Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del Bilag 30
Offentligt
1035916_0001.png
1035916_0002.png
1035916_0003.png
1035916_0004.png
1035916_0005.png
1035916_0006.png
1035916_0007.png
1035916_0008.png
1035916_0009.png
1035916_0010.png
1035916_0011.png
1035916_0012.png
1035916_0013.png
1035916_0014.png
1035916_0015.png
1035916_0016.png
1035916_0017.png
Evaluering af Det Europæiske År forBekæmpelse af Fattigdom og SocialUdstødelse 2010
1
IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse......................................................................................................................... 21. Indledning ................................................................................................................................... 32. Sammenfatning........................................................................................................................... 53. Centrale aktiviteter ...................................................................................................................... 74. Puljefinansierede aktiviteter ...................................................................................................... 115. Synlighed og kendskab til EU-året 2010.................................................................................... 16
2
1. IndledningEuropa-parlamentet og Det Europæiske Råd besluttede den 22. oktober 2008 at udpege 2010 tilDet Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse - i det følgende benævntdet europæiske år.Beslutningen ligger i forlængelse af Det Europæiske Råds møde i Lissabonden 23. og 24. marts 2000, hvor landene blev enige om, at omfanget af fattigdom og socialudstødelse var uacceptabelt, og hvor man derfor besluttede at arbejde for bl.a. større socialsamhørighed som et tiårigt strategisk mål.Med en tilgang til fattigdom og social udstødelse som værende en bred, sammensat ogflerdimensionel udfordring og med det overordnede mål at fremme anerkendelse og rettigheder,fælles ansvar og deltagelse, samhørighed samt engagement og handling har medlemslandene påfællesskabsplan og på nationalt plan gennemført møder og arrangementer, oplysnings-, pr.- oguddannelseskampagner, undersøgelser og rapporter om fattigdom og social udstødelse.Til at varetage opgaven blev der i 2009 nedsat en styregruppe i hvert af de 27 medlemslande samti Norge og Island. I Danmark bestod styregruppen af (daværende ministerier) Socialministeriet(formand), Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministerietog Ministeriet for Flygtninge, Indvandrer og Integration. Der blev samtidig nedsat en følgegruppebestående af en bred vifte af berørte parter1, som styregruppen har rådført sig med i forbindelsemed forberedelse og gennemførelse af året.Den danske styregruppe har i henhold til EU-Kommissionens strategiske rammedokumentudarbejdet et nationalt aktivitetsprogram for året, som blev godkendt af EU-Kommissionen den 9.november 2009 og som har dannet rammen for det europæiske år i Danmark. Budgettet for deteuropæiske år var på 4,3 mio. kr., hvoraf Danmark finansierede de 3 mio. kr. og EU-Kommissionenca. 1,3 mio. kr. Det nationale aktivitetsprogram beskriver de danske udfordringer ift. fattigdom ogsocial udstødelse, hvor der bl.a. er lagt vægt på, at bekæmpelse af fattigdom og social udstødelseer et fælles ansvar, der kræver involvering af alle aktører: Politiske beslutningstagere på nationaltniveau, kommuner, regioner, virksomheder og interesseorganisationer samt den frivillige verden.Desuden beskrives de konkrete kampagneaktiviteter: Centrale aktiviteter primært varetaget afstyregruppen og puljefinansierede lokale og regionale aktiviteter.Ifølge aktivitetsprogrammet skulle effekten af den landsdækkende kampagne evalueres ift. tredimensioner:Synlighed og kendskab til det europæiske årKonkrete resultaterDeltagelse
Der var sat tre konkrete mål:At 250.000 personer i Danmark har hørt om det europæiske år ved udgangen af 2010.At der udarbejdes minimum 10 offentligt tilgængelige "produkter" (hjemmeside,publikationer, kampagnemateriale mv.) om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse iforbindelse med det europæiske år.
Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer FTF, European Anti Poverty Network i Danmark, DanskeRegioner, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicap Organisationer,Børnerådet, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Institut for Folkesundhed, Dansk Flygtningehjælp,Frivilligrådet, Rådet for Etniske Minoriteter, Dansk Socialrådgiverforening, Kommunernes Landsforening, DetNationale Netværk af Virksomhedsledere.
1
3
At minimum 20 organisationer og minimum 500 enkeltpersoner deltager i konferencer iforbindelse med det europæiske år.
Denne evaluering beskriver de centrale aktiviteter og resultaterne af dem. Dernæst beskrives delokale puljefinansierede aktiviteter og resultaterne heraf. Endelig beskrives synligheden ogkendskabet til året.Evalueringen er en del af den samlede danske afrapportering til EU-Kommissionen om afviklingenaf det europæiske år i Danmark. Den nationale evaluering vil indgå i den samlede afrapportering tilEU-Kommissionen med frist den 30. maj 2012. Foruden den nationale evaluering vil den samledeafrapportering bestå af et spørgeskema, et telefoninterview med projektlederen, en liste overinvolverede organisationer og aktører, regnskab og en samlet konklusion samt evt. anbefalinger.Den nationale evaluering er udarbejdet af styregruppen med eksterne bidrag fra hhv.Servicestyrelsen fsva. de lokale og regionale puljefinansierede aktiviteter og analysebureauetMEGAFON fsva. befolkningens kendskab til året.
4
2. SammenfatningDet europæiske år i Danmark har været gennemført af en styregruppe bestående afSocialministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,Undervisningsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrer og Integration. Der har væretholdt fire styregruppemøder og fem følgegruppemøder, hvor afviklingen af året er blevet tilrettelagt.Det centrale omdrejningspunkt i afviklingen af året har været det danske aktivitetsprogram, somblev godkendt af EU-Kommissionen den 9. november 2009.Med en samlet budgetramme på 4,3 mio. kr. har der i henhold til aktivitetsprogrammet væretgennemført aktiviteter i løbet af hele året. Aktiviteterne kan opdeles i centrale aktiviteter beståendeaf hhv. en åbnings- og afslutningskonference, hjemmeside, forskelligt audiovisuelt materiale,skriftligt debatmateriale og af medfinansiering af større landsdækkende aktiviteter målrettet særligegrupper. Desuden består aktiviteterne af puljefinansierede lokale og regionale aktiviteter i helelandet.Den danske kampagne har været gennemført i overensstemmelse med retningslinjerne i EU-Kommissionens strategiske rammedokument med det formål at skabe debat om fattigdom ogsocial udstødelse, inddrage relevante aktører og give enkeltpersoner, der oplever fattigdom ogsocial udstødelse en mulighed for at komme til orde. Den danske kampagne har således væretrelevant.Kampagnen har været effektiv ift. de opstillede mål. Den har således nået bredt ud til befolkningensom helhed og til særligt udvalgte målgrupper. Det er samtidig lykkedes at inddrage og involvererelevante organisationer og aktører i et tilfredsstillende omfang, hvilket fremgår af tabel 1 omkampagnens målopfyldelse og af afsnit 3 og 4.

Tabel 1 - Kampagnes målopfyldelse

1.Mål som angivet i aktivitetsprogrammet250.000 personer skal have hørt om deteuropæiske fattigdomsår ved udgangen af201010 offentligt tilgængelige "produkter" ombekæmpelse af fattigdom og socialudstødelse udarbejdesMinimum 20 organisationer deltager ikonferencer i forbindelse med deteuropæiske fattigdomsår.3500enkeltpersonerdeltageri4konferenceri forbindelse med deteuropæiske fattigdomsår.Opstillet mål250.000Realiseret mål800.0001Målopfyldelse (pct)320
2.
10
20
200
3.
20
2062
1030
4.12
500
5377
1075
Kilde: MEGAFON 2010Kilde: Deltagerliste fra åbnings- og afslutningskonferencen – deltagende organisationer. Deltagende organisationer i depuljefinansierede konferencer er ikke medregnet.3Det har ikke været muligt at opgøre det præcise antal af enkeltpersoner, da der ikke kan kontrolleres for evt. dobbelttællinger4Konferencer skal i denne sammenhæng forstås somaktiviteter,dvs. deltagere i såvel åbnings- og afslutningskonferencer, gå-hjem-møder samt deltagere i de puljefinansierede aktiviteter.
En del af aktiviteterne igangsat i løbet af det europæiske år - enten med direkte støtte frastyregruppen eller aktiviteter igangsat på eget initiativ - vil blive videreført efter årets afslutning. Forde 38 projekter, der har modtaget støtte fra en af de tre ansøgningspuljer, gælder det for over 3/4vedkommende, at projektets aktivitet forventes fortsat efter projektperiodens udløb. Det vides ikke,om projektet er oprettet i forbindelse med det europæiske år eller om der er tale om en suppleringaf et eksisterende projekt.5
Netværk og samarbejdsrelationer etableret som led i det europæiske år forventes ligeledesvidereført efter årets udløb. Det gælder fx NGO-netværket Stopfattigdom.nu. Tre organisationermed aktiviteter i løbet af året er desuden blevet repræsenteret i det danske Kontaktudvalg, derkoordinerer arbejdet med det danske nationale reformprogram ift. Europa 2020-strategien. Detdrejer sig om Rådet for Socialt Udsatte, European Anti Poverty Network og Børnerådet.Kønsperspektivet er til en vis grad tænkt ind ift. de puljefinansierede aktiviteter og i de centraleaktiviteter. Projekterne skulle ifb. med ansøgning af puljen beskrive, i hvilken gradkønsperspektivet var tænkt ind ift. projektet. I forhold til at skabe tilstrækkelig adgang oghandicapvenlighed er det vurderingen, at dette i det store hele er opnået.I kampagnen er der anvendt en bred vifte af kommunikationsplatforme, og det er lykkes at nå bådebredt og specifikt ud. Som et eksempel på det sidste kan Børnerådet og Undervisningsministerietsstilekonkurrence målrettet folkeskolens 8.-9. klasser fremhæves som et positivt eksempel påmålrettet kommunikation. Kampagnen har benyttet sig af internettet og Youtube’s muligheder forkommunikation. I forhold til de centrale kampagneelementers synlighed, så som åbnings- ogafslutningskonference, stilekonkurrence, debatpjecer, logo osv., så er befolkningens kendskab tildisse tilfredsstillende, viser MEGAFON’s analyse. Befolkningens generelle kendskab til udvalgtekampagneelementer er på 3-7 pct. afhængig af aktivitet, svarende til i størrelsesordenen 126.000-311.000 personer.Det er styregruppens samlede vurdering, at man fra dansk side har bidraget til EU-Kommissionensoverordnede målsætning om at skabe debat om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse iløbet af året på særdeles tilfredsstillende vis.
6
3. Centrale aktiviteterDen danske afvikling af det europæiske år bestod af en række centrale aktiviteter, somstyregruppen i større eller mindre grad var ansvarlig for. De væsentligste centrale aktiviteter ogderes resultater beskrives i dette afsnit.Åbnings- og afslutningskonferenceEU-året 2010 blev indledt ved en åbningskonference den 21. januar 2010 i Madrid under detspanske EU-formandskab. Den officielle danske markering af det europæiske år var den 4. marts2010 i form af en åbningskonference på Axelborg, København. Konferencen blev indledt afsocialminister Benedikte Kiær. Derpå fulgte en paneldebat med Bettina Post, DanskSocialrådgiverforening, Torben Tranæs, Rockwoolfonden, Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte,Susanne Larsen, Dansk Røde Kors, Claes Kastholm Hansen, kommentator for BerlingskeTidende. Efter frokosten fordelte deltagerne sig på tre workshops med temaerne: Redskaber ogmetoder til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, Indikatorer for fattigdom og socialudstødelse, og Hvordan bekæmper vi fattigdom og social udstødelse? Dagen blev rundet af afbeskæftigelsesminister Inger Støjberg. Konferencen havde 209 tilmeldte repræsenterende NGO’erog myndigheder på primært social og integrationsområdet.Åbningskonferencen bidrog til at sætte fokus på en række af de temaer, der er blevet diskuteret iløbet af året, bl.a. fattigdomsindikatorer, fattigdomsgrænser og særligt udsatte grupper. Der blevgivet en række forskellige bud på bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og på særligeindsatsområder.Den fælleseuropæiske afslutning på det europæiske år var den 17. december 2010 i Bruxellesunder det belgiske formandskab. I Danmark blev årets afslutning markeret ved en dagskonferenceden 30. november 2010 på Scandic Copenhagen. Dagen var delt i to med en række besøg hossociale og beskæftigelsesrettede tilbud i København, hvor deltagerne fik mulighed for at drøftekonkrete problemstillinger med stedernes brugere og personale. Eftermiddagens program var enmere klassisk konference bestående af taler ved beskæftigelsesminister Inger Støjberg ogsocialminister Benedikte Kiær, to paneldebatter med hhv. Ellen Trane Nørby, daværende social-og ligestillingsordfører for Venstre, Mette Frederiksen, social- og familiepolitisk ordfører forSocialdemokraterne, Michael Ziegler, formand for KL’s løn- og personaleudvalg og borgmester iHøje Taastrup Kommune og Jens Aage Bjørkøe, forstander og daglig leder af Kofoeds Skole. Denanden paneldebat om fattigdom i et nationalt og europæisk perspektiv bestod af Finn KennethHansen, forsker ved Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, Martin Ågerup, direktør fortænketanken CEPOS, Fritz von Nordheim Nielsen, fungerende Vicekontorchef, Kontoret for SocialBeskyttelse og Sociale Serviceydelser, DG Beskæftigelse og Sociale Forhold, EU-Kommissionen.Endelig var der en prisoverrækkelse ved daværende undervisningsminister Tina Nedergaard ifb.med den nationale stilekonkurrence (se stilekonkurrence). Konferencens to dele havde i alt 172deltagere og var bredt repræsenteret af NGO’er på social-, beskæftigelses- ogundervisningsområdet. Samtidig deltog en del personer, der selv har oplevet fattigdom og socialudstødelse, hvilket har været et væsentligt formål med året.Selvom konferencen formelt markerede afslutningen på året og de mange aktiviteter og debatter,der er foregået i regi heraf, blev det fra flere af deltagerne fremhævet, at bekæmpelse af fattigdomog social udstødelse også fremadrettet vil være et prioriteret indsatsområde.Hjemmeside (www.euaar2010.dk)En central aktivitet i det europæiske år har været etableringen af en officiel hjemmeside, der kunnefungere som primær informationskanal for projektet, aktiviteter og nyheder. Hjemmesiden skulle7
skabe overblik over aktiviteterne i løbet af året samt give mulighed for, at forskellige organisationerkunne få adgang til at sætte fokus på deres egne initiativer.Hjemmesiden skulle imødekomme følgende formål og muligheder for målgruppen:Samlingspunkt for information (faktuelle informationer)Information om aktuelle aktiviteter og igangværende indsatserSkabe inspiration til arbejdetFremme samarbejdsrelationerDe to vigtigste elementer på hjemmesiden var en dynamisk aktivitetskalender og en nyhedsstrøm.Aktivitetskalenderen gav mulighed for i princippet at alle interessenter kunne få udgivet en aktivitetpå siden. En aktivitet skal opfattes bredt og kunne være alt fra udgivelsen af en rapport til ensportsevent. Sekretariatet bag det europæiske år stod for sorteringen og publicering af alleindkomne forslag. Nyhedsstrømmen tog udgangspunkt i en generel nyhedsopdatering og i etnyhedsbrev, der udkom hver 14. dag året igennem. Det mest centrale tal omkring aktiviteterfremgår af tabel 2.

Tabel. 2 – Hovedelementer for den officielle hjemmeside

Antal aktiviteter formidlet via euaar2010.dk73Antal abonnenter på nyhedsbreve223Antal nyheder formidlet på siden27Antal henvendelser via mail fra hjemmesiden368Antal besøgende i løbet af året4358Hjemmesiden blev lanceret i en statisk udgave i november 2009 og efterfulgt af den meredynamiske udgave i det tidligere forår 2010. Nyheden om lanceringen blev primært rettet mod deumiddelbare målgrupper for året; typisk de organisationer, der selv ville gennemføre aktiviteter foråret samt andre aktører, der arbejder med fattigdomsproblematikken.I perioden 1. januar til 31. december 2010 har 4358 personer besøgt hjemmesiden og de har hverisær i gns. kigget på 3-4 sider på hjemmesiden. Det mest populære indhold på hjemmesiden harværet siderne om aktiviteter og aktuelle (nyheder) informationer fra det europæiske år. Desudenviser statistikken, at nyhedsbrevene efter hver udsendelse har fordoblet trafikken.De hjemmesider, der har sendt flest besøgende til euaar2010.dk, er www.stopfattigdom.nu. BagStopfattigdom.nu står bl.a. Socialpolitisk Forening og European Anti Poverty Network. Desudenhar Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets hjemmesider samt EU-Kommissionensfælleseuropæiske hjemmeside genereret meget trafik.DebatpjeceEn væsentlig del af årets formål med at skabe opmærksomhed om fattigdom og social udstødelsehar været udgivelsen af debatpjecen ”Fattigdom og social udstødelse – debat om indikatorer”,oktober 2010. Ifølge det officielle aktivitetsprogram for året var det hensigten at udgive en pjecemed nøgletal om fattigdom, men i lyset af at VK-regeringen i foråret 2010 besluttede at igangsætteet arbejde med udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer, besluttede styregruppen efterdrøftelse med følgegruppen at udarbejde en debatpjece om indikatorer, som kunne bruges sominspiration i det videre arbejde med VK-regeringens indikatorarbejde. Debatpjecen indeholder engenerel beskrivelse af metoder til måling af fattigdom, mens hoveddelen af pjecen består afdebatindlæg med forskellige synspunkter og bud på relevante indikatorer på hhv. social-,beskæftigelses-, sundheds- og uddannelsesområdet. Bidragsyderne til pjecen er Jann Sjursen,Rådet for Socialt Udsatte, Per K Larsen, European Anti Poverty Network, Finn Breinholt Larsen,Region Midt og Ole Meldgaard, Kofoeds Skole.8
Pjecens oplag var på 1500, og den blev sendt til relevante aktører og tilbud i landet og blevdesuden uddelt ifb. med todageskonferencen ”Den alternative fattigdomskonference” på KofoedsSkole og til den officielle afslutningskonference for året. Pjecen har givet et samlet overblik over deforskellige metoder til måling af fattigdom. Samtidig har pjecen med bidrag fra centrale aktørergivet bud på, hvordan fattigdom bekæmpes mest hensigtsmæssigt på forskellige områder. Pjecenkan downloades via hjemmesiden euaar2010.dk.Pjece med livshistorierEn væsentlig del af formålet med at skabe opmærksomhed om fattigdom og social udstødelse erat give mulighed for, at personer, der selv har oplevet fattigdom og social udstødelse eller pt. gørdet, får mulighed for at komme til orde. Med dette hensyn udgav styregruppen i november 2010 enpjece med livshistorier om fattigdom og social udstødelse. Pjecen bestod både af en rækkeskriftlige interview med personer, der enten er eller har befundet sig i en vanskelig situation og aflivshistorier om borgere, hvis liv i øjeblikket er præget af en oplevelse af fattigdom og socialudstødelse. Det er der kommet en række personlige historier ud af, som dels giver de berørtes budpå, hvorfor nogle bliver fattige og socialt udstødte, men også hvad der for lige netop dem harbetydet, at de er kommet videre. Pjecens oplag var på 1000, og den blev sendt til relevante aktørerog tilbud i landet og blev desuden uddelt til afslutningskonferencen for året. Pjecen kandownloades via hjemmesiden euaar2010.dk.VideoklipFor at nå en bredere målgruppe end blot deltagere ved diverse centrale og lokale arrangementerog for at give socialt udsatte en mulighed for at komme til orde bestilte styregruppen videojournalistLise Juel Pedersen fra ANTV til at producere en række videoklip med forskellige borgeresudtalelser om fattigdom og social udstødelse. Videoklippene (6 stk.) blev filmet den 2. august 2010på Brugernes BaZar, et arrangement for socialt udsatte grupper, bl.a. misbrugere, hjemløse,sindslidende m.fl. Ligeledes har Socialministeriet produceret nogle videoklip (3 stk.) med hhv. JensAage Bjørkøe, forstander for Kofoeds Skole om ”Den nye fattigdom” og med repræsentanter fra toaf de 38 puljefinansierede projekter. Det drejer sig om projekt ”Mit liv – mit valg” og projekt ”RuderKnægt”. Alle klippene findes på Youtube.com og er blevet vist ca. 1200 gange.SavnFor at nå gruppen af børn og unge valgte styregruppen at medfinansiere Socialpolitisk Foreningsudgivelse af folderen ”Savn – fortællinger om børn og fattigdom.” Folderen med et oplag på 1000henvender sig til børn i skolealderen og rummer en række fortællinger om børns oplevelse affattigdom. SAVN blev af Socialpolitisk forening lanceret på Brugernes Bazar. Efterfølgende erSAVN uddelt til arrangementer i forbindelse med det europæiske år. Organisationer som RedBarnet og Frelsens Hær har rekvireret hæftet og har bl.a. brugt det i forbindelse med uddannelseaf frivillige. I forbindelse med en tegnekonkurrence, hvor børn blev bedt om at beskrive deresoplevelser af fattigdom og social udstødelse, er der sendt ét eksemplar til alle folkeskolerne påLolland og Falster. Derudover er der uddelt klassesæt til udvalgte 5. og 6. klasser på skoler iSydhavnen, Tingbjerg, Hellerup og Brørup. Skolerne har alle arbejdet med temaer om fattigdom ogsocial udstødelse.Co-finansiering af dansk deltagelse i Social Inclusion Games 2010For at nå gruppen af socialt udsatte med tilbud, der som supplement til øvrige tilbud kan være medtil at bringe dem ud af fattigdom og social udstødelse, støttede Socialministeriet den danskedeltagelse i Social Inclusion Games i Holland i august 2010 – et internationalt idrætsstævne over 7dage for deltagere, som alle er socialt udsatte. 746 deltagere – fordelt i 15 busser – udgjorde dendanske delegation.9
StilekonkurrenceI anledning af det europæiske år indgik Børnerådet og Undervisningsministeriet et samarbejde omet undervisningshæfte, der skulle sætte fokus på, hvad fattigdom og social udstødelse er. Hæftetvar målrettet landets folkeskoler og indeholdt cases, bidrag fra politikere og fakta, som tilsammengav eleverne mulighed for at reflektere over og diskutere fattigdom og social udstødelse. Der varogså mulighed for at deltage i en national stilekonkurrence. Undervisningshæftet blev bl.a.annonceret i lærernes fagblad ”Folkeskolen”, som udsendes til Danmarks Lærerforeningsmedlemmer, der tæller ca. 92.900 medlemmer. Materialet kunne bestilles hos Børnerådet.220 uddannelsesinstitutioner bestilte materialet. Børnerådet har udsendt materialet til 300 klasser ifolkeskoler fordelt over hele landet. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange elever, der hararbejdet med materialet, da det er usikkert, om det udsendte materiale er blevet anvendt. Det erligeledes vanskeligt at sige hvor mange, der har anvendt materialet i PDF format downloadet frahjemmesiden. Konkret blev der indleveret 250 stile i stilekonkurrencen. Nogle klasser valgteimidlertid at tilmelde en enkelt elevs stil, nogle valgte at skrive en fælles stil, mens andre valgte atindsende stile fra flere af klassens elever. Skoler fra hele landet deltog i konkurrencen. Vinderen afstilekonkurrencen blev Amalie Paarup Krebs fra 8.a N. Zahles Gymnasieskole. Vinderstilene findespå hjemmesidenwww.euaar2010.dk.Gå hjem møderSom led i aktivitetsprogrammets centrale og debatskabende arrangementer indgik styregruppen etsamarbejde med det europæiske fattigdomsnetværk EAPN om at holde en række tematiserede gåhjem møder om fattigdom og social udstødelse på hhv. Socialministeriet, Beskæftigelsesministerietog Indenrigs- og Sundhedsministeriets fagområder. Der blev afholdt tre møder med temaerne:Frivillige organisationer og bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion (mandag den 15.november 2010 i Socialministeriet).Fattigdom og Sundhed (fredag den 19. november i Sundhedsstyrelsen).Fattigdom og arbejde (onsdag den 24. november i Arbejdsmarkedsstyrelsen).131 personer var tilmeldt møderne.
10
4. Puljefinansierede aktiviteterI forbindelse med det europæiske år blev der i november 2009 udmeldt en pulje på 2,3 millionerkr., hvor der kunne søges til projekter, der havde karakter af oplysende og debatskabendearrangementer, undersøgelser eller forsøgsprojekter med konkrete initiativer til bekæmpelse affattigdom og social udstødelse. For at komme i betragtning til midler, skulle projekterne sættefokus på at fremme social inklusion med afsæt i mindst en af de følgende dimensioner: Detsociale,sundhedsmæssige,beskæftigelsesmæssige,undervisningsmæssigeellerintegrationsmæssige område. Der var stor interesse for puljen, og Socialministeriet modtog i alt139 ansøgninger, hvoraf 38 blev indstillet til støtte. Den samlede pulje var underinddelt i tre puljerA, B og C.Pulje A: Lokale projekter i kommuner og regionerPuljen kunne søges af kommuner og regioner selv eller i samarbejde med NGO’er ogvirksomheder til projekter og aktiviteter, der havde til formål at iværksætte nye aktiviteter tilbekæmpelse af social udstødelse indenfor kommunens eller regionens geografiske område. Derkunne søges op til 200.000 kr. per projekt.Pulje B: Lokale eller landsdækkende projekter og aktiviteter af organisationer, der udfører frivilligtarbejdePuljen kunne søges af lokalt baserede eller landsdækkende frivillige organisationer. Der kunnesøges støtte til konkrete aktiviteter, der var egnede til at fremme inklusion i samfundet og bestod afsamarbejde på tværs af sektorer, herunder mellem frivillige aktører og virksomheder. Der kunnesøges op til 100.000 kr. per projekt.Pulje C: Lokale oplysende og debatskabende arrangementerPuljenkunnesøgesafprivatpersonerellerorganisationer,someksempelvisuddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, til at arrangere oplysende og debatskabendearrangementer, der havde til formål at finde egnede metoder eller initiativer til at fremme inklusion isamfundet, herunder fremme af virksomheders sociale ansvar og af den enkelte borgerspersonlige ansvar for sine medmennesker i relation til bekæmpelse af social udstødelse. Derkunne søges op til 25.000 kr. per projekt.Puljernes resultaterPå baggrund af projekternes besvarelse af et standard spørgeskema i foråret 2011 harServicestyrelsen for styregruppen evalueret projekternes samlede resultater.Projekterne i pulje A og B tager udgangspunkt i flere af de mulige dimensioner sundhed, socialinklusion, beskæftigelse, integration og undervisning. I pulje A og B er der dog en lille overvægt afprojekter der beskæftiger sig med fremme af social inklusion. I pulje C tager 60 % af projekterneudgangspunkt i enten integrationsdimensionen eller social inklusion.De projekter, der tager udgangspunkt i fremme af social inklusion, omfatter meget forskelligartedeprojekter, som fx tryghedsarbejde i sociale boligområder, integration af udsatte grupper påarbejdsmarkedet, alternativ fattigdomskonference, netværk for danskere med etniskminoritetsbaggrund mm.Projekterne gennemførte en lang række aktiviteter, dog var der flest projekter, der arbejdede medhhv. oplysnings- og debatmøder, kursus/publikation/konference, diverse aktiviteter (se beskrivelseaf ”fremme af social inklusion” ovenfor).
11
PuljeChavdenæstenudelukkendeprojektermedfokusaktiviteternekursus/publikation/konference, og det bidrager til, at andelen af disse aktiviteter er på 49 % påtværs af de tre puljer.63 % af projekterne oplyser, at deres målgruppe i høj grad blev omfattet af projektet. Deresterende projekter nåede deres målgruppe i nogen grad eller mindre grad.Pulje A havde ca. 995 deltagere i alt, pulje B havde ca. 1559 og pulje C havde ca. 1315. Det giveret samlet deltagerantal på i alt ca. 3869 personer (Det har ikke været muligt at kontrollere for evt.dobbelttællinger).80 % af projekterne angiver at deres formål i høj grad er blevet opnået. De resterende projekterhar enten opfyldt deres formål i nogen eller mindre grad.60 % af projekterne angiver, at de har tænkt kønsdimensionen ind i deres projekt. Ifølgevejledningen til ansøgningen til puljen skulle det fremgå, i hvilken grad kønsperspektivet varindarbejdet i projektet.Kvantitative dataNedenfor er følgende opgjort: Antal projekter og deres fordeling på ansøgningspuljerne,bevillingsmodtagere i de tre puljer, formål, aktivitetstyper, hvorvidt målgruppen blev nået, antalprojektdeltagere og involverede organisationer samt selvvurderet målopfyldelse.38 projekter fik oprindelig bevilling, men tre bevillinger er siden bortfaldet. Der er såledesgennemført 35 projekter. Projekterne fordeler sig på de tre puljer som vist i tabel 3.Tabel 3 - Antal projekter og deres fordeling på ansøgningspuljernePuljeAntalPulje A9Pulje B11Pulje C15

Total

35

Bevillingsmodtagerne har været i overensstemmelse med puljernes ansøgerkreds og udgørtilsammen en bred kreds af relevante offentlige myndigheder, organisationer og foreninger, hvilketfremgår af tabel 4. Virksomheder og private personer har ikke været en del afbevillingsmodtagerne, da de ikke har ansøgt puljen.Tabel 4 - Bevillingsmodtagere fordelt på puljernePULJE A - bevillingsmodtagereAntalKommune5Kommune - udsatteråd1Kommune - ungdommens uddannelsesvejl.1Region1Region - hospital1

Total

9

PULJE B - bevillingsmodtagereLandsorganisationAlkoholmisbrugsorganisationPolitisk organisationAntal41212
BørneorganisationBrugerorganisation

Total

PULJE C - bevillingsmodtagereBoligsocial foreningSocial højskoleSkoleBotilbudLandsforeningPrivat virksomhedAnden lokal foreningOplysningsforbundInternational organisation

Total

22

11

Antal212151111

15

Projekterne kunne søge midler med afsæt i mindst en af følgende dimensioner:IntegrationsfremmeUndervisningsfremmeFremme af social inklusionBeskæftigelsesfremmeSundhedsfremme
Tabel 5 viser, at de 5 forskellige formål spillede en rolle i alle 3 puljer. I alle 3 puljer var fremme afsocial inklusion det mest anvendte formål, tæt efterfulgt af integrationsfremme. 11 af 35 projekterhavde mere end et formål.Tabel 5 - formål i projekterne – dimensionerIntegrationUndervisning Inklusion
Pulje APulje BPulje C

Total

Mere end 1dimension-------------------------------------------- antal projekter ------------------------------------------------226202347254738125

12

9

21

5

7

11

Beskæftigelse Sundhed
Tabel 6 viser, at pulje A og B omfattede projekter med en række forskelligartede aktiviteter.Derimod har projekterne i pulje C udelukkende haft aktiviteter, der omhandlede oplysningsmøder,debatmøder og konferencer, hvilket er i overensstemmelse med, at projekterne fra pulje C havde tilformål at iværksætte oplysende og debatskabende arrangementer.Tabel 6 - Aktiviteter i projekterne123Pulje A 012Pulje B 013Pulje C 100

Total

1

2

5

41412

17

5420

6

6010

1

7002

2

8100

1

Total91115

35

1 = filmforevisning, 2 = kursus, 3 = kursus + publikation/konference/andet, 4 = oplysnings- og debatmøde m.v., 5 = diverse, dvs. en bredvifte af aktiviteter, 6 = publikation, 7 = konference, 8 = netværksgruppe
13
Tabel 7 viser, at 8 ud af 9 projekter i pulje A nåede deres målgruppe, og at størstedelen afprojekterne i pulje B ligeledes nåede deres målgruppe. Derimod nåede mere end halvdelen afprojekterne i pulje C kun delvist deres målgruppe. Dette skyldes tilsyneladende, at færre personerend forventet deltog i en del af pulje C projekternes møder og konferencer.Tabel 7 - Blev projekternes målgruppe nået?Pulje AMålgruppe delvist nået1Målgruppe nået8

Total

9

Pulje B47

11

Pulje C87

15

Total1322

35

Puljerne rummer projekter med alsidige aktiviteter, hvoraf nogle har forholdsvist få brugere ilængerevarende forløb og andre projekter har aktiviteter (typisk møder og konferencer), der samlerflere hundrede deltagere på en enkelt dag. Som det fremgår af tabel 8 har projekterne tilsammenhaft 3869 deltagere og involveret 411 organisationer.Tabel 8 - Antal projektdeltagere og antal involverede organisationerAntal deltagereAntal organisationerPulje A99594Pulje B1559200Pulje C13151171

Total

3869

411

11
Der har ikke været mulighed for at kontrollere for evt. dobbelttællinger.
Som det ses i tabel 9, oplyser langt de fleste af projekterne i pulje A og B, at de har opfyldt deresmål. I pulje C har 4 ud af 15 projekter kun delvist opnået deres mål. I alt giver det en målopfyldelsepå 80 % på tværs af de tre puljer.Tabel 9 - MålopfyldelseMålopfyldelse opnåetMålopfyldelse opnået i nogen gradMålopfyldelse opnået i mindre gradPulje A711

9

Pulje B1010

11

Pulje C1140

15

Total2861

35

KønsperspektivProjekterne blev også spurgt, om kønsperspektivet var tænkt ind i projekterne. 21 projekter ud afdet samlede antal på 35 gennemførte projekter, dvs. 60 %, tilkendegiver, at kønsperspektivet harværet indtænkt. 11 projekter, dvs. 31 %, oplyser, at kønsperspektivet ikke har været tænkt ind. 3projekter svarer hhv. ”ved ikke” eller har ikke oplyst herom (8 %).Fortsættelse af projekterne efter projektperioden (forankring)Størstedelen af projekterne i de tre puljer giver i spørgeskemaet udtryk for, at de har planlagt atfortsætte projekternes aktiviteter efter projektperiodens udløb. For pulje A gælder det for 78 % afprojekterne, for pulje B gælder det for 72 % af projekterne, og for pulje C drejer det sig om 80 % afprojekterne.BrugerudbytteNedenfor er nogle få af projekterne beskrevet på baggrund af oplysninger i de udfyldtespørgeskemaer, der tyder på, at der har været et positivt oplevet brugerudbytte:
14

”Ruder Knægt – en målrettet indsats over for drenge med negative skoleerfaringer”. Pulje A

Projektet var rettet mod 10 drenge fra 5 forskellige skoler i Rudersdal Kommune og havde tilformål at reducere drengenes negative skoleerfaringer. Aktiviteterne fordelte sig på 4x1 uge ogomfattede forskellige aktiviteter, som fx besøg på erhvervsskolernes forskellige uddannelser,førstehjælpskursus, samtaler med UU-vejledere og virksomhedsbesøg. For nogle af drengenesvedkommende har lærerne i forbindelse med projektet kunnet konstatere en større interesse iat deltage i undervisningen og lave lektier. Venskabselementet spiller også en væsentlig rolle idrengenes og forældrenes perspektiv. Projektets fokus var ”undervisningsfremme”.

”Mit liv – mit valg” – Roskilde kommune i samarbejde med Integrationsnet, en del af Dansk

Flygtningehjælp. Pulje A.

Projektets formål var at skabe større livskvalitet og mod hos flygtninge- og indvandrerkvinder.Mod til at tage imod nogle af de mange tilbud som samfundet byder på. 30 kvinder har værettilknyttet projektet. Aktiviteterne har omfattet motion, oplæg fra en række ressourcepersoner,besøg i bl.a. Folketing, plejehjem, slagteriskole og intensivt pc kursus. Kvinderne vurderesefterfølgende at være blevet meget mere udadvendte, ringer sammen i weekenderne og går udog køber ind sammen og har oplevet glæden ved motion. En af deltagerne har sagt, at hun ikkelængere vil være på pension og flere er interesserede i jobcenterets oplysninger vedr. flexjobog lign. Projektet havde fokus på integrationsfremme.

”Opkvalificering af jobcentermedarbejdere ift. borgere med psykiske lidelser” – Region

Syddanmark. Pulje A.

Projektets sigte var at opstille en model for opkvalificering af medarbejdere i jobcentre ift.borgere med psykiske lidelser samt afprøve, evaluere og udbrede modellen til andrekommuner. Desuden skulle psykiatriens medarbejdere opkvalificeres ift. relevant lovgivning, ogder skulle opbygges fælles fokus på det tværsektorielle samarbejde blandt jobcentrenes ogpsykiatriens medarbejdere. 71 % af de jobcentermedarbejdere der deltog i projektet vurderer,at den enkelte borger med sindslidelser får bedre rådgivning som følge af projektet. 57 % afpsykiatriens medarbejdere vurderer at opdateret viden om lovgivningen og de kommunaletilbud har været til gavn for deres arbejde med patienterne. Projektet havde fokus påbeskæftigelsesfremme.

”Stop hjemløshed – Ålborg”, SAND. Pulje B.

I Ålborg, på Gl. Torv bag Budolfi kirke, blev der opstillet 13 bronzefigurer af hjemløse imenneskestørrelse. Formålet var at sætte fokus på hjemløshed. Der var etåbningsarrangement, hvor mange af de lokale foreninger, der arbejder med hjemløse, deltog.Det var frivillige i SAND, der stillede udstillingen op. SAND vurderer, at det med udstillingen erlykkedes at give ”almindelige borgere” et mere nuanceret billede af hjemløshed. For dehjemløse frivillige, der deltog i arbejdet omkring udstillingen, mener SAND, at det konkretearbejde med at stille udstillingen op, uddele informationsmateriale og snakke med udstillingensbesøgende har givet dem mod på at deltage i flere udadvendte eller sociale aktiviteter.Projektet havde fokus på social inklusion.
15
5. Synlighed og kendskab til EU-året 2010En væsentlig del af det europæiske år i Danmark har handlet om at skabe opmærksomhed omfattigdom og social udstødelse. Styregruppen har tilrettelagt en proces, hvor en lang række aktørerhar kunnet bidrage. Det har skabt medieomtale i både landsdækkende og lokale nyhedsmedier.En opgørelse i mediedatabasen Infomedia omfattende landsdækkende og regionale dagblade,lokale ugeaviser, fagblade og magasiner, nyhedsbureauer, radio- og tv-indslag, webkilder ogøvrige kilder i perioden 1. januar 2010 - 31. december 2010 giver 778 artikler, hvor ordetFattigdomsårindgår. Det svarer til i gennemsnit 2 artikler om dagen.Indsnævres søgekriterierne til artikler, hvor ordetFattigdomsårindgår i overskriften, giver resultatet59 artikler.Der er ikke analyseret på artiklernes indhold, så der kan ikke siges noget om fx artiklernes længdeog kvalitet.BefolkningskendskabFor at afdække befolkningens generelle kendskab til 2010 som EU's fattigdomsår blandt etrepræsentativt udsnit af den danske befolkning bad styregruppen analysebureauet MEGAFON omat gennemføre en befolkningsundersøgelse af kendskabet til det europæiske år. Undersøgelsen ergennemført med medlemmer af MEGAFON-panelet som en kombineret internet- ogtelefonundersøgelse i perioden 29. december 2010 til 8. januar 2011. 1438 brugbare interview ergennemført. Af disse stammer 105 interview fra telefoninterview og de resterende 1.333 frainternettet.Den kombinerede metode sikrer ifølge MEGAFON en meget stor spredning inden for målgruppen.Metoden sikrer samtidig en højere grad af repræsentativitet end en undersøgelse udelukkendebaseret på internetinterview, da befolkningsgrupper med en lavere internetpenetration end dengenerelle befolkning, får mulighed for at deltage i undersøgelsen via telefoninterview.Resultatet viser, at 19 pct. af den danske befolkning (personer over 18 år) har angivet 2010 til atvære EU’s fattigdomsår. Med ca. 4,2 mio. borgere i denne aldersgruppe svarer det til 800.000personer.Ifølge MEGAFON’s fremgangsmåde er respondenterne blevet bedt om at angive, hvilket tema EUhar udnævnt år 2010 til. Respondenterne er blevet præsenteret for 6 valgmuligheder, som angivetnedenfor. Svarmulighederne er blevet vist/oplyst randomiseret, dvs. i forskellige rækkefølge frainterview til interview.1.2.3.4.5.6.Europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelseEuropæisk år sundhedsfremme og livskvalitetEuropæisk år for bedre arbejdsmiljøEuropæisk år for lige adgang til uddannelseEuropæisk år for sikring af børns rettigheder og vilkårVed ikke
Respondenterne har ikke haft mulighed for at se samtlige spørgsmål før svarafgivelse og ersåledes ikke blevet ”hjulpet” til svaret. For at kunne kontrollere for eventuelle ”gæt” i forhold til de 6valgmuligheder, er der i spørgsmål 2 spurgt til, hvor meget man har hørt, set eller læst om år 2010som EU's fattigdomsår? Her har respondenterne haft følgende valgmuligheder:16
1.2.3.4.5.
Har hørt, set eller læst megetHar hørt, set eller læst en delHar hørt, set eller læst lidtHar ikke hørt, set eller læst omVed ikke
I tilfælde af, at respondenten i spørgsmål 1 har angivet Europæisk år for bekæmpelse af fattigdomog social udstødelse som tema for år 2010, men i spørgsmål 2 har svarethar ikke hørt, set ellerlæst om,er disse respondenter trukket fra andelen af personer, der har angivet år 2010 medkorrekt tema. Som anført indledningsvist er det samlede resultat 19 pct. svarende til 800.000personer som uhjulpet og ved ikke at gætte har angivet 2010 som europæisk år for bekæmpelse affattigdom og social udstødelse.Befolkningens generelle kendskab til udvalgte kampagneelementer så som åbningskonferencen imarts 2010, afslutningskonferencen i november, Børnerådet og Undervisningsministerietsstilekonkurrence, Den Alternative Fattigdomskonference, Rådet for Socialt Udsattes konference”De Fattiges Ret”, NGO-kampagnen Stopfattigdom.nu, div. Youtubeklip om fattigdom, debatpjecenom fattigdom og social udstødelse, pjecen med livshistorier om fattigdom og social udstødelse ogårets logo har været på 3-7 pct. afhængig af aktivitet, svarende til i størrelsesordenen 126.000-311.000 personer.Særligt NGO-kampagnen Stopfattigdom.nu, som modtog tre af de 38 bevillinger fraansøgningspuljen, har skabt stor synlighed blandt befolkningen. Således har ca. 7 pct. af denvoksne danske befolkning - svarende til ca. 301.800 personer - set, hørt eller læst herom, hvilketgør denne aktivitet til det mest synlige enkeltelement i løbet af året.Der har ikke været opstillet konkrete mål for kendskabet til de enkelte kampagneelementer..
17