Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 373
Offentligt
NYHEDSBREV
Den Sociale Retshjælp|juli 2012
Tema:
Socialt bedrageri
– hvad må man, og hvad må man ikke?1
DSR MENERHver gang vi hos DSR får henvendelser fra borgere, hvor kommunen harsået tvivl om deres status som enlige forsørgere, har vi været chokeredeover, hvilken behandling borgerne er blevet udsat for. Chokerede over detmagtmisbrug, der finder sted i jagten på ekstra kroner til kommunekassen.Som vi vil vise i denne udgave af nyhedsbrevet, bliver uskyldige borgere be-handlet som forbrydere, og helt elementære forvaltningsretlige regler bliverbrudt. Regler, der netop er til for at sikre borgerne imod magtudøvelse frasystemet.Kommunens brud på de forvaltningsretlige regler i behandlingen af nogleaf disse sager er ét problem. Et andet problem er den omvendte bevisbyrde.Kommunen skal blot sandsynliggøre, at der er tale om, at borgeren ikkereelt er enlig, og så er det op til borgeren at bevise sin uskyld. Er der taleom, at kommunen kan sandsynliggøre, at borgeren har gjort det bevidst,vil borgeren skulle betale ydelsen tilbage med tilbagevirkende kraft, og dervil ske en politianmeldelse af borgeren. Er der tale om, at kommunen kansandsynliggøre, at borgeren ubevidst har modtaget tilskud som enlig for-sørger, vil der ”blot” være tale om at skulle betale ydelsen tilbage medtilbagevirkende kraft. Det er det, man kalder ”uagtsomt socialt bedrageri”,eller det, som vi ville kalde en fejludbetaling.Et tredje problem er den lovgivning, der er på området. Både eksperter,borgere og kommunernes kontrolgrupper har givet udtryk for, at reglerne erutidssvarende, forvirrende og uklare. Dette kan aldrig være et godt udgang-spunkt for retssikkerheden. Hos DSR har vi meget svært ved at forstå,hvordan et område, der kan have så store konsekvenser for borgerne, kantage udgangspunkt i så uklare regler, der fortolkes forskelligt landet over.I princippet handler det om, hvorvidt man lever i et ægteskabslignendeforhold, og det er netop definitionen af dette, der er uklarhed omkring. Ipraksis mener vi, at det blot burde være et spørgsmål om økonomi. Der er altfor meget fokus på, hvorvidt borgeren er enlig eller ej og ikke så meget på,hvorvidt borgeren er den enlige forsørger af sine børn. Hvis den pågældendeborger bor alene og er den eneste, der betaler for forsørgelsen af sit barn,kan vi ikke se, hvilken relevans det har, om borgeren har fået en ny kæreste,hvor tit de ses, eller hvor mange gange om ugen, de har sex. Vi kan hellerikke se, hvilken relevans det har, at fx børnenes far engang i mellem besøgerbørnene i deres faste hjem hos deres mor, så længe han ikke bidrager tilforsørgelsen. Det eneste spørgsmål, der efter vores mening har relevans forsagen, er, om borgeren er alene om stå med de økonomiske omkostnin-ger eller får et økonomisk bidrag fra den anden forælder eller af den nyekæreste.Både den tidligere og nuværende regering har udvist berøringsangst iforhold til at præcisere de gældende regler. De er bange for, at der er mindresnyd, der bliver opdaget. Til gengæld er de ikke bekymrede over, at denneberøringsangst medfører, at stadig flere borgere, der intet har gjort forkert,behandles som forbrydere. Vi ved, at der er borgere i det danske samfund,der bevidst snyder. Og vi mener kun, det er rimeligt, at disse borgere skaltilbagebetale de ydelser, de har snydt sig til. Men det er ikke rimeligt, at visom samfund er så fokuserede på at ”fange” de få, der snyder, at vi bliverligeglade med, om denne jagt rammer de mange ”retskafne” borgere. Ogdet er ikke rimeligt, at vi i jagten på de få, der snyder, tilsidesætter rets-sikkerheden hos samtlige enlige forsørgere.Katharina JespersenDaglig leder2
Tak til alle vores bidragsydere:
Find os påfacebook.com /retshjaelp
DSR Nyhedsbrevs redaktion:Lone Munkeskov HansenJournalistJacob VestervigJournalistMikkel Hesselbæk AndreasenPolitisk konsulent, DSRIben Sand OlesenPolitisk konsulent, DSRAnne Lei JacobsenPolitisk konsulent, DSRLayout:Trine M. GrentzmannGrafikerJacob VestervigJournalist
06TEMA | SOCIALT BEDRAGERI04 Enlige mødre ved ikke, hvad de måog ikke må06“Vier mange, der holder øje med dig”Læs om en kommunes “forhør” af enlig mor08 KL er ikke selv i tvivl om reglerne...men efterlyser ensartet fortolkning09Vejledning frem for kontrolI Fredericia Kommune satses på vejleding via video10 Dyneløfteri stempler borgerne sombedragereEnhedslisten ønsker en retssikkerhedskommissionANDET11 Kæmper sammen med de udsattePortræt af Line Barfod12 Kort nyt...Og alt det andet
Den Sociale Retshjælp
AARHUSA. Hertzums Vej 28000 Aarhus CTlf: 70 22 93 30BORNHOLMStore Torv 13700 Rønne[email protected]KØBENHAVNBragesgade 10, 22200 København NTlf: 35 81 82 10www.socialretshjaelp.dkwww.gaeldskompagniet.dk
Ekspert opfordrer til forenkling af forældede regler
3
TEMA |SOCIALT BEDRAGERI
Når enlige mødre beskyldes for socialt bedrageri, er det ofte på grund afforældede begreber og en usund kultur i kommunernes kontrolgrupper.Af Mikkel Hesselbæk Andreasenog Jacob Vestervig
Enlige mødre ved ikke, hvad de må og ikke måfølge Danmarks Statistik bor godt140.000 kvinder alene med deres børn idagens Danmark.Hvorvidt, disse kvinder reelt kan be-tragtes som enlige forsørgere, afgøres af etbegreb, der stammer fra ”Lov om ægteska-bets retsvirkninger”, formuleret i starten af1900-tallet, hvor der fandtes meget ander-ledes familiemønstre og normer end i dag.Ifølge loven kan man ikke betragtessom reelt enlig forsørger, hvis man lever iet ægteskabslignende forhold. Begrebetdækker over et samlivsforhold, der kansidestilles med ægteskab, hvor parterne”gennem kontante bidrag, arbejde i hjem-met eller på anden måde bidrager til denfælles husførelse”. Dermed er det morensadfærd med faren eller en eventuel nykæreste, der er afgørende for, om hun kanbetragtes som reelt enlig og dermed erberettiget til ekstra økonomisk støtte til atforsørge sit barn.Men hvad forældre med fælles børn,der ikke længere bor sammen, eller enligeforældre med en ny kæreste, præcist måog ikke må, kan ikke tydeligt tolkes ud frabegrebet ifølge lektor i jura ved AalborgUniversitet, Nina Von Hielmcrone, der harspecialiseret sig i dansk socialret.”Man skal finde ud af, hvad man i dagmener med begrebet ægteskabslignendeforhold, og hvordan det forholder sig tilfolk, der har fælles børn,” siger hun.at lave lovgivningen om, så den er merehåndterlig både for kontrolgrupperne og forbefolkningen. Folk føler sig totalt rundt pågulvet med hensyn til, hvad de må, og hvadde ikke må,” konstaterer hun.Nina Von Hielmcrone tilføjer, at det storeantal af sager også skyldes, at borgernesnormer for en ”normal” tilværelse ikke altidstemmer overens med de normer, der er pådet enkelte kommunekontor. Dermed ogsåi de såkaldte kontrolgrupper, som langt defleste kommuner har oprettet for at sikre,at borgerne ikke får uberettigede midler fradet offentlige.Der skal handling tilNina Von Hilmcrone opfordrer til, atmyndighederne stopper deres gentagnekampagner under overskrifter som ”Tilkamp mod socialt bedrageri” og i stedetgrundigt overvejer, hvordan man sikreroverensstemmelse mellem regler og be-greber samt gør det mere klart for bådemyndighederne og borgerne, hvad begre-berne dækker over.Nogen let opgave bliver det sandsynligvisikke. Men på trods af politikernes angi-velige berøringsangst med emnet opfordrerNina Von Hilmcrone til handling:”Der skal nedsættes et udvalg. Man ernødt til at tænke det meget, meget grundigtigennem.”Dog mener hun, der sagtens kan fore-tages positive ændringer, inden et sådantudvalg bliver færdigt med at tænke – bådehvad angår kontrolgruppe-medarbejdernesfaglighed og den kultur, der findes i grup-perne:”For det første er det tiltrængt, at debliver efteruddannede i, hvad det egentliger, de skal lave, hvad de må lave, og hvaddet er, der ligger i begreberne. Og dernæst,at de så også får ændret deres kultur. Derer kommet en kultur i kontrolgrupperne,som er usund, og som bevirker, at de dyr-ker nogle vrangforestillinger om, hvad deegentlig kan bruge som dokumentation for,at der foreligger samliv.”Kulturen opmuntres af, at kommunernehar et betragteligt økonomisk incitament tilat afsløre sociale bedragere ifølge Nina VonHielmcrone:”Man kan se i diverse avisskriverier, at nuhar den og den kommune sparet så og såmange penge, og at kontrolgrupperne er engod investering. Det vil sige, at fokus ikkebliver at nå frem til et korrekt resultat, meni stedet at fange så mange som muligt.”
I
TILSKUD TIL ENLIGE FORSØRGERE: (2012)Ordinært børnetilskud: 1276 kr. i kvartalet pr. barn.Ekstra børnetilskud: 1300 kr. i kvartalet uanset antal børn.Begge beløb er skattefrie.Hvis den enlige forsørger samtidig er studerende modtages et SU-forsørgertillægpå 5662 kr. pr. måned før skat.Der kan også søges om økonomisk friplads i daginstitution o.l., hvilket betyder enbesparelse på mellem cirka 2000 og 4000 kr. om måneden.Desuden kan den enlige forsørger få forhøjet sin boligsikring. Et eksempel:Forsørger med et barn i 70 kvadratmeter stor lejlighed med en husleje på 5000 kr. ommåneden og 180.000 kr i årlig indtægt:Boligsikring som enlig forsørger: Ca. 2500 kr pr. måned – skattefrit.Boligsikring med samlever med samme indkomst: 0 kr.Alt i alt kan der i dette regnestykke for en enlig forsørger opnås en ekstra månedligindtægt/besparelse på omkring 10.000 kr.
HVORNÅR ER MAN IKKE ENLIG FORSØRGER?Man er ikke enlig forsørger, hvis man både har et ægteskabslignende forhold til en andenperson, og hvis den pågældende anden person bidrager til den fælles husførelse. Kom-munen skal kunne sandsynliggøre, at begge forhold gør sig gældende, hvis den fratagerpersonens tilskud, fordi den vurderer, at vedkommende alligevel ikke er reelt enlig og der-for ikke berettiget til tilskud som enlig forsørger.Den enkelte kommune lægger blandt andet vægt på følgende elementer i sin afgørelsevedrørende den enlige forsørgers partner:• Om han/hun bringer og henter børnene til og fra daginstitutioner• Om han/hun køber ind for partneren med børnene• Om han/hun overfører penge til den enlige partnerens konto• Om han/hun vasker op og gør rent i den partnerens hjem• Om han/hun opholder sig i partnerens hjem• Om han/hun tager på ferie med partneren• Om han/hun har sine personlige ejendele i partnerens hjemSe mere på www.dinretshjaelp.dk
Problem for retssikkerhedenI dag beskyldes enlige mødre ofte for atvære sociale bedragere, fordi de ifølgekommunerne modtager forskellige økono-miske ydelser, de ikke er berettigede til. Atbegrebet om ægteskabslignende forholdikke er tidssvarende, er ifølge Nina VonHielmcrone en væsentlig del af forklaringenpå de mange sager, og hun mener, det er etproblem for retssikkerheden.”Der er tale om så stor rets-usikkerhedom de her spørgsmål, at man er nødt til4
5
TEMA |SOCIALT BEDRAGERI
“Vi er mange, der holder øje med dig”En times ”afhøring” uden oplysning om retten til en bisidder. En time med beskyldninger og trusler og nærgående spørgsmål omøkonomi, sexliv og Facebook-aktiviteter. Det oplevede en mor, der tre måneder tidligere havde erklæret sig som enlig forsørger.Af Jacob Vestervig
E
t uskyldigt udseende brev fra kommu-nen i postkassen. En indkaldelse til en’afklarende samtale omkring dine bo-pæls-/samlivsforhold’.Louise var chokeret og forstod ikke helt,hvad indkaldelsen gik ud på. Hun var sikkerpå, hun ikke havde gjort noget forkert, menfølte sig alligevel anklaget. Og det havdehun god grund til.Louise er 45 år og bor i en mindre kom-mune et sted i Danmark. Hun er fraskilt oghar to børn på henholdsvis 20 og 17 år. Derer fælles forældremyndighed over børnene,hvoraf den yngste stadig bor hjemme og harfolkeregisteradresse hos Louise.Derfor er Louise i lovens forstand enligforælder og har ret til ordinært samt ekstrabørnetilskud på i alt omkring 2600 kroner ikvartalet. Det kræver dog, at hun ikke borsammen med en kæreste eller lever i etægteskabslignende forhold, hvor parterneer fælles om økonomien.Louise har en kæreste. De har boet sam-men, men er flyttet fra hinanden, da kæ-resten og sønnen ikke kom for godt ud afdet med hinanden. Parret er dog fortsatkærester, men har hver deres helt egen øko-nomi, og Louise forsørger selv sin søn. Der-for forstod hun ikke, hvorfor hun pludselig ibegyndelsen af 2012 skulle indkaldes til etmøde om sin status.”Jeg fandt ud af, hvem en af personerne,jeg skulle til møde med, var, og hende kend-te jeg i forvejen – og kun for noget godt.Men jeg havde det alligevel meget dårligtinden mødet, for jeg lider nemlig af panik-angst,” fortæller Louise, der her i uddragfortæller, hvordan ”mødet” hos kommunenifølge hende foregik:I mødelokalet var en dame(DM) og en mand (MN).Louise: ”Ja, vi kender jo hin-anden.”DM: ”Nå!”DM henter en sagsmappe og læg-ger den på bordet.DM: ”Du er her, fordi vi ikke tror,6
du er enlig forsørger. Vi ved rigtig me-get om dig, Louise, og vi følger med i,hvad du laver – blandt andet på Face-book.”Jeg var helt paf. De var så alvorligeog havde stramme miner. Jeg føltemig som en forbryder, der skulle haveafsagt sin dom. Jeg forstod ikke detmed Facebook, for jeg er 100 procentsikker på, min profil ikke er offentlig– det har den aldrig været. Så begyn-der de ellers at bombardere mig medbeskyldninger.DM: ”Vi har holdt øje med din kæ-restes adresse, og din bil holder derofte.”Louise: ”Ja, der er bedre hos ham,fordi min lejlighed ikke er så stor ellerså hyggelig.”DM: ”Det synes din søn da ellers,for han har da holdt fest der.”Hun viste mig udskrifter fra minsøns profil, hvor han danser med nog-le af sine venner på bordet – kun iførtunderbukser. Jeg begyndte at græde,og det gjorde jeg stort set resten af”afhøringen”. Hun vidste alt om migog stillede en lang række spørgsmålom mit privatliv, mens MN tog referat.DM: ”Det er selvfølgelig tilladt athave en kæreste, men overvej, om duikke hellere skulle gifte dig... Hvordanvil du betegne dit sexliv med Anders?Hvor mange gange om ugen har isex?... Hvorfor er I aldrig hos dig?...Hvad laver I hos Anders?...”Sådan bliver hun ved, mens jeg baretuder og tuder og prøver at svare påspørgsmålene. Jeg undskylder mingråd og forklarer hende om min de-pression, men hun fortsætter bare.Manden afbryder ofte og stiller til-lægsspørgsmål eller beder om min ac-cept af svarene til referatet. Jeg skulleogså vise udskrifter fra min bank, ogder kunne de se, at der var nogle min-dre overførsler mellem Anders og migen gang i mellem. Jeg forklarede, at
Sagen afsluttet – næstenEfter mødet var Louise dybt frustreret ogbrugte det meste af natten på at græde. Da-gen efter bestemte hun sig til at skrive enmail til kommunen, hvor hun undskyldte forat have grædt så meget og mere detaljeretforklarede om sin depression.”Fire dage senere får jeg så et brev, hvorder stod, at jeg ikke skulle undskylde noget– sygdom har ikke indflydelse på kommu-nens afgørelser,” fortæller hun.Kommunen skrev samtidig, at sagen nuvar gennemgået, og at ud fra de nuværendeoplysninger afsluttedes den uden konse-kvenser for Louise.”Og så lige til sidst stod der: Vi vil til en-hver tid kunne genoptage sagen, hvis derkommer nye oplysninger. Tak for den! Nuser jeg bare kameraer og folk alle steder oglever med nedrullede persienner.”Ikke god forvaltningsskikLouise tog kort efter kontakt til Den SocialeRetshjælp for at fortælle om sine oplevelser.”Ud fra Louises referat, mener jeg klart,kommunen har overtrådt retningslinjerne forgod forvaltningsskik,” siger leder af DSR’sjuridiske rådgivningsteam, Sarah Juhlert.”I dens indkaldelse henviser den godt noktil Forvaltningsloven, men den burde haveskrevet, at Louise havde ret til en bisidder.Og den burde have forklaret, hvad det reeltvar, Louise gik ind til – at det var en afhø-ring og ikke en samtale. Og så er det helthåbløst, at den oplyser, at der er mange, derholder øje med hende,” mener hun.Sarah Juhlert forklarer videre, at det erokay, at kommunen bruger kommentarer el-ler lignende fra Facebook, så længe det errelevant for sagen.”Og det er det bestemt ikke, når de brugerprivate billeder fra sønnens Facebookprofil,der intet har med Louises sag at gøre.”– Hvad kunne kommunen havegjort anderledes?””Den kunne have været objektiv, det synesjeg er dens pligt. Medarbejderne skulle havemødt Louise med åbenhed og objektivitet
og dermed have givet hende en mulighedfor at forklare sig. De havde jo dømt hendepå forhånd. Og så skulle de kun have spurgtind til relevante ting. Jeg synes for eksempelikke, Louises sexliv er relevant. Man kan josagtens have et sexliv, selvom man er enligforsørger. Jeg tænker, at de spurgte hendefor at ryste hende lidt. Generelt har de bareikke overholdt god forvaltningsskik, og detville vi gerne have hjulpet Louise med atklage over, men det havde hun ikke lyst til.”Danmark eller Sovjet?”Det er en lille kommune, så jeg er bangefor, at nogle vil se sig endnu mere sure påmig og køre hetz på mig, hvis jeg klager,”lyder det fra Louise.”I forvejen føler jeg, at der hele tiden ernogle, der holder øje med mig, og jeg vedsnart ikke, hvad jeg gør rigtigt og forkert.Jeg går til psykolog, får nervepiller og kanikke sove om natten.”Louise vil dog gerne fortælle sin histo-rie til Nyhedsbrevet, så kommuner rundt ilandet kan læse den, og dermed kan denmåske gavne andre i en lignende situation.”Det er jo KGB-agtige tilstande, og jegkan ikke kende mit eget land længere. Jeghåber virkelig ikke, at andre skal opleve detsamme, som jeg har gjort. Og måske finderman ud af, at der mangler helt klare reglerfor, hvad man må og især ikke må som enligforsørger. Uanset hvad har jeg i hvert faldikke bevidst prøvet at snyde mig til nogetsom helst.”“Louise” og “Anders” er opdigtedenavne, da Louise ønsker at være ano-nym af hensyn til sin omgangskredsog sin situation. Deres virkelige navneog hjemstedskommune er kendt afredaktionen.Da Louise vil være anonym, har detikke været muligt at få bekræftet hen-des oplevelser via referat fra mødet el-ler via udtalelser fra den pågældendekommune.
det var fra, når vi spiste sammen, el-ler hvis jeg for eksempel havde købtnogle småting for ham.Louise: ”Kan I ikke fortælle mig,hvad jeg har gjort forkert? For hvis jeghar gjort noget, er jeg ikke klar overdet.”Men jeg kunne ikke få et svar. Deeneste kommentarer, de havde til det,
var igen, at vi skulle flytte sammeneller gifte os. Til sidst bliver referatetlæst op, men jeg hører slet ikke efter,så jeg godkendte det bare, og så varover en times forhør slut.Louise: ”Hvornår får jeg svar?”DM: ”Så hurtigt som muligt. Og duskal vide, vi er mange, der holder øjemed dig.
7
TEMA |SOCIALT BEDRAGERI
KL er ikke selv i tvivl om reglernePå trods af kritik fra Ombudsmanden afviser Kommunernes Landsforening,at samlivsbegrebet skulle være svært at forstå. Den efterlyser dog klarereretningslinjer for en ensartet fortolkning.Af Mikkel Hesselbæk Andreasenog Anne Lei Jacobsen
O
mbudsmanden kom i april månedmed en udtalelse om, at landets 98kommuner skal overholde regler ikampen mod socialt bedrageri.Det skete efter en sag, hvor en anonymanmeldelse om socialt bedrageri førte til,at en kvinde fik ændret sin status fra ”reeltenlig” til, at hun ”levede i et ægteskabs-lignende forhold”. Det betød, at kvindenmistede ret til en række sociale ydelser ogdesuden skulle tilbagebetale ydelser, somhun allerede havde fået udbetalt. IfølgeOmbudsmanden var sagen ikke blevettilstrækkeligt undersøgt af kommunen:”Myndigheden skal nøje vurdere, om fak-tuelle oplysninger er korrekte, og hvad deri givet fald kan konkluderes på grundlag afdem. Det er et vigtigt princip. I denne sag
havde myndighederne ikke tilstrækkeligtgrundigt overvejet, om kvindens forklar-inger faktisk kunne være rigtige,” sagdeFolketingets Ombudsmand, Jørgen SteenSørensen.Chefkonsulent i Kommunernes Lands-forening (KL), Charlotte Munksgaard, læg-ger dog ikke noget særligt i kritikken fraombudsmanden:”Det, der påpeges i denne sag, er ikkenoget særegent for området. Det er heltalmindelige forvaltningsmæssige princip-per, der peges på. Det er klart, at der skerfejl i nogle sager, og kommunerne kunnesikkert gøre mere. Men når man ser på sta-tistikkerne, kan man se, at kommunernevinder langt de fleste sager.”
Hun henviser dermed til, at kommunernefår medhold i de fleste sager, hvor borgereklager over kommunernes afgørelser til DetSociale Nævn, der behandler klager fraborgere i sager om socialt bedrageri.Charlotte Munksgaard understreger dog,at kommunerne skal være meget agtpågiv-ende i disse sager, da der er meget på spilfor de berørte borgere.Svært at se den røde trådNina Von Hielmcrone, der er lektor vedAalborg Universitet og ekspert i socialret,har påpeget, at det regelsæt,der findes påområdet, er forældet og består af en rækkeuklare begreber, som bør præciseres og op-dateres.
Charlotte Munksgaard fra KL er dog ikkeselv i tvivl om, hvad der ligger i samlivsbe-grebet, og hvad man må og ikke må somenlig forsørger. Hun understreger dog, atmange kommuner har svært ved at se enlinje i afgørelser fra Det Sociale Nævn. Såselvom kommunerne selv synes, det er ligetil at forstå, hvordan loven skal tolkes, bliverderes arbejde kompliceret af, at de socialenævn tolker loven forskelligt. Derfor menerhun, der er behov for klarere retningslinjerpå området.
”Hvorvidt lovgivningen matcher tidenstrend i forhold til familiemønstre er i dennesammenhæng ikke KL’s anliggende. Dethandler om, at kommunerne skal være sikrepå, hvordan gældende ret skal fortolkes.”Charlotte Munksgaard oplyser, at KL der-for har anmodet Beskæftigelsesministerietom, at der kommer tydeligere retningslinjeromkring samlivsbegrebet.
Vejledning frem for kontrolAf Mikkel Hesselbæk Andreasenog Anne Lei Jacobsen
OM DET SOCIALE NÆVNHvis man som borger er uenig i en afgørelse truffet af kom-munalforvaltningen, kan man klage til et af de sociale nævni landets fem statsforvaltninger. De sociale nævn er en del afAnkestyrelsen og kan ifølge Retssikkerhedslovens §69 efter-prøve sager retsligt.Dermed er det også det sociale nævn, der behandler borgeresklager i sager, hvor kommunerne beskylder borgere for socialtbedrageri.
SAMLIVSBEGREBET– HVORNÅR ER MAN REELTENLIG?Det samlivsbegreb, som sager om socialt bedrageri afgøres påbaggrund af, stammer fra ”Lov om ægteskabets retsvirknin-ger”, der er formuleret i starten af 1900-tallet.Ifølge loven kan man ikke betragtes som reelt enlig forsørg-er, hvis man lever i et ægteskabslignende forhold. Begre-bet dækker over et samlivsforhold, der kan sidestilles medægteskab eller registreret partnerskab, hvor parterne ”gen-nem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden mådebidrager til den fælles husførelse”.
Forebyggende indsats vil pålangt sigt betyde udbetalingaf færre ydelser.Det mener man i FredericiaKommune, hvor vejledningpå video er i støbeskeen.
K
ontorchef i Borgerservicecenteret iFredericia, Stephan Klavsen, er enigmed flere eksperter i, at reglerne om-kring samlivsbegrebet er uklare. Men hanmener også, det er umuligt at lovgive om:”Der er jo blevet råbt og skreget efterklare regler for dette her i 20 år, men manmå også bare erkende, at familier er kom-plekst opbyggede i dag. Der er jo mine ogdine og hinandens, og der er ikke to sager,der er ens. Og det, tror jeg, er årsagen til, atde regler ikke er kommet,” siger han.
I relation til problematikken, KL bringer påbanen om en linje i afgørelser fra de socialenævn, siger Stephan Klavsen:”Strukturen i Ankestyrelsen er jo, at derer sociale nævn mange steder i Danmark.Hvis vi orienterer os om en tidligere af-gørelse fra for eksempel København, når viovervejer, hvordan en specifik sag fra voresområde vedrørende socialt bedrageri skalhåndteres, kan der opstå problemer. Fordet kan det godt være, at Det Sociale Nævni vores område tænker anderledes. Og nårdet er forskelligt, hvordan de lokale nævntolker gældende ret, er det en udfordring atgennemskue en linje, og derfor taber vi daogså sager.”VideovejledningNetop fordi reglerne er uklare, menerStephan Klavsen, det er vigtigt, man itilgangen til borgeren husker på, at det formanges vedkommende skyldes uvidenhed,hvis de uberettiget har modtaget ydelser
som enlige forsørgere. Derfor har man iFredericia kommune i de seneste år i højeregrad haft fokus på vejledning frem for kon-trol:”Vi har haft medarbejdere på uddannelsei digitale muligheder – for eksempel videoi forhold til vejledningsdelen – og vi er vedat producere en sådan for at se, om det haren effekt. For vores oplevelse er, at mangeaf de mennesker, som bliver fanget i dether, ikke er så bogligt stærke og dermedhar svært ved at læse og forstå de vejled-ninger, som hidtil hovedsageligt har væretpå skrift. Det er dér, mange går døde, trorjeg.”Stephan Klavsen mener, man i højeregrad bør satse på en forebyggende indsatsi kommunerne, selvom det i første omgangkan medføre, at der inddrives færre midler.”Dér bør man være tålmodig, for medtiden vil det give positivt udslag i form affærre udbetalinger af ydelser,” mener han.9
8
TEMA |SOCIALT BEDRAGERI
PORTRÆT |LINE BARFOD
Dyneløfteri stemplerborgerne som bedragereBorgernes retssikkerhed krænkes i et stigende antal sager. Det skal en socialretssikkerhedskommission lave om på, hvis det står til Enhedslisten.Af Anne Lei Jacobsen
Kæmper sammen med de udsatteUanset egen titel erhendes fokus at hjælpesocialt udsatte til ordent-lige rammer. MødEnhedslistens tidligerefolketingsmedlem LineBarfod.Af Lone Munkeskov Hansen
rekte grunden til, at Line Barfod endte iFolketinget for Enhedslisten. Da andre poli-tikere ville skære i ydelserne til de mest ud-satte, påpegede hun, at det ville have storbetydning for de dårligt stillede. Ti år blevdet til i Folketinget - 2001 – 2011.Væk med fordommeneLine Barfod har aldrig forstået, hvorfornogle ser ned på mennesker med socialeproblemer.”Befolkningen har lave tanker om men-nesker med sociale problemer, men hvis etmenneske har et fysisk handicap såsom etmistet ben, giver man dem en kørestol. Denforskel har jeg aldrig forstået. Ingen børnvokser jo op og tænker, at de gerne vil værehjemløse.”Det handler for Line Barfod om at kæmpefor borgernes rettigheder sammen meddem – ikke på vegne af dem. Og så skalfordomme kommes til livs med viden.”Folk skal møde de enkelte menneskerpersonligt eller præsenteres for dem forikke at lade sig forføre af mediernes frem-lægning af de udsatte. Når man laver enrundspørge i samfundet om for eksem-pel strafudmåling, viser det sig, at folk vilstraffe mildere, hvis de bliver præsenteretfor de konkrete mennesker, der har begåetforbrydelsen. Og det gør sig gældende medalle mennesker.”De udsatte bliver retsløseI kommunernes håndtering af sager omsocialt bedrageri, mener Line Barfod også,at fordomme spiller en stor rolle. Især for-dommen om, at de berørte borgere snyder.Desuden påpeger hun, at de anklagedeofte føler sig magtesløse over for et system,der har dømt dem på forhånd. De klagersjældent og ved ikke, hvad deres ret er.”Hvordan beviser man lige, at man ikkegår i seng med sin eksmand? Det er umuligtat bevise, og derfor bliver man retsløs,”svarer hun på sit eget spørgsmål og konsta-terer, at reglerne om, hvornår man er reeltenlig, er svære at gennemskue og derforogså at overholde. At man i dag kan mandømmes for uagtsomt socialt bedrageri erderfor dybt problematisk, mener hun.”Problemet er også, at reglerne iForældreansvarsloven, som opfordrer tilsamvær på trods af skilsmisse for børnenes
Line Barfod
I
foråret fremsatte Enhedslisten bes-lutningsforslag om nedsættelse af en so-cial retssikkerhedskommission.Formålet med retssikkerhedskommis-sionen er at få klarhed over retssikker-hedsmæssige problematikker på det socialeområde, herunder problematikker i forbind-else med ydelsen for enlige forsørgere.Kommissionen skal desuden udviklekonkrete tiltag, der kan bidrage til at højneretssikkerheden og til at afhjælpe de uhen-sigtsmæssige forhold, der identificeres.Beslutningsforslaget blev fremsat af par-tiet allerede i 2007, og igen i 2009, medopbakning fra både SF, S og R, men bort-faldt grundet modstand fra VK-regeringen.Når Enhedslisten vælger at genfremsættebeslutningsforslaget netop nu, skyldes detifølge socialordfører Finn Sørensen, at:”Vi hører om flere og flere sager, hvorborgerens retssikkerhed er blevet brudt -særligt de her sager omkring dyneløfteri.Det har store konsekvenser for borgeren,når kommunen starter disse sager. Derer både økonomiske konsekvenser, og såbliver borgeren også stemplet som social-bedrager i lokalområdet.”Finn Sørensen mener, at stigningen i an-tallet af sager, hvor borgernes retssikker-hed krænkes, kan skyldes, at kommunerneer pressede økonomisk. Det går især ud-over borgere, der ofte i forvejen er margina-liserede eller vanskeligt stillede, fordi detnetop er denne gruppe, der modtager so-ciale ydelser og dermed gøres til genstandfor kontrol og krav. Derfor er det ifølgeEnhedslisten vigtigere end nogensinde, atder nedsættes en kommission til at forsvareborgernes retssikkerhed og samtidig ud-vikle initiativer, der kan højne den.Det er borgerne, der skal sikresBeslutningsforslaget indeholder 13 punkter,10
der ifølge Finn Sørensen skal sikre noglekonkrete initiativer:”Spørgsmålene er mere specifikke, end deplejer at være i en kommission, fordi vi vilhave konkrete løsninger under hvert punktog ikke bare generelle anbefalinger,” sigerhan.Et af de områder, som Enhedslisten finderproblematisk, er, at kommunerne ikke skalbevise, at borgeren har gjort sig skyldig isocialt bedrageri, men blot sandsynliggøredet:”Vi mener særligt, at den omvendte be-visbyrde er et problem – at det er borgeren,der skal bevise sin uskyld, og at borgerenikke kan få at vide, hvornår man er enligforsørger,” forklarer Finn SørensenHan mener samtidig, at reglerne for,hvornår man er berettiget til ydelsen, børgøres klarere. Han fastslår desuden, at deter et problem, at kommunerne kan ankeafgørelsen, hvis Det Sociale Nævn mener,at kommunens afgørelse er forkert. At detingen konsekvenser har for kommunen,hvis borgeren får medhold, kritiseres ogsåaf Finn Sørensen.”Systemet er der for at sikre borgeren ogikke kommunerne,” konstaterer han.
BESLUTNINGS-FORSLAGBeslutningsforslaget indeholder 13punkter, som Enhedslisten mener, ensocial retssikkerhedskommission børundersøge. Herunder bl.a.:BEVISBYRDEN. En redegørelse forfordele og ulemper ved omvendt be-visbyrde (systemet skal bevise, at dethar ret, frem for at borgeren skal be-vise, at der er begået fejl) både i klage-systemet og ved domstolene i socialesager.UAGTSOMT SOCIALBEDRAGERI. Enevaluering omkring, hvordan loven omuagtsomt socialbedrageri har virketi praksis og en vurdering af, om be-stemmelsen bør ophæves, fordi grund-laget for at anvende den (reglerne forydelsen) er for usikkert.REGELFORENKLING OG EVENTUELSOCIALVEJLEDNING. Et kig på, omder kan ske regelforenkling på nogleområder, og om det vil være muligtat udarbejde en socialvejledning, derkan bruges af både sagsbehandlere ogborgere.AFSKAFFELSE AF MYNDIGHEDER-NES RET TIL ANKE. Ofte får borgereni første klageinstans medhold, menkommunen er utilfreds med afgørelsenog går videre med sagen til næsteinstans. En overvejelse omkring, omdenne ret skal afskaffes.
I
nden for dørene hos advokatfirmaet iKøbenhavn, hvor Line Barfod arbejdersom jurist, står en buket vilde blomster igule, blå og lyserøde nuancer. Måske er detikke tilfældigt. I hvert fald kæmper firmaetfor, at samfundet skal kunne rumme alle -noget som Line Barfod kan stå inde for:”Udgangspunktet for mit arbejde er men-nesker. Og de udsatte har vi en særlig for-pligtelse overfor – om det så gælder hjem-løse, arbejdsløse eller mennesker, der harværet udsat for overgreb eller misbrug. Herer det vigtige at ændre på rammerne ogikke menneskerne, så de kan få det godt.”Født ind i politik”Allerede da jeg lå i min mors mave,” svarerLine Barfod på spørgsmålet om, hvornårhun gik ind i politik.Hun mener, det var forudbestemt, fordihendes mor, som var politisk aktiv, videre-gav sin interesse og sit engagement.Som blot 20-årig blev Line formand forFælles Kurs Ungdom, og derfra fortsattehun på jurastudiet året efter.”Jura er et fag, der kan bruges til mangeting. Til forandring i samfundet og for detenkelte menneske, og det var derfor, jegvalgte den vej,” fortæller hun og uddy-ber, at det aldrig har været pengene, derdrev hende, men i stedet den særlig for-pligtigelse over for udsatte i samfundet.Under studiet var Line Barfod aktiv forStudenterrådets studiegældsrådgivning ogsenere også hos Boligfonden for enligemødre.”God rådgivning om gæld kan hjælpe.Og 100 kroner ekstra om måneden betyderrigtig meget for folk med dårlig økonomi.”Tiden som gældsrådgiver blev indi-
skyld, er i direkte strid med reglerne forat være reelt enlig. Og at de sagsbehand-lere, der håndterer sagerne, både bliveranklagere og dommere – og de er ofte re-sultatlønnede.”Løsningen er at ændre lovgivningen:”Hvis vi dropper ægtefælleafhængig-heden, vil en stor del af sagerne bliveløst af sig selv. Og så skal der være klaretilgængelige regler, som handler ompengestrømmen og ikke om et tidligereægtepar, der spiser middag sammen. Ogsagsbehandlerne skal ikke være kontrol-lanter, men i stedet hjælpere, som borgernekan have tillid til.”Hvad har man ret til?Ifølge Line Barfod har en stor del af befolk-ningen ikke mulighed for juridisk vejled-ning.”Det undergraver demokratiet. Det børvære muligt at få at vide, hvad man harret til, og her kommer retshjælp og gælds-rådgivning ind i billedet.”Hjælpen og rådgivningen, mener hun, vilskabe bedre rammer for de, der ikke har rådtil at betale for juridisk bistand.I efteråret kom der mere økonomiskstøtte til at retshjælpe i Danmark, og for atstøtte den slags arbejde blev Line Barfod i2011 medlem af repræsentantskabet i DenSociale Retshjælp”Gældsrådgivning skal være kvalificeret,og i Den Sociale Retshjælp er rådgiverneordentligt fagligt funderet. Det vil jeg gernebakke op om og være med til at sikre ifremtiden.”11
KORT NYT |...OG ALT DET ANDET
Nyt fra DSRAf Iben Sand og Katharina Jespersen
!"#%"& $&'(
WWW.DINRETSHJAELP.DKEfter fem års indsats er Den Sociale Retshjælpendelig blevet godkendt som tilskudsberetti-get retshjælp af Civilstyrelsen. Det er igen-nem vores projekt www.dinretshjaelp.dk, atdenne bevilling er givet. Tidligere afslag harværet forankret i et geografisk krav, hvor Ci-vilstyrelsen mente, at der ikke var ”plads” tilflere retshjælpskontorer i Aarhus. Dette be-tød, at vi i juni 2011 blev nødt til at lukkevores åbne retshjælpsafdeling, da den ikkelængere kunne finansieres.Da vi i vores dagligdag stadig fik henven-delser fra borgere fra hele landet, der ønske-de at få juridisk rådgivning og sagsbehand-ling, valgte vi igen at tage kampen op ogsøge som tilskudsberettiget retshjælpskontori foråret 2012.Vi valgte denne gang at tage udgangs-punkt i et af vores selvstændige projekter,hjemmesiden www.dinretshjaelp.dk, der fun-gerer som en interaktiv, landsdækkende rets-hjælp. Denne hjemmeside er målrettet alleborgere, og derfor er der mulighed for bådeselv at orientere sig om juridiske problemstil-linger på hjemmesiden, der er blevet omskre-vet til et letforståeligt sprog, og mulighed forat tage kontakt til medarbejderne på www.dinretshjaelp.dk og få dem til at se på sagen.Det har hele tiden været muligt at skrive enmail med juridiske spørgsmål, og med bevil-lingen kan vi nu supplere dette tilbud medmuligheden for telefonisk kontakt og fysiskfremmøde på vores to kontorer i henholdsvisAarhus og København. Efter sommerferienvil der være åben telefontid og mulighed forfysisk fremmøde på hverdage fra klokken
9 til 17 og to dage om ugen helt til klokken19.Det helt unikke ved www.dinretshjaelp.dk er derfor tilgængeligheden. Hvor andreretshjælpskontorer kun har begrænset åb-ningstid, både ved fremmøde, via telefonenog desuden lange svartider, så er vi ikke be-grænset af åbningstider. Hjemmesiden haraltid åben, og med en forventet svartid på24 timer, kan borgerne få hjælp, når de rentfaktisk har brug for den.Vi glæder os rigtigt meget til at få spredtbudskabet omkring www.dinretshjaelp.dk,og endelig at have midler til at hjælpe de bor-gere, som kommer til os med juridiske pro-blemstillinger.
der centrerer sig omkring en sportsbegiven-hed. At de får en positiv oplevelse ved selvat have skabt et arrangement, hvor de kanse, at engagement og arbejde skaber glædefor både deltagerne og tilskuerne. Det samlerdesuden de medvirkende på tværs af gene-rationer og sociale skel i området. Målet erat bygge et fodboldhold op for Lundens be-boere, der bruger fodboldbanerne, så de kandeltage i andres turneringer om vinteren ogkomme ud blandt andre unge og måske blivemotiveret til at starte i en rigtig fodboldklub
§ 18-TILSKUDDen 5. juni fik vi tildelt 30.000 kroneri § 18-tilskud fra Aarhus kommune til restenaf 2012.Pengene skal bruges til at igangsætte akti-viteter, som er nødvendige, men som der ikkeer plads til i det nuværende budget i Det Ju-ridiske Rådgivningsteam. Først og fremmestvil de gå til at starte et større opsøgende ar-bejde i forhold til målgruppen, da vi oplever,at det er svært for mange at komme til os. Vier derfor i gang med at lave aftaler med bådeTre Ege og Østervang (to forsorgshjem i Aar-hus) og Værestedet, som er et dagtilbud forsocialt udsatte i Aarhus, om at besøge demen gang om måneden ligesom det foregår iFængselsrejseholdet.Vi er meget glade for disse supplerendemidler og ser frem til at starte de opsøgendeaktiviteter efter sommerferien.
FODBOLD I LUNDTOFTEGADEVi har siden maj 2011 været tovholdere på,at der hver tirsdag har været mulighed for atspille fodbold for unge under 18 år fra bolig-området Lundtoftegade på Nørrebro. Dethar været de unge selv, der har stået for atafholde træningen, og vi har så haft mulig-hed for at møde drengene og få en snak om,hvordan det går.Vores lokalprojekt i Lundtoftegade har nufået bevilget 25.000 kroner af BoligselskabetAKB til at afholde to fodboldstævner i som-meren 2012. Den Sociale Retshjælp har hjul-pet drengene fra Lundtoftegade med af søgemidler, men ideen er, at de selv i høj grad skalstå for planlægningen og afholdelsen af de tofodboldstævner. Formålet, med at inddragede unge beboere i planlægningen af og delta-gelse i stævnet, er at skabe et sammenhold,
Nogle af vores mange ildsjæle:Marie Louise Lauritzener 25 år og læser jura på 10. semes-ter på Aarhus Universitet. Hun har været frivillig hos DSR i Aarhussiden november 2010.”Jeg startede, fordi jeg gerne ville have noget erfaring med jura ogrådgivning i praksis. Jeg er er glad for at væreved DSR, fordi jeg føler, at jeg gør en forskelfor vores klienter. Jeg kan mærke, at det jeggør, betyder noget for dem – det er vildt fedt.Derudover er der også det sociale aspekt, hvorder er mulighed for at lære andre studerendeat kende, studerende, som jeg ikke ellers villestøde ind i via mit almindelige netværk – detbetyder også meget for mig.”12Katja Riedeler 22 år og læser jura på 6. semester på AarhusUniversitet. Hun har været frivillig hos Den Sociale Retshjælp iAarhus siden september 2011.”Min indrømmelse er nok, at jeg har været glad for mit arbejde,siden første dag jeg startede hos DSR. Baggrunden for mit drivefinder jeg i den målgruppe, som DSR arbejdermed. Denne målgruppe har stort set gennemhele mit liv haft min interesse. Personligt erdet et spændende og givende arbejde i forholdtil min personlige udvikling, at kunne hjælpeandre, som har brug for lidt hjælp til at kommevidere i livet.”
