SOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 329: Evalueringsrapport af lov om friplejeboliger, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Evaluering af lov om friplejeboligerIndhold1. Indledning............................................................................................................................................................................................................ 12. De vigtigste resultater fra evalueringen af lov om friplejeboliger ...................................................................................... 22.1 Styrkelse af borgerens frie valg ................................................................................................ 2.....................................2.2 Privates mulighed for at etablere og drive friplejeboliger ............................................................................................ 22.3 Etablering af et marked for leverandører af plejeboliger ............................................................................................. 32.4 Effekter af loven på de kommunale udgifter ................................................................................................................ 33. Hørte organisationer og myndighedermyndigheder................................................................................................ 4................................4. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Social og Integrationsministeriets vurderingSocial-vurdering............. 55. Konklusion ........................................................................................................................................................................................................... 5

1. IndledningLov om friplejeboliger er omfattet af lovovervågning. Loven blev vedtaget 27. januar 2007 og trådte ikraft 1. februar 2007. Formålet med loven er at skabe rammerne for mere valgfrihed for de borgere,som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller lignende boligform, dvs. en bolig, hvortilder er knyttet omsorgs- og plejefunktioner med tilhørende personale. Formålet er endvidere at giveFormåletprivate adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejetilbud.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Social- og Integrationsministeriet har fået friplejeboliglfriplejeboliglo-ven evalueret. Evalueringen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting. I overensstemmelsenmed lovforslagets bemærkninger belyser evalueringen borgernes anvendelse af det frie valg mellemkommunale og private plejeboliger, selvejende institutioners og andre privates mulighed fo at etablereforog drive plejeboliger, kommunernes kapacitetstilpasning og udviklingen i de kommunale serviceudgiserviceudgif-ter samt administrationen af ordningen.Evalueringen er vedlagt som bilag. Evalueringen indeholder et kort afsnit om den gældende ordning.

2. De vigtigste resultater fra evalueringen af lov om friplejeboliger2.1 Styrkelse af borgerens frie valgFor så vidt angår styrkelsen af borgerens frie valg, konkluderer evalueringen, at borgernes valgmulig-heder ideelt set er blevet bedre, da der er opstået private alternativer. Borgerne er glade for at havevalgmulighed. Det er dog et gennemgående træk, at det ikke er typen af plejeboligleverandør, som erafgørende for valget. Valget af plejebolig afhænger primært af den geografiske beliggenhed og ste-dets renommé.Valgfriheden begrænses dog af:-Om der findes alternativer i borgerens nærområde. Mobiliteten blandt plejeboligsøgende erlav, og omkring 70 % af beboere i friplejeboliger er oprindeligt bosiddende i beliggenheds-kommunen.Om kommunen oplyser tilstrækkeligt grundigt om friplejeboliger som valgmulighed.Særligt pårørende giver udtryk for, at valget blev truffet i en situation med akut behov, hvor derikke blev brugt ressourcer på at undersøge alle muligheder.

2.2 Privates mulighed for at etablere og drive friplejeboligerMedio 2011 var der certificeret 33 friplejeboligleverandører, hvoraf 14 var i drift med i alt 379 boli-ger. I de år, ordningen har fungeret, har søgningen været mindre end den årlige kvote på 500 boli-ger1.Leverandørerne, herunder potentielle leverandører, peger navnlig på følgende lovgivningsmæssigebarrierer for at etablere og drive friplejeboliger:-----Lovgivningen opleves som meget kompleks.Højt dokumentationskrav i forbindelse med etablering.Krav til kapitalstillelse herunder særligt belåning af servicearealer.Manglende fleksibilitet i takstsystemet.Kravet om genudbud efter 10 år og deraf følgende eventuelle krav om afståelse af ejendom-men.Kravet om, at leverandøren skal eje friplejeboligejendommen.

2.3 Etablering af et marked for leverandører af plejeboligerAngående etableringen af et marked for friplejeboligleverandører, som konkurrerer med de kommuna-le tilbud på pris og ydelser, konkluderer rapporten:-At der kun i visse dele af landet er opstået et regionalt marked, hvor friplejeboliger udgør et al-ternativ til kommunale tilbud.At indgang på markedet ikke er attraktivt for kommercielle aktører, da de ikke vurderer, at derer tale om en rentabel investering.At det forventede marked for tilkøbsydelser, hvorigennem leverandørerne dels kan differentie-re sig fra andre tilbud, og dels tjene penge, ikke er opstået. Dette skyldes ifølge evalueringendels at omfanget og bredden i antallet af tilkøbsydelser er behersket, dels at bevidsthedenomkring dem blandt borgere/pårørende er lav.

Langt hovedparten af leverandørerne er selvejende institutioner, som betragter sig selv som socialeaktører og ikke har overskudsgivende formål for øje.Evalueringen peger på, at interessen for at etablere nye friplejeboliger kommer fra private organisatio-ner eller ildsjæle med en særlig interesse. De private organisationer er dels organisationer, der stårbag selvejende institutioner, der allerede i dag driver friplejeboliger, dels selvejende institutioner, som idag indgår som en del af kommunens plejeboligforsyning. Ildsjælene kan fx være lokale græsrødder,som ønsker at sikre lokalt forankrede plejeboliger, eller forældre og/eller andre pårørende, som ønskerat etablere et særligt tilbud til fysisk eller psykisk handicappede.Egentlige kommercielle aktører vurderes heller ikke fremover at ville etablere friplejeboliger, fordirammebetingelserne giver for dårlige muligheder for opnå et tilstrækkeligt økonomisk afkast af deninvesterede kapital.

3. Hørte organisationer og myndighederAdvokatrådet, AKF, Alzheimerforeningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmiljørådet, BAT-kartellet, Boligselskabernes Landsforening, Bosam, Byggesocietetet, Center for Små Handicapgrup-per, Center for Sund Aldring, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,Dansk Center for Aldringsforskning, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Er-hvervsFremme, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Syge-plejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Re-gioner, Danske Ældreråd,Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejer, DemensKoordinatorer iDanmark, Den Danske Dommerforening, Den Danske Pårørendeforening af 1998,Den Uvildige Konsu-lentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, EGV, Ejendomsforeningen Danmark,Ergoterapeutforeningen, Finansrådet, Finanstilsynet, FOA, Foreningen Danske Revisorer, Foreningenaf Firmapensionskasser, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer iDanmark, Foreningen af ledere ved institutioner, der udbyder erhvervsrettet social- og sundhedsud-dannelse, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningentil fremskaffelse af Boliger til Ældre og Enlige, Forsikring & Pension, Frivilligrådet, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grundejernes Investeringsfond, HTS, Husleje- og Beboerklage-nævnsforeningen, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Jyske Grundejerforeninger, KL,Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, KristeligArbejdsgiverforening, Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab, Landsbyggefon-den, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen i Danmark LO, Lederforum, Lejernes Landsorganisa-tion, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, Organisationenaf Selvejende Institutioner, PLO, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,Pårørendegruppen for Svage Ældre, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rektorkollegiet for pro-fessionshøjskoler, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Ældreråd, SFI-DetNationale Forskningscenter for Velfærd, Sjældne Diagnoser, Skatterevisorforeningen, Socialpædago-gernes Landsforbund, Told/Skat, Videncenter for Autisme, Videncenter for Bevægelseshandicap,Videncenter for Døvblindblevne, Videncenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, Viden-center for Handicap og Socialpsykiatri, Videncenter for Socialpsykiatri, Videncenter for Synshandicap,Videncenter om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden et Tale-sprog, Videncenter på Ældreområdet–Gerontologisk Institut, Ældreboligrådet, ÆldreForum, Ældre-mobiliseringen, Ældre Sagen.[Sammenfatning af de hørte parters holdning til, hvorvidt loven lever op til målsætningerne]

4. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Social- og Integrati-onsministeriets vurderingPå baggrund af evalueringen vurderes det, at friplejeboligloven generelt set har skabt en ramme, dergiver selvejende institutioner og andre private adgang til at etablere plejetilbud og levere service iplejeboliger i konkurrence med de offentlige plejetilbud. Friplejeboligordningen kan dermed samtidigideelt set givet borgere visiteret til service og pleje efter serviceloven øget valgfrihed i forbindelsemed valg af plejebolig.Ministerierne noterer sig, at friplejeboligordningen primært er blevet benyttet af de private leveran-dører, som ønsker at drive plejeboligvirksomhed ud fra ideelle mål. Derimod har kommercielle priva-te virksomheder ikke fundet ordningen attraktiv.Leverandørernes søgning til ordningen har i alleårene været mindre end de årlige kvoter.Ministerierne noterer sig endvidere, at evalueringen peger på en række udfordringer i forbindelsemed ordningen, herunder bl.a. forbundet med lovgivningens kompleksitet, takstsystemet, kravet omgenudbud af pleje og omsorg hvert 10. år og det forhold, at ejendommen tvangsmæssigt skal afståstil vinderen af udbuddet, hvis dette ikke bliver den hidtidige leverandør.Ministerierne noterer sig desuden, at kommunerne også anser takstsystemet som en udfordring.Endvidere peger evalueringen på, at kommunerne finder, at ordningen kan medføre øgede drifts- ogadministrationsomkostninger samt omkostninger til sygeplejeydelser. Antallet af nuværende leve-randører betyder, at deres effekt på den samlede kapacitetsplanlægning i kommunerne fortsat erbegrænset. På tværs af kommunerne er der dog en forventning om, at såvel økonomi- som kapaci-tetsstyring vil kunne blive udfordret, hvis ordningen vinder større udbredelse.Ministerierne noterer sig endvidere, at evalueringen viser, at borgere, som bor i friplejeboliger, erglade for den øgede valgfrihed, uanset at plejeboligformen (privat leverandør) langt fra for alles ved-kommende har været afgørende for valget af plejebolig. En stor del af beboerne i friplejeboligernevar oprindeligt bosiddende i beliggenhedskommunen, og en del valgte at blive boende efter pleje-centerets omdannelse til friplejeboligbebyggelse. Geografi, stedets renommé og ledelsesforholdsamt kendskab til valgmulighederne er de væsentligste faktorer i forhold til borgerens valg eller fra-valg af friplejebolig.Evalueringen viser også, at beboerne er tilfredse med den pleje- og omsorg, som de modtager ifriplejeboligen.