SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Orientering om udsendelse af skrivelse til kommunerne med præcisering af hjælpemiddelreglerne, fra social- og integrationsministeren

Præcisering af reglerne i lov om social service om støtte til hjælpemidler,særligt i forhold til skift til anden type hjælpemiddel som følge af indgåel-se af ny leverandøraftale9. august 2012Social- og Integrationsministeriet har konstateret, at der er behov for at tydelig-gøre vejledningen ved indgåelse af nye leverandøraftaler om hjælpemidler.Denne skrivelse indeholder derfor en tydeliggørelse af regelsættet.Hvis en kommune indgår en ny leverandøraftale, så der kommer hjælpemidlermed nye eller ændrede funktioner, skal kommunen i forhold til alle de borgere,der som en konsekvens af den nye leverandøraftale frem over vil modtage enanden type hjælpemiddel, foretage en konkret og individuel vurdering af, om detnye hjælpemiddel er det bedst egnede og billigste i forhold til borgerens behov.Kommunen skal i forhold til hver enkelt borger træffe en afgørelse herom, somkan påklages til Det Sociale Nævn. I disse tilfælde vil det således ikke væretilstrækkeligt, at kommunen blot meddeler de berørte borgere, at de frem overvil få en anden type hjælpemiddel.Hvis en kommune indgår en ny leverandøraftale, som blot betyder leverandør-skift, men ingen ændringer i typen af hjælpemiddel, det vil sige uændrede funk-tion, skal de berørte borgere have besked herom, men der skal ikke træffes enny afgørelse.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 112, stk. 1, yde støtte til hjæl-pemidler til borgere med varigt nedsat funktionsevne, hvis hjælpemidlet i væ-sentlig grad kan afhjælpe de varige følger af funktionsnedsættelsen eller i væ-sentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller hvis hjælpemidlet ernødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv.Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, jf. §3, stk. 1, i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugs-J.nr. 2012-4510

goder efter serviceloven. Det er kommunen, der i hvert enkelt tilfælde skal fore-tage en konkret og individuel vurdering af, hvilket hjælpemiddel der er bedstegnet og billigst ud fra borgerens samlede hjælpebehov som følge af funktions-nedsættelsen. Kommunens vurdering er en afgørelse i forvaltningsretlig for-stand, som skal begrundes, og som kan påklages af borgeren til det socialenævn efter de gældende regler herom.Ved kommunens vurdering af, hvilket hjælpemiddel der er bedst egnet og bil-ligst, kan der bl.a. indgå oplysninger om borgerens behov og helbredsmæssigetilstand. Desuden indgår oplysninger om hjælpemidlets kvalitet, driftssikkerhed,betjeningsmulighed, driftsudgifter, holdbarhed, krav til service, garanti, service-og reparationsmuligheder.Reglen om, at der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigstehjælpemiddel i forhold til den enkelte borger, gælder også i de tilfælde, hvorkommunen har indgået en leverandøraftale efter servicelovens § 112, stk. 2.Hvis det hjælpemiddel, der er omfattet af leverandøraftalen, ikke anses sombedst egnet og billigst i en konkret situation, skal kommunen yde hjælp til etandet produkt, som opfylder denne betingelse i forhold til borgeren.Ved kommunens afgørelse om bevilling af en anden type hjælpemiddel ellerbesked om leverandørskift bør kommunen vejlede om reglerne om frit valg påhjælpemiddelområdet, jf. servicelovens § 112, stk. 3-4, således at borgeren fårkendskab til muligheden for at vælge en anden leverandør eller et andet hjæl-pemiddel end det, som kommunen har truffet afgørelse om. Det bemærkesherved, at frit valgs-reglerne ikke ændrer på kommunens pligt til at yde støtte tildet bedst egnede og billigste hjælpemiddel uden egenbetaling for borgeren.Ovenstående præciseringer vil ved førstkommende lejlighed blive tydeliggjort ivejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.Med venlig hilsen