1.1. Indledning .................................................................................................................................................... 41.2. Rapportens opbygning ............................................................................................................................... 51.3. Aftalen om kommunernes økonomi for 2011 og nedsættelse af arbejdsgruppe............................... 51.4. Arbejdsgruppens kommissorium.............................................................................................................. 61.5. Arbejdsgruppens sammensætning ............................................................................................................ 61.6. Undersøgelser .............................................................................................................................................. 61.7. Definitioner ................................................................................................................................................. 72. Resume af arbejdsgruppens konklusioner.............................................................................................. 83. Regler og praksis for organisering af anbragte børn og unges undervisning med fokus på deinterne skoler...................................................................................................................................................... 103.1. Resultaterne af kortlægningen af undervisningstilbuddene på de interne skoler ............................ 103.1.1. Eleverne i kortlægningen ............................................................................................................................. 113.1.2. Grundkarakteristika ved elevernes undervisning .......................................................................................... 113.1.3. Undervisningens indhold og omfang ............................................................................................................. 123.1.4. Evaluering af undervisningen ...................................................................................................................... 153.1.5. Resultater på skoleniveau............................................................................................................................ 163.1.6. Sammenfatning........................................................................................................................................... 173.2. Afdækning af gældende regler og praksis for organisering, finansiering og samarbejdsrelationer iforbindelse med undervisningen af anbragte børn og unges på interne skoler ...................................... 173.2.1. Gældende regler .......................................................................................................................................... 173.2.2. Organisering af anbringelsessteder................................................................................................................ 203.2.4. Finansiering af udgifter til anbringelser og skoletilbud .................................................................................. 223.2.5. Valg af anbringelsessted - handleplan og skolegang ...................................................................................... 233.2.6. Undersøgelser af praksis om organisering og finansiering .............................................................................. 243.2.7. Opsummering af gældende regler og praksis ................................................................................................. 253.3. Samarbejdsrelationer i forbindelse med valg af skoletilbud ............................................................... 253.3.1. Gældende regler for valg af skoletilbud......................................................................................................... 253.3.2. Samarbejdsrelationer i forbindelse med undervisning på interne skoler på anbringelsessteder .......................... 263.3.3. Undersøgelser af praksis i forbindelse med valg af anbringelsessted og skoletilbud .......................................... 273.3.3.1. Spørgeskemaundersøgelse af kommunernes samarbejdsrelationer, KL 2012............................................... 273.3.3.2. Forløbsundersøgelse .................................................................................................................................. 293.3.3.3 Samarbejdet i visitationsfasen.................................................................................................................... 293.3.4. Opsummering samarbejdsrelationer ............................................................................................................. 293.4. Ansvar for tilsyn og indhold.................................................................................................................... 303.4.1. Undersøgelser af samarbejdsrelationer i forbindelse med tilsyn ....................................................................... 32

1. Indledning1.1. IndledningBørn og unge, der af de kommunale sociale myndigheder anbringes uden for hjemmet i et anbringelses-sted, skal have et skoletilbud, hvis de er i den undervisningspligtige alder.Hvis barnet eller den unge har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mesthensigtsmæssigt at undervise dem på deres anbringelsessted, kan barnet eller den unge henvises til atmodtage sin undervisning som specialundervisning på anbringelsesstedet. Det følger af en ændring affolkeskoleloven fra 1998. Ændringen blev gennemført med det formål at sikre, at børn i den undervis-ningspligtige alder, der er anbragt uden for hjemmet, modtager en undervisning, der lever op til kraveneom undervisningspligtens opfyldelse i folkeskoleloven.Specialundervisningen skal følge de almindelige regler i folkeskoleloven om specialundervisning, herun-der krav til fagrække, timetal, lærernes kvalifikationer, aflæggelse af test og afgangsprøver mv.Anbragte børn og unges skolegang er underlagt lovgivningen i både serviceloven, der indeholder reg-lerne om anbringelser, og folkeskoleloven, der indeholder regler om undervisningen.Anbringelsesreformen fra 2006 satte fokus på anbragte børns skolegang. Reformen indebar en rækkeændringer af serviceloven, blandt andet krav om at der skal tages stilling til anbragte børn og unges sko-legang i forbindelse med valget af et anbringelsessted. Det skal ske i overensstemmelse med handlepla-nen for barnet eller den unge, som skal udarbejdes, inden der kan træffes afgørelse om en anbringelse.Undersøgelser fra 2008, 2009 og 20121peger imidlertid på, at en stor andel af de anbragte børn og ungeikke afslutter deres skolegang med den obligatoriske afgangsprøve og ikke får videre uddannelse endgrundskolen.Flertallet af de anbragte børn og unge modtager undervisning sammen med ikke-anbragte børn i ordi-nære skoletilbud. Omfang og indhold af undervisningen i disse skoletilbud er veldokumenteret.Der har imidlertid hidtil manglet dokumentation for omfang, indhold m.m. af undervisningen i de in-terne skoler.

Sagsnr.: 093.19K.391Denne rapport omhandler organiseringen og finansieringen af anbragte børn og unges undervisning påinterne skoler på anbringelsessteder og kvaliteten af den specialundervisning, anbragte børn og unge fårpå interne skoler på anbringelsessteder. Rapporten er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe ogkommer med en række anbefalinger til ændringer, der kan være med til at sikre, at flere anbragte børnog unge får videre uddannelse end grundskolen.Som opfølgning på rapporten vil der blive formidlet eksempler på god undervisningspraksis på interneskoler.1.2. Rapportens opbygningRapporten indeholder fire dele.I den første del redegøres for baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen og for undersøgelsen afkvaliteten af undervisningen på de interne skoler. Den anden del indeholder et resume af arbejdsgrup-pens konklusioner. I rapportens tredje del afdækkes regler og praksis for organisering af anbragte børnog unges undervisning med fokus på de interne skoler samt resultaterne af de undersøgelser, som ar-bejdsgruppen har gennemført. Afsnittet indledes med et resume af resultaterne af undersøgelsen afundervisningens kvalitet og afsluttes med en sammenfatning af arbejdsgruppens vurderinger, der dan-ner grundlag for arbejdsgruppens forslag og anbefalinger. Del fire indeholder arbejdsgruppens forslagog anbefalinger.1.3. Aftalen om kommunernes økonomi for 2011 og nedsættelse af arbejdsgruppeEn undersøgelse af folkeskolens specialundervisning fra 20102viste, at enhedsomkostningerne til speci-alundervisning på interne skoler på private opholdssteder er høje og vanskelige at styre for den enkeltekommune, og at de samlede udgifter til interne skoler er betydelige.Undersøgelsen indikerede endvidere, at der ofte opstår et problem mellem kommunerne, fordi visitati-onskompetencen og finansieringsansvaret for undervisningstilbuddet ikke ligger hos den samme kom-mune, da børn og unge som oftest anbringes i en anden kommune, end den kommune hvor hjemmetligger.På den baggrund blev det i undersøgelsen anbefalet, at brugen af interne skoler begrænses mest muligt,og at den anbringende kommune skal medvirke ved udarbejdelsen og godkende det endelige undervis-ningstilbud i den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende (skolekommunen).Som opfølgning på undersøgelsens anbefalinger blev det i Aftalen om kommunernes økonomi for 2011blandt andet aftalt, at regeringen skal søge at gennemføre en lovændring, så den anbringende kommuneskal medvirke ved udarbejdelsen af og godkende det endelige undervisningstilbud.3Efterfølgende er den tværministerielle arbejdsgruppe om anbragte børn og unges undervisning på in-terne skoler på anbringelsessteder nedsat.

Sagsnr.: 093.19K.3911.4. Arbejdsgruppens kommissoriumArbejdsgruppen skal ifølge kommissoriet:iværksætte en undersøgelse af kvaliteten af undervisningen i interne skoler på anbringelsesste-derneundersøge samarbejdsrelationer og eventuelle barrierer i samarbejdet mellem anbringelsessteder,skolemyndigheder, socialforvaltning og forældre i forbindelse med overgangen mellem internskole og folkeskoleundersøge organiseringen og finansieringen af de interne skolerindsamle og formidle eksempler på god undervisningspraksis i interne skolerPå baggrund af ovenstående skal arbejdsgruppen opstille forslag til ændringer i organiseringen, finansie-ringen, samarbejdsrelationer mv., der kan sikre, at flere af de anbragte børn gennemfører videre uddan-nelse. Som led heri og i henhold til aftalen om kommunernes økonomi for 2011 skal arbejdsgruppenudarbejde udkast til en lovændring, således at den anbringende kommune fremover skal medvirke vedudarbejdelsen af og godkende det endelige specialundervisningstilbud i skolekommunen.1.5. Arbejdsgruppens sammensætningFinansministeriet, Social- og Integrationsministeriet, KL og Ministeriet for Børn og Undervisning del-tager i den tværministerielle arbejdsgruppe.Medlemmer af arbejdsgruppen:Kontorchef Jacob Hess, Ministeriet for Børn og Undervisning (formand)Souschef Lise Stidsen Vandahl, Social- og IntegrationsministerietFuldmægtig Anne Bech Kokkenborg, Finansministeriet (november 2011 - februar 2012)Souschef/chefkonsulent Anders Bager Jensen, Finansministeriet (februar 2012 - april 2012)Konsulent Hanne Berthelsen, KLSpecialkonsulent Elsebeth Schmidt Petersen, Ministeriet for Børn og UndervisningSpecialkonsulent Svend E. Gertz, Ministeriet for Børn og UndervisningSpecialkonsulent Ulla Skall, Ministeriet for Børn og Undervisning1.6. UndersøgelserArbejdsgruppens arbejde bygger på følgende:Kortlægning af undervisningen på interne skoler. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll iperioden fra januar til marts 2012 og omfatter telefoninterview med 50 interne skoler og besøgpå 15 interne skolerMiniundersøgelse af samarbejdsrelationer i forbindelse med anbragte børn og unges skolegang,gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner.Uddrag af følgende undersøgelser:Tidligere anbragte unge og uddannelse, Inge M. Bryderup og Marlene Q. Trentel, 2012,Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring, juni 2010Bryderup, Inge m.fl.: Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud – enundersøgelse af pædagogiske processer og samarbejdsformer,DPU’s Forlag, 2002, Sejer Pertou, Anette m.fl.: Skolegang under anbringelse, SFI, 2008

1.7. DefinitionerI rapporten er anvendt følgende begreber og betegnelser:Den anbringende kommuneer den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet eller denunge uden for hjemmet.Skolekommuneer den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende og som har pligt til at givebarnet eller den unge et skoletilbud.Beliggenhedskommuneer den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende.Barnet eller den unges opholdskommuneer den kommune, som anbragte barnet (anbringendekommune).Handle- og betalingskommuneer den kommune, der har anbragt barnet eller den unge. Hvis barneteller den unges forældre flytter fra den anbringende kommune, er denne kommune fortsat barnets ellerden unges handle- og betalingskommune.Forældrenes opholdskommuneer den kommune, som forældrene flytter til, efter at deres barn erblevet anbragt.Anbringelsesstederbruges i rapporten som betegnelse for kommunale døgninstitutioner, regionaleinstitutioner og private opholdssteder.Intern skolebruges i rapporten om anbringelsesstedernes skoletilbud.

2. Resume af arbejdsgruppens konklusionerResultaterne af arbejdsgruppens undersøgelser viser, at der fortsat er behov for at styrke undervisnin-gen på de interne skoler og for at understøtte, at en større andel af de anbragte børn og unge får et un-dervisningstilbud inden for den ordinære folkeskole.Tidligere undersøgelser og statistiske analyser af unges gennemførelse af folkeskolen og deres efterføl-gende uddannelsesniveau har vist, at langt flere unge, der har været anbragt, ikke gennemfører folkesko-len og ikke får videre uddannelse.Et i 2012 offentliggjort internationalt forskningsprojekt4om tidligere anbragte unges forløb i uddannel-sessystemet, der blandt andet er baseret på analyser af statistisk materiale, viser, at 3,2 pct. af de tidligereanbragte 17-20-årige unge har gennemført en uddannelse efter folkeskolen i sammenligning med 17,8pct. af gruppen af alle unge på samme alder. Af de unge 27-30-årige, der var anbragt som 16-årige, har40 pct. taget en uddannelse efter folkeskolen, mens det gælder for 80 pct. af alle unge i samme alderDet er arbejdsgruppens vurdering, at en væsentlig forudsætning for at ændre dette uddannelsesmønsterer at sikre, at børn og unge, der undervises på interne skoler får en undervisning, der opfylder kravene ifolkeskoleloven, og at de i videst mulig omfang får undervisning inden for rammerne af den almindeligefolkeskole.Arbejdsgruppen har på baggrund af afdækningen af gældende regler og de gennemførte undersøgelservurderet, hvor der kan være behov for ændringer i regler og organisering m.v., der kan styrke en sådanudvikling.For så vidt angår de interne skoler på opholdsstederne og døgninstitutionerne viser kortlægningenoverordnet, at skolerne har svært ved at redegøre præcist for antallet af timer, der undervises i de enkel-te fag. Kortlægningen viser endvidere, at undervisningen fokuserer på fag som dansk, matematik ogengelsk, ligesom de fleste elever fokuserer på dansk, matematik og engelsk i forbindelse med aflæggelseaf folkeskolens afgangsprøve. En relativt høj andel af elever fritages for andre fag i fagrækken, obligato-riske test samt afgangsprøver. Disse tal skal ses i lyset af, at flertallet af elever ifølge skolerne ikke erfagligt alderssvarende og tidligere har modtaget specialundervisning og har oplevet mange brud i deresskolegang.Kortlægningen viser yderligere, at eleverne undervises på relativt små hold, og at alle elever undervisesaf en eller flere læreruddannede undervisere.

Sagsnr.: 093.19K.391Det er arbejdsgruppens vurdering, at der på den baggrund er behov for at styrke tilsynet med de interneskoler for at sikre, at eleverne får tilbudt den fulde fagrække, at minimumstimetallene bliver overholdt,og at der kun gives fritagelser for fag, når betingelserne herfor er opfyldt.En gennemgang af reglerne på området i både serviceloven og folkeskoleloven og undersøgelsen afkommunernes samarbejdsrelationer5i forbindelse med anbringelser og valg af skoletilbud viser, at derer behov for at styrke dialogen og samarbejdet mellem den anbringende kommune og den kommune,hvor anbringelsesstedet er beliggende (skolekommunen). Det skal sikre, at der indgås aftale om skole-gangen ved anbringelsen, og at den anbringende kommune får større indflydelse på skoletilbuddet.Dette søges opnået gennem den foreslåede lovændring (L 129). Det er i øvrigt arbejdsgruppens vurde-ring, at der generelt er behov for et større fokus på overholdelse af lovgivningen og intentionerne bagde processer og samarbejdsrelationer, der lægges op til i reglerne.Arbejdsgruppens øvrige centrale anbefalinger er, at der skal ske en styrkelse af de interne skolers under-visning ved gennem en lovændring at sikre, at undervisningen tilrettelægges af faguddannede lærere, ogat der mindst skal være en normering på 10 elever på en intern skole. Det skal være med til at under-støtte, at flere anbringelsessteder kan samarbejde om at drive en fælles skole, og at lærerne i videst mu-lig omfang er faguddannede. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at samarbejdet med det lokale skole-væsen styrkes. Implementeringen af de ændrede regler og vejledninger understøttes aktivt via informa-tionsmøder, netværk og lignende.

3. Regler og praksis for organisering af anbragte børn og ungesundervisning med fokus på de interne skolerDenne del af rapporten afdækker rammer og praksis for organiseringen og finansieringen af anbragtebørn og unges undervisning på anbringelsessteder samt for selve undervisningen på de interne skoler.Afsnittet indeholder endvidere afdækning af samarbejdsrelationer i forbindelse med valg af anbringel-sessted og skolegang samt tilsyn.3.1. Resultaterne af kortlægningen af undervisningstilbuddene på de interne skolerArbejdsgruppen har igangsat en kortlægning af undervisningen på institutioner, der tilbyder undervis-ning efter § 20 stk. 5 i folkeskoleloven, dvs. dagbehandlingstilbud eller et efter lov om social serviceoprettet eller godkendt anbringelsessted. Kortlægningen er gennemført af Rambøll i perioden januar2012 til marts 2012.Kortlægningen vedrører alene data vedrørende undervisningen på anbringelsesstederne6.Formålet med kortlægningen har været at beskrive den faktuelle undervisning i disse skoletilbud. Der ersåledes tale om en kortlægning af undervisningens konkrete indhold, rammer og omfang mv.Resultaterne af kortlægningen har muliggjort en evaluering af kvaliteten af undervisningstilbuddet, dvs.om skolerne tilbyder en undervisning, der lever op til de normer og standarder vedrørende undervis-ningens indhold og omfang mv., der følger af folkeskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervis-ning, herunder reglerne om fagrække, timetal, test og prøver, individuelle elevplaner, lærerkompetencermv.50 skoletilbud ud af en samlet population på 352 tilbud indgår i kortlægningen. Af de 50 er der 33 an-bringelsessteder fordelt på 16 døgninstitutioner og 17 opholdssteder. De øvrige skoletilbud er dagbe-handlingstilbud, der ikke indgår i denne rapport.For at komme så tæt på den enkelte elevs undervisningstilbud som muligt er der i kortlægningen spurgtind til den undervisning, som op til fem konkrete elever i aldersgruppen 12 til 15 år fra hver af de 50institutioner har modtaget i skoleåret 2010/2011. Resultatet er en kortlægning af 209 elevers undervis-ning ud af en samlet population på ca. 2000 i den angivne aldersgruppe. 135 af disse elever modtagerundervisning på et anbringelsessted – heraf 68 på en døgninstitution og 67 på et opholdssted. Kortlæg-ningen omfatter således et betydeligt antal af de elever, der modtager undervisning på anbringelsesste-der og i dagbehandlingstilbud.Arbejdsgruppen skal pointere, at der ikke er tale om et materiale, der i statistisk henseende er repræsen-tativt for elevernes undervisning, men at det er Rambølls vurdering, at kortlægningens resultater kanvurderes som dækkende for den samlede population, som den er registreret i eksisterende registre ogopgørelser.

Sagsnr.: 093.19K.3913.1.1. Eleverne i kortlægningenEleverne i kortlægningen er ifølge skolerne karakteriseret af lange fraværsperioder i deres tidligere sko-legang. Det gælder således for 50 pct. af eleverne fra døgninstitutionerne og for 67 pct. af eleverne fraopholdsstederne.Desuden har skolegangen for 48 pct. af eleverne fra døgninstitutionerne været præget af mange skift ogbrud. Det samme er tilfældet for 61 pct. af eleverne fra opholdsstederne. Ca. en tredjedel af eleverne frabegge institutionstyper har tidligere været anbragt.En relativt lille andel af eleverne er ifølge skolerne fagligt aldersvarende. På døgninstitutioner og op-holdssteder gælder dette for 26 og 27 pct. af eleverne. Mange af skolerne har dog vanskeligt ved at pla-cere den enkelte elev på det klassetrin, vedkommende er fagligt alderssvarende til. Mange understregerendvidere, at der kan være forskel på, hvilket niveau eleven befinder sig på alt efter fag.Flertallet af elever har desuden tidligere været henvist til specialundervisning. På døgninstitutionerne erdet således kun 20 pct. af eleverne, der ikke tidligere har været henvist til specialundervisning, mens 30pct. af eleverne fra opholdsstederne ikke tidligere har været henvist til specialundervisning.Ifølge de kvalitative udsagn fra skolerne er begrundelsen for valget af anbringelsesstedets skoletilbud iover halvdelen af tilfældene, at eleven har psykiske problemer. Foruden psykiske problemer har be-grundelserne i 1/3 af tilfældene været mangelfulde sociale kompetencer, problemstillinger i hjemmetog/eller sociale problemer. Skolerne angiver ofte flere begrundelser for, at eleven går i et skoletilbud. Imere end 1/3 af tilfældene er der således givet flere end tre begrundelser.7Sammenfattende kan konstateres, at der er tale om en elevgruppe, der i vidt omfang er præget af bådefaglige og personlige vanskeligheder.3.1.2. Grundkarakteristika ved elevernes undervisningSkole- og holdstørrelse samt lærer-elevratioAnbringelsesstedernes skoletilbud er relativt små. 10 af døgninstitutionerne i kortlægningen har således17 elever eller flere, fire har mellem 2 og 8 elever, og to har mellem 8 og 16 elever. For opholdsstedernegælder, at fem har mellem 2 og 8 elever, otte har mellem 8 og 16 elever, og fire har 17 elever eller flere.Ses der på antallet af elever på det enkelte undervisningshold fremgår det, at 48 ud af 129 elever modta-ger størstedelen af deres undervisning på hold med 2 – 3 elever. 57 af eleverne modtager størstedelen afderes undervisning på hold med 4 til 7 elever. 9 elever modtager enkeltmandsundervisning, og kun ele-ver (15) fra døgninstitutionerne modtager størstedelen af deres undervisning på hold med 8 til 9 elever.Dette afspejler sig naturligt i en relativt høj lærer-elev ratio. Knap 75 pct. af eleverne modtager under-visning med en lærer-elev ratio på mellem to og fire elever per underviser. Der en svag tendens til atlærer-elev ratioen på døgninstitutionerne er lavere end på opholdsstederne.

Sagsnr.: 093.19K.391UnderviserneEfter bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning m.v. skal bistanden varetages af lærere, dergennem særlig uddannelse eller på anden måde har tilegnet sig de fornødne forudsætninger. Specielt omanbringelsesstederne fremgår det dog, at undervisningen kan varetages af personale med forudsætnin-ger for opgaven.Kortlægningen viser, at 123 ud af 126 elever havde modtaget undervisning af en eller flere læreruddan-nede undervisere i skoleåret 2010/2011. 68 elever havde haft 3 eller flere læreruddannede undervisere.Der er en tendens til, at en elev på et opholdssteds skoletilbud har flere læreruddannede undervisereend en elev på en døgninstitution.For 71 elever ud af 126 gælder, at pædagoguddannede ikke indgik i undervisningen. En pædagog indgiki undervisningen af 44 elever, mens 11 elever havde haft to eller tre pædagoger inde over undervisnin-gen. Tendensen er, at pædagogerne i højere grad deltager i undervisningen af døgninstitutionernes ele-ver end af opholdsstedernes elever.Det generelle billede er imidlertid, at det helt overvejende er læreruddannede, der varetager elevernesundervisning.Forholdet mellem undervisningen og den socialpædagogiske indsatsI den pædagogiske litteratur diskuteres fordele og ulemper ved hhv. adskillelse og sammenhæng mellemden undervisningsmæssige og den socialpædagogiske indsats8.Ifølge de kvalitative udsagn lægger et flertal af skoletilbuddene vægt på at fastholde fokus på undervis-ning, mens eleverne er i skole. Dette giver sig udtryk i, at flertallet af skoler i kortlægningen undervisereleverne i særlige lokaler, der kun anvendes til undervisning. Skolerne ønsker på denne måde at undgåflydende grænser mellem undervisningsdelen og opholdsdelen (skole og hjem), blandt andet for at ele-verne bliver i stand til at afkode de forskellige forventninger, der karakteriserer de to indsatsområder.Der er dog også skoler, der går ind for og praktiserer stor sammenhæng mellem undervisnings- og be-handlingsindsatsen.93.1.3. Undervisningens indhold og omfangFagrækkeFagrækken for elever i specialundervisningen er i udgangspunktet den samme som for elever i almen-undervisningen.Der findes dog dispensationsmuligheder. Det gælder således, at en elev, der har usædvanligt store van-skeligheder i et fag, og hvor det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget,kan fritages for undervisning i dette fag. Det forudsætter forældrenes samtykke og gælder ikke for såBryderup, Inge m.fl.: Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud – en undersøgelse af pædagogi-ske processer og samarbejdsformer, DPU’s Forlag, 2002Sejer Pertou, Anette m.fl.: Skolegang under anbringelse, SFI, 2008Specialundervisning på hovedet – almene pædagogiske synspunkter, Buur Hansen, Niels. m.fl. (red.), Klim, 20109Se note 78

Sagsnr.: 093.19K.391vidt angår dansk og matematik. Det er skolens leder, der træffer afgørelsen på grundlag af en pædago-gisk-psykologisk vurdering. Det er desuden en betingelse, at eleven får anden undervisning i timerne fordet pågældende fag.For klasser i specialundervisningen gælder desuden, at undervisningen kan gives eleverne på andre klas-setrin. Det betyder fx, at en 8. klasse kan modtage undervisning i natur/teknik i stedet for fysik/kemi,biologi og geografi.Kortlægningen, der har fokuseret på elevernes deltagelse i de humanistiske og naturfaglige fag samtidræt, viser, at 10 ud af 24 elever på mellemtrinnet modtager undervisning i samtlige af fagene dansk,matematik, engelsk, historie, natur/teknik, kristendom og idræt.10For eleverne i udskolingen gør det sig gældende, at 31 ud af 89 elever (35 pct.) modtager undervisning isamtlige af de nævnte fag. Billedet er stort set ens på begge institutionstyper.I dette tal indgår ifølge skolerne elever, der modtager undervisning i henhold til undtagelsen i special-undervisningsbekendtgørelsen, om at undervisningen kan gives eleverne på andre klassetrin end nævnt ide anførte bestemmelser. Tages der højde herfor, vil andelen af elever i udskolingen, der modtager un-dervisning i den nævnte fagrække, være større end de angivne 35 pct.Ser man udelukkende på elever i 9. klasse, er der 10 ud af 27 elever (svarende til 37 pct.), der har mod-taget undervisning i hele den nævnte fagrække.Den hyppigst forekommende fagrække for flest elever på anbringelsesstederne i skoleåret 2010/2011var dansk, matematik, engelsk, historie og idræt. 68 pct. af samtlige elever modtog undervisning i kom-binationen af disse fem fag. Kortlægningen viser, at ikke nogen væsentlig forskel mellem de to typer afinstitutioner.Ifølge skolerne er 34 pct. af eleverne på døgninstitutionerne og 53 pct. af eleverne på opholdsstedernefritaget fra undervisning i et eller flere fag.11For samtlige elever (100 pct.), der er fritaget for et eller flere fag, begrundes fritagelsen med, at elevenikke er motiveret og har svært ved at overskue flere fag. Der kan samtidig være yderligere grunde til, ateleven er fritaget, men disse begrundelser vedrører langt færre elever. ’Lav intelligens’ og ’Faglige van-skeligheder’ nævnes således i forbindelse med 12 pct. af de fritagne elever på opholdsstederne, mensdisse begrundelser anføres for 45 pct. af de fritagne elever på døgninstitutionerne.

Sagsnr.: 093.19K.391UndervisningstimetalPå årsbasis findes krav om et minimumstimetal for hele undervisningen (basistimetal). Fra 4. klasse tilog med 9. klasse udgør dette minimumskrav 660 klokketimer om året. Der findes ikke årlige mini-mumskrav til timetallet for de enkelte fagFor elever i specialundervisningen kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at eleverne på 8. - 10. klassetrin ien længere periode kan udsendes i arbejdspraktik i virksomheder, eventuelt således at elevernes under-visningstimetal med deres og forældrenes samtykke i den pågældende periode nedsættes til en tredjedelaf det for det pågældende klassetrin planlagte undervisningstimetal for samme periode. Desuden kantimetallet med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tilladergennemførelse af fuld undervisning.Det følger af bestemmelserne om fagrækken og timetallet, at fagene skal kunne identificeres i skemaet,så det sikres – og kan dokumenteres – at eleverne får undervisning af det indhold og det omfang, de erberettiget til.I forbindelse med »featureuger«, »fordybelsesuger« eller andre former for omlagt undervisning (ekskur-sioner, lejrskoler m.v.) kan skolerne overveje, hvilke faglige aktiviteter der hovedsagelig arbejdes med påde enkelte klassetrin, og indberette timetallet således, at man henfører den tid, hvor der arbejdes medbestemte faglige aktiviteter, til de fag, som aktiviteterne bedst hører ind under.Kortlægningen har søgt at afdække faktisk realiserede antal klokketimer for de elever, der indgår i kort-lægningen. Konkret er de deltagende skoler blevet bedt om at angive det antal klokketimer, som denenkelte elev har haft i det senest afsluttede skoleår (2010/2011), dels i form af det samlede antal under-visningstimer, dels timetallet fordelt på fag.Samlet set ligger elevernes årlige klokketimetal over basistimetallet. Kortlægningen fremhæver imidler-tid, at antallet af realiserede undervisningstimer for de enkelte elever ofte er et skøn fra skolernes side.For døgninstitutionerne gælder, at de har eksakte oplysninger for 20 pct. af eleverne i kortlægningen.For opholdsstederne gælder, at de har eksakte tal for 34 pct. af eleverne. For de øvrige elevers ved-kommende er de angivne timetal et skøn baseret på skolens vurdering og eventuelt elevens planlagteskema.12Som forklaring angiver skolerne13, at undervisningen kan være vanskelig at kategorisere og gøre op itimeantal, eftersom nogle fag i skoletilbuddene har flydende grænser, og varigheden af undervisningentilpasses den enkelte. De anfører desuden, at der arbejdes en del med temauger og integrering af deforskellige fag, eksempelvis de naturfaglige fag eller samfundsfag, historie og dansk, og at det kan værevanskeligt at opgøre præcise timetal opgjort for de pågældende fag. De angiver endvidere, at der arbej-des med alternative og mere praktisk orienterede metoder for at opnå indlæring, som ikke umiddelbartlader sig opgøre i timer på forskellige fag.

Sagsnr.: 093.19K.3913.1.4. Evaluering af undervisningenTestSom led i den løbende evaluering af undervisningen skal også elever, der er henvist til specialundervis-ning på anbringelsessteder, deltage i de nationale obligatoriske test.De obligatoriske test er adaptive, hvilket betyder at sværhedsgraden tilpasser sig elevens niveau. Der erimidlertid mulighed for, at institutionens leder kan fritage en elev for at gennemføre en eller flere aftestene, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskabervurderes ikke at ville kunne gennemføre testen med et resultat, der kan bidrage til den løbende evalue-ring.Af kortlægningen fremgår, at 60 pct. af de elever, der gik på testrelevante klassetrin i skoleåret2010/2011, deltog i de obligatoriske test, mens 30 pct. blev fritaget og 10 pct. ikke deltog i testene, for-di det ikke var teknisk muligt. 65 pct. af eleverne på døgninstitutionerne aflagde testene, mens 54 pct. afeleverne på opholdsstederne aflagde test.Afgangsprøven – 9. klasseOgså elever, der er henvist til specialundervisning i anbringelsessteder, er omfattet af kravet om obliga-toriske afgangsprøver ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse. Har elever en psykisk eller fysiskfunktionsnedsættelse eller andre specifikke vanskeligheder, kan den prøveafholdende skoles leder tilby-de særlige prøvevilkår ved folkeskolens afgangsprøver, hvis det er nødvendigt for at ligestille disse ele-ver med andre i prøvesituationen.Der er også mulighed for, at elever kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske afgangsprøver,hvis prøveaflæggelsen ikke skønnes hensigtsmæssig på grund af betydelig funktionsnedsættelse ellerutilstrækkelige danskkundskaber. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Beslutnin-gen træffes af den prøveafholdende skoles leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurderingsammen med eleven efter samråd med elevens forældre. Fritagelse forudsætter, at der er taget stilling til,om eleven vil kunne aflægge prøven på særlige vilkår, og at der samtidig tages stilling til, hvordan ele-vens udbytte af undervisningen evalueres.Kortlægningen viser, at trefjerdedele af de elever i kortlægningen, der i skoleåret 2010/2011 gik i 9.klasse, deltog i en eller flere af afgangsprøverne. Det svarer til 22 ud af 29 elever.14Eleverne aflægger primært afgangsprøve i fagene dansk, engelsk og matematik. Halvdelen aflægger prø-ve i fysik/kemi. Færre elever aflægger prøve i fx historie, geografi og biologi.KaraktergivningPå 8. og 9. klassetrin gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året.Karaktergivning kan efter aftale med eleven og forældrene i et eller flere af fag erstattes af en skriftligudtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal bygge på, i hvor høj grad eleven har nået de opstilledemål for undervisningen i de enkelte fag.14

Kortlægningen viser, at der kun var én 9. klasseelev i populationen, der ikke fik standpunktskarakter. I8. klasse var det derimod 39 pct. af eleverne, der ikke fik karakterer. I stedet gives udtalelser.Respondenterne i kortlægningen forklarer, at karaktergivning for mange elevers vedkommende ikke erfagligt meningsfuldt, fordi eleverne ikke er fagligt aldersvarende, og at det kan bidrage til en nederlags-følelse, der forstærker elevens faglige vanskeligheder.15ElevplanerFor hver elev i børnehaveklassen til og med 7. klassetrin skal udarbejdes en elevplan, der til brug forden løbende evaluering skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på evalu-eringen. Og for hver elev på 8. og 9. klasetrin skal der udarbejdes en elev- og uddannelsesplan. Uddan-nelsesdelen skal til brug for afklaring af fremtidig uddannelse indeholde oplysninger om, hvilke måleleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin.Eleven udarbejder bidrag til uddannelsesplanen inden udgangen af 8. klasse. Bidraget skal blandt andetvære baseret på den vejledning, eleverne modtager af Ungdommens Uddannelsesvejledning fra og medskolens 6. klasse.Kortlægningen viser, at stort set samtlige elever enten har en elevplan eller en elev- og uddannelsesplan.Kortlægningen viser dog samtidig, at ca. 20 pct. af eleverne på 8. til 10. klassetrin – svarende til 14 ud af67 elever - ikke har en uddannelsesplan.Skolerne oplyser, at nogle er i gang med at lave uddannelsesplaner. Andre vil vente med at inddrageUngdommens Uddannelsesvejledning til eleven er klar til at kunne gennemføre folkeskolens afgangs-prøve.163.1.5. Resultater på skoleniveauHidtil er gengivet data for undervisningen af fem konkrete elever fra hver af de skoler, der indgår ikortlægningen. Ses der på samtlige elever på de skoler, der indgår i undersøgelsen, er det forventningen,at knap 8 ud af 10 elever vil deltage i en eller flere af afgangsprøverne.Døgninstitutionerne forventer således, at 66 pct. af eleverne vil aflægge afgangsprøve i enten alle fageller nogle fag. Knap en fjerdel forventes at få dispensation for alle fag.For opholdsstedernes vedkommende forventes 82 pct. af eleverne at aflægge en eller flere af afgangs-prøverne. 15 pct. af eleverne forventes at få dispensation for alle fag.Halvdelen af skolerne oplyser desuden, at over 70 pct. af deres elever fortsætter i en ungdomsuddannel-se.

Sagsnr.: 093.19K.3913.1.6. SammenfatningOver halvdelen af eleverne i kortlægningen har haft lange fraværsperioder i deres skolegang, og de hartidligere modtaget specialundervisning. Langt hovedparten af eleverne er ikke fagligt alderssvarende.De interne skoler er relativt små, og 48 ud af 129 elever modtager undervisning på hold med 2 – 3 ele-ver.Stort set alle elever har modtaget undervisning af én eller flere læreruddannede lærere, og det generellebillede er, at det er læreruddannede lærere, der varetager elevernes undervisning.Kortlægningen af selve undervisningen viser, at det kun er henholdsvis 35 og 37 pct. af eleverne, dermodtager undervisning i hele fagrækken i henholdsvis udskolingen og 9. klasse. 34 pct. af eleverne pådøgninstitutionerne og 53 pct. af eleverne på opholdsstederne er fritaget fra undervisning i et eller flerefag.Skolernes samlede skøn viser, at timetallet ligger over basistimetallet, men der er kun relativt få eksakteoplysninger om elevernes faktiske timetal.Stort set samtlige elever har en elev- eller uddannelsesplan, men ca. 20 pct. af eleverne i 8. – 10. klassehar ikke en uddannelsesplan.Det er særligt den manglende dækning af fagrækken, de skønsbaserede oplysninger om elevernes time-tal og de manglende uddannelsesplaner, der giver anledning til arbejdsgruppens overvejelser i forholdtil, hvordan undervisningens indhold og omfang kan styrkes..3.2. Afdækning af gældende regler og praksis for organisering, finansiering og samarbejdsrela-tioner i forbindelse med undervisningen af anbragte børn og unges på interne skolerDette afsnit beskriver de gældende regler for anbringelser og undervisning af børn og unge, der er an-bragt uden for hjemmet. Afsnittet har særligt fokus på regler og praksis for organisering og finansieringaf anbringelser af børn og unge på anbringelsessteder og undervisning af de børn og unge, der får spe-cialundervisning på en intern skole på anbringelsesstedet.3.2.1. Gældende reglerAnbringelser af børn og unge og deres skolegang er reguleret i to regelsæt i henholdsvis serviceloven ogfolkeskoleloven.

AnbringelsesstederNår et barn eller en ung skal anbringes, kan anbringelsesstedet efter serviceloven værePlejefamilier, herunder kommunale plejefamilier og netværksfamilierEgne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdsstederOpholdssteder for børn og ungeDøgninstitutionerHvis barnet eller den unge anbringes i en plejefamilie eller på eget værelse (kollegium eller lignende) oger i den undervisningspligtige alder, er det forudsat, at barnet eller den unge kan modtage undervisning ifolkeskolen.Ved anbringelser på et anbringelsessted (opholdsted eller døgninstitution) er udgangspunktet også, atbarnet eller den unge skal gå i den almindelige folkeskole i kommunen.SkoletilbudEfter folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anbringelsesstedet er belig-gende (skolekommunen), der har ansvar for, at barnet eller den unge får et skoletilbud umiddelbartefter, at barnet eller den unge er blevet anbragt på et anbringelsessted.Skolekommunen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og skal påse, at alle undervis-ningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med,hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Som nævnt ovenfor er udgangspunktet, at barnet skal gå i den almindelige folkeskole, hvilket kan væreDen lokale folkeskoleSpecialskole, specialklasse eller heldagsskoleHeltidsundervisning på ungdomsskolenDer kan endvidere iværksættes enkeltmandsundervisning som en midlertidig løsning, mens kommunal-bestyrelsen tager stilling til skoletilbuddet.Folkeskoleloven giver dog mulighed for, at barnet eller den unge kan modtage specialundervisning påanbringelsesstedet.Det er kun børn, der har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hen-sigtsmæssigt at undervise dem i deres anbringelsessted, der kan henvises til specialundervisning på enintern skole på anbringelsesstedet. Det fremgår af forarbejderne til en ændring af folkeskoleloven i1998.17Socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner, der er oprettet eller godkendt efter servicelo-vens § 67, kan varetage specialundervisning efter folkeskoleloven.Undervisning på anbringelsesstedet forudsætter, at der er indgået en overenskomst mellem anbringel-sesstedet og skolekommunen, jf. nedenfor.Der skal ikke indgås overenskomst med frie grundskoler med kostafdeling og efterskoler m.fl., der ergodkendt som anbringelsessteder, da disse skoler i forvejen er undergivet kravet om, at undervisningenskal stå mål med folkeskolen.Tekstboks 3.2.1. Gældende regler for, hvor børn og unge kan anbringes, samt rammer for skoletilbud på interne skoler på anbringelsessteder

3.2.2. Organisering af anbringelsesstederOpholdssteder og døgninstitutioner kan være kommunale, regionale eller private. Døgninstitutioner kanoprettes og drives af en kommune, af en region eller som selvejende institutioner, som kommunen ellerregionen indgår aftale med.De private opholdssteder kan være selvejende institutioner, som er drevet af fx fonde eller være organi-seret som et selskab eller som en enkeltmandsvirksomhed. De private opholdssteder har som regel etmindre antal pladser (4 – 12).TilbudsportalenSocial- og integrationsministeren skal efter serviceloven samle og formidle oplysninger om kommunale,regionale og private opholdssteder i en landsdækkende oversigt, Tilbudsportalen, og kommunerne kankun benytte tilbud, som er registreret i Tilbudsportalen. Tilbudsportalen er elektronisk og findes påSocialstyrelsens hjemmeside.18Private opholdssteder kan ifølge serviceloven kun registreres i Tilbudsportalen, hvis beliggenhedskom-munen har truffet afgørelse om, at tilbuddet er generelt egnet. I denne vurdering skal indgå en vurde-ring af, om opholdsstedets pædagogiske målsætning og metoder gør opholdsstedet egnet til at opfyldemålgruppens behov, herunder behov for nære stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relatio-ner og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Hvis en andenkommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået aftale med opholdsstedet om at benytte samtligepladser, træffes afgørelsen af denne kommunalbestyrelse eller dette regionsråd.Godkendelsen af anbringelsesstedet omfatter ikke en eventuel intern skole, da denne skal oprettes efteren overenskomst (folkeskoleloven, bekendtgørelse om specialundervisning), jf. punkt 3.1.2.Oplysninger til Tilbudsportalen indberettes af den kommunalbestyrelse, der har godkendt tilbuddet,eller den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der har indgået aftale med opholdsstedet om at be-nytte samtlige pladser.Af tilbudsportalen fremgår, at der i marts 2012 findes følgende ydelser efter kriterierne: 0 – 18 år, botil-bud og undervisning (fordelt på 156 tilbud):45 kommunale ydelser41 regions ydelser212 private ydelse

Sagsnr.: 093.19K.391For hvert tilbud skal der efter bekendtgørelsen om tilbudsportalen oplyses organisatoriske forhold ombl.a. målgruppe, tilbuddets juridiske grundlag og ejerform, antal pladser, ydelser, metoder og værdi-grundlag, takster, personaleforhold, fysiske forhold, sammensætning af råd som f.eks. forældreråd, sam-arbejdsrelationer, evaluering af tilbuddet, og om der er en særlig specialrådgivningsenhed i tilknytning tiltilbuddet.Overenskomst om intern skoleFor at kunne tilbyde undervisning på en intern skole på et privat eller regionalt anbringelsessted skal derefter bekendtgørelsen om specialundervisning være indgået en overenskomst mellem beliggenheds-kommunen og anbringelsesstedet. Overenskomsten skal mindst omfatteLæse- og timeplanerPersonalets kvalifikationerTilsynsfunktionen og dens indholdDen pædagogiske-psykologiske betjeningBudget for undervisningen og aflæggelse af regnskab samtRegistrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse over for eleverDet fremgår ikke af Tilbudsportalen, om det pågældende opholdssted har indgået overenskomst omspecialundervisning. Mange opholdssteder oplyser det på deres egen hjemmeside, som der er link til påTilbudsportalen.Tekstboks 3.2.2 Gældende regler for tilbudsportalen

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i etanbringelsessted, jf. § 10, stk. 1, nr. 5, og § 19.Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder:5) Eleven undervises i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. § 5, stk. 3.Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, nr. 5,er betinget af, at der på forhånd mellem dagbehandlingstilbuddet/anbringelsesstedet og den stedlige kommunalbestyrelse er indgået over-enskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse. Overenskomsten skal mindst omfatte følgende:1) Læse- og timeplaner.2) Personalets kvalifikationer.3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse over for elever.Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsynsfunktion skal blandt andet sikre, at undervisningen i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesste-det står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.

Sagsnr.: 093.19K.391d) Etableringsår.e) Ejerform.f) Vedtægter eller lignende.g) Indberettende myndighed.2) Antal pladser og almene ældreboliger i tilbuddet specificeret på pladstype og målgruppe.3) Ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag.a) Hovedydelse og delydelser i tilbuddet og ydelsernes lovgrundlag.b) Behandlingsmetoder og pædagogik m.v.c) Værdigrundlag.4) Takst for tilbuddet angivet på hovedydelse og delydelser.5) Personaleforhold.a) Leder af tilbuddet.b) Antal ansatte.c) Lederens og de ansattes uddannelsesbaggrund og nuværende kompetencer.d) Antal frivillige.6) Fysiske forhold.a) Beliggenhed, fysiske rammer m.v.b) Handicaptilgængelighed.c) Handicapindretning.d) Faciliteter til medfølgende børn.7) Sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende- eller forældreråd.8) Antal medlemmer i afdelingsbestyrelsen ved almene ældreboliger, og hvem medlemmerne repræsenterer.9) Brugerbetaling (husleje og serviceydelser).10) Samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer.11) Evalueringer af tilbuddet.12) Særlig specialrådgivningsenhed beliggende i tilknytning til tilbuddet, herunder om der er indgået kontrakt med VISO.Stk. 2. For friplejeboliger efter lov om friplejeboliger, plejehjem efter § 192 i lov om social service, almene plejeboliger, der er omfattet af §5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap skal tillige indberettes oplysninger om:1) Mad og spiseforhold.2) Aktiviteter for beboerne.

3.2.4. Finansiering af udgifter til anbringelser og skoletilbudUdgifter til anbringelsenDen anbringende kommune, hvor forældrene og barnet eller den unge bor, træffer afgørelsen om atanbringe barnet eller den unge uden for hjemmet.Barnet eller den unge har herefter selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgø-relse om anbringelsen, og det gælder uanset, om forældrene flytter fra kommunen. Det er denne kom-mune, som er handle- og betalingskommune og derfor beslutter og betaler for barnets anbringelse.Udgifter til skolegangI forhold til udgifterne til skolegangen er udgangspunktet, at det er den kommune, hvor barnet er til-meldt folkeregistret, og dermed den kommune, hvori barnet eller den unge er anbragt, der skal dækkeudgifterne. Hvis folkeregisterkommunen (skolekommunen) beder den anbringende kommune om atdække udgifterne til skolegangen, er den anbringende kommune forpligtet til at dække udgifterne efterlov om retssikkerhed og dokumentation.Det gælder, selvom det er skolekommunen, der beslutter, hvilket undervisningstilbud barnet eller denunge skal have. Den anbringende kommune har således pligt til at refundere de udgifter, som skole-kommunen har i forbindelse med undervisningen af barnet eller den unge. Det omfatter også udgiftertil specialpædagogisk støtte i undervisningen.

Opholdskommunen for et barn eller en ung under 18 år har pligt til at yde hjælp, jf. dog § 9 b.Stk. 4. Forældremyndighedsindehaverens opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i lov om social service. Er et barneller en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den unge dog selvstændig opholdskommune i den kommune, som hartruffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service. Bliver et barn eller en ung, der har selvstændig opholdskommuneefter 2. pkt., visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, får barnet eller den unge selvstændig opholdskommune i denne kom-mune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4. Barnets eller denunges selvstændige opholdskommune samarbejder med forældremyndighedens indehavers opholdskommune om at løse familiens pro-blemer og hører forældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 11 i lov om socialservice. Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune træffer afgørelser vedrørende barnets eller den unges forhold. Afgørelser,der er målrettet forældremyndighedsindehaveren, træffes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.

3.2.5. Valg af anbringelsessted - handleplan og skolegangAfgørelse om valg af konkret anbringelsessted skal ske i overensstemmelse med barnets eller den ungeshandleplan. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges sko-legang.HandleplanerDer skal udarbejdes en handleplan for barnet eller den unge, inden der kan træffes afgørelse om enanbringelse uden for hjemmet. Handleplanen skal opstille mål i forhold til indsatsen, herunder i forholdtil barnets eller den unges skolegang. Den støtte, der igangsættes, skal blandt andet skal have til formålat understøtte barnet eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse.Det direkte krav om stillingtagen til skolegang i forbindelse med valget af anbringelsessted skal sikre, atdet som hovedregel er besluttet, hvor barnet eller den unge skal gå i skole, før en anbringelse gennem-føres.Det kan have betydning for valget af anbringelsessted, at der findes en folkeskole tæt på et anbringel-sessted, hvor det vurderes, at barnet eller den unge kan få et konstruktivt skoleforløb både fagligt ogsocialt eller, at der er en specialskole, som er egnet til at varetage barnets eller den unges særlige behov.Ved valget af anbringelsessted skal den anbringende kommune således sikre sig, at barnet eller den ungekan få dækket behovet for undervisning, helst på en lokal folkeskole eller, hvis det er nødvendigt, påopholdsstedets interne skole eller i et andet specialundervisningstilbud.

3.2.6. Undersøgelser af praksis om organisering og finansieringSom nævnt i indledningen viste undersøgelsen af folkeskolens specialundervisning, at udgifterne tilspecialundervisning på interne skoler på private opholdssteder er betydelige – formentlig ½ - � mia. kr.om året. Området er ofte dårligt koordineret internt i kommunen, og enhedsomkostningerne er høje ogofte vanskelige at styre for den enkelte kommune.Den samme undersøgelse indikerede, at der opstår et problem på specialundervisningsområdet mellemkommunerne, fordi visitationskompetencen og finansieringsansvaret i forhold til undervisningstilbud-det ikke ligger hos den samme kommune.På den baggrund anbefalede undersøgelsen, at kommunerne tilstræber, at børn, som er anbragt udenfor hjemmet, i størst mulig omfang tilbydes undervisning i den almindelige folkeskole, og at der i for-bindelse med anbringelser søges indgået aftale mellem den anbringende kommune og skolekommunenom at reducere brugen af interne skoler mindst muligt.Det blev videre anbefalet, at der gennemføres en lovændring, der indebærer, at den anbringende kom-mune skal medvirke ved udarbejdelsen og godkende det endelige undervisningstilbud i den kommune,hvor anbringelsesstedet er beliggende (skolekommunen).Rambøll har i forbindelse med kortlægningen af undervisningen spurgt anbringelsesstederne om prisenpå undervisningen.

Sagsnr.: 093.19K.391Den kommunale betaling for undervisningen på undervisningstilbuddene fordeler sig nogenlunde lige-ligt på tværs af institutionstyper. Dog er der flere opholdssteder, hvor den kommunale betaling for un-dervisningen er under 20.000 kr. pr. måned end blandt andre institutionstyper.3.2.7. Opsummering af gældende regler og praksisUdgangspunktet er, at anbragte børn og unge skal gå i den almindelige folkeskole, uanset om de an-bringes i en plejefamilie eller på et anbringelsessted, der kan være et opholdssted eller en døgninstituti-on. En del anbringelsessteder er mindre private institutioner.Den anbringende kommune træffer afgørelse om og betaler for anbringelsen, der ofte sker i en andenkommune. Denne kommune (skolekommunen) har ansvar for, at barnet eller den unge får et skoletil-bud. Børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted kan modtage specialundervisning på anbrin-gelsesstedet. Det kræver, at der er indgået en overenskomst mellem skolekommunen og anbringelses-stedet. Skolekommunen har ret til at få refunderet udgifterne til skolegangen, hvis barnet eller den ungeer anbragt i en anden kommune.En undersøgelse af folkeskolens specialundervisning fra 2010 viste, at der opstår et problem på special-undervisningsområdet mellem kommunerne, fordi visitationskompetencen og finansieringsansvaret iforhold til skoletilbuddet ikke ligger hos den samme kommune.På den baggrund anbefalede undersøgelsen, at kommunerne tilstræber, at børn, som er anbragt udenfor hjemmet, i størst mulig omfang tilbydes undervisning i den almindelige folkeskole, og at der i for-bindelse med anbringelser søges indgået en aftale mellem den anbringende kommune og skolekommu-nen om at reducere brugen af de interne skoler mindst muligt.Arbejdsgruppen vurderer, at der er behov for en lovændring, der imødekommer behovet for at samlevisitationskompetencen og finansieringsansvaret.I forhold til den øvrige organisering af området vurderer arbejdsgruppen, at de gældende regler i vidudstrækning understøtter, at anbragte børn og unge får et fyldestgørende undervisningstilbud underanbringelsen på et anbringelsessted. Det vurderes dog, at der er behov for at styrke overenskomstenmellem skolekommunen og anbringelsesstedet, der tydeliggør, hvilke krav der stilles til undervisningen,og hvordan de kan opfyldes.3.3. Samarbejdsrelationer i forbindelse med valg af skoletilbudDette afsnit gennemgår de samarbejdsrelationer, der forudsættes etableret i forbindelse med anbringel-ser og valg af skoletilbud, og omhandler den undersøgelse af samarbejdsrelationer, som arbejdsgruppenhar gennemført.3.3.1. Gældende regler for valg af skoletilbudReglerne i serviceloven om stillingtagen til skolegang i forbindelse med anbringelser og valg af anbrin-gelsessted forudsætter, at der etableres et samarbejde mellem den anbringende kommune og beliggen-hedskommunen (skolekommunen) om undervisningstilbuddet inden anbringelsen af barnet eller denunge.

Sagsnr.: 093.19K.391Det vil typisk lægge op til følgende samarbejdsrelationerDe sociale myndigheder i anbringelseskommunen og skolemyndigheden i skolekommunen ommulige undervisningstilbudSkolemyndigheden i anbringelseskommunen og skolemyndigheden i skolekommunen om muli-ge undervisningstilbud på baggrund af den anbringende kommunes nærmere kendskab til bar-nets eller den unges undervisningsmæssige situationPædagogisk psykologisk rådgivning i anbringelseskommunen og skolekommunen om muligeundervisningstilbud på baggrund af PPR´s nærmere kendskab til barnets eller den unges særligebehov og det nærmere indhold af de forskellige undervisningstilbud.Det kan være nødvendigt i situationer, hvor anbringelsen skal ske akut, at den anbringende kommunemå træffe afgørelse om valg af anbringelsessted, selv om skolemyndighederne ikke har taget stilling til,hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal have under anbringelsen. I disse tilfælde må samarbejdetmellem de to kommuner om skoletilbuddet påbegyndes samtidig med valget af anbringelsessted.3.3.2. Samarbejdsrelationer i forbindelse med undervisning på interne skoler på anbringelses-stederHenvisning til specialundervisning på anbringelsesstedet forudsætter som tidligere nævnt, at skole-kommunen og anbringelsesstedet har indgået en overenskomst om anbringelsesstedets generelle egnet-hed til at varetage specialundervisning.Overenskomsten om den interne skoleOverenskomsten skal indeholde bestemmelser om tilsyn og den pædagogiske psykologiske betjening,og det forudsætter samarbejdsrelationer til skolemyndigheden og PPR i skolekommunen. Krav til tilsy-nets omfang afhænger af en konkret vurdering jf. nedenfor afsnit 3.4.I vejledningen om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder anbefales det, atoverenskomsten indeholder opsigelsesvarsel, bestemmelse om betalingsforpligtelse ved ophør af speci-alundervisningen, procedure ved aflæggelse af afgangsprøver, kommunalbestyrelsens inddragelse vedfritagelse for fag og indberetning af fravær for undervisningen.Vejledningen lægger således op til et tættere samarbejde mellem den interne skole og skolemyndighedeni skolekommunen og til at fastlægge samarbejdsrelationerne, herunder med pædagogisk psykologiskrådgivning og den lokale folkeskole.Pædagogisk psykologisk rådgivningPædagogisk psykologisk rådgivning i skolekommunen kan via overenskomsten knyttes til undervisnin-gen på anbringelsesstedet. Pædagogisk psykologisk rådgivning kan desuden sikre, at der inddrages andreeksterne ressourcer, som institutionen kan gøre brug af i forbindelse med undervisningen. Der kan foreksempel være tale om adgang til undervisningsfaciliteter i kommunen, til særlig rådgivning, materiale-udlån mv.Hvis elevernes undervisningssituation bliver ændret, er det den pædagogiske psykologiske rådgivning iskolekommunen, som har ansvaret for at rådgive om en eventuel ændring af skoletilbuddet.

I vejledningen om tilsyn fremgår det, at pædagogisk psykologisk rådgivning ikke bør have generelletilsynsopgaver, da pædagogisk psykologisk rådgivning skal rådgive anbringelsesstedet og øvrige parterom organisering og tilrettelæggelsen af specialundervisningen på anbringelsesstedet.Revision af handleplanenSenest tre måneder efter at anbringelsen er sket og herefter hver sjette måned, skal den anbringendekommune vurdere, om indsatsen skal ændres og revidere handleplanen. Det følger videre af servicelo-ven, at vurderingen af behovet for revision af handleplanen skal ske på baggrund af løbende tilsyn medbarnet eller den unge. Tilsynet skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet og om-fatte samtaler med barnet eller den unge.Revisitation af specialundervisningEfter bekendtgørelsen om specialundervisning skal skolelederen følge udviklingen hos elever, der mod-tager specialundervisning, og skolelederen skal mindst en gang om året tage stilling til, om den special-pædagogisk bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre. Afgørelsen skal ske efter pædagogisk psykolo-gisk rådgivning og efter samråd med forældrene.Tekstboks 3.3.1. Gældende regler om revisitation af specialundervisning og revision af handleplaner

Sagsnr.: 093.19K.391På spørgsmålet om, hvornår afgørelsen om skoletilbud bliver truffet, svarer knap en tredjedel af deanbringende kommuner, at afgørelsen i den overvejende del af sagerne først træffes efter anbringelsen.Knap to tredjedel mener, at det gælder i et mindretal af sagerne.I svarene fra skolekommunerne oplyser knap halvdelen af kommunerne, at de i den overvejende del afsagerne først træffer afgørelsen, efter at anbringelsen har fundet sted. Knap en tredjedel svarer, at det eri et mindretal af sagerne, at afgørelsen først træffes efter anbringelsen.Valg af anbringelsesstedLidt over halvdelen af de anbringende kommuner i undersøgelsen svarer, at det i høj eller nogen gradhar betydning, at der er mulighed for en intern skole på anbringelsesstedet. En tredjedel svarer, at det imindre eller ringe grad har betydning, og 14 pct. svarer ”slet ikke og ved ikke”.De anbringende kommuner sikrer sig hovedsageligt, at der er indgået overenskomst ved henvendelse tilskolekommunen (44 pct.), og 40 pct. sikrer sig ved henvendelse til anbringelsesstedet. For restens ved-kommende er det ikke oplyst, hvordan de sikrer sig, at der er indgået en overenskomst.Handleplan og valg af skoletilbudEt stort flertal (81 pct.) af de anbringende kommuner svarer, at de i høj eller nogen grad oplever, at derer overensstemmelse mellem handleplanen og det skoletilbud, barnet eller den unge får. 12 pct. opleverdet i mindre eller ringe grad.På spørgsmålet om oplevelse af prisen i forhold til kvaliteten af skoletilbuddet på den interne skole,oplever 27 pct. af respondenterne fra de anbringende kommuner, at prisen er alt for høj. 46 pct. ople-ver, at prisen er lidt for høj.Vurdering af samarbejdetOver halvdelen af respondenterne oplever som skolekommune i nogen grad et godt samarbejde omskolegangen på den interne skole, mens knap en fjerdedel svarer, at de i høj grad oplever et godt sam-arbejde med den interne skole. 11 pct. svarer henholdsvis i mindre grad og ved ikke.Hvad kan understøtte et bedre samarbejde16 af respondenterne i undersøgelsen har peget på forskellige forhold, der kan understøtte et bedresamarbejde.Der peges særligt på følgende forhold:At den anbringende kommune inddrages tidligere og får større indflydelse på skoletilbuddet,samt at anbringende kommune inddrages i forbindelse med opfølgningen på tilsynet.Mere formelle krav til en undervisningsplan og en årlig evaluering af skoleforløbetØget dialog mellem PPR og den interne skoleLøbende statusopdateringer på skoleforløbet og hurtig information ved uregelmæssigheder.

Sagsnr.: 093.19K.3913.3.3.2. Forløbsundersøgelse

21

En forløbsundersøgelse af anbragte børn fra 2008 viser, at skoleforhold ikke vægtes særlig højt i for-bindelse med anbringelser, da skoleforhold ikke nævnes i børnenes handleplaner. 63 pct. af sagsbehand-lerne til de 11 – 12 årige svarer, at skoleforhold ikke omtales i barnets handleplan.3.3.3.3 Samarbejdet i visitationsfasen

22

Undersøgelsen ”Samarbejdet i visitationsfasen”, SFI Delprojekt 2, er gennemført i fire kommuner (tostore og to mindre) og viser, at det ikke er så afgørende for fokus på skolegangen, om beslutningskom-petencen ligger i sagsbehandlergruppen eller på udvalgs- eller ledelsesniveau.Sagsbehandlerne tager skoleforhold med i overvejelserne, når der skal vælges anbringelsessted, men delægger primært vægt på anbringelsesstedets sociale indsats overfor barnet eller den unge.En del anbringelsessteder med intern skole vil ikke modtage børn og unge, der ikke samtidig går på deninterne skole, da den interne skole af økonomiske grunde er en del af en pakke.I de to mindre kommuner i undersøgelsen opleves samarbejdet mellem sagsbehandlere og PPR positivtinden anbringelsen, og det skyldes ifølge de interviewede en klar ansvarsfordeling.Interviewpersonerne giver udtryk for, at et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor relevante områ-der af barnets eller den unges forhold, herunder også skoleforhold, bliver belyst tilstrækkeligt, kræver, atder er klarhed over proceduren i visitationen, og at alle parter er bevidste om deres eget og de andresansvar i processen.3.3.4. Opsummering samarbejdsrelationerBåde serviceloven og folkeskoleloven forudsætter en lang række samarbejdsrelationer mellem den an-bringende kommune og skolekommunen med inddragelse af såvel de sociale myndigheder og skole-myndigheder, og herunder PPR.Handleplanen, der skal udarbejdes af den anbringende kommune inden anbringelsen, fastlægger måletfor anbringelsen og skal blandt andet tage stilling til skolegangen.Hvis barnet eller den unge skal modtage specialundervisning på anbringelsesstedet, skal der være indgå-et en overenskomst mellem skolekomunen og anbringelsesstedet, og overenskomsten skal blandt andetregulere samarbejdet mellem skolemyndigheden, PPR, den lokale folkeskole og anbringelsesstedet.Arbejdsgruppen vurderer, at lovgivningen understøtter nødvendige og relevante samarbejdsrelationer,men at der er behov for at styrke samarbejdet omkring skoletilbuddet.

Sagsnr.: 093.19K.3913.4. Ansvar for tilsyn og indholdTilsyn med den interne skoleSkolekommunen har ansvar for, at specialundervisningen på anbringelsessteder står mål med, hvad deralmindeligvis kræves i folkeskolen, og har ansvar for at føre tilsyn med undervisningen.Tilsyn med undervisningen omfatter minimumstimetal, fagrækken, folkeskolens afgangsprøver og 10.-klasse-prøver, lærerpersonalets kvalifikationer samt registrering og indberetning til kommunalbestyrel-sen af magtanvendelse over for elever.Tilsynet er både en vejledning og en kontrolforanstaltning, og det skal også inddrage undervisningsmil-jø og hjælpemidler og sikre, at undervisningen, hvad angår metoder, materialer og opgaver, står målmed folkeskolens undervisning, så barnet eller den unge har mulighed for at aflægge folkeskolens af-sluttende prøver.Ud over det generelle tilsyn, der omfatter den samlede undervisning i anbringelsesstedet, skal tilsynetvære rettet mod den enkelte elevs undervisningstilbud og undervisningssituation.Tekstboks 3.4.Gældende regler om undervisningspligt, tilsyn med anbringelsessteder og krav til overenskomsten mellem skolekommunen og anbringelsesstedet

Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi, herunderom grundlaget for afgørelse efter § 14, stk. 3, om optagelse af et privat tilbud på Tilbudsportalen fortsat består.Stk. 2. Det generelle driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge, der er omfattet af § 66, nr. 1, 2, 5 og 6, skal endvi-dere påse, at det enkelte anbringelsessteds pædagogiske målsætning og metoder fortsat gør anbringelsesstedet generelt egnet til at opfyldemålgruppens behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sund-hed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Det driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder, der er omfattet af § 66, nr. 5og 6, skal omfatte mindst et uanmeldt tilsynsbesøg om året.Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, nr. 5,er betinget af, at der på forhånd mellem dagbehandlingstilbuddet/anbringelsesstedet og den stedlige kommunalbestyrelse er indgået over-enskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse.

Sagsnr.: 093.19K.391Tilsynet skal endvidere sikre, at undervisningen af barnet eller den unge sker på et kvalificeret grundlag.Det betyder, at tilsynet skal sikre sig, at der forud for undervisningen foreligger en fyldestgørende udta-lelse fra pædagogisk psykologisk rådgivning og en aktuel beskrivelse af barnets eller den unges hidtidigeundervisningstilbud og støttebehov.Manualen for tilsyn med specialundervisningen på anbringelsessteder anbefaler, ”at den dialog, derprimært kendetegner tilsynet, resulterer i skriftlige rapporter. Rapporterne bør indeholde tilsynets anbe-falinger af ændringer, så institutionen og tilsynsmyndigheden kan forholde sig konkret til dem, sætte denødvendige initiativer i gang og følge op på dem.”23Hvis specialundervisningen ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, kan under-visningen i det pågældende anbringelsessted ikke fortsætte. Kommunalbestyrelsen i skolekommunenmå derfor sørge for, at de anbragte børn og unge enten undervises i folkeskolen i skolekommunen, ellerat undervisningspligten opfyldes på anden måde fx ved henvisning til specialskole i skolekommunen.Samarbejdsrelationer i forbindelse med tilsynetDer er i bestemmelserne om tilsyn med specialundervisningen på anbringelsessteder forudsat en rækkesamarbejdsrelationer.Der er dels forudsat et samarbejde mellem de tilsynsførende og anbringelsesstedet om de nødvendigerammer og ressourcer for, at undervisningen kan stå mål med folkeskolens undervisning og opfyldekravene til specialundervisning. I dette samarbejde indgår skolemyndigheden i skolekommunen.Samarbejdet indebærer også inddragelse af pædagogisk psykologisk rådgivning i skolekommunen, og atder sker inddragelse af den anbringende kommunes erfaringer med barnets eller den unges tidligereundervisning, hvis der ikke foreligger fyldestgørende beskrivelser af det undervisningsmæssige behov.Herudover har tilsynet ansvaret for at orientere skolemyndighederne i skolekommunen og i givet faldindstille, at der tages beslutning om ændringer af overenskomsten med anbringelsesstedet, så de anbrag-te børn og unges undervisning tilgodeses i tilstrækkelig grad. Ændringerne kan omfatte pålæg om lære-re, ledelse, undervisningens organisering, omfang og indhold samt forhold vedrørende den enkelte elev.I særlige tilfælde kan tilsynet også inddrage barnet eller den unge og forældre eller værge.Tilsyn med anbringelsesstedetDen stedlige kommune skal efter serviceloven føre et generelt driftsorienteret tilsyn med anbringelses-stedet og skal påse, at anbringelsesstedet er generelt egnet til at opfylde målgruppens behov. Tilsynetskal omfatte mindst et årligt uanmeldt tilsynsbesøg.

Sagsnr.: 093.19K.391Tilsynet med det anbragte barn eller den ungeDet skal løbende vurderes, om handleplanen skal ændres, og det skal ske på baggrund af løbende tilsynmed barnet eller den unge. Tilsynet skal omfattet mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet ogomfatte samtaler med barnet eller den unge.3.4.1. Undersøgelser af samarbejdsrelationer i forbindelse med tilsynArbejdsgruppen har afdækket kommunernes samarbejdsrelationer i forbindelse med tilsyn gennem un-dersøgelsen af kommunernes samarbejdsrelationer.3.4.1.1. Spørgeskemaundersøgelse af kommunernes samarbejdsrelationer, KL 2012I KL´s undersøgelse svarer knap halvdelen af respondenterne, at de gennemfører ét årligt planlagt til-syn, og knap halvdelen (43 pct.) svarer, at de gennemfører to planlagte tilsyn. Henholdsvis 7 og 4 pct.svarer, at de gennemfører henholdsvis 4 og mere end 4 årlige planlagte tilsyn.På spørgsmålet om hvor ofte der gennemføres uanmeldte besøg på interne skoler, svarer lidt over halv-delen, at det sker en gang årligt. Knap en tredjedel svarer ”aldrig”.I forhold til spørgsmålet om kontakt uden for de egentlige tilsyn svarer 90 pct., at det er der fra en gangom året (25 pct.) til oftere end 4 gange (25 pct.) Den største andel (32 pct.) svarer, at der er kontakt togange om året. 11 pct. af respondenterne svarer, at det er der aldrig,Hvorvidt der er forskel på tilsynet med de små interne skoler med mindre end 10 elever og de størreskoler med flere end 10 elever, svarer halvdelen, at der ikke er forskel, og størstedelen af de øvrige sva-rer ”ved ikke”.Lidt over halvdelen svarer, at tilsynet giver anledning til reaktioner over for anbringelsesstedet, mensden øvrige del (46 pct.) svarer, at det gør det ikke.På spørgsmålet om i hvor høj grad, at uenigheder om undervisningen løses med udgangspunkt i over-enskomsten svarer lidt over en tredjedel af respondenterne fra skolekommunerne i høj eller nogen grad.Knap halvdelen oplyser, at det gælder i mindre eller ringe grad, mens knap en femtedel svarer ”ved ik-ke”.En tredjedel af respondenterne fra skolekommunerne oplyser, at overenskomsten regulerer eventuelenighed om takstfastsættelse, mens knap en tredjedel svarer, at det gør overenskomsten i mindre ellerringe grad. En tredjedel svarer ”ved ikke”.Flere har afgivet kommentarer til tilsynet, og de gennemgående bemærkninger er, at:For at kunne foretage tilsyn er det afgørende, at der er udarbejdet retningslinjer, procedurereller vejledninger.Tilsynet giver anledning til vejledninger og retningsanvisning.Respondenterne er blevet spurgt, om de oplever, at tilsynet giver anledning til sanktioner over for an-bringelsesstederne og i givet fald, hvordan. De gennemgående svar er, at opstramning og overholdelse

Sagsnr.: 093.19K.391af reglerne drøftes, og at der efterfølgende følges op. Kun et enkelt svar nævner lukning af den interneskole.3.4.2. Opsummering tilsynUanset at der både er regler og vejledninger om tilsynet med undervisningen og barnet eller den unge,og at KL´s undersøgelse viser, at tilsynene gennemføres, vurderer arbejdsgruppen, at der behov for atstyrke vejledningerne og procedurerne for tilsyn. Det er således arbejdsgruppens opfattelse, at der erbehov for at udarbejde inspirationsmateriale til spørgsmål og afrapportering, der kan danne grundlagfor en tættere dialog og opfølgning, og som også kan bruges i forbindelse med iværksættelse af eventu-elle sanktioner, hvis undervisningen ikke opfylder kravene i folkeskoleloven.3.5. DelkonklusionerAfdækningen af rammer og praksis for organiseringen og finansieringen af anbragte børn og ungesundervisning på anbringelsessteder, undervisningen på interne skoler, samarbejdsrelationer samt tilsynhar givet grundlag for arbejdsgruppens følgende vurderinger:Reglerne i serviceloven og folkeskoleloven giver som udgangspunkt et godt grundlag for at un-derstøtte, at anbragte børn og unge på et anbringelsessted får et fyldestgørende undervisningstilbud.Undersøgelsen af kvaliteten af undervisningen viser, at der er behov for at styrke tilsynet medhenblik på at sikre, at eleverne får tilbudt den fulde fagrække, at timetallene faktisk overholdes,og at alle elever får en uddannelsesplan ved udgangen af 8. klasse.Undersøgelsen af kommunernes samarbejdsrelationer viser, at der er behov for at styrke samar-bejdet mellem den anbringende kommune og skolekommunen med henblik på at sikre, at denanbringende kommune får større indflydelse på skoletilbuddet.

4. Arbejdsgruppens forslag og anbefalingerDette afsnit præsenterer arbejdsgruppens lovforslag og øvrige anbefalinger på baggrund af afdækning afregler og praksis for anbragte børn og unges undervisning på interne skoler. Arbejdsgruppens anbefa-linger skal sikre, at en større andel af de anbragte børn og unge gennemfører videre uddannelse.4.1. Forslag til lovændringEfter kommissoriet skal arbejdsgruppen komme med forslag til en lovændring, der indebærer, at denanbringende kommune fremover skal medvirke ved udarbejdelsen af og godkende det endelige special-undervisningstilbud i beliggenhedskommunen.Arbejdsgruppen har inden fastlæggelsen af det nærmere indhold af lovforslaget indbudt interessenternetil et møde med henblik på at drøfte intentionerne med lovforslaget i sammenhæng med resultaterne afarbejdsgruppens arbejde med afdækning af regler og praksis samt undersøgelser.Møde med interessenterneBørne- og kulturchefforeningen (BKF), Socialchefforeningen, Foreningen af Danske Døgninstitutionerog Landsforeningen af Opholdssteder var indbudt til mødet. Socialchefforeningen og Foreningen afDanske Døgninstitutioner havde ikke mulighed for at være repræsenteret på mødet.BKF tilkendegav, at det er vigtigt med dialog i forbindelse med visitationen til de interne skoler på an-bringelsessteder, herunder mellem PPR i den anbringende kommune og skolevæsenet i skolekommu-nen og mellem PPR i de to kommuner.Der opstår et dilemma, når skolekommunen vurderer, at der er et større støttebehov, end den anbrin-gende kommune vurderer, og det er den anbringende kommune, der skal betale. Det er svært at balan-cere hensynene til de to kommuner.BKF ser en bevægelse i retning af, at skolegang og uddannelse får større vægt ved de sociale vurderin-ger, der udarbejdes i forbindelse med anbringelsessager.Landsforeningen af Opholdssteder tilkendegav, at skoletilbuddet er en vigtig del af visitationsgrundla-get. Der kan ofte være en vanskelig situation på anbringelsestidspunktet og behov for et internt skole-tilbud, inden det anbragte barn eller den unge kan udsluses til distriktsskolen. De fleste unge på op-holdssteder har store skole- og undervisningsproblemer, og ofte har de mistet flere års undervisning.Der er derfor behov for en intensiv indsats på den interne skole, inden de kan udsluses til distriktssko-len.Lovforslagets indholdPå baggrund af resultaterne af arbejdsgruppens arbejde og drøftelse med interessenterne er der fremsatfølgende forslag.Lovforslaget indeholder en bemyndigelse for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte reglerom bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbuddet til børn, der af de sociale

Sagsnr.: 093.19K.391myndigheder i bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelses-sted i en anden kommune.I bekendtgørelsen fastsættes regler om, at skolekommunen skal inddrage den anbringende kommune,hvis barnet eller den unge foreslås henvist til specialundervisning på anbringelsesstedet. Den anbrin-gende kommune skal godkende specialundervisningstilbuddet på den interne skole på anbringelsesste-det. Den anbringende kommune kan ud fra sit kendskab til barnet eller den unge i stedet foreslå et un-dervisningstilbud i folkeskolen.Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunerne om henvisning af barnet til specialundervisningpå anbringelsesstedet (intern skole), må skolekommunen henvise barnet til et undervisningstilbud i fol-keskolen.For at styrke samarbejdet mellem kommunerne om undervisningstilbuddet til børn og unge, der er an-bragt i et anbringelsessted i en anden kommune, vil det komme til at fremgå af bekendtgørelsen i over-ensstemmelse med § 68 b i serviceloven, at den anbringende kommune samtidig med valg af barnetsanbringelsessted skal underrette beliggenhedskommunen om anbringelsen, således at der kan etablereset samarbejde mellem kommunerne om barnets eller den unges undervisningstilbud, før anbringelsensker.I de tilfælde, hvor anbringelsen sker akut, vil det blive fastsat i bekendtgørelsen, at bopælskommunenskal underrette beliggenhedskommunen senest ved anbringelse, således at der kan etableres et samar-bejde om barnets undervisningstilbud hurtigst muligt.Der påtænkes også fastsat regler om, at beliggenhedskommunen skal inddrage bopælskommunen i be-slutningen om, hvilket undervisningstilbud barnet eller den unge skal have i folkeskolen. Det vil fortsatvære skolekommunen, der træffer beslutning om et undervisningstilbud i folkeskolen og eventuellesenere ændringer.Det vil endvidere komme til at fremgå, at den anbringende kommunes afvisning af, at barnet henvisestil undervisning på anbringelsesstedet, skal ske ud fra saglige grunde og efter en dialog med skolekom-munen.Da ændringen kan skabe et øget pres på skolevæsenerne i de kommuner, der har mange anbringelses-steder, indgår også i lovforslaget, om beliggenhedskommunens skolevæsen har mulighed for at undervi-se det pågældende barn.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2012.4.2. Arbejdsgruppens øvrige anbefalingerEn del af de problemer på området, der har vist sig i forhold til samarbejdsrelationer mellem de invol-verede kommunale myndigheder og finansieringsansvar vil efter arbejdsgruppens vurdering formentligblive løst ved den foreslåede lovgivning og formidling af gode praksiseksempler.Arbejdsgruppen har på den baggrund følgende yderligere forslag:

BaggrundI dag kan specialpædagogisk bistand på anbringelsessteder efter bekendtgørelsen om specialundervis-ning varetages af personale med forudsætninger for opgaven, men der er ikke krav om, at personaletskal være læreruddannede. Undersøgelsen af kvaliteten af undervisningen på de interne skoler viser, atlangt hovedparten af eleverne bliver undervist af en eller flere læreruddannede lærere. Arbejdsgruppenfinder dog, at der som led i en væsentlig styrkelse af undervisningen på de interne skoler skal være kravom, at en læreruddannet lærer har ansvaret for tilrettelæggelse af undervisningen. Desuden er det ar-bejdsgruppens vurdering, at undervisningen i videst mulig omfang bør varetages af læreruddannedelærere. Personale med forudsætninger for opgaven kan dog fortsat indgå i undervisningen. Forslaget harsammenhæng med et andet af arbejdsgruppens forslag om at styrke samarbejdet med det lokale skole-væsen og den lokale folkeskole med henblik på at sikre, at der i videst mulig omfang er linjeuddannedelærere til at varetage undervisningen.Forslaget kan gennemføres ved en bekendtgørelsesændring.

Sagsnr.: 093.19K.391Det er arbejdsgruppens vurdering:at der er behov for en præcisering og tydeliggørelse af regelsættet vedrørende fagrække og time-tal i vejledningen om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder,at der bør være større fokus/skærpet tilsyn med planlægningen af undervisningen, så fagforde-lingen og timetallet tydeligt fremgår, og således at det bliver muligt at dokumentere og indberet-te den undervisning, der planlægges, og som eleverne modtager,at der er behov for større fokus på/skærpet tilsyn med, om eleverne i de interne skoler får et til-strækkeligt varieret undervisningstilbud,at kravene til tilsyn bør skærpes, så der fx stilles skærpede krav til, hvad der skal ske, hvis ele-verne ikke tilbydes undervisning i hele fagrækken på det pågældende klassetrin. Skærpelsen skalindeholde krav til dokumentation for fritagelse for et eller flere fag,at der er behov for at vejlede om samarbejdet mellem de interne skoler og pædagogisk psykolo-gisk rådgivning i skolekommunen med henblik på at inkludere flere i den almindelige folkesko-le,at der er behov for en præcisering og tydeliggørelse af kravene om uddannelses- og erhvervsvej-ledning samt udarbejdelse af en elev- og uddannelsesplan efter 7. klasse,at der er behov for præcisering af kravet om, at alle elever fra og med udgangen af 8. klasse skalhave en uddannelsesplan,at kvalitetsudviklingen yderligere kan understøttes ved, at de interne skoler kan indgå som et til-læg til kvalitetsrapporterne. Forslaget kan medvirke til at understøtte et tættere samarbejde mel-lem skolemyndigheden i skolekommunen, folkeskolerne og de interne skoler i forbindelse medaflæggelse af test og prøver og danne grundlag for netværk og kompetenceudvikling af lederneog lærerne.BaggrundAfdækningen af reglerne og praksis om anbragte børn og unges skolegang viser, at der er behov for atgive både myndigheder og institutioner yderligere incitamenter til at fokusere på vigtigheden af, at an-bragte børn og unge får en undervisning, der lever op til kravene i folkeskoleloven, afslutter deres sko-legang med en afgangsprøve og får en uddannelsesplan som grundlag for videre uddannelse.Vejledningen skal endvidere understøtte en helhedsorienteret indsats i forhold til anbragte børn og un-ge ved at vejlede kommunerne om, hvor der er mulighed for at sammentænke indsatsen i forhold tiltilsyn, fx herunder krav til tilsyn med barnet eller den unge efter serviceloven og krav til tilsyn med un-dervisningen efter folkeskoleloven.Arbejdsgruppen vurderer, at der er behov for aktivt at understøtte kommunerne og de interne skoler iimplementeringen af de reviderede bekendtgørelser og vejledninger.