Kort oprids af situationen

Den sociale og behandlingsmæssige indsats over for voksne med senfølger af seksuelle overgrebi barndommen har hidtil i vidt omfang været forankret i frivilligt regi. Det er et område, som vi, derhar arbejdet indenfor sagen, opfatter som udpint. Så vi hilser oprettelsen af tre regionale centremeget velkomment og imødeser, at det offentlige påtager sig en forpligtelse overfor målgruppen.Nu er kommissoriet2for oprettelse af 3 regionale centre kommet, og forhandlingerne er gået i gangmellem Socialstyrelsen og de 5 frivillige centre placeret i hhv. København, Aarhus og Odense. De5 centre kommer til at danne grundlag for oprettelsen af de tre nye regionale centre.LMSO er naturligvis glade for, at det i kommissoriet er nævnt, at centrene kan samarbejde medfrivillige organisationer om arrangementer, der sikrer opbakning til senfølgeområdet, fx Synlig-hedsdagen, Landsorganisationen mod seksuelle overgreb (LMSO) og lign.Det ser dog ud som om, der bliver lagt nogle begrænsninger for de regionale centre, som ikkeumiddelbart virker hensigtsmæssige. LMSO vil godt understrege, at vi på ingen måde ønsker atforsinke de eksisterende forhandlinger, men vi ser nogle problemfelter, som giver anledning til be-kymring, og derfor har vi søgt om foretræde for Socialudvalget.LMSO er bekymrede, fordi nogle veletablerede centre nu nedlægges, og vi kan se, at rammernefor de tre nye regionale centre er så snævre, at ikke alle eksisterende tilbud bliver ført videre. Dettemedfører en stor risiko for, at der på nogle områder sker en direkte forringelse af indsatsen.Men LMSO mener samtidig, det er positivt, at de tre nye regionale centre kommer til at bygge påerfaringerne fra netop de frivillige centre, som bygger på en faglig tilgang til problematikken og sominddrager brugerne og deres erfaringer i indsatsen.

Kort om problematikken hos voksne med senfølger

For et par år siden blev Det Kriminalpræventive Råd i pressen refereret for at anslå, at godt 90 %af de børn, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, ikke fik tilstrækkelig hjælpdengang.Årsstatistikken for de frivillige centre, viser, at kun 16 % af brugerne har anmeldt de seksuelleovergreb til politiet. Der er derfor god grund til at antage, at kun en ganske lille % del af de børn,som var udsat for overgreb i barndommen, og som nu er over 18 år, nogensinde fik hjælp sombørn.Hver eneste gang rådgivningen på de frivillige centre er åben, er der kvinder og mænd, der kontak-ter centrene for at få hjælp til de senfølger, som har ramt dem efter en opvækst med seksuelt mis-brug. Således også lige nu, hvor Lisbeth Zornig Andersens dokumentarfilm er blevet vist på TV, er12

der mange, der ringer. De føler, at de endelig er blevet set og kan genkende deres egen historie ihendes.Seksuelt misbrug af børn finder sted i alle sociale lag, alle miljøer og både indenfor og udenfor fa-milien. Børn, som udsættes for seksuelle overgreb, risikerer at få alvorlige og varige mén bådepsykisk, fysisk og socialt, hvis der ikke gribes ind og tilbydes hjælp til barnet. Især rammes tilknyt-ningsevnen, hvilket naturligvis er et stort problem, også når barnet er blevet voksent.I Årsstatistik 20113fremgår det, at brugerne af de frivillige centre fortæller om problemer i forhold tilseksualitet, at sætte grænser og store følelsesudsving. Og mere end 50 % fortæller desuden, at deved psologbehandlingens start oplevede problemer i forholdet til egen krop, angst og koncentrati-onsbesvær, ligesom flertallet oplevede problemer i forhold til ægtefælle, kæreste eller partner.

Uhensigtsmæssig ramme: Kun kliniske psykologer i behandlingen

I kommissoriet fremgår det, at behandlingsdelen udelukkende skal varetages af autoriserede klini-ske psykologer. LMSO har fået oplyst, at det er et ønske fra politisk side.Dette kriterium skyldes formentlig, at I fra politisk hold ønsker at give et behandlingstilbud, som erkvalitetssikret. Det er imidlertid ikke nogen garanti, selvom behandlingen varetages af kliniske psy-kologer, fordi de ikke nødvendigvis har hverken erfaring eller viden om dette område.LMSOs holdning er, at behandlingsdelen bør varetages af de fagfolk, som er allerbedst kvalificere-de og som har erfaring inden for området. LMSO vil derfor opfordre til, at behandlingsdelen vare-tages både af kliniske psykologer med specialviden samt af psykoterapeuter, som er uddannedefra en kvalitetssikret psykoterapeutisk uddannelse, eller som er medlem af Psykoterapeutforenin-gen, som ligeledes har specialviden.Psykoterapeuter er i øvrigt ofte også uddannede fx socialrådgivere, sygeplejersker eller socialpæ-dagoger. Via deres faglige ballast bygger de en nødvendig bro mellem brugernes behov for be-handling og en socialfaglig rådgivning og støtte. Indsatsen skal ideelt set hvile på to ben: en men-neskebehandlende del og en socialt rehabiliterende del. Denne vigtige faglige kombination vil mi-stes, hvis alene psykologer varetager behandlingsdelen.De erfarne medarbejdere i de nuværende centre har en værdifuld viden, der ikke må gå tabt, der-for er det vigtigt, at de ansættes i de nye centre, også i behandlingsdelen.

Uhensigtsmæssig ramme: Målgruppen for behandling udelukkende voksne med senfølger

Målgruppen for behandling er voksne med senfølger. Det er udenfor diskussion rigtig godt. Mennår målgruppen begrænses udelukkende til de voksne med senfølger har det den konsekvens, ateksisterende behandlingstilbud, som familieterapi (for voksne fra familier med incest – både ofreog ikke-krænkende familiemedlemmer), parterapi og gruppeforløb målrettet pårørende, nedlæg-ges. Voksne med senfølger har ofte skader i deres tilknytningsevne, hvorfor det er meget vigtigt, atde pårørende kan inddrages. I modsat fald kan det vanskeliggøre den helbredelses- og foran-dringsproces, som den ramtes familie jo er en vigtig del af.

Uhensigtsmæssig ramme: Målgruppen for rådgivning udelukkende voksne med senfølger

og deres pårørende

De frivillige centre, som nedlægges, varetager i dag en meget vigtig rådgivning af fagfolk, som ideres arbejde kommer i berøring med voksne med senfølger. Det drejer sig fx om socialrådgivere,jordemødre, socialpædagoger, læger mm.

Forskellige og tilfældige tilbud

Efter vores opfattelse er der en række temaer, som ikke er blevet diskuteret og generelle beslut-ninger, der skulle have været truffet, inden kommissoriet blev sendt ud.BrugerbetalingLMSO mener, at der fx mangler en diskussion af spørgsmålet om brugerbetaling. I kommissorietstår der, at behandling og rådgivning i centrene som udgangspunkt skal være gratis. Der kan evt.være tale om en mindre brugerbetaling til behandling, da nogle nævner dette som en motivations-faktor hos brugerne, der styrker behandlingsforløbet.Der har slet ikke været en diskussion om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at sikre en høj motivati-on hos brugerne ved at tage betaling for behandlingen. Man kan fx lige så godt sikre en høj moti-vation ved visitationen til et behandlingstilbud. Samtidig kan vi ende i en situation, hvor behandlinger gratis i ét center, mens der er brugerbetaling i de andre.Mange voksne med senfølger står udenfor arbejdsmarkedet og har en meget anstrengt økonomi.Kun 47 procent af de mænd og kvinder, der i 2011 har fået behandling på et af de frivillige centre,oplyser, at de er i arbejde, mod 66 procent i den samlede befolkning. Selv en lille brugerbetalingvil reelt fratage nogle mennesker mulighed for behandling.GruppeterapiDerudover er det gjort valgfrit om centrene vil tilbyde gruppeterapi, hvilket LMSO er uforståendeoverfor. Hvis man ønsker at opretholde og styrke tilbuddene, bør gruppeterapi være et fast tilbud,da det i lighed med individuel terapi udgør en vigtig del af behandlingen og den sociale rehabilite-ring.En svækkelse af det gruppeterapeutiske behandlingstilbud vil være en markant forringelse af debehandlingsmuligheder, der er til rådighed i dag.VærestedSpørgsmålet om centrene vil tilbyde en værestedsfunktion er lagt ud til hvert af de tre regionalecentre uden nogen forudgående diskussion.Aktivitets- og samværstilbud til socialt udsatte voksne er faktisk skrevet ind i Serviceloven. Der fin-des i dag to væresteder, ét i Aarhus og ét i Odense. Erfaringerne viser, at værestederne er et fri-sted, hvor brugerne kan få hjælp og støtte, mens de fx står på venteliste til et målrettet behand-lingstilbud. Samvær med ligestillede under de rette professionelle rammer har en meget gavnligeffekt, som støtter op om behandlingen for voksne med senfølger. LMSO mener derfor, at alle treregionale centre skal have en værestedsfunktion.

Generelt mener LMSO

Kommissoriet bør rettes til med følgende tilføjelser:1. Sikre brugerinddragelse i processen2. Behandlingsdelen skal varetages af fagfolk med specialviden, som kan være såvel uddan-nede kliniske psykologer som psykoterapeuter fra en kvalitetssikret uddannelse eller med-lem af Dansk Psykoterapeutforening.3. Behandling bør omfatte såvel voksne med senfølger som pårørende4. Rådgivning bør også omfatte fagfolk, som kommer i berøring med voksne med senfølger5. Gruppeterapi skal være et fast behandlingstilbud6. Der skal være et aktivitets- og samværstilbud til brugerne3

Derudover mener LMSO

1) LMSO efterlyser og ønsker os en strategi, der har til hensigt at gøre indsatsen landsdækkendeog:reelt bygger på de erfaringer, vi allerede har fra mange års arbejdeder inddrager brugernes erfaringer i udviklingsprocessender giver frihed til at afprøve forskellige metoder og på den baggrund lave sammenlignelig-hed og kvalitetssikring i forhold til fremtidig valg af indsatsformer.2) LMSO bakker entusiastisk op om etablering af tre landsdækkende regionale centre, men vi erbekymrede for, om skiftet til statslige centre (hvor formanden udpeges af ministeren) frem forcentre, der er opstået i civilsamfundet, er det rette at gøre i en kun treårig forsøgsperiode uden ga-ranti for videreførelse. Området vil ligge i ruiner, hvis staten efterfølgende trækker sine ressourcervæk igen.3) LMSO mener, at den eneste vej på sigt er at inddrage kommunerne i løsningsmodeller for be-handling, rådgivning og støtte tæt på borgerne.4) LMSO synes, at satspuljen via kommissoriet udover at tilføre nogen flere midler til området erved at begrænse det brede tilbud, som centrene har i dag.5) LMSO vil derudover råbe vagt i gevær mht. brugerbetalinger, da vi ikke mener, det er en motiva-tionsfaktor og frygter, at det reelt vil afholde nogle fra at komme i gang med en nødvendig behand-ling.

Foretræde for Socialudvalget 31 05 2012

Opsummering af emner, LMSO ville have omtalt på mødet med Socialudvalget

Præsentation af LMSO