Aarhus 7. juni 2012Til medlemmerne af Socialudvalget,Hermed fremsætter Den Sociale Retshjælp løsningsforslag til forenkling af reglerne omkring ”reelt enlig”-kategoriseringen, så fejludbetalinger, også refereret til som ”uagtsomt socialt bedrageri”, kan begrænses ifremtiden.

Problematikker i relation til de nuværende regler

Det er efterhånden en velkendt problematik, at de nuværende regler for hvornår en borger har status som”reelt enlig”, er så uklare, at hverken borgere eller kommuner kan gennemskue, hvad de i praksis indebærer.Kommunerne bruger således betydelige ressourcer på kontrol af borgerne, på trods af, at der ikke er enighedomkring hvad, der bør kontrolleres for. Den Sociale Retshjælp er bekendt med, at Enhedslisten for nyligt harfremsat beslutningsforslag om nedsættelse af en social retssikkerhedskommission, bl.a. med det formål atudrede retssikkerhedsmæssige problemer i relation til dette. Vi bakker op om initiativet og ønsker med dettekonkrete løsningsforslag at tilskynde til, at der snarest tages hånd om problemet, uanset om forslaget om enretssikkerhedskommission vedtages eller ej.Resultatet af reglernes uklarhed er nemlig, at de tolkes forskelligt såvel i De Sociale Nævn og kommunerneimellem, som blandt de enkelte sagsbehandlere. Borgere, der ikke er berettiget til tillægget, tildeles det måskealligevel, mens borgere, der er berettiget til det, afvises eller anklages for socialt bedrageri for at havemodtaget det. Dette er et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi borgerne ikke har reel mulighed for atorientere sig i reglerne om pligter og rettigheder og der dermed ikke er forudsigelighed omkring hvad, dermedfører sanktioner. Ligeledes er det et ressourcemæssigt problem, fordi kommuner og ankenævn harunødvendigt høje omkostninger i forbindelse med behandling af sagerne. Den Sociale Retshjælp mener, atder kan spares mange kommunale ressourcer, for ikke at nævne svie og smerte hos de borgere, deruforvarende kommer i klemme, ved at forenkle reglerne.Derudover har flere eksperter påpeget, at reglerne for berettigelse til tillægget for enlige forsørgeremodarbejder forældreansvarslovens tilskyndelse af ikke-samlevende forældre til at bevare et fællesskabomkring barnet. Dette skyldes reglen om, at den forælder, der ikke modtager tillægget, ikke må bidrage til ”denfælles husførelse”. Sidstnævnte gælder ikke blot økonomiske bidrag, men også fx at hente barnet fradaginstitution, passe det, hvis det er sygt, lave mad i barnets hjem, hvis den anden part fx er syg m.m.Forældreansvarsloven er lavet med henblik på barnets tarv, hvorfor Den Sociale Retshjælp finder detafgørende, at den efterkommes. Derfor synes det oplagt, at reglerne for berettigelse til tillægget for enligeforsørgere for fremtiden ikke bør indeholde forbud om et praktisk fællesskab forældrene imellem omkringbarnets hverdag, men alene vedrører økonomiske forhold.

Løsningsforslag

Tilskuddet, der fra offentlig side tildeles ”reelt enlige forsørgere”, er udelukkende af økonomisk karakter. Derforsynes den logiske slutning at være, at de afgørende kriterier for, hvornår man er berettiget til tillægget, børhandle om, hvorvidt den enlige er alene om at skulle dække udgifterne til forsørgelse af barnet og der ikke iøkonomisk forstand er tale om fælles husførelse. Udover, at et fokus på økonomisk fællesskab vil forenklereglerne, vil der også kunne spares betragtelige ressourcer på kontrolarbejdet, hvis der ikke længere skaludredes hvorvidt der i øvrigt er tale om ”ægteskabslignende forhold”. Den Sociale Retshjælp foreslår derfor, aten enlig forsørger betragtes som reelt enlig, såfremt det kan dokumenteres:at vedkommende har en selvstændig bolig med egen folkeregisteradresse, som er beboelig og stor nok tilSide1/2

Ovenstående kriterier er så objektive, at kontrollen med, om den enkelte borger er ”reelt enlig”, vil kunnevaretages af de nye centraliserede centre under Udbetaling Danmark, alene gennem samkøring af registre.Derved vil der kunne spares betydelige ressourcer i kommunerne samtidig med, at kontrollen griber mindstmuligt ind i borgerens privatsfære. Yderligere er kriterierne så enkle, at både borgere og sagsbehandlere kangennemskue dem, så fejludbetalinger og ”uagtsomt socialt bedrageri”, med deraf følgende konsekvenser forborgerne, undgås. Sidst sikres, at forældreansvarslovens tilskyndelse til samarbejde omkring barnet mellemikke-samlevende forældre, ikke modarbejdes.Således vil en forenkling som foreslået gavne både i et ressourcemæssigt perspektiv og i forhold til denenkelte borgers retssikkerhed. Vi håber derfor, at Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget vil tage forslagetop til overvejelse.De bedste hilsnerAnne Lei JacobsenPolitisk konsulent v/ Den Sociale Retshjælp