Problemer og løsninger på området for gældssaneringFølgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale Retshjælp(DSR) mener, at det forholder sig. I medfør heraf angiver vi vores forslag til forbedringer på området.Grundlæggende findes der ifølge DSR tre konkrete problemer på området for gældssanering i Danmark:1) Socialt udsatte har reelt set ingen mulighed for at opnå gældssanering2) Tidligere straffede personer har ikke mulighed for at sanere sagsomkostninger3) Store geografiske forskelle i muligheden for at opnå gældssanering

1. Socialt udsatte og gældssaneringDet socialpolitiske formål med reglerne for gældssanering ved indførelsen i 1984 var: ”at de [skylderne]gennem den økonomiske rehabilitering genvinder motivationen til at gøre en indsats på arbejdsmarkedet”1.Kreditorerne og det offentlige ville spare sig selv for håbløse udgifter til inddrivelse, som i forvejen har en lavsuccesrate. Derudover vil kreditor i det mindste få en del af det skyldte beløb inddraget ved engældssaneringsordning, mere end hvis oprindelige krav blot var fortsat som hidtil.Men vi konstaterer gang på gang, at socialt udsatte har svært ved at få gældssanering. Som eksempel kannævnes, at hvis man er på offentlig overførelse fx kontanthjælp, har man meget ringe mulighed for at opnågældssanering. Dette hænger sammen med bestemmelsen i Konkursloven § 197, stk. 2, pkt. 1 som angiver,at uafklarede økonomiske forhold normalvis er en hindring for at opnå en gældssanering.De fleste kontanthjælpsmodtagere vil derfor ofte kunne betegnes som værende i en uafklaret økonomisksituation, eftersom kontanthjælpsydelsen må betegnes som en midlertidig ydelse. Men ofte ergældsproblemerne netop en af årsagerne til, at borgeren ikke ser en mulighed for at komme ud påarbejdsmarkedet igen, som undersøgelser fra Sverige og Storbritannien viser.Dermed er muligheden for at indtræde på arbejdsmarkedet igen vanskeliggjort for denne gruppe afmennesker, da de ikke har mulighed for at opnå en gældssanering på lige fod med andre i samfundet.

1.1. En undtagelsesparagraf for socialt udsatte

For at forhindre de langsigtede og negative konsekvenser af overgældssætning for socialt udsatte borgere,forslår DSR derfor, at der indføres en undtagelsesparagraf for disse borgere.Således vil der med denne undtagelsesparagraf, kunne ses bort fra de forhold, som er nævnt i Konkurslovens§ 197 stk. 2, og som normalvis vil forhindre gældssanering.

En sådan undtagelsesparagraf kunne udformes, som følger:”Der skal kunne dispenseres fra de økonomiske krav i § 197 stk. 2, hvis borgeren kan betegnes som socialtudsat, og at de økonomiske vanskeligheder ses som en væsentlig hindring for, at borgeren på ny kan indgå påarbejdsmarkedet og/eller opnå en rimelig livskvalitet. Ligeledes skal der kunne dispenseres fra de økonomiskekrav i § 197 stk. 2, når det vurderes, at borgeren er varigt ude af stand til at varetage et almindeligt arbejdsliv.”Før en sådan undtagelsesparagraf skulle udformes, er det selvfølgelig en forudsætning at få defineret, hvaden socialt udsat borger er.Ifølge Socialministeriet er socialt udsatte borgere: ”Personer, som lever i samfundets yderkanter, der ofte haret dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet og som ikke drager nytte af samfundetsalmindelige tilbud til borgerne.”I tillæg kan nævnes Servicestyrelsens definition af socialt udsatte, ”som mennesker, der har et eller flere tungesociale problemer: Sindslidelse, alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed, prostitution, vold i nære relationerog senfølger af seksuelle overgreb.”Her overfor står en noget bredere definition, som Rådet For Socialt Udsatte bruger: ”At være socialt udsat vilaltså sige at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination, uforståenhed og i visse tilfældeforagt. Det vil sige, at man lever et liv, som gennemsnittet ikke forstår, og som ikke hører ind undergennemsnittets karakteristik af et godt liv.”Heraf kan man udlede en række af forskellige forhold, som har betydning for, hvor udsat man er:1)2)3)4)5)6)7)8)9)Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemetTraumerOmsorgssvigtManglende sociale kompetencer og netværkØkonomiske vanskelighederKriminalitetPersonlige problemerFattigdomHjemløshed

DSR anbefaler, at man benytter sig af Socialministeriets definition, under hensyntagen til elementerne fra de toandre definitioner. Dermed er man nået ind til kernen i forståelsen af, hvad en socialt udsat borger er.En udvidelse af mulighederne for gældssaneringen for socialt udsatte er et vigtig skridt i den rigtige retning.Imidlertid vil dette skulle opfølges med ændringer for reglernefor eftergivelse af offentlig gæld,som på mangemåder minder om reglerne for gældssanering. Betingelserne for at opnå eftergivelse af offentlig gæld er lige sårestriktive som i gældssaneringsreglerne, hvad angår socialt udsattes mulighed for dette. Derfor foreslår DSR,Side2/6

at ovenstående undtagelsesparagraf ligeledes indføres i reglerne for eftergivelse af offentlig gæld, for at opnåen så helhedsorienteret effekt og indsats som overhovedet muligt.Vi er klar over, at man før har haft iværksat forsøg med en forbedret mulighed for eftergivelse afoffentliggældfor socialt udsatte, og vi håber at man med denne erkendelse i baghovedet, vil forbedre muligheden for atsanere både offentligogprivat gæld gennem en revision af reglerne for gældssanering.

1.2. Mulighed for at genoptage udregning af dividenden i forbindelse med

ændring i økonomiske forhold

En forståelse af socialt udsatte som ovenstående, begrænser sig dog kun til de personer, som allerede erudsatte, og tager ikke højde for de personer, som er i fare for at blive socialt udsatte, som Rådet For SocialtUdsatte også har påpeget.En stor del af de socialt udsatte ”rekrutteres nemlig ofte fra gruppen af kontanthjælpsmodtagere, tidligeremodtagere af starthjælp mv.”2Derfor forslår DSR en yderligere ændring, som kan tage højde for detteforhold:Det skal gøres lettere for folk med ”uafklarede økonomiske forhold” at opnå gældssanering.I Danmark er reglerne om gældssanering indrettet således, at når man først er tilkendt en gældssanering, kansagen ikke genoptages, såfremt at borgerens økonomiske situation forbedres. Undtaget er dog tilfælde, hvorborgeren har opført sig svigagtigt i forhold til at tilbageholde oplysninger om sin fremtidige økonomiskeformåen.I modsætning til de øvrige nordiske lande, hvor der med variation i reglerne, er mulighed for at genoptage engældssaneringsordning både under og et stykke tid efter betalingsperioden til revision, hvis der sker enforbedring af skyldnerens økonomiske situation fx ved arv eller hvis skyldneren får arbejde3.Som det påpeges i litteraturen4, er der både fordele og ulemper forbundet med de forskellige måder, man herhar valgt at indrette systemet på i de nordiske lande. I Danmark kan en skyldner være ret sikker på, ateventuelle fremtidige uventede forbedringer af økonomien kun kommer denne til gode, når først kendelsen omgældssanering er afsagt. Dermed er rehabiliterings- og motivationseffekten af gældssaneringen ganske høj.For selvom skyldneren arbejder ganske ihærdigt for at forbedre situationen, vil disse midler – udover det påforhånd fastsatte afdrag – ikke gå videre til kreditorerne. Dette er ikke i så nær høj grad tilfældet i de øvrigenordiske lande, hvor skyldneren ikke kan være sikker på, at eventuel arv eller væsentlig forbedring af dennesøkonomiske situation ikke bare ’ryger videre’ til kreditorerne.

Omvendt indsnævrer den danske model også feltet af potentielle modtagere af gældssanering, idet dette ipraksis har medført et krav fra skifteretterne om opstilling af et ganske sikkert budget for heleafviklingsperioden5. Med muligheden for at genoptage en ordning og herefter forhøje dividenden, som betalestil kreditorerne, gøres det muligt at lave ordninger for skyldnere, som må forventes på længere sigt at forbedrederes økonomi – hvis de fx kommer væk fra kontanthjælp og i arbejde.Derfor foreslår DSR en ændring af reglerne for gældssanering, således at det ved ”mærkbare forbedringer afskyldnerens økonomi gøres muligt at genoptage en gældssaneringssag med henblik på en eventuel forhøjelseaf dividenden”.Dog, med det forbehold, at der altså skal være tale om enmærkbarforbedring, før sagen kan genoptages,således at den høje motivationseffekt som findes i den nuværende lovgivning så vidt muligt bibeholdes.

2. Tidligere straffede personer og sagsomkostningerDernæst er der også problemet med tidligere indsatte og deres sagsomkostninger. Sådan som reglerne erindrettet i dag, nægtes gældssanering, hvis”en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare ellererstatningspådragende forhold”.Dette indebærer, at tidligere indsatte som har uoverstigelig gæld i form afsagsomkostninger og erstatningskrav ikke har mulighed for at opnå en gældssanering. Følgerne af sådannegældsposter, vil ofte en være en øget tilbøjelighed til at indgåi kriminelle forholdpå ny, som i sidste endebetyder, at resocialiseringen af disse borgere lider last, noget som samfundet ikke har interesse i. Her bør vilære af erfaringen fra både Norge og Finland, hvor der kan saneres gæld, som stammer fra kriminelle forhold.

2.1 Mulighed for gældssanering for tidligere straffede personer under

betingelse af genoptagning af ordning hvis ny kriminalitet

Derfor skal der være mulighed for, at tidligere indsatte i højere grad kan opnå gældssanering under vissebetingelser. Disse betingelser skal tilskynde til, at den tidligere straffede person indgår på lige fod med deøvrige borgere i samfundet. Der skal altså være tale om betingelser, som fremmerresocialiseringenafborgeren, for folk skal ikke belønnes for deres kriminalitet, men tilskyndes til at komme på rette spor.DSR forslår, at der tilføjes en særlig mulighed for gældssanering for tidligere straffede personer.Gældssaneringsperioden skal forløbe over 5 år, hvor borgeren skal overholde den samme form forafdragsordning, som gælder for almindelige gældssaneringer.Denne ordning skal være under betingelse af, at borgeren ikke på ny begår kriminalitet. Hvis der begåskriminalitet igen, kan ordningen genoptages med henblik på en forlængelse af perioden i op til 7 år. Uansethvad sættes ordningen i bero, når den pågældende afsoner sin nye straf. En gældssaneringsordning vil kunneløbe fra den dag, hvor borgeren løslades eller prøveløslades.

Den første forudsætning for at få saneret gæld, som stammer fra strafbare eller erstatningspådragendeforhold, skal være, at gælden er mere end tre år gammel. Det vil sige, at gælden skal stamme fra forhold, somer afgjort ved dom eller bøde for mere end tre år siden. Dette vil følge det hidtidige princip fra de almindeligenuværende betingelser for gældssanering, hvor gældens alder udgør et vurderingselement samtidig med, atman lader sig inspirere af gældende regler i Norge for sanering af gæld, som stammer fra strafbare forhold,hvor reglen også er tre år.Derudover skal én eller flere af følgende betingelser være opfyldt for, at den tidligere straffede kan opnågældssanering:1) Borgeren skal være i arbejde eller under uddannelse2) Borgerens kriminelle forhold er slettet fra straffeattesten3) Eller at de ses som socialt udsatte (jf. ovenstående undtagelsesparagraf for socialt udsatte)På denne måde sigtes der efter at sikre tidligere indsatte en mulighed for at komme videre i livet – idetgældsproblemer ofte vil ses som en hindring for dette. På samme tid stilles der krav til borgeren, som skalmedvirke til, at denne får fornyet lyst til at indgå i samfundet på samme vilkår som andre borgere og ikke begårkriminalitet igen.

3. Geografiske forskelle mellem skifteretterneI 2005 foretog VK - regeringen ændringer i reglerne for gældssanering. Hovedformålet med disse ændringervar at sikre en større ensretning i forhold til skifteretternes behandling af sager om gældssanering. I 2005 varder stor forskel mellem de forskellige skifteretter i forhold til sandsynligheden for at opnå en gældssanering.Der er dog ikke noget, der tyder på, at det har haft den ønskede virkning. Således er der stadig i dag storeforskelle i muligheden for at få gældssanering, alt efter hvilken skifteret der behandler en sag omgældssanering, fx er det meget lettere at opnå en gældssanering på Fyn end i Storkøbenhavn. Det er et stortproblem for retssikkerheden. Borgere bør have de samme muligheder, hvor end de befinder sig i landet.Bopæl må aldrig være afgørende for, hvordan borgeren behandles af vores retssystem.Derfor bør der på flere punkter i lovgivningen specificeres yderlige, således at skifteretterne i højere gradensrettes i deres behandling af borgerne. Som et eksempel på forhold som bør specificeres, er § 197, stk. 3,hvor en skifteret skal tage gældens alder i betragtning således, at nyligt optaget gæld ikke saneres. Men herbør det specificeres, hvad nyere gæld er.

3.1 Klarer kriterier og langt mindre skøn - ensretning af skifteretternes

praksis

Ændringerne foretaget i lovgivningen i 2005 har vist sig at være utilstrækkelige i forhold til at sikre at ligeforhold, behandles lige, uanset hvilken skifteret du henvender dig til.Der er flere forskellige elementer i den nuværende lovgivning, hvor der er overladt et stort konkret skøn til denenkelte skifteret. Konsekvensen af dette er, at det kan være meget svært både for borgeren og/eller dennesSide5/6

rådgiver på forhånd at vide, om man er berettiget til en gældssanering.For det første er det ganske uklart, hvad der menes med nyere gæld. Ifølge § 197 stk. 3 skal skifteretten vedafgørelse om gældssanering lægge vægt på gældens alder. Baggrunden for dette er, at jo ældre gælden er, jostørre er vurderingen af den som håbløs, og dermed at grunden til at modtage gældssanering er større.Derfor foreslår DSR en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan de enkelte skifteretter skønner forskelligeforhold. Denne undersøgelse skal så bruges som grundlag for en gennemgang af de nuværende regler, for atafsøge de områder, hvor en udspecificering af reglerne vil være formålstjenstlig.Undersøgelsen må meget gerne være konkret og bestå i en selvrapportering fra skifteretternes side, hvor desystematisk angiver, hvad de fx forstår ved nyere gæld eller hvor stor en del, der må stamme fra forbrug.Hermed kan vi få klarlagt, hvad grunden til den store forskel på tværs af skifteretterne er.En sådan klarlægning vil tjene flere formål på samme tid: For det første vil det sikre et ordentlig oplystgrundlag for revision af de nuværende regler for gældssanering. For det andet vil det gøre det langt lettere forgældsrådgivere og lignende fagpersoner at rådgive om gældssanering fremadrettet. For det tredje vil det tjenetil en bedre retssikkerhed for borgerne. I dag er der så store forskelle mellem skifteretterne, at det synesurimeligt, at borgerne alt efter hvilken retskreds de bor i, har større eller mindre sandsynlighed for at opnågældssanering.