Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 311
Offentligt
2012-8Utilstrækkelig sagsoplysning i sag om muligt socialtbedrageriEn kommune modtog en anonym henvendelse om en kvinde, som modtog enrække sociale ydelser som ”reelt enlig”. Ifølge den anonyme henvendelse le-vede kvinden i et ægteskabslignende forhold. Kommunen indkaldte kvinden tilet møde ”om de sociale ydelser, du modtager og har ansøgt om”. Under mø-det blev kvinden gjort bekendt med den anonyme henvendelse og bedt om atredegøre for sine forhold. Kommunen undersøgte sagen nærmere og holdtendnu et møde med kvinden. Det andet møde blev kaldt ”partshøring”. Heref-ter traf kommunen afgørelse om, at kvinden ikke var berettiget til en rækkesociale ydelser, og at ydelser, hun allerede havde modtaget, skulle betalestilbage.Efter en konkret vurdering af de forhold, som myndighederne havde lagt vægtpå, da de afgjorde sagen, mente ombudsmanden, at sagen på en rækkepunkter ikke var tilstrækkeligt oplyst, og at der derfor var væsentlige manglerved sagsoplysningen.Ombudsmanden lagde til grund, at kommunen havde haft en ”mistanke”, så-dan som det er beskrevet i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Kommunen skulle derfor ha-ve vejledt kvinden om, at hun ikke havde pligt til at give oplysninger, somkunne have betydning for bedømmelsen af den formodede strafbare lovover-trædelse.Ombudsmanden mente også, at det andet møde med kvinden ikke opfyldtekravene til en partshøring i forvaltningslovens § 19, da kommunen efter enkonkret vurdering burde have partshørt kvinden skriftligt.Endelig mente ombudsmanden, at det var en klar fejl, at det sociale nævn trafafgørelse på et delvist ukorrekt faktisk grundlag om fordeling af nogle pengemellem kvinden og hendes tidligere ægtefælle, og at nævnets udtalelse tilombudsmanden indeholdt samme faktuelle fejl. Det sociale nævn var hen-holdsvis én og to gange blevet gjort opmærksom på fejlen.(J.nr. 12-00108)19. april 2012Forvaltningsret:112.11133.226.226.411.92511.1Almindelige emner:3
I denne sag traf Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, og SorøKommune afgørelse om, at A i en periode efter den 7. marts 2008 ikke varberettiget til kontanthjælp, børnetilskud, boligstøtte og friplads til daginstituti-on, og at modtagne ydelser skulle tilbagebetales. Begrundelsen var, at A ind-gik i et ægteskabslignende forhold (ikke kunne anses for reelt enlig), og for såvidt angår tilbagebetaling, at ydelserne var modtaget i ond tro.Selvom afgørelserne var truffet med forskellige hjemler, var den vurdering,som Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, og Sorø Kommune fore-tog, af om A indgik i et ægteskabslignende forhold, den samme. Min under-søgelse rettede sig således mod alle de afgørelser, der blev truffet på bag-grund af vurderingen af, om hun indgik i et ægteskabslignende forhold.Jeg mente bl.a., at sagen på en række punkter ikke var tilstrækkelig oplyst.
Ombudsmandens udtalelse
”Jeg har valgt at afgrænse min undersøgelse til spørgsmålet om oplysningenaf (A)’s sag. Dette dækker både over, om der var foretaget tilstrækkelige un-dersøgelser, og om vurderingen af de foreliggende oplysninger var korrekt.Herunder har jeg valgt at undersøge det møde, som blev holdt med (A) den 7.maj 2009, og spørgsmålet om partshøring.Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Om-budsmand. Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden selv af-gør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.Før jeg kommer med bemærkninger til den konkrete sag, skal jeg imidlertidredegøre for, hvilke krav der stilles til oplysningen af sager, hvor en offentligmyndighed træffer afgørelse om, at en borger indgår i et ægteskabslignendeforhold.
1. Generelle krav til sagsoplysning
Efter en række love er en del sociale ydelser helt eller delvist afhængige af,om modtageren er reelt enlig eller samlevende.Det retlige grundlag for vurderingen af, om der foreligger et samliv eller ’etægteskabslignende forhold’, som det ofte benævnes, er i den konkrete sagdet samme for alle de forhold, som myndighederne har truffet afgørelse om.
2/34
Ved et ægteskabslignende forhold forstås, at parterne gennem kontante bi-drag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførel-se, og at der er tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab eller regi-streret partnerskab efter dansk ret. Jeg kan f.eks. henvise til socialministerenssvar til Folketingets Socialudvalg af 8. december 1997 (L 89 – bilag 7).Der er ikke faste regler for vurderingen af, om en person er enlig eller indgår iet ægteskabslignende forhold. Det skal vurderes konkret. Jeg kan henvise tilPensionsstyrelsens publikation ‘Hvornår er en pensionist enlig eller samle-vende, og hvornår kan en forsørger modtage børnetilskud som enlig?’, derkan findes på styrelsens hjemmeside.Hvis modtageren af ydelser benægter, at der er tale om et ægteskabslignen-de forhold, er spørgsmålet, hvor meget der skal til, for at myndighederne alli-gevel kan lægge til grund, at der er eller var tale om et ægteskabslignendeforhold, så modtageren af ydelserne ikke er eller var berettiget til dem.Spørgsmålet er f.eks. behandlet i Vestre Landsrets dom af 14. september2004, der er optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen for 2005, s. 21 ff. Her fremgårbl.a. følgende:’Under disse omstændigheder er der tilvejebragt en formodning for, at ind-stævnte og den fraseparerede ægtefælle i perioden 1. september 1998-31.marts 2000 har boet sammen.Indstævnte, der ikke har afgivet forklaring for retten under denne sag, har ikkeafkræftet denne formodning.’Tilsvarende fremgår følgende af en utrykt dom af 21. september 2000 fraØstre Landsret (i sagen 20. afd. a.s. nr. B-1208-00):’(…) at indstævnte efter separationen i 1988 fra (F) har født to børn (…), somhan er far til, og at han i en periode (…) boede i lejligheden oven over ind-stævnte.Den heri liggende formodning om, at indstævnte ikke var enlig, men derimodboede i et ægteskabslignende samlivsforhold med (…) må imidlertid ved denomfattende bevisførelse under sagen om indstævntes livsførelse og boligfor-hold anses for i en sådan grad at være afkræftet, at det må lægges til grund,at indstævnte i den omhandlede periode var enlig forsørger (…).’Dommene er eksempler på meget konkrete vurderinger af, om det kan læg-ges til grund, at der består eller bestod et ægteskabslignende forhold.
3/34
Ved domstolene anvendes grundsætningen om såkaldt fri bevisbedømmelse.Det betyder, at domstolenes vurdering af bevismaterialet i en sag ikke er bun-det af skrevne regler. Også forvaltningsmyndigheder er omfattet af grundsæt-ninger om fri bevisbedømmelse. Jeg henviser til Folketingets Ombudsmandsberetning for 2009 20-6.Ved domstolene anvendes endvidere et forhandlingsprincip. Det betyder bl.a.,at det er sagens parter, der har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.I dansk forvaltningsret gælder derimod et undersøgelsesprincip eller official-princip (også nogle gange kaldet officialmaksime). Undersøgelsesprincippetindebærer, at myndigheden har pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkeligtoplyst. Jeg kan f.eks. henvise til Jens Garde, Carl Aage Nørgaard og KarstenRevsbech, Forvaltningsret. Sagsbehandling, 6. udgave (2007), s. 161 ff, KajLarsen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 447 ff, og Steen Rønsholdt,Forvaltningsret – Retssikkerhed. Proces. Sagsbehandling, 3. udgave (2010),s. 365 ff.På det sociale område er undersøgelsesprincippet indeholdt i § 10 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelsenr. 656 af 15. juni 2011. Jeg kan også henvise til Jon Andersen, Socialforvalt-ningsret, 3. udgave (2010), s. 155 ff.Principperne for sagsoplysningen har navnlig til formål at skabe en garanti forafgørelsens rigtighed, jf. Steen Rønsholdt, citeret ovenfor, s. 368.Hvad der kan anses for en forsvarlig oplysning af en sag, afhænger i nogengrad af sagens karakter. I almindelighed antages, at kravene til undersøgel-sernes udstrækning og sikkerheden for de relevante oplysningers rigtighedøges, jo mere betydningsfulde eller indgribende afgørelser, der er tale om.Jeg kan f.eks. henvise til Kaj Larsen mfl., citeret ovenfor, s. 453.Afgørelser om standsning af udbetaling af sociale ydelser og tilbagebetalinger ofte ganske indgribende for den enkelte borger, og de kan efter omstæn-dighederne være velfærdstruende. Myndighedens sagsoplysning skal derforvære så omfattende, at den kan danne grundlag for en velunderbygget for-modning for, at der består (eller bestod) et ægteskabslignende forhold, og atdenne formodning ikke kan afkræftes. Heraf følger, at alle relevante forholdskal undersøges og vurderes. Endvidere skal de faktiske oplysninger, sommyndighederne bygger deres afgørelser på, være korrekte, og myndigheder-ne skal sikre, at alle relevante spørgsmål er blevet undersøgt.Jeg har behandlet flere sager om, hvornår en sag er tilstrækkeligt oplyst til, atdet kan lægges til grund, at der foreligger et ægteskabslignende forhold. Jeg
4/34
kan f.eks. henvise til Folketingets Ombudsmands beretning for 1997, s. 273 ff,for 1998, s. 360 ff, og for 1999, s. 384 ff.
2. Ankestyrelsens praksis
Ankestyrelsen har truffet en række afgørelser om, hvornår personer kan an-ses for at have et ægteskabslignende forhold.I Ankestyrelsens principafgørelse B-3-02 anføres bl.a.:’Ankestyrelsen fandt, at der ved vurderingen af om ansøger opfyldte betingel-serne for at modtage ordinært og ekstra børnetilskud for oktober kvartal 2001burde indgå nærmere oplysninger om de faktiske forhold – herunder oplys-ninger om, hvorvidt ansøgers oplysninger om, at hun ikke havde opholdt sigpå den tidligere fælles bopæl siden 3. august 2001 kunne bekræftes af andre,idet hun tidligere havde anmodet kommunen om at indhente sådanne oplys-ninger fra den fraseparerede ægtefælle, venner, familie og gamle naboer.’Ankestyrelsens praksis er beskrevet i principafgørelse B-3-07. Af principafgø-relsen fremgår bl.a.:’Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at i Principafgørelse B-1-99 hav-de Ankestyrelsen præciseret, hvilke kriterier, der skulle lægges vægt på vedbedømmelsen af, om en person var reelt enlig forsørger eller ej:−karakteren af de involveredes indbyrdes forhold,−boligforholdene hos den person, som mentes at leve sammen med modta-geren af ydelserne,−om der var tale om tidligere ægtefæller eller samlevende, der fortsat havdehyppig kontakt, og om de havde fået børn sammen efter samlivets ophør,−de involverede personers egen forklaring om det indbyrdes forhold.Det blev slået fast, at der dog altid skulle foretages en selvstændig, konkretog individuel prøvelse af, om betingelserne for at standse udbetaling ellerkræve tilbagebetaling var opfyldt. Det afgørende var, om det på baggrund afde samlede oplysninger kunne anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der forelået ægteskabslignende forhold med fælles husførelse.I 2 af sagerne i den omhandlede Principafgørelse fandtes dette godtgjort. Ibegge sager lagde Ankestyrelsen vægt på veldokumenterede oplysninger omde faktiske forhold, herunder oplysninger, der var tilvejebragt efter besigtigel-se af boligforholdene hos den anden person. Derimod fandtes formel folkere-gistertilmelding ikke at være af afgørende betydning. Modtageren af ydelserneog den person, der mentes at leve sammen med pågældende, havde forskel-
5/34
lige adresser. Der blev ved afgørelserne lagt vægt på karakteren af den an-den persons formelle boligforhold, samt på iagttagelser af, hvor vedkommen-de og dennes bil befandt sig og på hvilke tidspunkter.I Principafgørelse B-12-96 fandt Ankestyrelsen det ikke tilstrækkeligt godt-gjort, at der var tale om et ægteskabslignende forhold. I denne sag kom kæ-resten gennemsnitligt hos moderen 3 gange om ugen fra arbejdstids ophør ogindtil næste morgen. Hver anden weekend tilbragte hun hos ham. Moderenhavde anført, at der ikke var tale om nogen samlever, og at hun selv betaltealle udgifter til sig selv og børnene. Nævnet havde ikke fundet, at der var taleom et ægteskabslignende forhold, hvor parterne gennem kontante bidrag ellerlignende bidrog til den fælles husførelse.’Jeg kan herom også henvise til pkt. 13 i Vejledning nr. 10177 af 11. oktober2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
3. (A)’s sag
I det følgende undersøger jeg først det møde, som Sorø Kommune afholdtmed (A) den 7. maj 2009. Derefter undersøger jeg de konkrete oplysninger,som myndighederne lagde til grund for afgørelserne om forskellige socialeydelser til (A).3.1. Mødet den 7. maj 2009 og partshøring
Det fremgår af sagen, at Sorø Kommune den 21. april 2009 modtog en ano-nym henvendelse om (A). Det fremgik af henvendelsen, at (A) indgik i et æg-teskabslignende forhold.Sorø Kommune indkaldte på denne baggrund ved brev af 30. april 2009 (A) tilet møde om de sociale ydelser, som hun modtog og havde ansøgt om. Detfremgik ikke af indkaldelsen, at kommunen havde modtaget en anonym hen-vendelse om (A)’s forhold, eller at kommunen havde mistanke om, at hunuberettiget modtog forskellige sociale ydelser.Når der er tale om, at en borger muligvis uberettiget har modtaget socialeydelser, som myndighederne agter at kræve tilbagebetalt, er det muligt, at derderudover kan være grundlag for at rejse en straffesag mod borgeren for so-cialt bedrageri. Hvis der på den måde er konkret mistanke om, at der er be-gået en lovovertrædelse, som kan medføre straf, finder § 10 i lov nr. 442 af 9.juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgrebog oplysningspligter med senere ændringer anvendelse. Af bestemmelsenfremgår bl.a.:
6/34
’§ 10.
Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per-son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestem-melser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndighedenikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplys-ninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af denformodede lovovertrædelse.Stk. 2.(…)Stk. 3.En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikkehar pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmel-sen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler sam-tykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsva-rende anvendelse.Stk. 4.Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplys-ningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brugfor en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., fin-der tilsvarende anvendelse.’Personer, der får hjælp efter reglerne på det sociale område, har pligt til atoplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf. § 11, stk. 2, i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgø-relse nr. 656 af 15. juni 2011 med senere ændringer. På dette område gældersåledes en lovbestemmelse om pligt til at meddele oplysninger.Sorø Kommune har i kommunens udtalelse af 18. januar 2012 oplyst, atkommunen ikke anmeldte forholdet til politiet. Det besluttede kommunen efteren konkret vurdering af bl.a. beløbets størrelse, periodens længde og eventu-elle skærpende eller formildende omstændigheder. At myndigheden i sidsteende vælger ikke at anmelde forholdet til politiet, kan imidlertid ikke i sig selvføre til, at der ikke er tale om en ‘mistanke’, som omhandlet i bestemmelsensstk. 1, med de konsekvenser, som det har i relation til vejledning af borgeren.På baggrund af ovenstående, karakteren af den anonyme henvendelse ogden betydning, som bl.a. Sorø Kommune tillagde den (se pkt. 3.2.1), ogkommunens tilrettelæggelse af mødet den 7. maj 2009, lægger jeg til grund,at Sorø Kommune havde en ‘mistanke’, som omhandlet i bestemmelsens stk.1. Om begrebet mistanke henviser jeg til Ole Hasselgaard, Jens Møller ogJørgen Steen Sørensen, Retssikkerhedsloven med kommentarer (2005), s.178 ff.(A) skulle derfor have været vejledt i overensstemmelse med bestemmelsensstk. 3. Som sagen foreligger oplyst, lægger jeg imidlertid til grund, at det ikkeskete. Det må jeg anse for en fejl.
7/34
Det kan herefter overvejes, hvilken betydning denne manglende vejledningbør have for den bevismæssige vurdering af de oplysninger, som (A) fremkommed under mødet.Da Sorø Kommunes efterfølgende afgørelse imidlertid også byggede på an-dre oplysninger end dem, som (A) havde afgivet under møderne, finder jegikke anledning til i denne sag nærmere at undersøge spørgsmålet. Jeg be-mærker dog, at det ikke kan give mig anledning til selvstændig kritik, at ogsåde oplysninger, som (A) afgav under mødet, blev en del af afgørelsesgrundla-get.Det følger af god forvaltningsskik, at myndighederne skal optræde venligt oghensynsfuldt, og at forvaltningen skal skabe tillid. Jeg kan f.eks. henvise tilJens Møller og Jens Olsen, At arbejde i Forvaltningen, 3. udgave (2005), s.209 ff, og Jens Olsen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 633 ff.Jeg mener, at det havde været mest hensynsfuldt, hvis (A) på forhånd havdeværet orienteret om, hvad det første møde om sagen skulle dreje sig om, oghvilke oplysninger Sorø Kommune var i besiddelse af. Jeg kan herom henvisetil Folketingets Ombudsmands beretning for 2004, s. 346 ff, om aktindsigt i enanonym henvendelse til en skattemyndighed.Sorø Kommune holdt yderligere et møde med (A) den 11. juni 2009. Kommu-nen henviser i afgørelsen af 17. juni 2009 til møderne som ’partshøring’.Af Folketingets Ombudsmands beretning for 2001, s. 443 ff, fremgår bl.a.:’[Kommunens svar] efterlader det indtryk at forvaltningen mener at partshø-ring er en afhøring af parten. Som det ses af forvaltningslovens § 19, stk. 1, erder tale om en pligt til at forelægge sagens faktiske oplysninger for parten forat give denne lejlighed til at kommentere dem. Det er således en løbende ek-spedition i sagsbehandlingen som ikke kræver at den gennemføres af en an-den end den almindelige sagsbehandler. Formålet er at parten får lejlighed tilat korrigere eventuelle fejl, gøre opmærksom på huller eller selvmodsigelser ide indhentede oplysninger, pege på bevismæssig usikkerhed osv. Ofte vil detstemme bedst med formålet at partshøringen gennemføres skriftligt. Partshø-ring er et tilbud til parten om at udtale sig, og det er derfor hverken påkræveteller foreneligt med formålet at parten samtidig udspørges uddybende ellerbliver indskærpet sin oplysningspligt. Partshøringen omfatter samtlige oplys-ninger af relevans for sagsforholdet. Det vil derfor være naturligt at partshø-ringen gennemføres så sent i sagsforløbet som muligt.Kommunen oplyste i brev af 10. september 1999 til kontrolgruppen at (A) harværet ’partshørt den 31/8-99’. Der var tale om en samtale på Socialcenter(…). Af referatet fra samtalen (citeret ovenfor) ses at der var tale om en ud-
8/34
spørgning af hende – ikke om en forelæggelse af de oplysninger der på da-værende tidspunkt var indhentet, og samtalen forløb klart ikke som et tilbud tilhende om at korrigere, supplere, tilbagevise eller på anden måde forholde sigtil allerede indhentede oplysninger. Så vidt ses, blev hun oven i købet instrue-ret om at hun havde oplysningspligt. Det er åbenbart at dette møde ikke op-fyldte betingelserne i forvaltningslovens § 19, stk. 1, for partshøring.’På linje med det anførte er det min opfattelse, at der heller ikke i (A)’s sagskete en partshøring under de omtalte møder, som opfyldte kravene i forvalt-ningslovens § 19, stk. 1, idet der burde have været foretaget skriftlig partshø-ring. Jeg bemærker herved, at (A) skulle forholde sig til en lang række faktiskeoplysninger, som hun ikke var bekendt med, og som hun alene fik forelagtmundtligt. Behovet for en skriftlig partshøring synes i betydelig grad at bliveunderstreget af den bevismæssige betydning, som Det Sociale Nævn, Stats-forvaltningen Sjælland, og Sorø Kommune tillagde udtalelserne, som (A) altsåikke var bekendt med eller havde haft anledning til at kommentere (se pkt.3.2.7).(A) blev senere gjort bekendt med de faktiske oplysninger, som Det SocialeNævn, Statsforvaltningen Sjælland, og Sorø Kommune tillagde væsentlig be-tydning ved afgørelsen, og hun havde mulighed for at kommentere oplysnin-gerne over for det sociale nævn. Jeg foretager mig derfor ikke yderligere i an-ledning af spørgsmålet om partshøring.I den forbindelse har jeg noteret mig, at (A) i brev af 4. juni 2009 anførte, atkommunens sagsbehandler ikke ville have hendes kommentarer.Det følger af § 21 i forvaltningsloven, at den, der er part i en sag, på ethverttidspunkt af sagens behandling kan ‘forlange, at sagens afgørelse udsættes,indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen’. Oplysningen om, at SorøKommune ikke ønskede at modtage (A)’s kommentarer, kan imidlertid ikkegenfindes andre steder i sagen, og jeg har derfor ikke grundlag for at foretagemig yderligere vedrørende dette.3.2. De enkelte forhold
I det følgende gennemgår jeg de omstændigheder, som Det Sociale Nævn,Statsforvaltningen Sjælland, og Sorø Kommune har angivet i begrundelsernefor afgørelserne om, at (A) ikke kunne anses for reelt enlig, idet hun eftermyndighedernes opfattelse indgik i et ægteskabslignende forhold fra den 7.marts 2008.Vurderingen af, om en person kan anses for at indgå i et ægteskabslignendeforhold, foretages som en samlet vurdering af de oplysninger, der findes i sa-gen. Imidlertid er forudsætningen for at foretage denne samlede vurdering, at
9/34
man har vurderet validiteten af de enkelte oplysninger, og hvilken betydningden enkelte oplysning kan tillægges i den samlede vurdering.3.2.1. Sorø Kommune havde modtaget en meget detaljeret anonymanmeldelseSagen om (A)’s fortsatte berettigelse til sociale ydelser blev startet på bag-grund af en anonym henvendelse til Sorø Kommune. De oplysninger, somfremgik af den anonyme henvendelse, er – som det fremgår – blevet tillagtselvstændig betydning ved kommunens afgørelse, og Det Sociale Nævn,Statsforvaltningen Sjælland, lagde vægt på de samme forhold, som kommu-nen begrundede sin afgørelse med.Af Folketingets Ombudsmands beretning for 1999, s. 226, fremgår, at myn-dighederne bør være varsomme med uden videre at lægge anonyme oplys-ninger til grund for deres afgørelser. Det skal også ses i lyset af, at en ano-nym anmelders troværdighed typisk ikke umiddelbart kan bedømmes. Hertilkommer, at anmeldelsen kan være motiveret af andet end et ønske om, at degældende regler bliver overholdt.Jeg kan ikke kritisere, at Sorø Kommune fandt anledning til nærmere at un-dersøge (A)’s forhold på baggrund af den anonyme henvendelse. Sorø Kom-mune har herefter søgt oplysningerne bekræftet og suppleret med kommu-nens egen oplysning af sagen.(A) oplyste i brev af 4. juni 2009 til Sorø Kommune og i klagen af 30. juni2009, at hun mente at vide, hvem der fremkom med den anonyme anmeldel-se, og hvad baggrunden for anmeldelsen var. Det er imidlertid ikke blevet un-dersøgt nærmere, herunder f.eks. ved henvendelse til de påståede anmelde-re, for derigennem at vurdere, om (A)’s anfægtelse af anmeldelsens trovær-dighed kunne være berettiget. Jeg bemærker hertil, at det generelt må ansesfor væsentligt for en part at vide, hvorfra oplysninger, der indgår i en sag,stammer, så parten kan varetage sine interesser. Jeg kan f.eks. henvise tilFolketingets Ombudsmands beretning for 2011 20-10.På den baggrund forekommer det mig betænkeligt at tillægge indholdet af denanonyme henvendelse selvstændig betydning ved afgørelsen af, om (A) og(B) indgik i et ægteskabslignende forhold.3.2.2. (A) havde kendt (B) i flere år, og han har tidligere haft adresse på (X)Camping, da hun var indehaver af campingpladsen og selv boede der medsine børn(A) kommenterede forholdet i klagen af 30. juni 2009.Uanset formuleringen går jeg ud fra, at Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, og Sorø Kommune er enige i, at det generelt næppe i sig selv kan
10/34
tale for, at der består et ægteskabslignende forhold, at parterne har kendthinanden i flere år.Det fremgår af sagen, at (B) var registreret som boende på campingpladsen i16 dage fra den 20. februar 2008 til den 7. marts 2008. Sorø Kommune send-te ikke en logiværterklæring i forbindelse med registreringen.Det fremgår imidlertid af sagen, at (A), da hun blev opmærksom på registre-ringen i forbindelse med Sorø Kommunes henvendelser om forskellige socialeydelser den 27. februar 2008 og 11. marts 2008, oplyste, at han ville ændresin adresseregistrering.De 16 dage kan derfor efter min vurdering ikke tillægges selvstændig betyd-ning (også fordi de lå forud for den 7. marts 2008).(B) må herefter snarere anses for at have boet på campingpladsen i lighedmed andre campister.På det foreliggende grundlag har jeg herefter vanskeligt ved at se, hvordandenne oplysning kan siges at indikere, at (A) og (B) havde et ægteskabslig-nende forhold.3.2.3. (B) havde fra den 7. marts 2008 haft folkeregisteradresse hos (A)’sdatter, men boede reelt på (Y)-vej 10, hvor (A) og hendes tre børn ogsåhar haft adresse siden den 15. januar 2009Uanset formuleringen går jeg ud fra, at Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, og Sorø Kommune mener, at (A) og (B) indgik i et ægteskabslig-nende forhold i perioden 7. marts 2008 til 15. januar 2009.Oplysningen om den formelle boligregistrering er både korrekt og relevant atinddrage i sagen, idet der efter Ankestyrelsens praksis skal lægges vægt påboligforholdene hos den person, som menes at leve sammen med modtage-ren af ydelserne. Samtidig kan det forhold, at (B) havde en proformafolkeregi-steradresse hos (A)’s datter, muligvis indikere et vist interessesammenfald.Det fremgår af sagen, at (B) var ejer af ejendommen (Y)-vej 10, hvor SorøKommune altså mente, at han havde ophold. Kommunen har imidlertid ikkesøgt oplyst, hvorfor han ikke i folkeregistret havde registreret sin adresse dér.((A) har til sagen oplyst, at det drejede sig om (B)’s (tidligere) samlevers mu-lighed for at kunne få børneydelser).Det er på den baggrund min opfattelse, at dette spørgsmål ikke er blevet op-lyst i tilstrækkeligt omfang, og at det derfor, som sagen er oplyst, ikke kanlægges til grund, at (B)’s adresse hos (A)’s datter var relateret til et ægte-skabslignende forhold mellem ham og (A).
11/34
3.2.4. (B)’s bil var jævnligt set parkeret på (A)’s adresse tidligt om morgenen(A) har ikke benægtet, at (B)’s bil har holdt på grunden, efter at hun i januar2009 var flyttet til adressen (Y)-vej 10.Det er også på baggrund af (A)’s oplysninger til sagen i en vis forstand korrektat sige, at der er enighed om, at (B) i et vist omfang havde ophold på sammeadresse som hun, forstået som på samme matrikel.Imidlertid har (A) både på mødet den 7. maj 2009 og i klagen af 30. juni 2009benægtet, at hun boede i samme hus som (B). Således angiver hun, at han –når han var på ejendommen – overnattede i en campingvogn.Af Sorø Kommunes notat af 12. maj 2009 om foretagne observationer vedejendommen fremgår, at der var opstillet en lille campingvogn på ejendom-men.Uanset disse oplysninger undersøgte Sorø Kommune ikke yderligere, om (B)muligvis kunne have haft ophold i campingvognen, som oplyst af (A).Det er på den baggrund min opfattelse, at dette spørgsmål ikke er blevet op-lyst i tilstrækkeligt omfang.3.2.5. (A) og (B) var i Centralregisteret For Motorkøretøjer (CRM) registreretsom henholdsvis bruger og ejer af en personbil(A) anførte i klagen af 30. juni 2009, at bilen blev overført til (B), for at denikke skulle indgå i et eventuelt konkursbo efter campingpladsen eller i et salgaf campingpladsen. Angiveligt skyldtes det forsikringsforhold, at (A) fortsatblev anført som bruger af bilen. Videre anførte (A), at bilen havde en megetbegrænset værdi.Jeg er enig i, at det må betragtes som usædvanligt at overdrage et aktiv somen bil vederlagsfrit til en anden person, som overdrageren ikke har et nærtforhold til. Videre forekommer en overdragelse med henblik på at beskytte etaktiv mod f.eks. kreditorforfølgning eller anden overdragelse til tredjemand atindikere et vist interessefællesskab.Imidlertid kan jeg samtidig konstatere, at Det Sociale Nævn, Statsforvaltnin-gen Sjælland, ikke har foranlediget det undersøgt, om det er korrekt, at bilenvar en del af campingpladsen, og om det er korrekt, at bilen havde en megetbegrænset værdi, således at værdien af det overdragede altså må anses forbeskeden.På den baggrund er det min opfattelse, at det som uomtvistet kan lægges tilgrund, at bilen blev overført til (B). Men det er samtidig min opfattelse, at det
12/34
ikke på det foreliggende oplysningsgrundlag kan lægges til grund, at overførs-len skyldtes, at der forelå et ægteskabslignende forhold.Vedrørende Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands afgørelse be-mærker jeg, at omregistreringen er anført som ’omplaceringen af hans bil’,selvom bilen altså tilhørte (A).3.2.6. (A) med børn og (B) var i sommeren 2008 sammen på campingferie iItalien i to ugerOplysningen er korrekt og kan efter min opfattelse i sammenhæng med andreoplysninger tale for, at der foreligger et ægteskabslignende forhold.3.2.7. (A), hendes børn og (B) spiste sammen dagligt(A) bestred oplysningen i klagen af 30. juni 2009.Sorø Kommune fastholdt oplysningen i kommunens høringssvar til mig af 17.november 2010, og det samme gjorde Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, i nævnets udtalelse af 4. december 2010.Oplysningen stammer efter sagens dokumenter fra (A) selv, idet hun skal ha-ve oplyst det under møderne med Sorø Kommune den 7. maj 2009 og 11. juni2009. Hun har, som det fremgår, bestridt oplysningen.Som sagen foreligger oplyst, har (A) ikke haft anledning til nærmere at kom-mentere notaterne fra møderne hverken i umiddelbar tilknytning til møderne,eller i forbindelse med at de er sendt til skriftlig partshøring (hvad de som an-ført ikke blev).Desuden fik (A) ikke udleveret det materiale, som Sorø Kommune lå indemed, og hun var ved det første møde end ikke klar over, hvad mødet skulledreje sig om. (Se hertil pkt. 3.1). Hun modtog dog efter anmodning en kopi afden anonyme henvendelse.Oplysningen om, at (B) spiste sammen med (A) dagligt, angives at komme fra(A) selv og fremgår alene af nogle mødereferater, som (A) ikke havde set for-ud for afgørelsen.Normalt må der kunne lægges endog betydelig vægt på oplysninger, som of-fentlige myndigheder har noteret på en sag.I den konkrete sag er det imidlertid min opfattelse, at oplysningerne i SorøKommunes mødereferater ikke kan tillægges væsentlig betydning. Oplysnin-gerne angives således at stamme fra (A), men hun har ikke været bekendtmed, hvad Sorø Kommune har noteret. I sammenhæng med, at (A) heller ikkei øvrigt har været partshørt skriftligt, og at hun bestred oplysningerne, da hun
13/34
blev bekendt med dem, er det min opfattelse, at oplysningerne ikke kan til-lægges væsentlig betydning på det foreliggende oplysningsgrundlag.På den baggrund må jeg anse det for forkert, at Det Sociale Nævn, Statsfor-valtningen Sjælland, i afgørelsen af 15. september 2009 lagde oplysningen tilgrund, uanset at (A) benægtede at have udtalt sig som anført, og at der ikkeer øvrige forhold, der understøtter oplysningen.Jeg skal for en god ordens skyld understrege, at jeg i sagens natur ikke kanvide, hvad der blev sagt under de pågældende møder. Jeg har således alenevurderet, om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at oplysningen om fælles spis-ning kan lægges til grund for afgørelsen.3.2.8. (A) havde skrevet breve til Sorø Kommune for (B), og disse breveviste et indgående kendskab til hans personlige og økonomiske forhold –et kendskab, som man normalt kun ser i parforhold eller ægteskab(A) oplyste under mødet med Sorø Kommune den 7. maj 2009 (ifølge kom-munens notat fra mødet), at det var korrekt, at hun havde skrevet breve tilkommunen på vegne af (B). Det skyldtes, at han er ordblind, og hun havdegjort det for at hjælpe en ven.I klagen af 30. juni 2009 anførte (A) videre, at hun også havde hjulpet andrevenner og beboere på campingpladsen.Indledningsvis bemærker jeg, at benyttelse af bisiddere eller partsrepræsen-tanter over for offentlige myndigheder er ganske normalt. Retten til at have enpartsrepræsentant eller bisidder fremgår udtrykkeligt af forvaltningslovens § 8.Det følger af bestemmelsen, at enhver kan vælges som partsrepræsentanteller bisidder. Det vil samtidig normalt være sådan, at bisiddere og partsre-præsentanter må have et vist – efter omstændighederne ganske indgående –kendskab til partens personlige forhold for på tilstrækkelig kvalificeret vis atkunne repræsentere/bistå parten.Det er på den baggrund min opfattelse, at det vanskeligt kan statueres, at denform for kendskab ’normalt kun ses i parforhold eller ægteskab’.Derudover er det ikke søgt oplyst, om det er korrekt, at (B) er ordblind.Videre har Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, ikke søgt det op-lyst, om (A) havde skrevet tilsvarende breve for andre, herunder andre campi-ster på campingpladsen.Det er på denne baggrund min opfattelse, at spørgsmålet om (A)’s bistand til(B) ikke er tilstrækkeligt oplyst, og at det på det foreliggende grundlag ikke
14/34
kan lægges til grund, at bistanden var udtryk for, at der bestod et ægteskabs-lignende forhold.3.2.9. (B) havde flere gange overført penge til (A)’s konto(A) har oplyst, at der er tale om betaling for (B)’s ophold som campist påcampingpladsen. Hun har i klagen af 30. juni 2009 videre anført, at der vartale om låneforhold, hvor hun også havde lånt penge til (B), ligesom til andrebeboere på campingpladsen.I lyset af at (B) har været beboer på campingpladsen, må det anses for nød-vendigt at søge oplyst, om overførslerne til (A)’s konto kan vedrøre betalingfor opholdet.På den baggrund er det min opfattelse, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligtoplyst, og at det på det foreliggende grundlag ikke kan lægges til grund, atbetalingerne er bidrag til fælles husførelse.3.2.10. Delt indtægten ved salg af rendegraverDet fremgår af Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands afgørelse af15. september 2009, at (A) skulle have erkendt at have delt indtægten fra sal-get af en rendegraver med (B).Det fremgår imidlertid af sagen, at provenuet fra salget af rendegraveren blevdelt med (A)’s tidligere ægtefælle, som var medejer af campingpladsen – ogsom er en anden mand end (B). Se f.eks. Sorø Kommunes mødereferat af 11.juni 2009 og afgørelse af 17. juni 2009.I brev af 11. marts 2011 til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland,tilkendegav (A), at der var tale om en fejl, når det sociale nævn anførte, at hunhavde delt pengene fra salget med (B). Ikke desto mindre anførte det socialenævn i brev af 18. marts 2010 til Ankestyrelsen, at afgørelsen blev fastholdt’med den begrundelse som er anført heri’.(A) påpegede ligeledes fejlen i sin klage til mig, som jeg sendte til udtalelsehos bl.a. Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, den 25. oktober2010.I Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands høringssvar af 4. december2010 gentages oplysningen.Jeg må herefter lægge til grund, at Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjællands afgørelse af 15. september 2009 indeholdt en faktuel fejl. Det so-ciale nævn har endvidere ikke korrigeret fejlen, selvom nævnet var blevetgjort opmærksomt på den, men har tværtimod gentaget den ukorrekte oplys-ning.
15/34
Som omtalt ovenfor indebærer undersøgelsesprincippet, at myndigheden harpligt til at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.Det ligger heri, at myndighederne er forpligtet til at fremskaffe et faktuelt kor-rekt grundlag (undgå faktiske vildfarelser) – se Folketingets Ombudsmandsberetning for 1999, s. 140 ff. Jeg henviser i øvrigt til litteraturhenvisningerneom undersøgelsesprincippet ovenfor.Jeg mener, at det er en klar fejl, at Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, traf afgørelse på et delvist ukorrekt faktisk grundlag, og at det socia-le nævns udtalelse til mig indeholdt samme faktuelle fejl, når det særligt tagesi betragtning, at det sociale nævn henholdsvis én og to gange var blevet gjortopmærksom på fejlen.3.2.11. Andre spørgsmål(A) oplyste under mødet med Sorø Kommune den 7. maj 2009 (ifølge kom-munens notat fra mødet), at (B) angiveligt havde en kæreste i (Z), som hanogså havde boet hos. Denne oplysning er tilsyneladende heller ikke blevetundersøgt yderligere.Oplysningen kunne utvivlsomt være relevant for den sag, som Sorø Kommu-ne behandlede. Spørgsmålet burde have været undersøgt nærmere, før SorøKommune og senere Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, traf af-gørelser i sagen.På den baggrund er det min opfattelse, at sagen heller ikke på dette punkt vartilstrækkeligt oplyst.3.3. Samlet vurdering
Det er herefter min opfattelse, at (A)’s sag på en række punkter ikke var til-strækkeligt oplyst, og at der derfor var tale om væsentlige mangler ved sags-oplysningen. Det må jeg samlet set anse for kritisabelt.Undersøgelsesprincippet er en garantiforskrift, jf. f.eks. Sten Rønsholdt, For-valtningsret – Retssikkerhed, proces, sagsbehandling, 3. udgave (2010), s.369, og Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 858. Det be-tyder, at manglende overholdelse af undersøgelsesprincippet som udgangs-punkt medfører, at den afgørelse, der er truffet, er ugyldig.Efter en samlet vurdering af sagen mener jeg ikke, at den mangelfulde sags-oplysning konkret er uden betydning for afgørelsen, og det er derfor min op-fattelse, at Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjællands afgørelse af 15.september 2009 og Sorø Kommunes afgørelse af 17. juni 2009 på det forelig-gende oplysningsgrundlag må anses for ugyldige.
16/34
Henset til at Sorø Kommune har oplyst, at kommunen har genoptaget be-handlingen af (A)’s sag, foretager jeg mig ikke mere i den anledning.”
17/34
Sagsfremstilling
Det fremgår af sagen, at A ejede X Camping sammen med sin daværendeægtefælle. I januar 2007 blev A og hendes daværende ægtefælle skilt, hvoref-ter A drev campingpladsen alene.Senere har A modtaget en række sociale ydelser, der direkte eller indirekteafhang af, om hun var enlig. A har jævnligt afgivet erklæringer om, at hun varenlig.Det er oplyst i sagen, at campister fra tid til anden meldte, at de havde folke-registeradresse på campingpladsen. Jeg må forstå, at A i disse tilfælde mod-tog en logiværterklæring fra Sorø Kommune. Ved logiværterklæringen skulleA bekræfte, at hun var vidende om og accepterede bopælsregistreringen. Vi-dere blev udbetalingen af visse ydelser i A’s sag nogle gange stoppet. Ydel-serne blev dog udbetalt igen senere, når det var opklaret, at der ikke var taleom samliv.Den 20. februar 2008 meldte B (den mand som A angiveligt samlevede med),at han havde folkeregisteradresse på campingpladsen. A modtog ikke nogenlogiværterklæring i den anledning, jf. Sorø Kommunes brev af 30. oktober2009. B ændrede folkeregisteradresse igen med virkning fra den 7. marts2008.Den 27. februar 2008 skrev Sorø Kommune til A om ophør af børnetilskud ianledning af tilflytning. Jeg må forstå, at A efter henvendelse til kommunenfortsat blev anset for berettiget til børnetilskuddene.Den 11. marts 2008 skrev Sorø Kommune i anledning af, at A havde søgt omfriplads til daginstitution. Af brevet fremgik, at B havde folkeregisteradresse påcampingpladsen. Jeg må forstå, at A efter henvendelse til kommunen fortsatblev anset for berettiget til friplads.Den 3.-4. oktober 2008 blev A’s bil omregistreret til B. A blev registreret sombruger af bilen.A blev i oktober 2008 indlagt til operation. I sygehusjournalen er om den 24.oktober 2008 bl.a. indført:”SOCIALTEr selvstændig og bestyrer en campingplads, bor med samlever og trehjemmeboende børn.”I Sorø Kommunes arbejdsevnevurderingsjournal er den 5. november 2008under ”sociale netværk” indført:
18/34
”(A) er alene med 3 mindre børn og har også en voksen datter.(A) siger hun får meget hjælp af sin voksne datter og af sine forældre.”Den 27. november 2008 ophørte A’s ret til sygedagpenge. I den forbindelseansøgte hun om kontanthjælp ved ansøgning af 10. december 2008. Sammedag blev ansøgningen indført i Sorø Kommunes journal. Det fremgår af jour-nalen, at A’s civilstand er ”samlevende”. Jeg antager imidlertid, at det på tids-punktet var en fejlregistrering. Dels fordi det ikke stemmer overens med an-søgningen, dels fordi A tilsyneladende blev tildelt friplads. Denne friplads ersenere krævet tilbagebetalt.A afhændede X Camping i februar 2009. I den forbindelse flyttede hun tiladressen Y-vej 10. Denne ejendom var ejet af B og en anden person.Den 21. april 2009 modtog Sorø Kommune en anonym henvendelse om A. Afhenvendelsen fremgik, at A havde begået socialt bedrageri ved at modtagesociale ydelser, uagtet at hun levede i et samlivsforhold. Henvendelsen inde-holder meget detaljerede oplysninger om A’s sag, herunder om navnet påhendes sagsbehandler i Sorø Kommune.A har senere under sagens behandling oplyst, at hun er ganske sikker på,hvem der stod bag den anonyme henvendelse, og A er fremkommet mednogle oplysninger om baggrunden for henvendelsen.I forlængelse af den anonyme henvendelse indkaldte Sorø Kommune vedbrev af 30. april 2009 A til et møde. Af mødeindkaldelsen fremgik følgende omformålet med mødet:”Samtalen vil dreje sig om de sociale ydelser du modtager og har an-søgt om.”A har i klagen til mig af 26. april 2010 anført, at hun troede, at mødet skulledreje sig om et transporttilskud, som hun havde søgt om.Under mødet med Sorø Kommune den 7. maj 2009 blev A gjort bekendt medden anonyme henvendelse. Af notatet over samtalen fremgår bl.a.:”(A) blev indledningsvis gjort bekendt med anledningen til samtalen ogherunder gjort bekendt med den anonyme anmeldelse, som SorøKommune har modtaget. Alle sociale ydelser, som (A) modtager, blevopremset og gennemgået.Anmeldelsen og herunder alle anklagerne blev oplæst for (A). Hun varsynligt rystet over anmeldelsen.
19/34
Efterfølgende blev (A) gjort bekendt med at Sorø kommune i sagensanledning havde foretaget en nærmere kontrol af hendes og (B)’s for-hold, idet der var opstået tvivl om at (A) opfylder lovgivningens krav tilat kunne betragtes som enlig.(A) blev bedt om at redegøre for hendes og (B)’s forhold samt forholdesig til de enkelte punkter i anmeldelsen.Hun oplyste, at det var korrekt, at hun havde ejet (X) Camping en år-række. Hun var nu gået konkurs med campingpladsen, og den var ble-vet overtaget af en ny ejer den 1/2-09. Hun var i den anledning fraflyttetcampingpladsen, hvor hun havde boet i et hus med sine børn.Det var ligeledes korrekt at hun havde modtaget sygedagpenge en stordel af år 2008. Hendes sygedagpenge var blevet stoppet i efteråret2008, hvorefter hun havde modtaget kontanthjælp siden.Hun havde pr. den 15. januar 2009 lejet sig ind på adressen (Y)-vej 10 i(X), hvor hun nu boede med sine 3 børn. Hendes store datter (M) boe-de i en lejlighed på (Æ)-gade.(B) var sammen med sin tidligere samlever (S) ejer af ejendommen i(X), hvor hun og børnene nu boede. (B) var en god ven, som hun kend-te fra campingpladsen. (B) havde også haft adresse på campingplad-sen en kort periode i 2008, selv om han var medejer af huset på (Y)-vej10. (S) var i foråret 2008 blevet gravid med en anden mand, og var fra-flyttet ejendommen i foråret 2008.(A) benægtede, at hun skulle have et forhold til (B) som hun kun beteg-nede som en god ven. Hun oplyste, at (B) var alkoholiker og at hun der-for ikke ønskede at være kæreste med ham. Hun havde dog tidligere’kysset med ham’. (B) skulle angivelig nu have en kæreste i (Z), somhan også havde boet hos. Hun mente, at kæresten skulle hedde (…).Hun erkendte, at (B) reelt boede på samme adresse som hende på (Y)-vej 10. Han boede i en campingvogn opstillet på stedet. Det havde hangjort hele vinteren 2008/2009. Dette var også grunden til at (B)’s bilholdt parkeret på stedet hver nat.Hun erkendte ligeledes, at (B) havde adresse hos hendes store datter(M) på (Æ)-gade (…) og havde haft det siden marts måned 2008. Bag-grunden for dette var at hun gerne ville hjælpe (B) idet han havde detsvært. Hun vidste godt at det var forkert, når han reelt ikke boede der.
20/34
Det var ligeledes korrekt, at hun og (B) i fællesskab ejede en Fiat Duka-to. (B) stod som ejer af den og hun stod som bruger. Der var i novem-ber 2008 blevet foretaget omregistrering af bilen, idet det før var (A),der var ejer af bilen.Det var korrekt, at (A), (B) og (A)’s 4 børn samt (M)’s kæreste (…)sammen havde været på ferie i Italien i sommeren 2008. Ferien varblevet holdt i den nye campingvogn, som (B) havde købt i sommeren2008. Det var korrekt at det var en (…), hvor der var 7 sovepladser. (A)vidste ikke, hvor (B) havde fået penge fra til at købe en stor ny dyrcampingvogn.Det var ligeledes korrekt, at (A) havde solgt en rendegraver i 2008 ogfået ca. 100.000 kr. for den. Pengene fra salget var imidlertid gået til atbetale kreditorer med, så hun havde ikke selv brugt pengene.…Det var ligeledes korrekt, at (A) havde skrevet breve til kommunen for(B). (B) var ordblind, hvorfor hun havde gjort det for at hjælpe ham, ogigen fordi han var en god ven.På baggrund af anmeldelsen, Sorø kommunes egne undersøgelsersamt (A)’s egne udtalelser blev hun gjort bekendt med, at der var man-ge ting som indikerede, at hun havde et ægteskabslignende forhold til(B) og dermed ikke opfyldte lovgivningens krav til at blive betragtet somenlig forsørger.Dette var hun ikke enig i. Hun fastholdt, at hun ikke havde et forhold til(B) og at hun ikke boede sammen med ham i hans hus.Hun blev gjort bekendt med at Sorø kommune ønskede at indhentekontoudskrifter fra hendes bank. Baggrunden for dette var, at Sorøkommune ønskede at kontrollere, om der blev foretaget betaling af hus-leje til (B) eller andre økonomiske transaktioner mellem hende og (B)og for generelt at få et overblik over hendes økonomi og økonomiskeråderum.”A anførte bl.a. følgende om mødet i klage af 30. juni 2009:”Jeg anede ikke hvad mødet handlede om, som jeg var kaldt ind til hosJer og når man så har siddet i ’den varme stol’ i over en time, ja såhavde jeg godt nok brug for lige, at sunde mig og da jeg ikke er velbe-vandret i regler og paragraffer, så følte jeg, at jeg blev nødt til, at vendesagen med en fra advokat hjælpen.”
21/34
Af Sorø Kommunes notat af 12. maj 2009 fremgår, at B’s bil og den bil, hvor-på A var registreret som bruger, var set holdende på adressen Y-vej 10 tidligtom morgenen på tre datoer. Videre fremgår af notatet:”Der er ved observationerne endvidere konstateret opstillet en lillecampingvogn med fortelt på ejendommens grund ved indkørslen.”Den 20. maj 2009 sendte Sorø Kommune efter anmodning fra A en kopi afden anonyme henvendelse til A. Brevet indeholdt ikke en opfordring til ellerfrist for at afgive eventuelle bemærkninger.A kommenterede den anonyme henvendelse i brev af 4. juni 2009. Af brevetfremgår – ud over nogle bemærkninger om sagen, herunder benægtelser afvisse oplysninger fra den anonyme henvendelse – bl.a.:”(…) jeg ved godt, at du sagde, at du ikke ville have mine kommentarer,men jeg har brug for, at sætte mine tanker på papir.”Den 11. juni 2009 blev der afholdt endnu en samtale/partshøring om sagen.Af notatet over samtalen fremgår bl.a.:”(A) blev indledningsvis gjort bekendt med, at hendes og (B)’s forholdblev betragtet som et ægteskabslignende forhold, og at hun derfor ikkeopfyldte regelsættets betingelser til at blive betragtet som enlig forsør-ger.Som følge af dette ville udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud,boligstøtte samt friplads i daginstitution blive stoppet straks.Beslutningen var taget ud fra oplysningerne om, at:---------(A) og (B) har kendt hinanden i flere år(A) har selv oplyst, at (B) bor på (Y)-vej 10, dog i en campingvogn(B)’s bil holder på adressen hver nat(B) har FR adresse hos (A)’s ældste datter på (Æ)-gade i (…)(B) og (A) er reg. som ejer og bruger af bil af mrk. Fiat Ducato(B), (A) og (A)’s børn var sammen på 14 dages campingferie i Italieni sommeren 2008(B) og (A) spiser sammen dagligt(B) har jfr. kontoudskrift flere gange overført penge til (A)’s konti iDanske Bank(A) har flere gange skrevet breve for (B) til Sorø kommune vedr.personlige forhold samt pensionsforhold.
22/34
(A) erkendte de ovennævnte oplysninger, men nægtede hun var kære-ste med (B). Derfor mente hun ikke det var rimeligt at stoppe hendesydelser. Hun blev gjort bekendt med at kommunen ikke blandede sig ihvem hun var kæreste med, men at hendes forhold til (B) blev betragtetsom et ægteskabslignende forhold ud fra de nævnte oplysninger i sa-gen.…Hun kunne godt se det urimelige i at hun modtog kontanthjælp samtidigmed at der gik 130.000 kr. ind på hendes konto. Hun oplyste dog vedr.salg af rendegraveren, at halvdelen af pengene havde hun givet til sinex-mand, som var medejer af rendegraveren.”Den 17. juni 2009 traf Sorø Kommune afgørelse om, at A ikke var berettiget tilbørnetilskud, boligstøtte og friplads til daginstitution, og at modtagne ydelserskulle tilbagebetales. Begrundelsen for afgørelsen var, at A ikke kunne ansesfor at være og have været reelt enlig.Videre blev udbetaling af kontanthjælp mv. stoppet, og modtagne ydelserskulle tilbagebetales. Begrundelsen herfor var, at A dels ikke havde væretreelt enlig, dels ikke havde oplyst kommunen om formue.Af begrundelsen for afgørelsen fremgår bl.a.:”Vi mener, ud fra en konkret og samlet vurdering af de foreliggende op-lysninger, at du og (B) har, og har haft sådanne relationer, at du ikkekan betragtes som reelt enlig fra (B) og indtil videre i børnetilskudslo-vens, boligstøttelovens og dagtilbudslovens forstand.Yderligere udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, boligsikring ogfripladstilskud til dine børn stoppes, og udbetalte ydelser i perioden fra07.03.2008 og til dato kræves tilbagebetalt, da de anses for modtagetmed urette. Du vil senere modtage en opgørelse over de enkelte socia-le ydelser, som kræves tilbagebetalt.Endvidere stoppes udbetaling af kontanthjælp pr. den 31.05.2009. Denkontanthjælp og enkeltydelser, du har modtaget siden den 08.12.2008anses ligeledes for modtaget uberettiget, idet du på ansøgningerne forde nævnte ydelser ikke har opfyldt din oplysningspligt vedr. formue. Duhar ikke oplyst Sorø kommune om din kapitalpension samt har løbendeundladt at oplyse om store kontantbeløb, der tilgik din bankkonto. Disseydelser kræves derfor også tilbagebetalt for perioden 08.12.2008 til den31.05.2009.
23/34
Såfremt du ønsker at ansøge om kontanthjælp efter den 31.05.2009,må du indgive ny ansøgning til din sagsbehandler (…).BegrundelseSorø kommune begrunder afgørelsen med:-Sorø Kommune har modtaget en meget detaljeret anonym anmel-delse om dit forhold og samliv med (B) igennem flere år,Du og (B) har kendt hinanden i flere år, og (B) har tidligere haftadresse på (X) Camping, da du var indehaver af campingpladsen ogselv var boende der med dine børn,(B) har siden den 07.03.2008 haft folkeregisteradresse hos din dat-ter, (L), på adressen (Æ)-gade (…), men bor reelt på (Y)-vej 10,hvor du og dine 3 børn også har haft adresse siden den 15.01.2009,(B)’s bil, (…), er jævnligt set holdende parkeret på din adresse tidligtom morgenen, og bilen er aldrig blevet observeret holdende på (Æ)-gade (…),Du og (B) er i Centralregisteret For Motorkøretøjer (CRM) registreretsom henholdsvis bruger og ejer af personbil Fiat Ducato, reg. nr.(…),Du og (B) samt dine børn var i sommeren 2008 sammen på cam-pingferie i Italien i 2 uger i (B)’s nye campingvogn, (…) med 7 sove-pladser,Du, dine børn og (B) spiser sammen dagligt,Du har i år 2007 og 2008 skrevet breve til Sorø Kommune for (B) iforbindelse med (B)’s økonomiske forhold og sociale ydelser fra So-rø Kommune. Disse breve viser, at du har indgående kendskab til(B)’s personlige og økonomiske forhold.Et kendskab, man normalt kun ser i parforhold eller ægteskab.(B) har flere gange overført penge til din konto i Danske Bank.
-
-
-
-
-
--
--
Datoen 07.03.2008 er valgt, fordi (B) fra denne dag har haft folkeregi-steradresse hos din datter (L) på (Æ)-gade (…). Sorø kommune er afden opfattelse, at denne tilmelding er en proformatilmelding, og at (B)ikke bor på adressen, hvilket du selv har bekræftet ved partshøringen.
24/34
(B) har aldrig haft folkeregisteradresse i huset beliggende (Y)-vej 10,selv om han den 01.01.2008 købte ejendommen sammen med (…).Partshøring:Du har selv ved partshøring den 7. maj 2009 forklaret, at du og (B) harkendt hinanden i flere år og har ’kysset lidt’ på et tidspunkt. Du afviste,at I skulle have et forhold, men at det var korrekt, at (B) boede hos digpå adressen (Y)-vej 10 og ikke på adressen hos din datter i (Æ)-gade(…).(B) skulle bo i en campingvogn opstillet ved huset, og skulle have gjortdet hele vinteren over. I spiser sammen i det daglige.Det er ligeledes korrekt, at du, dine børn og (B) sammen var på cam-pingferie i Italien i 2 uger i sommeren 2008, og du og (B) i CRM stårreg. som ejer og bruger af personbil Fiat Ducato, reg. nr. (…).Du bekræftede ligeledes, at (B) i sommeren 2008 anskaffede sig en fa-briksny campingvogn af mrk. (…), med 7 sovepladser – værdi ca.200.000 kr. Det var denne campingvogn I sammen holdt ferie i på turentil Italien.Det var ligeledes korrekt, at du har optaget flere lån i 2008, dog ej i Ir-land.Du bekræftede ved partshøringen, at du i 2008 havde solgt en rende-graver til en værdi af ca. 100.000 kr. Dette beløb var imidlertid indgået ikonkursboet efter (X) Camping, som du gik konkurs med for nyligt.Du oplyste, at (B) var alkoholiker, og at du ikke kunne finde på at indle-de et forhold til ham. Han var en god ven som du hjalp. Det var korrekt,at du flere gange havde skrevet breve for (B) til kommunen. Dette hav-de du gjort for at hjælpe (B) idet han var ordblind.Du kunne godt se at dit forhold til (B) kunne se lidt underligt ud forkommunen, og at du nok ikke skulle være taget på ferie med (B) ogbørnene.Du ønskede ved partshøringen ikke at underskrive samtykkeerklæringtil indhentning af bankoplysninger til brug i sagen, men ønskede først atfå juridisk rådgivning. Du har efterfølgende underskrevet samtykkeer-klæringen.
25/34
Ved partshøring den 11. juni 2009 erkendte du, at beløbet på 100.000kr. indsat på din konto i Danske Bank den 14.04.2009 var fra salg af enrendegraver som du og din ex-mand ejede sammen. Du havde givetdin exmand ca. 50.000 kr. ved salget, og resten af pengene havde duselv brugt på privatforbrug, hvilket også fremgår af kontoudtoget fraDanske Bank.…Vedr. bilen af mrk. Fiat Ducato, som du og (B) er reg. bruger og ejer af,forklarede du, at I havde foretaget omregistreringen sidste år for atundgå, at bilen ville blive inddraget i campingpladsens konkurs. Dumente ikke, at bilen havde nogen større værdi, idet den var over 10 årgammel.Du afviste igen, at du havde et forhold til (B), og det var din hensigtsnarest at fraflytte adressen på (Y)-vej 10 sammen med børnene, for atstarte på en frisk et andet sted.…KonklusionSorø kommune vurderer efter en selvstændig, konkret og individuelvurdering af de foreliggende oplysninger, at du fra d. 07.03.2008 ikkekan anses for at være reelt enlig i lovgivningens forstand.På det foreliggende grundlag kan det konstateres, at du i omhandledeperiode har, og har haft, sådanne relationer til (B), at der er tale omsamliv i lovgivningens forstand, og at du derfor ikke opfylder regel-grundlagets forudsætninger for at kunne modtage ydelser som reelt en-lig.Dine relationer til (B) er endvidere præget af sammenblandet økonomiog gensidig økonomisk hensyntagen, der afviger fra normen for frase-parerede ægtefæller eller parter i et opløst parforhold.Graden af relationer og sammenblandet økonomi betyder endvidere, atbåde din og (B)’s indtægt skal medregnes ved opgørelse af bereg-ningsgrundlag vedrørende ydelser, der beregnes på grundlag af hus-standsindkomst (boligsikring og økonomisk friplads i daginstitution). Detskal i den forbindelse oplyses, at man som udgangspunkt ikke kanmodtage boligstøtte til en bolig, man selv ejer helt eller delvis bortset fraenkelte undtagelser for pensionister.
26/34
Krav om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget i ond tro og meduretteRetten til at modtage ydelser som reelt enlig forudsætter, at man ikkelever i et ægteskabslignende forhold med en anden person.Samliv foreligger når hver af parterne gennem kontante bidrag, arbejdei hjemmet eller på anden måde bidrager til fælles husførelse, eller nåren af parterne helt eller delvis underholdes af den anden. Ved samlivforudsættes i almindelighed, at parterne har samme bopæl. Den formel-le tilmelding i folkeregistret er ikke afgørende.I forbindelse hermed skal der gøres opmærksom på, at Den SocialeAnkestyrelse i afgørelse SM B-1-99 slår fast, at der ikke skal føresegentligt bevis for, at der er tale om et ægteskabslignende forhold, menat kommunen alene skal kunne godtgøre dette.I henhold til § 11, C, stk. 4 i Lov om retssikkerhed og administration pådet sociale områdeskalde sociale myndigheder kræve tilbagebetalingaf ydelser, der er modtaget i ond tro og med urette.Dette fastslås i punkt 121 i Vejledning om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område, VEJ nr. 73, af 3. oktober 2006 (gældende).Af punkt 120 i Vejledning om retssikkerhed og administration på det so-ciale område, VEJ nr. 73, af 3. oktober 2006 (gældende) fremgår:Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling i sager, hvorborgeren har vildledt myndigheden, fremgår af de enkelte sociale love,fx § 42 i lov om social pension. Betingelserne i de forskellige love erdog de samme.Første betingelseer, at borgeren har været iond troom de oplysningerborgeren fx har tilbageholdt over for myndigheden.Den anden betingelseer, at ydelsen skal væremodtaget med urette.Begge betingelser skal være opfyldt for at kunne kræve tilbagebetaling.Ond tro betyder,at borgeren vidste eller burde vide, at de oplysninger,som borgeren gav myndigheden, var forkerte.Modtaget med urettebetyder, at der skal være en sammenhæng mel-lem udbetalingen af ydelsen og de forkerte eller manglende oplysnin-ger, som myndigheden ligger inde med.
27/34
Vi mener, at du har modtaget de pågældende ydelser i ond tro og medurette fordi;Du løbende er blevet gjort opmærksom på betingelserne for modtagel-se af ydelserne i forbindelse med ansøgning om, og regulering af, depågældende ydelser.Du har hvert år i januar kvartal underskrevet en ’reelt enlig erklæring’ tilbrug for udbetaling af ekstra og ordinært børnetilskud.I dit tilfælde mener vi ud fra en selvstændig, konkret og individuel vur-dering, at du har afgivet forkerte oplysninger til kommunen angåendedin status som enlig forsørger, fordi du i omhandlede periode har haftsådanne relationer til (B), at du ikke opfylder regelgrundlagets forud-sætninger, fordi du har været samlevende i lovgivningens forstand.Du og (B) har indrettet jer på en måde, der er præget af økonomiskhensyntagen, som udspringer af mangel på de interessemodsætninger,der almindeligvis regulerer relationerne mellem fraskilte eller personer,hvis samliv eller forhold er ophørt på grund af uoverensstemmelser.Der kan således konstateres en grad af sammenblandet økonomi, derafviger fra normen for personer med modstående interesser.Ved ikke at oplyse kommunen om dine formueforhold samt dine relati-oner til (B), har du efter vores opfattelse overtrådt din oplysningspligt, jf.§ 11, stk. 2 i Lov om administration på det sociale område, og har der-ved udvist svig ved forsætligt at have fremkaldt, vedligeholdt og udnyt-tet en vildfarelse hos kommunen som grundlag for udbetaling af ydel-serne.De oplysninger om dine relationer til (B), der danner grundlag for vorespåstand om ond tro og modtagelse med urette fremgår af afsnittet ’be-grundelse’.”A klagede over afgørelsen den 30. juni 2009. I klagen forholdt A sig konkretog afvisende til en række punkter i afgørelsen af 17. juni 2009. Særligt vedrø-rende anbringendet om den fælles adresse på campingpladsen anførte A, atdette var sket med andre campister flere gange, hvor hun havde modtaget”logiværterklæringer” fra Sorø Kommune, og at kommunen i disse tilfældehavde været behjælpelige med at få campisterne afmeldt som beboere påadressen. A anførte dog, at det var korrekt, at hun i strid med det oplyste, omat hun havde været hos sine forældre, havde været på ferie i Italien. Endvide-re bestred A en række af de faktiske oplysninger, som blev lagt til grund vedSorø Kommunes afgørelse.
28/34
Den 15. september 2009 stadfæstede Det Sociale Nævn, StatsforvaltningenSjælland, Sorø Kommunes afgørelse for så vidt angår alle andre forhold endkontanthjælp. Af begrundelsen for det sociale nævns afgørelse fremgår bl.a.:”Der er ved afgørelsen lagt vægt på samme forhold, som kommunenhar begrundet sin afgørelse med. Der er særligt lagt vægt på det oply-ste om dit og (B)’s bopælsophold, at I spiser sammen, at I har holdt fe-rie sammen, at han har haft adresse på din campingplads og siden 7.marts 2008 haft folkeregisteradresse hos din datter men reelt har op-holdt sig hos dig, på det oplyste om placeringen af hans bil, at han fleregange har overført penge til din bankkonto, og at du i 2007 og 2008 harskrevet breve til kommunen vedrørende hans økonomiske forhold ogsociale ydelser.Der er tillige lagt vægt på, at du ifølge sagen løbende er blevet gjortopmærksom på betingelserne for at modtage den økonomiske hjælpsamt på din oplysningspligt. Du må derfor anses for at have modtagethjælpen i alt fald siden 7. marts 2008 uberettiget og mod bedre viden-de.Du har i forbindelse med partshøringen og i din udførlige klage af 30.juni 2009 redegjort for din opfattelse af sagen. Du anfører, at der ikke ertale om samliv men om venskab og hjælp. Du redegør for din opfattelseaf hver enkelt af kommunens påstande. Du erkender dog, at du harmodtaget økonomisk hjælp fra (B), da du ikke kunne klare dig for denkontanthjælp, som du fik fra kommunen. Du erkender tillige, at I havdedelt indtægten på kr. 100.000 ved salg af rendegraver.”Den 19. oktober 2009 stadfæstede Beskæftigelsesankenævnet, Statsforvalt-ningen Sjælland, Sorø Kommunes afgørelse af 17. juni 2009 vedrørende kon-tanthjælp for så vidt angår, at A ikke kunne anses for enlig, og at kontanthjæl-pen skulle tilbagebetales. Sagen blev samtidig hjemvist til fornyet behandling iSorø Kommune til beregning af tilbagebetalingspligtige beløb. Begrundelsenfor beskæftigelsesankenævnets afgørelse er indholdsmæssigt overensstem-mende med ovenstående.Den 29. oktober 2009 skrev A’s myndige datter til Det Sociale Nævn, Stats-forvaltningen Sjælland. Af brevet fremgår, at aftalen om, at B (A’s angiveligesamlever) fik folkeregisteradresse hos datteren, blev indgået med hende.Baggrunden for aftalen var, at B’s samleverske derved fortsat kunne oppebæ-re ekstra børnetilskud. Det fremgår af CPR, at denne samleverske havde fol-keregisteradresse på Y-vej 10 fra den 25. februar 2008 til 1. december 2008.Den 21. februar 2010 anmodede A ved bisidder om, at Det Sociale Nævn,Statsforvaltningen Sjælland, revurderede sagen.
29/34
Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, afslog den 23. februar 2010at genoptage behandlingen af sagen. Sagen blev senere sendt til Ankestyrel-sen, som den 24. marts 2010 afviste at behandle sagen, da den ikke havdeprincipiel eller generel betydning.Den 25. oktober 2010 skrev jeg til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjæl-land, og bad om en udtalelse i anledning af A’s klage. Jeg bad om, at det so-ciale nævn forinden indhentede en udtalelse fra Sorø Kommune. Jeg badnavnlig det sociale nævn og kommunen om en redegørelse for, hvilke under-søgelser kommunen gennemførte for at fastslå, at A ikke var reelt enlig (ogresultaterne heraf).Sorø Kommune afgav udtalelse den 17. november 2010. Af udtalelsen frem-går bl.a.:”Ved opslag på R75 (Kontrol og udsøgningsoplysninger) er det registre-ret at (A) fra den 4. november 2008 til den 2. november 2009 har væretregistreret som bruger af Fiat Ducato (…). (B) har været registreret somejer af samme bil i samme periode.At (A) og (B) har kendt hinanden i flere år og begge har haft adresse på(X) Camping.At (A) i perioden 15. januar 2009 til 1. juli 2009 har lejet boligen på (Y)-vej 10, (…). Boligen ejes af (B) og (B)’s tidligere samlever (…).At (B) har haft folkeregisteradresse hos (A)’s datter (…) (22 år) på (Æ)-gade (…) i perioden 7. marts 2008 til 15. november 2009. Lejlighedener en 1 værelseslejlighed på 52 kvadratmeter.(A) bekræfter ved samtalen den 7. maj 2009 at (B) faktisk bor på (Y)-vej10, (…) og at han aldrig har boet på (Æ)-gade (…).At (A) ved samtalen har oplyst at hun og (B) spiser sammen dagligt.(A) bekræfter ved samtalen den 7. maj 2009 at hun sammen med hen-des børn og (B) var på ferie i Italien i sommeren 2008, i (B)’s nyerhver-vede campingvogn.Ovenstående afspejler et ægteskabslignende forhold i og med de erregistreret som bruger og ejer af samme bil, de tager på ferie sammen,de spiser sammen dagligt, at (B) rent faktisk også opholder sig på (Y)-vej 10, (…) og at lejligheden på (Æ)-gade (…) er en 1. værelses lejlig-hed som bebos af (A)’s 22 årige datter.
30/34
Sorø kommune observerede i en periode om (B)’s bil stod parkeret på(Æ)-gade (…) eller på (Y)-vej 10. Bilen stod altid parkeret på (Y)-vej 10.At (A) og (B) ikke tidligere rent folkeregistermæssigt har været registre-ret på samme adresse og at de heller ikke har børn sammen, har for såvidt ikke været afgørende for Sorø Kommune, da det ud fra de resulta-ter der er i sagen, er Sorø Kommunes opfattelse, at de har levet i etægteskabslignende forhold.”Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, afgav udtalelse den 4. de-cember 2010. Af udtalelsen fremgår bl.a.:”Baggrunden for sagen/sagerneSagerne tager alle udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt (A) kunneanses for at være reelt enlig, og om Sorø Kommune havde ret til atstandse udbetaling af boligstøtte, børnetilskud og økonomisk fripladsog stille krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, bør-netilskud og økonomisk friplads udbetalt siden 7. marts 2008.…Nævnets udtalelseBaggrunden for nævnets afgørelse af 15. september 2009Nævnet har ved sin afgørelse af 15. september 2009 lagt vægt påsamme forhold, som kommunen begrundede sin oprindelige afgørelsemed.Nævnet havde særligt lagt vægt på, hvad der fremgik af sagen om-parrets bopælsophold, herunder at de begge havde haft ophold påsamme campingplads siden 7. marts 2008, og (B) var folkeregister-tilmeldt hos (A)’s datter i hendes 1-værelses lejlighed men reelt hav-de opholdt sig på (A)’s adresseat (B) flere gange havde overført penge til (A)’s bankkontoat parret hver dag spiste sammenat parret havde holdt ferie sammenat (A) i 2007 og 2008 havde skrevet brev til kommunen vedrørende(B)’s økonomiske forhold og sociale ydelser.
----
Nævnet havde ved sin afgørelse også lagt vægt på, at (A) var blevetgjort bekendt med betingelserne for at modtage de sociale ydelser samtom sin oplysningspligt.Endelig havde nævnet lagt vægt på, at (A) i forbindelse med partshø-ringen havde erkendt, at hun havde modtaget økonomisk hjælp fra (B),
31/34
da hun ikke kunne klare sig økonomisk for den løbende kontanthjælp,som hun fik udbetalt. Hun erkendte også, at hun og (B) havde delt ind-tægten på 100.000 kr. ved salg af en rendegraver.Nævnets aktuelle bemærkningerVi finder, at der med kommunens udtalelse af 17. november 2010 ikkeer fremkommet oplysninger, som ændrer ved vores tidligere vurderingaf sagen.Vi finder, at en stillingtagen til, om en person i forhold til den socialelovgivning må anses for reelt enlig beror på en samlet vurdering af sa-gen. Det forhold, at parret ikke har børn sammen indgår som et ele-ment blandt mange andre men kan efter vores opfattelse ikke i sig selvtillægges særligt afgørende betydning.”Jeg afgav en foreløbig redegørelse i sagen den 20. december 2011. Mineforeløbige vurderinger af sagens faktiske og retlige spørgsmål var i al væsent-lighed identiske med mine endelige konklusioner. Af den foreløbige redegø-relse fremgik bl.a.:”På den baggrund er det min opfattelse at Det Sociale Nævn, Statsfor-valtningen Sjælland, og Sorø Kommune ikke på det foreliggende oplys-ningsgrundlag kunne anse det for tilstrækkeligt godtgjort at (A) i denomhandlede periode indgik i et ægteskabslignende forhold.Derfor er jeg indstillet på at henstille at Det Sociale Nævn, Statsforvalt-ningen Sjælland, genoptager sagen med henblik på at få den yderligereoplyst, eller på at træffe en ny afgørelse hvor det lægges til grund at (A)ikke indgik i et ægteskabslignende forhold.”Jeg bad Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, og Sorø Kommuneom en udtalelse om redegørelsen. A har også haft mulighed for at kommente-re den foreløbige redegørelse.Sorø Kommune afgav udtalelse den 18. januar 2012. Af udtalelsen fremgårbl.a.:”Efter en nøje gennemgang af Ombudsmandens bemærkninger er So-rø Kommune indstillet på at lægge til grund, at (A) ikke indgik i et ægte-skabslignende forhold. Dette medfører, at der vil skulle ske en bereg-ning og tilbagebetaling af boligstøtte, friplads og børnetilskud, der ikkeskulle have været stoppet i perioden. Denne beregning og tilbagebeta-ling vil blive gennemført snarest.
32/34
For så vidt angår kontanthjælp er Sorø Kommune indstillet på at iværk-sætte en fornyet sagsbehandling samt partshøring alene baseret på(A)’s egne forhold. Baggrunden herfor er den, at (A)’s økonomiske di-spositioner og formueforhold i sig selv kan have haft en karakter, derikke medførte ret til at modtage kontanthjælp i perioden.Til orientering og som svar til Ombudsmanden kan det oplyses, at (A)ikke er anmeldt til politiet af Sorø Kommune. Vurderingen af, om derskal ske politianmeldelse eller ej sker efter en konkret vurdering afblandt andet beløbets størrelse, periodens længde samt eventuelleskærpende eller formildende omstændigheder i den konkrete sag.Sorø Kommune har endelig gennemgået Ombudsmandens bemærk-ninger til den foretagne sagsbehandling. Sorø Kommune er enig i debemærkninger, som Ombudsmanden fremsætter i denne forbindelseog har iværksat foranstaltninger med henblik på at forhindre gentagel-se.”Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Sjælland, afgav udtalelse den 8. februar2012. Af udtalelsen fremgår bl.a.:”Det Sociale Nævns udtalelseNævnet tager til efterretning, hvad ombudsmanden tilkendegiver om, atdet på det foreliggende grundlag ikke kan fastslås, at (A) i den omhand-lede periode indgik i et ægteskabslignende forhold, og at ombudsman-den er indstillet på at henstille til nævnet, at sagen enten genoptagesmed henblik på yderligere undersøgelser, eller at nævnet træffer en nyafgørelse, hvor der lægges til grund, at (A) i den omhandlede periodeindgik i et ægteskabslignende forhold.Vi er nu sindet at genoptage sagerne til fornyet behandling, hvor vi villægge til grund, at kommunen (med sin seneste udtalelse) finder, at (A)principielt havde ret til ydelser som reelt enlig, og at vi ikke har oplys-ninger, der giver anledning til at tilsidesætte denne vurdering.Nævnets supplerende bemærkningerVi vil, når ombudsmandens endelige udtalelse modtages, sikre os, atdenne tilgår alle udpegede medlemmer i Det Sociale Nævn. Vi er tilligesindet at sende den i anonymiseret form til alle kommunerne i RegionSjælland.Dette med henblik på, at ikke alene Det Sociale Nævn men også kom-munerne kan sikre sig, at ombudsmandens beskrivelse af korrektsagsgang og sagsoplysning m.v. indarbejdes i den daglige administra-tion af dette sagsområde.”
33/34
En af mine medarbejdere fik den 6. marts 2012 telefonisk oplyst fra SorøKommune, at kommunen havde genoptaget behandlingen af sagen.
34/34