International Adoption: et utidssvarende system og en uetisk praksisResuméDe seneste års krænkende eksempler på adoptioner af børn med forældre fralavindkomstlande samt de seneste måneders mediedebat om international adoption (IA)afspejler et utidssvarende system og en uetisk praksis og kalder på en gentænkning ogreform af den eksisterende guidende etik, praksis og lovgivning indenfor området (ref.1).IA i DanmarkSelvom der historisk set er fortilfælde af transnationale forflytninger af børn, fandt detmoderne IA-system sin etablering i forbindelse med Anden Verdenskrig ogefterfølgende ’Koreakrigen’ (1950-1953). Sidenhen har IA bredt sig som en praksisprimært af børn adopteret fra fattige lande i Asien, Sydamerika og Afrika til denNordatlantiske region.I en dansk kontekst er Sydkorea det land, hvorfra der siden midten af 1960erne eradopteret flest børn; i skrivende stund ca. 8.800 ud af ca. 23.000 internationaltadopterede medborgere fra godt 60 lande (med en tilskrivning på ca. 300-500 børn omåret). Danmark har sammen med det øvrige Skandinavien og den amerikanske statMinnesota den højeste befolkningsprocentdel af internationalt adopterede; en statistikder kan ses i lyset af IA som en kristen praksis. Ligeledes har et fald i fertiliteten samtudbredelse af ideen om reproduktiv ret i den vestlige verden siden 1960erne affødt etboom i det internationale adoptionsmarked af børn adopteret fra fattige lande til vesten.IA, en ’Bagdørs’migrationIA er en migrationsform fordi den adopterede skifter statsborgerskab i processen.Kritiske stemmer har i de seneste 10 år betegnet IA som en ’lydløs’, ’usynlig’, og endog’tvungen’ migration, bl.a. fordi der ikke kendes andre former for transnationalmigration, hvor der tildeles og fratages nationalt medlemskab i ’overhalingsbanen’, somdet er tilfældet ved IA (ref. 2). I dette perspektiv kan IA forstås som en slags’bagdørs’migration. Desuden krydser den adopterede i forbindelse med adoptionen enmængde andre grænser: kulturelle, sproglige, etniske, raciale og religiøse m.fl. Vi menerikke, at det nuværende IA system respekterer disse forhold, hvilket bl.a. kan ses itransnationalt adopteredes kontakt med psykiatrienog anbringelser udenfor hjemmetefter adoptionen (ref. 3).IA, et utidssvarende systemInternational adoption er et kompliceret anliggende, der involverer adskillige parter: denadopterede, den biogenetiske familie samt adoptanterne (adoptionstriaden), sender- ogmodtagerlandene og ikke mindst det globale samfund. Transnationalt adoptivslægtskab ermed andre ord en familieform, der i af- og reetablering krydser flere private og offentligegrænser med den adopterede som migrantenog samtidig en slægtskabsform, der mådefinere sig i forhold til dominerendebiologistiskeogheteroseksuelleidealer forfamiliedannelse.Vi mener, at det nuværende danske IA system IKKE tager højde for flereaf disse forhold hvilket f.eks. ses i underkendelsen af biogenetiske slægtninges rettigheder.1

DettesestydeligtnårmansammentænkerHaagerkonventionen,FNsbørnerettighedskonvention (særligt § 7, 8, 9, 10, 13, 21 og 30 (ref. 4) og den danskelovgivning. Særligt det forhold, at dansk lovgivning tillader formidling af børn til IA viaprivate organisationer, signalerer efter vores opfattelse, en underkendelse af IA som enmigrationsform. Ligeledes mener vi, at de private organisationer er med til at fastholde enforestilling om at børnene er ’forældre- eller familieløse’ samt legitimere IA igennemudviklingsbistand.Perspektiv:Undersøge og tage erfaring fra f.eks. den australske adoptionsmodel, hvorIA er et statsligt anliggende og ikke en privatiseret opgave. Staten bør tage det direkteansvar for IA også I forbindelse med formidling og ’matchning’.IA, reproduktiv ret og dobbeltstandardiseringIA er et tema indenfor ’seksuelle og reproduktive rettigheder’. Dette giver sig bl.a. tilkende derved, at langt størstedelen af alle adoptantpar har gennemgåetfertilitetsbehandling forud for adoptionsforløbet. Med andre ord kan IA forstås som enanden og sidste mulighed for at ’få børn’.Reproduktive rettigheder i Danmark indebærer bl.a. støtte til familieplanlægning ogseksualundervisning med henblik på at kunne foretage informerede valg, en kvindes rettil at vælge en sikker og lovlig abort, sundhedsprogrammer før og efter fødsel samtøkonomisk støtte og ansvarlige adoptionsprogrammer. I forbindelse med IA er det rettentil adoption set fra et adoptantperspektiv, der dominerer idéen om reproduktiverettigheder. Dette har medført en såvel symbolsk som konkret afskrivning af specieltyngre kvinders rettigheder i senderlandene. Vi mener, at IA afspejler en kønsbetinget,etnisk, racial og kulturel dobbeltstandardisering og samtidig reproducerer et skævtmagtforhold, hvor den stærke udnytter ”den svage/sårbare”. Dette ulige magtforholdafspejles både i forholdet imellem de små familier, men også i forholdet ’de storenationale familier’, altså i forholdet imellem det ’rige nord og det fattige syd’.Vi mener ikke, at andre lande nødvendigvis skal have samme standard for reproduktiverettigheder, som den danske, men at det er et problem, at Danmark som et demokratiskog rettighedsbaseret land accepterer adoption af børn fra steder, der har en markantanden standard end den danske. Som parallelle eksempler kan nævnes børnearbejde,køb og salg af organer samt køb af rugemødre i fattige lande. Ser man isoleret påenkelte sager, kan det forekomme som en win-win situation, hvor begge parter hjælperhinanden, men zoomer man ud, bliver det tydeligt, at ’kontrakten’ er indgået på basis afet meget skævt magtforhold. Dette ses alene derved at en IA i dag koster mellem 150-200.000 kr.Samfundsøkonomiske forholdI 2011 indbragte formidling af 419 børnadoptionsgebyrerpå knap 40 mio. kr. til de toprivate adoptionsformidlende organisationer. Medregnes de væsentligste omkostningerved adoption af børnene, så er beløbet 60-80 mio. kr. Hvad ville man kunne få for etsådant beløb i senderlandene?Afrunding: Danmark i VerdenVi mener, at ovennævnte foki samt igangværende IA mediedebatter viser at det danskeIA system er utidssvarende. Vi kalder derfor på en gentænkning og reformation af detdanske IA system - lovgivning, praksis og etik - hvor den danske stat i videreudstrækning drages til indtægt for formidling og administrationen af transnationaleforflytninger af ’små globale medborgere’.Vi anbefalerat udvalget overvejer perspektiverne for en reform af det danske IA-system, alternativt at tage det op som et socialpolitisk emne.2

Reference 1:

Politiken

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1679128/soeges-nyt-kritisk-blik-paa-adoption/Bragt den 5. juli 2012Søges: Nyt kritisk blik på adoptionAdoption fungerer som et romantisk billede på antiracisme.Af Lene Myong (adoptionsforsker)http://politiken.dk/udland/ECE1702331/fn-advarer-mod-boerneeksport/Bragt den 28. juli 2012FN advarer mod børneeksportEtiopien er blevet det ny mekka for barnløse par fra Vesten. Organisationer er bekymrede.Af DORRIT SAIETZ (journalist)http://politiken.dk/cci/ECE1702490/adoptionens-historie--boern-er-blevet-en-mangelvare/Bragt den 29. juli 2012Adoptionens historie: Børn er blevet en mangelvareBarnløse fra den rige del af verden søger mod stadig fattigere lande for at skaffe børn til adoption.Af John Hansen (journalist)http://www.information.dk/307601Bragt i Information den 7. august 2012Lad adoptivbørn dømmeAf Anders Christensen, Formand for AC Børnehjælp.

Reference 3:Laubjerg M & Petersson B. ’Juvenile delinquency and psychiatric contact among adoptees compared tonon-adoptees in Denmark: A nationwide register-based comparative study.’Nord J Psychiatry2011;Early Online, 1-8Laubjerg M, Petersson B. Greenlandic adoptees’ psychiatric inpatient contact. A register-based study.Scand J Public Health 2010;38:54-70Laubjerg M, Petersson B. ’Psychiatric status among stepchildren and domestic and international adopteesin Denmark. A register-based study.’Scand J Public Health 2009;37:604-12Laubjerg M, Petersson B. ’Health-related problems in adopted children. A review.’ Medical ResearchFaculty. University of Copenhagen.Ugeskr Læger2006; 168(41):3507Laubjerg M. Facta om internationalt adopteredes anbringelser udenfor hjemmet efter adoptionen.Upublicerede data. Juli 2012

Reference 4:http://unicef.dk/boernekonventionen

§ 8 Beskyttelse af identitet:

Statens forpligtelse til at beskytte og om nødvendigt genskabe grundlæggendeidentitet (navn, nationalitet og familierelationer)

§ 9 Forældres beskyttelse af barnet:

Barnets ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre detteskønnes uforeneligt med barnets tarv. Barnets ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis det leveradskilt fra den ene eller dem begge. Statens forpligtelse til at genskabe en sådan kontakt, hvis adskillelsenskyldes årsager iværksat af staten

§ 10 Familiesammenføring:

Barnets og forældres ret til frit at forlade et hvilket som helst land og rejse ind ideres eget land for at blive genforenet eller for at genskabe forældre-barn forholdet

§ 13 Frihed til at udtrykke sig og til information:

Barnets ret til at give udtryk for sine synspunkter,medmindre dette krænker andres rettigheder. Barnets ret til at søge, modtage og videregive information

§ 21 Adoption:

Statens forpligtelse til at sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste

§ 30 Minoriteter:

Børn fra mindretals- og etniske gruppers ret til at leve i overensstemmelse med deres egenreligion og tale deres eget sprog.