Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 331
Offentligt
Ankestyrelsens undersøgelser
Evaluering af de ændredehandlekommuneregler pådet specialiseredesocialområde
Maj 2012
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE
INDHOLDSFORTEGNELSESideForord1Sammenfatning1.11.21.31.41.522.12.22.333.13.23.34Baggrund for evalueringenEvalueringens hovedkonklusionEvalueringens myndighedsperspektivEvalueringens botilbudsperspektivEvalueringens borgerperspektivLovændringens formålKommunernes indsatser forud for lovændringenOvertagelsen af handlekompetencenFravalg af delegationMulige udfordringer i forhold til delegationKommunernes erfaringer med at delegere områderne ledsageordning,hjælpemidler og dagtilbudBorgere omfattet af lovændringen4.14.24.355.15.25.35.466.16.26.36.46.577.17.27.37.488.18.29Kommunernes samlede antal borgere i botilbudKommunernes overtagelse af handlekompetencenErfaringer med delegation efter lovændringenDe ændrede regler som styringsredskabGennemsigtighed i sagerFokus på ydelser og borgernes individuelle behovLovændringen i forhold til andre lovområderHåndtering af udgiftsudviklingenKommunernes opfølgning på ydelser til borgerneOvertagelse af handlekompetencenErfaringer med aftaler i regi af KKRAnkemuligheder i forhold til en socialfaglig vurderingUmiddelbare konsekvenser af lovændringen for borgerne – ifølge botilbuddeneØget samarbejde på grund af hyppigere opfølgningBotilbuddenes erfaringer med kommunernes overvejelser om ydelser til borgerneSærligt på hjemløseområdetDet første møde med den nye handlekommuneDialogen og samarbejdet med sagsbehandleren fra den nye handlekommune2124242631333334384345454751535557586064707374767912234789111214181819
Kommunernes opfattelse af de ændrede handlekommuneregler
Kommunernes erfaringer med delegationsaftaler
Kommunernes fokus på opfølgning
Kommunernes fokus på udgiftsudviklingen
Botilbuddenes samarbejde med kommunerne
Borgernes perspektiv på de ændrede handlekommuneregler
De pårørendes perspektiv på de ændrede handlekommuneregler
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE
9.110
De pårørendes opfattelse af de ændrede regler
79848488899398105113118
Interesseorganisationernes perspektiv – halvandet år efter lovændringen10.1 Danske Handicaporganisationers overvejelser forud for lovændringen10.2 Overvejelser forud for lovændringen ifølge de hjemløses landsorganisation - SAND10.3 Interviewet med SANDBilag 1 Baggrund og metodeBilag 2 Lovgrundlag og principafgørelserBilag 3 SpørgeskemaBilag 4 InterviewguideBilag 5 Indkaldelsesbrev
TitelEvaluering af de ændrede handlekommuneregler på
KontaktAnkestyrelsen
det specialiserede socialområdeUdgiverAnkestyrelsen, maj 2012ISBN nr978-87-7811-175-3LayoutIdentitet & Design AS
Amaliegade 25, 1256 København KTelefon 33 41 12 00Hjemmesidewww.ast.dkE-mail[email protected]
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE1
ForordSocial- og Integrationsministeriet har bedt Ankestyrelsen gennemføre en evaluering af deændrede handlekommuneregler på det specialiserede socialområde, der blev indført vedlov nr. 550 af den 26. maj 2010.Formålet med lovændringen var at skabe sammenhæng mellem visitationskompetenceog finansieringsansvar på det specialiserede socialområde. Hvor disse før var delt mellemhandle- og betalingskommune er udgangspunktet nu, at den kommune, der betaler,samtidig har visitationskompetencen.
Med virkning fra 1. august 2010 er handlekommunereglerne, jf.retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, således ændret. De ændrede regler indebærer, aten kommune forbliver handlekommune i relation til serviceloven for borgere, dermed kommunens eller anden offentlig myndigheds medvirken visiteres til et botilbudi anden kommune.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget (L169), at Social- og Integrationsministerietvil følge de administrative virkninger for de berørte borgere, deres pårørende ogkommunerne som følge af lovændringen.Evalueringen er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandtkommunerne. Derudover er der gennemført kvalitative interview med udvalgtekommuner, botilbud, borgere og pårørende samt interesseorganisationer.Ankestyrelsen vil gerne takke alle for deres deltagelse i evalueringen.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE2
1
Sammenfatning
Ankestyrelsen har i foråret 2012 gennemført en evaluering af de ændredehandlekommuneregler på det specialiserede socialområde, der blev indført ved lov nr.550 af den 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed på det sociale område oglov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence ogfinansieringsansvar på det specialiserede socialområde).Evalueringens formål er at vurdere virkningerne af de ændrede handlekommuneregler iforhold til administrative konsekvenser.Formålet med evalueringen er også at afdække opfattelser og erfaringer på tværs afhenholdsvis kommuner, botilbud, borgere og pårørende samt interesseorganisationer iforhold til at vurdere betydningen.Således kan evalueringen samlet set danne grundlag for at vurdere, hvilken betydninglovændringen har haft for kommuner, botilbud, borgere og pårørende.Evalueringen er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandtkommunerne. Derudover er der gennemført kvalitative interview med udvalgtekommuner, botilbud, borgere og pårørende samt interesseorganisationerne DanskeHandicaporganisationer og de hjemløses landsorganisation SAND. Evalueringenskvalitative interview er afgrænset til at omfatte målgrupperne; personer med handicapog socialt udsatte borgere.Der er gennemført 35 interview, som samlet set omfatter:••••9 kommuner9 botilbud15 beboere og pårørende2 interesseorganisationer
1.1
Baggrund for evalueringen
Folketinget vedtog den 20. maj 2010 et lovforslag L 169 om ændring af lov omretssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service.Lovforslaget udmøntede aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2010.Formålet med lovændringen var at skabe sammenhæng mellem visitationskompetenceog finansieringsansvar på det specialiserede socialområde. Hvor disse før var delt mellemhandle- og betalingskommune er udgangspunktet nu, at den kommune, der betaler,samtidig har visitationskompetencen.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE3
Med virkning fra 1. august 2010 er handlekommunereglerne, jf. retssikkerhedslovens §9, stk. 7, således ændret. De ændrede regler indebærer, at en kommune forbliverhandlekommune i relation til serviceloven for borgere, der med kommunens eller andenoffentlig myndigheds medvirken visiteres til et botilbud1i anden kommune.Det fremgår af bemærkninger til lovændringen, at Socialministeriet vil følge deadministrative virkninger af lovændringen for de berørte borgere, deres pårørende ogkommunerne.På denne baggrund har Social- og Integrationsministeriet bedt Ankestyrelsen om atudarbejde en evaluering, som skal afdække konsekvenserne af lovændringen.
1.2
Evalueringens hovedkonklusion
Overordnet set viser evalueringen, at formålet med lovændringen i relation til en styrketsammenhæng mellem handleforpligtelsen og betalingsansvaret stort set er opfyldt. Detviser evalueringens resultater fra spørgeskemadelen såvel som de gennemførtekommuneinterview.Størstedelen af kommunerne i evalueringens spørgeskemadel oplyser, at overtagelsen afhandlekompetencen generelt har medført en større gennemsigtighed i forhold tilbotilbuddenes pris sammenholdt med ydelsernes indhold. På den måde har kommunernei højere grad fået et overblik over indsatsen overfor sine egne borgere. Samtidig har denstørre gennemsigtighed forbedret kommunernes muligheder for at styreudgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde.Som følge af de ændrede handlekommuneregler oplever flere af de interviewedebotilbud, at handlekommunerne i et større omfang følger op på borgernes handleplanermed henblik på at justere på de ydelser, som borgerne er visiteret til. Interviewene medbotilbuddene viser, at botilbuddene derfor har skærpet fokus på at dokumentereindsatsen overfor borgerne.De interviewede beboere har ikke oplevet, at de ændrede handlekommuneregler i praksishar haft markant betydning for deres situation i forhold til tildeling af ydelser. Det erprimært bekymringer om overgangen til den nye handlekommune, som både beboerneog de pårørende fremhæver i evalueringens interview.
___________________________________1 Botilbud efter servicelovens §§ 107-110 og § 192 (varige og midlertidige sociale boformer, forsorgshjem og krisecentre samt plejehjem), boliger efter § 115 stk. 4, jfr. § 105 stk. 2, i lov omalmenboliger m.v. (plejeboliger)+, institutioner under sygehusvæsenet, institutioner under Kriminalforsorgen eller boliger og boformer, der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer somnævnt ovenfor.Lovændringen omfatter ikke borgere, der benytter sig af fritvalgsordningen efter Servicelovens § 108 og almenboliglovens § 58a, f.eks. borgere der er visiteret til en ældre- eller plejebolig, menvælger at benytte retten til at blive visiteret til en tilsvarende bolig i en anden kommune.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE4
1.3
Evalueringens myndighedsperspektiv
1.3.1Kommunerne har i forholdsvis få sager fravalgthandlekompetencenEvalueringen viser, at lovændringen, ifølge interviewkommunerne, har været en godanledning for kommunerne til at få gennemgået deres sager og få et overblik over hvilkeborgere, de alene har haft betalingsforpligtelsen og ikke handlekompetencen for.Interviewkommunerne har i forholdsvis få sager fravalgt handlekompetencen.Kommunernes overtagelse af sagerne er primært sket af hensyn til muligheden for øgetøkonomiske styring. I de sager, hvor interviewkommunerne har afstået fra at overtagehandlekompetencen, er der typisk tale om borgere, der i en årrække har boet udenforkommunen og som følge af komplekse handicaps ikke har udsigt til at flytte tilbage tilden oprindelige opholdskommune.Svarene fra evalueringens kvantitative del giver blandt andet et overblik over antallet afborgere i botilbud, som kommunerne havde mulighed for at overtagehandlekompetencen for:•
80 kommuner oplyser, at de til sammen havde mulighed for at overtagehandlekompetencen for i alt 8.620 borgere. Heraf overtog kommunernehandleforpligtelsen for 6.889 borgere, svarende til 80 procent af borgerne. Af disseborgere fik 17 procent efterfølgende ændret i deres ydelse, og fem procent afborgerne er fysisk flyttet tilbage til den oprindelige opholdskommune
1.3.2
Kommunernes erfaringer med delegationsaftaler
Interviewkommunerne er enige om, at mulighederne for delegation, som er indeholdt ilovændringen, kan være vanskelige at administrere. Kommunerne er generelt usikre på,hvad de skal bruge af tid på at udføre en opgave for en anden kommune, samt hvad deskal tage sig betalt for det.Svarene fra evalueringens kvantitative del bekræfter, at delegationsaftaler mellemkommunerne ikke er særligt udbredt:•
En tredjedel af kommunerne har indgået delegationsaftaler svarende til seks procentaf borgerne i eksisterende sagerFem procent af kommunerne har anvendt delegation i sager oprettet efterlovændringen. Det vedrører konkret syv borgereKommunernes delegationsaftaler omfatter primært følgende områderneledsageordning, hjælpemidler og opfølgning i botilbuddene
•
•
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE5
1.3.3
Serviceniveauerne anvendes som et styringsredskab
Som følge af de ændrede regler har interviewkommunerne fået et større overblik isagerne i forhold til at tilpasse borgerens tilbud og sikre, at der ved løbende opfølgninger overensstemmelse mellem tilbud og borgerens individuelle behov. I dennesammenhæng anvender interviewkommunerne serviceniveauer som et vigtigtstyringsredskab, uanset hvilken kommune borgeren bor i.Svarene fra evalueringens kvantitative del viser, at stort set alle kommuner arbejdermed at fastsætte serviceniveauer på det specialiserede socialområde:•
62 procent af kommunerne har politisk besluttede serviceniveauer ”på alle områder”eller ”på de fleste områder” i serviceloven75 procent af kommunerne finder, at botilbuddene er blevet bedre til at beskriveindholdet i ydelserne90 procent af kommunerne finder, at der generelt er match mellem kommunensserviceniveau og indholdet af ydelserne i botilbuddene
•
•
1.3.4
Gennemsigtighed i forhold til ydelser
Ifølge interviewkommunerne har lovændringen bidraget til et øget fokus påudgiftsudviklingen. Således oplyser et flertal af interviewkommunerne, at de somkonsekvens heraf har fået nedbragt deres udgifter betragteligt. Besparelserne relaterersig til særydelser til borgere i botilbud og tilpasninger i forhold til handlekommunensserviceniveau.Blandt svarene fra evalueringens kvantitative del fremgår det, at:•
80 procent af kommunerne har tilkendegivet, at overtagelsen af handlekompetencenhar medført en større gennemsigtighed i forhold til botilbuddenes pris sammenholdtmed ydelsernes indhold. Af disse kommuner vurderer 92 procent, at det har givetdem bedre mulighed for at styre økonomien
1.3.5
Tilpasning af ydelserne til borgernes reelle behov
Alle interviewkommuner har erfaringer med borgere, som har fået tilpasset deres hjælpaf den nye handlekommune. Det skyldes eksempelvis at borgerens behov for ydelser harændret sig, eller at der er sket en tilpasning til kommunens serviceniveau.I tilfælde, hvor hjælpen er sat betragteligt ned, kan følgen være, at betalings- oghandlekompetencen overgår til den aktuelle opholdskommune.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE6
Nogle interviewkommuner er af den opfattelse, at hjælpen til enkelte borgere nedsættesuhensigtsmæssigt. Det gælder typisk borgere, der i perioder kan klare sig med mindrehjælp og støtte, for eksempel personer med en psykisk lidelse. Hvis borgeren fårtilbagefald, er det i mellemtiden den aktuelle opholdskommune, der er blevet betalings-og handlekommune.
1.3.6
Kommunernes erfaringer med mellemkommunale aftaler
For at imødegå risikoen for spekulationer i hjælpen oplyser enkelte interviewkommuner ideres egenskab som aktuel opholdskommune, at de forsøger sig med såkaldte”gentleman-aftaler”, som en måde at fastholde kommunernes handle- ogbetalingsforpligtelse overfor borgeren på.I KKR2regi arbejder interviewkommunerne desuden på at indgå aftaler om indholdet ogfastsættelsen af grundtakster, hvormed der i højere grad bliver enighed om, hvilkeudgifter der skal indgå i taksten, og hvilke udgifter der eventuelt skal betales særskilt.Evalueringens spørgeskemadel viser, at:•
42 procent af kommunerne drøfter problemstillinger mellem kommunerne iforbindelse med de årlige rammeaftaler
1.3.7
Udfordringer i forhold til mellemkommunale uenigheder
Evalueringens spørgeskemadel viser, at der på landsplan er sket en stigning iklagefrekvensen fra både borgere og kommuner som følge af de ændredehandlekommuneregler:••
En tredjedel af kommunerne vurderer, at klagefrekvensen fra borgerne er stegetTo tredjedele af kommunerne vurderer, at der er sket en stigning i klagefrekvensenfra andre kommuner57 procent af kommunerne er af den opfattelse, at grundlaget for betaling afmellemkommunal refusion – fra før 1. januar 2011 – har ført til uenigheder omhvilken kommune, der har handlekompetencen efter lovændringen
•
I de tilfælde, hvor interviewkommunerne vurderer, at hjælpen til borgeren er blevetændret uhensigtsmæssigt, efterlyser kommunerne ankemuligheder for den berørtekommune i forhold til den socialfaglige vurdering.
___________________________________KL har fem Kommunekontaktråd (KKR). KKR er det politiske møde-, debat- og koordinationsforum, hvor kommunerne i deenkelte regioner kan drøfte og lægge linjer i spørgsmål af regionalpolitisk karakter.2
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE7
1.41.4.1
Evalueringens botilbudsperspektivØget samarbejde som følge af hyppigere opfølgninger
Som følge af de ændrede handlekommuneregler oplever flere af botilbuddene, athandlekommunerne i et større omfang følger op på borgernes handleplaner i forhold tilde ydelser, som borgerne er visiteret til. I den forbindelse fremhæver flere afbotilbuddene, at samarbejdet med kommunerne for det meste fungerer godt i forhold tilat sikre, at borgerne får de nødvendige ydelser.Flere af de interviewede botilbud understreger, at som følge af handlekommunernesopfølgning, så er botilbuddenes opmærksomhed på at dokumentere og på hvordandokumentationen kan anvendes, er blevet skærpet. Det samme gør sig – ifølge deinterviewede botilbud – gældende for kommunerne. Kommunerne stiller således størrekrav til botilbuddenes dokumentation med hensyn til formål og indhold.Evalueringens spørgeskemadel viser, at:•
71 procent af driftsherrekommunerne oplyser, at de ændrede handlekommunereglerhar medført, at botilbuddene er blevet bedre til at beskrive indholdet af ydelserne
1.4.2
Enkeltsager om ændrede ydelser til beboerne
Samtlige otte botilbud i evalueringens kvalitative del giver eksempler på enkeltsager,hvor handlekommunerne har været interesseret i at justere ydelserne til borgerne somfølge af de ændrede handlekommuneregler.I denne sammenhæng nævner de interviewede botilbud blandt andet ydelser i relation tildagtilbud og transport til dagtilbud, ledsageordning og hjælpemiddelområdet, somkommunerne justerer på i forhold til deres egne borgere. Som en konsekvens heraf kander, ifølge botilbuddene, opstå en oplevelse af differentierede serviceniveauer i deenkelte botilbud blandt beboerne.Evalueringens spørgeskemadel viser, at:•
55 procent af driftsherrekommunerne oplever differentierede serviceniveauer iforhold til borgere fra forskellige kommuner
Særligt for botilbud for hjemløse – betydningen af selvmøderprincippetBegge botilbud for hjemløse, som deltog i evalueringen, fremhæver betydningen afselvmøderprincippet, som gælder på hjemløseområdet. Et af de to interviewede botilbudhar konkrete erfaringer med, at enkelte kommuner giver udtryk for, at de selv ønsker atvisitere borgerne til botilbud for hjemløse.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE8
SAND giver i interviewet udtryk for, at organisationen fortsat er bekymret for om,hvorvidt selvmøderprincippet vil bestå samtidig med at, kommunerne erfaringsmæssigthar skærpet fokus på at styre udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde.
1.51.5.1
Evalueringens borgerperspektivOvervejelser om overgangen til de nye handlekommuner
Borgerperspektivet i evalueringen omfatter interview, som afdækker både beboernes ogde pårørendes opfattelse af og erfaringer med de ændrede handlekommuneregler.Borgernes perspektiv sammenholdes med interviewet med DanskeHandicaporganisationer i nærværende sammenfatning.Fælles for samtlige beboere og pårørende er, at de i interviewene giver udtryk for, at deændrede handlekommuneregler først og fremmest gav anledning til en rækkebekymringer og usikkerheder ved udsigten til at få en ny handlekommune.For begge parter drejede det sig om bekymringer om, hvorvidt den nye handlekommuneville ændre i ydelserne efter, at kommunen tog kontakt. For enkelte af de interviewedebeboere og pårørende var det især bekymrende, at sagsbehandlingstiden i forbindelsemed at overgå til den nye handlekommune trak ud.Ingen af de interviewede beboere har dog erfaret, at de er blevet visiteret til mindrehjælp i forhold til ydelser som følge af mødet med den nye handlekommune i forlængelseaf de ændrede regler.Danske Handicaporganisationer giver ligeledes udtryk for bekymringer som følge af deændrede handlekommuneregler. Bekymringerne hos Danske Handicaporganisationer ermest af fundamental og principiel karakter. I interviewet nævner DanskeHandicaporganisationer således en række eksempler på beboere i botilbud, for hvemDanske Handicaporganisationer er af den opfattelse, at de ændredehandlekommuneregler sætter spørgsmålstegn ved beboernes fulde demokratiskemedindflydelse.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE9
2 Kommunernes opfattelse af deændrede handlekommunereglerI de følgende fem kapitler evalueres de ændrede handlekommuneregler set fra etmyndighedsperspektiv. Der er i alt gennemført interview med ni kommuner.Interviewene er gennemført i forhold til en semistruktureret interviewguide, hvorkommunerne er blevet bedt om at forholde sig til mulige administrative konsekvenser afde ændrede handlekommuneregler i forhold til fokusområder som for eksempeldelegation, opfølgning og revisitation og differentierede serviceniveauer,jf. bilag 4.I kapitlerne anvendes en række centrale begreber, som indgår i lovgivningen,jf. bilag 2.Begreberne beskrives nedenfor:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE10
Handlekompetence og betalingsforpligtelse:Lovændringen skal sikre sammenhæng i den enkelte kommune mellemvisitationskompetence (handlekompetence, det vil sige, pligten til at yde hjælp) ogfinansieringsansvaret (betalingsforpligtelse, det vil sige, betaling af borgerensydelser) på det specialiserede socialområde, hvor disse før var delt mellem handle-og betalingskommune. De ændrede regler trådte i kraft den 1. august 2010 oggælder for alle ydelser efter lov om social service til borgere, hvor den oprindeligeopholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en borger fårophold i et socialt botilbud, institution eller lignende boformer, der kan sidestilleshermed, i en anden kommune. Loven gælder herunder fra 1. januar 2011 forborgere, der før 1. august 2010 havde fået et sådant ophold.Oprindelige opholdskommune og aktuel opholdskommune:Den oprindelige kommune, er den kommune som hele tiden (det vil sige, også efterde tidligere regler) har haft betalingsforpligtelsen og som med lovændringen ogsåovertog handlekompetencen.Den aktuelle opholdskommune er den kommune, hvor borgeren aktuelt opholder sigi botilbud. Opholdskommunen har ingen betalingsforpligtelse for ydelserne efterserviceloven til borgerne og har kun i tilfælde af delegation fra den oprindeligeopholdskommune handlekompetencen.Delegation:Den oprindelige opholdskommune (nu handlekommunen) kan aftale med denaktuelle opholdskommune (bopælskommunen) at delegere hel eller delvis udøvelseaf handlekompetencen til den aktuelle opholdskommune. Dette gælder udøvelse afopgaver efter serviceloven for eksempel visitation af socialpædagogisk bistand, plejeog opfølgning på borgerens behov for ydelser. Den aktuelle opholdskommune kandog sige nej til at indgå aftale om delegation.
ResuméLovændringen har, ifølge interviewkommunerne, været en god anledning forkommunerne til at få gennemgået deres sager og få et overblik over hvilke borgere, dealene har haft betalingsforpligtelsen og ikke handlekompetencen for, og ikke mindsthvilke behov de har. Det udtaler samtlige ni kommuner, som er blevet interviewet omderes administrative erfaringer med de ændrede handlekommuneregler.Interviewkommunerne har i begrænset omfang fravalgt handlekompetencen.Kommunernes overtagelse af handlekompetencen er primært sket af hensyn til den
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE11
økonomiske styring. I de sager, hvor interviewkommunerne har afstået fra at overtagehandlekompetencen, er der typisk tale om borgere, der i en årrække har boet udenforkommunen og som følge af komplekse handicaps ikke har udsigt til at flytte tilbage tilden oprindelige opholdskommune.
2.1
Lovændringens formål
Som opfølgning på aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2010vedtog regeringen lovændringen om sammenhæng mellem visitationskompetence ogfinansieringsansvar på det specialiserede socialområde. Formålet var at givekommunerne bedre mulighed for at styre udgifterne på det specialiserede område.Den oprindelige opholdskommune forbliver fremover handlekommune efterservicelovenEn persons oprindelige opholdskommune skal forblive handlekommune i forhold tilhjælp efter lov om social service (serviceloven), når denne kommune eller en andenoffentlig myndighed har medvirket til, at den pågældende person får ophold i etsocialt botilbud eller lignende for voksne eller nærmere angivne institutioner i enanden kommune end den oprindelige opholdskommune. Den oprindeligeopholdskommune, der efter de hidtil gældende regler skal refundere en nyopholdskommunes udgifter i de nævnte tilfælde, får hermed bådehandleforpligtelsen og betalingsansvaret i forhold til personen med hensyn til hjælpefter serviceloven.Kilde: SKR nr. 9294 af 20/05/2010 Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område oglov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde).
De ændrede handlekommuneregler i forlængelse af kommunalreformenSom led i kommunalreformen har kommunerne fået ansvaret for hele det specialiseredesocialområde, herunder blandt andet voksne med handicap og udsatte grupper. Tidligerevar opgavevaretagelsen delt mellem kommuner og amter. Med placeringen af ansvarethos kommunerne fulgte således en forventning om, at den enkelte kommune ville fåbedre muligheder for, inden for rammerne af lovgivningen, at fastlægge klare rammer,vilkår og målsætninger for opgaveløsningen både i faglig og i økonomisk henseende.Baggrunden for lovændringen (nr. 550 af den 26, maj 2010) har været, at kommunernehar haft vanskeligt ved at styre udgifterne på det specialiserede socialområde. Ifølge eninterviewkommune er en del af forklaringen, at kommunerne ikke har haft detilstrækkelige redskaber til at skabe overblik over, hvilke ydelser borgerne er bevilget.Fordelingen af handlekompetencen og betalingsforpligtelsen mellem to kommuner i desager, hvor den oprindelige opholdskommune ikke havde handlekompetencen, men alene
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE12
betalingsforpligtelsen, har bevirket, at kommunerne har haft svært ved at styreudgiftsudviklingen.Endvidere påpeger en interviewkommune, at det heller ikke var ualmindeligt, atkommunerne for det første vidste meget lidt om indholdet af regningerne og for detandet kunne risikere at modtage regninger med års forskydning.Ifølge et flertal af interviewkommunerne var det årsagen til, at der blev skabt et billede,der viste et manglende økonomisk overblik i kommunerne:”Da vi i sin tid overtog det specialiserede socialområde fra amtet, overtog vi borgernealene som en regning. Det var meget sparsomt med oplysninger. Der fulgte ingenhandleplaner med, så vi vidste ikke, hvilke borgere der var tale om, og hvad de varvisiteret til. Det blev fremstillet, som om vi manglede et økonomisk overblik ikommunerne, men i virkeligheden savnede vi et reelt overblik over de borgere, vi havdeovertaget”(Social- og Sundhedsdirektør, Roskilde Kommune).Kommunernes opfattelse af lovændringenEt flertal af interviewkommunerne er enige om, at lovændringen har dannet et væsentligtgrundlag for at styre økonomien. Uden et reelt overblik over de borgere kommunen alenehavde betalingsforpligtelsen for, oplevede interviewkommunerne, at de var udenindflydelse og bare måtte betale regningen. I dag betyder sammenhængen mellemvisitationskompetencen og finansieringsansvaret, at interviewkommunerne er af denopfattelse, at de har fået større indflydelse på serviceniveauet og dermed bedremuligheder for at styre udgifterne til borgere bosat i andre kommuner:”Før lovændringen vedrørte over halvdelen af vores budget borgere udenfor kommunen.Dermed lå handlekompetencen og indflydelsen på vores økonomi i andre kommuner. Viser derfor lovændringen som et stort skridt fremad. Vi har fået bedre styr på vores sagerrent administrativt og har desuden opnået en bedre sammenhæng i forhold til opfølgningog økonomi”(Leder af Voksenhandicap, Aarhus Kommune).”Med lovændringen så vi en mulighed for at få indflydelse i forhold til de borgere vi har iandre kommuner. Nu kan vi være med til at fastsætte serviceniveauet og dermed få etbedre overblik og styre de udgifter, vi har på de af vores borgere, der bor i andrekommuner”(Handicap- og psykiatrichef, Middelfart Kommune).
2.2
Kommunernes indsatser forud for lovændringen
Flere interviewkommuner nævner, at de allerede, i forbindelse med kommunalreformenog kommunernes overtagelse af det specialiserede socialområde fra amterne, indsåbehovet for et større kendskab til de borgere de betalte for, men reelt ikke kendte. I
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE13
Skive Kommune forsøgte man så vidt muligt at overtage handlekompetencen baseret påen frivillig aftale med borgeren:”Da vi i 2006 forberedte kommunesammenlægningen, begyndte vi første gang at blandeos i handlekommunereglerne. Der, hvor vi kunne se, at der var borgere, som der skullerøres ved, forsøgte vi at få delegeret handlekompetencen. Vi havde ikke tillid til, at andrekommuner havde lige meget opmærksomhed på borgere, de ikke selv skulle betale til.Vores overtagelse af handlekompetencen beroede dengang på frivillighed, og varaftalebaseret med borgeren i centrum”(Socialchef, Skive Kommune).Et andet eksempel er Roskilde Kommune, der forud for lovændringen (nr. 550 af den 26.maj 2010) tog kontakt til samtlige af deres borgere, som var bosat i andre kommuner.Formålet var dels at afdække, hvorvidt den aktuelle opholdskommune havde udarbejdethandleplaner på de borgere, som de udskrev regninger på, og dels at kortlægge om dervar overensstemmelse mellem handleplan og udgifterne på borgeren:”Som et resultat af manglende økonomisk overblik lavede vi i 2009 en taskforce.Taskforcen var en del af visitationen bestående af to medarbejdere, der skulle besøgealle kommunens borgere i botilbud udenfor kommunen. Formålet var at finde ud af,hvilke borgere, der var tale om, og hvorvidt der forelå en handleplan. På det tidspunktkendte vi som kommune kun til betalingsdelen”(Social- og Sundhedsdirektør, RoskildeKommune).Et tredje eksempel er Aalborg Kommune, der tilsvarende nedsatte et visitationsudvalg.Udvalget havde særlig fokus borgere uanset om de var i botilbud i Aalborg Kommuneeller i andre kommuner. Formålet var at se på, hvorvidt borgerne i Aalborg Kommune fikden rette hjælp i forhold til borgerens individuelle behov – uanset aktuelopholdskommune:”Forud for lovændringen nedsatte vi i Aalborg Kommune et visitationsudvalg. Årsagen til,at vi nedsatte udvalget var oprindeligt, at det er et fantastisk dyrt område, og vi tidligtindså, at der var behov for at få styring på området. Som led i en bedre styring afområdet var visitationsudvalget med til at opkvalificere vores rådgiveres indstillinger tilbotilbuddene på tværs af det specialiserede socialområde. Politisk var der et stort ønskeom at få overblik over området og se på, hvordan området bliver administreret”(Bevillingschef, Aalborg Kommune).Erfaringer med mellemkommunal refusion – ifølge enkelte kommunerHelsingør og Frederiksberg kommuner tilkendegiver, at de allerede forud forlovændringen havde en god dialog med andre kommuner, som fremsendte årligehandleplaner på deres borgere. Derfor var opfattelsen i de to interviewkommuner, at demed lovændringen ikke opnåede en større gennemsigtighed i de enkelte sager ellerøkonomiske besparelser på det specialiserede socialområde generelt:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE14
”Man har jo talt meget om styring, men vi tror ikke på, at de andre kommuner er ude påat snyde os og tage betaling for ekstra ydelser, eller at der sidder nogle og skruer påpriserne. Vi tror på, at de andre kommuner kan forvalte handlekompetencen forsvarligt.Det er jo primært det kommunale institutionsområde, som i forvejen er underlagtøkonomiske rammeaftaler. Her er taksterne fastlagt, og det er aftalt, hvilken overheadman kan forvente”(Centerchef, Helsingør Kommune).”Uanset aftaler har vi jo altid været i stand til at tale sammen. Hvis taksten på en borgerfor eksempel er steget uforklarligt, så har der som oftest været en årsag – vi har altidfundet en løsning – det er jo det samme faglige grundlag alle kommuner arbejder ud fra”(Handicapteamchef, Frederiksberg Kommune).
2.3
Overtagelsen af handlekompetencen
Lovændringen pr. 1. august 2010 indebar, at kommunerne i perioden frem til den 30.september 2010 kunne overveje, hvorvidt de ønskede at fravælge at overtagehandlekompetencen for de af kommunens borgere, som allerede inden den 1. august2010 var bosat i andre kommuner.I eksisterende sager overtager den oprindelige opholdskommune somudgangspunkt handlepligten efter serviceloven den 1. januar 2011I de tilfælde, hvor en person inden lovens ikrafttræden den 1. august 2010 har fåetophold i et af de omfattede sociale tilbud m.v. i en anden kommune efter medvirkenfra en tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed, bliver dentidligere opholdskommune, der i dag betaler mellemkommunal refusion, somudgangspunkt handlekommune efter serviceloven fra den 1. januar 2011. Denoprindelige opholdskommune får hermed – lige som i nye sager – såvelhandlekompetencen som betalingspligten i forhold til personen med hensyn til hjælpefter serviceloven. Den oprindelige opholdskommune kan dog i perioden 1. august -30. september 2010 i konkrete sager træffe afgørelse om, at den ikke vil overtagehandlepligten, men i stedet fortsat vil betale refusion til borgerens aktuelleopholdskommune for udgifter til hjælp efter serviceloven.Kilde: SKR nr. 9294 af 20/05/2010 Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område oglov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde).
Interviewkommunerne har i forskelligt omfang fravalgt at hjemtage handlekompetencen ide eksisterende sager. Hvorvidt interviewkommunerne helt eller delvis har overtagethandlekompetencen, er indgået som et kriterium i udvælgelsen af interviewkommunerne.Formålet med dette kriterium har været at nuancere evalueringens resultater i forhold tilmyndighedsperspektivet, herunder en afdækning af kommunernes forskelligebevægegrunde for at fravælge handlekompetencen og konsekvenserne heraf.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE15
Kommunernes overvejelser om og kriterier for at overtage handlekompetencenI de tre interviewkommuner – Skive, Middelfart og Roskilde -, som overtoghandlekompetencen i alle eksisterende sager, var der først og fremmest et politisk ønskeom at få økonomisk indflydelse i forhold til samtlige af kommunens borgere udenhensyntagen til de konkrete omstændigheder omkring borgeren:”I forbindelse med lovændringen var det den overordnede beslutning i kommunen, at allesager skulle hjemtages. Begrundelsen var serviceniveauet og muligheden for at se ogfølge de borgere, som vi betaler for”(Handicap og psykiatrichef, Middelfart Kommune).I de resterende interviewkommuner foretog forvaltningerne, forud for overtagelsen afhandlekompetencen, individuelle vurderinger af, hvorvidt det var hensigtsmæssigt athjemtage handlekompetencen i de enkelte sager. Typisk har interviewkommunerneafstået hjemtagelsen af borgere, som i en årrække har været bosat langt væk frakommunen, og hvor der for eksempel som følge af borgerens komplekse handicap ikkeer udsigt til, at borgeren kan flytte tilbage til betalingskommunen:”I forbindelse med lovændringen gennemgik vi alle sagerne. De borgere vi lod blive udevar typisk borgere i § 108 tilbud, som havde boet udenfor kommunen i 15-20 år og nuhavde deres netværk og familie i opholdskommunen”(Sagsbehandler, Vejle Kommune).”Meget specialiserede sager tog vi ikke hjem ud fra den antagelse, at den aktuelleopholdskommune har en særlig myndighedsekspertise på området. For eksempel Døve-Blinde skolen i Aalborg”(Leder af Voksenhandicap, Aarhus Kommune).Blandt de to interviewkommuner, som i evalueringen betegner sig selv som en såkaldt”køberkommune”, fordi de primært køber pladser i botilbud i andre kommuner, har derydermere været en tendens til, at handlekompetencen i langt de fleste sager er forbleveti den aktuelle opholdskommune:”Frederiksberg er en ren køberkommune, og i forbindelse med lovændringen valgte vi atlade handleforpligtelsen forblive ude i stort set alle eksisterende sager. Det gjorde vi udfra den betragtning, at den aktuelle opholdskommune fortsat kunne varetage borgerenstarv – og det har vi fået bekræftet. Typisk er der tale om borgere i § 108 tilbud, som iårevis havde boet ude, og derfor ingen tilknytning har til Frederiksberg”(Handicapteamchef, Frederiksberg Kommune).”Vi er som udgangspunkt en køberkommune, og råder ikke over så mange pladser selv.Vi havde rigtigt mange overvejelser om, hvorvidt vi skulle hjemtage handleforpligtelsen isagerne eller ej. Ud fra en objektiv vurdering besluttede vi at lade handlepligten bliveude for langt de fleste borgere. Typisk var der tale om borgere, der i en årrække havdehaft ophold i længerevarende § 108 tilbud. Det var borgere med komplekse handicaps,
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE16
hvor der derfor ikke var udsigt til, at borgeren på sigt ville kunne vende hjem”(Myndighedschef, Helsingør Kommune).Borgeren flytter hjem – en forventning blandt enkelte kommunerI interviewkommunerne er der en forventning om, at overtagelsen af handlekompetencenkan medvirke til, at borgeren på et tidspunkt også rent fysisk vender tilbage til denoprindelige opholdskommune. Med overtagelsen af handlekompetencen finderinterviewkommunerne, at de bedre kan følge borgerens situation, og enten på sigttilbyde et lignende botilbud i kommunen, eller medvirke til at borgeren flytter hjem iegen bolig:”De sager, vi endte med at hjemtage, vedrører typisk borgere med psykiske lidelser,hvor vi kan se, at der med tiden vil være sandsynlighed for, at vi selv kan tilbyde demnoget her i Helsingør. Ofte er der tale om unge borgere, der typisk befinder sig i etmidlertidigt tilbud, og som stadig har deres netværk og familie i Helsingør, og derforogså har udtrykt, at de på sigt ønsker at vende hjem” (Centerchef, Helsingør Kommune).”Med lovændringen har vi fået en ny tilgang i forhold til borgere på forsorgshjem. Nuopsøger vi borgerne på forsorgshjem, og hjælper dem med at komme videre, så de ikkebliver ved med at cykle rundt fra forsorgshjem til forsorgshjem, men at de rent faktiskfår en fast bolig og hjælp til det. Vi har gjort det, fordi vi har fundet ud af, at det kosterrigtig mange penge at have borgere boende på forsorgshjem”(Socialchef, SkiveKommune).”Vi vil gerne kunne tilbyde vores egne borgere et tilbud her i kommunen. Vi er megetoptaget af den faglige udvikling og inddragelse af den nyeste viden på området. Vi er såstore nu, at vi har den faglighed, der skal til for at lave egne tilbud. Vi skal for eksempelvæk fra de dyre enkeltmandstilbud. Borgeren skal på en institution, hvor der er et fagligtmiljø, og her kan borgeren sagtens få en individuel behandling”(Social- ogSundhedsdirektør, Roskilde Kommune).Klarhed om borgernes egentlige handlekommuneEn konsekvens af den tidligere opdeling mellem handlekommune og betalingskommunehar vist sig at være, at mange betalingskommuner, forud for lovændringen, ikke harværet opmærksomme på at skaffe den fornødne dokumentation, som viser, hvorvidtkommunen rent faktisk er betalingsforpligtet.Nogle interviewkommuner påpeger, at de i forlængelse af lovændringen har konstateret,at de har betalt for borgere, der ikke var deres. Lovændringen har således givetanledning til mere klarhed i sagerne:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE17
”Vi er stødt på sager, hvor vi har tænkt, hvor kom den refusionspligt fra? Vi har fundetsager, som ikke er vores – vi kan garanteret stadig finde sager frem, hvor vi ikke skalbetale”(Juridisk sagsbehandler, Skive Kommune).”Og så er der dem, der ikke er omfattet af lovændringen. Der var en del forvirring istarten omkring de borgere, der er omfattet af fritvalgsordningen3. De er jo ikkeomfattet, men manglende dokumentation har gjort det vanskeligt at se og skabtedermed forvirring”(Myndighedschef, Vejle Kommune).Et tredje eksempel på uklarhed om borgerens tilhørsforhold er de borgere, som er flyttetmellem flere kommuner. Her kan der opstå tvivl om, hvem der har handlekompetencen,hvis forholdene omkring flytningen er mangelfuldt dokumenteret. Interviewkommunerneudtaler, at det før lovændringen var et udbredt fænomen, at kommunerne i forbindelsemed en borgers flytning oversendte hele sagen. Undervejs kan historikken derfor væregået tabt:”Når borgeren begynder at flytte mellem kommunerne opstår udfordringen – hvem harhandleforpligtelsen? Hvem har hjulpet borgeren med at flytte - er det den kommune,hvor borgeren sidst havde ophold, eller er det den kommune, der betaler udgifterne?”(Centerchef, Helsingør Kommune).
___________________________________Borgere, der opfylder betingelserne for at blive optaget i et botilbud efter § 108 eller § 192 i serviceloven eller til at blivevisiteret til en bolig for ældre og personer med handicap efter almenboligloven har ret til frit at vælge mellem sådanne boliger.Vælger borgeren at flytte fra et tilbud til et tilsvarende i en anden kommune, har opholdskommunen ret til refusion efter § 9c,stk. 4. Flytningen er ikke omfattet af § 9, stk. 7 og således ikke berørt af lovændringen.3
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE18
3 Kommunernes erfaringer meddelegationsaftalerResuméInterviewkommunerne er enige om, at mulighederne for delegation, som er indeholdt ilovændringen, er vanskelige at administrere. Generelt ønsker kommunerne hverken atdelegere handlekompetencen eller udføre delegation for andre kommuner. Begge tilfældeopfattes som en administrativ udfordring for kommunerne. Interviewkommunernepointerer, at der ligger en udfordring i at tilpasse handlekommunens serviceniveau til enborger, som er bosat i en aktuel opholdskommune med et andet serviceniveau.Endvidere opfatter interviewkommunerne delegation som et tilbageskridt i forhold tilovertagelsen af handlekompetencen.Dog vurderer interviewkommunerne, at det giver god mening at anvende delegation iforbindelse med ledsagerordning og hjælpemidler. Ifølge interviewkommunerne fordrerledsagerordningen, at der er en person i nærmiljøet, der er tilknyttet ordningen. Påhjælpemiddelområdet har det betydning, at der ligeledes findes en reparatør inærmiljøet. For eksempel i forbindelse med reparationer af kørestole og lifte, som eressentielle for, at borgerne kan fungere i hverdagen.
3.1
Fravalg af delegation
Som led i overtagelsen af handlekompetencen har kommunerne fået mulighed for atanvende delegation.Kommunalt samarbejde i forhold til delegationI de tilfælde, hvor den oprindelige opholdskommune bliver handlekommune efterserviceloven, kan kommunen efter aftale med borgerens aktuelle opholdskommunehelt eller delvis delegere udøvelsen af alle eller nogle af sine opgaver efter loven tilborgerens aktuelle opholdskommune. De ændrede regler nødvendiggør under alleomstændigheder, at de to involverede kommuner vedrørende en borger indgår i etkonstruktivt samarbejde med henblik på at sikre helhed i indsatsen over forborgeren.Kilde: SKR nr. 9294 af 20/05/2010 Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område oglov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde).
Interviewkommunerne opfatter imidlertid muligheden for at delegere indsatsen til denaktuelle opholdskommune som et tilbageskridt, idet de ændrede handlekommunereglernetop har givet kommunerne indblik i de sager, hvor de før kun var betalingsforpligtet.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE19
Kommunerne er især opmærksomme på, hvordan det stiller dem i forhold til udførelsenog, hvorvidt ydelsen er i overensstemmelse med deres serviceniveauer:”Når vi ikke anvender delegation, skal det ses ud fra en rå styringsbetragtning. Vi har jomyndighedsansvaret i sager oprettet efter lovændringen. Derfor vil vi også være tætterepå og se, hvad sker helt ned i borgerens sag”(Handicapteamchef, FrederiksbergKommune).”Når vi ikke anvender delegation, er det fordi, vi ikke vil tilbage til den situation, hvor visidder tilbage med det økonomiske ansvar uden handlekompetencen – det ønsker manikke overordnet set. Vi ønsker styring i forhold til økonomien og vores serviceniveau. Ipraksis kan vi ikke forvente at andre kommuner følger vores serviceniveau i forbindelsemed delegation” (Handicap-og psykiatrichef, Middelfart Kommune).
3.2
Mulige udfordringer i forhold til delegation
Umiddelbart efter lovens ikrafttræden anmodede en del kommuner om delegation, menfik efterfølgende afslag. Typisk fordi de aktuelle opholdskommuner var usikre påprisfastsættelsen ved udførelsen af delegation. I dag fremhæver flere afinterviewkommunerne, at de fortsat ikke tager sig betalt for at administrere delegation:”Når andre kommuner siger nej til delegation, skyldes det jo også det administrativearbejde, der følger med. Hvad koster det at udføre opgaven i ren timebetaling? Så skalder sendes regninger, og vi skal føre regnskab. Hvad bruger vi af tid på det? På denmåde ligger der en ekstra administrativ opgave indover. Plus det, at vi skal varetage denfaktiske opgave”(Handicap- og psykiatrichef, Middelfart Kommune).”Vi er ikke stødt på, at kommunerne tager sig betalt for det, de laver for os. Vi havdeellers forventet, at der ville komme et udspil, men det er der ikke. Vi går stadig og venterpå, hvornår det går op for kommunerne, at de kan afregne hos hinanden for den tid, derbruges på administration for andre kommuner. På den anden side er vi også selv usikrepå, hvor meget vi kan opkræve for vores administrative sagsbehandlingstid. Hvad kosterdet for eksempel at delegere, hvis den aktuelle opholdskommune skal bruge timer på atbesøge borgeren og vurdere behovet for en kørestol”(Handicapteamchef, FrederiksbergKommune).Et andet forbehold, som en af interviewkommunerne fremhæver i forbindelse med atdelegere indsatsen til andre kommuner, er det faktum, at den oprindeligeopholdskommune ved delegation fortsat har myndighedsansvaret, i forhold til deafgørelser den aktuelle opholdskommune træffer, og derfor skal behandle eventuelleklager over den aktuelle opholdskommune:”Hvis jeg delegerer kompetencen til opholdskommunen, som træffer afgørelse i en givensituation og borgeren efterfølgende klager, skal klagen stiles til mig som
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE20
handlekommune. Så skal jeg behandle klagen, selvom jeg hverken kender sagensomstændigheder eller har truffet afgørelsen”(Juridisk Konsulent, Herning Kommune).Delegation og differentierede serviceniveauerDen primære årsag til, at interviewkommunerne ikke delegerer opgaver til den aktuelleopholdskommune, er som nævnt, overvejende ønsket om at have indflydelse på desager, hvor kommunen har fået handlekompetencen. På den anden side ønskerkommunerne heller ikke at tage imod delegation, fordi det som oftest besværliggøres af,at delegationen skal udformes i overensstemmelse med handlekommunens egnefastlagte serviceniveauer. Nogle interviewkommuner siger således nej, uden hensyntagentil om delegation ville være hensigtsmæssigt for borgeren:”Da lovændringen først var vedtaget, fik vi en masse henvendelser fra kommuner omdelegation. Vi holdt en række møder, men intet er blevet til noget – de trak deresansøgninger tilbage. Det var så komplekst! Kompleksiteten bestod i, at vi skulle forholdeos til deres serviceniveauer på hele servicelovens område og forholde det til borgerensbehov. Vi skulle med andre ord udføre handlekommunens arbejde – vel at mærke ioverensstemmelse med deres serviceniveauer. Og hvad skal vi så have for atadministrere det – det endte med at alle kommuner trak sig”(Myndighedschef, HelsingørKommune).Omvendt er der en opfattelse i de interviewkommuner, hvor serviceniveauet endnu ikkeer endeligt defineret, at det kan være vanskeligt at delegere til andre kommuner, når desom handlekommune ikke kan sige hvilket serviceniveau, der skal lægges til grund:”I øjeblikket er det vanskeligt at lave delegationsaftaler med andre kommuner, når viblandt andet ikke har udformet vores egne serviceniveauer på papir. Vi kan ikke måle,hvorvidt borgeren får det, vi mener, borgeren skal have – og det er jo det, der ligger ihele den økonomiske styringsstrategi, og det bliver en øvelse”(Handicapteamchef,Frederiksberg Kommune).Erfaringer med refusion som følge af delegationIfølge interviewkommunerne er det ikke kun kommunernes forskellige eller manglendebeskrivelser af serviceniveauer, der gør det vanskeligt at anvende delegation. Når det iandre tilfælde også bliver problematisk, er det blandt andet fordi kommunerne kan bliveuenige om regelgrundlaget for bevillingen af hjælpemiddel. Det kan for eksempel væreuenigheder om, hvorvidt en lift skal finde anvendelse som et hjælpemiddel efterserviceloven eller som et arbejdsredskab under Arbejdsmiljøloven i forhold til en konkretborger. I sidste ende kan der således opstå uenigheder i forbindelse med selveafregningen:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE21
”I forlængelse af problematikken omkring mellemkommunal refusion har vi, som aktuelopholdskommune, oplevet, at vi som led i delegationsaftalen har bevilget en personliftefter servicelovens § 112. Efterfølgende har vi udbedt os om refusion frabetalingskommunen, som har nægtet at betale. Betalingskommunen påpeger, at enpersonløfter er et produkt affødt af arbejdsmiljøhensyn, og derfor skal betales af denaktuelle opholdskommune til personalet. Begge love kan jo anvendes, men det kan væreproblematisk at udrede, hvem der har ret, når handlekompetencen påhjælpemiddelområdet er delegeret til os”(Teamleder for hjælpemidler, MiddelfartKommune).Delegationsaftaler i regionalt rammeregiI et forsøg på at løse udfordringer med delegation, drøfter kommunerne i forbindelsemed de årlige rammeaftaler, hvordan der kan udformes delegationsaftaler.
Klare aftaler om delegation i Region MidtjyllandKommunekontaktrådet (KKR) i Region Midtjylland anbefaler, at kommunerneforpligter sig til at modtage hel eller delvis delegation af handlekompetencen, når enanden kommune ønsker det. Kommunerne i regionen har derfor indgået en aftaleom at tage imod delegation fra hinanden i regionen. I den forbindelse er der iregionalt rammeregi aftalt fælles procedurer for delegation herunder indgået aftalerom ensartet administration og vilkårene for honorering af den deraf følgendeadministrative opgave:”I rammeaftaleregi har vi her i Region Midtjylland aftalt spillereglerne for, hvad viskal betale hinanden for at udføre delegation”(Chef af Voksenhandicap, AarhusKommune).”I Region Midtjylland har vi indgået en gentleman-aftale om, at vi skal sige ja tildelegation. Der er i regionen udarbejdet skabeloner og priser påadministrationsomkostninger”(Socialchef, Skive Kommune).Kilde: Juridisk Konsulent, Herning Kommune.
3.3 Kommunernes erfaringer med at delegereområderne ledsageordning, hjælpemidler og dagtilbudTil trods for at interviewkommunerne finder det vanskeligt at anvende delegation, giverdet ifølge interviewkommunerne god mening i forhold til borgere med ledsagerordninger,hjælpemidler og behov for støttet beskæftigelse, hvor den geografiske afstand har enbetydning.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE22
Fordele ved at delegere ledsageordningenIfølge interviewkommunerne skal en ledsager som udgangspunkt helst findes inærområdet. Hvis borgeren bor langt fra handlekommunen, er det derfor mesthensigtsmæssigt at delegere opgaven til den aktuelle opholdskommune, som kan hjælpeborgeren med at finde en ledsager:”Vi har delegationsaftaler på ledsagerordningen, for den er vanskelig at administrere påafstand. Enten udpeger borgeren selv en ledsagerperson, eller også stiller vi en person tilrådighed, men det er bøvlet, hvis borgeren bor i den anden ende landet. Så er det bedre,at den kommune, der har lokalkendskab til de personer, der er til rådighed, rekrutterer.Det er desuden også svært at føre tilsyn med ledsagerordningen på tværs af landet”(Chef af Voksenhandicap, Aarhus Kommune).”Hvis vi ikke kan delegere opgaven, skal vi selv ansætte dem i andre kommuner, menhvor finder vi en ledsager i en anden kommune for et par timer. Vi vil gerne bevilge ogbetale, men det er svært for os at finde den rette person i borgerens aktuelleopholdskommune. Omvendt bruger vi også tid på at finde ledsagere til borgere, der harophold i Middelfart Kommune. Her er det os, der bruger tid og ressourcer på det, men viføler ikke, at vi kan sende en regning, på den tid vi bruger”(Pædagogisk Konsulent,Middelfart Kommune).Delegation på hjælpemiddelområdet i forhold til borgerneDe fleste interviewkommuner har delegationsaftaler på hjælpemiddelområdet, fordi demener, at det er mest hensigtsmæssigt, at både personalet og en reparatør er tæt påborgeren. Hermed kan borgeren hurtigere få hjælp i tilfælde af reparationer oganskaffelser af nye hjælpemidler:”Man skal kende en borger ret præcist, før man kan gå ind og foretage en fagligvurdering og se, om borgeren er berettiget til et hjælpemiddel. Det er jo tit komplekseforløb. Her kan vi ikke fjernstyre sagerne. Problematikken dukker akut op, og så har detstor betydning med kendte ansigter. Det er det ene. Det andet er, at disse sager oftekræver/forudsætter en hyppig opfølgning, hvis hjælpen skal tilrettelæggeshensigtsmæssigt”(Teamleder for hjælpemidler, Middelfart Kommune).”Det kan blive rigtig omstændeligt, hvis kompetencen til at bevilge hjælpemidler ikke erdelegeret. Hvis der for eksempel er tale om behov for små reparationer på kørestole, såskal vi i princippet tage af sted og lave dem eller transportere dem hjem og leveretilbage. Det er omkostningsfyldt og tager lang tid”(Sagsbehandler, Herning Kommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE23
Tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet i forbindelse meddelegationPå beskæftigelsesområdet går det tværkommunale samarbejde desuden på tværs afforvaltninger. Hvis en borger har brug for støttet beskæftigelse, jf. servicelovens § 103,vil det derfor være oplagt at delegere opgaven til den aktuelle opholdskommune, så de isamarbejde med deres beskæftigelsesforvaltning kan afsøge mulighederne for støttetbeskæftigelse:”Hvis vi for eksempel har en borger i et midlertidigt tilbud her i kommunen, har vi et tætparallelt forløb med vores beskæftigelsesindsats og kender området så godt, at vi kanvære med til at gå ind og pege på en helhedsorienteret løsning. Jeg har for eksempel enborger, der bor i Holstebro og har brug for beskyttet beskæftigelse efter servicelovens §103. Jeg kender ikke tilbudene i Holstebro, og ved derfor ikke hvad, der vil være detbedste for ham, men det er mig der har handlekompetencen”(Socialrådgiver, HelsingørKommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE24
4
Borgere omfattet af lovændringen
Som et supplement til evalueringens kvalitative del, har Ankestyrelsen på vegne afSocial- og Integrationsministeriet udsendt et spørgeskema til samtlige af landets 98kommuner. Formålet er at give et samlet overblik over, hvor mange borgere de ændredehandlekommuneregler berører. 85 kommuner har besvaret spørgeskemaet.ResuméDe 85 kommuner, der har deltaget i evalueringen, oplyser, at de pr. 31. december 2011 ialt havde 22.895 borgere i botilbud. Heraf boede 47 procent i botilbud uden forhandlekommunen.Samlet set overtog kommunerne handlekompetencen for 80 procent af de borgere, somvar i botilbud i andre kommuner, og berørt af de ændrede handlekommuneregler. Iforlængelse heraf fik 17 procent af disse borgere ændret i ydelsen og fem procentflyttede tilbage til deres oprindelige opholdskommune som led i en revisitation.I forbindelse med overtagelsen af handlekompetencen blev der i en tredjedel afkommunerne indgået delegationsaftaler for seks procent af borgerne. I nye sageroprettet efter lovændringen har kun fem procent af kommunerne anvendt delegation.Konkret vedrører det syv borgere.Kommunernes delegationsaftaler vedrører primært følgende tre områder:•••
Hjælpemidler,opfølgning i botilbuddene ogledsageordningen.
4.1
Kommunernes samlede antal borgere i botilbud4
De 85 kommuner, der har deltaget i evalueringen havde i alt 22.895 borgere i botilbud. Iknapt halvdelen af sagerne (10.813 svarende til 47 procent) var borgerne i botilbud udenfor handlekommunen,jf. tabel 4.1.
___________________________________4
Spørgsmål der vedrører kommunernes antal borgere i botilbud forud for lovændringen, er opgjort pr. 31.12.2011.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE25
Tabel 4.1Kommunernes samlede antal borgere i botilbudAntalBorgere i botilbud i handlekommunenBorgere i botilbud uden for handlekommunenI alt12.08210.81322.895Procent5347100
Note: Af de 85 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, har 16 kommuner angivet et skøn for antal borgere i botilbud ikommunen, og 24 kommuner har angivet et skøn for antal borgere i botilbud uden for kommunen.
Det skal imidlertid bemærkes, at 16 kommuner har angivet et skøn for antal borgere ibotilbud i kommunen, og 24 kommuner har angivet et skønsmæssigt antal borgere ibotilbud uden for kommunen. Der er således en vis usikkerhed med hensyn til validitetenaf de indberettede oplysninger herom.Endvidere skal det bemærkes, at ikke alle borgere i botilbud uden for handlekommunennødvendigvis var omfattet af de ændrede handlekommuneregler. Det gælder borgere,der bor i botilbud udenfor kommunen, men som er omfattet af fritvalgsordningen, ogdermed ikke er omfattet af lovændringen5.En fremstilling af besvarelserne fra de enkelte kommuner, viser, hvor stor en andel afkommunens borgere i botilbud, der er i botilbud udenfor kommunen i forhold tilkommunens samlede antal borgere i botilbud,jf. figur 4.1
___________________________________5 Borgere, der opfylder betingelserne for at blive optaget i et botilbud efter § 108 eller § 192 i serviceloven eller til at blivevisiteret til en bolig for ældre og personer med handicap efter almenboligloven har ret til frit at vælge mellem sådanne boliger.Vælger borgeren at flytte fra et tilbud til et tilsvarende i en anden kommune, har opholdskommunen ret til refusion efter § 9c,stk. 4. Flytningen er ikke omfattet af § 9, stk. 7 og således ikke berørt af lovændringen.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE26
Figur 4.1Andel af borgere i botilbud uden for kommunen i forhold til det samlede antalborgere i botilbudProc ent1101009080706050403020100-2004006008001.0001.2001.4001.6001.8002.000
Borgere i botilbud
Figuren antyder en tendens til, at jo færre borgere en kommune samlet set har ibotilbud, desto større er andelen af borgere i botilbud udenfor kommunen.
4.2
Kommunernes overtagelse af handlekompetencen
I sager oprettet før den 1. august 2010 overtog den oprindelige opholdskommune pligtentil at yde hjælp efter serviceloven pr. 1. januar 2011 (handlekompetencen) overfor de afkommunens borgere, som boede i et botilbud i andre kommuner. I perioden 1. august2010 til 30. september 2010 kunne den oprindelige opholdskommune imidlertid beslutteikke at hjemtage handlekompetencen, og i stedet vælge fortsat alene at værebetalingskommune for borgere i botilbud i andre kommuner.Af besvarelser fra 80 kommuner fremgår det, at kommunerne tilsammen havde mulighedfor at overtage handlekompetencen for 8.620 borgere i forbindelse med de ændredehandlekommuneregler. Heraf overtog kommunerne handlekompetencen for 6.889borgere og fravalgte dermed at overtage handlekompetencen for 1.731 borgere. Detsvarer til, at kommunerne overtog handlekompetencen for 80 procent af borgerne, hvorde havde mulighed for det, og fravalgte handlekompetencen i de sidste 20 procent.Figur 4.2 viser, hvordan andelen af borgere, som kommunen valgte at overtagehandlekompetencen for, fordeler sig i de 80 kommuner.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE27
30 kommuner har overtaget handlekompetencen for alle borgere i botilbud i andrekommuner (100 procent). I de resterende 50 kommuner overtog kommunenhandlekompetencen for mellem 13 og 99 procent af de borgere, hvor de havde mulighedfor at overtage handlekompetencen.Figur 4.2Procentandel af borgere, som kommunerne overtog handlekompetencen forKommuner3530252015105013-20 %21-40 %41-60 %61-80 %81-99 %100%
Andel af borgere som kommunen har overtaget handlekompetenc en forNote: 80 kommuner har besvaret spørgsmålet
Figuren viser, at et flertal af kommunerne har overtaget handlekompetencen for mellem81 – 100 procent af borgerne i botilbud i andre kommuner.
4.2.1Ændring i borgerens ydelse, hvor kommunen harovertaget handlekompetencenSom led i overtagelsen af handlekompetencen har de fleste kommuner eksempler påsager, hvor de efterfølgende har ændret borgerens ydelse.Set på tværs af kommunerne, udgjorde andelen af borgere, der fik ændret i ydelsen iforlængelse af overtagelsen af handlekompetencen højest 10 procent i halvdelen af dekommuner, der har besvaret spørgsmålet. Heraf har 16 kommuner slet ikke ændret iydelserne til borgerne,jf. figur 4.3.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE28
Figur 4.3Procentandel af borgere, som har fået ændret deres ydelse i de enkeltekommunerKommuner25
20
15
10
5
0Ingen1-10 %11-20 %21-30 %31-40 %41-50 %Over 50 %
Andel af borgere der har fået ændret ydelsenNote: 75 kommuner har besvaret spørgsmålet.
De 75 kommuner oplyser, at de tilsammen har overtaget handlekompetencen for 6.846borgere. Heraf har 1.074 borgere fået ændret ydelsen efter overtagelsen. Det svarer til,at 17 procent af de borgere, som de 75 kommuner overtog handlekompetencen for, fikændret ydelsen efter den 1. august 2010.16 kommuner har slet ikke ændret i ydelserne til de borgere, de har overtagethandlekompetencen for. Modsat har en enkelt kommune ændret ydelserne for 105 af de109 borgere for hvem, kommunen overtog handlekompetencen.To kommuner bemærker i spørgeskemaet, at den primære årsag til at kommunerne harændret i ydelsen er, at borgerens behov for hjælp har ændret sig, hvortil kommunen vedovertagelse af handlekompetencen har justeret i borgerens tilbud. De to kommuneropfatter således ikke lovændringen som en direkte årsag:”Indsatsen er ændret som følge af, at borgeren ikke kunne rummes i nuværende tilbudog havde behov for en mere indgribende foranstaltning i et enkeltmandsprojekt med flereressourcer”(Frederikssund Kommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE29
”En eventuel ændring af ydelsen i forhold til den enkelte borger er sket på baggrund afændringer i borgerens forhold og er ikke foranlediget af lovændringen”(StevnsKommune).Borgere der fysisk er flyttet hjem til handlekommunen80 kommuner har svaret på, hvor mange af de borgere, som kommunen har overtagethandlekompetencen for, der som følge heraf, er flyttet tilbage til deres oprindeligeopholdskommune.De 80 kommuner har tilsammen overtaget handlekompetencen for 6.889 borgere. Herafer 343 borgere eller fem procent flyttet som følge af overtagelsen. Det svarer til, at der ihver kommune i gennemsnit er flyttet fire borgere hjem, som kommunen har overtagethandlekompetencen for.Figur 4.4 viser, hvor stor en andel af borgerne – i de enkelte kommuner, der iforlængelse af kommunernes overtagelse af handlekompetencen er flyttet tilbage til denoprindelige opholdskommune.Figur 4.4Andel af borgere, som er flyttet tilbage til den oprindelige opholdskommune.Kommuner30
25
20
15
10
5
0Ingen1-5 %6-10 %11-15 %16-20 %Over 20 %
Andel af borgere, der er fysisk hjemtagetNote: Figuren er baseret de 80 kommuner.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE30
27 kommuner har ingen borgere, der i forlængelse af kommunens overtagelse afhandlekompetencen er flyttet tilbage. Fire kommuner6har hver 20 borgere, der er flyttettilbage. Det er det højeste antal borgere, der er flyttet som følge af lovændringen.I en enkelt kommune har overtagelsen af handlekompetencen medført, at tre ud af defire borgere, som kommunen har overtaget handlekompetencen for i forbindelse medlovændringen, er flyttet tilbage.I to kommuner, hvor borgerne er flyttet, bemærker kommunerne i spørgeskemaet, atdet i flere tilfælde beror på et ønske fra borgeren selv om at flytte hjem:”Vi har kun hjemtaget borgere som selv har ytret ønske om at flytte tilbage tilkommunen”(Allerød, Kommune).”Vi har fire, der ønsker at komme tilbage til kommunen, hvor vi arbejder på en mulighed.Derudover arbejder vi på at motivere et par borgere, hvor vi ikke skønner tilbuddet i dagpasser til deres behov”(Hedensted Kommune).
4.2.2
Delegationsaftaler og overtagelse af handlekompetencen
Som led i at overtage handlekompetencen har knap en tredjedel af kommunerne aftaltdelegation med den aktuelle opholdskommune,jf. tabel 4.2.Tabel 4.2Har kommunen aftalt delegation i forbindelse med at overtagehandlekompetencen?AntalJaNejI alt265985Procent3169100
19 af de 26 kommuner, der har aftalt delegation i forbindelse med at overtagehandlekompetencen, har angivet, hvor mange sager det drejer sig om.De 19 kommuner har tilsammen overtaget handlekompetencen for 2.209 borgere. Herafhar kommunerne aftalt delegation i forbindelse med 128 borgere, hvilket svarer til seksprocent.
___________________________________6
København, Hillerød, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn kommuner
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE31
Kommunernes delegationsaftaler er i prioriteret rækkefølge indgået på følgende treområder:•••
Hjælpemidler,opfølgning i botilbuddene ogledsageordningen.
Nedskrevne delegationsaftaler med de aktuelle opholdskommunerI forbindelse med kommunernes mulighed for at anvende delegation, er det denoprindelige opholdskommunes retningslinjer, der skal følges, når den aktuelleopholdskommune ved delegation er bemyndiget til at varetage opgaver efterserviceloven i forhold til borgere.Som det fremgår af tabel 4.3 har stort set alle de kommuner, der har indgået aftalerogså nedskrevne delegationsaftaler. 81 procent af disse kommuner har således indgåetskriftlige aftaler om delegation i forbindelse med overtagelsen af handlekompetencen.Tabel 4.3Anvender kommunen nedskrevne delegationsaftaler med de aktuelleopholdskommuner?AntalJaNejUoplystI alt214126Procent81154100
Note: Tabellen er baseret på de 26 kommuner, der har aftalt delegation, jf. tabel 4.2.
4.3
Erfaringer med delegation efter lovændringen
75 kommuner har til sammen angivet, at de har visiteret 1.127 borgere til et botilbududen for kommunen efter den 1. august 2010.Et fåtal af kommunerne anvender delegation i forbindelse med sager oprettet efterlovændringen. I alt drejer det sig om fire kommuner,jf. tabel 4.4.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE32
Tabel 4.4Har kommunen aftalt delegation i forbindelse med visitation til et botilbududen for kommunen?AntalJaNejUoplystI alt478284Procent5932100
Tre af de fire kommuner, der har aftalt delegation i forbindelse med visitation til etbotilbud uden for kommunen har angivet, hvor mange sager det drejer sig om. De trekommuner7har tilsammen visiteret 18 borgere til et botilbud uden for kommunen efterlovændringen. Heraf har de tre kommuner i syv sager aftalt delegation i forbindelse medvisitation til et botilbud uden for kommunen.Kommunernes delegationsaftaler i nye sager er i prioriteret rækkefølge indgået påfølgende tre områder:•••
Opfølgning i botilbuddene,hjælpemidler ogledsageordningen.
Tre af de fire kommuner som har aftalt delegation har ligeledes nedskrevne aftaler medde aktuelle opholdskommuner,jf. tabel 4.5.Tabel 4.5Anvender kommunen nedskrevne delegationsaftaler med de aktuelleopholdskommuner?AntalJaNejI alt314Procent7525100
Note: Tabellen er baseret på de fire kommuner, der har aftalt delegation i forbindelse med visitation til et botilbud uden forkommunen, jf. tabel 4.4.
___________________________________7
Dragør, Solrød og Fanø kommuner.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE33
5
Kommunernes fokus på opfølgning
ResuméFor flertallet af interviewkommunerne har lovændringen medført en øget mulighed forstyring af indsatsen på det specialiserede socialområde. Ifølge kommunerne er enpræcisering af serviceniveauerne således blevet et vigtigt styringsredskab i forhold til attilrettelægge og tilpasse hjælpen, uanset hvilken kommune borgerne bor i.Stort set alle kommuner arbejder med at fastsætte serviceniveauer på det specialiseredesocialområde. I dag har 62 procent af kommunerne, politisk besluttede serviceniveauer”på alle områder” eller ”på de fleste områder” i serviceloven.Overblik og gennemsigtighed i sagerne har desuden givet interviewkommunernemulighed for at tilpasse borgerens tilbud og sikre, at der ved løbende opfølgning eroverensstemmelse mellem ydelser og borgerens individuelle behov.Tre ud af fire kommuner vurderer, at botilbuddene er blevet bedre til at beskriveindholdet i ydelserne. 90 procent af kommunerne er af den opfattelse, at der generelt ermatch mellem kommunens serviceniveau og indholdet af ydelserne i botilbuddene.Interviewkommunernes mulighed for at tilrettelægge indsatsen, skaber i højere gradsammenhæng mellem ydelser og borgerens individuelle behov. Samtidig har det bådeskærpet kommunernes interesse for at få beskrevet serviceniveauet og opsætte mål ogsucceskriterier for borgerne ved hjælp af voksenudredningsmetoden (VUM). Parallelthermed er der fundet et holdningsskifte sted, som fokuserer på mindre indgribendehjælp.
5.1
De ændrede regler som styringsredskab
I flere interviewkommuner har lovændringen medført, at serviceniveauer i dag er blevetet vigtigt styringsredskab for handlekommunen i forhold til at tilrettelægge og justerehjælpen til borgerne uanset hvilken kommune, de bor i:”Lovændringen giver bedre mulighed for at følge serviceniveauet for alle borgere, så derikke gøres forskel. I dag har vi bedre mulighed for at gennemføre kommunensserviceniveau uanset om borgerne får tilbud i Aarhus eller en anden kommune”(Sekretariatschef, Aarhus Kommune).”Vi har mødt borgere, der har fået ydelser, som vi ikke mener, er nødvendige. Foreksempel ekstra støtte i døgntilbud. Vi har efterfølgende været ude at revisitere, og harsat timerne ned, og det mener jeg bestemt, vi kan forsvare fagligt. Det har vi gjort, ogsammenlignet med egne borgere i Herning, som heller ikke har fået den ekstrastøtte. Deter vores serviceniveau”(Sagsbehandler, Herning Kommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE34
5.1.1
Kommunernes retningslinjer og serviceniveauer
I evalueringens kvantitative del fremgår det, at 62 procent af kommunerne iundersøgelsen har politisk besluttede serviceniveauer ”på alle områder” eller ”på defleste områder” på det specialiserede socialområde,jf. tabel 5.1.Tabel 5.1I hvilken udstrækning har kommunen politisk besluttetserviceniveauer/kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde?AntalPå alle områderPå de fleste områderPå enkelte områderSlet ikkeI alt2231221085Procent26362612100
Det fremgår desuden af bemærkningerne til spørgeskemaet, at flere kommuner pånuværende tidspunkt er i gang med at beslutte serviceniveauerne inden for et eller flereområder af serviceloven, så de i løbet af 2012 har serviceniveauer på hele despecialiserede socialområde. Halvdelen af de kommuner, som tilkendegiver, at de ”sletikke” har politisk besluttet serviceniveauer, er ved at udarbejde serviceniveauerne. En afkommunerne i spørgeskemaet bemærker følgende:”Beskrivelser af serviceniveauet er under udarbejdelse. Der er udarbejdet etydelseskatalog for samtlige §§ og tilbud, som p.t. har været til debat offentligt. Detforventes, at kommunen politisk godkender 1. udkast til et serviceniveau primo junimåned 2012 og efter høring i Handicaprådet m.v. regner vi med, at serviceniveauet den1. oktober kan ligge klart”(Frederikssund Kommune).
5.2
Gennemsigtighed i sager
Før lovændringen kunne betalingskommunen anmode borgeren om at se sagsakternemed henblik på at følge op. Enkelte interviewkommuner fremhæver, at praksis harværet, at den oprindelige opholdskommune automatisk har sendt papirsagen til denaktuelle opholdskommune og efterfølgende ”bare” betalt. I Herning Kommune har mansåledes ikke vurderet, at det var hensigtsmæssigt at følge en sag:”Vi har hele tiden haft mulighed for at se i sagen, men det har vi ikke gjort. Vi har ikkevurderet, at det var hensigtsmæssigt at følge sagerne. Derfor blev det først opdaget medlovændringen, at der var borgere, som for eksempel var visiteret til et større antal timer,end vi har beskrevet med vores serviceniveau”(Sagsbehandler, Herning Kommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE35
”Vi har flere eksempler på, at vi har betalt for særydelser, som har været overflødige.Forud for lovændringen accepterede vi i langt højere grad indstillinger fra botilbuddeneom særydelser. Ydelser der typisk blev tilkendt i bedste mening, men som ud fra etfagligt perspektiv efterfølgende har vist sig at være overflødige. Borgerens problemer hari flere tilfælde vist sig ikke at kunne godtgøre de ekstra ydelser – det handler om rigtigmange penge, som vi har betalt for ekstra ydelser”(Bevillingschef, Aalborg Kommune).Som tidligere nævnt har Skive Kommune forsøgt at overtage handlekompetencen i desager, hvor man for eksempel vurderede, at der skulle ændres i indsatsen. Alligevel eropfattelsen Skive Kommune, at lovændringen i dag har medvirket til en størregennemsigtighed, som generelt har skabt balance mellem pris og handleplanen forborgeren, så det matcher kommunens serviceniveau i de sager, hvor kommunen før kunhavde betalingsforpligtelsen:”Med de nye regler kan vi både angribe faglighed og pris og det har haft stor betydning.Nu kan vi se, om der er balance mellem pris og handleplan – så det matcher voresserviceniveau. Borgere bliver ikke længere holdt kunstigt oppe på et for højtstøtteniveau. Nu er der skabt ordentlighed, og det er lige for alle”(Socialchef, SkiveKommune).
5.2.1
Botilbuddenes beskrivelser af indholdet i ydelserne
I forlængelse af kommunernes overtagelse af handlekompetencen, er der kommet fokuspå botilbuddenes beskrivelser af indholdet i ydelserne.Tre ud af fire kommuner, som har besvaret evalueringens spørgeskema tilkendegiver, atbotilbuddene i de aktuelle opholdskommuner ”i høj grad” eller ”i nogen grad” beskriverindholdet af ydelserne i tilfredsstillende grad,jf. tabel 5.2.Tabel 5.2Oplever kommunen, at botilbuddene i de aktuelle opholdskommuner beskriverindholdet af ydelserne i tilfredsstillende grad?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt26219285Procent273222100
I bemærkningerne til spørgeskemaet noterer kommunerne, at arbejdet med at fåbeskrevet indholdet af ydelserne på botilbuddene i øjeblikket er i proces, som løberparallelt med de krav, som stilles fra borgerens handlekommune. Dog mener flerekommuner, at der er et stort behov for, at botilbuddene bliver bedre til at målrette
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE36
beskrivelserne i forhold til den pædagogiske handleplan på borgeren. En kommunebemærker følgende i spørgeskemaet:”Indholdet af ydelserne bliver sjældent beskrevet præcist. Der skal arbejdes målrettetmed dette fremover i forhold til de pædagogiske handleplaner”(Halsnæs Kommune).Match mellem serviceniveauer og indholdet af ydelserne i botilbuddene90 procent af kommunerne er af den opfattelse, at der generelt er match mellemkommunens serviceniveau og indholdet af ydelserne i botilbuddene,jf. tabel 5.3.Tabel 5.3Erfarer kommunen, at der generelt er match mellem kommunensserviceniveau og indholdet af ydelserne i botilbuddene?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejUoplystI alt96742385Procent1179524100
I den forbindelse bemærker en kommune i spørgeskemaet, at lovændringen jo netop hargjort det muligt løbende at afstemme kommunens serviceniveau med det enkeltebotilbuds ydelser:”Generelt arbejder vi på at få nedbragt serviceniveauet på steder uden for kommunenseget regi, så det matcher kommunens politisk vedtagne serviceniveau”(Faaborg-MidtfynKommune)Gennemgang af sager og eventuel tilpasning af ydelserInterviewkommunerne betegner overtagelsen af handlekompetencen som en reelanledning til et større stykke oprydningsarbejde. Rent administrativt har de flesteinterviewkommuner ansat en medarbejder til at gennemgå samtlige sager og få etoverblik over de borgere, de nu har overtaget handlekompetencen i forhold til. Der erblevet afsat ressourcer til at indhente og gennemgå handleplaner på borgerne forderefter at besøge borgeren og tage stilling til, hvorvidt borgeren befinder sig i ethensigtsmæssigt tilbud, og om der er overensstemmelse mellem tilbud og pris:”Der er ingen tvivl om, at der med lovændringen er fulgt en masse administrativeudfordringer, herunder at handlekommune og botilbud skal finde et niveau, som begge ertilfredse med. Det altafgørende i den situation er, at vi formår at sætte os ind i borgerensliv og finde ud af, hvad der er af konkrete problemstillinger og udfordringer. Ud fra det
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE37
kan vi så træffe en individuel afgørelse”(Handicap- og psykiatrichef, MiddelfartKommune).”I dag besøger vi alle vores borgere og udreder dem på ny. Hvad er deres behov – er dei rette tilbud, og til den rigtige pris? Vi har fundet borgere, der er i rette tilbud, og hvorprisen er i orden. Her har vi ikke behov for andet end opfølgning, når borgerens behovforandrer sig. Modsat har vi fundet eksempler på, at borgeren med tiden har udviklet sig,men at tilbuddet ikke er blevet justeret derefter”(Social- og Sundhedsdirektør, Roskildekommune).Kommunal kontinuitet i opfølgningenParallelt med overtagelsen af handlekompetencen og gennemgangen af sagerne, udtalerflere interviewkommuner, at de har en forventning om, at sagsbehandleren vil få enstørre betydning i forhold til en kommunal kontinuitet i opfølgningen og en meremålrettet indsats:”Efter lovændringen og dermed samlingen af handlepligt og økonomi i samme kommuneer der kommet mere fokus, som betyder, at borgere i højere grad bliver mødt af enkommunal sagsbehandler, der interesserer sig for deres sag”(Handicap- ogpsykiatrichef, Middelfart Kommune).”I langt de fleste botilbud er borgeren berettiget til den hjælp, der ydes, men til gengældmangler der i mange tilfælde en mere målrettet indsats, så borgeren på sigt også opnåren forbedring. Derfor går jeg ind og ser på, hvordan vi kan inddrage borgeren. Og detbliver der virkelig taget positivt imod – både i botilbuddet og hos de pårørende. Borgerneselv har i mange tilfælde svært ved at forholde sig til deres egen situation. De borgereder kan, reagerer utroligt positivt, når de møder en sagsbehandler som mig, der tagermedejerskab for deres liv og spørger ind til, hvad de vil”(Sagsbehandler, VejleKommune).”Det er et godt princip: at beslutning og økonomi følges ad. Det giver kontinuerlighed. Påhandicapområdet kommer mange af sagerne fra børne- og familieafdelingen til os. Vi kanhjælpe dem videre i tilbud i andre kommuner. Når opholdet ophører, og de vender hjem,vil de have oplevet en kontinuitet i gennem forløbet, hvor Skive Kommune hele tiden harhaft handlekompetencen”(Socialchef, Skive Kommune).Administrative udgifter i forbindelse med at følge opFlere interviewkommuner er erfaringsmæssigt af den opfattelse, at overtagelsen afhandlekompetencen i nogle tilfælde kan betyde flere udgifter rent administrativt.Sagsbehandlerne bruger for eksempel administrative ressourcer på at tage rundt i landetog besøge borgerne for ved selvsyn at få et indtryk af borgernes funktionsniveau:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE38
”Jeg har været ude og afstemme handleplaner og beslutte, hvad der skal arbejdes videremed i forhold til borgernes udvikling. Alternativt har jeg været ude og udrede borgere,hvis der i forvejen ikke lå en handleplan”(Sagsbehandler, Vejle Kommune).”For os har lovændringen medført en forøgelse af de administrative ressourcer i form afmere rejseaktivitet. Vi besøger alle, for med selvsyn at se på om der er noget, der skalrettes op, mens de har været væk. Overtagelsen af handlekompetencen betyder, at vi idag for eksempel skal helt til Hjørring for at følge op. Det medfører, at en to-timersopfølgning nu tager en hel dag, så på den måde er det en forøgelse af de administrativeomkostninger”(Socialrådgiver, Helsingør Kommune).Middelfart Kommune nævner desuden som en administrativ udfordring, atsagsbehandlerne i handlekommunerne i dag skal forholde sig til en række forskelligebotilbud i andre kommuner i modsætning til før, hvor de kun havde ansvaret forkommunens egne botilbud:”For os er det en administrativ udfordring, at vores borgere er spredt geografisk. Førkunne en sagsbehandler koncentrere sig om et botilbud, hvor de desuden kendterammerne og ikke mindst ledelsen. I dag skal de bruge tid på at besøge flere forskelligebotilbud, som de ikke kender på forhånd”(Pædagogisk konsulent, Middelfart Kommune).I Frederiksberg Kommune oplever sagsbehandlerne, at de fortsat bliver inviteret med tilhandleplansmøder, selvom de bevidst har frasagt sig handlekompetencen. Dette kosterekstra administrative ressourcer - ikke mindst i rejseomkostninger:”Vi oplever at blive inviteret med til opfølgningsmøder i større udstrækning, end vi havderegnet med. Usikkerhed i kommunerne betyder, at der i nogle tilfælde fortsat er et ønskeom at have betalingskommunen med til bords, når der træffes afgørelser. Lige nu løser viproblemet ved, at vi beder botilbuddet om at fremsende handleplan, så beslutter vi, omvi vil bruge administrative ressourcer på tage af sted”(Handicapteamchef, FrederiksbergKommune).
5.3
Fokus på ydelser og borgernes individuelle behov
Med overtagelsen af handlekompetencen vurderer interviewkommunerne, at de i langthøjere grad kan skabe sammenhæng mellem ydelser og borgerens individuelle behov.Foruden en vurdering af, hvorvidt tilbuddene er i overensstemmelse medhandlekommunens serviceniveau, har lovændringen således også givet kommunernemulighed for at tilrettelægge en kontinuerlig opfølgning og løbende vurdere borgerensbehov for hjælp:”Det er ikke kun et spørgsmål om serviceniveau, men også om borgerens behov. Og detvil nogle måske opleve som en serviceforringelse. I stedet er der tale om etholdningsskifte. Før snakkede vi om permanente løsninger. I dag er målet, at få flere
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE39
borgere i egen bolig, og det kan måske opleves som en serviceforringelse, men jeg vilunderstrege, at der ikke er tale om en forringelse, men en tilpasning af borgerens tilbud”(Myndighedschef, Vejle Kommune).Casebeskrivelser – voksenudredningsmetodenI flere interviewkommuner betyder muligheden for i højere grad at styre indsatsen på detspecialiserede socialområde, at der samtidig er en politisk interesse for at få beskrevetkommunens serviceniveau, og hvilke ydelser kommunen tilbyder. Aalborg og Roskildekommuner anvender eksempelvis Deloittes voksenudredningsmetode (VUM)8:”Vi er i gang med at implementere voksenudredningsmetoden (VUM), hvor vi benytterDeloitte som konsulent. Formålet med implementeringen af VUM er for det første, atopnå et politisk vedtaget serviceniveau på området botilbud. For det andet at få etfællessprog både på myndighedsområdet og i udførerledet. Hermed forventer vi at få etrigtig godt redskab, som vi kan bruge til at afdække borgernes behov i relation til denindsats, der skal ydes”(Bevillingschef, Aalborg Kommune).Roskilde Kommune mener ikke, at det specialiserede socialområde egner sig tilkvalitetsstandarder. Kommunen mener i stedet, at det handler om at vurdere deborgernes individuelle behov. VUM-modellen bruges derfor i stedet til at opsætte mål ogsucceskriterier efter:”Vores politiske vision her i kommunen er hjælp til selvhjælp. Vi mener, det er vigtigt athave fokus på de individuelle behov og borgerens udvikling”(Social- ogSundhedsdirektør, Roskilde Kommune).
___________________________________VUM har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen – med udgangspunkt i denenkelte borger. Metoden skal også styrke styringen af området, ved bedre ledelses- og styringsinformation, samt økonomiskeovervejelser i sagsbehandlingen. Der kan læses mere om VUM på Socialstyrelsens hjemmeside.8
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE40
Voksenudredningsmetoden – et værktøj til at støtte op om borgerensudviklingI Roskilde Kommune anvendes VUM til at opsætte mål og succeskriterier. På den mådekommer der fokus på borgerens kompetencer, som der skal arbejdes med i forhold til atudvikle den enkelte borger.”Lise er udviklingshæmmet og har altid boet hjemme. Da hun fylder 20 år, ønskerforældrene, at kommunen finder et botilbud til hende. Vi gennemgår Lises ressourcer ogkompetencer, og ender i stedet med at visitere hende til en botræningsenhed i en villa for 4unge mennesker, hvor hun skal lære at bo for sig selv.Et år senere beslutter Lise sig for, at hun vil besøge sin søster, der bor i udlandet –forældrene er måbende. Rejsen forløber godt, og da hun kommer hjem, har hun fået mod påat bo i egen lejlighed. Det er et godt eksempel på, hvordan vi i Roskilde Kommune ansporerde unge til at bruge deres kompetencer, så kan de selv kan klare flere ting selv, og detvokser de med. De fleste vil jo gerne klare sig selv”(Social- og Sundhedsdirektør, RoskildeKommune).
Kommunernes overvejelser om forebyggelse og rehabilitering i forbindelse medde ændrede reglerInterviewkommunerne tilkendegiver, at øgede overvejelser og initiativer om forebyggelseog rehabilitering, hvor hjælp til selvhjælp udgør et væsentligt grundlag, går fint i spændmed både de ændrede handlekommuneregler, kommunernes fastsættelse afserviceniveauer og de faldende økonomiske udgifter.De faldende økonomiske udgifter skyldes, ifølge interviewkommunerne, både et størreoverblik over, hvad der betales for, i forhold til borgerens reelle behov og enholdningsændring i forhold til, hvad der er godt for borgeren, og hvad borgeren har rettil. Sagt på en anden måde er man for eksempel i Roskilde Kommune blevet mereopmærksomme på, at kommunerne kan tage aktivt stilling til de borgere, hvor de nubåde har handle- og betalingsforpligtelsen. Det er en proces, hvor sagsbehandlerne skallære at have mere fokus på selvhjælp:”Det er en modnings- og kompetenceudviklingsproces, som vores sagsbehandlere ogsåskal gennemgå. Det er jo først i de senere år, at der er kommet fokus på selvhjælp,hvordan du kan inddrage borgeren aktivt i egen hverdag. For der er ingen tvivl om, atdet er et meget bedre liv for borgeren med hjælp til selvhjælp”(Social- ogSundhedsdirektør, Roskilde Kommune).”I dag kan vi med hyppigere tilsyn og opfølgning løbende følge borgerens ændrede ogindividuelle behov for hjælp, og i sidste ende medvirke til mindre indgriben i borgerens
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE41
hverdag. For eksempel hvis vi medvirker til udslusning til egen bolig frem for ophold i etdøgntilbud”(Sagsbehandler, Vejle Kommune).Tættere opfølgning – når der er behovNogle interviewkommuner har desuden indført hyppigere tilsyn og opfølgning, hvormedde løbende følger borgerne behov for ydelser. På den måde opnår kommunerne etkonkret indblik i borgerens behov for eksempelvis særydelser, eller hvorvidt borgerneoverhovedet befinder sig i rette botilbud:”Nu hvor vi har overtaget handleforpligtelsen, ønsker vi at lave en tæt opfølgning ogopstille udviklingsmål der, hvor det giver mening, og hvor der er noget at arbejde med.Der ligger et markant økonomisk incitament hos handlekommunen i dag i forhold til atforetage hyppigere tilsyn og opfølgning. Når vi i dag kommer ud på botilbuddene, har vilangt bedre mulighed for at medvirke til, at tilbudet tilpasses den enkeltes behov. Detkan vi spare mange penge ved – især hvis vi kan få reduceret særydelserne. Dem vil vigerne væk fra.”(Sagsbehandler, Vejle Kommune).”Muligheden for en kontinuerlig opfølgning betyder for eksempel, at vi kan følge enhjerneskadet. Hvis borgerens tilstand ikke er stationær kan vi løbende vurdere, omborgeren er det rigtige sted eller, om skal vi flytte borgeren”(Handicapteamchef,Frederiksberg Kommune).I Helsingør Kommune understreges det dog, at sagsbehandleren fortsat kun harkapacitet til at besøge stederne en gang om året, og derfor fortsat anvender botilbuddetsvurderinger:”Lovændringen har ikke medført hyppigere besøg – det er der ikke afsat ressourcer til. Vihar fortsat kun kapacitet til at besøge stederne en gang om året, så vi bliver stadig nødttil at lytte til bostederne, hvad er borgerens behov og betale. Efterfølgende kan vi såstille kritiske spørgsmål ved vores opfølgning, men langt hen ad vejen er borgerne såspecielle og komplicerede, at de skal have nogle specielle indsatser. Vi kan ikke sige nej.Vi kan ikke styre det, for vi har ikke et tilbud der matcher det, som vi kan hjemtage til”(Myndighedschef, Helsingør Kommune).Mere målrettet hjælp fremoverPå længere sigt forventer flere af interviewkommunerne at følge borgernes behov iforhold til en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af ydelserne. Hermed vil der – ifølgekommunerne – være større fokus på at afstemme borgernes ressourcer og behov forhjælp.Flere interviewkommuner påpeger, at de ændrede handlekommuneregler i dag betyder,at kommunerne forventer et større fokus på den faglige vinkel set i lyset af den
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE42
økonomiske styring på området. Og set i den sammenhæng er der en forventning til ikommunerne, at de med en mindre indgribende hjælp fortsat kan spare penge ikommunerne, uden det nødvendigvis stiller borgeren dårligere i forhold til ydelser ogbehov:”Vi har formået at effektivisere uden at det er gået ud over den faglige kvalitet. Vi harfået flere henvendelser fra pårørende, som stiller spørgsmålstegn ved vores revisitering.Typisk tror de pårørende, at vi alene revisiterer af økonomiske årsager, men det gør viikke. Vores sagsbehandlere ser på om borgeren er i det rigtige faglige tilbud ud fra deresbehov, men tilbuddet skal selvfølgelig samtidig være økonomisk rentabelt”(Social- ogSundhedsdirektør, Roskilde Kommune).”Vi er i en situation, hvor vi har brugt rigtig meget energi på at styre vores økonomi. Nuer vi der, hvor vi skal til at se på fagligheden. Handleplaner skal være meretidsbegrænsede, og vi skal forpligte os til at arbejde mere udviklingsorienteret. Vi skalarbejde med effektmål og definere succeskriterier. Hvis det handler om, at manden selvskal lære at skrælle kartofler, så skal det ske indenfor en given tid eller med givneressourcer. Lykkedes det ikke, skal vi stille spørgsmålstegn ved, om stedet er gode noktil at løse opgaven, eller om vi har matchet tilbudet forkert. Det giver en hel andendynamik og nogle helt andre muligheder. Det gælder om at få borgeren selvkørende medmindst mulig indgreb”(Socialchef, Skive Kommune).Ændrede ydelserLovændringen har som nævnt givet kommunerne et incitament til at gå ind i denstyringsmæssige del – økonomisk såvel som fagligt, og dermed sikre at borgerne får denrette hjælp og opfølgning. Ifølge interviewkommunerne kommer det blandt andet også tiludtryk ved at målrette indsatsen i botilbuddene:”Vi skal blive bedre til lave vores egne tilbud, så vi på sigt for eksempel kan opgive dedyre enkeltmandstilbud. Før var det sygehuset, der placerede fysisk handicappede oghjerneskadede, hvis de ikke kunne komme hjem. I dag ligger ansvaret i kommunerne. IRoskilde kommune laver vi derfor vores egne tilbud”(Social- og Sundhedsdirektør,Roskilde Kommune).I Frederiksberg Kommune, som i dag primært er en ”køberkommune” er der paralleltmed lovændringen truffet beslutning om at lave egne tilbud. Dels for at styrkenærhedsprincippet, men også for at opnå en større grad af selvforsyning.”Parallelt med lovændringen har vi igangsat en masterplan på handicap-socialpsykiatriområdet som handler om udbygning af tilbuddene. Det er vores strategifremover at være mere selvforsynende og ikke forblive en ren køberkommune. Både iforvaltningen og politisk er der bred enighed om, at vi skal være mere selvforsynende.De økonomiske rammevilkår er på sigt usikre, og derfor er det rart at have sit eget. Det
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE43
er alt andet lige en fordel at være driftsherre for egne borgere”(Handicapteamchef,Frederiksberg Kommune).Rammeaftaler om at udvikle tilbudRammeaftalerne skal – ifølge en af interviewkommunerne, ikke kun ses som etstyringsredskab i forhold til at fastsætte ydelser, men i stigende grad også som et forumtil at udvikle tilbuddene til borgerne:”Det gode ved rammeaftalen er muligheden for at få lavet et udviklingsrum i regionen,hvor kommunerne kan dele deres viden. Vi er en af de kommuner i regionen, der erlængst fremme, og vores viden er især vigtig blandt de små kommuner i regionen, somfår en enkelt ny borger engang i mellem”(Social – og Sundhedsdirektør, RoskildeKommune).
5.4
Lovændringen i forhold til andre lovområder
De ændrede handlekommuneregler relaterer sig til serviceloven. Interviewkommunernetilkendegiver, at samarbejdet med forvaltninger i andre kommuner, for eksempel påbeskæftigelses- og sundhedsområdet, kan være en udfordring. Især når det drejer sigom at sikre den samlede indsats over for borgerne.Det kan for eksempel indebære, at borgerne har to handlekommuner. Den oprindeligeopholdskommune i forhold til serviceloven og den aktuelle opholdskommune i forhold tiløvrige lovområder. Interviewkommunerne påpeger, at det handler om, at samarbejdeomkring en samlet indsats overfor borgerne. Også – ifølge interviewkommunerne – somen konsekvens af lovændringen.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE44
Det tværkommunale samarbejde kan medvirke til en helhedsorienteretløsningI Helsingør Kommune er sagsbehandlerne opmærksomme på, at det er vigtigt at etablere etsamarbejde med borgerens aktuelle opholdskommune for dermed at sikre enhelhedsorienteret løsning for borgeren.”Morten har tidligere været på et ophold i Sønderborg, men det gik ikke, så han måtte vendetilbage til Helsingør. Det fungerer ikke for Morten at bo i Helsingør, hvor han har en brogetfortid. Morten har ADHD og er mentalt retarderet. Desuden er han voldsomt udadreagerendebåde verbalt og fysisk, hvilket har medført en række uvenskaber. Morten vil derfor gernetilbage til Jylland, hvor ingen kender hans fortid. Vi har fundet et tilbud til ham i Herning.Udfordringen for os som handlekommune er nu - udover at få ham etableret i botilbuddet - atetablere et samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen i Herning. Det er rigtig vigtigt, atMorten ikke bare får lov til at gå og passe sig selv, for så vil hans negative adfærd begynde ataccelerere. Derfor er det en stor og vigtig opgave, at jeg finder det rigtige støttetilbud tilMorten sammen med beskæftigelsesforvaltningen i Herning”(Sagsbehandler, HelsingørKommune).
Serviceloven set i sammenhæng med det tværkommunale samarbejdeInterviewkommunerne er af den opfattelse, at udfordringerne ved det tværkommunalesamarbejde, kan være de gråzoner, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt det er denoprindelige eller den aktuelle opholdskommune, der har handlekompetencen. Er der foreksempel tale om kørsel, tandpleje eller en sundhedsfaglig indsats, er det den aktuelleopholdskommune, der skal handle jf. sundhedsloven. Det betyder, at kommunen somikke har handlekompetencen alligevel skal behandle sager for borgere, som de reeltaldrig kommer til at kende, fordi opfølgningen i forhold til serviceloven ligger ihandlekommunen.”Vi bliver inviteret med til møder ved udslusning fra psykiatrisk behandling – det er delsunder sundhedsloven, men det skaber usikkerhed om, hvornår vi skal møde op sombopælskommune, eftersom det jo er handlekommunen, der skal handle jf. serviceloven.Det er selvfølgelig ikke mange sager, men i de tilfælde der er, skal det gå stærkt.Borgeren skal hjem fra hospitalet, og så kan vi ikke vente på handlekommunen møderop, men reelt er det jo ikke vores problem”(Handicap og psykiatrichef, MiddelfartKommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE45
6 Kommunernes fokus påudgiftsudviklingenResuméIfølge interviewkommunerne har lovændringen bidraget til et øget fokus påudgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde generelt. Et flertal afinterviewkommunerne har efterfølgende fået nedbragt deres udgifter i forhold til ydelsertil borgerne. Besparelserne relaterer sig blandt andet til særydelser til borgere i botilbud.Besparelserne skal – ifølge de interviewede kommuner som handlekommuner – også sesi lyset af, at kommunerne har tilpasset deres respektive serviceniveauer.Evalueringens kvantitative del viser, at:•
80 procent af kommunerne oplyser således, at overtagelsen af handlekompetencenhar medført en større gennemsigtighed i forhold til botilbuddenes pris og indholdet afde relaterede ydelser. Heraf vurderer 92 procent af kommunerne, at det har givetdem bedre mulighed for at styre økonomien
Alle interviewkommuner har erfaringer med borgere, som har fået nedsat deres hjælp afden oprindelige opholdskommune. I de tilfælde, hvor hjælpen er nedsat til et vist niveau,har de aktuelle opholdskommuner konkrete erfaringer med, at de overtager betalings- oghandlekompetencen for borgeren.Evalueringens kvantitative del viser, at:•
57 procent af kommunerne oplyser, at grundlaget for mellemkommunalrefusion – frafør 1. januar 2011 – har ført til uenigheder om, hvilken kommune der harhandlekompetencen efter lovændringen
6.1
Håndtering af udgiftsudviklingen
Kommunernes overtagelse af handlekompetencen, og dermed ansvaret for denpersonrelaterede opfølgning har, ifølge et flertal af interviewkommunerne, medført enbedre styring af udgiftsudviklingen i forhold til ydelser på det specialiseredesocialområde.Kommunernes muligheder for at styre udgiftsudviklingen relaterer sig blandt andet tilsærydelser til borgere i botilbud og justeringer i forhold til handlekommunernesserviceniveauer. En af interviewkommunerne fremhæver et eksempel på etenkeltmandstilbud, hvor der har været tale om væsentlige besparelser:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE46
”Vi har fået ryddet op, men det er jo ikke på standardforløbene, som udgør 90 procent afsagerne. Her er taksterne fastlagt via rammeaftalen, men i de resterende 10 procent afsagerne har vi sparet penge. Primært fordi vi har vurderet, at særydelserne ikke harværet i overensstemmelse med borgerens behov. Det er ikke kun besparelser, der erhentet i forhold til vores serviceniveau, men efter min opfattelse har der været sager,som har fået lov at ligge og udvikle sig uhensigtsmæssigt. Det gælder for eksempel etenkeltmandsprojekt, hvor vi har halveret udgifterne fra 5 mio. kr. til 2,5 mio. kr. ved atreducere døgnopdækningen af en voldsdømt udviklingshæmmet”(Chef afVoksenhandicap, Aarhus Kommune).
6.1.1
Handlekommunernes økonomistyring
I evalueringens kvantitative del fremgår det, at 80 procent af kommunerne tilkendegiver,at overtagelsen af handlekompetencen har medført en større gennemsigtighed i forholdtil pris og ydelsernes indhold,jf. tabel 6.1Tabel 6.1Har kommunens overtagelse af handlekompetencen medført en størregennemsigtighed i forhold til botilbuddenes pris sammenholdt med ydelsernes indhold pådet specialiserede socialområde?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt274112585Procent3248146100
I spørgeskemaet fremgår det, at flere kommuner bemærker, at lovændringen har satfokus på indholdet af ydelserne i botilbuddene. En kommune bemærker således:”Der har været opfølgning i alle hjemtagne sager, og der er foretaget kvalitetssikring afindsatsen”(Furesø Kommune).Blandt de kommuner der tilkendegiver, at overtagelsen af handlekompetencen harmedført en større gennemsigtighed, vurderer 92 procent, at det har givet dem bedremulighed for at styre økonomien,jf. tabel 6.2.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE47
Tabel 6.2Hvis kommunens overtagelse af handlekompetencen har medført en størregennemsigtighed i forhold til botilbuddenes pris sammenholdt med ydelsernes indhold,har det da givet bedre mulighed for at styre økonomien?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt16464268Procent246863100
Øvrige overvejelser om udgiftsudviklingenAlle interviewkommunerne giver desuden udtryk for, at et økonomisk overblik på detspecialiserede socialområde i høj grad også handler om systematisk at afstemmemellemkommunale betalinger. Interviewkommunerne nævner blandt andet flere fordeleved at have etableret økonomiske it-systemer i forhold til at registrere regningerfremsendt løbende henover året.De såkaldte ”køberkommuner”, Helsingør og Frederiksberg kommuner, udtaler begge, atde forud for lovændringen havde et grundigt indblik i de ydelser, som kommunen betaltefor. Derfor understreger begge kommuner, at de i mindre grad har opnået økonomiskebesparelser som følge af lovændringen:”På det år der er gået, kan vi ikke mærke nogen økonomisk ændring. Vi har altid haftgodt styr på det refusionsmæssige – forstået på den måde, at vi har en medarbejder, deren gang om året har skrevet til de andre kommuner og spurgt om de ville være venligeat sende os en handleplan på borgeren. De har ikke pligt til at gøre det, men har gjortdet for det gode samarbejdes skyld”(Myndighedschef, Helsingør Kommune).”Vi har altid haft styr på økonomien ved hjælp af fakturakontrol. IT-systemer harbestemt gjort det nemmere for os at styre og koble økonomi og faglighed, men det er joikke et resultat af lovændringen. Vi føler os ikke særlig berørt af lovændringen”(Handicapteamchef, Frederiksberg Kommune).
6.2
Kommunernes opfølgning på ydelser til borgerne
Alle interviewkommuner har i deres egenskab som aktuel opholdskommune erfaringermed borgere, som har fået ændret i ydelserne af den oprindelige opholdskommune. I detilfælde, hvor hjælpen er under et vist niveau, overgår betalings- og handlekompetencentil den aktuelle opholdskommune.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE48
Ankestyrelsen har truffet principafgørelser, hvoraf det fremgår, hvornår den oprindeligeopholdskommune som følge af en nedsættelse af hjælpen ikke længere er forpligtet til atbetale refusion til den aktuelle opholdskommune,jf. bilag 2.Konsekvenser af de ændrede ydelser – fremhæver enkelte kommunerI de tilfælde, hvor hjælpen ikke længere kan sidestilles med et botilbud, så kankommunens handlekompetence bortfalde, jf. § 9, stk. 7 i retssikkerhedsloven og bilag 2om lovgrundlag og principafgørelser. I den forbindelse tilkendegiver et par afinterviewkommunerne, hvordan de opfatter, at udmålingen af hjælpen til borgeren kanligge i en gråzone, som betyder, at myndighedsansvaret for borgeren overgår til denaktuelle opholdskommune:”Der var en gråzone, hvor vi skulle tage stilling til om borgerens støtte kunne sidestillesmed en boform. Vi fandt borgere med så lavt et støtteniveau, at det egentlig ikke var os,der skulle betale refusion. Der har også været rigtig mange nævnssager, fordi dermangler klare linjer for, hvornår ikke længere er forpligtet til at betale refusion. Vi savnerdialog med de andre kommuner. Straks vi er uenige, sender vi sagen i nævnet frem forat løse problemet kommunerne imellem. Det er fordi, vi er usikre, og synes sagen kan gåbegge veje, og så vil ingen af os give os, for der er jo typisk tale om meget dyre borgere”(Juridisk konsulent, Herning Kommune).”En tidligere nedsættelse af § 85 støtten af den aktuelle opholdskommune har medvirkettil, at borgere er blevet borgere der, hvor de bor. Det har vi ikke kunnet gennemskue før,fordi vi bare fik tilsendt regningen, og ikke kunne forholde os til sagen. Overtagelsen afhandlekompetencen har i andre tilfælde bevirket, at vi nu har sat støtteniveauet ned tildet serviceniveau vi har i Aarhus Kommune. Efterfølgende har vi trukket voresrefusionstilsagn tilbage og dermed også handlekompetencen”(Chef for Voksenhandicap,Aarhus Kommune).Et par af interviewkommunerne hævder, at de har konkrete erfaringer med, at der inogle tilfælde spekuleres bevidst i hjælpen til borgerne. Problemet kan bestå i, athandlekommunen bevidst sætter hjælpen ned for at undgå refusionsforpligtelsen – udenat forholde sig til borgerens livssituation og konkrete behov for støtte:”Vi har oplevet problemer med borgere, hvor vi før lovændringen var handlekommune.Efter handlekompetencen er flyttet tilbage til den oprindelige opholdskommune, harborgeren for eksempel fået nedsat støtten fra 20 timer til tre timer. Den nyehandlekommune er dermed ikke længere forpligtet til at yde refusion. I stedet skal visom aktuel opholdskommune overtage betalingen og handlekompetencen overforborgeren. Vi mener ikke, at vurderingen har været rigtig, men udelukkende spekulation.Og typisk betyder det jo, at vi med tiden igen er nødsaget til at sætte hjælpen op, mennu er det jo os, der skal betale”(Juridisk sagsbehandler, Skive Kommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE49
”Vi har eksempler på, at en kommune hjælper borgeren med at flytte, hvorefter desænker støtten til under 15 timer og ophæver refusionsforpligtelsen – borgeren overgårmed andre ord til os. Vi opdager med tiden, at borgeren har brug for mere hjælp end 15timer, men nu er det os der er betalings- og handlekommune”(Bevillingschef, AalborgKommune).Casebeskrivelser – borgere med en psykisk lidelse i egen boligBorgere som typisk befinder sig i den såkaldte ”gråzone”, hvor hjælpen kan nedjusteres,hvormed betalings- og handlekompetencen overgår til den aktuelle opholdskommune, erifølge et par af interviewkommunerne, typisk borgere med en psykisk lidelse. Denoprindelige opholdskommune ”lokker” borgere med, at de sagtens kan bo i egen bolig.Problemet opstår ofte - ifølge interviewkommunerne – når borgeren selv ønsker at flytte iegen bolig uden at have et realistisk billede af, hvad det indebærer af konsekvenser. Ofteer det borgere, der i perioder kan klare sig med mindre hjælp og støtte. Hvis borgerenfår et tilbagefald, er det i mellemtiden den aktuelle opholdskommune, der er blevetbetalings- og handlekommune, og som nu skal udrede borgeren på ny:”Vi oplever, at svage borgere bliver lokket med, at de sagtens kan bo i egen bolig. Når dekommer i egen bolig udfases hjælpen typisk, og vi bliver ny handlekommune. Ofteoplever vi, at borgeren har fået bevilliget mindre hjælp, end hvad der erhensigtsmæssigt, så på et tidspunkt stiger deres behov for hjælp igen, men så er det os,der skal betale og udrede borgeren på ny”(Sagsbehandler, Vejle Kommune).”Vi har en borger, som af den tidligere handlekommune er blevet vurderet til tre timersstøtte om ugen i egen bolig. Nu er han så vores borger, og det viser sig, at han ikke kanklare sig med tre timer. Der mangler en overgangsperiode, hvor borgeren kan få lov atprøve at bo med mindre støtte, som så måske gradvist kunne nedtrappes. Måske havdeborgeren klaret sig i egen bolig med 17 timer, men det kommer aldrig på tale, for så skalkommunen jo fortsat betale refusion, og det vil de ikke”(Juridisk Konsulent, HerningKommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE50
Tværkommunalt samarbejde i forhold til at tilrettelægge indsatsenFlere af interviewkommunerne vurderer, at det for mange borgere har en stor betydning atflytte i egen bolig. Derfor er det også vigtigt, at handlekommunen og den aktuelleopholdskommune begge støtter op om borgeren uden hensyntagen til økonomien:”I forbindelse med lovændringen overtog vi handleforpligtelsen på en borger. Ved førsteopfølgningssamtale fandt vi ud af, at han gerne ville ud af botilbuddet og i egen bolig, men itilknytning til stedet. For hvis han fik det psykisk dårligt, ville han hurtigt kunne komme ikontakt med dem via deres akuttelefon – det ville han godt gøre brug af. Tanken om et stedat henvende sig var nok til, at han ville kunne bo i egen bolig. Anden støtte fik han ikke.Bortset fra et par timer på et dagtilbud.I dette tilfælde valgte vi at beholde refusionsforpligtelsen, fordi vi vidste, at han formentligtville få det dårligere igen. Dette burde være generelt – altså at man siger, at kommunenbeholder borgeren i en prøveperiode, selvom borgeren kommer under de 15 timer. Hvisborgeren får det dårligere”(Juridisk konsulent, Herning Kommune).
Overtagelse af handle- og betalingsforpligtelsenEfter serviceloven kan kommunalbestyrelsen opfylde sit forsyningsansvar for nødvendigetilbud ved brug af egne tilbud, ved samarbejde med andre kommuner, regioner ellerprivate tilbud.I dag opfatter en af interviewkommunerne, at kommunernes anvendelse afrefusionsreglerne i forlængelse af lovændringen begrænser disse muligheder.Interviewkommunen har tidligere erfaret, at en borgers oprindelige opholdskommune iforlængelse af flytningen nedsatte hjælpen til borgeren, hvormed den oprindeligeopholdskommune slap for handle- og betalingsforpligtelsen:Resultatet er, ifølge den kommune, der har overtaget handlekompetencen i forlængelseaf en nedsættelse af borgerens hjælp, at kommunen fremover vil være mindrebehjælpelig, hvis en borger med støtte ønsker at flytte over kommunegrænsen:”Så længe jeg oplever, at kommunerne spekulerer i hjælpen til borgerne, er jegtilbageholden med, hvilke tilbud jeg ønsker at stille til rådighed til andre udenbysborgere. Jeg har oplevet borgere, der har fået tilbud hos os. Tre måneder senerenedsætter handlekommunen hjælpen, og så overgår handle- og betalingsforpligtelsen tilos”(Socialchef, Skive Kommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE51
6.3
Overtagelse af handlekompetencen
En interviewkommune fremhæver, at kommunernes forskellige serviceniveauerkombineret med tolkningen af henholdsvis de ændrede handlekommuneregler ogrefusionsreglerne kan medføre, at der kan opstå uenigheder om, hvem der egentlig erborgernes betalings- og handlekommune i de tilfælde, hvor de pågældende kommunerefterfølgende frasiger sig handlekompetencen:”Visitationen af ydelser til borgere betyder i nogle tilfælde, at vi kommer under de 15timer. Vi har vurderet at borgerne ikke havde brug for mere hjælp. I forlængelse heraffrasiger vi os refusionsforpligtelsen. Hvis den nye handlekommune ikke ønsker atovertage sagen, oplever vi, at sagen kører frem og tilbage, inden den havner i nævnet”(Juridisk Konsulent, Herning Kommune).En anden interviewkommune, som ligeledes er opmærksom på problematikken,fremhæver, at de tager hånd om borgeren indtil sagen er løst i nævnet:”Vi har tidligere oplevet en borger, der er blevet tabt på gulvet, fordi der var uenighedmellem to kommuner, ingen vil tage stilling til borgerens behov. Efterfølgende har vivalgt at sige, at hvis en borger er bosat her i kommunen, så handler vi. Bagefter kan viså køre en refusionssag”(Juridisk sagsbehandler, Skive Kommune).Ankestyrelsen skal bemærke, at der i retssikkerhedslovens § 9, stk. 10 og 11 er fastsatregler for handlepligten, når der er uenighed mellem 2 kommuner om hvilken kommune,der er borgerens opholdskommune, eller hvilken kommune, der har pligt til at ydehjælp9.
6.3.1
Forekomsten af uenigheder om handlekompetencen
Det fremgår af evalueringens kvantitative del, at over halvdelen af kommunerne er afden opfattelse, at grundlaget for mellemkommunal refusion ”i høj grad” eller ”nogengrad” har ført til uenigheder om, hvilken kommune der har handlekompetencen,jf. tabel6.3.
___________________________________9 "Stk. 10. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haftfolkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerendeopholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået. Refusionenberegnes som refusion efter § 9 c, stk. 1.Stk. 11. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvis der opstår uenighed mellem to kommuner om, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp, jf. stk. 7 og § 9 a, stk. 7."
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE52
Tabel 6.3Har kommunen erfaret, at grundlaget for betaling af mellemkommunalrefusion - fra før 1. januar 2011 - har ført til uenigheder om, hvilken kommune, der harhandlekompetencen efter lovændringen? (For eksempel i forbindelse med omfanget afhjælp til borgeren)AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejUoplystI alt11371818185Procent134421211100
Flere kommuner præciserer i bemærkningsfeltet, at uenighederne typisk opstår iforbindelse med udmålingen af § 85 støtte til borgeren:”Der har været sager, hvor der har været uenighed om grundlaget for mellemkommunalrefusion. I langt de fleste tilfælde, har der været tale om sager, hvor borgere modtogstøtte iht. servicelovens (SEL)§ 85”(Greve Kommune).Casebeskrivelser - kommunerne benytter forskellige aftaleformerEnkelte af interviewkommunerne er af den opfattelse, at nedsættelsen af hjælpen tilborgere hvormed kommunerne slipper for handle- og betalingsforpligtelsen, er en bevidststrategi. Der er interviewkommuner, der på den baggrund har anvendt ikke-juridiskbindende kontrakter og såkaldte ”gentleman-aftaler”, som en måde at fastholdekommunernes forpligtelse overfor borgeren på.I Skive Kommune tiltrækker en selvejende institution unge fra nabokommunerne. Stedettilbyder en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). For at sparetransportudgifterne, som afregnes særskilt, vælger flere kommuner at købe en plads ibotilbuddet frem for et dagtilbud. Allerede ved indskolingen er Skive Kommune begyndtat lave en udskolingsplan, som sigter på, at forpligte kommunerne moralsk til at tageborgeren tilbage til egen kommune efter endt ophold:”Tidligere lavede institutionen udslusningsboliger i Skive Kommune til de beboere, derhavde behov for mindre indgribende hjælp efter § 85. Som udgangspunkt lyder det godt.Men vi har erfaret, at kommunerne ca. 6 måneder senere revisiterer borgeren til mindrehjælp, og så bliver de Skive-borgere. Derfor presser vi voldsomt på for at sende demhjem, når de er færdige med uddannelsen”(Socialchef, Skive Kommune).Ankestyrelsen bemærker, at hverken borgere eller kommuner kan forpligtes til at arbejdefor, at en borger forlader en kommune efter en periode.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE53
Tværkommunalt samarbejde kan udløse økonomiske besparelserI andre situationer bemærker Skive Kommune, at de har eksempler på et konstruktivtsamarbejde med kommunerne i forbindelse med at overtage handlekompetencen på enborger. Samarbejdet har været til gavn for borgeren såvel som kommunen:”I forbindelse med lovændringen overtog vi handlekompetencen på en mand bosat i etmidlertidigt tilbud. Vi tog kontakt til institutionen og spurgte, hvordan vi kunne få ham videre.De foreslog en udslusningsbolig, men det ville i så fald være en ny bolig. Institutionen har endriftsramme, der siger ti boliger, så hvis han blev flyttet til en udslusningsbolig, skulle de ladehans plads stå tom, eftersom de ikke har ret til at drive 11 pladser. I stedet for at betale 1mio. kr. skulle vi i så fald betale 1,2 mio. kr. for en mand, som fagligt set var blevet langtmere velfungerende.Vi tog kontakt til driftsherrekommunen, som så på sagen. 14 dage senere havde de fundet enledig plads i et bofællesskab, der ville de gerne give ham ophold til 275.000 kr. om året, hvisvi til gengæld ville give dem et refusionstilsagn.Manden ligger lige på grænsen, og vil formentlig på sigt kunne komme ned på 10 timershjælp, men det er vi indstillet på at betale, selvom det jo er under grænsen. Vi har indgået ensåkaldt ”gentleman- aftale”. Den hviler jo på et spinkelt grundlag for den aktuelleopholdskommune, hvis vi nu springer fra vores aftale – men tilliden kommunerne imellem harskabt en god løsning for en mand, der ønsker at blive i den aktuelle opholdskommune.Kommunen valgte at tro på, at vi vil blive ved med at betale refusion uanset størrelse, ogderfor ville de gerne hjælpe med at finde en bolig”(Socialchef, Skive Kommune).
6.4
Erfaringer med aftaler i regi af KKR
Som en konsekvens af lovændringen har handlekommunerne skærpet deresopmærksomhed i forhold til særydelser i botilbuddene. Interviewkommunernetilkendegiver omvendt som aktuelle opholdskommuner, at der er et øget behov for skabeklarhed og aftaler i botilbuddene. I KKR regi aftaler interviewkommunerne såledesindholdet af og fastsættelsen af grundtakster:”Det er en fælleskommunal proces, som vi hele tiden bliver klogere på – blandt andet iKKR, hvor vi drøfter håndteringen af lovændringen. Lovændringen har jo affødt noget iandre dele af den kommunale forvaltning – senest har vi fået afklaret problematikkenmed hvem, der handler i STU forløb (De særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser)”(Handicapteamchef, Frederiksberg Kommune).”Vi har sammen aftalt spillereglerne, så på den måde forpligter vi og hjælper hinandenmed at få klarlagt, hvad der er af problemer”(Juridisk Konsulent, Herning Kommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE54
”Særtaksterne gør det vanskeligt at sammenligne priser på botilbud, så derfor forsøger vii regionen at nedbringe antallet af særtakster”(Myndighedschef, Helsingør Kommune).”I region Nordjylland holder vi hinanden op på de grundtakster der er aftalt i forhold tilde regionale rammebetingelser – de er ikke til forhandling. Det er således kuntillægsydelser og særtakster, der i dag kan være til forhandling”(Sekretariatsleder,Aalborg Kommune).
Erfaringer fra Skive KommuneSocialchefen i Skive Kommune påpeger, at det i regi af rammeaftalerne i Region Midtjyllandbliver drøftet, hvordan det sikres, at der er ordentlighed i tingene, når man sættertimeantallet ned, og hvordan kommunerne fremover kan udgå, at der spekuleres i atnedsætte hjælpen til borgeren, for dermed senere at ophæve refusionstilsagnet:”Også her i Region Midtjylland taler vi om, hvordan vi kan sikre, at der er ordentlighed itingene, når man sætter timeantallet ned. Vi drøfter to tilgange:Det faktum, at kommunerne på den ene side indbyrdes spekulerer i nedsættelsen af hjælpentil borgeren for dermed at kunne frasige sig refusionstilsagnet, betyder, at kommunerne påden anden side ønsker at indføre en nul-tolerance, som drøftes i Region Midtjylland.Vi foreslår, at så længe der er en kontinuerlig støtte i forhold til serviceloven, uanset om deter 1 eller 25 timer, hvis der ligger en handleplan og bevilling, skal refusionsforpligtelsen værekontinuerlig. Dermed har kommunerne ikke længere et incitament til at spekulere inedsættelse af timeantallet og dermed blokere for de gode løsninger og bevægelser hen overkommunegrænserne.Alternativt foreslås det, at handlekommunen ikke frasiger sig refusionstilsagnet i de første parmåneder efter hjælpen er blevet nedsat for det tilfældes skyld, at borgeren alligevel ikke kanklare sig med nedsat hjælp, og derfor igen skal bevilliges ekstra timer”(Socialchef, SkiveKommune)
6.4.1Drøftelser af de ændrede handlekommuneregler iforbindelse med de årlige rammeaftalerKnapt halvdelen af kommunerne tilkendegiver, at de drøfter de ændredehandlekommuneregler i forbindelse med de årlige rammeaftaler,jf. tabel 6.4.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE55
Tabel 6.4Har problemstillinger mellem kommunerne som følge af de ændredehandlekommuneregler ført til drøftelser i forbindelse med de årlige rammeaftaler?AntalJaNejUoplystI alt3645485Procent42535100
6.5 Ankemuligheder i forhold til en socialfagligvurderingI de tilfælde, hvor den aktuelle opholdskommune vurderer, at hjælpen til en borger bliverskåret uretmæssigt har kommunen ingen ankemuligheder. Borgeren skal selv påklagenedsættelsen af timetallet. I Skive Kommune opfattes det som et stort problem, at deikke kan klage over problemstillingen, selvom den nu formelt set er blevethandlekommune i det tilfælde, at den oprindelige opholdskommune har frasagt sigrefusionsforpligtelsen:”Vi efterlyser en ankemulighed i forhold til den socialfaglige vurdering, når vi oplever, atder er uoverensstemmelse mellem handleplan, borgerens funktionsniveau og den hjælp,der er bevilget. I kraft af at det kan få en økonomisk konsekvens for os, så mener viogså, at vi bør kunne anke sagen. Vi skal have mulighed for at køre sager mod hinandensom kommuner, hvis vi mener, at den anden kommune handler uansvarligt og usagligtoverfor borgeren”(Juridisk sagsbehandler, Skive Kommune).
6.5.1Klager og uenigheder som følge af de ændredehandlekommunereglerFor ca. to tredjedele af kommunerne er der en opfattelse af, at klagefrekvensen eruændret, mens den sidste tredjedel vurderer, at der er tale om en stigning iklagefrekvensen fra borgerne,jf. tabel 6.5.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE56
Tabel 6.5Oplever kommunen, som følge af de ændrede handlekommuneregler, enændring i klagefrekvensen fra borgere over kommunens afgørelser?AntalJa - klagefrekvensen er stegetJa - klagefrekvensen er faldetNej - ingen ændringUoplystI alt25059185Procent290691100
I spørgeskemaet bemærker enkelte kommuner, at borgerne typisk klager overkommunernes ændring af serviceniveauet. En kommune bemærker således:”I forbindelse med revisiteringen har vi forsøgt at implementere kommunensserviceniveau på dagtilbudsområdet. Dette især, har genereret en øget klagefrekvens”(Høje Taastrup Kommune).I næsten halvdelen af kommunerne er klagefrekvensen fra kommunen til nævnet steget,jf. tabel 6.6.Tabel 6.6Oplever kommunen, som følge af de ændrede handlekommuneregler, enændring i klagefrekvensen fra kommunen til nævnet?AntalJa - klagefrekvensen er stegetJa - klagefrekvensen er faldetNej - ingen ændringUoplystI alt39045185Procent460531100
Flere kommuner har i bemærkningsfeltet i spørgeskemaet noteret, at den stigendeklagefrekvens skyldes uenighed i kommunerne om, hvem der er handle-betalingskommune. En kommune bemærker følgende:”Der opleves flere klagesager, hvor Nævnet behandler uenighed mellem to kommunerom handle- og/eller betalingsforpligtigelsen for konkrete borgere”(Gribskov Kommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE57
7 Botilbuddenes samarbejde medkommunerneResuméInterviewene omfatter to botilbud i relation til hver af målgrupperne mentaltudviklingshæmmede, personer med en psykisk lidelse og hjemløse. Derudover er dergennemført interview med en centerleder, som udtaler sig på vegne af tre botilbud forfysisk handicappede. I interviewet deltog ligeledes en hjælpemiddelkoordinator for de trebotilbud for fysisk handicappede i den pågældende kommune.De interviewede botilbud ligger i fire forskellige kommuner, jf. bilag 1 om baggrund ogmetode.I interviewene er botilbuddene blevet bedt om at forholde sig til den sammeinterviewguide, som blev anvendt i forbindelse med evalueringens kommuneinterview,jf.bilag 4.Således er botilbuddene blevet bedt om at forholde sig til de administrative konsekvenseraf de ændrede handlekommuneregler i forhold til fokusområder som for eksempeldelegation, opfølgning og revisitation samt differentierede serviceniveauer.Botilbuddene fremhæver, at handlekommunerne i større omfang følger op på borgerneshandleplaner i forhold til de ydelser, som borgerne er visiteret til i botilbuddene. Flere afbotilbuddene fremhæver, at samarbejdet med handlekommunerne omkring indsatsenover for borgeren fungerer godt, blandt andet i forhold til at sikre, at borgerne får denødvendige ydelser.Samtidig er botilbuddene blevet mere opmærksomme på at dokumentere ydelserne tilborgerne. Botilbuddene anvender dokumentationen til at begrunde borgerens behov forat blive i botilbuddet. Samtidig – nævner botilbuddene – at kommunerne stiller størrekrav til botilbuddenes dokumentationsarbejde i forhold til formål og indhold.Evalueringens kvantitative del viser, at:•
71 procent af driftsherrekommunerne oplyser, at de ændrede handlekommunereglerhar medført, at botilbuddene er blevet bedre til at beskrive indholdet af ydelserne
Ifølge botilbuddene er handlekommunerne ligeledes interesseret i at justere på ydelser tilborgerne. For eksempel i relation til ydelser til dagtilbud og transport til dagtilbud,ledsageordning og hjælpemidler. Dette kan – ifølge botilbuddene – medvirke til, atborgerne oplever differentierede serviceniveauer i botilbuddene.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE58
Evalueringens kvantitative del viser, at:•
55 procent af driftsherrekommunerne oplever differentierede serviceniveauer iforhold til borgere fra forskellige kommuner
7.1 Umiddelbare konsekvenser af lovændringen forborgerne – ifølge botilbuddeneSå godt som alle botilbud giver eksempler på enkeltsager, som afspejler en rækkeumiddelbare konsekvenser af de ændrede handlekommuneregler for borgerne. Det drejersig blandt andet om den måde, som kommunerne i enkelte tilfælde har henvendt sig tilborgerne på. For det andet nævner nogle af botilbuddene, at der af og til kan opstå tvivlom, hvilken handlekommune borgeren hører til. Enkelte af botilbuddene fremhæver ogsåbetydningen af den geografiske afstand til sagsbehandlerne i de nye handlekommuner.Samlet set har enkeltsagerne – ifølge botilbuddene – dels betydet, at borgerne er blevetbekymrede i kortere eller længere tid, dels betydet, at sagsbehandlingen har trukket ud,hvilket ligeledes har medført bekymringer for borgerne. Borgernes bekymringer relaterersig til, påpeger botilbuddene, at de frygter for at handlekommunerne vil ændre i hjælpentil borgerne. Botilbuddene fremhæver, at borgernes bekymringer skal ses i forhold til, atder er tale om ressourcesvage borgere, som kan have svært ved både at forstå oghåndtere markante skift i tilværelsen.Kontakten til borgerneIfølge enkelte af botilbuddene har det været bekymrende for borgerne at modtage etstandardbrev fra den nye handlekommune om revisitering af hjælpen. For eksempel atden nye handlekommune overvejede at flytte borgeren tilbage til kommunen. Ifølgebotilbuddene burde kommunen have fulgt op på brevet til beboerne med et fysiskfremmøde af sagsbehandleren. Botilbuddene fremhæver ligeledes, at kommunerne burdehave taget i betragtning, at der er tale om ressourcesvage borgere:”Jeg blev faktisk ret bekymret, fordi de breve, som kommunen sendte ud, var megetfirkantede. Kommunen skrev, at de ville tage borgerne hjem – rent fysisk. Jeg synes, atdet var bekymrende, at kommunen ikke opsøgte beboerne – overhovedet. Hverken for atlære dem at kende eller spørge ind til, hvad de selv ønskede. De sendte bare et brev udmed en standardformulering. Det var helt galt. Også selvom det endte med, at beboernekunne blive her i botilbuddet”(Hjemmevejleder, botilbud for mentaltudviklingshæmmede).”Det er hele processen med kommunen, som jeg synes, har været meget bekymrendefor beboerne. Altså skal jeg flytte eller ej? Der var især en beboer, som ikke havde boether så længe, og som var faldet rigtigt godt til, og så skulle han til at flytte igen eller
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE59
hvordan? Det betød en masse uro i flere måneder”(Hjemmevejleder, botilbud formentalt udviklingshæmmede).”Vi har endnu ikke oplevet borgere, som er blevet taget hjem rent fysisk til kommunen.Men vi har set flere eksempler på, at der var borgere, som var meget bekymrede for, atdet skulle ske, fordi de fik et brev om, at kommunen ville revisitere dem. Vi har foreksempel en borger, som er blevet flyttet rundt en del. Nu er han endelig faldet til her ibotilbuddet, så hver gang han ser noget, der ser officielt ud, så råber han; jeg bor godt,jeg bor godt, jeg bor godt.(Forstander, botilbud for mentalt udviklingshæmmede).Tvist om borgernes handlekommuneEnkelte af botilbuddene har flere gange oplevet, at der er opstået tvivl blandthandlekommunerne om, hvilken af kommunerne, som borgerne hører til. Ifølgebotilbuddene medfører tvivlen, at sagsbehandlingstiden trækker ud, hvilket kan værebekymrende for borgerne:”Det kan være et problem – og det ser vi ret tit – at kommunerne er uenige om, hvemder skal handle og betale – så går hele processen fuldstændig i stå. Vi havde en borger,som havde en betalingskommune, men borgeren opholdt sig i en anden kommune, somvar begyndt at finde en bolig, men det ville betalingskommunen ikke være med til. Detbetød så, at den kommune som havde handlet slog armene op og sagde; jamen, så gørvi ingenting overhovedet. Så sad borgeren ellers her i et par måneder, indtil de tokommuner fandt ud af hvilken forpligtelse, de hver især havde. Det endte med, atborgeren faldt tilbage i misbruget. I dag ved jeg ikke, hvor han er. Vores beboerefungerer sjældent godt i den slags spændingsfelter”(Socialrådgiver, botilbud forhjemløse).”I dag skal vi først til at finde frem til den rigtige sagsbehandler i handlekommunen”(Hjemmevejleder, botilbud for mentalt udviklingshæmmede).Betydningen af geografiske afstandeEnkelte af botilbuddene fremhæver, at den geografiske afstand til de forskelligehandlekommuner kan medvirke til at svække det nære samarbejde i forhold til at følgeop på borgerne i botilbuddene, fordi sagsbehandlingstiden trækker ud:”Efter reglerne er trådt i kraft, har vi både handlekommuner som BornholmRegionskommune og kommuner fra Nordjylland. Det kan godt gøre det vanskeligt atmødes med sagsbehandleren – for det gør man ikke bare lige. Så det er helt sikkert enudfordring. Tidligere var sagsbehandleren jo lige om hjørnet”(Centerleder, botilbud forpsykisk syge).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE60
”Jo fjernere sagsbehandlerne er, jo mindre snakker man sammen i forhold til, hvad derberører beboerne i det daglige. Det oplever vi meget”(Hjemmevejleder, botilbud formentalt udviklingshæmmede).Et eksempel på et område, hvor nogle af botilbuddene har oplevet, at sagsbehandlingentrækker ud, er hjælpemiddelområdet. Et andet område er i forbindelse med at indhentetilladelse fra handlekommunen om magtanvendelse – for eksempel når botilbuddetanvender seler til borgerne:”Vores største problemer relaterer sig til hjælpemiddelområdet. I disse sager har vi flereeksempler på, at kommunerne ikke svarer på vores henvendelser om enten nyehjælpemidler eller reparationer af hjælpemidler. På den måde oplever vi, at kommunernetager hænderne i lommerne og siger, at det ikke er deres problem. Så det er et stortdilemma”(Forstander, botilbud for mentalt udviklingshæmmede).”Det kan for eksempel være beboere, som ikke kan svare for sig selv, men som har brugfor enten en sele ved toiletbesøg eller en hoftesele, når vedkommende sidder i kørestol. Ibegge tilfælde for at undgå, at den pågældende beboer falder og slår sig. Men i dissesituationer savner vi ofte, at kommunerne giver tilladelse. Så derfor bruger vi de gamletilladelser. Man kan sige, at borgerens retssikkerhed ikke bliver opfyldt. For det skal førstgodkendes af kommunerne, når vi laver overgreb på beboerne af den type. Det er jo etovergreb, hvis borgeren ikke selv hverken kan sige ja eller nej”(Forstander, botilbud formentalt udviklingshæmmede).
7.2
Øget samarbejde på grund af hyppigere opfølgning
Som følge af de ændrede handlekommuneregler oplever flere af botilbuddene, athandlekommunerne i et større omfang følger op over for borgernes handleplaner i forholdtil de ydelser, som borgerne er visiteret til. Ifølge botilbuddene er det først og fremmestpositivt, at handlekommunerne følger op på borgerne:”Det er meget positivt, at kommunerne er interesseret i, hvilke ydelser borgerne får. Foreksempel har en kommune lavet funktionsudredninger på samtlige beboere.Kommunerne vil gerne se, hvad pengene bliver brugt til, og det synes jeg fair nok(Forstander, botilbud for mentalt udviklingshæmmede).”Det første jeg tænker på er, at flere af kommunerne har sendt breve til os, hvor deskriver, at hvis der er borgere som henvender sig her i botilbuddet, så har kommunerneen forventning om at blive kontaktet. Kommunerne giver udtryk for, at de er klar til atsamarbejde, og at de ønsker at udarbejde handleplaner for den enkelte borger. Vi har såogså meldt tilbage, at vi gerne vil samarbejde. Det er en direkte konsekvens af deændrede regler – sådan som vi oplever det. Umiddelbart oplever vi kommunerneshenvendelser som noget positivt i forhold til at samarbejde med os”(Souschef, botilbudfor hjemløse).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE61
Flere af botilbuddene fremhæver, at samarbejdet med kommunerne i forbindelse medopfølgningen på borgerne fungerer godt:”Vi har et rigtig godt samarbejde med kommunerne og sagsbehandlerne. Det er sådandet foregår allermest. Hvor vi bliver enige om, hvad der skal stå i handleplanen, og hvorvi har et godt samarbejde med at følge op”(Centerleder, botilbud for psykisk syge).”Det positive samarbejde, er det mest fremherskende”(Souschef, botilbud for hjemløse).Botilbuddene bemærker, at det især er til fordel for borgerne, at handlekommunernefølger op:”Det er en sund tilgang, som kommunerne har til beboerne. At beboerne ikke bare bliverglemt, men at der er fokus på dem – også når de eventuelt flytter tilbage til kommunen”(Socialrådgiver, botilbud for hjemløse).
7.2.1
Fælles indsats om systematisk dokumentation
Som følge af lovændringen og det forhold at handlekommunerne hyppigere følger op påborgerne i botilbuddene, så understreger flere af botilbuddene, at deres opmærksomhedpå at dokumentere og på hvordan dokumentationen kan anvendes er blevet skærpet.Flere af botilbuddene er af den opfattelse, at det fra deres side især handler om atbegrunde borgerens behov for fortsat at forblive i botilbuddet med de tilknyttede ydelser.Botilbuddene oplever, at handlekommunerne ofte er interesseret i at begrænse ydelsernetil borgerne.Til trods for de forskellige interesser i forhold til at dokumentere indsatsen over forborgerne fra henholdsvis botilbuddenes og handlekommunernes side, så giverbotilbuddene udtryk for, at de til dels forstår handlekommunernes hensigter. Ifølgebotilbuddene handler det især om at nå frem til et kompromis sammen medhandlekommunerne i forhold til at tilpasse hjælpen til borgernes reelle behov. Det erogså – ifølge botilbuddene – det typiske billede i forhold til at samarbejde medhandlekommunerne:”Hold da op en velfungerende borger I har – lad os hellere få borgeren ud herfra. Mender siger vi nej, nej, nej – der er jo alt det her, som I også skal være opmærksomme på.Tit er det kun toppen af isbjerget, som kommunerne ser. Derfor betyder det meget for osog vores indsats, at dokumentationen af den enkelte borger er grundig og giver etnøjagtigt billede af, hvordan borgeren har det”(Centerleder, botilbud for psykisk syge).”Vores dokumentation spiller en væsentlig rolle. At vi kan vise helt konkret, hvadborgeren får ud af de enkelte ydelser – det gælder især de borgere, som ikke rigtig kan
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE62
tale for sig selv. På statusmøderne er det tit op af bakke, indtil sagsbehandlerne eroverbevist. Vi ved godt, at sagsbehandlerne er i klemme mellem borgeren og kommunen– det er jo ikke rart, at tage en ydelse fra en handicappet. Men det er ofte den rolle, somsagsbehandlerne har. Men vi prøver så vidt muligt at finde et kompromis medkommunen”(Centerleder, center for handicap).”Som regel prøver kommunerne ved den første kontakt at lave en hurtig løsning. Når viså stiller op med en grundig udredning, og forklarer hvorfor kommunernesløsningsforslag ikke kan bruges, så lytter kommunerne oftest. Men det kræver en deldialog frem og tilbage på flere møder”(Socialrådgiver, botilbud for hjemløse).Også fra handlekommunernes side, oplever botilbuddene i større eller mindre omfang, atder er tale om skærpede krav i forhold til at dokumentere indsatsen over for borgerne:”I enkelte tilfælde har vi oplevet, at dokumentationskravene har ændret sig meget. Deter fuldstændig pindet ud, hvad kommunerne stiller af krav til dokumentation, møder,evalueringer og så videre(Hjemmevejleder, botilbud for mentalt udviklingshæmmede).”Alle kommunerne vil have, at vi i større omfang pensler dokumentationen mere ud”(Centerleder, botilbud for psykisk syge).Botilbuddene bemærker, at de forstår kommunernes skærpede krav til at dokumentereindsatsen over for beboerne. Samtidig er botilbuddene opmærksomme på, at deskærpede krav til dokumentationsarbejdet kan tage noget af den tid, som personalettilbringer med beboerne. Et botilbud bemærker ligeledes, at det kan være en udfordringat anvende dokumentationsskabeloner fra de forskellige handlekommuner:”Det er ret tidskrævende. Samtidig kan jeg godt forstå, at kommunerne gerne vil vide,hvad de får for pengene, men det kan også tage tid fra beboerne”(Hjemmevejleder,botilbud for mentalt udviklingshæmmede).”Det er selvfølgelig vores ansvar at dokumentere. Men det er noget, der tager oceaner aftid for medarbejderne, for det er hver dag”(Centerleder, botilbud for psykisk syge).”I dag skal vi bruge de skabeloner, som de enkelte handlekommuner bruger til atdokumentere – så det er også en udfordring. På den måde er arbejdsgangene blevetmere omfattende og faktisk mere besværlige. Men det er selvfølgelig også et spørgsmålom at vænne sig til at gøre tingene anderledes”(Afdelingsleder, botilbud for psykisksyge).De interviewede botilbud oplyser, at de oplever, at de skærpede dokumentationskrav frakommunernes side relaterer sig til økonomiske overvejelser i forhold til at begrænseudgifterne til ydelser til borgerne:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE63
”Vi kan godt høre, at når vi møder sagsbehandlerne, så handler det meget om økonomi.Det er netop i forhold til tiden og arbejdet omkring udredningen, at vi oplever, at vi bliverpresset af kommunerne. Så det er klart et spørgsmål om kroner og ører”(Socialrådgiver,botilbud for hjemløse).
7.2.2
Botilbuddenes beskrivelse af ydelserne
92 procent af deltagerkommunerne i evalueringens spørgeskemadel oplyser, at de erdriftsherre for botilbud. 71 procent af de kommuner, som er driftsherre for et botilbudoplyser, at de ændrede handlekommuneregler har medført, at botilbuddene er blevetbedre til at beskrive indholdet af ydelserne,jf. tabel 1.10.Tabel 7.1Har de ændrede handlekommuneregler medført, at botilbuddene er blevetbedre til at beskrive indholdet af ydelserne?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejUoplystI alt9461011278Procent125913143100
Note: Tabellen er baseret på de 78 kommuner, der er driftsherre for botilbud (boformer efter § 9, stk. 7),jf. tabel 1.9
I spørgeskemaet bemærker flere kommuner, at beskrivelserne af ydelserne ibotilbuddene ofte sker i forbindelse med udarbejdelsen af serviceniveauerne. En afkommunerne bemærker således:”Vi har som led i arbejdet med kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov i 2012udarbejdet et ydelseskatalog, som specifikt beskriver ydelserne, der tilbydes på voresbotilbud”(Gladsaxe Kommune).Samtidig bemærker flere kommuner i spørgeskemaet, at beskrivelserne ikke kun skersom et resultat af de ændrede handlekommuneregler. En kommune påpeger:”Der arbejdes løbende på at forbedre beskrivelserne af ydelserne for de enkelte tilbud,men ikke som konsekvens af de ændrede handlekommuneregler”(Gribskov Kommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE64
7.3 Botilbuddenes erfaringer med kommunernesovervejelser om ydelser til borgerneSamtlige botilbud nævner en række eksempler på enkeltsager, hvor de vurderer, athandlekommunerne har ændret og i et omfang begrænset ydelserne til borgerne somfølge af de ændrede handlekommuneregler. Nedenfor gives en række casebeskrivelser påbotilbuddenes overvejelser og erfaringer.
7.3.1
Dagtilbud og transport til dagtilbud
Flere af botilbuddene oplever, at de ændrede handlekommuneregler har medvirket til, atkommunerne i dag har skærpet fokus på dagtilbud til borgere i døgntilbud. De har ofteoplevet, at kommunerne giver afslag på dagtilbud. Ifølge et botilbud for psykisk sygepersoner har kommunerne en forventning om, at dagtilbudet skal være en integreret delaf døgntilbudet og ikke en særskilt ydelse:”Det har aldrig før været et problem, at når vi visiterede til et døgntilbud, så visiterede viogså til et dagtilbud. Men det stiller kommunerne spørgsmålstegn ved i dag. De giversimpelthen afslag på handleplaner, som giver borgerne mulighed for målrettet at udviklesig. Det har både konsekvenser for vores arbejde og borgerens udvikling. Kommunernevil gerne have, at dagtilbudet ligger i selve døgntilbudet og altså ikke udgør ensærydelse”(Afdelingsleder, botilbud for psykisk syge).”Kommunerne går utrolig meget op i økonomi. De er også begyndt at se pådagbeskæftigelse. Kommunerne stiller spørgsmålstegn og vil have sat serviceniveauetned. Det betyder at borgerne skal vælge fra eller til i forhold til den økonomiske ramme,som kommunerne spiller ind med. Kommunerne kigger på den enkelte borger ogvurderer; er der noget her, som vi kan tage fra?”(Centerleder, Center for handicap).”Kommunerne synes ikke, at beboerne har behov for dagtilbud, når de bor i etdøgntilbud. Men her siger vi stop”(Forstander, botilbud for mentaltudviklingshæmmede).Et botilbud for mentalt udviklingshæmmede oplyser, at kommunerne begrænserudgifterne til transport til dagtilbud ved at finde dagtilbud til borgerne tættere påbotilbuddet: Dagtilbud – som ifølge botilbuddet – ikke altid imødekommer borgernesbehov:”Vi oplever, at kommunerne især kigger på transport til dagtilbud. Her forsøgerkommunerne at få beboerne placeret i dagtilbud så tæt på selve botilbuddet, for netop atspare. For beboerne kan det faktisk betyde dårligere dagtilbud – det vil sige, mindrespecialiserede tilbud. Men i disse tilfælde afviser vi kommunerne. Så gårsagsbehandlerne typisk tilbage til deres ledere og spørger, hvad de skal gøre, når vi her ibotilbuddet er så stride. Vi har ikke sanktion til at afvise kommunernes forslag, men vi
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE65
gør det alligevel. Det er ikke en udbredt praksis hos kommunerne, men det tror vikommer. Især hvis kommunerne er presset økonomisk og virkelig gerne vil spare.Kommunerne kan jo spare op til 2000 kr. om måneden i transport pr. beboer”(Forstander, botilbud for mentalt udviklingshæmmede).Centerlederen som udtaler sig på vegne af de tre botilbud for fysisk handicappedepåpeger, at en konsekvens af, at kommunerne begrænser udgifterne til dagtilbud, kanvære, at taksterne stiger i botilbuddene på grund af et øget behov for at ansætte merepersonale i dagtimerne:”Menhvis det betyder, at borgerne er mere hjemme i botilbuddet, så stiger taksterne jo,for så skal der mere personale til. Det er ikke noget som vi ser meget af lige nu, men dettror jeg, at vi kommer til”(Centerleder, Center for handicap).Centerlederen er af den opfattelse, at kommunerne generelt er interesserede i atbegrænse udgifterne til særydelser til borgerne:”Kommunerne kigger også efter særydelser til borgerne. Men der er vi nødt til at sige, atvi eksempelvis ikke kan have borgeren boende i botilbuddet. Det kan være en beboer,som skal være overvåget døgnet rundt, og som derfor kræver ekstra personale, for ellerskan han finde på at skære alle ledninger over eller være voldelig over for de andrebeboere”(Centerleder, Center for handicap).
7.3.2
Ledsageordningen
Centerlederen som udtaler sig på vegne af de tre botilbud for fysisk handicappedebemærker, at nogle af handlekommunerne har en forventning om, at ledsageordningener en integreret del af botilbuddet. Derfor oplever botilbuddet, at kommunernebegrænser udgifterne til ledsagerordninger til borgerne:”Nu er kommunerne begyndt på at skrive ud til borgerne, at kommunen forventer, at derligger en hvis ledsagelse koblet op på botilbuddet, og derfor skærer vi dine timer ned.Uden at spørge borgeren, hvad ledsagertimerne bruges til. Det gælder stort set alleborgere, der har fået bevilget ledsagerordningen”(Centerleder, Center for handicap).Ifølge centerlederen for forsøger handlekommunerne at fraskrive sig ledsagerordningenved at ”tolke på”, hvordan borgeren efterspørger behovet for ledsagelse:”I lovgivningen står der, at borgeren skal kunne efterspørge ledsagelse. Derfor erkommunerne begyndt at tolke på, hvad det vil sige at efterspørge. Er det verbalt? Der erjo rigtig mange borgere, som ikke har noget sprog. Må det være på computer? Må detvære gennem nogen, som kender borgeren rigtig godt? Så det tolker kommunerne på. Atdet skal være verbalt, at borgeren efterspørger ledsagelse. Så derfor er der rigtig mange
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE66
borgere, som ikke får ledsagelse. Det tror jeg, at vi kommer til at se rigtig meget tilfremover”(Centerleder, Center for handicap).Differentierede serviceniveauerDe forskellige botilbud nævner i få tilfælde, at kommunernes fokus på at justere påydelserne til borgerne medfører, at borgere i samme botilbud oplever differentieredeserviceniveauer, for eksempel i forhold til ledsageordningen:”Bodil får syv timer og Jonas, som bor ved siden af, får 15 timer. Det er fordi de ertilknyttet to forskellige handlekommuner. Det kan Bodil jo godt se og brokker sig, fordihun ikke kan komme så meget ud som Jonas. Men her har Bodils handlekommune joskruet ned for serviceniveauet. Men det et noget, som Bodil må snakke med sinsagsbehandler om”(Afdelingsleder, botilbud for mentalt udviklingshæmmede).
7.3.3Udbredelsen af differentierede serviceniveauer blandtkommunerneI tabel 1.12 ses kommunernes besvarelser i forhold til, hvorvidt de opleverdifferentierede serviceniveauer i botilbuddene.Tabel 7.2Oplever kommunen differentierede serviceniveauer i forhold til borgere fraforskellige kommuner i botilbuddene? (Fx hjælpemidler, ledsageordning)AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejUoplystI alt10331519178Procent134219241100
Note: Tabellen er baseret på de 78 kommuner, der er driftsherre for botilbud (boformer efter § 9, stk. 7),jf. tabel 1.9
I spørgeskemaet bemærker enkelte kommuner i deres egenskab af driftsherrer forbotilbud, at handlekommunerne ofte har fokus på at ændre i særydelser til deresborgere, hvilket kan resultere i differentierede serviceniveauer i det enkelte botilbud:”Som driftsherre for botilbud får vi flere spørgsmål til driften end tidligere, som går påandre kommuners egne serviceniveauer i relation til den leverede ydelse. Spørgsmålenekommer normalt, når borgeren ud over grundydelsen skal have tillægsydelser i form afflere personaleressourcer i støtten til borgerne”(Frederikssund Kommune).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE67
Typisk er det inden for følgende tre områder, at kommunerne oplever differentieredeserviceniveauer:•••
Ledsageordningen,pædagogisk støtte (§ 85) ogdagtilbud.
7.3.4
Hjælpemiddelområdet
Ifølge centerlederen som udtaler sig på vegne af de tre botilbud for fysisk handicappede,så kategoriserer handlekommunerne hjælpemidler som enten et arbejdsredskab ellersom en fast del af inventaret i botilbuddet. Derfor oplever botilbuddet, athandlekommunerne fysisk hjemtager hjælpemidlerne:”Idag er der rigtig mange kommuner, som går ind og vurderer, at der ikke er tale om etpersonligt hjælpemiddel, men et hjælpemiddel, som skal være der i kraft af, at der ertale om et § 108 botilbud. Det har den konsekvens at kommunerne hjemtagerhjælpemidlerne hurtigere, end at vi kan skaffe dem. For eksempel hvis en borger harbrug for en badebriks, så vurderer kommunerne, at det er en APV og toiletstole erbasisinventar. Så snart at borgeren ikke selv kan håndtere hjælpemidlet – altså trykke påknappen, så liften kører op og ned, så er det et arbejdsredskab. Eller hvis borgeren ikkeselv kan komme ud af en seng, selvom at den kan køres helt ned – så bliver det straksen APV, og sådan kan jeg blive ved. Det er en gråzone, som vi ofte drøfter medkommunerne. Men når de træffer en afgørelse, så må vi følge den og skaffehjælpemidlerne selv – af hensyn til borgeren. Det er en ganske stor udgift”(Centerleder,Center for handicap).Delegation på hjælpemiddelområdetEn kommunal hjælpemiddelkoordinator med tilknytning til de tre botilbud for fysiskhandicappede udtrykker behov for, at handlekommunerne delegererhjælpemiddelområdet til de aktuelle opholdskommuner for at mindske administrationenpå området:”Først skal jeg ud til borgeren og vurdere, hvad borgeren skal have af hjælpemidler.Herefter skal jeg ringe og sende mails til den oprindelige opholdskommune. Kommunenmelder så tilbage, at de først skal drøfte sagen på et møde om 14 dage. Imens sidder deren borger og venter på at få et hjælpemiddel. Kommunerne kræver rigtig megetdokumentation, så der går hurtigt meget tid med at skrive ansøgninger og indhente dekorrekte oplysninger. Så det er ofte en utrolig langsom proces. Der er sager hele tiden –uafbrudt Så det fylder meget. Det er som om, at kommunerne først nu er vågnet op. Detskyldes måske, at jeg efterhånden har været i kontakt med dem alle, og så er det gået
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE68
op for dem, hvilken forpligtelse, som de egentlig har fået. Og hvilken økonomi, der liggeri det, for det er jo rasende dyrt”(Hjælpemiddelkoordinator, Roskilde Kommune).Hjælpemiddelkoordinatoren finder, at administrationen på hjælpemiddelområdet varmindre, før de ændrede handlekommuneregler trådte i kraft:”Før lovændringen var det en del lettere. Der kunne vi bare ringe tilhjælpemiddelcentralen, og så kom der en ergoterapeut ud og nærmest bevilgedehjælpemidlet på stedet. Nu er det handlekommunen, som skal tage stilling – og det eraltså en kommune, som ofte ikke har mødt borgeren. Ofte siger kommunerne nej til atbevilge et hjælpemiddel. Så må borgeren vente indtil, der kommer en nærmere afklaring.Vi køber ikke hjælpemidlerne, før vi har fået grønt lys af kommunen, for ellers skal viselv betale. I sidste ende går det ud over borgerne og deres livskvalitet, når de skalvente på et hjælpemiddel. Borgerne får det jo også dårligere og dårligere”(Hjælpemiddelkoordinator, Roskilde Kommune).Administrative konsekvenser på hjælpemiddelområdetCenterlederen som udtaler sig på vegne af de tre botilbud for fysisk handicappedesupplerer hjælpemiddelkoordinatoren og fremhæver, at udgifterne for botilbuddene tiladministration af hjælpemiddelområdet er steget som følge af de ændredehandlekommuneregler:”Jeg bruger to medarbejderes tid på hjælpemiddelområdet til det administrative arbejde.Det gjorde vi ikke, før reglerne blev ændret. Det er administration, som vi selv betalerfor indtil videre. Alt i alt bruger vi nok det, der svarer til en fuldtidsstilling påhjælpemiddelområdet. Så på et tidspunkt bliver vi nok nødt til at kræve betaling afkommunerne for at administrere området”(Centerleder, Center for handicap).Ifølge centerlederen dækkes de administrative udgifter på hjælpemiddelområdet ikke indaf delegationsaftalerne:”Nogle aftaler foregår på mail – det er rent uformelt. Vi har også nogledelegationsaftaler, men dem kalder vi samarbejdsaftaler. Det har handlekommunernebedt os om. Vi tror, at kommunerne er bange for, at vi sender en regning på, at vivaretager opgaven – det kunne være et bud. En samarbejdsaftale forpligter ikke påsamme måde”(Centerleder, Center for handicap).
7.3.5bolig
Øvrige casebeskrivelser - psykisk syge borgere i egen
Enkelte af botilbuddene for henholdsvis borgere med en psykisk lidelse og hjemløse giveren række eksempler på, hvordan handlekommunerne justerer på varigheden afborgernes ophold i botilbuddene.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE69
Et botilbud for psykisk syge fremhæver, hvordan kommuner i enkelte tilfælde harplaceret borgeren i egen bolig uden efter botilbuddets opfattelse at vurdere, hvordanborgeren reelt har det:”Selvfølgelig skal borgerne på sigt ud i egen bolig, men det skal ikke være pengene, somstyrer det. Det skal ikke være på den måde, at borgerne bliver sluset igennem et forløb,og så skal de inden for en bestemt tidsperiode ud af botilbuddet og eksempelvis i egenbolig. Det er jo ikke alle, der er parat til det. Men vi oplever også kommuner, somregelmæssigt følger op på borgerens udvikling, og hvor kommunerne giver udtryk for, atborgeren først skal flytte, når borgeren er klar til det”(Afdelingsleder, botilbud forpsykiske syge).Botilbuddet fremhæver betydningen af at borgere, som bliver visiteret til egen bolig afhandlekommunen, får tilstrækkelig støtte i hjemmet:”Vi havde for eksempel en borger, som blev visiteret til egen bolig i handlekommunenefter opholdet her i botilbuddet. Han fik så bevilget støtte i to timer om ugen. Der var vimeget opmærksomme på, at gøre kommunen bevidst om, at det ikke var tilstrækkeligt –det var noget, som vi kunne mærke på borgeren. Derfor valgte kommunen også atopsøge borgeren hver dag. Ellers var det endt med, at borgeren skulle tilbage hertil ibotilbuddet”(Afdelingsleder, botilbud for psykisk syge).Botilbuddet vurderer, at kommunerne etablerer egne botilbud med henblik på at flytteborgerne tilbage til kommunen:”Kommunerne etablerer deres egne botilbud med det formål, at tage borgerne hjem.Derfor oplever vi ikke den samme efterspørgsel på pladser. Det betyder, at der ikkelængere er en venteliste. På nær når det drejer sig om meget dårligt stillede borgere. Deter borgere, der er voldsomme og kræver meget struktur i hverdagen. Kommunerneetablerer mest botilbud til de såkaldt lette borgere, men de svære borgere får vi stadig.Det ser jeg ikke som en positiv udvikling, for så kommer de svære borgere til at fylde formeget i botilbuddene. Det bliver et hårdt miljø at færdes i for både de lette borgere ogfor personalet”(Centerleder, botilbud for psykisk syge).Også botilbuddet for hjemløse bemærker, at kommunerne af og til kan være for ivrige iforhold til at flytte borgeren ud af botilbuddet:”Af og til oplever vi, at kommunerne ikke kender borgerne. Det kan være en borger, somhar været på gennemrejse i flere kommuner. Altså en borger som er registreret ifolkeregisteret i én kommune, men som ellers har været hist og pist og sofasurfer imange år og så endt her. Kommunerne ser mest borgerne som et økonomisk problem,som skal ud i egen bolig. Hvor vi derimod får et mere grundigt kendskab til borgeren vedat lave en udredning på baggrund af flere måneders observationer. Vi finder måske ud
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE70
af, at vedkommende overhovedet ikke er egnet til at bo i egen bolig”(Souschef, botilbudfor hjemløse).”Jeg oplever det meget tydeligt, at kommunerne næsten er ivrige for at samarbejde,fordi de ønsker at forkorte borgerens ophold her i botilbuddet. Det kan jo så diskuteres,hvorvidt det er positivt eller ej”(Socialrådgiver, botilbud for hjemløse).
7.47.4.1
Særligt på hjemløseområdetNæsten ikke mærket af de ændrede handlekommuneregler
Et af de to interviewede botilbud for hjemløse er i mindre grad berørt af de ændredehandlekommuneregler. Botilbuddet understreger, at det mest er sagsbehandleren iforvaltningen med tilknytning til botilbuddet, som forholder sig direkte til reglerne ogkontakten til handlekommunerne:”Umiddelbart synes jeg ikke, at vi oplever reglerne i hverdagen. Vi har oplevet en enkeltgang, at en kommune til en borger henvendte sig og ville lave en handleplan. Det varomkring det tidspunkt, hvor reglerne trådte i kraft. Kommunen ville gerne mødes medborgeren og aftale nærmere, hvad der skulle ske fremadrettet. Borgeren var rimeligselvkørende og kunne bidrage til, at der skete noget. Så det var noget borgeren selv togsig af og fik aftalt med kommunen”(Socialrådgiver, botilbud for hjemløse).Dette botilbud oplever ikke, at handlekommunerne følger op over for borgerne. Det kanifølge botilbuddet for det første skyldes, at botilbuddet er mindre specialiseret. For detandet henvender botilbuddet sig mest til borgere, som befinder sig i lokalområdet.Botilbuddet har desuden sjældent beboere, som er henvist af en kommune. Botilbuddetsgeografiske placering kan således have en betydning:”Vi søger for, at de får noget at spise, og at de har et sted at sove. Hvis det skranter medhelbredet, så hjælper vi også med at få fat i en læge. Ellers snakker vi med borgerne iløbet af dagen. For os handler det om, at borgerne oplever, at de har en hverdag, somhænger sammen. Og det er primært det, som vi støtter borgerne i”(Socialrådgiver,botilbud for hjemløse).”Oftest er det først til mølle princippet, som gælder. Altså hvem der lige er i nærheden.Og det er jo typisk borgere fra nærområdet, der er det. Hvis der er nogen, der ringer fraKøbenhavn, så vil vi nok råde dem til, at finde et sted, der er tættere på. Det er lidt langtat rejse i forhold til et midlertidigt ophold. Så det kan være en forklaring på, at vihovedsageligt har lokale borgere, der benytter sig af botilbuddet”(Socialrådgiver,botilbud for hjemløse).”Mange af forsorgshjemmene er meget større og mere specialiserede end et botilbud,som vores. Det betyder måske også, at sagsbehandlerne i de forskellige kommuner i
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE71
første omgang henviser til forsorgshjemmene, som har mange forskellige tilbud og flerepladser. Forsorgshjemmene kan også tilbyde et længerevarende forhold. Der er også denforskel, at borgerne kommer her til botilbuddet af sig selv. Det er ikke noget, som debliver henvist til”(Forstander, botilbud for hjemløse).”Hvis det var Aarhus eller Odense, så kunne jeg sagtens forestille mig, at der ville væreen større gennemstrømning af borgere fra andre kommuner”(Souschef, botilbud forhjemløse).Handlekommunernes opfølgning over for borgerneAt handlekommunerne i mindre omfang følger op på borgerne kan – påpeger botilbuddetfor hjemløse – være en bevidst handling fra kommunernes side:”Det er måske en smule kontroversielt, men der kan jo være prioriteringer ikommunerne, som går ud på, at de hellere vil betale 1100 kr. i døgnet for en plads her ibotilbuddet end 2500 kr. i døgnet for et varigt tilbud, og så er borgeren oven i købet ca.100 kilometer væk fra kommunen. Så vælter de hvert fald ikke skrivebordet. Jeg trormeget, at der fra kommunernes side er tale om kassetænkning. Det må vi ikkeunderkende. Det er jo påfaldende, at når vi efterlyser handleplaner i henhold til § 141, såeksisterer de aldrig. Der er en bevidst tænkning i kommunerne, bare at lade borgernependle rundt, fordi de alligevel ikke kan få fat i dem. Og de kan jo så dokumentere, at dehar gjort en indsats i forhold til at finde frem til beboere – dog uden held. Det viser voreserfaringer, og det er også det, som vi hører fra beboerne, når vi spørger dem, omkommunen har udarbejdet en handleplan”(Souschef, botilbud for hjemløse).En anden forklaring på – ifølge botilbuddet for hjemløse – hvorfor handlekommunerneikke følger op på borgerne relaterer sig til den såkaldte nomadeadfærd, som oftestkendetegner de hjemløse:”Handlekommunerne når simpelt hen ikke at reagere, før at borgeren er væk igen.Kommunerne halter bagud”(Socialrådgiver, botilbud for hjemløse).
7.4.2
Selvmøderprincippet
Et mere specialiseret botilbud for hjemløse har i enkelte tilfælde oplevet, at der erkommuner, som lægger pres på selvmøderprincippet, som gælder på hjemløseområdet.Det indebærer – ifølge botilbuddet – at de hjemløse ikke på eget initiativ kan møde op ibotilbuddet uden at være visiteret af en kommune:”Kommunerne vil gerne selv visitere borgerne her til botilbuddet. Men det bliver ikkerealiseret. Vi har prøvet en gang, at en kommune ikke ville have, at vi tog en borger ind.De ringede og sagde det, men det afviste vi fuldstændigt. Kommunerne skal ikkebestemme, hvad borgerne må og ikke må. Hvis borgerne først skal visiteres, så taber vi
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE72
de allersvageste på gulvet – så risikerer vi simpelthen at de dør på gaden. Det er enhellig ko – og det kommer til at vare længe, før den bliver slagtet”(Souschef, botilbudfor hjemløse).Et andet botilbud for hjemløse giver udtryk for, at selvmøderprincippet udgør en krumtapi forhold til den måde, som botilbuddene for hjemløse generelt fungerer på:”Selvmøderprincippet har en kæmpe værdi i forhold til målgruppen Når man skalvisiteres til noget, så skal man typisk passe ind i en slags firkant. Du skal se sådan ogsådan ud ellers kan du ikke komme ind her. Her kan man komme fra gaden og sige; jeger hjemløs – jeg har brug for et sted at være. Borgerne skal ikke gennem en masse ledog vente på at eksempelvis et udvalg eller andre skal tage stilling til, om man må kommeind”(Socialrådgiver, botilbud for hjemløse).”Vi plejer at sige, at man ikke kan binde trækfugle. Så det handler i høj grad om frihed.Det er borgernes frie valg – og der er ingen, som skal visitere dem. De er jo heller ikkeanbragte. Selvmøderprincippet lægger op til, at det bliver et meget ærligt møde, og atder er gode muligheder for at samarbejde med borgeren i forhold til at udarbejde enopholdsplan. Der er ikke en tredje part – kun dem og os. Det er altafgørende”(Forstander, botilbud for hjemløse).Ifølge forstanderen i botilbuddet for hjemløse bør kommunerne vise større forståelse forog accept af den livsstil, som mange af de hjemløse har:”Hvis denne gruppe af borgere ikke havde mulighed for at tage fra herberg til herberg, såville det nok koste endnu mere. De er skruet sammen på en sådan måde, at ved at gøresom de gør, så får de luft. Det er en måde at afreagere på. Det udløser så en bon tilkommunerne i ny og næ. Alternativerne er endnu mere misbrug, kriminalitet og sygdom.Vi oplever nu heller ikke, at kommunerne har snor i borgerne. Så det kan jo godt være,at kommunerne har samme holdning som os”(Forstander, botilbud for hjemløse).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE73
8 Borgernes perspektiv på deændrede handlekommunereglerResuméInterviewene med de ni borgere i botilbud har taget udgangspunkt i følgende treoverordnede fokusområder:•••
Borgerens kendskab til de ændrede handlekommunereglerForløbet med at møde sagsbehandleren fra den nye handlekommuneResultatet af forløbet med den nye handlekommune i forhold til ændringer i ydelser
De tre fokusområder har givet anledning til følgende resultater, som afspejler borgernesopfattelser af og erfaringer med de ændrede handlekommuneregler på tværs af deinterviewede borgere.Interviewene omfatter to borgere i relation til botilbud for fysisk handicappede, toborgere i relation til botilbud for mentalt udviklingshæmmede og to borgere i relation tilbotilbud for hjemløse. Derudover er der gennemført tre interview med borgere i botilbudfor personer med en psykisk lidelse.Som udgangspunkt fortæller hovedparten af borgerne, at forløbet med at blive kontaktetaf sagsbehandleren fra den nye handlekommune er foregået uden større problemer. Dethar været en hjælp for borgerne, at de kunne drøfte henvendelsen fra handlekommunenmed personalet i botilbuddet. Ifølge borgerne har det også været en hjælp i forhold til atforstå de ændrede regler og betydningen af brevet om, at den nye sagsbehandler toginitiativ til et fysisk møde med borgeren.I de tilfælde, hvor forløbet med at blive informeret om de ændrede regler og betydningenheraf for borgerens situation i botilbuddet har været bekymrende for borgeren, så hardet enten været på grund af, at handlekommunen ikke har informeret borgeren om, atborgen har fået en ny handlekommune, eller fordi handlekommunen selv har været i tvivlom, hvem borgeren havde som handlekommune.Alle borgerne har gjort sig en del bekymringer – inden selve mødet med sagsbehandlerenfra den nye handlekommune – om, hvorvidt de ændrede regler og overtagelsen afhandlekompetencen af en ny kommune kunne betyde, at borgeren enten blev visiteret tilmindre hjælp eller et andet botilbud.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE74
Ingen af de interviewede borgere har dog erfaret, at de er blevet visiteret til mindrehjælp som følge af mødet med den nye handlekommune. I denne sammenhængfremhæver to borgere ventetiden på flere måneder i forhold til at modtage en endeligafgørelsen fra kommunen.
8.18.1.1
Det første møde med den nye handlekommuneKontakten til sagsbehandleren
Ifølge hovedparten af de interviewede borgere, så har forløbet med at blive kontaktet afden nye handlekommune og blive informeret om de ændrede regler og betydningenheraf for borgeren været uden større problemer.Borgerne fortæller, at de typisk har modtaget et brev fra sagsbehandleren fra den nyehandlekommune, som informerede dem om de ændrede handlekommuneregler. Flere afborgerne har efterfølgende drøftet brevet med kontaktpersonen i botilbuddet.Efterfølgende er borgerne blevet kontaktet af sagsbehandleren fra den nyehandlekommune med henblik på at aftale et møde og følge op på borgerens handleplan.Flere af borgerne bemærker, at det har været positivt, at de havde nogen at drøftebrevet med i botilbuddet, og at sagsbehandleren fulgte op på brevet med et konkretmøde:”Det har kun været positivt at møde sagsbehandleren. Jeg har selv fundet lejligheden,men hun har hjulpet med at forklare noget om den hjælp, som jeg kan få, når jeg flytter– og så har hun ringet for at høre, hvordan jeg har det, og hvordan det ellers går. Detsynes jeg er meget rart – at hun bare ringer for sådan lige for at gøre status”(Torben,psykisk syg, 33 år).I forhold til borgernes opfattelse af de ændrede handlekommuneregler, så fortællerenkelte af borgerne, at det virker naturligt, at det er den betalende kommune, somligeledes har handlekompetencen. En af borgerne bemærker følgende:”Når det er dem der betaler, så er det vel også fair nok, at det er dem, der handler. Deskal jo have noget for pengene, hvis man kan sige det sådan. Det har jeg det fint med”(Torben, psykisk syg, 33 år).En af borgerne har overhovedet ikke mærket noget til den nye handlekommune:”Jeg har intet hørt fra den anden kommune. I dag har jeg en sagsbehandler, som jeg hartillid til. Jeg behøver ikke at vide mere. Alt det andet er uden for – altså uden for mitgebet. Jeg behøver ikke vide, hvem der er handlekommune, eller hvem der betaler. Jegkender ikke loven. Det går jeg ud fra, at kommunen ordner”(Svend, hjemløs, 52 år).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE75
En enkelt af borgerne fremhæver betydningen af den geografiske afstand tilsagsbehandleren i den nye handlekommune. Borgeren fortæller, at hun foretrækker atmødes ansigt til ansigt med sagsbehandleren, for så kan hun bedre forstå, hvadsagsbehandleren siger. Borgeren fremhæver dog, at der først og fremmest er tale om enovergangsfase indtil, hun flytter tilbage til kommunen, hvor den nye sagsbehandler ogsåbefinder sig:”Vi kan ringe sammen, men hvis vi skal mødes, så bliver det besværligt. Vi har mindrekontakt nu, oplever jeg. Jeg er ikke så god til at tale i telefon. Det får jeg ikke noget udaf. Hvis hun siger noget til mig i telefonen, så er det ikke altid det samme. Vi misforstårhinanden, og jeg har tit skældt hende ud. Det er svært over telefonen, og der har væretmange misforståelser. Det var bedre før. Med den anden sagsbehandler her frakommunen var det nemmere at komme i kontakt. Det er især nu, hvor jeg skal flyttetilbage. Hun har ikke rigtigt sagt noget helt bestemt endnu. Det venter jeg på. Med denanden sagsbehandler mødtes vi tre til fire gange for at aftale og planlægge nærmere, dajeg skulle flytte fra et botilbud til et andet her i kommunen”(Berit, psykisk syg, 26 år).Tvivl om handlekommune i enkelte tilfældeFor hovedparten af de interviewede borgere er overgangen til en ny handlekommune ogen ny sagsbehandler sket uden særlige bekymringer. I enkelte tilfælde fortællerborgerne, at forløbet med at få en ny handlekommune har været en mindre positivoplevelse. Det skyldes især situationer, hvor borgeren har været i tvivl om, hvilkenhandlekommune den pågældende borger hørte til.En borger fortæller, at den oprindelige opholdskommune ikke gav hende besked om, athun havde fået en ny handlekommune:”Kommunen glemte at give mig besked om, at jeg havde fået en ny handlekommune!Det synes jeg, at de skulle have givet mig besked om! Jeg fandt ud af det, da jegpludselig ikke kunne køre i min kørestol, så derfor ringede jeg til mit kørestolsfirma –som jeg plejer – og siger til dem, at jeg har nogle problemer med min kørestol, og at jegher fra institutionen har fået at vide, at jeg bare kan ringe. Og så siger firmaet, at jegskal ringe til en anden kommune. Jeg mener, at det er min aktuelle opholdskommune,som jeg skal ringe til, men kommunen fortæller mig, at jeg skal ringe til min oprindeligeopholdskommune. Det der frustrerede mig mest var, at den oprindeligeopholdskommune ikke havde sendt et brev om, at der var sket en ændring i forhold tilhvem jeg skulle kontakte, når der var problemer med min kørestol! Jeg tænkte bagefter,hvad har jeg gjort forkert? Jeg har jo kun gjort det, som jeg har fået besked på, og somjeg altid plejer at gøre”(Mette, fysisk handicappet, 32 år).For en anden borger har de ændrede handlekommuneregler betydet, at han pludseligstod i en situation, hvor han ikke længere vidste, hvem der var sagsbehandler for ham.Borgeren havde også svært ved at forstå brevet fra den nye handlekommune:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE76
”På et tidspunkt sagde jeg mit job op, og det var så der, at jeg opdagede, at der ikke varnogen, som vidste hvem min sagsbehandler var. Om det var den ene, den anden ellerden tredje kommune. Jeg ringede til min sagsbehandler for at fortælle, at jeg havde sagtop, men hun fortalte mig så, at jeg ikke længere hørte til i kommunen. Jeg vidste hellerikke, hvilken kommune jeg hørte til. Det var meget mærkeligt”(Ole, mentaltudviklingshæmmet, 29 år).
8.2 Dialogen og samarbejdet med sagsbehandleren fraden nye handlekommune8.2.1Overvejelser om ændringer i ydelserne
Alle de interviewede borgere giver udtryk for, at de inden mødet med den nyehandlekommune, var bekymrede for, at handlekommunen ville ændre i hjælpen. Detgælder både ændringer i forhold til borgerens ophold i botilbuddet og i forhold til deydelser, som borgeren er visiteret til. En af borgerne fortæller:”Det hele gik ret hurtigt. Først hørte jeg om lovændringen, og så skulle jeg mødes medsagsbehandleren kort tid efter. Det gik jeg en del og spekulerede over. Altså hvad kunneder ske? Og hvad betød det lige for mig? Jeg har ikke en psykiatrisk diagnose, mentourettes syndrom og ADHD, så det kunne jo godt være, at sagsbehandleren vurderede,at jeg ikke passede ind her i botilbuddet. Eller at det var for dyrt eller noget andet. Jegved det ikke! Men det er jo gået godt alligevel”(Torben, psykisk syg, 33 år).En anden borger fortæller, at han var bekymret for, at skulle forlade botilbuddet før, athan var klar til det:”Jeg har ikke oplevet noget pres fra den nye kommune, men tanken strejfede mig da,om sagsbehandleren kunne finde på, at smide mig ud af botilbuddet. Altså før jegoverhovedet var klar til det. Det var noget der slog mig på et tidspunkt, hvor jeg havdefået det bedre, men stadig ikke følte mig klar til at flytte ud. Der blev jeg faktisk nervøs”(Claus, psykisk syg, 29 år).En af borgerne påpeger, at han fik valget om at beholde den aktuelle opholdskommunesom handlekommune, fordi han netop kender kommunens serviceniveau:”Jeg ved, at besparelserne i kommunen presser på. Men jeg har ikke oplevet, at der harværet problemer med den nuværende betalingskommune. Jeg har altid fået det, som jegbad om. Der har aldrig været modstand. Hvis jeg skulle skifte, så ville jeg ikke påforhånd kende til kvaliteten i ydelserne i den anden handlekommune. Det kan jo være, atde blev forringet”(Emil, fysisk handicappet, 32 år).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE77
Alligevel var borgeren bekymret for, at forløbet med at vælge handlekommune kunnebetyde, at han fik færre timer i forhold til ledsagerordningen:”Noget andet er, at kommunen ikke altid tager hensyn til, hvad den enkelte beboer harbehov for i forhold til ledsagerordningen. Det vil sige, at alle beboere bliver skåret overen kam uanset behov. Det har jeg oplevet før på en anden institution”(Emil, fysiskhandicappet, 32 år).At lære den nye sagsbehandler at kendeFlere af borgerne har gennem årene skiftet sagsbehandler. Enkelte af borgerne harsåledes været bekymret for – igen – at få en ny sagsbehandler:”Jeg må indrømme, at jeg selvfølgelig havde en del bekymringer i forhold til at få en nysagsbehandler. Ville hun kunne forstå min situation og lytte til mig – ligesom den gamlesagsbehandler gjorde? Hele skiftet og om jeg nu blev smidt rundt i manegen. Det ervigtigt, at jeg har nogen, som jeg kan vende mine bekymringer og problemer med, forhvis det ikke sker, så hober de sig op, og så bliver jeg syg igen”(Claus, psykisk syg, 29år).”Den sagsbehandler jeg har nu, har jeg næsten kendt i fire år. Hende kender jeg rigtiggodt. Den anden kommune har jeg ikke været i kontakt med siden 2002”(Berit, psykisksyg, 26 år).
8.2.2
Resultatet af mødet med den nye handlekommune
Ingen af de interviewede borgere har oplevet, at de nye handlekommuner har revisiteretdem til mindre hjælp som følge af mødet med sagsbehandleren. Der er heller ingen afborgerne, som fortæller, at den nye handlekommune har revisiteret dem til et andetbotilbud, som de som udgangspunkt ikke selv var interesseret i.Som følge af en række møder med den nye handlekommune, fortæller en af borgerne, athan skal flytte i egen bolig. For borgeren har det især været positivt, at sagsbehandlerenhar lyttet til hans ønsker:”Den nye handlekommune har lyttet til mig og mine behov! Det er faktisk overraskende,hvor positivt det har været! Ikke fordi at jeg har dårlige oplevelser fra tidligere, mensagsbehandleren har bare lyttet til mig, og der har ikke været begrænsninger i forhold til,hvad jeg har brug for. Tværtimod! Når jeg er klar til det, så skal jeg også visiteres til etdagtilbud, så kommer jeg også lidt ud og får mulighed for at møde andre mennesker”(Torben, psykisk syg, 33 år).Især to af de interviewede borgere nævner, at mødet med sagsbehandleren fra den nyehandlekommune medførte en uvished om fremtiden i forhold til at blive boende i
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE78
botilbuddet. Begge borgere oplevede, at ventetiden i forhold til en endelig afklaring frahandlekommunens side var lang. I begge tilfælde fik borgeren mulighed for at bliveboende i botilbuddet:”Jeg sagde, at de skulle smide mig ud! Altså bære mig ud, hvis det skulle være”(Ole,mentalt udviklingshæmmet, 29 år).”Sagsbehandleren kom på besøg her og sagde, at kommunen gerne ville have mig hjem.Det blev jeg ked af at høre, for jeg havde jo boet her i kommunen i mange år.Sagsbehandleren sagde så, at det nok ikke blev her og nu. Men jeg skulle bare væreindstillet på at flytte tilbage til kommunen og ind i et andet botilbud, fordi kommunenikke længere var interesseret i, at jeg skulle blive boende her – også fordi det var alt fordyrt. Det gik jeg og tænkte på rigtig længe. Det var som om, jeg var stavnsbundet af énkommune, og jeg ikke selv måtte vælge, hvilken kommune jeg ville bo i. Jeg blev bådeked af det og irriteret over. Også fordi jeg ikke har nogen kontakter i den andenkommune. Jeg forstod udmærket, hvad det handlede om, men det var som om at få endødsdom – altså nu skal du hjem, eller så får du dødsstødet”(Karsten, hjemløs, 57 år).”Der gik nok syv måneder før der kom en slags afklaring. Det blev jeg glad for at høre.Altså at jeg fik lov til at blive”(Karsten, hjemløs, 57 år).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE79
9 De pårørendes perspektiv på deændrede handlekommunereglerResuméInterviewene med de seks pårørende har taget udgangspunkt i følgende tre overordnedefokusområder:•••
Den pårørendes kendskab til de ændrede handlekommunereglerForløbet med at være pårørende til en borger, som har fået ny handlekommuneDen pårørendes oplevelse af, at handlekommunen har ændret i ydelserne til borgeren
De tre fokusområder har givet anledning til følgende resultater, som afspejler depårørendes opfattelser af og erfaringer med de ændrede handlekommuneregler på tværsaf de interviewede pårørende.Fem af de interviewede personer er pårørende til interviewede beboere i botilbud ievalueringen. Tre af interviewene er gennemført med pårørende til personer med enpsykisk lidelse, og to af interviewene er gennemført med pårørende til personer med etfysisk handicap. I ét tilfælde er der medtaget et interview med en hjemmevejleder, somudgør den nærmeste relation for en borger, som er mentalt udviklingshæmmet.Resultaterne af interviewene med de pårørende skal ses i sammenhæng medinterviewene med borgerne i botilbuddene i forrige kapitel. De pårørende giver såledesudtryk for, at de havde tilsvarende bekymringer som borgerne i forhold til overgangen tilde nye handlekommuner. Som borgerne ligeledes giver udtryk for, så relaterer depårørendes bekymringer sig hovedsageligt til om, hvorvidt de nye handlekommuner villeændre i ydelserne til borgerne.De pårørendes bekymringer skal ses i lyset af, at de som pårørende til borgere somenten er handicappede eller har en psykisk lidelse gennem en årrække har oplevetændringer i relation til ydelser til borgerne. For de pårørende drejer det sig først ogfremmest om, at borgerne får den tilstrækkelige støtte, så de kan klare sig selv og såvidt muligt oplever en såkaldt normal hverdag. I denne sammenhæng fremhæver sågodt som alle de interviewede pårørende, at de selv i væsentlig grad støtter borgerne.
9.1
De pårørendes opfattelse af de ændrede regler
De pårørende er typisk blevet opmærksomme på de ændrede handlekommuneregler vedat tale med den borger, som de er pårørende til. De pårørende fortæller, at borgeren er
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE80
blevet kontaktet af den nye handlekommune i forbindelse med et opfølgningsmøde påborgerens handleplan. I enkelte tilfælde har de pårørende også drøftet kontakten fra dennye handlekommune med borgerens kontaktperson i botilbuddet.Ingen af de pårørende giver således udtryk for, at de havde gjort sig overvejelser ombetydningen af de ændrede handlekommuneregler, før at den nye handlekommunekontaktede borgeren.En pårørende fortæller, at han synes, at de ændrede regler umiddelbart giver godmening:”Som kommune kan man ikke bare nøjes med at betale en masse regninger uden atvide, hvad pengene går til. Jeg vil jo også vide, hvad mine penge går til. På den mådegiver det god mening, at det er sagsbehandleren fra betalingskommunen, som Torbenskal have hjælp af fremover”(Christian, far til psykisk syg).En anden pårørende giver udtryk for, at det som udgangspunkt ikke handler om, hvilkenhandlekommune borgeren har, men at borgeren får den nødvendige hjælp frakommunen:”Det med handlekommunen – altså om det er den ene eller den anden – det er noget,der pludselig er kommet – sådan lidt nåh! Det er Claus, som har sagt, at nu er hanoverdraget til en anden handlekommune. Det er ikke noget, som jeg fornemmer, atClaus oplever som noget negativt. Bare det går i den rigtige retning for Claus, så er detfint med mig”(Ulrik, far til psykisk syg).
9.1.1
Overgangen til de nye handlekommuner
Det er forskelligt, hvordan de pårørende har oplevet overgangen for borgerne til den nyehandlekommune. I et tilfælde understreger en pårørende, at det var positivt, at den nyehandlekommune lagde op til en forholdsvis hurtig afklaring af, hvilken handlekommuneborgeren selv ønskede at høre til:”Jeg synes, at det er stort af kommunen, at de har spurgt Emil, hvilken kommune hankunne tænke sig at have som handlekommune. At han er blevet lyttet til – også selvomdet foregik pr. brev”(Kirsten, mor til fysisk handicappet).”Emil fik lov at vælge mellem den aktuelle opholdskommune som handlekommune ogden oprindelige opholdskommune som betalingskommune – også så valgt han at beholdeden aktuelle opholdskommune som handlekommune, så der er ikke noget, der er blevetændret. De spurgte, hvad Emil helst ville, og det kunne han beslutte inden for 14 dage. Ibrevet rådede betalingskommunen Emil til, at beholde den aktuelle opholdskommunesom handlekommune, fordi han havde været her i kommunen så mange år”(Kirsten,mor til fysisk handicappet).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE81
En hjemmevejleder, som udgør den nærmeste relation til en borger, understreger atsamarbejdet med den nye handlekommune i dag fungerer godt. Men overgangen iforhold til at skifte handlekommune har været bekymrende for borgeren. Det skyldes, atder opstod tvivl om borgerens tilhørsforhold i forhold til handlekommune. Det betød, atborgeren måtte vente forholdsvis længe på en endelig afklaring:”Ja, Ole ringer så rundt og får fat i en sagsbehandler i en anden kommune – faktisk entidligere sagsbehandler. Hun fortæller, at hun er Oles sagsbehandler. Så går der nogletimer, og sagsbehandleren ringer tilbage og fortæller, at Ole alligevel ikke hører til ikommunen, men i en helt anden kommune. Jeg ringer så til den anden kommune, mende kan ikke oplyse, hvem der er Oles sagsbehandler – det ved de ikke. Jeg skriver så enmail til en sagsbehandler, som jeg kender her i kommunen og beder ham om at hjælpemig. Han skriver så tilbage – ret vredt – kan jeg høre på ordlyden, at Ole hører til i denførste kommune, som vi kontaktede. Sagsbehandleren skriver også, at han har tagetkontakt til de to andre sagsbehandlere for at finde en løsning på problemet, og at detikke er i orden, at de to sagsbehandlere kører rundt i manegen med Ole og mig. Såkommer der endelig en mail fra den første kommune, som skriver, at Ole selvfølgeligikke skal lide under, at kommunerne ikke kan finde ud af, hvor Ole hører til”(Hjemmevejleder til mentalt udviklingshæmmet).En anden pårørende fortæller tilsvarende, at samarbejdet med den nye handlekommune idag fungerer tilfredsstillende. Men ifølge den pårørende indebar overgangen for borgerentil den nye handlekommune en række bekymringer for både borgeren og den pårørende.Den pårørende fortæller, at den nye handlekommune for det første glemte at informereborgeren om, at hun var overgået til en ny handlekommune. For det andet havde dennye handlekommune – ifølge den pårørende – ikke tænkt overtagelsen afhandlekompetencen tilstrækkeligt igennem. For eksempel i forhold til at borgeren sidder ikørestol. Det betød, at borgeren blev henvist af den tidligere handlekommune til den nyehandlekommune i forbindelse med, at kørestolen skulle til reparation:”Jeg kontaktede den nye handlekommune flere gange og fik så endelig fat i en person frakommunens hjælpemiddelafdeling. Hvad nu hvis kørestolen går i stykker en fredageftermiddag – skal Mette så ligge i sengen hele weekenden? Det havde de ikke overvejet.Så sagde jeg til dem – hør her venner - enten må I give os et telefonnummer, som vikan ringe på – også i weekenden – eller så må I oplyse til botilbuddet, at der er etminimumsbeløb, som der kan disponeres over ud over normal tid – altså i weekenden.Men det er jo kommunens opgave at tænke det igennem. Det er utilfredsstillende”(Poul,far til fysisk handicappet).
9.1.2
Overvejelser om ydelser til borgerne
Det er især de pårørende til psykisk syge personer i botilbud, som giver udtryk forbekymringer om, hvorvidt den hjælp, som de nye handlekommuner har visiteret
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE82
borgeren til, er tilstrækkelig. I alle tre tilfælde handler det om, at de pårørende erbekymret for, om borgeren er parat til at klare sig selv i egen bolig.En pårørende fortæller eksempelvis, at han er bekymret for den beslutning, somborgeren har truffet sammen med sagsbehandleren fra den nye handlekommune om atflytte i egen bolig med to timers hjemmevejledning om ugen:”Det kan jo være, at det kan knække ham igen. Det er også noget, som han selv harspekuleret over. Jeg ved, at Claus har været nede over det. Måske skulle man havefundet et fleksjob til ham, og prøve det af inden han flytter ud af botilbuddet. Eventueltnogle måneder. Så er han lidt mere trænet i at klare sig selv”(Ulrik, far til psykisk sygsøn).En anden pårørende giver udtryk for samme bekymring i forhold til, om borgeren kanklare sig selv i egen bolig efter et årelangt ophold i et botilbud:”I dag kan han jo nærmest trykke på en knap, og så kommer der nogen og hjælper ham.Når han er hjemme, så siger han; mor kommer du ikke lige og hjælper med vasketøjet –det er også noget, han plejer at sige til kontaktpersonen i botilbuddet. Han kan ikkeoverskue det, og det har jo noget med hans sygdom at gøre. Pludselig er der noget, derskal ordnes! Og vi står der jo ikke for at hjælpe ham”(Christian, far til psykisk syg).De pårørendes overvejelser om borgernes fremtid og behov for hjælpDe pårørende giver udtryk for, at deres bekymringer som udgangspunkt ikke relaterersig direkte til omstændighederne omkring de ændrede handlekommuneregler og somfølge heraf, at de nye handlekommuner sammen med borgeren har ændret i ydelserne.For eksempel at borgeren sammen med den nye handlekommune besluttede, atborgeren på sigt skulle flytte i egen bolig efter et ophold i et botilbud.Ifølge de pårørende skal deres bekymringer ses i relation til, at de pårørende selv opleveren personlig forpligtelse i forhold til at sikre, at borgerne klarer sig godt i hverdagen –uanset hvilken handlekommune borgerne befinder sig i. At være pårørende til en borger,som enten er handicappet eller har en psykisk lidelse, er således – fremhæver depårørende – en livslang forpligtelse, som de pårørende ikke blot kan overgive til andre.For de pårørende drejer det sig først og fremmest om, at borgerne kan klare sig selv ihverdagen. Dette aspekt relaterer sig også til – ifølge de pårørende – at borgernegennem flere år har opholdt sig på forskellige botilbud med tilknyttede ydelser.De pårørende fortæller således, at de ændrede handlekommuneregler hovedsageligt harmedført bekymringer i relation til overvejelser om, hvad der skal ske med borgerne ifremtiden med hensyn til, at den nye handlekommune kan ændre i ydelserne tilborgerne:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE83
”For os som pårørende har det været en tryghed, at han var her i botilbuddet, og at dervar nogen, der kunne tage sig af ham. Så fik vi også lidt mere overskud, og vi kunne levelidt mere almindeligt”(Ulrik, far til psykisk syg).”Vi vil ikke kunne holde det ud igen – alt det som vi oplevede før, Torben flyttede ibotilbuddet. Den gang stod vi meget alene og skulle samle Torben op. Torben har ogsåfortalt, at hvis vi ikke var der den gang, så ville han nok ikke være her i dag. Vi kan bareikke helt give slip, og sådan er det. Men vi har jo også vores eget liv”(Christian, far tilpsykisk syg).”Vi gør vores bedste i forhold til at gøre Mette så selvhjulpen som overhovedet muligt. Vived jo godt at en skønne dag, så er hverken mor eller far her længere. Hvad skal der såske? Derfor skal Mette kunne klare sig selv – det prøver vi hele tiden at arbejde med”(Poul, far til fysisk handicappet).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE84
10 Interesseorganisationernesperspektiv – halvandet år efterlovændringenResuméDet fremgår af høringssvarene til lovændringen fra henholdsvis DanskeHandicaporganisationer (DH) og De hjemløses landsorganisation (SAND), at de fandtlovændringen bekymrende. Begge organisationer var således af den opfattelse, atlovændringen prioriterer kommunernes økonomi og styring frem for borgernesdemokratiske medindflydelse. Halvandet år efter lovens ikrafttræden er bekymringerneikke blevet mindre. De to interesseorganisationer har således en opfattelse af, atkommunerne spekulerer i hjælpen til borgerne på bekostning af borgernesmedindflydelse.
10.1 Danske Handicaporganisationers overvejelser forudfor lovændringenDanske Handicaporganisationer var en af de interesseorganisationer, som i ethøringssvar sendt til ministeren forud for lovændringen, tog afstand til lovforslaget, ogsamtidig gav udtryk for en række bekymringer.DH’s største bekymring var hensynet til borgernes retssikkerhed og udsigten til, at denoprindelige opholdskommune skulle overtage handlekompetencen i forhold til borgere,som ikke nødvendigvis havde en tæt tilknytning til kommunen. DH mente ikke, at detville give en bedre styring at lade en fjern og fortidig kommune træffe alle beslutningerindenfor et afgrænset lovområde.Desuden satte DH i deres høringssvar blandt andet spørgsmålstegn ved, hvorvidt detoverhovedet kan påvises, at løsningerne er dyrere, når det ikke er den sammekommune, der har henholdsvis betalings- og handlekompetencen. Samtidig satte DHspørgsmålstegn ved, om det var muligt at opnå en styringsmæssig effekt på denfremtidige udgiftsudvikling med dette lovforslag.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE85
Danske Handicaporganisationer – kort fortaltDH er en paraplyorganisation ejet af 32 handicaporganisationer. DH har 97afdelinger fordelt i kommunerne.DH varetager fælles interesser for landsdækkende medlemsorganisationer, derarbejder for at forebygge, eliminere, begrænse eller afhjælpe følgerne ved medfødteller tilstødt langvarig fysisk, psykisk, intellektuel, kognitiv eller sensoriskfunktionsnedsættelse.DH arbejder for retten til lige muligheder i et inkluderende samfund, hvor personermed handicap på lige fod med alle andre medborgere har retten til fuld og ligedeltagelse i samfundslivet.Kilde: www.handicap.dk
10.1.1 Interviewet med Danske HandicaporganisationerBorgernes demokratiske medindflydelseI interviewet med DH deltog også repræsentanter fra henholdsvis Landsforeningen LEV(Interesseorganisationen for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende),Muskelsvindsfonden og Danske Handicap Forbund (DHF).Ifølge alle deltagerne i interviewet er bekymringerne forud for lovændringen blevetindfriet. Interviewpersonerne fremhæver, at lovændringen sætter spørgsmålstegn vedborgernes demokratiske medindflydelse. Ifølge interviewpersonerne drejer det sig omborgere, som ikke længere har en tilknytning til den oprindelige opholdskommune, fordide gennem flere år har opholdt sig i en anden kommune:”Vi finder det fortsat meget bekymrende, at man i Folketinget vedtager en lov med detprimære formål at forbedre kommunernes muligheder for at styre økonomien. Vi kankonstatere, at det er lykkedes kommunerne at spare rigtig mange penge, men det ersket på bekostning af borgerens medindflydelse. Borgerne bestemmer ikke længere selv,hvor de ønsker at være borgere og have sin demokratiske medindflydelse”(Konsulent,LEV).Landsformanden i DHF oplevede det som krænkende, da hun modtog et brev fra denoprindelige opholdskommune, hvor der stod, at kommunen efter 34 år havde besluttet atovertage handlekompetencen:”Jeg får ikke længere vurderet min sag i den kommune, som jeg har stemmeret i. Hvorjeg engagerer mig politisk og socialt, og hvor sagsbehandlerne kender mig. Jeg har ikke
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE86
længere indflydelse på serviceniveauet i den kommune, som træffer afgørelser i minesager. Jeg føler mig for at sige det lige ud – som en andenrangsborger. Og jeg er kun enud af mange”(Landsformand, DHF).Landsformanden i DHF fremhæver ligeledes uenigheder mellem kommunerne omhandlekompetencen som følge af de ændrede handlekommuneregler:”De fleste borgere i eget hjem er blevet hjemtaget, men afgørelserne kom først i julen2011. Årsagen var kommunerne, der lå og ankede mod hinanden – altså skændtes om,hvem der var handlekommune/betalingskommune. Min sag lå et helt år i ankesystemet,før kommunerne fandt ud af, hvor jeg hørte til”(Landsformand, DHF).”Da afgørelserne faldt, var mange borgere usikre på, om det nu var endeligt, eller om dekunne anke afgørelserne, men det kan vi ikke. Folk var både vrede og kede af det, fordet berører meget folks retsfølelse”(Landsformand, DHF).Også efter DH’s opfattelse medvirker lovændringen til at undergrave borgernesdemokratiske medindflydelse, idet serviceniveauerne vedtages af lokale politikere i denye handlekommuner. Borgere med bopæl i andre kommuner har således ikkeindflydelse på serviceniveauerne:”Ændringen betyder, at man får fastlagt sit serviceniveau af lokale politikere, som manikke har nogen demokratisk medindflydelse på. Det er et fundamentalt problem. Vi er retforbløffede over, at Folketinget valgte at vedtage en lovændring af den karakter og medså fundamentale rettighedsmæssige konsekvenser” (Konsulent, LEV).Indberetninger om magtanvendelseI dag skal botilbuddene som en konsekvens af lovændringen sende indberetninger ommagtanvendelse til borgerens aktuelle opholdskommune, som derefter skal orientere denkommune, som har handlekompetencen.DH finder at der er en risiko for, at den pågældende handlekommune ikke længere får etsamlet overblik over omfanget af magtanvendelser hverken i forhold til den enkelteborger eller det pågældende botilbud samlet set. DH finder dette bekymrende.Ifølge DH relaterer denne risiko sig til, at det nu er borgerens aktuelle opholdskommune,der er ansvarlig for at videregive indberetninger om magtanvendelse til borgerenshandlekommune:”For det første har handlekommunen kun viden om magtanvendelse i forhold til netopderes borgere – dermed mangler handlekommunen et samlet billede af magtanvendelse iborgerens botilbud. Det er en svaghed i forhold til grundlaget for det personrelateredetilsyn med borgeren, som handlekommunen skal føre. For det andet er det bekymrende,
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE87
hvis der sker nogle svigt, fordi indberetningerne skal gå til flere kommuner. Husker denaktuelle opholdskommunen nu også hver gang at videregive indberetningerne tilhandlekommunen, som jo er den kommune, der har den personrelateredetilsynsforpligtelse?”(Konsulent,LEV).Flytning af borgerne tilbage til handlekommunenInterviewpersonerne deler ligeledes en bekymring om, at de nye handlekommuner fysiskflytter borgerne tilbage til kommunen:”Kommunerne hjemtager deres borgere rent fysisk. Det medfører tomme pladser ibotilbuddene, som fyldes op med borgere, som kommunen selv har handlekompetencenoverfor, og som dernæst også bliver hjemtaget. Det sker, selvom kommunerne ifølgereglerne ikke kan hjemtage borgeren uden borgerens samtykke, men her er jo ofte taleom svage borgere, som nemt lader sig overtale, selvom løsningen ikke nødvendigvis ertil deres fordel”(Konsulent, LEV).Øvrige overvejelser om kommunernes hjemtagelse af handlekompetencenIfølge DH kan det være forbundet med utryghed for borgeren, at den oprindeligeopholdskommune har hjemtaget handlekompetencen. Især hvis der er tale om storgeografisk afstand mellem den pågældende borger og den nye handlekommune:”Nuer hun i kløerne på en kommune, som intet aner om hende. Det giver utryghed. Deter rigtig svært, når borgeren og handlekommunen ikke kender hinanden – og aldrigkommer til det”(Udviklingschef, Muskelsvindfonden).DH nævner eksempler på, at der inden for samme familie i dag kan forekomme flerehandlekommuner. Det skyldes ifølge DH, at handlekommunerne i visse tilfælde harhjemtaget handlekompetencen for borgerne uden at vurdere de konkreteomstændigheder:”Det kan eksempelvis være en ung mand med muskelsvind, der flytter fra X-kommune tilY-kommune. X-kommune hjemtager ham, men i mellemtiden har han fået et barn, somogså har muskelsvind. Dette barn er fortsat borger i Y-kommune. Inden for sammefamilie oplever vi således flere handlekommuner”(Udviklingschef, Muskelsvindfonden).”Et par der er flyttet sammen i X-kommune har nu fået to handlekommuner. Tidligerehar X-kommune aldrig sondret mellem hjælpen til parret, men for eksempel deltregningen på en fælles handicapbil og sendt regningen til de to betalingskommuner. Nuer der to handlekommuner, der blandt andet skal samarbejde om en handicapbil og omfælles hjælp i hjemmet. Der er ingen helhedsbetragtning her. Det er gået værre, end vihavde frygtet med lovændringen”(Udviklingschef, Muskelsvindfonden).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE88
10.1.2 Løsningsforslag ifølge Danske HandicaporganisationerDH opstiller et løsningsforslag som har til formål at foregribe kommunernes spekulationeri relation til at justere i ydelserne til borgerne. Forslaget handler om at indføre en nyfinansieringsmodel på det specialiserede socialområde.
Indførelse af en ny finansieringsmodel på det specialiserede socialområdeIfølge DH er det nødvendigt med en ny model for finansiering af botilbuddene. Enmodel der betyder, at kommunernes budgetter ikke væltes over ende af en ellerenkelte dyre sager. En model der skal sikre, at der fokuseres mindre på økonomi ogmere på at finde frem til den rigtige indsats over for borgerne.En del af modellen kan være at indføre en mere solidarisk betalingsordningkommunerne imellem. Samlet set skal modellen foregribe at kommunerne på grundaf ressourcemæssige overvejelser visiterer borgerne til ydelser, som ikke svarer tilborgernes reelle behov.Kilde: Interview med Danske Handicaporganisationer.
10.2 Overvejelser forud for lovændringen ifølge dehjemløses landsorganisation - SANDI høringssvaret på lovforslaget tilkendegav SAND, at hensynet til borgernes retssikkerhedset med organisationens øjne med lovændringen blev tilsidesat af økonomiske ogstyringsmæssige hensyn.SAND’s væsentligste bekymringer for lovændringen relaterer sig til, at de hjemløse udgøren mobil samfundsgruppe, som ofte ikke har en tæt tilknytning til en bestemt kommune.I denne sammenhæng fremhæver SAND betydningen af selvmøderprincippet påhjemløseområdet. Det vil sige, at de hjemløse fortsat kan henvende sig til et botilbududen nødvendigvis at blive visiteret af en kommune.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE89
De hjemløses Landsorganisation – SAND – kort fortaltSAND er en brugerorganisation for nuværende og tidligere hjemløse. Der er i alt 10SAND-udvalg fordelt rundt i landet.SAND arbejder dels for at ændre borgeres situation som hjemløse, dels for atforbedre forholdene for borgere, som lever som hjemløse.Udvalgene i SAND arbejder lokalt og regionalt med forskelligehjemløseproblematikker. SAND giver blandt andet støtte til at oprette såkaldtebrugerstyrede råd, som kan rådgive og vejlede hjemløse og andre relevante parter,herunder blandt andet kommunerne.Kilde: www.sandudvalg.dk
10.3 Interviewet med SANDHalvandet år efter lovændringen peger SAND på de samme forhold og ikke mindstbetydningen af selvmøderprincippet. Organisationen er således fortsat bekymret forvirkningen af lovændringen. Ifølge SAND relaterer bekymringerne sig til, at de hjemløsesom en udsat samfundsgruppe er kendetegnet ved flere komplekse problemstillinger:”Gruppen af hjemløse er meget mobil. Ofte er det rastløse borgere med mange sociale ogmisbrugsproblemer, og som gennem deres tilværelse har været udsat for en række svigt.Netop derfor oplever vi, at mange hjemløse rejser meget rundt og opsøger de botilbud,hvor de før har mødt tillid”(Udviklingskonsulent, SAND).SAND understreger, at selvmøderprincippet er altafgørende på hjemløseområdet i forholdtil at sikre, at de hjemløse får den nødvendige støtte – vel at mærke, når de hjemløseselv giver udtryk for behov for støtte:”Det er specielt de borgere, som har levet mange år på gaden, og som ikke har nogetnetværk, som har gavn har stor gavn af selvmøderprincippet. For dem er det vigtigt, atde kan opsøge hjælp, når problemerne opstår akut. At de kan henvende sig der, hvor deføler sig trygge. Husk på, at det er borgere, som har oplevet mange svigt i livet”(Udviklingskonsulent, SAND).Som følge af lovændringen er SAND bekymret for, at kommunerne vil lægge pres påselvmøderprincippet:”Kommunernes overtagelse af handlekompetencen har forstærket kommunernesøkonomiske fokus. Resultatet er, at kommunerne selv opretter tilbud, alt imens defraskriver sig refusionsforpligtelsen på de borgere, der bor i botilbud i andre kommuner.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE90
Det er således samtidig et opgør med selvmøderprincippet, idet borgere reelt oplever atblive afvist i døren, fordi handlekommunen ikke længere vil betale”(Sekretariatsleder,SAND).”Det er vores opfattelse, at selvmøderprincippet i praksis er afskaffet om fem år. Folkbliver afvist i døren, og de kommer ikke længere over kommunegrænsen. Det er entilsigtet virkning! For de hjemløse betyder det, at de specialiserede botilbud forsvinder.Hvis de hjemløse endelig har taget sig sammen til at opsøge hjælp, men bliver mødt afen lukket dør, så går de tilbage på gaden”(Udviklingskonsulent, SAND).SAND er ligeledes bekymret for, at kommunerne justerer i ydelserne til de hjemløse medhenblik på at begrænse udgifterne til botilbud for hjemløse:”Lovændringen handler jo om at spare penge. Kommunerne handler ikke i forhold tilborgerens komplekse problemer. I stedet for tilbyder kommunerne de hjemløseeksempelvis en lejlighed. På den måde kan de spare rigtig mange penge, og det er i højgrad et udtryk for serviceforringelser”(Sekretariatsleder, SAND).Ifølge SAND forsøger kommunerne i visse tilfælde at begrænse de hjemløses mobilitet:”I det konkrete tilfælde er der tale om en borger fra X-købing, som i tre måneder harboet i et botilbud i Y-købing. På et tidspunkt flytter han til Sjælland, men en uge senereer han tilbage i Y-købing. I mellemtiden har X-købing Kommune besluttet, at de ikkelængere vil betale for hans ophold i Y-købing. I stedet tilbyder de ham en plads på etherberg i X-købing, som de hævder, er det bedste for ham - i hvert fald det billigste forkommunen. Med hensyn til hans misbrug og aktivering, skal han henvende sig påkommunens misbrugscenter og jobcenter. Kommunerne har clearet aftalen indbyrdes, ogforstanderen i botilbuddet lukker ham ikke ind, men henviser ham til X-købingKommune. Manden har ingen relation til X-købing, og vil ikke tilbage. Nu ved vi ikke,hvor han er – formentlig på gaden”(Udviklingskonsulent, SAND).
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE91
Lovgrundlaget for boformer efter servicelovens § 110 boformer, herunderselvmøderprincippet (LBK nr. 904 af 18/08/2011)§ 110.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personermed særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig,og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg ogefterfølgende hjælp.Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller vedhenvisning fra offentlige myndigheder.Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.Social- og Integrationsministeriets vejledning om botilbud m.v. til voksneOptagelse i en boform efter servicelovens § 110 kan ske ved direkte personlighenvendelse – det såkaldte selvmøderprincip – eller ved henvisning fra offentligemyndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer,selvom de ligger uden for kommunens eller regionens geografiske område.Henvisning bør i så fald ske efter forudgående kontakt til boformen. Kommeranmodningen om optagelse i boformen fra en kommune i forbindelse med enborgers ansøgning om midlertidigt husly efter § 80, bemærkes det, at dennemulighed bør anvendes som en absolut nødløsning for en kortere periode, og der børhurtigst muligt tilbydes anden form for indkvartering.Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være udtømt forudfor et egentligt ophold i en boform. Det er under alle omstændigheder lederen afboformen, der beslutter, om optagelse kan finde sted.Kilde: Uddrag af Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven,(Vejledning nr. 4 til serviceloven), VEJ nr. 14 af 15/02/2011
10.3.1 Løsningsforslag ifølge SANDSAND foreslår, at kommunerne i højere grad anvender delegationsaftaler påhjemløseområdet. Det kan ifølge SAND mindske, at kommunerne lægger pres påselvmøderprincippet.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE92
Anvendelse af delegationsaftaler kan understøtte selvmøderprincippetSAND efterlyser en præcisering af loven, så det tydeligere fremgår, atselvmøderprincippet er gældende for kommunerne på hjemløseområdet. SANDopfordrer også handlekommunerne til at anvende delegationsaftaler påhjemløseområdet. Delegationsaftalerne kan blandt andet foregribe, at de hjemløseoplever, at det er en kommune som varetager sagsbehandlingen, som – ifølge SAND– ikke har et tilstrækkeligt kendskab til den pågældende borger.Kilde: Interview med SAND.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE93
Bilag 1 Baggrund og metode1.1 BaggrundFolketinget vedtog i maj 2010 lovforslag L 169, en ændring af retssikkerhedslovensregler om handlekommune for så vidt angår ydelser efter serviceloven.Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at Socialministeriet (nu Social- ogIntegrationsministeriet) vil følge de administrative virkninger for de berørte borgere,deres pårørende og kommunerne som følge af lovændringen.De nye regler indebærer, at når en borgers kommune eller en anden offentlig myndighedhar medvirket til, at borgeren får ophold i et socialt botilbud m.v. i en anden kommuneend den hidtidige, forbliver den oprindelige kommune handlekommune for borgeren irelation til ydelser efter serviceloven. Den oprindelige kommune bevarer altså pligten tilat træffe afgørelser om og levere hjælp efter serviceloven.Formålet med lovændringen var at give kommunerne bedre mulighed for at styreøkonomien på det specialiserede socialområde.Ændringen, der trådte i kraft den 1. august 2010, gælder både for personer, der på dettetidspunkt eller senere får ophold i et botilbud i en anden kommune som anført (nyesager), og – fra 1. januar 2011 – for personer, der på et tidligere tidspunkt har fåetophold i en anden kommune efter medvirken som beskrevet (eksisterende sager). Forsidstnævnte kunne kommunerne dog inden 1. oktober 2010 i de enkelte sager træffeafgørelse om ikke at overtage handlepligten.
1.2 MetodeEvalueringen er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandtkommunerne. Derudover er der gennemført interview med udvalgte kommuner, botilbud,borgere og pårørende samt interesseorganisationer.Sager omfattet af evalueringenI evalueringens spørgeskemadel indgår både ”nye” sager og ”eksisterende” sager. Iinterviewene indgår ”eksisterende” sager i form af borgerrelaterede cases.Nye sager vedrører afgørelser truffet efter den 1. august 2010. Lovændringen indebærer,at borgerens oprindelige opholdskommune forbliver såvel handlekommune sombetalingskommune for ydelser efter serviceloven, når borgeren flytter efter lovensikrafttræden.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE94
Eksisterende sager vedrører afgørelser truffet inden den 1. august 2010. Lovændringenindebærer, at borgerens oprindelige opholdskommune – der tidligere alene varbetalingskommune – bliver såvel handlekommune som betalingskommune for ydelserefter serviceloven med virkning fra den 1. januar 2011.I de eksisterende sager, hvor handleforpligtelsen er afgivet, kunne den oprindeligeopholdskommune dog i perioden 1. august – 30. september 2010 beslutteikkeat blivehandlekommune. Hvis den oprindelige opholdskommune ikke i den enkelte sag konkrethar truffet afgørelse om at frasige sig handlekommuneforpligtelsen, erhandleforpligtelsen automatisk overtaget den 1. januar 2011. En beslutning om at frasigesig handlekommuneforpligtelsen er endelig, og kan altså ikke ændres på et seneretidspunkt.Ankestyrelsen har inddraget eksisterende sager i evalueringen, hvor borgere harmodtaget hjælp før den 1. august 2010 og siden hen oplevet, at visitationskompetencener flyttet fra den aktuelle opholdskommune tilbage til den oprindelige opholdskommune,for også at tegne et før og efter billede af betydningen af lovændringen.
1.2.2 Evalueringens kvantitative delDen kvantitative del er udformet som et landsdækkende spørgeskema til samtlige aflandets kommuner.Spørgeskemaets fokusområderEvalueringens kvantitative del omhandler tre overordnede fokusområder:1. Antal sager:•••
Kommunens samlede antal borgere i botilbudSager oprettet før den 1. august 2010 (eksisterende sager)Sager oprettet efter den 1. august 2010 (nye sager)
2. Administrative konsekvenser:•••
Retningslinjer og serviceniveauerForhold i botilbudKlager og uklarheder
3. ØkonomistyringDer henvises i øvrigt til bilag 3.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE95
1.2.3 Evalueringens kvalitative delOmfang og afgrænsning af den kvalitative delEfter aftale med Social- og Integrationsministeriet er evalueringens målgrupper i dekvalitative interview afgrænset til at omfatte personer med handicap og socialt udsatteborgere, der med kommunens eller anden offentlig myndigheds medvirken har fåetophold i botilbud i en anden kommune.Der er gennemført 35 interview, som samlet set omfatter:••••9 kommuner9 botilbud15 beboere og pårørende2 interesseorganisationer
Interviewene er gennemført som enten fokusgruppeinterview eller individinterview blandtledere og medarbejdere på forvaltnings- og sagsbehandlerniveau i ni kommuner;Helsingør; Frederiksberg, Roskilde, Middelfart, Vejle, Herning, Skive, Aarhus og Aalborg.Der er gennemført interview med to botilbud i relation til hver af målgrupperne mentaltudviklingshæmmede, psykisk syge og hjemløse. Derudover er der gennemført interviewmed en centerleder, som udtaler sig på vegne af tre botilbud for fysisk handicappede. Idette interview deltog ligeledes en hjælpemiddelkoordinator for de tre botilbud for fysiskhandicappede.De interviewede botilbud ligger i Helsingør, Roskilde, Vejle og Aalborg kommuner.I tilknytning til de interviewede botilbud er der gennemført interview med i ni beboere ogseks pårørende. I ét tilfælde er der medtaget et interview med en hjemmevejleder, somudgør den nærmeste relation for en borger, som er mentalt udviklingshæmmet.Endelig er der gennemført interview med interesseorganisationerne DanskeHandicaporganisationer og de hjemløses landsorganisation SAND.Formålet med at interviewe udvalgte kommuner, botilbud, beboere og pårørende samtinteresseorganisationer har været, at tilvejebringe viden om og afdække virkningerne afde ændrede handlekommuneregler bredt.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE96
Interviewenes forskellige fokusområderInterviewene omfatter forskellige overordnede fokusområder i forhold til at afdækkeevalueringens fire perspektiver i den kvalitative del, herunder kommunernes perspektiv,botilbuddenes perspektiv, beboernes perspektiv, de pårørendes perspektiv og endeligeinteresseorganisationernes perspektiv.1. Fokusområder i forbindelse med interview med udvalgte kommuner og botilbud:••••••
RevisitationDelegationsaftalerAftaler og samarbejdsrelationerDifferentierede serviceniveauerOpfølgningØkonomisk styring
2. Fokusområder i forbindelse med interview med borgere og pårørende:•••
Kontakten til handle- og driftsherrekommunerOplysning af borgerne om de ændrede handlekommunereglerVirkninger af de nye regler på borgernes hverdag i forhold til ydelser
3. Fokusområder i forbindelse med interview med interesseorganisationer:•
Fokusområderne under punkt 1 og 2 blev anvendt i forbindelse med interviewenemed interesseorganisationerne. I disse interview er der således både blevet afdækketrelevante fokusområder i relation til kommunerne, botilbud, beboere og pårørende.Derudover havde interesseorganisationerne mulighed for at fremhæve særligeperspektiver i relation til virkningerne af de ændrede handlekommuneregler.
Der henvises i øvrigt til bilag 4.Pilotinterview og udvælgelse af kommuner samt interesseorganisationerFor at kvalificere evalueringens spørgeskema og de overordnede fokusområder i deanvendte interviewguides er der forud gennemført pilotinterview med fem kommuner,som i forskelligt omfang har overtaget handlekompetencen i eksisterende sager.Udvælgelsen af kommuner til pilotinterview er desuden sket på baggrund afkommunestørrelse og geografisk spredning.Tilsvarende kriterier har gjort sig gældende i forhold til at udvælge fire kommuner medhenblik på interview med henholdsvis botilbud, beboere og pårørende for at afdækkeevalueringens øvrige perspektiver.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE97
Udvælgelsen af de interviewede interesseorganisationer skal ses i sammenhæng medafgrænsningen af målgrupperne i evalueringens kvalitative del.Udvælgelse af botilbud til interviewUdvælgelsen af de interviewede botilbud er foregået ved at tage direkte kontakt tilbotilbuddene efter aftale med de pågældende interviewkommuner. Botilbuddene harefterfølgende medvirket til at udvælge beboere og pårørende til at deltage i interview.Udvælgelse af borgere i botilbud til interviewUdvælgelsen af borgere til interview er sket i samråd med botilbuddene. Sammen medbotilbuddene er der således valgt borgere ud, som har oplevet at få en nyhandlekommune, og som i et interview kunne forholde sig til virkningerne aflovændringen i forhold til en række overordnede fokusområder, jf. punkt 2 ovenfor.Botilbuddene skulle bekræfte, at borgerne var i stand til at tale for sig selv forud forinterviewene. Efterfølgende er der gennemført prætest med borgerne. Borgerne havdeligeledes mulighed for at tage eksempelvis en pårørende eller en kontaktperson medunder interviewet.Udvælgelsesproceduren skulle sikre, at borgerne ikke fandt det bekymrende at deltage iet interview – hverken før eller efter interviewet. Udvælgelsesproceduren skal ses irelation til målgrupperne for den kvalitative del, herunder borgere med et fysiskhandicap, borgere som er mentalt udviklingshæmmede, borgere med en psykisk lidelsesamt hjemløse borgere.Behandling og anvendelse af citater fra interviewene samt anonymitetInterviewene er optaget digitalt og efterfølgende transskriberet vedmeningskondensering. Citaterne er baseret på en sammenfatning af interviewdeltagernesudsagn i relation til fokusområderne i interviewene. I forbindelse medkommuneinterviewene og interviewene med interesseorganisationerne er anvendelsen afcitaterne godkendt af interviewdeltagerne.Interviewkommunerne er angivet med kommunenavn og stillingsbetegnelse. Ligeledes erinterviewdeltagerne fra interesseorganisationerne angivet med stillingsbetegnelse.Botilbuddene er angivet med målgruppen for botilbuddet. Samtlige beboere og pårørendesom deltog i interviewene fremstår i rapporten som anonyme.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE98
Bilag 2 Lovgrundlag ogprincipafgørelserFølgende afsnit giver indledningsvist en kort opsummering af uddrag af de ændredehandlekommuneregler efterfulgt af konkrete eksempler på Principafgørelser, hvor denoprindelige opholdskommune som følge af en nedsættelse af hjælpen ikke længere erforpligtet til at betale refusion til den aktuelle opholdskommune.
LovgrundlagBekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven)
Lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011
….
Kapitel 3Opholdskommune og mellemkommunal refusionAlmindelige bestemmelser§ 9.Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, jf. dog stk. 7 og § 9 a, stk. 4 og 7.Stk. 2.En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog § 9 b, stk. 2.Stk. 3.Ægtefæller har opholdskommune, hvor den fælles bopæl er.Stk. 4.Socialministeren fastsætter regler om opholdskommune for personer, som opholder sig eller har fast bopæl i udlandet.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov omsygedagpenge. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om rettil orlov og dagpenge ved barsel.Stk. 6.Opholdskommunen kan, når der er særlige grunde til det, indgå aftale med en tidligere opholdskommune om, at denne fortsathar forpligtelsen til at yde hjælp. En sådan aftale er betinget af samtykke fra den, som modtager hjælpen.Stk. 7.Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når denne kommune elleranden offentlig myndighed har medvirket til, at personen i en anden kommune har fået ophold i1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,3) institutioner under sygehusvæsenet,4) institutioner under Kriminalforsorgen eller5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE99
Stk. 8.Pligten efter stk. 7 består, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Pligten til atyde hjælp i anledning af en persons ophold i en boform efter § 110 i lov om social service består dog, indtil den pågældende harerhvervet ny opholdskommune.Stk. 9.Kommunalbestyrelsen i en kommune, der efter stk. 7 har pligt til at yde hjælp til en person efter lov om social service, kanefter aftale med opholdskommunen, jf. stk. 2, bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold tilden pågældende.Stk. 10.Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den afde uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det erafklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerendeopholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunesudgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået. Refusionen beregnes som refusion efter § 9 c, stk. 1.Stk. 11.Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvis der opstår uenighed mellem to kommuner om, hvilken kommune der har pligt tilat yde hjælp, jf. stk. 7 og § 9 a, stk. 7.………….Mellemkommunal refusion§ 9 c.Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktivsocialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk.1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. af den tidligere opholdskommune efter stk. 2-5.Bliver et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, eller over for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, ilov om social service, visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes refusion efter stk. 2, nr. 6, og stk. 3 dog af dennekommune.Stk. 2.Opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at enperson får ophold i1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,3) institutioner under sygehusvæsenet,4) institutioner under Kriminalforsorgen,5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, eller6) anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om social service.Stk. 3.Når opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret til refusion, hvis der iværksættesforanstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service.Stk. 4.Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter1) § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service,2) § 58 a i lov om almene boliger m.v. eller3) lov om friplejeboliger.Stk. 5.Opholdskommunen har ret til refusion, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2-4 og den tidligereopholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. Enopholdskommune har ligeledes ret til refusion efter stk. 1, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 66 i lov omsocial service, som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen omhjemgivelse var ubegrundet.Stk. 6.Opholdskommunen refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service under en personsmidlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1. Endvidere refunderer opholdskommunen udgifter til plejevederlag oghjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, under en persons ophold i en anden kommune, jf. § 9 b,
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE100
stk. 2. I tilfælde omfattet af § 9, stk. 7, og § 9 a, stk. 7, ydes refusion efter 1. og 2. pkt. dog af den kommune, der har pligt til at ydehjælp efter lov om social service.Stk. 7.Opholdskommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderes af denkommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blevtilkendt førtidspensionen. Refusion efter stk. 2, 4 og 5 udskyder retten til refusion efter 1. pkt.Stk. 8.De udgifter, som opholdskommunen kan få dækket efter stk. 2-6, er opholdskommunens faktiske udgifter. De faktiskeudgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af ettilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en takst eller beregnet et priskrav efter lov om social service, har opholdskommunen ret tilrefusion svarende til taksten eller priskravet.Stk. 9.Retten til refusion efter stk. 2, 4 og 5 består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarendebotilbud. En tidligere opholdskommunes pligt til at yde refusion i anledning af en borgers ophold i en institution efter § 110 i lov omsocial service består dog, indtil borgeren har erhvervet ny opholdskommune.Stk. 10.Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-5, indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsatafholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.Stk. 11.Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 2-7 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. august 2010.Stk. 2.§ 9, stk. 1, 7-9 og 11, § 9 a, stk. 7, § 9 c, stk. 6, § 60 a og § 66, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-5, 7 og 8, samt § 14, stk. 3, § 136, stk. 1, og § 148, stk. 1 og 2, i lov om social servicesom affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-4, finder anvendelse for personer, der efter lovens ikrafttræden får ophold i en boform m.v.omfattet af § 9, stk. 7-9, og § 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs§ 1, nr. 2 og 4.Stk. 3.§ 9, stk. 1, 7-9 og 11, § 9 a, stk. 7, § 9 c, stk. 6, § 60 a og § 66, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-5, 7 og 8, samt § 14, stk. 3, § 136, stk. 1, og § 148, stk. 1 og 2, i lov om social servicesom affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-4, finder endvidere fra den 1. januar 2011 anvendelse for personer, der ved lovens ikrafttrædenhar ophold i en boform m.v. omfattet af § 9, stk. 7-9, og § 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdesom affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 4, og den 1. januar 2011 stadig opholder sig i en sådan boform, jf. dog stk. 4.Stk. 4.En kommunalbestyrelse kan dog inden den 1. oktober 2010 under hensyntagen til den pågældendes forhold og afadministrative hensyn træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service til de personer, der ernævnt i stk. 3. Afgørelsen efter 1. pkt. om ikke at overtage pligten til at yde hjælp kan af den person, afgørelsen vedrører, indbringesfor det sociale nævn efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Stk. 5.En kommune kan til brug for behandlingen af en sag om en afgørelse efter stk. 4 og til brug for overtagelsen af pligten til atyde hjælp efter stk. 3 uden samtykke fra den person, afgørelsen vedrører, af opholdskommunen forlange de oplysninger om denpågældende, der er nødvendige for sagens behandling.Stk. 6.Fastslås det efter den 1. september 2010, at en persons ophold i en boform ved lovens ikrafttræden var omfattet af § 9, stk. 7-9, eller § 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 4,overtager den kommune, der efter stk. 3 har pligt til at yde hjælp efter lov om social service, denne forpligtelse 4 måneder efter dettidspunkt, hvor det fastslås, at opholdet var omfattet af bestemmelserne. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der skal overtagepligten, kan, senest 3 måneder før kommunen overtager pligten til at yde hjælp efter lov om social service, træffe afgørelse efter stk.4 om ikke at overtage pligten til at yde hjælp.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE101
Principafgørelser - når betalingsforpligtelsen bortfalderKommunernes betalingsforpligtelse for borgere bosat i andre kommuner fremgår afretssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nummer 1 – 5. Flere kommuner har imidlertid iforbindelse med gennemgangen af de sager, hvor de har overtaget handlekompetencen,sat spørgsmålstegn ved, om de fortsat har pligt til at yde refusion til borgere, dermodtager § 85 støtte, og har ophold i boliger, boformer m.v., der træder i stedet for ogsom derfor kan sidestilles med boformer m.v., som det fremgår efteropsamlingsbestemmelsen i stk. 2 nummer 5.Principafgørelse 91-12Resumé:Boliger, der er tilknyttet et forsorgshjem og bliver betragtet som private lejemål, er ikkeomfattet af reglerne om mellemkommunal refusion i retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, nr. 1-4.Ankestyrelsen vurderer dog, at karakteren af opholdet i den konkrete sag betyder, atboformen kan sidestilles med et botilbud. Den enkelte beboer modtager støtte i eget hjem oghar adgang til forsorgshjemmets faciliteter. Personalet skaber den struktur i borgerenshverdag, som et ophold i botilbud også kan yde.Når kommunen vurderer, om boformen kan sidestilles med en boform, der er omfattet af §9c, stk. 2, nr. 1-4, skal den samlede hjælp og karakteren af opholdet indgå i vurderingen.
Kilde: Principafgørelser fra Ankestyrelsen
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE102
Principafgørelse 54-12ResuméDen tidligere opholdskommune var forpligtet til at yde refusion til den nuværendeopholdskommune for udgifterne til en person, der blev udsluset fra et fængsel til ophold på etsærligt botilbud.Det særlige botilbud var ikke uproportionalt eller usagligt begrundet, og det lå indenfor lovensrammer og indenfor det serviceniveau, som den aktuelle opholdskommune tilbød sineborgere. Der blev lagt vægt på, at opholdsstedet var anbefalet af Kriminalforsorgen påbaggrund af den fængsledes alvorlige kriminalitet, erklæringerne om hanspersonlighedsforstyrrelser og vurderingerne af hans betydelige sociale udviklingsbehov iforbindelse med gradvis udslusning til samfundet.
Kilde: Principafgørelser fra Ankestyrelsen
Principafgørelse 31-12Resumé:En opholdskommune havde ret til refusion for udgifter vedrørende en borger, der havdeophold i egen bolig og modtog 6 timers personlig støtte ugentlig, tilbud om beskyttetbeskæftigelse i 3-4 timer ugentlig samt et aktivitets- og samværstilbud i mere end 20 timerugentlig.Den samlede hjælp skabte den struktur i borgerens hverdag, som et ophold i boform ogsåville kunne yde. Den samlede hjælp skulle således indgå i vurderingen af, om borgerenmodtog hjælp, der kunne sidestilles med den, der blev ydet i et botilbud.
Kilde: Principafgørelser fra Ankestyrelsen
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE103
Principafgørelse 252-10Resumé:En borgers ophold i egen bolig med 15 timers personlig støtte ugentlig og fri adgang tilfaciliteter og personale i et støttecenter for døve gav opholdskommunen ret til refusion forudgifter vedrørende borgeren.De socialpædagogiske støttetimer og adgangen til støttecenteret kunne tilsammen bidrage tilat skabe den struktur i borgerens hverdag, som et ophold i boform også ville kunne yde. Disseog andre aktiviteter skulle således indgå i vurderingen af, om borgeren modtog hjælp, derkunne sidestilles med den, der blev ydet i et botilbud.
Kilde: Principafgørelser fra Ankestyrelsen
Principafgørelse 89-10Resumé:Tilflytningskommunens bevilling af socialpædagogisk hjælp i 15 timer ugentlig betød ikke, atfraflytningskommunen havde pligt til at yde refusion for udgifter vedrørende en borger, dervar flyttet i eget hjem.Hjælpen var ikke af et sådant omfang, at flytningen til ny selvstændig bolig trådte i stedet foreller kunne sidestilles med ophold i en boform. Der blev lagt vægt på, at der ikke var tale omså omfattende hjælpeforanstaltninger ved tilknyttet personale, som normalt karakteriserer etbotilbud.Borgeren, der havde meget dårligt syn og havde haft misbrugsproblemer, flyttede fra etnedlagt botilbud til egen bolig.Det kunne ikke tillægges afgørende vægt, at fraflytningskommunen havde medvirket tilflytningen ved at hjælpe med at finde boligen i den nye kommune.Ankestyrelsen er blevet opmærksom på, at afgørelsen ikke tilstrækkelig nuanceret beskriverborgerens samlede situation. Det overvejes derfor at ophæve afgørelsen til fordel for en nyafgørelse med mere uddybende beskrivelse.
Kilde: Principafgørelser fra Ankestyrelsen
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE104
Principafgørelse 159-10Resumé:Tilflytningskommunen havde ikke ret til refusion for udgifter til en borger, der efter ophold ien § 108 institution flyttede i eget hjem. I en overgangsperiode med refusion blev der ydet 25timers bostøtte ugentlig. Hjælpen blev derefter nedsat til 12½ og så til 11 timer ugentlig. Dervar tilknyttet samværs- og aktivitetstilbud og adgang til psykoseteam, men behovet herfor varaf meget skiftende omfang.Hjælpen var ikke af et sådant omfang, at flytningen til ny selvstændig bolig trådte i stedet foreller kunne sidestilles med ophold i en boform. Der blev lagt vægt på, at der ikke var tale omså omfattende hjælpeforanstaltninger ved tilknyttet personale, som normalt karakteriserer etbotilbud og at behov for hjælp udover det faste niveau var af meget skiftende omfang.
Kilde: Principafgørelser fra Ankestyrelsen
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE105
Bilag 3 Spørgeskemaapril 2012Evaluering af de ændrede handlekommuneregler på det specialiseredesocialområde
Identifikation af sagenKommuneKontaktpersonForvaltning/afdelingStilling/positionKontaktpersonens e-mailKontakt til AnkestyrelsenHvis I har spørgsmål til udfyldelsen af spørgeskemaet er I meget velkommen til at kontaktefuldmægtig Mette de Bang på telefon 33 41 14 85 eller mobil 22 88 19 84 samt e-mail[email protected]Alternativt kan der tages kontakt til fuldmægtig Samuel Nielsen på telefon 33 41 16 30 eller mobil41 62 30 79 samt e-mail[email protected]
1. LæsevejledningSpørgsmålene i dette skema indgår i Ankestyrelsens evaluering af de ændredehandlekommuneregler i henhold til § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på detspecialiserede socialområde. Evalueringen gennemføres på vegne af Social- ogIntegrationsministeriet.I spørgeskemaet nævnes en række begreber, som indgår i lovgivningen. Begreberne beskrivesnedenfor og løbende i spørgeskemaet.Handlekompetence og betalingsforpligtelseLovændringen skal sikre sammenhæng i den enkelte kommune mellem handlekompetence (pligtentil at yde hjælp) og betalingsforpligtelse (betaling af borgerens ydelser) på det specialiseredesocialområde, hvor disse før var delt mellem handle- og betalingskommune. De ændrede reglertrådte i kraft den 1. august 2010 og gælder for alle ydelser efter serviceloven til borgere, hvor denoprindelige opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en borger fårophold i et socialt botilbud, institution eller lignende boformer, der kan sidestilles hermed, i enanden kommune. Lovændringen omfatter ikke borgere, der benytter sig af fritvalgsordninger på
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE106
tværs af lovområder på det specialiserede socialområde.DelegationDen oprindelige opholdskommune (nu handlekommunen) kan aftale med den aktuelleopholdskommune (bopælskommuen) at delegere helt eller delvis udøvelse af handlekompetencentil denne aktuelle opholdskommune. Dette gælder udøvelse af opgaver efter serviceloven fxvisitation af socialpædagogisk bistand, pleje samt opfølgning på borgerens behov for ydelser. Denaktuelle opholdskommune kan dog sige nej til at påtage sig delegation.OpfølgningMed begrebet opfølgning menes, at kommunen sikrer, at den ydede hjælp er i overensstemmelsemed borgerens behov for hjælp.Serviceniveau/kvalitetsstandarderServiceniveau/kvalitetsstandarder skal her opfattes som kommunens retningslinjer for, hvilkentype hjælp der i den pågældende kommune typisk gives i forhold til bestemte typer behov ellermålgrupper.Spørgsmålenehenvender sig til kommunerne som handlekommune. Dog med undtagelse afspørgsmål 14 til 17.1, som vedrører forhold i botilbuddene, og derfor skal besvares af kommunen idens egenskab af driftsherre for botilbuddene.
2. Kommunens samlede antal borgere i botilbud pr. 31.12.2011Følgende spørgsmål handler om, hvor mange af kommunens borgere, der pr. 31.12.2011havde ophold i botilbud.Med begrebet botilbud menes boformer efter § 9, stk. 7, som kommunen eller andenoffentlig myndighed har medvirket til, at borgeren har fået ophold i:1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,3) institutioner under sygehusvæsenet,4) institutioner under Kriminalforsorgen eller5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v.under nr. 1-4.Der ønskes oplyst, hvor mange af kommunens egne borgere (borgere som kommunenhar betalingsansvar overfor), der samlet set er i botilbud både i – og udenfor kommunen.2. Hvor mange af kommunens egne borgereer i botilbud i kommunen?--Angiv antal borgere pr. 31.12.2011Angiv alternativt et skøn
Bemærkninger:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE107
3. Hvor mange af kommunens egne borgereer i botilbud udenfor kommunen?
--
Angiv antal borgere pr. 31.12.2011Angiv alternativt et skøn
Bemærkninger:
3. Sager oprettet før den 1. august 2010Følgende spørgsmål handler om overgangsbestemmelserne i lovændringen ogkommunens håndtering af sager oprettet før den 1. august 2010.I sagerne oprettet før den 1. august 2010 overtog den oprindelige opholdskommunepligten til at yde hjælp efter serviceloven pr. 1. januar 2011. I perioden 1. august 2010til 30. september 2010 kunne den oprindelige opholdskommune imidlertid beslutte ikkeat hjemtage handlekompetencen, og i stedet vælge fortsat alene at værebetalingskommune.4. Hvor mange borgere fravalgte kommunenat overtage handlekompetencen for iforbindelse med lovændringen?--Angiv antal borgereAngiv alternativt et skøn
Bemærkninger:--Angiv antal borgereAngiv alternativt et skøn
5. Hvor mange borgere overtog kommunenhandlekompetencen for i forbindelse medlovændringen?
Bemærkninger:--Angiv antal borgereAngiv alternativt et skøn
5.1 Angiv antallet af borgere, hvorkommunen har overtagethandlekompetencen og efterfølgendeændret i borgerens ydelse efter den 1.august 2010, hvor lovændringen trådte ikraft.5.2 Angiv antallet af borgere, hvorkommunens overtagelse afhandlekompetencen har medført en fysiskhjemtagen af borgeren.
Bemærkninger:
--
Angiv antal borgereAngiv alternativt et skøn
Bemærkninger:
6 Har kommunen aftalt delegation iforbindelse med overtagelsen afhandlekompetencen?
1. Ja2. NejBemærkninger:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE108
6.1 Angiv antal borgere, hvor kommunenhar aftalt delegation i forbindelse med atovertage handlekompetencen.
--
Angiv antal borgereAngiv alternativt et skøn
Bemærkninger:Angiv 3 områder i prioriteretrækkefølge1.2.3.3. Ja4. NejBemærkninger:
7. Hvilke ydelser på det specialiseredesocialområde er der primært indgåetdelegationsaftaler om?(Fx opfølgning, hjælpemidler, ledsagerordning)
8 Anvender kommunen nedskrevnedelegationsaftaler med de aktuelleopholdskommuner?
4. Sager oprettet efter den 1. august 2010Følgende spørgsmål vedrører sager oprettet efter den 1. august 2010 og handler om,hvorvidt kommunerne overordnet set anvender delegation i forhold til borgere bosat iandre kommuner.9. Hvor mange borgere har kommunenvisiteret til et botilbud udenfor kommunenefter den 1. august 2010?--Angiv antal borgere pr. 31.12.2011Angiv alternativt et skøn
Bemærkninger:1. Ja2. Nej (spring til 11)Bemærkninger:--Angiv antal borgere pr. 31.12.2011Angiv alternativt et skøn
10. Har kommunen aftalt delegation iforbindelse med visitationen til et botilbududenfor kommunen?
10.1 Angiv venligst antal borgere, hvorkommunen har aftalt delegation iforbindelse med visitationen til et botilbud.
Bemærkninger:
10.2 Hvilke ydelser på det specialiseredesocialområde er der primært indgåetdelegationsaftaler om?(Fx opfølgning, hjælpemidler, ledsagerordning)
Angiv 3 områder i prioriteretrækkefølge1.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE109
2.3.10.3 Anvender kommunen nedskrevnedelegationsaftaler med de aktuelleopholdskommuner?1. Ja2. NejBemærkninger:
5. Sager oprettet før og efter den 1. august 2010 – retningslinjer ogserviceniveauerFølgende spørgsmål handler om kommunens overordnede retningslinjer på detspecialiserede socialområde samt konsekvenserne af de ændrede handlekommuneregler iforhold til mellemkommunale aftaler og match mellem kommunernes serviceniveauer ogindholdet af ydelserne i botilbudene.11. I hvilken udstrækning har kommunenpolitisk besluttetserviceniveauer/kvalitetsstandarder på detspecialiserede socialområde?1.2.3.4.På alle områderPå de fleste områderPå enkelte områderSlet ikke
Bemærkninger:12. Oplever kommunen, at botilbudene i deaktuelle opholdskommuner beskriverindholdet af ydelserne i tilfredsstillendegrad?1.2.3.4.I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
Bemærkninger:13. Erfarer kommunen, at der generelt ermatch mellem kommunens serviceniveau ogindholdet af ydelserne i botilbudene?1.2.3.4.I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
Bemærkninger:
6. Sager oprettet før og efter den 1. august 2010 – forhold i botilbudFølgende spørgsmål retter sig mod kommunen som driftsherre for botilbud og handlerom forholdene i botilbudene.14. Er kommunen driftsherre for botilbud1. Ja2. Nej (spring til 18)
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE110
(boformer efter § 9, stk. 7)Bemærkninger:15. Har de ændrede handlekommunereglermedført, at botilbudene er blevet bedre til atbeskrive indholdet af ydelserne?1.2.3.4.I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
Bemærkninger:16. Har kommunen oplevet et fald iefterspørgslen fra andre kommuner påpladser i botilbudene som følge af deændrede handlekommuneregler?(Dvs. pladser der før lovændringen var beboet afborgere fra andre kommuner)
1.2.3.4.
I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
Bemærkninger:1.2.3.4.I høj gradI nogen gradI ringe gradNej (spring til 18)
17. Oplever kommunen differentieredeserviceniveauer blandt borgere fraforskellige kommuner i botilbudene?(Fxhjælpemidler, ledsagerordning)
Bemærkninger:17.1 Angiv hvilke ydelser på detspecialiserede socialområde, hvorkommunen oplever differentieredeserviceniveauer.Angiv 3 områder i prioriteretrækkefølge1.2.3.Bemærkninger:
7. Sager oprettet før og efter den 1. august 2010 – klager og uklarheder somfølge af de ændrede handlekommunereglerFølgende spørgsmål handler om omfanget af klager og uenigheder mellem borgere ogkommuner samt kommunerne i mellem.18. Oplever kommunen som følge af de1. Ja – klagefrekvensen er steget
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE111
ændrede handlekommuneregler en ændringi klagefrekvensen fra borgere overkommunens afgørelser?
2. Ja – klagefrekvensen er faldet3. Nej – ingen ændringBemærkninger:1. Ja – klagefrekvensen er steget2. Ja – klagefrekvensen er faldet3. Nej – ingen ændringBemærkninger:
19. Oplever kommunen som følge af deændrede handlekommuneregler en ændringi klagefrekvensen fra kommunen til nævnet?
20. Har kommunen erfaret, at grundlagetfor betaling af mellemkommunal refusion -fra før 1. januar 2011 - har ført tiluenigheder om, hvilken kommune, der harhandlekompetencen efter lovændringen?(Fx i forbindelse med omfanget af hjælp til borgeren)
1.2.3.4.
I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
Bemærkninger:1. Ja2. nejBemærkninger:
21. Har problemstillinger mellemkommunerne som følge af de ændredehandlekommuneregler ført til drøftelser iforbindelse med de årlige rammeaftaler?
9. Handlekommunens økonomistyringFølgende spørgsmål handler om, hvorvidt de ændrede handlekommuneregler har medførtbedre styring af økonomien på det specialiserede socialområde.22. Har kommunens overtagelse afhandlekompetencen medført en størregennemsigtighed i forhold til botilbudenespris sammenholdt med ydelsernes indholdpå det specialiserede socialområde?23. Hvis kommunens overtagelse afhandlekompetencen har medført en størregennemsigtighed i forhold til botilbudenespris sammenholdt med ydelsernes indhold,har det da givet bedre mulighed for at styreøkonomien?1.2.3.4.I høj gradI nogen gradI ringe gradNej (spring til 20)
Bemærkninger:1.2.3.4.I høj gradI nogen gradI ringe gradNej
Bemærkninger:
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE112
10. Generelle bemærkninger24. Har kommunen i øvrigt bemærkninger tilspørgsmålene i spørgeskemaet?25. Har kommunen supplerendebemærkninger, der knytter sig tillovændringen – herunder konsekvenser afindsatsen i forhold til borgeren?
Bemærkninger:
Bemærkninger:
Tak for din besvarelse.
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE113
Bilag 4 InterviewguideInterviewguide om kommunernes opfattelse af, overvejelser om samterfaringer med de ændrede handlekommuneregler på det specialiseredesocialområdeBriefing
Tak for din/jeres deltagelse i interviewet.Med interviewet vil vi afdække kommunernes kendskab til samt anvendelse af deændrede handlekommuneregler, herunder kommunernes vurdering af de administrativekonsekvenser af de ændrede handlekommuneregler på det specialiserede socialområdemed virkning fra den 1. august 2010.Interviewet indgår i en evaluering, som Ankestyrelsen gennemfører for Social- ogIntegrationsministeriet.Overordnet set tager interviewet udgangspunkt i jeres/dine overvejelser om og erfaringermed at anvende de ændrede handlekommuneregler, herunder kommunens vurdering afde administrative konsekvenser som følge af de ændrede handlekommuneregler.Vi er interesseret i, at høre om både jeres gode og mindre gode erfaringer med atanvende de ændrede handlekommuneregler.Interviewet omfatter såvel nye sager (afgørelser truffet efter den 1. august 2010) someksisterende sager (afgørelser truffet før den 1. august 2010).Interviewet optages digitalt. Du/I er anonyme, men eventuel brug af citater frainterviewet angives med kommunenavn samt titel. Du/I får eventuelle citater tilgodkendelse inden offentliggørelse.Interviewet varer ca. 1½ time.Er der noget, som du/I gerne vil spørge om inden vi går i gang med interviewet?
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE114
Interviewguide om kommunernes opfattelse af og erfaringer med de ændredehandlekommuneregler på de specialiserede socialområdeAnkestyrelsen, februar 2012Kontaktoplysninger på alle deltagereKommune:Kontaktperson:Telefonnr:Mailadresse:
1. Kommunens overordnede overvejelser og erfaringer med de administrativekonsekvenser af de ændrede handlekommunereglerHvilke administrative konsekvenser har de ændrede handlekommuneregler haft forsagsbehandlingen i kommunen?Formålet med de ændrede handlekommuneregler er, at skabe sammenhæng mellemvisitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde, hvor dissemåtte være delt mellem handle- og betalingskommuneHvad er kommunens erfaringer med formålet med de ændrede handlekommuneregler?Lovændringen omfatter kun sager, hvor flytning er sket efter offentlig medvirken og ikke andresager med refusion, som flytning efter fritvalgsreglerne.Hvordan dokumenterer kommunen denne sondring?Har eventuelle uoverensstemmelser mellem kommunerne som følge af de ændredehandlekommuneregler ført til drøftelser i forbindelse med de årlige rammeaftaler?
2. Kommunens overvejelser om og erfaringer med at anvende de ændredehandlekommuneregler
2.1 Overtagelse af handleforpligtelsen
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE115
Hvilke overvejelser gjorde kommunen sig i forbindelse med at overtage handleforpligtelsen i deeksisterende sager, herunder om kommunen anvendte særlige kriterier for at udvælge sagerne?
2.2 RevisitationHvilke overvejelser gjorde kommunen sig i forbindelse med revisitation ved overtagelsen afhandleforpligtelsen i eksisterende sager?
2.3 DelegationI hvilket omfang har kommunen aftalt delegation?Hvorfor har kommunen aftalt delegation i de enkelte sager?Er der sager hvor kommunen især har aftalt delegation?Fungerer indgåede aftaler om delegation efter kommunens hensigt?Anvender kommunen retningslinjer og standarder i forbindelse med delegationsaftaler?Hvad ser kommunen som formålet med retningslinjer og standarder i forbindelse meddelegationsaftaler?I hvilke sager anvender kommunen fuld delegation?I hvilke sager anvender kommunen delvis delegation?Hvilke gode eksempler har kommunen på mellemkommunale samarbejdsrelationer i forbindelsemed delegationsaftaler?Hvilke gode eksempler har kommunen på mellemkommunale samarbejdsrelationer på andrelovområder end serviceloven med hensyn til borgere omfattet af lovændringen, dvs. samarbejdemellem borgerens handlekommune efter serviceloven og borgerens handlekommune på f.eks.pensions- og beskæftigelsesområdet?
2.4 Differentieret serviceniveau
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE116
Hvilke overvejelser og erfaringer har kommunen gjort sig i forbindelse med indførelsen af deændrede handlekommuneregler i forhold til serviceniveauet?Serviceniveau skal opfattes som retningslinjer om, hvilken type hjælp der i den pågældendekommune typisk gives i forhold til bestemte typer behov og målgrupper.
2.5 OpfølgningHvilken betydning har de ændrede handlekommuneregler for kommunens praksis medopfølgning?Med opfølgning menes, at den visiterede hjælp er i overensstemmelse med borgerens behov forhjælp.Hvilken betydning har de ændrede handlekommuneregler for omfanget af opfølgning ikommunen?Hvilken betydning har opfølgning for den ydelse, som borgeren er visiteret til?Har kommunen erfaret, at der er en større sammenhæng i ydelser til den enkelte borger?
2.6 Økonomisk styringHar I konkrete eksempler på, hvordan de ændrede handlekommuneregler har medvirket til enbedre økonomisk styring på det specialiserede socialområde?Har kommunen erfaret, at der kan være uklarhed om, hvilken kommune der har handlepligtenefter de ændrede regler, og skyldes tvivlen uklarhed om det oprindelige grundlag for betaling afmellemkommunal refusion?Har I som handlekommune erfaringer med, at der kan opstå tvivl om hvilke regler hjælp ogvejledning skal ydes efter og dermed hvilken kommune, der skal behandle spørgsmålet?Fx serviceloven i forhold til pensionsloven og/eller serviceloven i forhold til aktivloven.
2.7 Øvrige konsekvenserHvilke øvrige konsekvenser har de ændre handlekommuneregler haft her i kommunen?
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE117
Debriefing
Interviewet er slut og tak for din/jeres deltagelseHar du/I eventuelle spørgsmål?Du/I er velkomne til at kontakte os, hvid der er noget du gerne vil vide eller spørge om iforlængelse af dette interview.EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE118
Bilag 5 IndkaldelsesbrevAtt. XX KommuneEvaluering af ændrede handlekommuneregler på det specialiseredesocialområdeSom udmøntning af aftalen om kommunernes økonomi for 2010 vedtog Folketinget i maj2010 en lovændring om sammenhæng mellem visitationskompetence ogfinansieringsansvar på det specialiserede socialområde, hvor disse måtte være deltmellem handle- og betalingskommune (lov nr. 550 af 26. maj 2010). Udgangspunktetefter lovændringen er, at den kommune, der betaler, samtidig er den, der harvisitationskompetencen.Det fremgår af lovforslaget, at Socialministeriet – nu Social- og Integrationsministeriet –vil følge de administrative virkninger af forslaget for de berørte borgere, deres pårørendeog kommunerne med henblik på, at Folketingets Socialudvalg inden udgangen afFolketingsåret 2011-12 kan modtage en redegørelse.Ministeriet har på den baggrund bedt Ankestyrelsen gennemføre en evaluering aflovændringen. Evalueringen omfatter en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse ikommunerne samt interview med udvalgte kommuner, botilbud, borgere og pårørendeom deres erfaringer med de ændrede regler.Et link til spørgeskemaet, udarbejdet af Ankestyrelsen, finder du nederst i mailensammen med en vejledning til, hvordan spørgeskemaet skal udfyldes.Social- og Integrationsministeriet håber, at evalueringen vil medvirke til at give en godforståelse af, hvordan de ændrede regler virker i kommunerne, og bidrage medeksempler på hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administrationen, der kan udbredes tilandre kommuner.Ministeriet beder på den baggrund om kommunernes positive medvirken til atgennemføre evalueringen.Med venlig hilsen
Dorte Bech VizardKontorchef, Social- og Integrationsministeriet
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE119
Vejledning til udfyldelsen af spørgeskemaetSpørgsmålene i skemaet henvender sig primært til kommunerne som handlekommune.Indledningsvis ønskes det afdækket, hvor mange borgere der er omfattet aflovændringen. Nogle kommuner vil derfor opleve, at en forudsætning for at svare på allespørgsmål er, at flere afdelinger inddrages i udfyldelsen.Vi er opmærksomme på, at udfyldelsen af spørgeskemaet falder sammen med påsken,men vi vil bede jer om at overholde tidsfristen.Spørgsmålene handler om følgende emner:1.2.3.4.5.DelegationServiceniveauerForhold i botilbudKlagerØkonomistyring
Spørgeskemaet bedes besvaret elektronisk via dette link senestfredag den 13. april2012:<Link>Hvis du har behov for en yderligere uddybning inden du besvarer spørgeskemaet ellerundervejs i besvarelsen, er du velkommen til at kontakte:Fuldmægtig Mette de BangTlf. 33 41 14 85/22 88 19 84Mail[email protected]ellerFuldmægtig Samuel NielsenTlf. 33 41 16 30/41 62 30 79Mail[email protected]På projektgruppens vegneMette de BangFuldmægtigAnkestyrelsenAmaliegade 25, Postboks 90801022 København K, www.ast.dk
EVALUERING AF DE ÆNDREDE HANDLEKOMMUNEREGLER PÅ DET SPECIALISEREDESOCIALOMRÅDE120
Mail: [email protected], Tlf.: 33 41 12 00Åbningstid: 9.00-15.00 alle hverdage_________________________________Fortrolige og personfølsomme oplysningerskal sendes til [email protected]
