hjælp mv. efter ordningen om frit valg af leverandør (26 pct.)Frygt for øget bureaukrati (17 pct.)Der har ikke været politisk interesse for servicebevisordningen (12 pct.)Servicebeviset er ikke et lovkrav (5 pct.)Indførelse af servicebevisordningen afventer andre kommuners erfaringer (4 pct.)

Det mest anvendte argument for ikke at indføre servicebevisordningen er de formo-dede administrative omkostninger ved indførelse af servicebevisordningen (16 kom-muner har begrundet fravalget med dette). Det næst mest brugte argument er, atborgerne i kommunen har tilbud nok i form af hhv. kommunens tilbud og alle kom-munens fritvalgs-leverandører (15 kommuner har begrundet fravalget med dette).Det tredje mest brugte argument er en frygt for øget bureaukrati for borgere, der øn-sker at bruge servicebevisordningen (10 kommuner har begrundet fravalget meddette).Kommunernes begrundelser for fravalg af servicebevisordningen kan læses ud afnedenstående diagram:

4.2.2 Kommuner, der har indført servicebevisordningenAf tabel 3 fremgår de kommuner, der har indført servicebevisordningen, tidspunkt forikrafttrædelse, borgere på servicebevisordningen samt forskellige dimensioner afkommunernes administrationspraksis:Tabel 3Ydelser omfattet afservicebevisordnin-genTidspunkt for ikraft-trædelseBorgere på service-bevisordningenFredericiaPraktisk hjælp(rengøring, tøjvaskog indkøb)1/1 2011HalsnæsPersonlig plejePraktisk hjælpMadserviceIndkøb26/4 201050 (kun for bor-gere visiteret tilmere end 20timers hjælp)6Timesats be-regnes ud frade udførendemedarbejder-gruppers over-enskomst.Borgerne mod-tager et bevil-Frederiksberg

5. Kommunernes og borgernes erfa-ringer med servicebevisordningenI nærværende afsnit redegøres for kommunernes og borgernes erfaringer med ser-vicebevisordningen på baggrund af kvalitative interviews med de 3 kommuner, der iøjeblikket tilbyder servicebevisordningen (Frederiksberg, Halsnæs og Fredericiakommuner er interviewet), de 2 udvalgte kommuner, der ikke har indført servicebe-visordningen (Høje-Taastrup og Assens kommuner), samt kvalitative interviews medi alt 10 udvalgte borgere fra Frederiksberg Kommune, hvor servicebevisordningen erindført på ydelsen ”indkøb”.

5.1.1 Vurdering fra kommuner, der har indført servicebevisordnin-genKommunerne har gjort følgende erfaringer med servicebevisordningen:•Kommunernes vurdering af borgernes valgfrihed med servicebevisordningenFrederiksberg, Halsnæs og Fredericia kommuner angiver, at ønsket om øgetvalgfrihed til borgerne har været den vigtigste baggrund for indførelse af service-bevisordningen. Kommunernes erfaring efter indførelsen af servicebevisordnin-gen er, at borgerne med servicebevisordningen har fået øget frihed til valg af le-verandør.I Frederiksberg Kommune har det vist sig, at efterspørgslen efter servicebevis-ordningen er afhængig af, om den leverandør, som borgeren efterspørger, ergodkendt under den lovpligtige ordning for frit valg af leverandør eller ej. Efter aten specifik, større leverandør blev godkendt under fritvalgsordningen, oplevedekommunen et fald i efterspørgslen på servicebevisordningen.•Kommunernes valg af ydelser under servicebevisordningenFrederiksberg, Halsnæs og Fredericia kommuner har truffet forskellige valg i for-hold til, hvilke ydelser servicebevisordningen skal omfatte i deres kommuner.Frederiksberg Kommune har valgt udelukkende at anvende servicebevisordnin-gen på indkøbsydelsen, mens Fredericia Kommune også har valgt at indføre ser-17

vicebevisordningen på rengøring og tøjvask. Halsnæs Kommune har valgt at ind-føre servicebevisordningen på alle ydelser omfattet af § 83, dvs. på både person-lig pleje og praktisk hjælp samt madservice.Frederiksberg Kommune og Fredericia Kommune angiver forskellige årsager tilfravalget af at indføre servicebevisordningen på den personlige pleje:•Frederiksberg Kommune begrunder fravalget med, at kommunen ønsker athave sikkerhed for kvaliteten af leverandørernes ydelser. Det vurderes, atkonsekvenserne for den enkelte borger ved et leverandørsvigt er for høje iforhold til den personlige pleje til, at kommunen ønsker at give valget af leve-randør mere frit.Fredericia Kommune fravalgte at indføre servicebevisordningen på den per-sonlige pleje i forbindelse med vedtagelsen af projektet ”Længst muligt i egetliv”. Projektet betyder i forhold til borgerne, at der i den personlige pleje erindbygget et rehabiliterende fokus, og kommunen ønsker med projektet, at al-le leverandører af personlig pleje arbejder ud fra samme fokus. Det fandtkommunen ikke, at servicebevisordningen ville understøtte.

Kontrol med hjælpen – kommunernes vurdering af problemstillinger i forhold til atføre tilsyn og oplevelser af misbrug af servicebevisordningenFredericia og Halsnæs kommuner har ikke pr. marts 2012 borgere, der benytterservicebevisordningen, men har som led i indførelsen af ordningen også tilrette-lagt, hvordan der skal føres tilsyn med ordningen i forbindelse med revisitation.Frederiksberg Kommune fører tilsyn ved revisitation samt ved kontrol af regnin-ger (foretages hver 3. måned).Frederiksberg har siden ordningens indførelse i november 2009 oplevet 2 tilfældeaf misbrug, som har omhandlet:•En episode, hvor borgeren oplevede, at den person, som borgeren havdeansat som hjælp, ikke indkøbte de ting, som borgeren havde bedt om.Kommunen opdagede dette ved hjælp af regningskontrol af de indkøbte va-rer.At en borger har anvendt servicebevis til indkøb af varer, som borgeren ikkevar visiteret til (varer, der ikke kunne medregnes til et dagligt forbrug). Kom-munen blev opmærksom på sagen via regningskontrollen.

vægeapparatet, der haft glæde af at kunne foretage indkøb via servicebevisord-ningen.Det vurderes, at borgere med stort plejebehov sandsynligvis ikke vil have mulig-hed for at bruge servicebevisordningen, da de skal være i stand til at administrereet arbejdsgiveransvar. Ligeledes vil demente borgere også have store udfordrin-ger ved at administrere arbejdsgiveransvaret på grund af manglende kognitivefærdigheder.•Administration af servicebevisordningenKommunikationen til borgerne om servicebevisordningen og kommunernes ad-ministration af ordningen varierer. I Fredericia Kommune, hvor der ikke er borge-re, der har valgt servicebevisordningen, er kommunikationen til borgerne f.eks.sket gennem visitatorerne, Fredericias pensionistavis, ugeaviser samt kommu-nens hjemmeside. Endvidere har kommunen udarbejdet en folder om servicebe-visordningen, som visitatorerne anvender i forbindelse med mødet med borgeren.I Halsnæs Kommune er der udarbejdet en kvalitetsstandard for servicebevisord-ningen, ligesom kommunikationen til borgerne er sket i forbindelse med visitatio-nen, hvor visitatorerne har orienteret borgerne om muligheden for at vælge etservicebevis. I Frederiksberg Kommune, hvor der er 251 borgere, der har valgten servicebevisordning, sendte kommunen ved servicebevisordningens indførel-se breve ud til de borgere, der var visiteret til indkøb, hvor borgeren blev gjort be-kendt med muligheden for at vælge servicebevisordningen.I forhold til administration af ordningen har alle 3 kommuner valgt en administrati-onsform, hvor de borgere, der vælger servicebevisordningen, modtager et bevil-lingsbrev, som borgeren kan anvende ved henvendelse til den ønskede leveran-dør. Bevillingsbrevet udgør en form for ”købsbevis”, der viser, at borgeren er visi-teret til ydelsen, og at kommunen derved står inde for, at leverandøren kan mod-tage betaling fra kommunen. Frederiksberg Kommune har længere erfaring medelektronisk afregning med leverandørerne og har ikke oplevet problemer hermedog oplever det heller ikke som en større administrativ omkostning.•ØvrigeHalsnæs Kommunes Forebyggelses- og Sundhedsforvaltning forventer at anbe-fale kommunens udvalg for ”Voksne og Sundhed” at nedlægge servicebevisord-ningen med udgangen af 2012. Anbefalingen vil ske på baggrund af, at der ikkeer borgere, der har valgt at benytte sig af servicebevisordningen.

I Frederiksberg Kommune viser det sig, at der har været særlige forhold, der har gjortsig gældende, og som har lettet implementeringsprocessen af servicebevisordnin-gen:I sommeren 2009 stod kommunen over for at skulle foretage et nyt udbud på ind-købsordningen. En del leverandører havde i forbindelse med udbudsprocessen givetudtryk for, at de ikke længere ønskede at byde på opgaven. En stor gruppe af borge-re var modtagere af de pågældende leverandørers ydelser, og borgerne var bekym-rede for, om de nu ikke længere ville kunne foretage indkøb hos de pågældendeleverandører.På samme tid trådte servicebevisordningen i kraft, og kommunen anså servicebevis-ordningen som en mulighed for at imødekomme borgernes ønsker.Kommunen indførte således servicebevisordningen som et forsøg på ydelsen ”ind-køb”. Kommunen orienterede de borgere, der var visiteret til indkøbsydelsen, via enskriftlig henvendelse, hvor de blev gjort bekendt med muligheden for at vælge ser-vicebevisordningen.I forhold til administrationen af servicebevisordningen gjorde kommunen brug af enallerede praktiseret kuponordning, og kommunen oplevede derfor ikke signifikanteomkostninger ved implementering af servicebevisordningen. Afregningsprisen7tilleverandørerne på hjælp til indkøb via servicebevisordningen blev fastsat efter sam-me pris, som kommunen opnåede via udbuddet af indkøbsydelsen.Efter en evaluering af servicebevisordningen i kommunen besluttede kommunen sigfor ikke at udvide servicebevisordningen til andre ydelseskategorier. Kommunensevaluering viste, at der ikke var efterspørgsel fra borgerne på at kunne anvende ser-vicebevisordningen på andre typer af ydelser end ”indkøb”, samt at kommunen vur-derede, at det ville betyde ekstra administrationsomkostninger at indføre servicebe-visordningen på andre områder. Kommunen havde ikke aktivt spurgt borgerne, omde ønskede servicebevisordningen indført på andre ydelser, men vurderede efter-spørgslen på baggrund af antallet af borgerhenvendelser herom.Servicebevisordningen administreres digitalt i Frederiksberg Kommune. Der sendeset bevillingsbrev til borgeren med posten, som udgør borgerens ”bevis” på, at borge-ren er visiteret til indkøbsydelsen og omfanget af ydelsen pr. måned. Ved kommu-nens digitale afregning med leverandørerne kan kommunen føre tilsyn med, om bor-geren har benyttet servicebevisordningen det antal gange, som borgeren er bevilgettil, ligesom kommunen kan føre tilsyn med, om indkøbene sker til den type af indkøb(dagligvarer), som borgeren er visiteret til. Kommunen har i 2 tilfælde fundet misbrugaf servicebevisordningen (er beskrevet indledningsvist i afsnit 5.1.1). Kommunenfører systematisk tilsyn med servicebevisordningen ved revisitation og ved regnings-kontrol.

Frederiksberg Kommunes erfaringer med, hvem borgerne ansætter som leverandørvia servicebevisordningen, er, at det fordeler sig på 20 pct. pårørende og 80 pct.virksomheder. De pårørende er typisk børn eller børnebørn, der gennem servicebe-visordningen betales for at foretage indkøb for vedkommende. I Frederiksberg Kom-mune har 17 pct. af alle borgere, som er visiteret til indkøb, valgt servicebevisordnin-gen. De øvrige 83 pct. har valgt en fritvalgsleverandør.Den typiske profil på borgere, der har valgt servicebevisordningen, er, at det er for-holdsvis velfungerende borgere, der f.eks. kan gå på gaden selv, men som ikke kanbære varerne. De pågældende borgere kender typisk den leverandør, som de gernevil bruge, eller har nogen i deres omgangskreds, der gerne vil købe ind for dem.Efterspørgslen efter servicebevisordningen har vist sig i høj grad at være afhængigaf, om den leverandør, som borgeren efterspørger, er godkendt i den lovpligtige ord-ning for frit valg af leverandør. Efter at en større leverandør blev godkendt til fritvalg-sordningen, oplevede kommunen et fald i efterspørgslen på servicebevisordningen.Frederiksberg Kommunes oplevelse er, at der er et reelt behov for servicebevisord-ningen. Hvis servicebevisordningen blev afskaffet, ville kommunen forsøge at etable-re en ordning (fx ved en dispensationsordning fra Social- og Integrationsministeriet),der kunne give borgerne de samme muligheder for frit valg af indkøb, som service-bevisordningen kan.I forhold til øvrige praktiske ydelser som vask af tøj og ydelsen madservice kan Fre-deriksberg Kommune se perspektiver i at anvende servicebevisordningen. Kommu-nen finder imidlertid ikke, at servicebevisordningen vil være relevant at indføre i for-hold til personlig pleje. Personlig pleje vurderes som en ydelse, hvor kommunenønsker at have mere kontrol med, hvem der ansættes til at levere ydelsen, idet etleverandørsvigt i forhold til den personlige pleje af en borger vurderes at have merealvorlige konsekvenser, end tilfældet er ved de øvrige ydelser.

5.1.2 Vurdering fra kommuner, der ikke har indført servicebevis-ordningenAssens og Høje-Taastrup kommuner er eksempler på kommuner, hvor der var enig-hed i begge kommuners politiske udvalg om ikke at indføre servicebevisordningen.Begge kommuner fandt servicebevisordningen for bureaukratisk. I Høje-TaastrupKommune var forvaltningens vurdering i den politiske sagsfremstilling således:”Administrationen vurderer, som en del andre kommuner, at indførelse af servicebe-viser vil betyde øget administrativ belastning i form af administration af personale,løn og tilsyn. Det er endvidere vurderingen, at dette ikke opvejer de fordele, der erforbundet med ordningen”.Assens Kommune giver udtryk for det samme ud fra et argument om, at de admini-strative omkostninger vurderes at være for store i forhold til de mindre beløb, der villevære tale om pr. borger. Dertil kommer den værdi, som ordningen tilfører, når bor-gerne i forvejen har ret til frit valg af leverandør og ret til at vælge en hjælper efter21

servicelovens § 94. Kommunen mente endvidere, at borgerne var tilstrækkeligt dæk-ket ind med ordningerne efter §§ 95 og 96, der under visse betingelser giver mulig-hed for at ansætte en personlig hjælper. Dertil anså kommunen det arbejdsgiveran-svar, der fulgte med servicebevisordningen, som en unødvendig byrde for borgeren.Assens Kommune var desuden bekymret for at indføre servicebevisordningen påydelsen ”personlig pleje”, idet et leverandørsvigt eller -misbrug vurderedes at havealvorlige konsekvenser for borgeren på baggrund af ydelsens karakter. Desuden erdet kommunens opfattelse, at den hjælp, der leveres via servicebevisordningen, ikkeer underlagt de kommunalt fastlagte kvalitetskrav til udførelse af personlig pleje ogpraktisk hjælp. Den personlige pleje er således en ydelse, hvor kommunen ønsker athave mere kontrol med, hvem der kan ”ansættes” til at levere ydelsen, og at hjælpenleveres jf. vedtagne kvalitetsstandard. Den mulighed oplever kommunen at havemed den lovpligtige ordning for frit valg af leverandør.Høje-Taastrup Kommune giver ligeledes udtryk for bekymringer i forhold til Byrådetsmulighed for at garantere kvaliteten af de leverede ydelser, idet borgeren har mulig-hed for at ansætte en hjælper, der ikke er uddannet eller har et sundhedsfagligt bag-land. Herudover giver Høje Taastrup Kommune udtryk for betænkeligheder ved ser-vicebevisordningen i forhold til følgende problematikker:•Det, der for borgeren kan opleves som fleksibilitet, kan af hjælperen opleves somen belastning, når der kun findes de regler, som borger og hjælper aftaler.Hjælperen står alene med ansvaret for hjælpen og har ikke nødvendigvis et fag-ligt bagland.En del borgere har svært ved at tage stilling til de mange valgmuligheder. Yderli-gere valgmuligheder vil øge kompleksiteten.

5.2 Borgernes oplevelse af servicebevisordningenPå baggrund af interview med 10 borgere, der har valgt servicebevisordningen i Fre-deriksberg Kommune, viser der sig følgende erfaringer:De fleste borgere, som har valgt servicebevisordningen, er borgere, der enten varutilfredse med kommunens fritvalgsleverandør eller fandt udvalget af fritvalgsleve-randører for begrænset i forhold til det, som de ønskede.Fælles for de interviewede borgere er, at de oplever at have fået en mere fleksibelindkøbsordning end den, som de ville have fået med kommunens fritvalgsleverandør.Fleksibiliteten gør sig gældende på forskellige måder hos borgerne. Hos borgeremed en mindre indkomst lægges der vægt på muligheden for at købe billigere varer idiscountbutikker, som ikke indgår i rækken af kommunens fritvalgsleverandører. Hosandre borgere er det muligheden for et større udvalg af varer, der tiltaler dem.For alle gælder dog, at servicebevisordningen har givet dem en tidsmæssig fleksibili-tet, uanset om de har ansat en pårørende til at købe ind for dem, eller de har en afta-22

le hos et supermarked. Det er forskelligt, om borgerne har en fast person hos leve-randøren, som de kan kontakte.I forhold til kommunens tilsyn af servicebevisordningen har borgerne oplevet tilsynetudført ved enten at blive telefonisk kontaktet af kommunens visitator eller ved per-sonligt fremmøde af visitator i forbindelse med revisitation.I forhold til arbejdsgiveransvaret ved valg af servicebevisordningen er de færresteborgere klar over, at de har et ansvar8. Borgerne giver i interviewene udtryk for, at deoplever, at de har kontrol over supermarkedet eller den pårørende, som køber ind fordem, og at de får den ydelse, som de er visiteret til, og som de beder leverandørenom at få.Hvis servicebevisordningen blev afskaffet, kan der findes 3 forskellige reaktionsmøn-stre hos de adspurgte borgere. Den ene gruppe vil føle det som enmærkbar forrin-gelse,idet de vil føle det som et indgreb i deres personlige frihed til at købe ind, hvorde har lyst. Den anden gruppe vil føle det som enmindre forringelse,men kunnesagtens bruge en af kommunens fritvalgsleverandører i stedet. Den tredje og sidstegruppe vilslet ikkeføle det som en forringelse og vil blot vælge en af kommunensfritvalgsleverandører i stedet for deres nuværende. Af de interviewede borgere for-delte reaktionsmønstrene sig ligeligt mellem hver gruppe (dvs. 33,3 pct. for hvergruppe).

5.3 Ligestillingsmæssige konsekvenser af servicebevis-ordningenEn del af evalueringens formål er at undersøge eventuelle ligestillingsmæssige kon-sekvenser af servicebevisordningen. Som konsekvens af, at der ikke er flere borgerepå servicebevisordningen, er det ikke muligt at foretage en vurdering heraf. Dertil erdatagrundlaget for spinkelt.Det kan oplyses, at der i Frederiksberg Kommune er 218 kvinder og 33 mænd, derhar valgt servicebevisordningen. Det svarer til en fordeling på ca. 87 pct. kvinder og13 pct. mænd. I 2011 var fordelingen mellem mænd og kvinder, der modtog varighjemmehjælp i Frederiksberg Kommune, 25 pct. mænd og 75 pct. kvinder9.

BilagA: Lovgrundlag§ 94 b.Kommunalbestyrelsen kan etablere en ordning, der giver borgere, der er visi-teret til hjælp eller støtte efter § 83, mulighed for at vælge et servicebevis, der giveradgang til, at den pågældende borger selv ansætter en person eller indgår aftalemed en virksomhed om at udføre opgaverne, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsen kantræffe beslutning om, hvilke ydelseskategorier der skal omfattes af ordningen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at tilbyde borgere, der er visiterettil hjælp efter § 83, mulighed for at vælge et servicebevis. Kommunalbestyrelsen kandog i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpenefter stk. 1.Stk. 3.En borger, der har valgt et servicebevis, og som vælger at lade en privatper-son udføre hjælpen, er arbejdsgiver for denne. Den pågældende borger kan dogoverdrage retten til at ansætte en person til at udføre opgaverne i henhold til service-beviset til en nærtstående, en organisation eller en privat virksomhed, der herefter erarbejdsgiver for den privatperson, der udfører hjælpen.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen har pligt til at vejlede borgere, der har valgt et service-bevis, om mulige retlige konsekvenser forbundet med en.Stk. 5.Socialministeren fastsætter regler for beregning af servicebevisets værdi.Loven trådte i kraft den 1. juli 2009.Socialministeren fremsætter senest i folketingsåret 2012-13 forslag til revision af § 94b.

Første bor-ger visiterettil ordningenAntal borge-re i ordnin-genpr.01.03.200629 borgere3 borgerefår rengø-Borgernesfordeling påydelser ogantal timerIngenring ½ timepr. uge1 borgerfår 12½timer per-sonlig plejeog 13 min.praktiskhjælp pr.uge7 borgerefår praktiskhjælp 1-1½time pr. uge8 borgerefår bådepraktisk ogpersonlighjælp mel-lem 6 og40,75 timerpr. uge1 borgerhar rengø-ring éngang pr.ugeIngenfår praktiskhjælp ca. 1time pr.uge5 borgerefår person-lig hjælpmellem 2og 21 timerpr. uge2 borgerefår bådepraktisk ogpersonligForsøgsordningen i Græsted-Gilleleje er formelt set godkendt indtil oktober 2007, men ophører den31. december 2006 pga. kommunesammenlægning.10

Antal borge-re, sommodtagertilskud tilindkøbTilskudsformBegræns-ninger påvalg af leve-randørMulighed foropsparing iordningenNejNejJa(kvartalsvis)HverdagePraktiskhjælp:276,14 kr.Timepriser iordningen(2006)Personlighjælp, dag:345,86 kr.Personlighjælp,øvrigetider:437,25 kr.Hverdage6-17:258,- kr.7-15:212,42 kr.Aften 15-23:302,01 kr.Weekend7-15:Øvrige tider: 284,41 kr.285,- kr.Nat 23-07:316,08 kr.Indkøb: 110,-kr. månedligtPrisreduktioni forhold tilfrit valg pri-sen4,8 pct.13,3 pct.25–30 pct.8 pct.25 pct.6 pct.14,7 pct.Praktiskhjælp:222,05 kr.pr. gangIndkøb:35,- kr. hver14. dagPraktiskhjælp:242,- kr.Personligpleje, alm.:276,- kr.Personligpleje, øvrigetider:836,- kr.)Ja (i be-JaJaNejgrænsetomfang)PraktiskPraktiskhjælp:281,94 kr.Personlighjælp,kr.Personlighjælp,347,27 kr.hjælp:227,75 kr.Personlighjælp, alm.:272,96 kr.hjælp,øvrige tider:330,11 kr.85,30 kr. pr.uge.NejNejNejNejJa, kunfirmaerNejNejVouchersKontanttilskudKontanttilskudKontanttilskudVouchersKontanttilskudKontanttilskudIngenIngen44510Ingen12196

C: MetodeIndhentningen af oplysninger, der ligger til grund for udarbejdelsen af evalueringen,er sket på baggrund af nedenstående metodiske valg:•••Stikprøveundersøgelse med henblik på at tilrettelægge design for evalueringenUdsendelse af spørgeskema til samtlige kommuner med henblik på kortlægningaf servicebevisordningens udbredelseKvalitativ undersøgelse af udvalgte kommuners vurdering af servicebevisordnin-gen. Undersøgelsen dækker 3 kommuner, der anvender servicebevisordningen,og to kommuner, der ikke anvender servicebevisordningen.Interview af 10 borgere, der anvender servicebevisordningen, med henblik på atafdække borgernes vurdering af servicebevisordningen.

C.1 Stikprøveundersøgelse af servicebevisordningens udbredelseSocialstyrelsen gennemførte i efteråret 2011 en stikprøveundersøgelse af udbredel-sen af servicebevisordningen i landets 15 største kommuner samt de syv kommuner,der deltog i forsøgsordningen med personlige budgetter.Indsamling af data til stikprøveundersøgelse foregik gennem telefonisk kontakt tilkommunerne. Kommunerne blev spurgt til, om kommunen havde valgt at indføreservicebevisordningen, og i givet fald på hvilke ydelser samt antallet af borgere, derhavde valgt servicebevisordningen.Af nedenstående tabel fremgår resultatet af stikprøveundersøgelsen. Kommunermarkeret med fed er kommuner, der var en del af forsøgsordningen med personligebudgetter. Kommuner med * angiver kommuner, der i efteråret 2011 havde indførtservicebevisordningen.Oversigt over udbredelsen af servicebevisordningen:Kommune12345678910111227KøbenhavnAarhusAalborgOdenseEsbjergVejleFrederiksberg*RandersViborgKoldingSilkeborgHerningBefolkningstal541.989310.801199.270190.103115.184107.61899.15795.53893.74589.27389.24185.941Personligpleje000000000000Praktiskhjælp000000000000Servicebevis(antal i alt)000000308 (indkøb)00000

C.2 Spørgeskema til samtlige kommunerNedenstående spørgeskema blev i december 2011 sendt til kommunernes ældre-chefer pr. mail, og der er indhentet besvarelser fra samtlige kommuner:”Kære ÆldrechefServicestyrelsen er i gang med at lave en mindre undersøgelse for Social- og Inte-grationsministeriet om brugen af servicebeviset(jf.Servicelovens § 94b) i kommu-nerne.Servicebeviset er ikke lovmæssigt obligatorisk at indføre, da der er tale om en kan-bestemmelse. Det er således op til kommunen selv at træffe beslutning om, hvorvidtkommunens borgere skal tilbydes et servicebevis. Vi vil derfor gerne bede dig om atudfylde nedenstående spørgeskema, også selvom kommunen ikke har indført ser-vicebevisordningen.Såfremt I har indført servicebevisordningen hos jer, kan det være en fordel at kendeoplysningerne om, hvor mange der er visiteret til servicebeviset (såfremt det er ind-ført i kommunen) og på hvilke ydelser, inden spørgeskemaet besvares.Spørgeskemaet bedes være os i hænde inden d. 14. december 2011. Svaret bedessendt til:[email protected]Vi takker på forhånd for din tid og hjælp.Om Servicebeviset (Serviceloven § 94b)Med et servicebevis kan borgeren selv ansætte en privatperson eller en privat virk-somhed til at udføre den hjemmehjælp, som borgeren er visiteret til. Kommunen be-stemmer selv, om der skal gives tilbud om servicebeviset, og hvilke ydelser visiteretefter servicelovens § 83 der skal være omfattet af servicebevisordningen. Service-beviset er ikke lovmæssigt obligatorisk at indføre, da der er tale om en kan-bestemmelse. Det er således op til kommunen selv at træffe beslutning om, hvorvidtkommunens borgere skal tilbydes et servicebevis.Med lovforslaget vil kommunens borgere, der er visiteret til personlig og praktiskhjælp efter Servicelovens § 83, få et servicebevis. Beviset har karakter af en købsrettil visiteret hjælp, omsat til et givet krone-øre beløb. Der vil ikke være kontante midlermellem borger og udfører, men kun mellem udfører eller den virksomhed, som hjæl-peren er ansat i, og kommunen. Borgere, der vælger et servicebevis, er som ud-gangspunkt arbejdsgiver for den eller de hjælpere, der skal udføre hjælpen.28

C.3 Kvalitativ undersøgelse af udvalgte kommuners vurdering afservicebevisordningenDen kvalitative undersøgelse bygger på telefoninterviews samt gennemgang afdagsordensreferater i kommunernes relevante udvalg.De interviewede kommuner er alle blevet interviewet per telefon med undtagelse afFrederiksberg Kommune, hvor Socialstyrelsen afholdt møde med kommunen.Spørgeguide til interview med kommunerne:BriefingSocialstyrelsen har af Social- og Integrationsministeriet fået til opgave at foretage enevaluering af servicebevisordningens udbredelse i kommunerne(jf.Servicelovens §94b).I forbindelse med vedtagelsen af § 94 b i Lov om Social Service blev der ved frem-sættelsen fastsat krav om, at Socialministeren senest i folketingsåret 2012-13 frem-sætter forslag til revision af § 94 b. Denne evaluering vil indgå som en del af grund-laget for en eventuel revision af lovforslaget, når forslag herom skal fremsættes i Fol-ketingsåret 2012-13.Vi har i første omgang foretaget en kvantitativ kortlægning af servicebevisordningensudbredelse i kommunerne og ønsker nu at få afdækket jeres overvejelser i kommu-nerne i forhold til servicebevisordningen mere til bunds.Formålet med interviewet er således at få afdækket årsagerne til til- og fravalg afservicebevisordningen og vil tage cirka en 1 time. Svarene vil blive indsamlet og ind-gå i evalueringen af lovgivningen.Tak for din tid.

Spørgsmål til kommuner, der har indført servicebevisordningen:-Beskriv, hvorfor kommunen valgte at indføre servicebevisordningen, herunderbyrådets og de politiske udvalgs drøftelser af servicebevisordningen.Drøftelser/input fra øvrige interessenter:oKommunens ældreråd?oKommunens private leverandører af ældrepleje?oBorgerneoEvt. andre aktører/interessenter?oUdover byrådet har nogen af disse aktørers holdninger indvirket påbeslutningen?-Tilfredsheden med servicebevisordningen?-Er der planer om at udvide servicebevisordningen til andre ydelser, hvadskulle der i givet fald til?-Har der været udfordringer i forhold til at implementere servicebevisordningeni jeres kommune?-Er servicebevisordningen et brugbart supplement for borgeren i forhold tilkommunens øvrige tilbud?30

Hvis der er borgere visiteret på servicebevisordningen:-Hvem er det, som vælger servicebevisordningen? (køn, alder, ind-komst/formue, geografisk mv.)-Hvordan oplever borgeren administrationen af servicebevisordningen?-Er borgerne tilfredse med servicebevisordningen?-Fungerer tilsynet tilfredsstillende?-Lever borgerne op til arbejdsgiveransvaret?-Har borgeren haft udgifter ved servicebevisordningen?-Hvor mange benytter muligheden for at overdrage rettighederne til andre?-Har de personer, der benytter servicebeviset, en fast kontaktperson tilknyttet,og er de blevet oplyst om denne mulighed?-Har der været straf efter arbejdsmiljøloven til borgere, der ikke har overholdtloven?-Giver det problemer, at de ikke er underlagt de kommunale kvalitetskrav?-Er der borgere, der har fået frataget servicebevisordningen, f.eks. pga. formange aflysninger, hvor der er behov for erstatningshjælp, eller den leveredehjælp ikke er i overensstemmelse med afgørelsen?-Er der ligestillingsmæssige konsekvenser, som kan ses af servicebevisord-ningen?Spørgsmål til kommuner, der har valgt ikke at indføre servicebevisordningen:-Beskriv, hvorfor kommunen valgte ikke at indføre servicebevisordningen,herunder byrådets og de politiske udvalgs drøftelser af servicebevisordningen.Drøftelser/input fra øvrige interessenter:oKommunens ældreråd?oKommunens private leverandører af ældrepleje?oBorgerneoEvt. andre aktører/interessenter?oUdover byrådet har nogen af disse aktørers holdninger indvirket påbeslutningen?Til spørgeren: sørg for at få afdækket spektret af overvejelserne, som kom-munen har haft i forbindelse med fravalget af servicebevisordningen, herun-der eventuelle overvejelser i forhold til:-betydningen af servicebevisordningen i forhold til borgernes valg af ydelser-borgernes evne til at håndtere arbejdsgiveransvaret-faglige overvejelser, herunder kvalitetssikring af ydelser-kommunens administrative omkostninger ved indførelse af servicebevisord-ningen

C.4 Interviewguide - Borgere med servicebevisI forhold til at afdække borgernes vurdering af servicebevisordningen er i alt 10 til-fældigt udvalgte borgere (2 mænd og 8 kvinder) interviewet telefonisk via nedenstå-ende interviewguide. Interviewenes varighed var på cirka et kvarter.Briefing:Socialstyrelsen har af Social- og Integrationsministeriet fået til opgave at foretage enevaluering af servicebevisordningens udbredelse i kommunerne(jf.Servicelovens §94b).I forbindelse med vedtagelsen af § 94 b i Lov om Social Service blev der ved frem-sættelsen fastsat krav om, at Socialministeren senest i folketingsåret 2012-13 frem-sætter forslag til revision af § 94 b. Denne evaluering vil indgå som en del af grund-laget for en eventuel revision af lovforslaget, når forslag herom skal fremsættes i Fol-ketingsåret 2012-13.Formålet med interviewet er at få afdækket dine erfaringer med servicebevisordnin-gen. Vi interviewer i alt 10 borgere i Frederiksberg Kommune. Jeres svar vil blivesammenskrevet, og dine svar vil således være anonymiseret i evalueringen.

Interviewguide:-Hvordan bruger du servicebeviset?-Har du en fast kontaktperson tilknyttet?-Hvad synes du om servicebevisordningen?-Er du tilfreds med den?-Kunne noget gøres bedre?-Giver servicebevisordningen dig en ydelse, som du ellers ikke havde mulig-hed for få?-Er den bedre end fritvalgsordningen?-Hvor fleksibel er denne servicebevisordning for dig?-Dækker servicebevisordningen dine behov?-Har du haft nogen udgifter ved servicebevisordningen?-Føler du, at kommunen med servicebevisordningen giver mere valgfrihed tildig som borger?-Bliver servicebevisordningen administreret tilfredsstillende?-Sker det nogen gange, at din ydelse ikke bliver leveret?-Hvor ofte?-Spørger kommunen dig, om du er tilfreds med din leverandør?-Har du nogen problemer med at leve op til arbejdsgiveransvaret?-Er du klar over dit ansvar som arbejdsgiver?-Debriefing

[Sæt i givet fald X ud for de ydelseskategorier, hvor en finder anvendelse]

[Angiv antallet]

[Angiv antallet af borgere, der er visiteret på ydelserne på et servicebevis i

kommunen]

[Skriv kommunens begrundelse]

[skriv navn, stilling, telefon og e-mail]