SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 35: Henvendelse af 1/11-11 fra Liliane Morriello vedr. gensidig forsørgelsespligt

Gensidig Forsørgelsespligt rammer alle.Alle der er gift/samboende vil blive ramt af den gensidigeforsørgelsespligt – uanset, om det er en ægtefælle, en samlever ellerblot en god ven du deler din bolig med, så vil også du blive ramt afgensidig forsørgelsespligt, om ikke før - så når du går på folkepension.Loven om ægteskabets retsvirkninghar eksisteret siden 18. Marts 1925, i §2 stårder;-”Detpåhviler mand og hustru gennem pengeydelse, gennem virksomhed ihjemmet eller på anden måde, at bidrage, hver efter sin evne, til at skaffe familiendet underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Tilunderholdet henregnes, hvad der udkræves til husholdningen og børnenes opdragelsesåvel som til fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov.” Denne lov er fravelfærdssamfundets spæde barndom, en tid hvor sammensætningen af samfundet ogfamilierne unægtelig så noget anderledes ud end i dag. Og til trods for lovenshenstilling til, at det påhviler begge ægtefæller at yde deres, så var det en tid hvor defleste gifte kvinder gik hjemme og passede hus, hjem og børn, dengang en vigtig oghøjt skattet del af familiens opretholdelse, og hvor kvinden stadig i høj grad varunderordnet manden. Kvinden bidrog med sin arbejdskraft i hjemmet, mandenudenfor hjemmet.Sådan ser verden af i dag ikke ud længere, i dagens Danmark er overlevelse for enfamilie, uanset sammensætningen, baseret på at der er to fulde indtægter, dette erresultatet af politiske beslutninger der er taget og gennemført over de sidste årtier, ogde dermed følgende udviklinger i samfundsstrukturen har betydet at det at stiftefamilie er blevet stadigt dyrere.Siden da har vi set kvindernes frigørelse, de glade tressere, rødstrømperne,afbrænding af BHer, liegestillingsdemonstrationer og debatter, og lovene er blevetændret utallige gange, for at kvindernes rettigheder kunne ligestilles med mændenes.Men dette er ikke en kønsdebat, og har intet med kønsdiskriminering at gøre, selvomdet har med ligestilling at gøre. Ligestilling mellem mennesker der er så heldige at dehar muligheden for at være på arbejdsmarkedet og dem der har været så uheldige atden mulighed er blevet dem frataget, og de ikke længere har et valg, om de vil skiftetil noget bedre lønnet, uddanne sig til en højere stilling eller blive selvstændige, og påden vis forbedre deres økonomiske forhold. Eller dem der har nået alderen forfolkepension, eller er kommet ind i Danmark under ulykkelige omstændigheder derbetyder at de er afskåret retten til at arbejde, og dette gælder både mænd og kvinder,unge og gamle, og det gælder alle, og ikke blot en klasse af arbejdere fra en fjernfortid.De fleste er i dag så forudseende at de har en pensionsordning, enten privat ellergennem deres arbejde, så de, når de når så langt, udover deres folkepension, vil haveen pæn alderpension fra private investeringer. Men det er ingen garanti for nogen, forat de når så langt inden de står uden indkomst, uheldet, ulykken eller simpelnedslidning i en alt for ung alder, netop fordi man har ydet en ekstra indsats påarbejdsmarkedet, kan gøre ende på arbejdslivet længe inden man når så langt. Erman forsikret igennem en A-kasse, og mister sit arbejde, enten grundet arbejdsløshedeller på grund af et svigtende helbred (sygdom) skal man såmen nok overleve deførste et til to år, efter det hedder det kontanthjælp, og her møder de fleste dengensidige forsørgelsespligts grimme ansigt for første gang, for er man gift ogægtefællen tjener mere end ca. 22.500 kroner om måneden, vil kassen blive smækketi, eller har man en pensionsordning, skal den evt. tilbagekøbes og bruges først, eller

bor man i eget hus, som skulle være med til at sikre en på sine gamle dage, så skalfriværdien belånes og bruges inden der kan ydes kontanthjælp, så de ordninger manegentlig havde tiltænkt som sikring af ens tid som folkepensionist, kan pludseligforsvinde som dug for solen. Og er man, f.eks tvunget så langt ud at man rammerkontanthjælpsloftet, så er der intet der hjælper, så mister man sin indkomst uansethvordan ens situation ellers ser ud.Fattigdom har vi fået for vane at betragte som noget der hører fortiden til, men vitager fejl, fattigdom eksisterer i bedste velgående, og fattigdom skal ikke måles iforhold til andre lande, med ved at sammenligne indenfor landets grænser. Engangvar fattigdom noget der hørte en bestemt klasse til, arbejderklassen og nedefter. Manvar født ind i fattigdom, og var man det, forblev man som regel fattig hele livet, dervar skarpe linjer mellem klasserne, og de skulle ikke overskrides, som loven fra 1925jo næsten siger;- ”som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende”.Arbejderklassen, middelklassen, borgerskabet og overklassen. Og hver klasse tog sigaf sine egne, det var svært at forestille sig at en borger fra borgerskabet elleroverklassen, ville lade en af deres egne synke ned på samfundets bund og udleve sitliv i fattigdom. Loven fra 1925 var lavet for arbejderklassen, for ingen andre kunneforventes at komme til at stå i den situation at de ikke kunne forsørge sig selv. Ogsåher har verden og livet ændret sig, og sagsbehandlerne på jobcentret sidder overforalle mulige borgere på jobcentret, fra arbejdsmand Jensen til universitetsuddannededoktorer, de sidste ofte chokerede over at de overhovedet kunne ende der.Gensidig Forsørgelsespligt er indlemmet i Grundloven siges det, i grundloven står dernemlig;-"Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogenanden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig deforpligtelser, som loven herom påbyder."Dette er en gummiparagraf, som kan både tolkes og mistolkes, i hvilken retning mannu måtte ønske det, men at ændre den kræver en folkeafstemning, og det er derforikke så ligetil, men man kunne ændre loven af 1925. Man har således ændret reglerneom forsørgelsespligt adskillige gange. Spørgsmålet er ikke hvad der er muligt, menviljen til at ville ændre reglerne, og gøre dem tidssvarende.Men end ikke lovene er konsistente, for kontanthjælpsmodtagere gælder dengensidige forsørgelsespligt kun for gifte personer, mens den for førtids og folkepensiongælder for både gifte (herunder registreret partnerskab) og samlevende. Vedsamlevende forstås, alt efter forgodtbefindende, når man deler bolig med en personsom man teoretisk set kan indgå ægteskab eller registreret partnerskab med, det vil irealiteten sige at det er ganske få personer man kan dele bolig med uden at blivebetragtet som samlevende;- En forælder, et voksent barn, en bedsteforælder, ellerbror/søster. At fætter/kusine ikke er med, skyldes at det i Danmark stadig er muligt atgifte sig med en fætter/kusine.Man kunne argumentere at den gensidige forsørgelsespligt er imod loven 1925, fordiman netop fratager den ene part muligheden for at bidrage til familiens underholdgennem økonomiske sanktioner.Hvordan virker den gensidige forsørgelsespligt, den gensidige forsørgelsespligt er enøkonomisk sanktion, der bliver trukket i den berørte parts ydelse (starthjælp,kontanthjælp, førtidspension eller folkepension) på 2 måder, første del er en generelnedsættelse af ydelsen, en skat på ægteskab/samliv om man vil, et fast beløb der

Denne nedsættelse af indkomsten sker som sagt uanset, hvordan familiens økonomiellers måtte være stykket sammen. Om begge eller kun en modtager, pension, m.m.Et ægtepar hvor begge ægtefællerne/samleverne er på fokepension mister således ialt 5.958 kr., og har herefter en samlet indkomst på 16.678 kr. om måneden før skat.Mens et ægtepar hvor begge parter er på starthjælp, mister 2.210 kr. og herefter har10.734 kr. til sammen før skat, eller kun 690 kr. mere om måneden end énkontanthjælpsmodtager. Disse modtagere af sociale ydelser, fra starthjælp tilfolkepension, har sjældent eller aldrig mulighed for at forbedre deres indkomst påanden vis.Den anden modregning forgår ved, at man trækker i fohold til husstandsindkomsten,når ægtefællen/samleveren eller ydelsesmodtageren selv har en indkomst deroverstiger et fastsat beløb, trækkes der 30 kr. for hver 100 kroner tjent på anden vis.Og ser man på kontanthjælp, hvor satsen er 10.044 kr. om måneden, så trækkes derkrone for krone, hvad ægtefællen tjener over en kontanthjælp, indtil kontanthjælpenhelt falder bort.De to metoder, hvor den første mest af alt, minder om en skat på ægteskab, en afgifteller moms, om man vil, er helt uforståelig, den anden overbyggende metode kansynes fair i lyset af loven fra 1925, men virker ikke befordrende for atægtefælle/samlever, skal yde en ekstra indsats i eller for samfundet.Ydelserne er i forvejen så lave at der ikke er mulighed for meget mere end atoverleve, og det at spare op til alderdommen eller uforudsete udgifter er ikke enmulighed der er reel for modtagerne af de ovenstående ydelser. Og med dengensidige forsørgelsespligt, må modtagerne af disse sociale ydelser, ofte gå ennedværdigende tiggergang ned på kommunen, for at søge om andre tilskud, der efterofte lang og omkostningstung sagsbehandling ender i afslag, afslag der kan betyde atfamiliens økonomi rystes så kraftigt at den ikke mere står til at redde.Jeg forsøger at forestille mig det ramaskrig der ville lyde, skulle man forslå ellerbeslutte en generel ægteskabsafgift eller skat, for alle gifte/samlevende i samfundet,uanset om de var på arbejdsmarkedet eller ej! Men det tvivler jeg på at politikerneville turde, nej man vælger den feje løsning og lægger en sådan afgift på grupper afborgere der i forvejen er økonomisk hårdt ramt, som ofte er fysisk eller psykisk svageog som sjældent har kræfterne til at sige fra.Og spørger man sagsbehandlerne på kommunen, som måske godt selv kan se detabsurde i den gensidige forsørgelsespligt, fremføres ofte det absurde argument at

man jo som gift, i vielsesritualet har lovet at man vil forsørge hinanden, der stårnemlig;-”Vil du elske og ære hende/ham, og leve med hende/ham både i medgangog modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som enægtemand/hustru bør leve med sin ægtehustru/mand, indtil døden skiller jer ad?”Taler præsten om kontanthjælp og førtidspension, nej, han/hun taler om kærlighed ogære, og i hvilken anden samfundsmæssig sammenhæng går man i dag ind og citereet religiøst ritual som begrundelse for en politisk administreret regel. For mig er dettenoget vås, for så skulle den gensidige forsørgelsespligt kun gælde ægteviede og ikkesamlevende. Men end ikke på vielsesattesten står der med et eneste ord skrevet ”jegvil forsørge”.Vi lever i dag i et samfund hvor individet er i centrum, hvor livet ogudfoldelsesmulighederne er reguleret af love og paragraffer, og frem for, som manellers ville finde naturligt i et moderne samfund, at øge borgernes og individetsfrihed, regulerer man mere og mere, og begrænser den enkeltes valg på en langrække områder. Igennem årtier kæmpede, især fagforeningerne og diversegræsrodsforeninger, for den enkeltes rettigheder, for ligestilling og for retten til at leveet liv i værdighed. I disse år er man ligeså stille ved at fratage borgerne disserettigheder igen, vi bliver som borgere mindre og mindre frie, vi fratages frie valg, ogvi tvinges til tiggergang. Helt imod internationale konventioner, som f.eks. FNkonventionen om handicappedes ligestilling i samfundet, hvor Artikel 3 a) tydeligtsiger;- ”Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunderfrihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer”.Der findes ikke gensidig forsørgelsespligt i form af en økonomisk straf, andre steder isamfundet, end når det kommer til de fire ydelser, starthjælp, kontanthjælp,førtidspension og folkepension, grupper af borgere der af forskellige grunde selv harsvært ved at sige fra, enten trykker alderen, eller helbredet, eller man har svært vedsproget, uanset er man som oftest allerede i en svær situation, hvor der allerede skalkæmpes for livets opretholdelse, og så kommer den gensidige forsørgelsespligt oveniog straffer en i forvejen stram økonomi.Konsekvensen ses hver eneste dag i øjeblikket, familier der sættes ud af dereslejebolig, eller hvis de ejer deres bolig ender på tvangsauktion, med finanskrisenhængende over hovedet er det ofte ikke muligt at sælge boligen eller er man så heldigat få den solgt, så ofte til en pris med stort tab, og en efterfølgende stor gæld, dergrundet omstændighederne, vil hænge over hovedet på de berørte parter resten aflivet. Og der er ikke tale om småpenge disse familier ender med at skylde, men storesummer der tynger et i forvejen svagt eller aldrende helbred.Intet andet sted i samfundet, siger man, oh du er gift/samlevende, så nupper vi lige30% af din indkomst, intet andet sted betales der skat fordi man vælger at være 2frem for én.En afskaffelse af den gensidige forsørgelsespligt vil være for dyr, siger politikerne ogfremlægger opgørelser udregnet af embedsmænd på, hvor meget ekstra der skaludbetales årligt, hvis man ville afskaffe den gensidige forsørgelsespligt. Om det erbevidst eller ubevidst, med hensigt eller ren og skær malice, så giver disse tal etskævt billede, for i udregningerne er ikke medtaget, de besparelser man ville få påandre områder.Mange der ellers gerne ville leve sammen, vælger i dag at bo adskilt, at bo sammenville belaste økonomien for hårdt, og dermed optager de to boliger frem for én. Og da

de er på overførselsydelse får de sikkert begge boligydelse. Skulle de derimod vælgeat bo sammen, og da boligydelsen er fastsat efter husstandsindkomsten, villeboligydelsen om ikke helt forsvinde, så blive meget lavere. De ville frigive en bolig tilandre, og det offentlige kunne frem for at tænke nybyggeri investere iboligforbedringer i det allerede eksisterende byggeri. Dette kan siges om alle tilskudog ydelser der reguleres i forhold til hustandsindkomsten.Yderligere ville der kunne spares på administrative omkostninger, omkostninger dergår til sagsbehandling, men også til kontrol af alle de enlige, hvor man måske menerder kunne være tale om at de ”vist ikke er reelt enlige”. Gifte/samboende behøverman jo ikke kontrollere da deres status allerede er kendt. Men selvom det ikke ersynligt for de fleste så bruges der mange skattekroner på kontrol og endnu flere pådet rent administrative ved ordningen med gensidig forsørgelsespligt.Man ved at det er det bedste for børn, at vokse op i en familie, bestående af ”far, morog børn”, det giver en anden balast, og en grobund for succes i livet. Men mange dervil eller er ramt af den gensidige må fravælge denne løsning, da økonomien så ikkekan hænge sammen.Den gensidige forsørgelsespligt er en adfærdsregulerende regel, der fratager borgerneen del af deres frie vilje og det frie valg. Andet er det ikke. Og gav man sig virkelig tilat regne på det, ville man nok finde ud af at de øgede ydelser ville man få ind påanden vis, men borgerne ville have et friere valg til hvordan de ønsker at indrettederes liv.Uanset hvad man mener det ville koste samfundet, vil det dog i sidste ende altsammen komme tilbage til samfundet igen, først som direkte skat, 38-40 procent,derefter når pengene forbruges, vil der komme 25% moms af det resterende, dettebetyder at 55% kommer tilbage med det samme, bare i skatteindtægter, dette erdirekte. Uanset ville pengene komme tilbage til samfundet om ikke direkte, såindirekte, og indirekte kan det være med til at skabe et øget forbrug hos dem der idag er ramt af den gensidige forsørgelsespligt og som i forvejen har det hårdtøkonomisk og danner hovedgruppen af udstødte og fattige i Danmark. Øget forbrug,betyder øget vækst, flere arbejdspladser, og dermed flere skatteindtægter. Og en tinger sikker, de borgere der er berørt af den gensidige forsørgelsespligt, vil ikke brugepengene på offshore investinger eller spekulationer i aktier og finansfonde. De villeforbruge dem her i Danmark hvor de bor.

Fakta om gensidig forsørgelsespligt:Gensidig forsørgelsespligt vil også ramme dig, alle bliver ramt af den gensidigeforsørgelsespligt, om ikke før, så den dag, man kommer på folkepension.Gensidig forsørgelsespligt vil som minimum betyde at en modtager afkontanthjælp, førtidspension eller folkepension, mister knap 3.000 kroner ommåneden, på basis af en formodet indtægt fra partneren, også selvompartneren ingen indtægt har.To folkepensionister, samboende eller gifte, elskende eller blot gode venner, vilmiste knap 6.000 kroner om måneden (2011), eller mere end 25% af dereshustandsindkomst grundet den gensidige forsørgelsespligt, dette er hvad manminimum mister.To gifte/samlevende starthjælpsmodtagere, har kun 690 kr mere tilsammen

end en enlig kontanthjælpsmodtagerLigesåvel som man kan få beskåret sin indkomst grundet den gensidigeforsørgelsespligt, har man også selv pligt til at forsørge ægtefælle/samlever, ogdette samtidigt.Hvis din ægtefælle tjener mere end ca. 22.500 om måneden før skat, kan duikke få kontanthjælp.Der må gerne skæres flere gange i samme ydelse.Ejer man sin bolig, har den grundlæggende også forsørgerpligt, friværdien skalspises op inden der kan gives f.eks. kontanthjælp.Partneren gøres indirekte ansvarlig for andre mænds/kvinders børn hvis der ersammenbragte børn i forholdet til en modtager afstarthjælp/kontanthjælp/førtidspension.At ægteskaber ruineres på grund af den gensidige forsørgelsespligt, til skadefor børnene, ægtefællerne, og i sidste ende samfundet.At der er ægtefæller/samlevere der må vælge at blive skilt og leve adskildt forat få økonomien til at hænge sammen.Alle der er gift/samboende har gensidig forsørgelsespligt, men det er kunmodtagere af offentlige ydelser der straffes økonomisk for at leve i et forhold.