Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 418
Offentligt
København 13. september 2012
Notat til Folketingets Socialudvalg om Livsliniens foretræde torsdag 20. september kl. 10.45.
I 2010 begik 406 mænd og 156 kvinder selvmord, mens hen ved 10.000 andre forsøgte at begå selvmord.Livslinien er Danmarks eneste selvmordsforebyggende rådgivning. Vi besvarer hvert år 13.000henvendelser fra selvmordstruede borgere, der henvender sig til vores telefon- og netrådgivning. Hen ved400 opkald er fra mennesker, som er akut selvmordstruet og i færd med at udføre selvmordet i forbindelsemed opkaldet. Siden etableringen i 1995 har Livslinien besvaret flere end 100.000 henvendelser.Livslinien varetager endvidere undervisning i selvmordsforebyggelse af en række faggrupper, som typiskkommer i kontakt med selvmordstruede.Og endelig fungerer Livslinien som de selvmordstruedes talerør over for offentligheden, medierne og detpolitiske system.Vores telefonrådgivning har åben hver dag året rundt kl. 11-23. Trafiktællinger viser imidlertid, at 2.500selvmordstruede mennesker årligt ringer forgæves uden for vores åbningstid. Disse borgere har såledesikke mulighed for at få akut rådgivning og støtte til at finde andre udveje af deres livskrise end selvmordet.Livslinien har tilvejebragt fondsstøtte, der i første omgang tillader os at afprøve døgnåbenselvmordsforebyggende rådgivning fx i weekenden i 2013. Vi forventer umiddelbart, at nye brugere vilpræsentere sig i nattetimerne, hvor erfaringer fra blandt andet Norge viser, at der kommer mange opkaldfra akut selvmordstruede borgere.For nærværende har Livslinien kapacitet til at besvare henvendelser til vores netrådgivning inden for enuge. Især mange unge benytter dette tilbud, og flere af dem er i akut fare for selvmord, når de skriver til os.Vi vil gerne sikre en svartid på højst 24 timer på netrådgivningen. Således er vi langt i dialogen med enstørre dansk fond om at sikre finansieringen hertil over en toårig periode.24 timers åbning og svartid inden for 24 timer er begge initiativer, der vil reducere antallet af selvmord ogselvmordsforsøg i Danmark. Vi ønsker med dette foretræde at indlede en dialog med FolketingetsSocialudvalg om at sikre bæredygtigheden af 24 timers adgang til selvmordsforebyggelse hver dag åretrundt.
Morten ThomsenBestyrelsesformand for Livslinien