SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Henvendelse af 15/7-12 fra en beboer i Lejerbos almene boligområde på Aldersrogade om "ghettoen" i Aldersrogade på Nørrebro

Opråb fra en beboer i "ghettoen" på Aldersrogade på Nørrebro i KøbenhavnJeg henvender mig til jer politikere dels for at gøre opmærksom på et systemisk svigt i forhold tildet "gode flertal" af beboere i Lejerbos almene boligområde på Aldersrogade på Nørrebro iKøbenhavn, og dels, fordi jeg håber, at I vil kunne sætte skub i sagen, hvor alle andre instanser, jeghar søgt hjælp hos, har meldt hus forbi. Problemet er kort fortalt, at området i den varme forårs- ogsommerperiode gøres uudholdeligt at opholde sig i pga. grupper af beboere, som opholder siglarmende udendørs både dag og nat, sparker fodbolde mod folks vinduer og altaner og i øvrigtopfører sig stærkt provokerende og intimiderer og truer de øvrige beboere.Jeg har klaget gentagne gange til både beboerbestyrelsen og til Lejerbo, første gang for over et årsiden, jeg har taget problemerne op på det årlige beboermøde sidste år, og jeg har henvendt mig tilKøbenhavns Kommunes Center for Bydesign, som er ansvarlig for fleksibel udlejning, hvormedman forsøger at normalisere "ghettoerne" ved at give "stærke beboere" fortrinsret til lejlighederne,men alle vender ryggen til problemerne. En konkret klagesag over trusler er gået i stå, fordi Lejerbohar bedt politiet bekræfte de truendes identitet, hvilket politiet nu på 4. måned ikke har fundet tid til.Jeg har også søgt hjælp hos Folketingets Ombudsmand, Hotspot-projektet og kommunensbeboerklagenævn, men de har ikke kompetence i sagen.Et af de mest åbenlyse eksempler på adfærd, der både er stærkt generende og udtryk for totalmangel på helt almindelig hensyntagen til andre mennesker er, når en gruppe unge fyre på ca. 16-20år samles i gården og begynder at sparke en fodbold meget hårdt mod ejendommens facade, hvorbolden igen og igen hamrer mod folks vinduer og altaner. Det burde være overflødigt at forklare, atdet opleves meget ubehageligt og grænseoverskridende, og det kan foregå så sent som kl. 23. Etandet eksempel er en gruppe på ca. 10-15 kvinder, som i de varme perioder nærmest dagligt (ellerrettere "natligt") afholder "skovture" eller grillfester på en bænk lige under andre beboeressoveværelsesvinduer. Disse skovture starter som regel omkring kl. 21-23 om aftenen og varer indtilomkring kl. 2-3-stykker om natten under højrøstet samtale og latter, almindelig larm samt råben ogskrigen fra deltagende børn (jeg kan tilføje, at afdelingens husorden formelt set foreskriver, atboldspil kun er tilladt til kl. 20 og leg og andet støjende ophold i gården kun til kl. 21). Når mansom jeg har fast arbejde (hvilket netop er grunden til, at jeg fik tilbudt min lejlighed gennemfleksibel udlejning), er det i sagens natur særdeles generende adskillige gange om ugen at havesådan en "skovtur" uden for sine soveværelsesvinduer midt om natten, især i den varme periode,hvor det kunne være rart at kunne sove for åbne vinduer. Denne sommer har "heldigvis" ikke væretsærlig varm, hvilket har lagt en lille dæmper på larmen sammenlignet med sidste sommer.Kort efter at jeg flyttede ind for halvandet år siden, forsøgte jeg selv at tale med de unge bold-sparkere i gården, men blev mødt af en aggressiv afvisning og måtte bagefter slukke min dørtelefonfor at slippe for chikane i form af konstant ringen på. Desuden har jeg ved 2 lejligheder venligt bedt

en gruppe unge mænd, som brugte min opgang som "klublokale", om at forlade opgangen, fordi devar særdeles højrøstede, røg cigaretter, som de skoddede ved at træde dem ud på gulvet, og spyttedepå gulvet (jeg kan tilføje, at husordenen formelt set forbyder både rygning og ophold i opgangene),men begge gange er disse anmodninger endt med, at de unge mænd har samlet sig omkring mig, ergået meget tæt på mig og har skubbet til mig, mens de har råbt forskellige intimiderende ting,fornærmelser og i det ene tilfælde decideret truet mig. Selv om begge episoder foregik lige foran etovervågningskamera, lykkedes det i det første af disse tilfælde først at få Lejerbo til at skrive et brevtil én af de involverede unge efter lang tids insisteren, og kun, fordi jeg fik en anden beboer, der harboet her længe og kender mange af de unge, til at hjælpe mig med at identificere den pågældende.Af årsager, jeg stadig ikke har forstået, nægtede Lejerbo dog at skrive en officiel advarsel, der igentagelsestilfælde vil kunne bruges i en udsættelsessag – i stedet modtog den pågældende ungeblot en henstilling. I det andet tilfælde har Lejerbo overladt identificeringen til politiet, selv om jegselv har oplyst Lejerbo om, hvor en af de unge mænd bor – nemlig i min egen opgang – og selv omjeg 2 gange har rykket den lokalpolitibetjent, der står for denne opgave, er der intet sket. Den højtbesungne forstærkede politiindsats har vi ikke mærket meget til her i bebyggelsen!Selv om Lejerbo er vidende om truslerne og chikanen mod mig, nægter Lejerbo at behandle mineklager over den fortsatte generende, larmende, intimiderende og truende adfærd, fordi jeg ikke kanoplyse navn og adresse på de pågældende beboere. Med henvisning til de tidligere trusler mod mighar jeg forklaret Lejerbo, at de larmende beboere naturligvis ikke ønsker at identificere sig over formig, og det burde være muligt for Lejerbo at identificere de generende beboere ved hjælp afoptagelser fra de mange overvågningskameraer i området, men Lejerbo afviser fortsat mine klagermed henvisning til, at man ikke kan behandle klager over unavngivne personer, og at optagelser frabebyggelsens videoovervågning i øvrigt ikke er tilstrækkeligt bevis. Trods utallige uddybendespørgsmål fra mig om, præcis hvorfor videooptagelser ikke skulle være tilstrækkeligt bevis forLejerbo, når de udmærket kan bruges ved f.eks. domstolene, og hvad formålet med de mange dyreovervågningskameraer så overhovedet er, har jeg ikke fået noget svar.I et forsøg på at illustrere, hvordan situationen eskalerer, vil jeg beskrive de to seneste episoder.Fredag den 22. juni ved 21-tiden sparkede en flok unge som sædvanlig bolde op mod folks vinduerog altaner. Ved denne lejlighed røg bolden op på mine underboers altan, hvor den ødelagde nogettræværk. Mine underboer, en familie med mormor, mor og 2 børn, har allerede flere gange denne"sæson" fået sparket bolde op på deres altan, og både de og jeg har advaret de unge om, at de igentagelsestilfælde ikke ville få bolden igen. Mine underboer fortalte fra deres altan denne gang deunge, som stod nede i gården, at hvis de var utilfredse med, at mine underboer beholdt deres bold,måtte de skrive en klage til Lejerbo med navn og adresse – både for at fratage dem "gernings-våbnet" og for at tvinge dem til at oplyse deres identitet til Lejerbo, hvilket jo har været Lejerboskrav for at føre en klagesag mod dem for overtrædelse af husordenen. Dette udviklede sig til en retubehagelig episode, hvor de unge fra gården i ca. 10 minutter råbte fornærmelser og trusler mod os.Min ene underbo blev kaldt "skraldedame", mens jeg, som støttede mine underboer i diskussionenfra min egen altan ved at prøve at forklare de unge husordenen, blev kaldt "en Pia Kjærsgaard","Hitler", "racist" og "svans", og vi blev truet med tæsk. Jeg har optaget episoden på video med lydog kan dokumentere truslerne, og jeg har tilbudt Lejerbo at se optagelsen, men det ønsker man ikke.Den seneste, endnu voldsommere episode fandt sted tirsdag den 10. juli omkring kl. 21, hvor enflok unge igen sparkede bolde op mod folks vinduer og altaner, og igen havnede bolden på mineunderboers altan. Klog af skade valgte mine underboer denne gang helt at ignorere det og blev ideres lejlighed – hvilket blot fik en større flok børn og unge til at skaffe sig adgang til opgangen ogsamle sig foran deres hoveddør, hvor en aggressiv ung fyr på ca. 17-18 år i omkring 10 minutterhamrede løs på døren og råbte, at mine underboer ikke skulle "stjæle" deres bold. Politiet blevtilkaldt og fik tømt opgangen. Sammen med politiet forsøgte jeg forgæves at forklare de ungehusordenens regler, og efter at politiet forlod stedet, måtte jeg slukke for min dørtelefon for at slippefor chikanerende ringen på. Dagen efter fortsatte chikanen ved, at de unge fra gården lyste med engrøn laser op i min stue. Det er efter denne seneste voldsomme oplevelse, hvor mine underboer blev

opsøgt ved deres hoveddør, og som tydeligt viser, at situationen er ved at udarte sig, at jeg ikke seranden udvej end at prøve denne lidt desperate metode for at få hjælp (dette brev var planlagt ogstort set skrevet færdigt, inden omtalen af "ghettoerne" i medierne i går, lørdag den 14. juli, menomtalen gør jo kun mine observationer så meget mere relevante).Jeg kan tilføje, at truslerne fra utilpassede unge i afdelingen er så alvorlige, at Lejerbo har fritagetsine lokale medarbejdere her i afdelingen for at tage sig af husordenssager, fordi de lokalemedarbejdere også har været udsat for voldsomme trusler, ligesom det lokale ejendomskontor erblevet vandaliseret. Men Lejerbo insisterer altså på, at beboere, der ønsker at klage over urimeliglarm og adfærd fra andre beboere, skal udsætte sig for trusler, vold og andre repressalier, der er såalvorlige, at Lejerbos egne lokale medarbejdere er fritaget for overhovedet at have med disse sagerat gøre. Og eftersom de larmende beboere naturligvis blot nægter at identificere sig, har Lejerbo ipraksis skabt en situation, hvor beboere her i afdelingen ustraffet kan genere og chikanere andrebeboere på det groveste, blot de undlader at identificere sig. Jeg skal understrege, at jeg 100 %støtter, at de lokale Lejerbo-medarbejdere, som til daglig arbejder her i området, skal beskyttes modtrusler og vold, men jeg finder det fuldstændig uforståeligt og uacceptabelt, at Lejerbos ledelse fraderes trygge position bag et skrivebord i Valby konsekvent nægter at forsøge at finde en løsning.Både lands- og lokalpolitikere, herunder i Københavns Kommune, og de almene boligselskaber harjo udtrykt ønske om at gøre noget ved problemerne i "ghettoerne", bl.a. ved at indføre ordningenmed fleksibel udlejning, men den lammende ligegyldighed, jeg er blevet mødt med overalt, erfuldstændig undergravende for den normaliseringsindsats, som fleksibel udlejning er en del af. Somen af de "stærke beboere", der har ladet sig lokke til at flytte ind i en "ghetto", føler jeg migfuldstændig svigtet af Lejerbo, og efter halvandet år er jeg allerede begyndt at lede efter et andetsted at bo. Jeg er ikke jurist og kender ikke de regler, Lejerbo er underlagt, f.eks. med hensyn tilbrug af optagelser fra videoovervågningen, og jeg kan derfor ikke sige, om det er Lejerbo ellerreglerne, der er noget galt med, men ud fra omtale i medierne virker det, som om andre almeneboligselskaber sagtens kan finde ud af at køre sager, også udsættelsessager, mod deres beboere, oguanset hvad er det absurd, at den form for adfærd, jeg har beskrevet, kan foregå lige foran utalligeovervågningskameraer, uden at disse bøller oplever nogen som helst form for konsekvenser – ogfraværet af konsekvenser eller påtale af nogen art fungerer jo som en invitation til at blive ved.Jeg kan oplyse, at det normalt er beboerbestyrelsens ansvar at behandle klager over husordensover-trædelser, men i denne boligafdeling har Lejerbos administration officielt overtaget behandlingen afklager, så klagebehandlingen og håndhævelsen af husordenen er nu alene Lejerbos ansvarsområde,men Lejerbo har altså vist sig lige så uvillig til at løfte sit ansvar, som beboerbestyrelsen var. Jegskal også nævne, at jeg kan dokumentere min lange e-mail-korrespondance med Lejerbo,beboerbestyrelsen og de øvrigt omtalte instanser i sagen, ligesom jeg med fotos og videooptagelserfra min mobiltelefon kan dokumentere et stort og repræsentativt udvalg af de omtalte episoder.Til sidst skal jeg sige, at jeg naturligvis står til rådighed for alle modtagere af dette brev, som måttehave lyst til at kontakte mig pr. e-mail eller telefon eller besøge mig (og mine underboer, som ogsågerne deltager) for at opleve forholdene ved selvsyn og/eller se min dokumentation, men jeg vilbede alle, både politikere og journalister, om ikke at offentliggøre min identitet, da jeg stadig bor iområdet og ikke ønsker mere ballade end højst nødvendigt.